Blik & Rør - Oktober 2009

10

Våben eller værktøj – side 4 Skorstensfejere til helbredstjek – side 7 Lun på fjernvarme – side 8 Topkarakter til svendeprøven – side 13 Når kun bly må bruges – side 14 Flot præstation ved VM – side 19 Sejr i langvarig konflikt – side 20

2009 O

K

T

O

B

E

R

www.blikroer.dk

Invitation medlemme til rne Side 1 0-11

Blik og Rør sikrer to lærlinge 140.000 kroner mere i løn:

Gult løntryk bremset Side 3

L e d e r

Bank på mesters dør ● VVS-faget har i år det laveste indtag af lærlinge nogensinde. I den seneste opgørelse fra VVS-branchens Uddannelsessekretariat er det hidtil i år kun lykkedes for knapt 300 unge at få en uddannelseskontrakt og dermed en læreplads i VVS-faget. Det er mere end en halvering i forhold til sidste år.

Sådanne tal ryster faget, og de unge ryster opgivende på hovedet.

Lad os tage de unge først. Når det ser så magert ud skyldes det nemlig ikke, at der er mangel på unge, der gerne vil i lære i VVS-faget. Tværtimod. De står i kø. Langt over 300 unge går i øjeblikket på grundforløbet på en VVS-afdeling på en teknisk skole, og deres største ønske er at få en lærekontrakt.

Men der er ikke hul igennem til VVS-firmaerne. Dermed er firmaerne godt og grundigt med til at jorde det største fremstød for VVS-uddannelserne i mands minde, hvor de unge på VVS-uddannelserne gøres til klimahelte, fordi de i deres daglige arbejde er med til at forbedre miljøet.

Men der er jo krise. Der fyres svende hver dag. Det er rigtigt. Men for det første anslår arbejdsgiverne i Tekniq, at omsætningen i branchen i år vil blive den samme som i 2007. Og det husker vi alle som et rigtig godt år. For det andet vurderes det i Tekniqs markedsanalyse, at aktivitetsnedgangen forventes at blive kortvarig.

Det tager 3½ til 4 år at uddanne en VVS’er, og med et så lavt indtag som der er udsigt til i år, så ryster faget. Måske ikke nu, men om nogle år, hvor vi så bare må håbe på, at der ikke er andre, der løber med de man-

ge arbejdsomgaver, som bl.a. ligger i ventilationsfirmaerne i forsøg på at følge med kravene om et bedre indeklima for slet ikke at tale om udbygningen og omstillingen af det danske samfunds varmeforsyning for at gøre den mere effektiv og CO2neutral.

Det er jo ikke fordi, at der ikke gjort noget for at få firmaerne til at tage flere lærlinge.

Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq har informeret tæt i vores fagblade og på møder, vores fælles uddannelsessekretariat har for statslige midler kørt kampganer, og der er skrevet til samtlige virksomheder og en del af dem er blevet besøgt. Derudover har de tekniske skoler også været opsøgende.

Men lige meget har det hjulpet. Indtaget af lærlinge i VVS-faget er historisk lavt.

Derfor opfordrer vi nu indtrængende tillidsmænd og øvrige ansatte i VVS-firmaerne til at gå til deres arbejdsgiver for at forsøge at overtale dem til at tage en lærling.

Det er hjælp til selvhjælp. For hvis der ikke er tilstrækkeligt med uddannede VVS-svende til at klare de mange store arbejdsopgaver, der ligger foran os, så er der andre, der er parat til at tage over. Sådan er det bare. Enten mister faget arbejdsområder eller også vil arbejdet blive udført af østarbejdere, og så er det også lønudviklingen, der står på spil.

Derfor bank på din mesters dør. Måske kan du overtale ham til at tage en lærling.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 10 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.

Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

De kristeliges discount-overenskomst dømmes ned:

Blik og Rør sikrer to lærlinge 140.000 kroner ekstra “

Sagen er endnu et tydeligt eksempel på, at de kristeliges overenskomst er en discountoverenskomst, som alene har til formål at gøre tingene billigere for arbejdsgiverne.

Max Meyer, formand Blik- og Rørarbejderforbundet

Tvistighedsnævnet slår i principiel dom fast, at alle lærlinge i VVS-faget skal lønnes efter hovedoverenskomstens lærlingebestemmelser mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq

Foto: Søren Madsen

● Blik- og Rørarbejderforbundet har i en principiel sag i Tvistighedsnævnet fået medhold i, at lærlinge ikke kan underbetales, selv om Kristelig Fagbevægelse har indgået en overenskomst med arbejdsgiverne i Kristelig Arbejdsgiverforening, der giver lærlinge væsentlig mindre løn.

I dommen slås det nemlig fast med syvtømmersøm, at det ikke er de kristeliges discount-overenskomst, der tæller, men derimod hovedoverenskomsten på VVS-området, som Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået med arbejdsgiverne i Tekniq.

Derfor må en fynsk VVS-mester,

der er medlem i Kristelig Arbejdsgiverforening, nu op med yderligere 140.000 kr. til to lærlinge. Det er det beløb, som Blik- og Rørarbejderforbundet har krævet ekstra udbetalt til de to lærlinge i manglende løn og feriepenge.

- Afgørelsen er klokkeklar. Den siger, at taksterne i vores overenskomst gælder for alle lærlinge. Sagen er derfor endnu et tydeligt eksempel på, at de kristeliges overenskomst er en discount-overenskomst, som alene har til formål at gøre tingene billigere for arbejdsgiverne, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

Gennem hele læreforløbet blev de to VVS-lærlinge hos Pårup VVS aflønnet med en lavere løn end andre lærlinge i faget. Deres mester er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, og han fulgte de lavere lærlingetakster, som er i de kristeliges overenskomst.

Lavere løn hos de kristelige Først efter læreforholdets afslutning blev de to fynske VVS-lærlinge opmærksomme på, at de havde fået mindre i løn end andre lærlinge i faget, og de søgte derfor hjælp i Blik- og Rørarbejderforbundet. Efterfølgende rejste fagforeningen krav om efterbetaling af manglende løn og feriepenge i det fagretlige system. Her afviste den fynske mester med hjælp fra Kristelig Arbejdsgiverforening forbundets krav.

Kristelig Arbejdsgiverforening anerkender ikke erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om, at det suverænt er de forhandlingsberettigede overenskomstparter på området, som suverænt bestemmer lærlingenes lønforhold.

Under sagen fremførte Kristelig Arbejdsgiverforening det synspunkt, at de betragter sig selv som den forhandlingsberettigede part. De forsvarede sig med argumentet om, at såfremt deres fynske medlem tabte sagen, ville det betyde, at lønmodtagere fik mulighed for selv at vælge det bedste ud af flere overenskomster.

For de to lærlinge var hovedoverenskomsten på VVS-området mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq ikke mindre end 140.000 kr. mere værd end de kristeliges overenskomst.

Blik og Rør • 10 • 2009

3

Blikkenslagere og andre håndværkere skal være på vagt. En arbejdskniv i bukserne eller i bilen kan koste syv dage i fængsel. l Især håndværkere risikerer at blive straffet, hvis de bærer en arbejdskniv det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Sidste års skærpelse af våbenloven betyder, at især bygningshåndværkere er i fare for at blive straffet efter den stramme knivlov.

Sagen om en 19-årig ung mand fra Middelfart, der fik en dom på syv dages fængsel for at have to hobbyknive

i sin bil, vakte opsigt. Han arbejder på en tankstation, hvor han brugte knivene til at skære papkasser op, men havde glemt at fjerne dem fra bilen.

Senere fik en 30-årig familiefar og lystfisker en bøde på 3000 kroner efter at have glemt sin foldekniv i bilen.

Knivbladet var 7,7 cm langt, og loven siger, at det maksimalt må være syv cm. I første omgang blev han tilkendt en bøde på 3000 kroner, men det syntes anklageren ikke var nok, og dommen blev anket til landsretten, hvor anklageren forlanger en ubetinget fængselsstraf.

De to sager og andre eksempler har medført usikkerhed i byggebranchen, og hos de ansatte hos Carlo Lorentzen VVS i Roskilde har sagerne medført masser af spørgsmål til, hvordan reglerne er på området.

- De her sager har jo rystet os lidt, og de har medført en del spørgsmål fra kollegaerne. De ønsker at vide mere om, hvordan reglerne er, og hvad de må og ikke må, siger tillidsmand Jan Torp, der har søgt mere information om loven på nettet, så han kan vejlede sine kolleger bedst muligt.

Let at glemme De fleste arbejdsknive har et udskifteligt blad på over syv centimeter, som af sikkerhedsmæssige grunde kan spændes fast. Den type knive er kun lovlige, når de bruges erhvervsmæssigt, og de må derfor ikke bæres på offentlige steder eller ligge i bilen uden for arbejdstiden.

- Når man er ude at køre, vil man ofte lige smutte ind og købe en sodavand, og så kan man faktisk blive knaldet. Det er helt forrykt, siger sikkerhedsrepræsentant Carsten Bull, der frygter at mange almindelige håndværkere risikerer at få plettet straffeattesten til, hvis de i ren og skær glemsomhed bliver knaldet med en kniv i

lommen under indkøbsturen efter arbejde.

Siden knivloven blev skærpet i 2008 er mange med en pletfri straffeattest havnet i fængsel på grund af den nye knivlov.

Ustraffede rammes En redegørelse fra Rigsadvokaten viser, at der det seneste år har været 71 domme for overtrædelse af knivforbuddet. 53 af dem resulterede i fængselsdomme, og heraf var 21 personer tidligere ustraffede.

- De mange sager viser, at det let kan gå galt for helt almindelige mennesker. Det er rystende, for man vil jo nødig straffes for at udføre sit arbejde, siger blikkenslager Tommy Jeppesen, der fremover er ekstra opmærksom på, hvor han efterlader sin kniv efter fyraften.

Jan Torp (tv.), Carsten Bull og Tommy Jeppesen fra Carlo Lorentzen VVS synes det er forrykt, at almindelige håndværkere risikerer syv dages fængsel, hvis en arbejdskniv i glemsomhed bæres det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Pas på: Din arbejdskniv kan sende dig syv dage i fængsel

Våben eller værk 4 Blik og Rør • 10 • 2009

● Politiet har på deres hjemmeside lavet en kort vejledning om, hvordan reglerne for knive er efter skærpelsen i våbenloven. De oplyser, at det som udgangspunkt altid er ulovligt at medtage kniv på offentligt tilgængelige steder. Der er dog følgende undtagelser: • Hvis medtagelse af kniven har et anerkendelsesværdigt formål, såsom erhvervsudøvelse, jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

• Foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.

Foto: Søren Madsen

ktøj?

Politiet vejleder om knivloven

Knive med klinge over 12 cm Knive med en klinge over 12 cm må kun erhverves, besiddes, bæres eller anvendes med tilladelse fra politiet. Dog undtages dolke og knive med en klinge på over 12 cm fra forbuddet, hvis de anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, og hvis de er udformet hertil. Kniven må kun erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. Øvrige knive Knive som for eksempel enhåndsbetjente foldeknive og springknive, er forbudt at erhverve, besidde, bære eller anvende uden en tilladelse fra politiet.

Jeg bruger kniv i mit arbejde – må jeg tage den med rundt?

Hvis du bruger kniv i erhvervsmæssigt øjemed – som mange håndværkere gør – er det lovligt at tage en kniv med rundt eller til og fra arbejde.

Men husk at få kniven ud af bilen eller arbejdsbukserne, når du er kommet hjem og f.eks. skal køre din søn til fodbold efter fyraften. Ellers overtræder du våbenloven.

Må jeg have en dolk i bilen til at aflive påkørte dyr med?

Det er forbudt at have en dolk liggende i bilen – også selv om intentionen er at aflive dyr humant. Du skal kunne bevise, at du er på vej til eller fra for eksempel jagt, lystfiskeri eller spejder, og at dolken er udformet til formålet, hvis du har en dolk i bilen.

Må jeg have en kniv i bilen til at skære sikkerhedsselen over med i tilfælde af en ulykke?

Du må ikke have en kniv i bilen, hvis den ikke overholder våbenlovens bestemmelser om lovlige knive. Der findes særlige seleskærere, som kan anvendes i stedet. Bilen anses i øvrigt som et offentligt tilgængeligt sted, når den befinder sig på offentligt tilgængelige steder.

Kilde: Politiet.dk

Socialdemokraterne ønsker loven ændret l De mange sager om almindelige mennesker, der bliver straffet for overtrædelse af våbenloven bliver kritiseret fra mange sider. Derfor forlanger Socialdemokraterne at loven ændres, så almindelige borgere ikke får fængselsstraffe for at glemme en arbejds- eller fiskekniv i bilen.

- Den her farce om våbenloven er efterhånden ved at udvikle sig til en langstrakt komedie. De sager, der har været oppe i pressen er jo fuldstændig tåbelige, siger Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup.

Hun ønsker et hastemøde med Justitsministeren, og ser ingen grund til at vente til, at de pågældende sager er færdigbehandlet ved domstolene.

- Ministeren har selv været fremme og sige, at han synes, at loven muligvis skal laves om. Så jeg synes lige så godt, han kan indkalde Folketingets partier, så vi kan finde en løsning, siger hun.

Lov krænker retsbevidsthed En pædagogmedhjælper fra Nordjylland fik syv dages fængsel, fordi han havde et multiværktøj liggende bagerst i sit handskerum en rolig søndag morgen på havnen i Nørresundby, hvor han sad og spiste et rundstykke og drak en kakaomælk.

Den slags historier og mange andre krænker folks retsbevidsthed, alene fordi loven er skruet tåbeligt sammen.

- Når folk bliver præsenteret for den slags tåbeligheder, så tror de ikke, at politikerne, der laver lovene, er rigtigt kloge, siger Jens Rye Andersen, der førte sagen i retten for den uheldige nordjyske pædagogmedhjælper.

Blik og Rør • 10 • 2009

5

Aktuelle ledighedstal Ledigheden for landets VVS’ere er groet fast omkring de syv procent. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets seneste ledighedsstatistik fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. ● Siden foråret har ledigheden for landets VVS’ere svinget mellem seks og otte procent. I starten af september viste tal fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (uge 36), at ledigheden blandt blik- og rørarbejderne var opgjort til 6,7 procent.

Ved finanskrisens start sidste efterår var det især københavnerne og sjællænderne, der blev ramt hårdest af den stigende ledighed. I løbet af foråret er beskæftigelsen i hovedstadsområdet og Sjælland stabiliseret en smule, og det er nu kredsene i Nordjylland (7,8 %), Vestjylland (7,9 %) og Østjylland (8,1 %), der er hårdest ramt af ledighed.

Den laveste ledighed findes i Kreds Sjælland Syd, hvor ledigheden er opgjort til 5,2 procent, mens også Kreds Sydjylland (5,4 %) og Kreds Bornholm (5,5 %) ligger et stykke under landsgennemsnittet.

VVS’ernes ledighed i udvalgte uger Uge 44 ....................................1,6 % Uge 52....................................3,5 % Uge 08....................................5,7 % Uge 16 ....................................8,3 % Uge 24.....................................7,9 % Uge 28....................................6,7 % Uge 30....................................6,2 % Uge 32....................................6,4 % Uge 34....................................6,7 % Uge 36....................................6,7 %

VVS-ledighed i uge 36 i 2009 Kreds Nordjylland.....................7,8 % Kreds Vestjylland.......................7,9 % Kreds Østjylland ........................8,1 % Kreds Sydjylland .......................5,4 % Kreds Fyn.....................................6,0 % Kreds Sjælland Syd..................5,2 % Kreds Sjælland Nord...............5,9 % Kreds Bornholm ........................5,5 % Kreds København......................7,4 % Forbundet i alt, hele landet 6,7 %

Skorstensfejernes ledighed ● Skorstensfejerne er stort set uberørt af finanskrisen, og den aktuelle ledighed er på 3,2 procent i starten af september.

Ved årsskiftet var ledigheden blandt skorstensfejerne steget til 2,8 procent, og trods få udsving har den altså ligget rimelig stabilt i hele 2009.

Svendene i kreds Nordjylland havde i uge 18 i år en ledighed på 4,3 procent, mens skorstensfejernes ledighed i henholdsvis kreds Fyn og kreds Sjælland Nord var på 1,8 og 3 procent.

A-kassen skal holde sygesamtaler med ledige medlemmer Bliver du syg som ledig, skal du til samtale i a-kassen senest fire uger efter din første sygedag. ● Med virkning fra den 5. oktober 2009 skal Byggefagenes Arbejdsløshedskasse holde samtaler med de forsikrede ledige medlemmer, som bliver syge. Samtalen skal holdes, inden du som medlem har været syg i fire uger.

Samtalen er første led i den sygedagpengeopfølgning, som kommunerne har ansvaret for.

- Selv om vi er pålagt denne opgave, så er vi faktisk glade for at have fået muligheden. Vi kender vores medlemmer, og vi er jo også dem, som kender arbejdsmarkedet for VVS’ere og skorstensfejere bedst. Vi er derfor sikre på, at vi kan give de bedste indspil til, hvilke tiltag der er nødvendige for at varetage medlemmernes sygdomsforløb bedst muligt, siger Blik- og

6 Blik og Rør • 10 • 2009

Rørarbejderforbundets hovedkasserer Bjørn Fridthjof, og fortsætter.

- Der er jo ikke tale om, at vi skal holde en ”lægesamtale”, men at der skal holdes en ”kollegial snak” om, hvilke muligheder der er for, at du hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Samtalen har til formål at afdække, hvornår medlemmerne igen forventer at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så de igen kan få dagpenge. Hvis sygdommen til gengæld medfører begrænsninger i medlemmernes arbejdsevner, skal alternative jobmuligheder drøftes.

Efter samtalen skal a-kassen oplyse medlemmets hjemkommune, om at medlemmet har deltaget i samtalen, og hvornår medlemmet igen forventer at være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmer, som ikke deltager i samtalen, skal være opmærksom på, at det kan få betydning for retten til sygedagpenge.

Skorstensfejere til årligt helbredstjek Helbredsundersøgelsen foregår i arbejdstiden med fuld løn, og lægeregningen betales af arbejdsgiveren

Det er en fantastisk ordning. Fordi det jo trods alt er lettere at tage tingene i opløbet, hvis der skulle være noget, siger skorstensfejer John Lorentsen.

● Pas på dit helbred, brug din overenskomst. Det er budskabet fra Blikog Rørarbejderforbundet på den flyer, som de faglige organisatorer nu har med rundt til landets skorstensfejere.

For udover sundhedsordningen med mulighed for bl.a. kiropraktor har skorstensfejerne i deres overenskomst også ret til en årlig helbredsundersøgelse. Det er dog forbløffende få af landets skorstensfejere, der gør brug af dette helbredstjek, selv om det foregår i arbejdstiden med fuld løn, og lægeregningen betales af arbejdsgiveren.

Skorstensfejer John Lorentsen, 52 år, har netop været til helbredsundersøgelse, da fagbladet Blik og Rør mødte ham uden for hans praktiserede læge i Støvring.

Jeg synes, det er en fanta-

stisk ordning. Fordi det jo trods alt er lettere at tage tingene i opløbet, hvis der skulle være noget, siger John.

Ikke opmærksomme John Lorentsen mener, at man altid kan diskutere om man skal tage helbredsundersøgelsen hvert år. Det er anden gang han er til helbredsundersøgelse. Forrige gang var for 5-6 år siden.

John arbejder hos skorstensfejermester Allan Østergaard i distrikt Aalborg Syd, og han er den eneste af firmaets fire svende, der har brugt overenskomstens mulighed for helbredstjek.

Mange er ikke opmærksomme på deres ret til en årlig helbredsundersøgelse, mens andre nok har det der med, at jeg fejler sørme ikke noget, siger den 52-årige skorstensfejer.

Minimumsliste Men en tredje grund kan også være, at lægerne faktisk ikke rigtig ved,

Skorstensfejerne kan finde deres ret til den årlige helbredsundersøgelse i arbejdstiden med fuld løn i overenskomstens § 5, stk. 3. hvad de skulle undersøge for. Det var John udsat for første gang han ville have en helbredsundersøgelse, så dengang blev det kun til et kig på bevægeapparatet.

Vi har hidtil været forsigtig med at lave en liste for helbredsundersøgelsen, da vi ikke ville afskære lægen fra at undersøge noget, han fandt påkrævet, siger tidligere skorstensfejer Bjørn Fridthjof, der er hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Men vi har lyttet til medlemmer med erfaringer fra helbredsundersøgelsen, og derfor har vi nu udarbejdet en minimumsliste, siger Bjørn Fridthjof.

Du kan se minimumslisten her på siden, og du finder din ret til den årlige helbredsundersøgelse i overenskomstens § 5, stk. 3.

Minimumslisten ● Her er minimumslisten til skorstensfejernes årlige helbredsundersøgelse, så lægen kan se, hvad han som minimum skal undersøge for.

• Blodprøver for kræft (tidl. konstateret overhyppighed for testikelkræft hos skorstensfejere) • Blodprøver for svovl, nikkel, kobber. (affaldsstoffer i forbindelse med forbrænding af olie) • Bevægeapparatet (knæ, nakke osv.)

• Lungefunktionstest • Røntgen af lunger • Hjertekardiogram Alle disse ting – formentlig på nær røntgen og hjertekardiogram– kan foretages hos den praktiserende læge. Røntgen og hjertekardiogram på hospital kræver henvisning fra læge.

Blik og Rør • 10 • 2009

7

Lun på fjernvarme VVS’ere har i de sidste fem år været på hovedledninger, stikledninger og installationer inde i husene i Nakskov. Og udbygningen af fjernvarmen fortsætter fire år endnu.

Målet er, at få gjort stort set alle byens borgere lune på fjernvarme ● 10 etaper. Fjernvarmens tour de Nakskov. Der er et stykke til opløbet, for i øjeblikket arbejder VVS’ere på at få gjort arbejdet færdig på den 6. etape. Så byen ligner sig selv, nu hvor endnu et kvarter i byen er gravet ud til hovedledninger og stikledninger, mens de nye fjernvarmekunder forventer at spare på varmeregningen og få grøn CO2-neutral energi.

Den store udbygning af fjernvarmen i Nakskov kan selvfølgelig mærkes i de lokale VVS-firmaer, selv om det er større udenbys teknikentreprenører, der har arbejdet med hovedledninger og stikledninger.

Smede- og VVS-firmaet A. Surel’s Eftf. er et af de lokale firmaer, der konkurrerer om de nye fjernvarme-kunders gunst, når det indvendige arbejde i husene skal laves. I år regner Nakskov Fjernvarme med tre hundrede nye kunder, hvor de omkring to hundrede kommer i forbindelse med udbygningen, mens omkring hundrede andre er borgere, der ikke i første omgang fik fjernvarme ind i huset.

Giver arbejde Jeg vil tro, at vi her i firmaet i år laver en 50-60 fjernvarmeinstallationer inden i husene, så fjernvarmen giver da noget arbejde, siger den 28-årige energimontør Anders Jensen fra A. Surel’s Eftf. Han har i år lavet 25-30 fjernvarmeinstallationer, som hver især har taget fra en halv til en hel uge.

Fagbladet møder Anders ude hos en kunde, som skal have lidt instruktion i, hvordan det nye anlæg fungerer. Kunden havde tidligere oliefyr, men på grund af et godt tilbud på stikledning til halv pris, havde han nu valgt at få fjernvarme. Og desuden var der kun et par år tilbage, før udløbsdatoen for tilslutningspligten inden

8 Blik og Rør • 10 • 2009

Store VVS-firmaer klarer de nye hovedledninger og stikledninger. Her er de to svende fra Kirkebjerg i gang med stikledninger på dette års etape. for de 9 år blev overskredet. Selvfølgelig kan man bare lade være med at få fjernvarme, men efter fristen slipper man ikke for at betale den faste afgift til fjernvarmen.

Grøn erhvervsstrategi Da den daværende kommunalbestyrelse i Nakskov kommune i 2003 besluttede at gøre stort set alle byens borgere lune på fjernvarme ved at lave en udbygningsplan frem til 2014, var det et led i en samlet grøn erhvervsstrategi, som den nye Lolland kommune nu har overtaget.

- I stedet for – som mange andre kommuner - at jagte it-virksomheder satsede man på energi og miljø. Kommunen gik derfor målrettet efter nye virksomheder inden for grøn energi og grøn teknologi, siger Leo Christensen, der er projektchef i Lolland Kommune.

Ved begyndelsen af udbygningen af fjernvarmen havde man i Nakskov to varmeværk, - et på sildeolie/teknisk fedt og et halmfyret. Det oliefyrede er i dag kun et nødanlæg, og det halmfyrede værk er opgraderet. Desuden er der bygget et helt nyt flisfyret værk,

hvor man ved den ene kedel forsøgte sig med alle former for ny teknologi.

Mere varme og ren røg Det betyder, at vi i dag får 10 procent mere varme ud af den samme indførte mængde halm, og at vi har Europas reneste røg, siger Leo Christensen.

I spidsbelastninger går der ikke mindre end 180 tons flis og 50 tons halm til i døgnet. Det er CO2-neutral biomasse, og dermed adskiller energiforsyningen her sig væsentligt fra det øvrige Danmark, hvor naturgas, kul og olie spiller en betydelig rolle.

- Da man for seks år siden startede udbygningen af fjernvarmen gav man et politisk løfte til byens borgere, og det var, at fjernvarmeprisen ikke ville stige de næste 10 år. Det har vi kun brudt to gange, og det har været, når vi har sat prisen ned, siger projektchef Leo Christensen.

I årets udbygning af fjernvarmen i Nakskov arbejdes der i øjeblikket bl.a. på Stormarks Alle. Her er det den sydsjællandske teknikentreprenør Kirkebjerg, der har arbejdet. I alt har virksomheden i udbygningen af fjernvar-

VVS’ere er på fjernvarme i Nakskov. For over 10 år skal stort set alle Nakskovs borgere gøres lune på fjernvarme.

Det giver beskæftigelse og mindre CO2udledning.

men i Nakskov arbejde for 4,5 mio. kr.

Når man går ned ad vejen, kan man se, at der er lagt stikledninger ind til langt de fleste af husene. Og det passer fint med, at man nu er oppe på en førstegangs tilslutning tæt på 80 procent.

Lavere varmeregning Fagbladet talte med beboere fra to af de huse, hvor stikledningen viste, at de havde besluttet sig for at skifte til fjernvarme.

- Jeg glæder mig til få fjernvarme, sagde en midaldrende dame. Hun havde hidtil haft elvarme på 1. salen og fyret med petroleum nedenunder. I alt med installation af vandbåren anOmkring tre huse kommer på fjernvarme i år. De lokale firmaer klar installationerne inde i husene. Her ses energimontør Anders Jensen fra smede og VVSfirmaet A. Surel’s Eftf. ved sin seneste fjernvarmeinstallation.

læg koster det hende 90.000 kr., men så regner hun også fremover med at spare omkring 1.000 kr. i snit om måneden på varmeregningen.

En anden beboer lidt længere nede ad vejen har fået udskiftet sit oliefyr. I alt har tilslutning og installation af fjernvarme stået familien i omkring 30.000 kr., og her havde de fået beregnet, at de fremover kan spare omkring 4.500 kr. om året på varmeregningen.

Mere halm fra bønderne Den store tilslutning til fjernvarmen har gjort, at man fra politisk hold allerede har besluttet at opføre endnu et nyt fjernvarmeværk. Det skal formentlig køre på halm, såfremt bønderne på Lolland er leveringsdygtige.

- I øjeblikket er vi ved at skrive ud til bønderne for at høre, hvor meget mere halm de regner med at give os.

For hvis vi ikke kan få halm nok, er der jo ingen grund til at bygge et halmværk, og så må vi se på andre muligheder, siger fuldmægtig Bjarne Truelsegaard fra Lolland Kommune.

I dag er der 14.000 borgere i Lollands største by, og i dag bliver omkring 75-80 procent lunet af fjernvarme.

Mindre udledning af CO2 I den årlige indstilling af projektforslaget for næste etape af den store udbygning af fjernvarmenettet slås der på, at ejendomsejere ved tilslutning vil opnå en besparelse i den årlige varmeudgift, og at varmeværket opnår en bedre udnyttelse af det allerede etablerede forsyningsnet til glæde for de eksisterende forbrugere.

Men den tredje grund er nok så væsentlig i disse klimatider, og den lyder: Samfundet opnår en forbedring på miljøsiden, idet udslippet af miljøskadelige stoffer, specielt CO2 reduceres, fordi der omlægges fra fossile brændsler til biomasse.

Foto: Søren Madsen

Den største del af fjernvarmen kommer fra det flisfyrede værk.

I spidsbelastninger bruges der 180 tons flis i døgnet.

Blik og Rør • 10 • 2009

9

g din hverdag. Overenskomsten 2010. Den handler om dig og din hverdag. Overenskomsten 2010. D

Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer og næstformand Henrik W. Petersen (tv) tager landet rundt for at møde medlemmerne før overenskomstforhandlingerne 2010 går i gang.

Og der er nok at tale om. F.eks. hvor meget vil krisen påvirke forhandlingerne, hvad er forbundets bud på kerneområder, og hvad er medlemmernes ønsker og forventninger? På modsatte Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Det er dig og din hverdag det handler om.

10 Blik og Rør • 10 • 2009

Foto: Søren Madsen

side kan du se, hvornår medlemsmødet holdes i din kreds.

R

iv din Den handler om dig og din hverdag. Overenskomsten 2010. Den handler om dig og u hverdag. Ove do gg em

Hver eneste dag du går på arbejde, har du glæde af den overenskomst, som Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået med den organisation, som din arbejdsgiver er medlem af.

Ja, du har faktisk også glæde af overenskomsten, når du er syg eller er kommet til skade på dit arbejde. Eller når du tager fri for at være sammen med din nyfødte søn eller datter.

Det er måske ikke lige noget, du tænker på til hverdag. Men sådan er det altså.

Overenskomsten er med dig hver dag. Tænk f.eks. bare på din pension, dit smudstillæg, tillægget for rejsearbejde (zonepengene), prislisterne ved akkordarbejde, overtidsbetaling, SH-pengene m.v.

Overenskomst 2010 står for døren.

Derfor holder Blik- og Rørarbejderforbundet et møde for

medlemmerne i alle forbundets kredse. Se tid og sted her på siden. Her kan du møde forbundets formand og næstformand, Max Meyer og Henrik W. Petersen.

Forbundets to topfolk vil på mødet naturligvis stikke fingeren i jorden og lytte til medlemmernes ønsker til overenskomsten, men de vil selvfølgelig også give nogle bud på, hvad de ser som kerneområder i de kommende forhandlinger.

Men det hele skal ikke handle om overenskomst. Og selv om mødet kun er sat til at vare 2½ time – fra 17-19.30 incl. spisning – bliver der formentlig også tid til at tale om beskæftigelsen, de lokale forhandlinger, efteruddannelse og hvad I ellers har på hjerte.

Vi glæder os til at se jer.

Her er medlemsmøderne Kreds Østjylland • Tirsdag den 27. oktober • Medlemsmødet holdes på kredskontoret Sonnesgade 9, 8000 Aarhus Kreds Sjælland Nord • Onsdag den 28. oktober • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Grønnegade 14, 4000 Roskilde Kreds Nordjylland • Onsdag 4. november • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Kreds Vestjylland • Torsdag den 12. november • Medlemsmødet holdes på Hotel Aulum Kro, Jernbanegade 1, 7490 Aulum Kreds København • Onsdag 18. november • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Lygten 10, 2400 København NV Kreds Sjælland Syd • Onsdag den 2. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret i Riddergade 16, 4700 Næstved Kreds Bornholm • Torsdag den 3. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, 3700 Rønne Kreds Fyn • Mandag den 7. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Kreds Sydjylland • Mandag den 14. december • Medlemsmødet holdes på Bramdrupdam Kro, Vejlevej 332, 6000 Kolding

Tilmelding

Udgift til transport

Medlemsmøderne starter alle steder kl. 17. På møderne vil forbundet være vært for lidt middagsmad. Af hensyn til bestilling af mad, skal du tilmelde dig mødet. Kredsen skal have besked senest en uge før mødet.

Du vil få dækket dine udgifter til transport til medlemsmødet, hvad der svarer til billigste offentlige transport. Spørgsmål om transport besvares i kredsen.

Telefonnummeret til din kreds finder du på side 2.

Blik og Rør • 10 • 2009

11

1

Polske firmaer snyder staten for millioner En del af polske firmaers momsgæld på 185 millioner er tabt for den danske stat, erkender minister. ● Når polske firmaer fikser et hustag eller maler en gavl i Danmark, ’glemmer’ de ofte at betale moms af deres arbejde. I alt skylder 600 polske firmaer den danske stat 185 millioner kroner i momssnyd. Det viser en opgørelse, som Skat har lavet for Avisen.dk.

Det er en stor gæld, der formentlig er tabt for de offentlige kasser: - Der er ingen tvivl om, at det kan blive mægtig svært for den danske stat at inddrive gælden fra de polske virksomheder, forklarer momsekspert og partner i PriceWaterhouseCoppers Jan Huusmann Christensen.

Problemet er nemlig, at der går mange år, før sagerne når ned igennem det polske system, og myndighederne så rent faktisk sætter ind for at indkræve pengene fra den polske virksomhed.

- Myndighederne er bureaukratiske, og det tager lang tid, erkender Ove Fournaise, vicedirektør i Skats udlandsenhed.

Han kan ikke oplyse, hvor mange penge, der indtil nu er hentet ind fra de polske firmaer.

Minister frygter tab Mens sagerne bliver trukket i langdrag, kan firmaerne lukke, skifte navn eller gå konkurs, og så er gælden tabt.

- Det er ulykkeligt for den danske stat. Og som skatteborger synes jeg, det er skidt. Det er et særligt problem for de danske virksomheder, der skal konkurrere på ulige vilkår, fordi de polske firmaer ikke har tænkt sig at betale moms, siger momseksepert Jan Huusmann Christensen.

Skatteminister Kristian Jensen er bange for, at dele af gælden ikke bliver inddrevet.

- Selvfølgelig er det en stor udfordring. Jeg kan ikke afvise, at penge kan gå tabt, siger ministeren.

12 Blik og Rør • 10 • 2009

Hvor stor en del af de 185 millioner forventer du, den danske stat kan inddrive?

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, hvor mange penge vi får indkrævet, siger Kristian Jensen.

Hullet er ikke lukket Selvom en del af gælden kan være tabt, er smuthullet for de polske firmaer lukket for fremtiden, mener Skatteministeren.

Siden januar har nye regler vendt ansvaret, så det nu er det danske firma, der skal betale moms på vegne af sin polske underentreprenør. Og ikke længere det polske firma selv.

Men ordningen fritager danske husejere og andre privatpersoner.

- De nye regler har gjort det betydeligt bedre, men hullet er endnu ikke lukket, siger Jan Huusmann Christensen.

Heller ikke Dansk Byggeri er enig i, at ministeren har stoppet polske firmaers momsfusk.

- Kæden hopper af, når man ikke indfører reglerne overfor alle, siger Søren Lange Nielsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Avisen.dk

Polsk plat

• Alene polske firm 741 millioner, aer står for en fjerdedel af so de kassen i mom m virksomheder skylder stat s. Det viser en s• Siden Polen opgørelse fra Skat. i 20 tusinde polske 04 indtrådte i EU, er flere firmaer taget til Danmark fo arbejde. r at • Men det er ofte gratis for polske firmaer bryde de dans at ke betalt en enes regler. Polske firmaer har ik te af de 20 bø ke de Arbejdsretten har dømt dem r for lønsnyd, til.

12 I de sidste 20 år er der kun en lille håndfuld skorstensfejerlærlinge, der har fået særdeles veludført ved svendeprøven. Fagbladet har talt med Jan Kjærgaard Jensen, der foreløbig er den sidste, der har scoret topkarakter.

l Tillykke.

Hvad kan man sige andet, når man møder en skorstensfejerlærling, der ved fagets svendeprøve har fået den meget, meget sjældne bedømmelse: Særdeles veludført.

Jo, man kan også spørge, hvad der er forklaringen bag de tre 12-taller i henholdsvis ORprøven, den praktiske prøve og den teoretiske overhøring.

Jeg har alderen og desuden en uddannelse i forvejen (som elektromekaniker, red.), og så har jeg ikke mindst fået en masse ansvar af mester, siger den 36-årige voksenlærling Jan Kjærgaard Jensen.

Jan er udlært hos skorstensfejermester Ricki Brønnum i Hals nord for Aalborg, hvor han er eneste ansatte.

Som voksenlærling har han fået nedsat læretiden fra fire til tre år.

Jeg kørte kun med mester det første år, men i de to næste år fik jeg lov til at køre helt selvstændigt. Det har udviklet mig meget, siger Jan. – Når mester har været på ferie, har jeg styret det hele selv. Både telefon, regnskaber og kunder. Det eneste som jeg ikke har fået lov at lave er til-

meldinger af nye skorstene og ildsteder, men der har mester øvet med mig og rettet mine fejl.

Udvikling

Jan Kjærgaard Jensen fik særdeles veludført til svendeprøven.

Det er der kun en lille håndfuld lærlinge i skorstensfejerfaget, der har opnået i de sidste 20 år.

forestille sig skorstensfejerne som rådgivere om energimæssige forbedringer omkring isolering, varmetab og trykprøvning af huse.

Det er måske nogle kompetencer, som vi ikke helt har i dag, men det er nogle, som helt klart ligger meget tæt op af faget, og som vi sagtens kunne dygtiggøre os inden for, siger Jan Kjærgaard Jensen.

Luft udefra Han gør også opmærksom på, at eftersom husene bliver mere og mere tætte, så bliver der kamp om luften, når både brændeovn og emhætte skal have sit. Derfor er man så småt begyndt at tage luften udefra til brændeovnenes forbrænding, og det er også en opgave, hvor man ikke bare skal overlade det til andre, mener han.

Blik og Rørarbejderforbundet fik for et lille års tid siden gennemført en undersøgelse om lærlingenes forhold på lærestederne og deres syn på faget. Jan deltog også i undersøgelsen, hvor en stor del af lærlingene mente, at fire års læretid for at blive skorstensfejer var for meget.

Det er jeg helt enig i. Tre år er nok, også hvis man går i lære som 18-årig, siger Jan Kjærgaard Jensen.

Jan er netop her den 1. oktober blevet nybagt svend, men det har i lang tid været klart, at han skulle fortsætte som svend i firmaet.

Og det glæder han sig til af mange grunde. Men også fordi han ser store muligheder for udvikling i faget.

Der snakkes jo så meget om CO2udledning, og der har vi skorstensfejere en stor opgave med at optimere skorstene og fyr, så de forurener mindst muligt, og samtidig får det mest mulige ud af brændslet.

Men Jan mener samtidig, at man burde slå ind på lidt andre områder for at udvikle faget. Han kan sagtens

Vi kan sagtens udvikle skorstensfejerfaget noget mere, siger Jan Kjærgaard Jensen.

Blik og Rør • 10 • 2009

13

Frank Bauer og Tom Jensen foran de blyinddækkede facader, der er udført efter nøjagtig samme princip, som da Rosenhuset blev indviet i 1913.

Blikkenslagere på sjælden renoveringsopgave:

Når kun bly må bru Det krævede både godt håndværk og omfattende arbejdsmiljøforanstaltninger, da blikkenslagere fra JK VVS brugte 10 tons bly til renovering af Tuborg-bryggeriernes gamle administrationsbygning i Hellerup nord for København. ● Moderne kontorbygninger i glas, beton og stål har erstattet størstedelen af Tuborg-bryggeriernes gamle fabriksbygninger på Strandvejen i Hellerup.

Som en enlig rose blandt tidsler står bryggeriets gamle administrationsbygning, der med sin overflod af velbevarede, dekorative detaljer indtager en markant position inden for dansk erhvervsbyggeri fra starten af 1900-tallet.

Renoveringen af den bevaringsværdige bygning stiller store håndværksmæssige krav. For udover at bygningen skulle bringes tilbage til sin oprindelige stil både indvendigt og udvendigt, skulle arbejdet også udføres efter de nøjagtig samme principper som for 100 år siden. Og da store de-

14 Blik og Rør • 10 • 2009

le af bygningen var inddækket i bly, kom blikkenslagerne på en uvant, men også unik opgave.

- Alt skulle laves i hånden, så man var helt tilbage i gamle dage. Det er sådan nogle opgaver, som gør det sjovt at være håndværker, siger blikkenslager Tom Jensen fra JK VVS, som sammen med fire andre kolleger lavede blyarbejdet på den historiske bygnings facader, tage og kviste.

Kræver tålmodighed De mange dekorative detaljer betød, at blyet skulle formes og bankes rundt om et utal af små ornamenter og andre særprægede detaljer, som gjorde opgaven til en langstrakt affære.

- Det har været en helt fantastisk

opgave at være med på. Det er ikke sikkert, at det er noget, man nogensinde kommer til at lave igen. Det har bare været rigtig fedt at have været med til, siger Frank Bauer, der anslår, at det har taget knap en uge at lave hver enkel af bygningens 27 kviste.

- Blyet skal bankes i flere omgange, og det kræver noget tålmodighed. Går

man for hurtigt frem, revner blyet, og så kan man starte forfra, forklarer han.

Nidkær kvalitetskontrol Da Rosenhuset, som bygningen hedder efter husets arkitekt, er fredet, bliver alt arbejdet løbende kontrolleret.

Det både af hensyn til om kvaliteten er i orden, men også fordi det færdige

Rosenhuset ● Tuborgs imponerende administrationsbygning er opført i 1913 og opkaldt efter dens arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 – 1928), der var en af periodens fremtrædende danske arkitekter.

Restaureringen af Rosenhuset er meget omfattende, og både indvendigt og udvendigt føres huset tilbage til sin oprindelige stil. Nedhængte lofter og akustikplader fjernes. Alle tekniske installationer udskiftes, og de bliver i videst mulig omfang skjult bag bl.a. radiatorskjulere. Væggene er dekoreret med forskellige mønstre og farver, som også bliver reetableret.

De gamle teglsten på taget udskiftes til nye, der i farve og form er magen til de oprindelige. Alle kviste renoveres, og tagvinduer laves efter oprindelige forskrifter.

Tom Nielsen viser de mange små udskæringer i kvistene, som det tager tålmodighed at beklæde med bly.

Regler for arbejde med blyholdige materialer

Alle tagvinduer er også lavet efter de oprindelige forskrifter i zink

Der er brugt 10 tons bly til renoveringen af tag, facade og kviste på Tuborgs gamle administrationsbygning i Hellerup.

Foto: Søren Madsen

uges

● Bly er et giftigt tungmetal, som ved vedvarende eksponering oplagres i kroppen. Blyets skadelige virkninger kan være nyreskader, forstyrrelser i blod- og nervesystem og kan give fosterskader.

Bly er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og Danmark har, som det første land i verden, fået et forbud mod salg af blyholdige produkter.

Forbuddet gælder også produkter til tagdækning og inddækning af bygninger, blyholdige loddelegeringer til VVS- og blikkenslagerformål (undtaget lodning af zinkplade). Dog er det i særlige tilfælde stadig tilladt at reparere blyarbejde på bevaringsværdige ejendomme.

Da bly er giftigt, har den også en grænseværdi, man skal holde sig under i forbindelse med arbejde, der vurderes at indebære en risiko for påvirkning af metallisk bly. Grænseværdien er 50 milligram bly pr. kubikmeter luft. Man skal være opmærksom på, at udsættelse for metallisk bly under grænseværdien også kan være skadeligt, da bly ophobes i kroppen.

resultat skal se ud på nøjagtig samme måde, som da huset blev indviet i 1913.

I løbet af byggeriet var der kun en enkelt lille detalje ved blyarbejdet, som ikke faldt i kontrollanternes smag.

- Vi havde brugt stjerneskruer, og det måtte vi ikke. De skulle udskiftes med skruer med lige kærv, fortæller Tom Jensen.

Desværre findes den type skruer ikke længere hos grossisten, og det ville tage to måneder, inden nogle nye kunne leveres fra en fabrik i Tyskland.

- Gennem en større eftersøgning fandt vi heldigvis nogle egnede skruer forskellige steder, men det har da været en meget omstændig proces, forklarer Tom Jensen, der også fortæller, at bygningens tagrender er monteret uden fald.

- Det skulle udføres på nøjagtig samme måde, som det var oprindeligt.

Og dengang var der ikke fald på tagrenderne, så det må der heller ikke være nu.

Bly er et giftigt tungmetal, hvis

skadelige virkninger kan være nyreskader og forstyrrelser i blod- og nervesystem. Det er derfor kun tilladt at arbejde med materialet i særlige tilfælde, og hele sjakket skulle derfor gennemføre et sundhedstjek på Arbejdsmedicinsk klinik, inden arbejdet måtte påbegyndes.

- Der var én af os, der havde et for højt indhold af bly i blodet, så han måtte ikke udføre det samme arbejde som os andre. I stedet har han lavet alle de tagvinduer i zink, som skulle erstatte de Velux-vinduer, som med tiden var blevet monteret på bygningen, siger Tom Jensen.

Særlige miljøforanstaltninger Når der arbejdes med bly, er der en række miljøbestemmelser, som skal overholdes. Blandt andet skal alle være iført heldragter, handsker og friskluftsværn, ligesom arbejdsområderne konstant skulle støvsuges og rengøres for farligt støv. Reglerne for arbejdets udførelse minder på mange måder om dem, som gælder for arbejde med asbest.

- Det er lidt modstridende, at det hele skal laves i bly, når det er forbudt at arbejde med normalt. Men omvendt er det også en opgave, jeg helst ikke vil have været foruden, siger Frank Bauer.

Frem med tandbørsten Undervejs blev arbejdet stoppet, da målinger viste for højt indhold af bly i blodet hos flere af svendene. Det viste sig dog, at måleresultaterne alene skyldtes en forskel i målemetoderne hos Arbejdstilsynet og Arbejdsmedicinsk klinik.

Resultaterne medførte alligevel en række skærpede krav til svendenes personlige hygiejne, som betød at hænder og ansigt skulle vaskes inden hver pause, ligesom tænderne skulle børstes inden hvert måltid.

- Vi grinede godt nok lidt af, at vi skulle børste tænder, hver gang vi bare skulle have en kaffepause. Men det er altså forplantningsevnen, der står på spil. Og selv om nogle af os er oppe i alderen, så er det altså noget, vi passer på, siger Tom Nielsen med et stort smil på læben.

Det er ejendomsselskabet Realea A/S, der ejer Rosenhuset. Selskabet har som formål at investere i bevaringsværdige bygninger, som restaureres med respekt for ejendommens arkitektur og historie.

- Det er fantastisk, at nogle vil bruge de penge, det koster at gennemrenovere den her bygning. Men hellere det end alle de glasbure, som er opført rundt i hele området, lyder det afslutningsvis fra de to blikkenslagere.

Blik og Rør • 10 • 2009

15

CO2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu en gang inden år 2020, og opvarmningssektoren kan stort set blive CO2 neutral allerede omkring år 2030.

Det viser Varmeplan Danmark, der opstiller en aktionsplan for at nå dette mål. Det kræver op mod 100 milliarder i investeringer og en hel del arbejde af VVS’erne. ● I dag dækker fjernvarmen 46 procent af det danske varmebehov. Men det skal øges, og fjernvarmen skal de næste tyve år udbygges til at dække 63 procent.

Det kan man læse i Varmeplan Danmark, der er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af fjernvarmens potentiale på vejen mod et fremtidigt dansk samfund opvarmet 100 procent med vedvarende energi.

Varmeplan Danmark er udarbejdet af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Men det er ikke kun her, man ser fjernvarmens potentiale. Det samme gør Ingeniørforeningen i Danmark i deres Klimaplan 2050 og den grønne tænketank. Og ifølge Dansk Fjernvarmes fagblad har politikerne på Christiansborg taget rigtig pænt mod Varmeplan Danmark.

Når fagbladet Blik og Rør har stået på hovedet i disse planer, er det selvfølgelig fordi, at det er en stor del af VVS’ernes fremtidige beskæftigelse, der står på spil.

Klimakommission Sidste år indgik alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten en energipolitisk aftale, og i øjeblikket arbejder en Klimakommission på et forslag til, hvornår fossile brændstoffer kan være udfaset, og hvordan det skal ske. Dette arbejde forventes afsluttet om et års tid.

Indtil da er Varmeplan Danmark det mest detaljerede bud på, hvordan den danske opvarmningssektor skal se ud fremover. Fjernvarmens udbredelse indtil nu er en stor del af forklaringen på, at det årlige CO2 udslip fra opvarmning er mere end halveret de sidste 25 år.

Beregningerne i Varmeplan Danmark viser imidlertid, at CO2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu en gang inden år 2020, og at opvarmningssektoren stort set kan blive CO2 neutral allerede omkring år 2030.

Aktionsplan For at dette kan lade sig gøre så forudsætter det en række tiltag i de

Vidste du, at

Danmark er forurenende det 5. mest land i verden .

16 Blik og Rør • 10 • 2009

næste tyve år. Aktionsplanen for 2010 til 2030 ser i Varmeplan Danmark således ud: • De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, hvorved der tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænkning af returtemperaturen. Herunder konverteres det københavnske dampnet til vandbaseret fjernvarme. Den samlede investering i renovering og konvertering anslås til 35 milliarder kroner.

•Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning.

Hvis det både sker ved øget tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder og ved at tilslutte naboområder, som i dag primært forsynes med naturgas, vil fjernvarmen i så fald dække 63 procent af det danske varmebehov. De samlede investeringer anslås til 30 milliarder kroner.

• Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion.

VVS’ere varmep

Vidste du, at

re i eplan

der i de sid er tilsluttet 4 ste 10 år 00.00 forbrugere på 0 nye fjernvarmene ttet. opnår synergi ved både at levere varme og kulde.

Individuel opvarmning Da fjernvarmen med denne plan for de kommende 20 år ”kun” leverer 2/3 af det samlede varmebehov, er det også en aktionsplan for den individuelle opvarmning. Her forudsættes det i Varmeplan Danmark, at der laves følgende tiltag:

Vidste du, at

Foto: Søren Madsen

hvis man læ alle fjernvarm gger hjemme samm erør here i alt 50.000 kn, er der m rør.

• Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsyne mindst 70 procent af alt nybyggeri. Den samlede investering i fjernvarmenet til ny bebyggelse anslås til 9 milliarder kroner.

• Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilket svarer til en varmeproduktion på 50 procent af årsproduktionen.

• Der udbygges med 2 millioner kvadratmeter storskala solvarme for en investering på 2 milliarder kroner med op til 25 procent af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas.

• Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet for fjernkøling og

• Der bygge lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30 procent af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg.

• Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 million kvadratmeter solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 milliarder kroner, og solvarmen kobles som standard på en akkumuleringstank.

• I fjernvarmeområderne udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagflader og facader i takt med, at det bliver økonomisk gunstigt.

• Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne.

• Tilslutningerne til naturgasnettet øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende 15-20 år.

• Der spares mindst 25 procent på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca.

35 grader for at effektivisere såvel individuelle som kollektive anlæg.

Oppositionen

Regeringen

● ”Energiaftalen fra sidste år er ikke ambitiøs nok. Om 20 år bør Danmark være det første CO2-neutrale land i verden, og i 2050 skal vi være oppe på 100 procent ren energi. Det betyder, at vi skal have gang i massive investeringer og renoveringer.

Derfor er den økonomiske krise et godt afsæt for nye investeringer, så vi ikke om få år er afhængige af at importere olie og gas”.

● “Oppositionen løber jo åbne døre ind, for vi har jo allerede nedsat en klimakommission, der skal undersøge, hvornår vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer. Og når vi får svar fra kommissionen ved udgangen af 2010, vil regeringen komme med et sammenhængende bud på, hvornår vi kan blive fossilfri, og hvad det vil kræve”.

Finansordfører Morten Bødskov (S) i Politiken.

Klima og energiminister Connie Hedegaard (K) i Politiken.

Blik og Rør • 10 • 2009

17

For mange byggepladser har fortsat ondt i sikkerheden:

Arbejdstilsynet og SKAT i fælles aktion Sjusk med sikkerheden og rod i skatten – det var billedet, da Arbejdstilsynet og SKAT senest var på uanmeldt besøg på de danske byggepladser i september. ● Arbejdstilsynet og SKAT besøgte i alt 232 byggepladser over hele landet. Her gav Arbejdstilsynet i alt 165 strakspåbud eller forbud, hvor arbej-

det på byggepladserne blev stoppet, indtil forholdene er i orden.

Arbejdstilsynet vurderer efter aktionen, at der fortsat er for mange byg-

gepladser, der har problemer med sikkerheden.

- Vi møder desværre mange nyansatte, der ikke har fået ordentlig instruktion. Og vi ser også mange udlændinge, især fra Østeuropa, der er udsendt til Danmark i en periode, og som arbejder under alt for farlige forhold. Vi lægger os ekstra i selen for at

Polsk invasion i Kreds København Samtlige polske arbejdere på en nordsjællandsk byggeplads har valgt at melde sig i fagforening. Det har givet 29 nye medlemmer i Kreds København. ● I Kokkedal er et halvt hundrede polske håndværkere i gang med at omdanne et forfaldent slot til et wellnesshotel. Samtlige 51 polakker har meldt sig ind i en fagforening, hvilket er historisk mange indmeldelser.

Sagen, der går under navnet 'den polske invasion,' startede ellers som så mange andre sager med østeuropæiske arbejdere i Danmark.

Blik- og Rørarbejderforbundets Kreds København fik nys om de polske håndværkere og kontaktede arbejdsgiveren for at få en overenskomst. Rexton Byggeservice APS var ikke meget for at indgå aftale, men med udsigter til blokade og sympatikonflikt, kom arbejdsgiveren på andre tanker.

Det betød, at en overenskomst blev underskrevet, men det var ikke nok for de polske bygningsarbejdere. De meldte sig kollektivt ind i Blik- og Rørarbejderforbundet og TIB i København.

Indmeldelserne er et gennembrud for organiseringen af polske håndværkere i Rør og Blik København, som hidtil kun har haft ét polsk medlem i en kortvarig periode.

18 Blik og Rør • 10 • 2009

de udenlandske arbejdsgivere ikke går fri – de skal også overholde de danske regler, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Sonja Ploug Jensen.

SKATs resultat af dagens aktion viser, at en del danske virksomheder skal undersøges nærmere i forhold til den udenlandske arbejdskraft.

PensionDanmark giver medlemskab af patientforeninger ● PensionDanmark indleder nu et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjernesagen og Hjerteforeningen. Samarbejdet med de tre patientforeninger betyder, at hvis du har en pensionsordning hos PensionDanmark og bliver ramt af visse kritiske sygdomme, får du oveni det skattefri engangsbeløb på 100.000 kroner et års frit medlemskab af den relevante patientforening.

Patientforeningernes rådgivning er målrettet til patienter, der har haft sygdom i hjernen, i hjertet eller en kræftsygdom, og som har brug for hjælp til at komme oven på igen. Samtidig supplerer patientforeningerne de tilbud, der er i det offentlige sygehusvæsen. Den nødvendige opfølgning på en sygdom sker derfor meget effektivt ved at bruge patientforeningernes hjælp og rådgivning.

Læs mere om patientforeningernes arbejde på www.hjernesagen.dk, www.hjerteforeningen.dk og www.cancer.dk.

Trods en godkendt præstation endte Morten Qvistgaard på en 11. plads ved VM i Håndværk.

Den danske og nordiske mester i VVS måtte trods en flot præstation tage til takke med 11. pladsen ved VM i Håndværk. ● På forhånd var Morten Qvistgaard spået gode chancer ved VM i Håndværk, men i den benhårde konkurrence blandt verdens bedste VVS'ere, endte det med en placering som nummer 11 blandt 23 deltagende nationer. Den flotte præstationen rakte dog til udmærkelsen 'Medallion af excellence', der gives til deltagerne med en score over 500 point i de forskellige håndværksfag.

- Det har været den bedste oplevelse som håndværker man overhove-

det kan forestille sig. Det har været en stor oplevelse og alt sliddet værd, sagde Morten Qvistgaard, da han landede i Københavns Lufthavn efter 22 timers rejse hjem fra verdensmesterskaberne i Calgary.

Uvante materialer Morten Qvistgaard scorede 509 point for sine installationer, mens den østrigske vinder Weber Claus scorede hele 535 point. Især de præcise mål på hans installation scorede mange point, mens han til gengæld havde nogle problemer med sine lodninger og svejsninger.

- Dem var jeg ikke helt tilfredse med. Vi skulle bruge noget andet værktøj og nogle andre materialer, som jeg ikke har prøvet før, og det ødelagde det lidt, forklarede den forsvarende danske og nordiske mester, der i foråret afsluttede sin uddannelse hos Frede Nielsen i Glumsø.

Flot arrangement

Ros fra dansk dommer ● Trods en 11. plads høstede Morten Qvistgaard masser af roser for sin præstation ved VM i håndværk.

- Morten lavede en fremragende præstation, og han repræsenterede de danske farver på fornemmeste vis, siger Henrik Bertelsen, der udover at være chefkonsulent i EL og VVSbranchens Uddannelsessekretariat, også var dommer ved konkurrencerne ved VM i Canada.

Henrik Bertelsen ærgrer sig over, at brugen af andet værktøj og uvante materialer betød, at Morten Qvistgaard ikke fik en højere slutplacering i konkurrencen.

- Han havde for kort tid til at vænne sig til både værktøj og materialer, så det har vi lært til næste gang. Fremover bliver det værktøj og materialer, som bruges til konkurrencerne, købt hjem, så det bliver muligt at træne med det hjemmefra, forsikrer Henrik Bertelsen, som Henrik Bertelsen fra ikke mener, at 11. pladsen er ensbetydende med, at VVS-uddannelsen i sammenligning med EL og VVS-branchens de øvrige deltagerlande ikke er god nok.

Uddannelses- Sådan kan man ikke stille tingene op. VM er en konkurrence, hvor flere lande satser sekretariat roser målrettet på at klare sig godt gennem mange måneders træningslejr frem til konkurrencer- Morten Qvistgaard ne. Vores uddannelse er rettet mod de krav og kompetencer, som branchen efterspørger, for- for sin indsats ved klarer Henrik Bertelsen, som kalder den danske VVS-uddannelse for verdens bedste.

VM i håndværk.

Det var et gennemført arrangement de canadiske arrangører havde stablet på benene, og Morten Qvistgaard var overrasket over de mange tusinde tilskuere, som hver dag besøgte konkurrencerne.

- Overalt i Calgary blev der gjort opmærksom på konkurrencerne, så lige meget hvor man gik hen, så blev man spurgt om, hvor man kom fra, og hvad man lavede. Det var super fedt og virkelig en stor oplevelse, fortalte den danske VM-deltager, som også har fået et stort personligt udbytte gennem de mange konkurrencer lige fra de regionale mesterskaber og helt til udfordringerne ved VM. - Jeg er blevet rigtig god til at bukke rør. Inden jeg stillede op til regionsmesterskaberne havde jeg faktisk ikke rigtig prøvet det før, men nu laver jeg det, hver gang jeg kan komme til det, sagde Morten Qvistgaard, der skal aftjene sin værnepligt hos Beredskabsstyrelsen på Bornholm de kommende seks måneder.

Foto: Søren Madsen Blik og Rør • 10 • 2009

19

L Æ R L I N G E S I D E N

Flot præstation rakte ikke til topplacering

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Blokaden i Trekronergade er afblæst, efter at bygherren har tegnet overenskomst. Byggepladsens polske håndværkere sikres dermed lige vilkår med deres danske kolleger.

Sejr i hus Konflikten i Trekronergade i København er efter en langvarig blokade afsluttet med det ønskede resultat: En overenskomst, så polakkerne arbejder efter dansk overenskomst. ● Det holdt hårdt, men fagbevægelsen og den danske model sejrede. Efter en lovlig faglig konflikt har bygherren Trekroner Penthouses ApS og den polske underentreprenør Tomis Construction Enterprise omsider teg-

20 Blik og Rør • 10 • 2009

net overenskomster med byggefagenes fagforeninger.

Den effektive blokade af byggepladsen medførte en række tilspidsede situationer mellem Bygherren og fagbevægelsen, hvor politiet i flere tilfælde blev indblandet. Det lykkedes dog ikke bygherren at få leveret materialer til byggepladsen fra hverken danske eller nordiske leverandører, og arbejdet gik derfor i stå.

Det fik bygherren til forhandlingsbordet, og efter to dages forhandlinger, hvor arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri optrådte som mægler, tiltrådte det polske firma Tomis over-

enskomsten for 3F's byggefagsområde, mens Trekroner Penthouses Aps har underskrevet Træ-Industri-Bygs overenskomst.

Dermed kommer de polske arbejdere til at arbejde på danske overenskomstvilkår, ligesom de får mulighed for at deltage i et integrationskursus arrangeret af dansk fagbevægelse.

Sammenhold - også med danske arbejdsgivere 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening etablerede i august blokade mod byggearbejdet på tagetagen i Trekronergade. Den øvrige fag-

bevægelse bakkede hurtigt op om konflikten, som den 31. august blev udvidet med en lovligt varslet vareblokade.

Især de københavnske fagforeninger i Byggefagenes Samvirke, heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds København, var meget aktive i blokaden, som til sidst førte til forhandlinger og aftaler.

Også arbejdsgiverne i Dansk Byggeri har spillet en afgørende rolle i forhandlingerne, da de heller ikke ønsker ulige konkurrence fra uorganiserede virksomheder.

Foto: Søren Madsen

Den danske model står for presset: