Fælles indsats for bedre trivsel - side 4 13.200 gratis behandlinger til medlemmerne - side 7 Farvel til sikkerhedsrepræsentanten - side 8 120 år med Blik- og Rørarbejderforbundet - side 11 Nyt bygningsreglement er trådt i kraft - side 13 Mød Blik og Rør på Facebook - side 15 Firmaerne tager igen lærlinge - side 19 Omstridt knivlov ændres igen - side 20
9 2 010 S E P T E M B E R
www.blikroer.dk
Ledig kunne ikke få fri til sin mors begravelse:
Uanstændigt
L e d e r
Ledige behandles uanstændigt ● Grænsen for, hvor tåbeligt de ledige behandles af systemet, har med den såkaldte ”begravelsessag” nået et nyt lavpunkt. Som du kan læse på modsatte side, fik VVS-montør Torben Westendahl Frederiksen, da han skulle begrave sin afdøde mor, afslag på at flytte et møde i jobcentret til et andet tidspunkt. Reglerne giver nemlig kun mulighed for at undgå fremmøde i jobcentret, hvis den ledige er til jobsamtale eller indkaldt til møde i retten. Så midt i sorgen over at miste et nært familiemedlem blev Torben Westendahl Frederiksens oplevelse til endnu et eksempel af de efterhånden utallige historier om nedværdigende behandling, mistillid, bureaukrati og kontrol, de ledige udsættes for hver eneste dag. Således får vi i Blik- og Rørarbejderforbundet flere og flere henvendelser fra ledige medlemmer, som er frustrerede over den behandling, de udsættes for i de kommunale jobcentre. Efter en række år med fuld beskæftigelse mærker medlemmerne nu på egen krop, hvordan mistænkeliggørelsen og kriminaliseringen af ledige gradvist er blevet værre og værre under den nuværende regerings levetid. Frustrationen retter sig især mod den konstante overvågning, hvor de jagtes rundt efter jobs, der ikke findes, og parkeringen på indholdsløse aktiveringskurser, hvor de skal finde deres ”indre fugl”, kaste med æg ned ad en trappe, analysere Hitlers og Napoleons underskrifter eller lægge syv-kabale på computer. Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer, som er ramt af nedgangen i bygge-
riet, allerhelst ville have beholdt deres arbejde. Men selv om de står klar til at tage imod et arbejde her og nu, skal de ikke forvente megen hjælp fra den nuværende VK-regering. For med underskuddene på de offentlige finanser er regeringen sammen med Dansk Folkeparti klar til at indføre voldsomme besparelser i næste års finanslov, som igen vil påvirke beskæftigelsen negativt. Noget som de selv kalkulerer med i deres egne tal, og det samtidig med at der i forbindelse med forårets såkaldte genopretningsplan indføres massive forringelser for de ledige. I Blik- og Rørarbejderforbundet finder vi regeringens kurs helt hen i vejret, og vi appellerer derfor til, at man vælger en anden vej. Først og fremmest bør der sikres gang i beskæftigelsen gennem massive investeringer i energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Samtidig ønsker vi et opgør mod de mange meningsløse aktiveringstilbud, som de kommunale jobcentre tvinger folk afsted på. Tvangen skal erstattes af tilbud, hvor den ledige sikres ret til at vælge mellem eksempelvis efteruddannelse, omskoling, aktivering på en arbejdsplads eller effektiv jobsøgning. Vi skal have anstændigheden tilbage. Og vejen dertil går gennem meningsfyldte og kompetenceudviklende aktiveringstilbud samt skabelsen af flere arbejdspladser.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 9 • 2010
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: PolFoto/Rumle Skafte. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Ifølge de stramme rådighedsregler kunne Torben Westendahl Frederiksen ikke få flyttet et møde hos Jobcentret, så han kunne deltage i sin mors begravelse.
Foto: PolFoto/Rumle Skafte
Offer for stive rådighedsregler Ledig VVS’er kunne ikke få flyttet et møde i Jobcentret, så han kunne deltage i sin mors begravelse. ● Der er intet at gøre, vi kan altså ikke rykke dit møde på grund af din mors begravelse. Det var den besked Torben Westendahl Frederiksen fik fra Jobcentret i Struer, da han bad om at få rykket deltagelsen i et informationsmøde til et andet tidspunkt. – Jeg blev fuldstændigt paf. Det kunne da ikke passe, troede jeg. Men de var hverken til at hugge eller stikke i, fortæller den ledige VVS-montør.
Ufleksible regler Efter syv ugers ledighed var Torben Westendahl Frederiksen indkaldt til et indledende informationsmøde i jobcentret i juli måned. Men få dage inden mødet døde hans mor af kræft i en alder af blot 54 år, og tidspunktet for begravelsen faldt tilfældigvis sammen med mødet på jobcentret. Torben Westendahl Frederiksen henvendte sig derfor til jobcentret i Struer for at få mødet flyttet til en anden dag, så han kunne begrave sin mor i fred. Men det ønske blev ikke imødekommet med Jobcenter Struers velsig-
nelse. De oplyste den målløse VVSmontør, at kun en jobsamtale eller et retsmøde efter reglerne er en gyldig grund til at blive væk fra informationsmødet. - Det kunne jeg ikke acceptere. Skulle jeg virkelig blive væk fra min egen mors begravelse på grund af sådan noget paragraf-rytteri, siger Torben Westendahl Frederiksen, som af jobcentret fik valget mellem at melde sig syg eller tage en fridag. For han kunne ikke få lov til at deltage i informationsmødet på et andet tidspunkt. - Jeg er altså sådan indrettet, at jeg ikke synes, man kan melde sig syg, når man ikke er det. Så jeg tog en feriedag for at begrave min mor, fortæller Torben Westendahl Frederiksen.
Ministeren i røret Via den lokale avis i Struer havnede Torben Westendahl Frederiksens historie hurtigt i de landsdækkende medier. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) blev også inddraget i
”begravelsessagen”, hvor hun afviste, at det er reglerne, den er galt med. Efter hendes vurdering var det i stedet det lokale jobcenter, som ikke havde styr på reglerne. Alligevel blev Torben Westendahl Frederiksen to dage senere ringet op af Inger Støjberg, som beklagede den behandling, han havde fået. - Hun sagde, at hun var ked af den situation, og at hun gerne ville undskylde for den, fortæller den ledige VVS-montør, som også har modtaget en skriftlig undskyldning fra det lokale jobcenter. Jobcentret forsvarer sig dog med, at de blot har fulgt reglerne fra beskæftigelsesministerens egen ministerium, og derfor føler Torben Westendahl Frederiksen ikke rigtig, at han kan bruge undskyldningerne til noget som helst. - De har bare følt sig presset til at kontakte til mig. For selv om jeg har fået en undskyldning, så måtte jeg jo stadig selv betale en fridag for at tage til min mors begravelse, siger den vestjyske VVS-montør, som både er rystet og rasende over, hvor stramt og stift de ledige behandles i dagpengesystemet.
Skulle jeg virkelig blive væk fra min egen mors begravelse på grund af sådan noget paragraf-rytteri.
”
- Torben Westendahl Frederiksen, ledig VVS-montør - Jeg føler, at systemet træder på mig. Jobcentret gør jo ikke en skid for os ledige, for de har kun til opgave at kontrollere os. Siden jeg blev arbejdsløs, har jeg følt mig konstant overvåget. Det næste bliver vel, at vi skal have en fodlænke på, siger Torben Westendahl Frederiksen, som stadig er på jagt efter et nyt job. Blik og Rør • 9 • 2010
3
To VVS’ere er initiativtagere til stor undersøgelse af de ansattes psykiske arbejdsmiljø på deres egen arbejdsplads. Undersøgelsens resultater følges op med konkrete initiativer, som skal forbedre arbejdsprocessor, trivsel og kommunikation mellem virksomhedens medarbejdere. ● Hvad der for de to VVS’ere Stig Lauritsen og Brian Bertelsen startede som en opgave på et arbejdsmiljøkursus, er siden vokset til en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt kolleger og medarbejdere hos VVS-firmaet John Jensen i Hedehusene. Processen har været lang, og selv om den endnu ikke er afsluttet, har det øgede fokus på medarbejdernes trivsel allerede medført en række initiativer til glæde for både ledelse og ansatte. - Alle har vist vilje og haft fokus på, at vi skal have et godt arbejdsmiljø. Derfor har der været talt meget om det på arbejdspladsen, og det alene har jo medvirket til, at folk er mere åbne og opmærksomme på hinanden, forklarer Stig Lauritsen, som sammen med kollegaen Brian Bertelsen har arbejdet med undersøgelsen gennem det seneste år.
Fra idé til handling De to VVS’ere lavede i fællesskab en opgave om psykisk arbejdsmiljø på et kursus sidste år. Begge fandt emnet så interessant, at de syntes, det kunne være sjovt at undersøge forholdene på deres egen arbejdsplads. Initiativet blev forelagt i firmaets samarbejdsudvalg, hvor Stig Lauritsen og Brian Bertelsen, som er henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant og lærlingementor, fik fuld opbakning til at fuldføre projektet. Samtidig blev det besluttet, at undersøgelsen ikke kun skulle begrænses til de ansatte svende og lærlinge. Også overmontørerne og det administrative personale blev omfattet af undersøgelsen, som alle grupper bakkede op om. - Stort set alle valgte at deltage i undersøgelsen, og det synes vi, har
”Det har været en kanon spændende udfordring, som bare er med til at gøre det her til en endnu bedre arbejdsplads.” Lærlingementor Brian Bertelsen
4 Blik og Rør • 9 • 2010
Fælles indsats bag måling af psykiske arbejdsmiljø:
Fokus på og udvik
”Det har været et kæmpe stykke arbejde, og vi aner ikke, hvor mange timer vi har brugt på det.” Arbejdsmiljørepræsentant Stig Lauritsen
været helt fantastisk. Fra starten gjorde vi meget ud af at fortælle kollegerne, at initiativet kom fra os selv, så de ikke troede, at det var noget, som ledelsen trak ned over hovedet på dem, siger Brian Bertelsen, som forklaring på undersøgelsens flotte svarprocent på over 90 blandt virksomhedens 65 ansatte.
Stor mundfuld Da Brian og Stig fik spørgeskemaerne retur, skulle alle de udfyldte svar sammenholdes og analyseres. Det arbejde har været en stor mundfuld og mere omfattende end forventet. Medarbejderne var på forhånd opdelt efter afdelingerne: Anlæg, service, forsikring, administration og lærlingene. Derved er det i analysen muligt at se, hvordan målingen af det psykiske arbejdsmiljø fordeler sig i de fem medarbejdergrupper, ligesom det også er muligt at sammenligne besvarelserne i forhold til landsgennemsnittet. - Det har været et kæmpe stykke arbejde at lave det her skema, og vi aner ikke, hvor mange timer vi har brugt på det. Men det er mange, fortæller Stig Lauritsen, som med analysen kan se, hvad der skal arbejdes videre med. Generelt viser svarene fra medarbejderne hos John Jensen VVS, at hovedparten af svarkategorierne viser en tilfredshed, der ligger højere end landsgennemsnittet. Undersøgelsen viste dog også, at det som for eksempel ikke er et problem i afdelingen for forsikringsskader, kan være et stort problem for de ansatte i serviceafdelingen. Alle de problemstillinger, som kommer frem i undersøgelsen, vil både blive behandlet i samarbejdsudval-
Alle medarbejdere hos John Jensen VVS tog godt imod undersøgelsen, som sætter fokus på virksomhedens psykiske arbejdsmiljø.
eriration til und Få mere insp psykiske arbejdst søgelse af de på side 6 og n le ik k miljø i art smiljoviden.d jd e rb .a w w w på
å trivsel kling
”Selv om lærlingene hos os generelt klarer sig rigtig godt, skal det ikke afholde os fra at forbedre og gøre tingene endnu bedre.” Overmontør Peter Christensen
get, ligesom tingene også vil blive drøftet særskilt i hver af de fem afdelinger.
Kritiske lærlinge
Foto: Søren Madsen
Svarene fra firmaets 12 lærlingene var mere kritiske og komplekse end de øvrige afdelinger i firmaet. Blandt andet påpegede lærlingene, at de ofte savnede tilbagemeldinger og faglig opmærksomhed på deres arbejde, ligesom de ønskede mere anerkendelse i det daglige. Kritikpunkterne har efterfølgende været vendt i lærlingegruppen og konkretiseret, således at Stig og Brian kan bruge dem i det videre arbejde. - Vi blev lidt overrasket over, at kritikken fra lærlingegruppen var så omfangsrig. Vi har sat gang i en møderække, hvor vi belyser tingene nærme-
re, og derefter finder løsninger på, hvordan vi kommer videre, siger Peter Christensen, der er den overmontør, som i det daglige har kontakten med firmaets lærlinge. For trods lærlingenes mange kritiske svar, er han ganske godt tilfreds med, at undersøgelsen blev lavet. - Det giver mig noget mere viden om, hvad der rører sig mellem lærlingene. Og selv om lærlingene hos os generelt klarer sig rigtig godt, skal det ikke afholde os fra at forbedre og gøre tingene endnu bedre, siger Peter Christensen.
Gå bare i krig Selv om Brian Bertelsen og Stig Lauritsen har været i gang med deres projekt det seneste år, har de stadig lang vej, inden de endelig er i mål. Der vil formentlig gå endnu nogle måneder, inden nye retningslinjer og arbejdsprocesser er endelig implementeret på baggrund af deres ambitiøse undersøgelse. Men trods udfordringen og den lange proces anbefaler de alligevel andre til at kaste sig ud i et lignende projekt. - Det har været en kanon spændende udfordring, som bare er med til at gøre det her til en bedre arbejdsplads, siger Brian Bertelsen, som suppleres af sin kollega. - Det er jo helt fantastisk, at vi som arbejdsmiljørepræsentanter får frie hænder til at lave sådan en opgave. Det er sådan noget her, som gør det sjovere at gå på arbejde, opsummerer Stig Lauritsen.
Fuld opbakning fra direktøren:
En nødvendig investering ● Finanskrise eller ej. Hos John Jensen VVS er holdningen helt klar hos direktør Jesper Leen Jensen, når det gælder opbakning til initiativer fra medarbejderne. Det gælder også undersøgelsen om de ansattes psykiske arbejdsmiljø, hvor virksomheden fundet ressourcerne til at lade to ansatte gennemføre projektet fra start til slut. - Vi har valgt at betragte den her type tiltag som en nødvendighed i en moderne virksomhed. En god arbejdsplads handler om meget mere end kroner og øre, og derfor fokuserer vi heller ikke på, hvor meget tid, der bruges på projektet, forklarer Jesper Leen Jensen. For selv om han støtter undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø, så skyldes opbakningen en grundlæggende filosofi ønsket om glade og tilfredse medarbejdere. - Vi gør meget for at medarbejderne har det godt, og det er ikke bare noget vi siger. Det er også noget vi efterlever, siger direktøren, som efterfølgende nævner navnene på en lang række udvalg, hvor medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde. Ønsket om glade og tilfredse medarbejdere er dog også et vigtigt led i virksomhedens forretningsstrategi. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi behandler medarbejderne ordentligt, så tiltrækker vi også de bedste og dygtigste håndværkere. Og så skal vi nok tjene penge. Det er jeg sikker på, opsummerer direktøren i John Jensen VVS.
”Hvis vi behandler medarbejderne ordentligt, så tiltrækker vi også de bedste og dygtigste håndværkere.” Jesper Leen Jensen, direktør John Jensen VVS
Blik og Rør • 9 • 2010
5
Tjek det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads Et godt arbejdsmiljø handler om ikke kun om sikkerhed og ansvar. Trivsel, omgangstone, jobindhold, sundhed og velfærd er alle emner, som er afgørende for et godt arbejdsmiljø. ● I artiklen på de forrige sider har medarbejdere og ledelse hos John Jensen i fællesskab valgt at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Opbakningen til undersøgelsen fra alle personalegrupper har medført, at der allerede er sket positive forandringer. Dermed er arbejdet stort set allerede en succes, inden det er afsluttet. Måske kunne din arbejdsplads også have gavn af at undersøge, hvordan ledelse og ansatte trives på virksomheden. Husk bare at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er en lang og krævende proces. Arbejdet kan derfor med fordel deles op i nedenstående punkter, hvis arbejdet skal føre til den ønskede forandring.
6 Blik og Rør • 9 • 2010
ne. Hvis I f.eks. ikke ved, hvor skoen trykker, kan I heller ikke skabe en positiv udvikling eller løse problemerne.
Indsigt Når I har kortlagt trivslen på arbejdspladsen, skal I analysere resultaterne. Det er her, I fordyber jer.
Ledelse og styring Trivselsarbejdet bliver kun en succes med den rette styring og ledelse gennem hele processen. Opret derfor med fordel en arbejdsgruppe med ansvar for processen fra start til slut.
Udvælgelse Når I har analyseret resultaterne, skal I prioritere og udvælge de indsatsområder, hvor der ønskes forandringer.
Forarbejde
Handling
Et godt forarbejde er vigtigt for en vellykket proces. Tag derfor fra starten stilling til udfordringer og muligheder i arbejdet, så I skaber en fælles forståelse.
Find løsninger på de væsentligste problemstillinger fra jeres udvælgelse. Lav en plan for at gennemføre løsningerne - og gå i gang! Det er vigtigt, at medarbejderne involveres i løsningerne, så de kan se sammenhængen med den proces, de har deltaget i.
Kortlægning Kortlægningen er den fase, hvor arbejdspladsen stiller sig selv de vanskelige spørgsmål og indsamler svare-
Foto: Søren Madsen
13.200 gratis behandlinger til medlemmerne Sundhedsordningen er en succes hos medlemmerne. 1.400 medlemmer fået tilsammen fået 13.200 gratis behandlinger, siden ordningen trådte i kraft i juli 2007.
Arkivfoto: Søren Madsen
Svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet har fra første dag taget sundhedsordningen i VVS-overenskomsten og Skorstensfejeroverenskomsten til sig. Siden ordningens start har ikke færre end 1.400 svende benyttet sig af ordningen. ● Sundhedsordningen er et kæmpehit blandt svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet. Og det har den været fra første dag den trådte i kraft i juli 2007. Siden ordningens start har hver fjerde af forbundets medlemmer på VVS-overenskomsten og overenskomsten på skorstensfejerområdet fået gratis behandling, og i alt er det indtil videre blevet til 13.200 behandlinger. Ordningen giver blikkenslagerne,
rørarbejderne og landets skorstensfejere gratis adgang til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massage uden henvisning fra lægen. Og det er arbejdsgiverne, der betaler. Ideen er, at de skal i behandling, så snart de mærker symptomer for på den måde at undgå kroniske skader. Sundhedsordningen administreres af PensionDanmark, og selv om man ikke kan gøre sundhed og forebyggelse op i penge, så har vi prøvet at om-
regne sundhedsordningens værdi i kroner og øre. Da en behandling normalt ville koste omkring et par hundrede kroner, så har ordningen hidtil haft en værdi på knap tre millioner kroner. Der er ingen begrænsninger på antallet af behandlinger, og det kan man også tydeligt se på den opgørelse, som PensionDanmark har lavet. Her fremgår det, at 1.287 blik- og rørarbejdere har fået 12.370 behandlinger. Det vil sige, at hvert medlem, der har benyttet ordningen, i gennemsnit har fået knap ti behandlinger. 101 skorstensfejersvend har benyttet ordningen, og de har i alt fået
830 behandlinger. Skorstensfejersvendene, der har benyttet sundhedsordningen, har dermed i gennemsnit fået 8 behandlinger. Når man kigger på årsagerne til behandling, så er problemer i lænden den hyppigste årsag til, at VVS-svendene søger behandling. For skorstensfejerne er det problemer med nakken. Men alt i alt er der ikke den store forskel på årsagerne til behandling i de to faggrupper. Fra næste år er lærlingene også med i sundhedsordningen. Læs mere om dette i afsnittet om lærlingene i overenskomsterne.
Flotte afkast fra PensionDanmark
Maksimalt 30 km til behandling
● Den seneste halvårsrapport fra PensionDanmark viser, at selskabets investeringer har givet rigtige gode afkast i første halvår i 2010. Finansmarkederne var i første halvår ellers præget af gældskrisen i Sydeuropa og den tiltagende usikkerhed om holdbarheden i det økonomiske opsving. Alligevel har selskabet præsteret et samlet afkast på 6,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 7,5 procent (før skat). Samtidig er medlemmernes administrationsomkostninger til pensionsordningen fastholdt på et lavt og attraktivt niveau. I første halvår 2010 udgjorde omkostningerne blot 187 kroner pr. medlem, og dermed fastholder PensionDanmark sin position som et af landets mest omkostningseffektive pensionsselskaber. Halvårsrapporten fra PensionDanmark kan læses på selskabets hjemmeside www.pension.dk.
● Med 120 behandlingscentre fordelt over hele landet er størstedelen af medlemmerne sikret kort afstand til nærmeste behandlingssted. Men i tilfælde, hvor afstanden mellem hjem eller arbejde og nærmeste behandlingssted overstiger 30 km er det muligt at få refunderet udgifterne til behandling hos en anden behandler. Det fremgår af aftalen, som er lavet for medlemmerne. Sådan gør du, hvis der er mere end 30 km til nærmeste behandlingssted: • Du skal ringe til Falck Healthcare på telefon nr. 7010 0806 og aftale, hvordan du får pengene refunderet. • Det foregår typisk ved, at du sender regningen til Falck Healthcare, som så sætter pengene ind på din konto. • Du kan bestille tid til behandling på www.pension.dk/sundhed eller ved at ringe på telefon nr. 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.
Blik og Rør • 9 • 2010
7
Nye regler træder i kraft den 1. oktober:
Et løft til arbejdsmiljøet Fra den 1. oktober 2010 gælder der nye regler for organisering af arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser. Sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljørepræsentant, men ændringerne handler om mere end navneskift og nye titler. ● Arbejdsmiljø handler om mere end sikkerhed. Derfor er der indført nye regler, så der skabes en mere forebyggende, strategisk og dynamisk organisering af arbejdsmiljøet i alle virksomheder. Blandt andet skifter den velkendte sikkerhedsrepræsentant navn til arbejdsmiljørepræsentant. Med navneskiftet bliver opgaver udvidet, således at arbejdsmiljørepræsentanten i samarbejde med firmaets ledelse skal drøfte spørgsmål som trivsel, omgangstone, jobindhold, sundhed og velfærd. Alle emner, som er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Ændringerne i arbejdsmiljøloven betyder også, at organiseringen af arbejdsmiljøet skal fastlægges i samarbejde med de ansatte. For eksempel skal antallet af arbejdsmiljørepræsentanter aftales i fællesskab efter en nøje vurdering af virksomhedens art, struktur, arbejdsmiljøforhold og geografisk størrelse. - Samlet set betyder ændringerne, at der bliver mere fokus på et godt arbejdsmiljø. Det er især positivt, at de tusindvis af VVS’ere og skorstensfejere, som er ansat i små virksomheder uden en valgt arbejdsmiljørepræsentant, nu skal involveres i planlægningen af arbejdsmiljøet, siger Søren Schytte, der er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet. Med lovændringen sikres de valgte arbejdsmiljørepræsentanter bedre og mere uddannelse end tidligere. For udover den nye lovpligtige grunduddannelse af tre dages varighed skal virksomheden tilbyde en 2-dages supplerende uddannelse inden for det første år. Og endelig skal alle virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter i funktionsperioden tilbydes supplerende uddannelse af mindst 1½ dags varighed årligt.
Hent folderen på nettet Download pjecen Fra sikkerhedsrepræsentant til arbejdsmiljørepræsentant på www.blikroer.dk. Find folderen ved at klikke på menupunktet Løn og arbejde og derefter arbejdsmiljø.
8 Blik og Rør • 9 • 2010
Sådan skal arbejdsmiljøet som minimum organiseres For virksomheder under 10 ansatte: Som noget helt nyt, skal der mellem ledelse og ansatte i små virksomheder med under 10 ansatte og uden en arbejdsmiljørepræsentant, årligt udarbejdes en plan for arbejdsmiljøarbejdet.
For virksomheder mellem 10 til 34 ansatte: Udover en årlig plan for arbejdsmiljøarbejdet skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant, ligesom der formelt skal oprettes arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgruppe.
For virksomheder med 35 ansatte og derover: For virksomheder med 35 ansatte og derover er det et krav, at arbejdsmiljøorganisationen opdeles i flere niveauer. Underudvalgene får ansvar for daglige opgaver og tilsyn, mens det samlede udvalg har en mere koordinerende funktion med ansvar for den overordnede planlægning.
Bliv klogere på ændringerne i arbejdsmiljøloven ● I løbet af oktober afholder alle kredse informationsmøder om ændringerne i arbejdsmiljøloven. Møderne afvikles i tidsrummet fra kl. 16 til kl. 19, hvor der udover en gennemgang af ændringerne i arbejdsmiljøloven, også arrangeres et kort førstehjælps kursus med fokus på hjælp ved hjertestop. Alle møder finder sted i kredsen og afsluttes med fælles spisning. Kontakt din kreds for at tilmelde dig. Se adresse og kontaktoplysninger på side 2.
Her holdes informationsmøderne: Kreds Bornholm:
4. oktober
Kreds København:
6. oktober
Kreds Sjælland Nord:
7. oktober
Kreds Sjælland Syd:
12. oktober
Kreds Nordjylland:
13. oktober
Kreds Vestjylland:
14. oktober
Kreds Østjylland:
26. oktober
Kreds Fyn:
27. oktober
Kreds Sydjylland:
28. oktober
Blik og Rør • 9 • 2010
9
120 år med Blik- og Rørarbejderforbundet:
Et forbund blev til Den 24. august kunne Blik- og Rørarbejderforbundet fejre 120 års fødselsdag, som et af de ældste fagforbund i LO. Men tilbage i 1890 var det nødvendig med flere års tilløb, inden der var opbakning til dannelsen af et landsdækkende fagforbund for blikkenslagere. ● Allerede i 1873 havde de københavnske blikkenslagere dannet deres egen fagforening, og få år senere fik de århusianske blikkenslagere også stablet en fagforening på benene. Fagforeningen i Århus fik desværre kun en kort levetid, og det var først, efter at den tidligere formand for de
Blikkenslagere og kobbersvende på taget under opførelsen af Ny Rosenborg ved Jarmers Plads i København i 1894.
Fire nybagte blikkenslagersvende fra omkring år 1900.
10 Blik og Rør • 9 • 2010
københavnske blikkenslagere, Christian Peter Hansen, var flyttet til byen, at det i 1884 omsider lykkedes at få etableret en fagforening for blikkenslagere i landets næststørste by. Efter dannelsen af Blikkenslagernes fagforening i Århus ønskede Christian Peter Hansen at danne et landsdækkende forbund for blikkenslagere. Han besøgte derfor sine københavnske kolleger for at overbevise dem om idéen, men i første omgang uden held. De københavnske blikkenslagere havde svært ved at se, hvad et landsdækkende forbund kunne gøre for dem. Christian Peter Hansen gav dog ikke så let op. Han sørgede derfor for, at der blev stiftet fagforeninger for blikkenslagere i Horsens og Randers, og da blikkenslagerne i Ålborg også fik etableret en fagforening i 1890, lykkedes det endelig for Christian Peter Hansen, at få opfyldt drømmen om et landsdækkende fagforbund for blikkenslagere. Nedenstående beskrivelse af forbundets stiftelse er fra bogen Bliktuden, som er skrevet af professor Jens Engberg i forbindelse med forbundets 100 års jubilæum i 1990.
Forbundets stiftelse i 1890 ● Forbundets stiftelsesmøde fandt sted den 24. august i Horsens. Christian Peter Hansen åbnede mødet klokken tre om eftermiddagen og aflagde først beretning for centralforeningens virke idet forløbne år, og her fortalte han om forsøget på at få oprettet nye fagforeninger. Dernæst fik han centralforeningens regnskab godkendt. Christian Peter oplæste derpå sit forslag til love for Forbundet. Det kan ikke af referatet ses, hvordan de har været. Derpå opløstes centralforeningen, og Forbundet blev stiftet: Dirigenten oplæste lovene, der vedtoges med et par ændringer. Det vedto-
ges, at Forbundet skal omfatte hele landet under navn Blikkenslager Forbundet i Danmark. Man skred derpå til valg af en forretningsfører for Forbundet, valgt af Vilhelm Linnemann. Han havde som formand for udvalget i København, der skulle tage stilling til forbundstanken ikke være udpræget positiv. Som forretningsfører blev han heller ikke særlig aktiv, dog forestod han en del rejser rundt i provinsbyerne og fik faktisk stablet fagforeninger på benene i mange af dem. Forbundet valgte ingen bestyrelse, derimod blev det – i overensstemmel-
Mange blikkenslagere havde i slutningen af 1800-tallet arbejde på fabrikker med fremstilling af gadelamper og gasmålere. På billedet ses blikkenslagerne fra Dansk Maalerfabrik i 1898.
se med Christian Peters løfte til københavnerne – bestemt, at den københavnske fagforenings bestyrelse blandt sine medlemmer skulle udpege fire, som dermed var Forbundets bestyrelse. Ved siden af forbundsbestyrelsen skulle det styrende organ være en kongres, hvortil hver fagforening måtte sende en delegeret for hver 18 medlemmer. Kongressen skulle kun mødes en gang om året, dvs. at magten i Forbundet yderligere blev lagt fast hos den københavnske fagforening. Der blev desuden vedtaget en målsætning for Forbundet: • Oprettelse af flere lokale fagforeninger.
• Nedsættelse af arbejdsdagen. • Afskaffelse af søndagsarbejdet. • Afskaffelse af kost og logi som løn. • Bedre løn. • Understøttelse til rejsende svende. • Et bedre system for arbejdsanvisning. Af denne målsætning lykkedes i første omgang det første punkt. I løbet af et års tid var der oprettet blikkenslagerfagforeninger i Stubbekøbing, Nykøbing F, Nakskov, Odense, Helsingør, Hjørring, Varde, Viborg, Vejle, Slagelse og Holbæk. Hvordan Forbundet bar sig ad, kan ses af et af referaterne fra Århusprotokollen der nogen tid endnu fungerede som forhandlingsprotokol for
Forbundet: Der forelå et brev fra Esbjerg angående at kollegerne har set sig nødsaget til at nedlægge arbejdet begrundet i, at en til mestrene stillet fordring om en times forkortelse af arbejdstiden, der nu er 11½ timer, er blevet nægtet. Det vedtoges at støtte dem, fem i tallet, en er bortrejst, da der herigennem er håb om, at vi får dem ind i Forbundet. Mødet i Horsens sluttede med et livligt fællesmåltid, som var særdeles vellykket. I København anerkendte man beslutningerne fra Horsens. Man forsøgte ganske vist at få nedsat kontingentet til Forbundet fra de vedtagne 25 øre pr. medlem om ugen til 5 øre pr. medlem om ugen, ellers hvis det ikke kunne gælde generelt, så i
hvert fald for de københavnske medlemmer i Forbundet. Men Christian Peter Hansen meddelte, at han helst så, at det blev, således, som det vedtoges på kongressen. Forbundet var dannet, og det vedblev at bestå. Christian Peter Hansen havde nået sit mål. Han forlod ikke længe efter, at Forbundet var dannet, både arbejdet for Forbundet og for den århusianske blikkenslagerforening. I den århusianske arbejderbevægelse var han agtet og æret, meget brugt i bestyrelser og udvalg. Christian Peter Hansen døde i 1922, 73 år gammel.
Blik og Rør • 9 • 2010
11
12 Blik og Rør • 9 • 2010
Firmaer fra Østeuropa bryder loven i stor stil:
Bryder loven og undgår kontrol Hovedparten af de østeuropæiske firmaer, som arbejder i Danmark, bryder loven for at slippe for kontrol. Kun 5 procent af virksomhederne følger reglerne om at blive registreret. ● Af de godt 2.343 tyske og østeuropæiske firmaer, som udfører arbejde i Danmark, har myndighederne kun kontrol med 105 firmaer. Det betyder, at op mod 95 procent af østfirmaerne tilsyneladende arbejder ulovligt i Danmark, viser tal fra Skat og Arbejdstilsynet. Og når østfirmaerne ikke er på listen, kan hverken Arbejdstilsynet eller fagforeningerne tjekke om løn og sikkerhed er i orden. Det hullede system hedder ”Registret for Udenlandske Tjenesteydere” eller i daglig tale RUT-registret. Her skal alle udenlandske firmaer registreres, før de lovligt kan udføre arbejde i Danmark. Registret blev indført sidste år, men er stadig gabende tomt.
Et bredt flertal på Christiansborg har siden vedtaget en række stramninger af loven, som træder i kraft til efteråret. Blandt andet forhøjes bøden for at undslippe registret fra 5.000 til 10.000 kroner, og Arbejdstilsynet skal sikre, at systemet virker. Men selv om registret kun fanger en brøkdel af firmaerne fra Østeuropa og Tyskland, forsikrer pressekoordinator fra Arbejdstilsynet Tanja Krabbe, at der snart kommer styr på det. - Vi prioriterer det her rigtig højt. Den her opgave kan vi sagtens løse, og vi forventer, at vi får fat i en meget stor andel af de udenlandske firmaer, uden at vi vil sætte tal på, siger Tanja Krabbe. Avisen.dk
• 2.343 firmaer fra Østeuropa eller Tyskland arbejdede pr. 7. juli 2010 i Danmark. På samme tid var der 105 firmaer i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). • Kun firmaer, der leverer service skal registreres i RUT. Firmaerne, der kun leverer varer og enkeltmandsfirmaer, skal ikke registrere sig. • 1.719 af østfirmaerne er indenfor byggeriet. Af dem leverer langt hovedparten service og burde derfor være registreret i RUT-registret. Oveni kommer transportfirmaer og andre, der ligeledes burde være registret i RUT-registret. Kilder: Arbejdstilsynet og Skats Tønderregister Arkivfoto: Søren Madsen
Nyt bygningsreglement er trådt i kraft Strengere krav til bygningers energiforbrug er blandt ændringerne i det nye bygningsreglement, som allerede er trådt i kraft. ● Skal varmepumpen udskiftes eller taget renoveres, så skal boligejerne fremover vælge de mest rentable og energirigtige løsninger. Sådan er reglerne efter det nye bygningsreglement (BR10), hvor også energikravene til nye bygninger er strammet kraftigt i forhold til de gamle regler. De skærpede energikrav i BR10 betyder, at det ofte bliver mere kompliceret at løse en renoveringsopgave. Specielt ved udskiftning af tag- og facadekonstruktioner er det ikke længere nok at udskifte det gamle med no-
get tilsvarende. Ændringerne skal nemlig leve op til de skærpede energikrav, og det stiller større krav til håndværkerne, som skal finde løsninger som også fungerer arkitektonisk. De skærpede krav ved renovering vil medføre ekstra udgifter for bygherren, som forventes at kunne tjenes ind på sparede udgifter til for eksempel opvarmning. Hvis beregninger mod forventning dokumenterer, at de energimæssige forbedringer ikke er rentable, kan boligejeren efter anvisningerne i BR10 undgå de skærpede krav. BR10 er allerede trådt i kraft, men i overgangsperioden frem til nytår, er det fortsat muligt at udføre opgaver efter det gamle bygningsreglement. Fra årsskiftet er det alene BR10, der er gældende.
Blik og Rør • 9 • 2010
13
14 Blik og Rør • 9 • 2010
Deltag i debatten:
Deltag i debatten og se hvor stormøderne holdes på www.tagdanmarkalvorligt.dk
Tag Danmark alvorligt ● Arbejdsløsheden stiger. Virksomheder lukker. Flere bliver fattige. LO-fagforbundene er bekymret over udviklingen i Danmark - og måden krisen er blevet håndteret på. Derfor har de lanceret kampagnen ”Tag Danmark Alvorligt”, hvor alle kan deltage i debatten om vi har det Danmark, vi gerne vil have. Hvordan går det egentlig, Danmark? Sådan spørger LO-fagbevægelsen danskerne og ikke mindst medlemmerne. Der er brug for at tage de udfordringer alvorligt, som Danmark står overfor, når det gælder faldende beskæftigelse, stigende ulighed og forringet velfærd. - Danmark har tabt 161.000 jobs i de seneste to år, arbejdsløsheden er steget eksplosivt og fremtidens velfærd er under pres. Det er en alvorlig situation. Derfor vil vi tage en åben debat med medlemmerne og danskerne om, hvordan vi bedst klarer fremtidens udfordringer - om det er ved at spare på velfærden eller ved
at smøge ærmerne op og arbejde os ud af problemerne, siger LO’s formand Harald Børsting. Formålet med kampagnen er at få flere engageret i, hvordan Danmark skal udvikle sig i fremtiden. Omdrejningspunktet bliver hjemmesiden www.tagdanmarkalvorligt.dk, hvor alle inviteres til at deltage i debatten med personlige oplevelser, bekymringer eller forslag til løsninger. Men debatten skal ikke bare foregå virtuelt. I den kommende tid vil LO-formand Harald Børsting sammen med en række forbundsformænd rejse rundt i landet for at møde medlemmerne til debat om, hvordan fagbevægelsen kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer. - Der er i den grad brug for at diskutere de reelle udfordringer, som Danmark står overfor. Og jeg tror, at der er rigtig mange, som er mere interesserede i politisk substans end personfnidder og mudderkastning, siger LO-formand Harald Børsting.
Foto: Blik og Rør
Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil. ● Over 70 procent af danskerne mellem 18 og 65 år har en personlig profil facebook, og for unge under 35 år er andelen tæt på 100 procent. Det er ganske imponerende, og af samme grund er Facebook heller ikke længere kun et sted, hvor man finder gamle bekendtskaber eller holder kontakt til sine venner. Det sociale netværk bruges også som et velegnet og brugbart redskab til debat og informationsudveksling, og det benytter flere og flere virksomheder og organisationer
sig af. Således har LO og flere fagforbund stor succes med at møde medlemmerne på Facebook, og derigennem dele informationer og synspunkter. I Blik og Rør ønsker vi også at styrke dialogen med medlemmerne, og derfor har vi naturligvis også oprettet en side på Facebook. Som medlem af forbundets side på Facebook vil du løbende holde dig orienteret om faglige arrangementer, møder, kurser og medlemsaktivieter som for eksempel Blik og RørUngdomsårsmøde og Danmarks hurtigste bil m.m. Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til sine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!
Seniorer indkalder til demonstration på Christiansborg Slotsplads:
Velfærd, ikke almisser ● Fredag den 1. oktober 2010 er det FN’s Internationale Ældredag. Det markerer LO Faglige Seniorer Storkøbenhavn med en demonstration på Christiansborg Slotsplads under parolerne ”Velfærd ikke almisser”, ”Fuld regulering af pensionerne” og ”Nej til nedskæring på hospitalerne”. Demonstrationen starter kl. 13 talerne er Nick Hækkerup, Socialdemokraterne, Ole Sohn, SF og Frank Aaen fra Enhedslisten. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen og mød op, så vi talstærkt kan råbe politikerne op. LO Faglige Seniorer Storkøbenhavn
Blik og Rør • 9 • 2010
15
MJ VVS & Kloak Mads Jensen Kaløvej 37 4990 Sakskøbing 27. juli 2010
★ Kreds Sjælland Nord Schultz VVS APS Michael B. Kesby Åkandehaven 150 2765 Smørum 07. maj 2010
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
★ Kreds Nordjylland JOB Montage John O. Nielsen Feggerønvej 37 7900 Nykøbing M 18. maj 2010 Nibe Stål, Finn Jørgensen Teglager 4 9240 Nibe 21. juni 2010 Øster Brønderslev Smed ApS Lars Holm Hansen Elmevej 73 9700 Brønderslev 21. juni 2010 VD Byg Centralvej 17 9982 Ålbæk 01. juli 2010 Alt i Service og montage ApS David Lynge Skærevej 22E 9352 Dybvad 15. juli 2010 A B Service Allan Nielsen Glerupvej 94, Glerup 9560 Hadsund 21. juli 2010
★ Kreds Vestjylland Brøndum Stål ApS Nørremarksvej 20 8800 Viborg 01. april 2010 Brøndum International A/S Falkevej 14 8800 Viborg 01. april 2010
16 Blik og Rør • 9 • 2010
Bradia ApS Karl Spar Industribakken 6 8870 Langå 20. maj 2010 Spøttrup VVS Jens Thomasen Nymøllevej 35 7860 Spøttrup 27. maj 2010 A W Maskiner & Stål Axel Wienecke Voldgade 9A, 1 th 7800 Skive 21. juli 2010
★ Kreds Østjylland Sandflow Handel & Montage ApS Egon Stig Christenen Stovbakken 33 8544 Mørke 06. maj 2010 Brdr. Jacobsen Randers A/S Karsten Jacobsen Blommevej 28 8900 Randers 25. maj 2010 Odder VVS & Ventilation 2009 ApS Rønhøjvej 27 8300 Odder 30. juni 2010 Bülows VVS ApS Thoms Bülow Bergensgade 2 8200 Århus N 27. juli 2010 Hadsten VVS & Blikkenslager ApS Christian Siersted Kirkevej 32,1 tv 8370 Hadsted 19. juli 2010 Midtjysk Carporte ApS Kim Godskesen Gadegårdsvej 5 8620 Kjellerup 20. juli 2010
★ Kreds Sydjylland JNG Montage Jean Glarbo Vossevangen 6 6731 Tjæreborg 6. maj 2010 Guldregns VVS & Montage Allan Breum Christensen Guldregns Allé 8 6715 Esbjerg N 24. juni 2010 AKA-Service Anton Kronborg Andersen Hovedgaden Øst 6 6500 Vojens 1. juni 2010 Aplus-VTS Peter Kallehauge Mosegade 52 8722 Hedensted 15. juni 2010 K. L. Kranservice ApS Kaj Lykke Christensen Gørdingvej 7, Jernvedlund 6771 Gredstedbro 20. juli 2010
★ Kreds Fyn Islev VVS Steen Jonasson Strandhuse 13 5762 Vester Skerninge 29.04.2010 Steffen Smidt J.E. Larsen VVS Engro Mads N. Pedersen Nyborgvej 5 5700 Svendborg
★ Kreds Sjælland Syd Sydhavsøernes VVS ApS Alsøvej 3, Fuglse 4960 Holeby 01. april 2010 Aktiv-El A/S Linkæbingvej 30 4900 Nakskov 01. juli 2010
Unico Installationer A/S Kuldyssen 8 2630 Taastrup 01. april 2010 Dansk Varme Service VVS & Gasteknik ApS Solvang 40-42 3450 Allerød 01. april 2010 Webers Beslagsmedie Tobias Weber Tiainen Munkebakken 31 4400 Kalundborg 2. juni 2010 Kim Breil Maglehøjvej 17 3650 Ølstykke 1. juni 2010 Hornsherred Entreprice ApS Leo A. Frederiksen Nørre Hyllingevej 30 4070 Kirke Hyllinge 22. juli 2010 Klima 2000 Kim Jensen Eskebjergvej 57 4593 Eskebjerg 09. juli 2010 Svaleklint VVS Peter Strande Rasmussen Svaleklint 1 4592 Sejerø 19. juli 2010 Kirkevang VVS & Energi Kristian Andersen Vilhlemshøjvej 5 4593 Eskebjerg 20. juli 2010
Johnny Laksted Drosselvej 12 3660 Stenløse 01. juli 2010 Brandts VVS Evertvej 1 4040 Jyllinge 01. juli 2010
★ Kreds København Høst Rør og Blik Søren Høst Blommehaven 17 2500 Valby 26. maj 2010 CPH Steel Aps Morten Rosenberg Refshalvej 169 B 1432 København K 26. maj 2010 Alfred Hansen VVS ApS Mikas Wesselgreen Strandvejen 142 2900 Hellerup 26. juli 2010
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.
★ Kreds Nordjylland MKF Rustfri A/S, Carsten Søndergaard Islandsvej 3 7900 Nykøbing M 30. juni 2010 Aalbæk VVS v/Mogens Brun Holger Bechs vej 5 9982 Ålbæk 30. juni 2010 Hannæs Smede & VVS Tømmerbyvej 174 7742 Vestløs 30. april 2010
Byens Blikkenslager Mads Kristensen Thorsgade 5 B 7700 Thisted 30. juni 2010 JA Blik og VVS Jesper Andersen Solskovvej 15 9460 Brovst 30. juni 2010
★ Kreds Vestjylland Gjellerup VVS & Blik ApS Virkelyst 54, Gjellerup 7400 Herning 30. april 2010 Fjends Smede & Stålbyg Bo Carstens Tørveskæret 17 8800 Viborg 13. april 2010 Spøttrup Smede & VVS APS Nymøllevej 35 7860 Spøttrup 20. april 2010 S3Design ApS Anders Skougaard Nupark 51 7500 Holstebro 30. juni 2010 Rodo Steel A/S Jesper Ravnsgaard Teglvænget 123 7400 Herning 30. juni 2010 Løvel Smede & Maskinværksted Thomas Kvorning Møllevej 11, Løvel 8830 Tjele 31. marts 2010 Trier Christensen Maskinfabrik A/S Lundvej 34 A 8800 Viborg 30. juni 2010
Dansk Bygningsstaal Lyngsøvej 5 9600 Aars 17. maj 2010
Søren Østergaard Herning A/S Kim Overballe Valeursvej 9 7400 Herning 30. juni 2010
Ochergreen Smede & Montage Ole O. Hansen Odinsdalen 1 3140 Ålsgårde 06. juli 2010
Adelbøg Maskinservice Anders Adelbøg Tårsvej 369 9870 Sindal 30. juni 2010
Cimbria Bulk Technology A/S Drejersvej 10 7451 Sunds 30. juni 2010
VVS & Stål ApS Carsten D. Pedersen Taastrup Hovedgade 161 2630 Taastrup 09. juli 2010
Himmerlands VVS A/S – Din VVS mand, Kalle Bjerregaard Messe 16 9600 Aars 30. juni 2010
AKA – Vejen A/S Aage Kristensen H. C. Andersens Allé 3 6600 Vejen 30. juni 2010
★ Kreds Østjylland F. O. Schmidt VVS Fritz Pedersen Pramvej 3 8940 Randers SV 25. maj 2010 Henning Mortensen A/S Stagehøjvej 1 8600 Silkeborg 30. juni 2010 Resenbro El & VVS A/S Anebjergvej 7 8600 Silkeborg 30. juni 2010 Bülow s VVS ApS Bergensgade 2 8200 Århus 30. juni 2010 Århus El-Service A/S Oktobervej 41 8210 Århus 30. juni 2010 Fa. Karlbysmedene Slotsvej 35, Karlby 8543 Hornslet 31. marts 2010 Jochumsens VVS & Blik ApS Klaus Jochumsen Bondehaven 17 8541 Skødstrup 30. juni 2010 Djurs VVS-Teknik René Rasmussen Skifardvej 27 8560 Kolind 31. marts 2010 Mawi Stål og Rustfri ApS Mads Wilhelmsen Sofienlystvej 5 8340 Malling 31. marts 2010 CC Scan Leasing A/S Christen A. Stræde Lokesvej 5 8230 Åbyhøj 30. juni 2010 Jysk Smede og maskinværksted ApS Lars Lind Maskedal 16 B 8660 Skanderborg 28. maj 2010
Gea Grenco Køleteknik A/S Torben Lund Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg 30. juni 2010
Steel Group Construction ApS Kenny Pag Navervej 10 7000 Fredericia 3. maj 2010
BT Service Brian Toft Gl. Tøndervej 7, Rangstrup 6534 Agerskov 31. marts 2010
Toftlund VVS ApS Henrik L. Johansen Stenderupgårdsvej 6 6520 Toftlund 31. marts 2010
Sønderjyllands VVS og Energicenter John Hansen Brunbjergparken 107 6200 Aabenraa 30. juni 2010
Mobilsmeden Ib Skivelund Pedersen Solbakken 6 6000 Koling 30. juni 2010
Guldagers VVV-Service, Per G. Larsen Bogskov Markvej 19 6070 Chrsitiansfeld 31. juli 2010
Max s Smedeservice Max Nielsen Kammergavevej 21 4190 Munke Bjergby 30. juni 2010
Skyrup Byg ApS Moseskrænten 2, Ganløse 3660 Stenløse 30. juni 2010
Leasesome ApS, Michael Nilsson Vesterballevej 5 7000 Fredericia 26. juni 2010
KL Beslagsmedie Kenneth Ludvigsen Longvejen 1 4270 Høng 30. juni 2010
Jimmi falk VVS Aps Krogholmvej 70 3650 Ølstykke 30. juni 2010, konkurs
Børkop Blikkenslagerforretning Ågade 2 7800 Børkop 29. juni 2010
Elite VVS v/Michael Roed Michael Roed Vordingborgvej 169 4682 Tureby 30. juni 2010
★ Kreds Fyn
HC Smede ApS Henrik Holm Industrivej 44 7080 Børkop 30. juni 2010
Dansk Klima Service ApS Landbrugsvej 10 H 5260 Odense S 30. juni 2010
Dansystem Industri ApS Mads Rasmussen Maglemølle 1 4700 Næstved 21. maj 2010
OMBUK/RØRBÆK SMEDIE ApS Ole Bloch-Kristensen Rørbækvej 13, Rørbæk 7323 Give 30. juni 2010
Duch s VVS Palle Duch Lindvedvej 57 B, Lindved 5260 Odense S 30. juni 2010
Suså Vandskæring Steen Ottesen Spragelsevej 17 4160 Herlufmagle 22. juni 2010
Polerteknik ApS Per Haugaard Dunsbjergvej 3 5900 Rudkøbing 21. april 2010
Slagelse VVS ApS, Jens Hansen Dalsvinget 16 4200 Slagelse 21. juli 2010
Røygaard Smedie og Ventilation Jens Røygaard Låseledvej 6 5471 Søndersø 30. juni 2010
Reel VVS ApS Lerhusvej 4 4622 Havdrup 30. juni 2010
Team Eskildsen Montage Hans Peter Eskildsen Jægerlundvej 3 6541 Bevtoft 30. juni 2010
Søstoks Maskinfabrik Hans O. Søstok Hansen Kløvmosevej 18 5856 Ryslinge 30. juni 2010
VIKA Blik og VVS v/Rene Andersen Kingovej 7 3550 Slangerup 30. juni 2010
Marsk VVS, Karl Jørgensen Klintvej 16 6280 Højer 30. juni 2010
Hammelev VVS Børge Westergaard Hammelev Bygade 43 6500 Vojens
Bergs VVS Service Lars Berg Pedersen Hjertegræsvej 3 5210 Odense NV 30. juni 2010
Remi ApS Johnny Carlsen Industrivej 21 D 3550 Slangerup 31. marts 2010
PH Rørmontage A/S Johnny Pedersen Industrivej 13, Postboks 36 7000 Fredericia 29. april 2010
K.L. Kranservice A/S Kaj Lykke Christensen Gørdingvej 7, Jernvedlund 6771 Gredstedbro 23. juni 2010
Fyns VVS-Klima ApS Ravnebjerggyden 94 5491 Blommenlyst 30. juni 2010
Eskebjerg Smeden Gert Tinghøj Olsen Alleshavevej 42 4593 Eskebjerg 31. marts 2010
Vestjysk Værktøj Verner Berthelsen Fabriksvej 2 7600 Struer 30. juni 2010
★ Kreds Sydjylland AJ Varme & Oliefyrsservice Alan Jacobsen Ribevej 23, Skydstrup 6500 Vojens 31. december 2009 Genner Smede & Maskinværksted Rugbjergvej 29 6230 Rødekro 28. april 2010 Ib Poulsen ApS Bakkevænget 23, Farre 7323 Give 11. marts 2010 Q-Star Manpower Stormgade 99 6700 Esbjerg 30. juni 2010
FM Maskinfabrik Flemming Madsen Kærvejen 35 7171 Uldum 30. juni 2010 Lyngsø VVS ApS Torben Lyngsø Rasmussen Smedebakken 8 8700 Horsens 30. juni 2010
★ Kreds
★ Kreds Sjælland Nord
Karise Smedie & VVS Bredgade 54 4653 Karise 15. maj 2010
Ingemann Maskinfabrik A/S Skullebjerg 1, Gevinge 4000 Roskilde 30. juni 2010
Birk VVS, Carsten B. Nielsen Egedevej 30 4640 Fakse 30. juni 2010
Aage Jørgensen VVS v/Peter Jørgensen Øde Hastrup vej 110 4000 Roskilde 30. juni 2010
Sjælland Syd
Virum – Holte APs Staktoften 8, Trørød 2950 Vedbæk 30. juni 2010
★ Kreds Bornholm Sydhavnens Kutter Service ApS Sydhavnsvej 6 3700 Rønne 31. maj 2010
★ Kreds København Coda VVS & Alt til Bad ApS Mariendalsvej 52 J 2000 Frederiksberg 30. juni 2010 Klaus Overskov VVS A/S Sydmarken 48 2860 Søborg 30. juni 2010 Servicecentralen Poul Mortensen Emdrupvej 145 C 2400 København NV 31. maj 2010 Schwartz Håndværkerservice ApS René Rix Woltersgade 5 2300 København S 30. juni 2010 Jevo Jensen ApS, Mogens Jensen Refshalevej 320 1432 København K 10. maj 2010 Viking VVS ApS, Jacob Pedersen Klardam 18 2650 Hvidovre 1. juli 2010 Møllback VVS og teknik Ted Møllback Dorteavej 10 U 2400 København NV 30. juni 2010 Alfred Hansen VVS ApS Strandvejen 142 2900 Hellerup 30. september 2010, konkurs
Blik og Rør • 9 • 2010
17
Hold vinterferie i Berlin Hvis du planlægger at holde ferie i januar eller februar, kan du overveje at holde den i en af forbundets ferieboliger i enten Berlin eller Danmark. ● For at øge belægningen af forbundets ferieboliger i vinterperioden, er det allerede nu muligt at booke ferieboligerne i januar og februar. Så hvis du vil opleve storbyens pulserende liv Berlin eller sætter pris på stilheden i et sommerhus i vinterperioden, så gå ind på forbundets hjemmeside og find den feriebolig, som passer dig. På hjemmesiden kan du også se, hvilke ferieboliger, som har ledige uger i resten af 2010. Ferieboligerne i Danmark udlejes i øvrigt til nedsatte priser i vinterperioden. I de danske ferieboliger er skiftedag om fredagen klokken 14, mens skiftedagen i Berlin er om mandagen. Man skal selv medbringe sengelinned og håndklæder i forbundets feriehuse. Dette gælder dog ikke for lejligheden i Berlin, hvor leje af sengelinned og håndklæder er inkluderet i huslejen.
Sådan gør du På hjemmesiden www.blikroer.dk finder du forbundets ferieboliger under menupunktet ”Medlemsfordele”. Ud for hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor du også kan du læse mere om faciliteter, priser m.m. Er du interesseret i at booke boligen kontakter du den person, som er anført ud for boligen. Men skynd dig. Udlejningen foregår efter princippet ”først til mølle”.
Nykøbing Sjælland (Klint)
Ferieboliger sat til salg ● Blik- og Rørarbejderforbundet har besluttet at sætte feriehusene ved Hjarbæk Fjord og Nykøbing Sjælland til salg. Alle interesserede kan købe huset, som sælges gennem en ejendomsmægler. Husene ved Hjarbæk Fjord og Nykøbing Sjælland er de to mindst søgte blandt medlemmerne, og derfor har man besluttet at sætte dem til salg. Pengene fra salget bruges til at købe en anden og mere attraktiv feriebolig til medlemmerne. Såfremt et eller begge huse sælges, vil de medlemmer, som har booket huset, blive tilbudt andre feriemuligheder. Interesserede købere kan læse mere om feriehusene på www.danbolig.dk Feriehuset ved Hjarbæk Fjord har sagsnummer 1638, mens huset ved Nykøbing Sjælland har sagsnummer 12207-1.
s a-kasse GGratis e til lærlinge l
Ny t b ud s t il m e l d e m e ne g n i l r t i l læ k o g i Bl i om gd RørUn
Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen. Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.
Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi. Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.
Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen. 18 Blik og Rør • 9 • 2010
Lærlingesiden Efter mange måneders nedtur er antallet af indgåede uddannelsesaftaler i VVSbranchen igen begyndt at stige. Men selv om fremgangen i årets første syv måneder er ni procent i forhold til sidste år, venter 300 elever stadig på en læreplads. ● Den økonomiske krise er langt fra ovre, og opførelsen af nye huse står stadig bomstille. Men i VVS-branchen er der stadig behov for arbejdskraft til reparation og vedligeholdelse, og flere virksomheder vælger nu igen at tage en lærling. Udsigterne i årets tre første måneder var ikke just positive for de mange elever på de tekniske skolers grundforløb, som forgæves jagtede en læreplads. Således var indtaget af indgåede uddannelsesaftaler væsentligt lavere end i samme periode sidste år. Men siden påske er indtaget til gengæld steget markant, og det store indtag i april, maj og juni betyder, at der nu er registreret en fremgang på ni procent i årets første syv måneder i forhold til samme periode i 2009. - Det er positivt, at virksomhederne omsider begynder at tage ansvar for de mange elever, som mangler en praktikplads, siger Kim Fusager Balle, der er uddannelsessekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.
300 mangler læreplads I juni 2006 der var et stort indtag af nye lærlinge. De har nu afsluttet deres uddannelse, og fremgangen i antallet af uddannelsesaftaler kan derfor forklares med, at der er opstået nogle huller efter de tidligere lærlinge, som virksomhederne nu fylder ud. Også i den resterende del af året afslutter mange lærlinge deres uddannelse, og fortsætter tendensen, kan indtaget af nye lærlinge til at stige yderligere. - Vi håber og krydser fingre for, at det sker. På landsplan mangler 300 elever fra de tekniske skoler en læreplads, og dem må vi ikke glemme, siger Kim Fusager Balle.
Langt fra målet trods fremgang:
Firmaerne tager igen lærlinge Arkivfoto: Søren Madsen
Langt fra målet Med foreløbigt 346 indgåede uddannelsesaftaler i årets første syv måneder er VVS-branchen stadig langt fra målet om et indtag på mindst 700 lærlinge om året. Samtidig forventer branchen øget vækst de kommende år, og derfor finder Kim Fusager Balle det paradoksalt, at firmaerne ikke gør endnu mere for at sikre den nødvendige arbejdskraft. - Hvis branchen vil undgå mangel på arbejdskraft, skal firmaerne opprioritere indsatsen endnu mere. Samtidig ved vi, at mange svende er tæt på pensionsalderen, så flere lærlinge er den eneste måde, hvorpå branchen kan undgå at skyde sig selv i foden, siger han.
Indgåede uddannelsesaftaler i årene 2004 og 2010. 2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
VVS'er
97
103
123
149
105
87
56
VVS- og energispecialist
342
408
468
475
395
283
199
VVS og blikkenslager
193
210
230
202
186
134
85
Ventilationstekniker
3
10
13
9
11
9
3
Rustfast industrimontør I alt
11
14
19
17
18
9
3
646
745
853
852
715
522
346
Tallene for 2010 er opgjort pr. 31. juli 2010. Kilde: El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat
Blik og Rør • 9 • 2010
19
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost - UMM Id.nr. 42331
Omstridt knivlov er ændret: Arkivfoto: Søren Madsen
OK at bære kniv til og fra arbejde VVS’ere, skorstensfejere og andre håndværkere behøver ikke længere frygte en tur i spjældet, hvis de bærer kniv til og fra arbejde. ● Håndværkernes arbejdsknive blev genstand for masser af debat, da den såkaldte ”knivloven” trådte i kraft sidste år. Fra den ene dag til den anden blev håndværkere kriminaliseret, hvis de på vej til og fra arbejde blev taget med en kniv på lommen. Stramningerne medførte en række sager, hvor blandt andet håndværke-
20 Blik og Rør • 9 • 2010
re og lystfiskere blev straffet med enten bøde eller fængsel. Det medførte en heftig debat på både arbejdspladser og i medierne, og den omstridte knivlov måtte efterfølgende en tur forbi Rigsadvokaten. Her er den blevet kigget grundigt efter i sømmene, og det har nu resulteret i en ændring af knivloven. Der-
med kan VVS’ere, skorstensfejere og andre håndværkere, der bruger kniven professionelt, ånde lettet op. For med indførelsen af de nye retningslinjer er det igen tilladt at færdes med en kniv i lommen, så længe det har et ”anerkendelsesværdigt” formål.
Pas på kniven Selv om det igen er i orden at bære kniv til og fra arbejde, så skal man alligevel være varsom. For passer man ikke på, kan man stadig havne på den forkerte side af loven.
Det er nemlig fortsat strafbart at bære kniv uden for arbejdsmæssige sammenhænge. Det gælder for eksempel i de tilfælde, hvor man har en arbejdskniv liggende i lommen, og afslutter dagens arbejde med et slag billard, eller hvis man efter fyraften følger sønnen til fodbold. Her har kniven ikke et såkaldt ”anerkendelsesværdigt” formål, og det er strafbart. Straffen for at overtræde knivforbuddet er enten en bøde på 3000 kroner eller syv dages fængsel.