Blik & Rør - December 2009

Har du foræret mester 12.000 kroner? – side 3 Til kamp mod uhumske skoletoiletter – side 4 God optakt til OK 2010 – side 6 Hver femte af de yngste svende er fyret – side 7 Undgå kulde og træk – side 11 Eksperimenter i zink – side 14 Tid til feriebolig – side 16 400 mio. kr. til skrotning af oliefyr – side 19 Lærlinge fyret uden at få besked – side 22

12 2009 D E C E M B E R

www.blikroer.dk

Fjernvarmen udfordrer naturgassen Side 12

L e d e r

Vi krydser fingre ● I Blik- og Rørarbejderforbundet ville vi gerne både have stået på hovedet og klappet i vores hænder af VK-regeringen, hvis vi med finansloven for alvor havde kunnet se lys forude for vores ledige medlemmer. Ikke mindst de yngste svende, hvor hver femte er fyret og går ledig.

Det kan vi desværre ikke.

Det er nu præcist 13 måneder siden, at vi her på denne plads advarede om, at ledigheden ville stige kraftigt, hvis der ikke blev gjort noget fra VK-regeringens side. På det tidspunkt anså regeringen imidlertid fortsat mangel på arbejdskraft, som landets største problem.

Et halvt år efter gjorde regeringen noget.

Den hævede bl.a. det kommunale anlægsloft fra 15 til 17 mia. kr. i form af øgede lånemuligheder, men kommunernes økonomi er trængt bl.a. på grund af krisen med lavere skatteindtægter og faldende grundpriser. Så kommunerne skubber investeringerne foran sig, og det giver ikke beskæftigelse.

Vi anerkender også, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finansloven for næste år har lavet en vækstpakke på 5 mia. kr. over de næste fire år. Blandt andet med vedligeholdelsesprojekter på sygehuse og statslige ejendomme på henholdsvis 500 mio. og 360 mio. kr. Ligesom der er afsat en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliefyr, der erstattes med moderne klimavenlige energisystemer.

Der er beskæftigelse i disse initiativer både for vore medlemmer og andre faggrupper.

Men det er langt, langt fra nok. Ledigheden vil desværre stige yderligere.

For at imødegå den økonomiske krise og stigende ledighed, er der brug for en ambitiøs vækstpakke. Såvel vismændene som

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foreslået en vækstpakke på 26,5 mia. kr.

Den skal bruges i de næste to år, hvor regeringens lille pakke skal dække hele fire år.

Vi er godt klar over, at vi har et kolossalt milliard-underskud i den statslige kasse.

Men en sådan ambitiøs vækstpakke på 26,5 mia. kr. vil samlet set kun belaste de offentlige finanser med 10 mia. kr., fordi beskæftigelsen vil stige. Det vil spare de offentlige kasser for udgifter til dagpenge, og det vil samtidig give mere skat i kassen og et højere forbrug.

Beskæftigelsen ville med en sådan ambitiøs vækstpakke, hvor investeringerne koncentreres på reparation, vedligeholdelse og energibesparende tiltag, øges med 10.000 personer i 2010 og med 19.000 personer i 2011.

Desværre lytter VK-regeringen og Dansk Folkeparti hverken til fagbevægelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Socialdemokratiet og den øvrige opposition eller for den sags skyld til vismændene.

I Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi selvfølgelig fortsætte med at forsøge at råbe regeringen op, men hvis den fortsætter med vende det døve øre til, kan vi kun krydse fingre for bedre tider for vores arbejdsløse. Vi havde langt hellere klappet i vores hænder af en regering, der for alvor havde gjort noget ved den stigende ledighed.

Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker vores medlemmer og deres familie en god jul og et godt nytår.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 12 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.

Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Har du foræret mester 12.000 kr. i år? ● Flere tusinde VVS-svende har i år hver foræret deres mester godt 12.000 kr., da de ikke har gjort brug af deres ret til betalt efteruddannelse i arbejdstiden.

Frem for at opkvalificere sig ved at tage på efteruddannelse i to uger med løn, har langt de fleste VVS-svende i stedet valgt at gå på arbejde.

På den måde har flere tusinde VVSsvende i år så at sige foræret deres arbejdsgiver to ugers produktivt arbejde.

Blik- og Rørarbejderforbundet har i overenskomsterne med VVS-branchens arbejdsgivere i henholdsvis Tekniq og DS Håndværk & Industri forhandlet sig frem til, at svendene hvert år har ret til 74 timers efteruddannelse med løn.

Det har flere tusinde ikke benyttet sig af, men er i stedet blevet hjemme i firmaet for at arbejde. For en VVS’er med fagets gennemsnitlige timeløn, betyder det, at svenden har sagt nej til at tage på efteruddannelse og samtidig få godt 12.000 kr. i løn.

- Organisationerne for VVS-branchens arbejdsgivere er fuldstændig enige med os i, at efteruddannelse af svendene er meget vigtig for branchens fremtid, siger Blik- og Rørarbejderforbundets uddannelsessekretær, Kim Fusager.

Ifølge Blik- og Rørarbejderforbundets seneste opgørelse har kun hver 7. VVS-svend i år været på efteruddannelse.

- Om det er svendene, der ikke har blik for deres mulighed for tage på 74 timers efteruddannelse med løn, eller om det er mester, der holder dem tilbage, ved jeg ikke, men det er i hvert fald en kendsgerning, at alt for få svende tager på efteruddannelse, siger Kim Fusager.

Her er kurserne

Bliv dygtigere med løn

● Sammen med dette nummer af fagbladet udsender Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq et overblik over VVS-branchens kurser i 2010.

Du kan få mere at vide om disse kurser, finde tid og sted, ligesom du kan tilmelde dig til kurserne ved at gå på nettet på www.vvs.kurser.dk Læg i øvrigt mærke til, at du ikke blot har mulighed for at vælge mellem en masse teknisk faglige kurser, men også en hel række meget spændende almene kurser.

De almene kurser finder du på www.ug.dk, hvor du blot taster kursusnummer ind i søgefeltet på forsiden.

Hvis du arbejder i et VVS-firma under den såkaldte Smedeoverenskomst (DS Håndværk & Industri), har du også mulighed for at gå på de kurser, der er i DS efteruddannelse. Kurserne kan du finde på www.dseu.dk

● Hvis du arbejder i et VVS-firma, der er med i Tekniq, har Blik- og Rørarbejderforbundet sørget for, at alle svende med 32 ugers beskæftigelse i virksomheden har ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år.

Når man går på de teknisk faglige kurser, får man den i virksomheden gældende timeløn, mens man får 85 % af den i firmaet gældende timeløn, hvis man vælger at gå på de almene kurser.

Hvis du arbejder i et VVS-firma, der er med i DS Håndværk & Industri, har Blik- og Rørarbejderforbundet sørget for, at alle svende med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden har ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år.

Virksomheden betaler svenden normal løn uden tillæg på samtlige 74 timer på efteruddannelse, uanset hvilke kurser du vælger.

Hvis du er i tvivl, så ring til din fagforening. Du finder telefonnummeret på din Blik og Rør kreds på side 2 her i fagbladet.

Foto: Søren Madsen Blik og Rør • 12 • 2009

3

Til kamp mod uhumske toiletter:

Mindre vand og sygdom Forsøg på skole i Silkeborg kommune med nye toiletter med berøringsfri skyl og berøringsfri vandhaner. Vi tror, det er fremtiden, men vi vil gerne være helt sikre, siger sektionslederen for kommunens afdeling for ejendomme og intern service. ● De nye toiletter er meget bedre. De gamle var ulækre.

Så kort kan det siges. Og dommen kommer fra to drenge fra de mindre klasser på Balleskolen i Silkeborg.

Her er fire VVS-svende fra det lokale firma Henning Mortensen A/S i gang med at installere et halvt hundrede nye toiletter med berøringsfri skyl og berøringsfri vandarmaturer som en del af kommunens kamp mod uhumske toiletter på skolerne.

Op til kommunevalget dette efterår besluttede byrådet at lade lokale firmaer skifte toiletter, håndvaske og vandarmaturer ud på tre af byens godt 30 skoler, men i første omgang er det kun børnene på Balleskolen, der får de nye toiletter med berøringsfri skyl og berøringsfri vandhaner.

- Det er et forsøg

for at se, om vi på den måde både kan spare vand og nedsætte smittefaren, så børnene bliver mindre syge, siger sektionsleder Henning Skovbo Petersen fra kommunens afdeling for ejendomme og intern service.

Tror det er fremtiden - Sådanne armaturer er ikke urimelig dyre, men vi vil lige se, om de virker efter hensigten. Hvis resultaterne er gode, så vil vi gå videre af den vej, når vi skal renovere andre skoler i kommunen. Vi tror, det er fremtiden, men vi vil gerne være helt sikre, siger sektionslederen.

Den dag fagbladet Blik og Rør er på Balleskolen møder vi to af VVSsvendene, den 21-årige Nikolaj Sølvsten og Bjarne Sonberg, der er 56 år.

Det er første gang, de installerer toiletter med berøringsfri skyl, mens de tidligere har installeret berøringsfri vandarmaturer i nogle institutioner.

To friske drenge fra Balleskolen er klar med dommen: De nye toiletter er meget bedre. De gamle var ulækre.

4 Blik og Rør • 12 • 2009

- Før i tiden var det sådan, at de nyeste ting altid kom først i de private hjem, men her på skolen går man nu foran, og det kan let tænkes at smitte af hjemme hos børnene, når der skal renoveres, siger Bjarne Sonberg, der er tillidsmand i Henning Mortensen A/S.

Større plan Selve arbejdsopgaven er der ikke så meget nyt i, udover at både toiletter og vandarmaturer skal forbindes til elnettet med en omfordeler til en lille motor. Men det er kun 14 volt, så det klarer VVS’erne uden problemer.

Moderniseringen af toiletforholdende på de tre skoler er et enkelt lille led i en større moderniseringsplan, som arkitektfirmaet Friis & Moltke har udarbejdet for kommunens skoler.

Udover toiletter med berøringsfri skyl, berøringsfri vandarmaturer, håndvaske, berøringsfri papirholdere og lyscensorer er der udgifter til ombygning. Toilet og håndvask er nu i samme rum, og de bliver gjort mere rengøringsven-

lige, blandt andet fordi toiletterne hænger på væggen. Den samlede pris for denne modernisering af de tre skoler er på 4-5 millioner kroner.

På høje tid - Det var åbenbart også på høje tid, at der blev gjort noget ved toiletforholdene her på Balleskolen, siger VVSmontør Bjarne Sonberg. – En af mine kolleger har børn her på skolen, og han fortæller, at forholdene før var så uhumske, at mange af de børn, der boede tæt på skolen simpelthen forlod skolen og gik hjem, når de skulle på toilettet.

- Jeg tror helt sikkert, at denne modernisering både vil spare vand og give bedre hygiejne, ikke mindst for børnene i de mindre klasser, siger tillidsmanden.

De fire faglige organisatorer fortsætter

Kommunen har sat firmaet Henning Mortensen A/S til at modernisere toiletterne på Balleskolen i Silkeborg. Her Bjarne Sonberg (tv) og Nikolaj Sølvsten i gang med arbejdet.

● Man skal som fagforening i dag være synlig og tæt på medlemmerne, ellers går det ikke. Det var derfor Blik- og Rørarbejderforbundet for et år siden ansatte fire faglige organisatorer, som udelukkende er ude i marken hos medlemmerne. Parolen var: Intet skrivebord, men en bil.

Projekt faglig organisator er blevet en så stor succes, at Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse på sit møde i november besluttede, at de fire faglige organisatorer også i 2010 skal fortsætte deres opsøgende arbejde ude blandt medlemmerne.

Hvis du vil i kontakt med den faglige organisator i dit området, så ring eller skriv.

Niels Ole Hjermitslev, faglig organisator i kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, træffes på telefon 5153 3199 eller mail noh@blikroer.dk

Halvdelen af skoleeleverne oplever dårlige toiletter ● Det skal være slut med uhumske toiletter på skolerne, lovede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2008. Men det er det ikke, hvis man spørger skoleeleverne.

48 procent af skoleeleverne fra 4. til 10. klasse siger i en ny undersøgelse, at toiletforholdene på deres skole ikke er i orden.

- Eleverne klager over, at toiletterne er klamme og ulækre, at de ikke kan låse døren, at der mangler sæbe og at man ikke kan gå på toilettet i fred, siger Ole Juhl til DR Nyheder. Ole Juhl er centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø, som står bag undersøgelsen.

Ulækre toiletter betyder, at mange skoleelever får inkontinens.

- Mange elever vil ikke bruge skolens toiletter, og når de går og holder sig, fører det til inkontinens. Derfor får flere børn problemer med deres afføring og tis, siger Ole Juhl Han finder det også problematisk, at der ikke er varmt vand i hanerne på mange toiletter.

Særligt i en tid med stort fokus på håndhygiejne, så bør der være varmt vand i hanerne, siger han.

Mette Jørgensen, faglig organisator i kreds Sydjylland og Fyn, træffes på telefon 5153 3197 eller mail mej@blikroer.dk Jon Mejlstrup, faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm, træffes på telefon 5153 3198 eller mail jfm@blikroer.dk Martin Bruun, faglig organisator i kreds København, træffes på telefon 5153 3196 eller mail mab@blikroer.dk

Niels Ole Hjermitslev

Mette Jørgensen

Jon Mejlstrup

Martin Bruun

Blik og Rør til klimatopmøde ● Overskriften er nok lige en stramning, men sikkert er det, at Blik- og Rørarbejderforbundet anbefaler demonstrationen i København den 12. december i forbindelse med topmødet.

Samme dag finder der lignende manifestationer sted i op mod 100 lande verden over.

Klimatopmødet i København skal her i december beslutte en afløser for den helt utilstrækkelige Kyoto-aftale om CO2-reduktion.

Imidlertid er udsigterne til en tilstrækkeligt ambitiøs – og socialt og globalt retfærdig – aftale til at afværge en global klimakatastrofe ikke alt for gode.

Derfor er det nødvendigt, at der organiseres en synlig manifestation af, at det ikke er verdens befolkninger, der står i vejen for en sådan aftale.

Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at det er de rige lande, der er hovedansvarlige for klimakrisen. De rige lande må foretage ambitiøse nedskæringer i deres CO2-udledning ved hjælp af vedvarende energi og ny videnskab, og derved også hjælpe de fattige lande økonomisk til at investere i ren energi.

Demonstrationen starter kl. 13 fra Christiansborg Slotsplads. Herfra går den til Bella Center, hvor klimatopmødet finder sted.

Læs mere om demonstrationen på www.12dec09.dk

Blik og Rør • 12 • 2009

5

Der blev både lyttet og debattere på medlemsmødet i København.

Medlemsmøder landet over:

God optakt til OK Foto: Søren Madsen

● Blik- og Rørarbejderforbundet har inviteret medlemmerne til møder forud for overenskomstforhandlingerne til foråret. Da forbundets formand, Max Meyer og næstformand Henrik W. Petersen den 18. november bød velkommen til medlemsmødet i kreds København, var de nøjagtig halvvejs gennem deres landsturne til alle forbundets kredse.

Interessen for disse optaksmøder til overenskomstforhandlingerne har ikke været overvældende, men de omkring 40 fremmødte i København var godt tilfredse med mødet. Det var ikke fordi forbundsformand Max Meyer lovede guld og grønne skove, for det gjorde han ikke, men fordi man fik en god debat af flere af de krav, som forbundet går til overenskomstforhandlingerne med. Og et par af deltagerne havde endda et par spændende nye forslag med.

Uden at give arbejdsgiverne alt for mange staldfiduser inden forhandlingerne går i gang, røber vi vist ingen hemmelighed ved at fortælle, at også på mødet i København var øget pension blandt de hedeste ønsker.

varsler eller en anden form for fratrædelsesgodtgørelse. Og her var det absolut det sidste, der var mest stemning for den aften i København.

Timelønnen

Opsigelse Næstformand Henrik W. Petersen, der var tilbage på sin tidligere hjemmebane, fortalte kort om den danske model, hvor det er arbejdsmarkedet parter, der selv aftaler løn- og arbejdsforholdene. Modellen indeholder samtidig det såkaldte flexicurity, som betyder fleksibilitet og sikkerhed. På mødet var der dog enighed om, at det nu var blevet så som så med sikkerheden, da dagpengene kun dækker omkring halvdelen af lønnen for en servicesvend på en gennemsnitlig timeløn.

Det gav anledning til en debat om mulighederne for længere opsigelses-

Forbundets næstformand, Henrik W. Petersen og forbundets formand Max Meyer til medlemsmøde i København som optakt til overenskomstforhandlingerne.

Formandsforbund Max Meyer orienterede også om, hvordan det så ud med lokalforhandlingerne, ligesom han løftede lidt af sløret for, hvordan udviklingen i timelønnen havde været i år, hvor ordet krise nok var det, tillidsmændene havde hørt allermest fra arbejdsgivernes mund i årets lokalforhandlinger. Forbundets statistik over timelønnen i år er ikke endelig opgjort, da man endnu mangler at taste nogle af svarene ind, ligesom man i flere af landets kredse har sendt rykkere ud for at få endnu flere svar ind, end de 1400 der hidtil er kommet.

De sidste medlemsmøder Kreds Sjælland Syd • Onsdag den 2. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Riddergade 16, 4700 Næstved Kreds Bornholm • Torsdag den 3. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, 3700 Rønne Kreds Fyn • Mandag den 7. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Kreds Sydjylland • Mandag den 14. december • Medlemsmødet holdes på Bramdrupdam Kro, Vejlevej 332, 6000 Kolding

Tilmelding

Udgift til transport

Medlemsmøderne starter alle steder kl. 17. På møderne vil forbundet være vært for lidt middagsmad. Af hensyn til bestilling af mad, skal du tilmelde dig mødet. Kredsen skal have besked senest en uge før mødet.

Du vil få dækket dine udgifter til transport til medlemsmødet, hvad der svarer til billigste offentlige transport. Spørgsmål om transport besvares i kredsen.

Telefonnummeret til din kreds finder du på side 2.

6 Blik og Rør • 12 • 2009

Bunkevis af røde kort til de yngste svende

Hver 5. er fyret Det er rædselsfuldt at skulle se på, siger forbundsformand Max Meyer ● Den økonomiske krise og afmatningen i VVSbranchen går i særlig grad ud over de yngste svende i faget. Hver femte svend i alderen 20 til 24 år er fyret og går nu ledig.

Heller ikke de øvrige VVS-svende er gået ram forbi, men de yngste svendes ledighed er på landsplan tre gange så høj som ledigheden i faget på landsplan, som sidst i oktober lå på 7,8 procent. Ledigheden for de 20 til 24 årige er på 19,7 procent.

- Det er rædselsfuldt at skulle se på. Det er godt nok altid de yngste svende, der rammes hårdest, når ledigheden stiger. Men denne gang er det langt værre end tidligere, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer. – Da ledigheden for seks år siden lå nogenlunde på samme niveau som nu, havde de yngste svende en langt lavere ledighed.

- Jeg synes, at det er direkte samfundsskadeligt, når de unge maltrakteres, som de gør nu. Og det gør kun ondt værre, at disse unge svende aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed. Derfor er de ikke alene fysisk smidt ud af arbejdsmarkedet. De er smidt ud rent psykisk, og det har mange af dem meget svært ved at klare, siger Max Meyer.

Hver 5. unge VVS’er er blevet fyret.

Alle steder Som det fremgår af skemaet over de yngste svendes ledighed i kredsene, går ledigheden alle steder i landet – undtagen på Bornholm – i ekstrem grad ud over de unge. Allerværst er det for de yngste svende i den nordlige del af Sjælland, hvor ledigheden er helt oppe på 24,1 procent.

Når ledigheden tidligere steg, var det altid de yngste og de ældste svende, det gik mest ud over.

Men set på landsplan har de ældre svende på 55 til 59 år – overraskende nok – denne gang ikke en højere ledighed end alle andre. Deres ledighed lå sidst i oktober (uge 44) på 7,1 procent.

Eneste anden gruppe VVS-svende, der udover de 20 til 24 årige, der ligger over ledigheden i faget på landsplan, er aldersgruppen lige over. De 25 til 29 årige har på landsplan en ledighed på 9,5 procent.

Se leder

Arkivfoto: Søren Madsen

VVS-ledigheden og de unge

VVS-ledigheden er eksploderet

Sort ledighed

VVS-ledigheden i kredsene i uge 44 i 2009 – for de yngste svende og for alle VVS’ere.

VVS-ledigheden kredsene i uge 44 i 2008 i forhold til uge 44 i 2009.

● Ledigheden på 4,5 procent blandt skorstensfejerne på landsplan er nogenlunde ligeligt fordelt på alle aldersgrupper. Derimod er der stor forskel på, hvor den rammer i landet. I kreds Nordjylland har skorstensfejerne landets højeste ledighed på 6,4 procent, mens de i kreds Fyn har den laveste med 1,7 procent. Skorstensfejerne på Sjælland og København har en ledighed på 4,8 procent.

20-24 årige

Alle VVS

22,1% 20,0% 21,4% 16,9% 19,8% 17,1% 24,1% 8,0% 18,3%

10,9% 9,1% 8,7% 6,0% 7,1% 6,7% 7,5% 3,0% 7,8%

Forbundet i alt, hele landet 19,7%

7,8%

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

Uge 44 – 2008 Uge 44 - 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

1,0% 0,8% 1,4% 0,1% 1,4% 0,8% 1,9% 1,5% 2,8%

10,9% 9,1% 8,7% 6,0% 7,1% 6,7% 7,5% 3,0% 7,8%

Forbundet i alt, hele landet

1,6%

7,8%

Blik og Rør • 12 • 2009

7

Deltagerne på Blik- og Rørarbejderforbundets kursus i Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde fik skærpet deres appetit på at få deres arbejde målt op efter prislisten. Forrest på billedet ses blikkenslagerne Ronni Dahl Hansen og Carsten Sejr.

Blod på tanden Blikarbejde på akkord lider under prislistens dårlige omdømme, men nu skal den have en chance, siger Christian Olsen fra Århus.

hvad der ligger over min normale timeløn, vil jeg betegne som en succes, siger Christian Olsen.

Kende priserne ● Mange blikkenslagere går glip af både 20, 50 eller for den sags skyld 100 kroner mere i timen.

Penge, som de kunne tjene ekstra ved at arbejde på akkord og få en opmåler fra fagforeningen Blik og Rør ud og måle deres arbejde op efter prislisten.

Men hvorfor gør de det så ikke? Er de dumme eller hvad?

Nej. Men Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde har mange steder et dårligt omdømme, og det holder svendene tilbage for at bruge den.

Nøjagtig sådan har den 35årige Christian Olsen også set på blikprislisten indtil for få uger siden. Så fik han et tilbud fra sin fagforening om at komme på et todages kursus i Landspriskuranten, som Blik- og Rørarbejderforbundet netop har holdt på Fyn.

Mod på akkord Kurset har i den grad givet ham mod på at give slip på timelønnen for i stedet at prøve at arbejde på akkord efter prislisten. Han står for at skulle lave nogle kviste, ligesom han i et andet projekt skal lave indvendige tagrender og nogle gæringer på 13 rækkehuse.

- Jeg kunne godt tænke mig at

8 Blik og Rør • 12 • 2009

få målt begge arbejdsopgaver op, siger Christian Olsen, der er ansat i firmaet VVS Company A/S i Viby ved Århus. – Firmaet er faktisk også begyndt at tale om at få arbejde udført på akkord, og vi er da også blevet enige om at få målt zinkarbejdet på de 13 rækkehuse op.

- Jeg har virkelig fået blod på tanden, siger Christian, der blev udlært for tre år siden som voksenlærling i et andet firma. Her havde Blikprislisten ikke noget særligt godt omdømme, og det har været med til, at Christian indtil nu er gået i en stor bue uden om akkordarbejde, og han har indtil nu aldrig fået noget arbejde målt op efter prislisten.

Over timelønnen I sit nuværende firma arbejder Christian Olsen næsten udelukkende med blik, og alt arbejde – på nær en enkelt opgave på slump – har han udført på sin timeløn på 174 kr. Og hvor meget mere skal han så tjene på sin kommende akkord, før han vil skrive under på, at Blikpriskuranten for blikkenslagerarbejde er bedre end sit blakkede omdømme?

- Jeg vil til en start sige, at alt

Den 28-årige Ronni Dahl Hansen fra Pandrup var taget på forbundets kursus i Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde for at få et større indblik i prislisten og lære de mange priser bedre at kende.

Han har de sidste godt to år været i firmaet Aalborg Blik og VVS, hvor han fifty-fifty arbejder med VVS og blik. Flere af de lidt større blikarbejder har han lavet på slumpakkord.

- Vi har altid godt kunne tjene penge på slump, og det er nok derfor, at vi aldrig har brugt prislisten, siger Ronni. – Men efter hvad jeg har set på kurset, tror jeg faktisk, at vi på nogle af opgaverne kunne have tjent lidt mere ved at få arbejdet målt op. Og det vil jeg naturligvis have i baghovedet næste gang, jeg skal aftale en pris med mester.

- Men prislisten er for mig måske endnu mere aktuel på de mindre arbejder som f.eks. reparationer af kviste og lignende. Det laver vi på timeløn, og der får vi ofte at høre, at vi er for langsomme. Og det kan jo komme an på en prøve, når vi får målt op, siger Ronni Dahl Hansen.

Jeg har virkelig fået blod på tanden. Nu vil jeg prøve at få et stykke målt efter prislisten, og bare jeg tjener mere end min normale timeløn, vil jeg betegne det som en succes, siger blikkenslager Christian Olsen.

Tjen mere som blikkenslager ved hjælp af:

Planlægning og skabeloner Krisen har midlertidigt stoppet fem års optur med zink ● Der er adskillige kroner at hente i timen ved at planlægge sit zinkarbejde ordentligt fra start af. Det er alfa og omega. Hvis man så derudover laver sig nogle skabeloner, inden man går i gang, holder man yderligere tiden i kort snor. Og de to ting tilsammen vil give en blikkenslager en pæn indtjening på akkord efter Landspriskuranten, uden han behøver at overanstrenge sig.

Sådan. Det er de guldrandene erfaringer fra blikkenslager Ralf Jensen, der i dag er teknisk konsulent i VM Zink. Og hans kontakt i det arbejde til massevis blikkenslagere på opgaver rundt om i landet har ikke svækket hans opfattelse. Nærmest tværtimod.

- Det er ved ordentlig planlægning, at blikkenslagerne skal tjene deres penge, siger Ralf Jensen. – Som det første skal man derfor kigge godt på tegningen og gøre sig klart, hvad det er, der skal laves. Hvad det er bygherren og arkitekten har tænkt sig?

- Så er det vigtigt at give sig god tid til at planlægge sit arbejde ved at måle arbejdsopgaven op på papir. Det er den eneste rigtige måde at gøre det på.

Går sjældent op - Hvis det f.eks. er et tag, er det jo sjældent, at det hele går lige op, og så skal man tage stilling til, om man ved at smalle nogle baner med en 2-3 cm kan få det hele til at gå op uden at komme i kambolage med hverken kvisten eller ovenlysvinduer. Og hvis man smaller banerne i det lag, så er der ikke nogen som helst, der lægger mærke til det. Men det er der med garanti, hvis man ikke gør det.

Ralf Jensen er ved at tale sig varm, så når han nu er i gang, hiver han lige et par af sine kæpheste frem. Husk nu man måler altid op fra midten af et tag. Og ved skotrender skal falsen altid vende væk fra skotrenderne. En af de hyppigste fejl han ser i sit arbejde er, at der stoppes op, når man kommer til en kvist, og så hurtigt går videre på den anden side af kvisten.

Hjem på værkstedet

Også mindre arbejder - Men for at undgå misforståelser så er en god planlægning guld værd på alle slags arbejder, og ikke kun på de store, fastslår Ralf Jensen.

VM Zink og Rheinzink deler stort set det danske marked, og lige indtil krisen oplevede de to firmaer en stigende brug af zink.

Faktisk drønede brugen derudaf. Arkitekterne har fået mere og mere øje for zink, og det samme er tilfældet med villaejerne, som måske ikke ofte fik lagt et helt tag af zink på deres hus, men ellers flittigt brugte zink til stern, kviste og i forbindelse med udbygning. Således steg den årlige brug af zink herhjemme med en tredjedel på ganske få år op til krisen, hvor det årlige forbrug var på 10.000 tons.

- Men som vi også siger til arkitekterne. I kan ikke slå en streg, som vi ikke kan lave i zink.

Vi kan bare lave alt, siger Ralf Jensen.

Mindre akkorder ● Selv på de mindre akkorder er der penge at tjene med en ordentlig planlægning. Måles arbejdet op efter Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde tillægges priserne 20 % ved akkordarbejder under 12 timer. Tillægget gælder dog ikke reparationsarbejde.

Foto: Søren Madsen

Tilbage til den værdifulde planlægning.

- Når man er blevet enig med sin makker om, hvordan man griber tingene an, og derefter har givet sig god tid til at få målt arbejdet op, så er det bare hjem på værkstedet og lave tinge-

ne, frem for oppe på taget. Det er langt mere besværligt på taget, og det er der, tiden går, siger Ralf Jensen. – Jo mere man kan præfremstille på værkstedet, desto bedre er det.

Det er vigtigt at give sig Konsulenten komgod tid til at planlægge sit mer med et par overarbejde ved at måle arbevisende eksempler. bejdsopgaven op på papir.

På et større stykke Det er den eneste rigtige zinkarbejde i Farum måde at gøre det på, siger blikkenslager og konsulent på Sjælland blev der i VW Zink, Ralf Jensen. brugt ikke mindre end 70 tons zink.

Svendene fra det fynske firma fremstillede 80 % af samtlige baner på værkstedet i Odense. Ved at lave så meget på værkstedet, sparede de næsten halvdelen af arbejdstiden.

Og da et blikkenslagersjak lavede et stort stykke arbejde på Roskilde Domkirke, lavede de langt det meste på forhånd. Faktisk arbejdede de det meste af et år i forvejen efter tegninger, inden de var parat til at gå i kirke, siger Ralf Jensen.

Blik og Rør • 12 • 2009

9

10 Blik og Rør • 12 • 2009

Kolde muskler og stive led påvirker reaktionsevnen, og giver arbejdsulykker. Derfor gælder det om at være godt klædt på og undgå kulde og træk i vintermånederne.

Vintertid i byggeriet:

Undgå kulde og træk Foto: Ajs Nielsen

Vintertiden på byggepladserne er både en våd og mørk oplevelse. Men faktisk er det kulde og træk, der er håndværkerens værste fjende i vintermånederne. ● Vinteren er over os, og det er atter blevet tid til ekstra tøj, hue og handsker i arbejdstiden. De lave temperaturer i vinterperioden øger nemlig risikoen for arbejdsulykker, da kolde muskler og stive led påvirker reaktionsevnen. Især træk forstærker den afkølende effekt, så gode vinterforanstaltninger betyder øget sikkerhed på arbejdspladsen.

Svendene fra Carl Christensen & Co. er da også iklædt både hue og et ekstra lag tøj, da fagbladet Blik & Rør møder dem på en byggeplads i det

Kulde og træk ødelægger ryggen ● For at forhindre skader i vinterperioden: • Skal stilladser, råhuse og lignende åbne konstruktioner inddækkes, hvis arbejdet foregår over en længere periode.

• Bør tagetagen overdækkes ved tagarbejde.

• Skal arbejdsgiveren levere passende beklædning, hvis det ikke er muligt at sikre arbejdsstedet mod kulde og træk.

• Skal der, hvis der udføres arbejde i længere tid, etableres foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget.

sydlige Aalborg. Her er de i gang med en større renoveringsopgave, hvor alle vand og afløbsinstallationer skal skiftes i et større boligbyggeri.

- Lige for tiden er det fugtigt og koldt hele tiden, og det er også bælgmørkt, når man møder om morgenen.

Og når man fryser kan det godt være svært at holde koncentrationen på 100 procent, siger Morten Frederiksen, der er akkordholder for de seks svende som er i gang på pladsen.

Svendene på pladsen kender godt til problemerne med kulde og træk, men selv om de passer på, kan det i nogle tilfælde alligevel være svært helt at undgå problemerne.

- Der skal bare stå en dør åben et eller andet sted, og så har vi balladen.

Specielt i opgangene oplever man of-

te træk, da de giver et sug hele vejen op, hver gang folk går ind og ud af bygningen, forklarer Lars Sørensen om byggeriet, hvor folk samtidig bor i lejlighederne.

Brugbar branchevejledning Vinterbyggeri stiller skærpede krav til vinterforanstaltningerne, men erfaringerne viser desværre alt for ofte, at forholdene på mange byggepladser ikke lever op til forskrifterne.

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har derfor lavet en vejledning, der giver en række konkrete forslag til afdækning ved vinterarbejde. Desuden indeholder den også en gennemgang af ansvar og pligter for bygherre og arbejdsgivere i forbindelse med de lovpligtige vinterforanstaltninger.

- Vi kender den godt, og vi har den også liggende i skuret. Den er god og

Kuldeindeks Ved vind og træk reduceres legemesvarmen, og jo større vindhastigheden er, jo mere bliver kroppen udsat. I nedenstående tabel, kan du aflæse, hvordan temperaturen påvirker ved forskellige vindhastigheder.

Kilde: www.dmi.dk

Vejledningen for vinterforanstaltninger giver en række konkrete forslag til, hvordan der sikres et sikkert arbejdsmiljø i de kolde måneder. brugbar, fordi den giver et godt overblik over, hvordan reglerne for vinterbyggeri er, siger Morten Frederiksen.

Det er ofte de udendørs arealer på byggepladsen, som volder problemer ved nedbør i vinterperioden, og her giver vejledningen et godt overblik over, hvordan reglerne er for afledning af overfladevand, orienterings- og arbejdsbelysning, læskærmning og overdækning af arbejdsstedet, ligesom der naturligvis også er regler for snerydning, grusning og afisning.

Samtidig giver vejledningen også en række forslag til, hvorledes arbejdsstedet både indendørs og på facaderne kan overdækkes og indrettes hensigtsmæssigt for at undgå kulde og træk. Reglerne for vinterbyggeri gælder hvert år fra 1. oktober.

Blik og Rør • 12 • 2009

11

Ny rapport anbefaler kraftig udvidelse af fjernvarmenettet, og det giver arbejde til VVS’erne. I Sønderborg udvides fjernvarmen allerede nu til områder, hvor naturgassen tidligere har domineret. ● Ved at udbygge fjernvarmen kan Danmark halvere CO2-udslippet fra opvarmning inden 2020. Det viser beregningerne i den varmeplan, som Rambøll har udarbejdet i samarbejde med Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet.

For at nå det ambitiøse mål foreslås en udvidelse af fjernvarmenettet fra de nuværende 46 procent til hele 63 procent af det danske varmebehov.

Med de miljømæssige gevinster i tankerne anbefalede klimaminister Connie Hedegaard i foråret alle landets kommuner til at arbejde for mere fjernvarme. Beholdningerne af naturgas i Nordsøen slipper også op inden for en overskuelig fremtid, og rundt omkring i de danske kommuner forberedes en række projekter, hvor naturgassen bliver erstattet med fjernvarme.

Fjernvarmeselskabet i Sønderborg har været tidligt ude, og i flere områder i kommunen er man allerede godt i gang med at skifte fra naturgas til fjernvarme. Senest i landsbyen Dybbøl, hvor fagbladet besøgte pladsen en kold novemberdag.

Hurtigt derudaf Det er det sønderjyske firma, Kÿckelhahn’s Smede og VVS, der har arbejdet med hovedledninger og stikledninger i landsbyen, som blot ligger

nogle få hundrede meter vest for de skanser, hvor Danmark i 1864 tabte det afgørende slag i den slesvigske krig mod Preussen og Østrig.

Her glimrer fortove og rendesten ofte ved sit fravær, og selv om novembervejret ikke viser sig fra sin bedste side, skrider gravearbejdet hurtigt frem.

Mellem fjernvarmerørene er VVS’erne Per Nielsen og Palle Truelsegaard godt i gang med dagens arbejde.

- Når først renderne er gravet, så går det jo bare derudaf, fortæller Palle Truelsegaard, mens han er i gang med at isolere rørene på det stykke, hvor de er svejset sammen.

De to VVS’ere arbejder fast sammen på fjernvarmen, hvor de tjener gode penge på akkord efter fjernvarmeprislisten. De anslår, at de siden sidste sommer har lagt mere end ti kilometer rør ned i den Sønderjyske muld.

Klar strategi Det er Sønderborg Fjernvarme, som står bag konverteringen fra naturgas til fjernvarme i Dybbøl. Og det er ikke helt tilfældigt, at det lige netop er det forbrugerejede andelsselskab, som er blandt de første fjernvarmeselskaber i landet, som udfordrer naturgassen.

- Det er en del af en langsigtet planlægning. Helt overordnet er det vores mål at kunne levere billig og sta-

Sønderborg i front med konvertering til fjernv Per Nielsen, Palle Truelsegaard og overmontør Carl Christian Jensen fra Kÿckelhahn’s Smede og VVS i Sønderborg, kan se frem til flere opgaver fra Sønderborg Fjernvarme, når de er færdige med opgaven i Dybbøl.

For at holde prisen på fjernvarme nede, anvender Sønderborg Fjernvarme både gas, overskudsvarme fra affaldsforbrænding og solvarme som opvarmningskilder til den fjernvarme de leverer til forbrugerne.

12 Blik og Rør • 12 • 2009

Fjernva udfordr naturga

Når først renderne er gravet, tager det ikke mange uger, før forbrugerne kan skifte fra naturgas til fjernvarme.

armen rer assen

Øget efterspørgsel

Foto: Søren Madsen

arme:

bil fjernvarme til vores forbrugere. Det er faktisk det, vi er sat i verden for, siger selskabets direktør Steffen Moe. Selskabets kraftvarmeværk benytter selv gas, men for at kunne leve op til målsætningen om billig fjernvarme til forbrugerne, suppleres varmen også med affaldsforbrænding og solvarme.

Endvidere er selskabet langt fremme med at opføre et geotermisk anlæg, som trækker varme op fra undergrunden.

- For at vi kan klare os på det liberale marked, har vi og andre fjernvarmeværker indset, at det gælder om at spille på flere heste. På den måde kan vi opfylde forbrugernes behov til en konkurrencedygtig pris, forklarer Steffen Moe.

I Dybbøl mærker de to VVS’ere også, at flere forbrugere omkring Sønderborg vælger at skifte fra naturgas til fjernvarme. Det skyldes ikke mindst meldingerne om, at naturgassen i Nordsøen på et tidspunkt slipper op, og at det kan medføre prisstigninger.

Skiftet fra naturgas til fjernvarme giver Per Nielsen og kollegerne fra Kÿckelhahn’s Smede og VVS masser af arbejde i Dybbøl.

Efter at samlingerne er limet giver Palle Truelsegaard lige samlingerne en tur med gasflammen i det kolde vejr, så limen løber ordentligt sammen.

Samtidig tilbyder Sønderborg Fjernvarme en pakke med både installation og serviceaftale til en fast pris, som sikrer forbrugerne mod uforudsete udgifter til vedligeholdelse.

- Fjernvarmeselskabet har solgt varen godt. Så mens beboerne kan se, at vi er i gang med at lægge fjernvarmerør ned i jorden, benytter mange muligheden for at blive tilsluttet med det samme, siger Per Nielsen, efter at han er færdig med at svejse to rør sammen.

Forlanger kompensation Naturgasselskaberne overlader dog ikke bare deres kunder til fjernvarmeselskaberne uden videre. For efter at fjernvarmen nu presser naturgassen, forlanger DONG og andre naturgasselskaber nu kompensation for udgifterne til etablering af naturgasnettet for knap 25 år siden.

Kompensationsordningen falder ikke i god jord hos direktøren for Sønderborg Fjernvame. Han frygter, at mange projekter om udbygning af fjernvarmenettet falder til jorden, hvis de forbrugere, som skifter til fjernvarme, skal betale kompensation til naturgasselskaberne.

- Det risikerer at ødelægge det hele, og det er helt hen i hegnet, at naturgasselskaberne skal have den her kompensation, siger direktøren for Sønderborg Fjernvarme, der ikke giver meget for naturselskabernes argument om kompensation for udgifter til etablering af naturgasnettet i 1980’erne.

- Jeg har ikke ret meget sympati for, at naturgasselskaberne efter 25 år endnu ikke har afskrevet deres investeringer. Derfor er det urimeligt, at fjernvarmeselskaberne og deres forbrugere nu skal pålægges at betale en kompensation, siger Steffen Moe med direkte henvisning til de forhandlinger om kompensation til naturgasselskaberne, som er havnet på bordet hos politikerne på Christiansborg.

Mere fjernvarme på vej Forbrugerne i Dybbøl skal dog ikke frygte en ekstraregning fra DONG, da aftalen om fjernvarme i deres område blev indgået, før naturgasselskaberne følte sig presset til at forlange kompensation.

De to VVS’ere fra Kÿckelhahn’s Smede og VVS bekymrer sig ikke synderligt om de overordnede politiske problemer. De har nok at gøre med opgaven i Dybbøl, hvor fjernvarmen også giver arbejde til de kolleger, som skal installere nye installationer ude hos hver enkelt forbruger.

- Og når vi er færdige her i Dybbøl, så skal vi i gang ude i Hørup Hav, hvor 1000 husstande skal kobles på fjernvarmen. Senere skal et stort industriområde i Sønderborg også have fjernvarme, så det skal nok holde os beskæftiget i et stykke tid, siger Per Nielsen, inden ham og makkeren igen kan koncentrere sig om dagens opgaver.

Blik og Rør • 12 • 2009

13

14 Blik og Rør • 12 • 2009

Det er besværligt, men også en spændende udfordring, siger blikkenslager, om eksperimenterende og utraditionel facadeløsning i zink. ● Nytænkende, moderne og alligevel udført efter klassiske håndværkstraditioner var nøgleordene, da det fynske VVS-firma, Blikkenslagernes Aktieselskab, skulle udvide deres administrationsbygning.

Løsningen blev en utraditionel facadeløsning i antrazink, som ikke tidligere har været lavet. Tilbygningen, som stadig er under opførsel, vækker allerede opsigt i bybilledet. Men opgaven har også givet masser af panderynker hos de svende og lærlinge, der har været med på opgaven.

- Det er besværligt, men også spændende og anderledes. Det er noget andet end at lave tagrender, siger blikkenslager Erik Hansen om det utraditionelle håndværksarbejde.

Efter 40 år hos Blikkenslagernes Aktieselskab gik han på pension forrige år. Men opgaven med at udvikle nye metoder til facadeløsningen krævede en rutineret blikkenslager, og han blev derfor overtalt til at vende tilbage til firmaet.

- Opgaven er jo helt speciel, og det er jo ikke sikkert, at jeg nogensinde kommer til at lave sådan noget igen, siger Erik Hansen.

En arkitekt har stået bag de utraditionelle linjer i byggeriet, hvor zinken

Eksperimenter i zink:

Foto: Søren Madsen

Præcision kræves

Erik Hansen foran den utraditionelle facade, hvor facon og samlingerne skal være 100 procent præcise.

Moderne linjer efter gamle metoder samles. Hvert enkelt stykke zink er unik, som derfor også skal tilpasses individuelt. Det gør arbejdsgangen besværlig og tidskrævende.

- Faconen og samlingerne skal være 100 procent præcise. Er de bare nogle få millimeter skæve i bunden, så afsløres skævheden længere oppe.

Det tager tid, men tingene skal også bare være i orden, forklarer Erik Hansen.

Den 1,5 mm tykke antrazink, der er brugt til facaderne, voldte også problemer. Både arbejdet på bukkemaskine og slagsaks fik zinken til at krakelere i overfladen. Og da maskinparken alligevel stod til at skulle skiftes ud, blev der indkøbt maskiner, som uden problemer kunne håndtere både ekstra størrelse og tykkelse.

Nyt vartegn Det er direktør i Blikkenslagernes Aktie-

selskab, Michael Jørgensen, der er idémand til facadeløsningen, og han glæder sig til firmaets nye vartegn står færdig.

- Det kan godt være, at det ser moderne ud med de skrå snit. Men det skal altså være sådan, at når man går hen og tager fat i det, så skal man kunne se, at det er rigtig håndværk, siger direktøren.

Den utraditionelle facadeløsning er blevet bemærket indenfor arkitektkredse, og det fynske firma har allerede modtaget forespørgsler på lignende opgaver.

- Om vi kommer til at lave flere facader af den her slags afhænger vel også af prisen. Og her gælder det om, at vi kan udvikle metoderne, så det kan gøres mere effektivt, siger Michael Jørgensen om tilbygningen, der fremover vil indgå som en fast del af firmaets markedsføring.

Blik og Rør • 12 • 2009

15

Tid til feriebolig Så er det igen tid for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer at planlægge deres ferie, hvis de ønsker at benytte et af forbundets feriehuse i 2010.

I hvert fald skal ansøgningen være forbundet i hænde senest onsdag den 6. januar 2010.

For alle huse er der som sædvanlig forskel på prisen i højsæsonen i juni, juli og august, og prisen uden for højsæsonen. Samtidig har forbundets ældre medlemmer, der er på pension eller efterløn, mulighed for at leje feriehusene i Danmark udenfor sæsonen til nedsat pris.

For alle husene gælder, at der er skiftedag om fredagen klokken 14. I højsæsonen kan ferieboligerne højst lejes for 14 dage. Man skal selv medbringe sengelinned og håndklæder i forbundets feriehuse. Dette gælder dog ikke for lejligheden i Berlin, hvor leje af sengelinned og håndklæder er inkluderet i huslejen. I alle boligerne er der barneseng (weekend-seng) og barnestol.

OBS! Det er ikke tilladt at tage husdyr med i ferieboligerne.

Blokhus

Hjarbæk ● Huset ved Hjarbæk Fjord ved Viborg er på 61 kvadratmeter. Boligen er et af forbundets ældste, men har udover seks sengepladser både TV og alle nødvendige faciliteter.

Hjarbæk Fjord er kendt som et yndet område for lystfiskere. Vandet ligger få hundrede meter fra huset, og der er adgang til båd med redningsveste.

● Huset i Blokhus har 8 sengepladser og er godt indrettet med TV og alle nødvendige faciliteter. Boligen ligger blot 300 meter fra Vesterhavet og noget af Nordeuropas bedste badestrande, der strækker sig langs Jammerbugten med fantastisk hvidt sand, lune klitter og forfriskende badevand.

Strandene er brede og der er plads til både dem, der vil have en afslappende ferie, men også til dem, der har lyst til en aktiv ferie og nye oplevelser.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 2.400 kr.

Lavsæson (resten af året): 1.900 kr.

2.600 kr.

2.100 kr.

Bornholm ● Forbundets to sommerhuse på Bornholm ligger i Allinge.

Bakkehuset har otte sengepladser, mens Annekset, der ligger lige ved siden af, har sengepladser til to voksne og et barn.

Der er TV i begge huse.

Allinge ligger på den nordøstlige del af solskinsøen Bornholm helt ud til kysten. Området er et attraktivt ferieområde for dem, der ønsker at tilbringe sin ferie i en skøn forening af naturoplevelser og kulturel afslapning. I Allinge har man adgang til en række butikker, restauranter og caféer.

Pris pr. uge Bakkehuset: Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):

2.600 kr.

2.100 kr.

Pris pr. uge Annekset: Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):

1.400 kr.

1.200 kr.

Nykøbing Sjælland ● Sommerhuset i Klint ved Nykøbing Sjælland ligger på en stor grund kun ca. fem minutter fra havet. Huset med tilhørende gæstehus indeholder hele ni sovepladser, har TV og alle nødvendige faciliteter.

Nordvestsjælland byder på flere gode kyststrækninger med gode bade- og fiskemuligheder.

Mod nord ligger Kattegatkysten, som veksler mellem flotte, hvide sandstrande og stejle, dramatiske klinter. Mod vest afgrænses området af den skønne Sejerøbugt med de fine badestrande, der går over i klit- og hedeområder.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):

✂

Ferieboliger 2010

2.700 kr.

2.200 kr.

Ansøgning om feriehusene i 2010 skal være forbundet i hænde senest onsdag den 6. januar 2010.

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

Jeg ønsker at leje et sommerhus i

i uge

eller i uge

(Lejligheden i Berlin er først tilgængelig fra uge 7 2010)

(uge-nummeret er der, hvor feriens hverdage falder)

Navn:

Cpr.nr.:

Gade/vej:

Evt. telefon:

Postnr. og by: Antal voksne:

Antal børn:

Kreds:

Hvis du tidligere har benyttet feriehusene, så anfør årstallet her:

Send kuponen til: Blik- og Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre.

16 Blik og Rør • 12 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet køber ferielejlighed i Berlin:

Tag en uge fri i Berlin Nu kan medlemmerne opleve Berlins mange kulturelle og historiske seværdigheder gennem Blik- og Rørarbejderforbundet.

Ulfborg ● Forbundets nyeste sommerhus ligger i Sdr. Fjand ved Ulfborg kun ca. 10 minutters kørsel til Vedersø Klit og en af landets bedste badestrande. Huset i Ulfborg har otte sovepladser, to terrasser, TV og moderne faciliteter som spa og sauna.

Den bilfri strand ved Vedersø Klit er 5 km lang med høje klitter, sandbund og rent badevand. Vedersø Kirke er kendt for sin tidligere sognepræst Kaj Munk.

Historien om Kaj Munk kan opleves på egnsmuseet, og hans gravsted kan stadig ses ved kirken.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 2.600 kr.

Lavsæson (resten af året): 2.100 kr.

● Med sin korte afstand til Danmark er Berlin et af danskernes foretrukne feriesteder, og det er der ikke noget at sige til. Byen tilbyder en lang række seværdigheder, gode indkøbsmuligheder og gastronomiske oplevelser.

Eftervirkningerne af den kolde krig ses overalt i Berlin, og seværdigheder som Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Postdamer Platz, Checkpoint Charlie og Alexanderplatz har på hver sin måde forbindelse til delingen mellem øst og vest.

Efter samlingen af Øst- og Vestberlin har byen været én stor byggeplads, og overalt skyder der nye, arkitektoniske mesterværker op. Også museumssektoren er en af verdens mest prestigefyldte, og hvis man vil se moderne kunst, er Berlin et oplagt mål. Er man mere til natteliv, står Berlin ikke tilba-

ge for andre storbyer i Europa. Det er her, det sker.

Tæt på alt Blik- og Rørarbejderforbundets lejlighed er beliggende i bydelen Prenzlauer Berg i den nordøstlige del af Centrum. Lejligheden ligger blot få mi-

nutters gang fra u-bahnstationen ved Senefelderplatz, hvorfra det er let at komme rundt i hele Berlin.

Bydelen er en del af det tidligere Østberlin og var tidligere et udpræget arbejderkvarter med lange boligkarreer, og de billige boliger tiltrak mange intellektuelle, kunstnere og studerende. Der findes mange gode pubber, restauranter, caféer, gallerier og små butikker i området, og bydelen lokker også med et natteliv, som er næsten lige så spændende som i Kreuzberg.

Sådan kommer du til Berlin ● Det er nemt at rejse mellem Danmark og Berlin, hvad enten det er i bil, tog, bus eller fly.

Fra Puttgarten er der med bil mellem tre en halv og fire timers kørsel til Berlin, mens køretiden fra Rostock kan gøres på knap to en halv time.

Med bus er der to daglige afgange fra København med Eurolines, ligesom DSB også har flere afgange dagligt via Hamborg.

Med fly har både SAS, Air Berlin og Easyjet daglige afgange til Berlin.

i lejligheden

Seværdigheder i Berlin stod pladsen tilbage som verdens mest øde sted. I dag har Postdamer Platz igen fået liv. Efter en kæmpe op- og ombygning er der nu fyldt med lejligheder, kontorer, forretninger og kulturinstitutioner.

Pris pr. uge (inkl. Leje af linned og håndklæder) Hele året: 2.500 kr.

Tiergarten Midt i byen ligger Berlins svar på New Yorks Central Park og Londons Hyde Park: Tiergarten. Parken er 500 år gammel og fyldt med historie. Under den usædvanligt strenge vinter i 1946 var desperate berlinere nødt til at fælde træerne i parken for at skaffe brænde. I dag huser parken en café bygget på pæle, robåde til udlejning samt ikke mindst Berlins største loppemarked.

Berlin ● Forbundets 2- værelses lejlighed ligger i den eftertragtede bydel Prenzlauer Berg i det tidligere Øst-berlin, med gode offentlige transportmuligheder og ca.

20 minutters gang til Alexander Platz.

Lejligheden er nyistandsat, og både møbler og inventar er splinternyt. Der en dobbeltseng, en to-personers sovesofa samt mulighed for en ekstra opredning i lejligheden.

Berlin er et af de store rejsemål for danskerne. Ikke underligt, for med seværdigheder som Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Postdamer Platz, Checkpoint Charlie og Alexanderplatz byder byen på masser af oplevelser.

Bemærk at Berlin er blevet miljøzone, så kun køretøjer med et miljømærkat i forruden må køre ind i byen. Miljømærke kan købes hos FDM.

berlin. Pladsen domineres af Europas 3. højeste tårn – det enorme Fernsehturm, hvorfra man har en fantastisk udsigt ud over Berlin.

Brandenburger Tor Brandenburger Tor er Berlins varemærke og samtidig symbolet på den tyske genforening. Oprindelig var bygningen en port i den tykke mur, der løb langs floden Spree og rundt om Berlin.

Checkpoint Charlie Ved Checkpoint Charlie ligger det gamle overgangssted mellem Østog Vestberlin – og er på mange måder symbolet på den kolde krig fra 1945-1990. Efter Tysklands genforening 22. juni 1990, har Checkpoint Charlie kun stået tilbage som et minde om en skræmmende tid.

Rigsdagsbygningen Rigsdagsbygningen er en af de vigtigste bygninger i Tysklands historie.

I 1918 blev Weimar-republikken proklameret fra Balkonen, og i 1933 ødelagde en brand kuppelen og plenumsalen – hvilket gav Hitler et påskud til at erklære undtagelsestilstand.

Alexanderplatz Postdamer Platz Postdamer Platz har altid stået for ekstremerne. I 1920’erne var pladsen Europas mest trafikerede vejkryds, men efter Murens opbygning,

I 1920’erne var Alexanderplatz centrum i Berlin. Efter 2. Verdenskrig blev den genopbygget som et monument over kommunismens betonarkitektur – og som centrum for Øst-

Blik og Rør • 12 • 2009

17

18 Blik og Rør • 12 • 2009

Ordningen skyder forbi målgruppen, siger ekspert på oliefyrsområdet ● Der er sund fornuft i at give en præmie for energieffektivisering, men det kræver også, at man rammer plet i målgruppen. Og det gør regeringen og Dansk Folkeparti ikke med puljen på 400 millioner kr. til skrotning af gamle oliefyr, mener lederen af det sekretariat, der holder øje med langt de fleste af landets 300.000 oliefyr.

Med de 400 millioner kr. vil man fremskynde skrotning af gamle og ineffektive oliefyr for at få dem erstattet med moderne klimavenlige energisystemer. Ved skrotning af sit oliefyr får man et skrotningsbevis, som kan indløses f.eks. ved i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg. Alternativt kan husstanden blive tilkoblet fjernvarmen, hvor det er muligt. Tilskuddet vil blive i størrelsesordenen på 15-25 procent af investeringen afhængig af den valgte teknologi.

- Desværre rammer ordningen ikke plet, fordi den skyder forbi langt de fleste af de oliefyr, som står i huse ude på landet, hvor der hverken er mulighed for naturgas eller fjernvarme, siger sekretariatsleder Torben Hansen i OR-sekretariatet.

400 mio. kr. til skrotning af gamle oliefyr

Smadderærgerligt - Ordningen yder ikke tilskud til fornyelse af kedler, og det er smadderærgerligt, fordi der er relativt mange uøkonomiske kedler i huse ude på landet.

De er henvist til at bruge olie, men dem får vi ikke fat i her, fordi man ikke yder tilskud til udskiftning af oliefyret, men kun til solvarmeanlægget.

- Og den store energibesparelse ligger i at gå fra en gammel uisoleret støbejernskedel til en moderne højeffektiv oliekedel. Her ligger besparelsen på 25-30 procent, men de sidste procenter ligger ved solvarmeanlægget, siger Torben Hansen.

At man kun får tilskud til solvarmeanlægget og ikke til det nye oliefyr, fremgår ikke af pressemeddelelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Men ifølge Torben Hansen forholder det sig sådan, at man ved køb af et nyt oliefyr og solvarme kun får 25 procents tilskud til solvarmeanlægget til ca.

30.000 kr. Det giver 7.500 kr. i præmie, hvorimod man selv skal betale hele udgiften til det nye fyr.

Og det løber op i 35.000 til 50.000 kr. alt efter om det er kondenserende eller ej.

- Det vil holde mange tilbage fra at kaste sig ud i det, mener Torben Hansen. 7.500 kr. er simpelthen ikke incitament nok for at kaste sig ud i en investering på omkring 60.000 kr., mener han.

Varmepumpe Han mener heller ikke, at alternativet med en varmepumpe er bedre økonomisk set.

- Selvfølgelig er det en mulighed.

Men igen skal man tænke på, at de fleste oliefyr står i huse bygget i 70’erne ude på landet uden mulighed for kollektiv varmeforsyning. Dimensionerne på radiatorerne fra dengang er ikke velegnet til lavtemperatur fra en varmepumpe. Der tales jo ikke om supplement, men om erstatning af oliefyret.

Så med lav-temperatur fra varmepumpen i de radiatorer, vil det betyde et meget stort træk på el-patronen. Og dertil kommer, at en varmepumpe jo trods alt løber op i ca. 120.000 kr., siger Torben Hansen.

OR-ordningen ● OR-ordningen er en frivillig ordning, som oliefyrservicebranchen har valgt at videreføre, efter at lovgivningen har adskilt det lovpligtige regelmæssige eftersyn, som er et syn, fra den frivillige serviceaftale, som er et eftersyn med adskillelse, rensning og justering af brænder og kedelanlæg.

Langt de fleste af landets ca. 300.000 oliefyrsejere har en sådan frivillig aftale med en OR registreret virksomhed.

Blik og Rør • 12 • 2009

19

Kreds Østjylland Polygribben ApS, Allan Vincent Stampe Toustrup Stationsvej 38 8472 Sporup 28. juli 2009 Kurt Jensen VVS El-Installation, Holger Randers Haraldsvej 24 8960 Randers SØ 1. juli 2009

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nordjylland Frederikshavn VVS Godthåbsvej 14 9900 Frederikshavn 1. oktober 2009 Berg Blik & VVS Nymarksvej 7 7980 Vils 1. juli 2009

DPL-entreprise ApS Bødkervej 4 8920 Randers NV 1. oktober 2009 Kreds Sydjylland Winthers VVS Erik Winther Rehmeier Holbergsvej 43 7000 Fredericia 1. juli 2009 DM Spåntagning, Donny Meier Vester Landevej 78 6800 Varde 21. september 2009 Kreds Fyn FLS Svejs og Montage ApS, Liston Baldeo Gangia Skt. Hans Gade 30 5000 Odense C 17. september 2009

Recob, René Holm Jensen Byvænget 2 C 4690 Haslev 8. september 2009 Dan Smedien A/S, Ole Andersen Smedevej 5 4632 Bjæverskov 15. september 2009

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

LS Montage & Svejseteknik, Leif Stabelfeldt Pedersen Hobrovej 4 C 9550 Mariager 22. september 2009 Vendelbo VVS, Jesper Madsen Karlsvej 7 9800 Hjørring 29. juli 2009 Thyholm Blik, John Andersen Østergade 14 B 7790 Thyholm 19. august 2009 Toms Varmeservice, Tom Nørgaard Stationsvej 2 7755 Bedsted Thy 14. august 2009 Kreds Vestjylland Dan-varme A/S Søren Chr. Nielsen Falkevej 12 7860 Spøttrup 30. juli 2009

20 Blik og Rør • 12 • 2009

Kreds Sjælland Syd Løndal Industri A/S, Claus Løndal Tingbjergvej 6 4632 Bjæverskov 26. august 2009 Tranderup VVS ApS, Martin Onstrup Jernbanevej 17 A 4230 Skælskær 7. august 2009

Kreds Nordjylland VVS Teknik ApS Elmevej 24 9900 Frederikshavn 30. september 2009

LK Blik & VVS Aps Nørre Snedevej 96 8762 Flemming 30. juni 2009

Skagen VVS ApS Skarpæsvej 189 9990 Skagen 30. september 2009

Kreds Fyn

Skulderlev VVS ApS, Stig Jørgensen Egevej 1 4050 Skibby 3. august 2009 Naturgas Specialisten/ Snekkersten VVS ApS Nørrevej 62 3070 Snekkersten 30. september 2009

Kreds Sjælland Nord Munkerup VVS Holtegårdsvej 3 3120 Dronningmølle 1. juli 2009 Gravesen & Søn VVS ApS Sonatevej 4 3650 Ølstykke 1. juli 2009 Hjortshøj Vandværk A/S, Ulrik Rasmussen Nobisvej 4 4400 Kalundborg 27. august 2009 KM VVS, Kasper Mikkelsen Thuravej 5 3550 Slangerup 27. august 2009 Linco VVS ApS, Stefan Linco Ibsensvej 52 2630 Taastrup 17. september 2009

Øens VVS Plantagevej 22 9940 Læsø 30. september 2009 Aage Steen Horsevang 3 9800 Hjørring 31. juli 2009 Torp VVS Nørrebro 48 9881 Bindslev 30. juni 2009 Varmeforretning A/S Lupinvej 11, 9500 Hobro 30. september 2009

Mobilvarme.nu ApS, Kai Rasmussen Korshagevej 33 4581 Rørvig 21. september 2009

System VVS ApS Bøgevej 6 8860 Ulstrup 30. juni 2009

Sessus Plus Byg, Jesper Skov Bendtsen Oldvejsparken 5 4000 Roskilde 10. september 2009

Vellev Maskinfabrik ApS, Martin Pedersen Skovlystvej 4 8870 Langå 17. september 2009

Kreds København

JydskVVS.dk ApS i b.s., Eilif Hedelund Johansen Lykkesvej 43 7400 Herning 30. juni 2009

Troldemosens VVS og Blik, Claus Mortensen Troldemosevejen 5 4800 Nykøbing F 11. august 2009

Combi Byg CCS ApS, Ronny Bundgaard Prøvensvej 25 2610 Rødovre 21. august 2009

M.A. Beslagsmed, Mike Andersen Høstmarken 3 4652 Hårlev 11. august 2009

T. Warburg Ejendomsservice Greve Allé 43 2650 Hvidovre 1. juli 2009

Klimaservice ApS Transportbuen 11 4700 Næstved 1. juli 2009

Engelgaar VVS Teknik A/S Egegårdsvej 23 2610 Rødovre 1. juli 2009

Varmeservice Sjælland ApS Marskvej 15 B 4700 Næstved 1. oktober 2009

Johannes von Rønne Slotsgade 2 6240 Løgumkloster 30. juni 2009 J.P.Bruhn & Søn VVS & Energi Service ApS Gyvelvej 9 6500 Vojens 31. august 2009

Kreds Vestjylland Lytzen VVS A/S Barfoedsvej 2 9800 Hjørring 1. oktober 2009

Kreds Sydjylland

VVS-Manden, Lars Birkegaard Holstvej 7 6950 Ringkøbing 31. august 2009 Robertherm A/S, Peter Eskildsen Ulvevej 22 7800 Skive 16. september 2009 Kreds Østjylland Bøjes VVS ApS Asser Rigs Vej 74 8960 Randers SØ 30. september 2009

Sander Montage, Ib Sander Hansen Nyborgvej 25 5750 Ringe 30. september 2009 Jes’s Blikkenslagerforretning – VVS, Jes Jensen Pederstrupvej 11 5210 Odense NV 30. september 2009

VVS Installatørfirma Peter Memborg Syrenvej 7, Sørup 3480 Fredensborg 30. september 2009 Hvalsø Maskinfabrik ApS Holbækvej 31 4330 Hvalsø 30. juni 2009 Gravesen VVS ApS Sonatevej 4 3650 Ølstykke 30. juni 2009

Freezevan ApS, Allan Jørgensen Ny Stendervej 7 5672 Broby 26. juni 2009 Demant VVS, John Demant Havnegade 9 5900 Rudkøbing 31. juli 2009 Troense VVS & Svantevit ApS Bregningevej 1 B, Vindeby 5700 Svendborg 30. juni 2009 Air-Innovation ApS, Jørn Hansen Krovænget 3 5485 Skamby 30. september 2009 Kreds Sjælland Syd Øernes Montage & Servicecenter A/S Håndværkervej 11 A 4160 Herlufmagle 21. juli 2009 Stål og VVS Teknik A/S, Carsten Pedersen Hollandiavej 1 4840 Nørre Alslev 31. marts 2009

Kreds København VVS K. Warburg Emdrupvej 87 2100 København Ø 30. juni 2009 YIT Monies & Andersen Eftf. A/S Literbuen 18 2740 Skovlunde 30. september 2009 Læsøe Gas-Vand-Oliefyr I/S Mosevej 33 2750 Ballerup 31. december 2009

Kreds Sjælland Nord

Gas & VVS-specialisten, Turid Maibom Jagtvej 209 2100 København Ø 26. august 2009

Vestbos Industriservice, Jan Vestbo Andersen Årbygade 43 4400 Kalundborg 30. juli 2009

Dansk Miljø Køl ApS, Torben Wagner Sofielundsvej 3 2600 Glostrup 30. juni 2009

HUSK kurset til rigtige klimahelte:

Tjek på energien

Det er stadig muligt at deltage i kurset ”Tjek på energien”, som udbydes 11 steder i landet. ● Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i TEKNIQ er gået sammen om en række energikurser i AMU-regi, som er målrettet VVS’ere.

Formålet med kurserne er at sikre, at de VVS’ere, som har deres daglige gang ude hos kunderne, er i stand til på stedet at spotte rentable energibesparelser samt vejlede kunden om løsningsmuligheder.

“Tjek på energien” er et éndags introkursus, som i første omgang afholdes 11 steder i landet. Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ arbejder allerede nu på, at kurset følges op med en række kursustilbud inden for energiområdet. Éndagskurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvorfor der skal spares på energien, således at de er i stand til at påpege en række muligheder for energibesparelser i forhold til vand, varme, ventilation og el. Herudover introduceres deltagerne til de love og regler, som har betydning for det energibesparende arbejde.

Kurset er skruet sådan sammen, at alle de medarbejdere, der deltager, kan få AMU-godtgørelse.

Her udbydes kurset ”Tjek på energien” Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

19. november 2009 26. november 2009 1. december 2009 5. januar 2010 6. januar 2010 7. januar 2010 13. januar 2010 14. januar 2010 25. januar 2010 26. januar 2010 27. januar 2010

Tech College Aalborg (er afholdt) Syddansk Erhvervsskole i Odense (er afholdt) TEC- Teknisk Erhvervsskolecenter i Søborg (ledige pladser) Århus Tekniske Skole (ledige pladser) Uddannelsescenter Herning (ledige pladser) Hansenberg i Kolding (ledige pladser) EUC Syd i Sønderborg (ledige pladser) EUC Vest i Esbjerg (ledige pladser) EUC Sjælland i Næstved (ledige pladser) Roskilde Tekniske Skole (ledige pladser) Bornholms Erhvervsskole (ledige pladser)

Sådan tilmelder du dig •

Tilmelding til kurset “Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor man også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder.

✂ Støtte til politiske partier via kontingentet?

Mulighed for at melde fra

Alle rubrikker skal udfyldes.

❏ Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Navn: Afdeling: Cpr.nr.:

● Medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der ikke ønsker at yde bidrag til politiske partier via kontingentet i 2010, kan blive fritaget for at betale ved at udfylde nedenstående kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor.

Selv om du siger fra, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne via deres udfyldelse og indsendelse af kuponen markerer ikke skal tilfalde politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbundets kasse til øvrige aktiviteter.

Adresse: Postnr. og by:

Underskrift Kuponen sendes senest mandag den 14. december til: Revisionsinstituttet Statsautoriserede Revisionsaktieselskab Att.: Statsautoriserede revisor Nils Jørgen Christiansen, Skagengade 1, 2630 Taastrup.

Kuverten bedes mærket “Blik og Rør”

Blik og Rør • 12 • 2009

21

Uden varsel ophævede Østjysk VVS-firma ensidigt lærekontrakterne med firmaets lærlinge. Hvis lærlingene ikke finder en anden praktikplads, får de problemer med at afslutte deres uddannelse. ● En lærekontrakt er åbenbart ikke en garanti mod en opsigelse fra mester. Fire lærlinge fra Østjysk VVS i Randers fik opsagt deres lærekontrakter, mens tre af dem fulgte undervisningen på teknisk skole. Firmaet undlod endda at give lærlingene besked, og de fik først kendskab til opsigelserne, da de blev kontaktet af Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Jeg troede, at man med en lærekontrakt var sikret mod at kunne opsiges. Det havde jeg en klar opfattelse af, så jeg er overrasket over, at vi er havnet i den her situation, siger 29-årige Birger Brandstrup, der er den ene af de to lærlinge fra firmaet, som fagbladet Blik & Rør har sat stævne på teknisk skole i Aalborg.

Med de ophævede lærekontrakter må lærlingene nu selv finde en anden læreplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse.

Store armbevægelser Da der var godt gang i byggeriet, var armbevægelserne store hos Østjysk VVS, og det var ikke svært for lærlingene at forhandle sig frem til en forhøjet lærlingeløn. De gode tider fik dog hurtigt en ende, og efter en konkurs sidste år måtte de to mestre starte et nyt firma op. Her fortsatte firmaets fire lærlinge, som efter planen ville færdiggøre deres uddannelse i løbet af 2010.

Presset af tomme ordrebøger valgte indehaverne af Østjysk VVS, Allan Pabst og Frank Wolff, at skrotte firmaets fire lærlinge. De to mestre ulejligede sig ikke en gang med at informere lærlingene, og de hørte derfor først om de ophævede uddannelsesaftaler, da Blik- og Rørarbejderforbundet fik kendskab til sagen.

- Jeg føler mig røvrendt. De kunne som minimum have henvendt sig til os og forsøgt at finde en løsning. Men det kunne de ikke engang finde ud af, og det viser bare, hvor pinligt og amatøragtigt firmaet fungerer, siger 31-årige Rene Schwartz, der i lighed med Birger Brandstrup er voksenlærling.

Uvis fremtid Det efterfølgende mæglingsmøde i starten af september gav ikke noget resultat. Firmaet fastholdt, at de ensidigt kunne opsige lærekontrakterne, og både Rene, Birger og firmaets to andre lærlinge stod derfor uden læreplads fra samme dag.

Sagen havnede derfor i VVS-uddannelsernes faglige udvalg, hvor der blev indgået et forlig.

Lærekontrakterne blev ophævet, men Østjysk VVS blev til gengæld pålagt at betale en erstatning, og lærlingenes løn frem til midten af december, hvor de fire lærlinge afslutter deres sidste skoleophold.

Fremtiden er dog stadig usikker for de fire lærlinge. For selv om de alle har afsluttet samtlige skoleophold og svendeprøver, skal de stadig finde et andet firma, hvor de kan afslutte de resterende seks til ti måneder af deres uddannelse. Det er indtil videre kun lykkedes for én af de fire tidligere lærlinge hos Østjysk VVS. - Vi gør, hvad vi kan for at finde en ny læreplads, men det er svært, når der ikke er mere gang i den end i øjeblikket, fortæller Rene Schwartz, som risikerer at droppe ud af uddannelsen bare et halvt år før dens afslutning.

22 Blik og Rør • 12 • 2009

Lærlinge fyret uden at få besked:

Skrotte Rene Schwartz og Birger Brandstrup er to af de fire lærlinge, som fik skrottet deres uddannelsesaftale uden varsel af Østjysk VVS i Randers.

Højere erstatning ønskes ● Mens de fire opsagte lærlinge i Østjysk VVS er godt tilfredse med den hjælp, de har fået af Blik- og Rørarbejderforbundet, så havde de forventet en større erstatning for opsigelse af deres uddannelsesaftale, end det de blev tilkendt i VVS-uddannelsernes faglige udvalg.

Efter den behandling lærlingene har fået i firmaet, ønskede de ikke at vende tilbage, og der skulle derfor findes en anden løsning. Ved at melde firmaet konkurs, ville lærlingene skulle fortsætte uddannelsen som skolepraktik til langt mindre end det de har tjent som voksenlærlinge. Derudover vil der gå flere måneder, inden sagen ville blive endelig afgjort i Tvistighedsnævnet.

Og med en konkurstrussel hængende over hovedet var firmaet mere forhandlingsvillige. Løsningen blev derfor, at uddannelsesaftalerne blev ophævet, og at lærlingenes løn blev sikret fra opsigelsesdatoen i starten af september og helt frem til de har afsluttet deres svendeprøve på teknisk skole i midten af december. Derudover blev lærlingene tilkendt en erstatning på 5000 kroner for afbrudt uddannelsesforløb, og det er det beløb, de fire lærlinge ikke mener står mål med de gener, opsigelserne har givet dem.

- Uvisheden, og det at man ikke har vidst, hvad der skulle ske, har selvfølgelig haft nogle omkostninger for os. Firmaet er sluppet for billigt, når de har behandlet os på den måde, siger Rene Schwartz.

Som familiefar står han i en situation, hvor han af økonomiske årsager ikke har råd til at færdiggøre uddannelsen som skolepraktik, og han føler sig derfor nødsaget til at droppe VVS-uddannelsen, hvis han ikke finder en anden læreplads.

- Hvis det er de erstatningsstørrelser, man kan få, så koster det jo ikke noget for mester at opsige en uddannelsesaftale. Der mangler en eller form for en straf til firmaet, og de lærer det altså kun, når de bliver ramt på pengepungen, siger Birger Brandstrup, der er den eneste af de fire tidligere lærlinge hos Østjysk VVS, som har fundet en ny læreplads.

De to lærlinge er godt tilfredse med den hjælp, de har fået af Blikog Rørarbejderforbundet. Omvendt er de ikke tilfredse med den erstatning, de har fået fra deres tidligere lærefirma. På billedet ses de i samtale med Thomas Christensen fra Kreds Nordjylland.

et Erhvervsuddannelserne får et løft:

Ansæt en lærling og scor 50.000 kroner

Der følger nu en kontant gevinst på 50.000 kroner sammen med de elever, som virksomheder ansætter som lærlinge.

Bonussen hæves til de virksomheder, som tager lærlinge. Samtidig afsættes der 430 millioner kroner til erhvervsuddannelserne, som blandt andet går til bekæmpelse af frafald.

Arkivfoto: Søren Madsen

Foto: Ajs Nielsen

● For at få lavet flere uddannelsesaftaler, får de virksomheder, som tager lærlinge nu en kontant gulerod. Bonussen er hævet fra 16.000 kroner til 50.000 kroner, hvilket skal sikre 5000 nye praktikpladser næste år.

Den nye bonus er allerede trådt i kraft. Det er således aftalt, at den gælder for alle uddannelsesaftaler, der indgås fra den 5. november 2009, og frem til udgangen af 2010.

Præmien udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder – svarende til 67 procent af elevens løn i prøvetiden. Derefter får virksomheden en bonus på 16.000 kroner efter 4 måneder og igen efter 7 måneder.

I slutningen af august manglede 6.424 unge under uddannelse en praktikplads.

Blik og Rør • 12 • 2009

23

For første gang kunne Blik- og Rørarbejderforbundet i år i de mange tilbud om efteruddannelse også tilbyde sine medlemmer almene kurser, altså kurser som dansk, engelsk, tysk og IT. I første omgang er der satset på IT-kurserne, og hundrede blikkenslagere og VVS’ere har været på kursus en uge. Nogle havde slet ingen erfaring med computere, mens andre kunne noget i forvejen. Det er lærere fra VUC, der har stået for undervisningen, som alle steder er blevet rost til skyerne.

Fagbladet Blik og Rør har talt med et par af deltagerne fra kurserne i Aalborg og Odense.

Hundrede blikkenslagere og VVS’ere har været på IT-kurser i år. Her er det nogle af deltagerne fra kurset i Aalborg.

IT

Man kan jo altid lære noget nyt og blive bedre, siger Thomas Rudbæk.

Thomas Thomas Rudbæk var en af de deltagere, der faktisk kunne en hel del på en computer i forvejen. Almindeligt brugerniveau, siger Thomas selv. Han er 44 år og arbejder i den tekniske afdeling på Schulstad Brød i Pandrup, hvor han også er sikkerhedsrepræsentant.

Han kommer fra et hjem med computere. For der er fire børn, og så skal man jo have computere. Men mon ikke de fleste hjem efterhånden har en PC’er, siger han.

Thomas Rudbæk blev opmærksom på mulighederne for at tage på efteruddannelse i IT, da der dumpede et brev ind fra fagforeningen.

- Alle tiders, tænkte han og meldte sig til kurset, der blev holdt i Blik og Rørs lokaler i Aalborg. – Man kan jo hele tiden lære noget nyt og blive bedre.

- Jeg fik da også noget med mig, som jeg kan bruge både privat og på arbejdet, hvor vi bruger computer til mails, vagtrapporter, rekvisitioner osv., siger han. – Kurset gav mig blandt andet nogle nye ideer og fine tips til gode links, siger Thomas Rudbæk.

til hundrede VVS’ere og blikkenslagere Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

- Jeg kunne ikke så forfærdelig meget på en computer i forvejen, og jeg har lært helt utrolig meget på det her kursus. Det har simpelthen været så godt. Læreren har gjort undervisningen både spændene og sjov, og tiden er fløjet af sted.

- Når jeg så kom hjem om aftenen, så skulle jeg jo lige kigge lidt på mine noter og så prøve det af igen, siger Kenneth Hansen. Men han kan ikke blot bruge sin nye viden privat, men også på arbejdet, hvor han snart får computer i servicebilen.

Kenneth Det var i fagbladet Blik og Rør, at Kenneth Hansen fik øje på IT-kurset. Han gik straks til sin mester, og han havde faktisk også hørt om det. Kenneth arbejder i Midtfyns VVS Comfort A/S i Bråbyværk, og på et medarbejdermøde, hvor der var en 10-15 svende, tog man igen IT-kurserne op.

- Mester sagde, at hvis det er noget I har lyst til, så tilmeld jer, fortæller 31årige Kenneth. Så flere fra firmaet har været på et af de tre IT-kurser, som VUC har kørt for Blik og Rør på Fyn. I det hele taget er man i firmaet meget åben overfor efteruddannelse, og det gælder ikke kun IT, fortæller Kenneth.

De fleste af Kenneths kolleger har været på et eller andet kursus.

Jeg har lært helt utrolig meget på det her IT-kursus, siger Kenneth Hansen.

Fagbladet ønsker læserne en god jul og et godt nytår.

24 Blik og Rør • 12 • 2009