Kongres beretning 2006 - 2010

Omslag Kongresberetning _Omslag Beretning 06/09/10 21.26 Side 1

Kongresberetning • 37. ordinære kongres 2010 • Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • www.blikroer.dk • forbundet@blikroer.dk

KONGRESBERETNING Blik- og Rørarbejderforbundet

37. ordinære kongres 2010

Velkommen til Blik- og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres:

● Når vi på den 37. ordinære kongres arbejder under dette slogan, er det også for at markere, at vi i Blik- og Rørarbejderforbundet i denne kongresperiode besluttede at vende tilbage til og aktivt bruge et af fagbevægelsens allerfineste værktøjer: Agitationen.

I moderne nutidig form hedder det ganske vist dialog, men det kommer ud på et, for hensigten med det uundværlige arbejde ude i marken er nemlig fortsat medlemshvervning og medlemsfastholdelse.

Efter en årrække hvor antallet af ordinære medlemmer faldt lidt efter lidt, har vi nu ikke blot fået bremset medlemstilbagegangen, men fået den vendt til en medlemsfremgang. Det er noget, der får andre LO-forbund til at spærre øjnene op.

Den 24. august i år kunne forbundet fejre sin 120 års fødselsdag, men både medlemsfremgangen på svendesiden og vores høje organisationsprocent blandt lærlingene viser, at forbundet fortsat har vitalitet og handlekraft, og også modet og viljen til forandringer.

Det vil denne kongres også i høj grad bære præg af. Et af de store emner på kongressen er forslaget om ny intern struktur med fire storkredse. Da den nuværende struktur blev vedtaget for mere end 30 år siden, var det en fremsynet og langtidsholdbar beslutning, der lagde fundamentet til vores høje faglige serviceniveau over for medlemmerne.

Men ikke alene på arbejdspladserne er tempoet og kravene skruet i vejret. Det gælder også fagforeningsarbejdet, hvor computere, internet og mobiltelefoner på en og samme tid har gjort arbejdet lettere, men samtidig har skærpet medlemmernes forventninger til hurtige svar i den stærkt øgede ”elektroniske” kontakt med medlemmerne.

En ny struktur i fire storkredse handler derfor ikke om

geografi, men udelukkende om at sætte forbundets kredse endnu bedre i stand til at kunne løse alle de mangeartede faglige opgaver til medlemmernes fulde tilfredshed.

Men forbundet lever ikke alene på en ø. Uden om os sker der ting og sager organisatorisk. Der snakkes og diskuteres om fusioner både blandt LO-forbund og på arbejdsgiverside. Og for kort tid siden gik tømrerne og snedkerne i 3F. Med forslaget om 4 storkredse har vi skabt fundament for fortsat selvstædighed, men vi må på den anden side ikke vende det blinde øje til den organisatoriske udvikling.

I kongresperioden måtte vi sige farvel forbundets formand, Kurt. H. Jakobsen, der valgte at trække sig, fordi han ikke længere mente, at han havde tilstrækkelig opbakning og styrke til at tegne forbundets fagpolitiske profil.

Det er her på sin plads at takke ham for hans mangeårige indsats i forbundet.

Vi ønsker god læselyst og siger vel mødt på kongressen, som vi håber vil give Blik- og Rørarbejderforbundet et godt grundlag for de næste års arbejde.

På vegne af forbundets daglige ledelse

Forbundsformand Max Meyer

Indhold Velkommen Velkommen til Blik- og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3

Beskæftigelsen Et kig i krystalkuglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 7 Fra buldrende højkonjunktur til dyb krise . . . . . . . . .side 10 De offentlige investeringer i bygge og anlæg . . . . . .side 13 Historisk lavpunkt i det almene boligbyggeri . . . . . .side 14 VVS-beskæftigelsen meget hårdt ramt . . . . . . . . . . . .side 16 VVS’ere fra fuld beskæftigelse til tårnhøj ledighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18 Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere . . . . . .side 21

Den politiske udvikling Den store velfærdsreform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 23 Fra finanskrise til økonomisk krise . . . . . . . . . . . . . . .side 25 VK-regeringens krisehåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 27 VKO udhuler den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . .side 29 Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskud . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 32

Overenskomster VVS-overenskomsten Forhandlinger i op- og nedtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 37 OK 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 38 OK 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 40 Medlemmerne siger ja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 43 Lokalforhandlingerne Skærpet fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 45 Udviklingen i timelønnen 23,81 kr. og reallønsfremgang trods alt . . . . . . . . . . .side 47 Udviklingen i akkordlønnen 30,72 kr. og reallønsfremgang trods alt . . . . . . . . . .side 48 Overenskomsten med DS Håndværk & Industri Kopioverenskomst med selvstændig VVS-paragraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 50 Overenskomsten på industri-området Alle venter på industrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 51 Skorstensfejernes overenskomst Gennembrud for sociale krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 53 Flot stemmeprocent, men færre stemmer . . . . . . . . .side 56 Overenskomsten for de offentlige ansatte blikkenslagere Den bedste i tyve år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 57 Lærlingene i overenskomsterne Løn-hop og massage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 58

4

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension Medlemmerne fik 13.200 gratis behandlinger . . . . .side 61 Pensionen skal have et hak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 63 Lave omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 65 Alle lærlinge med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 65

Den faglige udvikling Hver 5. svend får hjælp i en faglig sag . . . . . . . . . . .side 67 En ny faglig sag hver eneste arbejdsdag . . . . . . . . . .side 68 Opmålinger efter Rørprislisten falder markant . . . . .side 72 Den hemmelige prisliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 74

Ud til medlemmerne Røde blinkende lygter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 77 Projekt Faglig Organisator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 79 Udførlig resultatliste fra det første år . . . . . . . . . . . . .side 82 Medlemsfremgang på begge fronter . . . . . . . . . . . .side 87 Nye små faresignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 88

Energipolitik Grøn energi giver mere arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 91 VVS’ere i varmeplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 94 VVS’ere i Klimaplan 2050 og grøn tænketank . . . . .side 96 VK-regeringen har ikke været lydhør . . . . . . . . . . . . . .side 97 Krav om energirigtig renovering i ny byggelov . . . .side 100 Oppositionen trækker i arbejdstøjet . . . . . . . . . . . . .side 102

Udvikling i byggeriet Udvikling i arbejdets organisering . . . . . . . . . . . . . .side 105 Digitalt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 108 Værdiskabende byggeproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 109

Efteruddannelse 4 ud af 10 svende på efteruddannelse . . . . . . . . . .side 111 Nye landevindinger på efteruddannelsen . . . . . . . .side 115

Fagpolitisk uddannelse Grundkurserne trækker folk af huse . . . . . . . . . . . . .side 117 Jeg bliver en bedre tillidsmand . . . . . . . . . . . . . . . . .side 118

Arbejdsmiljø Antallet arbejdsulykker stiger dramatisk . . . . . . . . .side 121 Partsaftaler trænger sig på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 124 Sikkerhedsrepræsentanten får nyt navn . . . . . . . . .side 127 BAT-kartellet og arbejdsmiljøet Regeringen sylter arbejdsmiljøet i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 128 BAR for bygge og anlæg Løsningerne bliver ikke brugt . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 132

Lærlingene i Blik og Rørungdom Lærlingene strømmer ind i fagforeningen . . . . . . . .side 135 Lærlingene bruger fagforeningen rigtig meget . . .side 137 Undersøgelse forbedrer forholdene for VVS-lærlingene . . . . . . . . . . . . . . . . .side 139 Skorstenfejerlærlinge kritiserer sikkerheden . . . . . .side 141 Lærlingenes årsmøder og andre aktiviteter . . . . . .side 142

Ekstern struktur Rettidig omhu og fundamentale krav . . . . . . . . . . .side 185

Internationale faglige udfordringer Mere styr på udenlandsk arbejdskraft . . . . . . . . . . .side 189 EU-love på det danske arbejdsmarked . . . . . . . . . . .side 191

International solidaritet Solidaritet uden grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 195

VVS-kooperationen Udbytte på mere end 4 mio. kr. . . . . . . . . . . . . . . . .side 199

IT-området Lærlingeuddannelsen Klimahelte løb ind i krisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 147 Blikkenslageren vender tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . .side 149 Flest indgåede lærekontrakter nogensinde . . . . . . .side 150 Det er antallet af nyudlærte, det kommer an på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 152 Sorte lærlinge 5 uger mere på skolebænken . . . . .side 154

Fagpolitisk og administrativt værktøj . . . . . . . . . . .side 203

Forbundets økonomi Det faglige kontingent er på mindre end 500 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 207

Forbundets klageinstans Kun 2 klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 210

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken Spark til de ledige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 157 Dagpengene mister værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 158 Medlemmerne kom i ny a-kasse . . . . . . . . . . . . . . . .side 160 Søg fire job om ugen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 162 Ledige i enstrenget system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 163 Misbrug af ledige i fantasifuld aktivering . . . . . . . .side 165

Information 1000 sider fagblad til alle medlemmer . . . . . . . . . .side 213

Intern struktur På vej mod 4 storkredse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 167 Ny luft til afdelingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 170 Jernkredsen Mere opsøgende og synlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 172 Kredsen af offentlige ansatte Finanskrise udhuler de offentliges OK-resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 174 Skorstensfejerkredsen Mere dialog med mestrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 176 Ventilationskredsen Ingen plads til lærlinge i ventilationsfirmaer . . . . .side 181

5

BeskĂŚftigelsen

6

Et kig i krystalkuglen Blik- og Rørarbejderforbundet har med hjælp fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kigget i krystalkuglen for de kommende par år.

Vi har lagt den mest eksplosive og negative udvikling på arbejdsmarkedet bag os.

Beskæftigelsen falder ikke så meget mere, og arbejdsløsheden stiger ikke i samme omfang som tidligere under krisen.

Der er dog ikke grund til overdrevet jubel, fordi sammenfattende må vi sige, at nok går det igen fremad for dansk økonomi, men der bliver tale om et forkølet opsving, hvor vendingen på arbejdsmarkedet tegner til at blive svag. ● Dansk økonomi oplevede efter den globale nedgang fra 2001-2003 nogle gode år fra 2004-2007, som var præget af pæn vækst og beskæftigelsesfremgang. Specielt var 2006 et godt år med en vækst på over 3,4 pct., og arbejdsløsheden kom under 100.000 personer, hvilket man ikke havde troet muligt bare få år forinden. Arbejdsløsheden faldt yderligere og nåede i juni 2008 et rekordlavt niveau på ca. 45.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 1,6 pct.

Måles fra januar 2004, som var sidst ledigheden toppede, faldt arbejdsløsheden samlet med 120.000 fuldtidspersoner.

I 2007 begyndte væksten dog at aftage, og i 2008 faldt BNP med 0,9 pct. Dertil kom, at der opstod en krise på de finansielle markeder verden over.

De finansielle markeder var ligesom resten af økonomien i 2006 og 2007 præget af stor fremgang, men desværre var der også for stor risikovillighed, og i løbet af 2007 opstod en uro på de finansielle markeder i USA pga. de såkaldte subprimelån, som var boliglån, der blev givet til personer med lav kreditværdighed. Da de amerikanske boligpriser begyndte at falde, kunne bankerne ikke få deres penge hjem igen, og uroen spredte sig hurtigt til det meste af verden.

Den finansielle krise udviklede sig til egentlig økonomisk krise og forværrede den afmatning, som allerede var i gang i Danmark.

Figur 1. Udviklingen i den registrerede arbejdsløshed

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Resultatet blev den værste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. BNP faldt med 4,9 pct. i 2009, og arbejdsløsheden begyndte at stige kraftigt. Siden juni 2008 er arbejdsløsheden steget med ca. 70.000 fuldtidspersoner, og dermed er hele fremgangen siden 2006 næsten sat over styr. Det viser figur 1.

Samtidig er beskæftigelsen faldet meget drastisk. Siden 3. kvartal 2008, hvor beskæftigelsen toppede til 1. kvartal 2010, er beskæftigelsen faldet med 160.000 personer. Det dækker dog over, at beskæftigelsen i den offentlige sektor er steget med godt 20.000 personer. Ser man på den private sektor, er beskæftigelsen således faldet med 180.000 personer fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2010.

Beskæftigelsesfaldet har un-

Figur 2. Beskæftigelsesfald fra toppunkt efter krisens udbrud

Anm.: Toppunktet for beskæftigelsen under de forskellige kriser er: 1.kvartal 1974 for 1.oliekrise, 1.kvartal 1980 for 2.oliekrise og 3.kvartal 2008 for finanskrisen.

Kilde: AE på baggrund af MONAS databank og Nationalregnskabet, Danmarks Statistik.

7

Beskæftigelsen= der finanskrisen været markant større end under tidligere kriser, som f.eks. oliekriserne i 1970’erne. Det viser figur 2.

Beskæftigelsen er imidlertid faldet meget mere, end den registrerede arbejdsløshed er steget.

Det dækker over en markant nedgang i arbejdsstyrken. At arbejdsløsheden i starten af 2010 har stabiliseret sig, kan således også dække over at afgangen fra arbejdsmarkedet fortsætter.

Det er derfor ikke nødvendigvis et tegn på at nedturen på arbejdsmarkedet er stoppet.

Krisens årsager Krisen er ikke kun bestemt af udenlandske forhold og en underdrejet eksport. Det viser tabel 1, som viser vækstbidragene til BNP fra privat og offentligt forbrug, bruttoinvesteringerne og eksporten. Som det fremgår, kan kun ca. halvdelen af krisen tilskrives den faldende eksport i 2009. Resten skyldes, at den indenlandske efterspørgsel lå kraftigt underdrejet i 2009. Specielt bidrager investeringerne med ca.

2,2 pct. af det samlede fald i BNP på 4,9 pct., mens det private forbrug bidrager med 1 pct.

At bruttoinvesteringerne og det private forbrug bidrager så meget til faldet i BNP i 2009, skal ikke mindst ses i lyset af, at specielt boligmarkedet herhjemme var meget oppustet forud for krisen. Boligpriserne begyndte at falde lidt i 2007, og i 2008 faldt boligpriserne med knap 14 pct. for året som helhed. De faldende boligpriser sammen med den voksende arbejdsløshed fik forbrugerne til at holde igen med privatforbruget, og i stedet begyndte forbrugerne at spare op.

Boliginvesteringerne begyndte også at falde kraftigt, fordi boligpriserne faldt voldsomt i forhold til prisen for at bygge nyt.

Krisen er således ikke kun kommet til os udefra. Det oppustede boligmarked bærer også en meget stor del af skylden for krisen herhjemme.

Fortsat nedgang på arbejdsmarkedet trods vækst Som det fremgår af både figur 1 og 2, er den mest eksplosive udvikling på arbejdsmarkedet lagt bag os. Beskæftigelsen falder ikke så meget mere, og arbejdsløsheden stiger ikke i samme omfang som tidligere under krisen.

Væksten er dog fortsat under sit normale niveau, hvorfor det er tvivlsomt, om en vending på arbejdsmarkedet er i gang.

Normalt skal væksten op på 1½2 pct. om året, for at beskæftigelsen ikke falder, og arbejdsløsheden ikke stiger. Med de seneste tal for dansk økonomi vil en vækst på ½ pct. i kvartalet resten af 2010 kun give en vækst på 1¼ pct. for 2010, hvilket altså under normale om stændigheder vil være for lidt til at trække beskæftigelsen med op.

Den seneste prognose fra Det Økonomiske Råd (se boks 1)

Tabel 1. Forklaring af BNP-væksten Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport BNP-vækst

2006

2007

2008

2009

0,5 0,5 0,7 1,7 3,4

0,7 0,2 0,5 0,3 1,7

-0,3 0,2 -0,7 -0,1 -0,9

-1,0 0,6 -2,2 -2,3 -4,9

Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2010, tabel 4.1.

8

tegner også et billede af, at dansk økonomi er i bedring, men at opsvinget bliver trægt. Væksten i USA og Asien trækker væksten op i Danmark de kommende år, men alligevel forventer Det Økonomiske Råd kun et moderat opsving i Danmark.

Den primære årsag er, at mange lande i EU - herunder Danmark fører en stram finanspolitik de kommende år, for at få styr på de store offentlige underskud.

Samtidig er renten faldet til et meget lavt niveau. Selvom Vismændene ikke forventer markante rentestigninger i den nærmeste fremtid, vil en normalisering af pengepolitikken indebære, at renten på et tidspunkt vil stige igen, hvilket kan få betydning for boligmarkedet. Både virksomheder og husholdninger har lidt store formuetab, hvorfor der er et stort behov for at spare op. Det hæmmer, sammen med den generelle usikkerhed om fremtiden, det private forbrug.

Skattelettelserne fra Forårspakke 2.0 og de lave renter vil dog hæve privatforbruget i 2010, men udsigten til højere renter i 2011 og den gradvise finansiering af skattelettelserne vil efter 2010 lægge en dæmper på forbruget.

Samtidig vil aktiviteten i økonomien blive dæmpet betydeligt, hvis regeringen som planlagt vælger at aftrappe de offentlige investeringer fra 2011 og indfører nulvækst i det offentlige forbrug. Regeringens meget markante opstramning af finanspolitikken vil betyde, at opsvinget i bedste fald bliver meget trægt, og vendingen på arbejdsmarkedet kommer senere, end det ellers ville have været tilfældet.

Beskæftigelsen=====

Boks 1. Hovedtal fra Det Økonomiske Råds forårsprognose, juni 2010 Tabel B1 viser nøgletallene fra Det Økonomiske Råds (Vismændenes) seneste prognose, juni 2010.

Væksten i 2010 bliver på 1,7 pct., men kun 1,1 pct. i 2011. Nedgangen i væksten skyldes dels den gradvise finansiering af skattelettelserne samt udsigten til højere renter, hvilket trækker det private forbrug ned. Samtidig indfører regeringen nulvækst i det offentlige forbrug og sænker de offentlige investeringer fra 2011. Det lægger en betydelig dæmper på aktiviteten.

Tabel B1. Nøgletal fra DØR’s prognose, juni 2010 BNP-vækst (pct.)

Offentlig saldo (mia. kr.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Ledighed (1.000 pers.) Ændring i privat beskæftigelse (1.000 pers.)

Forbrugerpriser (pct.)

2009

2010*

2011*

2012*

-4,9 -47 66 98 -115 1,3

1,7 -88 59 124 -71 2,3

1,1 -69 55 148 -19 2,0

1,7 -51 48 143 10 1,9

* prognose. Kilde: DØRS, juni 2010 Den moderate vækst betyder, at vendingen på arbejdsmarkedet trækker ud og bliver svag. Ledigheden forventes at toppe på ca. 150.000 i 2011 og falder kun med 5.000 fuldtidspersoner fra 2011 til 2012.

Der venter også store beskæftigelsestab endnu både i 2010 og 2011. Fra 2011 og 2012 stiger beskæftigelsen kun med ca. 10.000 personer, hvilket også understreger, at vendingen på arbejdsmarkedet bliver svag.

Inflationen (stigningen i forbrugerpriserne) forventes at ligge stabilt omkring 2 pct. de kommende år.

Som tabellen også viser, er der udsigt til store underskud på de offentlige finanser. Underskuddet i 2012 opfylder dog EU's krav om, at underskuddet maksimalt må udgøre 3 pct. af BNP. Kilde: DØRS, juni 2010 Vendingen på arbejdsmarkedet indtræffer ifølge Vismændene i løbet af 2011. Vendingen på arbejdsmarkedet bliver dog svag.

Den private beskæftigelse ventes kun at stige med ca. 10.000 personer i 2012. Samlet sættes næsten hele beskæftigelsesfremgangen siden 2004 over styr. De andre elementer i VKO’s samlede spareplan - bl.a. fastfrysningen af skattegrænserne og besparelserne på børnechecken, uddannelse og forskning - er ikke indregnet i prognoserne endnu. Regnes de med, tegner opsvinget endnu svagere.

Arbejdsløsheden stiger, ligesom i 2009, ikke lige så meget,

som beskæftigelsen falder. Det betyder, at arbejdsstyrken falder kraftigt. I 2009 faldt arbejdsstyrken med 54.000 personer, og i 2010 venter Vismændene et fald på yderligere 38.000 personer.

Den offentlige saldo er negativ gennem hele prognoseforløbet. Dog mener Vismændene, ligesom AE, at konvergenskriteriet om et maksimalt offentligt underskud på 3 pct. af BNP igen er opfyldt i 2012.

Sammenfattende må vi altså sige, at nok går det igen fremad for dansk økonomi, men der bliver tale om et forkølet opsving, hvor vendingen på arbejdsmarkedet tegner til at blive svag.

9

Beskæftigelsen=

Fra buldrende højkonjunktur til dyb krise Krisen har generelt ramt bredt, men den har været mest voldsom i bygge- og anlægssektoren. I 2011 vil vi kunne mærke en svag fremgang, men først i 2012 forventes opsvinget for alvor at tage fart i bygge og anlæg. ● Bygge- og anlægssektorens buldrende højkonjunktur toppede i 2006, hvor både boligbyggeriet, erhvervsbyggeriet og anlægsbyggeriet stormede derudaf med vækstrater i omegnen af eller over 10 pct. Fremgangen fortsatte i 2007 om end med mindre styrke. Det ses af tabel 1. Resultatet var mangel på arbejdskraft og deraf følgende flaskehalsproblemer. I sommeren 2006 meldte hele 40 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne om mangel på arbejdskraft.

Baggrunden for den positive udvikling skal især søges i de stigende boligpriser. Fra 2001 til 2005 steg boligpriserne i gennemsnit med 8 pct. om året eller i alt næsten 37 pct. Fra 2005 til 2006 alene steg de med hele 21,6 pct. Højere boligpriser gør boliginvesteringer mere rentable og øger derfor mængden af dem.

Samtidig var renterne for både husholdningerne og virksomhederne faldende over perioden.

Renten på en 30-årig realkreditobligation var i 1995 oppe 9,4 pct., i 2000 var den nede på 7,4 pct., og renten bundede i 4,5 pct. i 2005 og har siden holdt sig under 6 pct. Hertil kom skattelettelser som øgede husholdningernes rådighedsbeløb, skattestoppets fastfrysning af ejen-

domsværdiskatten i kr. og øre på 2001-niveau samt indførslen af nye lånetyper med afdragsfrihed og variabel rente. Endelig var den generelle konjunktur-fremgang også en afgørende drivkraft i bygge- og anlægssektorens fremgang.

Da boligpriserne begyndte at falde, og konjunkturerne vendte i 2008, gik det meget hårdt ud over bygge- og anlægssektoren.

Hele økonomien har siden slutningen af 2008 oplevet en konjunkturnedgang, men bygge- og anlægssektoren har desuden været ramt af, at aktivitetsniveauet inden krisen på grund af boligprisboblen var højere, end der i virkeligheden var grundlag for i økonomien. Det gælder dog udelukkende boligområdet, jf. figur 1a og 1b.

Krisen har derfor været mest voldsom i bygge- og anlægssektoren. I 2008 var det i første omgang især boliginvesteringerne som trak ned, mens det erhvervsmæssige byggeri (andet byggeri) begyndte at falde kraftigt i 2009.

Samlet faldt produktionen i bygge- og anlægssektoren, der er summen af boliginvesteringer (nybyggeri, reparation og vedligeholdelse) samt erhvervsbyggeri og offentlige investeringer, med 5,3 pct. i 2008 og hele 12,2 pct. i 2009. Det betyder, at

mere end hele den fremgang, der var inden for bygge- og anlægsområdet i årene fra 2002 til 2007, blev tabt igen i 2008 og 2009. På kun to år er produktionen slået mere end 10 år tilbage.

Tabel 1. Udviklingen i hullets størrelse 2002-2005*

Boliginvesteringer Andet byggeri samt anlæg Egen produktion (Værditilvækst) Produktivitet (per beskæftiget) Boligpris, enfamiliehus

10,5 -4,9 1,4 0,4 8,1

2006 2007 2008 Realvækst i pct. - kædede mængder

2009

9,6 13,8 6,0 -1,0 21,6

-16,8 -10,9 -12,2 -2,0 -13,8

3,4 1,8 1,8 -2,6 4,9

-14,2 3,1 -5,3 -5,0 -3,6

* Gennemsnit for hele perioden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik (herunder ADAM).

10

Beskæftigelsen=====

Figur 1A. Boligbyggeriet i pct. af BNP

Figur 1B. Øvrigt byggeri og anlæg i pct.

Anm.: Den vandrette streg angiver gennemsnittet.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Anm.: Den vandrette streg angiver gennemsnittet.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Tabel 2. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren - AE prognose 2010 2011 2012 Realvækst i pct. - kædede mængder Boliginvesteringer Andet byggeri samt anlæg Egen produktion (Værditilvækst) Produktivitet (per beskæftiget) Boligpris, enfamiliehus

-10,0 -2,5 -6,0 -0,7 -0,5

1,0 0,0 1,6 3,5 0,5

3,5 2,0 2,0 1,4 4,0

Kilde: AEs martsprognose 2010 grundforløbet.

Stadig dystre udsigter I AEs konjunkturprognose (marts 2010) forventes det, at den samlede produktion fortsat vil falde i 2010, mens der vil være svag fremgang de kommende år.

Først fra 2012 forventes opsvinget for alvor at tage fart og situationen blive normaliseret. Det viser tabel 2.

Selvom de offentlige investeringer forventes at vokse betydeligt i 2010, er det ikke nok til at forhindre fald i de øvrige bygge og anlægsinvesteringer. Der er stadig massiv overkapacitet i danske virksomheder, og derfor ikke behov for at øge investeringerne i nye bygninger. Samtidig forventes et fortsat stort fald i boliginvesteringerne i lyset af det underdrejede boligmarked samt et fortsat fald i det påbegyndte nybyggeri. I 2011 forventes boliginvesteringerne at vokse igen, mens de øvrige bygge og anlægsinvesteringer kun bremser op.

Først i 2012 forventes en me-

re bred aktivitetsfremgang, hvor fremgang på arbejdsmarkedet og stabiliseringen af konjunkturerne forventes at føre til en stigning i boligpriserne og et deraf følgende løft i boligbyggeriet.

Desuden forventes erhvervslivets investeringer at stige igen i lyset af den gradvist stærkere vækst.

Modsat forventes de offentlige investeringer at falde kraftigt i 2011 og 2012 som en følge af det ekstra løft, der har været i forbindelse med bekæmpelsen af den økonomiske krise. Det trækker ned i andet byggeri samt anlæg.

Alt peger på en fortsat underdrejet bygge- og anlægssektor i 2010. Den hårde vinter gjorde tilmed udgangspunktet endnu dårligere. Med slunkne kommunekasser og med udsigt til spareplan de næste år kan man desuden frygte, at kommunerne holder igen med anlægsinvesteringerne.

De nyeste tal for påbegyndelser af boliger og andet byggeri viser, at niveauet i starten af

11

Beskæftigelsen=

2010 er det laveste så lang tid, der foreligger sammenhængende statistik. Det viser figur 2. Situationen afspejles også af, at mere end 60 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægssektoren i 1. halvdel af 2010 melder om en ordrebeholdning, som er ”mindre end normal”. Den negative ordresituation har ligget på dette historisk meget lave niveau siden begyndelsen af 2009. Der har ikke været tegn på bedring.

Der er heller intet som tyder på en kraftig bedring af boligmarkedet, selvom der på det seneste har været en række små prisstigninger. Antallet af handler lå i starten af 2010 stadig på under halvdelen af niveauet fra 2005. Udbuddet af boliger er stadig højt og liggetiderne for parcel- og rækkehuse har stabiliseret sig på omkring 250 dage, mens liggetiderne for ejerlejligheder har svinget omkring 230 dage det sidste års tid. I 2005 var de gennemsnitlige liggetider kun 100 dage. Endelige peger et fortsat stigende antal tvangs-

12

Figur 2. Påbegyndte bolig- og erhvervskvadratmeter

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. auktioner og store prisnedslag på, at boligprisudviklingen fortsat vil være svag de kommende år.

Først når arbejdsmarkedet for alvor vender, forventes efterspørgslen efter boliger at tage til med stigende boligpriser til følge. De boligprisstigninger, vi så frem mod 2006, var kunstigt

høje, og en nedadgående tilpasning har derfor været nødvendig. Boligpriserne er historisk set stadig steget mere end byggeomkostningerne. Fra 2001 til 4. kvartal 2009 steg boligpriserne således 21 pct. mere end byggeomkostninger. Store fremtidige boligprisstigninger synes derfor udelukket.

Beskæftigelsen=====

De offentlige investeringer i bygge og anlæg Med hævet anlægsloft og lånepuljer kan det potentielle investeringsniveau i kommunerne i 2010 komme op på 21 mia. kr. Men spørgsmålet er om smalhals i hele den offentlige sektor og nulvækst i kommunerne alligevel bremser lysten til investeringer.

I VK-regeringens prognose og i den såkaldte genopretningsplan er det forudsat, at de offentlige investeringer vil falde ret markant i 2011. Samtidig forudsættes yderligere fald i de efterfølgende år. Det betyder umiddelbart, at de offentlige investeringer vil trække aktivitet ud af bygge- og anlægssektoren igen fra og med 2011. ● De offentlige investeringer har historisk fordelt sig med 2⁄3 til offentlige bygninger og anlæg og 1⁄3 til maskiner, transportmidler, inventar, software mv. Det betyder, at langt størstedelen af de offentlige investeringer normalt retter sig mod bygge- og anlægssektoren.

Som det fremgår af figur 1, lå de offentlige investeringer i kroner og øre stort set uændret fra 2006 til 2008 med et niveau omkring eller lidt under 32 mia. kr. At der ikke var fremgang i de offentlige investeringer skal bl.a. ses i lyset af den pressede bygge- og anlægssektor, hvorfor der af konjunkturhensyn blev holdt igen.

De kommunale investeringer udgør cirka halvdelen af de samlede offentlige investeringer.

Kommuneforhandlingerne i foråret 2008 vedrørende kommunernes budgetter for 2010 foregik under indtrykket af, at der var pres på bygge- og anlægssektoren. Der blev derfor lagt et loft over de kommunale investeringer på 15 mia. kr. i 2009.

Højere til loftet Men i lyset af den økonomiske krise blev loftet i foråret 2009 dog forhøjet med 2 mia. kr. til godt 17 mia. kr. Samtidig fremrykkede man en række offentlige investeringer, bl.a. i trafik, således at der samlet blev ventet en stigning i de offentlige investeringer fra 2008 til 2009 på godt 4½ mia.kr. De offentlige investeringer blev således udråbt som et af de store elementer i regeringens krisehåndtering, særligt i forhold til situationen i byggeog anlægssektoren.

Figur 1. De offentlige investeringer

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Status i starten af 2010 er imidlertid, at de offentlige investeringer ikke voksede med 4½ mia. kr., men kun med godt 2 mia. kr., dvs. en manko på 2½ mia. kr. En af de store årsager til den svagere udvikling findes i kommunerne, hvor man kun investerede 16 mia. kr., altså 1 mia. kr. under det budgetterede.

Samtidig tyder de foreløbige opgørelser på, at den offentlige investeringsvækst i 2009 udelukkende var trukket af maskiner, transportmidler, inventar, software mv., mens der var et fald i de offentlige investeringer rettet mod bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren fik altså ikke en krone mere fra de offentlige investeringer i 2009 sammenlignet med 2008.

For 2010 var der forventet et

yderligere markant løft i de offentlige investeringer på 7½ mia. kr., jf. figur 1. Stigningen forudsætter blandt andet et løft i kommunernes investeringsniveau til 20 mia. kr., men også yderligere fremrykkede investeringer i bl.a. ældre-området, i folkeskoler, daginstitutioner, sygehuse, veje, kollektiv transport og forskning i forbindelse med finansloven for 2010. Finansloven for 2010 blev således solgt som en vækstpakke med offentlige investeringer på ekstra 5 mia. kr.

I det lå der dog, at det var penge, der skulle bruges over 4 år, og at kun halvdelen lå i 2010.

Smalhals og forventet fald På baggrund af de foreløbige

13

Beskæftigelsen= budgettal fra kommunerne lå anlægsniveauet kun på 17 mia. kr. for 2010. Derfor blev der i forbindelse med finansloven for 2010 afsat to låne-puljer på i alt tre mia. kr. for at understøtte, at kommunerne realiserer det aftalte anlægsniveau. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har hævet det afsatte puljebeløb, således at 89 kommuner har fået tilsagn om låneadgang for samlet 4,3 mia. kr.

Men en ting er, at kommunerne har søgt om lån for 4,3 mia. kr., så det potentielle investeringsniveau i kommunerne i 2010 kan komme op på 21 mia. kr. mod planlagt 20 mia. kr. Noget andet er, om kommunerne så i sidste ende vælger at bruge pengene. Med udsigt til økonomisk smalhals i hele den offentli-

ge sektor og nulvækst i kommunerne, vil mange kommuner givetvis holde igen med anlægsinvesteringerne, herunder også med lysten til at låne penge af staten, der jo både skal forrentes og afdrages. Det er derfor langt fra givet, at der kommer så meget gang i de offentlige investeringer, som regeringen ellers har stillet i udsigt i 2010.

I regeringens prognose og i den såkaldte genopretningsplan er det forudsat, at de offentlige investeringer vil falde ret markant i 2011. Samtidig forudsættes yderligere fald i de efterfølgende år. Det betyder umiddelbart, at de offentlige investeringer vil trække aktivitet ud af bygge- og anlægssektoren igen fra og med 2011.

Historisk lavpunkt i det almene boligbyggeri Det støttede byggeri, der primært består af byggeri af almene boliger, nåede i 2009 et historisk lavpunkt. VK-regeringen har nu drænet Landsbyggefonden for mere end 9 mia.kr. Det betyder, at i stedet for at statens udgifter til alment nybyggeri finansieres solidarisk af os alle sammen, så er det beboerne i den almene sektor, der typisk tilhører de økonomisk og socialt svageste grupper, som skal stå for finansieringen. ● Det støttede byggeri, der primært består af byggeri af almene boliger, nåede i 2009 et historisk lavpunkt. Ifølge de nyeste opgørelser blev der påbegyndt knap 3.000 almene boliger i 2009. Det er under en fjerdel af det, der blev påbegyndt i rekordåret 2002. Det viser figur 1.

Faldet i det almene boligbyggeri dækker over store fald inden for både almene familieboliger og almene ungdomsboliger, men også færre almene ældreog plejeboliger. For de førstnævnte lå niveauet i 2009 på kun godt 10 pct. af det, der blev påbegyndt i 2002.

Faldet i det almene boligbyggeri forklares af flere forhold.

For det første blev den såkaldte grundkapital sat op fra 7 pct. til 14 pct. af anskaffelses-

14

Figur 1. Påbegyndt støttet byggeri

Kilde: AE pba. Socialministeriet (opgørelse per juni 2010) og Økonomisk Redegørelse, maj 2010.

Beskæftigelsen===== summen pr. 1. januar 2007. Det betyder, at kommunerne skulle finansiere dobbelt så meget af det almene nybyggeri som tidligere. For ældreboliger var grundkapitalindskuddet dog 7 pct. i 2008 og 2009.

For det andet havde kommunerne ikke længere låneadgang til grundkapitalindskuddet, således at kommunerne selv skulle ud og skaffe pengene.

For det tredje er byggeomkostningerne steget hurtigere end det såkaldte rammebeløb.

Det er en grænse, som regeringen har sat for, hvor meget det må koste de almene boligselskaber at bygge én kvadratmeter bolig. Stigende grundpriser og stigende materialepriser i forbindelse med boomet på boligmarkedet betød, at det især i hovedstadsområdet og i omkring de store byer blev stort set umuligt at bygge noget inden for rammebeløbet.

Endelig kan de lavere renter i perioden kombineret med nye låneformer have gjort det mere attraktivt at eje sin egen bolig.

ikke har fået adgang til at optage lån til finansiering af grundkapitalindskuddet

De svageste grupper betaler Tidligere blev statens tilskud til alment nybyggeri finansieret over finansloven. De økonomiske tilskud til den almene sektor begrundes blandt andet med, at den almene sektor er med til at sikre rimelige og ordentlige boligforhold for en række af velfærdssamfundets svageste grupper.

Imidlertid har VK-regeringen siden 2002 ladet Landsbyggefonden finansiere en del af de statslige udgifter til ydelsesstøtte. I 2002-2004 var der ikke fastsat en nærmere bestemt andel, men andelen afhang især af det almene byggeris omfang.

Andelen udgjorde 71 pct. i 2002, 55 pct. i 2003 og 53 pct.

i 2004. I 2005 og 2006 var andelen fastsat til 50 pct. – dog med 100 pct. refusion af den del af de statslige udgifter til ydelsesstøtte, der oversteg 1,3 mia. kr. For 2007-2010 er bidraget fastsat til 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte.

Status for 2010 er således, at Landsbyggefonden er drænet for mere end 9 mia.kr. Det betyder, at i stedet for at statens udgifter til alment nybyggeri finansieres solidarisk af os alle sammen, så er det beboerne i den almene sektor, der typisk tilhører de økonomisk og socialt svageste grupper, som skal stå for finansieringen. Landsbyggefondens midler kommer nemlig fra de penge, som lejerne i den almene sektor via deres huslejer sparer op i Landsbyggefonden til at renovere deres nedslidte boliger, forebygge nye ghetto-dannelser mv.

Fordobling med spørgsmålstegn Regeringen forventer, at det påbegyndte støttede byggeri næsten fordobles fra 2009 til 2010 og 2011 til et niveau omkring 5.500 boliger.

Denne stigning skal blandt ses i lyset af boligaftalen fra 2009. Her blev det blev aftalt at nedsætte grundkapitalindskuddet fra 14 pct. til 7 pct. for alment nybyggeri, som kommunerne meddeler tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010. Samtidig blev maksimumsbeløbet hævet for hovedstadsregionen og en række større danske provinsbyer, ligesom maksimumsbeløbet fremover reguleres med løn- og prisudviklingen.

Dansk Byggeri er dog skeptiske over for regeringens prognose for påbegyndelsen af det almene byggeri. Der er frem til og med 1. halvår 2010 ikke givet så mange tilsagn til påbegyndelser, at det kan retfærdiggøre vurderingen for 2010. Samtidig har mange kommuner en så anspændt økonomi på grund af lavkonjunkturen, at det bliver svært at finde penge til grundkapitalen, herunder fordi kommunerne

15

Beskæftigelsen=

Kæmpe renoveringsefterslæb Samtidig udestår et kæmpe renoveringsefterslæb i den almene sektor. Landsbyggefonden vurderer at der ved udgangen af 2009 ligger ansøgninger med støtteberettigede anlægsarbejder for ca. 16 mia. kr. I årene 2010 til 2012 er der dog kun knap 8 mia. kr. til rådighed efter almenboligloven, dvs. at der udestår et efterslæb de kommende år på mindst 8 mia. kr.

Vurderet ud fra de tilgænge-

lige oplysninger fra Socialministeriet herunder de statslige udgifter til byfornyelse under Socialministeriets paragraf, har der ikke været nogen opgang i omfanget af byfornyelse, men nærmere status quo. F.eks. har de statslige udgifter på finansloven siden 2006 ligget og svinget mellem 200 og 265 mio. kr. om året, men med et fald i 2009. Finansloven for 2010 ændrer ikke på dette billede. Der er altså ikke på denne front udsigt til stigende aktivitet for bygge- og anlægssektoren.

VVS-beskæftigelsen meget hårdt ramt I begyndelsen af 2010 havde mere end hver femte beskæftigede i VVS-branchen mistet sit job i forhold til højdepunktet. ● Byggebeskæftigelsen er faldet mere med end 40.000 personer siden begyndelsen af 2008 ifølge oplysningerne fra nationalregnskabet. Det svarer til, at mere end hver femte bygge- og anlægsbeskæftiget har

mistet jobbet de seneste to år.

VVS-beskæftigelsen har været tilsvarende hårdt ramt. I begyndelsen af 2010 havde mere end hver femte VVS-beskæftigede mistet sit job i forhold til højdepunktet. Det fremgår af figur 1.

Figur 1. Bygge- og VVS-beskæftigelsen (forskellige akser)

Anm.: NR er beskæftigelsesopgørelsen fra nationalregnskabet, mens VVS-beskæftigelsen er baseret på den stikprøvebaserede opgørelse af beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsområdet. Der findes i øjeblikket ikke andre kilder til opgørelsen af VVSbeskæftigelsen end den stikprøvebaserede opgørelse.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

16

Som det også ses på figuren er beskæftigelsen i VVS-branchen langt større end Blik- og Rørarbejderforbundets medlemstal, og det hænger selvfølgelig sammen med, at der også beskæftiges medlemmer fra Metal og 3F i branchen, ligesom også beregnere, mellemledere, HK-personale m.v. selvfølgelig indgår i statistikken.

Når vi ud fra statistikken kommer frem til, at mere end hver femte VVS-beskæftigede har mistet sit arbejde siden højdepunktet, er det derfor et tal for hele branchen, og vi kan ikke sige, hvorvidt svendene relativt er berørt mere eller mindre end de øvrige medarbejdere.

Arbejdsløsheden i de a-kasser, der traditionelt er knyttet op på bygge- og anlægssektoren, toppede i de første måneder af 2010 med en samlet ledighed op mod de 20 procent. Det skal sammenlignes med, at byggeledigheden var helt nede på omkring de 1,5 pct. i efteråret 2007. Læs mere om ledigheden i VVS-faget i et næste afsnit.

At konjunktursituationen fortsat er dårlig inden for byggeog anlæg, ser man også i lønudviklingen i figur 6. Fra årlige

Beskæftigelsen===== lønstigninger på omkring 5 pct. i slutningen af 2007 og starten af 2008, lå lønstigningerne i starten af 2010 nede omkring 1 pct. Læs mere om blik- og rørarbejdernes lønudvikling i hovedafsnittet om overenskomster.

I år og næste år forventes der samlet set fortsat fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Først i 2012 ventes beskæftigelsen at stige igen.

Det sker i lyset af den gradvist bedre vækstsituation. Som det fremgår af tabellerne ovenfor, har vi de senere år haft en negativ produktivitetsudvikling inden for bygge- og anlægssektoren svarende til, at den enkelte medarbejder i dag producerer mindre end for nogle år siden. Selvom man skal tolke produktivitetsopgørelsen forsigtigt, forventes der at ligge et vist produktivi-

tetsefterslæb, der skal indhentes de kommende år, før der kommer ordentlig gang i beskæfti-

gelsen igen. Det er også med til at lægge en dæmper på beskæftigelsen de kommende år.

Figur 2. Årlige lønstigninger i bygge- og anlægssektoren

Kilde: AE pba. DA.

Tabel 4. Bygge- og anlægsarbejdsmarkedet

Byggebeskæftigelsen i alt

2005 Niveau

2006

2007

172

12

8

2008 2009 2010* Ændring 1.000 personer -1

-20

-9

2011*

2012*

-3

1

* Prognose. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

17

Beskæftigelsen=

VVS’ere fra fuld beskæftigelse til tårnhøj ledighed Blik- og rørarbejderne er ramt hårdt af krisen, men ikke så hårdt og ikke så tidligt som andre bygningsarbejdere. I foråret var over tusinde af vore medlemmer i VVS-faget sendt i ledighed, og det var 15 gange så mange, som da det så bedre ud under højkonjunkturen. Allerværst er krisen dog gået ud over de yngste svende, hvor mere end hver fjerde var ledig i april i år. ● Blik- og rørarbejderne har i denne kongresperiode levet en omtumlet tilværelse fra fuld beskæftigelse til tårnhøj ledighed.

Vores medlemmer fik sammen med rørlæggere og elektrikerne hurtigere en lav ledighed på grund af den hede højkonjunktur end arbejderne fra de øvrige byggefag, og på samme måde ramte krisen og den store stigning i ledigheden også de tre faggrupper i de installationstekniske fag senere end de andre faggrupper i byggeriet.

Det fremgår blandt andet af skema 1, hvor vi sammenligner ledigheden i VVS-faget år for år med ledigheden for hele byggeriet.

Skema 1 Ledigheden i byggeriet og i VVS 2006 2007 2008 2009

Byggeriet

Blik og Rør

4,1% 2,8% 3,2% 10,3%

2,1% 1,2% 1,6% 6,9%

Skema 2 Ledigheden i byggeriets faggrupper 2006-2010, uge 11 2006 Blik og rør Elektrikere 3F anlæg TIB Murere Malere Metal rørlæggere

2007

2008

2009

2010

3,7% 1,6% 1,9% 0,7% 17,8% 10,5% 3,5% 2,1% 14,8% 8,4% 5,2% 3,8% 3,7% 1,6%

1,7% 0,4% 8,2% 2,5% 8,9% 3,4% 1,7%

7,7% 1,9% 19,7% 12,9% 27,1% 13,7% 7,1%

14,7% 6,5% 23,1% 16,1% 37,4% 21,3% 14,7%

Skema 3 Fuld beskæftigelse Sådan faldt ledigheden i forbundets kredse i jubelåret 2007.

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydøstjylland* Kreds Sydjylland* Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København Forbundet i alt, hele landet

1,8% 0,2% 0,7% 0,4% 0,7% 1,2% 0,6% 1,0% 3,0% 1,8% 1,2%

* De to kredse blev i 2006 slået sammen til en, men her holder vi dem statistisk adskilt.

18

Men det fremgår også af skema 2, når vi tager ledigheden for de forskellige faggrupper i uge 11 år for år. Uge 11 er ikke tilfældigt valg. Det er sædvanligvis en af de værste ledigheds uger på året, og det er med til at fremhæve forskellene mellem fagene.

Aldrig har blik- og rørarbejderne oplevet et år som 2007.

Ledigheden var i bund med kun 1,2 procents ledighed i snit over hele året. I fagbladet skrev vi: Så bliver det ikke bedre. Og desværre fik vi ret. I skema 3 kan du se, hvordan den rekord-lave ledighed var i de forskellige kredse.

Men fra de sidste måneder i 2008 begyndte blik- og rørarbejderne også så små at mærke krisen, da ledigheden pludselig så småt begynder at stige, og fra sommeren 2009 og ni måneder frem gik ledigheden uafbrudt kun én vej: OP. I uge 11 2010 toppede ledigheden for blik- og rørarbejderne.

Den var nu på 14,7 %, og det

Beskæftigelsen===== Hvorfor arbejdsgiverne reaktion blev så kraftig er i hvert fald ikke umiddelbart til at forklare, men måske var det chokket over en nedgang efter uafbrudt stigning i omsætningen siden 2002.

Nedgangen i omsætningen var dog ikke større, end at omsætningen i 2009 faktisk var den fjerde højeste i VVS-branchen nogensinde.

Reaktionen hos blik- og rørarbejderne på den stigende ledighed betyder lønforhandlinger i lommeuldens tegn, og reaktionen skal nok ses i forhold til, at man ikke havde set ret mange fyresedler i branchen i de foregående år. Og da ledigheden gik i vejret skete det da også pludseligt. På landsplan blev den seksdoblet fra det ene år til det andet, og stigningen i kredsene kan ses i små bokse, hvor ledigheden i 2008 sammenlignes med ledigheden i 2009.

VVS’ernes og blikkenslagernes ledighed 12,9%

0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7%

8% 9% 10% 12% 13%

13% 12% 10%

betød, at over tusinde blik- og rørarbejdere var sendt ud i ledighed. Helt nøjagtigt var tallet 1.034.

Dermed var der på det tidspunkt 15 gange flere ledige blikog rørarbejdere, end da ledigheden var i bund i uge 32 i 2007, hvor der kun var 61 ledige. Ledighedsprocenten for Blik og Rør for hele landet var på det tidspunkt 0,9 %.

Som det fremgår af skema 3 er det imidlertid først rigtig i 2009, at den fulde beskæftigelse i VVS-faget bliver til ledighed, der virkelig kan mærkes. Og selv om ledigheden ligger på højde med ledigheden bare fem-seks år tilbage, så reagerer både blikog rørarbejderne og arbejdsgiverne prompte på den nye situation. Arbejdsgiverne med aggressive krav om nulløsninger eller direkte løntilbagegang, og medarbejderne defensivt uden lyst til konfrontationer mod arbejdsgivernes voldsomme krav.

9% 8%

7,5% 6,9%

6,7%

7% 6% 5%

4,3%

4% 3%

2,1% 1,6%

2%

1,2% 1% 0%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009 1. halvår 2010

19

Beskæftigelsen= Den kraftige reaktion hos medlemmerne kan sikkert også forklares ved, at mange af de unge i faget aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed. For som altid når ledigheden stiger, er det de unge, der først og fremmest må holde for.

I uge 15 i år havde de 20-24 årige en ledighed på hele 27,9 %. Og de 25-29 årige svende havde en ledighed på 17,2 %.

Det er selvfølgelig værst for de unge, men også faget risikerer at få åndenød, hvor over hver fjerde af de yngste og hver femte af de næstyngste svende er sendt ud i arbejdsløshed. Og net-

Nordjylland: 4 x højere

op disse grupper er i forvejen de mest sårbare, fordi det også er i de to aldersgrupper, man må kæmpe for at bide sig fast i faget. Og sendt ud på en længere tur på reservebænken risikerer faget helt at miste dem.

Og her lige før sommeren 2010 ser det ikke for godt ud.

Hvis ledigheden fortsætter på samme niveau som hidtil i år, ender vi med en ledighed på landsplan på et tocifret tal, og så høj har ledigheden ikke været siden starten af 1990’ere, hvor den nye socialdemokratisk ledede regering måtte slås med en tårnhøj ledighed, som den havde ar-

Vestjylland: 9 x højere

vet fra den borgerlige regering.

Men måske er der små forbedringer på vej. Optimismen kan godt nok ligge på et lille sted, når man ser på de foregående afsnit i denne beretning om beskæftigelsen, men i maj og begyndelsen af juni er blikog rørarbejdernes ledighed dog faldet en smule, så den i begyndelsen af juni var på 11,8 % mod 14,7 % et par måneder før.

Men vi slutter med de mest optimistiske toner, som vi overhovedet kan finde. Og de kommer fra arbejdsgiverne i Tekniq.

Østjylland: 9 x højere

0

1

2

2008

3

4

5

6

7

8

2009

2009

0

1

2008

2

3

4

5

6

2009 7

8

0

1

2008

2

3

4

5

6

7

8

2009

8

7

8

2009

8

7

7

2009 6

6

6

5

5

5

7,7%

4

4

2008

2

0,7%

2

1,8%

1

6,2%

3

2

2008

1

1

0

0

7,6%

4

3

3

0,8% 2008

0

0

1

2008

2

3

4

5

6

2009

7

8

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Nordjylland steg ledigheden fra 1,8 procent i 2008 til 7,7 procent i 2009. Ledigheden er hermed 4-doblet siden 2008.

0

1

2008

2

3

4

2009

5

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Vestjylland steg ledigheden fra 0,7 procent i 2008 til 6,2 procent i 2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Østjylland steg ledigheden fra 0,8 procent i 2008 til 7,6 procent i 2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

0

1

2008 2

3

4

5

6

7

2009

8

0

0

1

1

2

3

2

3

2008

4

5

6

7

2008

4

5

6

7

2009

8

2009

8

Sydjylland: 6 x højere

Fyn: 6 x højere

Sjælland Syd: 5 x højere

0

1

2008

2

3

4

5

6

7

8

2009

8

2009

2009

8

5

7

7

2009

4

6

6

5

5

3

4 2

0,7%

4,3%

2 1

4

3

2008

1,1%

6,7%

3

2

2008

0

1

1

0

0

1,2% 2008

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sydjylland steg ledigheden fra 0,7 procent i 2008 til 4,3 procent i 2009. Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Fyn steg ledigheden fra 1,1 procent i 2008 til 6,1 procent i 2009.

Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sjælland Syd steg ledigheden fra 1,2 procent i 2008 til 6,7 procent i 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

Sjælland Nord: 5 x højere

Bornholm: 2 x højere

København: 3 x højere

8

8

8

2009

2009

2009

7

7

7

6

6

6

7,0%

4

3

5

5

5

1,3%

6,3%

4

3

2008

2008 1

1

0

0

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sjælland Nord steg ledigheden fra 1,3 procent i 2008 til 7,0 procent i 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

2,9%

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Bornholm steg ledigheden fra 2,9 procent i 2008 til 6,3 procent i 2009. Ledigheden er hermed fordoblet siden 2008.

7,9%

4

3

2

2

2

20

6,1%

2008

2,6%

1

0

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds København steg ledigheden fra 2,6 procent i 2008 til 7,9 procent i 2009. Ledigheden er hermed 3-doblet siden 2008.

Beskæftigelsen=====

Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere Omsætningen i VVS-branchen går mod nye rekorder. I en ny analyse vurderes det, at omsætningen i 2015 vil være steget fra 19,7 mia. kr. i 2009 til 25 mia. kr. i 2015.

Det er energieffektivisering og specialerne, der giver den nye store fremgang. ● Arbejdsgiverne i VVS-virksomhederne kan se lyst på fremtiden, for optimismen bobler i en ny analyse, der sender branchen af sted med stigninger i omsætningen på adskillige milliarder kroner, og dermed mod nye rekorder i branchens omsætning.

Det er analysefirmaet CoCoCo (Copenhagen Consulting Company), der har udarbejdet rapporten for VVS-installatørernes organisation, Tekniq. Rapporten hedder ”Installationsbranchens veje til vækst”, og det er en rapport for både el- og VVS-branchen. Her kigger vi naturligvis kun på VVSbranchen.

I analysen vurderes det, at omsætningen i VVS-branchen i 2015 vil være steget fra 19,7 mia. kr. i 2009 til 25 mia. kr. i 2015. Og dermed bliver de hidtidige største omsætningstal fra den hede højkonjunktur i de foregående år slået med adskillige milliarder.

I rapporten opereres der med to markedsområder for VVS-virksomhederne. Den ene er det man kalder for de almindelige, grundlæggende installationsopgaver. Den anden branchens specialer.

Man regner i rapporten ikke med, at omsætningen vil stige for de almindelige VVS-opgaver.

Her vil omsætningen i 2015 være 9,6 mia. kroner ligesom den var i 2009.

Det er specialerne i branchen og her især energieffektivering, der driver omsætningen frem.

Arbejdet med energieffektivisering forventes at vokse til det dobbelte i de kommende år.

Mens omsætningen på det område sidste år var 2,6 mia. kr., så regner man med, at den er steget til 5,5 mia. kr. i 2015. Det svarer til en årlig vækst på 10-15 procent.

I rapporten kan man bl.a. andet læse følgende om dette sto-

re vækstområde: Forventningen er, at energieffektivisering vil fortsætte med at vokse kraftigt i de kommende år, mens væksten vil aftage på den lange bane.

Modsat vil vedvarende energi være et område med moderat vækst i de kommende år, mens den fjerne fremtid byder på massive investeringer både på lokalt og nationalt niveau.

I arbejdsopgaver med vedvarende energi blev der i 2009 omsat for 0,8 mia. kr., og det forventes at stige til 1,1 mia. kr. i 2015.

De øvrige specialer Til de øvrige specialer regnes sprinkling, ventilation/indeklima, blik og en helt ny kategori, nemlig spildevand.

Her var omsætningen fordelt på de enkelte specialer i 2009

henholdsvis 2,0 mia. kr. på sprinkling, 1,6 mia. kr. på blik, 0,5 mia. kr. på spildevand og 2,6 mia. kr. på ventilation/indeklima.

Her i denne gruppe specialer er det ventilation/indeklima, der primært står for den kommende vækst. Markedet forventes at stige med 10 procent om året i de kommende år, og omsætningen vil dermed være oppe på 4,6 mia. kroner i 2015. Altså næsten en fordobling.

Der er altså dømt lysegrøn udsigt for VVS-branchen. Men som det også slås fast i rapporten, så vil vækstens størrelse afhænge af, i hvilken grad installatørerne er i stand til proaktivt at præge udviklingen og tilpasse egen virksomhed gennem kundeorientering og bevidste til- og fravalg.

21

Den politiske udvikling

22

Den store velfærdsreform Bare et år efter den store velfærdsreform, der skulle ”fremtidssikre velfærdssamfundet mange årtier frem”, vedtog VK-regeringen i 2007 ufinansierede skattelettelser for i alt 10 mia. kr., og samtidig videreførte man skattestoppet. Selvom nogle miljøafgifter samtidig blev hævet, var der skabt et nyt hul på 14 mia. kr. Det hul har regeringen slæbt rundt på lige siden. ● Den brede velfærdsreform i 2006 var præget af, at der i fremtiden bliver flere ældre, der skal forsørges og færre i de erhvervsaktive aldre.

Den meget omfattende aftale skulle, som det hed, ”fremtidssikre velfærdssamfundet mange årtier frem”. Velfærdsaftalen lukkede et hul i statskassen på ca. 40 mia. kr., men bare et år efter aftalen trådte i kraft, vedtog VK-regeringen i 2007 ufinansierede skattelettelser for i alt 10 mia. kr., og samtidig videreførte man skattestoppet. Selvom nogle miljøafgifter samtidig blev hævet, var der skabt et nyt hul på 14 mia. kr. Det hul har regeringen slæbt rundt på lige siden.

Velfærdsreformen blev indgået af VK-regeringen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokraterne. Senere har også SF tilsluttet sig aftalen.

Velfærdsaftalens hovedelement indebærer gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder fra 2019. Boks 1 giver en nærmere beskrivelse.

Boks 1. Hovedelementerne i velfærdsaftalen fra 2006 Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år fra 2024 og frem mod 2027.

Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på sigt. Indekseringsprincippet bevirker, at al længere levetid automatisk medfører flere år på arbejdsmarkedet. Ændres levetiden ikke, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år. Ændringer indfases med et varsel på 10 år, så der er god tid til at indrette sig. Der træffes beslutning om ændring i aldersgrænserne hvert 5. år, første gang i 2015.

Aldersgrænserne reguleres med maksimalt 1 år ad gangen.

Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år mod 25 år før velfærdsreformen, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

Kilde: AE pba. af Velfærdsaftalen (juni 2006).

I tabel 1 er vist udviklingen i efterløns- og folkepensionsalderen med velfærdsreformens regler og levetidsstigningen, der i dag ligger i befolkningsprognoserne.

Tabel 1. Tidligste alder på hhv. efterløn og folkepension efter velfærdsreformen 2006 Alder i dag Nyfødt 25-årig 40-årig 52-60-årige

Tidligste alder på Efterløn Folkepension 68½ år 73½ år 66 år 71 år 64 år 69 år 60 år 65 år

Kilde: AE pba. velfærdsaftalen (juni 2006) og DREAM-gruppen samt dets 2009-befolkningsprognose.

23

Den politiske udvikling= I figur 1 kan man for hver alder i dag finde sin pensionsalder med de nuværende vurderinger af levetidsudviklingen. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som 68½-årig og på folkepension som 73½-årig. I dag er efterlønsalderen 60 år og folkepensions-alderen 65 år. Havde man afskaffet efterlønnen i 2006, ville en nyfødt kunne gå på pension som 65-årig – altså 3½ år før end med de nuværende regler. Der er således tale om en meget gennemgribende reform.

Figur 1. Udviklingen i efterløns- og folkepensionsalderen for forskellige aldersgrupper i dag

Af velfærdsforliget kan man på side 92 læse: ”Reformerne medfører finanspolitisk holdbarhed forstået sådan, at de merudgifter, som vil optræde på længere sigt – bl.a. som følge af længere levetid (pension, ældrepleje og sundhedsvæsen) – kan finansieres”. Og man kan også på side 10 læse: ”Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem” Men ”mange årtier” blev til kun ét år!

Bare et år efter velfærdsreformen trådte i kraft, gennemførte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti skattelettelser for i alt 10 mia. kr. Skattelettelserne, der øgede beskæftigelsesfradraget og forhøjede grænserne for, hvornår der betales mellem- og topskat, gennemførtes i 2008 og 2009.

Endvidere holdt man fast i skattestoppet, som koster 5 mia. kr. Som finansiering hævede man grønne afgifter for i alt 4 mia. kr., men et nyt hul på 11½ mia. kr. var en realitet. Det viser figur 2.

Figur 2. Skatteaftalen 2007

Kilde: AE pba. velfærdsaftalen (juni 2006) og DREAM-gruppen samt dets 2009-befolkningsprognose.

Finansministeriet vurderede, at aftalen løftede udbuddet af arbejdskraft med omkring 200.000 personer på sigt. Det forøger de offentlige indtægter og reducerer de offentlige udgifter svarende til en permanent forbedring af de offentlige kasser på hele 40 mia. kr. Havde politikerne i stedet valgt at afskaffe efterlønnen dengang (med fastholdt folkepensionsalder), så ville det kun have bidraget med ca. 25 mia. kr. Det fremgår af tabel 2, som viser virkningen på den finanspolitiske holdbarhed af forskellige modeller foretaget af Finansministeriet og Arbejdsmarkedskommissionen.

Tabel 2. Virkning af ændret efterlønsreformer på den finanspolitiske holdbarhed Mia. kr. 2010-niveau 1. Løft i efterløns og folkepensionsalder i velfærdsaftalen 2006 2. Efterlønsafskaffelse før velfærdsreformen stop for tilgang)

38 25

Kilde: Mod nye mål – Danmark 2015, teknisk baggrundsrapport side 73 tabel b, Fi-nansministeriets svar til Finansudvalget (spørgsmål nr. 17 af 20. april 2005) og Arbejdsmarkedskommissionen..

24

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets 2015plan.

Samtidig blev det offentlige forbrug øget mere end forventet som følge af kvalitetsreformen, så resultatet var, at der igen var et permanent underskud i de offentlige finanser nu på 14 mia. kr.

Arbejdsmarkedskommissionen For at lukke finansieringshullet på 14 mia. kr. blev Arbejdsmarkedskommissionen nedsat. I august 2009 offentliggjorde Arbejdsmarkedskommissionen sine forslag. De mest centrale forslag var: • Efterlønsordningen afvikles gradvist. Det skal ske ved, at efterlønsalderen løftes med ½ år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet.

• Dagpengeperioden afkortes fra de nuværende fire år til to år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midlertidigt forlænges med to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre op til tre år.

• Studerende, der senest tre år efter adgangsgivende eksamen består første års eksaminer på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr.

• Der skal skabes et alternativ til førtidspension – et såkaldt udviklingsforløb – til personer, der ak-

Den politiske udvikling===== tuelt har en nedsat arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre.

• Løntilskuddet skal omlægges, så ordningen i højere grad bliver rettet mod personer med en lille arbejdsevne. Samtidig skal det indrettes, så fleksjobberen får en tilskyndelse til at arbejde mere, hvis arbejdsevnen forbedres.

• Samarbejdet mellem stat og kommuner om beskæftigelsesindsatsen skal ændres. Kommunerne har allerede fået ansvaret for indsatsen, nu skal de også have økonomisk frihed til selv at vælge den mest effektive. Det skal være slut med bu-

reaukrati og detailstyring via den såkaldte refusion.

• Der skal tiltrækkes mere udenlandsk arbejdskraft.

Der skal åbnes yderligere op for at udlændinge, der får tilbudt job på danske virksomheder, kan få opholdstilladelse. Kravene på den såkaldte positivliste og beløbsordningen skal lempes.

Samtlige af kommissionens forslag blev skudt ned dagen før offentliggørelsen, så hullet på de 14 mia. kr. blev ikke lukket.

Fra finanskrise til økonomisk krise Situationen i dag viser med al tydelighed, at VK-regeringen ikke har ført en ansvarlig økonomisk politik. Man kan ikke både på den ene side give store skattelettelser til danskerne og så samtidig lade de offentlige udgifter stige mere end planlagt år efter år.

Den økonomiske krise ramte hurtigt og hårdt. Ca. 180.000 private arbejdspladser gik tabt herhjemme på halvandet år.

Boks 1. Danske bankpakker Bankpakke 1 blev vedtaget i oktober 2008.

Bankpakken løber i to år og har til formål at sikre tilliden til danske pengeinstitutter.

Bankpakken giver en statsgaranti på alle almindelig indlån i danske banker. Bankerne dækker selv tab for de første 35 mia.kr.

Staten dækker ud over de 35 mia.kr. Pengeinstitutterne betaler for ordningen gennem en forsikringspræmie på i alt 15 mia. kr.

Hertil kommer en selvrisiko, som skal dække de første 10 mia. kr. af eventuelle statslige tab som følge af ordningen. Alt i alt indebærer ordningen, at den danske stat kun lider tab, hvis de samlede tab overstiger 35 mia. kr.

Bankpakke 2, der blev vedtaget i starten af 2009, havde til formål at sikre, at sunde virksomheder og husholdninger kunne få finansieret deres aktiviteter. Pakken består af et lån på 100 milliarder kr. fra den danske stat til de danske pengeinstitutter med det formål at polstre sektoren, så den har råd til at låne penge ud. Lånene bliver forrentet med den femårige statsobligationsrente plus et risikotillæg på 6-8¼ pct.point. Med mindre staten taber penge på udlånene, ligger der som følge af de høje renter en gevinst for statskassen.

● I årene 2006-2007 gik det godt på aktiemarkederne og boligmarkederne. Aktiekurserne og boligpriserne skød i vejret. Men de finansielle markeder var præget af en for stor risikovillighed og gearing. I 2007 opstod der uro på de finansielle markeder i USA pga. de såkaldte subprimelån, som er boliglån, der blev givet til personer med lav kreditværdighed.

På grund af de faldende boligpriser i USA kunne bankerne ikke få deres penge hjem igen, og uroen spredte sig hurtigt til det meste af verden. I september 2008 gik pengehuset Lehman Brothers i betalingsstandsning, hvilket sendte chokbølger gennem de finansielle markeder. Da bankerne låner penge hos hinanden, og man ikke vidste, hvem der sad inde med de dårlige lån og dermed havde risiko for at gå konkurs, frøs hele det finansielle system til.

Herhjemme gennemførte man to såkaldte bankpakker for at understøtte det finansielle system, jf. boks 1.

Som følge af uroen blev både investorer og forbrugere mere forsigtige verden over, hvilket hurtigt kunne ses i verdenshandlen. Eksporten dykkede med tocifrede vækstrater i løbet af ganske få måneder. Krisen på de finansielle markeder blev altså til en rigtig økonomisk krise, som havde betydning for den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

Pludselig mangel på arbejdspladser Krisen ændrede dermed også fokus herhjemme.

Problemet var i slutningen af 2008 ikke mangel på arbejdskraft, men derimod mangel på arbejdspladser.

Fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2010 gik ca.

25

Den politiske udvikling= 180.000 private arbejdspladser tabt herhjemme, beskæftigelsen er dog øget i den offentlige sektor, så det samlede beskæftigelsestab ligger på godt 160.000 personer.

Det har ramt de offentlige kasser hårdt. Jo flere der mister deres arbejde, jo færre skatteindtægter får staten, og jo flere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse har staten.

I de forgangene år har den offentlige saldo ellers vist store overskud på ca. 80 mia. kr. om året fra 2005-2007 og 60 mia. kr. i 2007. Det fremgår af figur 1. Dermed har det i årerne op til 2009 også været svært at få øje på det underliggende langsigtede holdbarhedsproblem i de offentlige finanser.

Men i disse år var de offentlige kasser tilgodeset af de gode konjunkturer med høj beskæftigelse og lav ledighed. Samtidig gavnede en stigende oliepris Nordsøolieindtægterne, ligesom pensionsafkastskatten i de gode år grundet de store afkast gav ekstraordinært store skatteindtægter.

kaldte Konvergensprogram, som viste, at holdbarhedsproblemet nu er ca. 23 mia. kr. og ikke længere de 8½ mia. kr., som forelå efter forårspakken 2.0.

Det betyder, at de offentlige udgifter på den lange bane ligger over de offentlige indtægter svarende til et permanent hul på 23 mia.kr.

Tabel 1 viser udviklingen i hullet fra de oprindelige 14 mia. kr. til de 8½ mia. kr. efter skattereformen (forårspakken 2.0) til de 23 mia. kr. i dag.

Det offentlige forbrug er skredet lidt, hvilket bidrager med ca. 3 mia. kr. til forøgelsen af holdbarhedsproblemet. Resten, ca. 13 mia. kr., kan tilskrives krisen, der iflg. regeringen har pådraget dansk økonomi en permanent skade.

Situationen viser med al tydelighed, at VK-regeringen ikke har ført en ansvarlig økonomisk politik.

Man kan ikke både på den ene side give store skattelettelser til danskerne og så samtidig lade de offentlige udgifter stige mere end planlagt år efter år.

Mindre forbrugsskred end antaget

Figur 1. Offentlig saldo, 2005-2009

Kilde: AE på baggrund af ADAM. I 2010 ventes underskuddet at blive på knap 90 mia. kr., mens vi de kommende år forventer, at underskuddet reduceres til et niveau omkring 50 mia.kr.

Holdbarhedsproblemet er vokset

I forbindelse med det offentlige forbrugsskred har mange hæftet sig ved, at det offentlige forbrug, som andel af den ”samfundsøkonomiske kage” (BNP) udgør en rekordhøj andel på over 29 pct.

Man kunne derfor godt fristes til at tro, at det offentlige forbrugsskred har været langt større, end det ser ud til i tabel 3.

Dykker man ned i tallene, skyldes det offentlige forbrugs rekordhøje andel af BNP dog primært, at BNP er faldet kraftigt som følge af den økonomiske krise (dvs. nævneren i regnestykket) og skyldes i mindre grad overforbrug (dvs. tælleren i regnestykket). Det kan vises meget simpelt ved, at udviklingen i det offentlige forbrug i det nye Konvergensprogram for 2009 måles i forhold til BNP fra sidste års Konvergensprogram fra 2008, dvs. før krisen.

Herved får man isoleret effekten af BNP-faldet.

Det isolerede BNP-fald forklarer næsten hele løftet i det offentlige forbrug på 2,2 pct. af BNP. Overforbruget forklarer kun under 0,2 pct. af BNP. Det viser figur 2, som alene er baseret på Finansministeriets tal for offentligt forbrug og BNP.

Figur 2. Det offentlige forbrug som andel af BNP

Regeringen offentliggjorde i februar 2010 sit så-

Tabel 1. Udviklingen i hullets størrelse Efter 2015-planen - Skattereformen mm.

- Jobplan 1mm.

- Krisen - Offentligt forbrugsskred Konvergensprogram 2009

Mia. kr.

-14 +5½ +1½ -13 -3 -23

Kilde: AE pba. Finansministeriets publikationer ”Mod nye mål - 2015-planen, teknisk baggrundsrapport, december 2007” side 73 og ”Mod nye mål - 2015-planen, august 2007” side 58 og ”Danmarks konvergensprogram 2009”, februar 2010

26

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Konvergensprogrammer fra hhv. 2008 og 2009.

Det offentlige forbrugsskred er således langt mindre, end man umiddelbart ville tro.

Den politiske udvikling=====

VK-regeringens krisehåndtering Regeringen kunne have understøttet økonomien bedre, hvis man havde valgt at satse mere på offentlige investeringer frem for skattelettelser. Beskæftigelseseffekten af fremrykkede offentlige investeringer i 2010 ville være næsten fem gange så stor som ved skattelettelser. ● Når VK-regeringen pynter sig med lånte fjer, når den selv skal opgøre effekten af sine krisetiltag. Det skal vi vende tilbage til, men efter egne vurderinger mener VK-regeringen, at dens krisetiltag redder ca.

11.500 arbejdspladser i 2009 og knap 25.000 arbejdspladser i 2010. Det skal holdes op i mod, at beskæftigelsen i den private sektor er faldet med 180.000 personer.

VK-regeringens krisehåndtering har været en blanding af fremrykkede offentlige investeringer, underfinansierede skattelettelser og udbetalingen af SP-opsparingen. Tabel 1 herunder viser beskæftigelseseffekterne af regeringens krisetiltag.

Som det fremgår af tabellen, redder krisetiltagene ca. 11.500 arbejdspladser i 2009 og knap 25.000 arbejdspladser i 2010. Det skal holdes op i

Tabel 1. Beskæftigelsesvirkning af regeringens krisehåndtering 2009 2010 1.000 personer 1. SP frigivelse (50 mia. kr. er udbetalt. 40 pct. går til forbrug) 2. Privat renoveringspulje (1½ mia. kr.)

3. Kreditpakke I + II (rentetab på 3 mia. kr.) 1) 4. Fremrykning af trafikinvesteringer (5 mia. kr.)

5. Låneadgang til kommunale investeringer (2 og 5 mia. kr. i hhv. 2009 og 10) 6. Skattereform (underfinansieres med 13 mia. kr. i 2010) 7. Vækstpakke i Finanslov 2010 (5 mia. kr. over 4 år, heraf 2½ mia. kr. i 2010) 8. Beskæftigelsesvirkning af regeringens krisehåndtering i alt (1-7)

6½ 1½ ½ 1½ 1½

11½

9½ ½ ½ 3 5 4 2½ 24½

1) Længere kredittider til de danske virksomheder i forhold til indbetaling af skatter og afgifter.

Kilde: AE pba. Finansministeriets svar til Finansudvalget spørgsmål nr. 86 fra april 2009, Kommuneaftale 2010 og Finanslovsaftalen 2010.

27

Den politiske udvikling= frem mod 2008, og at denne rentestigning selv i dag er med til at trække aktivitet ud af økonomien.

Endelig medregner regeringen åbenbart de budgetoverskridelser, der er sket de seneste år herunder i kommunerne. Men at budgetoverskridelserne skulle være en del af regeringens krisepolitik, er svært at forstå med de udmeldinger, Finansministeren er kommet med her op til kommuneforhandlingerne i 2010.

Flere af tiltagene har haft svært ved at virke fuldt ud. Specielt er virkningen af skattelettelserne og udbetalingen af SP-opsparingen meget usikre instrumenter at benytte sig af, når man vil stimulere økonomien.

Det skyldes, at pengene fra skattelettelserne og SP-opsparingen måske bliver brugt på opsparing eller nedbringelse af gæld i stedet for privat forbrug. Særligt i krisetider, hvor ens jobsituation måske er usikker, falder forbrugernes lyst til at bruge penge, selv om de er der. Derudover har denne tendens sandsynligvis været mere udtalt under denne krise, hvor mange privatforbrugere har mistet store formuer på faldende boligpriser og aktie-kurser, hvorfor der har været et stort behov for at konsolidere privatøkonomien.

Bedre med offentlige investeringer mod, at beskæftigelsen i den private sektor er faldet med 180.000 personer.

Pynter sig med lånte fjer Når regeringen selv skal opgøre effekten af krisetiltagene, medregnes effekten af finansloven fra 2009 samt den gunstige renteudvikling fra 2008, som har holdt hånden under økonomien.

Finansloven fra 2009 kan dog ikke betegnes som et krisetiltag, da den blev vedtaget, før finanskrisens alvor var en realitet. Samtidig er renten ikke noget, regeringen styrer. Renten kommer primært til os ude fra. At regeringen inddrager renten som del af sin ”krise-politik”, svarer til at pynte sig med lånte fjer.

Samtidig glemmer regeringen, at renten steg

Regeringen kunne have understøttet økonomien bedre, hvis man havde valgt at satse mere på offentlige investeringer frem for skattelettelser. Det fremgår af tabel 2 nederst på siden, som sammenligner effekten på beskæftigelsen af at fremrykke for 10 mia. kr. offentlige bygge- og anlægsinvesteringer i 2010 og 2011 med effekten af tilsvarende store indkomst-skattelettelser. Som det fremgår, er beskæftigelseseffekten af fremrykkede offentlige investeringer i 2010 næsten fem gange så stor som ved skattelettelser.

Offentlige investeringer er en langt mere direkte saltvandsindsprøjtning i det økonomiske kredsløb end eksempelvis skattelettelser, som først skal over husholdningsbudgettet, før det eventuelt kommer ud til forbrug og investeringer.

Tabel 2. Beskæftigelseseffekt af offentlige investeringer og skattelettelser Beskæftigelse

2010 2011 1.000 personer

Offentlige investeringer øges med 10 mia. kr. i 2010 og 2011 Indkomstskatten reduceres med 10 mia. kr. i 2010 og 2011

10,4 2,4

Kilde: AE pba. ADAM.

28

14 6,3

Den politiske udvikling=====

VKO udhuler den offentlige sektor Hjørnestenen i VKO’s argumentation for at gennemføre den såkaldte genopretningsplan holder ikke. Derudover vil en så hård spareplan mindske opsvinget og forsinke vendingen på arbejdsmarkedet. I værste fald kan spareplanen helt kvæle opsvinget – specielt hvis forbrugerne bliver mere forsigtige, og kommunerne med udsigt til hestekur ikke tør søsætte de planlagte bygge- og anlægsprojekter. Og nulvækst i det offentlige forbrug ruller velfærdssamfundet tilbage. ● For at lukke hullet i statskassen fremlagde VKO i maj 2010 deres genopretningsplan for dansk økonomi.

Genopretningsplanen omfatter bl.a., at grænserne i skattesystemet (personfradrag og progressionsgrænserne) fastfryses, svarende til at skatterne øges, at det offentlige forbrug korrigeret for pris- og lønudviklingen holdes fast i tre år, forkortelse af dagpengeperioden samt besparelser på børnechecken, ulandsbistanden, uddannelse og forskning Dertil kommer så, at regeringen som en del af den samlede spareøvelse fremrykker finansieringen af skattereformen og aftrapper de offentlige investeringer allerede i 2011.

Planen har store konsekvenser for beskæftigelsen. Tabel 1 viser beskæftigelseseffekterne af elementer i spareplanen.

Det samlede beskæftigelsestab af den samlede finanspolitik er ca. 9.500 i 2011 stigende til ca.

27.000 personer i 2013. Genopretningsplanen bety-

Tabel 1. Effekter af VKO’s spareplan Beskæftigelse (1.000 pers.)

Heraf bidrag fra Genopretningsplan Øvrige besparelser

2011

2012

2013

-9,4

-17,1

-27,1

-3,9 -5,4

-10,9 -6,2

-19,1 -8,0

Kilde: AE på baggrund af ADAM. der isoleret set et tab på 19.000 arbejdspladser i 2013.

Endelig bevirker de øvrige besparelser i form af den gradvise finansiering af skattereformen og tilbagerulning af offentlige investeringer et beskæftigelsestab på 8.000 personer.

29

Den politiske udvikling=

Hård kost for økonomien Den finanspolitik, der er lagt op til med spareplanen, er, som det fremgår, hård kost for økonomien.

Den opbremsning af økonomien, der tegner sig i 2011, er den største, der er set siden ”kartoffelkuren” i 1986. Forskellen mellem den gang og nu er, at økonomien i midten af 80’erne var overophedet, mens vi i år og næste år stadig står med massiv overkapacitet i form af arbejdsløshed, og maskiner og bygninger der ikke udnyttes fuldt ud.

Det er uklogt at gå så hurtigt og hårdt til værks, som VKO lægger op til.

Hjørnestenen i VKO’s argumentation for at gennemføre planen er, at vi kommer i karambolage med EU’s konvergenskrav, men Danmark opfylder igen i 2012 konvergenskriteriet – det viser både AEs og Vismændenes seneste prognose (foråret 2010).

Derudover vil en så hård spareplan mindske opsvinget og forsinke vendingen på arbejdsmarkedet. I værste fald kan spareplanen helt kvæle opsvinget – specielt hvis forbrugerne bliver mere forsigtige, og kommunerne med udsigt til hestekur ikke tør søsætte de planlagte bygge- og anlægsprojekter.

Nulvækst i det offentlige forbrug Regeringen har i debatten med udgangspunkt i det offentlige forbrugs aktuelt høje andel af BNP fremlagt nulvækst i det offentlige forbrug som harmløst og ikke noget, der skader velfærden. At nulvækst ikke er så harmløst, som det kunne lyde, kan ses ved, at nul-vækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af BNP. For at fastholde det offentlige forbrug som fast andel af BNP kræves 1 pct. vækst korrigeret for løn- og prisstigninger. Det fremgår af Finansministeriet af den tekniske baggrundsrapport til 2015-planen.

At nulvækst udhuler den offentlige sektor kan illustreres ved at fortsætte nulvækst-antagelsen i Finansministeriets langsigtede fremskrivning, som ligger til grund for beregningen af den finanspolitiske holdbarhed. Det har Finansministeriet gjort i et svar til Finansudvalget på spørgsmål 88 den 14. april

Figur 1. Konsekvens af nulvækst i det offentlige forbrug til 2011-2100 ifølge Finansministeriet

2010 . Af svaret fremgår det, at ”I denne situation vil udgifterne til offentlig service derfor falde som andel af BNP” fra 29,4 pct. af BNP i 2010 til 17,8 pct. af BNP i 2100.

Det fremgår af figur 1, som også viser, at man skal tilbage til 1967, hvor Danmark sidst havde en offentlig sektor på ca. 18 pct. af BNP, dvs. før velfærdssamfundets opbygning og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Allerede i 2025 vil nulvækstantagelsen bevirke, at velfærdssamfundet er rullet tilbage til niveauet i 1975 på knap 25 pct. af BNP. At det ikke er tilstrækkeligt med nulvækst skyldes, at borgernes forventninger til den offentlige service øges i takt med velstandsudviklingen.

Hvis dette ikke opfyldes, vil der være en tendens til, at borgerne med private midler supplerer den offentlige service, indtil den når det niveau, der ønskes. Det ser man bl.a. på udviklingen inden for privatskoler samt udbredelsen af private sundhedsforsikringer.

Ud over at nulvækst er en nedskæring, så rammer det servicen dobbelt op, når der også tages højde for, at ændringerne i befolkningssammensætningen trækker i retning af efterspørgsel efter offentlig service. Finansministeriet viser i et svar til Finansudvalget, at det samlede befolkningsmæssige betingede udgiftstræk er på 4½ mia. kr. i perioden 2011-13 (svarende til ca. ¼ pct. årligt). Det fremgår af tabel 2. Selvom børnetallet falder, så kan det ikke opveje det stigende antal ældre, der lægger et pres på de offentlige udgifter til ældrepleje og sundhedsvæsnet. Nulvækst i det offentlige forbrug samtidig med et øget befolkningsmæssigt udgiftstræk vil være en nedskæring pr. bruger.

Hvordan kan hullet lukkes?

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik.

30

Konkret er der tre måder, hvorpå på det langsigtede offentlige finansieringshul på 23 mia. kr. kan lukkes.

1) Man kan vælge at spare på de offentlige udgifter.

Den politiske udvikling=====

Tabel 2. Udgiftstræk som følge af ændringer i befolkningssammensætning på sektorer 2011 2012 2013 I alt 2011-2013 Mia. kr. (2010-priser) I alt Heraf Stat Regioner Kommuner

1,5

1,5

1,5

4,5

0,8 0,6 0,1

0,7 0,6 0,1

0,7 0,6 0,2

2,1 1,8 0,5

Anm.: Det kollektive offentlige forbrug er i Finansministeriets svar på spørgsmål 84 til Finansudvalget ikke fordelt på sektorer. Med et særudtræk fra Danmarks Statistik er det imidlertid muligt at fordele det kollektive offentlige forbrug på sektor. Det er gjort i tabellen med følgende fordeling. Kommunerne står for 31 pct. af det samlede kollektive offentlige forbrug, mens staten står for 66 pct. og regionerne for 3 pct. i 2008. Der er i beregningerne taget højde for sund aldring.

Kilde: AE pba Finansministeriet og Danmarks Statistik.

2) Man kan hæve de offentlige indtægter ved eksempelvis at indkræve flere skatter og afgifter eller øge brugerbetalingen.

3) Man kan hæve arbejdsudbuddet gennem reformer af arbejdsmarkedet.

Regeringen har valgt at spare sig ud af krisen. Spareplanerne risikerer som nævnt at kvæle det skrøbelige opsving. Her og nu er det afgørende, at krisen

ikke får lov til at sætte varige spor i økonomien i form af flere langtidsledige og dermed måske en højere strukturel ledighed, som kan forværre holdbarhedsproblemet. Sidstnævnte mener vi er det centrale argument for ikke at stramme finanspolitikken nu i form af nulvækst i det offentlige forbrug og aftrapningen af de offentlige investeringer. Vismændene (og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har tidligere netop anført risikoen for en højere strukturel ledighed som en af grundene til, at de i foråret 2009 og efteråret 2009 anbefalede en lempelig finanspolitik.

Derfor er det ikke fornuftigt at gennemføre besparelser i 2011.

Tabel 3 herunder viser, at der er andre måder at håndtere holdbarhedsproblemet på, man kan arbejde sig ud af krisen. Af tabellen fremgår det, at S-SFs ”Fair løsning” også løser holdbarhedsproblemet.

Hvis danskerne i gennemsnit arbejder en time mere om ugen, bidrager det til en forbedret holdbarhed på 15 mia. kr.

Hvis 95 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og 50 pct. af en ungdomsårgang også får en videregående uddannelse forbedres holdbarheden med ca. 5 mia. kr. i forhold til Finansministeriets vurdering.

Endelig vil holdbarheden forbedres med 2½ mia. kr., hvis unge gennemfører deres uddannelse bare ½ år hurtigere end i dag. Studerende forsinkes i dag ca. 4 år, før de bliver færdige med deres uddannelse.

Alt i alt forbedrer disse tre tiltag holdbarheden med mindst 23 mia. kr.

Som det også fremgår, finansieres det øgede offentlige forbrug på 12,2 mia. kr. via øgede skatter, hvorfor det ikke påvirker holdbarheden.

Tabel 3. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator Mia. kr.

1. Holdbarhed i regeringens Konvergensprogram 2009 (fra februar 2010) 2. Reformer (2.1+2.2+2.3) Heraf: 2.1 Trepartsforhandling 2.2 Flere får uddannelse 2.3 Hurtigere igennem uddannelse 3. Besparelser (medicin, konsulenter mv.)

4. Overfinansiering af Fair Forandring1) 5. Løft i offentligt forbrug til 1,45% fra 2011-142) 6. Til disposition (sikkerhedspulje) 7. Holdbarhed i S-SF plan

-23 22,3 15 5 2,3 4 12,2 -12,2 -2,3 0,0 til +1,0

1) I Finansministeriets svar til Finansudvalget nr. 164 fra 7. september 2009 er indregnet øgede offentlige forbrugsudgifter til sundhed (5,1 mia. kr.) og folkeskole (2,0 mia. kr.). Men i denne tabel er disse udgiftsløft indregnet under punkt 5 om offentlig forbrugsvækst, så disse udgifter skal ikke indgå under overfinansieringen i Fair Forandring, da det vil medføre dobbeltregning.

2) Bemærk, at der skal måles ift. 2015-planens vækstmål, som er grundlaget for holdbarhedsproblemet og ikke ift. nulvækst. I 2015-planen er der planlagt med en real offentlig forbrugsvækst på 1% i 2011 og 2012 og 3 ⁄4% i 2013 og 2014.

Kilde: AE.

31

Den politiske udvikling=

Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskud Samlet bliver der delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser i 2010 som følge af de skattelettelser VK-regeringen har gennemført i perioden 2001-2010. Næsten halvdelen af underskuddet på de offentlige finanser i 2010 kan tilskrives VKO’s skattelettelser.

Havde regeringen ikke fastholdt skattestoppet, og var skattelettelserne ikke givet, ville Danmark formentlig have overholdt EU’s konvergenskrav, og vi var sluppet for spareplanen. Mens de rigeste ti pct. af befolkningen får omkring 46.000 kr. i skattelettelse i 2010, så får de ti pct. fattigste godt 4.000 kr. ● VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti ad flere omgange gennemført skattelettelser. For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der fastlåser ejendomsværdiskatten og stykafgifter. Det betyder at skatten på disse områder fastfryses i kroner og ører selvom økonomien vokser, lønninger, huspriser og forbrugerpriser stiger, svarende til at den effektive beskatning falder. For det andet har regeringen ad tre omgange gennemført skattelettelser. Første gang med forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig Forårspakke 2.0 i 2009. Sammenlagt er skatterne lettet for over 50 mia. kr. i 2010 som følge af skattelettelserne. Provenuerne i 2010 fra de enkelte skattepakker er vist i tabel 1.

Ikke alle skatteomlægningerne er fordelt på familierne i fordelingsberegningerne. Eksempelvis er

Tabel 1. Samlet provenueffekt af Regeringens skattelettelser, 2010 Samlet Indgår i fordelings provenuskøn beregningerne Mia. kr.

Skattestop 18,7 Forårspakke 1.0 (2004) 12,2 2007-skattepakke 9,4 Forårspakke 2.0 13,8 Total 54,1 Fremrykning af pensionsbeskatning -2,4 Total inkl. fremrykket provenu 51,7

16,6 12,2 10,1 17,1 56,0 0,0 56,0

Anm: En del af energiafgifterne forudsættes at påhvile erhvervslivet hvorfor de ikke er medtaget i fordelingsberegningerne. Derudover er der en del af finansieringselementerne i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, som heller ikke indgår i fordelingsberegningerne.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. .

32

den del af finansieringen i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, ikke medtaget i fordelingsberegningerne. Samtidig er det antaget, at kun en del af ændringerne i energiafgifterne rammer familierne, mens den resterende del rammer erhvervslivet. På længere sigt vil de øgede skatter for erhvervslivet dog blive nedvæltet til familierne via priserne. Fremrykningen af beskatningen af pensionsopsparinger er ikke medtaget i fordelingsberegningerne, da dette netop kun er en fremrykket skat.

Mens Forårspakke 1.0 og 2007-skatteaftalen primært fokuserede på mellemskatten og beskæftigelsesfradraget, så indeholder Forårspakke 2.0, der bliver indfaset i perioden 2010-2019 en lang række skatteændringer. Et gennemgående tema for alle tre skatte-pakker har dog været, at mellemskatten er blevet reduceret hver gang, for til sidst at blive helt afskaffet fra i år. De enkelte skattepakker indeholder i grove træk bl.a. følgende elementer: Skattestop • Fastfrysning af ejendomsværdiskat i kr. og øre.

• Fastfrysning af stykafgifter, bilafgifter mv. i kr. og øre.

Forårspakke 1.0 fra 2004 • Stigning i grænsen for mellemskat • Indførelse af beskæftigelsesfradrag 2007-skattepakke • Stigning i mellemskattegrænsen • Stigning i beskæftigelsesfradraget • Løft i overførselsindkomsterne og indeksering af energiafgifter Forårspakke 2.0 fra 2009 • Afskaffelse af mellemskat, stigning i topskattegrænsen, bundfradrag for positiv kapitalindkomst og nedsættelse af aktieindkomstskat • Lavere bundskat, grøn check og pensionstillæg • En række finansieringselementer, bl.a. multimedieskat, nominel fastholdelse af beløbsgrænser i 2010, loft over ratepensioner, grønne afgifter mv.

• Udhulning af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag fra 2012.

Den politiske udvikling=====

En stor del af skylden EU har som følge af konvergenskriterierne givet en henstilling til Danmark om at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser. Konvergenskriterierne indebærer, at et land ikke må have større underskud end 3 procent af BNP. I 2010 forventes der et dansk offentlig underskud betydeligt større end 3 pct. Det store underskud hænger selvfølgelig i høj grad sammen med den enorme økonomiske nedgang der har været i dansk økonomi i forbindelse med finanskrisen. Men spørgsmålet er, om de offentlige budgetter havde hængt sammen, hvis regeringen og Dansk Folkeparti ikke havde givet skattelettelserne gennem det sidste årti.

Som det ses af tabel 1, har regeringens skattelettelser kostet over 52 mia. kr., eller hvad der svarer til ca. 3 procent af BNP. Ifølge Økonomisk Redegørelse fra maj 2010 forventer Finansministeriet, at der i 2010 vil være et underskud på den offentlige saldo i omegn af 88 mia. kr. Det svarer til, at vi i Danmark har et underskud på ca. 5 procent af BNP. Når der gives skattelettelser, vil der være et hvis tilbageløb til de offentlige kasser igen. Hvis en skat-

telettelse giver en større disponibel indkomst i en husholdning, vil en del af stigningen typisk gå til et øget køb af varer eller tjenester. I forbindelse med dette køb betales moms og afgifter, hvorved nogle af pengene kommer tilbage i de offentlige kasser igen. Ved et tilbageløb på 25 procent vil de offentlige kasser umiddelbart få 13 mia. kr. (0,8 procent af BNP) retur fra VKOs skattelettelser.

Uden det sidste årtis skattelettelser vil der i dag være et underskud på de offentlige finanser på 49 mia., korrigeret for tilbageløb, svarende til et underskud på 2,9 procent af BNP. Det svarer til, at 44 procent af underskuddet i 2010 kan tilskrives VKO’s skattelettelser.

Havde vi ikke haft skattestoppet, og var skattelettelserne ikke givet, ville Danmark formentlig have overholdt EU’s konvergenskrav i dag. Og selvom der havde været en overskridelse ville den have været så lille, at vi ikke var blevet pålagt et EU-krav om at spare. Det er præcis situationen for Sverige, hvor det offentlige underskud i år formentlig er lidt større end 3 pct., men hvor det ikke har udløst noget sparekrav fra EU. Uden skattelettelser var vi derfor heller ikke nødsaget til at skulle igennem den store spareplan som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget.

Planen indebærer en voldsom opbremsning af økonomien, der ikke er set større siden ”kartoffelkuren” i midten af 1980’erne. Den sker samtidig på et tidspunkt, hvor konjunktursituationen fortsat er svag. Der er derfor stor risiko for, det spirende økonomiske opsving bremses, så vi ikke får en holdbar vending på arbejdsmarkedet.

Skattelettelsernes fordeling Samlet har skatteændringerne stor betydning for familiernes økonomi i 2010. Nedenfor er der regnet på effekterne af de samlede skattelettelser i 2010 for familier.

I tabel 2 er gevinsterne for medlemmerne af Blik og Rør angivet. Tabellen viser, at medlemmerne i gennemsnit har fået en gevinst på 20.700 kr. fra regeringens skattelettelser. Heraf kommer de 5.900 kr. fra Forårspakke 1.0, hvor beskæftigelsesfradraget blev indført, og grænsen for mellemskat blev forhøjet. Der kommer en gevinst på 4.300 kr. fra 2007-skattepakken, hvor beskæftigelsesfradraget blev øget og mellemskatte-grænsen fik et yderligere løft. Samtidig blev energiafgifterne indekseret igen, hvilket isoleret giver et lille tab. Den gennemsnitlige gevinst fra Forårspakke 2.0, der trådte i kraft i 2010, er for Blik og Rørs medlemmer på 5.100 kr.

Endelig får det gennemsnitlige medlem af Blik og Rør en gevinst på 5.400 kr. fra skattestoppet.

Tabel 2. Gevinst for medlemmer af Blik og Rørs a-kasse, 2010 Forårspakke 1.0

Blik og Rør

5,9

2007-skattepakke 1.000 kr.

4,3

Skattestop

Forår 2.0

I alt

5,4

5,1

20,7

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilag 1. Blik og Rørs a-kasse indgår fra 2008 i Byggefagenes a-kasse, men da de nyeste data er fra 2007, kan Blik og Rørs medlemmer skilles ud selvstændigt.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. .

33

Den politiske udvikling=

Tabel 2. Gevinst for medlemmer af Blik og Rør, 2010 Forårspakke 1.0

Blik og Rør

2,5

2007-skattepakke 1.000 kr.

1,9

Skattestop

Forår 2.0

I alt

2,3

2,2

9,0

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilag 1. Blik og Rørs a-kasse indgår fra 2008 i Byggefagenes a-kasse, men da de nyeste data er fra 2007, kan Blik og Rørs medlemmer skilles ud selvstændigt.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. .I tabel 3 er de gennemsnitlige gevinster vist i forhold til indkomsten. Af tabellen ses det, at Blik og Rørs medlemmer har fået en fremgang i deres disponible indkomst på omkring 9 pct. som følge af regeringens skattelettelser.

Størst gevinst til de rigeste Gevinsten for Blik og Rørs medlemmer kan sammenlignes med gevinsten for resten af befolknin-

Figur 1. Fordelingseffekt på deciler, 2010, husstandsækvivaleret

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilag 1.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 2007.

34

gen. En opdeling af befolkningen på indkomster afslører, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte indkomstgrupper får ud af skattelettelserne. De ti pct. af befolkningen, som har de højeste indkomster, får i gennemsnit en årlig skattelettelse på 46.000 kr. I den anden ende af skalaen får de ti pct. med de laveste indkomster en årlig skattelettelse på godt 4.000 kr. Der er altså meget stor forskel på, hvor meget toppen og bunden i samfundet får ud af skattelettelserne. Det største enkeltbidrag for de rigeste kommer fra Forårspakke 2.0, som alene i 2010 giver næsten 20.000 kr. til de ti pct. rigeste.

I figur 1 er fordelingseffekterne af VK’s samlede skattelettelser vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 10. decil er de ti pct. rigeste. Af figuren ses det, at gevinsten for Blik og Rørs medlemmer nogenlunde svarer til gevinsten for 7. decil.

Som vist er der en kæmpe forskel i størrelsen af gevinsten af skattelettelsen, når man måler det i 1.000 kr. Måler man i stedet lettelsen som procentvis fremgang i disponibel indkomst, er der stadig stor forskel på gevinsterne. Selv målt relativt, så får de ti pct. rigeste den største gevinst fra skattelettelsen på 9,8 pct. af deres disponible indkomst. De ti pct. med den laveste indkomst får en samlet fremgang i indkomst på 5,4 pct. Dette er en del højere end f.eks. 2. decil, der kun får en fremgang på 4,4 pct. Årsagen til den større relative fremgang for 1. decil er, at personerne i 1. decil har en meget lav indkomst, og målt relativt bliver skattelettelsen på godt 4.000 kr. større end den relative gevinst for f.eks. 2. decil.

I tabel 4 er gevinsterne fra skattelettelserne vist som pct. af disponibel indkomst fordelt på deciler.

Den politiske udvikling=====

Tabel 4. Fordelingseffekt af VK’s samlede skattelettelser, husstandsækvivaleret, 2010 Decil

10 pct. fattigste 2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct. rigeste Gennemsnit

Brutto indkomst 1.000 kr.

Disponibel indkomst 1.000 kr.

Skattelettelse 1.000 kr.

Skattelettelse i pct. af disponibel indkomst Pct.

106,2 178,3 212,2 251,7 289,6 329,0 371,4 423,6 497,5 810,4 347,0

78,0 132,7 153,7 174,9 195,8 217,4 241,2 269,7 310,2 469,2 224,3

4,2 5,9 7,6 10,3 13,1 16,1 19,6 23,8 29,0 46,0 17,5

5,4 4,4 4,9 5,9 6,7 7,4 8,1 8,8 9,3 9,8 7,8

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilag 1.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 2007.

Kæmpe gevinst for de allerrigeste .Zoomer man ind på de allerrigeste i samfundet ses det, at de har fået en kæmpe gevinst fra skattelettelserne. Den procent af befolkningen med de højeste indkomster har således fået en gevinst på 86.000 kr. fra regeringens skattelettelser. Det er en hel del mere end de næstrigeste, der har fået en gevinst på 57.000 kr., og meget mere end resten af befolkningen, der i gennemsnit har fået godt 14.000 kr. i skattelettelse.

I figur 2 er gevinsten fra skattelettelserne vist for de rigeste ti pct. sammenlignet med resten af befolkningen. Det fremgår af figuren, at den rigeste pct. har fået en meget stor gevinst fra skattelettelserne, og at alle blandt de ti pct. rigeste har fået en væsentlig større lettelse, end resten af befolkningen har.

Figur 2. Fordelingseffekt for de ti pct. rigeste, 2010, husstandsækvivaleret

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilag 1.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 2007.

35

Overenskomster

36

VVS-overenskomsten

Forhandlinger i op- og nedtur Der har været to overenskomstforhandlinger i kongresperioden. Med vidt forskelligt udgangspunkt. I 2007 var vi på vej til absolut højkonjunktur og rekordlave ledighedstal, mens der var krisestemning og tocifret ledighed i 2010. ● Sjældent – om nogensinde før – har to overenskomster efter hinanden haft et så vidt forskelligt udgangspunkt.

I 2007 var højkonjunkturen begyndt og ledigheden blandt blik- og rørarbejderne blev stadig lavere, og den var ved forhandlingernes start nede på 1,8 procent på landsplan.

Ved overenskomsten i 2010 var der krisestemning, høj og endda stigende ledighed. Under forhandlingerne var blik- og rørarbejdernes ledighed på 14 procent på landsplan.

Men det var ikke den eneste forskel.

Forhandlingerne i 2007 tog udgangspunkt i, at vi i Blik- og Rørarbejderforbundet ikke fik forhandlet nogen overenskomst hjem i 2004 på grund af nogen ultimative krav fra arbejdsgiverne i Tekniq.

Forliset sendte os på smalkost i forligsmandens mæglingsskitse.

Forhandlingerne i 2010 skulle derimod ses i lyset af, at den forrige overenskomst havde hentet pæne stigninger på tunge områder som pension, søgnehelligdagstillæg, prislister og en sundhedsordning. Det var selv uden krisebevidste arbejdsgivere svært at leve op til.

Men der var også en afgørende lighed.

Som ved tidligere overenskomster var det arbejdsgiverne i Dansk Industri, der både bestemte farten og niveauet i de øvrige overenskomster. Dansk Industri er altdominerende i Dansk Arbejdsgiverforening, og eftersom DA skal godkende alle indgåede forlig, er det mere end svært at komme udover den ramme, som de tunge drenge i de eksportkonkurrerende virksomheder sætter sammen med parterne i CO-Industri.

Det kan man så mene om, hvad man vil. Det kan være svært at se det som egentlige decentrale forhandlinger, men der er formentlig ikke så meget at gøre ved det, hvis man da ikke skal tilbage til centrale forhandlinger med LO og DA i spidsen. Det kan selvfølgelig diskuteres, men er formentlig ikke nogen farbar vej.

Og så er det også vigtigt at påpege, at nok sætter industrien rammerne, men altså ikke helt og aldeles indholdet. Det så vi både i 2007 og i 2010.

I 2007 fik vi som første byggeforbund en landevinding med sundhedsordningen, og i 2010 fik vi konverteret den nye fratrædelsesgodtgørelse på industriområdet om til andre forbedringer i VVS-overenskomsten.

Og så var der var også en anden lighed.

En lighed som går igen ved alle overenskomster, men som ofte ikke får den opmærksomhed, som den burde. For inden overenskomsterne bliver for-

handlet, underskrevet og sendt til urafstemning er der forud for de to overenskomster lavet et stort stykke forarbejde, som involverer mange i Blik- og Rørarbejderforbundet. Lige fra behandling af de indsendte forslag over forskellige udvalg, der beregner og sammenskriver forslag. Der er med andre ord foregået et stort arbejde i maskinrummet, inden man er klar til at møde arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet.

Det er blandt andet det, medlemmerne betaler fagligt kontingent for, og det ville være synd at sige, at de ikke får fuld valuta for pengene. Tag f.eks. pensionen. Bare et enkelt års opsparing er jo mange gange større end det faglige kontingent.

Overenskomsterne er ubestridt kronjuvelerne i den flotte samling af fordele, som medlemmerne betaler for og nyder godt af. At der så er nogen, der mener, at de kan nyde uden at yde, er en anden sag, som vi arbejder ihærdigt på at gøre noget ved.

37

Overenskomster=

OK 2007 Forhandlinger under en optur. En god overenskomst med en landevinding og en enkelt tidsel. ● Forliset ved overenskomstforhandlingerne i 2004 kom til at spille en ikke hel ubetydelig rolle ved forhandlingerne tre år senere. Arbejdsgiverne i Tekniq stillede nemlig som hovedkrav det samme som fik forhandlingerne om VVS-overenskomsten i 2004 til at bryde sammen.

Ved overenskomsterne i 2004 blev der i en række overenskomster indgået aftale om at lave en forsøgsordning i de virksomheder, hvor der var valgt en tillidsmand. Den gik ud på, at ledelse og tillidsmand lokalt på en række punkter kunne forhandle sig frem til noget andet, end det der stod i overenskomsten.

Det sagde vi i Blik- og Rørarbejderforbundet nej til. Det betød, at vi i 2004 ikke kunne forhandle os frem til et resultat, men måtte nøjes med forligsmandens mæglingsforslag, som kun gav 0,7 procent pr. år, bl.a. fordi vi ikke fik noget til prislisterne.

Ved overenskomsterne i 2007 blev forsøgsordningerne gjort permanente i en række overenskomster, nu under navnet lokal aftale, og hvis vi ville have en overenskomst denne gang, krævede Dansk VVS/Tekniq at få dem ind i VVS-overenskomsten.

Under hovedbestyrelsens behandling af overenskomstresultatet var alle godt klar over, at et nej til overenskomsten var det samme som at vinke farvel til forhøjelserne på prislisterne og formentlig også til sundhedsordningen.

Men lige som forrige gang udtrykte alle i hovedbestyrelsen også denne gang bekymring over muligheden for, at man kan gå under, hvad der er aftalt i landsoverenskomsten. Flertallet mente dog, at vi med et tættere samarbejde med tillidsmændene godt kunne håndtere denne udfordring.

Tilpasning I Blik- og Rørarbejderforbundet vælger vi i første omgang at se muligheden for, at man nu lokalt kan forhandle sig frem til ting (på områder i overenskomsten som arbejdstid, rådighedsvagt, overarbejde, forskudt arbejdstid, zonetillæg, samarbejde og information og tillidsmandsregler) som arbejdsgivernes interesse i at kunne tilpasse enkelte ting direkte til den pågældende virksomhed.

Vi anerkender imidlertid også, at arbejdsgiverne kan gå efter forringelser i forhold til overenskomsten. Men som sagt - aftalen kan først blive til noget, hvis der er enighed. Og mens vi godt kan forstå, at en tillidsmand i visse situationer kan se nogle fordele for medarbejderne i at gå med til at tilpasse nogle ting til virksomheden som f.eks. rådighedsvagt (og det er da også eksempler på inden denne bestemmelse kommer ind), så har vi svært ved at se, hvorfor en tillidsmand skulle have nogen interesse i at gå med til at direkte forringe de bestemmelser i overenskomsten, som nu en gang er indgået og aftalt mellem parterne centralt.

I 2007 er erfaringerne fra de hidtidige forsøgs-

38

ordninger på de andre overenskomstområder, at ordningerne kun er blevet brugt i meget begrænset omfang. Det ved man, fordi alle aftaler skal sendes ind til organisationerne. Disse nye tilpasningsaftaler kan kun indgås i virksomheder, hvor der er valgt tillidsmand, og de gælder ikke, før de er sendt ind til organisationerne. Denne første udlægning er der imidlertid senere sået tvivl om.

I forbundets omfattende informationsmateriale om overenskomstresultatet (et ekstra fag om overenskomsten og de lokale forhandlinger) blev denne mulighed for at undergå overenskomsten betegnet som overenskomstens eneste tidsel.

Efter ordningen nu har fungeret i tre år på VVSområdet, må det siges, at den ikke har haft nogen nævneværdig betydning. Et par uheldige eksempler har der været, men ellers har der enten ikke været noget pres på ordningen eller også har tillidsmændene formået, at overenskomstens bestemmelser ikke blev undergået.

Overenskomster=====

Landevinding I den helt anden ende af skalaen lå sundhedsordningen. Indførelsen af en sundhedsordning i VVSoverenskomsten var en nyskabelse og en landevinding, der gik rent ind hos medlemmerne. Ordningen med gratis behandling hos en kiropraktor, en fysioterapeut, en zoneterapeut eller hos en massør forebygger nedslidningen og giver færre sygedage.

Ideen med sundhedsordningen er naturligvis at tilbyde let adgang til hurtigt og gratis hjælp, når blikkenslageren, VVS-montøren eller rørlæggeren mærker de første symptomer.

Når det var højt prioriteret krav fra vores side, hang det sammen med, at VVS-faget er et hårdt fag, der slider på nakke, skuldre, ryg, arme og knæ.

Ifølge forbundets medlemsundersøgelse har næsten 2 ud af 3 sådanne problemer på grund af deres arbejde.

Ordningen administreres af PensionDanmark og finansieres ved, at arbejdsgiverne indbetaler et ekstra beløb til pensionskassen, der er øremærket sundhedsordningen.

Men det var ikke alene en landevinding. Det var også et eksemplarisk fagpolitisk arbejde, som starter med en lokal aftale om kiropraktor på firmaets regning i et lille VVS-firma i Hanstholm. Denne åbenlyse gode ide følges op og spredes til andre firmaer ved lokalforhandlinger i de næste par år, for slutteligt at blive kollektiviseret i overenskomsten til gavn for alle svende og nogle af lærlingene under VVS-overenskomsten. Kort sagt er det faktisk lige nøjagtig sådan det tobenede minimallønsområde med et centralt og et decentralt led fungerer, når det er bedst.

At svendene med det samme tog sundhedsordningen til sig, kan du læse mere om et andet sted i beretningen.

Sammenskrivning Som man kan se af den optrykte side fra fagbladet om ”Resultatet kort og godt” gav overenskomsten udover sundhedsordningen f.eks. mere til pensionen, hæver SH-tillægget ganske betragteligt, giver tre gange 3 procent til rør- og blikprislisten, en ekstra uge til betalt efteruddannelse, pæne lønstigninger til lærlingene og et skulderklap til tillidsmændene.

Forud forhandlingerne i 2007 havde forbundet også været i tæt kontakt med repræsentanter fra Dansk El-forbund for at se på, hvilke punkter der med fordel kunne sammenskrives fra de to forbunds hovedoverenskomster. Her havde man især fokus på bestemmelser om lønudbetalinger, tillidsmandsbestemmelser og regler vedrørende opsparing og udbetaling.

Her løb vi dog panden imod en mur. For ved selve overenskomstforhandlingerne, hvor elektrikerne sluttede først, havde arbejdsgiverne i Tekniq ikke reelt ønsket at medvirke til nogen form for sammenskrivninger, hvis de kostede som meget som en enkel promille.

39

Overenskomster=

OK 2010 Forhandlinger under en nedtur. Små forbedringer og ingen tidsler. kuserede man på beskæftigelse og jobsikkerhed, mens vi i byggeriet ville have værn mod social dumping.

Set i bakspejlet bør man nok undgå en sådan spredning en anden gang.

Det kan måske til nød gå i opgangstider, hvor vi har medvind og kan forvente at få opfyldt forskellige krav: Men ulempen selv i opgangstider er, at vi ved et muligt sammenbrud og et samlet nej til et mæglingsforslag ikke har et samlet krav at gå ud og mobilisere efter.

I nedgangstider og modvind vil en sådan spredning af hovedkravene svække den fælles styrke og virke demobiliserende, da det så er umuligt at få noget der bare ligner overenskomstforhandlingernes samlende budskab ud til alle LO-medlemmer.

Ingen tidsler

● Næsten som et lyn fra en klar himmel brød finanskrisen ud i fuldt flor i efteråret 2008. I Blik- og Rørarbejderforbundet havde vi med hjælp fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd øje på den og råbte: Gør noget, Anders. For vi så med bekymring på, at vi fik flere og flere ledige medlemmer. VK-regeringen så, talte og skrev imidlertid i lang tid om, at landets største problem var manglende hænder.

Finanskrisen blev til en økonomisk krise, og for første gang i en årrække faldt omsætningen i VVSbranchen 2009, og det førte til fyringer og uafbrudt stigende ledighed i faget. Da overenskomstforhandlingerne 2010 på VVS-området skulle i gang, var det på baggrund af krisestemning, en ledighed på 15 % og bunker af nulløsninger ved de lokale forhandlinger året før.

Det gjorde heller ikke forhandlingerne lettere, da vi på LO-siden kørte med flere forskellige dagsordener. HK (eller i hvert fald dele heraf) havde fjernelse af 50%-reglen som hovedkrav, i industrien fo-

40

Krisestemningen havde i den grad fået arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening i offensiven med krav om nulløsning, individuelle aftaler og andre uhyrligheder. Og i en sådan trængt situation er det værd at lægge mærke til, at ikke en eneste tidsel fra arbejdsgiverne i Tekniq kom med i resultatet.

Overenskomsten blev holdt nede på to år, og hvis forudsigelserne holder fra stort set alle eksperter, så vil krisen på det tidspunkt være ovre og omsætningen i VVS-branchen vil atter gå mod nye rekorder.

Herunder gennemgår vi resultatet punkt for punkt, men det er dog på sin plads lige at fremhæve nogle af resultaterne i overenskomsten, som bl.a. betyder, at langt flere medlemmer end tidligere nu kan få fuld løn under sygdom, da ancienniteten blev sat ned til 3 måneder, at SH-tillægget fik et lille nøk opad, at den betalte forældreorlov udvides, at alle prislister forhøjes, og at lærlingene fik en række markante forbedringer (omtales nærmere andetsteds). Dertil kom en lille nyhed i form af, at medlemmer, der vil gå på aftenskole i fritiden, får et kontant tilskud dertil af deres arbejdsgiver.

Vi kom desværre ikke igennem med et af vore store krav, nemlig kravet om kædeansvar. Men igen.

Når et sådant markant krav hverken kommer igennem i industrien eller i de store overenskomster i byggeriet, så er det en illusion at tro, at det ligger til os som et lille forbund at lave gennembruddet.

Som set fremgår herunder, når overenskomsten gennemgås punkt for punkt, fik vi dog taget de første skridt mod social dumping, uorganiserede underentreprenører og de såkaldte arme-ben-firmaer.

Det er i hvert fald skridt i den rigtige retning, og store nye gennembrud i overenskomsterne har det med at starte i det små. Og nu får vi i hvert fald afprøvet Tekniqs vilje til at løse sagerne og holde liv i den danske model, hvor det er parterne på arbejdsmarkedet, der selv sørger for, at spillereglerne overholdes.

Overenskomster=====

Punkt for punkt • Højere S/H-tillæg Søgnehelligdagstillægget får et lille nøk opad, og det er noget alle svende har glæde af. Stigningen er på 0,15 %, så S/H-tillægget fra 1. juli i år er på 7,0 %. Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

• Flere får fuld løn under sygdom Hidtil har man skulle være ansat et halvt år i et firma, før man fik fuld løn under sygdom. Anciennitetskravet nedsættes fra 1. juli 2010 til 3 måneder.

Dermed får langt flere fuld løn under sygdom.

• Alle satser stiger Alle genetillæg forhøjes. Satserne for smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder, rådighedsvagt, udkald uden for rådighedsvagt, overarbejde, forskudt arbejdstid og tillæg for overarbejde i forbindelse med rejsearbejde stiger 1. marts i år med 1,5 %, og med 2 % til 1. marts 2011.

• Zonepengene forhøjes Zonepengene – både i overenskomsten og i prislisterne – forhøjes fra 1. marts i år med 6,89 %. Zonepengene fra 7 til 10 km stiger eksempelvis fra 835 øre pr. time til 895 øre pr. time.

• Betalt efteruddannelse i fritiden Ved forrige overenskomst blev den betalte efteruddannelse udvidet til også at gælde almene kurser, som sprog, matematik, fysik osv. Hvis svendene har lyst til at tage nogle af disse kurser på aftenskole, betaler arbejdsgiveren op til 1.500 kr. pr. år i dokumenterede udgifter til kursusafgift og materialer.

• Betalt forældreorlov udvides Den betalte forældreorlov udvides med 2 uger, så den nu er oppe på i alt 11 uger. Af disse uger er 4 uger øremærket faderen og 4 uger til moderen. Disse uger kan efter ønske holdes samtidigt. De sidste 3 uger kan tages af enten faderen eller moderen. I vores mandsdominerede fag, hvor normalt kun faderen arbejder i VVS-firmaet, betyder det, at han nu har mulighed for at tage 7 ugers betalt forældreorlov. De skal i givet fald ligge i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Betalingen er 130 kr. pr. time.

indføre bestemmelser om, at underentreprenørerne skal være omfattet af det relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og, at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten, såfremt dette krav ikke opfyldes. I forbindelse med en fagretlig behandling af misligholdelse, er det op til underentreprenøren at bevise, at overenskomsten bestemmelser overholdes.

• Værn mod social udnyttelse Vi kender det kun alt for godt. Smarte arbejdsgivere, der postulerer, at deres udenlandske arbejdere får en rimelig løn, men som samtidig kun udbetaler 40-50 kr. i timen, fordi de har lavet en kontrakt med medarbejderne om tårnhøj betaling for et usselt logi osv. I overenskomsten forsøger man at gå imod sådanne aftaler ved bl.a. at fastslå, at det er i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

• Værn mod ”arme-ben-firmaer” Overenskomsten indeholder også for første gang et værn mod de såkaldte ”arme-ben-firmaer”. Parterne er enige om, at man betragter det som en omgåelse af overenskomsten, hvis ”arme-ben-firmaer” eller såkaldte falske svende udfører et bestemt arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold. En ægte enmandsvirksomhed har således selv ledelsesretten, er selv ansvarlig for arbejdets kvalitet og er selv økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

Vejrlig, arbejdsfordeling, ligeløn m.m • Aftale om arbejdsfordeling Der er nu mulighed for arbejdsfordeling. Aftalen om arbejdsfordeling kan dog ikke indgås for arbejde, der udføres på akkord. Der opfordres dog til, at man har set på muligheder for efteruddannelse, inden der søges om arbejdsfordeling.

Værn i overenskomsten • Værn mod social dumping Selv om vi i VVS-faget har været forskånet for det helt store rykind af underbetalte østeuropæere, har det været naturligt at kræve værn mod social dumping i overenskomsten. Der er taget flere skridt i den retning. Der nedsættes derfor et udvalg mellem parterne, der løbende skal overvåge overenskomstens bestemmelser om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og underentreprenører i VVSbranchen.

• Underentreprenører med overenskomst Der er nu en utvetydig henstilling i overenskomsten om, at virksomhederne i entreprise-kontakterne bør

41

Overenskomster= ke er indeholdt i Rørprislistens priser og bestemmelser. Når sedlen er udfyldt er der ingen tvivl om, hvad daglønsprocenten er, og hvad den dækker.

Dermed skulle der være lukket af for nogle af de mest udbredte fælder på dette område. Ordningen er frivillig.

• Vejrlig i overenskomsten Der er nu mulighed for at hjemsende medarbejdere på grund af vejrmæssige forhold. Virksomheden er forpligtet til at give en frigørelsesattest, og hjemsendelsesperioden tæller med i medarbejderens anciennitet. Tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant kan normalt ikke sendes på vejrlig.

• Lige løn for lige arbejde Ligelønsloven er nu implementeret i overenskomsten. Enhver arbejdsgiver skal herefter yde kvinder og mænd lige løn for samme arbejde. Tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.

• Ligelønsnævn Som på de øvrige overenskomstområder på det private arbejdsmarked indstiller overenskomstparterne, at DA og LO etablerer et ligelønsnævn. Såfremt det ikke sker inden 1. oktober i år, etablerer Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq selv et nævn.

• Forhøjelse af minimalløn VVS-overenskomstens minimallønsatser stiger pr.

1. marts i år med 1,10 kr. til 104,20 kr. Og igen til 1. marts næste år med 1,75 kr. til 105,95 kr.

• 2-årig overenskomst VVS-overenskomsten gælder lige som alle de øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked i 2 år.

Akkorden i overenskomsten • Alle prislister forhøjes Priserne i Rørprislisten, Fjernvarmeprislisten og Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde stiger med 1,6 % pr. 1. juli i år, og igen med 1,7 % pr.

1. juli 2011.

• Akkordaftaleseddel på bordet På en del af akkordarbejdet er der ingen akkordaftaleseddel før langt henne i arbejdet. Uden en akkordaftaleseddel er det næsten umuligt at føre og afgøre faglige tvister. Nu strammes der op. Arbejdsgiveren skal ved opstart af akkordarbejde ud over fem dage fremlægge et forslag til en akkordaftaleseddel. Og senest 8 arbejdsdage efter skal akkordholderen aflevere akkordaftalesedlen tilbage i underskrevet stand, hvis ikke andet er aftalt.

• Mere sikker daglønsprocent Fra nu af kan der udfærdiges en supplerende aftale til akkordaftalesedlen. Den omfatter ydelser, der ik-

42

• Kraftig forenkling Rørprislisten er denne gang blevet kraftigt forenklet på en række områder. De mange forskellige slags lette rør er erstattet, så der nu kun findes rør i længder og rør i ruller. Derudover er de mange priser ved forskellige opgaver blevet sat til en fast pris for hele opgaven med f.eks. håndvaske, toilet, køkkenvask og radiator.

Lærlinge i overenskomsten • Lærlingene får stemmeret Lærlingebestemmelserne rykkes nu ind og bliver en del af overenskomsten. Det betyder ifølge forbundets love, at lærlingene ved den næste overenskomst om to år kan være med til at stemme om resultatet. Lærlingene får altså stemmeret, men de har fortsat ingen strejkeret.

• Lærlingenes løn stiger Lærlingenes løn på alle trin stiger her pr. 1. marts med 2,0 %. Det svarer i år for en fjerde års lærling til 1,80 kr. mere i timen. Næste år fra 1. marts stiger lærlingenes løn igen. Denne gang med 2,5 %.

• Lærlingenes satser stiger Ligesom svendene stiger lærlingenes satser også.

Lærlingenes overarbejdsbetaling og smudstillæg stiger med 1,5 % fra 1. marts i år. Og 1. marts næste år stiger disse satser med yderligere 2,0 %.

• Mentorordning for lærlinge Alt for mange lærlinge dropper ud af deres uddannelse. Parterne er enige om, at såfremt lærlinge fik en svend som mentor kunne det sandsynligvis være med til at mindske frafaldet. Svendene kompenseres lønmæssigt for den efter aftale forbrugte arbejdstid til dette hverv.

• Nye lærlinge får sundhedsordning Et af lærlingenes absolutte topkrav var en sundhedsordning i lighed med svendene. Det lykkedes at få kravet opfyldt, men sundhedsordningen gælder først for lærlinge med uddannelsekontrakter, der indgås efter 1. marts 2011.

• Forsikringsydelser til lærlingene Alle lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning og dermed forsikringsydelserne, får nu ret til forsikringsydelserne.

Dækningen er en skattefri udbetaling på 100.000 kr. ved henholdsvis førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald.

• Lærlinge i akkord Lærlinge i akkord sikres bedre, såfremt en akkordaftale ændres til en timelønsaftale. Hidtil har lærlinge bare måtte tilbage på sin egentlige lærlingeløn.

Nu bibeholder lærlingen sin x-factor, dvs. at en 3årslærling får faktor 0,5 af svendenes aftalte timeløn for arbejdet.

Overenskomster=====

Medlemmerne siger ja Overenskomstresultatet var meget bedre i 2007 end i 2010. Det er der ikke to meninger om. Ved begge urafstemninger stemte blik- og rørarbejderne ja, og fulgte dermed anbefalingen fra et flertal i hovedbestyrelsen. Men ja’et var størst i 2010. Det er der nu en god forklaring på. Men faldende deltagelse ved urafstemningerne vækker bekymring. ● Flertallet af landets blik- og rørarbejdere plejer at være tilfredse med det resultat, som forbundet forhandler hjem ved overenskomsterne. Også ved de to sidste overenskomster har medlemmerne bakket op om resultatet, og har fulgt anbefalingen fra hovedbestyrelsens flertal om at stemme ja.

Ved overenskomsten i 2007 stemte 66,5 procent ja, og ved overenskomsten i 2010 var 80 procent af de afgivne stemmer et ja.

Det er en naturligvis fryd for enhver organisation, at der er samklang mellem medlemmerne og organisationen, men midt i den glæde vækker den faldende deltagelse ved urafstemningerne i 2007 og især i 2010 grund til bekymring.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har lige over halvdelen af medlemmerne ved de foregående syv overenskomster med en enkelt kikser hver gang deltaget i urafstemningen. I 2007 deltog 47,8 procent af blik- og rørarbejderne, og i 2010 deltog 38,9 procent, og det er det laveste nogensinde i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Det er svært at finde en oplagt forklaring på dette styrtdyk ved den sidste urafstemning. At den generelle krisestemning også skulle have bredt sig til en afmatning i stemmeafgivningen kunne måske være en, men på den anden side deltog over halvdelen af blik- og rørarbejderne ved urafstemningen om VVS-overenskomsten i 1991, og dengang var der måske mere grund til sortsyn, afmatning og bekymring, da ledigheden havde været tårnhøj i flere år.

Under alle omstændigheder er det store dyk i antallet af afgivne stemmer ved urafstemningen i 2010 noget, vi tager meget alvorligt. Hvad der skal til for at få vendt udviklingen og komme tilbage til en situation, hvor mindst halvdelen af medlemmerne deltager i bedømmelsen af deres overenskomst, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Men det er klart, at vi vil lægge hovederne i blød.

Når man ved urafstemningerne i 2007 og 2010 kigger på stemmedeltagelsen i de forskellige afdelinger, så er der store forskelle. Det vil vi se nærmere på, ligesom vi kan notere, at der begge gange er afdelinger, hvor over halvdelen af medlemmerne har stemt.

I lighed med tidligere har vi også ved de to sidste overenskomster leveret solid information til medlemmerne. Både i form af skriftligt materiale og i form af fyraftensmøder med gennemgang og diskussion af overenskomstresultatet. Ligeledes har vi også under urafstemningen sendt en rykker ud til alle medlemmer for at få dem til at bedømme resultatet og deltage i urafstemningen.

At blik- og rørarbejderne alligevel hver gang fortsat ligger i den bedre ende ved urafstemningerne på hele LO-området, gør ikke sagen bedre. Ved urafstemningen i 2007 lå de øvrige byggeforbund

10 til 20 procentpoint under Blik- og Rørarbejderforbundet. Og noget lignende var tilfældet i 2010, hvor den samlede stemmeprocent blandt de 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked var på 33,9 procent. Bestemt ikke noget at prale af.

Urafstemning 2007 Ved overenskomsten i 2007 stemte blik- og rørarbejderne ja til resultatet med 66,5 procent ja. Dermed fulgte de et flertal i forbundets hovedbestyrelse.

Som vi skrev i fagbladets leder op til urafstemningen i 2007 var der ingen i hovedbestyrelsen, der havde armene hævet i begejstring, men et flertal – alle på nær repræsentanterne fra kreds København – bedømte resultatet til et ja. Og som man kan se i forrige afsnit, var der også en hel række punkter, der kunne begrunde et ja.

Nogle af medlemmerne i hovedbestyrelsen sagde imidlertid slet og ret, at de overhovedet ikke så noget alternativ. Fordi et nej ville – ligesom ved overenskomsten i 2004 – overlade os til forligsmandens mæglingsskitse. Det ville igen betyde et dårligere resultat, bl.a. fordi vi igen ikke ville få noget til prislisterne.

Den risiko var repræsentanterne fra kreds København som de eneste parat til at løbe, og de anbefalede et nej. Deres nej var primært begrundet

43

Overenskomster=

i overenskomstens tidsel, som nu gjorde det muligt lokalt på en række punkter at aftale andet, end det der står i overenskomsten. Altså også forringelser, men altså kun hvis tillidsmanden er med på det.

I alle kredse på nær kreds København blev det et ja til overenskomsten. Ja’et på landsplan blev som sagt på 66,5 procent. Det er et rigtig pænt ja, men når man kigger på de øvrige urafstemninger i nyere tid, er det ikke specielt højt. Her har man nemlig oftest ligget på et ja, der lå på 80 procent og derover.

Som det fremgår af det optrykte resultat af urafstemningen om VVS-overenskomsten 2007, lå ja’et fra blik- og rørarbejderne i alle kredse på nær København også og svingede omkring de 80 procent. I København var der imidlertid kun 35,1 procent, der stemte ja, og det store nej i landets største kreds fik trukket det samlede ja ned på ”kun” 66,5 procent.

Det er samtidig forklaringen på, at ja’et i 2007 blev en hel del mindre end i 2010, hvor resultatet – og det hersker der ikke to meninger om – ikke var nær så godt som det i 2007. Men i 2010 fulgte medlemmerne i København ikke kredsens anbefaling om at stemme nej. Men det vender vi tilbage til.

Det største ja til VVS-overenskomsten i 2007

Så mange medlemmer stemmer om VVS-overenskomsterne

44

OK 2010 2769 stemmer 38,9 %

OK 2004 3851 stemmer 52,2 %

OK 1995 3692 stemmer 48,8 %

OK 2007 3404 stemmer 47,8 %

OK 1998 4009 stemmer 52,4 %

OK 1993 4030 stemmer 54,5 %

OK 2004 4293 stemmer 55,7 %

OK 1997 3855 stemmer 50,9 %

OK 1991 3736 stemmer 51,2 %

kom fra blik- og rørarbejderne i Hjørring afdeling.

Her var ja’et helt oppe på 96,7 procent af de afgivne stemmer. Det største nej kom fra medlemmerne i København, hvor nej’et blev på 64,9 procent.

Urafstemning 2010 Også ved overenskomsten i 2010 stemte blik- og rørarbejderne ja til overenskomsten. Denne gang med 80 procent af de afgivne stemmer.

Heller ikke denne gang er der fuld enighed i forbundets hovedbestyrelse i bedømmelsen af resultatet. Flertallet – alle kredse og forbundets ledelse – anbefaler et ja, men repræsentanterne fra kreds København anbefaler et nej.

Det er ikke første gang, at kreds København bedømmer et overenskomstresultat anderledes end den øvrige hovedbestyrelse, men i modsætning til, hvad mange går og tror, så har kredsen oftere været på linie med den øvrige hovedbestyrelse ved de sidste 9 overenskomster end imod.

Det nye denne gang var, at blik- og rørarbejderne ikke fulgte kredsens anbefaling, men stemte ja med 58,6 procent. Et pænt ja, men alligevel væsentligt under ja-procenten i de øvrige kredse, som – se den optrykte side fra fagbladet med urafstemningsresultatet – lå på hele 90 procent og lige derunder.

Der var nu ingen i hovedbestyrelsen – heller ikke forbundets topforhandlere – der gik rundt med armene hævet over hovedet i begejstring over resultatet. Men flertallet i hovedbestyrelsen vurderede resultatet til at være godt håndværk og det bedst opnåelige i den værst tænkelige forhandlingssituation i mange år.

Største tilslutning til resultatet kom fra blik- og rørarbejderne i Hjørring, hvor hele 96 procent af de afgivne stemmer var et ja. Det var ikke et særsyn.

Ja-procenten lå over de 90 i en tredjedel af afdelinger, og pænt fordelt i hele landet.

Flest stemte nej i kreds København, hvor 41,4 procent fulgte kredsens anbefaling om at stemme nej. Næsthøjeste nej kom fra medlemmerne i Frederikshavn, hvor 24,1 procent af de afgivne stemmer var et nej.

Overenskomster=====

Lokalforhandlingerne

Skærpet fokus På minimallønsområdet har forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold to ben at gå på.

Overenskomster og de lokale forhandlinger. I de senere år er der kommet skærpet fokus på de lokale forhandlinger. Det er der flere forklaringer på. ● De lokale forhandlinger er de senere år kommet i fokus på en helt anden måde end tidligere. Det hænger selvfølgelig uvilkårligt sammen med det bratte skrift fra højkonjunktur til krise inden for få måneder midt i kongresperioden i efteråret 2008, men det egentlige skift skete nogle år tidligere.

Arbejdsgiverne i det nydannede Tekniq gav i 2004 en demonstration udi ultimative og betonagtige krav ved overenskomsten, der forliste. Dermed var den ene halvdel på minimallønsområdet væk, og tillidsmændene så på et stort protestmøde ingen anden udvej, end at hele spillet så måtte foregå på den banehalvdel, der hedder de lokale forhandlinger. Det var første optrapning.

Den anden kom året efter, hvor arbejdsgiverne i det nydannede Tekniq nu forsøgte at styre de lokale forhandlinger. Nu forsøgte man – stik imod kutyme og en senere dom i Arbejdsretten – at bremse al forhandling, der ikke have med løn at gøre.

Den tredje optrapning kom ved overenskomsten i 2007. Igen kom - det nu ikke længere helt så nydannede - Tekniq med ultimative krav i form af, at det nu fremover skulle være muligt lokalt at forringe overenskomsten på en række områder.

Disse tre situationer er hver for sig udgangspunkt for den stærkt øgede fokus på de lokale forhandlinger i de senere år, og det har været med til at stille yderligere krav til tillidsmændene.

Tekniq har siden haft et særdeles vågent øje med de lokale forhandlinger, og hvert år siden har vi hørt fra tillidsmænd, at de følte, at arbejdsgiveren i den lokale forhandling havde Tekniq med som blind makker.

Mangedoblet information Også i Blik- og Rørarbejderforbundet er den øgede fokus på de lokale forhandlinger til at få øje på. Informationen fra forbundet om de lokale forhandlinger er mangedoblet siden.

Det gælder både i tillidsmandsinformation og i fagbladet, hvor vi på forskellig vis forsøger at rådgive og vejlede vore tillidsmænd og øvrige med-

45

Overenskomster= lemmer. F. eks. med oplysning om de økonomiske eksperters forventning til årets inflation. For den eneste måde man kan sikre sig en fremgang i reallønnen er, hvis man kender til inflationen.

Det er 2008 nok det bedste eksempel på.

Måske var den eksplosive stigning i inflationen det første tegn på den kommende finansielle krise, og den overraskede i hvert fald de økonomiske eksperter, som løbende måtte forhøje deres forventninger til inflationen. Og selv om vi i forbundet gjorde alt for at informere så tæt om dette som overhovedet muligt, så kunne det ikke undgås at nogle af de hurtigt forhandlede lokale aftaler kom i klemme.

Med et firma som eksempel forsøgte vi at slå til lyd for, at man på grund af den eksplosive stigning i inflationen kunne genåbne de lokale aftaler, men udover lidt omtale i pressen fik vi ikke andet end lidt småhånlige reaktioner. Så trods pæne lønstigninger i snit på 4,2 procent, så blev der ikke meget tilbage, når inflationen var på 3,4 procent.

Det er klart, at det er lettere at føre lokale forhandlinger i en højkonjunktur end i en krise, og det kan vi da også alene konstatere ved at kigge på løntallene.

Markedsstatistikker Arbejdsgiverne var ikke sene til at udnytte krisen til det yderste. Nulløsning var et af de mest hørte ord ude i virksomhederne i 2009, og der var endda steder, hvor man direkte forlangte nedgang i lønnen.

Tillidsmændene havde således nok at slås med.

Næsten ingen steder valgte svendene at reagere ved at sætte sig ned, og enden på det hele blev det dårligste resultat på landsplan ved de lokale forhandlinger nogensinde.

Selv ikke opløftende ord fra Tekniqs egen dugfriske markedsstatistik, som vi straks satte på forsiden af fagbladet, kunne rykke ved disse kendsgerninger.

Her kunne man ellers læse, at nok var der et fald i omsætningen, men dog ikke mere end man ville komme på 2007-niveau. Og hvem husker ikke det år som et bragende godt år.

Blandt meget andet i arbejdsgivernes markedsstatistik fremgik det også, at VVS-svendene på trods

46

af den høje aktivitet i byggebranchen i de foregående år holdt lønstigningerne på et lavere niveau end man gjorde på hele det private arbejdsmarked i almindelighed og inden for bygge- og anlægsbranchen i særdeleshed.

Lige meget hjalp det. Men måske hjælper det at huske disse ord til en anden god gang.

Op til de lokale forhandlinger her i 2010 var vi igen på banen med dugfriske opløftede meldinger fra arbejdsgivernes nye markedsstatistik. Denne gang var der ikke et ord om løn, men måske havde man bare fundet, at der ikke var noget at skrive hjem om.

Som indledning til en række brugbare kolde facts skrev vi: Chokket fra sidste år, hvor virksomhederne lige skulle vænne sig til, at deres omsætning kun blev den fjerde højeste nogensinde, må nu have fortaget sig. Ikke mindst når arbejdsgiverne også ved, at omsætningen pr. medarbejder sidste år var den næsthøjeste nogensinde.

På de mange sider til brug i lokalforhandlingerne skrev vi også, at reallønnen steg selv i de sorteste år.

Ser man tilbage, har blik- og rørarbejderne nemlig indtil sidste år altid kunnet sikre sig mere i realløn ved de lokale forhandlinger, uanset hvor høj ledigheden i faget var.

I nyere tid har landets blik- og rørarbejdere aldrig oplevet noget værre end i 1992 og 1993. Her lå ledigheden i VVS-faget mellem 16 og 18 procent i gennemsnit hele året, og hvor ledigheden i enkelte uger flere gange var oppe over 25 procent.

Trods denne trussel hængende over hovedet lykkedes det dengang svendene at få arbejdsgiverne til at betale mere i løn. Ikke bare sådan at de holdt inflationen fra døren, men sådan at de begge år også fik en fremgang i deres realløn.

Således steg blik- og rørarbejdernes realløn i 1992 med 1 procent og i 1993 med 0,6 procent.

I øjeblikket ved deadline for beretningen kører de lokale forhandlinger i slæbegear. I nogle firmaer har man fået sat skub i forhandlingerne ved at splitte lønstigningen i år op i to dele. Så første del falder i foråret og anden del til september.

Overenskomster=====

Udviklingen i timelønnen

23,81 kr. og reallønsfremgang trods alt Samlet set kom blik- og rørarbejderne i snit på landsplan ud af kongresperioden med en lønfremgang på 23,81 kr. Når man trækker inflationen fra, så giver det i kroner og øre en reallønsfremgang på 10,92 kr., hvilket i procent er 7,2 procent. ● Efter ny rekord i omsætningen i VVS-branchen det ene år efter det andet siden århundredeskiftet, blev også VVS-virksomhederne mærket af krisen i 2009 og omsætningen faldt, men dog ikke mere end årets omsætning var den fjerde højeste i branchen nogensinde.

Arbejdsgiverne udnyttede benhårdt nedgangen, og lokalforhandlingerne blev sidste år ført i lommeuldens tegn. Aldrig tidligere - uanset sorte år med tårnhøj arbejdsløshed, krise, kartoffelkur og hvad det nu alt sammen hedder - har blik- og rørarbejderne fået et så dårligt resultat ved de lokale forhandlinger som sidste år.

Forbundets lønstatistik viste, at den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne på landsplan ikke kunne gøres op i kroner, men kun i øre. Heldigvis var inflationen meget beskeden, så blik- og rørarbejderne på landsplan slap med en mindre tilbagegang i deres realløn.

Det årlige samlede resultat af de lokale forhandlinger har gennem årene svinget en hel del, men aldrig tidligere er de endt med, at forbundets medlemmer i VVS-branchen på landsplan reelt er gået ned i løn.

Resultatet af de lokale forhandlinger året før – i 2008 – var ikke meget bedre. Flere steder i landet faldt VVS’ernes realløn eller den stod i stampe, men det var nu primært på grund af en galoperende inflation. Arbejdsgiverne gav i gennemsnit lønforhøjelser på 7,02 kr., men når inflationen på hele 3,4 procent var trukket fra, så steg blik- og rørarbejdernes realløn i snit på landsplan kun med 0,8 procent.

Når forbundets medlemmer i VVS-branchens virksomheder trods alt kommer ud af kongresperioden med en samlet fremgang i deres realløn på 7,2 procent, så skyldes det, at det i de hedeste år i højkonjunkturen i 2006 og i 2007 lykkedes for blikog rørarbejderne og deres tillidsmænd at forhandle rigtig pæne lønstigninger hjem, samtidig med – og det er vigtigt – at inflationen begge år holdt sig under 2 procent.

For egentlig var de gennemsnitlige lønstigninger på landsplan i 2006 og i 2007 ikke meget højere end i 2008. Begge år lå de lige over de 8 kroner, men da inflationen var beskeden, blev blik- og rørarbejdernes realløn begge år 3,4 procent.

Det er den højeste reallønsfremgang for forbundets medlemmer i VVS-branchen nogensinde.

Samlet set kom blik- og rørarbejderne i snit på landsplan ud af kongresperioden – i de fire år 20062009 – med en lønfremgang på 23,81 kr. Når man trækker inflationen fra, så giver det i kroner og øre en reallønsfremgang på 10,92 kr., hvilket i procent er 7,2 procent.

Andre fik mere De høje lønstigninger var dog ikke noget, der alarmerede arbejdsgiverne i Tekniq i den markedsstatistik, der kom i foråret 2009. Her kunne man læse, at VVS-svendene trods den høje aktivitet i byggebranchen holdt deres lønstigninger på et lavere niveau end andre.

Vi har fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at sammenligne blikog rørarbejdernes lønstigninger med opgørelser fra Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik.

Sammenligningen viser ganske rigtigt, at blikog rørarbejderne bestemt

Timelønsudvikling for VVS-svendene 2006-2009 2005 Timeløn 151,34

2006 Timeløn 159,43

2007 Timeløn 167,64

2008 Timeløn 174,72

2009 Timeløn 175,15

Stigning 2006-2009 Absolut kr.

Procent Inflation 23,81 15,7% 8,5%

Realløn 7,2%

47

Overenskomster= ikke udnyttede den overophedede aktivitet til ublu lønstigninger. Lønstigningerne på såvel hele DA-området, i industrien og i den private servicesektor var højere end VVS-svendenes. Kun de øvrige byggefolk var ligeså tilbageholdne, ansvarlige, beskedne, godtroende, dumme – eller hvilket ord, der nu skal bruges - som blik- og rørarbejderne.

Derfor var det måske også et større chok, at arbejdsgiverne i den grad for ud og udnyttede nedgangen i omsætningen med horrible krav om store lønnedgange og nulløsninger.

Med en reallønsfremgang på 7,2 procent i denne kongresperiode fra 2006 til 2009 kommer VVSsvendenes forbedrede lønforhold ind på en midterplads i forhold til de foregående kongresperioder.

I kongresperioden 2002 til 2005 steg blik- og rørarbejdernes realløn mindst med kun 4,1 procent, mens deres reallønsstigning i kongresperioden fra 1998 til 2001 var på 8,7 procent.

Udviklingen i akkordlønnen

30,72 kr. og reallønsfremgang trods alt Det er mere end svært at finde et mønster i lønudviklingen på det opmålte arbejde.

Akkordsvendenes timeløn steg mest, da prislisten slet ikke steg ved forliset ved OK 2004, og mindst, da overenskomsten ellers forhøjede prislisten med tre procent om året. ● Lønudviklingen i det opmålte akkordarbejde efter rørprislisten har i kongresperioden været på i alt 30,72 kr. Det opmålte akkordarbejde gav i 2005 en gennemsnitlig indtjening på 203,73 kr., og fire år senere var indtjeningen steget til 261,45 kr.

Det er en lønstigning i kongresperioden i procent på 13,3 for akkordsvendene, og for en gangs skyld er det mindre end den procentmæssige stigning på servicesvendenes timeløn, der over de fire steg med 15,7 procent.

Det skal dog understreges, at mange blik- og rørarbejdere kunne hæve deres indkomst betydelig ved at arbejde efter prislisten, da forskellen mellem den gennemsnitlige timeløn og den gennemsnitlige indtjening efter rørprislisten nu nærmer sig de hundrede kroner.

Trods alt fik akkordsvendene også i denne kon-

Udviklingen i akkordlønnen 1998 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .190,06 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .197,37 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .205,63 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .205,62 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .208,84 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .215,18 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .224,13 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .230,73 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .242,77 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .247,75 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .257,81 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .261,45

48

Overenskomster=====

gresperiode en stigning i deres realløn, og den blev på 4,8 procent. Eller næsten nøjagtigt det samme, som i de fire år i den forrige kongresperiode, hvor akkordsvendenes realløn steg med 4,7 procent.

Det forunderlige er imidlertid, at langt den største del af stigningen i reallønnen kom i 2006, hvor der ikke var overenskomstmæssige forhøjelser af prislisterne, da forhandlingerne ved overenskomsten to år tidligere brød sammen. Vi fik derfor kun, hvad der var i forligsmandens mæglingsskitse. Og den giver aldrig specielle ting såsom tillæg til prislister m.v.

Stigningen år for år I 2006 steg indtjeningen på rørprislisten på landsplan med 12,04 kr. Det var en stigning på 5,2 procent, og med inflation på 1,9 procent, var der altså tale om en reallønsfremgang det år på 3,3 procent.

Og det svarer til totredjedele af stigningen i reallønnen på akkordområdet i hele perioden.

Dermed har vi samtidig sagt, at der var meget beskedne stigninger i den gennemsnitlige indtjening i 2007, 2008 og 2009. Her havde overenskomsten i 2007 ellers sikret en stigning af akkordpriserne på tre procent hvert år.

Hverken i 2007 – hvor forhøjelserne også først kom midt i året – eller i 2009 gav denne stigning fuld gennemslag.

I 2007 steg indtjeningen i snit på landsplan kun med 4,98 kr. Det var en stigning på 2,1 procent, og når inflationen trækkes fra, så var stigningen i reallønnen det år kun på 0,4 procent.

I 2008 steg indtjeningen i snit på landsplan med 10,06 kr. Det var en stigning på 4,1 procent, mens da inflationen var oppe på 3,4 procent, blev stigningen i reallønnen også dette år beskeden for akkordsvendene med kun 0,7 procent.

Dårligst var stigningen i 2009, hvor den på landsplan i snit kun steg med 3,64 kr. Det gav en stigning på 1,4 procent, hvilket lige akkurat var nok til en reallønstigning. Den blev på 0,1 procent, efter inflationen var trukket fra.

Det er ikke første gang, vi har set en sådan udvikling, hvor de årlige stigninger ikke følger overenskomsten. Sådan var det også i forrige kongresperiode. Og det er meget svært at finde holdbare forklaringer. Men selvfølgelig er det altid sådan, at stigningerne afhænger af, hvilke arbejdsopgaver der udføres, da indtjeningen varierer fra arbejdsområde til arbejdsområde.

En anden problemstilling, som vi også rejste i de forrige kongresberetninger, er, hvorvidt det tidligere mantra om, at akkordlønnens udvikling havde en afsmittende effekt på timelønnen.

I flere omgange har vi diskuteret akkordlønnens afsmittende effekt på timelønnen. Her har opfattelsen normalt været, at timelønssvendene har draget fordel af, at de kunne henvise til lønudviklingen på akkordområdet, og at timelønnen i VVS-faget derfor steg mere end den ellers ville have gjort uden denne afsmitning fra akkordlønnen.

Heller ikke denne gang kan vi få bekræftet denne forestilling. For det første steg servicesvendenes løn mere end akkordsvendenes, og for det andet så vi i forrige afsnit, at udviklingen i blik- og rørarbejdernes timeløn i de sidste år har været mindre end på andre områder på det private arbejdsmarked.

Timelønsudvikling for VVS-svendene 2006-2009 2005 Timeløn 230,73

2006 Timeløn 242,77

2007 Timeløn 247,75

2008 Timeløn 257,81

2009 Timeløn 261,45

Stigning 2006-2009 Absolut kr.

Procent Inflation 30,72 13,3% 8,5%

Realløn 4,8%

49

Overenskomster=

Overenskomsten med DS Håndværk & Industri

Kopioverenskomst med selvstændig VVS-paragraf Arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri ekspanderer på VVS-området, så det er på tide, at vi også her får en ren VVS-overenskomst i stedet for en enkelt paragraf i en overenskomst, der kopierer industriens.

DS-overenskomsten er derfor groft sagt en kopioverenskomst med en selvstændig paragraf for VVSområdet, der så at sige er klemt inde i industri- og smedeparagraffer. Dette forhold har i vekslende grad kompliceret forhandlingerne, og vi har derfor også slået til lyd for, at det er på tide, at DS Håndværk & Industri skiller VVS-delen ud i en selvstændig overenskomst.

I dag er det sådan, at DS ikke er part i vores prislister, men tiltræder dem uden forbehold, og får dermed de stigninger og ændringer, der aftales med Tekniq. Det samme gør sig gældende i forhold til lærlingebestemmelserne, hvor DS Hånd & Industri følger resultaterne i VVS-overenskomsten.

Vi har i kongresperioden forhandlet overenskomster med DS Hånd & Industri i 2007 og i 2010, og vi vil kort ridse resultaterne op.

OK 2007 ● I VVS-branchen er der to arbejdsgiverorganisationer. Den største er Tekniq/Dansk VVS, og langt de fleste af vore medlemmer arbejder efter VVS-overenskomsten, som er vores hovedoverenskomst. Den anden arbejdsgiverorganisation er DS Håndværk & Industri, der står uden for Dansk Arbejdsgiverorganisation. Den startede primært som en smedemesterorganisation, men har hele tiden også haft organiseret VVS-virksomheder. I de senere år har den ifølge egne oplysninger ekspanderet på VVSområdet, hvor den især tiltrækker mindre virksomheder. I dag skulle den efter sigende have 800 rene VVS-virksomheder.

Hvor mange af vore medlemmer, der arbejder efter overenskomsten med DS Håndværk & Industri ved vi ikke nøjagtigt, men vi antager, at det er omkring 1500 plus/minus nogle hundrede til begge sider. Men vi arbejder selvsagt på at finde en måde til at få kvalificeret dette tal.

Selv om man har ekspanderet på VVS-området er det stadig primært en smedeoverenskomst, og derfor ligger den da også altid klinet op ad overenskomsten på industriområdet mellem Dansk Industri og CO-Industri. Vi forhandler smedemester-overenskomsten (som den kaldes i daglig tale) sammen med Dansk Metal og 3F, men vi fokuserer stort set udelukkende på § 46, som er den paragraf, der omhandler VVS-arbejde.

50

I 2007 gik forhandlingerne rimelig gnidningsfrit i forhold til 2004. Forhandlingerne i 2007 startede op med et formøde og efterfølgende 2 dages lange forhandlinger. Forliget ligner meget industriens forlig. Det nye, der kom med i den 3-årige overenskomst, er: Pensionen hæves fra 10,8 til 12 % i perioden frem til 2010. Indbetalingen går til Industriens Pension.

Fritvalgskonto er et nyt begreb, der kom ind i overenskomsten. Vores medlemmer, der arbejder under § 46 fik også fritvalgskonto, som erstatter S/H kontoen. Denne betaling hæves i perioden fra 6,25 til 7,5 %. Det er en forbedring på 0,65 % i forhold til VVS-overenskomsten. Fritvalgskontoen betyder, at medarbejder selv kan bestemme, om de vil bruge pengene til S/H dage, feriefridage eller til indbetaling af et større beløb til pen-sion, eller en kombination af alle tre.

Betalt efteruddannelse. Som noget nyt kan medarbejder deltage i 2 ugers efteruddannelse med normal løn. Efteruddannelsen kan frit vælges af medarbejderne om det skal være almene eller faglige efteruddannelse. Dette kræver dog 9 måneders anciennitet.

Forældreorlov. Her har man udvidet fra 6 til 9 uger. 3 uger til hver forældre og 3 uger enten til moderen eller faderen. Betalingen for disse uger er 135 kr. pr time.

Overenskomster===== IT til tillidsmanden. Som noget nyt banebrydende indenfor tillidsmandsarbejde er, at virksomheden skal stille IT og internet til rådighed for tillidsmanden.

Betaling for tillidsmandsarbejde. Fremover får tillidsmanden en betaling hvert kvartal. Beløbet er afhængigt af, hvor mange man er tillidsmand for, - i snit vil det ligge på ca. 8000 kr. om året.

Hjælp ved forhandling. Fremover kan medarbejderne, der ikke har en tillidsmand, få en fra kredsen til at bistå ved lokalforhandling, hvis der er faglige uoverensstemmelser af individuel karakter.

Satser hæves med 3 % hvert år i overenskomstperioden. Fratrædelsesgodtgørelser, hjemsendelse, rådighedsvagt og smudspenge.

Zonepenge stiger med 11,26 %.

OK 2010 Forhandlinger i 2010 gik ikke så gnidningsfrit som i 2007. DS vil som altid lægge sig meget tæt op af industriens forlig, og denne gang vil de også kopiere resultaterne i VVS-overenskomsten i forhold til § 46.

Det gav selvsagt en del problemer, idet forhandlingerne med DS lå før vores forhandlinger med Tekniq. Ligeledes er det et problem, at 3F og Metal ikke går meget op i § 46, men lægger mere vægt på den resterende overenskomst.

En ide ved de kommende overenskomstforhandlinger er, at Blik og Rør og Metal laver en overenskomst med DS, som kun omhandler VVS-arbejde.

Det vil kunne løse mange tvister under forhandlingerne.

Efter mange timers forhandling måtte vi konsta-

tere, at dele af § 46 måtte forhandles senere, men med det forbehold, at de stigninger, der ville komme i VVS-overenskomsten, som følge af en evt. konvertering af fratrædelses-godtgørelsen, ville blive overført til § 46.

Efter forhandlingerne på VVS-området var færdige, blev forhandlingerne om DS-overenskomsten færdiggjort, selv om forhandlingsklimaet langt fra var godt. Resultaterne i den nye 2-årige overenskomst er: Opsigelsesbestemmelser. Ved 9 måneders ansættelse stiger fratrædelsesgodtgørelsen til 8000 kr. For medarbejdere med over 3 års anciennitet tillægges yderligere 2100 kr.

Satser for hjemsendelse, rådighedsvagt, skurpenge og smudspenge, overarbejde og forskudt tid stiger 1,5 %.

Løn under sygdom. Her nedsættes anciennitetskravet fra 6 måneder til 3 måneder.

Ekstra forældreorlov. Her udvides de 9 uger til 11 uger, hvoraf 4 er til moren og 4 uger er til faren samt 3 uger til enten moren eller faren. Betalingen er 135. kr. time.

Pension. Anciennitetskravet nedsættes fra 6 måneder til 2 måneder for medarbejdere, der ikke i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspension.

Værn mod social dumping. Der er nedsat et udvalg, der løbende skal overvåge overenskomsten bestemmelser om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og underentreprenører i VVS-branchen.

Ansættelseskodeks. Det er fremover overenskomststridigt, at ansættelsesforhold betinges af aftale om modregning af logi, kost, transport m.m. i lønnen.

Zonepenge stiger fra 6,89 %.

Overenskomsten på industri-området

Alle venter på industrien Resultaterne i Industri-overenskomsterne skaber ikke kun rammer, men også nyheder. ● Som allerede beskrevet i afsnittet om VVS-overenskomsten, betyder Dansk Industris magtkoncentration i Dansk Arbejdsgiverforening, at alle andre områder må vente på, at forhandlingerne på industriens område er i hus, og forhandlerne på det eksporttunge område har lagt niveauet.

Det kan man så mene om, hvad man vil. Det kan være svært at se det som egentlige decentrale forhandlinger, men så længe Dansk Industri er de tunge drenge i DA, så bliver det formentlig ikke anderledes.

Det skal dog ikke underkendes, at man i industriens overenskomst ikke kun skaber rammer, men også skaber gennembrud for nye ting. Det er der mange eksempler på gennem tiden, men lad os nøjes med at nævne et par ting fra de seneste overenskomster.

I 2007 opfandt man således fritvalgsordningen, og i 2010 kom så ordningen med fratrædelsesgodtgørelse. Selv om man på andre overenskomstområder ikke vælger at kopiere disse nyheder, så giver det i hvert fald luft til egne nye tiltag.

Det kan desværre ikke siges om nyheden i 2004, hvor man i industrien gav mulighed for lokalt at gå under overenskomstens bestemmelser på en række områder. Det betød reelt forligs på VVSområdet i 2004, og et ultimativt krav fra Tekniq ved den efterfølgende overenskomst, der var umuligt at komme udenom, såfremt det ikke endnu en gang skulle ende med et forlis.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi kun nogle få hundrede medlemmer, der arbejder under industriens overenskomst.

Vi vil her kort gennemgå nogle af de vigtigste

51

Overenskomster= En anden nyskabelse var, at der for første gang herhjemme øremærkes barselsorlov med løn til mænd. Industrien har allerede seks ugers betalt barsel, men dertil lægges tre ekstra uger. Ugerne fordeles således, at der frem over reserveres tre ugers lønnet barsel til kvinderne, tre ugers barsel med løn reserveres til mændene, og så er der tre uger til deling mellem far eller mor. Hvis ikke mor eller far benytter sig af de personlige 3 uger, falder de bort. Samtidig blev det sikret, at kvinder får udlignet en del af det pensionsefterslæb, der ellers opstår som følge af, at der ikke indbetales til deres pensionsordning, mens de får barselsdagpenge.

Overenskomsten indebar også, at tillidsrepræsentanter frem over får et fast vederlag for deres faglige arbejde på virksomhederne. Beløbet er afhængigt af, hvor mange ansatte de repræsenterer.

Der indførtes også et nyt instrument til de virksomheder, hvor der endnu ikke er valgt en tillidsrepræsentant. Her får de ansatte ret til at vælge en talsrepræsentant til at føre deres sag. Det slås fast, at det alene er tillidsrepræsentanter og talsrepræsentanter, der kan indgå og opsige lokalaftaler på en virksomhed. Talsrepræsentanten kan kun vælges blandt medlemmer af et forbund under CO-industri.

Nyvalgte tillidsrepræsentanter får desuden ret til 2x2 dages betalt kursus med fuld løn, og det er aftalt med arbejdsgiverne at iværksætte en kampagne for at skaffe flere tillidsrepræsentanter på industriens virksomheder.

Og så kan industriens ansatte fremover se frem til to ugers betalt efteruddannelse årligt, for industrien opretter en uddannelsesfond - Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Pensionen steg i overenskomstperioden med i alt 1,2 %.

OK 2010

resultater i industriens overenskomster i 2007 og i 2010.

OK 2007 Overenskomsten i 2007 blev 3-årig.

Som allerede nævnt blev der aftalt en fritvalgsordning for de ansatte. Ordningen betyder, at der oprettes en konto, hvor der løbende indsættes et samlet beløb svarende til betaling for blandt andet fem feriefridage. Oveni lægges sammenlagt en ekstra procent af lønsummen i løbet af de tre år. Fra kontoen kan de ansatte frit vælge, om de eksempelvis vil holde deres fem feriefridage med løn, om pengene skal bruges til en ekstra indbetaling på pensionen, efteruddannelse eller om pengene skal udbetales i stedet.

52

Nogle af hovedelementerne i den to-årige overenskomst var: I forbindelse med afskedigelser indføres der pr.

1. maj 2010 fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 procent. Denne godtgørelsen udbetales for en måned efter 3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse.

Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder.

Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen.

Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med kr. 1,10, og pr 1. marts 2011 med kr. 1,75.

Genetillæg reguleres med på 1,5 pct. pr. 1 marts 2010 og med 2 pct. pr 1. marts 2011.

Lærlinge– og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct.

Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død.

Overenskomster=====

Skorstensfejernes overenskomst

Gennembrud for sociale krav Skorstensfejermestrene har altid stejlet hver gang de hørte om sociale krav.

Ved overenskomsten i 2007 gik den ikke længere. Og de sociale goder blev udbygget i 2010. Stort ja ved begge overenskomster. ● Ved overenskomsten i 2007 skulle det være.

Skorstensfejerne ville ikke længere finde sig i, at deres overenskomst var så asocial i forhold til næsten alle andre overenskomster. Eller rettere at deres overenskomst ikke indeholdt nogen som helst sociale krav udover pension og lidt sygeløn. Årsagen var ligetil. Skorstensfejermestrene i Lauget havde stejlet, og strittet imod det bedste de havde lært, hver eneste gang de hørte det mindste om sociale krav. Eller rettede de var ikke fulgt med tiden og udviklingen i de andre overenskomster på arbejdsmarkedet.

Men belært af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne især i 2004, som var anderledes end de hidtidige forhandlinger, var skorstensfejernes forhandlingsudvalg op til forhandlingerne i 2007 langt bedre forberedt og fast besluttet på at få indfriet kravene om sociale forbedringer i overenskomsten.

Og det lykkedes så sandelig. Ikke mindre end 2,2 procent af den økonomiske ramme for de 3 år på i alt 12,9 procent blev afsat til sociale krav. Og de kom på stribe. Som noget helt nyt fik skorstensfejerne en sundhedsordning. Som noget helt nyt fik skorstensfejerne barselsorlov. Som noget helt nyt fik skorstensfejerne frihed ved barns hospitalsindlæggelse. Og som noget helt nyt fik skorstensfejerne både barselsorlov og fædreorlov.

Og trods stor modstand også ved overenskomsten i 2010, hvor svendene havde topprioriteret lønnen, så lykkedes faktisk det også her at udbygge de sociale goder i overenskomsten.

Da Skorstensfejerlauget ikke er med i Dansk Arbejdsgiverforening er der sådan set ikke noget til hinder for, at man kunne indgå denne overenskomst som den første på arbejdsmarkedet. Det har mestrene ikke været interesseret i, så mens man på VVS-området venter på industrien, så venter man på skorstensfejerområdet på det første resultat på normallønsområdet (transport-området), og det kommer først efter industrien er færdig.

Netop det at Skorstensfejerlauget hverken er med i Dansk Arbejdsgiverforening eller har tiltrådt hovedaftalen mellem DA og LO fik en afgørende betydning for det meget dramatiske forhandlingsforløb i 2007, som først endte efter sammenlagt 90 timers forhandling.

OK 2007 Efter aftale om en køreplan allerede i december udvekslede vi overordnede krav med skorstensfejermestrene i slutningen af januar.

Fra forbundets side ønskede man at diskutere overenskomstændringer såsom sociale områder, tekstmæssige ændringer i overenskomsten samt at Lauget tiltrådte hovedaftalen mellem DA/LO. Fra Laugets side havde man 2. ønsker til ændring af overenskomsten: 1. Ændring af de eksisterende opsigelsesbestemmelser.

2. At arbejdstiden skal være effektiv.

Det stod hurtigt klart, at Lauget var rimelig afvisende i forhold til forbundets hovedkrav nemlig de sociale områder samt tiltrædelse af hovedaftalen.

Skorstensfejermestrene mente nemlig, de at de hav-

53

Overenskomster= de betalt sig fra alt vedrørende sociale goder i overenskomsten ved OK forhandlingerne i 2004, og ville således ikke betale for det en gang til.

Ifølge forhandlingsreglerne skulle parterne være færdige med at forhandle inden den 16. februar, ellers ville de videre forhandlinger foregå under Forligsmanden. Trods forhandlinger både den 13. og den 15. februar og en aftale om ”at sætte uret i stå” og derved overskrive tidsfristen, så man også selv kunne forhandle den 20. februar, lykkedes det ikke at nå til enighed om en aftale.

Derfor blev de videre forhandlinger overgivet til forligsinstitutionen med hjælp fra forligsmanden.

Parterne blev indkaldt til forhandling i forligsen den 27. februar 2007, hvor forligsmand Asbjørn Jensen sad for bordenden.

På dette møde redegjorde Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget for deres synspunkter hver især, men der var på dette tidspunkt ingen tvivl om, at forligsmand Asbjørn Jensen lod skinne igennem, at han mente Lauget burde indrette sig efter at vi skriver år 2007, både med hensyn til vore sociale krav samt i forhold til tiltrædelse af hovedaftalen.

Efterfølgende tog han samtaler med hver enkelt organisation og på baggrund af dette kunne han overfor forbundet meddele, at Skorstensfejerlauget havde tilkendegivet, at de var villige til at medtage de sociale områder i forhandlingerne igen. Asbjørn Jensen gjorde det også klart for forbundet, at i tilfælde af forlis og dermed opsamling i mæglingsforslaget, ville han ikke kunne medtage noget som helst omkring hovedaftalen. Sagt med andre ord,

54

var det vores krav om deres tilslutning hovedaftalen noget, som vi selv skulle forhandle på plads med Lauget.

Selv efter forligsmandens mellemkomst trak Lauget forhandlingerne og tiden i ørene, fordi der ikke var kommet noget resultat fra transporten, som plejer at lægge niveauet på normallønsområdet.

Efter egne forhandlinger i en 17-18 timer den 23 – 24. marts og endnu 26 timer med forligsmanden ved bordenden den 27. marts var vi stadig langt fra hinanden. Dette betød, at forligsmanden reelt havde opgivet at opnå forlig på skorstensfejerområdet, og at han derfor ville samle os op gennem hans mæglingsskitse.

I løbet af dagen den 28. marts bliver der konfereret mellem LOs juridiske afdeling, forbundets daglige ledelse og forretningsudvalget i forhold til, hvorvidt skorstensfejer overenskomsten skulle være omfattet af mæglingsskitsen.

Dette skal ses i lyset af skorstensfejerlaugets status som uorganiseret organisation, hvor der ikke pr. automatik er krav om, at området skal omfattes af mæglingsskitsen.

Forbundets daglige ledelse og skorstensfejernes forhandlingsudvalg beslutter, at hvis der ikke opnås et forlig om fornyelse af skorstensfejer-overenskomsten, ville man meddele Forligsinstitutionen, at man ikke ønskede at blive omfattet af mæglingsskitsen.

Dette ville betyde, at skorstensfejerområdet ville kunne konflikte 5 dage efter, at forligsmanden havde fremsat en mæglingsskitse.

Endvidere aftaler forbundet med LO, at de skal opfordre forligsmanden til at indkalde parterne

Overenskomster===== igen for endnu engang at forsøge at komme frem til et forlig, samt at LO-formanden på et møde med forligsmand Asbjørn Jensen skal redegøre for forbundets og LO beslutning om at friholde skorstensfejerområdet for mæglingsskitsen.

Forbundet og Lauget blev herefter indkaldt til den 29. marts kl. 16.00 i forligsinstitutionen, og der var ingen tvivl, at truslen om en lovligt varslet konflikt lagde stort pres på skorstensfejermestrene.

I hvert fald var forhandlingsviljen hos Lauget meget større end tidligere, og næste morgen var der indgået forlig. 90 timers forhandlinger var slut, og resultatet var det bedste i mange år. Vi har klippet resultatet punkt for punkt fra fagbladet.

OK 2010 Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forhandlingsudvalget havde meget svært ved at se, at den globale økonomiske krise også lige havde ramt skorstensfejerlauget, hvilket var et af skorstensfejermestrenes udgangspunkt for noget, der lignede en nulløsning.

Der blev i de efterfølgende uger forsøgt at forhandle men stort set alt, hvad forbundet kom med, fejede Lauget af bordet, for i stedet at tilbyde det samme som industrien var kommet frem til, nemlig 1,10 kr. i timen det første år og 1,75 det næste år.

Der blev aftalt nyt møde i Tønder i begyndelsen af marts. På dette tidspunkt havde transporten indgået forlig, hvilket er det nærmeste skorstensfejerområdet kan sammenlignes med, da dette også er et normallønsområde.

Lauget havde imidlertid ikke rykket sig siden, og især på Københavneroverenskomsten var den helt gal. Her ville Lauget faktisk have svendene til at fortsætte efter de samme vilkår to år frem endnu, og det på trods af Lauget i København havde fået en taksstigning på ikke mindre end 10 procent.

På den landsdækkende overenskomst var det ikke meget bedre. Her fik vi tilbudt 1,60 kr. mere i timen det første år og 2,25 kr. i timen det andet år.

Altså det samme som de havde fået på transportområdet.

Forhandlingerne fortsatte til tidligt morgenen efter, og her meddelte vi Lauget, at næste skridt blev at meddele Forligsinstitutionen, at forhandlingerne var brudt sammen. Det fik skorstensmestrene til at vågne, for de havde absolut ikke lyst til at ende forhandlingerne i forligsen med erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 2007 i frisk erindring. Og dagen efter blev der indgået forlig om en 2-årig overenskomst. Igen har vi klippet resultatet punkt for punkt fra fagbladet.

Skorstensfejernes timeløn fra 2006-2010 fordelt på kredse Kreds

1

6

8

2006 2007 2008 2009 2010

Kr. 154,00 Kr. 159,61 Kr. 165,20 Kr. 171,10 Kr. 174,81

Kr. 154,00 Kr. 159,61 Kr. 165,20 Kr. 171,10 Kr. 174,81

Kr. 160,86 Kr. 166,61 Kr. 172,56 Kr. 178,72 Kr. 182,41

55

Overenskomster=

Flot stemmeprocent, men færre stemmer Skorstensfejersvendene er faldet af på den ved urafstemningerne, hvor de tidligere havde Danmarksrekord. Men i forhold til stemmedeltagelse i andre forbund kan de stadig tillade sig at være lidt høje i hatten.

Skorstensfejere i alt

439

Kreds Sjælland Nord 87 Skorstensfejere, Sjæl.

86 Skorstensfejere, Omegn 85 Skorstensfejere, Kbh.C

244

198 157 26 15

Kreds Fyn 64 Skorstensfejere,Fyn

196 80,3 48 19,7 244

58,6 59,2 50,0 66,7

62 62

129 129

Kreds/afd. Afdeling

55,6

116 93 13 10

112 112

Kreds Nordjylland 15 Skorstensfejere, Jyll.

90 77,6 26 22,4 116 80 86,0 13 14,0 93 7 53,8 6 46,2 13 3 30,0 7 70,0 10

55,4 55,4

66 66

50 80,6 12 19,4 50 80,6 12 19,4

48,9 48,9

62 62

56 84,8 10 15,2 56 84,8 10 15,2

Udsendt Modtaget Stem %

66 66

Ja Ja % Nej Nej % Ja + Nej

Sådan stemte skorstensfejerne

4

2

2 8 8

S S S

6

S

1

S

1

1 2 1

1 1 8

1

7

SKORSTENSFEJERE I ALT

66,8

245 84,5

204

130

63,7

110 84,6

20

15,4

130

Skorstensfejere, Sjæl. 161 Skorstensfejere, Omegn 26 Skorstensfejere, Kbh.C 17

104 18 8

64,6 69,2 47,1

92 13 5

12 5 3

11,5 27,8 37,5

104 18 8

KREDS SJÆLLAND NORD 87 86 85

KREDS FYN 64

Skorstensfejere,Fyn

KREDS NORDJYLLAND 15

Skorstensfejere, Jyll.

434

290

111

76

68,5

61

111

76

68,5

61

119

84

62,2

74

119

84

62,2

74

88,5 72,2 62,5

45

15,5

8

1 U

8 M

6

2

6

1

6 6 4

7

1

1

A

S

9 1 5

6

6

6

6

8 8 8 7 6

8 8

8

4 2 1 5 3

1 1

1

1

2

1

1

1 2 3

1 1 8

1

7

1

6

7

6

7

8

1

1

J

J

N

N

7

1

8 8 J

290

80,3

15

19,7

76

80,3

15

19,7

76

88,1

10

11,9

84

88,1

10

11,9

84

Sådan stemte medlemmerne Kreds/afd. Afdeling

Udsendt Modtaget Stem %

Ja

Ja % Nej Nej % Ja + Nej

Skorstensfejer-overenskomsten

● Skorstensfejernes Landsudvalg var enige både ved overenskomst i 2007 og i 2010. Enige om at indstille resultaterne til godkendelse i Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse og dermed en anbefaling til skorstensfejerne om at stemme ja ved urafstemningerne.

Og det gjorde de så sandelig med fynd og klem.

I 2007 stemte 84,5 procent ja, og i 2010 blev ja’et på 80,3 procent af stemmerne.

Det er ikke usædvanligt, at ja-procenterne på fejerområdet ligger deroppe, men derimod er det bemærkelsesværdigt, at ”kun” 66,8 procent af skorstensfejerne stemte i 2007, og ”kun” 55,6 procent stemte ved urafstemningen i 2010.

ASkorstensfejer-overenskomsten U M 1

S

Disse tal ligger meget højere end stemmeprocenterne i andre forbund, så skorstensfejerne kan stadig tillade sig at være lidt høje i hatten, men når vi alligevel skriver ”kun”, er det fordi skorstensfejerne er faldet af på den.

Ved urafstemningerne i henholdsvis 2000 og 2004 skorstensfejerne stemmeprocent på 75 procent og 80,2 procent, hvilket må være Danmarksrekord eller i hvert fald tæt derpå.

Trods de pæne stemmeprocenter vil vi prøve at pejle os ind på, hvorfor stemmedeltagelsen er faldet.

S

J

J

N

N

1

8

6

7

8

1

1

8

1

8

6

7

8

1

1

8

8 1 Ja 8 + Nej 1

1

7

1

7

Sådan stemte medlemmerne 6

S Udsendt

Kreds/afd. Afdeling 15

Skorstensfejere, Jyll.

8 8 KREDS NORDJYLLAND 64

Skorstensfejere,Fyn

KREDS FYN 85 86 87

1 Modtaget Stem 1%

7 Ja 7 Ja %

6 6Nej

6 Nej6%

74

8 88,1 1 74 88,1 1

410 610 6

11,9 5 1 11,9 9

6 84 7 84 8

3 5 1

3 2 1

8 1 1

615 615

19,7 1

8 76 8 76

2

1

1

19,7 2

4

1

2

8 18 104

S 119 S 119 S

84

84

62,2 1 2 62,2 1

111

76

68,5 2

61 1 80,3

111

76

68,5 4

61 2 80,3

8 18 104

47,1 69,2 64,6

5 13 92

62,5 72,2 88,5

3 5 12

37,5 27,8 11,5

Skorstensfejere, Kbh.C 17 Skorstensfejere, Omegn 26 Skorstensfejere, Sjæl.

161

J

KREDS SJÆLLAND NORD

204

130

63,7

110

84,6

20

15,4

130

SKORSTENSFEJERE I ALT

434

290

66,8

245

84,5

45

15,5

290

Sådan stemte skorstensfejerne Kreds/afd. Afdeling

56

Udsendt Modtaget Stem %

Ja Ja %

Nej Nej % Ja + Nej

15 Skorstensfejere, Jyll.

Kreds Nordjylland

129 129

66 66

48,9 48,9

56 84,8 56 84,8

10 10

15,2 15,2

66 66

64 Kreds Fyn

112 112

62 62

55,4 55,4

50 80,6 50 80,6

12 12

19,4 19,4

62 62

85 Skorstensfejere, Kbh.C 86 Skorstensfejere, Omegn 87 Skorstensfejere, Sjæl.

Kreds Sjælland Nord

15 26 157 198

10 13 93 116

66,7 50,0 59,2 58,6

3 7 80 90

30,0 53,8 86,0 77,6

7 6 13 26

70,0 46,2 14,0 22,4

10 13 93 116

Skorstensfejere i alt

439

244

55,6

196 80,3

48

19,7

244

Skorstensfejere,Fyn

Overenskomster=====

Overenskomsten for de offentlige ansatte blikkenslagere

Den bedste i tyve år Landsudvalget for de offentlige ansatte anbefalede overenskomsten trods ikke udelt tilfredshed. De offentligt ansatte blikkenslager godkendte overenskomsten med et stort ja. ● Mens Blik- og Rørarbejderforbundet, landsudvalget for de offentligt ansatte og blikkenslagerne ansat i det offentlige i øjeblikket ser frem mod overenskomsten 2011, der tegner til at blive mere end hård, kan de samtidig se tilbage på resultatet af overenskomsten i 2008, der ifølge beregninger fra KTO var den bedste i tyve år.

Som en del af KTO-forliget fik håndværkere ansat i det offentlige således en god overenskomst i 2008 med en samlet forbedring over tre år på 12,8 %. Forhandlingerne med Kommunernes Landsforening blev resultatgivende for de offentlige ansatte i regioner og til dels også for de ansatte håndværkere i staten.

I forbundets Landsudvalg for de offentlige ansatte fik KTO-overenskomsten imidlertid en blandet modtagelse.

Landsudvalget valgte at indstille resultatet til godkendelse i forbundets hovedbestyrelse, som fulgte indstillingen og anbefalede med at stemme ja til overenskomsten ved urafstemningen.

Landsudvalget var dog ikke udelt tilfreds med resultatet og i en udtalelse sagde de: ”Forbedringen af overenskomsten på 12,8 % i overenskomstperioden betragtes samlet set som et acceptabelt resultat. Vi må dog konstatere at forventningerne var større end resultatet og især beklage, at det ikke lykkedes at få indført 1. maj, grundlovsdag, 24. og 31. december som fridage”.

Ikke færre end 74 procent af forbundets medlemmer, der er ansat i enten kommune, region eller stat deltog i urafstemningen. Det vil sige, at tre ud af fire offentlige ansatte blikkenslagere gjorde brug af deres ret til at stemme, og dermed bedømme overenskomstresultatet.

Af de afgivne stemmer var der 66,4 procent, der stemte ja, mens de resterende 33,6 procent vendte tommelfingeren nedad til resultatet.

Kommune og region Resultatet for håndværkere ansatte i kommuner og regioner blev i hovedtræk: • Generelle lønstigninger på 7,33 %, hvoraf de 5,71 % falder i 2008. Derudover forhøjes alle grundlønninger med 1 løntrin pr. 1. april 2009, og der er forhandlet et årligt tillæg for ansatte i kommunerne på 1500 kroner. De ansatte i regionerne får også et tillæg, som er 2600 kroner.

• Pensionsbidraget forhøjes fra 15,50 % til 16,00 %, mens for ansatte i København stiger pensionsbidraget fra 17,66 % til 18,16 %.

• Den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 2009 med 0,45 %.

• Alle ansatte over 60 år får 5 seniordage eller en bonus.

• Seks ugers øremærket barsel til mænd.

• Forældres frihed ved barns sygdom er udvidet fra 1 til 2 dage med løn.

• Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter.

• Alle ATP-satser forhøjes med 315,60 kr. fra 2009.

Stat Resultatet for håndværkere ansat i staten blev i hovedtræk: • Generelle lønstigninger på 8,17 %. Herudover er der afsat yderligere 1,5 pct. til lokal løndannelse, og der er forhandlet et årligt tillæg for håndværkere i staten på 1500 kroner.

• Pensionsbidraget forhøjes fra 12,50 % til 15,00 % fra 1. oktober 2008.

• Seniorbonus for alle ansatte over 62 år. For nogle faggrupper allerede fra det fyldte 60 år.

• Seks ugers øremærket barsel til mænd.

• Forældres frihed ved barns sygdom er udvidet fra 1 til 2 dage med løn.

• Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter.

• Alle ATP-satser forhøjes med 315,60 kr. fra 2009.

57

Overenskomster=

Lærlingene i overenskomsterne

Løn-hop og massage VVS-lærlingene giver svendene baghjul i lønudviklingen. Også skorstensfejerlærlingene har fået pæne lønstigninger i kongresperioden, hvor vi fik færdiggjort arbejdet, således at alle lærlinge i Blik- og Rørarbejderforbundet nu er med i sundhedsordningen ligesom de er omfattet af forsikringsydelserne i den arbejdsgiverbetalte pensionsordning. Og så får lærlingene under VVS-overenskomsten stemmeret ved næste overenskomst.

● VVS-svendene har i den forløbne kongresperiode ikke kunne følge lærlingene i faget, når det gælder lønudvikling. Mens svendene fra 2007 til 2009 i snit har øget deres løn med 9,9 procent, så har lærlingene haft et endnu større løn-hop.

Tager vi f.eks. en første- og en fjerdeårslærling er deres løn i samme periode steget med henholdsvis 13,4 procent og 15,6 procent. Og det giver altså en pæn del mere at leve for, da inflationen (forbrugerpriserne) i samme periode kun steg med 6,6 procent.

Også lærlingene i skorstensfejerfaget fik en pæn lønstigning fra 2007-2009. De aflønnes i forhold til svendenes løn, så skorstensfejerlærlingene fik en samlet lønstigning i de tre år på 10,7 procent. Altså også en pæn reallønsfremgang til dem.

Ved kriseoverenskomsterne her i 2010 måtte VVS-lærlingene nøjes med en lønstigning i år på 2 procent, mens skorstensfejerlærlingene fik 2,1 procent. Da man forventer, at inflationen i år kommer til at være i den størrelse, så er der altså ikke udsigt til reallønsforbedring for lærlingene i år.

Ved overenskomsten i 2007 fik svende under VVS-overenskomsten og skorstensfejere en sundhedsordning, og Blik- og Rørarbejderforbundet forsøgte ihærdigt at få denne fremragende ordning til

58

også at gælde for alle lærlinge i de to fag. Det lykkedes ikke. Det lykkedes dog at prikke hul, således at nogle lærlinge (VVS-lærlinge, der går i lære efter de at fyldt 20 år og således er omfattet af pensionsordningen samt voksenlærlinge i skorstensfejerfaget) blev omfattet.

I 2010 blev arbejdet gjort færdigt. Nu er alle lærlinge i de to fag omfattet af sundheds-ordningen, og både VVS-lærlinge og skorstensfejerlærlinge kan nu gratis få behandling hos en kiropraktor, en fysioterapeut, en zoneterapeut eller få massage, hvis de får ondt i nakke, skuldre, ryg, arme eller knæ.

Og så bliver vi alligevel nødt til at trække lidt i land. For der er formentlig en enkelt undtagelse.

Nemlig de lærlinge, der er ved at uddanne sig som rustfaste industrimontører. De er ikke omfattet af sundhedsordningen, da en sådan ikke findes i industri-overenskomsten. Det gør den for øvrigt heller ikke i smedemester-overenskomsten (DS håndværk & Industri), men her fik vi trumfet igennem, at lærlingene alligevel er omfattet af sundhedsordningen.

På dette område kan det så blive lærlingene, der baner vejen for, at svendene i DS-virksomheder ved næste overenskomst også får en sundhedsordning.

Overenskomster=====

Forsikringsydelse Derimod er alle lærlinge (og her gælder det også de rustfaste lærlinge) nu omfattet af pensionsordningens forsikringsydelser. Og det gælder også, selv om de ikke er omfattet af pensionsordningen. Det vil sige, at lærlingene nu er dækket ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. Beløbene er lidt forskellige afhængigt af hvilken pensionskasse, der er koblet på overenskomsten, Men forsikringen er i alle tilfælde ens for f.eks. kritisk sygdom, og her er forsikringen på 100.000 skattefri kroner.

Det er her ikke hensigtsmæssigt at gennemgå de forskellige rettigheder for lærlingene i hver overenskomst, men vi vil dog nævne nogle enkelte.

Ved overenskomsten i 2007 fik VVS-lærlingene således en særlig opsparingskonto, hvor en procentdel af lønnen spares op og udbetales ved årets udgang. Ikke mange arbejdsgivere er opmærksomme på dette, så her er der – måske med hjælp fra kredsene – penge at hente for lærlingene.

Ved samme overenskomst fik VVS-lærlingene i Tekniq-virksomheder også forbedret deres transport-

udgifter til teknisk skole. Hidtil havde de kun kunnet få til billigste offentlige transport. Hvis den samlede skolevej er over 20 km, skal arbejdsgiverne nu give dem 1,04 kr. (i 2007), hvis det aftales, at de selv kører.

I VVS-overenskomsten blev det i 2010 aftalt en mentorordning for lærlinge. Herefter kan en svend blive lønnet for at påtage sig opgaven med at være mentor. Det skulle bevirke, at færre lærlinge springer fra uddannelsen.

I skorstensfejeroverenskomsten i 2010 blev det aftalt, at voksenlærlingene fremover får fuld løn under sygdom i indtil 2 uger. Hidtil har voksenlærlingene måtte nøjes med den til enhver tid gældende offentlige dagpengesats under sygdom. De øvrige lærlinge får som hidtil fuld løn under sygdom.

Til sidst skal det selvfølgelig nævnes, at lærlingebestemmelserne nu rykkes ind og bliver en del af VVS-overenskomsten. Det betyder ifølge forbundets love, at lærlingene ved den næste overenskomst i 2012 kan være med til at stemme om resultatet. Lærlingene får altså stemmeret, men de har fortsat ikke strejkeret.

59

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension

60

Medlemmerne fik 13.200 gratis behandlinger Svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet tog sundhedsordningen i VVS-overenskomsten og Skorstensfejeroverenskomsten til sig fra dag 1.

To et halvt år efter ordningens start har ikke færre end 1.400 svende benyttet sig af ordningen. Og nu kommer lærlingene også med. ● Sundhedsordningen er et kæmpehit blandt svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Og det har den været fra dag 1, altså fra 1. juli 2007. Efter to et halvt år har hver fjerde af forbundets medlemmer på VVSoverenskomsten og overenskomsten på skorstensfejerområdet fået gratis behandling, og i alt er det indtil videre blevet til 13.200 behandlinger.

Ordningen giver blikkenslagerne, rørarbejderne og landets skorstensfejere gratis adgang til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massage uden henvisning fra lægen. Og det er arbejdsgiverne, der betaler. Ideen er, at de skal i behandling, så snart de mærker symptomer for på den måde at undgå kroniske skader.

Ikke mindst VVS-faget er et hårdt fag, der slider på nakke, skuldre, ryg, arme og knæ. Ifølge forbundets medlemsundersøgelse har næsten 2 ud af 3 fået sådanne problemer på grund af deres arbejde.

Sundhedsordningen administreres af PensionDanmark, og selv om man ikke kan gøre sundhed og forebyggelse op i penge, så har vi prøvet at omregne sundhedsordningens værdi i kroner og øre. Da en behandling normalt ville koste omkring et par hundrede kroner, så har ordningen hidtil haft en værdi på hen ved 3 millioner kroner.

Der er ingen begrænsninger på antallet af behandlinger, og det kan man også tydeligt se på den opgørelse, som PensionDanmark har lavet.

Her fremgår det, at 1.287 blik- og rørarbejdere har fået

Årsager til behandling VVS’ere

Skorstensfejere Øvrige 11%

Øvrige 12% Nakke 20%

Bækken 6% Hoved 6%

Lænd 23%

Ryg 18%

Nakke 23%

Bækken 6% Hoved 5%

Lænd 19%

Ryg 17% Skulder 19%

Skulder 15%

Behandlingsform VVS’ere

Skorstensfejere

Zoneterapi 5% Massage 24%

Kiropraktik 49%

12.370 behandlinger. Det vil sige, at hvert medlem, der har benyttet ordningen, i gennemsnit har fået lige ved 10 behandlinger.

101 skorstensfejersvende har benyttet ordningen, og de har i alt fået 830 behandlinger. Skorstensfejersvendene, der har be-

Fysioterapi 22%

Zoneterapi 5% Massage 22%

Fysioterapi 29%

Kiropraktik 44%

nyttet sundhedsordningen, har dermed i gennemsnit fået 8 behandlinger.

Når man kigger på årsagerne til behandling, så er problemer i lænden den hyppigste årsag til, at VVS-svendene søger behandling. For skorstensfejerne er det problemer med nakken.

61

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension=

Men alt i alt er der – som det ses i grafikken - ikke den store forskel på årsagerne til behandling i de to faggrupper.

Der er heller ikke den store forskel på, hvilken behandlingsmetode de to faggrupper foretrækker. Langt de fleste behandlinger er i form af kiropraktik, og alle behandlingsformer er i spil, selv om brugen af zoneterapi er

62

sparsom og kun dækker 5 procent af behandlingerne.

Fagbladet har i flere artikler sat fokus på den populære ordning, og en af de gentagne bemærkninger fra svendene er, at også arbejdsgiverne har stor glæde af ordningen, fordi den giver færre sygedage.

En ting, som imidlertid ikke har trukket så meget opmærksomhed, er, at ordningen er skruet sådan sammen, at svende, der

bliver fyret under et behandlingsforløb faktisk kan fortsætte deres behandling.

Typisk er det sådan, at man inden for to måneder får et ophørsbrev fra PensionDanmark, og indtil man har modtaget dette brev, kan man fortsætte sin behandling.

Fra næste år er lærlingene også med i sundhedsordningen.

Læs mere om dette i afsnittet om lærlingene i overenskomsterne.

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension=====

Pensionen skal have et hak til Medlemmernes pensionspenge forvaltes langt bedre end i mange private selskaber, og udgiften til administration er den mindste på hele pensionsmarkedet. Ingen bliver siet fra på grund af skavanker, fordi ordningen er solidarisk. Og så er der ingen aktionærer, der skal tjene på pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. ● Forbundet gik selvfølgelig efter at indfri medlemmernes største ønske, men alle arbejdsgiverorganisationer i Dansk Arbejdsgiverforening er åbenbart blevet enige om, at de 12 procent er nok.

Det mener vi ikke i Blik- og Rørarbejderforbundet, fordi vi stiler mod, at vore medlemmer skal have 2⁄3 af deres slutløn, den dag de går på pension. Det rækker en arbejdsmarkedspension på 12 procent ikke til. Et medlem med en årsløn på 350.000 kr. og et pensionsbidrag på 12 procent vil således have en dækningsgrad på 59 procent af slutlønnen før skat, når man regner arbejdsmarkedspension, folkepension og ATP sammen.

Beregningerne dækker de yngre medlemmer, for de ældre kan ikke nå op på en dækningsgrad på 59 procent, da vi først fik gennemført den obligatoriske arbejdsmarkedspension i begyndelsen af 1990’erne.

For at et medlem med en årsløn på 350.000 kr. skal have en dækningsgrad på 2/3 af slutlønnen, så skal pensionsbidraget hæves til 13,9 procent. Og selv om dette ikke lykkedes at få hævet pensionsbidraget ved den sidste overenskomst, så har vi ikke opgivet hverken håbet eller kravet om et højere pensionsbidrag.

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer er sikret en arbejdsmarkedspension i deres overenskomst. De fleste blik- og rørarbejdere samt skorstensfejerne er med i PensionDanmark, fordi de er dækket af enten VVSoverenskomsten eller overenskomsten med Skorstensfejerlauget. Blik- og rørarbejdere, der er dækket af enten overenskomsten i Industrien eller af den såkaldte DS-overenskomst (overenskomsten med DS Håndværk

& Industri) er med i Industriens Pension.

Hele overskuddet til medlemmerne Blik- og Rørarbejderforbundet er sammen med andre LO-forbund ejer af de to pensionsselskaber.

Begge drives efter et solidarisk princip, der betyder, at man ikke

skal igennem en helhedsvurdering for at være med, sådan som man ellers skal i de private pensionsselskaber. I vores pensionsselskaber er alle med, så snart arbejdsgiveren har indbetalt det første pensionsbidrag.

Og det er ikke så lidt, der ryger ind til de to pensionsselskaber. F.eks. var den gennemsnitlige indbetaling for en blik- og

63

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension= rørarbejder i december 2009 i PensionDanmark på 3.330 kr.

Og det bliver for alle Blik- og Rørarbejderbundets medlemmer i PensionDanmark til en hel del i løbet af et år. I 2009 var den samlede indbetaling således på 255,5 mio. kroner.

Men udover den solidariske ordning er der også andre fordele. I hverken PensionDanmark eller i Industriens Pension er der nogle aktionærer, der skal tjene på pensionsordningen. Medlemmerne får hele overskuddet.

Begge selskaber har i kongresperioden været særdeles gode til at forvalte medlemmernes pensionspenge. Og de er begge sluppet rigtig pænt igennem den finansielle krise.

Der er mange måder at gøre årsresultatet op på, og udmeldingerne fra de to selskaber om henholdsvis rekordhøjt afkast og topafkast i 2009 er ikke umid-

64

delbart sammenlignelige. Men et er sikkert, og det er, at de begge i højeste grad er mere end konkurrenceduelige med de private pensionsselskaber.

Når PensionDanmark skal prale med resultatet sidste år, gør de det bl.a. på denne måde: Afkastet af investeringerne blev på 10,5 mia. kr. – det hidtil største i PensionDanmarks historie. For et typisk medlem i PensionDanmark betyder det et samlet afkast på opsparingen til den livsvarige alderspension på 12 pct. efter skat.

Endnu bedre ser det ud på medlemmernes opsparing til rate- og kapitalpension, som udgør den anden halvdel af medlemmernes opsparing. Her får medlemmerne et afkast på ca. 14 pct. efter skat, lyder det fra PensionDanmark.

Når Industriens Pension skal prale med resultatet sidste år,

gør de det bl.a. på denne måde: Selskabet opnåede et afkast på 22,4 % før afdækning af renterisikoen for de fremtidige pensionsforpligtelser. Det var især en stor andel af aktier og kreditobligationer, der bidrog positivt til det høje afkast.

De samlede reserver er øget fra 9,5 mia. kr. ved udgangen af 2008 til 18,6 mia. kr. ved udgangen af 2009, og vores gunstige reservesituation betyder, at vi kan give vores medlemmer 6 % i kontorente i 2010, lyder det fra Industriens Pension.

Under alle omstændigheder har selv små forskelle i det årlige afkast over et helt arbejdsliv stor betydning for, hvor meget man får i pension til sin tid. Bare 1 % ekstra i afkast om året gennem et helt arbejdsliv betyder, at pensionen til sin tid bliver ca. 25 % større.

Sundhedsordning og arbejdsmarkedspension=====

Lave omkostninger ● For at sikre medlemmerne mest mulig pension for pengene lægger både PensionDanmark og Industriens Pension stor vægt på at holde omkostningerne nede. Det sker ved løbende at effektivisere arbejdsprocesser og ved at bevare en pensionsordning, der er enkel at administrere. PensionDanmark og Industri-

ens Pension er blandt landets billigste pensionsselskaber.

Forskelle i afkast har væsentlig større betydning end forskelle i omkostninger, men omkostningsniveauet påvirker også størrelsen af pensionen. Over et helt arbejdsliv betyder 1.000 kr. mere i omkostninger om året, at pensionen bliver ca. 6 % mindre.

Omkostninger pr. medlem i 2009 PensionDanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .354 kr.

FunktionærPension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .366 kr.

Industriens Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .369 kr.

Sampension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .513 kr.

Pensam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .585 kr.

AP Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.200 kr.

Danica Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.313 kr.

PFA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.340 kr.

SEB Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.342 kr.

Nordea Liv & Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.417 kr.

Udbetalinger Udover at arbejdsmarkedspensionen sikrer medlemmerne et godt supplement til folkepensionen, sikrer pensionsordningen også medlemmerne og deres familier økonomisk tryghed ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og dødsfald.

I 2009 udbetalte PensionDanmark 17 mio. kr. til Blik & Rørarbejderforbundets medlemmer i forbindelse med alderspension, kritisk sygdom, førtidspension og dødsfald.

I alt fik 70 medlemmer forsikringsudbetalinger fra PensionDanmark i 2009. Heraf fik 35 medlemmer udbetalt 100.000 kr. i forbindelse med en kritisk sygdom og 14 medlemmer fik opstartet en supplerende førtidspension. Endelig døde 21 medlemmer inden pensionsalderen, hvorfor deres efterladte fik udbetalt en forsikringssum.

Sammenligningen er lavet ud fra pensionsbranchens officielle nøgletal for omkostninger (Nøgletal 5).

Alle lærlinge med ● I overenskomstforhandlingerne i foråret 2010 sikrede Blik & Rørarbejderforbundets lærlinge i VVS-faget og på skorstensfejerområdet, som ikke er omfattet af pensionsordningen, en række forsikringer.

Lærlingene er nu sikret engangsbeløb på 100.000 kr. ved visse kritiske sygdomme og førtidspension på 100.000 kr.), og dødsfald.

Forsikringsordningen træder i kraft for 1. marts 2011, og den forventes at omfatte ca. 1.900 lærlinge, når den er fuldt ud implementeret.

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2010 fik Blik- og Rørarbejderforbundet også ændret anciennitetsbestemmelserne i DS-overenskomsten og Industrioverenskomsten, således at lærlinge (påbegyndt uddannelsen efter de er fyldt 20 år) under dis-

se overenskomster nu har ret til pension efter 2 måneders beskæftigelse – uafhængigt af branche. Det betyder, at mange de facto vil modtage pension fra dag 1, da hovedparten tidligere har haft anden fritidsbeskæftigelse.

Lærlinge, der påbegynder uddannelse under VVS-overenskomsten, skal fortsat have et halvt års beskæftigelse (anciennitet), før de omfattes af selve pensionsordningen.

65

Den faglige udvikling

66

Hver 5. svend får hjælp i en faglig sag Når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en faglig sag, så er de gule fagforeninger ikke en pind værd. Vi har hele det faglige apparat lige ved hånden, og det er det, der skal til for at hjælpe medlemmerne med at få løst problemerne. ● Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster sikrer hvert år svendene tusindvis af kroner f.eks. alene på områder som søgnehelligdagsbetaling og arbejdsmarkedspension. Nogle svende synes ikke, at de skal betale for det faglige arbejde, der ligger bag ved disse goder. De vil godt nyde, men ikke yde. Det er det, der på godt gammeldags dansk kaldes nasserøve.

Det er ikke på grund af utilfredshed, men for at spare nogle kontingentkroner, når et medlem melder sig over i gule fagforeninger, som de kristelige eller det faglige hus. Det er svende, der enten ikke tænker på forskellen og de manglende hestekræfter i en discountforening, eller som fejlagtigt tror, at de aldrig får brug får hjælp.

Nogle er nok så heldige, men over et langt arbejdsliv skal man faktisk være mere end heldig for ikke at få et problem med sin arbejdsgiver, der kun kan løses ved en faglig sag. Det viser tallene sort på hvidt.

Og når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en faglig sag, så er de gule fagforeninger ikke en pind værd. Vi har hele det faglige apparat lige ved hånden, og det er det, der skal til for at hjælpe medlemmerne med at få løst problemerne.

Alene i de tre et halvt år, der her ved den skriftlige beretnings deadline er gået siden sidste kongres, kan vi opgøre antallet af faglige sager til 690. I hver eneste sag er en eller flere svende blevet uenige med deres arbejdsgiver, og det betyder med andre ord, at omkring hver femte svend i Blik- og Rørarbejderforbundet i denne kongresperiode har været del i en sag, der er gået så meget i hårdknude, at den ikke på en mere uformel måde kunne løses lokalt.

Maskinrummet De 690 sager er imidlertid på ingen måde et udtryk for, hvor mange faglige hestekræfter, der i kongresperioden er brugt på at løse problemer for medlemmerne. For et utal af medlemmernes problemer bliver – heldigvis da – løst ved, at kredsene tager kontakt til arbejdsgiveren, inden problemet når at blive til en egentlig faglig sag.

Med de faglige problemer og sager er vi nede i et af Blik- og Rørarbejderforbundets maskinrum, hvor en pæn del af forbundets faglige hestekræfter bliver sluppet løs i hverdagen til gavn for medlemmerne. Og vi er samtidig nede i et maskinrum, hvor de gule slet ikke har noget som helst at gøre.

Det er den uvurderlige hjælp medlemmerne får ganske gratis i faglige sager, når de har betalt deres kontingent i Blik- og Rørarbejderforbundet. Her kan man roligt tale om, at medlemmerne får noget for pengene, og det er endda kun et område ud af mange.

Erfaringerne fra det stort anlagte opsøgende arbejde i projekt faglig organisator viser, at det med en god dialog og oplysning om bl.a. den indsats, vi yder mange medlemmer i faglige sager, får en del svende hos de gule til at tænke sig om og melde sig ind hos os.

Det er kun ved overbevisende argumenter, oplysning og information, vi kan få nye medlemmer og fastholde de nuværende.

Derfor er det vigtigt at have et så detaljeret kendskab til og opgørelse over vores faglige indsats for medlemmerne som overhovedet muligt. Vi bør derfor ved starten af den nye kongresperiode se på, om vi statistisk kan opgøre hjælpen til medlemmerne endnu bedre end i dag.

Det skulle være muligt, fordi vi

med det nye journaliseringssystem (NMO) tilsyneladende får et fortræffeligt værktøj.

Og det er ikke kun svendene, der får noget for deres kontingentkroner. Forbundets lærlingeundersøgelse viste f.eks., at hver tredje lærling i VVS-faget inden for de seneste måneder har taget kontakt til Blik- og Rørarbejderforbundet på grund af problemer. (Læs mere om dette i afsnittet om lærlingene i Blik og RørUngdom).

67

Den faglige udvikling=

En ny faglig sag hver eneste arbejdsdag Ved sidste kongresperiode steg antallet af faglige sager markant. I de første tre et halvt år af denne kongresperiode har vi ført 690 faglige sager, og dermed har antallet af sager fået endnu et nøk opad. Vi giver her en oversigt over sagerne, og gennemgår nogle af de principielle afgørelser i den faglige voldgift. ● Blik- og Rørarbejderforbundet har i de første tre et halvt år af denne kongresperiode kørt 690 faglige sager for medlemmer, der har fået et eller andet problem med deres arbejdsgiver.

Der er altså i snit kommet en ny faglig sag hver eneste arbejdsdag.

De 690 faglige sager har i kongresperioden fordelt sig således: 119 sager i 2007, 185 sager i 2008, 302 sager i 2009, og 84 sager i første halvår af 2010.

I 300 af de 690 faglige sager har arbejdsgiveren brudt overenskomsten eller prislisten, og i sådanne sager er der ikke noget, der hedder mægling. Brud på overenskomst og prisliste er så alvorlige sager, at de sendes direkte til et fællesmøde, og hvis forbundet og arbejdsgiverens or-

68

ganisation ikke kan løse dem her, så skal sagen afgøres i Arbejdsretten. I denne kongresperiode blev halvdelen af sagerne løst på fællesmødet, mens de resterende 150 sager blev sendt videre til afgørelse i Arbejdsretten.

De resterende 390 faglige sager startede alle på et mæglingsmøde lokalt mellem Blik- og Rørarbejderforbundets kreds og arbejdsgiverens organisation. Og i denne kongresperiode er det lykkedes at løse omkring trefjerdedel af sagerne på dette niveau.

Men i denne kongresperiode er godt hundrede sager ikke blevet løst på et mæglingsmøde, og disse sager blev derfor sendt videre til behandling på et organisationsmøde eller i Rørudvalget alt efter sagens karakter. Kan sagerne heller ikke løses her eller på organisationernes uformelle såkaldte ”bunke-vende-møder” ryger de til afgørelse i den faglige voldgift. I de første tre år af kongresperioden er 28 sager blevet afgjort ved en faglig voldgift.

Som det fremgår af denne lille oversigt er det faglige system, som Blik- og Rørarbejderforbundet og de andre LO-forbund har etableret sammen med arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening, udelukkende skabt for at løse problemer og tvister på arbejdsmarkedet.

Ud af de 690 faglig sager går de mest komplicerede og principielle helt til tops i det finmaskede faglige apparat og afgøres først ved en dom i den faglige voldgift, i arbejdsretten eller i tvistighedsnævnet.

Vi vil her i det efterfølgende kort beskrive nogle af de mest principielle afgørelser fra sager i den faglige voldgift i denne kongresperiode, da de kan have betydning for en stor del af forbundets medlemmer.

Akkordaftaleseddel før arbejdet påbegyndes Blik- og Rørarbejderforbundet har indklaget Tekniq i en opstået uenighed om, hvorvidt det er i strid med parternes overenskomst, at virksomheder omfattet af overenskomsten indgår aftaler med svende om udsættelse med etablering af akkordaftaler Blik- og Rørarbejderforbundet havde gjort indsigelse over for Tekniq/Dansk VVS i anledning af, at nogle af denne organisations medlemsvirksomheder havde indgået eller forsøgt at indgå aftaler med svende om udsættelse med etablering af akkordaftale vedrørende arbejdsopgaver, som skulle udføres i akkord.

De pågældende aftaleformularer indeholdt følgende enslydende tekst: "Hermed udleveres til orientering beskrivelse og tegninger over arbejdsopgave og arbejdsplads...

For god ordens skyld skal det præciseres, at dette alene er en orienterende handling, og du må ikke påregne, at det kan sidestilles med, at du hermed er akkordholder på opgaven.

Etablering af akkordforholdet udsættes, til en nærmere drøftelse af omfang og vilkår har fundet sted, og enighed herom er opnået."

Under denne tekst er der gjort plads til virksomhedens og svendens underskrifter, sidstnævnte under teksten: "Kvittering for modtagelsen og enighed i (for) ovenstående".

Forbundet fremførte under voldgiften, at der efter vores mening klart fremgår af Rørprislisten, at akkordaftale skal oprettes, før et akkordarbejde af mere end 5 dages varighed påbegyndes. De aftaler om udsættelse med indgåelse af akkordaftale,

Den faglige udvikling===== for, er det opmandens opfattelse, at overenskomsten ikke hjemler ret til at udskyde indgåelse af akkordaftale til efter påbegyndelsen af akkordarbejdet, men at en sådan udskydelse tværtimod er i strid med Rørprislistens bestemmelser.

I strid med ligestillingsloven

som nogle af Tekniq/Dansk VVS' medlemsvirksomheder forsøger at indgå med svende, der får udleveret beskrivelse og tegninger over arbejdsopgaver, indebærer, at akkordarbejdet påbegyndes, inden en nærmere drøftelse af omfang og vilkår for akkordaftalen har fundet sted. Dette er en tilsidesættelse af kravet om indgåelse af akkordaftale, før akkordarbejdet påbegyndes, og er dermed i strid med Rørprislistens bestemmelser.

Forbundet var dog enig med arbejdsgiverne i, at den servicemand, der etablerer byggevand, udfører tilslutninger til skurvogn mv., og som får udleveret tegninger til sådanne arbejdsopgaver, ikke dermed betragtes som akkordholder.

Opmandens bemærkninger og afgørelse: Bestemmelsen i Rørprislistens fastslår, at arbejdsgiveren ansætter akkordholderen, og at der skal oprettes akkordaftale mellem dem, før et akkordarbejde på mere end 5 arbejdsdages va-

righed påbegyndes. Ordlyden af denne bestemmelse er klar.

Det er derfor i strid med ordlyden af Rørprislistens såfremt indgåelse af akkordaftale udskydes til efter påbegyndelsen af et akkordarbejde på mere end 5 dages varighed. Det kan heller ikke antages, at virksomhederne risikerer at blive bragt i en urimelig vanskelig situation, hvis udskydelse ikke kan ske.

Det kan derimod ikke anses for at være i strid med bestemmelsen, at der udleveres beskrivelse og tegninger til en svend med henblik på senere at indgå akkordaftale, når der er opnået enighed herom. Forudsætningen herfor er dog, at akkordaftale indgås før akkordarbejdets påbegyndelse.

Det, der ønskes afgjort under denne sag, er parternes uenighed om, hvorvidt der er overenskomstmæssig hjemmel til for virksomheden at udskyde indgåelsen af akkordaftale, når særlige forhold gør sig gældende. Efter det, der er anført oven-

Sagen angår en uenighed mellem klager, Blik- og Rørarbejderforbundet, og en virksomhed i Tekniq og den opsigelse, der havde fundet sted, var i strid med ligebehandlingsloven.

Forbundet havde den påstand, at virksomheden skulle anerkende, at afskedigelsen af en ansat stred imod ligebehandlingsloven, da afskedigelsen fandt sted i forbindelse med afholdelse af barselsorlov.

Vort medlem havde siden 2004 været ansat i den pågældende virksomhed, og blev opsagt med sine 14 dages varsel med begrundelsen ”manglende ordre”. En uge inde i opsigelsesperioden havde vort medlem planlagt og tidligere varslet barselsorlov på 2 uger.

Arbejdsgiveren forlængede da opsigelsen med en uge, til sidste arbejdsdag samme dag barselsorloven sluttede.

Forbundet havde til støtte for vores påstand gjort gældende, at det er virksomheden, der skal løfte sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af vores medlem ikke var begrundet i hans forestående barselsorlov, jf. ligebehandlingslovens.

Virksomheden var bekendt med, at vort medlem skulle påbegynde 14 dages barselsorlov.

Opmandens bemærkninger og afgørelse: Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at virksomheden meddelte vort medlem, at den ikke havde arbejde når arbejdsopgaven var afsluttet. Det må endvidere lægges til grund, at denne meddelelse var begrundet i virksomhedens ordresituation. Som følge af virksomhedens forhold måtte vort medlem regne med at blive afskediget inden for få uger.

Virksomheden var bekendt med, at medlemmet agtede at udnytte sin ret til 14 dages barselsorlov i forbindelse med den forestående fødsel og virksomhe-

69

Den faglige udvikling=

den har ikke godtgjort, at beslutningen om at afskedige vort medlem og samtidig udskyde opsigelsen af andre ansatte ikke var begrundet i dette forhold.

På det grundlag findes afskedigelsen at være i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Forbundets medlem bliver således tilkendt en godtgørelse af den indklagede virksomhed.

Løn for deltagelse i lokalforhandlinger Denne sag angår en tvist, om omfanget af en virksomheds pligt til at aflønne en tillidsrepræsentant for deltagelse i lokalforhandlinger og ved forhandlinger om opstået uenighed mellem ansatte og ledelsen.

Forbundet krævede at der skulle betales løn for den tabte tid en tillidsrepræsentant bruger ved lokalforhandlinger, at virksomheden skal indkalde tillidsmanden, for så vidt der opstår tvist mellem de ansatte og ledelsen om overenskomstens bestemmelser eller priser, og at virksomheden skal betale løn, når tillidsmanden medvirker ved drøftelse af et opstået tvist mellem de ansatte og ledelsen.

70

I forbindelse med igangværende lokalforhandlinger, indkaldte virksomheden 2 gange tillidsmanden til møde i virksomheden, disse møder fandt sted i arbejdstiden Og i samme virksomhed opstår der en uenighed vedrørende betalingen for forskelligt arbejde på en arbejdsplads og der blev i den forbindelse afholdt et mæglingsmøde på Tekniq's kontor. I mødet deltog for arbejdstagerne bl.a. tillidsrepræsentanten som ligeledes deltog i en senere aftalt lokalforhandling om denne tvist. For deltagelse i lokalforhandlingerne om tvisten krævede tillidsrepræsentanten betaling for medgåede tid m.m., hvilke firmaet ikke fandt at de skulle betale.

Opmandens bemærkninger og afgørelse: Parterne er enige om, at virksomheden skal betale tillidsrepræsentanten løn for den tid, der er medgået i forbindelse med hans deltagelse i forhandlingerne om en ny lokalaftale for VVS-afdelingen.

Når der opstår uenighed mellem en medarbejder og arbejdsgiveren om overenskomstens almindelige bestemmelser og pri-

ser, skal uenigheden søges løst ved forhandling mellem medarbejderen og virksomheden. Hvis det herunder konstateres, at medarbejderen og virksomheden ikke kan opnå enighed, følger det af ordlyden af overenskomsten, at tillidsrepræsentanten skal indkaldes til forhandlingerne. Bestemmelsen må efter sammenhængen forstås på den måde, at virksomheden i denne situation er forpligtet til at indkalde tillidsrepræsentanten til at deltage i forhandlingerne. Det følger derfor at virksomheden skal betale tillidsrepræsentanten løn for den tid, han bruger på at deltage i sådanne forhandlinger, som virksomheden har indkaldt ham til eller været forpligtet til at indkalde ham til.

Tillidsrepræsentantens deltagelse i den fornyede lokalforhandling skete efter, at der ved forhandling var konstateret uenighed mellem en medarbejder og virksomheden om prissætningen af nogle arbejdsopgaver. Det følger af det ovenfor anførte, at virksomheden derfor har haft pligt til at indkalde tillidsrepræsentanten til den fornyede lokalforhandling og betale ham løn for hans tidsforbrug i den anledning.

Indlejede vikarer skal lønnes efter overenskomsten Sagen angik, om en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Forbundet og Tekniq Installatørernes Organisation, er forpligtet til at efterleve overenskomsten og indgåede lokalaftaler også for indlejrede vikarer. Sagen angår tillige forståelsen af overenskomsten i relation til indlejrede vikarer.

Vores klager lød på, at Tekniq skal anerkende, at overenskomsten mellem Tekniq og forbundet samt lokalaftaler inden for overenskomstområdet skal efterleves af medlemsvirksomhederne for arbejde udført af vikarer inden for overenskomstens faglige anvendelsesområde.

Desuden at virksomhederne skal anerkende, at de hæfter for de tab, som vikarer ansat på virksomheden har lidt ved ikke at blive aflønnet efter overenskomsten og lokalaftale.

Og sidst men ikke mindst at overenskomsten skal forstås såle-

Den faglige udvikling===== des, at medlemsvirksomheder skal orientere tillidsrepræsentanterne om indlejring af vikarer samt om disses lønforhold.

Opmandens bemærkninger og afgørelse: Overenskomsten (VVS-overenskomsten) er en områdeoverenskomst, som finder anvendelse over for alle ansatte medarbejdere hos virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, for alt arbejde inden for dennes faglige gyldighedsområde.

Spørgsmålet, om overenskomsten også finder anvendelse over for indlejede vikarer, er ikke reguleret i overenskomsten, og der er ingen aftaler eller fælles forståelse mellem overenskomstparterne herom.

Det lægges til grund, at det arbejde, som indlejede vikarer udfører hos Tekniq virksomheden, er omfattet af overenskomstens faglige gyldighedsområde, og at arbejdet udføres under instruktion af Tekniq virksomhedens ansatte.

Vikarerne deler i alt væsentligt i praksis arbejdsvilkår med virksomhedens egne ansatte i den periode, de af deres vikarbureauvirksomhed er udlejet til at udføre arbejdet. Der er ikke grundlag for at antage, at det forholder sig anderledes for indlejede vikarer i andre virksomheder omfattet af VVS-overenskomsten. Dette taler med betydelig vægt for, at vikarerne, mens de udfører arbejde hos brugervirksomheden, bør være omfattet af de samme overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår som brugervirksomhedens egne ansatte.

Opmanden finder, at indlejede vikarer bør være omfattet af de samme overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår som brugervirksomhedens egne ansatte og uanset at vikarernes ansættelse hos de to vikarbureauvirksomheder var omfattet af Industriens Overenskomst.

Opmanden finder således, at de indlejede vikarer har krav på at blive omfattet af brugervirksomhedens overenskomst (VVSoverenskomsten) for så vidt angår løn- og arbejdsforhold. Det er en konsekvens heraf, at de for brugervirksomheden indgåede lokalaftaler ligeledes finder anvendelse for indlejede vikarer.

Overenskomstens har en bestemmelse der omhandler tillidsmandens varetagelse af de an-

sattes interesser, hvad angår indtjening, arbejdsforhold, beskæftigelse og uddannelse, og tillidsmanden har påtaleret ved eventuelle urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser. Det er en forudsætning for tillidsmandens varetagelse af disse interesser, at han i fornødent omfang holdes orienteret om virksomhedens beskæftigelsesmæssige situation.

Indlejede vikarer ansættes ikke i brugervirksomheden, men da beslutning om indlejning af vikarer angår virksomhedens beskæftigelsesmæssige situation, og da løn- og arbejdsvilkårene for de indlejede vikarer efter det foran anførte skal omfattes af den for virksomheden gældende overenskomst og indgåede lokalaftaler, er det en naturlig konsekvens heraf, at tillidsmanden skal holdes orienteret om indlejning af vikarer og om disses lønforhold.

Almindelig løn frem for sygedagpenge I en uenighed med Tekniq om overenskomstens bestemmelser om løn ved tilskadekomst contra løn under sygdom, blev det i en faglig voldgift fastslået at teksten i overenskomsten skal defineres således at ”tilskadekomst under arbejdet” er alle der kommer til skade i forbindelse med sit arbejde, hvad enten det skyldes en egentlig arbejdsulykke eller som i denne sag et vrid i ryggen, skal sikres mod de økonomiske følger dette medfører. I den konkrete sag, var vort medlem i forbindelse med et vrid, i første omgang kun sygemeldt en dag, og blev først senere længerevarende sygemeldt. Men også her fik vi ret, da arbejdsgiveren måtte erkende, at den sygeperiode, der efterfølgende kom, var i forbindelse med en tilskadekomst under arbejdet, og udløste således den almindelige løn i sygeperioden frem for sygedagpengesatsen.

værre ikke nødvendigt iht. overenskomstens tekst, men alene at disse skal fremsendes til organisationerne til en orientering og ikke til en betingelse for aftalens gyldighed.

Beskyttelse mod sygdom ved operation I en virksomheds forsøg på at undgå at betale løn under sygdom, valgte virksomheden at opsige vort medlem i hans varslede sygeperiode.

Forbundets medlem havde efter en undersøgelse på hospitalet fået besked, at han ret hurtigt og inden 8 dage, skulle gennemgå en operation som min. gav en måneds sygeperiode efterfølgende. Medlemmet gav loyalt besked til virksomheden, som svarede igen med at opsige ham i de 8 dage forinden indlæggelsen og operation.

Voldgiftdommeren fandt ligesom forbundet, at dette var et klart brud på overenskomstens bestemmelser. Dels at manden på opsigelsesperioden havde ret til 6 ugers fuld løn under sygdom, og dels at man som udgangspunkt ikke kan afskedige en ansat, der har oplyst sin arbejdsgiver, at han fx om nogle få dage skal indlægges eller opereres. Dommen tager dog ikke stilling til, hvor tidligt eller i hvor lang periode man kan kræve beskyttelse ved planlagt operation eller lignende.

Afvigende aftaler Forbundet havde den forståelse, at alle aftaler om afvigende aftaler mellem en tillidsmand og virksomheden, som man på en række punkter i overenskomsten skriftlig kunne indgå, skulle fremsendes til organisationerne for at være gyldige.

Dette fandt opmanden des-

71

Den faglige udvikling=

Opmålinger efter Rørprislisten falder markant Sidste år var antallet af opmålte timer det laveste nogensinde. Den store nedgang i kongresperioden vil betyde færre opmålere. Lyspunkterne er imidlertid, at prislisten lever i bedste velgående, når det drejer sig om at fastholde dens værdi og sikre moderniseringer med fortsat forenkling og med prissætning af nye produkter. Og så går vi helt tæt på de to overenskomsters betydning for Rørprislisten. ● Rørprislisten er den mest anvendte af prislisterne. Langt hovedparten af opmålingerne laves på dette område. Dog må vi konstatere en stor nedgang i opmålte timer i kongresperioden i forhold til sidste periode. Grunden til faldet kan være mange, men det er ikke til at forstå, at nedgangen i beskæftigelsen i 2009 ikke har givet mere opmåling, fordi det i trange tider er sværere at slumpe sig frem til en ordentlig pris. Den markante nedgang er et problem, der skal arbejdes med i den nye kongresperiode.

I forrige kongresperiode var der 682.036 opmålte timer pr. år i gennemsnit. I denne kongresperiode er gennemsnittet af opmålte timer pr. år 553.966, og det er et fald på ikke mindre end

Nedgangen i tal Akkordtimer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Antal timer 634965 643182 758130 777857 713805 764224 671379 578737 586634 538400 593684 497146

128.070 timer i gennemsnit pr. år eller næsten 20 procent. Det er alarmerende, og det betyder, at vi fortsat vil følge dette område meget tæt. Det skulle blive lettere med forbedringerne i opmålerprogrammet, da vi nu vil have større mulighed for at følge den indirekte brug af prislisten, når der aftales slumpakkorder.

Også i forrige kongresperiode havde vi et fald i antallet af opmålte timer efter Rørprislisten. Her var faldet dog langt mere behersket med 21.497 timer i snit pr. år. Faldet i denne kongresperiode er altså markant større, og ser vi på antallet af opmålte timer i 2009, så er vi nede på det laveste antal opmålte timer nogensinde, siden vi startede statistikken i 1976.

Det store fald i opmålinger vil betyde, at der skal ske reduktion i antallet af opmålere. Som det ser ud nu, vil det ske ved naturlig afgang, og nyansættelser må tages op i næste kongresperiode.

72

Moderniseringsudvalget Udvalget har som opgave at modernisere prislisterne med det udgangspunkt, at det skal være omkostningsneutralt. Udvalget har i kongresperioden udarbejdet ændringer og færdiggjort følgende afsnit: • Hulafsnit.

• Kedelafsnit/Beholdere og pumper • Plastrør i jord • Gasaggregater • Gasmåler • Badeværelseudstyr.

Hulafsnittet er blevet mere logisk nu. Nu betales der for størrelsen og længden af hul, før var det udelukkende længden af hullet, der afgjorde prisen. Vi mangler dog stadig at få prissat vandboret huller i beton.

Kedel afsnittet er blevet prissat, således at det er vægten, der er afgørende og ikke ydeevnen.

Plastrør i jord er ændret og forenklet, så det dækker alle plastrør i jord.

Gasafsnittet er moderniseret.

Montering af badeværelseudstyr er det fastgørelserne, der er afgørende for prisen.

Det fremtidige arbejde i moderniseringsudvalget vil gå på, at vi bl.a. fortsat arbejder med ændring af byggeriprocenter.

Byggerityperne i Danmark har ændret sig, og derfor skal der kigges på udviklingen af byggeriet og om tillæggene i dag passer ind. Ligeledes skal der også i den kommende periode arbejdes på en fortsat forenkling af prislisten.

Det Permanente Udvalg Det Permanente Udvalg har behandlet sager efter henvisning

Den faglige udvikling=====

fra Rørudvalget. Der er i kongresperioden foretaget prissætning af følgende produkter: • Svejsestandard EN 12517 • Dobbelte Fjernvarmerør • Nedskydning af rørbøjle i betongulv • Montering af indmuringsdåse type Danfoss • Montering af fast føler • Påsætning af roset • Afslibning af isoleringsender på fjernvarmemuffer • Montering af vådrumsmanchet • Samling af indbygningsdåse • Betaling for måleresultater/ kontrolmåling ved alarmtråde • Montering incl. svejsning af fikseringslasker • Fastgørelse af Karfabox • Tilpasning af Karfabox • Fastgørelse af afløb til Karfa • Krydsbundet Iso-plus Pexmuffe • Fastgørelse af rør i væg med binder • Montering af Kipdyvel • Motorventiler til radiatorer og gulvvarme.

• Nedføring af stålslange i hængeloft til sprinkler.

Rør- og Fjernvarmeprislisten i OK 2007 Forud for forhandlingerne med overenskomstfornyelse i 2007 havde et udvalg nedsat af organisationerne Tekniq/Dansk VVS, Blik og Rør og Dansk Metal udarbejdet og forhandlet punkter i prislisterne, der kunne indgå i en vægtning og skævdeling, inden der blev forhandlet procenter til

prislisterne. Ligeledes har udvalget gennemgået prislisten og lavet flere opstramninger, som skulle være med til at formindske antallet af faglige sager på dette område. Og det er tilsyneladende lykkedes. I hvert fald er antallet af faglige sager på dette område halveret i forhold til forrige kongresperiode. I denne periode har der kun været 18 voldgifter.

Ved overenskomstforhandlingerne blev parterne enige om følgende: Nyt øvrigt byggeri nedsættes fra 25 % til 20 % og hvor varmeslange udføres af Pexrør nedsættes meterprisen over 36 m. fra 80 % til 50 % .

Disse punkter gav et provenu på 3,61 %, som blev fordelt og skævdelt i følgende punkter og afsnit i Rørprislisten : Plastrør punkt 11 stk.68 + 30% Limsamlinger punkt 11 + 50% Flangesamling punkt 11 + 30% Fitting punkt 11 + 30% Svejseafsnit + 20% Varmeflader punkt 27 stk. 1-59 + 20% El-muffe punkt 13 stk. 33 + 20% Ventiler punkt 18 stk. 02 + 20% Ventiler punkt 19 + 20% Badeværelsesudstyr + 20% Tom gammel bygning + 10% Afløb punkt 13 + 8% Fuge punkt 17 og 21 + 100% Ovennævnte tillæg koster i alt 3,61%, og forhandlingen om skævdeling blev således omkostnings-neutral.

Herudover forhøjes Rørprislistens priser med 3% i 2007 , 3% i 2008 og 3% 2009. Fjernvarmeprislistens priser forhøjes med 2% i 2007 og 3% i 2009.

Smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdspladser og varmetillæg i Rør- og Fjernvarmeprislisten forhøjes med 3% i 2007, 3% i 2008 og 3% i 2009.

Satserne for zonepenge forhøjes med 11,26% Udover ovennævnte er der i Rørprislistens afsnit om Almindelige bestemmelser og Generelle tillæg aftalt ændringer i tekster der blandt andet omfatter: • Ved akkordforhold, hvor en akkordholder forlader akkorden i utide, mister de øvrige akkorddeltagere ikke deres økonomiske tilgodehavende.

• Ved blandet byggeri, hvor fællesarealet udgør mindst 25% af det samlede nettoboligareal, betales et tillæg til hele byggeriet på i alt 10%.

• Ved lokaletillæg, hvor højden over 9 meter, betales med 10% tillæg pr. påbegyndt 4,00 m. tillæg i højden.

• Ved skurafstand udgår 200 meter. Det er 5 minutters transporttid, der gælder.

• Ændring i tekster og procenter i afsnittet om demontering og genbrug af installationer.

• Ny tekst vedrørende kvalitetssikring, hvor afsnittet bliver delt op i 2 afsnit med henholdsvis mod-tagelse af materialer på pladsen og kvalitetssikring.

• Kritik af del- og slutregnskab, hvor der nu er sat tidsmæssig faktor på for afholdelse af lokalforhandlingen.

Rør- og Fjernvarmeprislisten i OK 2010 Ved forhandlingerne om overenskomstfornyelse i 2010 havde et udvalg nedsat af organisationerne Tekniq/Dansk VVS, Blik og Rør og Dansk Metal lig med sidste overenskomstfornyelse valgt igen at starte tidligt. Grunden til det var de gode resultater, som vi på den måde opnåede ved sidste forhandling. Udvalget havde udarbejdet og forhandlet punkter i rørprislisterne over en periode, før de reelle overenskomstforhandlinger. .

Ved overenskomstforhandlingerne blev parterne enige om:

73

Den faglige udvikling= •Bilag til fast dagløn.

Der har gennem mange år været et ønske om et formaliseret aftalegrundlag på fastdagløn.

Med denne aftale sikrer vi, at det skal være beskrevet, hvad daglønsprocenten dækker.

•Oprettelse af akkordaftaleseddel.

Der har været problemer med, at arbejdsgiveren ikke fremkom med akkordaftaleseddel og arbejdsgiverne påstod, at akkordholder ikke ville modtage akkordaftaleseddel.

Det er nu aftalt, at arbejdsgiveren skal ved opstart af akkordarbejde fremlægge forslag til akkordaftaleseddel, og akkordholder skal inden 8 arbejdsdage underskrive aftalen, og skriftlig anføre de punkter han ikke er enig i. Hvis virksomheden ikke fremkommer med en aftale, kan akkordholderen fremlægge en aftale eller indklage virksomheden for brud på rørprislistens bestemmelser.

•Nyt punkt 14 Letterør Punktet er forenklet og man har prissat bløde rør i lænder.

•Ny prissætning af ribberør.

Betales som rør i punkt 11 plus et tillæg på 10% •Forenkling og faste priser på enkle ting.

Håndvask, køkkenvask, udslagsvask, toilet og radiator.

•Protokollat til FJV prislisten.

Man har nu beskrevet dimensioner på de forskellig kapperørs dimensioner, der findes. Grunden er, at vi har en fornemmelse, at producenterne i fremtiden vil ligge større isolering på rørene.

•Stigninger på prislisten 2010 1,6 % og 2011 1,7 %

Den hemmelige prisliste Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde er forbundets hemmelige prisliste.

I hvert fald er der ikke mange blikkenslagere, der har fået øje på Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejder og bruger den. I de sidste tre år er der opmålt godt 20.000 timer, og det er minimalt, når omkring 500 af forbundets medlemmer udelukkende udfører blikkenslagerarbejde. ● Der er gode penge at tjene i Landspriskuranten for blikkenslagerarbejder, der efter brugen at dømme er forbundets hemmelige prisliste. Der har ligget og ligger fortsat en rigtig stor opgave i at gøre vore medlemmer opmærksom på den og få dem til at bruge den.

Prislistekurset sidste efterår var bare en måde at forsøge at øge brugen af prislisten, og bagefter fulgte vi en af deltagerne i hans debut med at få målt op efter prislisten.

I længere tid havde den 35årige blikkenslager gået og tænkt på, om han skulle prøve at arbejde på akkord og få et stykke arbejde målt op efter Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde. I lige så lang tid var han imidlertid stoppet ved spørgsmålene: Mon det kan betale sig, og er der mon penge i det?

Den 35-årige blikkenslager blev uddannet for tre år siden og havde på det seneste arbejdet på en timeløn på 175 kr. En ganske pæn løn, hvis han altså ikke var mere værd.

74

Da han endelig tog mod til sig og prøvede at få sit arbejde målt op, fik han øjnene op for sin egen værdi og sagde til fagbladet: Jeg tror, at der er mange blikkenslagere, der ville blive overrasket over, hvor meget de kan komme hjem med ved at arbejde efter prislisten.

Det gør vi også. Og det er også derfor, vi gør så meget ud

af denne historie her i indledningen til beretningens afsnit om Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde.

Tidligere var der – med rette eller urette – tvivl om blikprislistens værdi. Det er der ikke mere. Dens værdi er i de senere år slået fast mange gange og senest anerkendt af et stort hold blikkenslagere, da deres firma ville forringe firmaet egen prisliste.

Denne erkendelse gør det formentlig lettere at få sat fokus på, hvilke barrierer, der skal overvindes for at få brugen af prislisten betydeligt i vejret. Og det bliver det store mål på dette område i næste kongresperiode.

I de sidste tre år løber det samlede antal opmålte timer efter Priskuranten kun lige op over 20.000 timer. Det er minimalt, når vi ved, at omkring 500 af forbundets medlemmer udelukkende udfører blikkenslagerarbejde.

Udover den direkte brug af prislisten, skal der så lægges arbejdet på forhøjet timeløn og slumpakkorder, der begge indi-

Den faglige udvikling=====

rekte aftales på baggrund af prislisten. Men som sagt er vi ikke i tvivl om, at rigtig mange blikkenslagere kunne hæve deres løn endnu mere ved at få deres arbejde målt op efter prislisten.

Mange forenklinger Vi ved, at en næsten uoverskuelig prisliste tidligere kunne holde medlemmer tilbage fra at bruge den. Derfor har vi nu også i en række år arbejdet målrettet for at få forenklet prislisten.

Allerede op til overenskomstfornyelsen i 2004 havde vi forhandlet om forenklinger i Landspriskuranten. Forenklinger, hvor vi sammenlagde priserne for montering af tagrender og nedløb. Men på grund af forliset, lå disse forhandlede forenklinger faktisk brak i 3 år og afventede en ny overenskomstforhandling.

I samme periode op til overenskomstforhandlingen i 2007 arbejdede vi sammen med Tekniq om at lave yderligere forenkling/sammenlægning af priser.

Samtidig arbejde vi også med layoutet af Landspriskuranten.

Vi blev enige om en forenklet opsætning i prislisten, hvor vi skilte materialetyperne helt ad i prislisten. Endvidere fik vi lavet nyt omslag til prislisten. Et omslag som er mere tidssvarende og er mere ”sexet” i sit udseende.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 opnåede vi enighed om sammenlægning af priser i hætteafsnittet, kvistafsnittet, kanter m.m. Alene ved kvisteafsnittet, hvor vi tidligere havde behov for at finde 55 forskellige priser i den gamle prisliste, har vi nu kun behov for at finde

3 priser, en for tagdækningen, en for flunkerne og en pris for kvisteforsiden. Alle priserne som en fast m2 pris.

Vi har med den nye prisliste fået en væsentlig mere overskuelig prisliste, hvor indtjeningsmulighederne bestemt ikke er blevet dårligere, - nærmere tværtimod.

Skifferafsnittet for lavt I perioden efter OK 2007 har vi i forbundet vurderet på indtjeningsmulighederne i de forskellige punkter i prislisten. Særlig skiferafsnittet er prissat så lavt, at det kun under særdeles gunstige forhold, vil være muligt at kunne holde en indtjening, hvor der kan udbetales akkordoverskud.

Denne problemstilling diskuterede vi med Tekniq inden OK 2010, og der var enighed om at prissætningerne i skiferafsnittet er for lave til, at man kan forvente en rimelig indtjening ved akkordarbejde efter dette afsnit.

Tekniq ønskede ikke at forhandle dette i permanent udvalg, hvorfor dette blev udskudt til forhandling i forbindelse med OK 2010.

Vi havde en forventning om, at vores foreslåede prisstigning på m2 prisen i afsnittet med naturskifer med ca. 10 %, kunne ”betales” ved at der kun blev givet mindre overenskomststigninger i perioden.

Tekniq havde ligesom os særdeles vanskeligt ved at vurdere prisen for denne stigning. Stigningen skal naturligvis vurderes op imod, hvor meget arbejde der udføres i naturskiferafsnittet, og vi havde desværre ikke nok erfaringsgrundlag til med rimelighed

at fastsætte prisen en sådan stigning.

Vores egen vurdering var at prisen ville være mellem 1 og 3 %, der skulle trækkes fra OK provenuet i 2010.

Stor var vores overraskelse dog, da vi blev præsenteret for et krav fra Tekniq, om at alle prislistens øvrige priser skulle nedsættes med ca. 15 %, for at de kunne godkende vores forslag. Et krav i den størrelse kan kun fortolkes ved, at de reelt ikke ønsker at diskutere en korrekt prissætning i skiferafsnittet.

Forbundet er noget uforstående over for denne holdning. Først og fremmest fordi vi naturligvis gerne vil betale for denne stigning, dog ikke med mere end den reelle omtrentlige omkostning. Dernæst grundet, at virksomhederne, der giver tilbud på skiferarbejde, hvor lønsummen sammensættes iflg. prislistens priser, kan forvente en kedelig overraskelse på løndelen i tilbudet.

Vi har naturligvis ikke givet op på dette felt, for selvom det ser svært ud arbejder vi videre på at få hævet priserne i skifferafsnittet.

Og vi slutter, som vi startede med at sige, at på trods af gode indtjeningsmuligheder og de senere års store forenklinger i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde må konstatere, at den direkte brug af prislisten er minimal. Vi har derfor fortsat en meget stor opgave i at få fortalt alle blikkenslagerne om den værdifulde prisliste med de fornuftige prissætninger, som vi har udarbejdet sammen med arbejdsgiverne.

75

Ud til medlemmerne

76

Røde blinkende lygter Der blev straks fra kongresperiodens start reageret og taget hånd om faresignaler på de to mest vitale områder. Organiseringen af lærlinge var frosset fast og antallet af ordinære medlemmer faldt. ● Ved den forrige kongres i 2006 gjorde forbundet opmærksom på, at vi midt i glæden over et stigende medlemstal, alligevel så nogle røde blinkende lygter.

Advarselssignalet var, at vi for første gang nu havde et fald i antallet af ordinære medlemmer.

Nu kunne dette let være en nyhed, der var blevet overset, fordi nu havde vi jo i en halv snes år hørt om medlemstilbagegang i LO. Og fordi tilbagegangen lå i en kreds – kreds København – mens resten af kredsen i landet havde medlemsfremgang.

Imidlertid satte forbundets daglige ledelse straks efter kongressen udviklingen i medlemstallet under skærpet observation.

Også fordi svarene i forbundets store tillidsmandsundersøgelse viste, at hver 10. tillidsmand svarede, at der arbejdede uorganiserede på hans arbejdsplads. Og fordi vi i interne opgørelser kunne se, at afgangen til de gule var så småt stigende, og at afskaffelsen af eksklusivaftaler havde øget denne tendens.

For det andet påpegede vi også i beretningen, at der ikke var nogen udvikling i antallet af organiserede lærlinge. Organiseringsprocenten var nærmest frosset fast og havde i de sidste 10 år ligget lige omkring de 60 procent.

Vi kunne dog – efter dette var behandlet på et kredssekretærmøde – i anden halvdel af 2006 ane en begyndende stigning i antallet af organiserede lærlinge, og vi kunne tydeligt se, at det sagtens kunne lade sig gøre at få langt flere lærlinge organiseret i Blik og RørUngdom, da enkelte kredse lå langt over gennemsnittet.

Selv om en organiseringsprocent omkring de 60 procent måske ikke var så dårlig i forhold

til andre forbund, besluttede daglig ledelse derfor umiddelbart efter kongressen, at indsatsen på området skulle skærpes væsentligt.

Medlemshvervning På LO’s kongres i efteråret 2007 – hvor blikkenslager Hans Jensen takkede af som formand var medlemshvervning på dagsordenen som et selvstændigt punkt. Her gik Blik- og Rørarbejderforbundets nye formand, på talerstolen. Om de blinkende røde lygter i forhold til vores tilbagegang af medlemmer sagde han bl.a.: ”Der er behov for øget information. Men vi kan ikke skrive os ud af det hverken på hjemmesider eller i fagblade. Det kan hjælpe, men vi må lette røven på kontorerne og komme ud til medlemmerne på arbejdspladserne. Med et moderne ord hed-

der det medlemspleje – med et noget ældre hedder det agitation. Men det kommer ud på et”.

Og om lærlingeindtaget sagde han, at vi i forbundet altid har fulgt lærlingene. Og fortsatte så: ”Men lad os være ærlige. For når vi bare kigger nogle få år tilbage var holdningen flere steder, at det var godt nok, hvis vi bare fik dem organiseret inden de blev svende. Det skærpede vi for få år siden til, at alle klasser skulle besøges mindst en gang om året, og nu har vi strammet yderligere op. Nu skal lærlingene på skolen besøges mindst en gang hver fjortende dag og helst en gang om ugen. Vi har jo vitterligt noget at tilbyde. For det handler jo om at gøre lærlingenes læretid så god som overhovedet muligt. Både fagligt, socialt og økonomisk”.

77

Ud til medlemmerne=

Drejebog Som sagt blev indsatsen på lærlingeområdet skærpet med det samme. Og forbundet producerede et stykke værktøj til dette arbejde i form af en drejebog i det opsøgende arbejde på de tekniske skoler. Drejebogen fik titlen: Lærlingenes læretid – forbundets fremtid. Drejebogen blev rigtig godt modtaget af vores egne kredse, og flere forbund har søgt og fået tilladelse til at kopiere den.

Drejebogens lille forord siger alt om formålet, og hvad der er på spil. Det lille forord lyder i sin helhed: ”Blik- og Rørarbejderforbundet er med sine ca. 10.000 medlemmer langt det største forbund inden for VVS-branchen.

Og lærlingene har naturligvis deres egen organisation, nemlig Blik og RørUngdom.

Selv om forbundet har besluttet, at det opsøgende arbejde skal opprioriteres, så er det nærmest umuligt for de lokale fagforeninger at have kontakt til alle svendene, da de arbejder i branchens små to tusinde firmaer.

Men det umulige bliver muligt, inden de bliver svende. Når de som lærlinge en gang om året i en halv snes uger er på teknisk skole sammen med de andre lærlinge i faget.

Det er med andre ord en formidabel mulighed for at møde

78

alle de kommende svende, og der præsentere lærlingene for deres fagforening.

Det kan man gøre på mange måder. Men det er klart, at man skal møde lærlingene, der hvor de er. Eller som det også hedder – i øjenhøjde. Det er det denne folder handler om.

Tænk en gang. På den måde kan vi i Blik- og Rørarbejderforbundet bryste os af, at vi har hilst på samtlige lærlinge og hjulpet en hel del allerede inden de blev udlært. Og vi kan samtidig glæde os over, at alle de nye svende i faget helt selvfølgeligt vil melde sig ind i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Om det nærmest er kærlighed ved første blik og rør er ikke til at sige. Men det er helt klart, at det handler om at være med til at gøre lærlingenes læretid så god som overhovedet muligt. Både fagligt, socialt og økonomisk.

For der står meget på spil. En god læretid handler jo først og fremmest om lærlingenes fremtid i faget. Og her høster vi, som vi sår. For dernæst handler det jo også om forbundets fremtid”.

Samtidig sørgede man også for, at når en lærling meldte sig ind, så fik vedkommende sendt en lille hilsen i form af et brev fra Blik og RørUngdom, som sort på hvidt fortæller lærlingen, hvad det er, han er gået ind i.

Og at Blik og RørUngdom er en fed fidus uanset om man har hamrende travlt med sit eget race eller ønsker at bruge fagforeningen aktivt.

Men den stærkt øgede opmærksomhed rettede selvfølgelig også mod lærlingene i skorstensfejerfaget. Som noget nyt

og effektfuldt har der på hvert nyt hold lærlinge på Tønder-skolen været repræsentanter fra de tre kredse, der organiserer skorstensfejere. Kredsene skiftes til dette vigtige opsøgende arbejde.

Udredning og analyse Den skærpede observation af medlemsudviklingen i antallet af ordinære svende førte efter endnu et fald i medlemsudviklingen i 2007 til, at daglig ledelse i gangsatte et større udredningsog analysearbejde, hvor medlemsudviklingen de sidste tre år blev sat under lup. Analysen viste ikke blot, at medlemstilbagegangen nu havde spredt sig til alle landets kredse, når man udelukkende så på ordinære svende. Tilbagegangen i kredsene var forskellig, men set på det overordnede plan ikke på mere end omkring fire procent.

Udredningsarbejdets egentlige kraft lå i at afdække det alarmerende problem. Nemlig at hele tilgangen lå på de tre yngste svendegrupper (20-24 år, 25-29 år og 30-34 år), at tilbagegangen i nogle kredse var helt oppe på 14 procent inden for de sidste år for nogle af disse gruppers vedkommende.

Det var hårdtslående tal, der på længere sigt kunne sætte forbundets fremtid på spil, hvis der ikke blev gjort noget ekstraordinært.

Samtidig havde tillidsmandsundersøgelsen afsløret, at 37 % af tillidsmændene var mindre eller ikke tilfreds med kredsens synlighed på arbejdspladsen.

Sikkerhedsrepræsentantundersøgelsen viste stort set samme tendens, og medlemsundersøgelsen

Ud til medlemmerne===== viste, at 86 % af medlemmerne, at de ikke havde set kredsen på deres arbejdsplads inden for det sidste års tid. Det opløftende blandt disse nedslående meldinger var så, at 9 ud af 10 medlemmer gav udtryk for, at de var meget positive eller positive over for, at fagforeningen kom på uanmeldt besøg uden specifik årsag.

Forbundets daglige ledelse fostrede ideen om projekt Faglig Organisator, og formanden og næstformanden tog på rundtur i alle kredse med tal, plancher og vægtige argumenter. Der blev nedsat et udvalg vedr. organiseringsprojektet, og forbundets hovedbestyrelse godkendte i maj 2008 de store linjer i projektet.

På baggrund af en projektbeskrivelse fra forbundets dagli-

ge ledelse, indstillede FU-kredsenes repræsentanter til udvalget vedr. organiseringsprojektet, til godkendelse i HB på mødet i august 2008, at projektet igangsættes 1. januar 2009, at det løber i to år (frem til kongressen), og at økonomien deles med 50 % til forbund, 25 % til kredse og 25 til afdelinger for at gøre hele forbundet til medejere af projektet.

Det vedtog hovedbestyrelsen, - dog med den ændring at projektet i første omgang blev gjort 1-årigt med mulighed for yderligere et år frem til kongressen, såfremt projektets gennemslagskraft på de beskrevne områder var positiv.

Dermed havde forbundets hovedbestyrelse taget beslut-

ning om det største enkelte faglige tiltag i forbundet i nyere tid.

Stillingerne som faglig organisator i hver af de fire FU-kredse blev slået op i fagbladet, og der blev fundet fire blandt flere kvalificerede ansøgere. Tre af dem er her ved beretningen i begyndelsen af juni fortsat i projektet, mens der efter et halvt år med kort mellemrum var to udskiftninger af den faglige organisator i FU-kredsen Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm.

Trods modstand mod fortsættelse af projektet endnu et år fra en enkelt afdeling, blev projekt faglig organisator efter en forbløffende flot resultatliste i efteråret 2009 forlænget frem til 31.12. 2010.

Projekt Faglig Organisator Her er fundamentet for forbundets største enkelte faglige indsats i nyere tid.

Eller sagt på en anden måde beskrivelsen af projektet ord for ord. ● Blik- og Rørarbejderforbundet er et lille, men ambitiøst forbund, der med en aktiv indsats vil sikre en positiv medlemsudvikling. Derfor har hovedbestyrelsen besluttet, at der skal ansættes en faglig organisator i hver af de fire FU-kredse for at give ekstra kræfter til det opsøgende faglige arbejde.

Blik- og Rørarbejderforbundet søger derfor efter fire faglige organisatorer, der får medlemshvervning og medlemsfastholdelse som deres hovedopgaver.

Projektet løber foreløbig til forbundets kongres ved udgangen af 2010, hvor det skal evalueres. Projektet startes op i løbet af efteråret, dog senest 1. januar 2009.

Der er to hovedformål med Projekt Faglig Organisator 1) Organisering af nye medlemmer 2) Fastholdelse af nuværende medlemmer

• Organisering af nye medlemmer Projektets fokus er udlærte svende. Vi kan finde dem i fire forskellige grupper, som dog ofte vil overlappe hinanden.

A) Nyudlærte B) Øvrige svende C) Svende overflyttet til de gule D) Svende i anden LO-fagforening • Fastholdelse af nuværende medlemmer Projektets fokus er udlærte svende. Fastholdelse foregår overordnet ved en nedbrydning af et ”dem” og ”os” til en opbygning af en forståelse for, at fagforeningen er vores fælles. Det kan gøres på utallige måder, men vi nøjes med tre hovedgrupper.

E) Synliggørelse over for medlemmer F) Formidling og indhentning af resultater og initiativer G) Kontakt til de tillidsvalgte og klubber i firmaerne

Dobbelt mål Da projektets hovedformål er tvedelt, skal evalueringen af pro-

jektet naturligvis også foretages ud fra begge mål. Det er lettest at veje og måle på organiseringen af nye medlemmer, men vi skal huske på, at fastholdelse er den langvarige gevinst, og et medlem er først et ”godt” medlem, når man kan argumentere for værdien af sit medlemskab.

79

Ud til medlemmerne= behandlingen af deres sag hos de gule. Men langt fra alle har haft sager, og de fleste er formentlig meldt over, fordi det er billigere. Her kommer den faglige organisator virkelig på prøve, men vi burde have argumenterne i orden.

Samtidig med den faglige organisator går i dialog med disse, så strammer vi væsentligt op på proceduren eller rettere den faglige strategi, når fagforeningen /a-kassen modtager ønske om overflytning.

Baggrunden for projektet Blik- og Rørarbejderforbundet har haft faldende medlemstal på VVS-området i flere år. Men specielt siden 2005. Tilbagegangen af ordinære medlemmer er forholdsvis beskeden set på landsplan. Dog ligger tilbagegangen udelukkende på den yngste del af medlemmerne, og her er tilbagegangen mærkbar.

• Organisering af nye medlemmer Vi vil her kort gennemgå de fire grupper, men det er vigtigt med dialog og respekt, når den faglige organisator skal overbevise ikke-medlemmerne. Men det er også vigtigt at huske på, at mange ikke-medlemmer aldrig er blevet kontaktet af hverken fagforening eller en tillidsmand med tilbud om at blive medlem. Den faglige koordinator skal naturligvis samarbejde med de pågældende kredse og afdelinger og trække på deres viden og erfaringer.

A) Organisering - nyudlærte Da organiseringen i dette projekt udelukkende har fokus på svende, er det fordi, vi på anden måde allerede har skærpet det opsøgende arbejde over for lærlingene.

Men indtil den skærpede politik på lærlingeområdet slår helt igennem, vil der fortsat være ny-

80

udlærte, som vi ikke får organiseret som medlemmer. F.eks. fik vi kun organiseret 70% af 431 VVS-lærlinge, der blev udlært i 2007. Næppe alle kan organiseres (nogle videreuddanner sig, nogle forlader faget eller starter selv firma m.v.). I enkelte kredse er organiseringsgraden dog på 85%, og såfremt det havde været landsgennemsnittet havde vi sidste år haft knap 70 flere svende organiseret i forbundet.

B) Organisering – øvrige svende Men det er ikke kun helt unge svende, der ikke er organiseret.

Mange tillidsfolk på arbejdspladserne rapporterer om uorganiserede. I forbundets spørgeskemaundersøgelser siger 10% af tillidsmændene, at der er uorganiserede på deres arbejdsplads, mens 13% af sikkerhedsrepræsentanterne siger, at der er uorganiserede på deres arbejdsplads.

Her består opgaven ikke alene af organisering af de uorganiserede, men i lige så høj grad af at uddanne de tillidsvalgte til at tage sig af denne opgave. Det gælder også de næste punkter.

C) Organisering – svende overflyttet til en gul fagforening Fra vores opgørelser kan vi se, at vi år efter år sender flere over til de gule, end vi får igen, selv om vi nu har flere eksempler på, at tidligere medlemmer nu vender tilbage, fordi de er utilfredse med

D) Organisering – svende i anden LO-fagforening Vi ved, at der er svende, der måske fra tidligere arbejde står i en anden fagforening. Men der er helt faste regler for, hvilken fagforening en svend skal være med i. F.eks. arbejder metalfolk og VVS-folk på mange arbejdspladser side om side, og her er deres tilhørsforhold til fagforeningen bestemt af deres uddannelse.

• Fastholdelse af nuværende medlemmer Projektets fokus er som sagt udlærte svende. Her har vi at gøre med den opbyggelige del af projektet, da fastholdelse af medlemmer permanent stiller krav om udvikling af mål og resultater, der omvendt betyder, at det hele tiden vil være med til at gøre det lettere for medlemmerne at se meningen og betydningen af deres medlemskab. Den faglige koordinator skal naturligvis samarbejde med de pågældende kredse og afdelinger og trække på deres viden og erfaringer.

E) Fastholdelse - synliggørelse over for medlemmer Vi har til fulde dokumentation for, at større synlighed på arbejdspladserne er påkrævet. Det viser forbundets tillidsmandsundersøgelse og sikkerhedsrepræsentantundersøgelse, og hele 86% af medlemmerne siger i medlemsundersøgelsen, at kredsen ikke i det sidste års tid har besøgt deres arbejdsplads.

Der er altså nok at tage fat på, og det meget glædelige er, at næsten alle medlemmerne faktisk ønsker besøg af fagforeningen på deres arbejdsplads.

91% af medlemmerne giver således i medlemsundersøgelsen

Ud til medlemmerne===== udtryk for, at de er meget positive eller positive over for, at fagforeningen kommer på uanmeldt besøg uden specifik årsag.

F) Fastholdelse - formidling og indhentning af resultater og initiativer Når vi fra fagforeningen kommer på besøg på arbejdspladser, kommer vi som eksperter i overenskomst og andre væsentlige fagforeningsspørgsmål. Men vi skal huske, at vi også besøger eksperter, nemlig eksperter i firmaets hverdag med små og store problemer, og hvad de eventuelt har gjort ved dem. Intet problem er for lille til at blive hørt på, og intet tiltag er for småt til at blive samlet op.

Den faglige organisator er ekspert og lyttepost på en og samme tid. Opsamlingen af et lille problem kan vise sig at være et problem i mange firmaer, og dermed måske starten til en kampagne. Og opsamlingen af et nok så lille tiltag kan vise sig at være spiren som kan kollektiviseres i lokalaftaler eller måske i overenskomsten. Det hele til gavn for forbundets medlemmer.

Med erfaringen bliver den faglige organisator også formidler af resultater og initiativer fra såvel fagforeningen som fra an-

dre arbejdspladser, og det er den positive spiral.

G) Medlemsfastholdelse kontakt til de tillidsvalgte og klubber i firmaerne I alle kredse er der opbygget et tæt forhold til tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. Men langt fra til dem alle. Med den faglige organisator skal vi have gjort denne kerne større. Vi går efter et totalt netværk, og samtidig valg af endnu flere tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og etablering af klubber.

Medlemsundersøgelsen afslørede et stort potentiale til disse tillidshverv blandt medlemmerne, men der er selvfølgelig grunde til, at kontakten til tillidsvalgte ikke er optimal, eller at der slet ikke er nogen tillidsvalgte i et firma. Det kræver nursing og udstrakt servicering, men det kræver også, at gode resultater på alle planer fra sammenlignelige firmaer med tillidsvalgte til stadighed bliver brugt som gulerod og løftestang.

• Projektets fundament organisatorisk og økonomisk Projektet er et fælles projekt mellem forbundet, de fire FU-kredse og deres afdelinger. Både organisatorisk og økonomisk.

Lederen af projektet er forbundets næstformand, Henrik W. Petersen. I alle fire FU-kredse (en for Nordjylland, Vestjylland og Østjylland), (en for Sydjylland og Fyn), (en for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm), (en for København) er der udpeget en ansvarlig for projektet, som sammen med projektlederen skal styre projektet i den pågældende FU-kreds.

Den faglige organisator afrapporterer ugentligt kort pr. mail til såvel forbundets projektleder som den projektansvarlige i den pågældende FU-kreds. En gang om måneden holder forbundets projektleder og den ansvarlige i FU-kredsen møde med den faglige organisator.

Såvel på FU-møderne som på hovedbestyrelsesmøderne skal forbundets projektleder orientere om udviklingen i projektet i de fire FU-kredse, og efter det første år skal projektet midtvejs-evalueres. Økonomisk hviler projektet på både forbund, FU-kredse og afdelinger. Forbundet betaler 50%, mens FU-kredse betaler 25% og afdelinger 25%. Både i kredse og afdelinger sker fordelingen af betalingen efter antallet af ordinære medlemmer.

81

Ud til medlemmerne=

Udførlig resultatliste fra det første år Efter det første år blev der udarbejdet en detaljeret rapport om projektets resultater.

Her er rapporten ord for ord. ● Denne rapport om projektets første år falder i tre dele.

Først en række afsnit hvor projektets generelle værdi beskrives. Disse afsnit (1-7) svarer med visse tilføjelser til de tilsvarende afsnit i evalueringsrapporten, der blev fremlagt til HB den 20. august i år, og som senere dannede baggrund for beslutningen om at forlænge projektet med endnu et år, altså 2010 ud.

Dernæst følger to afsnit, hvor arbejdet og resultaterne af projektet beskrives mere konkret.

Afsnit 8 dækker arbejdet og resultaterne fra projektets start i januar 2009 og frem til midten af august, og afsnit 9 beskriver arbejdet og resultaterne i de resterende fire en halv måned.

Som grundlag for denne årsrapport om Projekt Faglig Organisator ligger de fire faglige organisatorers ugentlige skriftlige rapporter og referaterne fra de månedlige evalueringsmøder i hver af de fire FU-kredse.

Indhold: 1) Største faglige tiltag i nyere tid 2) Manglende ressourcer 3) Faglige organisatorer i FU-kredse 4) Synergi-effekt 5) Medlemsfremgangen 6) Større synlighed 7) Nye ideer, nye guldæg 8) Arbejdet og resultater I (januar – medio august 09) 9) Arbejdet og resultater II (medio august – december 09)

1) Største faglige tiltag i nyere tid Da Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse – efter indstilling fra forbundets daglig ledelse - i efteråret 2008 beslutte-

82

de at igangsætte Projekt Faglig Organisator, var det en beslutning med historisk spændvidde.

Projektet er nemlig det største enkelte faglige tiltag i nyere tid.

Også i andre forbund havde man selvfølgelig øje på de vigende medlemstal, men Blik- og Rørarbejderforbundet satte ikke bare sit projekt i gang lidt tidligere, men havde til forskel fra projekter i andre forbund også en række andre succeskriterier udover et stigende medlemstal.

Ikke desto mindre er arbejdet for et stigende medlemstal selvfølgelig helt centralt, og det er også det mest målbare. Derfor er det opmuntrende at kunne konstatere, at medlemstilbagegangen ikke blot er bremset, men at vi – som et af de meget

Ud til medlemmerne=====

få forbund i LO – har haft en medlemsfremgang i 2009.

Både på VVS- og skorstensfejerområdet er der medlemsfremgang. Og forholdsmæssigt næsten lige meget, da antallet af ordinære medlemmer i alt steg med 123 på VVS-området og med 12 på skorstensfejerområdet. Altså en samlet medlemsfremgang på 135 ordinære medlemmer i forbundet som helhed.

Fremgangen kommer af en fremgang i alle fire FU-kredse.

2) Manglende ressourcer En stor del af baggrunden for projektet var en tilbagegang i antallet af medlemmer. Medlemstilbagegangen havde i de seneste år bredt sig til alle landets kredse. En nærmere analyse viste, at tilbagegangen først og fremmest var blandt de helt unge og yngre svende.

Analysen viste ikke noget om årsagen til det faldende medlemstal, men det er uomtvisteligt, at der kun kan være to grunde til det stigende antal uorganiserede/gule: Enten manglende organisering af nyudlærte eller manglende fastholdelse af medlemmer. Der er altså ingen af de uorganiserede/gule i faget i dag, som vi ikke på et eller andet tidspunkt har kendt til, men som vi af den ene eller anden grund ikke har formået at organisere/fastholde. Ofte på grund af manglende ressourcer i kredse og afdelinger.

En anden årsag til projektet var forbundets spørgeskemaundersøgelser. Forbundets medlemsundersøgelse pegede på et markant ønske om større synlighed, mens tillidsmandundersøgelsen og sikkerhedsrepræsentantundersøgelsen viste, at kredsenes tætte kontakt til disse nøglepersoner på arbejdspladserne ikke omfattede alle de tillidsvalgte.

3) Faglige organisatorer i FU-kredse En samlet hovedbestyrelses svar på disse udfordringer var ansættelse af fire faglige organisatorer, en i hver af de fire FU-kredse.

Beslutningen var fremsynet, da den foregreb den omlægning af den interne struktur, som der nu arbejdes på at få vedtaget på kongressen om knap et års tid.

En omlægning, der bl.a. skal medvirke til at få flere ressourcer til det udadvendte arbejde i de mulige nye storkredse.

Et større kontinuerligt projekt over længere tid med et målrettet fagligt samarbejde var nyt for kredsene, men ved de månedlige evalueringer i de respektive FU-kredse sammen med forbundet og den faglige organisator har der været arbejdet meget konstruktivt.

Knaster har der været i forhold til afgrænsning og fastlæggelse af arbejdsopgaver og kommunikation, men det blev hurtigt slebet til. Og fordi jobbet var helt nyt og uprøvet var der også startvanskeligheder med den megen planlægning med effektiv tilrettelæggelse af arbejdet i de store områder. FU-kredsen for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm har været mærket af flere jobskift, men indsatsen her er det sidste halve år kommet op i fulde omdrejninger.

Eksempelvis er arbejdet på at indsamle medarbejderlister værdiløst, såfremt kredsene ikke tjekker listerne og reagerer på eventuelle uorganiserede ved følgende aftalte procedure – kontakt til de pågældende ved opringning, gennem tillidsmand og endelig gennem personlig kontakt ved den faglige organisator.

Samme skærpede opmærksomhed og opfølgning er der f.eks. tilsvarende sket ved medlemmers anmodning om overflytning til de gule og i forhold til slettede/restancer.

Erfaringerne viser klart, at det er lettere at fastholde medlemmer på vej ud, end det er at organisere uorganiserede, der ikke har været medlem i måneder eller år.

5) Medlemsfremgangen Når projektets succes skal bedømmes er det derfor ikke alene de faglige organisatorers værdi, der måles og vejes, men ligeledes effekten af samarbejdet mellem kredsene og de faglige organisatorer.

Når vi her ved årets udgang sammenligner antallet af ordinære medlemmer i forhold til begyndelsen af i år, er der – som sagt – en medlemsfremgang såvel for VVS’erne som på skorstensfejerområdet.

Man skal imidlertid være varsom med at vurdere projektet alene ud fra en succesfuld medlemsfremgang, da en del af medlemsfremgangen kan skyldes flere nyudlærte og færre på efterløn/pensionister.

Samtidig skal medlemsfremgangen selvfølgelig ikke alene tilskrives de faglige organisatorer. For sådan er det ikke. Men de faglige organisatorer skal kre-

4) Synergi-effekt Projektet har givet en række bemærkelsesværdige resultater. Et af de mest værdifulde er nok den synergi-effekt, som kombinationen af de nye udadvendte, skrivebordsløse medarbejdere og kredsenes faste faglige folk har ført med sig. Fokus på resultaterne af de faglige organisatorers indsats og værdi har nemlig – så vidt det kan vurderes – været med til at skærpe kredsenes opmærksomhed, indsats og opfølgning på en række områder.

83

Ud til medlemmerne= diteres for ”at have rørt i gryden” ved deres utrættelige opsøgende arbejde, og effekten har været et endnu større samspil mellem alle organisationens led fra menige medlemmer og tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter over kredse og afdelinger til forbundet.

På den anden side viser de ugentlige rapporter fra de faglige organisatorer, at det trods svære odds er lykkedes dem at få organiseret uorganiserede i alle FU-kredse. Dertil skal lægges en målrettet indsats med at få flere medlemmer blandt de nyudlærte fra sidste år. Her er pointen, at jo flere der er organiseret som lærlinge, desto flere bliver også medlemmer som svende.

Organisering af lærlingene på skolerne er alene kredsenes opgave, men efter en særlig indsats med kontakt og forsøg på organisering af restgruppen af de nyudlærte, er resultatet, at denne fokusering har smittet af på organiseringen af lærlingene.

Organiserings-procenten af lærlingene på landsplan har aldrig været højere. Endnu en synergieffekt.

6) Større synlighed Det er straks langt sværere at måle synlighed, som er et andet af projektets succeskriterier.

Imidlertid vil vi ikke tøve med at slå fast, at Blik- og Rørarbejderforbundets synlighed i alle kredse er blevet væsentlig større. Det

kan vi gøre ud fra mange ting, men blandt andet fra de tilkendegivelser, der har været fra kredsenes side på de månedlige evalueringsmøder.

Med den målrettede opsøgende indsats over for servicesvendene, når de er ved grossisterne for at handle, overfor anlægssvendene på byggepladserne og over for samtlige tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter har de faglige organisatorer opnået at gøre fagforeningen mere synlig end førhen. Lidt højtravende kan det måske ligefrem siges, at vi er kommet tættere på mange medlemmer og er blevet en del af deres hverdag.

Ikke mindst servicesvendene har vi haft et godt øje til i projektet. Og det har givet har en større kontakt til denne medlemsgruppe. Servicesvendene har

modtaget de faglige organisatorer pænt, men ofte lidt afventende, når de faglige organisatorer har stået uden for grossisterne. I starten troede servicesvendene flere steder, at der så bestemt måtte være noget galt. Nu har denne gruppe så småt vænnet sig til, at fagforeningen er ude hos dem, og at det ikke er farligt at snakke med den. Men det er så at sige jomfrueligt land, og det tager tid at få opbygget et solidt fagligt forhold til denne gruppe.

Selv i mange større virksomheder/større byggepladser er der uorganiserede, som har ”fået lov” til at gå upåtalt. Med større synlighed er spørgsmålet om de uorganiserede begyndt at trænge sig mere på blandt kollegerne. Men det tager også tid at vende den hidtidige udbredte laden-stå-til-holdning.

7) Nye ideer, nye guldæg I projektet har en af grundpillerne hele tiden været, at det er arbejdspladsernes folk, der er eksperter i virksomhedernes udvikling. Derfor er det af altafgørende betydning at få et indgående kendskab til såvel udviklingen i firmaerne som til medarbejdernes fagpolitiske ønsker så hurtigt som muligt. Oftest er det jo sådan, at et fagligt fremskridt starter i et enkelt firma for at spredes til andre lokalaftaler, for om muligt at ende i overenskomsten til gavn for alle medlemmer.

Bedste nye eksempel på det er sundhedsordningen, som ingen af vore medlemmer vist vil være foruden i dag.

I de første uger af projektet

84

Ud til medlemmerne===== gav den større kontaktflade faktisk kendskab til nogle nye ideer til faglige krav, som senere kunne vise sig at være et nyt guldæg. Således havde man f.eks. i et firma tanker om en tandlægeordning og i et andet firma havde man en brilleordning.

Men ideerne sandede til i takt med krisen og arbejdsgivernes krav om nulløsningerne eller direkte løntilbagegang ved de lokale forhandlinger. Derfor har forventningerne til denne del af projektet desværre ikke kunne indfries indtil videre. Men der lyttes fortsat til nye ideer/ønsker/krav på arbejdspladserne, og vi har derfor skabt et mere finmasket net end tidligere til at opfange nye signaler fra medlemmerne.

8) Arbejdet og resultater I (januar – medio august 09) De faglige organisatorers indsats for at være med til at opnå de ovenstående beskrevne resultater med at vende udviklingen og stoppe nedgangen i medlemstallet/øge antallet af medlemmer, fastholde nuværende medlemmer ved at komme tættere på og gøre fagforeningen mere synlig, samt generelt at styrke den faglige kontakt og øge følingen med udviklingen i virksomhederne er i denne periode i hovedtræk sket ved: • Omkring 100 besøg hos grossister for at få servicesvendene i tale og uddele flyers med målrettede faglige budskaber.

Der er snakket med rigtig mange, men endnu flere – måske 1000 - har på den måde fået øje på fagforeningen.

Stort set alle, der er talt med, har været glade for at møde fagforeningen, og positiv omtale fra den ene svend til den anden, er den bedste reklame vi kan få.

• Personlig kontakt til samtlige godt 200 tillidsmænd, hvilket bl.a. har øget antallet af medarbejderlister. Aldrig tidligere har samtlige tillidsmænd været kontaktet inden for så kort tid. Kontakten har været værdifuld, - ikke mindst til de forholdsvis mange tillidsmænd, der befinder sig i yderkanten af organisationen.

• Personlig kontakt til alle sik-

kerhedsrepræsentanter med målrettede opklarende spørgsmål om virksomhedens arbejdsmiljø. Aldrig tidligere har samtlige sikkerhedsrepræsentanter været kontaktet inden for så kort tid. Kontakten har været værdifuld, - ikke mindst til dem, hvor der ikke findes en tillidsmand i firmaet. Men også i forhold til de mange, der aldrig kommer til møder i fagforeningen.

• Kontakt til nyudlærte fra sidste år, der ikke var medlem.

Stort set alle var glade for vores interesse i, hvordan det gik dem, men vi var selvfølgelig primært interesseret i dem, der fortsat arbejdede i faget.

På den måde blev 20-25 indmeldt, og organisationsprocenten steg til 79%. Sidste år var den 70% på landsplan.

• Mange besøg på byggepladser. God modtagelse overalt, og mange gode faglige samtaler om bl.a. uorganiserede/gule, og det har været med til at bryde tabu om dette.

• Oplæg/diskussion i afdelinger og i klubber, på VVS-messe og på afdelingsformandskonference. Besøget på VVSmessen gav alene en halv snes flere nye medlemmer.

• Den øgede kontakt til medlemmerne har bl.a. givet kredsene øget feed back fra medlemmer og arbejdspladser, ført til valg af tillidsmænd, oprettelse af klubber, nye ønsker og ideer til lokalforhandlinger samt en uvurderlig synlighed.

9) Arbejdet og resultater II (medio august – december 09) • For at øge synligheden og komme endnu tættere på servicesvendene er besøgene ved grossisterne fortsat med uformindsket styrke. Ugerapporterne fortæller om størst effekt hos grossister i de lidt større byer, og også om at de gentagne besøg øger tilliden, og dermed mulighederne for flere faglige snakke med denne store del af medlemsgruppen.

Flyers om efteruddannelse i almindelighed og ”Tjek på energien” i særdeleshed modtages særdeles godt.

85

Ud til medlemmerne= • Som noget nyt har der været sat fokus på ventilationsfirmaer, og ventilationsgrossister er også besøgt.

• Også skorstensfejersvendene er i efteråret kommet mere i søgelyset. De faglige organisatorer har besøgt svendene ved morgen- og aftenmøder i over 30 skorstensfejerfirmaer. Det er hvert femte firma i landet.

Alle steder er man modtaget særdeles positivt af svendene, men også af mestrene, der har budt på kage, vand, smørrebrød og øl. Organiseringsgraden er meget høj, men nogle af de få enkelte gule blandt skorstensfejerne er fundet, og nogle er omvendt.

• Øget kontakt og øget synlighed ved møder i klubber, amtsklubber, fyraftensmøder og deltagelse i generalforsamlinger og/eller bestyrelsesmøder i afdelinger er udvidet.

De faglige organisatorer har også taget

• kontakt til flere afdelinger for at høre om firmaer m.v. i deres område. Afdelingerne har imidlertid kun i begrænset omfang gjort brug af muligheden for at trække på de faglige organisatorer.

• Besøg på byggepladser er fortsat, ligesom der har været kontakt til tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, men slet ikke i samme systematiske grad som i foråret. I denne periode er kontakten ofte taget af tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter for at få hjælp eller svar på et spørgsmål.

Henvendelser pga. større ting er sendt videre til kredsene, ligesom rigtig egnede stykker arbejder er henvist til opmålerne.

• Ny aktivitet har været den såkaldte mester-model. Forbundet har i samarbejdet med Tekniq udarbejdet en lille pjece, hvor firmaer uden tillidsmand opfordres til at få en sådan. Modellen har endnu ikke levet op til forventningerne, bl.a. fordi mange mestre har sagt - når de har fået besøg af de faglige organisatorer - at de ikke kendte/eller havde modtaget det udsendte materiale fra Tekniq. Det var meningen, at mestrene efter besøget skulle indkalde svendene til fyraftensmøde, hvor de

faglige organisatorer kunne fortælle om fordelene ved at have en tillidsmand. Det er kun blevet til ganske få møder indtil videre.

• Sideløbende med mester-modellen har de faglige organisatorer arbejdet med svende-modellen. Denne model er meget tidskrævende, men den har også vist sig at være meget effektfuld. Kredsene giver de faglige organisatorer navne på firmaer, som de af den ene eller anden grund gerne ville have kigget nærmere efter i sømmene. Med måske kun et enkelt navn i bagagen starter detektivarbejdet, hvor samtale og oplysninger fra den ene svend fører frem til den næste.

Omkring 40 firmaer har været udsat for denne model, og når ”træet” er blevet rystet på denne måde, har det afsløret mange uorganiserede. En pæn del af de 35-40 indmeldelsesblanketter, som de faglige organisatorer har uddelt og fået underskrevet er resultat af svende-modellen. Men ofte kræver det både to og tre gange kontakt og fortællinger om fordelene før svenden giver sig. Både de gules billige kontingent og tidligere dårlige oplevelser med behandling i kredsene er hård ballast at få smidt overbord.

• Svendemodellen har derudover givet flere nye tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter og enkelte nye klubber. Ligesom den har af sløret gule medlemmer og sågar mestre/koner som sikkerhedsrepræsentanter, samt vore egne tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, der aldrig tidligere er blevet tilmeldt/registreret.

• Opgjort efter ugerapporterne har de faglige organisatorer her i efterårets/vinterens små fem måneder haft kontakt til svende i et meget stort antal firmaer. Godt 350 firmaer, hvoraf nogle går igen flere gange, men ofte i mødet med forskellige svende. De mange firmanavne i rapporterne – som rækker langt, langt ud over de gænge kendte - vidner om et bredt opsøgende arbejde, som ikke er set magen til i forbundets historie.

86

Ud til medlemmerne=====

Medlemsfremgang på begge fronter Blik- og Rørarbejderforbundet har ikke blot formået at bremse tilbagegangen i medlemstallet, men har også – som et af de få LO-forbund – øget antallet af ordinære medlemmer.

Men også på lærlinge-området har den øgede indsats givet resultat, og i dag er organiseringsprocenten for lærlingene højere end nogensinde. ● Et halvt år før kongressen her til november er der i forbundet 7.261 ordinære medlemmer. Ved udgangen af denne kongresperiode kan vi dermed konstatere, at vi i det sidste halvandet år har formået at vende en medlemstilbagegang til en fremgang i antallet af svende.

På VVS-siden er antallet af blik- og rørarbejdere forøget med 103, og antallet af skorstensfejere er øget med 13. Altså en samlet stigning i antallet af svende på 116.

Ved udarbejdelsen af den skriftlige beretning var medlemstallet pr. 1. juni således, at der var 6.835 ordinære medlemmer på VVS-siden, og 426 ordinære medlemmer på skorstensfejerområdet.

I Blik- og Rørarbejderforbundet kan vi godt tillade os at være stolte over denne positive udvikling, fordi den er noget af et særsyn i forbundene i LO. Det er en større agtpågivenhed i alle organisationens led på dette faglige område, der har medvirket til denne succes, men i særdeleshed Projekt Faglig Organisator, som blev sat i værk 1. januar 2009.

Ved at ansætte fire faglige organisatorer – en i hver FUkreds – har man givet kredsene flere faglige muskler til det udadvendte og opsøgende arbejde.

På den måde tog vi på vores område også brodden af den meget nedslående undersøgelse fra Aalborg Universitet, der fortalte, at hver tredje af de mange tusinde uorganiserede danske lønmodtagere faktisk gerne ville være medlem, hvis de altså bare var blevet spurgt.

Indtil for nylig var medlemsfremgangen fordelt på alle fire FU-kredse.

Kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland har således

haft en samlet medlemsfremgang på 47. I kreds Sydjylland og Fyn har medlemsfremgangen samlet set været på 64. Kreds Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm har haft en medlemsfremgang på i alt 24 ordinære medlemmer. Også kreds København havde pæn fremgang i projektets første år. Men i de første måneder i projektets andet år har krisen og braklægningen af store byggeprojekter ramt særligt hårdt i hovedstaden, og kreds København har derfor ingen medlemsfremgang, men har trods alt fastholdt medlemstallet.

Som den udførlige resultatliste for Projekt Faglige Organisator i forrige afsnit viser, handler denne store faglige indsats ikke alene om at få nye medlemmer, men mindst lige så meget om at fastholde de nuværende ved øget synlighed, nærvær og service.

Højere organisering af nyudlærte Med Projekt Faglig Organisator gjorde vi så at sige de mange tråde i vores organisation endnu mere finmasket, og det er blandt andet kommet til udtryk ved, at der er sat meget større fokus på de nyudlærte. En målrettet indsats på dette område i de sidste tre år har bevirket, at vi år for år lige så stille har formået at hæve organiseringsprocenten for de nyudlærte på landsplan.

Således var organiseringsprocenten for de nyudlærte VVS’ere i 2009 på 73 % på landsplan, men fra de foregående år ved vi, at denne procent bliver øget ved det efterfølgende opsøgende arbejde.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor højt vi kan stile mod at få organiseringsprocenten af de ny-

udlærte, da nogle forlader faget, andre videreuddanner sig, nogle skal ind som soldat osv., men opgørelser over organiseringsprocenten af de nyudlærte i de enkelte kredse viser, at det vil være en fejltagelse på forhånd at sætte målet til mindre end 100 %.

Det fremgår tydeligt af skemaet over nyudlærte i 2009, hvor man i kreds Nordjylland har formået at få alle de nyudlærte som ordinære medlemmer.

87

Ud til medlemmerne=

Nyudlærte VVS-svende Organiseringen af nyudlærte VVS’ere i 2009 opgjort på de enkelte kredse

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København Forbund, i alt

udlært 2009

org%

62 35 61 84 60 47 85 7 150 591

100% 74% 75% 62% 85% 70% 74% 66% 67% 73%

Højere organisering af lærlinge Også på lærlinge-området har vi i denne kongresperiode formået at få organiseringsprocenten til at stige år for år. Det kan man læse nærmere om i afsnittet

”Lærlingene strømmer ind i fagforeningen”, som man kan finde under hovedafsnittet om Lærlingene i Blik og RørUngdom.

Men en superkort repetition er, at vi med den hidtidige opgørelsesmetode over antallet af lærlinge i VVS-faget kunne se, at organiseringen af lærlingene gennem hele 2009 steg måned for måned for at sætte rekord i januar i år med en organiseringsprocent for lærlingene på 92 %.

Mere end 9 ud af 10 lærlinge var altså med i fagforeningen.

Også på det område vil det være fejlagtigt at gå efter en organiseringsprocent på mindre end 100. Lærlingene er forbundets fremtid, og vores opgørelser kreds for kreds viser sort på hvidt, at organiseringsprocenten af lærlingene er ligefrem proportional med organiseringsprocenten af de nyudlærte. Eller sagt på en anden og lidt forenklet måde: Det er lettere at fastholde medlemmer end at få dem ind senerere.

Det er i hvert fald en uomtvistelig sandhed, at muligheden

for at overbevise uorganiserede eller gule fejlorganiserede om et medlemskab hos os mindskes dag for dag. Prøv bare at spørge de faglige organisatorer, som har brugt masser af kræfter – ofte forgæves – på at organiseret en person, der har været uden for fællesskabet i et, to ellert flere år.

Derfor er det så altafgørende, at vi sætter ind straks fra den dag læretiden starter. Lærlingene er kædens første led.

Det er imidlertid vigtigt at huske, at vi ikke organiserer hverken lærlinge eller svende blot for at få organiseringsprocenten op.

Vi gør det, fordi vi er de eneste, der kan sikre VVS’erne og skorstensfejerne en fagligt funderet service, der både direkte og indirekte er med til at gøre deres løn- og arbejdsforhold bedre.

Medlemmerne er ikke til for organisationens skyld. Vi er til for medlemmerne. At en høj organiseringsprocent styrker vores organisation, fællesskabet og solidariteten er en anden sag, og det gør vores arbejde for at forbedre medlemmernes forhold større.

Nye små faresignaler Der er utrolig meget at glæde sig over i dette hovedafsnit om medlemshvervning.

Men det er vigtigt ikke at hvile på laurbærrene, ligesom det er vigtigt hele tiden at være opmærksomme på nye faresignaler. Og vi synes, at der er nogle faresignaler. ● For det første må vi konstatere, at vi her i det første halve år af 2010 ikke har haft nogen medlemsfremgang. Vi har derimod tabt nogle få medlemmer, og dermed tæret på den store fremgang sidste år. Siden nytår har vi haft en tilbagegang på VVS-området på 8 ordinære medlemmer, mens der er blevet 3 færre på skorstensfejer-området.

Altså i alt en tilbagegang på 11 ordinære medlemmer.

Det er svært at pege på en årsag til denne tilbagegang. En kunne være at vi i Projekt Faglig Organisators første år havde taget ”de lavthængende frugter” og fået organiseret de fleste af dem, som vi tidligere havde forsømt at få ind i fagforeningen.

Der er sikkert noget om det,

88

men når vi kigger på medlemsudviklingen i kredsene her i årets første seks måneder, er der faktisk stadig pæn fremgang nogle steder. Og hvis vi skal tage de mest positive briller på, så har der været fremgang i alle FUkredse på nær København. Og det er da også tilbagegangen i kreds København, der gør at den seneste medlemsudvikling er gået i minus.

Det er paradoksalt at kreds København i dette forår er gået i minus, fordi netop her har man oplevet en stor nytilgang af svendemedlemmer. Årsagerne til, at der er flere, der er gået ud, er ikke klarlagt, men det næsten fuldstændige stop i større byggerier på grund af krisen har her ramt anlægssvendene ekstra hårdt, og

mange søger derfor arbejde uden for faget. Desuden er en større gruppe polakker rejst hjem.

Så kunne man jo sige, at problemet er indkredset og knapt så stort. Det kunne man godt, hvis det ikke lige var sådan, at vi faktisk kan notere en mærkbar tilbagegang i antallet af ordinære medlemmer i alderen fra 20-24 år i de første seks måneder i år.

Og denne tilbagegang kan i større eller mindre grad aflæses i de fleste kredse.

Lige netop en voldsom tilbagegang i medlemstallet for denne gruppe var en afgørende grund til, at hovedbestyrelsen i sin tid besluttede at iværksætte den største faglige satsning nogensinde med Projekt Faglig Organisator.

Ud til medlemmerne===== lige organisatorer ved vi, at det billigere kontingent i de gule discount-foreninger er det, der lokker flest derover. Vi kan ikke konkurrere på prisen, fordi en landsdækkende organisation tæt på medlemmerne, der har ansvaret for hele det faglige arbejde med at forbedre og udbygge medlemmernes goder i både de centrale overenskomster og i de lokale aftaler koster ressourcer. Det besvær har de gule ikke, men hvad har de så egentlig at tilbyde?

Det er her vi skal sætte ind.

Med oplysning, information og dialog. Men det kræver, at vi er til stede på alle skolerne lige fra den første dag og hele læretiden ud, og det kræver, at vi er i marken, tæt på medlemmerne ved at være synlige på arbejdspladserne. God skriftlig information kan gøre meget, men den kan aldrig erstatte den personlige kontakt.

Komplet uansvarligt Med større organisering af de nyudlærte kunne vi ikke forvente et fald i medlemstallet for de yngste svende, men her kan krisen i faget og de høje ledighedstal meget vel være forklaringen. De 20-24 årige har for det meste altid en højere ledighed end de øvrige aldersgrupper, og netop her i årets første måneder nåede den op på omkring 30 procent.

Det siger sig selv, at mange unge i den situation prøver at finde arbejde uden for faget.

Kombinationen af tidlig stiftelse af familie og ledighed på lave dagpenge er sprængfarlig, og derfor er søgningen væk fra faget beklagelig, men fuldt for ståelig.

Set i dette lys er det måske oven i købet næsten flot, at tilbagegangen i antallet af medlemmer i denne aldersgrupper ikke har været endnu mere mærkbar, og det kan så måske igen tilskrives vores store faglige satsning.

Boomerang og de gule Nu håber vi – trods regeringens manglende støtte især på byggeområdet – at ledigheden vil falde, men det kan tage tid. Når udviklingen igen vender, må vi være parate til at tage imod de unge, der vil pendle tilbage til faget.

Hvis ellers ikke kongressen uventet gør det obligatorisk med en faglig organisator i hver FUkreds/storkreds, så slutter projektet med udgangen af dette år. I et par af FU-kredsene lyder det til, at man vil fastholde at have en person permanent i marken.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at give det udadvendte og opsøgende arbejde en særlig status, så de opnåede resultater under Projekt Faglig Organisator ikke sander til. Og selv om det opsøgende faglige arbejde altid har været en del af kredsenes arbejde, er erfaringen jo samtidig, at alle faglige tillidsfolk bliver bundet mere til deres skrivebord af arbejdsopgaver end de egentlig ønsker.

Hvis vi ellers kan holde frafaldet fra vores uddannelser nede, vil vi de næste par år have et stort antal nyudlærte, da firmaerne i højkonjunkturen tog mange i lære. Imidlertid kan firmaernes mikroskopiske indtag her i krisen snart ramme os som en boomerang. Selv om vi fortsat går efter hundrede procents organisering af både lærlinge og nyudlærte, så kan dette katastrofale lave indtag sætte vores medlemstal under pres.

Fra både kredsene og de fag-

Vi har i denne kongresperiode gjort en hel del ud af at fortælle medlemmerne, at deres faglige kontingent kun er på omkring 500 kr. Og ikke som mange går og tror på det dobbelte eller tredobbelte, fordi de regner akassen og efterlønsbidraget med. Med et fagligt kontingent på ”kun” 500 kr., som blev til omkring 350, når skattefradraget var trukket fra, var det faktisk kun meget få og virkelig hardcore, der ikke kunne forstå, at de fik meget mere for deres penge i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Nu har VK-regeringen og Dansk Folkeparti revet endnu en sten ud af fundamentet på den danske model ved at begrænse fradragsretten til det faglige kontingent til de første 3000 kr.

Den danske model hviler på overenskomster, aftaler med arbejdsgiverne og et fagretsligt system, som ingen gul organisation har noget som helst at gøre med. Alligevel gav Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti med begrænsningen af fradragsretten en hånd til de gule.

Det er ikke bare udansk. Det er komplet uansvarligt.

Det gør ikke vores opsøgende arbejde lettere, men det gør det endnu vigtigere.

89

Energipolitik

90

Grøn energi giver mere arbejde Hvis alle Danmarks bygninger blev energirenoverede, ville det alene give de energi- og CO2- besparelser, der skal til, for at Danmark overholder sine målsætninger og reduktionsforpligtelser overfor EU. Blik- og Rørarbejderforbundet var sammen med BAT-kartellet hurtigt ude og sætte fokus på energibesparelser i byggeriet, og vi stillede en række forslag, der vil nedsætte energiforbruget og dermed reducere CO2-udledningen. ● Der er nok inden for det sidste år mere fokus på energirenovering, energieffektivitet, energioptimering - og hvad det ellers kaldes - end tidligere. Men det er bestemt ikke nyt. I hvert fald ikke for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Blikkenslagere, rørlæggere, VVS’ere eller skorstensfejere har i mange år i deres daglige arbejde været med til at spare på energien og forbedre miljøet ved at reducere udledningen af kuldioxid (CO2).

Det har vi her op til kongressen valgt at sætte fokus på ved et særnummer af fagbladet, som vi kalder ”VVS’ere og skorstensfejere: 30 års arbejde for bedre miljø og klima”, som ved klip fra fagbladet fra 1980 og frem til i dag viser, at det ikke er nyt for svendene i forbundet os at have øje for miljøet ved energibesparelser og nye former for energi.

Tænk bare på, at fjernvarmens udbredelse indtil nu er en stor del af forklaringen på, at det årlige CO2-udslip fra opvarmning er mere end halveret de sidste 25 år.

Og tænk bare på, hvordan blik- og rørarbejderne fik sved på panden, da SR-regeringen med miljøminister Svend Auken satte hundredvis af millioner kroner ind på at reducere CO2-udslippet i midten af 1990’erne, i det Svend Auken selv kaldte det rene VVS-orgie.

Og tænk bare på, hvordan Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Kristelig Folkeparti i oktober 2001 gav endnu en hånd til miljøet, da de besluttede – som et af de første steder i Europa – at gøre det obligatorisk at få installeret et solvarmeanlæg for en del af nybyggeriet.

Denne åbenlyse gode ide blev imidlertid aldrig til noget. VK vandt valget i november samme år og sammen med Dansk Folkeparti annullerede de denne lov som noget af det første.

VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen i spidsen anerkendte simpelthen ikke, at den globale opvarmning var menneskeskabt.

Med udnævnelsen af Connie Hedegaard som klima- og energiminister for tre år siden ændrede regeringen signaler, og statsmister Anders Fogh udnævnte endda sig selv som grøn i lyset af, at det lykkedes at få klimatopmødet til København.

Med den aktuelle krise som et ekstra drivmiddel

er der nu igen sat spot på energibesparende tiltag og begrænsning af udledningen af CO2. Og igen er Blik- og Rørarbejderforbundets svende blandt de aktører, der skal være med til at gøre en forskel i deres arbejdsdag.

Derfor var også helt naturligt, at Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq sammen profilerede VVS-uddannelserne og opfordrede unge til at gå i lære som klimahelt. Og som optakt til klimatopmødet i København i efteråret 2009 holdt Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse sin egen lille klimadag med indlæg af Centerleder for det netop indviede Videncenter for energibesparelser i bygninger, Vagn Holk Lauridsen og den danske statsministers første rådgiver i klimaanliggender, Bo Lidegaard.

91

Energipolitik=

Med den nye grønne profil indgik VK-regeringen i februar 2008 en energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Aftalen er gældende i årene 2008-2011 og formålet var bl.a. at sikre bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Partierne var enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20% af Danmarks energiforbrug.

Inden udgangen af i år skal det drøftes, om der er behov for at sætte flere initiativer i gang, og vi venter stadig spændt på et udspil fra den nedsatte klimakommission, der skal komme med forslag til, hvornår fossile brændstoffer skal være udfaset, og hvordan det skal ske.

Energiforbrug i byggeriet Byggeriet udleder ca. 40% af Danmarks samlede CO2 udledning i opførelsen, drift og nedrivning, og herunder både produktion og transport af byggematerialer samt energiforsyning. Der er allerede i dag et stort fokus på udvikling af nye byggematerialer og nye installationskomponenter, og der er mange aktører, der interesserer sig for og forsker i udvikling af energibesparende byggematerialer med meget mere.

Arkitekter, ingeniører, byggematerialeproducenter, videninstitutioner og de udførende virksomheder har allerede megen viden og erfaring at byde på, når det gælder energibesparende tiltag og mindre CO2 udledning.

Hovedparten af byggeriets CO2 udledning sker under driften, og der er derfor et stort incitament til at nedbringe denne udledning. Det er også meget let. Derfor kan det undre, at regeringen ikke har benyttet sig af at høste disse lavthængende frugter fra starten.

Hvis alle Danmarks bygninger blev energirenoverede, så ville det alene give de energi og CO2 besparelser, der skal til, for at Danmark overholder sine målsætninger og reduktionsforpligtelser overfor EU. Desuden er hele byggeerhvervet indstillet på, at vi kan yde særdeles store bidrag i denne proces. De

92

udførende har viden og kunnen nok til at gå i gang med det samme og ifølge byggematerialeproducenterne, så er materialerne og teknologien tilgængelig.

I takt med, at den alvorlige udvikling i klimaet gik op for de fleste, så præsenterede en række organisationer deres bud på løsninger på det tiltagende klimaproblem og udfordringen med at nedsætte Danmarks udledning af CO2.

Blik- og Rørarbejderforbundet var sammen med Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) blandt de første til at sætte fokus på energibesparelser i byggeriet og stille en række forslag til konkrete tiltag på byggeområdet for at nedsætte CO2 udledningen fra byggeriet.

I februar 2009 præsenterede BAT en rapport med mange af ovennævnte fakta om byggeriets rolle i at nedsætte energiforbruget og dermed nedbringe CO2 udledningen. I denne rapport blev der fremlagt 7 forslag, og disse blev senere blevet udbygget og suppleret med en række forslag til finansiering.

Energi-gabet ● Energi-gabet bliver større og større mellem nye og gamle bygninger. I dag er 75% af bygningsmassen fra før 1979, og 435.000 boliger er endda opført før 1920.

Dermed ikke sagt, at disse bygninger ikke er blevet renoveret, siden de blev opført, men tallene viser med al tydelighed, at der er en stor udfordring i at energirenovere de eksisterende bygninger.

DTU har beregnet, at der i offentlige bygninger, som tæller 10% af den samlede bygningsmasse, er et energisparepotentiale på 70% af det nuværende energiforbrug!

Energipolitik=====

Forslag – værsgo!

Her er Blik og Rørs og de øvrige byggeforbunds forslag til at nedsætte energiforbruget og dermed nedbringe CO2 udledningen. Forslagene vil desuden også være med til at øge aktiviteten i byggesektoren.

Forslag rettet mod den offentlige sektor

Forslag rettet mod den private sektor

Forslag 1 BAT foreslår, at der systematisk indsamles og opgøres måltal for de kommunale bygninger og anlægs fysiske tilstand og vedligeholdelsesbehov med særligt fokus på energirenovering. Herefter formuleres og indføres en politik på området, så efterslæbet snarest muligt kan indhentes.

Forslag 7 Der er generelt behov for at fremme energirenovering i den private boligmasse. Især i huse opført før 1978, er der et stort potentiale.

Forslag 2 I forbindelse med alle kommunale og regionale nyinvesteringer afsættes en fast procentandel til den løbende vedligeholdelse (som man kender det fra indbetaling til en vedligeholdelseskonto i udlejningsbyggeri).

Forslag 8 Den enkelte husejer, virksomhed og boligselskab kan få gratis rådgivning fra en energikonsulent, som gennemgår boligen og præsenterer en række idéer til energibesparende investeringer samt økonomien i investeringerne og mulighederne for tilskud og lån. På den måde bliver det anskueliggjort, hvilke muligheder den enkelte har.

Finansieringsforslag Forslag 3 Fremrykning af offentlige investeringer i bygninger og anlæg, såsom skoler, daginstitutioner, kloakker, veje m.m. med fokus på arbejdsintensive projekter.

Forslag 4 Alle offentlige bygninger skal være energirenoverede inden år 2018. Udgifterne dækkes dels af et sparet energiforbrug.

Eventuelt kan man også anvende midler fra en kommende oliefond til dette formål.

Forslag 5 Alle 98 kommuner skal være klimakommuner. Regeringen skal skabe mulighederne herfor. ESCO som finansieringsmulighed.

Forslag 6 Det skal ikke være muligt for de velhavende pensionister at udskyde betaling af ejendomsskatten. Der skal være en nedre grænse, så forslaget ikke rammer de dårligst stillede.

Forslag 1 Den nuværende fastlåste situation med skattestop samt de nuværende låneregler er en kæmpe begrænsning for kommunernes aktivitet, og derfor skal kommunerne gives låneadgang. Det er sund fornuft at lade kommende brugere/skatteydere bidrage til finansieringen via deres skat, frem for at afskrive hele beløbet det år anlægget opføres.

Løsningen forudsætter, at Servicerammeaftalen med regeringen lempes svarende til rentebyrden, samt at man kan få skatteopkrævningsret svarende til rentebyrden.

Forslag 2 Kommunerne bør opprioritere fokus på OPP (Offentlig-Privat Partnerskab), som er en metode til at håndtere offentlige bygge- og anlægsopgaver, der kræver langsigtede investeringer og har potentiale for innovative løsninger. OPP giver fordele for såvel kommune og OPP-selskabet, idet risikoen deles og betalingen er tæt for-

bundet med, hvad kommunen får. OPP-selskabet får til gengæld en opgave, der løber i op til 30 år, og har mulighed for at tænke totaløkonomisk i forhold til såvel projektering, opførelse og drift.

Forslag 3 For at opmuntre til energirenovering skal ejerne tilbydes attraktive lånemuligheder, tilskuds- og fradragsordninger.

Lånemuligheder Det skal således kunne lade sig gøre at belåne sin bolig med kreditforeningslån over 80%, hvis det er til dokumenterbar energirenovering.

Sådanne lån kan med fordel statsgaranteres, idet det vil sætte renten på lånene ned.

Lånene ydes kun til arbejde, hvoraf der er svaret moms.

Disse investeringer vil i vid udstrækning kunne betale sig selv tilbage i form af sparede udgifter til el eller varme. I forlængelse heraf kan man forestille sig muligheden for at afdrage et lån i energibesparende tiltag med et beløb svarende til den faktiske besparelse, man opnår. Således bliver afdragsperioden direkte proportional med energibesparelsen.

Tilskudsordninger Staten bør udvide den eksisterende renoveringspulje til en flerårig pulje, som alene fokuserer på energieffektivisering og energirenovering.

Fradrag Det skal være muligt at få fradrag for energiforbedringer.

Forslag 4 Alle boliger og bygninger inddeles i 5 CO2 klasser. CO2 klassen afgør ejendomsskatten. Jo mere CO2 der udledes, jo højere ejendomsskat betaler man. Et sådant system kendes allerede for køleskabe og biler,

hvor afgiften er energiafhængig. For dem, som ønsker at nedbringe en høj CO2 udledning, skal der ydes tilskud og attraktive lån.

Forslag 5 Øge Landsbyggefondens årlige ramme til støtte af dokumenterbare energirenoveringer.

Den nuværende ramme på 3 mia. kr., er disponeret indtil det nuværende boligforlig udløber i 2012. Derfor skal rammen udvides.

Landsbyggefonden kan låne ligeså billigt som staten.

Derfor er ESCO-projekter ikke interessante for de almene boligselskaber. De kan, hvis de får lov, tilvejebringe finansieringen billigere selv!

Renovering af f.eks. klimaskærm, vand- og varmeinstallationer, isolering, tag m.m. er energibesparende og foregår allerede i stort omfang. Der er dog et stort efterslæb i den almene sektor og et ønske om igangsættelse af flere renoveringsprojekter, som må vente, da rammen pt. er opbrugt.

Det er væsentligt at understrege, at forudsætningen for at gennemføre energibesparende foranstaltninger i såvel det almene nybyggeri som ved renoveringer bør være, at de er økonomisk rentable for den enkelte lejer og for boligselskabet. Det betyder, at en investering i f.eks. isolerende vinduer skal kunne finansieres af det sparede energiforbrug og måske kombineret med sparet vedligeholdelse.

Forslag 6 Stop for pensionisters udskydelse af ejendomsskat. Måske gradueret efter pensionistens formue/indkomst, således de svageste pensionister i ejerbolig fortsat har muligheden for udskydelse af ejendomsskatten, men sådan indrettet, at de rigeste ikke har det.

93

Energipolitik=

VVS’ere i varmeplan CO2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu en gang inden år 2020, og opvarmningssektoren kan stort set blive CO2 neutral allerede omkring år 2030.

Det viser Varmeplan Danmark, der opstiller en aktionsplan for at nå dette mål. Det kræver op mod 100 milliarder i investeringer og en hel del arbejde af VVS’erne. ● I Blik- og Rørarbejderforbundet venter vi utålmodigt på et nyt udspil fra VK-regeringen, der for alvor kan sætte turbo på energioptimering, reducering af CO2 udledning og beskæftigelsen. Men regeringen venter på Klimakommissionen.

Oppositionen i Folketinget har for længst indset, at energiaftalen fra 2007 ikke er ambitiøs nok.

Den sigter på, at Danmark skal være det første CO2-neutrale land i verden. Det betyder massive investeringer og renoveringer.

Men der er også mange andre, der er utålmodige, og derfor for længst har givet deres bud. Det gælder f.eks. Ingeniørforeningen i Danmark med deres Klimaplan 2050, den grønne tænketank Concito og som de første Dansk Fjernvarme, der allerede i efteråret 2008, fremlagde deres plan.

Varmeplan Danmark, som den hedder, er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af fjernvarmens potentiale på vejen mod et fremtidigt dansk samfund opvarmet af 100 % vedvarende energi.

Varmeplan Danmark, der er udarbejdet af en ekspertgruppe fra Rambøll Danmark A/S og Aalborg Universitet, viser blandt andet, hvordan vi inden år 2020 kan halvere opvarmningssektorens CO2 udslip, og hvordan hele opvarmningssektoren bliver stort set CO2 neutral allerede omkring 2030.

Også Ingeniørforeningen og den grønne tænketank ser store muligheder i udbygning af fjernvarmen, men vi har her valgt specielt at dykke lidt mere ned i Varmeplan Danmark, der kun kan lade sig gennemføre ved hjælp af VVS’erne arbejdsindsats. Og så bliver det spændende at se, om Klimakommissionen også har nærlæst varmeplanen, når kommissionen formentlig kommer med deres udspil inden udgangen af dette år.

I dag dækker fjernvarmen 46 procent af det danske varmebehov. Men det skal ifølge Varmplan Danmark øges, og fjernvarmen skal de næste tyve år udbygges til at dække 63 procent.

Fjernvarmens udbredelse indtil nu er en stor del af forklaringen på, at det årlige CO2 udslip fra opvarmning er mere end halveret de sidste 25 år. I de sidste 10 år er tilsluttet 400.000 nye forbrugere på fjernvarmenettet.

Beregningerne i Varmeplan Danmark viser imidlertid, at CO2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu en gang inden år 2020, og at opvarmningssektoren stort set kan blive CO2 neutral allerede omkring år 2030.

Aktionsplan For at dette kan lade sig gøre så forudsætter det en række tiltag i de næste tyve år. Aktionsplanen for 2010 til 2030 ser i Varmeplan Danmark således ud: •De ældste fjernvarmenet renoveres løbende,

94

Energipolitik===== •Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet for fjernkøling og opnår synergi ved både at levere varme og kulde.

Individuel opvarmning Da fjernvarmen med denne plan for de kommende 20 år ”kun” leverer 2/3 af det samlede varmebehov, er det også en aktionsplan for den individuelle opvarmning. Her forudsættes det i Varmeplan Danmark, at der laves følgende tiltag: •Der bygges lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30 procent af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg.

•Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 million kvadratmeter solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 milliarder kroner, og solvarmen kobles som standard på en akkumuleringstank.

•I fjernvarmeområderne udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagflader og facader i takt med, at det bliver økonomisk gunstigt.

•Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne.

•Tilslutningerne til naturgasnettet øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende 15-20 år.

•Der spares mindst 25 procent på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 grader for at effektivisere såvel individuelle som kollektive anlæg.

hvorved der tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænkning af returtemperaturen. Herunder konverteres det københavnske dampnet til vandbaseret fjernvarme. Den samlede investering i renovering og konvertering anslås til 35 milliarder kroner.

•Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning. Hvis det både sker ved øget tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder og ved at tilslutte naboområder, som i dag primært forsynes med naturgas, vil fjernvarmen i så fald dække 63 procent af det danske varmebehov. De samlede investeringer anslås til 30 milliarder kroner.

•Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion.

•Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsynes mindst 70 procent af alt nybyggeri.

Den samlede investering i fjernvarmenet til ny bebyggelse anslås til 9 milliarder kroner.

•Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilket svarer til en varmeproduktion på 50 procent af årsproduktionen.

•Der udbygges med 2 millioner kvadratmeter storskala solvarme for en investering på 2 milliarder kroner med op til 25 procent af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas.

Fjernvarme og naturgas ● Det er 25 år siden, at kommunerne godkendte en områdeafgrænsning mellem fjernvarme og naturgas i varmeplanerne. Dengang fik naturgassen højeste prioritet i alle de kommuner, hvor der ikke var overskudsvarme til rådighed i fjernvarmeforsyningen.

I de følgende år blev varmeplanlægningen stillet mere eller mindre i bero, fordi det var en vigtig politisk målsætning at sikre økonomien i naturgasprojektet.

I dag er situationen en helt anden: Gasprojektets økonomi er sikret, alle fjernvarmesystemer har en effektiv forsyning med kraftvarme og/eller vedvarende energi, byområder er fortættet, den danske naturgas er ved at rinde ud og, ikke mindst, det er nu en særlig målsætning at reducere CO2 udledninger. Derved er der opstået et stort potentiale for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Netop fjernvarmeinvesteringer er oplagte i en periode, hvor der er behov for beskæftigelsesarbejder, da alle komponenterne fabrikeres af virksomheder i Danmark, der er førende indenfor området, ligesom andelen af arbejdsløn er relativ høj, da en stor del af investeringerne består af gravearbejde.

I forlængelse af Klima- og Energiministerens brev til kommunerne om igen at arbejde med varmeplanlægning med henblik på at fremme de samfundsøkonomisk fordelagtige projekter, vil det være relevant at anmode kommunerne om at fremme planlægningen og konverteringen ud fra beskæftigelseshensyn. Det kan eksempelvis ske ved at fremme oplagte enkeltprojekter, som ikke behøver afvente, at den kommunale varmeplan opdateres.

95

Energipolitik=

VVS’ere i Klimaplan 2050 og grøn tænketank Grønne investeringer vil typisk have en række andre offentlige nytteeffekter udover at tilgodese klimaet og beskæftigelsen, ikke mindst i form af økonomiske besparelser.

Så hvorfor vente?

● I august 2009 præsenterede Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) deres ”Klimaplan 2050”, som lægger op til, at energiforbruget i bygninger og boliger reduceres markant i de kommende år, og at den samlede boligmasse gøres CO2 neutral gennem en kombination af energibesparelse, integration af vedvarende energi og udbygning af fjernvarme baseret på vedvarende energi.

Ifølge IDA’s rapport har Danmark i dag verdens skrappeste energikrav til bygninger, men det vil fortsat være nødvendigt at skærpe kravene. Der er allerede opført de første huse, som ikke bruger energi, og rapporten anbefaler, at der allerede nu indføres krav i bygningsreglementet om at huse opført efter 2020, skal være nul-energihuse.

IDA påpeger også, at de største besparelsespotentialer findes i den eksisterende boligmasse, og at selv i 2050 vil størstedelen af boligmassen bestå af boliger, opført før 2009.

I IDA’s ”Klimaplan 2050” lægges der således op til at der frem mod 2020 sker en markant reduktion af energiforbruget gennem en løbende renovering, og at 75% af de dårligst isolerede konstruktioner bringes op til de nuværende krav i bygningsreglementet. I 2030 er energiforbruget reduceret yderligere, således at energiforbruget i bygninger er halveret sammenlignet med nuværende niveau.

Mange energibesparelser er privatøkonomisk rentable og for at understøtte renovering af private huse, vil det ifølge IDA være nødvendigt, at udarbejde en langsigtet plan for energieffektivisering og afsætte statslige midler, som kan fremskynde energibesparelser i private boliger og i almennyttigt boligbyggeri. Det er nødvendigt at drøfte hvilke økonomiske initiativer, der skal iværksættes og inden for den almennyttige sektor bør anvendelse af Landsbyggefondens midler overvejes.

Det er samtidig nødvendigt at styrke forskning og udvikling i nye energibesparende materialer, samt forbedre anvisninger og vejledninger til håndværkere og private yderligere, og i det hele taget etablere bedre oplysning på området.

Ifølge IDA kan disse initiativer, kombineret med flere spydspidsbyggerier, give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked for byggematerialer.

Mulige indsatsområder i oversigtform 1 mia. investeret i:

CO2-potentiale per år Beskæftigelse

Offentlig nytte

Yderligere potentiale

Elbesparelser

1.250.000-2.500.000 t

750

Stor

Mellem /Stort

Energibesparelser erhvervslivet

330.000

1.500

Mellem

Stort

Biogas

180.000 t

1.500

Stor

Mellem

Fjernvarme

200.000 t

4.500

Stor

Stort

Varmebesparelser i bygninger

66.000 t

1.800

Stor

Stort

Vindmøller på land

62.000 t

1.500

Stor

Mellem

Vindmøller på hav

31.000 t

1.500

Stor

Stort

Elektrificering af hovednettet

28.000 t

1.500

Stor

Mellem

Kilde: CONCITO ”Offentlige investeringer til gavn for klimaet” (2009) og BAT

96

Energipolitik=====

Masser af beskæftigelse Ligeledes i foråret 2009 præsenterede den grønne tænketank CONCITO en rapport med en række forslag til offentlige investeringer og tilskud, der kan overvejes i Danmark, hvis man ønsker at kombinere øget beskæftigelse med et bedre klima. Udover de mange forslag redegør rapporten for hvert forslags beskæftigelsesmæssige effekter og CO2 reduktionspotentiale.

CONCITO påpeger, at i forbindelse med den økonomiske krise har flere lande arbejdet med muligheden for at kombinere offentlige vækstpakker med en satsning på grønne investeringer. Desværre har denne tanke kun i begrænset omfang slået igennem i de vækstpakker, der allerede er vedtaget, herunder i Danmark. Rapporten kommer til følgende tre overordnede konklusioner: •Grønne investeringer giver en markant og varig reduktion af det danske CO2-udslip – både uden for og inden for den kvotebelagte sektor.

•Grønne investeringer vil på kort sigt have den samme effekt på beskæftigelsen som andre investeringer, men på længere sigt vil der være et større potentiale i grønne investeringer både for øget beskæftigelse og øget eksport, især hvis der samtidig investeres i grøn teknologi og innovation.

•Grønne investeringer vil typisk have en række andre offentlige nytteeffekter udover at tilgodese klimaet og beskæftigelsen, ikke mindst i form af økonomiske besparelser.

VK-regeringen har ikke været lydhør På trods af en ihærdig indsats fra byggeriets parter, er det ikke lykkedes at sætte tilstrækkelig med fokus på det energibesparelsespotentiale, der er i byggeriet.

Og dét selvom den nødvendige indsats er relativ beskeden og billig. Regeringen har ganske enkelt ikke været lydhør. ● Efterhånden som tidspunktet for FN’s klimatopmødet, COP 15, i Danmark i december 2009 nærmede sig, kom der for alvor gang i emnet og i for året 2009 præsenterede regeringen deres renoveringspulje.

Formålet med renoveringspuljen var at sætte gang i beskæftigelsen i byggeriet. Puljen var på 1,5 mia. kr. og ydede tilskud til renovering af helårsboliger, herunder energibesparende tiltag. Puljen blev administreret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Puljen blev målrettet boligejere, andelshavere og lejere i private og almene lejeboliger.

Der kunne ydes tilskud til arbejdsløn, med den begrundelse, at det vurderedes at have den største beskæftigelsesfremmende effekt. Tilskuddet udgjorde 40 % af arbejdslønnen inkl. moms, dog højst

97

Energipolitik=

BAT foreslår følgende: • Alle offentlige bygninger skal være energirenoverede inden år 2018. Udgifterne dækkes dels af et sparet energiforbrug. Eventuelt kan man også anvende midler fra en kommende oliefond til dette formål.

• For at opmuntre den enkelte forbruger til at energirenovere sin bolig mener BAT, at forbrugerne skal tilbydes attraktive lånemuligheder og tilskudsordninger. Staten kan yde tilskud til energibesparende foranstaltninger. Et andet eksempel er mulighed for at afdrage et lån i energibesparende tiltag med et beløb svarende til den faktiske besparelse, man opnår.

Således bliver afdragsperioden direkte proportional med energibesparelsen. Sådanne lån og tilskud ydes kun til arbejde, hvor der er svaret moms.

• Alle boliger og bygninger inddeles i 5 CO2 klasser.

CO2 klassen afgør ejendomsskatten. Jo mere CO2 der udledes, jo højere ejendomsskat betaler man. Et sådant system kendes allerede for køleskabe og biler, hvor afgiften er energiafhængig. Der skal ydes tilskud og attraktive lån til dem, der ønsker at nedbringe en høj CO2 udledning.

98

• Den enkelte husejer kan få gratis rådgivning fra en energikonsulent, som gennemgår boligen og præsenterer en række idéer til energibesparende investeringer samt økonomien i investeringerne og mulighederne for tilskud og lån. På den måde bliver det anskueliggjort, hvilke muligheder den enkelte har.

• Alle 98 kommuner skal være klimakommuner. Regeringen skal skabe mulighederne herfor.

• Der skal udvikles brugbare værktøjer til reduktion af energiforbruget til brug for de udførende virksomheder under opførelse og nedrivning/bortskaffelse.

Herefter kan man med rimelighed forlange et energiregnskab for enhver byggeproces. Det er afgørende, at vore videninstitutioner kommer på banen for at udvikle et egnet værktøj og beregningsgrundlag.

• Uddannelses- og opkvalificeringsbehov blandt bygningsarbejdere skal undersøges og de relevante uddannelsestilbud etableres.

Energipolitik===== 15.000 kr. I forhold til visse energibesparende foranstaltninger, kunne der derudover opnås et særligt materialetilskud på 20 % af materialeprisen, dog maksimalt 10.000 kr.

På nuværende tidspunkt er alle pengene fordelt, og det er ikke længere muligt at ansøge om tilskud.

Der har været rejst en del kritik af både fremgangsmåden og virkningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har dog påpeget, at pengene er blevet fordelt i alle fem regioner samt, at formålet ikke var at opfinde nye renoveringsprojekter, men ligeså meget at fremme allerede planlagte investeringer. Det ville dog have været ønskeligt, hvis renoveringspuljen havde haft et mere klimaorienteret fokus.

Uanset hvordan man end ser på renoveringspuljen, så er en ting sikkert. Den forslog som en skrædder et vist sted. Byggeforbundene i BAT-kartellet fremlagde sidste sommer sammen med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri en række forslag til, hvordan CO2 udledningen i byggeriet kunne nedsættes.

Men lige meget hjalp det. På trods af en ihærdig indsats fra byggeriets parter, er det ikke lykkedes at sætte tilstrækkelig med fokus på det energibesparelsespotentiale, der er i byggeriet. Og dét selvom den nødvendige indsats er relativt beskeden og billig. Regeringen har ganske enkelt ikke været lydhør.

Byggeriets vækstpakke Forslagene blev præsenteret i ”Byggeriets vækstpakke” og bestod af en 6-punktsplan, der viser, hvordan, hvor meget, hvornår og hvorfor regeringen bør stimulere dansk økonomi ved at øge de offentlige anlægsinvesteringer.

6-punktsplanen for yderligere investeringer i 2009 og 2010 var i overskrifter: 1. Nybyggeri af almene boliger: 3 mia. kr.

2. Kommunale anlægsinvesteringer: 2,5 mia. kr.

3. Renovering af offentlige bygninger: 2,5 mia. kr.

4. Vejvedligeholdelse: 1 mia. kr.

5. Fornyelse og renovering af spildevandsanlæg: 1,5 mia. kr.

6. Tilskudsordninger til private boligejere: 1 mia. kr.

ligere skader og dels er der penge at spare, når bygningsarbejdere betaler skat i stedet for at modtage dagpenge.

Skuffende og uambitiøst Når nu flere organisationer er enige om, at der er store potentialer for CO2 reduktion i det eksisterende byggeri og effektivisering af energiforsyningen, så er det meget skuffende, at regeringen stadig ikke har fået øjnene op for det. I deres publikation ”Grøn Vækst” fra februar 2010 er bygge- og anlægsbranchen kun nævnt en enkelt gang i følgende sætning: ”Bygge- og anlægssektoren vil få muligheder inden for nyt energieffektivt byggeri”. Hele publikationen virker mere som et diskussionsoplæg end som en præsentation; der er kun generelle forslag til reduktioner og forsøget synes at være meget uambitiøst.

Op til klimatopmødet, COP 15, kom VK-regeringen med meget stærke udmeldinger om, at resultatet af klimatopmødet skulle være en juridisk bindende aftale. I løbet af topmødet blev forventningerne justeret og i lyset af forhandlingernes sværhedsgrad, er regeringen nu tilfreds med den opnåede hensigtserklæring. Det viste sig at være sværere end forventet at få de store forurenende lande som USA til at forpligte sig. Også Kina spillede med musklerne for at undgå reduktionsforpligtelser og som den helt store joker viste de store tredjeverdenslande sig at stå mere sammen end forventet. Alt i alt en meget skuffende affære.

Da ansvaret for de fleste af de misligholdte veje, institutioner, skoler, plejehjem m.v. er kommunernes, var det dog en lille trøst, at regeringen besluttede at fjerne det omstridte kommunale anlægsloft således, at kommunerne nu har mulighed for at igangsætte nogle af de ventende projekter. Desværre betyder skatteloftet, at kommunerne ikke kan finansiere anlægsinvesteringerne via skatten, hvilket betyder, at der ikke bliver igangsat så mange renoveringsprojekter som ønskeligt.

I lyset af den ekstraordinært høje arbejdsløshed i hele byggebranchen, så er der ellers flere fordele ved at fremrykke anlægsinvesteringer. Jo før dette vedligeholdelsesefterslæb indhentes jo bedre. Dels er det billigere at reparere nu end at vente på yder-

99

Energipolitik=

Krav om energirigtig renovering i ny byggelov Nyt bygningsreglement på trapperne, hvor der både er nyheder for VVS’erne og skorstensfejerne. ● Alle danske boligejere skal være med til at spare på energien - til gavn for klimaet og for boligejernes egen pengepung. Et enigt Folketing vedtog her i foråret en ændring af byggeloven, så den nu giver mulighed for at stille krav om, at boligejere skal bruge energieffektive løsninger, når de skifter fyret, varmepumpen eller vinduer. Dermed mindskes energiforbruget i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.

40 pct. af det danske energiforbrug stammer fra bygningsdriften, men da under en procent af bygningsmassen udskiftes om året, er det nødvendigt, at der stilles krav om energirigtig renovering, såfremt man for alvor skal nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udledningen i Danmark.

Den nye byggelov fik følgende ord med på vejen af Blik- og Rørarbejderforbundets formand:

”Det er et rigtig godt og nødvendigt signal fra Folketingets partier. Men det skaber altså ikke et eneste nyt job, og det har vi i allerhøjeste grad brug for her i en kold tid med stor ledighed. Så det gode signal skal følges op helt kontant. Der ligger utrolig mange grønne job i energirenovering. Men for virkelig at komme i sving, kræver det, at vi får nogle finansieringsmodeller på bordet, der kan motivere boligejerne”. Ændringen af byggeloven skal ses i forlængelse af den energiaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008 – 2011.

Kravene til de enkelte bygningsdeles energiforbrug vil blive fastsat i det nye bygningsreglement (BR 2010), der – efter en høring i dette forår – formentligt vil træde i kraft i slutningen af dette år.

I forslaget til det nye bygningsreglement sættes der krav til varmetabet til klimaskærmen, ligesom der vil blive fastsat krav til installationernes energieffektivitet. Det drejer sig bl.a. om: • Oliekedler • Gaskedler • Biomassekedler • Varmeanlæg • Termisk isolering af tekniske anlæg • Ventilationsanlæg • Køleanlæg • Jordvarmeanlæg • Luft/vand varmepumper • Luft/luft varmepumper • Cirkulationspumper • Solvarmeanlæg • Mikrokraftvarmeanlæg

Flere ændringer Mens vi venter på Klimakommissionen, har Erhvervs- og Byggestyrelsen som nævnt fremsat et forslag til Bygningsreglementet 2010 (BR10), som forventes udstedt i slutningen af juni 2010 med ikrafttrædelse i slutningen af december 2010.

Som en følge af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger strammes kravene til energiforbruget i nybyggeri væsentligt i BR10.

Det sker for at nå målet om at reducere energiforbruget i nye bygninger med mindst 75% inden 2020.

En stor del af den danske bygningsmasse er opført før 1979, hvor der for første gang blev stillet reelle krav til nye bygningers energiforbrug. EBST fremhæver, at hvis energiforbruget i den samlede bygningsdrift skal reduceres væsentligt, er det imidlertid afgørende, at der også sker en indsats i forhold til de eksisterende bygninger.

Med BR10 gennemføres en række initiativer rettet mod den eksisterende bygningsmasse, hverun-

100

Energipolitik=====

der indførelsen af nye og skærpede energikrav til de enkelte bygningsdele (komponentkrav), og der er nyheder for både VVS’ere og skorstensfejere.

De væsentlige ændringer som følge af regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er følgende: • Energikravene til nye bygninger skærpes med 25%, og samtidig indføres en frivillig lavenergiklasse. Desuden skærpes kravene til klimaskærmens isolering som helhed.

• I den eksisterende bygningsmasse stilles der som noget nyt krav til, at den enkelte bygningsejer også ved mindre renoveringer, udskiftningsarbejder og ombygninger, skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele.

Kravene stilles som faste landsdækkende krav.

• En række krav til komponenter i bygningsreglementet skærpes og nye krav til f.eks. varmepumper og cirkulationspumper indføres. Det indebærer, at de pågældende krav også gælder ved udskiftning af eksisterende anlæg.

• Ved tagudskiftning på bygninger uden for fjernvarmeområder, hvor forbruget af varmt vand overstiger 2.000 liter pr. døgn, skal der etableres solfangere til dækning af varmtvandsforbruget om sommeren, hvis der er rentabelt.

• Bestemmelserne om skorstene og ildsteder moderniseres som følge af nye europæiske standarder og nye typer oliefyringsanlæg.

101

Energipolitik=

Oppositionen trækker i arbejdstøjet Med de seneste meningsmålinger er det ikke blevet mindre spændende at se, hvad oppositionen har at byde i deres forslag ”KlimaDanmark 2050 – en energivision”, som de kom med i dette forår. ● Oppositionen har benyttet sig af tomrummet i klimadebatten til at offentliggøre deres bud på en klimaplan og i maj 2010 offentliggjorde de ”KlimaDanmark 2050 – en energivision”. Bag den står Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhendslisten.

Målet med planen er at gøre Danmarks energiforsyning helt fri for fossile brændsler inden 2050.

El- og varmesektoren gøres uafhængig af kul, olie og gas allerede i 2035, mens det forventes, at det vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren.

Oppositionen vil med planen tage ansvar for

fremtidens klima. Derfor har de fremlagt en plan for et Danmark uden kul, olie og gas. Hvis vi skal undgå kritiske temperaturstigninger på over 2 graders celsius, er der brug for en ambitiøs omstilling af vores energiforbrug.

Omstillingen vil samtidig sikre Danmark en stærk erhvervsmæssig placering, når det gælder fremtidens klimateknologier, og dermed sikre øget beskæftigelse og konkurrencedygtighed.

Oppositionen kritiserer regeringen for ikke at løfte opgaven som vært for COP15. Også Danmarks egne mål er uambitiøse, idet Danmark ikke har

Oppositionens energivision i korte træk: • Bruttoforbruget af energi reduceres med mindst 40 % inden 2050 • Fossil energi udfases helt fra el- og varmeforsyningen inden 2035 • Fossil energi til transport udfases inden 2050 • Elsystemets fleksibilitet udbygges, så vind kan blive den største energileverandør – også til transport • Der etableres et forudsigeligt støtteprogram til udvikling af klimavenlige energiteknologier

102

• Det skal være attraktivt at investere og vælge grønt Oppositionen opdeler, i deres klimaplan, vores energisystem i to: Energi til at producere el og varme, og energi til at transportere mennesker og varer. I skemaet nedenfor er deres bud på, hvordan vi inden for området energi til at producere el og varme, får nedbragt energiforbruget og får omlagt det resterende energiforbrug til vedvarende energi.

Her bruges fossil energi i dag

Vi vil nedsætte forbruget…

… og bruge vedvarende energi til resten

Elproduktion

Produktion og anvendelse af el skal effektiviseres, men det samlede elforbrug vil ikke reduceres, men stige pga. elbiler og varmepumper.

Kombination af vind, sol, kraftvarmeproduktion med biomasse, biogas, affald og på sigt bølger.

Fjernvarmeproduktion

Reduktion af varmespild og udvidelse af fjernvarmenettet.

Biomasse, biogas, geotermi, store varmepumper, affald og solvarme.

Individuel boligopvarmning

Reduktion af varmespild og udvidelse af fjernvarmedækningen, så færre boliger opvarmes individuelt.

Oliefyr og individuel naturgas erstattes med fjernvarme hvor muligt, ellers erstatning med varmepumper kombineret med solceller og solvarme med videre.

Industrien

Energibesparelser.

Overgang til el, hvor der i dag bruges fossil energi.

Energipolitik=====

andre mål end de 2020-mål, der er besluttet i EU. Ifølge oppositionen har vi dog stadig en chance for at gøre arbejdet ordentligt. Visionen er baseret på, at vi konsekvent fokuserer på de samfundsøkonomisk bedste investeringer i grøn energi og energibesparelser og hviler på tre grundlæggende principper: 1. Stop for energispild: Vi skal udnytte ressourcerne så optimalt som muligt med et langt mere effektivt energiforbrug og minimalt energispild.

2. Kun grøn energi: El og varmeforsyning skal være fri for fossile brændsler i 2035, hele energisystemet i 2050. Derfor skal alle nye investeringer i energi allerede nu være grønne.

3. Grøn erhvervsudvikling: Omstillingen til et nyt energisystem skal skabe nye job og nye markeder for dansk erhvervsliv.

Da klimaet er et fælles projekt er det vigtigt, at vi får et engagement, der er bredt funderet. Derfor har oppositionen valgt at inddrage alle væsentlige aktører ved at sende energivisionen til en række fagfolk, organisationer og virksomheder med henblik på at komme i dialog om deres energivision, herunder hvilke virkemidler der bedst sikrer opfyldelsen af de konkrete mål. Udover dialog og inddragelse, skal almindelige danskere have mulighed for at gøre en forskel for klimaet. Det skal være lettere og økonomisk fordelagtigt at træffe klimarigtige valg i hverdagen.

103

Udvikling i byggeriet

104

Udvikling i arbejdets organisering Langt hen ad vejen kan man kalde Lean Construction ”Brug af sund fornuft”, og i mange sammenhænge går brug af værktøjerne også under andre navne ude i virksomhederne. Derfor er det svært at opgøre, hvor udbredt Lean Construction egentlig er.

Erfaringerne fra Lean Construction – DK er dog, at den ellers stigende tendens i de seneste år er jævnet noget ud. ● Lean Construction – eller Trimmet Byggeri – blev introduceret til den danske byggebranche omkring år 2000 som et resultat af national og international debat om den manglende effektivitet i byggeriet. Der var brug for nye metoder til planlægning af byggeprojekter, især i den udførende fase. Begrebet opstod først som en ”undergrund” i branchen, men vandt hurtigt mere indpas, og i 2005 blev foreningen Lean Construction – DK dannet.

Den danske byggebranche er præget af unika byggerier, hvor kundens ønsker og krav er i højsædet. Dette bevirker, at beslutningsprocesserne i byggerierne skal være meget fleksible, men også, at planlægningen og koordineringen mellem de forskellige aktører kan være meget kompliceret. Især på byggepladserne kan processen virke nærmest kaotisk og panisk, ofte fordi samarbejdet mellem entreprenører og rådgivere og entreprenører imellem er mangelfuld.

Det bevirker, at der kan forekomme mange fejl.

Lean Construction som begreb tager udgangspunkt i at forbedre planlægningen og kommunikationen mellem parterne via samarbejde og respekt fagene i mellem. På den måde kan den samlede byggeproces optimeres og unødige konflikter forhindres i at opstå med det resultat, at økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø forbedres.

Lean Construction er opstået som en afart af Lean Production,

105

Udvikling i byggeriet= som bygger på mantraet om at maksimere værdien og minimere spildet. Et af de mest konkrete værktøjer i Lean Construction er Last Planner System (LPS), som tager udgangspunkt i, at arbejdet på byggepladsen er komplekst og derfor næsten umuligt at planlægge. Grundlæggende for LPS er, at arbejdet planlægges og tilrettelægges så tæt som muligt på det sted, hvor det udføres. Det vil sige, at den enkelte formand eller sjakbajs planlægger arbejdet for sit eget sjak, fordi han bedst ved, hvad der skal laves hvornår, hvor og hvordan.

Bygningsarbejderne spiller en hovedrolle i brugen af Lean Construction, og ved rigtig brug er der en række fordele at hente, som kommer bygningsarbejderne til gode. Erfaringer har vist, at byggepladser, hvor der arbejdes efter Lean-principper, i højere grad overholder tidsplanerne, har færre arbejdsulykker, konflikter og fejl, giver større arbejdsglæde og ikke mindst højere akkorder til bygningsarbejderne.

Historisk tilbageblik Der har været en række initiativer til udvikling af den danske byggebranche, som bygger på dele af Lean-filosofien: Projekt Hus Projekt Hus blev initieret af Byog Boligministeriet med det formål gennem en længerevarende indsats over 10 år at øge byggeriets produktivitet. Målet blev i forenklet form omsat til ”Dobbelt værdi til halv pris”. I årene 1999–2001 formulerede ti netværk med en bred deltagelse fra byggeerhverv og forskningsinstitutioner en række ideer til konkrete udviklingsprojekter. Idéerne blev samlet i rapporter om status og udviklingsmuligheder på en række områder, der omfattede såvel processer som produkter.

Partnering Partnering er en samarbejdsform mellem bygherren, hans interessenter og det team af rådgivere og entreprenører, der skal realisere byggeriet. Samarbejdet består i, at der skabes en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser.

106

BygLOK I BygLOK-projektet (Læring, Organisation og Kompetenceudvikling) samarbejdede Danmarks Pædagogiske Universitet, TIB, BYG, to AMU-centre, tre tekniske skoler og en række virksomheder om at skabe udvikling i byggeriet nedefra og op gennem de udførende på byggepladsen. Projektet løb fra 2001-2004, og målet var at skabe en bedre videndeling, mindre suboptimering, forbedre kommunikationen og samarbejdet, udvikle ansvarlighed, øge involveringen af faglige kvalifikationer samt forbedre deltagernes personlige kompetencer.

Projektet dokumenterede, at det gennem kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af faggrænser er muligt at reducere arbejdsulykker, optimere byggeprocessen og skabe et fælles ansvar.

BygSOL I BygSOL-projektet (Samarbejde Og Læring i byggeriet) skulle Trimmet Byggeri for første gang udøves og afprøves i de fleste aspekter inden for byggeriet. Projektet blev startet op i 2003 og blev afsluttet i 2006. Det endelige mål for projektet var at forbedre byggeprocessen og øge værdien af byggeriet ved at reducere omkostningerne og højne kvaliteten. Man sammentænkte idéerne fra partnering, Lean Construction og resultaterne fra BygLOK-projektet til en helt særlig BygSOL-indsats, hvor hovedvægten blev lagt på at ændre samarbejdsformerne og forbedre læringen på byggepladsen. Fokus var på bygningsarbejderne, udvikling af menneskelige ressourcer og det samarbejde, som foregår på byggepladsen.

Konklusionen på projektet blev, at der kunne dokumenteres

Udvikling i byggeriet===== et bedre arbejdsmiljø med færre ulykker, at tidsplanerne blev overholdt og nogle steder forbedret, samt at der var færre fejl og mangler ved aflevering.

Lean Construction – DK Etableret i 2004 med sekretariat på Teknologisk Institut er Lean Construction – DK en forening for innovation i virksomheder, organisationer mv. i den danske byggebranche, med ambitioner om at trimme byggeprocessen.

Lean Construction – DK tilbyder den danske byggebranche en forening, der giver medlemmerne mulighed for at tilegne sig og dele den nyeste viden om effektivisering og optimering.

Lean Construction – DK forsøger at udbrede en række teorier og metoder, der sigter mod dels at effektivisere projekterings- og byggeprocessen, dels at øge værdiskabelsen gennem en systematisk styring. En af metoderne er uddelegering af opgaver og mere ansvar til den enkelte medarbejder.

Foreningen ledes af en 9-personers stor bestyrelse, hvor organisationer, bygherrer, undervisningsinstitutioner, entreprenører og rådgivere er repræsenteret.

BAT-kartellet har et sæde i bestyrelsen af Lean Construction – DK, som p.t. (2010) er besat af Palle Bisgaard, TIB. Langt hen ad vejen kan man kalde Lean Construction ”Brug af sund fornuft”, og i mange sammenhænge går brug af værktøjerne også under andre navne ude i virksomhederne. Derfor er det svært at opgøre, hvor udbredt Lean Construction egentlig er. Erfaringerne fra Lean Construction – DK er dog, at den ellers stigende tendens i de seneste år er jævnet noget ud.

sen. Fokus er i disse år på Target Value Design og Target Costing, som handler om økonomisk rådgivning i forbindelse med ændringer og om at blive bedre til at ramme de økonomiske mål, som bygherren har stillet op.

I Danmark er det stadig hovedsageligt planlægningsværktøjet Last Planner, der bliver omtalt i forbindelse med Lean. Der findes en lang række andre værktøjer, som kan tages i brug, hvilket endnu ikke rigtig har slået igennem.

I Finland er man noget længere, og f.eks. er man meget langt med digitalisering og brug af 3D-modeller. SKANSKA Finland kører f.eks. alt hvad de laver i 3D. Der findes kun en enkelt offentlig bygherre, og her er reglerne sådan, at der ved alle sager over 1 mio. € skal afgives digitale tilbud. Dette krav har rykket ved udviklingen i hele branchen. Der arbejdes i øjeblikket på at komme ud på pladsen, men man er endnu ikke helt i mål endnu.

Det svære spørgsmål er, hvordan vi sikrer os, at alle de gode idéer og værktøjer bliver implementeret og forankret i byggeprocessen.

Overordnet set er forventningerne til branchens udvikling delt i to lejre. Den ene mener, at bygherrerne skal være forandringsagenter, og at der ikke vil ske nogen udvikling, med mind-

re branchen bliver tvunget til det, f.eks. igennem lovgivning. Et eksempel på denne holdning er, at de lovgivningsmæssige energikrav først efterleves, når det er påkrævet.

Den anden lejr mener, at branchen må tage skeen i den anden hånd og selv være forandringsagent. At give kunden det, han vil have, bør ske af egen fri vilje og behøver ikke at være nøje præciseret i en kontrakt. Et eksempel på denne holdning er Enemærke og Petersens vedvarende arbejde med lean-tænkning, som på det seneste har resulteret i, at man nu vinder en del sager på baggrund af, at man er i stand til at indregne gevinsten ved lean i tilbuddene.

Man er simpelthen i stand til at minimere omkostningerne på grund af brug af lean.

Også NCC og MT Højgaard har i en årrække brugt leanværktøjer. MT Højgaard bruger Lean på de fleste pladser, og senest har de i årsberetningen vist, at de pladser, hvor de ikke bruger Lean, kører dårligt. Budskabet er, at virksomheden vil tabe penge, hvis ikke der anvendes Lean.

Der er ingen tvivl om, at selvom nyhedens interesse for Lean måske nok har fortaget sig, så er intentionerne bag og resultaterne ved brugen af værktøjerne reelle nok. Det er et spørgsmål om at få udbredt budskabet.

Udbredelse af Lean Construction Forskningen i Lean foregår hovedsageligt i USA og Finland, hvorimod forskningen i Danmark er gået lidt i stå. Generelt har forskningen bevæget sig væk fra byggepladsen til tidligere i værdikæden, frem til tiden inden den egentlige byggeproces går i gang. I sidste ende vil et bedre design og en bedre projektering dog også have indflydelse på organiseringen af byggeprocessen, flowet og arbejdsmiljøet på plad-

107

Udvikling i byggeriet=

Digitalt byggeri Sideløbende med Lean Construction er der meget fokus på digitalt byggeri i disse år.

På papiret er det gået meget stærkt, men i realiteternes verden går det noget langsommere.

Om tegningerne i 3D på computere siger en VVS-sjakbajs: Man kan sammenligne det med et nyt stykke værktøj, som man lige skal vænne sig til at bruge. Længere er den ikke. ● I løbet af efteråret 2010 skal der etableres et Videncenter for øget produktivitet og digitalisering af byggeriet, som Erhvervsog Byggestyrelsen samt Danmarks Vækstråd finansierer. Formålet med centeret er at bidrage til en fælles digital infrastruktur for byggeriet og videreudvikling af et fælles klassifikationssystem, der kan anvendes af alle parter og i alle faser af byggeprocessen og den efterfølgende bygningsforvaltning.

Udviklingen finder især sted i projekterings- og planlægningsfasen, hvor f.eks. udvikling af BIM-modeller (Building Information Models – samlet digital model af et bygningsværk) de seneste år har accelereret.

Blandt de udførende mærker

108

man stadig ikke digitaliseringen i udpræget grad. Det digitale byggeri er stadig ikke kommet helt ud over rampen og foregår stadig primært som led i forsøgsprojekter i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Implementeringsnetværket for det digitale byggeri. Der er dog ingen tvivl om, at så snart brugen af digitale modeller bliver mere udbredt, vil det også give store gevinster for de udførende i byggeriet.

Dette citat er fra et tømrer- og entreprenørfirma, som har prøvet at gennemføre et byggeri i overensstemmelse med alle kravene i IKT-bekendtgørelsen og således afprøvet hele den digitale palet – inklusive brug af bygningsmodel i projektering, prissætning og produktion:

”Vi kan jo se, at entreprenøren i sidste ende er den part, der kan høste de største fordele, når vi får anvendelsen af bygningsmodellen rigtigt på skinner. Det gælder i kalkulations- og tilbudsfasen, hvor vi kan trække mængder direkte fra modellen. Det gælder ved projektgranskningen inden vi går i gang; i samarbejdet med leverandører – og sidenhen som et nøjagtigt arbejdsgrundlag under udførelsen. Så det er jo klart, at hvis man som entreprenør er på forkant med den udvikling, vil man også kunne opnå nogle konkurrencefordele, når vi skal ud og hente nye opgaver hjem!”

Men VVS-sjakbajser, der har været på arbejde i byggeriets nye virtuelle 3D verden, er meget positive.

- Når vi slipper for alle børnesygdommene, er jeg ikke i tvivl om, at 3D i byggeriet bare er vejen frem. For det giver et fantastisk overblik over installationsfagenes mange knudepunkter, og når alle fag bare kan klikke sig ind og se, hvor de skal være, så er der jo ikke så meget at diskutere, og så vil vi i fremtiden kunne slippe for slåskampene imellem fagene.

Sådan siger Torben Bryrup, der var formand for et VVS-sjaks arbejde med køl, sprinkler, varme, vand, tagvand og afløb i kælder og stue på et stort kontorbyggeri i Ørestaden.

Sjakbajs Anders Jensen har også været med til at bygge efter tegninger på computeren i 3D ved et andet stort domicil.

Trods i efterlønsalderen mener han, at man lige så godt kan lægge sig til at dø, hvis man ikke er klar til at følge med udviklingen.

- Man kan sammenligne det med et nyt stykke værktøj, som man lige skal vænne sig til at bruge. Længere er den ikke, siger han.

Udvikling i byggeriet=====

Værdiskabende byggeproces Det er sidste skud på stammen for at en ny fælles praksis for byggeprocessen på tværs blandt byggeriets aktører, og Blik- og Rørarbejderforbundet er med i udviklingen gennem BAT. ● Blik- og Rørarbejderforbundet deltager gennem BAT-kartellet i udviklingsprogrammet ”Værdiskabende byggeproces”, som syv af byggeriets toneangivende organisationer har taget initiativ til. Med initiativet ønsker BATKartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ at tage fat i problemerne og udfordringerne i byggeriet.

Programmet startede op i 2009 og har til formål at udvikle en ny fælles praksis for byggeprocessen på tværs blandt byggeriets aktører. Der er udviklet 13 konkrete projekter, som skal resultere i udviklingen af praktiske værktøjer.

BAT besluttede i sin tid at gå med i samarbejdet, fordi formålet er at udvikle værktøjer, som bygherrerne på forhånd har forpligtet sig til at bruge. Værktøjer, som i høj grad vil definere rammerne for arbejdet på byggepladsen og dermed direkte få indflydelse på blik- og rørarbejderes og alle andre byggearbejderes arbejdsforhold.

Baggrunden for ”Værdiskabende byggeproces” er bl.a. et ønske om at minimere fejl og mangler og sætte værdiskabelsen i højsædet. Byggeprocessen består af mange faser og overleveringer mellem forskellige parter. Når byggeprojektet går ind i en ny fase med nye aktører, er der stor risiko for tab af værdi.

Udfordringerne er til stede i hele byggeprocessen, og alle byggeriets aktører rammes af værditab.

Det er vigtigt, at værdierne i byggeriet fastholdes igennem hele byggeprojektet – lige fra projektering og udførelse til driften af det færdige byggeri.

Værdiskabende byggeproces skal således gennem udviklingsprojekterne finde og udvikle de bedste erfaringer i håndteringen af byggeriets værdiskabelse. Projekterne skal resultere i praktiske

værktøjer og resultaterne formidles til byggeriets aktører. De første projekter blev opstartet i 2009 og forventes færdigrapporteret omtrent samtidig med at denne beretning går i trykken.

Projekterne er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem byggeriets aktører og institutioner.

Det første projekt har fokuseret på udvikling af udbudstidsplaner, og det andet projekt handler om kvalitet som brugbart tildelingskriterium.

De resterende projekter tager udgangspunkt i idéer indenfor følgende emner: Faseskift uden værditab, tid og økonomi, videndeling og –formidling samt incitamenter, holdninger, adfærd, aftaleforhold og konfliktløsning.

Fokus på mangelfuldt projektmateriale Af særlig interesse for BAT-kartellets medlemmer er fokusset

på overgangen fra projektering til produktion. Målet er at få lavet og formidlet en række anbefalinger, der kan sikre tilvejebringelse af et produktionsgrundlag, der er bygbart og procesorienteret og som indeholder en realistisk tidsplan, som de udførende kan disponere deres produktionsressourcer efter samt indeholder afklaring af projektets grænseflader.

I erkendelse af, at det projektmateriale, der danner grundlag for prissætning og konkurrence, ofte er mangelfuldt i forhold til den efterfølgende produktionsproces, er der enighed om, at der skal fokuseres meget mere på fasen fra udbud til produktionsopstart – omfattende projektgranskning, detailprojektering, produktionstidsplaner m.m.

Projektet har et budget på knap 5 mio. kr., hvoraf størstedelen er finansieret af Fonden RealDania.

109

Efteruddannelse

110

4 ud af 10 svende på efteruddannelse VVS’erne og skorstensfejerne har i de sidste tre år gået på efteruddannelse som aldrig før.

Det kan man ikke glæde sig nok over. Men det er nu alligevel ærgerligt, at godt halvdelen af medlemmerne i den periode ikke har benyttet sig af deres overenskomstmæssige ret til at tage på efteruddannelse. Der er i hvert fald nok at vælge imellem, for udbuddet spænder meget vidt. ● Medlemmernes søgning på efteruddannelse har været støt stigende gennem kongresperioden.

I 2007 var 998 af forbundets medlemmer på efteruddannelse.

I 2008 var 1.176 medlemmer på efteruddannelse. I 2009 var 1.473 medlemmer på efteruddannelse.

Når vi trækker gengangerne fra, betyder det, at 4 ud af 10 svende inden for de sidste tre år har været på et eller flere kurser for at dygtiggøre sig. Det er tæt på halvdelen af alle blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere i forbundet, og så mange har aldrig før gjort brug af deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse.

Udbuddet af kurser er meget stort og varieret. Og måske også noget større end de fleste regner med. For nok er de mest eftertragtede kurser fortsat – som vi skal se - de teknisk faglige, men medlemmerne har i langt højere grad end tidligere også fået øje

på og meldt sig på den brede vifte af kurser, der har mere almen karakter. Det er en meget positiv udvikling, som i øvrigt blev efterlyst i brancheanalysen VVS 2005.

Her har forbundet og kredsene i samarbejde med VUC været med til at skubbe godt på denne udvikling ved at tilbyde medlemmerne IT-kurser, ligesom vi ved overenskomsten ikke bare fik fordoblet retten til efteruddannelse med løn til 74 timer om året, men samtidig fik åbnet op for en række almene kurser, bl.a. ved at trække kurserne fra arbejdsmarkedsuddannelsernes fælleskatalog ind som nye kursustilbud til medlemmerne.

Det er selvfølgelig sådan, at medlemmerne fortsat i høj grad går på kurser, der udbydes i VVSbranchens efteruddannelseskatalog. Men når man løber igennem medlemmernes valg af efteruddannelseskurser inden for de sidste tre år, står det samtidig

Top 10 i efteruddannelse 2008 1. Brandforanstaltninger ved gnist 2. TIG-svejsning-stumpsømme 3. Individuel kompetencevurdering 4. Ajourføring for regler for brand 5. Eftersyn og service af fjernvarme 6. Gassvejsning af stumpsømme 7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 8. TIG-svejs-stumps tynd rustfri 9. Lysbue svejs-stumps rør alle 10. Stuk-, muffe- og elektrosvejsning

143 deltagere 108 deltagere 105 deltagere 98 deltagere 87 deltagere 76 deltagere 69 deltagere 47 deltagere 45 deltagere 42 deltagere

klart, at medlemmerne mere end tidligere også søger og finder relevante kurser andre steder.

På grund af problemer med at få mere detaljerede oplysninger om medlemmernes brug af efteruddannelse i 2007, vil vi koncentrere os om kongresårene 2008 og 2009.

Efteruddannelse 2008 De 1.176 svendemedlemmer, der var på efteruddannelse i 2008, var i gennemsnit på knapt 2 kurser, da svendene det år i alt deltog på 2.116 kurser.

Af de 1.176 svende var de 1.058 blikkenslagere og VVS’ere, mens 118 var skorstensfejere.

Målt i forhold til antallet af medlemmer i de to faggrupper, var det sådan, at 16 procent af blikkenslagerne og VVS’erne det år var på efteruddannelse, mens 29 procent af skorstensfejersvendene var på efteruddannelse.

Der var pænt run på efteruddannelsen fra medlemmer i alle landets kredse, men i forhold til medlemstal var søgningen på efteruddannelse større vest for Storebælt, end den var i de to sjællandske kredse og i kredsen for København.

I den opstillede top10 liste over de mest besøgte kurser (se ramme) fremgår det, at disse kurser i alt havde 820 deltagere.

Det er mere end en tredjedel af det samlede deltagerantal. Den resterende totredjedel af svendene var spredt ud over de øvrige 270 andre forskellige kurser.

111

Efteruddannelse=

Efteruddannelse 2009 I 2009 var ikke færre end 1.473 af forbundets medlemmer på et eller flere efteruddannelseskurser. Det er rekord. Det ekstraordinære høje antal svende på efteruddannelse skyldes sikkert krisen, hvor mange firmaer gik mere op i efteruddannelse end normalt for at holde på deres gode medarbejdere.

De 1.473 svende var i gennemsnit på godt 2 kurser, da svendene sidste år i alt deltog på 3.108 kurser.

Af de 1.473 svende var de 1.378 blikkenslagere og VVS’ere, mens 95 var skorstensfejere. Det er her tydeligt at se, hvor krisen kradsede mest, fordi antallet af blikkenslagere og VVS’ere på kursus steg voldsomt i forhold til året før, mens antallet skorstensfejere faktisk faldt.

Målt i forhold til antallet af medlemmer i de to faggrupper, betød det, at blikkenslagere og VVS-svende nu tog på efteruddannelse i lige så høj grad som skorstensfejerne. Nu var det rundt regnet en femtedel af svendene i begge faggrupper, der var på efteruddannelse.

Søgningen på efteruddannelse var stor fra medlemmer i alle landets kredse. Forskellen mellem brugen af efteruddannelse vest og øst for Storebælt, som vi så i 2008, var nu udlignet.

I den opstillede top10 liste over de mest besøgte kurser i 2009 (se ramme) fremgår det, at disse kurser i alt havde 965 deltagere. Det er en tredjedel af det samlede deltagerantal. Den resterende totredjedel af svendene var spredt ud over de øvrige 317 andre forskellige kurser.

VVS-svende i kredse på efteruddannelse i 2008 og 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

Top 10 i efteruddannelse 2008 1. Brandforanstaltninger ved gnist 2. TIG-svejsning-stumpsømme 3. Eftersyn og service af fjernvarme 4. Gassvejsning af stumpsømme 5. Arbejdsmiljø inden for faglært arbejde 6. Individuel kompetencevurdering 7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 8. Ajourføring for regler for brand 9. TIG-svejsning 10. Lysbue svejs-stumps rør alle

112

179 deltagere 141 deltagere 106 deltagere 103 deltagere 97 deltagere 84 deltagere 78 deltagere 63 deltagere 58 deltagere 56 deltagere

2008

2009

105 76 86 202 141 70 112 12 254

136 102 100 206 131 126 195 28 354

Skorstensfejere i kredse på efteruddannelse i 2008 og 2009

Kreds Nordjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Nord

2008

2009

35 34 49

19 25 51

Efteruddannelse=====

Pluk fra buketten Som vi skrev i starten af dette afsnit, har medlemmerne i langt højere grad end tidligere også fået øje på og meldt sig på den brede buket af kurser, der har mere almen karakter. Det skal dog for fuldstændighedens skyld siges, at udbuddet af disse kurser i kongresperioden også er blevet større.

Vi har for de sidste to år set på, hvilke af de mere almene kurser medlemmerne har været på. Og vi tror faktisk, at der er mange medlemmer, der vil blive lidt overrasket over de mange spændende kurser, som der er mulighed for at komme på.

Til oplysning og inspiration ser buketten af almene kurser, som nogle af medlemmerne har været på i de sidste to år, bl.a. sådan ud: • Samarbejde i grupper i virksomheden • Værdibaserede arbejdspladser • Personlig kommunikation og service • Kommunikation i teams • Sjakbajs, planlægning og koordinering • Teambuilding for selvstyrende grupper • Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser • Kommunikation og konflikthåndtering • Kvalitetsstyring i virksomheden • Videndeling og lærling for medarbejdere • Håndtering af data i virksomheden • Brug af PC på arbejdspladsen • Effektiv internetsøgning på jobbet • Etablering af selvstyrende grupper • Jobrelateret brug af styresystemer • Målrettet mundtlig kommunikation • Online kommunikation til jobbrug • E-teknologi og online opdatering • Personligt salg – kundens behov • Faglig læsning og skrivning • Faglig regning og matematik • Kundeservice

Barriere for efteruddannelse Kun mellem 15 til 20 procent af forbundets medlemmer bruger hvert år deres overenskomstmæssige ret til at tage på betalt efteruddannelse i arbejdstiden.

Det er for lidt, og det er arbejdsgiverne i Tekniq enige i.

Derfor fik de to organisationer El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat til at foranstalte en undersøgelse, hvor hovedspørgsmålet var: Hvorfor anvendes branchens AMU-kurser ikke i højere omfang. Undersøgelsen blev lavet af firmaet newinsight og forelå i november 2009.

Undersøgelsen bestod i en spørgeskemaundersøgelse og en temakonference, hvor arbejdsgivere og medarbejdere analyserede barriererne og kom med forslag til fremadrettede tiltag.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at under en femtedel af arbejdstagerne har anvendt AMU inden for det seneste år. Det blev konstateret, at den begrænsede anvendelse af efterud-

dannelse er et generelt problem, som gælder alle typer af arbejdstagere inden for VVS-området.

Samlet set peger undersøgelsen på, at der er tale om tre væsentlige barrierer for at anvende AMU. 70 procent af de virksomheder, der ikke har anvendt efteruddannelse inden for det seneste år angav, at de i høj grad eller i nogen grad havde haft for tralvt til at sende deres medarbejdere af sted.

Blandt medarbejderne var det dog kun 15 procent, som pegede på, at deres manglende deltagelse skyldtes, at der ifølge arbejdsgiveren ikke var tid.

Blandt medarbejderne syntes den vigtige barrierer derimod at være, at de ikke selv oplevede at have et behov.

Den tredje væsentlige barriere var, at virksomheder, der ikke har folk på efteruddannelse, har fordomme i forhold til deres forventning til AMU-kurser. De baserer deres forventninger ud fra ”det man hører” frem for faktiske erfaringer.

113

Efteruddannelse=

Hjemmeside og nye kurser

Fremadrettede tiltag På temakonferencen var der enighed om, at det handler om at få virksomheder og medarbejdere til at se værdien af efteruddannelse. Vejen frem er derfor ikke ”tvang”, forstået som obligatoriske krav alene.

Blandt medarbejderrepræsentanterne var der dog enighed om, at obligatoriske krav fra virksomhedens side kan være et startskud, såfremt medarbejderne også inddrages.

En konkret model kunne her være, at virksomheden beder hver medarbejder om at komme med et forslag til et konkret AMU-kursus med det udgangpunkt, at alle medarbejdere skal deltage i minimum ét kursus årligt.

På temakonferencen blev det fra medarbejdersiden foreslået at

114

skrive ind i medarbejderens ansættelseskontrakter, at deltagelse i efteruddannelse er obligatorisk minimum én gang om året.

Argumentet var her, at det på én gang vil give virksomheden et incitament til at arbejde mere strategisk med efteruddannelse og give medarbejderne en tilskyndelse til at undersøge, hvilke kurser der findes.

Fra arbejdsgiversiden var der generelt skepsis overfor en sådan model, hvor efteruddannelse gøres obligatorisk.

For det første var der en skepsis overfor, om en sådan model kan efterleves i praksis.

For det andet var der en bekymring for, at værdsætte medarbejdere måske ville søge væk fra virksomheden, fordi de ikke ønskede at deltage i efteruddannelse.

Som noget nyt satte branchens organisationer i 2007 en ny hjemmeside www.vvskurser.dk i søen. Her kan branchens svende søge og tilmelde sig de ønskede efteruddannelser. Siden er udviklet for at gøre det lettere for brugerne at finde og tilmelde sig et ønsket kursus. Sideløbende hermed har sekretariatet udsendt et årligt kursuskatalog over samtlige VVS-kurser. Kataloget supplerer de beskrivelser, der kan læses på www.vvskurser.dk Der blev i 2009 indført garantikurser på en række af branchens kurser, da medlemmerne oplevede at nogle tekniske skoler aflyste kurserne uden af henvise til andre skoler, hvor der blev kørt et kursus. For at sikre at de tekniske skoler kørte de kurser som udbød, blev Garantikurserne oprettet i samarbejde med de udbydende skoler.

For primært at sikre kvalitet og kvantitet i AMU har Undervisningsministeriet i 2009 gennemført en ”udbudsrunde” blandt de skoler, der udbyder AMU-uddannelser. Resultatet heraf er, at færre skoler er godkendt til at udbyde VVS-branchens efteruddannelser, men samme skoler har tilsvarende en forpligtelse til at samarbejde med øvrige relevante skoler i regionen, der ønsker at gennemføre branchens efteruddannelser. Ordningen er trådt i kraft 1. januar 2010.

Der er i kongresperioden udviklet følgende nye efteruddannelser: Varmepumper – 2 dage Erstatningsmaterialer for bly – 2 dage Sjakbajs – planlægning og koordinering – 3 dage Bliv en god læresvend, praktikvejleder – 1 dag Tjek på energien – 1 dag Energitjek, tekniske installationer – 2 dage Kølekursus – startkursus – 3 dage.

Startkurset i køl er første kursus i en kursusrække på 4 kurser inden for køl.

Efteruddannelse=====

Nye landevindinger på efteruddannelsen Ved de to seneste overenskomster har vi sprængt de traditionelle rammer for efteruddannelse. Først med almene kurser med løn i arbejdstiden og dernæst med arbejdsgiverbetalt undervisning for dem, der vil gå på aftenskole. ● Ved overenskomsten i 2007 fik VVS-svendene en uges efteruddannelse mere om året, så de nu har i alt 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert eneste år.

Men det var ikke den ekstra uge, der var den egentlige landevinding, men derimod at de traditionelle rammer for efteruddannelse blev sprængt. Fra den 1. januar 2009 kunne medlemmerne nemlig - udover de teknisk faglige kurser - nu også gå på almene kurser i arbejdstiden.

Kurser som f.eks. dansk, tysk, matematik, it osv.

En række andre LO-forbund fik medlemmerne samme mulighed, men der var ingen koordinering og samarbejde for at kunne udbyde de nye kurser. Det kunne ellers have været et godt sted at sætte ind i fællesskab, da ugekurser i almene fag faktisk ikke fandtes i den danske undervisningsskov.

I Blik- og Rørarbejderforbundet tog vi kontakt med AOF og VUC for at høre om mulighederne for at oprette specielle ugekurser til vores medlemmer. Det endte med, at vi valgte de meget engagerede erhvervskonsulenter på VUC-skolerne rundt om i landet som vores og kredsenes samarbejdspartner.

Det har vi ikke fortrudt et sekund, for samarbejdet mellem forbund, kredse og de lokale VUC’ er for at give vores medlemmer tilbud om de nye kurser har fungeret perfekt.

Vi fik udbudt kurser i IT, dansk og matematik, men det lykkedes kun at få tilmeldinger nok til at gennemføre kurser i IT. Det var til gengæld også en stor succes, og der blev i 2009 gennemført et eller flere kurser i alle kredse på nær i kreds Sjælland Syd og Bornholm.

IT-kurser med i top 10 I alt var over hundrede blikkenslagere og VVS’ere på de skræddersyede IT-kurser, og hvis de havde været en del af arbejdsmarkedsuddannelserne, var de kommet ind på en fjerdeplads for de mest eftertragtede kurser i 2009.

Kurserne i IT kunne kun gennemføres med mulighed for løngodtgørelse til arbejdsgiverne (som er et krav i overenskomsten), fordi de havde fået en dispensation i Undervisningsministeriet, og alle ventede, at det kun var et spørgsmål om tid, før de blev gjort permanente. Det lod vente på sig, og vores planlægning sammen med de lokale VUC’er og kredsene for at få videreført succes’en blev spoleret.

Vi sendte et nødråb til Undervisningsministeren, men uden resultat.

Vi har siden rykket flere gange, men indtil videre har vi hver gang fået at vide, at den politiske aftale om videreførelse af FVU-it og FVU-engelsk endnu ik-

ke er på plads. Derfor har det gode samarbejde med VUC ligget brak de første seks måneder i 2010, og ved den skriftlige beretnings deadline ved vi ikke, hvad der videre vil ske på den front.

Betalt efteruddannelse i fritiden Den næste landevinding kom ved overenskomsten i år. Her lykkedes det for Blik- og Rørarbejderforbund at komme igennem med et forslag om betalt efteruddannelse i fritiden. I øvrigt som det eneste forbund, og flere forbund har allerede lagt den ide i kassen til næste overenskomst.

Den nye aftale går ud på, at såfremt svendene har lyst til at tage nogle af de almene fag som f.eks. engelsk, tysk, fransk, matematik, fysik m.v. på aftenskole, så betaler arbejdsgiverne op til 1.500 kr. pr. år i dokumenterede udgifter til kursusafgift og materialer.

115

Fagpolitisk uddannelse

116

Grundkurserne trækker folk af huse Det faglige arbejde med at få valgt tillidsrepræsentanter hænger uløseligt sammen med søgningen til forbundets grundkurser. Her kan vi notere en pæn stigning i forhold til forrige kongresperiode, og de tværfaglige kurser trækker også. Derimod er nedgangen i antallet af deltagere på kurserne i Rørprislisten foruroligende. ● Der har i denne kongresperiode været en markant stigning i antallet af deltagere på forbundets tre grundkurser. Stigningen er på 50 procent, men inden jublen ingen ende vil tage, så skal der lige siges to ting.

For det første skal et tages i betragtning, at antallet af deltagere på G 1-2-3 i forrige periode var usædvanligt lavt.

Og for det andet, betyder det selvfølgelig også en hel del, at optællingen denne gang har et halvt år mere med end tidligere, da vi har medregnet første halvår i år. Her har tilmeldingerne strømmet ind på grund af optrapningen af den faglige indsats for at få valgt flere tillidsmænd, og der er derfor kørt et ekstra forløb.

Alligevel er det selvfølgelig glædeligt, at der i kongresperioden har været 526 medlemmer på G 1-2-3. Det er en stigning på 178 i forhold til forrige kongresperiode.

Efter den drastiske nedgang i antallet af deltagere på grundkurserne i forrige kongresperiode har der helt naturligt generelt været større faglig fokus på dette i denne kongresperiode. Og specielt i det sidste halvandet års tid er der - med projekt faglig organisator og kampagnen i samarbejde med Tekniq for at få valgt flere tillidsfolk - skruet yderligere op for indsatsen. På det andet grundkursusforløb i dette forår var næsten samtlige kursister nyvalgte tillidsmænd, som netop på grund af den øgede indsats havde fået øjnene op for værdien af tillidsmandsarbejdet, og derfor havde påtaget sig dette tillidshverv.

Stigningen kommer også af, at der er gjort en ekstra indsats for at få ”gamle” på grundkurserne.

Det var her, at tillidsmandsundersøgelsen viste store huller.

Med denne store stigning på 178 deltagere på grundkurserne kommer det selvfølgelig ikke som den helt store overraskelse, at samtlige kredse har haft flere medlemmer på disse kurser i denne periode, end de havde i den forrige kongresperiode.

Vestjylland, Østjylland, Sydjylland, altså i det meste af Jylland, og i kreds Sjælland Syd færre på grundkurserne, end de egentlig skulle have i forhold til deres medlemstal.

Både kreds Sydjylland og kreds Sjælland Syd har dog haft en betydelig fremgang i antal deltagere på grundkurserne i denne periode, og dermed tyder det på, at de to kredse er på vej til at slette underskuddet.

Derimod har kreds Vestjylland og kreds Østjylland kun haft en minimal andel i den ellers store stigning i antallet af deltagere på grundkurserne i denne kongresperiode, og det er selvfølgelig noget, man skal være særlig opmærksom på i denne nye storkreds, hvis den nye struktur bliver besluttet på kongressen.

Forbundets grundkursus G-4, der tager sigte på de politiske forhold, ser ud til at fungere fint, og der har i kongresperioden været 95 medlemmer på disse kurser.

Mens der er fremgang for alle grundkurser, så ser det ikke godt ud for forbundets kurser i Rørpris-

Huller i landkortet Dykker vi lidt mere ned i disse positive tal og kigger på antallet af deltagere i forhold til kredsenes antal ordinære medlemmer, viser der sig nogle – skal vi sige – sorte pletter på landkortet, som vi skal være opmærksomme på.

For opgjort på denne måde har kredsene i

117

Fagpolitisk uddannelse= listen. Antallet af deltagere på disse kurser har i denne kongresperiode kun været på 64, og det er tæt på en halvering i forhold til forrige kongresperiode, hvor der var 113 deltagere på kurserne i Rørprislisten. Nedgangen viser desværre samme negative tendens som antallet af opmålte timer i akkordarbejdet. (Se afsnittet: Den faglige udvikling).

Tværfaglige kurser Udover forbundet egne kurser – G-kurser og kurser i Rørprisliste - under Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) har forbundets medlemmer også gjort brug af nogle af de spændende tværfaglige kurser i FIU-systemet. Vi vil her opridse nogle af de tværfaglige kurser, som vi har haft medlemmer på.

• Personlig udvikling og formidlingskurser Synd for Hansen, samtaleteknik Bliv hørt, personlig formidling Psykologi i forhandlingen • Arbejdsretskurser Faglig forhandling – bliv en bedre forhandler

G-1 G-2 G-3 G-4 Rør 1 Rør 2 I alt

• Ungdomskurser Ung TR – Forhandling og psykologi Ung TR – Unge udfordringer Ung TR – Personlig gennemslagskraft Ung TR – Politik og indflydelse på arbejdspladsen Sæt gang i ungdomsarbejdet Introduktion i arbejdsret Magt og manipulation • Miljø og trivselskurser Stress og udbrændthed Arbejdsmiljø i bygge og anlæg Konflikthåndtering på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø Er kemien på plads Byggepladsens indretning • Fagforeningskurser Klubbestyrelser Introduktionskursus i regnskab Kassererkursus • Internationale og EU-kurser EU og de danske arbejdspladser

Kreds 1

Kreds 2

Kreds 3

Kreds 4

Kreds 5

Kreds 6

Kreds 7

Kreds 8

22 22 22 12 3 1 82

6 5 7 12 1 0 31

12 12 12 6 5 2 49

7 7 7 6 3 1 31

8 7 7 5 3 0 30

17 17 16 5 1 1 57

8 9 7 2 0 0 26

30 30 30 19 8 5 122

Kreds 9 Kreds 10 I alt 6 6 6 0 0 0 18

61 60 60 28 18 12 239

177 175 174 95 42 22 685

Jeg bliver en bedre tillidsmand Deltagernes evalueringsrapporter fra forbundets grundkurser viser, at kurserne fuldt ud lever op til formålet: Tillidsmændene bliver klædt godt på og får værktøj med hjem, som de kan bruge i deres tillidshverv i dagligdagen. ● Uddannelsen af nye og ”gamle” tillidsmænd på forbundets grundkurser er en grundsten for hele den faglige udvikling. Derfor er det nødvendigt, at de er klædt på til at kunne varetage funktionen som kollegernes talerør i firmaerne, så godt som overhovedet muligt.

Det er den overordnede målsætning, der er for forbundets grundkurser, som derfor tilrettes og justeres konstant. Men udover solid faglig viden på en række områder satser vi også på at give deltagerne en personlig udvikling samt et netværk, de

118

kan trække på, når de vender hjem fra kurset.

Dette netværk kan fungere som en slags livline til andre på den valgte post, men selvfølgelig er det kredsens opgave at have tæt kontakt til alle tillidsmænd – ikke mindst de nyvalgte – med gode råd og vejledning.

Modsat indholdet i kurserne, der konstant justeres, er strukturen i forbundets grundkurser et fast fundament, hvor forbundets valgte tillidsmænd med formanden i spidsen i en uges tid fortæller og diskutere deres fagområder med deltagerne, og

Fagpolitisk uddannelse=====

”Jeg er klar til at gøre en forskel og hjælpe kolleger”. ”Det har gjort, at det giver mening at være tillidsmand. Men det har også været givtigt på det private plan”. ”Øget interesse i det faglige arbejde og politik”. ”Jeg ved nu, hvad jeg skal kæmpe for og imod”. ”Jeg føler mig meget bedre klædt på til min dagligdag”. ”Jeg har endnu en gang fået styrket min vilje til at arbejde mere med fagligt arbejde”. ”Har lært én del om teknik til forhandling og fået mere lyst til at blive tillidsmand”. ”At jeg er blevet bedre rustet til forhandling.

At tro på, at hvilken som helst opgave kan løses”. ”Jeg er blevet mere interesseret og er blevet mere opmærksom på, at vi skal stå sammen”. hvor forbundets faste underviser, Per Christian sørger for indholdet og sammenholdet mellem deltagerne i de to andre uger.

Per Christian har snart haft denne funktion i Blik- og Rørarbejderforbundet i en snes år, og selv om det hverken kan ses eller høres, nærmer han sig med hastige skridt pensionsalderen. Forbundet arbejder i øjeblikket på at finde en løsning på den udfordring.

For det er en udfordring at skulle løfte arven fra Per Christian. Det kan man bl.a. forvisse sig om ved at læse alle deltagernes evalueringsrapporter af det ene kursus efter det andet.

”En større indsigt i de opgaver, der kan følge med tillidshvervet og en personlig grundviden om fagbevægelsen”. ”Det har gjort mig klogere og stærkere”. ”En større indsigt i de opgaver, der kan følge med tillidshvervet og en personlig grundviden om fagbevægelsen”. ”Jeg står meget stærkere, når jeg skal i forhandling næste gang”. ”Det har fået mig til at se meget mere positivt på fagbevægelsen og indset, at det er en vigtig del af mit arbejdsliv”. ”Jeg er 10 gange bedre rustet på min post som tillidsmand”. ”Det har betydet utroligt meget og gjort, at min interesse for det faglige arbejde er steget gevaldigt”. ”Det har flyttet mine grænser. Er blevet mere fokuseret på mit job som tillidsmand”. ”Kurset har givet mig mere selvtillid og viden om fagforeningen”.

Blikkenslagere, VVS’erne og skorstensfejerne på disse kurser er typisk ikke det mest skrivende folkefærd. Men de udtrykker sig kort og klart, og som det ses af ovenstående udtalelser fra nogle af deltagernes evalueringsrapporter fra de seneste grundkurser, lever forbundets kurser fint op til målet om at give deltagerne noget værktøj med hjem, som de kan bruge i deres dagligdag som tillidsmænd.

I evalueringsskemaet for det sidste af de tre grundkurser bliver deltagerne blandt andet spurgt sådan her: Hvad har kurset betydet for dig som fagligt interesseret/tillidsvalgt?

119

Arbejdsmiljø

120

Antallet arbejdsulykker stiger dramatisk Arbejdsmiljøet i VVS-branchen bliver værre og værre. Men det er uden sammenligning de yngste blik- og rørarbejdere, der har den allerhøjeste ulykkesrisiko. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er for de 18-24 årige i denne kongresperiode steget med hele 41 %, og det er dobbelt så meget som stigningen generelt. ● Arbejdsmiljøet i VVS-firmaerne bliver værre og værre. Det er mere farligt i dag at gå på arbejde i VVS-branchen, end det var ved starten af denne kongresperiode, og det er meget farligere, end det var ved starten af det nye århundrede.

Antallet af arbejdsulykker i VVS-branchen er over de sidste 10 år nærmest steget år for år.

Det fremgår tydeligt af grafikken med den opadgående pil. Antallet af arbejdsulykker er baseret på Arbejdstilsynets (AT) tal for anmeldte arbejdsulykker inden for VVS- og blikkenslagerforretninger plus en indregning af AT’s beregnede underrapportering i branchen på minimum halvtreds procent. Arbejdsulykker der ikke har medført mindst en dags fravær udover tilskadekomstdagen er ikke medtaget i statistikken.

Som det også ses, så er der et markant fald i antallet arbejdsulykker sidste år, men faldet svarer til og skyldes derfor alene nedgangen i beskæftigelsen i branchen.

Men både den vedvarende stigning og antallet af arbejdsulykker er fuldstændig uacceptabelt, og vi sætter ikke bare den enkeltes liv og lemmer på spil, men faktisk også branchens, hvis vi ikke får bremset og nedbragt denne katastrofale udvikling.

Det er svært at kæmpe mod noget, der kan minde om en naturlov, og stigningen viser da også, at vi i hvert fald ikke indtil videre har fundet den rigtige nøgle.

Endnu tættere kontakt til vores sikkerhedsrepræsentanter med små detailtjek af arbejdsmiljøet i det enkelte firma/ arbejdsplads, som kan måles, kan være en vej og en hjælp for at få bragt det store og svært uoverskuelige område ned på en formel, der er til at arbejde med i marken.

Men uanset hvilke nøgler vi finder frem for at få løst op for problemet, så klarer vi det ikke uden en anden indstilling fra arbejdsgiverne i virksomhederne.

Ligesom det ville være en uvurderlig hjælp med en anden politisk forståelse for og vilje til at få nedbragt antallet af arbejdsulykker på hele arbejdsmarkedet, end vi har set fra VK-regeringens side.

De unge i farezonen Når vi ud fra Arbejdstilsynets tal over anmeldte arbejdsulykker analyserer den katastrofale udvikling i branchen og ser den i forhold til aldersgrupper, er der specielt to aldersgrupper, der

121

Arbejdsmiljø= hænger helt vildt i den røde farezone, og det er de 18-24 årige.

Altså lærlinge, de nyudlærte og de yngre svende.

Her er et område, hvor der helt indiskutabelt skal sættes kraftigt på alle fronter. Hvad angår faren for en arbejdsulykke (ulykkes-incidensen) har de 2529 årige den højeste ulykkesrisiko i branchen overhovedet, mens lærlingene og de nyudlærte har den næsthøjeste risiko for at komme ud for en arbejdsulykke.

Og ulykkerisikoen for disse to grupper ligger ikke bare højest, men langt over blik- og rørarbejderne i de øvrige aldersgrupper.

Det er det klare billede af Arbejdstilsynets opgørelse over incidens af anmeldte ulykker til og med 2008. Vi har endnu ikke modtaget AT’s tal for incidens i 2009. Men efter vore egne beregninger er det klare billede desværre det samme, måske med den ændring at risikoen for lærlingene og de nyudlærte er steget og nu ligger side om side med de 25-29 årige med den højeste ulykkesrisiko.

Det underbygges af, at stigningstakten for de 25-29 årige i antallet af anmeldte arbejdsulykker i denne kongresperiode (2006-2009) har været mindre end stigningen generelt, når vi sammenligner med tallene fra forrige kongresperiode (20022005).

For alle aldersgrupper i branchen har der været tale om en stigning på 22 % på trods af stort set samme antal beskæftigede. Derimod er antallet af anmeldte arbejdsulykker for de 1824 årige steget med 41 %. Altså næsten dobbelt så meget. Så det er også et faresignal, som skal tages med den allerstørste alvor. Dertil skal man så lægge, at underrapportering er højere for yngre end for ældre personer.

Knoglebrud og forstuvninger Sammenligner vi på samme måde de to kongresperioder, men nu ser på skadetyper, viser det sig, at lærlingene og de nyudlærte har en stigning på alle skadestyper på nær bløddelsskade.

For nogle af skadetypernes vedkommende sker der heldigvis kun ganske få ulykker, og i hvert fald så få, at en procentberegning af stigningen ikke ville give

122

det rette billede, så vi nøjes med at konstatere, at der er sket en stigning for de 18-24 årige på skadetyperne forgiftning, ætsning, termisk skade og amputation.

På skadetypen knoglebrud har lærlinge og de nylærte haft en stigning på 40 %, på skadetypen sårskade er stigningen 38 % og på skadetypen forstuvning m.v. er stigningen på hele 58 %.

Mens vi sort på hvidt kan konstatere denne fatale udvikling for de 18-24 årige i branchen, så har vi ikke tilsvarende præcise forklaringer. Ifølge Arbejdstilsynets incidens for ulykker i branchen, så har de yngste aldersgrupper stort set altid haft størst risiko. Det kunne jo tyde på manglende erfaring som en forklaring. Ikke mindst når vi i forbundets undersøgelse af lærlingenes forhold på såvel skoler og praktiksteder fik at vide, at halvdelen af lærlingene i faget intet får at vide om arbejdsmiljø, når de starter i faget.

Men specielt de seneste år er de to aldersgruppers risiko for en arbejdsulykke steget markant i forhold til de øvriges, og det er svært at undgå den tanke, at branchens stigende omsætnings-

tal i højkonjunkturen til dels er sket på bekostning af arbejdsmiljøet i almindelighed og i særdeleshed har ført til en markant højere ulykkesrisiko for lærlingene og de nyudlærte.

Arbejdsbetingede lidelser Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i VVS-branchen er også steget i kongresperioden.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet, hvor vi desværre endnu ikke har modtaget opgørelsen for 2009.

Når vi sammenligner antallet arbejdsbetingede lidelser i de tre år 2006-2008 med de tre foregående år 2003-2005, så er der en stigning på 32 %. I perioden 2006-2008 blev der i alt anmeldt 324 arbejdsbetingede lidelser, men tallet for 2003-2005 var 246.

Men som det ses i skema 1 svinger tallene forholdsvist meget fra år til år, og der er ikke som ved arbejdsulykker tale om en ubrudt stigning siden århundredeskiftet. Og i forhold til f.eks. årene i midten af 1990’erne er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i dag ikke så stort.

Frem for alt er det muskel- og

Arbejdsmiljø=====

Skema 1 Antallet af arbejdsbetingede lidelser i VVS- og blikkenslagerforretninger ser således ud i årene 1993-2008: 1993: . . . . . . . . . . . . . .138 1994: . . . . . . . . . . . . . .129 1995: . . . . . . . . . . . . . . 97 1996: . . . . . . . . . . . . . .147 1997: . . . . . . . . . . . . . .131 1998: . . . . . . . . . . . . . .115 1999: . . . . . . . . . . . . . . 82 2000: . . . . . . . . . . . . .102 2001: . . . . . . . . . . . . . .106 2002: . . . . . . . . . . . . . . 90 2003: . . . . . . . . . . . . . . 81 2004: . . . . . . . . . . . . . . 71 2005: . . . . . . . . . . . . . . 94 2006: . . . . . . . . . . . . . .124 2007: . . . . . . . . . . . . . . 98 2008: . . . . . . . . . . . . .102

skeletbesvær, der er den helt store arbejdsbetingede lidelse inden for VVS-branchen. Halvdelen af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser i de sidste 10 år falder i denne hoveddiagnose. Og på en helt klar andenplads kommer så øresygdomme. Hoveddiagnoserne for blik- og rørarbejdernes arbejdsbetingede lidelser ser fra top til bund således ud: 1. Muskel- og skeletbesvær (inkl. bindevæv) 2. Øresygdomme 3. Sygdomme i åndedrætsorganer 4. Hudsygdomme 5. Sygdomme i nervesystemet 6. Kræftsygdomme De seneste års stigning i an-

meldte arbejdsbetingede lidelser ligger inden for de tre første hoveddiagnoser. Modsat arbejdsulykker er det her ikke de yngste aldersgrupper, der har den største risiko, men ikke desto mindre er de repræsenteret i samtlige hoveddiagnoser på nær psykiske sygdom og kræftsygdomme.

VVS i skammekrogen Lige inden Arbejdstilsynet var færdige med at screene VVSbranchens virksomheder (der manglede kun omkring 200 virksomheder ud af et samlet antal på 2.150), bad vi om en opgørelse. Det vil være forkert at sige, at resultatet var overraskende, da antallet af arbejdsulykker i branchen var stejlt stigende, men ikke desto mindre var det rystende læsning.

Arbejdstilsynet dumpede nemlig virksomhed efter virksomhed i VVS-branchen, og i fagbladet sendte vi VVS-virksomhederne i skammekrogen.

I det halvandet år Arbejdstilsynet havde screenet 1919 virksomheder, var der ikke færre end 725 virksomheder, som ikke klarede screeningen, og blev sendt videre til tilpasset tilsyn. Det er hele 38 procent.

Lige før målstregen for screeningen havde 136 virksomheder i VVS-branchen haft et så elendigt arbejdsmiljø, at de havde fået en rød smiley. Det røde kort betyder, at disse virksomheder enten har fået forbud eller rådgivningspåbud om at forbedre arbejdsmiljøet.

De primære årsager til de

mange røde kort var enten været ulykkesrisiko for fald til lavere niveau, som det hedder i AT-sproget, eller store problemer med det ergonomiske arbejdsmiljø som løft, træk og skub. Eller også havde der simpelthen bare været så mange arbejdsmiljøproblemer i samme virksomhed, at et rødt kort var på sin plads.

Flere hundrede andre VVSvirksomheder havde fået en gul smiley ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynet havde givet 1.097 påbud og 260 strakspåbud.

Der var tre hovedårsager til de mange påbud.

Først og fremmest var der problemer med virksomhedernes egenindsats. Over halvdelen af alle de små elleve hundrede påbud skyldes problemer med egenindsatsen. Altså mangler med APV, manglende brugsanvisninger eller lovpligtige eftersyn af el-værktøjet.

Næstflest påbud og strakspåbud skyldtes ulykkesrisici som fejl ved maskiner, anlæg og trykbærende udstyr og fald til lavere niveau. Disse ulykkesrisici tegnede sig for godt 25 procent af de to slags påbud.

Den tredje mest hyppige årsag til de mange påbud og strakspåbud til VVS-virksomhederne var problemer med kemiske og biologiske belastninger såsom luftvejs-belastninger og kræftfremkaldende belastninger.

123

Arbejdsmiljø=

Partsaftaler trænger sig på Det er ikke og har aldrig været vores ønske, at arbejdsmiljøet skal være reguleret gennem partsaftaler, men diskussionen trænger sig på. Især fordi udviklingen på det øvrige byggeområde går i den retning. ● Kongresperioden har i høj grad været påvirket af de borgerliges ønsker om mindre regulering og mindre tilsyn. Dette både på det hjemlige plan og i EU. Der sigtes på en arbejdsmiljølovgivning, hvor overliggeren er sat så lavt, at såfremt arbejdsmarkedets parter vil noget andet og mere på området, står det dem frit for at lave partsaftaler på arbejdsmiljøområdet.

Det er ikke og har aldrig været vores ønske, at arbejdsmiljøet skal være reguleret gennem partsaftaler, men spørgsmålet trænger sig på, og diskussionen bør være der af flere grunde, men også for at vi fremadrettet kan tilpasse vores organisation til også at skulle føre sager på arbejdsmiljøområdet.

Ser vi på udviklingen generelt, men især også på det øvrige byggeområde trænger parts-aftaler sig på, og efterhånden er man kommet så langt ud af det spor, at vi som organisation er

124

nødt til at forholde os til muligheden af at lave partsaftaler for bedre at sikre vores kolleger i virksomhederne.

Det kan ikke afvises, at det kan være en fordel, at brud på partsaftalerne kan fagretsligt behandles, men det vil givet stille yderligere krav til vores organisation, der i forvejen er presset arbejdsmæssigt.

I overenskomsterne med Dansk Byggeri er det første store skridt taget mod, at der skal laves partsaftaler op miljøområdet.

I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2007, hvor vi i VVS-overenskomsten indførte vederlag til tillidsmænd, brugte man i byggeriet 20 øres puljen bl.a. til oprettelse af et arbejdsmiljøsekretariat, Byggeriets ArbejdsmiljøBus, forkortet BamBus. Bambus består af et sekretariat på 8 arbejdsmiljøprofessionelle, der er fordelt rundt i landet, og kører opsøgende primært på byggepladserne. Meget lig hvad byggefagene i forvejen kører af opsøgende arbejde på miljøområdet.

Fra TIB og 3F har vi i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2010, og ikke mindst i året op til OK-fornyelsen, oplevet et stadig sigende pres for, at VVSområdet også blev en del af Bambusprojektet. Vi er i forvejen en del af det gennem den overenskomst med Dansk Byggeri, som vi har fælles med Dansk Metal.

Der er rigtig meget, der tyder på, at de store forbund på byggeområdet allerede har accepteret partsaftalerne, og derfor vil trække arbejdsmiljøindsatsen i retning af, at det bliver aftalt i overenskomsterne, hvordan der skal føres tilsyn med byggepladserne.

Men som Bambus i dag er organiseret, hvor det primært er opsøgende på byggepladserne, er det ikke interessant for os at være en del af det. Mere end 2/3 af vores medlemmer har generelt ikke deres gang på byggepladserne, hvorfor disse kolleger i langt højere grad vil skulle serviceres på hjemmevirksomhederne.

Såfremt Bambus kan organi-

Arbejdsmiljø===== sere sig således, at de også kan løfte kontakten til de mindre virksomheder på deres hjemmeadresser, vil det givet skulle overvejes mere nøje om det er interessant for os at være med.

Vi står således over for store afklaringer og spørgsmål. Skal vi arbejde for, at Tekniq-området bliver aktiv aktør i Bambusprojektet, eller kan vi fortsat selv løfte arbejdet på området? Skal/ kan vi acceptere, at arbejdsmiljøet fremover reguleres ud fra en basismodel med overliggende partsaftaler.

Disse spørgsmål kan vi ikke besvare alene, og forbundet arbejder for, at vi i bygge- og anlægsgruppen kan finde et fælles ståsted for holdningerne til ovenstående problematikker.

Med den store bevægelse der er på arbejdsmiljøområdet, er det derfor nødvendigt, at vi i fællesskab får sat et overordnet mål for arbejdsmiljøindsatsen, da det fremover vil give os de bedste muligheder for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Skæres bid efter bid Vi har siden de borgerliges valgsejr i 2001 set bid efter bid blive skåret af Arbejdstilsynets bevillinger med store fyringsrunder til følge. Senest med planlagte besparelser i AT på 70 millioner kroner.

Dette beløb blev efterfølgende sat ned til 20 millioner, fordi de fandt 50 millioner andetsteds. Disse 50 millioner blev taget fra forebyggelsesfondens midler, hvorfor det alligevel må betragtes som nedskæringer på arbejdsmiljøområdet.

Vi har i forbindelse med screeningerne i virksomhederne fået afskaffet BST- pligten, og fået en fuldstændig liberalisering af arbejdsmiljøapparatet, og vi har set en stadig mere offensiv holdning fra EU, hvor målet er mindre statslig kontrol på arbejdsmiljøområdet.

Vi har set VK-regeringen og Dansk Folkeparti være fuldstændigt upåvirket af arbejdsmarkedets parters ønsker om lovreguleringer på arbejdsmiljøområdet.

Alle forslag der fremlægges vurderes ikke sagligt fra AT, men vurderes alene af finansministerens økonomiafdeling ud fra en cost-benefit vurdering. Altså medfører forslaget en øget be-

125

Arbejdsmiljø=

lastning økonomisk eller mere papirarbejde for virksomhederne eller mindre.

Vi kan konstatere, at perioden med den borgerlige regering har givet virksomhederne mindre omkostninger, og at de borgerliges arbejde med at gøre virksomhedernes pligter i forbindelse med arbejdsmiljøet mindre belastende, har været kraftigt stigende i kongresperioden.

Dette godt støttet af EU, der har nedsat en såkaldt ”High Level Group”, der ledes af den tidligere ministerpræsident i Bayern, Edmund Stoiber. Den skal arbejde for at nedbringe virksomhedernes arbejde med bureaukrati med 25 %. Denne ”High Level Group” har foreslået, at kravet om APV ikke skal gælde de mindre virksomheder med under 10 ansatte, at EU´s mindstekrav på arbejdsmiljølovgivningen skal ændres til at være maksimale krav, samt at udgifterne for landenes Arbejdstilsyn med besøg ude i virksomhederne skal nedbringes ved at minimere antallet af disse tilsynsbesøg.

Vi kan konstatere, at antallet af retslige tiltaler i virksomheder der ikke kan overholde gældende lovgivning, ikke bare er faldet markant, men er næsten ikke eksisterende.

Vi kan konstatere, at Arbejdstilsynet laver sine ca. 4 årlige aktionsdage på bygge- og anlægsområdet, hvor de fører tilsyn med de større byggepladser. De besøger ca. 200 af de mange tusinde byggepladser, der er i gang, og der

126

udstedes både påbud og strakspåbud i stort antal, der på forunderlig vis ikke udløser nogen retslige tiltaler.

Vi kan konstatere på disse aktionsdage og alt øvrig aktivitet på bygge- og anlægsområdet fra AT´s side, at hele området med bygherreforpligtelserne og rådgiververdenen ikke er et prioriteret område.

Vi mangler i høj grad en indsats fra AT´s side mod bygherrerne og deres rådgivere. Vi ser alt for ofte at der ikke planlægges ordentligt, at der ikke føres ordentligt tilsyn, at produktionen kommer før ordentlige arbejdsmiljøforhold, at de lovpligtige Planer for Sikkerhed og Sundhed ikke er tilpasset byggepladsens forandringer, og ikke mindst at den nye lovgivning på bygherreområdet, hvor kravet om koordinering af byggeriet i projekteringsfasen, for sikring af at byggeriet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, ikke overholdes.

Arbejdsmiljø for udenlandske firmaer og arbejdstagere I kongresperioden fik Blik- og Rørarbejderforbundet sammen med andre forbund i BAT undersøgt, hvordan arbejdsmiljøet er for de udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark som midlertidig arbejdskraft i bygge og anlæg.

Undersøgelsen viste, at udenlandske firmaer ofte er mindre

seriøse og mere fokuserede på hurtige økonomiske gevinster end danske firmaer. En del af dem forventer kun at blive i landet i kort tid, og de har dermed ikke behov for at opbygge sig et ry som nogen, der udfører kvalitetsarbejde.

Der er mange eksempler på firmaer, der ikke forsikrer deres ansatte, og som ikke lever op til de danske regler og aftaler om velfærdsforanstaltninger, og som bryder danske arbejdsmiljøregler. De mange brud skyldes ikke kun, at man bevidst omgår de danske regler, men kan også forklares med uvidenhed. Det er et kendetegn, at udenlandske firmaer ofte prøver at undgå myndighedernes opmærksomhed.

Dermed er de svære at kontrollere for Arbejdstilsynet og andre myndigheder.

Principiel sag om rygskade I starten af kongresperioden vandt forbundet en sag i Arbejdsskadesstyrelsen, der var skelsættende. En 47-årig blikkenslager fik som den første tilkendt en arbejdsskadeserstatning efter et pludseligt vrid i ryggen, da et bor satte sig fast. I masser af lignende sager havde Arbejdsskadestyrelsen hidtil afvist at give erstatning.

Da vi rejste sagen i Arbejdsskadestyrelsen, var det derfor med alle odds imod, men vi vandt sagen, og vores medlem fik en million-erstatning for sin diskusprolapslidelse.

Hvorfor Arbejdsskadestyrelsen skiftede signal i den slags sager, kan der kun gisnes om, men formentlig er en del af forklaringen, at der er kommet en ny lov på arbejdsskades-området.

Efter den gamle arbejdsskadeslov ville man kun anerkende

Arbejdsmiljø===== en arbejdsskade, hvis arbejdsulykken skete som følge af en situation, der afveg fra den normale daglige arbejdsgang. Dette syn på arbejdsulykker blev nedtonet en hel del i den nye arbejdsskadeslov. I den ser man lige så meget eller mere på, om der er et rimeligt forhold mellem ulykken og arbejdsskaden. Altså om det man er udsat for nu vitterlig også kan forklare den skade, der er sket.

Fyraftensmøder I kongresperioden er der holdt adskillige fyraftensmøder rundt om i landet sammen med branchens arbejdsgivere. I en møderække sammen med Dansk Metal og arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri satte man fokus på det stigende antal arbejdsulykker, og med til møderne havde man en opskrift på, hvordan man kunne knække den kurve.

Opskriften var i den lille pjece, der havde overskriften: Vi vil ikke finde os i arbejdsulykker og

nedslidning. Pjecen, der er lavet af BAR-BA på foranledning af Blik og Rør, bakkes op af både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i BAR-BA. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste, at det mest effektfulde man kan gøre for at undgå arbejdsulykker og nedslidning, er at få skrevet virksomhedens arbejdsmiljøpolitik ned sort på hvidt.

For alle undersøgelser viser nemlig også, at hvis virksomhederne begyndte at stille samme krav til et ordentligt arbejdsmiljø som til kvaliteten af arbejdet, så ville antallet af arbejdsulykker styrtdykke.

I forbindelse med fyraftensmøderne satte man også fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og ved nogle blev der foretaget en stikprøveundersøgelse af denne del af arbejdsmiljøet. Den lille undersøgelse viste, at hver anden VVS’er mente, at han arbej-

dede under tidspres, og netop tidspres er en af de væsentligste årsager til dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Svarene lå helt i tråd med svarene i forbundets store medlemsundersøgelse, og begge undersøgelser peger altså på, at det psykiske arbejdsmiljø også i håndværksfagene nu må ud af skyggen fra det fysiske arbejdsmiljø. Også fordi en af forklaringerne på det stigende antal arbejdsulykker meget vel kan være et resultat af et dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund af tidspres.

Det var meningen, at forbundet i år på en ny række fyraftensmøder rundt om i landet ville have præsenteret arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter for de helt nye rammer for samarbejdet på arbejdsmiljøområdet mellem ledelse og medarbejdere, som træder i kraft 1. oktober 2010. Af forskellige grunde blev møderne aflyst.

Sikkerhedsrepræsentanten får nyt navn Sikkerhedsrepræsentanten skifter navn til arbejdsmiljørepræsentanten.

Det sker fra 1. oktober i forbindelse med indførelsen af nogle helt nye rammer for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i de enkelte firmaer. ● I 2008 igangsatte beskæftigelsesministeren en 3-partsdrøftelse om, hvordan virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø skal organiseres i fremtiden. Drøftelsen mundede ud i en fælles indstilling, som lagde op til dels at fastholde særreglerne for bygge og anlæg og dels at indføre nogle helt nye rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i det enkelte firma.

For at bane vej for ændringerne er arbejdsmiljøloven blevet ændret i maj 2010, ligesom en ny bekendtgørelse om samarbejde om arbejdsmiljø har set dagens lys. De nye regler træder i kraft den 1. oktober 2010.

Goddag til arbejdsmiljørepræsentanten Sikkerhedsrepræsentanter bliver til arbejdsmiljørepræsentanter, og sikkerhedsudvalg bliver til arbejdsmiljøudvalg osv. På den måde bliver det mere tydeligt, at arbejdsmiljø både handler om sikkerhed og sundhed.

Samme grænser Mange af de velkendte regler om arbejdsmiljø bevares. Det gælder fx grænserne for, hvornår arbejdet med arbejdsmiljø skal organiseres. På faste arbejdssteder skal der fortsat vælges arbejdsmiljørepræsentant ved 10

ansatte, ligesom der skal vælges arbejdsmiljørepræsentant på byggepladser, når der er 5 ansatte fra samme firma. Den måde, som arbejdsmiljøarbejdet på byggepladser skal organiseres på fremover, ændres heller ikke. Samarbejdet om arbejdsmiljø på den enkelte byggeplads sker fortsat med afsæt i sikkerhedsmøderne.

Styrket dialog mellem hjemme og ude I de nye regler gøres det helt klart, at arbejdsmiljøorganisationen skal dække hele firmaet.

Det er en fordel for de byggepladser, der er for små til selv at

127

Arbejdsmiljø= rettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø, fx hvilke risici der først skal tages hånd om, og hvordan samarbejdet konkret skal foregå i det kommende år. Den årlige drøftelse vil gøre det lettere at arbejde strategisk med arbejdsmiljø i firmaet, fx at få indført en arbejdsmiljøpolitik i firmaet, som også efterleves ude på byggepladserne.

Krav om kompetenceplan vælge arbejdsmiljørepræsentant.

Samtidig bliver det gjort tydeligt, at samarbejdet mellem arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper skal koordineres internt i firmaet, og at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal have mulighed for at koordinere deres samarbejde.

En årlig drøftelse Det er en nyskabelse, at alle virksomheder med ansatte fremover skal gennemføre en årlig drøftelse om arbejdsmiljø. Her skal arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne til-

En anden nyskabelse er, at der fremover skal udarbejdes en kompetenceplan i virksomheder, hvor der er valgt en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Kompetenceplanen sætter fokus på, hvordan medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen (arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøorganisationen) skal klædes på rent uddannelsesmæssigt. Planen opdateres løbende, fx ved den årlige drøftelse.

Uddannelse I de nye regler er der særlig fo-

kus på spørgsmålet om viden og uddannelse. Der lægges der op til en række ændringer, som vil styrke arbejdsmiljøfærdighederne på arbejdspladserne. Den største gevinst er, at alle arbejdsmiljørepræsentanter (og ledere, der er medlem af arbejdsmiljøorganisationen) skal have tilbud om 1½ dags efteruddannelse om arbejdsmiljø hvert år.

Blik- og Rørarbejderforbundet er sammen med de andre forbund i BAT enige om, at det er oplagt at få byggeriets organisationer på banen, når det gælder om at finde ud af, hvilke behov der er for at udvikle supplerende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.

Som konsekvens heraf vil BAR for bygge og anlæg nu se på, hvilke uddannelser af 1½ dags varighed der skal udvikles.

Som eksempler på temaer for supplerende uddannelser kan nævnes konflikthåndtering, forebyggelse af tunge løft, byggepladsens indretning, strategisk arbejdsmiljøarbejde og arbejde med nano-materialer.

BAT-kartellet og arbejdsmiljøet

Regeringen sylter arbejdsmiljøet i byggeriet VK-regeringen og Dansk Folkeparti har også i denne kongresperiode udvist stor ligegyldighed overfor arbejdsmiljøet i byggebranchen og samtidig har de tre partier i stigende grad markeret en arrogant holdning overfor parternes og branchens forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet. ● Blik- og Rørarbejderforbundet har i samarbejdet med de øvrige byggeforbund i BAT-kartellet også i denne kongresperiode været vidner til hvordan VK-regeringen og Dansk Folkeparti har syltet og modarbejdet forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er ikke kun vores indstillinger, der er blevet syltet, men også indstillinger, som vi sammen med arbejdsgiverne var blevet enige om.

128

Det er facts, der kan dokumenteres. Og her giver vi en række eksempler. Eksemplerne viser et efter et, at regeringen med alle midler forsøger at gøre op med den lange danske tradition om, at parterne seriøst inddrages i alle beslutninger om ændringer af arbejdsmiljøreglerne.

• Byggeriet har i handleplanen om bedre sikkerhed i bygge-

branchen ønsket uddannelse ved arbejde på lifte. På trods af enig partsindstilling: Intet krav om obligatorisk uddannelse ved personløftere. Ligget stille i 4 år.

• Anhugning: For 4 år siden foreslog AT at indføre en obligatorisk uddannelse. AT lovede dengang Arbejdsmiljørådet en nærmere redegørelse for behovet. Denne er fremlagt i juni

Arbejdsmiljø===== 2009 – hvor ATs indstilling nu pludselig er, at der IKKE er et behov for en obligatorisk anhuggeruddannelse. På trods af en enig ændret indstilling fra BAT og Dansk Byggeri, fremsendte AT alligevel sin egen indstilling til AMR, januar 2010.

• Handleplan bedre sikkerhed i byggeriet.

• - Da arbejdet var færdigt, skrev AT en indstilling som var et totalt skønmaleri, som ministeren ville kunne bruge til at sige – se en dygtig byggebranche vi har, den kan klare alting selv.

• - AT nægtede at holde flere møder om den endelige indstilling og ville ikke medtage vores (branchens) synspunkter.

• - Først efter hårdt pres lykkedes det at lave et kompromis om indstillingen af handleplanen. Denne blev oversendt til FTs Arbejdsmarkedsudvalg i januar 2008.

• - Med udgangen af februar 2009 oplyser AT pludselig, at det jf ”Finansministeriets cirkulære” skal vurderes om dette arbejde skal ses på af regeringens økonomiudvalg. Det omtalte cirkulære er først med hjælp fra journalist på P1 fremskaffet efterår 2009).

Samtidig blev det oplyst, at AT allerede havde foretaget økonomiske konsekvensberegninger – på noget som ikke engang har været formuleret som regeltekst endsige forelagt noget regeludvalg.

• - I maj 2009 oplyser AT på AMR møde, at denne vurdering fortsat er i gang.

• - 17. august oplyser AT, at vurderingen er mundet ud i at emnet SKAL forelægges regeringens økonomiudvalg.

• - I foråret 2010 er afholdt 3 møder i regeludvalg. AT har nægtet at medtage 100% enig indstilling fra regeludvalget ud fra samme begrundelse – ”efter en faglig, juridisk og økonomisk vurdering” ønsker AT ikke at medtage regeludvalgets forslag.

• EU åbningsskrivelse og bygherreregler: • - AT starter med at bede regeludvalget afsætte 5 datoer til møder. Da møderne så skal indkaldes mener AT det er så omfattende, så en del af ar-

bejdet må skæres væk, hvorefter der alligevel indkaldes til et færre antal møder • - På trods af, at parterne i regeludvalget var 100% enige, fik udvalget aldrig en ikke engang lukket mulighed for at se den omtalte åbningsskrivelse, men kun regeringens svar, udarbejdet af AT. • - Parterne var ligeledes enige om, at AT skulle fremlægge en samlet tidsplan for dette arbejde, hvilket aldrig er sket.

• Asbestinitiativer: ATs nedsatte asbestinitiativgruppe begyndte med at have besluttende og indstillende karakter, men er meget hurtigt blevet forvandlet til rent orienterende, og uden partsinddragelse i hverken asbestguide eller revision af SBI–anvisning. Resultatet er bl.a., at der er stort set ingen interesse for disse møder. På trods af fælles opfordringer fra BAR B&A har AT ikke villet indsætte direkte links i asbestguiden til BARs faktablade om forskellige arbejdssituationer. Et enigt regeludvalg har ønsket at pligten til at registrere asbest i bygninger udvides til også at omfatte ejere af bygninger frem for udelukkende arbejds-

givere. Dette afvises af Arbejdstilsynet efter direktiv fra ministeriet.

• Uddannelsesbekendtgørelse.

Har været lovet fremlagt siden 2006. Arbejdet gået helt i stå.

På et møde om liftuddannelse oktober 2007, gav AT tilsagn om at vi kunne få tilsendt et notat med hovedideerne omkring den samlede uddannelses-bekendtgørelse. Et sådant notat har vi ikke set endnu – og på senere møder er vi blevet mødt med åbenlys irritation fra ATs direktør, når vi har spurgt til dette.

• Kørekort og fælles arbejdsmiljøuddannelse (IDkort): Et af de fælles elementer fra handleplanen. Foråret 2008 – på trods af flere fælles henvendelser fra BAT/DB afviser AT fuldstændig ideen. Først efter at den tidligere minister tilsyneladende vendte om i efteråret 2008, indkaldte AT til møder om dette foråret 2009.

Man skriver en indstilling til ministeren, hvor AT selv bliver ”part” i sagen, idet det af ministerens brev til forligspartierne gøres klart at AT finder det problematisk med en ordning om kørekort og fælles arbejds-

129

Arbejdsmiljø= miljøuddannelse. Sagen har nu afventet 1 år på et muligt svar fra EU-kommissionen.

Kommissionen har i 2010 svaret, at man på den ene side støtter nationale ordninger om dette, men at man ikke kan stille samme krav til udenlandsk arbejdskraft.

• Økonomiske konsekvensberegninger: Ikke noget fagbevægelsen har haft et ønske om. Men vi har kunnet arbejde med det i forskellige regeludvalg, hvor der er en række eksempler på, at man har beregnet såvel negative som positive konsekvenser. Nu er det blevet besluttet – både i forhold til lovforslag og i forhold til mere konkrete regler – ovenfra, at der udelukkende skal beregnes negative konsekvenser, selv om der i mange tilfælde også kan beregnes en positiv samfundsgevinst ved færre ulykker og skader • Vi hører uofficielt fra AT, at uanset om vi kommer i enighed – som en hel byggebranche – med ønsker om ændringer, så er det på forhånd besluttet af Finansministeriet, at a) det må ikke koste en krone og b) det må ikke medføre administrative byrder for erhvervslivet.

Ansvaret for arbejdsmiljø Regeringen har ændret ansvaret for arbejdsmiljø, så der i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har gjort alt alene kan gives bøder til ansatte. BAT og den øvrige fagbevægelse vendte sig stærkt imod disse ændringer. Det har senere vist sig, at der kun er givet ganske få bøder til ansatte efter de ændrede regler. Til gengæld er retslige tiltaler og bøder til virksomheder blevet reduceret markant.

De strafsanktionerede reaktioner (forbud, strakspåbud og påbud med frist) kan medføre at

130

AT udsteder et administrativt bødeforlæg, eller indstiller til anklagemyndigheden, at der rejses retslig tiltale, hvorefter sagen afgøres med en udenretlig bødevedtagelse eller den går i byretten.

Det er oplyst, at ud af de 1807 strafsanktionerede reaktioner i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrolaktioner på byggepladser, er der rejst 105 sager.

Af disse er 25 endnu ikke afgjort, og de 80 fordeler sig med: Administrativt bødeforlæg 30 Udenretlig bødevedtagelse 44 I retten 6 Desuden oplyses det, at der blandt straffesagerne er 8 gengangere. Det vil sige, at 10 % af de rejste sager er mod firmaer, der allerede tidligere har været præsenteret for en bøde eller tiltale.

Antallet af forbud og påbud, der medfører en bøde eller retslig tiltale, svarer således til

5,8%. Dette betyder omvendt, at – set med positive briller - er det en markant stor andel af virksomhederne, der retter sig efter ATs forbud eller påbud, men – set med negative briller – at det er en meget lille del af ATs reaktioner, der ender med en bøde.

Byggepladsaktioner Det må i almindelighed antages, at når der afgives et forbud under en af ATs byggepladsaktioner, er der tale om alvorlige og grove overtrædelser, mens strakspåbud bruges i langt større omfang. Forskellen er mest begrundet i , at et forbud ”skal kunne hold i byretten”, mens et påbud kan indbringes for Klagenævnet.

Hvis der er tale om, at et forbud således omfatter de værste overtrædelser, kan det undre, at der kun er stillet krav om bøde eller retslig tiltale i 105 sager – når alene antallet af forbud under

Arbejdsmiljø===== aktionerne udgør 177. En større del af strakspåbudene ligger sandsynligvis nærmere et forbud end en vejledning, hvorfor der også burde være sager på en del af de 1540 strakspåbud. Det vides ikke, hvor mange af de 105 rejste sager, der jf. ovenstående er rejst uden et underliggende forbud eller strakspåbud.

En gennemgang af antal byretsdomme samt domme i Landsretten og Højesteret fra 2000-2008 viser en meget klar tendens (helt ensartet for begge typer af domme), som det fremgår af tabel 1, nemlig at der både generelt, men i særdeleshed for byggeriets vedkommende, er en markant reduktion i antallet af domme, mens ulykkerne i byggeri i samme periode har en markant stigende tendens.

Det faldende antal domme skyldes bl.a., at langt flere overtrædelser afklares med administrativt bødeforlæg, og at tiltalesagerne i højere grad ender med en udenretlig vedtagelse. Men det kan også formodes, at der er et samtidigt fald i antal af sager, der efter juridisk vurdering faktisk indstilles til enten bøde eller retslig tiltale. Dette kan have flere årsager: • At der har været en relativ stor udskiftning af jurister i AT. • At der samtidig har været en større udskiftning af tilsynsførende, således at dels er nogle oplagte sager ikke ”set” og dels har andre sager, der umiddelbart vurderedes at være til en tiltale, alligevel faldet efter vurdering af juristerne.

• At nogle af de grovere overtrædelser på byggepladser ikke har kunnet føre til tiltale på grund af vanskeligheder med at løfte bevisbyrden – fx ved udenlandske firmaer, uklarheder om adressaten for tiltalen (mærkelige selskabskonstruktioner mm).

• At arbejdsmiljøet simpelthen er blevet så meget bedre, at det ikke er nødvendigt med tiltaler….hvad antallet af anmeldte ulykker jo modbeviser i sig selv.

• At der er givet et politisk signal om, at AT ikke skal føre så mange sager mod erhvervslivet.

Ved siden af de egentlige byggepladsaktioner kommer AT selvføl-

gelig også på detailtilsyn på andre byggepladser. Men med den mængde af formodede byggepladser, med alt fra spjældarbejde til sygehusbyggeriet, må vi regne med, at det kun er en forsvindende lille del – mellem 2 og 5 %, der kontrolleres af Arbejdstilsynet. Konklusionen er, at risikoen for at blive opdaget med et farligt og risikofyldt arbejdsmiljø bliver mindre og mindre : • AT kommer kun sjældent forbi.

• Hvis de kommer, er det ikke sikkert det udløser et strakspåbud eller forbud.

• Hvis de giver et strakspåbud eller et forbud, er der kun 5% chance for at det ender med en bøde.

Et eksempel: Under ATs kontrolaktion i maj 2009, besøgte BAT i Århus samme dag 10 byggepladser, som ikke var besøgt af AT. På 7 af de 10 pladser var der grove og alvorlige overtrædelser, at det efter de faglige folks mening ville være lige til et strakspåbud eller forbud, hvis AT havde været der, hvorfor disse 7 blev anmeldt til AT.

Genopretningsplan skærer I Regeringens og Dansk Folkepartis ”genopretningsplan” fra foråret 2010, er der lagt op til drastiske beskæringer af parternes arbejdsmiljøindsats. Nedskæringerne vil bl.a. betyde, at tilskud til branchearbejdsmiljørådene skæres ned fra 70 mio. kroner til 31 mio. kroner.

Det anses som et voldsomt angreb på partssamarbejdet, som er en bærende del af arbejdsmiljøindsatsen i dag, da det vil være vanskeligt at opretholde støtte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne.

Det lavere aktivitetsniveau i branchearbejdsmiljørådene vil få en negativ indvirkning på virksomhedernes muligheder for at fastholde et konstruktivt forebyg-

gende arbejdsmiljøarbejde. Det er ikke i tråd med treparts-forhandlingerne om den nye arbejdsmiljøorganisering, som har resulteret i en ændring af arbejdsmiljøloven. Reduktionen af partsmidlerne vil således gøre det vanskeligere for ledelse og medarbejdere i virksomhederne at gøre arbejdsmiljøarbejdet mere forebyggende ved at lade arbejdsmiljø indgå i såvel den strategiske tænkning som den daglige drift og ved at gennemføre en årlig drøftelse om optimering af arbejdsmiljøindsatsen i den enkelte virksomhed.

Reduktionen af partsmidlerne vil modarbejde indfrielsen af VK-regeringens egen plan om nedbringelse af sygefravær, ligesom der rokkes ved grundlaget for at opnå en ambitiøs plan for den samlede arbejdsmiljøindsats frem til 2020.

Regeringen og Dansk Folkeparti skeler således slet ikke til de kolossale udgifter, som arbejdsskader påfører virksomheder, borgere og ikke mindst samfundet, men ensidigt beskærer det eneste formaliserede samarbejde til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, der finder sted blandt parterne. Et samarbejde der kom til konkret udtryk i den nationale handlingsplan for 2010, og et samarbejde som netop er ved at skabe grundlaget for landets samlede indsats frem til år 2020.

Arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Tiden er inde til at lægge en ny strategi for den samlede danske arbejdsmiljøindsats, fordi den indeværende plan udløber ved udgangen af 2010. Blik- og Rørarbejderforbundet og BAT har deltaget aktivt i arbejdet med at formulere ny strategi. På baggrund af et forslag fra Arbejdsmiljørådet vil beskæftigelsesministeren i tredje kvartal 2010 fremlægge sin plan for den samlede arbejdsmiljøindsats frem til 2020.

For BAT er øvelsen gået ud

131

Arbejdsmiljø= på, at der fremover bliver sat fokus på de arbejdsmiljøproblemer, der i særlig grad findes i bygge og anlæg. Og set i det lys ser Arbejdsmiljørådets forslag fornuftigt ud.

Arbejdsmiljørådet udpeger fire tværgående fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, nemlig ulykker, muskelog skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø samt arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Støj foreslås videreført til 2012, hvorefter det vurderes, hvordan støj skal håndteres i resten af tiden frem til 2020. Disse tværgående temaer passer godt til bygge og anlæg.

Som noget nyt foreslår Arbejdsmiljørådet også, at Arbejdstilsynet og organisationerne gennemfører supplerende tidsbegrænsede indsatser med fokus på bl.a. det kemiske område og konkrete brancher. BAT vurderer, at Arbejdsmiljørådets forslag vil medføre, at Arbejdstilsynet er nødt til at fokusere på bygge og anlæg.

Arbejdsmiljørådet understreger også overfor beskæftigelsesministeren, at partssystemet

forsat skal være en afgørende byggesten i det danske arbejdsmiljøsystem, og at BAR-systemet skal styrkes. Desværre har Regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om genopretning af dansk økonomi valgt at fjerne kr.

50. mio. i tre år fra partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det svarer rundt regnet svarer til en halvering af midlerne til partsindsatsen om arbejdsmiljø. Med over 4500 arbejdsulykker og 900 arbejdsbetingende lidelser hvert år har bygge og anlæg for længst indtegnet sig på landkortet som en farlig branche. Derfor er der fortsat hårdt brug for at gøre en stor og aktiv indsats for at undgå alle disse arbejdsskader. Men sådan skal det ikke være fremover, efter at Regeringen og dens støtteparti nu har skåret hårdt i de penge, som i dag bruges til at informere om forebyggelse på arbejdspladserne. Der er tale om et alvorligt indgreb på arbejdsmiljøområdet – det er en kovending, som givetvis vil få konsekvenser i form af mere nedslidning og flere arbejdsulykker.

BAR for bygge og anlæg

Løsningerne bliver ikke brugt Der findes faktisk i dag tekniske eller organisatoriske løsninger på stort set alle kendte arbejdsmiljøproblemer. Derfor er det komplet uacceptabelt, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader ikke har ændret sig afgørende i de sidste 10 år.

Skriftlige materialer på papir eller hjemmesider er ikke nok til at ændre på virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Det er også nødvendigt med direkte personlig kontakt til virksomhedernes ledere og ansatte. ● I de sidste 5 år er der blevet større opmærksomhed på arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen som helhed. Der er dog fortsat al for mange ulykker og nedslidningsskader, hvilket bl.a. skyldes, at for mange virksomheder og medarbejdere ikke tager arbejdsmiljøet alvorligt.

Det samme gælder også for

132

mange bygherrer/kunder, arkitekter og ingeniører, der ”glemmer” at inddrage arbejdsmiljøhensyn, når byggeriets forskellige faser skal planlægges.

Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for bygge og anlæg gennemfører hvert år sammen med branchens organisationer en række aktiviteter, der sætter fo-

kus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen. Det gælder især indsatser, der skal hjælpe virksomhederne med at mindske skader som følge af tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, sikkerhedsrisici samt stoffer og materialer. Inden for de senere år har psykisk arbejdsmiljø også fået stigende betydning for de

Arbejdsmiljø===== ansattes trivsel i bygge- og anlægsvirksomheder.

BAR Bygge & Anlægs væsentligste opgave er at anbefale god arbejdsmiljøpraksis, der er i overensstemmelse med gældende arbejdsmiljøregler. Det sker i tæt samarbejde med branchens organisationer, der kender de konkrete problemstillinger. Og sammen med leverandører er det lykkes at få udviklet nye tekniske hjælpemidler der kan forebygge fysisk nedslidning og ulykker. BAR beskriver de gode metoder og tekniske hjælpemidler i branchevejledninger, faktablade og undervisningsmaterialer, der er tilgængelige i publikationer og på hjemmesider.

Udover branchevejledninger og hjemmesider har BAR sammen med parterne gennemført en række møder for virksomhedernes ledere og ansatte. I forbindelse med Arbejdstilsynets screening af bygge- og anlægsvirksomheder i 2006 og 2007 blev der holdt møder med flere tusinde virksomheder om udformning og opfølgning af ArbejdsPladsVurdering (APV).

Disse møder viste bl.a., at skriftlige materialer på papir eller hjemmesider ikke er nok til at ændre på virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Det er også nødvendigt med direkte personlig kontakt til virksomhedernes ledere og ansatte på møder eller i undervisning for at skabe tilstrækkelig opmærksomhed på forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

sat for mange høreskader, ødelagte rygge, skuldre, knæ og nakker, faldulykker, sårskader, hudlidelser og åndedrætsbesvær. Dertil kommer nye arbejdsmiljøudfordringer med øget brug af nye stoffer og materialer, fx nanoteknologi.

Det er altså ikke manglende viden om gode arbejdsmiljøløsninger, der er problemet. Det er derimod manglende anvendelse af arbejdsmiljøviden i virksomhederne, der synes at være den største udfordring for BAR og branchens organisationer. Alt for mange virksomheder overhører Arbejdstilsynets, BAR’enes og parternes råd og vejledninger.

Vigtigste indsatsområder De vigtigste indsatsområder i de kommende år.

Hvad er drivkraften, der kan få flere virksomheders ledere og ansatte til at anvende de gode praktiske arbejdsmiljøvejledninger?

Hvis arbejdsmiljø ikke er en del af den daglige snak i virksomheden, så bliver hensynet til produktion og løn prioriteret højere end hensynet til arbejdsmiljøet.

Det må derfor overvejes, om arbejdsmiljøindsatsen i højere

grad bør kobles til den samlede indsats for sunde virksomheder.

Arbejdsmiljø skal med ind i debatterne om sundhed, sociale forbedringer, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur.

Arbejdstilsynet er i sin indsats begrænset af arbejdsmiljøloven og kan derfor ikke stille krav eller indgå aftaler om produktion, personalepolitik eller uddannelser. Det vil kræve lovændring, hvis Arbejdstilsynet skal arbejde med disse områder Parterne har gennem deres direkte kontakt til virksomhederne mulighed for at udvikle indsatsområder, der i højere grad passer til virksomhedernes egne oplevede problemstillinger, der ikke kun er begrænset af arbejdsmiljølovens områder.

De kommende års arbejdsmiljøforbedringer i de mange små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder kræver en tættere kontakt mellem arbejdsmarkedets parter og virksomhedernes ledere og ansatte. Parternes kendskab til branchens særlige forhold og mulighederne for at opbygge stærke lokale netværk har vist sig at være et af de stærkeste virkemidler i bestræbelserne på at ændre virksomhedernes arbejdsmiljø- og kvalitetsindsats.

Fremad eller tilbage Arbejdsmiljøets udvikling, går det fremad eller tilbage?

Arbejdsmiljøudviklingen indenfor bygge- og anlægsbranchen kan på den ene side siges at været nået langt, når man ser på løsninger. Der findes faktisk i dag tekniske eller organisatoriske løsninger på stort set alle kendte arbejdsmiljøproblemer.

Det fremgår bl.a. af de branchevejledninger, der heldigvis også bliver benyttet i mange virksomheder.

På den anden side er arbejdsmiljøudviklingen ikke nået langt nok, når man ser på statistikkerne over arbejdsulykker og arbejdsskader. Faktisk har antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader ikke ændret sig afgørende i de sidste 10 år. Der er fort-

133

Lærlingene i Blik og RørUngdom

134

Lærlingene strømmer ind i fagforeningen Organiseringen af lærlingene er kun gået en vej siden forrige kongres, - nemlig OPAD. 9 ud af 10 lærlinge var med i Blik og RørUngdom. Men en ny opgørelsesmetode har nu ”fundet” flere lærlinge under uddannelse end tidligere beregnet, og derfor skal indsatsen på området atter skærpes. ● Siden midten af 1990’erne og en halv snes år frem lå organiseringen af lærlingene konstant og svingede omkring de 60 %. På lærlingenes årsmøde i 2006 kunne formanden for Blik og RørUngdom da også fortælle, at han synes, at man har ganske godt tag i lærlingene i VVS og skorstensfejerfaget. I de to fag var der i alt 1.899 lærlinge under uddannelse, og heraf var de 1.156 med i Blik og RørUngdom.

Det giver en organiseringsprocent på 61 %, pænt og bedre end i så mange andre forbund. Men det kan selvfølgelig altid blive bedre, og det skal det også, lød det fra lærlingenes formand i 2006.

Det gav de delegerede på forbundets kongres et halvt år efter lærlingene fuldstændig ret i, og i handlingsprogrammet for ungdomsarbejdet blev det på kongressen vedtaget, at modellen med ”fast kontortid” på skolerne bliver et særligt indsatsområde. ”Fast kontortid” betyder helt overordnet jævnlige besøg på de tekniske skoler, da vi kunne se, at de steder i landet, hvor kredsene var mest opsøgende, var organiseringen af lærlingene også tilsvarende højere.

Løbet i forvejen Inden denne model var skrevet ind i handlingsprogrammet, var budskabet løbet i forvejen, og den samlede organiseringsprocent i Blik og RørUngdom var steget til 70 %. Det var også procenten i VVS, mens skorstensfejerlærlingene haltede lidt bagefter med 62 %.

I analysen ved den lejlighed kunne man desuden se, at vi ikke havde så godt et tag i voksenlærlingen. Her var kun 52 % med.

Men at der er basis for at drive organiseringen af lærlingene endnu højere op, viser opgørelsen over organiseringsprocenten for de enkelte kredse tydeligt. I Nordjylland, i København og på Bornholm lå organiseringen af lærlingene på mere end 80 %. Mens man i den sydjyske og sydsjællandske kreds kun havde tag i henholdsvis 44 og 46 %.

Der er også forskelle på skorstensfejerområdet, men dog ikke lige så store.

For at styrke indsatsen endnu mere producerede forbundet et stykke værktøj i form af en drejebog i det opsøgende arbejde på de tekniske skoler. Drejebogen fik titlen: Lærlingenes læretid – forbundets fremtid.

Det var et rigtig godt stykke værktøj, som flere andre forbund har fået lov til at kopiere, men det gav ikke synlige resultater lige med det samme. I januar 2008 var organiseringsprocenten for lærlingene i Blik og RørUngdom endog faldet en smule til nu 67 %. Året efter var den forstærkede aktivitet slået igennem. På landsplan var organiseringen i januar 2009 nu oppe på 75 %, og næsten 1.400 lærlinge var med i Blik og RørUngdom. Det opsøgende arbejde, som siden kongressen var skærpet og udvidet med besøg på de tekniske skoler en om ugen eller mindst hver fjortende dag gav nu bonus.

Op, op, op Gennem hele 2009 steg organiseringen faktisk fra måned til måned, og organiseringen af lærlingene satte rekord i januar 2010 med en organiseringsprocent for lærlingene på 92 %. Mere end 9 ud af 10 lærlinge var altså med i fagforeningen.

135

Lærlingene i Blik og RørUngdom=

Organiseringsprocenterne i alle kredsene var gået lodret op inden for tre år, og nu var organiseringen af lærlingene i bund i kreds Sjælland Syd med 69 %. Lavest nu, men altså et pænt stykke over gennemsnittet på landsplan bare tre år forinden.

Nogle kredse pressede den samlede organiseringsprocent op med tal over 100, da man i nogle kredse var så hurtige til at organisere de unge, inden de havde fået en lærekontrakt. Det er med til

Skema 1•Lærlinge organisering - VVS Her er org-% i kredsene, antal udd-aftaler og antal organiserede for juni 2010 Org-% Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København Forbund

101% 91% 57% 69% 78% 73% 90% 81% 74% 78%

Udd-aftaler Antal org.

173 100 169 252 170 130 260 16 418 1688

174 91 96 174 133 95 235 13 309 1320

Vi har desværre ikke i øjeblikket det aktuelle antal uddannelsesaftaler på skorstensfejer-området. Der er 77 skorstensfejerlærlinge med i Blik og RørUngdom. Også på dette område er organiseringsprocenten gået i vejret. Bl.a. efter at de valgte i skorstensfejernes kredse nu besøger fagets tekniske skole i Tønder jævnligt og mindst hver gang, der starter et nyt hold.

136

at sløre den reelle organiseringsprocent, og derfor arbejder vi nu på statistisk at kunne frasortere disse ved optællingerne.

Men chokket kom her i maj i år. Organiseringsprocenten for VVS-lærlinge er faldet til 78 %! I januar var den på 92 %!

Der er en forklaring på dette dramatiske fald.

Den er, at man i vores uddannelsesnævn har ændret opgørelsesmetode for de indgåede uddannelsesaftaler. Den nye opgørelsesmetode er baseret på Undervisningsministeriets metode, der skulle være mere præcis end den hidtidige. Der tælles fortsat op på cpr-nr., så der er ikke nogen, der bliver talt to gange. Den nye opgørelsesmetode har imidlertid med et slag gjort, at antallet af igangværende uddannelsesaftaler er steget med omkring 300 siden januar i år. Dette er forklaringen på halvdelen af det dramatiske dyk i organiseringsprocent.

Så der er ikke så meget at komme efter. Facit er, at vi på landsplan som sagt kun organiserer 78 procent af lærlingene i VVS-faget. Og heraf er der endda en del lærlinge på grundskole, der ikke har lærekontakt. Med andre ord er de 78 procent højt sat, og det betyder, at vi må i arbejdstøjet. Lærlingene er grundlaget for fremtidens Blik og Rør, - har vi ikke tag i lærlingene, bliver det endnu sværere at få tag i dem, når de bliver udlært.

Arbejdet på at få organiseringen op på gamle højder er allerede sat i gang.

Lærlingene i Blik og RørUngdom=====

Lærlingene bruger fagforeningen rigtig meget Lærlingene i VVS-faget rammer en tyk pæl igennem myten om, at unge i dag egentlig ikke ved, om de kan bruge fagforeningen til noget. Inden for få måneder har hen ved hver tredje VVS-lærling taget kontakt til sin fagforening i Blik- og Rørarbejderforbundet, fordi de har haft et problem. ● Hver tredje lærling i VVS-faget tog inden for få måneder kontakt til Blik- og Rørarbejderforbundet på grund af problemer Det viste Blik og RørUngdoms seneste lærlingeundersøgelse, hvor tre hundrede lærlinge over hele landet blev spurgt om forholdene på deres praktikplads.

Langt de fleste henvender sig på grund af lønspørgsmål, men lærlingene angiver også problemer med betaling for overarbejde, arbejdsskader, samarbejdsvanskeligheder, manglende læring og skift af praktikplads som grunde til, at de tog kontakt med deres fagforening.

Praktikplads-undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Ziirsen Research, og der indgik nogenlunde lige mange lærlinge fra alle fire læreår.

Langt hovedparten af lærlingene svarede i undersøgelsen, at de har haft opgaver, hvor de egentlig havde ret til at få smudstillæg. Men hver tredje har alligevel ikke fået det. Nogle af lærlingene peger på, at en årsag kunne være, at smudstillægget ikke bruges, fordi det i deres firma er blevet forhandlet ind som en del af svendenes timeløn.

Undersøgelsen viste også, at stort set alle lærlinge har haft overarbejde. Stort set alle får overarbejdsbetaling, men der er dog stadig nogle som bliver snydt.

Hver fjerde lærling bruger deres egen bil i forbindelse med arbejdsopgaver. Det får de fleste en godtgørelse for, men der er hele 37%, der ikke får nogen godtgørelse.

To ud af tre lærlinge bruger deres egen mobiltelefon i forbindelse med arbejdsopgaver, og her får langt de fleste ikke nogen godtgørelse.

Selv om der således er mange lærlinge, der har problemer, som de får løst ved hjælp af fagforeningen, så viser undersøgelsen også, at 9 ud af 10 lærlinge synes, at de bliver behandlet ordentligt i virksomheden. Det er måske noget af et paradoks, men konklusionen på det må være, at selv lærlingene med de gode lærepladser har brug for deres fagforening.

Hurtigt løst Blik- og Rørarbejderforbundet har – som omtalt tidligere i dette hovedafsnit og i afsnittet om medlemshvervning – i denne kongresperiode kraftigt forøget det opsøgende arbejde over for lærlingene på de tekniske skoler. På den måde får lærlingene

137

Lærlingene i Blik og RørUngdom= sat ansigt på fagforeningen, og fagforeningen får dermed lejlighed til at rådgive og vejlede om, hvad der er op og ned i lærlingebestemmelserne, som er lærlingenes overenskomst.

Det er her fagforeningen for sat fokus på de faglige forhold, som man af erfaring ved, at det halter. Så opfordringen lyder gerne og ofte: Få din lønseddel tjekket i fagforeningen.

Det gjorde den bl.a. efter, at lærlingeundersøgelsen og stikprøver af lønsedler viste, at op mod tusinde lærlinge ikke kender noget til den opsparingskonto, som de fik ved overenskomsten i 2007.

Men det viste også, at der stort set ikke var en lærling, der havde fået udbetalt en eneste krone.

Ofte kan sådanne ting løses ved, at lærlingen går hjem i firmaet og fortæller om deres ret, mens der andre gange lige skal en opringning til fra foreningen, inden arbejdsgiverne får bragt tingene i orden, hvad enten det gælder et løntilgodehavende, manglende feriepenge, manglende overarbejdsbetaling, manglende pensionsindbetaling eller noget helt femte.

Og det kan dreje sig om mange penge. Som bare et par eksempler kan nævnes to voksenlærlinge, der efter et løntjek i deres fagforening fik indbetalt henholdsvis 36.000 kr. og 56.000 kroner på deres pensionskonto.

Faglige sager Men ikke alle problemer løses så let. Blik- og Rørarbejderforbundet har i kongresperioden været med til at løse flere hundrede sager i det faglige udvalg, som består af repræsentanter fra forbundet og fra arbejdsgiverne i Tekniq.

De fleste af sagerne har drejet sig om merit, dvs. afkortelse af uddannelse, men ikke mindst i kongresperiodens sidste del har et stigende antal sager drejet sig om uberettigede opsigelser af lærlingenes kontrakter.

Og når det går helt galt ender sagerne i Tvistig-

hedsnævnet. Her har forbundet kørt 4 sager i 2008, hvor de tre omhandlede løn. 7 sager i 2009, som drejede sig om manglende løn og brud på læreforhold, og 5 sager i de første fem måneder i 2010, der alle handler om løn.

Nogle af sagerne om løn er mod arbejdsgivere fra de kristelige, og de er meget principielle, da de drejer sig om, hvorvidt de kristelige kan aflønne efter deres ringere lærlingebestemmelser, eller om de skal følge lærlingebestemmelserne i hovedoverenskomsten i VVS-faget.

Erhvervsuddannelsesloven siger, at det er den kollektive overenskomst på området, der er gældende. I den første sag fik vi da også i Tvistighedsnævnet medhold i, at lærlinge ikke kan underbetales, selv om Kristelig Fagbevægelse indgår en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening, der giver lærlingene væsentligt mindre løn.

Tvistighedsnævnet dømte da også den kristelige arbejdsgiver til at efterbetale de to lærlinge 140.000 kr. Arbejdsgiveren ankede imidlertid dommen, og sagen ligger nu i LO og afventer, at en lignende sag fra Metal skal blive afgjort i Østre Landsret.

138

Lærlingene i Blik og RørUngdom=====

Undersøgelse forbedrer forholdene for VVS-lærlingene Blik og RørUngdom tog initiativ til at undersøge VVS-lærlingenes forhold på de tekniske skoler og på deres lærepladser. Det gav synlighed og brugbare resultater i det videre arbejde for at forbedre lærlingenes forhold. ● En ansøgning fra Blik og RørUngdom om penge til at lave en lærlingeundersøgelse blev begyndelsen til den mest gennemgribende undersøgelse, der er lavet af noget forbund på dette område.

Lærlingene fik selvfølgelig grønt lys og penge, men samtidig blev det aftalt at udvide undersøgelsen fra forholdene på de tekniske skoler til også at omfatte lærlingenes forhold i firmaerne. Ydermere blev det aftalt, at undersøgelsen skulle være et samarbejde mellem Blik og RørUngdom og forbundet, og at den skulle udføres professionelt af et firma, så der bagefter ikke kunne sættes en finger på resultaterne. Til at gennemføre undersøgelsen valgte man analysefirmaet Ziirsen Research.

Efter lærlingenes landsudvalg havde holdt brainstorming, hvor de kom med input til en stor del af spørgsmålene i undersøgelsen, gik man så i gang med at tilrettelægge skoleundersøgelsen og praktikundersøgelsen.

Skoleundersøgelsen var særdeles omfattende, da man besluttede, at den skulle omfatte samtlige VVS-lærlinge i hele landet, der var på teknisk skole i uge 6 i 2008. For at der ikke skulle opstå problemer med at komme ind i klasserne og bruge skoletid på at foretage undersøgelsen blev arbejdsgiverne centralt og lokalt orienteret, og det gjorde skolerne selvfølgelig også.

Kredsene gav Blik og RørUngdom en hånd med undersøgelsen, da de bar spørgeskemaerne ind i alle klasserne, hvor lærlingene svarede på spørgsmålene med stor seriøsitet. Skemaerne blev derefter puttet i en forseglet kuvert, så lærlingene på den måde fik sikret deres anonymitet, selv om de blev bedt om at skrive navn, alder og klasse. Kun analysefirmaet fik dermed adgang til disse oplysninger.

53 % svarede, at værktøjet er begrænset, mens andre 10 % mente, at der slet ikke er værktøj nok.

To ud af tre lærlinge klager altså med andre ord over, at der ikke er værktøj nok.

Undersøgelsen afslørede også, at det er lærlingenes holdning på alle hovedforløb lige fra H1 til H4. Lærlingene på sidste skoleforløb er dog en smule mere kritiske end de øvrige, for her er det hele 74 %, der mener, at værktøjet kun er til stede i begrænset omfang, eller at der er alt for lidt af det.

Lærlingene er også spurgt om deres syn på kva-

495 lærlinge deltog Lærlingene tog rigtig godt imod Blik og RørUngdoms initiativ, og 495 lærlinge (80% af samtlige lærlinge på skolerne) deltog i undersøgelsen, som gav et fuldstændigt knivskarpt billede af forholdene på skolerne, og som derfor var et fantastisk redskab til at forbedre lærlingens forhold med. Der blev udarbejdet resultater for hver enkelt skole, som Blik og RørUngdom gav kredsene til deres arbejde i de lokale uddannelsesudvalg. Og der var mange ting, der trængte til et løft.

Undersøgelsens mange resultater på baggrund af de 30 spørgsmål skal ikke gennemgås her, men vi tager nogle enkelte svar.

F.eks. klagede langt over halvdelen af VVSlærlingene på landets tekniske skoler over værktøjet på skolerne. Der var både for lidt, og kvaliteten var ikke god nok.

139

Lærlingene i Blik og RørUngdom= liteten af værktøjet på skolerne. Her var svarmulighederne: Virkelig god, god, mindre god og dårlig.

Her mente 39 %, at kvaliteten var mindre god og andre 24 %, at den er direkte dårlig. Altså igen er det to ud af tre lærlinge, der klagede over kvaliteten af værktøjet.

Igen er lærlingene på alle klassetrin bemærkelsesværdig enige. Kun er lærlingene på sidste skoletrin mere kritiske, da der her er 51 %, der synes, at kvaliteten på værktøjet er mindre god, og 21 % finder den direkte dårlig.

Udover den store utilfredshed med værktøjet, syntes mange lærlinge heller ikke, at pladsforholdene er gode nok, ligesom halvdelen ikke mente, at der var nok fittings, rør osv. på skolens værksteder.

VVS-lærlingene gav også udtryk for stor utilfredshed med de teoretiske undervisningsmaterialer, altså bøger, mapper osv. Kun hver tredje syntes, at det var tidssvarende og forståeligt.

Efter præsentationen af undersøgelsen bl.a. på Lærlingenes årsmøde blev den sendt ud til de lokale uddannelsesudvalg, som blev bedt om at tage undersøgelsens resultat op til drøftelse på kommende møder. Hvert uddannelsesudvalg fik i første omgang kun undersøgelsen fra egen skole, for at sikre at fokus lå på egne problemstillinger og ikke på, hvordan tingene så ud i forhold til andre skoler.

Undersøgelsen var en øjenåbner for mange og debatten var lystig, og resultatet er, at der løbende er blevet rettet op på problemstillingerne, som undersøgelsen rejste. Vi kan bl.a. ud fra den høje svarprocent se, at lærlingene værdsætter sådant et initiativ, og Blik og RørUngdom var således med til at drive organisationsprocenten yderligere i vejret.

Der kommer selvfølgelig hele tiden ny problemstillinger som vores uddannelsesudvalg skal forholde sig til på skolerne. Men undersøgelsen har medført, at der er blevet rettet op på flere ting ude på skolerne, og Blik og RørUngdoms har således været med til at kvalitetssikre vores uddannelse til gavn for lærlingene.

Den gode og den dårlige Undersøgelsen af lærlingenes forhold på deres lærepladser var metodisk langt lettere at gennemføre.

Her ringede analysefirmaet ud til 302 af Blik og RørUngdoms medlemmer over hele landet og fik på den måde svar på de mange spørgsmål.

Heller ikke alle resultaterne fra den undersøgelse skal gennemgås her, men f.eks. gav undersøgelsen et meget fint billede på forskellen mellem den gode og den dårlige læreplads.

Det er nemlig helt op til VVS-virksomhederne selv, om de vil have fingeren eller en håndfuld roser af deres lærlinge. Der er roser til de firmaer, som lige fra den første dag er opmærksomme på deres lærlinge, mens de oversete i stort tal giver deres firma dumpekarakter.

I undersøgelsen tog man temperaturen på virksomhedernes opmærksomhed på deres lærlinge på flere måder. Blandt andet ved at spørge lærlingene, om der var nogen, der fortalte dem om sikkerhed, da de startede i virksomheden. Det svarer halvdelen nej til.

Det kunne være en enkelt svipser, men undersøgelsen viser klart, at der snarere er tale om en virksomhedskultur, hvor opmærksomheden eller for-

140

ståelsen for lærlingene ikke er særlig stor. Således er der f.eks. også i disse virksomheder markant færre, der har fået noget at vide om, hvem de skulle kontakte, hvis de fik problemer på lærepladsen.

Lærlinge, der på denne måde bliver overset, dumper i markant højere grad deres læreplads end lærlinge fra virksomheder, der viser større opmærksomhed. Således får hver femte virksomhed dumpekarakter af de oversete lærlinge, mens lærlingene i den anden gruppe stort set ikke uddeler dumpekarakter.

Det forholder sig på nøjagtig samme måde, når man i undersøgelsen beder lærlingene bedømme arbejdsmiljøet i deres virksomhed. Lærlingene i den oversete gruppe giver dumpekarakter til hver tredje læreplads, mens det kun er hver tiende i den anden gruppe.

Også når lærlingene spørges om de på noget tidspunkt har overvejet at springe fra uddannelsen er forskellen markant.

Skal bruges til noget Både forbundet og Blik og RørUngdom mente, at undersøgelsen gav et fuldstændigt klart billede af, hvad den gode læreplads betyder både for lærlingene og for branchen. Men man er på den anden side overrasket over den markante forskel, der er konsekvensen af at have opmærksomhed eller ej på lærepladsen.

Lærlingene i Blik og RørUngdom===== - Vi tror, at det klare billede i undersøgelsen af den gode læreplads vil kunne bruges som en øjenåbner i mange firmaer, og dermed gøre VVS-branchen endnu mere attraktiv for de unge mennesker, der skal vælge uddannelse. Og bedre lærepladser over hele linjen vil også helt klart være med til at mindske frafaldet, sagde formanden for Blik og RørUngdom i fagbladet som en kommentar på undersøgelsen.

I øvrigt viste undersøgelsen, at for hver sjette lærling gik der over et år, inden han fik sin egen værktøjskasse. Og i et lidt anden boldgade, så sva-

rede over halvdelen af lærlingene, at de ikke fik noget at vide om sikkerhed, da de startede i firmaet.

I undersøgelsen oplyste hver fjerde lærling, at de på et tidspunkt havde overvejet at springe fra uddannelsen. Som årsager nævner de bl.a., at faget er for fysisk hårdt, problemer på praktikpladsen og arbejdsmiljø.

Og så den positive til sidst. Hele 83 procent svarer, at de har mødt deres fagforening, når de har været på skole. Det er rigtig godt, men som det ses, er der også her plads til forbedringer.

Skorstenfejerlærlinge kritiserer sikkerheden Blik og RørUngdoms undersøgelse af lærlingenes forhold i skorstensfejerfaget viste, at hver fjerde er kommet til skade under arbejdet, at lærlingene bliver sendt for tidligt ud på selvstændigt arbejde, og at mange lærlinge mener, at 4 års læretid er for lang. ● Efter den store succes med at undersøge VVSlærlingenes forhold satte Blik og RørUngdom gang i en undersøgelse af forholdene for lærlingene i skorstensfejerfaget.

Langt de fleste af landets omkring 80 skorstensfejerlærlinge, der på daværende tidspunkt var medlem i Blik og RørUngdom, deltog i undersøgelsen.

Ved at ringe svarene ind på analysefirmaet Ziirsen Research svarprocenten op på 72 %.

Undersøgelsen afdækkede en så voldsom kritik af sikkerheden i faget fra lærlingenes side, at det nærmest krævede sikkerhedsline og skridsikre sko for ikke at blive blæst omkuld.

Hen ved halvdelen af lærlingene i undersøgelsen siger, at de har været udsat for arbejde, som de synes har været farligt. Og langt fra alle er sluppet heldigt fra det. For ikke mindre end hver fjerde skorstensfejerlærling oplyser, at de i deres læretid er kommet til skade under arbejdet.

Men det er ikke kun lærlingene, der rammes af arbejdsulykker. For lærlingene fortæller også, at mens de har været i lære, er mindst lige så mange andre i deres firma kommet til skade.

Det kolossalt høje antal arbejdsulykker er måske ikke så overraskende endda, da lidt over halvdelen af lærlingene i undersøgelsen oplyser, at det hænder, at de går på tag, selv om de ikke synes, at sikkerheden er helt i orden. Og ikke færre end tre ud af fire oplyser også, at det hænder, at de går på tag uden stige eller tagtrin.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har man gennem flere år forsøgt at få gjort noget ved det farlige tagarbejde i skorstensfejerfaget. Sidste år lykkedes det at få lavet en branchevejledning sammen med fagets arbejdsgivere i Skorstensfejerlauget, og her er der særlig fokus på tagarbejdet.

Langt de fleste lærlinge er ene lærling i firmaet,

141

Lærlingene i Blik og RørUngdom= og det gør det bestemt ikke lettere at sige fra, selv om man synes, at arbejdet er farligt. Heller ikke selv om halvdelen af landets skorstensfejerlærlinge er voksenlærlinge.

Hver fjerde skorstensfejerlærling hørte ikke det mindste om sikkerhed, da han startede i virksomheden.

For lang og for hurtigt Undersøgelsen viste også, at skorstensfejermestrene sender hurtigt deres lærlinge ud på selvstændige arbejdsopgaver. Også for hurtigt mener mange lærlinge.

Inden et halvt år henne i læretiden, havde me-

ster sendt 4 ud af 10 skorstensfejerlærlinge alene ud til en kunde.

Det synes en hel del er i orden, men de fleste mener, at der skal gå et til to år, inden de første gang skal køre ud til en kunde alene.

Undersøgelsen viste desuden, at 4 ud af 10 skorstensfejerlærlinge mener, at læretiden i faget på fire år er for lang. Det synes de, fordi de mener, at man sagtens kan nå at lære det man skal på kortere tid.

En fjerdedel af lærlingene mener, at læretiden skulle være tre år, mens en del andre mener, at den kun burde være på to eller to et halvt år.

Lærlingenes årsmøder og andre aktiviteter Blik og RørUngdoms største aktivitet er årsmødet, som hvert eneste år samler over 100 lærlinge fra hele landet. Men lærlingene gør sig også synlige ved at kåre årets læreplads og med andre aktiviteter rundt om i kredsene. ● I hele kongresperioden har Blik og RørUngdoms årsmøder været holdt på Svendborg Vandrehjem, og stedets faciliteter og rummelighed passer godt til lærlingenes faglige og sociale aktiviteter.

På årsmøderne har lærlingene behandlet en bred vifte af faglige emner, med særlig fokus på løn- og arbejdsforhold. På efterfølgende årsmøder er lærlingene blevet klædt på til at samarbejde

142

med svendene i forbindelse med de årlige lokalforhandlinger ude i virksomhederne. Det har givet gode resultater og medført lidt ekstra i lærlingenes lønningspose flere steder.

På årsmødet i 2009 formulerede og prioriterede lærlingene deres hovedkrav til overenskomstforhandlingerne i år. Blandt flere krav blev ønsket om sundhedsordning til lærlingene opfyldt, og lærlinge-

Lærlingene i Blik og RørUngdom=====

ne tog derfor godt imod de nye lærlingebestemmelser, som fra i år er blevet en del af overenskomsterne.

På årsmøderne har lærlingene behandlet en bred vifte af faglige emner, med særlig fokus på løn og arbejdsforhold. Udover et bedre indblik i overenskomsternes bestemmelser, har lærlingene haft fokus på de årlige lokalforhandlinger. Flere steder har lærlingene gennem et tæt samarbejde med svendene opnået gode resultater, som kan aflæses på lærlingenes lønseddel.

Uddannelser, arbejdsmiljø, praktikpladssituationen og solidaritet med den 3. verden er blandt en række af de mange emner, som der er plads til at behandle på lærlingenes årsmøder. Og den internatio-

nale solidaritet er ikke kun flotte ord fra talerstolen.

Blik og RørUngdom koblede sig på LO’s kampagner ”Gør Noget”, og på årsmøderne har der været organiseret indsamlinger til et forsamlingshus/fagforeningenskontor til fiskerdrengene i Ghana og uddannelsesstøtte til markedsbørnene i byen Quezaltepeque i El Salvador på tilsammen 16.300 kroner.

Som et fast element i Blik og RørUngdoms årsmøde afvikles det uofficielle DM i indendørs fodbold. Der er efterhånden en del prestige forbundet med at vinde turneringen, og der er derfor hård kamp om at nå helt til tops. I både 2007 og 2008 var Kreds Sjælland Nord helt suveræne, men dominansen blev brudt, da først Kreds Nordjylland og si-

143

Lærlingene i Blik og RørUngdom=

den Kreds Fyn snuppede titlen i de efterfølgende to år.

Aktiviteter I den forløbne kongresperiode har Blik og RørUngdom, udover årsmøder og møderne i landsudvalg og forretningsudvalg, været involveret i en række aktiviteter.

Det er for eksempel Blik og RørUngdom, som står bag kåringerne af henholdsvis ”Årets læreplads” og ”Årets svend”, hvor de præmierede svende og virksomheder alle er kåret på baggrund af indstillinger fra medlemmerne.

Blik og RørUngdom deltog også frem til 2009 i LO’s Sommerdyst i Århus, hvor lærlinge og ungarbejdere fra alle fagforbund mødes til et væld af faglige og sociale aktiviteter. Antallet af deltagere fra Blik og RørUngdom var ikke tilfredsstillende de senere år, og i 2010 fravalgtes sommerdysten til fordel for deltagelse på Danmarks Hurtigste Bil (DHB).

Det medførte en stigning i antallet af deltagere, og det på trods af, at det var første gang, at Blik og RørUngdom overhovedet deltog i DHB. Tilbagemeldingerne på DHB har været positive, og lærlingenes

144

landsudvalg arbejder for en gentagelse i 2011.

Udover de centralt arrangerede aktiviteter, arrangerer kredsene også en lang række faglige og sociale aktiviteter med god medlemsopbakning. Arrangementerne spreder sig fra at være af rent faglig karakter, som f.eks. svendeprøveforberedelse, studieture til ind- og udland til korte kurser af forskellig karakter, til også at have et socialt sigte som f.eks. bowling, grillarrangementer, gokart, kanotur og meget mere, som alt sammen er medvirkende til en høj organisationsprocent blandt VVS og skorstensfejerlærlingene.

Som en ny mulighed for at få endnu flere lærlinge i tale, er der nu kommet en ny ordning, der sikrer gratis medlemskab af a-kassen til lærlingene i Blik og RørUngdom. Som medlem er lærlingene sikret dagpenge fra første ledighedsdag, den dag de afslutter deres uddannelse. Også lærlinge, der får afbrudt deres uddannelsesforløb, er berettiget til dagpenge efter nogle særlige betingelser. Begge dele opnås ved mindst et års medlemskab.

Ikke mange lærlinge har indtil videre meldt sig på denne ordning, og det skal vi have lavet om på.

Så her ligger en klar opgave for Blik og RørUngdom og kredsene i den næste kongresperiode.

Lærlingene i Blik og RørUngdom=====

Fire formænd på fire år ● Siden kongressen i 2006 har der været skiftet godt ud på formandspladsen i Blik og RørUngdom. På årsmødet i 2007 forlod Bo Hansen efter at han var blevet svend.

Afløseren blev Mads Wiuf fra Kreds Sjælland Nord, som frem til foråret 2009 bestred posten. Men da han også var blevet udlært, overdrog han posten til Tonni Eversen fra samme kreds.

Manglende tid betød, at Tonni Eversen trådte tilbage efter blot et år på posten, og på årsmødet i foråret 2010 blev 21-årige Christian Hansen fra Kreds København valgt som ny formand for Blik og RørUngdom.

På årsmødet i 2010 blev der valgt et nyt landsudvalg i Blik og RørUngdom. Landsudvalget er repræsenteret af lærlinge fra hele landet og er her i kongresåret:

Formand: Christian Hansen, Kreds København Kasserer: Kasper Sloth Johannsen, Kreds Sjælland Nord Per Gresell og Anders Elstrøm, Kreds Nordjylland Gokhan Merkit, Kreds Østjylland Peter Markussen, Kreds Sydjylland Kenneth Andersen, Christian Hierath, Kreds Fyn Jonas Schmidt, Kreds Sjælland Nord Christian Hviid, Kreds København David Poppe og Emil Jensen, Skorstensfejerne

145

LĂŚrlingeuddannelsen

146

Klimahelte løb ind i krisen Den dyreste PR-kampagne nogensinde for at tiltrække flere unge til faget løb ind i krisen, og problemet var nu, at masser af unge på grundforløbene ikke kunne få en praktikplads.

Men overordnet set ændrer det ikke ved, at kampagnen om klimaheltene med stor succes fik faget placeret som et fag, hvor man dagligt arbejder med fremtidens miljø. ● Det gennemgående problem i VVS-branchen har været, at virksomhederne ikke har leveret varen, når det drejer sig om indtag af lærlinge. Blik- og Rørarbejderforbundet har igennem de sidste tyve år været enige med arbejdsgiverne i Dansk VVS/Tekniq om, at målet var et indtag på 700 lærlinge om året. men det er kun lykkedes VVS-virksomhederne at leve op til det mål ganske få gange.

I 2008 var højkonjunkturen på sit højeste. Alle blik- og rørarbejdere havde sved på panden, og ledigheden var den laveste i mands minde. Arbejdsgiverne havde et par år råbt om mangel på arbejdskraft, men Blik- og Rørarbejderforbundet kunne sort på hvidt svare, at flaskehalsen pegede på arbejdsgiverne selv på grund af de for lave indtag af lærlinge gennem årene.

Det var situationen, da Blikog Rørarbejderforbundet og Tekniq sammen i det fælles uddannelsesnævn besluttede at igangsætte endnu en kampagne for at få flere i lære i faget. Men modsat f.eks. kampagnen Praktikpladskaravanen, der skulle få flere virksomheder til at tage lærlinge, så var fokus nu drejet mod de unge. Kampagnen nu skulle være en markedsføring af VVS-branchen for at tiltrække flere unge til faget.

Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq besluttede at igangsætte en kampagne med det formål via markedsføring af VVS-branchen at tiltrække flere unge til branchen.

Målgruppen var unge fra 16 til 22 år og de, der hjælper dem med at træffe valg om uddannelse fx vejledere, lærere og forældre.

Kampagnen satte fokus på VVS-branchen, som:

• En branche med fremtidsmuligheder • En branche i vækst – med gode beskæftigelsesmuligheder • En branche, der dækker alt fra traditionelt håndværk til kompliceret styring af tekniske installationer • En branche med gode uddannelses- og karrieremuligheder Det blev medievirksomheden Mediestunt/Citrus Media, der blev valgt til at udføre opgaven ud fra deres flotte forslag med overskriften Klimaheltene.

Dette overordnede tema om VVS-branchen blev markedsført på mange måder. Et website www.klimaheltene.dk, hvor målgruppen bliver præsenteret for de 5 helte, og hvor de kan løse VVS-opgaver med klimaheltene.

Sitet indeholder desuden oplysninger om uddannelse, erhvervsskolerne, filmpræsentationer af specialerne m.m.

Derudover indeholdt markedsføringen en firmabrochure, en plakat, udstillingsmateriale, Klimahelte T-shirts, streamers, gocarts, sadelbetræk m.m.

Det var samlet set den dyreste kampagne nogensinde for egne midler for at få lærlingetallet op. Alle sejl blev sat til, men da kampagnen skulle sky-

des i gang i begyndelsen af 2009 var luften gået ud af højkonjunkturen, og den finansielle og økonomiske krise tog til dag efter dag.

Timingen kunne dårligt have været mere uheldig. Virksomhederne blev forsigtige, og deres lyst til at tage lærlinge styrtdykkede.

Og Blik- og Rørarbejderforbundet kunne igen berette om masser af unge på grundforløbene, der ikke kunne få en praktikplads.

Det er klart, at kampagnens sammenstød med krisen svækkede dens umiddelbare virkning.

Men overordnet set ændrer det ikke ved, at kampagnen om klimaheltene med stor succes i offentligheden fik faget placeret som et fag, hvor man dagligt arbejder med fremtidens miljø Erfaringerne fra Blik og Rørarbejderforbundet og Tekniq om kampagnens effekt er da også primært positive. Lærlinge melder således, at de ser sig selv som Klimahelte, og det ser også ud til, at kampagnen har givet en positiv bevidsthed om VVSfaget blandt mestre og lærlinge.

Også den ”unge” pågående og anderledes kampagneform med anvendelse af klimahelte og det store fokus på job- og karrieremuligheder var effektfuld, og den har vakt positiv opmærk-

147

Lærlingeuddannelsen=

somhed både i og uden for VVSbranchen.

Fiasko i modvind Netop fordi krisen havde skabt et mismatch-problem (stor opmærksomhed på faget og lille udbud af praktikpladser) blev samtlige VVS-virksomheder, der ikke havde elever, i foråret 2009 kontaktet pr. brev med opfordring fra det faglige udvalg om at oprette praktikpladser, og om at indrykke annonce på praktikpladsen.dk., for således at tage del i ansvaret for uddannelse af elever til branchen.

Det faglige udvalg valgte derefter Sjælland som projektområde, idet majoriteten af elever mellem grundforløb og hovedforløb uden aftale lå her. Den såkaldte Ambassadørkampagne blev gennemført over for samtlige 202 godkendte virksomheder på Sjælland, der alle blev kon-

148

taktet af en konsulent med information og materialer om VVSuddannelsen med henblik på oprettelse af praktikpladser. 84 af disse virksomheder udtrykte ønske om at ansætte en elev senere på året og 3 virksomheder har indrykket annonce på praktikpladsen.dk.

Afsluttende er de interesserede virksomheder blevet opfordret – pr. brev – til at oprette praktikplads og kontakte den stedlige erhvervsskole. Tilsvarende er VVS-skolerne på Sjælland opfordret til at henvise ovennævnte elever til de interesserede virksomheder.

Det var meget arbejde med et meget sparsomt resultat, og ordet fiasko trænger sig på. Det nytter imidlertid ikke at lade sig slå ud over en fiasko, da kun vedvarende aktivitet for at få arbejdsgiverne til at oprette flere uddannelsesaftaler kan være

med til at opfylde de unges ønsker om at komme i lære i VVSfaget og samtidig være med til at sikre VVS-branchens fremtid.

Derfor blev der allerede i efteråret 2009 igangsat endnu et praktikpladsprojekt til gennemførelse i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne. Formålet med projektet er at få oprettet praktikpladser i de virksomheder, som enten ikke har/eller har meget få elever. Uddannelsessekretariatet har taget telefonisk kontakt til samtlige skoler og derved fået kortlagt skolernes praktikpladsaktiviteter for 1. kvartal 2010. Samtidig har man opfordret alle skoler til at gøre en særlig indsats for at skaffe flere p-pladser til VVS-området enten via konferencer, mestermøder eller personlig kontakt til virksomhederne i området. Projektet fortsætter hele året.

Lærlingeuddannelsen=====

Succes i medvind Så er det lettere at skabe resultater, når VVS-virksomhederne har medvind i form af højkonjunktur.

I efteråret 2006 fik Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq i Det faglige udvalg godkendt en ansøgning til AER om tilskud på 1,7 millioner kr. til gennemførelse af et praktikopsøgende projekt, som blev gennemført under navnet Praktikpladskaravanen.

Projektet tog udgangspunkt i den såkaldte Vejle-model, som er et tidligere praktikopsøgende projekt, hvor en pensioneret VVSmester (”karavane-konsulent”)

besøgte tidligere kolleger med det formål at oprette flere praktikpladser i faget. Projektet var et samarbejde mellem Det faglige udvalg og de udbydende skler, og var forankret i de lokale uddannelsesudvalg.

18 karavanekonsulenter havde i første halvdel af 2007 samlet kontakt til 834 virksomheder, og der blev udarbejdet rapporter fra 612 besøgte og/eller telefonisk kontaktede virksomheder.

En branche i medvind er mere lydhør, og 2007 er det år i denne kongresperiode med det største indtag af lærlinge. (Se næste afsnit).

Blikkenslageren vender tilbage Fagligheden skulle endnu en gang styrkes og frafaldet mindskes. Det var hovedårsagerne til, at VVS-uddannelserne blev ændret midt i kongresperioden. ● Da VVS-uddannelserne også i denne kongresperiode fik et grundigt gennemsyn og blev renoveret fra top til tå, var målet at få styrket fagligheden og mindske frafaldet. Lige fra grundforløbet til svendeprøven skete der forbedringer, og det faglige håndværksmæssige niveau fik dermed endnu et hak opad.

Man kan også sige, at blikkenslageren vendte tilbage til faget. For af de mere kosmetiske ændringer er nemlig, at også navnene på uddannelserne er blevet ændret. Således er tag- og facademontøren blevet udskiftet med blikkenslager.

Den udskiftning er efter råd fra lærlingene selv, og de sagde, at blikkenslager er det mest dækkende ord, og at det var det de kaldte sig selv i det daglige, uanset hvad uddannelsen hed.

De fem VVS-uddannelser – nye specialebetegnelser – er herefter: VVS’er VVS og blikkenslager VVS og energispecialist Ventilationstekniker Rustfast industrimontør

Stort frafald Knap 150 lærlinge af de lærlinge, som hvert år starter på VVSuddannelserne, afbryder deres læreforhold før tid. Det er et frafald på omkring 15 til 25 procent, og de tal er alt for høje.

Frafaldet skyldes mange forskellige ting, men bl.a. et for ustruktureret uddannelsesforløb på skolerne med høje krav om egen tilrettelæggelse med mange valgfrie fag på alle trin har formentlig været en medvirkende årsag.

De mange valgfrie fag på skoleopholdene blev derfor efter ønske fra lærlingene droppet, og nu findes der kun valgfrie fag på fjerde skoleforløb. Desuden slipper lærlingene - i lighed med de øvrige byggefag – for at skulle til eksamen i dansk og engelsk, som de dog stadig undervises i på skoleforløbene.

Større krav Styrkelsen af det faglige niveau i den nye uddannelse betyder, at der stilles større krav til lærlingene på grundforløbet. For nu skal det 20 uger lange forløb afsluttes og bestås med et tværfagligt

149

Lærlingeuddannelsen= projekt, som bedømmes af en ekstern censor.

Derudover er skoleforløbene for energispecialister, i lighed med ventilationsteknikere og de rustfaste industrimontører, adskilt fra de øvrige uddannelser.

Lærlingene, som vil uddanne sig i en af disse tre retninger, skal allerede vælge speciale i forlængelse af grundforløbet.

Til gengæld knyttedes VVS’erne og blikkenslagerne tættere sammen. De følges ad helt frem til tredje skoleforløb, hvor VVS’erne afslutter deres uddannelse, mens blikkenslagerne skal gennem endnu et skoleforløb.

Men en ny og forbedret uddannelse alene gør det ikke, hvis det kniber for både virksomheder og elever at kende til de krav, der er til den praktiske del af uddannelsen. Derfor har vi i samarbejde med Tekniq udviklet en praktikvejledning med en oversigt over de arbejdsområder, som eleven skal gennem i praktikperioden.

Vejledningen er et dialogværktøj, hvor elev og virksomhed gennemgår og afkrydser hvilke arbejdsområder eleven har været igennem imellem skoleperioden.

Vejledningen skal medbringes til teknisk skole, så denne bliver in-

formeret, hvad eleven har gennemgået i perioden siden sidste skoleforløb.

Dette værktøj for at sikre, at lærlingene får den bedst mulige uddannelse, skal selvfølgelig ikke samle støv, men bruges. Vi vil derfor følge brugen af praktikvejledningen tæt.

Samtidig er der udarbejdet information til de tekniske skoler, virksomheder og de lokale uddannelsesudvalg for at sikre, at alle er informeret. Ved denne indsats håber vi at kunne løfte kvaliteten af den praktiske del af uddannelsen.

Flest indgåede lærekontrakter nogensinde Blik- og Rørarbejderforbundet øjner problemer forude, hvis arbejdsgiverne ikke med det samme begynder at tage nogle flere i lære. Antallet af igangværende uddannelsesaftaler er nemlig drastisk på vej ned. ● Når arbejdsgiverne i VVS-firmaerne og deres organisationer råbte på mere arbejdskraft under højkonjunkturen i de første år af kongresperioden, så havde de kun sig selv at takke for den situation.

Kun en eneste gang i de foregående mange år har indtaget af lærlinge i VVS-firmaerne nemlig levet op til det fælles mål i branchen med et årligt indtag på mindst 700 lærlinge. Og ved foden af den hedeste højkonjunktur kunne vi i Blik- og Rørarbejderforbundet konstatere, at mankoen mellem målet og det faktiske indtag løb op i et antal på 1200. VVS-firmaerne havde altså med andre ord misset næsten hele to årgange af lærlinge på bare en halv snes år.

Når vi indleder et afsnit med en ellers optimistisk og positiv overskrift med en så deprimerende skildring, er det fordi, at vi risikerer at ende i samme situation om nogle få år. Tekniqs nyeste analyse af væksten i VVSbranchen strutter af optimisme på fagets vegne i de kommende

150

Indgåede VVS-uddannelsesaftaler 1994-1997 1994 574

1995 760

1996 722 I alt 2.412

1997 356

Indgåede VVS-uddannelsesaftaler 1998-2001 1998 637

1999 603

2000 577 I alt 2.368

2001 551

Indgåede VVS-uddannelsesaftaler 2002-2005 2002 568

2003 518

2004 600 I alt 2.391

2005 705

Indgåede VVS-uddannelsesaftaler 2006-2009 2006 769

2007 738

2008 630 I alt 2.538

2009 401

Lærlingeuddannelsen===== Det er disse sammenlignelige tal, der får Blik- og Rørarbejderforbundet til at se den risiko, som vi omtalte i indledningen i dette afsnit. For trods pæne høje omsætningstal i branchen er indtaget af lærlinge sidste år og i år foruroligende lavt, - ikke mindst set i forhold til branchens egne positive forventninger til de kommende år. Og det tager jo bekendt en tre-fire år at forvandle en lærling til en svend.

Når vi så tydeligt gør opmærksom på, at dette er sammenlignelige tal, er det fordi, at det nu er besluttet i Uddannelsessekretariatet at opgøre antallet af både indtaget de enkelte år og det samlede antal igangværende uddannelsesaftaler på en ny måde.

Ny opgørelsesmetode

år, og i den ene efter den anden rapport kommer man frem til, at der vil være mangel på faglært arbejdskraft om fire til fem år.

Og den risiko vil vi vende tilbage til senere i dette afsnit.

Det meget positive i denne kongresperiode er, at indtaget af lærlinge i VVS-faget i 2006, 2007, 2008 og 2009 er det højeste så langt øjet rækker tilbage. Som det fremgår af de små skemaer over indgåede uddannelsesaftaler i henholdsvis 19941997, 1998-2001, 2002-2005 og 2006-2009, så er der i den sidste firårsperiode underskrevet langt flest lærekontakter: Man når i 2006-2009 op på 2.538 indgåede uddannelsesaftaler i VVS-faget, og det er rekord.

Nu kan man imidlertid ikke bare lægge de fire år sammen, og så se hvor mange, der i øjeblikket er i lære i VVS-faget. For-

skellig uddannelseslængde bl.a. på grund af merit og frafald gør, at en sådan optælling er dynamisk, fordi den hele tiden ændrer sig.

For at kunne følge nøje med udviklingen i antallet af lærlinge, der jo er det mest fundamentale for videreførelse og udvikling af branchen, har vi i Blik- og Rørarbejderforbundet med jævne mellemrum fået opgivet det, der med et hæsligt, men statistisk ord, kaldes bestanden.

Altså antallet af igangværende uddannelsesaftaler på et givet tidspunkt. De var, som det ses i skemaet inden for det første kvartal i årene 2006, 2007, 2008 og 2009, efter den hidtidige opgørelsesmetode stærkt vigende, selv om vi for den sidste firårsperiode kunne se et rekordagtigt stort antal underskrevne uddannelsesaftaler.

Igangværende uddannelsesaftaler 1. kvartal 2006-2010 2006 1.791

2007 1.741

2008 2.023

2009 1.752

2010 1.445

Den nye opgørelsesmetode er baseret på Undervisningsministeriets metode, der skulle være mere præcis end den hidtidige. I forhold til antallet af igangværende uddannelsesaftaler tælles der fortsat op på cpr-nr., så der er ikke nogen, der bliver talt to gange. Den nye opgørelsesmetode har imidlertid med et slag gjort, at antallet af igangværende uddannelsesaftaler er steget markant. Nu er antallet af igangværende uddannelsesaftaler i starten af dette år ikke længere 1.445, men derimod 1.745.

Hvor de 300 ekstra lærlinge har gemt sig i det tidligere system er ikke godt at vide, udover at forklaringen skulle være, at den gamle opgørelsesmetode var for stram.

Det betyder imidlertid ikke, at vores bekymring for fremtiden på grund af det nuværende lave indtag af lærlinge er forsvundet.

For hvis tallene i de øvrige år i skemaet opskrives tilsvarende ser vi jo fortsat en stærkt faldende tendens, - nu ganske vist på et højere niveau.

Den nye opgørelsesmetode betyder også, at tallene over indtaget af lærlinge hvert år i denne kongresperiode bliver højere (Se skema). Her kan man imidlertid ikke garantere, at der ikke kan forekomme personer, der er talt med to gange.

Den nye opgørelsesmetode betyder, at rekorden i denne kongresperiode bliver endnu større, men man skal blot huske på, at

151

Lærlingeuddannelsen= de 2.942 underskrevne uddannelsesaftaler i denne firårsperiode ikke kan sammenlignes med de tidligere firårsperioder. Som det fremgår af skemaet, er antallet af igangværende uddannelsesaftaler i de fire år efter den nye opgørelsesmetode blevet forøget med 404.

Den nye opgørelsesmetode har derimod den oplagte fordel, at antallet af uddannelsesaftaler i VVS-uddannelsen er direkte sammenlignelige med indtaget af de øvrige uddannelser med hovedindgangen Bygge og Anlæg.

Her fremgår det af et træk på

Indgåede uddannelsesaftaler 2006-2009 – Ny metode 2006 769 + 84 853

2007 738 + 114 852

2008 630 + 85 715 I alt 2.942

Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik, at der er en lille tendens til, at lærlinge på VVSuddannelsen procentvis fylder lidt mere af det samlede antal

2009 401 +121 522

lærlinge på denne indgang i 2009 end i de foregående år. I 2009 var 13% af lærlingene på hovedindgangen Bygge og Anlæg i lære som VVS’ere.

Det er antallet af nyudlærte, det kommer an på Sidste år var antallet af nyudlærte svende i VVS-faget det højeste nogensinde, og det samlede antal udlærte i kongresperioden sætter også en klar rekord. Men trods rekorden når man ikke op på branchens egne måltal. ● Det er på grund af ændret opgørelsesmetode blevet sværere at få hold på, hvor stort frafaldet er i VVS-uddannelserne. Det er ærgerligt, fordi frafaldet alt andet lige siger en hel del om temperaturen i faget, og klimaet i virksomhederne.

Lidt koldt og kynisk kan man sige, at det – når alt kommer til alt – er det årlige antal af nyudlærte, det kommer an på for fagets udvikling. Men her er det jo ikke blot indtaget af lærlinge, men også frafaldet, der er afgørende for antallet af nyudlærte svende i faget.

Nyudlærte svende i VVS-faget 1994-1997: 1998-2001: 2002-2005: 2006-2009:

152

1.812 2.019 1.918 2.257

Som man kan se i skemaet over nyudlærte i de sidste fire kongresperioder, blev der i denne kongresperiode udlært 2.257 svende i VVS-faget. Det er det højeste antal udlærte nogensinde i en kongresperiode, og desuden en meget markant rekord. I forhold til den forrige kongresperiode har faget fået hele 339 flere udlærte svende, hvilket er en fremgang på 18 procent.

Vi skal være de første til at hilse en sådan fremgang velkommen. Men desværre kan vi samtidig iskoldt konstatere, at den enestående rekord ikke er stor nok til at bestå branchens egen trykprøve. For med et årligt indtag på 700 og et gennemsnitligt frafald på 17 procent, skulle der også i denne kongresperiode have været nyudlært flere, nemlig hen mod hundrede flere, hvis VVS-branchens virksomheder skulle have levet op til måltallet.

Det sætter jo unægtelig den superflotte rekord i relief.

Når vi kigger på antallet af nyudlærte i VVS-faget i de sidste fire års kongresperiode, fremgår det, at antallet af nyudlærte er steget år for år. I 2009 blev der således ifølge oplysninger fra Elog VVS-branchens Uddannelsessekretariat nyudlært ikke færre end 646, hvilket i forhold til alle tidligere år på det nærmeste er helt astronomisk. Og alene set i forhold til kongresperiodens første år med 508 nyudlærte er der tale om en stigning på godt en fjerdedel.

Med et antal nyudlærte sidste år på 646 er det første gang nogensinde, at branchen overstiger det antal nyudlærte, som er sat som mål, når der fraregnes det hidtidige frafald på omkring 17 procent af et indtag på 700 lærlinge om året.

I denne kongresperiode er der gennemsnitlig udlært godt 560 svende om året, og det er det højeste gennemsnit nogensinde. Men igen, - ikke nok til at

Lærlingeuddannelsen=====

ligt indtag på hundrede lærlinge under branchens målsætning på 700. Når det gennemsnitlige indtag har ligget på 600 og det gennemsnitlige antal udlærte har været på 500, og på den måde får vi en udmærket indikation på, hvor stort frafaldet gennemsnitligt har været.

Med et tab på 100 lærlinge år efter år ud af et gennemsnitligt indtag på 600, bliver frafaldet i faget udregnet på denne måde 17 procent.

Det svarer meget godt til det

Antal nyudlærte 1994 - 2009 646 568 535 508 477 454 463 524 509 536 473 501 464 480 466 406

opfylde det aftalte mål i branchen. Men et indtag på 700 og et årligt frafald på omkring 17 procent burde antallet af nyudlærte i VVS-faget hvert år ligge på 581.

Det var det antallet af nyudlærte burde have været år for år.

Til sammenligning er der i de sidste 16 år eller fire kongreperioder gennemsnitlig blevet nyudlært 500 svende i VVS-faget om året.

Så stort et underskud er der ingen fag, der kan leve med i længden. For at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til at vedligeholde og udvikle faget fremover med mange grønne VVS-opgaver og generel mangel på faglært arbejdskraft, vil det måske være en god ide med endnu et måltal.

Ud over måltallet for indtaget på 700 lærlinge om året, kunne et måltal for antallet af nyudlærte om året måske være med til at holde arbejdsgiverne i branchen bedre på sporet.

Som sagt burde det med det nuværende måltal for indtag og et indregnet frafald have været 600 nyudlærte om året, men måske rækker det ikke i dag, når man tænker på branchens store underskud i antal nyudlærte fra alle de tidligere år.

frafald, som vi fik opgjort fra uddannelsessekretariatet til den forrige beretning, hvor 20 procent af en årgang med en uddannelsesaftale droppede ud af VVS-uddannelsen.

Mens vi ved sidste kongres havde meget fokus på frafaldet, er det i denne beretning kun muligt at sige ganske lidt om dette. Årsagen er skiftet fra egen opgørelsesmetode i Uddannelsesnævnet til brug af Undervisningsministeriets tal. Og de tal man får herfra er ikke en direkte opgørelse over frafald, men derimod over afbrudte aftaler.

Den procentvise andel af afbrudte uddannelsesaftaler er beregnet i forhold til tilgangen af uddannelsesaftaler i databanken i Undervisningsministeriet.

Her er procenterne på afbrudte uddannelsesaftaler opgjort til henholdsvis 17, 15 og 15 procent i årene 2006, 2007 og 2008.

Som sagt indledningsvis kan frafaldet sige en del om temperaturen i faget og klimaet i VVSvirksomhederne. For det handler i sidste instans om branchens image over for de unge, og dermed fagets tiltrækningskraft.

Derfor er frafaldet så vigtigt at holde øje med. Og der er kun to måder at få den nødvendige stigning i antallet af nyudlærte op på, og det er enten ved at få flere lærlinge ind i faget eller sænke frafaldet, og en kombination af disse er nok det bedste.

Udlærte, indtag og frafald Gennem årene kan vi se, at der har været et gennemsnitligt år-

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

153

Lærlingeuddannelsen=

Sorte lærlinge 5 uger mere på skolebænken Så lykkedes det endelig få skorstensfejerlærlingenes tid på skolen udvidet, og dermed få Blik- og Rørarbejderforbundets længe efterlyste krav om en styrkelse af den teoretiske del af uddannelsen. Flere lærlinge i faget. ● Som det også fremgår i beretningens afsnit om arbejdet i Skorstensfejerkredsens Branchekreds er samarbejdet med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget stærkt forbedret i denne kongresperiode, og det har givet flere positive resultater, således også for lærlingeuddannelsen i faget.

Blik- og Rørarbejderforbundet har i mange år arbejdet for

154

at få den teoretiske del af lærlingenes uddannelse på skolen udvidet og forbedret, og i denne kongresperiode lykkedes det at få udvidet lærlingenes tid på skolen i Tønder med 5 uger, således at den samlede skoletid for lærlingene nu er 30 uger fordelt på de 4 års læretid.

Grundlaget for dette kom på en fælles uddannelseskonference, - den første i mange år. Her

blev det besluttet, at det faglige udvalg skulle arbejde på at få tilført nyt indhold og udvidet den teoretiske del af uddannelsen i forhold til de almene krav.

På baggrund af det klart forbedrede arbejdsklima i fagets faglige udvalg samt beslutningen om de målsætninger faget havde godkendt i forbindelse med uddannelseskonferencen, blev der iværksat et kraftigt pres overfor ministerier og styrelsen for at få tilført faget de forøgede krav til de almene teoretiske krav i uddannelsen.

Gennembruddet kom, da udviklingen inden for både det energitekniske samt miljø- og lovgivningsmæssige område medførte skærpede krav til fagets kundskaber, samt at der i 2007 af regeringen blev gennemført en række ændringer i erhvervsuddannelserne. Samtidig med at det lykkedes at få gennemført en forlængelse af uddannelsens teoretiske del med 5 uger til i alt 30 uger blev der i højere grad sat fokus på kompetencebeskrivelserne, vejledningerne og den lokale undervisningsplan. Dette betød at skorstensfejerfaget i højere grad bliver kvalificerede og matcher de krav, som bliver stillet til faget.

En anden væsentlig ændring af uddannelsen var, at den blev trindelt. Dette betød i realiteten at en skorstensfejer gennemfører to kompetencegivende uddannelser i løbet af den 4 års læretid. Efter 18 måneders læretid og bestået prøve er eleven uddannet som kedelanlægsteknikker og teknisk ekspert. Efter 4 års uddannelse med afsluttende svendeprøve er eleven uddannet skorstensfejer.

Vi anser imidlertid ikke arbejdet for afsluttet. Der arbejdes fortsat på at forbedre uddannelsen i forhold til myndighedskrav, ændrede energi- og miljøkrav

Lærlingeuddannelsen=====

samt de krav, der sættes til erhvervsuddannelserne generelt.

I forhold til samarbejdet mellem parterne omkring uddannelsespolitikken er en af de væsentligste årsager, at Laugets repræsentanter i fagets faglige udvalg er blevet kongresvalgt, hvilket bevirker, at de har kompetence til at træffe beslutninger uden Laugets overordnet godkendelse. Dette har medført en langt mere smidigt og udviklende samarbejde mellem parterne om fælles mål for forbedringer og fornyelse af uddannelsen som skorstensfejer.

Flere lærlinge Når man kigger på antallet af indgåede uddannelsesaftaler i skorstensfejerfaget i denne kongresperiode, er der en klar tendens til, at skorstensfejermestrene har åbnet op for flere lære-

pladser end tidligere. De to sidste års stigning ser ud til at fortsætte i år, hvor de 20 uddannelseskontrakter ikke engang dækker årets første seks måneder.

Indgåede uddannelsesaftaler i skorstensfejerfaget i kongresperioden 2006 18

2007 17

2008 25

2009 31

2010 20

155

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken

156

Spark til de ledige Det er ikke småting, de ledige har stået model til i denne kongresperiode.

Med VK-regeringens og Dansk Folkeparti såkaldte Genopretningspakke er målet fuldt.

Trods løfter om at holde fingrene fra dagpengeområdet halverer de tre partier over en nat dagperioden fra fire til to år. Dermed risikerer tusinder af ledige at ryge ud over kanten uden nogen som helst form for økonomisk sikkerhedsnet, og så er det endda også gjort sværere at komme op over kanten igen. ● VK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i maj i år enige om at lade de ledige betale for krisen. De ofrede ikke en tanke på, at de ledige allerede har betalt, da de har mistet deres arbejde på grund af krisen.

VK-regeringen og Dansk Folkeparti gav i deres såkaldte Genopretningspakke en række hårde og uanstændige spark til de ledige på det danske arbejdsmarked.

Som en reaktion på pakken indkaldte LO og FTF til demonstration på Christiansborg Slotsplads under parolen: ”Nej til pakken – ja til job og uddannelse, og Blik- og Rørarbejderforbundets formand sluttede sin leder i fagbladet om pakken af med ordene: Vi har altid lært, at man ikke skal sparke til dem, der ligger ned. Det har man åbenbart ikke i Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det ser vi kun en udvej på. Lad os få et valg hurtigst muligt, så vi kan sparke dem ud.

Trods gentagne løfter om det modsatte forringede de tre partier lønmodtagerne ret til dagpenge fra fire til to år over en nat. Dermed risikerer tusinder lønmodtagere på det danske arbejdsmarked at ryge ud over kanten i et dagpengesystem, som de måned efter måned troligt har betalt til.

Ikke nok med det. De tre partier har samtidig gjort det dobbelt så svært at komme ind i systemet igen og blive berettiget til dagpenge. For beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge er hævet fra 26 uger til 52 uger. Og på den måde regner de tre partier at spare over hundrede millioner kroner.

Så stramningen kan heller ikke undgå at ramme en del af vore medlemmer. Op til påske i år var ledigheden i Blik- og Rørarbejderforbundet på landsplan kommet op på 15 procent.

VK-regeringen og Dansk Folkeparti regner med at spare 4-5 milliarder kroner ved at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. For så vil de ledige blive mere motiveret for at finde sig et job, lyder forklaringen. Det oser langt væk af mistro til de ledige, og så bærer forklaringen også præg af, at de slet ikke kender systemet.

Når et af vores medlemmer bliver ledig, styrtdykker deres månedsindtægt for de fleste timelønnede til omtrent det halve, da dagpengene på højeste sats kun er på godt 16.000 kr. Og vores svende på akkord taber endnu mere. Det er vist mere end motivation nok for at finde et job. Hvis der ellers er nogle at få.

Nå ja, siger dem, der sparker. Men krisen går jo

Spark giver 4-5 mia. kr.

Men der er flere spark til de ledige i Genopretningspakken. For fremover vil beregningen af dagpengene ikke længere tages ud fra de seneste 13 ugers beskæftigelse, men i stedet fra de seneste 52 ugers indtjening. Og det er uanset om man har været i arbejde, under uddannelse, syg, arbejdsskadet eller ledig i denne periode. Det betyder lavere dagpenge til nogen, fordi de tre partier på den måde regner med at spare 30 millioner kroner.

Men de ledige har allerede betalt for krisen. Antallet af ledige i Blik- og Rørarbejderforbundet er steget uafbrudt igennem halvandet år fra omkring 100 til nu omkring 1.000. Altså 10-dobling.

157

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken= over. Det håber vi så sandelig også, men selv uden krisen og en ledighed på årsplan på kun omkring det halve, rammes næsten 50 procent af vore medlemmer af ledighed i løbet af et år. Og allerværst går det ud over de unge svende. Sådan er det i byggefagene, blandt andet fordi byggevirksomheder, rådgivere og bygherrer ikke kan finde ud af at bygge om vinteren.

Gevaldige huller Men nogle af de mange milliarder, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti regner med at spare ved halveringen af dagpengeperioden, kommer også ind, når de ledige ryger ud over kanten og ikke mere har ret til dagpenge. For de fleste vil der nemlig herefter overhovedet ikke være noget økonomisk sikkerhedsnet.

Når dagpengene forsvinder, kan man ganske vist søge om kontanthjælp i kommunen, men her er det langt fra alle, der kan få hjælp. Baggrunden for det er, at den lediges formue eller ægtefællens indtægt kan være for høj.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har beregnet, hvor stor en andel af dem som rammes af den afkortede dagpengeperiode, der ikke kan modtage kontanthjælp.

Beregningerne viser, at der var knap 15.000 ledige i november 2007, der havde brugt mellem to

og fire år af den fireårige dagpengeperiode. Hvis reglerne om en toårig dagpengeperiode havde været gældende på det tidspunkt, ville de 15.000 ledige ikke længere have ret til at modtage dagpenge.

Ud af de 15.000 ledige var der omkring 10.800, som ikke ville være berettiget til kontanthjælp. Det svarer til at mere end syv ud af ti ikke kan få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder efter 2 år.

VK-regeringens og Dansk Folkepartis Genopretningspakke klipper derved nogle gevaldige huller i det sociale sikkerhedsnet.

Hvis en familie har en formue over et vist beløb, kan man nemlig ikke få kontanthjælp, da lovgivningen antager, at den enkelte og familien i så fald kan forsørges af formuen. Grænsen for, hvor stor formuen må være, er 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtepar.

I kommunens vurdering af den lediges mulighed for kontanthjælp indgår ligeledes friværdi i boligen, og det er heller ikke muligt at få kontanthjælp, hvis ægtefællen har en lønindkomst, der er stor nok til at forsørge den ledige og familien, jf. den gensidige forsørgelsespligt. Reglen er, at hvis ægtefællens indkomst er højere end det beløb, begge ægtefæller ville kunne få i kontanthjælp, så kan man ikke modtage kontanthjælp.

Dagpengene mister værdi Arbejdsløshedsunderstøttelsen for vore ledige medlemmer er udhulet de sidste 30 år.

Det sætter de lediges økonomi under et voldsomt pres, og det sætter samtidig den danske model under pres. Fordi det ene ben, der handler om hyr og fyr – også kaldet flexicurity – halter meget alvorligt. ● Blik- og Rørarbejderforbundet har i kongresperioden været stærkt opmærksom på dækningsgraden af den nuværende arbejdsløshedsunderstøttelse, som gennem de sidste 30 år er blevet mindre og mindre.

Det har vi gjort klart i handlingsprogrammer, og vi har forsøgt at få gjort noget ved det sammen med de andre forbund i LO. Vi har sammen med Byggefagenes A-kasse sat vore medlemmers timeløn på VVS-området og dagpengesatsen over for hinanden i slutningen af 1981, i 1991, i 2001 og i 2009, som er det foreløbig sidste år, hvor vi kender timelønnen.

I efteråret 1981 var dagpengenes dækningsgrad på 83,1 procent. Den var i 1991 faldet til 69,9 procent. I 2001 var den 58,7 procent og sidste år dækkede dagpengene kun 55,9 procent af blik- og rørarbejdernes gennemsnitlige timeløn.

Det er et fald på næsten 30 procentpoint, og det er selvfølgelig mere end voldsomt for en hver ledig og deres familie.

Den maksimale kompensationsgrad på 90 procent i 2010 indtræffer ved en årlig indkomst på om-

158

De ledige i arbejsmarkedspolitikken===== lyst mulighed for en tillægsforsikring. Forbundet undersøgte nøje markedet, og konklusionen var, at tillægsforsikringer bestemt ikke var lavet for folk i byggebranchen.

Men udhulingen af dagpengenes værdi sætter samtidig den danske model under pres. Fordi det ene ben, der handler om hyr og fyr – også kaldet flexicurity – halter meget alvorligt.

Det er klart, at såfremt vi ikke i fagbevægelsen politisk kan få gennemslagskraft nok og finde forståelse for vores argumenter om en eller anden form for graduering af dagpenge, der står i et rimeligt forhold til vore medlemmers timelønninger, så bliver vi nødt til at overveje krav om længere opsigelsesvarsler ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Og det er bestemt ikke noget, der vil gavne den højt roste danske models flexicurity, men når trygheden (security) udhules ved lav kompensationsgrad i dagpengene, så er det svært at bevare fleksibiliteten i form af svag beskyttelse i ansættelsen.

Vi har allerede set de første spæde tegn for øget krav om tryghed ved ansættelsen i overenskomsten i år på industri-området. Men det er klart, at vi i hele fagbevægelsen kraftigt må overveje krav om længere opsigelsesvarsler, - ikke mindst på grund af VK-regeringen og Dansk Folkepartis åbenlyse indgreb på de arbejdsløses rettigheder - ved som en tyv om natten - at halvere dagpengeperioden fra fire til to år.

Uden sikkerhedsnet overhovedet

kring 236.000 kr. For indkomster herover falder kompensationsgraden, og det er her blikkenslagerne, VVS’erne og skorstensfejerne presses alvorligt økonomisk, når de nu kun har en dækningsgrad på omkring 56 procent.

For medlemmer på akkord er dækningsgraden endnu lavere.

Dansk model under pres

Hvor mange blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere, der ikke er medlem af vores a-kasse, ved vi faktisk ikke. Men vi tror, at det er forholdvis få..

I vores indsats for at få folk i fagforeningen, er vi dog også stødt på nogle, der heller ikke var medlem af a-kassen. De troede fejlagtigt, at de ved arbejdsløshed kunne få kontanthjælp.

De hørte til den store gruppe danskere, der lever livet økonomisk farligt. De har meldt sig ud af en a-kasse og har samtidig en lille privat formue, der gør, at de ikke vil få fem flade øre i hjælp, hvis de mister jobbet. Ud af det samlede antal beskæftigede er det næsten hver femte mand i beskæftigelse, som ikke kan få penge fra de offentlige kasser, hvis de rammes af ledighed. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet).

Allerede i dag er der 76.000, som er arbejdsløse, og som ikke modtager nogen som helst økonomisk støtte fra samfundet, da de ikke er berettiget til hverken dagpenge eller kontanthjælp. Men gruppen, som er i fare for at havne i samme situation, er langt større.

Ud af de 2,4 mio. beskæftigede har 500.000 således meldt sig ud af dagpengesystemet. Blandt disse er 370.000 også helt udelukket fra at få kontanthjælp, da familiens formue eller ægtefællens indkomst er for høj. Bare man som enlig har en formue på mere end 10.000 kroner, mister man retten til at modtage kontanthjælp.

Af de 370.000 beskæftigede uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp er 40 procent ufaglærte, mens 27 procent er faglærte. Og hver fjerde er under 30 år, viser analysen fra AE-Rådet.

Det er klart, at et sådant dramatisk fald har ført til henvendelser fra enkelte medlemmer, der har efter-

159

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken=

Medlemmerne kom i ny a-kasse Blik- og Rørarbejdernes A-kasse gik fra 1. januar 2008 sammen med Malernes A-kasse.

Den nye a-kasse hedder Byggefagene Arbejdsløshedskasse (BFA), men ellers kom de ledige ikke til at mærke nogen forandring i dagligdagen. De bliver som hidtil serviceret i a-kassen på kredskontorerne. ● Som det eneste LO-forbund blev Blik og Rørs a-kasse ramt af et krav fra VK-regeringen om, at der fremover skulle være mindst 10.000 i en statsanerkendt a-kasse.

Derfor fik de ledige blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere en ny a-kasse fra den 1. januar 2008. Den kom til at hedde Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, og er en sammenlægning af Malerfagets og Maritim A-kasse og Blik- og Rørarbejdernes A-kasse.

Det er de to mindre byggeforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet, der står bag den nye a-kasse.

Den nye a-kasse er – når alt kommer til alt – jo ikke alene for de ledige, men for forbundets medlemmer generelt, da den også sørger for at løse administrative opgaver for blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere i forhold til kursusgodtgørelse, efterløn og orlovsordninger.

Mens medlemmerne ikke kom til at mærke nogen forskel ved overgangen til en ny a-kasse, så skete der ting og sager på de indre linier. Bare det at få tilpasset edb’en var en udfordring i sig selv, og desuden blev det besluttet, at det centrale hovedkontor for Byggefagenes A-kasse blev placeret i Blikog Rørarbejderforbundets forbundshus i Hvidovre.

De ledige vil heller ikke mærke den ændring på de indre linier, som fra sommeren i år så småt går i gang. Det administrative papirarbejde med beregninger og så videre flyttes fra a-kassens lokale led og ind til det centrale led. Men den personlige kon-

takt til medlemmerne ved ledighed og samtaler m.v. ligger fortsat lokalt. Ideen med denne større centralisering er, at man på den måde skulle få flere kræfter lokalt til det faglige arbejde.

Derimod kunne de ledige godt mærke – hvis de ville – at a-kassen i begyndelsen af 2009 udvidede den digitale medlemsservice. Med det digitale medlemskort bliver papirarbejdet lidt lettere for de ledige medlemmer i Byggefagenes A-kasse. Det eneste, det kræver, er en computer med adgang til internettet. Og den digitale medlemsservice udvides hele tiden.

Topkarakterer Lige inden Blik- og Rørarbejdernes A-kasse blev sluttet sammen med malernes kunne forbundet igen, igen notere, at a-kassen lå helt i top i den tilfredsundersøgelse, som Arbejdsdirektoratet med jævne mellemrum gennemfører sammen med A-kassernes Samvirke.

Men der var ingen grund til eventuelle bekymringer om topplaceringen kunne holde i den nye a-kasse. For gennem alle årene med tilfredshedsundersøgelser har netop malernes a-kasse ligget side om side med blik- og rørarbejdernes a-kasse.

I tilfredshedsundersøgelsen lige inden sammenlægningen svarede hele 94 af de ledighedsberørte medlemmer i Blik- og Rørarbejdernes A-kasse, at de var meget tilfredse eller tilfredse med den behand-

160

De ledige i arbejsmarkedspolitikken=====

ling, som de får i deres a-kasse. Det blev ikke overgået i nogen anden af landets 30 a-kasser.

Som følge af velfærdsaftalen fra juni i 2006 overtog a-kasserne CV-samtalerne med alle ledige medlemmer fra 1. januar 2007. Samtidig betød aftalen også, at a-kasserne skulle spille en mere aktiv rolle i jobformidling.

I tilfredshedsundersøgelsen blev der selvfølgelig stillet skarpt på medlemmernes vurdering af a-kassernes arbejde på disse nye områder.

Blik- og Rørarbejdernes A-kasse lå på gennemsnittet, når der blev spurgt om medlemmernes vurdering af CV-samtalerne. Og når de spørges om deres tilfredshed med a-kassen som jobformidler, sender de Blik- og Rørarbejdernes A-kasse ind på en førsteplads med malernes a-kasse lige efter.

I gennemsnit var 44 procent af a-kassernes medlemmer tilfredse med deres a-kasses jobformidling, men i Blik- og Rørarbejdernes A-kasse var det hele 77 procent, der er meget tilfredse eller tilfredse med a-kassens jobformidling.

Også når det gælder medlemmernes vurdering af de anviste jobs relevans lå Blik- og Rørarbejdernes A-kasse på en førsteplads.

I front med de bedste Byggefagenes A-kasse (BFA) fastholder i den første tilfredshedsundersøgelse som ny a-kasse de flotte karakterer fra tiden før sammenlægningen.

Det viser den nyeste undersøgelse blandt alle landets arbejdsløshedskasser, som Arbejdsdirektoratet har gennemført i efteråret 2009 sammen med Handelshøjskolen i Aarhus.

Faktisk er Byggefagenes Arbejdsløshedskasse den bedste arbejdsløshedskasse i landet, når det gælder hjælp til jobformidling og kendskab til med-

lemmernes beskæftigelsesmuligheder, viser den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt alle landets A-kasser.

Så trods en del administrative udfordringer i forbindelse med sammenlægningen, fastholdes det høje serviceniveau altså, og i tilfredshedsundersøgelsen rangerer BFA på en samlet femteplads blandt landets 30 arbejdsløshedskasser.

Når det gælder den konkrete jobformidling af relevante jobs, mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og kendskabet til medlemmernes fag, er medlemmerne så tilfredse med a-kassens service, at BFA snupper førstepladsen i de tre kategorier foran alle landets øvrige arbejdsløshedskasser.

Men stort set på alle parametre i undersøgelsen rangerer BFA i den bedste halvdel. Kun hvad angår informationer på hjemmesiden, og muligheden for elektronisk indlevering af dagpengekortet, ligger tilbagemeldingerne under gennemsnittet.

161

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken=

Søg fire job om ugen Mistro til de lediges vilje til at arbejde, har hele tiden været et bærende element i VK-regeringens tankesæt. Men det stigende registreringscirkus og den ledsagende kontrol opleves ikke af medlemmerne som en hjælp, men derimod som meningsløst bøvl.

Nu går a-kasserne i AK-Samvirke til modangreb med 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. Forslagene er fremsendt til beskæftigelsesminister Inger Støjberg. ● Lige siden VK-regeringen kom til i efteråret 2001, har den haft fokus på mulige opstramninger af reglerne om de lediges rådigheds-forpligtelse. Ikke som en hjælp til de ledige, men som følge af en udbredt mistro til de ledige.

A-kasserne og de ledige har været under konstant beskydning, og beskæftigelsesministeren var på banen med konkrete eksempler, som han påstod viste, at reglerne var for slappe.

PostDanmark søgte medarbejdere og en lang række ledige fik besked fra deres a-kasse om at søge jobbene. Men det lykkedes kun at få besat en lille del af jobbene. Ministeren var straks i medierne. En nærmere undersøgelse viste dog, at PostDanmark havde fået rigeligt med ansøgninger fra arbejdsløse personer, men at de fleste var blevet væk i deres eget postcenter!

Budcentralerne kunne ikke få besat stillinger med omdeling af reklamer. Ministeren var straks i medierne. Det viste sig dog, at arbejdsgiverne konsekvent afviste danske ansøgere, da de foretrak udenlandsk arbejdskraft – vi tillader os at antage, at det havde en sammenhæng med den løn og de arbejdsvilkår, man kunne tilbyde.

Selv om eksemplerne ikke holdt vand, afholdt det dog ikke beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen fra at indføre en regel om, at ledige skulle søge mindst 4 jobs om ugen. Ellers havde de ikke ret til dagpenge.

Hverken arbejdsmarkedets parter eller a-kasserne blev taget med på råd. LO og FTF var helt oppe i det røde felt over beskæftigelsesministerens nye krav til de ledige.

Det giver næppe noget øget udbud af arbejdskraft, men til gengæld vil det bidrage til tomt og goldt bureaukrati, siger LO, der ikke mener, at det er til gavn for nogen, men derimod til gene for en hel række personer, institutioner og virksomheder.

LO og FTF gjorde endvidere beskæftigelsesministeren opmærksom på, at der heller ikke er noget som helst nyskabende eller konstruktivt i at genindføre en ordning, som alle for 20 år siden var enige om at afskaffe, fordi den overhovedet ikke gav mening.

Også i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse var man rystet over, at de ledige nu skal søge mindst 4 job om ugen for at være sikre på at få dagpenge.

Også her betragtede man det som en gang meningsløst bureaukrati, også set i lyset af at der lige var indført CV-samtale, rådighedssamtale og jobsamtale.

De krasse indsigelser blev som vanligt overhørt, og resultatet blev, at arbejdsgiverne blev oversvøm-

162

met med jobansøgninger. Og så protesterede de voldsomt. Det var åbenbart det, der skulle til for at overbevise den borgerlige regering om det tåbelige i en sådan regel, så den fik et kort liv; fra foråret 2008 til februar 2009.

Væk med bøvlet Beskæftigelsesministre kommer og går, men reglerne består. Derfor er Byggefagenes A-kasse sammen med de øvrige a-kasser i AK-samvirke gået til modangreb og har udarbejdet et katalog med 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. Kataloget blev kort før sommer fremsendt til beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

I katalogets forord skriver AK-Samvirke bl.a.: A-kasserne har effektiviseret meget i de senere år, og der er en benhård konkurrence på at have de laveste administrationsudgifter. Men effekten heraf er desværre blevet opvejet af en stadig strøm af nye regler, procedurer og registreringskrav. Derfor er de samlede administrationsudgifter i a-kasserne stadig på cirka 3 milliarder kroner årligt.

Medlemmerne og a-kasserne ønsker alle et system, hvor medlemmerne oplever en meningsfuld håndtering af deres ledighed med størst mulig fo-

De ledige i arbejsmarkedspolitikken===== kus på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder fokus på at a-kasserne giver de ledige medlemmer den relevante vejledning og hjælp fra a-kasserne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Der skal ikke herske tvivl om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job.

Men det stigende registreringscirkus og den ledsagende kontrol i de skematiske rådighedssamtaler opleves af medlemmerne som meningsløst bøvl, der kun handler om at opfylde systemets krav, i stedet for at koncentrere sig om, hvordan tilbagevenden til arbejdsmarkedet sikres. Efter stigningen i ledigheden skal a-kasserne holde, registrere og indberette fra 400 til 500.000 rådighedssamtaler om året.

De fleste nyledige har en opfattelse af, at det er hos a-kassen, de skal have hjælp til at finde et nyt arbejde, nye arbejdsområder eller komme i gang med uddannelse eller efteruddannelse. I stedet skal de ifølge reglerne informeres og vejledes om alle de sanktioner, de kan blive udsat for, og præsenteres for en lang liste over de regler, de er forpligtiget til at overholde. De får den samme liste med pligter i jobcentret, og igen når de bliver henvist til anden aktør.

Vi ser dette antibøvlkatalog som et første skridt i retning af en gennemgribende regelforenkling og sanering af bøvl og unødvendige procedurer.

Ledige i enstrenget system Som de øvrige forbund var Blik- og Rørarbejderforbundet ikke tilhænger af kommunaliseringen af jobindsatsen. Uden at vente på den aftalte evaluering med forsøg med det enstrengede system, blev det indført over en nat af VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Vores bekymringer er desværre ikke gjort til skamme. ● Èn indgang for alle ledige. Dette var overskriften for den omfattende ændring af landets jobformidlingssystem, der fandt sted den 1. januar 2007.

VK-regeringens filosofi var, at alle arbejdsløse skulle ind ad samme indgang og have den samme service, uanset om deres forsørgelsesgrundlag var kontanthjælp fra kommunen eller dagpenge fra a-kassen.

Hver kommune fik sit eget Jobcenter og den statslige Arbejdsformidling blev nedlagt. I starten var jobcenteret delt op i en kommunal og en statslig del, men fra 1. august 2009 er alle jobcentre blevet lagt helt ind under kommunen.

Blik- og Rørarbejderforbundet og den øvrige fag-

bevægelse blev aldrig en varm fortaler for AF-systemet. Med vores faglige indsigt og branchekendskab bør vi selv være omdrejningspunktet i at få arbejdsløse kolleger tilbage i job. Et offentligt formidlingssystem er dog nødvendigt, når der for den enkelte arbejdsløse skal tænkes muligheder på tværs af fagene. AF's indsats var på flere punkter ikke tilfredsstillende.

Alligevel var fagbevægelsen ikke tilhænger af kommunaliseringen af jobindsatsen.

Tanken om èn indgang for alle er både rigtig og fornuftig, men at lægge jobindsatsen ud til den enkelte kommune er ikke den rigtige måde til at hjælpe de arbejdsløse tilbage i arbejde.

163

De ledige i arbejdsmarkedspolitikken= Der opstod en sjælden alliance mellem fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer, men trods vores fælles modstand mod projektet, blev reformen gennemført uden et komma blev ændret.

Mange bekymringer Vores bekymringer var bl.a.: • at jobindsatsen for den enkelte kommune bliver en del af den almindelige prioritering. Når der skal vælges mellem nyt plejehjem, svømmehal, børnehave eller indsats for de arbejdsløse, risikerer man, at der ikke afses nok ressourcer til at skaffe ledige i job.

• Skal kommunen foretage spareøvelser, er jobcenteret i sigtekornet på lige fod med de øvrige dele af kommunens administration.

• at den enkelte kommune udelukkende satser på at få egne ledige i job og lukker af for andre kommuners ledige. Det har stor økonomisk betydning for kommunerne at få især egne kontanthjælpsmodtagere i arbejde, da de vil spare mange penge i udbetaling og samtidig få større skatteindbetaling.

• En sådan udvikling vil hæmme formidling af de bedst mulige jobs til de arbejdsløse – arbejdsmarkedet og jobmulighederne skal ikke kun gå til kommunegrænsen.

• at forsikrede ledige, hvis eneste problem er, at de har mistet deres arbejde, bliver ”klientgjort” af kommunens medarbejdere. Den kommunale sagsbehandler har mest erfaring i at hjælpe mennesker, som har en række andre problemer udover at stå uden arbejde.

Hvordan er det så gået?

Desværre kan vi allerede nu se, at vores bekymring var velbegrundet.

• der er kommuner, som trods en meget høj ledighed har skåret ned i antallet af ansatte på jobcenteret • der er tendenser til 91 lukkede delarbejdsmarkeder – vi er i gang med at analysere problemets omfang • og der er a-kassemedlemmer der, når de melder sig ledige på jobcenteret, bliver mødt med et skema, hvor det første spørgsmål lyder: ”hvad tror du selv er grunden til, at du står uden job?”. Det er dybt krænkende for vores kolleger at blive mødt på denne måde. De har ikke brug for selvransagelse eller dybdepsykologi. De har blot brug for at få et nyt job.

Kommunaliseringens konsekvenser bliver fulgt nøje af os og den øvrige fagbevægelse, og vi vil gøre vores til at råbe op hver eneste gang, vi får kendskab til arbejdsløse kolleger, der ikke bliver behandlet på en ordentlig måde.

164

De ledige i arbejsmarkedspolitikken=====

Misbrug af ledige i fantasifuld aktivering Aktivering for aktiveringens skyld, - sådan er det, fordi kommunerne scorer penge på det.

Også misbrug af ordningen med virksomhedspraktik. ● Vi har i årtier haft regler om, at ledige med risiko for langtidsledighed kunne ansættes hos arbejdsgivere med statsligt tilskud til lønnen. På mange måder en fornuftig ordning, som har hjulpet mange tilbage på arbejdsmarkedet, da de efter endt løntilskud blev ansat på ordinære vilkår.

Samtidig har der dog altid været den risiko, at arbejdsgivere kunne tænke i ordningen og ”kæderyge” medarbejdere med løntilskud i det, der burde have været ordinære jobs, hvilket ikke mindst er sket inden for det offentlige område.

Fra den 1. januar 2010 medfinansierer kommunen dagpengene til de arbejdsløse.

Staten refunderer dog en del af udgiften, så kommunen får dækket 50 % for ”passivt” ledige og 75 % for ledige, der deltager i aktivering eller virksomhedspraktik.

Der er derfor et kraftigt incitament for kommunerne til at aktivere så stor en del af de ledige, som muligt. Det har i årevis været svært at skaffe meningsfyldte aktiveringstilbud – tilbud med kvalitet, som bragte den arbejdsløse tilbage i job. Når kommunerne nu har en interesse i at få endnu flere personer i aktivering, er der en stor risiko for, at der stables tilbud af ringe kvalitet på benene.

De første resultater heraf er begyndt at vise sig. Mange ledige bliver sendt i tilbud, som i bedste fald er intetsigende og i nogle tilfælde kan opfattes som en hån mod deltagerne.

Endvidere ser vi velkvalificerede ledige, som efter kortvarig arbejdsløshed sendes ud i virksomhedspraktik for at udføre helt konkrete opgaver i en virksomhed. Dette er ikke alene misbrug af ordningen – og konkurrenceforvridende – det er også på kant med reglerne. Er der brug for at få udført ordinært arbejde må der også være krav om ansættelse på overenskomstmæssige vilkår.

Vi følger udviklingen nøje og vil benytte de foreliggende muligheder for at klage over misbrug af løntilskudsordningerne.

165

Intern struktur

166

På vej mod 4 storkredse ?

Der har været arbejdet på en ny intern struktur i en stor del af kongresperioden.

Fire storkredse skal give flere faglige muskler og nye kræfter til udadvendt arbejde, men her ved den skriftlige beretnings deadline nogle måneder før kongressen, er det stadig uklart om det bliver til noget eller ender med at falde til jorden på grund af nogle store knaster. ● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet er godt tilfredse med deres fagforening, og sådan skal det også være i fremtiden. Men tiden er måske ved at løbe fra den nuværende struktur, som blev vedtaget for mere end 30 år siden.

I hvert fald har der i det meste af denne kongresperiode været arbejdet på en anden og i dag mere hensigtsmæssig struktur. En af de gnister, der tændte de tanker, var sammenlægningen af kreds 4 og kreds 5, og så var de oprindelige 10 kredse blevet til 9. Sagt på en lidt populær måde kunne forbundet nu høre melodien af sangen med de 10 små cyklister, og forbundet ønskede ikke en mere eller mindre tilfældig nedtælling, uden at det skete uden en overordnet styring og strategi.

Baggrunden for det senere arbejde om en ny struktur er selvfølgelig mere nuanceret end det. Det fremgår også tydelig af det nedenstående kommissorium for det interne strategi- og strukturudvalg, som forbundets daglige ledelse fremsatte forslag til et hovedbestyrelsesmøde den 7. februar 2008.

Ni måneder senere barslede det interne strategiog strukturudvalg med et forslag, som var essensen af de mange debatter på udvalgets syv møder. Udvalgets indstilling blev forelagt forbundets hovedbestyrelse på et møde i slutningen af november, og hovedelementet i udvalgtes indstilling var, at de nuværende kredse bliver sammenlagt i 4 store kredse, således at hver enkelt kreds bliver økonomisk som ressourcemæssigt velfungerende.

Daglig ledelse og FU fandt at udvalgtes indstillinger sikrer en fremtidig stærk faglig organisation, og anbefaler HB, at der pålægges det nuværende strukturudvalg, samt andre relevante udvalg, at der arbejdes videre med konkrete forslag, for at sigte på at ændringer i Forbundets interne struktur kan blive behandlet på kongressen i 2010.

En række HB-medlemmer fandt den foreslåede indstilling problematisk, ligesom man fandt det vigtigt at få diskuteret den fremtidige struktur blandt medlemmerne. På baggrund af diskussionen i HB blev indstillingen ændret således, at oplægget fra det interne strategi- og strukturudvalg blev betragtet som et arbejdspapir, som i bearbejdet form kan danne grundlag for en videre debat og diskussion mellem forbundsformanden/næstformanden og medlemmerne lokalt i kredsene. Erfaringerne fra debatterne blandt medlemmerne skal derefter føre frem til det videre arbejde, hvorefter HB igen tager fat om den fremtidige struktur.

Kommissorium for intern strategi- og strukturudvalg ● Blik- og Rørarbejderforbundet besluttede på den ordinære kongres afholdt november 2006 handlingsprogrammer på forskellige indsatsområder, herunder Intern Struktur.

Under formål blev det besluttet at: ”Blik- og Rørarbejderforbundets mål er at videreudvikle demokratiet i organisationen og sikre, at alle led i organisationen er med i løsningen af opgaverne.”

Under særlige indsatsområder i 2007, som ligeledes blev vedtaget på kongressen i 2006 står der: ”Afklaring af afdelingernes fremtidige rolle samt vurdering af behovet for en ny kredsstruktur, herunder en klar arbejdsfordeling mellem kredse og forbund.”

Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse har på et møde i februar 2008 nedsat et intern strategi- og strukturudvalg til at fremkomme med et oplæg til behandling i hovedbestyrelsen vedr. de førnævnte beslutninger taget på kongressen i 2006.

Strategi- og strukturudvalget skal undersøge og debattere fremtidens Blik- og Rørarbejderforbund herunder: • at skitsere en klar opgavefordeling mellem kreds og forbund • at skitsere afdelingernes fremtidige roller • at vurdere behovet for en ny kredsstruktur • at sikre evt. fremtidige ændringer i afdelings- og kredsgrænser bliver gennemtænkt i forhold til hele organisationen.

Strategi- og strukturudvalget skal fremlægge udvalgsarbejdets skriftlige resultat til Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen ved udgangen af 2008.

Dette kommissorium er indstillet af dagligledelse til godkendelse i Hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Fra Forbundet deltager næstformand Henrik Petersen, og resten af udvalget består af en repræsentant fra hver Forretningsudvalgskreds udpeget af disse.

167

Intern struktur= Inden vi trykker indstillingen fra det interne strategi- og strukturudvalg skal vi blot sige, at udover formandens og næstformandens tur rundt på medlemsmøder i foråret 2009, var en anden væsentlig ændring, at afdelingerne også fremover beholdt deres afdelingstilskud.

Indstillingen Indstillingen fra strategi- og strukturudvalget lød ord for ord således: ”Blik- og Rørarbejderforbundet vil organisatorisk uforandret bestå af forbund, kredse og afdelinger.

Afdelingerne er fortsat forbundets demokratiske grundlag. Den fritidsvalgte bestyrelses primære opgave bliver sociale aktiviteter, men den kan også hjælpe kredsen med at være de lokale ”øjne og øre”. Faglige aktiviteter i området forestås af kredsen, evt. med inddragelse af afdelingens bestyrelsesmedlemmer. Da ansvaret for faglige aktiviteter fjernes fra afdelingen, bortfalder afdelingstilskuddet. Afholdelse af generalforsamling forestås af afdelingen og kredsen i samarbejde.

Antallet af kredse bliver reduceret til fire svarende til de nuværende FU-kredse, men det nuværende antal kredskontorer bibeholdes. Ændringen i kredsstrukturen er ikke et besparelsesforslag ift. manpower, men skal ses som en omfordeling af kræfter for at styrke det faglige arbejde til gavn for medlemmerne og en fremtidssikring af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Organisatorisk vil medlemmerne ikke mærke nogen forandring. Men internt skal de ressourcekrævende administrative opgaver (f.eks. regnskab, a-kasse) fordeles, så der bliver frisat kræfter til det faglige arbejde. Det samme gælder for specielle opgaver (f.eks. konkurser). Også afgrænsede faglige opgaver kan fordeles, så der f.eks. kun er én i kredsen, der varetager ungdomsarbejdet. Endelig flyttes den konkrete sagsbehandling i arbejdsskadesager til forbundet, efter kredsen har visiteret og indsamlet oplysninger. Det samme gælder efterløn.

Med de nye større kredse bortfalder kredstilskud. I hver af de nye kredse udpeges eller vælges en faglig politisk ansvarlig blandt kredssekretærerne. En kredsbestyrelse til de nye storkredse vælges

168

ud blandt repræsentanterne i de hidtidige kredsbestyrelser i de respektive FU-kredse.

Forbundets daglige ledelse vil fortsætte med seks valgte, og de primære opgavefordelinger mellem forbund og kredse vil være som i dag. Det vil således fortsat være forbundet, der tegner den overordnede faglige og politiske linje og være vidensbank på alle områder.

Såfremt ovenstående indstilling godkendes af HB, vil det betyde at forbundets love skal ændres, ligesom der kan være behov for ændringer i sammensætning/størrelse/mødeaktivitet i forhold til hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og kredssekretærgruppe. Det pålægges det nuværende strukturudvalg at se på dette og komme med en indstilling.”

Debatoplægget Som det var besluttet på HB-mødet udarbejdede forbundet herefter en lille folder som informationsmateriale og debatoplæg til medlemsmøderne om struktur rundt om i landet. Overskriften på den lille folders forside var: Tættere på medlemmerne, og som appetitvækker en herlig tegning af nogle af ingredienserne på vejen til ny struktur.

Alle medlemmer fik folderen med deres fagblad, og inde i folderen kunne de læse følgende: ”Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer er godt tilfredse med deres forbund.

Det viste medlemsundersøgelsen sort på hvidt.

Medlemsundersøgelsen viste også, at medlemmerne allerhelst vil have, at Blik- og Rørarbejderforbundet fortsætter som selvstændigt forbund. Det vil vi også.

Men som et lille forbund er vi hele tiden nødt til at se på, om vi har det, der skal til for at servicere, hjælpe, rådgive og støtte medlemmerne optimalt.

Derfor nedsatte forbundets hovedbestyrelse et udvalg, der fik til opgave at se på, om vi kunne anvende ressourcerne bedre end i dag. Med andre ord skulle udvalget se om tiden var løbet fra den interne struktur, som blev vedtaget for 30 år siden. Eller om den kunne effektiveres.

I arbejdet i struktur-udvalget havde man selvfølgelig også medlemsundersøgelsen for øje. For her og der var der midt den generelt rosende bedømmelse også nogle kritiske bemærkninger. Allermest tydeligt var, at medlemmerne syntes, at forbundet var alt for lidt synligt på arbejdspladserne.

Med andre ord ønskede medlemmerne, at forbundet kom tættere på deres hverdag.

Dette ønske har forbundets hovedbestyrelse i første omgang søgt at efterkomme ved at ansætte fire faglige organisatorer ”uden skrivebord”, så de udelukkende er ude blandt forbundets medlemmer på deres arbejdspladser.

Den opmanding skete i erkendelse af, at ressourcerne i kredsene til at øge det opsøgende arbejde ikke er til stede. I hvert fald ikke med nuværende opbygning af forbundet i 9 regionale kredse.

Struktur-udvalgets hovedformål var at skabe en struktur, der gav flere kræfter til det udadvendte faglige arbejde, og som til syvende og sidst betød, at Blik- og Rørarbejderforbundet kunne fortsætte som selvstændigt forbund til glæde og gavn for medlemmerne.

Forbundets daglige ledelse kan fuldt ud tilslutte

Intern struktur=====

sig struktur-udvalgets indstilling til en ny struktur.

Ved behandlingen i forbundets hovedbestyrelse blev indstillingen overvejende godt modtaget, men inden en endelig beslutning i hovedbestyrelsen om at ændre strukturen på forbundets kongres i 2010 blev man enige om at sende indstillingen ud til debat på medlemsmøder.

Kort fortalt kan indstillingen til en ny struktur ridses op i følgende punkter: • Fortsat nærhed og rygrad I indstillingen fastslås, at afdelingernes fortsat er forbundets demokratiske rygrad. Dermed er det fortsat afdelingerne og deres medlemmer, der bl.a. bestemmer, hvem der skal være i kredsbestyrelsen, og hvem der varetager det faglige arbejde i kredsen.

Hvor meget afdelingerne med fritidsfolk kan overkomme af faglige initiativer er meget forskelligt, men de har alle en vigtig funktion som lokal lyttepost og kontakt til medlemmer ved sociale arrangementer.

I indstillingen er udgangspunktet, at alle kredskontorer bibeholdes, så den fysiske nærhed, der i dag er for medlemmerne til et fagforeningskontor ikke ændres. Selv om det må konstateres, at langt den største del af henvendelse fra medlemmer til kredskontorerne i dag foregår pr. telefon eller mail.

• Større kredse Forbundets 9 nuværende kredse er ret så forskellige i størrelse, - hvor de to mindste har henholdsvis 108 og 543 medlemmer, mens den største har 2959 medlemmer. Alene forskelligheden i størrelse og bemanding gør, at opgaver bliver løst forskelligt.

Indstillingen er, at der bliver fire nogenlunde lige store kredse: Kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland bliver til en kreds med et samlet medlemstal dags dato på 2.479.

Kreds Sydjylland og Fyn bliver til en kreds med et samlet medlemstal dags dato på 2.100.

Kreds Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm bliver til en kreds med et samlet medlemstal dags dato på 2.559.

Kreds København fortsætter som hidtil. Kredsen har dags dato et medlemstal på 2.943.

• Mere slagkraft I alle forbundets kredse på nær Bornholm er der i dag som minimum tre valgte til at tage sig af kredsens mangfoldige opgaver, - en kredssekretær, en kasserer og en opmåler.

Ved at slå kredse sammen kan der spares på kræfterne til de mere administrative opgaver, og derved frigøres kræfter til det faglige arbejde. F.eks. behøver der f.eks. ikke være flere kasserere. Ved en sådan opgavefordeling opnår man sandsynligvis også større effektivitet og ensartethed.

Ydermere foreslår struktur-udvalget, at en del af de administrative funktioner i forbindelse med regnskab, a-kasse, sagsbehandling ved arbejdsskader, efterløn m.v. kan flyttes til forbundet centralt.

Efter medlemsmøderne Med udgangspunkt i den tidligere diskussion i HB og nu med erfaringerne fra medlemsmøderne tog hovedbestyrelsen på et møde i maj 2009 endnu en debat, og man endte med at beslutte følgende: ”HB finder at tiden nu er inde til at bede det tidligere strukturudvalg (Bjarne G. Petersen, Ole WiilAndersen, Niels Braaby, Bjarne Kristensen og Henrik W. Petersen) om at genoptage sit arbejde med implementering af udvalgets arbejde i forbundets love.

Udvalgets videre arbejde skal forelægges FU og HB senest den 1. marts 2010.

Endvidere skal de eventuelle sammenlæggende kredse inden udgangen af 2009 tage initiativ til udarbejdelse af et sammenlægningsdokument, der danner grundlag for en fremtidig sammenlægning i FU-kredse (4-kredsmodellen)”.

Faktisk havde man med denne beslutning taget

169

Intern struktur= et ordentligt skridt mod en ny struktur i Blik- og Rørarbejderforbundet, fordi man med denne model havde sikret, at såfremt kongressen i 2010 sagde ja til en ny struktur, så ville det grundige forarbejde i hver FU-kreds og udvalgets lov-arbejde sikre, at den nye struktur kunne træde i kraft allerede fra den 1. januar 2011.

Her ved deadline for den skriftlige beretning taler meget for, at forbundet får en ny struktur. Men samtidig er der reel fare for, at det hele falder på gulvet. Især er der nogle ordentlige knaster, der skal høvles af i FU-kredsen Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm.

Og udvalgets forslag til nye love er heller ikke på nuværende tidspunkt godkendt. Lovændringer som følge af en mulig ny struktur behandles på et HB-møde i begyndelsen af september.

Ny luft til afdelingerne Langt de fleste afdelinger har ikke let ved at rekruttere nye folk til arbejdet i bestyrelserne, hvor medlemskontakt er et nøgleord. Det sker primært gennem sociale aktiviteter, men det kunne også være ved en håndsrækning ved særlige faglige aktiviteter. ● Med mulig udsigt til at man på kongressen bliver enige om at ændre forbundets interne struktur således, at de 9 nuværende kredse bliver til 4 storkredse (de nuværende FU-kredse) var det ekstra vigtigt at få grundig indsigt i afdelingernes virke og deres rolle.

Der er nemlig meget, der taler for, at det vil være nyttigt for kredsene at bruge afdelingerne som udgangspunkt for faglige aktiviteter og møder i højere grad end det hidtil har været tilfældet i vores fortsatte bestræbelser på øget medlemskontakt og medlemsfastholdelse.

Da forbundet derfor for tredje gang i løbet af kongresperioden indbød afdelingsformændene til en afdelingskonference i marts i år, fulgte der et spørgeskema med invitationen, der startede således: I forbindelse med forslaget om en ny struktur i forbundet, som kan resultere i 4 storkredse, er det i forslaget slået fast, at der ikke røres ved afdelingerne.

Alle 36 afdelinger besvarede spørgeskemaet, og resultatet blev gennemgået på konferencen, ligesom nogle af spørgsmålene og svarene også blev brugt som udgangspunkt for diskussion, inspiration og videndeling i gruppearbejdet.

Langt de fleste af afdelingerne oplyser, at det ikke er let at få nye folk ind i bestyrelserne. To ud af tre afdelinger mener således, at det er svært eller meget svært. Kun to afdelinger mener, at det er meget let, mens 9 mener, at det er let.

Det er i hvert et område, som vi skal have fokus på, da afdelinger ellers risikere at sygne hen for til sidst at blive nedlagt. De fleste steder, er det folk, der har været en 25-30 år i faget, der tager en tørn i deres fritid for at holde afdelingerne kørende.

Gennemsnitsalderen i bestyrelserne er på 46,5

170

år. Højeste gennemsnitsalder har bestyrelsen i afdelinger for skorstensfejerne i Jylland, hvor den er 57,2 år. Så er der flere yngre med i bestyrelsen i Nykøbing Mors, hvor vi finder den laveste gennemsnitsalder på kun 35,6 år.

Der er i gennemsnit 6 medlemmer i en afdelingsbestyrelse. Langt de fleste bestyrelser mødes 46 gange årligt. Kun i hver fjerde afdelingsbestyrelse er der en lærling. I halvdelen af bestyrelserne er der mindst en person, der også er aktiv på sin arbejdsplads som enten tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant. I gennemsnit er hvert sjette bestyrelsesmedlem enten tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant.

Intern struktur===== En sådan aktivitet skal selvfølgelig ikke overdrives.

Men forbundet kunne se denne model bredt ud til alle afdelinger i visse vigtige faglige situationer.

Det kunne være i forbindelse med indhentning af oplysninger til lønstatistik. Antallet af besvarelser er de senere år gået betydeligt ned, og dette uundværlige faglige værktøjs værdi øges med antallet af besvarelser.

Det kunne også være i forbindelse med urafstemningen ved overenskomsten. Ved sidste overenskomst dykkede forbundets almindeligvis pæne stemmeprocent alvorligt, og sandsynligvis kunne en telefonisk medlemskontakt på dette tidspunkt være med til at hæve stemmeprocenten, der på en og samme tid er udtryk for medlemsengagement og et fagligt signal til arbejdsgiverne.

Fremmøde til generalforsamlinger Vi går ud fra, at der er spændende faglige ting at fortælle om på afdelingernes generalforsamlinger, og at et fremmøde på 6-10 procent – som er gennemsnittet for alle afdelinger – ikke ligefrem er tilfredsstillende. Her kunne den telefoniske kontakt fra bestyrelsen måske også kunne bruges som en appetitvækker.

Der er dog ingen naturlov, der siger, at der kun kommer 6-10 procent af medlemmer til en generalforsamling. Se bare her:

Dæmpede krav Og hvad laver de så i afdelingsbestyrelserne? I spørgeskemaet gav vi formændene en række svarmuligheder, da vi spurgte om, hvad de synes er afdelingens primære rolle – altså udover at være hele organisationens demokratiske platform.

Nogle synes, at det er at lave sociale aktiviteter for medlemmerne, mens andre mener, at det er at følge med i, hvad der sker lokalt. Andre igen synes, at afdelingernes primære rolle er at følge med i, hvad der sker i firmaerne, og atter andre mener, at det er at lave faglige aktiviteter sammen med kredsen.

Forbundet har efterhånden i en række år bevidst dæmpet kravene og forventningerne til arbejdet i afdelingerne, da det er fritidsarbejde. Forventningerne er nu, at afdelingerne holder kontakt til medlemmerne ved at gennemføre sociale aktiviteter, og derudover er organisationens ”øjne og øre” i deres lokale område, som ofte – ikke at forglemme – er temmelig stort.

Men afdæmpningen skete ikke for at fjerne initiativ og muligheder, men derimod for at gøre kravene mere afstemt til virkeligheden. At der så er afdelinger, der har energi og kræfter til mere er kun positivt. Og hvis afdelingerne også kan påtage sig at øge deres medlemskontakt som skitseret her på siden, så kan den mulige nye struktur med storkredsene samtidig give ny luft til afdelingerne.

I forrige kongresperiode gennemførte forbundet nogle projekter sammen med enkelte afdelinger.

Heri indgik bl.a., at afdelingens bestyrelse ringede op til alle medlemmer i afdelinger for at indhente vigtige oplysninger. Alle medlemmer tog en sådan opringning fra deres fagforening/afdeling meget positivt, og udover kontakten fik vi værdifulde oplysninger.

Top 6: Sønderborg . . . . . . . . . . . .37% Skorsten Khb. . . . . . . . . . .32% Skorsten Omegn . . . . . . . .20% Skorsten Fyn/Sdrjyll. . . . .18% Frederikshavn . . . . . . . . . .18%

Bund 6: Horsens . . . . . . . . . . . . .5% Herning . . . . . . . . . . . . .5% Odense . . . . . . . . . . . . .4% Roskilde . . . . . . . . . . . . .4% København . . . . . . . . . .3%

Disse tal blev også vist på afdelingsformandskonferencen, og i gruppearbejdet blev der ivrigt diskuteret muligheder for at få flere medlemmer til at møde op.

Afdelingernes rolle i den interne struktur sættes ofte lig med at være organisationens demokratiske platform. Det viser undersøgelsen også, at der er mange afdelinger, der mener. Men næsten lige så mange tillægger det ikke særlig betydning.

Nu kunne man tro, at der var en sammenhæng mellem en høj medlemsdeltagelse på generalforsamlinger og en vurdering af afdelingen som demokratisk platform. Spørgeskemaundersøgelsen viste imidlertid ikke en sådan sammenhæng.

På kongresperiodens to andre konferencer for afdelingsformændene var hovedtemaerne henholdsvis forbundets værdi og forbundets struktur.

På konferencen i 2008 blev der med udgangspunkt i indspark fra to udefrakommende oplægsholdere og et farverigt gruppearbejde sat fokus på de mange varer, som LO-forbundene faktisk har på hylderne, og som de gule slet ikke kan matche. Så dagen handlede altså også om argumenter og medlemsfastholdelse.

På konferencen i marts 2009 kickstartede afdelingsformændene debatten om en mulig ny struktur med 4 storkredse. Læs mere om de 4 storkredse i det foregående afsnit.

171

Intern struktur=

Jernkredsen

Mere opsøgende og synlige Jernkredsens arbejde i kongresperioden har primært drejet sig om uddannelsen som rustfast industrimontør og arbejdet med at få flere lærlinge til faget. Og så har der også været to overenskomstfornyelser. ● Jernkredsen er en af vores mindste branchekredse, og ca. 200 af vores medlemmer er beskæftiget i industrivirksomheder. Selv om vi ikke har så mange medlemmer, der arbejder under Industriens overenskomst, har vi i Blik og Rørarbejderforbundet formået at have en plads i forretningsudvalget i COindustri samt andre vigtige udvalgsposter.

Ligesom forbundets tre andre branchekredse har Jernkredsen i kongresperioden holdt to landsmøder. På begge møder har der været meget fokus på uddannelsen som rustfast industrimontør, ligesom man har diskuteret, hvordan man får øget kontakten med medlemmerne, der arbejder under Industri-overenskomsten. Der er nemlig stor forskel fra kreds til kreds på, hvordan deres kontakt til netop denne faggruppe er, og på landsmøderne blev der

efterlyst en mere målrettet indsats for medlemmerne under Industriens overenskomst.

I Jernkredsen var vi enige fra starten på sidste kongres, at vi ville holde vore møder i landsudvalget rundt om i kredsene. Både for at komme ud at mødes med kredsene, men også for at hjælpe med at fortælle medlemmerne, som arbejder inden for industri-overenskomsten, at vi er et forbund, hvor der også er plads til de grupper, som ikke dækkes af VVS-overenskomsten, og at de både tages alvorligt, og at der arbejdes for dem. Hvor vi før sidste kongres have svært ved at samle folk til vore landsmøder fra de kredse, som ikke har en person fra vores brancheområde, der er aktiv eller med i kredsarbejde, kommer der repræsentanter til landsmødet fra alle kredse nu.

Uddannelse I alt har 63 valgt at tage vores uddannelse som rustfast industrimontør i denne kongresperiode (2006-2009). Det er en stigning på hele 23 i forhold til forrige kongresperiode. Det er flot, og det skyldes bl.a., at man på Kolding Tekniske Skole (nu hedder den Hansenberg) i 2006 havde søgt AERmidler til at ansætte en til at opsøge virksomheder for at informere om vores uddannelse.

Det opsøgende arbejde fokuserede ikke blot på de ”kendte” virksomheder, men også nye i andre steder i landet, og der er sågar virksomheder, der ændrede deres uddannelsesaftaler efter besøget og den grundige information om vores uddannelse.

Rustfaste industrimontører Indtaget af rustfaste industrimontører 2006-2009 2006: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 2007: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 2008: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 2009: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Trods stigningen er problemet imidlertid, at Dansk Metal har en uddannelse, der ligner vores til forveksling, og vi må konstatere, at de uddanner langt flere end os. Måske skyldes det, at de rustfaste virksomheder føler sig mere tiltrukket af en uddannelse, der varetages af industriens organisationer.

Da det jo er sådan, at man skal organiseres efter uddannelse, står vi på sigt med et ret så stort problem. Dette bliver ikke mindre af, at vi heller ikke i tilstrækkeligt omfang får organiseret dem, der

172

Intern struktur===== faktisk er på vores uddannelse. Det kan der være flere forklaringer på, men en af dem er, at hvis både tillidsmand og medarbejdere på de pågældende læresteder hovedsagelig er fra Metal, så er det svært at holde sig udenfor.

Mere opsøgende arbejde på skolen kan muligvis afhjælpe noget af problemet. Det er således her i foråret aftalt, at den faglige organisator i det område, hvor Hansenberg ligger, har fået dette som en særlig arbejdsopgave.

Sidst, men ikke mindst truer krisen også i markant grad uddannelsen. Som det ses af skemaet blev indtaget halveret sidste år, og i 2010 er der i årets første fire måneder indtil videre kun tegnet 2 (!) uddannelsesaftaler.

CO-Industri Også på landsmødet i foråret var der genvalg til Jernkredsens mangeårige formand, Jan Hansen. I den forløbne kongresperiode har han deltaget aktivt i TR-udvalget i CO-industri.

Der var i starten en del møder rundt om i landet, hvor man havde inviteret tillidsfolk i området til at diskutere emnet: Samarbejde mellem alle faggrupper. Fokus var fællesklubber og forbedring af samarbejdet. Det viste sig hurtigt, at der faktisk var mange fællesklubber, men at det ikke var alle faggrupper, der var med i dem. Nogle gange skyldtes det gamle problemer, som man ikke mere kunne huske, eller også kunne det være en strid om, hvem der skulle besætte formandsposten i A/S bestyrelsen, i uddannelsesudvalget i virksomheden eller ESU-pladsen i de større virksomheder.

De nye tider er, at der er kommet nye forbund som også vil være med, f.eks. HK og TL. Nogle steder er der stadig berøringsangst over for de to forbund, da nogle har den opfattelse, at de sidder for tæt med arbejdsgiverne.

Efter at man har været landet rundt, er det nu meningen, at man skal tage ud for at besøge virksomheder for at sætte noget i gang. Også hvad angår tillidsposter, - for der er eksempler på, at de gule holder sammen og tager de poster.

Overenskomsterne Jernkredsens landsudvalg har arbejdet med forslag til de to overenskomster, der har været i perioden.

Det skal vi også forsætte med, - ikke kun i udvalget men også gerne i samarbejde med kredsene. Læs mere om Industri-overenskomsten i hovedafsnittet om Overenskomster.

Kommende opgaver I Jernkredsen er vi naturligvis opmærksomme på det oplæg til ny struktur, der skal debatteres på kongressen. Men vi håber, at Jernkredsen vil forsætte på samme måde som nu, da vi har en særlig status ved, at vi ikke har den samme overenskomst og uddannelse, som hovedparten af medlemmerne i forbundet. Vi mener, at det der gør Blik- og Rørarbejderforbundet stærkt er, at man også tager sig af dem, som ikke er dækket af VVS-overenskomsten, og at de også får den indflydelse, som vi er berettiget til.

En af vore aktiviteter fremover med den sandsynlige nye storkredsstruktur er at få knyttet et tæt bånd til de pågældende kredse, bl.a. ved at vi bliver

integreret i kredsarbejdet, således at vi sikrer, at der bliver informeret om, hvad der foregår i Jernkredsen. Ligesom det er vigtigt at få bredt viden ud om vores uddannelse, finde virksomheder, der kan tage lærlinge og uddanne dem. Det er vigtigt, at vi sammen med kredsene løfter disse opgaver i fællesskab.

Nogle i arbejdsudvalget har i den løbende kongresperiode haft mulighed for at komme rundt i landet for at møde kollegaer rundt på arbejdspladserne eller på montagepladserne til en kort snak om overenskomsten, vores arbejde i Jernkredsen.

Hvis vi på sådanne opsøgende møder er stødt på et problem har vi overgivet det til kreds eller forbund, hvis vi ikke har kunnet løse det på stedet. Det er en vigtig måde at møde vore kollegaer på, som vi vil forsætte med i den kommende kongresperiode, hvis vi får lov til at arbejde på samme måde.

173

Intern struktur=

Kredsen af offentlige ansatte

Finanskrise udhuler de offentliges OK-resultat Regulerings-ordningen er klart den største, men ikke den eneste knast forud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2011.

● Ved overenskomsten på det offentlige område i 2008 fulgte Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse indstillingen fra Landsudvalget for de offentligt ansatte og anbefalede medlemmerne at stemme ja til resultatet. Som en del af KTO-forliget fik håndværkere ansat i det offentlige en overenskomst med en samlet forbedring over tre år på 12,8 procent. Resultatet var ifølge beregninger fra KTO det bedste i tyve år. (Se mere om overenskomsten i hovedafsnittet Overenskomster).

Om den bedømmelse stadig holder efter finanskrisen er i høj grad uklart, da man i overenskomsten har en reguleringsordning i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som sikrer, at man i de to sektorer lønmæssigt følges rimeligt ad.

Nu viser det sig, at denne ordning er noget problematisk i forhold til overenskomsten i 2011, da lønudviklingen på det private arbejdsmarked mildt sagt har været meget beskeden på grund af finanskrisen, så reguleringsfaktoren nu er blevet til et ne-

174

gativt procenttal. Det betyder, at vi offentligt ansatte nu skal gå ned i løn, fordi lønstigningerne i det offentlige har været for store i forhold til det private arbejdsmarked.

Ved OK 2008 lykkedes det os at holde enkelte dele af OK-resultatet ude af reguleringsordningen.

Tillæggene på 0,2 % for frynsetillæg og 0,45 % i særligt ferietillæg indgår ikke i reguleringsordningen.

Da vi stemte ja til overenskomsten 2008 var det til et resultat på 12,8 procent, men hvad det reelt bliver til, ved vi først når regnedrengene i KTO har været i gang, men vi kan da i hvert fald sige, at finanskrisen pludselig er kommet helt ned i vores lønpose. Måske burde vi overveje om vi skal prøve at undgå reguleringsordningen i den nye overenskomst 2011, men det er klart, at det kræver en analyse af, hvad reguleringsordningen har betydet ved de foregående overenskomster.

Ny-løn har generelt været god for håndværkerne i det offentlige regi. Der er steder, hvor lønforhandlingerne bliver gennemført på en god måde, da både ledelsen og tillidsmændene bruger de muligheder, der er i Ny-løn systemet. Der er desværre også steder, hvor forhandlingerne eller rettere mangel på samme gør det tydeligt, at Ny-løn trænger til en ansigtsløftning, så der kan komme ny energi i forhandlingerne.

Regulerings-ordningen er helt klart den største knast forud for OK-forhandlingerne til næste år.

Men der er også andre, og de er at finde på vores egen banehalvdel.

Forbundet og Landsudvalget for de offentlige ansatte har i denne kongresperiode arbejdet for at få aftalt sammenkædningsregler med vores kolleger fra de andre håndværkerforbund på vores fælles organisationsaftaler. Det er sådan, at der alene stemmes om det samlede KTO-resultat og ikke om organisationsaftalerne.

I forbindelse med OK 2008 på det offentlige område, stemte Dansk Funktionærforbund (nu Serviceforbundet) nej til overenskomstresultatet. Det bevirkede at de som det eneste forbund på de fælles håndværkeroverenskomster kom i konflikt.

Vi er enige med de andre håndværkerforbund om, at det ikke er fornuftigt, at vi på en fælles overenskomst kan risikere, at der på samme arbejdsplads kan være tømrere og malere i konflikt, mens resten af håndværkerforbundene er på arbejde.

Det har af flere årsager desværre ikke været muligt, at aftale en sådan sammenkædning, hvorfor

Intern struktur===== mødet at arbejde for, at de ansatte kan beholde deres eksisterende overenskomster.

På landsmødet blev Jan-Helge Buchholz valgt som ny formand for branchekredsen. Han afløste Klaus Nielsen, der efter mange års indsats ikke kunne genvælges, da hans arbejdsplads var blevet privatiseret.

På landsmødet i dette forår satte man udover den kommende overenskomst bl.a. fokus på de mange unge, der ikke kan få sig en håndværksmæssig uddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads.

På landsmødet mente man, at kun virksomheder med praktikanter og lærlinge skal kunne udføre bygge- og anlægsopgaver for det offentlige. Man henviste til, at det faktisk allerede var sådan i nogle kommuner, men på landsmødet mente man, at det skulle være et krav i alle kommuner.

Ny struktur

der ved OK 2011 også vil kunne forekomme konflikter i håndværkerforbundene enkeltvis.

Også på en anden intern front er der problemer.

FOA meddelte således 15. december 2009, at de udmelder deres ca. 22.000 regionalt ansatte medlemmer af KTO-samarbejdet pr. 1. april 2010.

Det er FOA’s opfattelse at de vil stå stærkere på det regionale område, ved ikke at være forpligtet gennem samarbejdet i KTO. Derimod ønsker de fortsat at være en del af fællesskabet på det kommunale område.

KTO har svaret FOA, at det efter KTO`s opfattelse ikke er muligt i henhold til vedtægterne at gennemføre en sådan delvis udmeldelse. På denne baggrund betragter KTO en udmeldelse af FOA’s medlemmer på det regionale område som ugyldig.

Her står det så i dag.

I forbindelse med OK 2008 havde FOA nogle særlige ønsker, der bevirkede, at Dennis Kristensen, der er formand for FOA, ikke også ville kunne fortsætte som formand for KTO og forhandlingsudvalget. I stedet blev formanden for lærernes centralorganisation, Anders Bondo Christensen valgt til disse poster.

I Landsudvalget for de offentlige ansatte er man meget opmærksomme på især den interne struktur, som skal til debat på kongressen. Men i kølvandet heraf naturligvis også, om Blik- og Rørarbejderforbundet kan fortsætte som selvstændigt forbund eller om vi skal slå os sammen med El-forbundet, Dansk Metal og måske Teknisk Landsforbund. Der er mange ubesvarede spørgsmål.

I forhold til den interne struktur, hvor man på kongressen skal tage beslutning om, at de nuværende 9 kredse bliver til 4 storkredse. I Landsudvalget for offentlige ansatte ser vi en fare for, at vi de små branchekredse - Ventilation, Jernkreds og De offentlige - vil få det svært fremover, hvis den nye struktur bliver vedtaget.

Vi vil formodentligt miste vores plads i hovedbestyrelsen, og den er, sådan som vi ser det, den direkte vej til at gøre vores indflydelse på Blik og Rør.

Selv om vi kun er ganske få offentlige medlemmer omkring 170 medlemmer - på landsplan burde der fortsat være rumlighed nok i forbundet til de offentlige ansatte og de andre små branchekredse i hovedbestyrelsen. Vi vil arbejde for, at Blik og Rør bliver et bedre forbund, hvor vi alle sammen kan identificere os selv i det nye forbund.

Landsmøder Som de andre branchekredse har også de offentligt ansatte holdt to landsmøder i kongresperioden. På det første i slutningen af 2008 satte man på landsmødet udover overenskomsten bl.a. fokus på de mange offentlige arbejdspladser, der i de senere år er blevet privatiseret eller omdannet til offentlige aktieselskaber.

Ofte overflyttes de ansatte derfor til en anden overenskomst, men her besluttede man på lands-

175

Intern struktur=

Skorstensfejerkredsen

Mere dialog med mestrene Forrige kongresperiodes store meningsforskelle mellem Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet er i denne kongresperiode blevet mærkbart forbedret.

De uenigheder, der var mellem parterne, på helt principielle områder såsom arbejdsmiljø, uddannelsespolitik og fagretlig behandling har i perioden fundet et leje, og der er opnået bedre forståelse og samarbejde. ● Vi er nu ved at afslutte endnu en kongresperiode i forbundet, og dermed også i Skorstensfejerkredsen. Det har været en periode, hvor der har blæst nye vinde fra Skorstensfejerlauget. Årsagerne til denne holdningsændring i Skorstensfejerlauget skal ses i lyset af en fornyelse blandt laugets medlemmer blandt andet i topledelsen, hvor der er sket person udskiftninger på nogle helt centrale poster. Vi kunne f.eks. således i 2006 byde Keld L. Jensen velkommen som ny oldermand for lauget. Ligeledes har laugets ”unge” medlemmer i højere grad fået indflydelse på laugets politik, og det har ført hen mod en mere konsensus baseret politik.

Træerne vokser dog som bekendt ikke ind i himlen, og vi har da også ved flere forhandlinger støt på nogle af laugets gamle ”strammere”, som stadig holder fast i den gamle linje, der sætter forbundet i rollen som den store stygge ulv.

Men det nye vinde er dog fremherskende, at det har haft stor indflydelse på nogen af de helt principielle og afgørende områder som arbejdsmiljøområdet og uddannelsespolitikken, hvor der i højere grad er fundet en forståelse og samarbejdsform, som er positiv i forhold til fagets udvikling.

Det er klart, at Skorstensfejernes Branchekreds har været fuldt optaget af de to overenskomster, der har været i kongresperioden. Men vi har valgt at berette om skorstensfejernes overenskomster i beretningens hovedafsnit om overenskomster, og derfor står der ikke et ord om overenskomster her i beretningen fra Skorstensfejernes Branchekreds.

Vendepunkt for faget Efter mange års uenighed om fagets arbejdsmiljøproblemer og udformningen af vejledningsmaterialer til brug for alle i faget, blev der i starten af kongresperioden opnået enighed om en branchevejledning for alle fagets udøvere. Faget har ved udformningen og enigheden om denne vejledning skrevet historie både i forhold til skorstensfejerfaget og på arbejdsmarkedet i øvrigt, da den i høj grad har båret præg af at være tilpasset et helt specielt område som skorstensfejerfaget.

176

Intern struktur===== Parternes enighed om branchevejledningen kom efter, at Skorstensfejerlauget helt ændrede kurs i forhold til deres tidligere holdninger omkring fagets arbejdsmiljøproblemer. Dette skyldtes sikkert et skift i laugets topledelse, hvor den tidligere oldermand var dyb modstander af alt, hvad der havde at gøre med arbejdsmiljøproblemer, hvilket i høj grad hindrede, at der skete forbedringer på området.

Kort efter laugets personudskiftning skete der en klar holdningsændring fra laugets side, som betød, at der igen kom skred i forhandlingerne om branchevejledningen. Laugets tidligere meget konservative holdning til arbejdsmiljø blev ændret til en mere forbeholden holdning, men dog med ønske om, at der blev opnået et resultat og en aftale om en ny arbejdsmiljøpolitik for faget.

Branchevejledningen udkom i starten af 2008 og var og er et betydeligt vendepunkt for faget som helhed.

Efteruddannelse Inden for vores efteruddannelses-system sker der til stadighed en hel masse. Vi har fået en uddannelses portal( www.skorstensfejerkurser.dk ), hvor al tilmelding til vores efteruddannelseskurser skal ske igennem. Og vi har en stadig udvikling af vores efteruddannelseskurser.

Vi har fået udviklet og igangsat enkelte kursusforløb såsom forebyggende miljøforanstaltninger og bygnings- og materialeforståelse, som er en følge af nye lovmæssige krav på området. Ligesom der i 2008 blev udviklet kurser i Tæthedsprøvning af huse og Blåflammebrændere og kondenserende kedler.

Efteruddannelse på skorstensfejerområdet 2006: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85 deltagere 2007: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120 deltagere 2008: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .232 deltagere 2009: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168 deltagere I alt: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .605 deltagere

Opgørelsen over antallet af deltagere på efteruddannelse kommer fra Uddannelsessekretariatet, og det omfatter alle, der har gået på et af efteruddannelseskurserne på skorstensfejerområdet. Og selv om hovedparten af deltagerne på kurserne er skorstensfejersvende, så er der også andre. Det er forklaringen på, at der f. eks. i 2008 var hele 232 deltagere. Hvis det alene havde været svende i skorstensfejerfaget, så havde mere end hver anden svend været på efteruddannelse det år.

Optalt udelukkende på skorstensfejersvende deltog skorstensfejersvendene på 167 kurser i 2008.

Det er ikke 167 forskellige svende, da den enkelte godt kan have været på flere end et kursus. Det mest eftertragtede kursus det år var ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn, hvor 98 af svendene deltog.

Opgjort på samme måde i 2009 deltog svendene i 127 kurser, og ligesom året før var det bedst besøgte kursus ajourføring af regler for brandpræventivt arbejde, hvor der deltog 63 skorstensfejersvende.

I udvalgene omkring uddannelsen er vi kommet ind i et godt samarbejde med Skorstensfejermester Lauget, og det er et håb at denne gode stemning, vil kunne brede sig ud over hele vores berøringsflade med vores arbejdsgivere. I det faglige udvalg, arbejdes der med store visioner for fagets fremtid, og det er helt tydeligt at begge parter kan se vigtigheden i at faget løbene udvikler sit arbejdsområde for at få fat i nye arbejdsopgave i takt med at nogle af de gamle opgaver forsvinder.

På det uddannelsespolitiske område har der i det hele taget været betydelige fremskridt på baggrund af stor samarbejdsvilje fra Skorstensfejerlaugets side, som blev igangsat i forbindelse med en uddannelseskonference. Den blev holdt i slutningen af sidste kongresperiode og nåede derfor ikke at blive kommenteret i sidste kongresberetning.

Det kan klart konstateres, at Skorstensfejerlauget efter konferencen og igennem hele denne kongresperiode på en række afgørende punkter har ændret holdninger og deres politiske indgangsvinkel i en langt mere positiv retning til gavn for de fremtidige uddannelsespolitiske tiltag for faget.

Alene deltagerkredsen ved uddannelseskonferencen gjorde, at der blev skabt en større forståelse mellem forbundet og lauget, idet det var henholdsvis laugets hovedbestyrelse/forretningsudvalg og forbundets ansvarlige og skorstensfejerkredsens landsudvalg samt fagets faglige udvalg, som deltog i denne 2 dags konference.

177

Intern struktur=

Konferencen mundede ud i et ønske om samarbejde mellem parterne samt en opfordring til fagets faglige udvalg om at udarbejde en kortfattet målsætning som faget kunne arbejde videre med. Målsætningen mundede ud i følgende indsats områder: • Rensning og servicering af ventilationskanaler.

• Energi- og miljømålinger på alle former for fastbrændselsanlæg.

• Energimålinger på gas forbrugende ildsteder.

• Samlet energi- og varmetabsberegninger på parcelhuse.

• Større oliefyrede anlæg omfattes af OR-ordningen.

• Fremtidens uvildige Energi- og miljøkonsulent for kommunen og borgerne.

Endvidere fik fagets faglige udvalg til opgave at fremkomme med et udkast til en kortfattet målsætning samt arbejde på at bringe fagets uddannelse i overensstemmelse med denne målsætning.

Dette vil sige en generel udvidelse af den teoretiske del af uddannelsen samt en eventuel nedsættelse af uddannelseslængden.

Ny grunduddannelse På baggrund af det klart forbedrede arbejdsklima i fagets faglige udvalg samt beslutningen om de målsætninger faget havde godkendt i forbindelse med uddannelseskonferencen, blev der iværksat et kraftigt pres overfor ministerier og styrelsen for at få tilført faget de forøgede krav til de almene teoretiske krav i uddannelsen.

Et af de helt store projekter på uddannelsesområdet i skorstensfejerkredsen har været indplacering af den nye grunduddannelse. Den nye grunduddannelse kører nu på alle trin. Og man kan vist godt sige, at de nye lærlinge ikke kommer sovende til et svendebrev. Der er mange som har fået sig en forskrækkelse over det høje niveau, som er på de forskellige trin. Det er helt tydeligt, at uddannelsen nu sætter større krav til eleverne, hvilke også har vist sig i de forholdsvise mange som dumper ved prøver-

178

ne. En faktor kan være, at mange værksteder endnu ikke har forstået, at de har et ansvar for at undervise eleven i den praktiske del af uddannelsen, hvilket betyder, at mange elever ikke har gennemgået det, der forventes for at gennemføre det videre forløb i uddannelsen.

Gennembruddet kom, da udviklingen inden for både det energitekniske samt miljø- og lovgivningsmæssige område medførte skærpede krav til fagets kundskaber, samt at der i 2007 af regeringen blev gennemført en række ændringer i erhvervsuddannelserne.

I den forbindelse lykkedes det at få gennemført en forlængelse af uddannelsens teoretiske del med 5 uger, således at den i dag har en samlet længde på 30 uger. Samtidig med dette blev der i højere grad sat fokus på kompetencebeskrivelserne, vejledningerne og den lokale undervisningsplan. Dette betød at skorstensfejerfaget i højere grad bliver kvalificerede og matcher de krav som bliver stillet til faget.

En anden væsentlig ændring af uddannelsen der blev gennemført var at den blev trindelt. Dette betyder i realiteten, at en skorstensfejer gennemfører 2 kompetencegivende uddannelser i løbet af den 4 års læretid. Efter 18 måneders læretid og bestået prøve er eleven uddannet som kedelanlægsteknikker og teknisk ekspert. Efter 4 års uddannelse med afsluttende svendeprøve er eleven uddannet skorstensfejer.

Der arbejdes fortsat på at forbedre uddannelsen i forhold til myndighedskrav, ændrede energi og miljøkrav samt de krav der sættes til erhvervsuddannelserne generelt.

I forhold til samarbejdet mellem parterne omkring uddannelsespolitikken er en af de væsentligste årsager en ændring i laugets ansvarskompetencer, hvor laugets repræsentanter i fagets faglige udvalg er blevet kongresvalgt, hvilket bevirker at de har kompetence til at træffe beslutninger uden laugets overordnet godkendelse. Dette har medført et

Intern struktur===== langt mere smidigt og udviklende samarbejde mellem parterne om fælles mål for forbedringer og fornyelse af uddannelsen som skorstensfejer.

I kongresperioden har der været en svagt stigende tilgang af lærlinge til faget. Specielt i den sidste del af perioden, hvor faget for første gang nogen sinde oplevede for det første et fuldt hold af lærlinge, samt at skolen var nødt til at sætte en lille del af lærlingene på venteliste til et efterfølgende skole forløb.

Indgåede uddannelsesaftaler de enkelte år: 2006 18

2007 17

2008 25

2009 31

2010 20

Fuld beskæftigelse I forhold til ledigheden i skorstensfejerfaget kan det konstateres, at faget stort set er fortsat i samme takt som i den forrige kongresperiode. Der har gennem det meste af kongresperioden været hvad man kalder fuld beskæftigelse, men i den sidste del af perioden har skorstensfejerfaget i lighed med det

øvrige arbejdsmarked på grund af finanskrisen oplevet en stigende ledighed i faget.

I nedenstående skema kan man se, hvor ledigheden har været på årsplan i kongresperioden, ligesom det fremgår, at medlemstallet (opgjort i begyndelsen af året) er steget pænt, siden man satte projekt organisator i søen. ÅR

Skorstensfejersvende

2006 2007 2008 2009 2010

421 421 420 413 426

Ledige i procent 2,2 % 1,4 % 1,1 % 3,0 % ?

De tre kredse, som har skorstensfejerafdelinger, er kommet endnu bedre ind i skorstensfejerområdet blandt andet med baggrund i, at de deles om at møde lærlingene på de enkelte skoleforløb på teknisk skole i Tønder. Dette har helt klart bevirket en forøget medlemstilgang blandt skorstensfejerlærlingene samt større samhørighed og forståelse for medlemskabet af Blik- og Rørarbejderforbundet og herunder skorstensfejerkredsen.

Arbejdsmiljø Som nævnt er branchevejledningen vel nok den største landvinding i faget nogensinde på arbejdsmiljøområdet.

Fagets branchevejledning blev introduceret i 2007, og det var ikke mindre end et kvantespring i forhold til fagets historie på arbejdsmiljøområdet med parternes nye fælles forståelse af, hvordan man i fremtiden skal tackle de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen. Dette har skabt ro på et af de mest vitale områder i faget samt en ny samarbejdsform mellem parterne.

Der blev i løbet af 2008 gennemført en række medlems- og orienteringsmøder i skorstensfejernes afdelinger med deltagelse af både mestre, svende, lærlinge, forbundets arbejdsmiljøansvarlige og laugets oldermand. Her blev vejledningen gennemgået og debatteret. Sammenstemmende kan det konstateres at alle i faget har taget godt i mod den nye branchevejledning.

Forbundet har efterfølgende forsøgt at få et mere formaliseret samarbejde med lauget på arbejds-

179

Intern struktur=

miljøområdet gennem nedsættelse af et fælles arbejdsmiljøudvalg, der løbende skulle holde branchens fokus rettet med et bedre arbejdsmiljø.

Det har indtil nu ikke været muligt at få etableret dette samarbejde med lauget, hvilket indikerer, at lauget – trods bevægelse - endnu ikke helt har forstået, at arbejdsmiljø ikke er et konfliktområde.

Vi har i branchen behov for dette samarbejde, både i forhold til vores muligheder gennem deltagelsen i BAR Service og Tjenesteydelser, kontakten til kommunerne og udviklingen generelt med at sikre overholdelsen af branchevejledningen/lovgivningen.

Vi har i branchen på trods af præciseringerne i branchevejledningen ikke formået, at få skorstensfejerne til at bruge stigesikringerne i det omfang, som er nødvendigt. Netop ulykker med stige er branchens store sorte plet, og vi mangler i høj grad arbejdsgivernes engagement for at udbrede brugen af stigesikringerne.

Vi har i perioden set, at skorstensfejerne i stort

180

omfang har glæde af sundhedsordningen, og vi har ligeledes gjort opmærksom på, at der i overenskomsten også eksisterer ret til et årligt sundhedstjek. I den forbindelse optrykte vi en tjekliste i fagbladet, men nye oplysninger gør det nødvendigt at lave en ny.

Der er i sin tid beskrevet en øget hyppighed af kræft i pungen og lungerne hos skorstensfejere.

Men der findes ingen blodprøver eller screeningsundersøgelser, som kan afsløre hverken pungkræft eller lungekræft. Og kræft i blærehalskirtlen er ikke ordentlig dokumenteret, som en øget risiko-sygdom for skorstensfejere, da der ikke findes sikre screeningsundersøgelser for kræft i blærehalskirtlen.

Ligeledes er resultatet af at måle svovl, nikkel eller kobber i blod meget usikkert, da undersøgelser dokumenterer, at disse målinger kan bruges til at forudsige noget om helbredet, og vi vil derfor fraråde sådanne blodprøver.

En fremtidig helbredsundersøgelse af skorstensfejere kunne derfor indeholde følgende: En lungefunktionstest (udsættelse for sod, tjære og støv) og et EKG, blodtryk samt en undersøgelse af de store led inklusive ryg og nakke.

En undersøgelse af lærlingenes forhold i faget indikerer ligeledes at det står rigtig skidt til med arbejdsmiljøet i faget.

Mere end 2/3 af alle lærlinge i faget oplever ofte situationer på arbejdet, hvor deres egen opfattelse er at de er i en situation, hvor der er overhængende fare for nedstyrtning, eller anden form for ulykke.

Vi kan i samme spørgeskemaundersøgelse konstatere at lærlingene trives ganske godt ude i virksomhederne. Der er stor tilfredshed med svendene og mestrene, og generelt peger svarene mod at der er et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomhederne.

Disse svar indikerer kraftigt, at det er både normalt og accepteret, at arbejde under situationer, hvor der er fare for ulykker.

Intern struktur===== Det er derfor de normale kutymer og normale måder at arbejde på, der af lærlingene opfattes som farlige, og det vi meget gerne i fællesskab med lauget have lavet om på.

Fremtiden Set fra skorstensfejer kredsen, så må konstruktionen med Blik- og Rørarbejderforbundet, som et selvstændigt forbund være den bedste løsning. Med den måde vi kører vores faglige arbejde på i forbundet, kan vi nok ikke finde noget, der kan give os den samme frihed til selv at præge faget og løse de problemer der løbende kommer.

Hvis vores branchekreds, som den eneste fagkreds bliver repræsenteret i hovedbestyrelsen, kommer der også til at hvile et moralsk ansvar overfor vores kollegaer fra de andre fagkredse.

Det er af største vigtighed, at vi har fagets udøvere på lønmodtagersiden organiseret i forbundet for at have de bedste muligheder for at udvikle faget, sådan at vi få et dynamisk fag, som følger med tiden og tilpasser sig tidens opgaver inden for bolig,

opvarmning og miljø. For at kunne nå målet med fuld organisering, er det vigtigt, at vi alle gør en indsats med at få vores kollegaer organiseret i forbundet. Men det er også yderst nødvendigt, at laugets medlemmer tager del i dette. Fremtiden er bedst sikret, hvis begge fagets organisationer er stærke.

Vi skal i skorstensfejerkredsen styrke vores internationale samarbejde i ICU, dels for at hjælpe vores kollegaer i andre lande til at få en uddannelse, der lever op til behovet i deres lande, og dels kan vi søge inspiration hos dem. Vi er nødt til at holde et vågent øje med hvilke problemer vores kollegaer i andre lande har haft og lære af, og hvordan de har klaret dem.

Selv om nogle af skorstensfejerfagets gamle kerneopgaver forsvinder, så vil vi også i den næste kongres periode arbejde benhårdt for at faget forsat vil bestå og udvikle sig, ved at hele tiden være opmærksom på de fremtidige behov og være klar til at udføre disse opgaver.

Ventilationskredsen

Ingen plads til lærlinge i ventilationsfirmaer Uddannelsen som ventilationstekniker er skræddersyet til en branche, der med kvalitet skal kunne håndtere de stigende krav til energieffektivisering og indeklima.

Men branchens virksomheder vender det blinde øje til, og det kan blive til stor skade for branchen, vurderer Ventilationskredsen. ● Virksomhederne i ventilationsbranchen har forsømt at uddanne lærlinge i en sådan grad, at det er direkte til skade for branchen. Hvad der er den egentlige årsag til, at der øjensynlig ikke er luft til lærlinge i ventilationsfirmaerne er aldrig blevet helt klart.

Det står derimod helt tydeligt som en uimodsigelig kendsgerning, at branchens indtag af lærlinge ikke på nogen måde står mål med hverken branchens nuværende volume målt i omsætning eller dens ekspansive muligheder i de kommende år.

Netop dette paradoks har været hovedtemaet på Ventilationskredsens to landsmøder i kongresperioden, ligesom det har fyldt godt op på landudvalgets møder.

I kongresperiodens fire år (2006-2009) har antallet af uddannelseskontrakter som ventilationstekniker været på 42. Indtaget har været nogenlunde ligeligt fordelt, så branchen har altså taget omkring en halv snes lærlinge ind om året, og det uanset om der var højkonjunktur eller finanskrise.

181

Intern struktur=

Omsætningen i ventilationsbranchen er på godt en tiendedel af omsætningen i VVS-branchen totalt set. Her har det samlede indtag af lærlinge i samme periode været på hen ved 3.000, og det betyder, at ventilationsfirmaerne målt på omsætning burde have taget 300 lærlinge ind i perioden i stedet for de sølle 42, det er blevet til.

Branchen har i adskillige år kæmpet med et dårligt image på grund af støjende ventilationsanlæg, der heller ikke fungerede tilfredsstillende. Derfor er det ikke en farbar vej at basere fornyelsen af medarbejderstaben på ”cykelsmede” og andre eller for den sags skyld vikarer. Fejlmontager er heller ikke noget branchen kan leve med.

Vi har trods flere forskellige tiltag desværre ikke formået at få indtaget af lærlinge op i et væsentligt højere leje i den forgangne kongresperiode, men det skal lykkes i den kommende, da ventilationsfirmaerne står over for nogle gyldne år. Markedet på dette område forventes således ifølge en analyse fra Tekniq at stige med 10 om året i de kommende fem år.

I markedsanalysen, der hedder ”Installationsbranchens veje til vækst” og som er lavet af CoCoCo (Copenhagen Consulting Company), kan man således også læse, at omsætningen inden for ventilation og indeklima forventes at stige fra 2,6 mia. kr. sidste år til 4,6 mia. kr. i 2015. Altså tæt på en fordobling.

Størstedelen af den omsætningsmæssige fremgang ligger i det offentlige. Der er allerede afsat milliarder til nye hospitaler, renovering af hospitaler og et løft af de offentlige laboratorier på universiteterne, ligesom der både er behov og forståelse for energieffektivisering og bedre indeklima i skoler og institutioner. Men opgaverne ligger også i den private sektor, da der aldrig har været større fokus på energibesparelser og indeklima. F.eks. blev der i januar 2008 indført et nyt lovpligtigt energieftersyn, som omfatter ca. 45.000 større ventilationsanlæg.

Med en sådan forventet optur må branchens virksomheder bringes til at kunne indse, at kun gennem indtag og udlæring af tilstrækkeligt mange ventilationslærlinge sikrer branchen sig et forbedret image ved kvalitetsarbejde udført af veluddannen-

182

de svende, der har et godt og grundigt kendskab til hele ventilationsfaget.

På landsmødet her i foråret havde man af samme grund inviteret formanden for Foreningen af ventilationsvirksomheder (FAV) under Tekniq, direktør Kim Kronby. Han fortalte, at man i foreningen allerede havde gjort en del for at få virksomhederne til at tage flere lærlinge, da kravene i faget stiger, og der er behov for dygtige og veluddannede unge. Derfor ville han også godt love, at man i Foreningen af Ventilationsvirksomheder ville se på, hvad man mere kunne gøre for at få indtaget af lærlinge op.

I landsudvalget for Ventilationskredsen vil vi gøre alt for at følge op på dette udsagn og arbejde for, at det bliver til mere end bare en hensigtserklæring fra arbejdsgiverens side.

Næstved Tekniske Skole (EUC Sjælland, Næstved, som den nu hedder) er vores eneste ventilationsskole, og den har lavet flere tiltag for at få flere virksomheder til at tage elever. Yderligere har forbundet i forbindelse med diverse møder med skoleledere og undervisere opfordret til, at alle tekniske skoler informerer om ventilationsspecialet. Sideløbende informerer kredsene om specialet, når de besøger eleverne på de tekniske skoler.

Ventilationsuddannelsen Ventilationsuddannelsen er bygget op og justeret flere gange, så den fuldt ud imødekommer de krav der stilles til energioptimering i dag, hvilket med andre ord drejer sig om energibesparelser og et godt indeklima.

Blik- og Rørarbejderforbundet besøgte i foråret fem ventilationsteknikere på svendeprøvens sidste dag.

De kan hurtigt blive enige om, at de som ventilationsteknikere er uundværlige for et bedre indeklima i de danske bygninger. Samtidig er de dog godt trætte af, at man selv i mange af branchens firmaer fortsat udelukkende gør ventilation til et spørgsmål om montage. Det er vigtigt med en rigtig montering af anlæggene, men uddannelsen indeholder bare så meget mere, og faktisk rører vi ikke så meget som ved en eneste skrue på skoleopholdene.

Intern struktur===== Montage lærer man hjemme i firmaerne, mens der på skolen er fokus på de andre ting såsom indregulering, energioptimering og vedligeholdelse af anlæggene.

På skolen har de haft lige så mange lufttimer som timer i automatik. De første giver dem fornemmelse for luft, så de kan styre den, mens de andre betyder, at de slipper for at skulle have fat i en elektriker, hvis automatikken i anlæggene svigter.

De er godt trætte af, at man i mange VVS-firmaer i dag må ud og købe sig til assistance både i forhold til beregning, automatik og indregulering. Det er ligesom at gå over åen efter vand, når uddannelsen som ventilationstekniker giver firmaerne en komplet mand. Og det er en gave ikke mindst til de mindre firmaer.

- Som ventilationsteknikker kan vi fra start af projektere et mindre anlæg og selv køre det helt til dørs, påpeger de. – Alt for mange firmaer nøjes med monteringen, men det er jo ved servicen, at pengene ligger i det lange løb.

Efteruddannelse og prislisten Det kunne så være at ventilationsvirksomhederne kompenserede for det manglende indtag og uddannelse af nye kompetente svende med en markant efteruddannelse af deres nuværende medarbejdere.

Det er bestemt ikke tilfældet. I de sidste halvandet år har omkring 45 svende været på et eller flere ventilationskurser, og det antal er jo på ingen måde imponerende. Landsudvalget vil derfor i den kommende kongresperiode arbejde for, at vi får udbredt kendskabet til de muligheder, der er for efteruddannelse på dette område.

Da meget af efteruddannelsen inden for ventilationsområdet foregår på Hoverdal holdt arbejdsudvalget et møde på skolen i 2009, for samtidig at få en dialog med skolen om efteruddannelse, undervisning og for at se skolen. Det var en meget positiv oplevelse, fin skole med engagerede medarbejdere.

Branchen er som bekendt også plaget af dårlig organisering af virksomheder og ansatte, hvilket giver ulig konkurrence og kun ringe brug af vores prisliste.

Under overenskomstforhandlingerne ville Tekniq

stadig ikke indføre ventilationsprislisten som en officiel prisliste, så svendene i de enkelte firmaer må få den i brug gennem lokalaftaler. Det er dog ikke sådan, at den uofficielle prisliste ikke bliver brugt.

Beregnerfirmaer bruger den i vid udstrækning, og der er da også blevet nogle rene ventilationsregnskaber i perioden målt op efter den uofficielle prisliste.

I 2007 var der således et rent ventilationsregnskab på 761 timer, der gav en indtjening på 209 kr. i timen. i 2008 var der 9 rene regnskaber på i alt 617 timer og med et snit i indtjening på 284 kr., og i 2009 var der igen 9 rene ventilationsregnskaber på tilsammen 1.568 timer med en gennemsnitning indtjening på 234 kr.

Vi hører også fra opmålerne, at de bruger prislisten, når der i VVS-akkorderne bliver lavet især boligventilation.

Det er også et område, der skal arbejdes med i den kommende kongresperiode, og det kan være, at vi skal give prislisten et eftersyn.

På Ventilationskredsens landsmøde i foråret blev det besluttet, at man ville foretage en kortlægning af ventilationsfirmaer og VVS-firmaer der udfører meget ventilation, så man kan opsøge medarbejderne og snakke organisering, lærlingeindtag osv. Dette bliver sat i værk af udvalget, og det skal udføres i samarbejde med den enkelte kreds for alle hjørner med.

Ventilationskredsen fik på landsmødet i 2008 ny formand. Carsten Erik Hansen blev afløst som formand af Kai Levisen.

183

Ekstern struktur

184

Rettidig omhu og fundamentale krav En ledelse, der passivt ser på udviklingen af fusioner og sammenlægninger blandt de andre LO-forbund og for den sags skyld også fusioner på arbejdsgiverside, vil blive dømt hårdt af eftertiden. Derfor har forbundets hovedbestyrelse nedsat et udvalg, der skal beskrive forbundet krav og ønsker ved en eventuel sammenlægning. ● Debatten om den eksterne struktur i LO-fagbevægelsen rumler hele tiden som en vulkan, der hvert øjeblik kan gå i udbrud.

Det skete to gange lige omkring nytårsskiftet 2009/2010, hvor først 3F’s formand foreslog, at man arbejdede hen imod en enhedsfagbevægelse (alle forbund i et), og hvor TIB nogle måneder senere overraskede alle ved at meddele, at man i rekordtempo ville gennemføre en urafstemning om fusion med 3F. Blik- og Rørarbejderforbundet reagerede omgående ved at sætte det på dagsordenen på årets første møde i forretningsudvalget. Her indstillede daglig ledelse til, at man ikke bare passivt så til på den nye udvikling, men derimod udviste rettidig omhu ved at nedsætte et udvalg, der skulle beskrive forbundets krav og ønsker ved en eventuel sammenlægning. Det indstillede forretningsudvalget til godkendelse i hovedbestyrelsen, som på et møde den 28. januar 2010 besluttede at nedsætte et organisationsstrukturudvalg med følgende kommissorium: ”TIB og 3F har indledt en proces mod fusion, som efter alt sandsynlighed ender med, at deres respektive medlemmer stemmer ja til en egentlig fusion på forbundenes kongresser i løbet af 2010.

Med baggrund i dette har Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse på hovedbestyrelsesmødet 28. januar 2010 besluttet at nedsætte et organisationsstrukturudvalg til at fremkomme med et oplæg til behandling i hovedbestyrelsen omhandlende Blik- og Rørarbejderforbundets

organisationsmæssige muligheder, ved en eventuel sammenlægning med andre organisationer.

Organisationsstrukturudvalget skal undersøge og debattere fremtidens Blik- og Rørarbejderforbund herunder: Hvilke krav/ønsker stiller Blik- og Rørarbejderforbundet til andre organisationer ved en sammenlægning eller opbygning af en helt ny organisation.

Hvilke krav/ønsker vil Blikog Rørarbejderforbundet indfri fra andre organisationer ved en sammenlægning eller en opbygning af en helt ny organisation.

Hvilke fordele og ulemper er der for Blik- og Rørarbejderforbundet politisk og fagligt ved en sammenlægning eller en opbygning af en helt ny organisation.

Udvalget skal forelægge deres resultat for hovedbestyrelsen før hovedbestyrelsesmødet den 2. september 2010 hvor hovedbestyrelsen på dette møde, vil tage en dybdegående debat om det eventuelle videre forløb.

Udvalget består af næstformand Henrik W. Petersen, kredssekretær Finn Guldbech, kredssekretær Anker Danielsen, kredssekretær Ole Wiil-Andersen og

185

Ekstern struktur= kredsformand Bjarne G. Petersen.

Som det tydeligt fremgår af kommissoriet, er det ikke udvalgets opgave at pege på nogen bestemt organisation, men derimod en gang for alle at få udredt de krav og ønsker, som forbundet vil stille ved en eventuel sammenlægning med et eller flere andre forbund.

Så kunne afsnittet om ekstern struktur her i den skriftlige beretning egentlig have sluttet, mens vi ventede på, hvad hovedbestyrelsen ville sige til det oplæg, som udvalget efter sommerferien skal fremlægge på HB-mødet i begyndelsen af september.

Forvirring og information Men så fulgte LO-bladet A4 op med en artikel, hvor blandt andre forbundets formand Max Meyer indgik i en artikel under overskriften ”Bunkebryllup på vej i LO”. Artiklen kunne godt give det indtryk, at Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-forbund sammen er på vej til et ægteskab/fusion med Dansk Metal meget hurtigt, og den gav anledning til både forvirring og voldsom debat i hele Blik og Rør.

Igen reagerede forbundets ledelse prompte. Der blev med det samme sendt en tillidsmands-information ud til forbundets omkring otte hundrede tillidsvalgte (tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter, afdelingsbestyrelser og kredse), ligesom forbundsformanden allerede i fagbladets februar-nummer gav medlemmer-

ne information om, hvordan forbundet havde reageret på især meddelelsen om TIB’s sandsynlige fusion med 3F. Vi bringer her både den pågældende tillidsmands-information og den pågældende leder i uforkortet udgave.

Tillidsmandsinformation: Bunkebryllup eller ej?

Sidste mandag var der en stor artikel i bladet A4 med overskriften ”Bunkebryllup på vej i LO”.

I den anledning vil jeg godt præcisere nogle enkelte ting i forbindelse med artiklen, som godt kunne give det indtryk, at Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-forbund sammen er på vej til et ægteskab/fusion med Dansk Metal meget hurtigt.

Sådan forholder det sig ikke.

Det kan du også læse i februarnummeret i vores eget fagblad,

186

Blik og Rør, som du formentlig lige har modtaget. I lederen på side 2 skriver jeg, at forretningsudvalget pga. nyheden med TIB og 3F indstillede til hovedbestyrelsen, at Blik- og Rørarbejderforbundet skulle nedsætte et strukturudvalg.

På mødet i torsdags besluttede hovedbestyrelsen at nedsætte et sådant strukturudvalg, der skal se på, hvilke ønsker og krav Blik- og Rørarbejderforbundet skal stille til en sammenlægning med andre forbund, såfremt det på et tidspunkt skulle blive aktuelt. Vi kan kalde det at være på forkant eller rettidig omhu.

I forhold til artiklen i A4 kan det være på sin plads at slå fast, at jeg på intet tidspunkt har sagt, at Blik- og Rørarbejderforbundet i givet fald bare skal lægges ind under Dansk Metal.

Det står der heller ikke. Der står, at såfremt vi skal den vej, så ønsker vi at bygge et helt nyt for-

Ekstern struktur===== bund op fra bunden. Samme holdning giver El-forbundets formand udtryk for i artiklen.

I artiklen står der også, at jeg gerne indgår fornuftsægteskab allerede senere i år. Det er en misforståelse. Jeg har sagt, at strukturudvalget skal komme med deres oplæg til hovedbestyrelsen til september, og at man alt efter indholdet kan vælge at sætte det på dagsordenen til kongressen i november.

Som ansvarlig leder af Blikog Rørarbejderforbundet har jeg kun hastværk, hvis det er til medlemmernes fordel. Indtil videre er der ingen planer om fusion, sammenlægning, ægteskab eller hvad det ellers kaldes med andre forbund. Vi har ingen grund til panik. Som et af de eneste forbund i LO-familien har vi medlemsfremgang, og det er vi stolte af. Og selv om strukturudvalget ikke endnu har haft et eneste møde, så tør jeg godt sige, at bevarelse af vores faglige identitet formentlig bliver et af de ufravigelige krav.

Leder i fagblad 2, 2010: Fusion eller ej: Hvad gør Blik og Rør?

I samme øjeblik som forbundet Træ-Industri-Byg, kaldet TIB i daglig tale, for nogle få uger siden pludselig meddelte, at tømrerne og snedkerne allerede til maj ved en urafstemning skal tage stilling til en fusion med 3F, gav det genlyd i de øvrige LO-forbund.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har der i mange år stået, som det første punkt i formålsparagraffen i forbundets love, at forbundet skulle arbejde for at samle alle bygningsarbejdere i et forbund.

Såfremt snedkerne og tømrerne til maj stemmer ja til en fusion med 3F, så er de mere eller mindre realistiske forhåbninger om et egentlig bygningsarbejderforbund aflivet.

Det giver selvfølgelig stof til nye overvejelser, hvad angår Blik-

og Rørarbejderforbundets fremtid. Hidtil har vi på kongressens anbefaling arbejdet efter, at vi skulle fortsætte som selvstændigt forbund.

For at få flere faglige muskler er vi derfor også på de indre linjer i fuld gang med at undersøge, om de 9 kredse kan blive til 4 storkredse. En i Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, en for Sydjylland og Fyn, en for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm og en for København.

Men efter nyheden om TIBs sandsynlige fusion med 3F tog Blik og Rørs forretningsudvalg på mødet i januar omgående en diskussion om forbundets fremtid.

Der blev opridset tre muligheder. Forbundet kan fortsætte som hidtil, vi kan gå i dialog med 3F og TIB, eller vi kan gå i dialog med EL-forbundet og Dansk Metal.

På mødet var der argumenter for alle tre muligheder, men enden blev, at der blev nedsat et udvalg, der skal komme med et oplæg til, hvad der er bedst for medlemmerne.

Det spurgte forbundet medlemmerne om i en undersøgelse for tre år siden. Her svarede halvdelen, at de helst ville fortsætte i et selvstændigt forbund. En tredjedel svarede, at de mente, at Blik og Rør ville stå bedst rustet ved at fusionere med andre forbund. De øvrige svarede ved ikke.

Derefter blev medlemmerne spurgt om, hvilke forbund de ville foretrække, hvis forbundet skulle fusionere. Her pegede 46% på Dansk Metal, 17% på EL-forbundet, 17% på TIB, 4% på Malerforbundet og 1% på 3F. I alle kredse – på nær i kreds Nordjylland – var der flest medlemmer, der foretrak Dansk Metal.

Nu skal det nedsatte strukturudvalg på arbejde og til september skal resultatet forelægges hovedbestyrelsen. Men uanset hvad forbundets daglig ledel-

se, forretningsudvalg, hovedstyrelse og kongres end mener om den sag, så vil det altid være medlemmerne, der har det sidste ord”.

Her til allersidst kan vi sige, at det kort før deadline på den skriftlige beretning lå klart, at de 61.000 medlemmer af fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB) ved urafstemningen havde sagt ja tak til at blive medlemmer af 3F. Kun knap hver tredje af TIB’s medlemmer deltog i urafstemningen. 65,5 procent sagde ja til en fusion, mens 34,1 procent stemte i mod.

187

Internationale faglige udfordringer

188

Mere styr på udenlandsk arbejdskraft Myndighedskontrollen har igennem årene været forholdsvis tilfældig. Nogle myndigheder har gjort det bedre end andre, og der er også store regionale forskelle i, hvor seriøst diverse myndigheder har varetaget denne opgave.

Overordnet må man dog sige, at der i den forløbne periode ikke har været voldsom megen kontrolaktivitet hos myndighederne. Den banehalvdel, som de skulle dække, er de i og for sig ikke rigtig kommet ind på. Men nu er der håb forude. ● Selv om Blik- og Rørarbejderforbundet ikke bare tilnærmelsesvis har haft samme problemer med billig arbejdskraft fra Østeuropa, har vi selvfølgelig hele vejen igennem været opmærksomme på problemet. På forbundsplan har vi primært lænet os op ad det solide politiske arbejde, som er blevet udført i BAT-kartellet på det område.

Nogle polakker, rumænere og andre europæiske arbejdere er vi dog stødt ind i på VVS-området i denne kongresperiode, men derudover er det mest tyskere i det sydlige Jylland, der især under højkonjunkturen tog over grænsen efter arbejde. Og så kæmper vi stadig med sager på sprinklerområdet, hvor danske firmaer og deres medarbejdere ikke kunne konkurrere, fordi tyskerne ikke fulgte overenskomsten på området.

I overenskomsten i år fik vi nogle punkter ind, der kan styrke det faglige arbejde for at sikre, at løn- og arbejdsforhold ikke undermineres af udenlandske firmaer. Men her vil vi ridse udviklingen op i det politiske arbejde, som vi i Blik- og Rørarbejderforbundet sammen med de andre byggeforbund har været en del af i kongresperioden, og som nu ser ud til at bevirke, at der fremover kommer mere styr på de udenlandske firmaer og deres medarbejdere.

Med EU-udvidelsen den 1. maj 2004 fik en række arbejdstagere fra de nye EU-lande adgang til det fælles europæiske arbejdsmarked.

I Danmark vedtog Folketinget de såkaldte Østaftaler, der var med til at sætte rammen og retningen for, hvordan udenlandsk arbejdskraft skulle behandles, og for hvordan udenlandske arbejdstagere kunne komme hertil. Østaftalerne omhandlede alene de arbejdstagere, som blev ansat direkte i danske virksomheder. Østaftalen ændrede ikke på udstationeringsloven og på de udstationeringsregler, der dengang gjaldt i forhold til Udstationeringsdirektivet.

Indholdet i Østaftalerne var blandt andet, at udenlandske arbejdstagere i danske virksomheder ikke måtte tilbyde dårligere løn- og arbejdsvilkår end de normalt gældende for tilsvarende dansk arbejdskraft inden for samme branche i samme region.

Arbejdstilladelser under Østaftalen afhang altså i princippet af, om arbejdsgiverne kunne leve op til disse krav.

Desuden var der i Østaftalerne indeholdt en række kontrolforanstaltninger over for udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder hos Udlændingestyrelsen, Arbejdstilsynet, Politiet, Skat og flere andre myndigheder.

Myndighedskontrollen har igennem årene været forholdsvis tilfældig. Nogle myndigheder har gjort det bedre end andre, og der er også store regionale forskelle i, hvor seriøst diverse myndigheder har varetaget denne opgave.

Overordnet må man dog si-

ge, at der i den forløbne periode ikke har været voldsom megen kontrolaktivitet hos myndighederne. Den banehalvdel, som de skulle dække, er de i og for sig ikke rigtig kommet ind på.

RUT-loven strammes op Østaftalerne betød også, at de fem partier, der stod bag Østaftalen, stadigvæk har den såkaldte forligskreds. Det har dermed haft som konsekvens, at vi har haft et sted at henvende os med de politiske udfordringer og problemstillinger, som vi har mødt på landets byggepladser.

189

Internationale faglige udfordringer= Det har haft en stor vigtighed, at der har været dette politiske forum at henvende sig til, når vi skulle have løst et problem. Det er også dette politiske forum, der aftalte udfasningen af Østaftalerne.

Fra dansk fagbevægelses side havde de fleste det forhold til Østaftalerne, at vi hellere måtte få dem udfaset, inden de løb ud af sig selv. Med andre ord, - få dem udfaset mens de stadig havde en handelsværdi.

Det vi blandt andet fik for at gå med til en tidlig udfasning var Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT. RUT havde en meget sløv start, og der er ikke mange virksomheder, der er kommet ind i RUT. Derfor gennemførte Folketinget i forårssamlingen 2010 en stramning af RUT-lovgivningen.

Det betyder bl.a., at hvervgiverne til et udstationerende firma også skal sikre sig, at deres underentreprenører er registrerede i RUT og, at oplysningerne er

190

i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis hvervgiver forsømmer denne pligt, vil han blive idømt en bøde. Bødestørrelsen er i øvrigt også blevet hævet for de virksomheder, der ikke lader sig registrere i RUT. Udgangspunktet for en bøde er hævet fra 5.000 til 10.000 kr., men desuden skal sagens omstændigheder tages i betragtning. Her tænkes der eksempelvis på kontraktens størrelse, opgavens længde og varighed, antal folk som er med til at løse opgaven samt det forhold, at hvis der er en økonomisk forbindelse, eksempelvis som krydsejerskab mellem hvervgiver og den udstationerende virksomhed, så anses det alt sammen i lovgivningens forstand for at være ”skærpende omstændigheder”, og derfor skal bøden så være større end de 10.000 kr.

AT på særlig kontrol Samtidig er det Arbejdstilsynet, der nu skal kontrollere, om RUTregistreringen overholdes. Det anser vi som en klar fordel, fordi Arbejdstilsynet i forvejen har deres gang på landets arbejdspladser, herunder byggepladser og derfor har et bedre detailkendskab til at kunne undersøge disse forhold.

Det ligger i forligsteksten, at Arbejdstilsynet og Skat skal lave 4 særlige kontroller årligt, som er målrettet mod udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere.

Arbejdstilsynet skal, når de opdager en uoverensstemmelse eller ikke-anmeldelse til RUT, underrette Politiet, som så er dem, der udsteder bøden. Det er derfor særdeles vigtigt, at dette samarbejde kommer til at fungere. Det er også særdeles vigtigt, at samarbejdet mellem Arbejdstilsynet, Politiet og forbundenes lokale afdelinger kommer til at fungere optimalt.

BAT-kartellet har derfor taget initiativ til en møderække med Arbejdstilsynet og Politiet for at drøfte disse emner. Det man kan være bekymret for er, om de nedskæringer, der er foretaget i Arbejdstilsynet betyder, at de ikke helt har resurser nok til at klare opgaven. Man kan også frygte, at Politiet er så presset, at anmeldelserne stadigvæk vil få lov til at forsvinde hen i det uvisse.

At der er problemer med udstationerende virksomheder, viser sig med al mulig tydelighed hos Skat. Skat beregner selv, at de har mellem 350 – 600 millioner kroner til gode i momsrestancer hos udstationerende virksomheder alene fra Polen.

Det medførte, at vi fra 1. januar 2009 fik den såkaldte ”omvendte momspligt”. Det betyder, at hovedentreprenøren skal afløfte den moms, som underentreprenøren, når denne er en udstationerende virksomhed, egentlig skulle afløfte til staten. Det er i øvrigt en slags kædeansvar, som lovgivningsmagten indfører her.

Et kædeansvar, vi naturligvis er godt tilfredse med.

Oplysninger om arbejdssted I foråret 2010 fik vi den uventede, men ganske glædelige nyhed, at EU-Kommissionen nu har sagt ja til, at også fagbevægelsen og andre for den sags skyld, kan få adgang til flere oplysninger i RUT-registeret. Den oplysning, som vi allerhelst vil have, nemlig arbejdsstedet, fik vi fra 1. juni 2010.

Sammen med stramningerne, der vil betyde, at flere virksomheder vil tilmelde sig RUT, så vil adgangen til at kende arbejdsstedet gøre, at vi fra forbundet og kredse meget bedre kan målrette det opsøgende arbejde og gå mere direkte efter de sager, hvor der er noget at komme efter. Det afspejles også i den strategi, som er vedtaget i BAT, omkring arbejdet over for udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere.

Konkluderende om Østaftalerne kan man sige, at fra de startede med at koncentrere sig om udenlandsk arbejdskraft i danske virksomheder så har hele revisionsprocessen og udfasningen omhandlet udstationering.

Det er et resultat af hårdt og vedvarende fagpolitisk arbejde og lobbyarbejde, at vi i BAT har formået at dirigere den politiske opmærksomhed derhen, hvor udfordringerne er de største.

Internationale faglige udfordringer=====

EU-love på det danske arbejdsmarked EU spørgsmål har stor betydning for danske arbejdere. For EU er og bliver et nationalt anliggende, uanset om vi kan lide det eller ej. Dem, der mener, at EU er internationalt arbejde, skal til at tro om igen. Omkring 2/3 af samtlige love, der gennemføres i det danske Folketing, har sit udspring i et EU-direktiv, en forordning eller en dom ved EU-domstolen. ● I forhold til EU og EU-direktiver m.m., der har betydning for vores del af arbejdsmarkedet, så har EU vedtaget et Vikardirektiv.

Den korte fortælling om Vikardirektivet er, at det ligestiller vikaransatte med almindelige ansatte i rekvirentvirksomhederne.

Det er altså en styrkelse af vikarernes stilling på det europæiske arbejdsmarked, og det medfører i udgangspunktet, at vi får en bedre platform til at håndtere vikarspørgsmålet på. På nogle strækninger kan man sige, at Vikardirektivet giver os det, som nogle forbund allerede har

voldgiftet sig til, og som der allerede er fagretlig praksis for.

Men alt andet lige så står den fagretlige praksis og voldgiftkendelserne stærkere, når de står ved siden af direktivet. Det hængeparti, der stadigvæk er omkring Vikardirektivet, er at det nu helst skal implementeres i overenskomsterne.

Servicedirektivet er vedtaget, og efter vi fik § 24 og 25 ud og ændret så kraftigt, at der ikke er noget som helst med hjemlandets regler osv., så er Servicedirektivet udelukkende en logisk konsekvens af hele EU’s oprin-

delse og udvikling. Man kan sige, at det faktisk har været i støbeskeen siden 1959.

Servicedirektivet er ved at blive implementeret i Danmark. Det skal ske igennem den såkaldte ”kvikskranke”. Her er det meningen, at udenlandske virksomheder, der leverer serviceydelser i Danmark, kan henvende sig og få ordnet al den formalia, der skal til for at kunne gøre det på lovlig vis.

I denne serviceskranke vil de også kunne orientere sig om, hvad der er gældende løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Imple-

191

Internationale faglige udfordringer= menteringen af servicedirektivet anses derfor som forholdsvis uproblematisk.

Udstationeringsdirektivet En af de ting, der stadig er i spil, er hele Udstationeringsdirektivet og udstationerings-spørgsmålet.

Laval-dommen forstærkede naturligvis denne debat. Efter dommen var der en del, der mente, at nu måtte man revidere direktivet, fordi dommen faldt ud, som den gjorde.

Imidlertid er det ikke nødvendigvis sikkert, at en direktivrevision alene vil gøre det. Dommen forholder sig nemlig ikke alene til direktivet, men også til EU’s traktatmæssige grundlag, og her er det de fire hjørnesten, de fire friheder, bl.a. den om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er central.

EU-Domstolen fastslår således, at dele af direktivets bestemmelser ikke var forenelige med EU-traktaten. Hvis man derfor skal være sikker på, at en direktivrevision har nogen effekt, skal man også have ændret traktaten. At ændre direktivet alene er på ingen måde tilstrækkeligt til at sikre lige vilkår. Især ikke set i lyset af den aktivistiske linje, som EU-Domstolen har lagt for dagen.

Det skal simpelthen sikres, at

192

arbejdstagerrettigheder og konfliktretten er en grundlæggende rettighed, herefter kan man tage fat på en direktivrevision. Imidlertid må vi bare erkende, at det politiske klima i Europa ikke nødvendigvis er særlig arbejdstagervenligt.

Der er et massivt borgerligt flertal i EU-Parlamentet, der er et massivt flertal af borgerlige EU-Kommissærer, og der er et massivt flertal af borgerlige regeringer i de 27 EU-lande. Det betyder, at en direktivrevision vil være halsløs gerning at kaste sig ud i, fordi vi ville kunne ende med, at direktivet godt nok bliver revideret, men ikke i den retning, som vi ønsker. For det andet, det mere juridiske aspekt selv om vi fik alle vores ønsker opfyldt, så havde vi stadigvæk ingen garanti for, at det vil holde ved EU-Domstolen uden et nyt traktatmæssigt grundlag.

Dette har altid været den danske position, men vi har været forholdsvis alene med den holdning. Men kolleger i Tyskland, Finland, Norge og Holland støtter os nu. Hele retorikken omkring en revision af Udstationeringsdirektivet i europæisk fagbevægelse er nu nedtonet. Det er vi godt tilfredse med. BAT og LO har kørt et meget tæt parløb i dette spørgsmål, og det har fungeret godt.

Betydning for danske arbejdere EU spørgsmål har stor betydning for danske arbejdere. Dem, der mener, at EU er internationalt arbejde, skal til at tro om igen.

Omkring 2/3 af samtlige love, der gennemføres i det danske Folketing, har sit udspring i et EU-direktiv, en forordning eller en dom ved EU-domstolen.

EU er og bliver altså et nationalt anliggende, uanset om vi kan lide det eller ej, og derfor støtter vi i Blik- og Rørarbejderforbundet op om, at arbejdet med at påvirke EU’s beslutningstagere fylder en stor del af BAT’s tid.

Omkring 90 % af BAT’s såkaldte internationale arbejde går med EU-spørgsmål. Her arbejder BAT også tæt sammen med den europæiske organisation EFBT (Den europæiske bygnings- og træarbejdersammenslutning). Det drejer sig bl.a. om den igangværende asbestkampagne, det handler om at få et forbud mod formaldehyd i træog møbelindustrien, det handler om at få forbedret Byggepladsdirektivet, i hvert fald forhindre at EU’s Rationaliseringsudvalg får held til at få Byggepladsdirektivet ændret i en forkert regning.

Arbejdet går også, som tidligere nævnt, på hele udstationeringsspørgsmålet, og det handler i høj grad om, hvordan vi kommer det sorte arbejde, ulovlig udstationering og det illegale arbejde til livs. EFBT barsler således med et forslag til et direktiv om ulovlig beskæftigelse, som præsenteres for EU-parlamentet.

EU’s handlingsplan frem til 2020 handler om større energieffektivitet, mindre afhængighed af fossile brændstoffer og dermed en satsning på bæredygtig og vedvarende energi. Uddannelse til alle og flere penge til forskning og udvikling er også en bane, som Blik- og Rørarbejderforbundet gennem BAT spiller kraftigt med på.

Hele CO2 spørgsmålet og energispørgsmålet hænger stærkt sammen med, at der gøres en indsats i de dele af det eksisterende byggeri, hvor der er et stort energisparepotentiale. Alle er enige om, at energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er en af de lavest hængende frugter, som er lige til at

Internationale faglige udfordringer=====

plukke. Så 2020 handlingsplanen er som skræddersyet til at komme ud af krisen, ved at vi sætter gang i energirenoveringen, men læs herom andetsteds i beretningen.

I samarbejdet med BWI (Building and Wood Workers’ International) på verdensscenen arbejder BAT f.eks. med områder som klima, byggeri og energi. Samarbejdet med World Urban Forum, der er en FN-organisation, går på udviklingen i vore byer og vore bysamfund, og eftersom kommuner, lokalregeringer og bystyrer

rundt omkring i denne verden er blandt de største kunder i byggebranchen, så forsøger BAT at påvirke dem til at sætte arbejdsklausuler og sociale klausuler ind i deres udbud.

Det er den samme øvelse, som vi har gjort over for danske kommuner mht. at være opmærksom på ILO-konvention 94, og på at stille krav om, at de udførende virksomheder har lærlinge osv. osv. Det er den tankegang, som vi har ført videre på internationalt plan, og som vi er operatører på for Building and Wood Workers’ International.

Det nordiske samarbejde drejer sig mere og mere om, at BAT her prøver på at finde fælles nordiske synspunkter i det større europæiske perspektiv. Dette lykkes ofte, men på det meget afgørende spørgsmål omkring udstationering og udstationeringsdirektivets skæbne, deler Blik- og Rørarbejderforbundet og de øvrige danske byggeforbund i BAT desværre ikke opfattelse med vore svenske kolleger. Men den nordiske dagsorden er ikke nordisk, den er og bliver fælles europæisk.

193

International solidaritet

194

Solidaritet uden grænser I denne kongresperiode har Blik- og Rørarbejderforbundet en solidarisk hånd frem mod markedsbørn i El Salvador, forældreløse børn i Sydafrika og nødstedte familier i Haiti efter naturkatastrofen. Pengene er kommet fra medlemmer, generalforsamlinger, kredsbestyrelser, lærlinge i Blik og RørUngdom samt indtægter fra annoncer i fagbladet. ● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet kan være stolte. Forbundets projekt for markedsbørn i kommunen Quezaltepeque i El Salvador gennem de sidste fem år er nemlig blevet en så stor succes, at den internationale hjælpeorganisation PLAN har fået øje på det og nu viderefører projektet.

Nu ikke alene i Quezaltepeque, men også i fire andre kommuner i det latinamerikanske land. PLAN har ansøgt EU om økonomisk støtte og fået 1 mio. euro til at videreføre det fornemme arbejde i de næste tre år.

Blik- og Rørarbejderforbundet har derfor taget det næste skridt, og det hedder værksteder for de unge i Quezaltepeque. Forbundet har til det formål sendt 65.000 kr. til indkøb af symaskiner til et helt nyt værksted.

Allerede fra starten af børneprojektet var man i forbundet opmærksom på, at der manglede noget.

Fordi de unge, der efter folkeskolen ikke kunne komme i gymnasiet, ikke kunne få en faglig uddannelse. Der er nemlig ikke nogle egentlige håndværksmæssige erhvervsuddannelser i landet. Derfor blev der på kongressen i 2006 og efterfølgende i alt støttet med 100.000 kr. til at oprette små værksteder.

Der er på nuværende tidspunkt oprettet tre små værksteder, som unge fra børneprojektet kan gå ind i, når de slutter i børneprojektet som 14-årige.

Set i forhold til danske forhold er værkstederne meget sparsomme, men lokalt har de allerede på nuværende tidspunkt givet nogle af de unge nogen færdigheder, som har gjort at de kan klare sig selv.

Værkstederne Et værksted er med kunsthåndværk (salg til lokale og turister) og et andet er for kommende guider, mens det tredje er et lille køkken, så de unge kan lære at lave mad. Det var håbet, at maden fra værkstedet enten kunne sælges i byen eller sælges til børnene i PLANs projekter, hvor der nu også er penge til at give børnene mad. Meldingerne er nu, at køkkenprojektet fungerer fint, og at de ved at levere maden til PLANs projekter kan holde driften af køkkenværkstedet kørende.

Både borgmesteren i kommunen, som vi havde besøg af ved forrige kongres, og de aktive i værkstedsprojekterne vil meget gerne have flere værksteder for at kunne tilbyde de unge flere muligheder for at få noget, der kan minde om en uddannelse.

Det største ønske var at få et sy-værksted, og det er

Blik- og Rørarbejderforbundet nu er gået ind for at støtte.

Perspektiverne i et sådant værksted synes store, da flere internationale tekstilfabrikker står for at placere sig i landets hovedstad og/eller omegnskommunerne, som f.eks. Quezaltepeque.

Sy-projektet kom først for alvor i gang i februar 2010. Der blev brugt noget tid på at indsamle tilbud for at få mest muligt udstyr for pengene. Der startede 45 unge – de fleste mellem 17 og 20, men også nogle i 20’erne – alle sammen kvinder. De får undervisning delt op i 3 hold (morgen, middag og aftenhold) så der dels er plads til alle og så de også har mulighed for at komme frem og tilbage og samtidig kunne passe deres gøremål hjemme. 67 % af de tilmeldte kommer fra nogle af de fjerntliggende landområder i Quezaltepeque.

Der bliver undervist i måltagning, tilskæring og brug af manuelle og elektriske maskiner. Der bliver også undervist i vedligeholdelse af maskinerne.

16 af de tilmeldte har haft en del fravær –

195

International solidaritet= blandt andet fordi de har været nødt til at arbejde ved siden af eller har svært ved at få nogen til at tage sig af deres børn. De vil derfor ikke kunne blive færdige med kurset indenfor den planlagte tid.

Men det oprindelige mål med at uddanne et hold på 25 vil stadig blive opfyldt og resten vil forhåbentlig blive færdige senere.

Første fase afsluttes den 1. juni og i løbet af juli får de, der har færdiggjort første fase tilfredsstillende et kursus i brug af industrimaskiner. Underviseren bliver en professionel lærer, der underviser fuldtid i syning og tilskæring.

Der er indkøbt stof og andet materiale gennem projektet. Til september får kursisterne lov til at sy i det finere stof og skal blandt andet sy dragter til en stor fest, hvor børnene i børnearbejdsprojektet skal optræde. Det drejer sig både om børnene fra Blikog Rørarbejderforbundets projekt og om de børn, der kom med efter, at PLAN har overtaget finansieringen.

På et senere tidspunkt vil det være muligt at rapportere på beskæftigelsen hos de kvinder, der har deltaget i projektet.

Blik og Rør i VM-landet Siden april 2008 har Blik- og Rørarbejderforbundet været engageret i at støtte forældreløse børn i Sydafrika. Støtten er gået til South African Samaritan Organisation (SASO), der har en samarbejdsaftale med ASF-Dansk Folkehjælp.

SASO er etableret med det formål ikke blot at beskytte forældreløse børns rettigheder, men også at fremme deres trivsel. Nøgleord er social retfærdighed, demokrati og menneskerettigheder.

SASO er en privat uafhængig organisation (NGO), der bygger på frivillig arbejdskraft. SASO driver 2 såkaldte Day Care-centre, der kan sammenlig-

196

nes med en slags kombineret børnehave/fritidsordning.

Det ældste af centrene hedder Lehlohonolo Day Care Center og ligger i Tumahole township, mens det nyeste hedder Thusong Day Care Center beliggende i Vredefort. Begge centre ligger i nærhed af Parys ca. 100 km syd for Johannesburg.

Efter et besøg i 2008 arrangeret af ASF-Dansk Folkehjælp valgte Blik- og Rørarbejderforbundet at støtte Thusong, da Vredefort er en fattig landsby med færre muligheder sammenlignet med Tumahole. Hovedparten af den arbejdsduelige del af befolkningen i Vredefort er arbejdsløse eller arbejder i nabobyerne herunder Tumahole. Blik og Rør har gennem de sidste 2 år finansieret tøj og medicin til projektet. Projektets leder Joseph Seboko siger: ”Efter vi har fået denne hjælp, kan vi konstatere, at vores børn lever bedre, nu da de kan blive behandlet af læger med medicin for deres lidelser. Tidligere døde børn på grund af manglende penge til medicin og ordentlig behandling. Det hører nu fortiden til takket være denne hjælp.”

Joseph Seboko fortæller videre: ”Børnenes fremtoning er også blevet meget bedre, fordi vi har kunnet købe skoleuniformer og undervisningsmaterialer. Resultatet er, at børnene har fået øget deres selvtillid, fordi de ikke mere ser fattige ud.”

Mere end 200 forældreløse børn i alderen 3 til 18 år får gratis 2 daglige måltider og vigtig voksenkontakt på de 2 Day Care-centre. I Sydafrika sker der i disse år store nedskæringer på de offentlige sociale budgetter, hvorfor SASO er meget afhængig af støtte fra private bidragsydere. ”Vi er dybt taknemmelig for den støtte I har givet”, siger Joseph Seboko og slutter, ”vi føler os i sikre hænder.”

Blik og Rør har støttet med i alt 120.000 kroner.

Støtten er for 3 år, hvor den sidste tredjedel netop er påbegyndt.

International solidaritet=====

Blik og Rør i Haiti Tirsdag aften den 12. januar i år ramte et voldsomt jordskælv østaten Haiti 17 km sydvest for hovedstaden Port-au-Prince. Lokale myndigheder og det internationale samfund rapporterede alle om en katastrofe af et enormt omfang. Mindst 2 millioner mennesker er berørt af katastrofen, aktuelt står et sted mellem 150.000–200.000 familier uden tag over hovedet. ASF-Dansk Folkehjælp opfører 3.000 boliger i området med økonomisk støtte fra blandt andet Blik- & Rørarbejderforbundet, som har doneret 50.000 kroner til dette arbejde.

Nødhjælpsorganisationer verden over kæmpede mod tiden og forsøgte i fællesskab at igangsætte en af verdenshistoriens største eftersøgnings- og redningsarbejder. Dette var det første vindue, som handler om at finde flest mulig overlevende inden for de første 72 timer efter en katastrofe. Tiden gik, og 72 timers-vinduet blev langsomt lukket, men alligevel fortsatte eftersøgningsarbejdet efter overlevende. Enkelte mirakler betød da også, at mennesker blev reddet ud af ruinerne i helt op til 2 uger efter katastrofen.

Da eftersøgningsarbejdet efter 1 uge mere eller mindre blev indstillet, igangsattes den livreddende indsats, som handler om sikkert ly, adgang til mad og vand samt skadesbehandling. Den helt store udfordring er Haitis infrastruktur, eller mangel på samme, som vanskeliggør nødhjælpsorganisationernes kamp for at få forsyninger ind i katastrofeområdet.

Det vindue i nødhjælpsindsatsen, som vi nu har taget fat på, handler om genhusning af de mange familier, som lige nu står uden tag over hovedet. En

række jordskælvsofre er midlertidigt i ly for vejr og vind i telte eller lignende. Det er dog langt fra en langtidsholdbar løsning.

Derfor var det også fra starten klart for ASFDansk Folkehjælp, at der er et stort behov for at fremkomme med løsninger på, hvorledes en midlertidig genhusning kan gennemføres for de mange berørte familier på Haiti. En uge efter jordskælvet ankom de første medarbejdere fra ASF-Dansk Folkehjælp til Haiti, og lige siden ankomsten har det handlet om at finde en varig model for den forestående genhusningsindsats.

Her og nu er der behov for at etablere genhusningsfaciliteter, vandforsyning og sanitet til de overlevende. Genopbygningen af Haiti forventes at ville strække sig over 10 år, og det er dette arbejde, ASFDansk Folkehjælp foreløbig har koncentreret sig om. Det er da også med en vis stolthed, at vi kan konstatere, at alle nødboliger i Haiti nu bliver opført ud fra det design og de standarder, som ASFDansk Folkehjælp med sin mangeårige erfaring har udviklet.

Der er tale om en koordineret indsats hvor FN, Internationalt Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp og en lang række internationale nødhjælpsorganisationer skal forestå én af de største genhusningsindsatser i mange år. Aftalen er et gennembrud, og det er meget glædeligt, at man med det internationale samfunds hjælp nu kan løfte en langt større genhusningsindsats, for behovet for genhusning er presserende. Og her er det, at ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med en stor amerikansk NGO skal opføre 3.000 midlertidige boliger.

197

VVS-kooperationen

198

Udbytte på mere end 4 mio. kr.

Det er forbundets opfattelse, at de kooperative virksomheder har gjort det fornuftigt i kongresperiodens optur, ligesom de har været i stand til at agere hensigtsmæssigt i krisen. ● Den overordnede tendens for de kooperative VVS-virksomheder i kongresperioden følger de fleste af landets virksomheder.

En periode med høj vækst og særdeles lav arbejdsløshed indtil finanskrisen for alvor rammer landet i 2009.

De kooperative VVS virksomheder har fulgt den generelle tendens fra VVS-branchen som helhed. Omsætningen pr. medarbejder ligger også her på ca.

1.100.000 kr. om året. Et godt og stabilt resultat, men som skal vurderes i forhold til den enkelte virksomheds overskudsgrad.

De nye ledelsesstrategier med medejerskab, uddelegering af ansvar, og mulighed for større personlig udvikling for den enkelte medarbejder er slået igennem i næsten alle VVS kooperative virksomheder. Umiddelbart er vurderingen, at de virksomheder, der er parat til at gå nye veje, også er de virksomheder, der klarer sig bedst ledelses/medarbejdermæssigt og økonomisk.

Forbundet har i kongresperioden modtaget udbytter fra vores kooperative VVS-virksomheder på mere end 4 millioner kroner.

Der har ligeledes i perioden, udover udbetaling af udbytter, også generelt været en værditilvækst i virksomhederne, hvorfor forbundet kan udtrykke stor tilfredshed med afkastet af investeringerne i de kooperative VVSvirksomheder i kongresperioden.

byggeriet, og modellen med socialt boligbyggerier var en vej til at klare flere af problemerne.

Kooperationen mente, at de kunne stå for god kvalitet, og at dette kunne ske i konkurrence med markedets øvrige udbydere. Vi kan her i 2010 konstatere, at virksomheden til fulde har levet op til forventningerne.

Virksomheden har været inde i en konstant positiv udvikling. Inden for de sidste år er medarbejderstaben vokset til ca.

40. Der er en medarbejderfond i virksomheden og dermed også en vis medarbejderindflydelse på virksomhedens drift.

Virksomheden bor til leje på Stenhuggervej 20 i Odense i moderne produktions- og værkstedsfaciliteter. Blik Holding, der ejer Stenhuggervej 20, ejer ligeledes Stenhuggervej 18, der er udlejet til anden virksomhed.

Blikkenslagernes aktieselskab er en af vores virksomheder, som har fulgt med tiden med medarbejderudvikling, uddelegering af ansvar m.m. Resultatet af denne strategi kan ses i fordelingen på medarbejdergruppen, hvor funktionærdelen med ledelsen udgør ca. 10 % af den samlede medarbejderstab.

Virksomheden står i dag med medarbejdere, som er med til at skabe engagement og interesse for virksomheden, en udvikling forbundet kun kan anbefale andre virksomheder.

Resultatet i virksomheden er under positiv udvikling med en solid omsætning og ikke mindst konsolidering.

Omsætningen er steget støt over årerne og ligger i 2009 på ca. kr. 40 mio. Der har været et solidt overskud hvert år med undtagelse af 2009, der i lighed

Blikkenslagernes A/S Odense Virksomheden kan fejre 65 års jubilæum den 22. november 2010.

Etableringen af virksomheden i 1945 skete blandt andet på baggrund af at arbejderne i Danmark havde behov for flere arbejdspladser, der skulle gang i

199

VVS-kooperationen= med de øvrige VVS virksomheder heller ikke gik upåagtet forbi Blikkenslagernes A/S. Ejerkredsen i Blikkenslagerens A/S er Blik Holding A/S og direktøren i Blikkenslagernes A/S. Ejer fordelingen i selskabet er 75/25.

I kongresperioden har forbundet fået et samlet afkast på sine investeringer på lidt mere end 2 mio. kr., hvilket er meget tilfredsstillende og det højeste gennemsnitlige udbytte, der er udbetalt set i forhold til investeringen. Resultatet er yderst tilfredsstillende.

Blikas, Aalborg Virksomheden i det nordjyske er i en stabil udvikling. Forbundets investering har været uhyre fornuftig, eftersom den oprindelige investering på 500.000 kr. er kommet tilbage til forbundet i form af et fornuftigt udbytte og-

så i denne kongresperiode. Aalborg-forretningen er opbygget som et aktieselskab, hvor forbundet har en aktiepost på 50 %. De øvrige aktionærer er Panda VVS, VSH, direktøren og overmontøren.

Blikas har et godt lokalt kundefundament og en solid kundekreds opbygget gennem hårdt arbejde.

Markedsudviklingen i Aalborg-forretningen er voksende i kongresperioden, med en vis opbremsning i året 2009. Omsætningen i virksomheden ligger på godt 20 millioner årligt.

Virksomheden har i kongresperioden udbetalt et udbytte på kr.1.700.000 til forbundet.

Forbundet har været tilfreds med udviklingen i selskabet, med undtagelse af resultatet for 2009 hvor finanskrisen var på sit højeste. Resultatet må generelt anses for værende meget tilfredsstillende.

VVS-Holding Selskabet opstod i forbindelse med frasalget af Panda Stål A/S i 2006.

Som et led i den samlede handel med Franka overtog direktøren Frede Lyngfeldt Panda A/S. Panda A/S var oprettet som et holdingselskab, hvor Blik og Rør, AKF, Blikkenslagersvendenes A/S og Frede Lyngfeldt hver besad 25 % af aktiekapitalen. Selskabet havde endvidere aktieandele i Panda VVS, Panvision og Blikas Aalborg.

Aktionærerne oprettede derfor et nyt holdingselskab VVSH, som fik overført den aktiekapital Panda A/S besad i Panda VVS, Panvision og Blikas Aalborg.

Forbundet har investeret 500.000 kr. i selskabet. Udbyttet har i kongresperioden udgjort 375.000 kr.

Panda VVS A/S Panda VVS’s aktiviteter består i udførelse af service- og entrepriseopgaver indenfor VVS- og blikkenslagerfaget.

Panda’s omsætning er vokset støt gennem hele kongresperioden til over 40 millioner dog med et svingende resultat på bundlinien.

Virksomheden har i kongresperioden givet et udbytte på ca.

200.000 kr. Forbundet har investeret 110.000 kr. i Panda VVS A/S. Selskabet hører ind under VVS-Holding strukturen.

Panvision Forbundet har endvidere gennem VVS-Holding strukturen et engagement i en mindre virksomhed, - Panvision Aps. Virksomheden har en beskeden omsætning og har ikke givet afkast i kongresperioden.

Dino Stål VVS-kooperationen og forbundet minus Basen, besluttede i 2006 at indskyde en kapital på 1,8 mio. kr. i et nyt selskab. Arbejdsområde for den nye virksomhed er specialfremstillede stålborde.

Selskabet blev oprettet i forbindelse med afvikling af stålfirmaet Unistål i Århus. Direktøren fra Unistål indskød 300.000 af de 1,8 mio. kr. i selskabet. Forbundets indskud i den nye virksomhed udgjorde 300.000 kr.

Aktieposten blev afhændet

200

VVS-kooperationen=====

til det samme beløb i 2007. Den hurtige afhændelse skyldtes direktørens afgang. Selskabet gav, i den tid forbundet havde aktier i det, intet afkast.

Blikkenslagersvendenes A/S - Basen Blik- og Rørarbejderforbundets andel af Basen Invest blev solgt i vinteren 2008/2009 til AKF holdning for 12,1 mio. kr.

Basen Invest er ejer af driftsvirksomheden Basen, det tidligere Blikkenslagersvendens A/S. Basen A/S Farverland i Glostrup er 100 % ejet af Basen Invest, og Basen A/S's arbejdsom-

råder omhandler tømrer-, snedker-, glarmester-, VVS- og smedearbejde.

Basen blev op gennem tiden til frasalget slanket, og der blev sat fokus på den kernevirksomhedens VVS ydelser.

Driften af Basen har gennem længere tid været problematisk og holdingselskabet, Basen Invest, har løbende tilført kapital til restruktureringer af selskabet.

Der har i denne og den forløbne kongresperiode været adskillige omstruktureringer og effektiviseringsplaner med virksomheden, der ikke var rentabel i sin nuværende form.

Omstruktureringsfasen blev fulgt intenst fra Blik- og Rørarbejderforbundets side med de ønskede resultater af den samlede omstrukturering.

Da købstilbuddet indløb blev det derfor, i en overordnet betragtning fra Forbundets side, vurderet at et frasalg var betimeligt.

Basen har givet et afkast på kr. 652.820 i kongresperioden.

Forbundets investering i Basen Invest, der er primær ejer af Basen, udgjorde 984.000 kr

201

IT-omr책det

202

Fagpolitisk og administrativt værktøj IT fylder meget i enhver organisation, - også i Blik- og Rørarbejderforbundet, fordi IT er et helt uundværligt fagpolitisk og administrativt redskab. Kongresperioden kan overordnet set betragtes som en periode med gennemgribende systemomlægninger. ● Det politiske grundlag hviler på programmet vedtaget på sidste kongres i 2006. Hovedbestyrelsens handlingsprogrammer dannede fundamentet for periodens IT strategi og mål. Kongresperioden blev kendetegnet ved, at udviklingen på informationsteknologi-området gik om muligt stærkere end nogensinde før.

Vort samfund er efterhånden gennemdigitaliseret og der er IT systemer i næsten enhver arbejdsproces i et eller andet omfang. Forholder man sig ikke til IT området bliver man koblet af udviklingen og mister sin potentielle indflydelse på arbejdsgange og processer overalt i samfundet.

Strategien for kongresperioden Handlingsprogram for IT området er det egentlige fundament for arbejdet på IT området.

Målene, der blev opstillet af HB i arbejdsprogrammerne for perioden, kan betragtes som værende nået ud fra en nyttemæssig vurdering for organisationen og brugerne.

Modulus programpakken med eksisterende Modulus var ikke en del af det oprindelige handlingsprogram, men blev aktuelt grundet A-kasse samarbejde med Malerforbundet omkring Byggefagenes A-kasse. Efterfølgende kom Ny Modulus ind i billedet, da A-kassen blev involveret i denne moderniseringspakke.

Implementering af de to Moduluspakker, EMO og NMO, har været særdeles omfattende.

Kongresperioden 2007 til 2010 kan overordnet set betragtes som en periode med gennemgribende systemomlægninger.

Pr. 1. januar 2008 blev forbundets A-kasse udskilt til en selvstændighed enhed, Byggefagenes A-kasse der drives sammen Malerforbundet.

Systemet eksisterende Modulus, EMO, blev indført for at standardisere a-kasse og faglige systemer med Malerforbundet og Byggefagenes A-kasse. Det havde og har vidtrækkende konsekvenser for forbundet, idet egenudviklede applikationer i den følgende tid op til kongressen blev nedlagt efterhånden som Modulus systemet overtog opgaverne gradvist.

Overgangen til Modulus drift har krævet mange ressourcer af IT afdelingen i den forløbne periode.

Samtidigt blev der overordnet fokuseret på at nedbringe vedligeholdelsesbyrden på de enkelte delsystemer og holde stabile oppetider.

Forbundets ledelse fordrer en levering af IT ser-

vice, der i videst omfang er struktureret transparent, og med en egnet kommunikationsstruktur, der sikrer en den nødvendige strøm af viden til daglig ledelse. Forbundets og kredsenes tillidsfolk har i dag en bred vifte af værktøjer og systemer, som der er online adgang til 24 timer i døgnet alle 365 dage om året.

Ligeledes fordres som udgangspunkt at opgaverne løses billigst og bedst muligt. Ved enhver større opdatering eller nyerhvervelse af et program foretages en værdianalyse og en vurdering af, om der findes egnet eksterne programmer, der kan tilrettes og anvendes.

Perioden blev naturligvis præget af justeringer og organisationstilpasninger for at sikre den fortsatte opgaveløsning og produktivitet.

I kongresperioden blev der tildelt bærbare PC’ere til de valgte og faglige medarbejdere rundt om i landet. Den løsning kombineret med mobilkort, moderne mobiltelefoniteknologi og adgang til forbundets Citrix løsning har skabt en hidtil uhørt IT mobilitet.

203

IT-området=

IT Forvaltningsøkonomi 2006-2009

IT-brutto forvaltningsøkonomi i alt

Regnskab 2006

Regnskab 2007

Regnskab 2008

Regnskab 2009

6.484.559

6.188.138

4.608.826

3.737.147

Økonomi

Faglige systemer

Den generelle økonomi på IT forvaltningsområdet udviklede sig positivt i perioden. Der er i perioden etableret rimelige hensættelser til kommende investeringer om end Modulus satsningen har været dyr.

Periodens økonomiske resultater for IT området er sunde og fornuftige med faldende omkostninger for levering af IT ydelser.

I perioden blev IT driften stærkt effektiviseret, hvilket fremgår af IT forvaltningsøkonomioversigten ovenfor.

I perioden 2009 og 2010 har forbundets faglige IT systemer været under migrering til Eksisterende Modulus med gradvis nedlukning af de gamle systemer til følge.

Opgaven har været stor, da Modulus er primært et A-kasse system, og IT funktionen naturligvis ønsker at tilgodese de faglige behov for information.

IT struktur Beslutningen om at udsprede IT teknologi mest muligt har haft en målbar effekt for vore tillidsfolk og ansatte.

Det gamle CDA system blev afløst af en Citrix online klient. Dette betyder, at forbundets systemer kan nås stort set fra enhver platform. Dette giver en hidtil uhørt IT mobilitet.

Moderne mobiltelefoner har endvidere adgang til mail- og kalendersystemet.

Teknologien er baseret på standard systemer leveret blandt andet af Microsoft, Oracle med flere.

Standardsystemer giver oftest billigere løsninger og færre synkroniseringsproblemer.

I perioden blev forbundets serverpark udskiftet med en tidssvarende serverløsning fra IBM med høj driftssikkerhed og lavt energiforbrug, hvilket er i tråd med tidens miljøbevidste ånd. IBM serversystemet opgraderes løbende og tilpasses opgaverne.

Forbundet investerede i 2006 i en høj hastighedsfiber, og denne løsning er under opgradering, således at der sikres en højere hastighed til kredsene.

Udfasning I kongresperioden blev de tynde klienter udskiftet med bærbare PC’ere som tidligere nævnt. De tynde klienter gav for ringe en mobilitet, og de stillede store krav til liniestabilitet. Dette sikrer blandt andet det ”mobile kontor”, og at der kan arbejdes online ude af huset selv med svage forbindelser.

De mobile enheder giver ligeledes gode muligheder for opkobling med moderne AV-udstyr.

Andre projekter I kongresperioden blev der gennemført andre projekter i IT afdelingen til støtte for den daglige drift og der blev gennemført visse egen- og nyudviklinger af programmer.

Der blev udviklet et nyt opmålersystem til afløsning af det bestående opmålerprogram. Det nye opmålersystem kan tilgås fra internettet.

Der er ligeledes blevet udviklet en række dataog statistik værktøjer på basis af Forbundets Oracle Portal løsning. Disse løsninger tilgår via Internettet.

204

A-kassen A-kassen, der blev til Byggefagenes A-kasse, er som tidligere nævnt blevet udskilt i 2008, men deres IT systemer driftes af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Ved overgangen i 2008 blev Eksisterende Modulus standard i den nu daværende Blik. og Rør A-kasse.

Kommunikationsforhold Forbundets kommunikationsforhold har været løbende vurderet i perioden. Overgangen til moderne fiberløsninger på netværkssiden er afsluttet på tidspunktet for kongressen. Mobiltelefoner med opkobling til netværk er standard og mobile datakort til bærbare PC’ere er meget udbredte.

Forbundet benchmarker løbende alle IT ydelser for at sikre det optimale mix mellem pris, stabilitet og kvalitet.

Der planlægges en migrering til IP telefoni i den nærmeste fremtid med både besparelser samt bedre service til følge.

Sikkerhedspolitikken Forbundets sikkerheds politik på det samlede netværk blev i perioden udbygget i takt med udviklingen omkring i den virtuelle verden. IT miljøet er i årerne blevet stadigt mere aggressivt, og det har betydet at man i langt højre grad må passe på sine installationer uden dog at forfalde til overdrevne foranstaltninger.

Forbundet tilpasser løbende sine sikkerhedsforanstaltninger, så de står i rimeligt mål med trusselsniveauet.

Løn- og arbejdsmarkedsstatistikker Som en integreret del af forbundets virke omkring den økonomiske udvikling for vore medlemmer udarbejdes den årlige lønstatistik. Her gives et solidt overblik over lønforhold i hele landet, og det er et værdifuldt værktøj for vore tillidsfolk i deres daglige arbejde for at sikre vore medlemmer optimale økonomiske vilkår. Lønstatistikken er blevet tilpasset hvert år i perioden og er under stadig forbedring.

Til brug for det faglige arbejde produceres en række arbejdsmarkedsstatistikker, der er baseret både på interne og eksterne informationer. Blik- og Rørarbejderforbundet besidder kapaciteten til at producere relevant statistisk materiale. Disse statistikker indgår for en stor dels vedkommende som rapporter integreret i vores Portalløsning.

IT-området=====

Forbundets hjemmeside Det er hensigten, at hjemmesiden skal være det naturlige sted for vore medlemmer at søge informationer og viden omkring alle relevante områder.

Forbundets hjemmeside fik en portalfunktion gennem sammenkoblinger og links. Fællesekretariatet er en integreret del af vor hjemmeside. Hjemmesiden udbygges løbende i takt med krav og ønsker til formidling og uddannelse.

Forbundets hjemmeside er blevet integreret i Oracle Portalløsningen og det giver en stabil drift med mulighed for brug af online formularer og andre hjemmeside tjenester med den fornødne grad af sikkerhed omkring systemet.

IT uddannelse af personalet Omlægningen i IT afdelingen, der startede i 2005, har været videreført i hele kongresperioden og medført, at personalet har modtaget en bredere uddannelse. Der er ligeledes blevet lagt meget større vægt på overlapning af funktionsområder.

Hjemmearbejdspladser skaber fleksibilitet og har det formål at forøge de tillidsvalgtes og personalets fleksibilitet, og den IT uddannelseseffekt der ligger i, at man omgås udstyr og programmel mest muligt.

Generelt er det holdningen at alle skal sikres den fornødne IT uddannelse, der er påkrævet for at være en effektiv bruger, der kan løse de påkrævede arbejdsopgaver knyttet til de respektive funktioner.

Indførelsen af medieskatten har lagt en bremser på lysten til at bibeholde hjemmearbejdspladser særligt blandt HK gruppen.

Administrative systemer Til den almindelige produktion anvendes Office pakken, hvor der fra 2010 påbegyndes en opgradering til Office 2007 versionen. Licens frie systemer har været på prøve i kongresperioden, men de skønnes for indeværende ikke at være kompatible med de ønskede standarder til brug for blandt andet offentlige myndigheder. Det er naturligvis et område, der holdes øje med, da licenser udgør en stigende omkostning.

Forbundets økonomisystem XAL blev i 2010 udskiftet med et moderne program af samme familie, Microsoft Dynamics Nav.

Fremtiden Fremtiden vil formentlig byde på en endnu højere grad af integration mellem systemerne, forøget mobilitet i form af mindre udstyr og højere mobilhastigheder, og der vil være fokus på omkostningerne og værdien af IT løsninger.

205

Forbundets økonomi

206

Det faglige kontingent er på mindre end 500 kr.

Det faglige kontingent er meget lavere end de fleste medlemmer faktisk tror.

Og vi er ikke uden skyld i den misere, fordi vi ikke har været dygtige nok til at fortælle medlemmerne, hvad der er fagligt kontingent, og hvad der er bidrag til A-kasse og efterløn. ● Den del af medlemmernes faglige kontingent, der går til forbundet, er nu uændret 22 år i træk til trods for, at aktivitetsniveauet på alle områder enten er fastholdt eller sågar udvidet. Der har været små stigninger i nogle kredse og afdelinger, men det samlede faglige kontingent til forbund, kredse og afdelinger for et ordinært medlem er i gennemsnit på under 500 kr. om måneden.

Det er meget mindre, end de fleste medlemmer faktisk tror.

For medlemmerne regner som regel udgifterne til efterløn og Akasse med ind, og så er det klart, at beløbet bliver meget større.

Der har været stigninger i kongresperioden i bidraget til A-kasse og efterløn, men disse stigninger er bestemt ved lov.

Der er i fagbevægelsen som helhed en frygt for, at rigtige fagforbund i stigende grad risikerer at blive fravalgt af medlemmerne på grund af kontingentstørrelsen i en tid med konkurrence fra mange gule fagforeninger.

Blik- og Rørarbejderforbundet vil generelt bestræbe sig på altid at levere den bedst mulige service for færrest mulige penge i et moderne servicebetonet miljø, der afspejler at vores mission

er at servicere organisationens tillidsfolk samt medlemmerne.

Det kan dog i den sidste del af kongresperioden konstateres, at de lave renter og andre eksterne forhold, herunder en generel finanskrise, gør, at Forbundet er kommet under økonomisk pres, da vi ikke ubetinget kan finansiere de øgede omkostninger via formueafkast.

Investeringspolitikken i For-

bundet vil i den kommende kongresperiode, på linie med tidligere, være, at investeringer er holdt i aktiver, som Forbundet kan forsvare etisk og moralsk.

Kontingentet er afhængigt af, at formuen ikke udhules, da afkastet fra Forbundets formue medfinansierer den daglige drift.

En længere periode med lave afkast vil have indflydelse på formuens udvikling.

Fagligt kontingent og bidrag til A-kasse og efterløn, 2006-2009

2009 2008 2007 2006

AFDELING

KREDS

FORBUND

46,76 46,68 44,26 44,02

262,00 256,44 253,72 249,31

263 263 313 313

I ALT ADMIN FAGL. KONT A-KASSE 491,76 130 483,53 130 608,53 (134) 603,88 (131)

A-KASSE EFTERLØN 290,00 282,00 281,00 278,00

423 410 398 389

TOTAL 1.334,76 1.308,12 1.282,89 1.273,33

207

Forbundets økonomi=

Kontingentet i procent

Efterløn 32%

Økonomiske forudsætninger

Faglig 36%

2009 A-kasse 22%

Efterløn 39%

Admin A-kasse 10%

Faglig 27%

2005 Admin A-kasse 6% A-kasse 28%

Admin Faglig A-kasse A-Kasse Efterløn Total År 36% 10% 22% 32% 100% 2009 27% 6% 28% 39% 100% 2005

Hvordan anvendes kontingentet Tabellen og diagrammet viser, hvordan kontingent kronerne bruges. Som det fremgår af skemaet, er der sket en markant forskydning i brugen af kontingent kroner fra A-kasse/efterløns kontingent og bidrag til faglige opgaver.

De faglige opgaver er nu den tungeste post med et forbrug på 36 % efterfulgt af efterlønsbidraget med 32 % og A-kassebidraget med 22 %.

208

Indtægtsgrundlaget fra de ordinære svendekontingenter har været svagt vigende gennem det meste af kongresperioden. Projekt Faglig Organisator, der blev indledt i 2009, har vendt denne udvikling, og medlemstallet er i dag svagt stigende.

Der har i de senere år været et fornuftigt afkast af Forbundets investeringer, indtil effekten af finanskrisen slog igennem i 2009.

Krisen eller rettere de tilhørende hjælpepakker til banksektoren trykkede renterne på vore indeståender ned. Forbundet foretog et skift fra kontantindskud i 2008 til obligationer med et rimeligt afkast sammenlignet med kontantindskud. Forbundets værdier er ved udgangen af 2009 altovervejende bundet i obligationer.

Forbundets formue er derfor fuldstændig intakt ved udgangen af regnskabsåret 2009, som er det sidste regnskab, der foreligger før kongressen.

Det er derfor en opgave, der kræver stram og visionær økonomistyring at holde det samlede udgiftsniveau, der både tillader det ønskede aktivitetsniveau og sikrer en acceptabel forrentning af den samlede formue, der jo er garanten for, at Forbundet kan løse sine opgaver.

Forbundets formue er delt på en række aktiver, herunder værdipapirer og kooperativ virksomheder samt virksomheder relateret til fagbevægelsen herunder Arbejdernes Landsbank og ALKA. Generelt har papirerne givet gode afkast, og i særdeleshed har vore kooperativinvesteringer givet særdeles fornuftige afkast gennem de senere afkast.

Pensionsalderen blev hævet i kongresperioden fra 65 til 67 år med virkning fra år 2027.

Forbundet vil indstille til beslutning, at beslutningen fra kongressen i 2006 videreføres omkring brug af midlerne der opkræves til strejkefonden.

Halvdelen af strejkekontingentet fra 2004 på 25,62. – identisk med 12,81 kr. – eller ca.

1,2 mio. kr. årligt overføres til Forbundets driftskasse i ikke budgetlagt form. Disse midler hensættes til opbygningen af en

pulje kaldet aktivitetsfonden. Aktivitetsfondens midler kan anvendes til realisering af faglige initiativer forankret i Forbundets handlingsprogrammer og andre fagligt relevante aktiviteter. Denne omlægning sikrer muligheden for at gennemføre ekstra initiativer uden nødvendigvis at forhøje forbunds kontingentet.

Disponeringen af aktivitetsfondens midler foretages i sekretærkredsen og konfirmeres af HB. Således sikres kredsene en god og solid indflydelse på anvendelse af disse, ikke ubetydelige, pengemidler.

Den øvrige halvdel af strejkefond-kontingentet tilgår strejkefonden, såfremt der er behov og ellers tilfalder midlerne forbundets drift.

Forbundets formue Forbundets formue har udviklet som vist nedenfor i kongresperioden. Formue er grundlaget for den handlefrihed, forbundet har til at være en progressiv aktør i det fagpolitiske arbejde.

Udviklingen i forbundets formue År 2009 2008 2007 2006

Formue 108.288.353 98.718.631 96.706.460 95.881.010

Væksten i formuen skyldes primært salg af aktiver.

Administration Forbundets administrative rutiner og procedurer gennemgås løbende og moderniseres i takt med tidens krav. Forbundet er underlagt samme administrative krav som almindelige virksomheder af myndighederne, og disse krav har været stigende gennem de senere år. Effektiviseringer i driften modsvarer de forøgede administrative byrder.

De administrative IT systemer er blevet udskiftet i kongresperioden og er af tidssvarende karakter.

Forbundets økonomi=====

Løbende organisationstilpasning og ressourceudnyttelse

reren for at skabe rammerne for vedkommendes arbejde.

Den interne økonomiske politik i Forbundet er at skabe det nødvendige fundament for, at det ønskede faglige og administrative arbejde kan gennemføres.

Arbejdet skal tillige være af en sådan karakter, at en høj kvalitet af opgaveløsninger kan sikres under hensyntagen til brug af moderne ledelsesredskaber, der sikrer en effektiv arbejdsdeling.

Samtidigt skal hele arbejdsprocessen være effektiv og med en den højest mulige grad af ressourceudnyttelse.

Serviceniveauet forventes som udgangspunkt at blive holdt konstant, idet en omfordeling af byrder til Forbundets vil få økonomiske konsekvenser.

Omkostningsniveauet i det daglige arbejde bør i den kommende periode styres fornuftigt og med sigte på at løse væsentlige opgaver og prioritere i dagligdagen. Herved skabes der mest værdi for penge og forhåbentlig størst mulig kvalitet for pengene.

Forbundet har løbende igennem perioden gennemført undervisning i tidssvarende bogholderipraksis og leveret den aktuelle kontoplan som en del af den værktøjskasse, der tildeles kasse-

Mængden af opgaver i Forbundsregi er stigende. Som beskrevet ovenfor er nye opgaver taget ind og løst uden brug af yderligere ressourcer.

Forbundet yder i stigende grad rådgivning til kredsene samt faciliteter i forhold til en øget grad af faglige aktiviteter. Opmandingen af den valgte gruppe på sidste kongres er bl.a. adresseret af disse forhold.

Projekt Faglig Organisator er en ny opgave, der forvaltes fra forbundet, og kredsenes IT behandles i stigende grad fra forbundet.

Opgaver til forbundet

Samdrift og Outsourcing af udvalgte områder I forbindelse med etableringen af Byggefagenes A-kasse blev der samtidigt truffet den beslutning, at forbundets faglige sagsbehandling skulle flyttes til Modulus platformen, som den nystiftede a-kasse benytter sig af.

En række gamle forbundssystemer udgik i denne forbindelse.

Driften af Modulus systemet blev i et vist omfang outsourcet til leverandøren sammen med hosting af Modulus.

Forbundet leverer den resterende IT service til A-kassen på markedsmæssige vilkår.

Udskillelsen af forbundets A-kasse til Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Den 1. januar 2008 blev forbundets A-kassefunktion udskilt og placeret i det nyoprettede Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Processen havde været undervejs i en længere periode, og store mængder forarbejde gik forud for den endelige etablering af Byggefagenes Arbejdsløshedskasse forkortet BFA. Fusionen bundede i ny lovgivning, der fordrede mindst 10.000 medlemmer for at kunne have en statsanerkendt A-kasse. Ved udgangen af 2007 havde Forbundets A-kasse 7.749 medlemmer.

I perioden fra sidste kongresperiode og til udskillelsen, var driften af a-kassen kendetegnet af, at perioden var præget af lav arbejdsløshed og dermed lavt træk på A-kasseydelser.

Perioden fra 2008 til udgangen af kongesperioden var præget af opbygning af den nye Akasse.

209

Forbundets klageinstans

210

Kun 2 klagesager ● Reglerne om Blik- og Rørarbejderforbundets Ombudsmands-ordning er vedtaget af forbundets hovedbestyrelse den 26. maj 2003 og gælder for klager opstået efter 1. januar 2004.

Dommeren i klageinstansen udpeges af Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse efter hver ordinær kongres.

Det var fra 2004 til 2009 fhv. højesteretsdommer Hans Kardel og har fra 2009 været fhv. højesteretsdommer Marie-Louise Andreasen.

Klageinstansen har efter reglerne til opgave at behandle: • Klager over konkrete sager i Blik- og Rørarbejderforbundets organisationsapparat.

• Klager over kurser og undervisning.

• Klager over bevidst eller ubevidst etnisk diskriminering.

• Ombudsmanden kan endvidere selv optage generelle forhold til undersøgelse.

• Ombudsmanden har dog ingen forpligtelse til at behandle sager, der indgives mere end et år efter en sag er afsluttet, og kan ikke behandle • Klager over politiske afgørelser, der skal henvises til Blik- og Rørarbejderforbundets politiske forsamlinger, såsom hovedbestyrelsen, kredsbestyrelsen, afdelingsbestyrelserne ect.

• Klager over afgørelser i A-kassesager og • Sager, der er omfattet af andre klagemuligheder.

Klageinstansen kan • beslutte at en klage er ubegrundet, • udtale kritik af en sags behandling eller afgørelse, • foreslå ændring af en afgørelse, forretningsgange eller lignende.

Afgørelser fra Blik- og Rørarbejderforbundets ombudsmand skal efterleves og kan ikke ankes i Blik- og Rørarbejderforbundets system, men fratager ikke parterne retten til at rejse sagen ved domstolene.

De to sager I de første syv måneder af 2010 er der i klageinstansen afsluttet 2 sager: Sag 1-2010: Klage over at der i forbundsblad var et fotografi, der bl.a. forestillede nogle papirer, hvor medlemmets personlige oplysninger kunne læses.

Et medlem klagede over, at der i et forbundsblad til illustration af en artikel var et fotografi, der bl.a. forestillede papirer, hvor medlemmets cpr.nr., tlf.nr., bankkontonr., adresse, lønindkomst og arbejdsgivers navn kunne læses - nogle af oplysningerne dog kun med en kraftig lup.

Forbundet beklagede, at man på billedet kunne se navn, telefonnummer og cpr.nr., hvilket man erkendte var en klar fejl, og man ville træffe foranstaltninger for at undgå sådanne fejl i fremtiden.

Klageinstansen kritiserede, at oplysninger om medlemmets personlige forhold via et fotografi i Blik- og Rørarbejderforbundet forbundsblad var blevet tilgængelige for offentligheden.

Klageinstansen tog ikke stilling til, om der ved offentliggørelsen var begået strafbart forhold eller lovovertrædelse i øvrigt, men mente, at Blik- og Rørarbejderforbundet på grund af fejlen burde betale medlemmet en godtgørelse på 2.000 kr. Såfremt medlemmet lider tab som følge af misbrug af de personlige oplysninger, henviste klageinstansen til at rejse spørgsmålet om erstatning herfor over for forbundet og evt. klageinstansen.

Sag 2-2010: Klage over manglende hjælp til at prøve sag om erhvervsevnetab efter arbejdsskade.

Et medlem klagede over ikke at have fået hjælp fra kredsen i en arbejdsskadesag. Han oplyste, at forbundet i første omgang ikke mente, at skaden var tilstrækkelig alvorlig til at han kunne forvente erstatning. Han fik imidlertid i Arbejdsskadestyrelsen tilkendt erstatning for 10% varigt men, men ikke for erhvervsevnetab. Senere blev han fyret efter lang tids sygemelding og fik selv Arbejdsskadestyrelsen til at genoptage sagen, hvilket kredsen blev orienteret om. Han bestred at have fået noget tilbud om hjælp fra kredsen. Derfor måtte han engagere en advokat, og det endte med, at han fik anerkendt et erhvervsevnetab på 40%.

Han måtte betale advokaten 42.750 kr., og han mente, kredsen skulle erstatte ham dette beløb, fordi de ikke havde givet ham den assistance, han burde have haft.

Kredsen hævdede at have tilbudt medlemmet hjælp flere gange, og det

var kredsens opfattelse, at medlemmet vidste, han kunne få god hjælp i fagforeningen til genoptagelse af erhvervsevnetabs-spørgsmålet, og at han var tilstrækkeligt informeret om mulighederne herfor. Hvis han havde henvendt sig, ville man have bistået ham, og man ville formentlig have opnået samme resultat som advokaten.

Klageinstansen konstaterede, at kredsen den 8. maj 2007 blev klar over, at medlemmets forhold havde ændret sig afgørende, og at der derfor var grundlag for at begære sagen om omfanget af hans erhvervsevnetab genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen. Kredsen kunne da (igen?) have tilbudt sin assistance i sagen, men man vidste samtidig, at medlemmet selv havde indgivet en genoptagelsesbegæring til styrelsen. Klageinstansen fandt derfor ikke grundlag for at bebrejde kredsen at man ikke kontaktede medlemmet for at tilbyde assistance under sagen om genoptagelse af spørgsmålet om erhvervsevnetab i Arbejdsskadestyrelsen eller grundlag for i øvrigt at kritisere kredsens behandling af medlemmets sag om erstatning for arbejdsskade.

Efter klageinstansens opfattelse var klagen derfor ubegrundet, og det foresloges ikke, at erstatningskravet blev imødekommet.

Afslutning Klageinstansen er omtalt på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk, og det må antages, at medlemmerne kender institutionen. Den omstændighed, at der i perioden kun har været klager fra to af forbundets mere end 10.000 medlemmer, må være udtryk for, at medlemmerne i almindelighed er tilfredse med den service, der ydes fra forbundet, kredsene og afdelingerne, og det kan forbundet være tilfreds med.

211

Information

212

1000 sider fagblad til alle medlemmer Det kan ofte være svært at få synliggjort servicesvendene og deres dagligdag i samme udstrækning som anlægssvendenes på byggepladserne. Men qua gulpladebilerne har det ikke været sådan i denne kongresperiode. Og så har hjemmesiden fået et tiltrængt løft. ● Et afsnit i den skriftlige beretning om information kan dårligt undgå at starte med andet end forbundets fagblad Blik og Rør, fordi fagbladet er den eneste samlede information, der sendes ud til alle forbundets medlemmer. Altså både de ordinære, lærlingene, efterlønnerne og pensionisterne, og samlet set er antallet af medlemmer ved deadline 10.089.

Når denne kongresperiode ender i november vil medlemmerne have fået næsten 1000 siders fagblad i løbet af de sidste fire år. Bladene har svinget mellem 16 og 24 sider, og det er en bevidst politik i forhold til målgruppen, at bladet har denne størrelse. Det bliver også bekræftet af deltagerne på alle forbundets grundkurser, hvor bladet endevendes for at sikre kvaliteten og få input til nye vedkommende artikler.

Fagbladets samlende kraft blev også bekræftet i de analyser i medlemsundersøgelsen, der blev lavet efter kongressen. Ved medlemsundersøgelsen viste det sig, at halvdelen af medlemmerne ikke havde haft kontakt med deres fagforening det seneste år, men uanset om man havde haft kontakt eller ej, så kendte alle fagbladet, og de læste/skimmede det også.

Ligesom tillidsmændene og sikkerhedsrepræsentanterne gav fagbladet gode karakterer, så gjorde de almindelige medlemmer det også. Og på spørgsmålet om, hvorvidt fagbladet dækker medlemmernes behov for faglige informationer, så svarer 88 procent, at det gør den i høj grad eller i nogen grad.

At være forbundets eneste fælles informationskanal på pa-

pir forpligter naturligvis, og derfor har kvaliteten af bladet været lige så høj som i forrige kongresperiode. Det vil sige, at bladet laves ud fra strenge journalistiske kriterier, men derudover er kravene, at alle faggrupper skal kunne se sig selv, ligesom det er vigtigt, at der er artikler fra alle dele af landet.

Som vi også skrev i forrige beretning, så skabes faglig identitet og fællesskab i et blad ikke kun med ord, men i høj grad også ved billeder. Derfor er brugen af fotos i bladet forholdsvist stort, og det er da heller ikke så få medlemmer, der har været i bladet i de sidste fire år.

At bladet er vellidt, troværdigt og respekteret af medlemmerne ses også af, at vi heller ikke i denne kongresperiode har været ude for, at der var nogen, der ikke ville i bladet. At bladet således har høj status blandt forbundets medlemmer er en forudsætning for bladet, men den positive vurdering af fagbladet holder ikke her, da vi også kun møder velvilje fra arbejdsgiverside, når vi i forbindelse med en artikel beder om en kommentar.

Selv om Blik- og Rørarbejderforbundet er langt mere homogent end så mange andre forbund, så skal bladet både i form og indhold nå ud til de unge, de ældre, servicesvendene, akkordsvendene, skorstensfejerne, ventilationsteknikerne, de ledige, de offentligt ansatte håndværkere, de rustfaste industrimontører, lærlingene, tillidsmændene, sikkerhedsrepræsentanterne, sjakbajserne, afdelingsformændene og de øvrige valgte fritidsfolk i afdelingerne m.v. Det kan man selvfølgelig ikke i hvert blad, men alle bliver tilgodeset sam-

men med bladets faglige nyhedskriterie. Og da vi samtidig er en meget åben redaktion, opfordrer vi igen og igen alle til at komme med tip og input til gode artikler. Det er ikke en garanti for at komme i bladet, men en garanti for, at vi kigger på sagen.

Når fagbladet er bedst, formidler vi erfaringer, initiativer og nytænkning inden for faget, som medlemmerne kan tage med sig på deres arbejdsplads. Bladet er med sådanne artikler med til at skubbe på udviklingen i hele branchen, hvad enten det nu drejer sig om bedre arbejdsforhold, større sikkerhed, øget kompetence eller noget helt fjerde.

OK og på fire hjul Hver kongresperiode har selvfølgelig sine særlige kendetegn,

213

Information= som har stor indflydelse på bladet. Denne kongresperiode har – som omtalt i flere andre afsnit i beretningen – været som en kongeetape på Touren. Op og ned.

Fuld beskæftigelse blev afløst af stigende ledighed. Perioden har også været præget af to overenskomster på det private arbejdsmarked og en på det offentlige, og desuden har vi fortsat og udvidet informationerne til brug ved de lokale forhandlinger, ligesom artikler om medlemsfastholdelse og medlemshvervning er øget betragteligt.

Hvis vi her bare skal nævne en ting, som har været hel særlig for denne kongresperiode, må det nok være reglerne for kørsel i de såkaldte specialindrettede gulpladebiler. Der kom tidligt i perioden fokus på dette område efter en højesteretsdom.

Den ændrede godt nok ikke hidtidig praksis, men det gav Skat og politiet startskuddet til en lang række razziaer landet over.

Også i Blik- og Rørarbejderforbundet er vi naturligvis agtpågivne for, hvor meget vi kan informere, uden at vi risikere at få et rådgivningsansvar. På den anden side er man i forbundet indstillet på at give medlemmerne så megen information, som overhovedet muligt. I de mange artikler om gulpladebilerne var det ikke uden problemer, da reg-

lerne på området var ret så indviklede. Derfor sikrede vi os på forskellig måde, at informationerne i bladet altid var helt efter bogen, og vi har da heller ikke haft nogen som helst negative indvendinger fra medlemmerne, - tværtimod.

Derimod har vi haft flere opringninger fra medlemmer fra andre organisationer, bl.a. da vi tidligt foreslog en særlig model, hvor arbejdsgiverne for kun 13 kr. om dagen kunne eliminere deres egen og de ansattes frygt for at blive fældet i en politirazzia med mulig momsbetaling, bøder og skattesmæk til følge.

Forbundet og fagbladet var med andre ord altså proaktiv – som det jo hedder nu om stunder – i forhold til alle de mange forskellige problemer med de specialindrettede gulpladebiler.

Artiklerne har været mangeartede, og blev yderligere tilspidse-

214

de, da ny lovgivning på området betød forskelsbehandling på firmaets svende, alt efter om de havde fået udleveret en servicebil under eller over 3000 kg.

Med påvirkning af politikere på borgen og et klart høringssvar inklusiv en fagbladsartikel samt anvisning til en mulig løsning på problemet, endte sagen med, at skatteministeren fulgte Blik- og Rørarbejderforbundets anvisninger. Det skal dog sige, at vi ikke var den eneste organisation, der havde peget på denne model. Lovgivningen blev lavet om, så alle svende i de specialindrettede servicebiler nu må køre svinkeærinder på 1.000 km.

Det kan ofte være svært at få synliggjort servicesvendene og deres dagligdag i samme udstrækning som anlægssvendenes på byggepladserne. Men qua gulpladebilerne har det ikke

Information===== været sådan i denne kongresperiode. Også fordi fagbladet i samme periode har sat fokus på manglende vinterdæk og bilforsikringer, når der køres fra og til arbejde uden for arbejdstiden.

Anden information Men fagbladet er langt fra eneste information.

Indtil videre er der udsendt tillidsmandsinformation 27 gange. Det er forbundets særlige nyhedsbrev til omkring 750 tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og valgte i afdelingerne.

Men opgaverne er også udarbejdelse af plakater til f.eks. Blik og RørUngdoms årsmøder og kåringen af årets læreplads.

Det er også udarbejdelse af flyers, som især er blevet brugt af de faglige organisatorer til uddeling blandt medlemmerne. På den måde havde de faglige organisatorer ”noget med”, der kunne bruges til åbning for en god snak.

Der er også lavet flere forskellige ting i forbindelse med hele organisationens målrettede arbejde på at fortælle både medlemmer og ikke-medlemmer på alle de ting, som Blik- og Rørarbejderforbundet kan tilbyde i forhold til de gule.

Foldere og pjecer er også information, og den måske mest gennemslagskraftige i denne periode har været lønfolderen, der også er et rigtigt fint eksempel på god og brugbar faglig information. En anden god folder er den om gratis a-kasse til lærlingene.

Desuden er der arbejde med at finde på ideer til f.eks. annoncer, udarbejdelse af pressemeddelelser, referater fra FU- og HBmøder m.v.

brug for. Det er blandt andet blevet lettere at finde og downloade overenskomster, ligesom f.eks. gode råd og tips til lokalforhandlingerne også er blandt nye emner på hjemmesiden.

Informationer om mulighederne efteruddannelse og fordele ved medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet er også blevet opprioriteret, ligesom opdateringerne af nyheder er blevet mere kontinuerlig. Endelig er det nu også muligt, at læse både den aktuelle og tidligere udgaver af fagbladet direkte på hjemmesiden.

Det er dog ikke kun udseende og indhold, der er frisket op på hjemmesiden. Udviklingsmuligheder på den tidligere hjemmeside var hæmmet af en forældet teknologi, og derfor har det

været nødvendigt at flytte hjemmesiden til en mere moderne og fremtidssikret platform. Konverteringen af indhold mellem de to platforme gav nogle problemer i overgangsfasen, men efter at begyndervanskelighederne er overstået, har vi til gengæld fået en hjemmeside, som er mere logisk opbygget, ligesom den er bedre sikret til at kunne klare fremtidige udfordringer på internettet.

Kravene til den elektroniske medlemskommunikation er stigende, og udviklingen går stærkt. Målet med hjemmesiden er derfor, at den udover at være en brugervenlig informationskanal, også skal være et brugbart arbejdsredskab for forbundets medlemmer, ansatte og tillidsvalgte på alle niveauer.

Hjemmeside I kongresperioden har forbundets hjemmeside fået et tiltrængt løft. Udover et anderledes udseende er opbygningen af siden ændret, så den er mere overskuelig og brugervenlig at navigere rundt på.

Også indholdsmæssigt er der ændret en del i forhold til den tidligere hjemmeside. Mængden af informationer er reduceret af to hensyn. Dels for overskuelighedens skyld, mens også for at fokusere mere på de informationer, som medlemmerne har mest

215

Information=

Distribution og trykkeomkostninger Distribution af fagbladet og trykning udgør en stor del af fagbladets samlede omkostninger. Efter afskaffelsen af portostøtten til tidsskrifter og fagblade, som VKregeringen stod bag i 2004, har mediebranchen efterlyst tiltag, som kunne reducere udgifterne til distribution.

Fra 2007 forsøgte det statsejede norske postvæsen at udfordre Post Danmark med omdeling af post gennem datterselskabet Citymail. Omkring 40 procent af fagbladet Blik & Rør blev omdelt af Citymail, hvilket gav en mærkbar besparelse af distributionsomkostningerne.

Citymail var i modsætning til hovedkonkurrenten Post Danmark momspligtig, og efter knap tre års virke på det danske marked lukkede og slukkede Citymail

216

for driften med udgangen af 2009. Fagbladet bliver derfor igen kun omdelt af Post Danmark, hvilket betyder øgede omkostninger til distribution.

Omvendt er det lykkedes at reducere omkostningerne til trykning af fagbladet. Ligesom finanskrisen har gjort et kraftigt indhug i byggeriet, så lider mange trykkerier af manglende ordrer og faldende omsætning som følge et fald i antallet af magasiner, blade m.v.

Det har medført øget konkurrence på markedet, hvilket har betydet mulighed for lavere priser. Den situation udnyttede fagbladet Blik & Rør til fulde, hvor vi efter et par forhandlingsrunder med en række trykkerier i efteråret 2009 har opnået en reduktion i omkostningerne til trykning, som udligner de øgede distributionsomkostninger.

Fagbladet trykkes hos KLS Grafisk Hus i Hvidovre, som udover en konkurrencedygtig pris, samtidig er førende på det danske marked, hvad angår klimavenlige tryksager og CO2 neutrale arbejdsprocesser.

Fagligt sekretariat Midt i kongresperioden blev der ansat en ekstra journalist, så der nu er to journalister. Den øgede bemanding kom ikke som et lyn fra en klar himmel, da en opmanding har været dagsordenen i flere år. Den primære årsag til dette var, at der gennem årene har været en stigende brug af journalisten til det, som man i andre forbund overlader til det faglige sekretariat.

Et sådant har vi aldrig formelt haft i Blik- og Rørarbejderforbundet, men dog reelt, og de uddelegerede opgaver har været konstant stigende. Det kan både være mindre ting i dagligdagen,

Information===== såsom større i forbindelse med medlemsundersøgelser, de faglige organisatorer og introduktion af nye efteruddannelsesmuligheder på de almene områder.

Det kan selvfølgelig være svært at trække den rette streg mellem information og opgaver til forberedelse, analyse og understøttelse af faglige aktiviteter. For hvornår er f.eks. øgede tiltag i forbindelse med de lokale forhandlinger information eller en sekretariatsopgave. Egentlig er det også uvæsentligt, men opgavernes mængde og art betød i hvert fald, at der var behov for en opmanding.

Med den ekstra journalist fik vi i forbundet blandt andet stærkt øgede kompetencer i forhold til hjemmeside, ligesom medlemmerne har fået flere sider i deres fagblad.

217

Kongresberetning 2010 Udgivet af Blik- og Rørarbejderforbundet •Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • www.blikroer.dk • forbundet@blikroer.dk Foto: Søren Madsen m.fl. • Grafisk design: Susanne Hamilton Omslag og rørdiagram: Uberkant • Tryk: Scanprint A/S

218

Omslag Kongresberetning _Omslag Beretning 06/09/10 21.26 Side 1

Kongresberetning • 37. ordinære kongres 2010 • Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • www.blikroer.dk • forbundet@blikroer.dk

KONGRESBERETNING Blik- og Rørarbejderforbundet

37. ordinære kongres 2010