Langt forspil for skorstensfejerne - side 6 Krig på sprinklerområdet - side 7 Multimedieskatten giver kaos, men også løsninger - side 9 Gudskelov for prislisten og sammenhold - side 10 Ledigheden er frosset fast - side 13 Fik du sommerhus i 2010? - side 12 Tilskud uden virkning - side 17 Løntjek sikrer lærling 56.000 kroner - side 19
2 2 010 F
E
B
R
U
www.blikroer.dk
Stilstand på VVS-området før OK-2010 Side 3, 4 og 5
A
R
L e d e r
Fusion eller ej:
Hvad gør Blik og Rør? ● I samme øjeblik som forbundet Træ-Industri-Byg, kaldet TIB i daglig tale, for nogle få uger siden pludselig meddelte, at tømrerne og snedkerne allerede til maj ved en urafstemning skal tage stilling til en fusion med 3F, gav det genlyd i de øvrige LO-forbund. I Blik- og Rørarbejderforbundet har der i mange år stået, som det første punkt i formålsparagraffen i forbundets love, at forbundet skulle arbejde for at samle alle bygningsarbejdere i et forbund.
i dialog med EL-forbundet og Dansk Metal. På mødet var der argumenter for alle tre muligheder, men enden blev, at forretningsudvalget besluttede at indstille til hovedbestyrelsen, at der bliver nedsat et strukturudvalg, der skal komme med et oplæg om, hvad der er bedst for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer.
Såfremt snedkerne og tømrerne til maj stemmer ja til en fusion med 3F, så er de mere eller mindre realistiske forhåbninger om et egentlig bygningsarbejderforbund aflivet.
Det spurgte forbundet medlemmerne om i en undersøgelse for tre år siden. Her svarede halvdelen, at de helst ville fortsætte i et selvstændigt forbund. En tredjedel svarede, at de mente, at Blik og Rør ville stå bedst rustet ved at fusionere med andre forbund. De øvrige svarede ved ikke.
Det giver selvfølgelig stof til nye overvejelser, hvad angår Blik- og Rørarbejderforbundets fremtid. Hidtil har vi på kongressens anbefaling arbejdet efter, at vi skulle fortsætte som selvstændigt forbund.
Derefter blev medlemmerne spurgt om, hvilke forbund de ville foretrække, hvis forbundet skulle fusionere. Her pegede 46% på Dansk Metal, 17% på EL-forbundet, 17% på TIB, 4% på Malerforbundet og 1% på 3F.
For at få flere faglige muskler er vi derfor også på de indre linjer i fuld gang med at undersøge, om de 9 kredse kan blive til 4 storkredse. En i Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, en for Sydjylland og Fyn, en for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm og en for København.
I alle kredse – på nær i kreds Nordjylland – var der flest medlemmer, der foretrak Dansk Metal.
Men efter nyheden om TIBs sandsynlige fusion med 3F tog Blik og Rørs forretningsudvalg på mødet i januar omgående en diskussion om forbundets fremtid. Der blev opridset tre muligheder. Forbundet kan fortsætte som hidtil, vi kan gå i dialog med 3F og TIB, eller vi kan gå
Nu skal det nedsatte strukturudvalg på arbejde og til september skal resultatet forelægges hovedbestyrelsen. Men uanset hvad forbundets daglig ledelse, forretningsudvalg, hovedstyrelse og kongres end mener om den sag, så vil det altid være medlemmerne, der har det sidste ord.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 2 • 2010
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Dårligste resultat ved de lokale forhandlinger nogensinde:
Lommeuld på VVS-området Med det resultat har vi leveret varen, da krisen var på sit højeste, og derfor forventer vi lydhøre arbejdsgivere ved de igangværende overenskomstforhandlinger, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand ● Uanset hvor sort det før har set ud for landets VVS-firmaer, har blik- og rørarbejderne aldrig nogensinde tidligere fået et så dårligt resultat, som ved de lokale forhandlinger sidste år. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik for 2009 og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lønstatistikken viser, at den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne på landsplan ikke kan gøres op i kroner, men kun i ører. Med et så magert resultat ved de lokale forhandlinger holder svendene samlet set kun lige akkurat deres realløn, når man lægger deres pensionsstigninger og andre forbedringer fra overenskomstforhandlingerne i 2007 oveni.
Varen er leveret Både Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen har forud for dette års overenskomstforhandlinger højlydt i forskellige vendinger givet udtryk for, at der kun var plads til en nulløsning, og at lønmodtagerne måtte vise samfundssind og tilbageholdenhed. Disse udmeldinger får nu Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer til at påpege, at VVS’erne allerede har leveret varen. - Da krisen kom væltende sidste år og var på sit højeste, var arbejdsgiverne ikke sene til at fortælle deres svende, at de ikke kunne få noget ved de lokale forhandlinger. Og efter at have set tallene må jeg sige, at arbejdsgivernes budskab gik rent igennem. - Så hvis arbejdsgiverne ved forhandlingerne på VVS-området spiller ud med at holde lønudgifterne i ro, så bliver jeg nødt til at sige, at vi allerede har leveret varen. Og i dag er situationen en noget anden end for et år siden.
Brølende vækst - Mange af vores svende lider ganske vist fortsat af en al for stor arbejdsløshed, men selv i tider med en langt højere arbejdsløshed, har det kunnet lade sig gøre at komme frem til rimelige resultater, siger Max Meyer. Blik- og Rørarbejderforbundets formand forventer dog på ingen måde, at forhandlingerne i år bliver lette. Tværtimod. Der er lagt op til benhårde forhandlinger i en kold tid. Arbejdsgiverne i Tekniq skriver således på lederplads i januarnummeret af fagbladet Dansk VVS, at man går efter ”en ansvarlig overenskomstaftale, som holder lønudgiften i ro og som samtidig øger fleksibiliteten i virksomhederne”. Men samme sted anerkender man også, at VVS-branchen indtil krisen sidste år havde oplevet 10 års brølende vækst for installationsbranchen. Blik og Rør • 2 • 2010
3
Blik og Rørs lønkort over Danmark:
•
Lolland Falster 164,92
•
Bornholm 165,87
•
Sønderborg 160,12
• 172,35 • Svendborg
•
Aabenraa 160,86
Sydjylland
171,33 Fyn Syd/Vest Fyn
•
165,76
167,79 Odense
Kolding • •• Esbjerg 162,424
• •
Bornholm
174,22
• Sjælland Syd
Næstved •
180,86 Køge
•
180,87 Roskilde
•København 182,39
•
København
•
177,58 Hillerød
Horsens 169,49
•
174,77 176,40 Silkeborg Århus
•
•
Viborg 165,16 • •Skive 171,0
Sjælland Nord
•Kalundborg
Vejle 167,18
•
Vestjylland
Slagelse 176,17
185,47
Fredericia 172,45
Herning 169,44
Holstebro 172,74
Østjylland
•
Randers 172,08
166,43 • Nykøbing M
•
Aalborg 170,42
Nordjylland havn 171,08
• • Frederiks160,76 Hjørring
•
Helsingør 177,72
Sådan ligger lønnen hvordan ligger du?
■ = over gennemsnittet ■ = under gennemsnittet
Hjørring 160,76
• Frederiks•
Landsgennemsnittet = 175,15 kr.
havn 171,08
Nordjylland
•
Aalborg 170,42
M • Nykøbing 166,43
•
Vestjylland
•
● Den gennemsnitlige timeløn for blik- og rørarbejderne i hele landet lå i 2009 på 175,15 kr. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, der er indsamlet i oktober. På landkortet er afdelinger, hvor svendene i snit har en løn over landsgennemsnittet markeret med rødt, mens afdelinger, hvor svendene i snit har en løn under landsgennemsnittet, er markeret med sort.
•
Skive 171,0
• Viborg 165,16
Randers 172,08
Østjylland
Holstebro 172,74
•
•
Silkeborg Århus 174,77 176,40
• Herning 169,44
•
•
• • •
Sjælland Nord
Odense 167,79
•
Slagelse 176,17
• Næstved
Syd/Vest Fyn 171,33 Fyn
• Svendborg 172,35 •
•
Aabenraa 160,86
•
•København 182,39
180,87
185,47
Sydjylland
København
• Roskilde
•Kalundborg
Vejle 167,18
•
Helsingør 177,72
Hillerød 177,58
Horsens 169,49
Fredericia 172,45 Esbjerg 162,424 Kolding 165,76
•
174,22
•
Køge 180,86
• Sjælland Syd Bornholm
Sønderborg 160,12
•
Lolland Falster 164,92
4 Blik og Rør • 2 • 2010
Bornholm 165,87
•
Det er mest opvarmning og prøven hinanden af, for i realiteten venter alle på industrien ● For et par uger siden gik starten på overenskomstforhandlingerne 2010. Det er tre år siden, der sidst blev forhandlet overenskomst på det private område, og disse overenskomster løber kun frem til den 1. marts i år. Men inden da skulle der gerne være forhandlet nogle nye på plads. Blik- og Rørarbejderforbundet har allerede mødtes med arbejdsgiverne i Tekniq et par gange i januar for at forhandle om VVS-overenskomsten, som er forbundets hovedoverenskomst, men det er mest af alt opvarmning, fordi man ligesom alle andre overenskomstområder afventer slagets gang i industrien. Som den stærke part i Dansk Arbejdsgiverforening har Dansk Industri nemlig traditionen tro førertrøjen på, og parolen er, at ingen arbejdsgiverorganisation må slutte før industrien er på plads. DI og CO-industri sigter mod at færdiggøre forhandlingerne tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne på industriområdet ikke bliver nødvendig – det vil sige inden den 12. februar.
De centrale overenskomstforhandlinger - OK 2010:
Forhandlingerne på VVS-området er nu gået i gang
Langt tilløb Selv om forhandlingerne på VVS-området først lige er begyndt, så er det et år siden, at man i Blik- og Rørarbejderforbundet tog de første skridt til overenskomsthandlingerne her i 2010. Allerede i februar sidste år sendte forbundet en faglig meddelelse ud til kredse og afdelinger, hvor man gjorde opmærksom på, at krav til overenskomstforhandlingerne skulle sendes ind senest 1. juni. Samme måned samles forbundets daglige ledelse og kredssekretærerne, hvor de indsendte forslag gennemgås. I alt kom der i år 133 forslag til forbedringer af VVS-overenskomsten, og dertil skal lægges en hel del forslag til forbedringer af prislisterne. I september mødtes forbundets kredssekretærer og opmålere med repræsentanter for Dansk Metal, hvor man fandt fælles fodslag. Herefter fik forbundets hovedbestyrelse forelagt en bred vifte af krav til godkendelse. I december mødtes topforhandlerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq for at aftale en køreplan for forhandlingerne.
Klar topscorer Forbundets hovedbestyrelse har nedsat et udvalg, det såkaldte lille OK-udvalg, der har fået kompetence til at foretage den endelige prioritering af kravene. Derfor er det endnu ikke til at sige, hvad der bliver de tungeste krav denne gang. Det kommer ofte an på slagets gang, når forhandlin-
På billedet ses fra højre forbundsformand Max Meyer, Blik og Rør, sekretær Kjeld Husted, Dansk Metal, næstformand Henrik W. Petersen; Blik og Rør og fra arbejdsgiverne i Tekniq underdirektør Thorkild Bang, adm. direktør Niels Jørgen Hansen og Erik Otto, formand for Dansk VVS. Foto: Søren Madsen
gerne først kommer ind i den endelige fase. I forbindelse med lønstatistikken blev medlemmerne også spurgt om, hvad de syntes, der skulle være hovedkravet. Medlemmerne fik fem forskellige krav at vælge imellem, og højere pension endte som medlemmernes helt klare topscore. Højere satser kom ind på andenpladsen, mens højere mindsteløn og højere søgnehelligdagsbetaling lå på de næste pladser. Kravet om at prislisterne skal stige lå nederst i denne top 5.
Flere OK ● Ud over VVS-overenskomsten med Dansk VVS har forbundet den såkaldte Smedemesteroverenskomst med arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri, ligesom forbundet som medlem af CO-industri har et lod i overenskomsten med Dansk Industri. Dertil kommer en overenskomst med Dansk Byggeri og endelig en overenskomst for skorstensfejerne med Skorstensfejerlauget. Kun på skorstensfejerområdet forhandler Blik- og Rørarbejderforbundet helt alene. På alle de andre områder har forbundet overenskomsten sammen med et eller flere andre forbund.
Blik og Rør • 2 • 2010
5
Topforhandlerne mødtes første gang 21. januar og lavede køreplan for forhandlingerne
Kravene hentes ind Allerede i begyndelsen af sidste år udvalgte skorstensfejernes forretningsudvalg en række temaer, som man gerne ville have medlemmerne skulle debattere, når man på forårets generalforsamlinger kom til punktet overenskomstkrav 2010.
Løn i top ● Skorstensfejerne har i efteråret udfyldt lønstatistikkort, så Blik- og Rørarbejderforbundet kan se, hvordan timelønnen har udviklet sig. I den forbindelse blev skorstensfejerne spurgt, hvordan de prioriterede blandt fem mulige krav. På en klar førsteplads kom kravet om mere i løn. Det var helt som ventet, mens det måske var lidt mere overraskende, at forbedringer på de sociale punkter kom ind på en andenplads.
Foto: Søren Madsen
● Forhandlingerne om ny overenskomst for landets godt 400 skorstensfejere behøver ikke at vente på grønt lys fra Dansk Arbejdsgiverforening, da skorstensfejernes arbejdsgivere i Skorstensfejerlauget ikke er med i denne organisation. Alligevel afventer forhandlerne fra Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet slagets gang i industrien, inden man for alvor tager fat på forhandlingerne om overenskomsten 2010. Topforhandlerne fra de to organisationer mødtes første gang den 21. januar, hvor man fik lagt køreplanen for forhandlingerne. Derudover blev der udvekslet synspunkter, som i denne sammenhæng betyder, at parterne informerede hinanden om, hvad de hver især mente forhandlingerne burde dreje sig om. Inden skorstensfejerne i Blik- og Rørarbejderforbundet kunne gå til det første møde, så har optakten til forhandlingerne stået på det sidste års tid.
Så lød startskuddet til OK 2010 på skorstensfejerområdet. På billedet ses fra venstre skorstensfejermester Teddy W. Nielsen, skorstensfejermester Jens Chr. Sø, forbundssekretær Bjørn Fridthjof og skorstensfejer Rolf Møller Hansen.
Skorstensfejerne parat til OK-2010:
Langt forspil til forhandlingerne Et af temaerne var spørgsmålet om, hvordan og hvor hurtigt man kunne få udlignet forskellen mellem lønnen i provinsen og lønnen i Københavns-området, det gamle Københavns amt. Et andet var pension og et tredje var forbedringer af de sociale ting, som man for første gang fik ind ved den forrige overenskomst. Når skorstensfejerne direkte skal forhandle løn ved overenskomsten, hænger det sammen med, at deres overenskomst ligger på normalløns-
Skorstensfejernes timeløn sidste år:
jerne klar med deres krav til overenskomsten, men inden skorstensfejernes topforhandlere kunne pakke tasken til forhandlingerne, er kravene også blevet behandlet og godkendt af Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse. I december sidste år opsagde Blikog Rørarbejderforbundet så den gældende overenskomst på skorstensfejerområdet. Den lange optakt var overstået, og alt er gjort klart til overenskomstforhandlingerne 2010.
Pæn fremgang
● Timelønnen for landets skorstensfejere steg sidste år i gennemsnit med 5,13 kr., og det betød en reallønsfremgang på knap 2 procent. Langt størstedelen af landets skorstensfejere arbejder efter provins-timelønnen i overenskomsten, som halter langt bagefter timelønnen i Københavns-området, det tidligere Københavns amt. Provinstimelønnen skulle sidste år ifølge overenskomsten være på 171,10 kr., men Blik- og Rørarbejder-
6 Blik og Rør • 2 • 2010
området. Modsat er det for VVS’ernes overenskomst som hører til på minimallønsområdet, som betyder, at de direkte lønforhandlinger klares ved årlige lønforhandlinger i firmaerne. Efter forårets generalforsamlinger blev der sendt omkring 25 krav til forbedringer af overenskomsten ind til forbundet, hvor de blev behandlet af skorstensfejernes forretningsudvalg, som sendte dem videre til godkendelse i skorstensfejernes landsudvalg. Efter en behandling her var skorstensfe-
forbundets lønstatistik viser, at godt halvdelen af skorstensfejerne i provinsen faktisk har en timeløn, der ligger et pænt stykke højere. Således har skorstensfejerne i afdeling Jylland i gennemsnit en timeløn på 182,65 kr., men skorstensfejernes timeløn i afdeling Fyn – Sønderjylland og i afdeling Sjælland i gennemsnit ligger på henholdsvis 176,86 kr. og 175,21 kr.
Carl Christensen og Co. A/S anmelder DBI og Tekniq til konkurrencemyndighederne og anklager Blik- og Rørarbejderforbundet for hetz ● Aalborg-firmaet Carl Christensen og Co. A/S har på det nærmeste startet en krig på sprinklerområdet og angriber nu både Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), virksomhedens egen organisation Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet. De meget omfattende angreb kommer efter, at virksomheden først fik et gult og senere et rødt kort af DBI for ikke at følge reglerne for sprinklerarbejde, der er i henhold til Retningslinie 001. Det røde kort betød, at virksomheden ikke længere er på den liste over godkendte virksomheder, som findes på DBI’s hjemmeside. Carl Christensen og Co. A/S har ifølge en pressemeddelelse anmeldt DBI og Tekniq til konkurrencemyndighederne for at få prøvet om de udstukne retningslinjer for udførsel af sprinkleranlæg i Danmark er lovlige i forhold til dansk og EU retslige forhold.
Ingen kommentarer Til dagbladet Børsen understreger direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen, at man bakker op om det nuværende regelsæt. - Der findes et regelsæt om sprinkleranlæg. Det tjener kun et formål; nemlig at sikre en tilfredsstillende kvalitet i anlæggene med henblik på at undgå brand. Regelsættet administreres af DBI og ikke af os. Derfor er det DBI, der skal kommentere på en konkret sag og ikke os, siger direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen. Fagbladet Blik og Rør har prøvet at få en kommentar til sagen fra DBI’s adm. direktør, Jesper Ditlev, som kort og godt siger, at man ikke kommenterer på verserende sager.
Udbudsmaterialet
Krig på sprinklerområdet efter:
Arkivfoto: Søren Madsen
Gult kort blev til rødt kort
Når et sprinkleranlæg skal tilsluttes en alarmcentral, skal det godkendes af de lokale brandmyndigheder, og derfor er det naturligvis afgørende, at anlæggene har den fornødne kvalitet. For at være sikre på dette er det almindeligt, at bygherrer i udbudsmaterialet kræver, at sprinkleranlægget skal udføres i henhold til DBIs Retningslinie 001. I DBIs Retningslinie 001 om godkendelse af firmaer til installation af automatiske brandsikringsanlæg er der bl.a. et helt afsnit, hvor der står, at sprinkler- og rumslukningsfirmaer skal anvende egne montører. Det er med henvisning til dette, at Blik- og Rørarbejderforbundet sidste år sendte flere klager til DBI over, at Carl Christensen & CO. satte vikarbureauer, enkeltmandsfirmaer og underentreprenører til at udføre virksomhedens opgaver med installation af sprinkleranlæg.
Anklages for hetz Derfor går Blik- og Rørarbejderforbundet heller ikke ram forbi i krigen på sprinklerområdet. Den adm. direktør i Carl Christensen og Co., Peter Mogensen anklager i pressemeddelelsen bl.a. forbundet for køre hetz mod virksomheden og målrettet at arbejde for at presse enkeltvirksomheder til at begå ulovligheder for at begå sig på det danske marked. - Jeg ved egentlig ikke, hvor direktør Peter Mogensen vil hen med dette. Vi har aldrig gået specielt efter hans virksomhed, men alle, der ikke lever op til Retningslinie 001, hvor det er forudsætningen for at udføre arbejdet, siger forbundssekretær Stig Søllested. - Det har vi gjort for at fastholde, at det er firmaernes egne montører, der skal bruges til sprinkleropgaverne. For de har både uddannelse og erfaring til at udføre dette arbejde, så det også sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, siger forbundssekretæren. Blik og Rør • 2 • 2010
7
Medlemstilbud kommer med posten Brug dine fordele som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet og opnå lave priser på dine forsikringer. Få f.eks. en familieforsikring for kun 1.220 kr. om året. ● I løbet af de kommende uger dumper et medlemstilbud ind gennem brevsprækken fra Alka. De har lavet en speciel indboforsikring til forbundets medlemmer til en fordelagtig pris. Forsikringen hedder Forbunds Familieforsikring, og dækker dine ting og dit hjem. Forsikringen koster 1220 kroner om året (pr. 1. marts 2010), og i forhold til din nuværende forsikring er der muligvis penge at spare. Forsikringen dækker mere end de fleste konkurrerende produkter på markedet, og forsikringen indeholder ikke et loft over den samlede værdi af dit indbo. Vælger du en Forbunds Familieforsikring, er det også muligt
8 Blik og Rør • 2 • 2010
at spare på dine øvrige forsikringer. Blandt andet tilbyder Alka 19 procent rabat på din bilforsikring samt 10 procent rabat på de øvrige privatforsikringer, du samler hos dem. Der er med andre ord en økonomisk gevinst at hente, og så giver det større overblik at have forsikringerne samlet et sted.
Frivilligt om man vil være med Forsikringen er et frivilligt tilbud til alle medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet. For selv om det er den samlede gruppe af medlemmer, der skaber den billige pris, så er det op til hvert enkelt medlem, selv at tilmelde sig ordningen.
Alka har de mest tilfredse kunder ● For syvende år i træk snupper Alka titlen, som dansk mester i forsikring. Det viser en tilfredshedsundersøgelse blandt landets forsikringsselskaber. Undersøgelsen omfatter ud over kundetilfredsheden også image, kvalitet for pengene og loyalitet. Alka scorer gode resultater i alle kategorier, og samlet set har Alka de mest tilfredse og trofaste kunder blandt de almindeligt tilgængelige selskaber. - Hver dag ved telefonen - og nu senest chatten - leverer Alkas medarbejdere en service, kunderne kvitterer for. Vi vil fortsat arbejde for at leve op til den tillid, kunderne viser os, siger Alkas administrerende direktør, Jens Bærentsen.
Multimedieskatten giver kaos, men også løsninger:
Trusler om fyring vendt til ret til begrænset taletid Chokerende brev fra Bravida om tvungen multimedieskat taget af bordet. Nu viser landets største installationsvirksomhed vejen ved at give svendene ret til at bruge mobiltelefonen i begrænset omfang ● Medarbejderne i Bravida slipper ikke for at betale multimedieskat, men til gengæld får de mulighed for at bruge mobilen privat. Dermed ser det ud til at landets største installationsvirksomhed med knap 1800 medarbejdere i 24 byer viser vejen ud af det mobilkaos, der har hersket i firmaerne på VVS-området, siden loven om multimediebeskatning trådte i kraft her til nytår. Virksomheden har netop udarbejdet en multimedie erklæring, hvor der står, at medarbejderne i begrænset omfang må bruge mobiltelefonen til private opkald. - Det ser fornuftigt ud, siger tillidsmand Jimmy Andkjær Olsen, der er tillidsmand i afdeling 158, der hører til i virksomhedens hovedsæde i Brøndby.
Privat brug
Misforståelse Tillidsmand Jimmy Andkjær Olsen håbede i første omgang, at VVS-svendene i hans afdeling kunne glide udenom, fordi de alle har en såkaldt bagvagt. Efter en hurtig kontakt til Skat blev den mulighed hurtigt ryddet
Landets største installationsvirksomhed viser vejen ved at give svendene ret til at bruge mobiltelefonen i begrænset omfang. Det ser fornuftigt ud, siger tillidsmand Jimmy Andkjær Olsen fra klub 158 i Bravida. af bordet. Så tog forbundet kontakt til Tekniq for at høre om det virkelig kunne passe af mobiltelefoner nu skulle være konfliktstof. Svaret var, at der måtte foreligge en misforståelse. - Efter jeg fik den besked fra forbundet tog jeg straks kontakt til virksomhedens personalechef, som mente, at vi havde misforstået brevet, og at det i hvert fald ikke var sådan, det skulle forstås, siger Jimmy Andkjær Olsen. - Jeg vil godt rose forbundet for den store hjælp i sagen. Da den var på kogepunktet var jeg vel i kontakt med forbundet tre gange dagligt, og det var en rigtig god støtte, siger den 50-årige tillidsmand, der overtog hvervet i klub 158 for få måneder siden.
Arkivfoto: Søren Madsen
Tillidsmændene fra alle klubberne i virksomheden mødes den 28. til den 30. januar i Middelfart, og her vil de også tage fat på den nye multimedieerklæring. - Svendene skal selvfølgelig have de samme retningslinjer over hele landet, når det gælder brug af mobiltelefonen, siger Jimmy Andkjær Olsen. - Det kan også være, at vi kommer frem til, at det vil være godt at få nærmere præciseret omfanget af medarbejdernes private brug af telefonen. Det kunne f.eks. være ved at man ikke kunne ringe andet end indenlands, eller der kunne være en grænse økonomisk. Men nu må vi se, hvad vi kommer frem til.
dige arbejdsredskaber i Bravida, og som derfor ikke kan fravælges. Det betød, at medarbejderne ikke havde nogen mulighed for at slippe for multimedieskatte, fordi virksomheden ikke ville spilde tid på at føre kontrol med medarbejdernes eventuelle brug af telefonen privat. Dermed kunne man godt læse brevet som: Betal multimedieskat eller bliv fyret. Det brev fik flere ophidsede tillids-
mænd til at ringe til Blik- og Rørarbejderforbundet for at høre, om det kunne være rigtigt at virksomheden havde lov til at påtvinge medarbejderne en udgift på mellem 1200 og 1700 kr. om året for en mobiltelefon, som de ikke selv får noget som helst ud af.
Oprørende brev Tillidsmanden for de 60 VVS-svende er imidlertid glad for, at man nu er kommet på talefod med virksomheden. For det var ikke lige sådan, at flere tillidsmænd opfattede det brev, som virksomheden sendte ud til alle medarbejderne lige omkring nytår. Her var meldingen kort og godt, at mobiltelefon, PDA og PC var nødvenBlik og Rør • 2 • 2010
9
Blikkenslagere, der blev mø
Gud for pr og samm
10 Blik og Rør • 2 • 2010
ødt med krav om lønnedgang, siger:
dskelov rislisten menhold
Langvarige hårde lokalforhandlinger i Hovedstadens Bygningsentreprise A/S endte med en opsagt lokalaftale, sammenhold og ret så tilfredse blikkenslagere, der nu arbejder efter Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde ● Det er de hårdeste og mest besværlige lokalforhandlinger blikkenslager Flemming Nielsen nogensinde har været med til. Allerede før nytårsklokkerne bimlede til 2009 fik tillidsmanden et opkald fra direktøren for Hovedstadens Bygningsentreprise, som fortalte, at krise og stigende konkurrence gjorde det nødvendigt, at blikkenslagerne gik ned i løn. Den besked var den 46-årige tillidsmand Flemming Nielsen ikke glad for, og det var hans kolleger bestemt heller ikke, da de i starten af sidste år mødtes for at diskutere virksomhedens udspil. På den anden side gjorde virksomheden det jo for at redde arbejdspladser, og der går ikke lang tid, før murerne og tømrerne siger ja. - Vi følte os ekstremt pressede. Vi ville jo gerne beholde vores arbejde, og vi ville heller ikke være dem, der ligesom ødelagde det for de andre, siger Flemming Nielsen. - På den anden side troede vi ærligt talt heller ikke så forfærdelig meget på, at lønnedgang ville betyde, at vi fik mere arbejde, for hvad nu hvis de andre gjorde det samme?
Indhentet I Hovedstadens Bygningsentreprise A/S har de ansatte blikkenslagere, murerne og tømrerne i mange år udført arbejdet efter deres egne prislister. En overgang forlød det, at priserne i den lokale blikprisliste lå både 30 og 40 procent over Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde, der aftales ved overenskomsterne. Disse skøn er nu nok lige lovlig store, men der er ingen tvivl om, at den var meget bedre. I dag har de fleste priser i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde stort set indhentet priserne i den lokale prisliste. - Ja, gudskelov for Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde, for uden den og så vores fantastiske sammenhold havde vi ikke stået, der hvor vi gør i dag, siger tillidsmanden.
Gode talegaver Efter blikkenslagernes første møde sender de deres tillidsmand til møde med virksomhedens administrerende direktør Rasmus Lindhardt. Her fortæller tillidsmanden, at hans kolleger ikke er parate til lønnedgang, og direktøren ridser hele modellen op endnu en gang. Blikkenslagerne skal ned i løn, men de skal først se kalkulationerne og så aftale ud derfra. - Jeg må sige, at direktøren har talegaverne i orden, og han tager ikke et nej for gode varer, så jeg indkalder blikkenslagerne til endnu et møde. Kollegerne er stadig meget skeptiske, og jeg er også bange for, at vi på den måde vil kunne få priser, der ligger under Landspriskuranten, og så bryder vi jo overenskomsten, siger blikkenslagernes tillidsmand.
Flere forslag Sammen finder blikkenslagerne ud af, at hvis man skal have priserne ned, så kan det gøres ved, at planlægningen og samarbejdet mellem de tre faggrupper i virksomheden forbedres. Det fortæller tillidsmanden direktøren, da de atter mødes. Direktøren er ikke afvisende, men mener dog fortsat, at priserne for arbejdet skal ned. Endnu en tid pendler tillidsmanden mellem møder med kolleger og direktør, at blikkenslagerne kommer med flere forslag. De siger, at
man godt vil være med, hvis virksomheden vil give jobgaranti. Det kan virksomheden ikke, svares der, og man vil heller ikke fra virksomhedens side gå med til, at lønnedgangen også skal tælle overmontørerne/konduktørerne og direktøren. - De kan jo ikke indhente det tabte ved at løbe lidt stærkere, er direktørens begrundelse, siger Flemming Nielsen. – Men det kan vi jo faktisk heller ikke. Vi løber jo rimeligt stærkt i forvejen.
Presset for stort Møderne har ligget tæt, og kalenderen viser stadig januar. Presset er ikke blevet mindre, og især nogle af de yngre svende med nyt hus begynder at trække lidt på det. Og til sidst foreslår tillidsmanden, at alle blikkenslagerne – der er vel godt en snes – indkalder direktøren til et møde på værkstedet, så han kan fortælle om modellen for lønnedgangen, og at man så derefter tager en afstemning. To dage henne i februar skriver tillidsmændene for blikkenslagerne, murerne og tømrerne under på en aftale, som dog i første omgang – det er en af betingelser fra blikkenslagernes side – kun løber frem til 1. juni. Altså kun nogle ganske få måneder, men det hænger bl.a. sammen med, at priserne i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde i juli ville stige med tre procent. Og den stigning ville man have mulighed for at forhandle ind i lokalaftalen.
Dybt skuffet Der gik ikke lang tid, før blikkenslagerne var dybt skuffet. For de syntes ikke, at noget som helst gik efter aftalen. De fik ikke kalkulationerne at se, men fik bare at vide at de nogle gange gik 5 procent ned, mens de andre gange gik 8 procent ned. - Da vi mødtes igen for at diskutere om aftalen skulle fortsætte, så var der ikke en eneste, der var indstillet på det. Det blev et stort nej. Og det nej stod ikke til at rokke, for nu stod vi sammen, fortæller tillidsmanden. Murerne og tømrerne sagde ja til at forlænge aftalen, men de havde heller ikke noget at stå imod med, da deres overenskomstmæssige prislister ikke var fulgt med tiden. Og med et nej havde virksomheden truet med at opsige lokalaftalerne, og så var der ikke andet tilbage end at arbejde efter de priser, som er i de officielle prislister, der aftales ved overenskomsterne.
Sammenhold Som sagt så gjort. Virksomheden opsiger lokalaftalen med blikkenslagerne, og siden den 1. oktober sidste år har de tyve blikkenslagere i Hovedstadens Bygningsentreprise A/S ikke haft nogen lokalaftale. - Siden har vi skrevet akkordaftalesedler, og så har vi set, om vi kunne blive enige om en slump, eller vi skulle have arbejdet målt op efter Landspriskuranten, siger Flemming Nielsen. - Det går rimelig fornuftigt, og alle kolleger er faktisk tilfredse. Men hvis vi ikke havde holdt sammen, så havde vi ikke stået der, hvor vi gør i dag. Det synes jeg er en vigtig erfaring, og den skal vi huske på, når vi nu skal i gang med nogle nye lokalforhandlinger, siger den 46-årige tillidsmand. Blik og Rør • 2 • 2010
11
12 Blik og Rør • 2 • 2010
Dårlig vejrmelding for byggeriet:
Ledigheden er frosset fast Udsigterne til stigende beskæftigelse i byggeriet er under frysepunktet, og ved årsskiftet var mere end 10 procent af landets VVS’ere ramt af ledighed.
Beskæftigelsen i byggebranchen er under frysepunktet, og der er lange udsigter til lysere tider.
● Den økonomiske krise har lagt sig som en tung dyne af sne over byggebranchen, og udsigten til lysere tider er ikke lige om hjørnet. Ledighedstallene vokser fortsat, og antallet af konkurser er rekordstort. Således gik hele 980 byggevirksomheder konkurs i løbet af det forgangne år. Det er en tredjedel flere end året før og det højeste antal i de 40 år, Danmarks Statistik har opgjort tallene branchevis. Udsigten til mere aktivitet i byggebranchen er heller ikke opløftende. Det såkaldte konjunkturbarometer om virksomhedernes forventninger til den nærmeste fremtid i byggeriet er entydig negativt, hvad angår forventninger til beskæftigelse og aktivitet. Der mangler simpelthen opgaver i ordrebogen. Ledigheden blandt lan-
dets VVS’ere svingede mellem 7 og 8 procent i løbet af 2009, men op til årsskiftet fik knap 200 svende en fyreseddel i julegave, og ledigheden steg til hele 10,5 procent. Det er den højeste registrerede ledighed i Blik- og Rørarbejderforbundet i de seneste fem år. Specielt de unge svende fra 20 til 24 år er hårdt ramt af krisen, som det fremgår af skemaet over de yngste svendes ledighed i kredsene. Allerværst er det for de yngste svende i den nordlige del af Sjælland, hvor ledigheden er helt oppe på 29,6 procent. Når ledigheden stiger bliver de ældste svende mellem 55 og 60 år også ramt. Tidligere på året undgik de overraskende nok krisen, men siden oktober (uge 44) er ledigheden for denne gruppe steget fra 7,1 procent til hele 13,5 procent på landsplan.
VVS-ledigheden og de unge VVS-ledigheden i kredsene i uge 1 i 2010 – for de yngste svende og for alle VVS’ere 20-24 årige Alle VVS Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
18,9% 18,4% 23,6% 18,5% 27,2% 23,1% 29,6% 22,2% 22,8 %.
11,8% 10,7% 10,1% 7,8 % 10,6% 10,8% 10,8% 5,1 % 11,1%
Forbundet i alt, hele landet 23,1 %
10,5 %
VVS-ledigheden er eksploderet VVS-ledigheden kredsene i uge 1 i 2010 i forhold til uge 1 i 2009 Uge 1-2009 Uge 1-2010 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
3,7% 2,3% 3,5% 1,1% 3,1% 2,7% 3,9% 9,0% 5,4%
11,8 % 10,7 % 10,1 % 7,8 % 10,6% 10,8% 10,8% 5,1 % 11,1%
Forbundet i alt, hele landet 3,8%
10,5%
Sort ledighed ● Skorstensfejernes ledighed er ved indgangen af 2010 (uge 1) på 4,8 procent, og dermed er ledigheden for landets skorstensfejere fordoblet i løbet af et år. I modsætning til det meste af efteråret har skorstensfejerne i Nordjylland nu landets laveste ledighed på 3,7 procent, mens de i kreds Fyn har 3,9 procent. På Sjælland og København steg ledigheden med knap 1,5 alene i december, og blandt skorstensfejerne topper de med en ledighed på 6,2 procent.
Blik og Rør • 2 • 2010
13
Fordeling af forbundets feriehuse 2010
Fik du feriebolig? Her på siderne kan du se, om du har været blandt de heldige ansøgere til forbundets ferieboliger.
Uge 37 S. Knudsen – Kreds Sjælland Syd - 151155
Uge 33 A. Kruse – Kreds København 110544
Uge 21 B.H.Knudsen – Kreds Sjælland Nord - 221138
Uge 38 D. Eriksen – Kreds Østjylland 041160
Interessen for at holde ferie i et af forbundets ferieboliger er stadig stor, og det har derfor ikke været muligt at opfylde alles ønsker.
Uge 38 F. Knudsen – Kreds København 240447
Uge 34 O. Jensen – Kreds København 180843
Uge 22 T.M. Olsen – Kreds Østjylland 041063
Uge 39 P.E.S. Knudsen – Kreds Sjælland Syd - 010447
Uge 42 M.G. Hansen – Kreds København 220257
Uge 26 N. Rahbek – Kreds København 220773
Uge 41 B.R. Jensen – Kreds Sjælland Nord
Uge 44 P.B. Jensen – Kreds Sjælland Nord 290338
Uge 27 J. Pedersen – Kreds Fyn - 111265
Uge 42 B, Wulff – Kreds Sjælland Nord 220242
Men selv om de fleste af forbundets ferieboliger er udlejet både i højsæsonen (juni-august) og også et godt stykke på begge sider af højsæsonen, så er der stadig ledige uger, hvor husene ikke er udlejet. På forbundets hjemmeside (www.blikroer.dk – se under medlemsfordele) kan du løbende se, hvor der er ledige uger. Det fremgår også på hjemmesiden, hvem du skal kontakte, hvis du er interesseret i at leje husene i en uge eller en weekend i de ledige perioder. Uge 20 E.Toft – Kreds Sydjylland - 051047
Blokhus Uger 8 F. Olsen – Kreds Nordjylland 151252 Uge 12 E. Lyngsø – Kreds Vestjylland 070344 Uge 13 P.B. Gregersen – Kreds Vestjylland 150554 Uge 15 R. Stær – Kreds Fyn - 130841 Uge 16 D. Hansen – Kreds København
Uge 17 B. Steen Kreds Sydjylland - 150534 Uge 19 J.F. Kristiansen Sjælland syd 270340
Uge 21 H. Eberharter – Kreds København 020847 Uge 23 I. Harvej – Kreds København 110749 Uge 24 O.Jensen – Kreds Vestjylland 080844 Uge 25 T. Gauenfeldt – Kreds Sjælland Nord - 0150545 Uge 26 K.A.Hansen – Kreds Nordjylland 180275 Uge 27 J.P. Johansen Kreds Sydjylland -
Uge 28 B. Mathisen – Kreds Sjælland Nord - 150673
14 Blik og Rør • 2 • 2010
Uge 29 M. Christensen – Kreds Sydjylland 220272
Uge 4 S. Sørensen – Kreds Sydjylland 310343
Uge 28 E. Anthon – Kreds København 060474
Uge 5 J. Petersen – Kreds Sjælland Nord 090458
Uge 29 K. B. Nielsen – Kreds København 200965
Uge 13 S.Aa. Kruger – Kreds Fyn – 220544
Uge 30 P. Schwerdtfeger – Kreds Sjælland Nord - 270661
Hjarbæk
Uge 14 P.B. Poulsen – Kreds København 030470
Uge 31 J. Hansen – Kreds Sjælland Syd 021263
Uge 15 A. Sørensen – Kreds Sydjylland – 260236
Uge 15 A. Sørensen – Kreds Østjylland 280236
Uge 32 B. Skerning – Kreds Fyn - 241271
Uge 16 V. Johannessen – Kreds København 131143
Uge 16 D. Hansen – Kreds København 261157
Uge 21 H. Sølvmose – Kreds København 010954
Uge 17 J. Christensen – Kreds København 260440
Uge 29 Kjeld Jørgensen – Kreds København – 280746
Uge 18 P. Larsen – Kreds København 210536
Uge 30 V. Larsen – Kreds København 310549
Uge 19 K.E. Kynde – Kreds Sydjylland 280939
Uge 31 J. Feilberg – Kreds København 081261
Uge 20 M. Andersen – Kreds Sydjylland 111049
Uge 47 Finn Bruun Christensen – Kreds Sydjylland 051141 Uge 48 N.R. Larsen – Kreds København 020471
Uge 30 O.Sørensen – Kreds Nordjylland 310167 Uge 31 N.Larsen – Kreds Sjælland Nord 211072 Uge 32 J. Kjer – Kreds København 201171 Uge 33 B.H. Strynø Kreds Fyn
Uge 34 K. Egelund – Kreds Østjylland 010246 Uge 35 M.M. Larsen Kreds København 190380 Uge 36 H. Kristensen Kreds Østjylland 120145
Ulfborg
Uge 33 J. Skov – Kreds København 251170 Uge 34 R. Nielsen – Kreds København 041147 Uge 35 L.Eriksson – Kreds København 240634 Uge 36 B.P. Mikkelsen – Kreds København 230435 Uge 37 N.Jensen – Kreds Sjælland Syd - 131048
Uge 48 N.R. Larsen – Kreds København 020471
Klint Uge 7 Chr. Dettlaff – Kreds Bornholm – 290376 Uge 17 J. Christensen – Kreds Sjælland Nord
Uge 19 S. Virkelyst – Kreds Sjælland Nord – 050341 Uge 20 E. Kristensen – Kreds Sjælland Syd – 071037 Uge 26 J. E.W. Carlsen – Kreds København – 280947 Uge 27 E.H. Hansen – Kreds Sjælland Syd -040643 Uge 29 L.E. Lorenzen – Kreds Østjylland – 160366
Uge 30 L. Nielsen – Kreds Vestjylland – 120471
Uge 14 Aa. E. Nielsen – Kreds København 311036
Uge 30 B. Larsen – Kreds Nordjylland 310769
Uge 31 M.B.Jensen – Kreds Sjælland Nord – 040262
Uge 15+16 T. Christensen – Kreds Nordjylland – 141274
Uge 31 K.S. Matthiesen – Kreds Sjælland Nord - 060458
Uge 32 L.Jelling – Kreds København 290171
Uge 19 G. Fabricius – Kreds Sydjylland 040754
Uge 32 L. Iwanouw – Kreds København 151245
Uge 33 F. R. Pedersen – Kreds København – 260449
Uge 20+21 M. Zacho – Kreds Sydjylland 060446
Uge 33+34 K. Vaagholt – Kreds Nordjylland 060150
Uge 34 K. Egelund – Kreds Østjylland –
Uge 22 R. Drue – Kreds Fyn -090744
Uge 35 V. Eilersen – Kreds København 010161
Uge 35 O.Steenberg – Kreds Vestjylland – 050337 Uge 36 M. RøllingKreds København241176 Uge 37 S.Dalsgaard – Kreds Vestjylland – 010869
Bornholm
Uge 23 P. Andreassen – Kreds København 200537
Uge 36 P.G. Nielsen – Kreds Fyn - 160836
Uge 24 B.B. Jensen – Kreds Vestjylland 300845
Uge 37 R. Morsing – Kreds København 081174
Uge 25 A. Smidth – Kreds København 060680
Uge 38+39 A. Nielsen – Kreds Sjælland Nord - 070237
Uge 26 T. Jacobsen – Kreds Sjælland Syd
Uge 40 J. Gleerup – Kreds Sjælland Nord 231039
Uge 27 J. Hemmingsen – Kreds Fyn 191262
Bakkehuset Uge 9 J. Mehlsen – Kreds København 200755 Uge 12 M. Hornbech – Kreds København 290782
Uge 28 N. Jørgensen – Kreds Sydjylland 050855 Uge 29 B. Jensen – Kreds København 070947
Uge 42 F. Birkeskov – Kreds Østjylland 040344
Annekset
Uge 21 P. Schlosser – Kreds Sydjylland – 020970
Uge 33 B. Madsen – Kreds København – 110645
Uge 22 J. Ingvorsen – Kreds Sjælland Nord – 120946
Uge 34 L.Poulsen – Kreds Sjælland Nord –
Uge 23 S.P. Larsen – Kreds København – 030742
Uge 35 E. Jørgensen – Kreds Sydjylland – 030938
Uge 24 C. Bak – Kreds København – 190666
Uge 36 T.G. Petersen – Kreds Sjælland Nord – 200549
Uge 25 T. Christensen – Kreds Nordjylland – 160471
Uge 37 W. Heeley – Kreds Sjælland Nord – 291147
Uge 26 B. Laursen – Kreds Vestjylland – 190963
Uge 38 A.Grøntved – Kreds Nordjylland – 270670
Uge 27 F. Sørensen – Kreds Sydjylland – 270961
Uge 39 T. Jensen – Kreds Nordjylland – 030577
Uge 28 L. Christoffersen – Kreds Østjylland – 170864
Uge 40 K. Jacobsen – Kreds Fyn – 230241
Uge 29 L.B. Madsen – Kreds Østjylland – 170953
Uge 42 J.S. Poulsen – Kreds København 010360 Uge 48 C. Blauenfeldt Kreds København – 030570
Uge 19 J. K. Pedersen – Kreds København 111169
Berlin
Uge 20 J.Green – Kreds Sjælland Nord 250238
Uge 7 J. Mejer – Kreds Sjælland Nord – 041258
Uge 21 B. Legau – Kreds Sjælland Nord – 070860
Uge 11 B.B. Sørensen – Kreds Sjælland Nord – 171041
Uge 22 F.J. Jensen – Kreds Sjælland Nord – 130244
Uge 12 J. Stricker – Kreds Sjælland Nord – 260442
Uge 25 L.Olsen – Kreds København 290747
Uge 13 M. Lustrup – Kreds Østjylland – 050490
Uge 26 K.E.S. Petersen – Kreds Sjælland Nord - 190644
Uge 14 P.E. Hansen – Kreds Fyn – 250654
Uge 27+28 L. Kristensen – Kreds Nordjylland 241036
Uge 15 A.Wettlaufer – Kreds Sjælland Nord – 060443
Uge 29 B. Jakobsen – Kreds Sjælland Nord 310356
Uge 16 J. Gjedde Kreds Nordjylland – 081151
Uge 30 S. Poulsen – Kreds København 210351
Uge 17 A.Jensen – Kreds Fyn – 100257
Uge 31+32 O. Nielsen – Kreds Østjylland 011248
Uge 18 R. Hansen – Kreds Fyn – 280956
Uge 30 N. Reimer – Kreds Sjælland Nord – 311246
Uge 33 R.G. Hansen – Kreds København 090955
Uge 19 E. Madsen – Kreds Vestjylland – 110550
Uge 31 C. Holleufer – Kreds Østjylland – 231258
Uge 34 J. Nagel – Kreds Sjælland Syd - 300456
Uge 20 K.Aagaard – Kreds Fyn – 171036
Uge 32 T. Nielsen – Kreds Sjælland Nord – 280464
Uge 49 J. Petersen – Kreds Østjylland – 021142 Uge 52 A. Nielsen – Kreds Fyn – 010470
Meld afbud ● Hvis du er blandt de heldige, der har fået tildelt sommerhus, men som alligevel ikke - af den ene eller anden grund - vil bruge sommerhuset, så bedes du straks ringe afbud, så vi i god tid får mulighed for at give tilbudet videre til en af de mange på ventelisten. Afbud til Blokhus: Ring til kreds Nordjylland, tlf.: 9816 0866. Afbud til Hjarbæk og Ulfborg: Ring til kreds Vestjylland, tlf. 8661 2660. Afbud til Bornholm: Ring til kreds Bornholm, tlf. 5695 1417. Afbud til Klint og Berlin: Ring til forbundet, Susanne Ahlstrøm, tlf. 3638 3638.
Blik og Rør • 2 • 2010
15
Kritisk syge får bedre besked Ny ordning skal sikre, at alvorligt syge pensionskunder får de penge, de har krav på. ● To ud af tre danskere med en pensionsordning, er ikke klar over, at de har ret til en ekstra sum penge, hvis de får en alvorlig sygdom. Resultatet er, at mange ikke får udbetalt den erstatning, de har krav på. Som reglerne er nu, skal pensionsmedlemmerne selv henvende sig for at få udbetalt penge, men det råder en ny ordning bod på. Fremover vil Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark eller Industriens Pension, og som rammes af kritisk sygdom, automatisk få et brev fra Sundhedsstyrelsen, hvor de opfordres til at kontakte deres pensionsselskab. - Det er godt, at det nu omsider er lykkedes at få dette initiativ implementeret. PensionDanmark har arbejdet for denne løsning siden 2004, hvor vi fremlagde forslaget for daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, og igen lagde forslaget frem i forbindelse med regeringens arbejde med Kvalitetsreformen i 2006, siger PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen.
● 1. Forsikringsselskaberne giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, der er forsiket mod kritisk sygdom. 2. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret. 3. Sundhedsstyrelsen sender et brev til de patienter, der har en forsikring og er blevet registret med en diagnose, og opfordrer patienterne til at henvende sig til deres forsikringsselskab.
16 Blik og Rør • 2 • 2010
Forsikring mod kritisk sygdom ● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet er via deres pensionsordning hos PensionDanmark eller Industriens Pension forsikret mod kritisk sygdom. Begge selskaber betaler som udgangspunkt 100.000 kroner til kritisk syge. Der er dog mulighed for at få dækningen sænket til 50.000 kroner eller hævet til 150.000 kroner. Følgende sygdomme kan give ret til udbetaling: • Ondartet kræft • Blodprop i hjertet • En hjertelidelse, der kræver by-pass operation eller ballonudvidelse • En hjertelidelse, der skal be-
handles med hjerteklapkirurgi • Bypass-opererede tilfælde af koronarsklerose • Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen) • Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer • Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv • Multipel sklerose (dissemineret sklerose og ALS) • Muskelsvind • AIDS • Nyresvigt • En lidelse, der kræver en større organtransplantation (hjerte, hjerte-lunge, lunger eller lever) • Blindhed • Døvhed
Da VVS’er Kim Vidkjær Andersen fik konstateret kræft, vidste han ikke, at han gennem sin pensionsordning var forsikret mod kritisk sygdom. Han modtog dog pengene takket være en vågen tillidsmand, men fremover er medlemmerne sikret automatisk besked fra Sundhedsstyrelsen.
Foto: Søren Holm, Chilli Foto
Sådan får kritisk syge besked
Ordningen, hvor kritisk syge sikres automatisk besked, fungerer ved at samkøre registeroplysninger fra Sundhedsstyrelsen og medlemsoplysninger fra pensions- og forsikringsselskaberne. Patienter, der har fået en kritisk sygdom, og som er forsikret, vil herefter modtage et brev fra Sundhedsstyrelsen. I brevet vil patienterne blive opfordret til at kontakte deres forsikringsselskab, fordi de efter al sandsynlighed har penge til gode. Samkøringen af registre kommer altså til at foregå i Sundhedsstyrelsen og ikke i de enkelte forsikringsselskaber. Dermed kan den nye ordning gennemføres uden en lovændring. - Vi havde helst set, at vi selv fik mulighed for at ringe til vores kritisk syge medlemmer. Der vil givetvis være nogle, som ikke får kontaktet os, fordi de har så meget andet at tænke på, siger forsikringsdirektør i Industriens Pension, Joan Alsing. Ordningen, der finansieres af pensionsog forsikringsbranchen, ventes at kunne træde i kraft inden for et halvt år.
Mestre bider ikke på krogen med 50.000 kroner:
Tilskud uden virkning Hver gang arbejdsgiverne tager en lærling, belønnes de med et tilskud på 50.000 kroner. Men indtil videre har bonusordningen ikke givet flere lærepladser i VVS-branchen. ● For at skaffe flere praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne blev bonussen til arbejdsgiverne i efteråret forhøjet til 50.000 kroner. I VVSbranchen har lokkemaden dog ikke haft den ønskede effekt, og i december 2009 blev der kun indgået 12 nye uddannelsesaftaler. Det svarer til mere end en halvering i forhold til samme måned i 2008. - Det er skuffende, at arbejdsgivere ikke bakker op om ordningen. Først og fremmest af hensyn til de flere hundrede elever på grundforløbene, som mangler en praktiskplads, men også fordi, at branchen igen kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for det kommende årti, siger uddannelsessekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle.
Færre lærepladser Siden den økonomiske krises indtog i efteråret 2008 er antallet af nye lærlinge faldet drastisk i VVS-branchen. For mens arbejdsgiverne i årene 2004 til 2008 lige levede op til målsætningen om en tilgang på 700 nye lærlinge om året, blev der kun indgået 401 uddannelsesaftaler sidste år. Dermed er der indgået næsten 300 færre uddannelsesaftaler i løbet af et år. - Det kan få fatale følger for hele branchen. Vi har mange svende, som på grund af alder forlader faget de kommende år, og da krisen ikke forventes at vare ved, så bliver der mangel på uddannede VVS’ere i løbet af få år. Set i dét lys er det afgørende, at tilgangen til faget sikres gennem flere praktikpladser, forklarer Kim Fusager Balle.
Trods en bonus til arbejdsgiverne på 50.000 kroner, er antallet af indgåede uddannelsesaftaler faldet med 42 procent i 2009.
Nedgang alle steder Nedgangen i antallet af nye lærlinge fordeler sig over hele landet. I Nord- og Vestjylland er antallet af praktikpladser i 2009 halveret i forhold til de foregående fem år, men også Østjylland, Fyn og Nordsjælland har en nedgang over landsgennemsnittet på 42 procent.
Indtag lærlinge ● I perioden mellem 2004 og 2008 blev der årligt indgået knap 689 uddannelsesaftaler i gennemsnit. Det tal faldt i 2009 til 401 indgåede uddannelsesaftaler, og det giver et fald på 288 praktikpladser på et år.
Bonusordningen
Arkivfoto: Søren Madsen
• Alle virksomheder, der tager en lærling, får en kontant belønning på op til 50.000 kroner. • Præmien udbetales som 6.000 kroner pr. måned i tre måneder. Derefter får virksomhederne en bonus på 16.000 kroner efter fire måneder og igen efter syv måneder. • Bonussen gælder for alle uddannelsesaftaler, der indgås fra den 5. november 2009 til den 31. december 2010.
Årligt indtag 2004 – 2008 i gennemsnit 2009
Difference
Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
70 42 68 99 70 60 103 6 171
35 20 45 60 40 40 55 2 104
35 (50 %) 22 (52 %) 23 (44 %) 39 (39 %) 30 (43 %) 20 (33 %) 48 (47 %) 4 (66 %) 67 (39 %)
Hele landet
689
401
288 (42 %)
Blik og Rør • 2 • 2010
17
Alt for mange lærlinge får ikke den løn de har krav på. Det viser de mange tjek af lærlingenes lønsedler, som Blik- og Rørarbejderforbundets kredse foretager lokalt.
Mellem hver tredje og hver fjerde lærling får ikke den løn de har krav på. Derfor kan det som lærling være ganske fornuftigt, at få tjekket sin lønseddel i fagforeningen.
● Alt for mange arbejdsgivere kan ikke finde ud af at aflønne lærlingene rigtigt. De glemmer ofte, at lærlingenes løn skal ændres to gange om året, nemlig når lønnen hvert år reguleres fra den 1. marts, og igen for hver gang de starter på et nyt læreår. Pensionsindbetalingerne er den også gal med, og den særlige opsparingskonto er nærmest et ukendt begreb for mange arbejdsgivere. - Alene her på Fyn finder vi fejl i mindst hver fjerde lønseddel, og vi henter flere hundrede tusinde kroner hjem til lærlingene hvert eneste år, siger Niels Braaby, der er faglig medarbejder på kredskontoret i Odense.
Landsdækkende tendens Det er dog ikke kun på Fyn, at arbejdsgiverne har problemer med at aflønne lærlingene rigtigt. De mange fejl på lærlingenes lønsedler ses over hele landet. - Det er oftest, når lærlingene skal stige i løn, at problemerne opstår. Mestrene glemmer simpelthen, at lærlingene skal have reguleret deres løn to gange om året, forklarer Thomas Christensen fra kreds Nordjylland. Lærlingenes ret til pension volder også arbejdsgiverne problemer. Reglerne for pension gælder kun for de lærlinge, som ved læretidens start er fyldt 20 år, og mange mestre er derfor af den opfattelse, at lærlingene slet ikke er med i pensionsordningen. - Det er jo nærmest en klassiker, og det er et af de områder, hvor vi finder mange fejl. Det skyldes nødvendigvis ikke ond vilje fra mestrene, men når reglerne ikke gælder for alle lærlinge, så opstår fejlene også oftere, siger Thomas Christensen.
Masser af fejl i lærlingenes lønsedler:
Ikke godt nok Foto: Lars Skaaning
Ukendt opsparingskonto Også den særlige opsparingskonto og fritvalgskonto, som lærlinge er sikret via overenskomsterne med Dansk VVS/Tekniq og DS Håndværk & Industri, er nærmest ukendt for mange arbejdsgivere. Dermed snydes en stor del af landets lærlinge reelt for flere tusinde kroner i løbet af deres læretid. - Af de lønsedler jeg har til gennemsyn i fagforeningen, mangler opsparingskonto eller fritvalgskonto i halvdelen af tilfældene. Det tal var langt højere, da ordningen blev indført, men vi har brugt mange kræfter på at informere om det her ud til lærlingene, siger Rene Larsen fra
18 Blik og Rør • 2 • 2010
kreds Nordsjælland, der i lighed med sine kolleger i Nordjylland og på Fyn, kan genkende tendensen med de mange fejl i lærlingenes lønsedler. - Løn, pension og manglende opsparingskonto har vi rigtig mange tilfælde af. Men der er også problemer med lærlingenes kørsel, når de skal på teknisk skole, og så har jeg endnu ikke set et tilfælde, hvor lærlingen har fået udbetalt kompensation for overskydende feriefridage, fortæller Rene Larsen, som også nævner de velkendte problemer med udbetaling af smudstillæg, overarbejdsbetaling og godtgørelse for brug af egen bil og mobiltelefon til lærlinge.
Hjælp til arbejdsgiverne ● De mange tilfælde af fejl på lærlingenes lønsedler irriterer ikke kun lærlinge og fagforening. Fejlene er også et irritationsmoment for arbejdsgiverne, da de ofte ikke skyldes ond vilje, men mere er et udtryk af for dårlig indsigt i reglerne. For de fynske arbejdsgiverne er der nu hjælp at hente. Fagforening og arbejdsgivere i det lokale uddannelsesudvalg har nemlig lavet en lille folder, som giver et overblik over de regler i lærlingebestemmelserne, som omhandler lærlingenes løn, pension og øvrige tillæg. - Vi har lavet den her folder, så mestrene kan undgå problemer med aflønning af lærlinge. De har taget godt imod den ude på skolen, og de mestre jeg har snakket med, er også villige til at gøre en indsats for at få bedre styr på tingene, siger Niels Braaby fra Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontor i Odense.
Lærlingesiden Snydt for pension i hele sin læretid:
Løntjek sikrer lærling 56.000 kr. Med hjælp fra fagforeningen fik fynsk lærling efterbetalt 56.000 kroner til sin pensionskonto. ● Det skaber ofte forvirring, at ikke alle lærlinge er omfattet af den overenskomstfastsatte pensionsordning. Og er man i tvivl om reglerne, så kan det være en god idé at lade fagforeningen tjekke ens lønsedler. Det kan VVS’er Martin Hviid fra Odense tale med om. Han var lige fyldt 20 år, da han i sommeren 2006 startede i lære hos Skovhavens VVS i Odense, og firmaet skulle derfor oprette og indbetale pension til Martin Hviid. Det gjorde de bare ikke, da firmaet var af den opfattelse, at lærlingene ikke var omfattet af pensionsordningen. - De havde ikke helt styr på reglerne, og som ny lærling var det heller ikke pensionen, man tænkte mest på, siger Martin Hviid, som i løbet af sin læretid blev mere bevidst om, hvordan reglerne var.
Afvist af mester I 2008 fik firmaet ny mester, og stemningen mellem mester og ansatte blev mere anspændt. Derfor satte Martin Hviid sig mere ind i overenskomstens regler, og han undrede sig over de
Foto: Lars Skaaning
manglende pensionsindbetalinger. - Jeg henvendte mig til mester, men han afviste det med den begrundelse, at lærlingene ikke er omfattet af pensionsordningen. Det svar tog jeg for gode varer, forklarer Martin Hviid, som færdiggjorde sin uddannelse i december 2009. Tvivlen nagede dog alligevel Martin Hviid, og da repræsentanter fra den lokale kreds i Blikog Rørarbejderforbundet var på besøg på teknisk skole, fik han bekræftet, at tingene ikke var, som de skulle være. Han fik derfor tjekket alle sine lønsedler på kredskontoret i Odense, og beregningerne viste, at Martin Hviid havde 56.529,13 kroner til gode hos sit lærefirma. Blik- og Rørarbejderforbundet sendte herefter en opkrævning af sted til Skovhavens VVS, som erkendte fejlen og hurtigt indbetalte det skyldige beløb på Martin Hviids pensionskonto. - Jeg er godt tilfreds med den hjælp, jeg har fået. De har støttet mig gennem hele forløbet og hjulpet mig med at få mine penge. Det er rart, at sagen nu er ude af verden, siger Martin Hviid.
Sådan er reglerne ● En stor del af lærlingene i Blik og Rør er omfattet af en pensionsordning. Men bestemmelserne i de forskellige overenskomster betyder, at nogle lærlinge står udenfor. Alle VVS-lærlinge under Dansk VVS/Tekniq og DS Håndværk & Industri er med i pensionsordningen, hvis de er fyldt 20 år, den dag læreforholdet starter. De VVS-lærlinge, der er omfattet af ordningen og som tidligere har været omfattet af en pensionsordning gennem arbejdet som enten ufaglært arbejdsmand eller anden beskæftigelse, har ret til pension fra den første dag læretiden starter. De VVS-lærlinge, der er fyldt 20 år ved læretidens start og som ikke er omfattet af en pensionsordning, indtræder først i pensionsordningen efter seks måneders anciennitet. Hos skorstensfejerne er det kun voksenlærlinge, der er omfattet af en pensionsordning.
Efter et løntjek i fagforeningen fik Martin Hviid indbetalt 56.000 kroner på sin pensionskonto. Blik og Rør • 2 • 2010
19
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost - UMM Id.nr. 42331
Tjeck lærlingeneEsr du klar til årsmøde?
Er du til faglig lærlinge-snak, fællesskab, fodbold samt fest og farver, så tag med på Blik og RørUngdoms årsmøde, som er årets største begivenhed for forbundets lærlingemedlemmer. ● Lærlingenes årsmødet har de seneste mange år tiltrukket hundredvis af lærlinge. Men hvad er det så, der trækker? Det er et hårdtslående mix af vådt og tørt – altså faglig snak, fællesskab, fest og ikke mindst kampen om Blik og RørUngdoms danske mesterskab i indefodbold. På årsmødet inviterer Blik og RørUngdom medlemmerne til bl.a. at: • Høre mere om løn, lærlingebestemmelser og dine rettigheder. • Få nye kammerater og snakke fag med over hundrede andre lærlinge fra hele landet. • Få afgjort DM i indendørs fodbold. • Feste og more sig natten lang, så længe kræfterne rækker.
Sådan kommer du med Årsmødet for alle VVS- og skorstensfejerlærlinge holdes på Svendborg Vandrehjem fra den 19. til 21. marts. Tilmelding foregår til Blik- og Rørarbejderforbundets kredse senest mandag den 22. februar. Du kan finde telefonnummeret til din kreds på side 2 i fagbladet. Læs mere om Blik og RørUngdoms årsmøde på www.blikroer.dk
20 Blik og Rør • 2 • 2010