De lokale forhandlinger 2012

Facts, gode råd og inspiration:

De lokale forhandlinger 2012 VVS-området

Så meget ...

Den gennemsnitlige kunde-timepris i VVS-branchen i november 2011 lå på 412 kroner.

Det er en stigning på 17 kroner i forhold til det tilsvarende tal i 2009.

Det viser TEKNIQs løn- og prisstatistik for efteråret 2011.

Dansk VVS, feb. 2012

Så lidt ...

Den gennemsnitlige timeløn for svendene i VVS-branchen i november 2011 lå på 178,27 kroner. Det er en stigning på 3,12 kroner i forhold til det tilsvarende tal i 2009. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistisk for efteråret 2011.

Blik og Rør, marts 2012

Har du spørgsmål, så ring til din kreds Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

Indhold:

Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Facts

Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Nu er det din tur – lokale forhandlinger 2012.......................................................side 3 Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du?............................................................ Side 4 13.000 kr. mindre pr. år..........................................................................................side 5 Så meget har du tabt i realløn i de sidste tre år...................................................side 6 Reallønnen er faldet i hele landet..........................................................................side 7 Svende i Bygge og Anlæg har fået udhulet deres løn, i andre brancher er lønnen steget..........................................................................side 8 Fakta om VVS-virksomhederne: Det er ikke helt så ringe endda.........................side 9 Der kan skrues på meget andet end lønnen...................................................... side 10 Optimisme hos VVS-branchens arbejdsgivere.................................................... side 11 Det skal du have for at sikre din realløn i 2012................................................. side 15 Timeprisen er steget langt over dobbelt så meget som timelønnen............... side 16

Gode råd og inspiration God forberedelse.................................................................................................. side 12 Inspiration............................................................................................................. side 13 Gode tips............................................................................................................... side 14

Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

VI ER TIL FOR AT HJÆLPE DIG! 2

Nu er det din tur - lokale forhandlinger 2012 Blik- og Rørarbejderforbundet ville ikke acceptere arbejds­ givernes ultimative krav om lønnedgang for servicsvende, akkordsvende og lærlinge, og derfor er overenskomst­ forhandlingerne med Tekniq brudt sammen. Ved de lokale forhandlinger er der andre muligheder, fordi forhandlingerne her skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed.

6,5%

Nu starter de lokale forhandlinger.

For overenskomsterne på VVS-området hører til på minimallønsområdet, og det betyder, at man også skal forhandle lokalt i hver eneste VVS-virksomhed.

Og det skal man hvert eneste år.

Så nu er det din tur sammen med dine kolleger og jeres tillidsmand. Men også i firmaer uden tillidsmand skal der forhandles.

De lokale forhandlinger 2012 står for døren.

Inflationen i de sidste 3 år

2% VVS’ernes lønstigning i de sidste 3 år

I de sidste tre år har VVS’ere og blikkenslagerne over hele landet taget så meget hensyn til virksomhederne, at deres løn i de sidste tre år – fra 2009 til 2011 – ikke en gang har kunnet følge med inflationen. Deres løn er altså med andre ord blevet udhulet.

Det må siges at være løntilbageholdenhed, der vil noget.

Og som det ikke var nok, så er der blikkenslagere og VVSsvende en lang række steder i landet, hvor de i dag har mindre i timeløn, end de havde for fire år siden.

Har krisen ramt VVS-virksomhederne særligt hårdt?

Det ved vi ikke, men vi ved, at de seneste analyser af instal­ lationsbranchen, som revisionsselskabet Deloitte har udført, viser, at op imod halvdelen af VVS-virksomhederne er gennemgribende sunde og har haft et tilfredsstillende resultat.

Det er svært, for ikke at sige umuligt at se i svendenes lønudvikling.

Derfor udsender Blik- og Rørarbejderforbundet denne pjece med fakta, gode råd og inspiration til de kommende lokale forhandlinger.

Max Meyer Forbundsformand

Forskel De lokale forhandlinger er lokale forhandlinger.

Det er altså forhandlinger, der ene og alene skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed.

Derfor kan der selvfølgelig være store forskelle på resultatet fra det ene firma til det andet. Selv om de ligger dør om dør.

3

Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du?

Den gennemsnitlige timeløn for VVS’ere og blikkenslagere i hele landet lå i 2011 på 178,27 kr. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, der er indsamlet i oktober og

november sidste år. På landkortet kan man se, hvad svendenes gennemsnitlige løn er i de forskellige afdelinger rundt om i landet.

Hjørring 169,45 Frederikshavn 173,92

Aalborg 172,72 Nykøbing Mors 154,50

Bornholm 176,11 Skive 173,55

Randers 175,45 Viborg 168,60

Holstebro 171,36

Aarhus 180,16 Silkeborg 175,91

Helsingør 178,85

Herning 175,91

Hillerød 180,49

Horsens 171,68

København 186,63

Vejle 170,07

Kalundborg 180,20

Fredericia 173,09

Roskilde 185,91

Esbjerg 161,29

Køge 182,56 Kolding 169,36

Odense 169,91 Syd/Vest Fyn 174,66

Åbenrå 162,85

Slagelse 174,53

Næstved 177,75

Svendborg 171,69

Sønderborg 170,44 Lolland/Falster 175,71

4

13.000 kr. mindre pr. år 13.000 kr. er det landets blikkenslagere og VVS’ere i gennemsnit har mistet i realløn i de sidste tre år.

Det viser beregninger baseret på Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik.

I 2009 fik svendene i landets VVS-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 0,43 kr.

På den modsatte side kan du se, hvad timelønnen er i gennemsnit i de 31 steder i landet, hvor Blik- og Rørarbejderforbundet har afdelinger. Og på den næste side har vi afdeling for afdeling regnet ud, hvor meget større blikkenslagernes og VVS’ernes timeløn skulle have været i de pågældende områder, hvis deres timeløn bare skulle have fulgt med inflationen.

I 2010 fik svendene i landets VVS-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 1,87 kr.

11,36 Kr.

I 2011 fik svendene i landets VVS-firmaer i gennemsnit en lønstigning på 1,25 kr.

Det er ikke just, hvad der kan betegnes som svimlende stigninger.

Svendene i VVS-virksomhederne har i gennemsnit de sidste tre år alt i alt kun fået 3,55 kr. mere i timen. Så i 2011 var timelønnen i VVS-faget på landsplan på 178,27 kr.

Hvis timelønnen bare skulle være fulgt med inflationen i de sidste tre år, skulle blikkenslagernes og VVS’ernes timeløn i dag have været næsten 8 kr. højere.

Når du ganger de 8 kr. med antallet af arbejdstimer på et år, kommer du frem til 13.000 kr. som du går glip af hvert år fremover.

Så meget skulle lønnen være steget, hvis den bare havde fulgt med inflationen

3,55 kr.

Så meget steg timelønnen de sidste 3 år

Alt i alt Med et tab på 13.000 kr. i realløn går blikkenslagerne og VVS’erne også glip af noget i pension, feriepenge og søgnehelligdagstillæg, da de beregnes af al A-indkomst.

Det ville på de poster have betydet næsten yderligere 4.000 kr.

Samlet set har en svend med en gennemsnitlig løn i VVS-faget mistet op imod 17.000 kr. bare fordi han ikke har fået hævet sin løn, så den kunne følge trit med inflationen.

5

Så meget har du tabt i realløn i de sidste tre år – afdeling for afdeling Stigning i timeløn 2009-2011

Stigning for at have holdt trit med inflationen 2009-2011*

Reallønsfald i de sidste 3 år - 2009-2011**

Frederikshavn

5,40 kr.

10,95 kr.

5,55 kr.

Hjørring

5,40 kr.

10,66 kr.

5,26 kr.

Afdeling

Aalborg

6,03 kr.

10,83 kr.

4,80 kr.

løntilbagegang

10,66 kr.

mere end 10.66 kr.

2,31 kr.

11,13 kr.

8,82 kr.

løntilbagegang

11,53 kr.

mere end 11,53 kr.

Viborg

0,98 kr.

10,90 kr.

9,92 kr.

Herning

10,53 kr.

10,75 kr.

0,22 kr.

Randers

8,80 kr.

10,83 kr.

2,03 kr.

Aarhus

5,52 kr.

11,35 kr.

5,83 kr.

Nykøbing Mors Skive Holstebro

Silkeborg

5,80 kr.

11,06 kr.

5,26 kr.

Horsens

løntilbagegang

11,36 kr.

mere end 11,36 kr.

1,30 kr.

10,97 kr.

9,67 kr.

Fredericia

løntilbagegang

11,37 kr.

mere end 11,37 kr.

Kolding

løntilbagegang

11,03 kr.

mere end 11,03 kr.

Esbjerg

løntilbagegang

10,57 kr.

mere end 10,57 kr.

1,34 kr.

10,50 kr.

9,16 kr.

løntilbagegang

11,12 kr.

mere end 11,12 kr.

Odense

2,26 kr.

10,90 kr.

8,64 kr.

Syd/Vest Fyn

4,65 kr.

11,05 kr.

6,40 kr.

Svendborg

1,26 kr.

11,08 kr.

9,82 kr.

Slagelse

0,32 kr.

11,32 kr.

11,00 kr.

Køge

2,70 kr.

11,69 kr.

8,99 kr.

Næstved

1,96 kr.

11,43 kr.

9,47 kr.

Vejle

Aabenraa Sønderborg

Lolland/Falster

9,09 kr.

10,83 kr.

1,74 kr.

Helsingør

løntilbagegang

11,69 kr.

mere end 11,69 kr.

Hillerød

løntilbagegang

11,75 kr.

mere end 11,75 kr.

Kalundborg

løntilbagegang

11,84 kr.

mere end 11,84 kr.

Roskilde

4,45 kr.

11,79 kr.

7,34 kr.

Bornholm

10,57 kr.

10,76 kr.

0,19 kr.

København

5,96 kr.

11,74 kr.

5,78 kr.

* Når man de forskellige steder i landet ikke skal stige lige meget for at holde trit med inflationen, hænger det selvfølgelig sammen med, at timelønningerne ikke er lige store.

6

** Faldet i reallønnen fremkommer ved at trække lønstigningen fra det lønnen skulle være steget med for at holde trit med inflationen i de sidste tre år.

Reallønnen er faldet over hele landet Hver tredje af forbundets VVS-svende og blikkenslagere har oplyst, hvad deres timeløn var i 2011. På den baggrund har vi beregnet, hvad den gennemsnitlige timeløn er i VVS-faget på landsplan, men vi har også fundet frem til svendenes timeløn over hele landet taget afdeling for afdeling. Det kan du se på lønkortet side 4.

På den lange bane – PENSION Over et helt arbejdsliv vil de 13.000 kr. i mistet realløn også kunne mærkes, når man skal have sin arbejdsmarkedspension. For en 30-årig VVSsvend vil det således betyde, at han årligt vil få omkring 6.000 kr. mindre i pension pr. år (før skat).

Ud fra indberetningerne til forbundets lønstatistik kan du på modsatte side også se, at der ikke er et eneste sted i landet, hvor VVS-svendenes og blikkenslageres realløn ikke er faldet gennem de sidste tre år.

Ikke i en eneste afdeling har arbejdsgiverne i gennemsnit ved de lokale forhandlinger givet så meget i lønforhøjelse i de sidste tre år, at det har været nok til at følge med inflationen. Blikkenslagernes og VVS-svendenes løn er altså blevet udhulet de sidste tre år.

Men som du også kan se, er der blikkenslagere og VVSsvende en lang række steder i landet, som er gået direkte tilbage i løn. De har i dag mindre i timeløn, end de havde for fire år siden.

Der findes selvfølgelig enkelte firmaer, hvor svendenes løn ikke er blevet udhulet, men fakta er, at langt de fleste svende har fået udhulet deres realløn.

Set på landsplan har en svend i gennemsnit mistet 13.000 kr. i realløn over de sidste tre år. Og det bliver til rigtig, rigtig mange penge over et arbejdsliv, hvis man ikke får indhentet det efterslæb.

Det er også i det lys, at man skal vurdere en arbejdsgivers krav om løntilbageholdenhed og nulløsninger. I hvert fald skal man gøre sig klart, at såfremt ens løn ikke stiger med samme procent som inflationen, så betyder det et fald i ens realløn. Og sådan et efterslæb er ofte svært at få halet ind igen, og det vil – som du kan se nederst på siden – på den lange bane koste langt mere, end man lige forestiller sig.

På den lange bane – LØN De 13.000 kr. i realløn, som VVS-svendene og blikkenslagerne i gennemsnit har mistet de sidste tre år, løber op i enorme summer på den lange bane. En 30-årig VVS-svend vil, hvis han ellers ikke får halet det store efterslæb ind igen, have mistet langt over en halv million kr., når han forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension.

7

Svende i Bygge og Anlæg har fået udhulet deres løn, - i andre brancher er lønnen steget Modsat de fleste andre lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har svende i Bygge og Anlæg fået deres realløn udhulet i de sidste tre år.

Selv om langt de fleste svende i VVS-virksomhederne har fået deres arbejdsgiver til at give lidt mere i løn, så har lønstigningerne i de sidste tre år været meget beskedne.

Så beskedne, at lønstigningerne ikke en gang dækker en tredjedel af inflationen.

Vi har i alle tre år hørt arbejdsgiverne i VVS-branchen tale tungt om krisen. Og svendene har lyttet og betalt med løntilbageholdenhed. VVS’erne og blikkenslagerne over hele landet har derfor haft et meget kraftigt fald i deres realløn i de sidste tre år.

Medarbejderne på serviceområdet har således i de sidste tre år haft en lønfremgang på 2 procent over inflationen. Også arbejderne i industrien har kunnet bevare deres realløn og lidt til med en reallønsfremgang på 1,1 procent.

Lønmodtagerne på hele det private arbejdsmarked under Dansk Arbejdsgiverforening har samlet set haft en lille reallønsfremgang på 1,1 procent i de sidste tre år. Svendene på bygge- og anlægsområdet har samlet set derimod haft en tilbagegang i deres realløn. Deres realløn er faldet med ­ 2,2 procent.

De fleste andre lønmodtageres realløn er steget i de sidste tre år.

Det viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lønudviklingen i de andre brancher på det private arbejdsmarked er beregnet ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) opgørelser.

Udvikling i realløn i de sidste tre år

+1,1%

3,55 kr.

Hele DA

0

Nu kunne man tro, at landets VVS’ere og blikkenslagere havde raget ekstra godt til sig i de gode år under højkonjunkturen.

Men sådan forholdt det sig faktisk ikke.

I Tekniqs markedsstatistik efter de svedige år blev det fastslået, at VVS-svendene på trods af den høje aktivitet i byggebranchen endda holdt lønstigningerne på et lavere niveau, end man gjorde på hele det private arbejdsmarked i almindelighed og inden for bygge- og anlægsbranchen i særdeleshed.

Sådan er det heller ikke Bygge og Anlæg

-2,2%

8

Sådan er det ikke

Så kunne man måske tro, at landets VVS’ere og blikkenslagere set over en længere årrække trods alt lå ganske lunt i lønsvinget. Men sådan er det heller ikke.

Det er derimod sådan, at svendene i VVSvirksomhederne her i det nye århundrede er sakket bagud i forhold til alle andre områder på det private arbejdsmarked.

På 12 år (2000-2011) er timelønnen i VVS-faget steget med 13,8%, når inflationen er trukket fra. På det private arbejdsmarked taget under et er lønnen til sammenligning steget med 20,3%.

Fakta om VVS-virksomhederne:

Det er ikke helt så ringe endda menhæng mellem omsætning pr. ansat og indtjening pr. ansat. Og udover at den nominelle indtjening er højere, så er overskudsgraden også højere. Det viser Deloittes brancheanalyse også tydeligt.

Når man kigger på lønudviklingen for svendene i VVSvirksomhederne i de seneste tre år, skulle man tro, at hele branchen var gået i røde tal på bundlinjen.

Sådan er det ikke. Heldigvis.

Installationsbranchens største arbejdsgiverforening Tekniq laver også deres egen markedsstatistik, og den seneste for 2011 viste, at en femtedel af installationsvirksomhederne i 2010 rent faktisk skabte en større omsætning sammenlignet med niveauet i 2008, som ellers er rekordåret over alle. Og en anden femtedel præsterede en lige så høj omsætning som i rekordåret.

Billedet af installationsbranchen er nemlig differentieret.

Trods et generelt svært marked, er der nemlig stadig installatører, som har en fornuftig forretning. Det siger Deloittes brancheekspert efter revisionsselskabets seneste analyse af branchen, der kom i oktober sidste år.

Her kan man også læse, at godt fire ud af ti virksomheder havde et afkast af den investerede kapital på over 10 procent.

Og med brancheekspertens ord er det tilfredsstillende.

Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat i VVS-virksomhederne lå i 2010 på lige over en million kr. Selv om omsætningen pr. ansat er faldet de seneste år, så er det alligevel sådan, at VVS-svendene i gennemsnit dermed skabte større omsætning, end de gjorde ved indgangen til højkonjunkturen.

Selv om virksomhederne i sagens natur ikke kan leve af omsætning, så kommer man ikke udenom, at der er en sam-

En spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af markedsstatistikken, afslørede også en vis optimisme hos arbejdsgiverne. 34% af Tekniqs medlemsvirksomheder forventede nemlig en stigende omsætning i 2011 sammenlignet med året før.

Og på den lidt længere bane er det hele 79% af virksomhederne, der forventer en større omsætning.

Det er ikke helt så ringe endda.

Omsætning pr. ansat (t.kr.)

1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500

2006

2007 Gennemsnit, el

2008

2009

2010

Gennemsnit, vvs

9

Der kan skrues på meget andet end lønnen Når VVS-svendene og blikkenslagerne nu for 3. år i træk har haft en reallønsnedgang, så kan det vel ikke betyde andet end, at arbejdsgiverne har haft held til at tørre krisen af på de timelønnede svende.

• Opnå indsigt i hvilke aktiviteter i virksomheden, der skaber værdi for kunden, for derved at kunne koncentrere sig om disse og samtidig skære ned på tidsanvendelsen for aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden.

I hvert fald synes en så drastisk udhuling af lønnen at stå i modsætning til de nøgletal for virksomhederne i VVS-branchen, som vi beskrev på forrige side.

• Udnyttelse af alle spidskompetencer i virksomheden, for derved at understøtte en god omsætningsudvikling. Der kan være tale om specifikke markeder, ydelser eller nicheaktiviteter.

Det virker nærmest som om, at de lokale forhandlinger har været sat ud af kraft i den forstand, at VVS-svendene og blikkenslagerne i firma efter firma har måttet tage til takke med lønstigninger, der end ikke rakte til at holde trit med prisstigningerne.

Det virker også som om, at arbejdsgiverne udelukkende har valgt lønnen som krisestyring. Uanset om virksomhederne havde et mindre tilfredsstillende afkast på mellem 5 til 10 procent, eller om virksomheden hørte til den store gruppe af virksomheder, som var gennemgribende sunde.

Under alle omstændigheder er der mange andre ting at skrue på end lønnen.

Som Deloitte skriver i sin brancheanalyse kan en installationsvirksomhed erfaringsmæssigt forbedre sin indtjening og værdiskabelse ved bl.a. følgende tiltag:

• Differentiering af salgspriser afhængig af opgavernes kompleksitet og krav til medarbejdernes særlige kompetencer.

• Fokusering, for dermed at øge kompetencerne inden for udvalgte områder og således forøge effektiviteten og den oplevede værdi hos kunderne og samtidig øge de konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne.

• Projektstyring, således at effektiviteten fastholdes. Ikkefakturerbare timer er i mange virksomheder indirekte den største faste omkostning samtidig med, at der i mange virksomheder ikke er sat beløb på denne udgiftspost.

• Det er vigtigt, at virksomhederne fakturerer, så snart arbejdet er udført og ikke alene ved hver månedsafslutning, samt at der i virksomheden er etableret velfungerende rykkerprocedure.

Kan tjene godt på alle opgaver Lige siden Blik- og Rørarbejderforbundet fik udarbejdet den første brancheanalyse i samarbejde med Tekniq (VVS ’98) har det været en indiskutabel sandhed, at der ikke findes en arbejdsopgave inden for faget, som virksomheder ikke kan tjene rigtig gode penge på.

Det er bare ikke alle virksomheder, der kan det. Oftest fordi hverken virksomhed eller medarbejdere har deres spidskompentencer på den pågældende arbejdsopgave.

10

Optimisme hos VVSbranchens arbejdsgivere Det bliver spændende at se resultaterne af forårets lokale forhandlinger i VVS-virksomhederne. For den ene rapport efter den anden melder om lyse udsigter og stigende omsætning.

Overskriften på en artikel i bladet Dansk VVS om Tekniqs seneste markedsstatistik er da også: Der er god grund til optimisme. Og i artiklen konstateres det indledningsvis, at fremtidsudsigterne for installationsbranchen grundlæggende er gode.

I markedsstatistikken vurderes aktivitetsudviklingen på de to hovedområder nybyggeri/tilbygning og service/reparation/ vedligeholdelse. Og det er især udviklingen sidstnævnte, der giver grobunden for optimismen på den korte bane.

IfølgeTekniqs markedsstatistik vil omsætningen i år på service/reparation/vedligeholdelse i år øges inden for samtlige områder. Det er boligejendom, erhverv, industri og offentlig.

I Blik- og Rørarbejderforbundet deler vi arbejdsgivernes optimisme.

Det er der faktisk en række grunde til, men først og fremmest at den socialdemokratisk ledede regering forsøger at sparke gang i væksten i år og til næste år.

Så er der 16 sygehusprojekter, som staten har givet tilsagn til, og hovedparten af projekterne forventes at have byggestart i år og til næste år.

Bolig-jobordningen videreføres i år, og den vil formentlig give endnu mere beskæftigelse i byggeriet, når den næste år formentlig afløses med grøn støtteordning til energirenovering af boliger.

Desuden har vi store forventninger til energiaftalen, som er lige ved at falde på plads i skrivende stund. Her vil det især være udbygningen af fjernvarmen i de kollektive forsyningsområder samt den stærkt øgede brug af varmepumper, som vil give VVS-virksomhederne noget at rive i.

Der er ligeledes planer om at få udarbejdet en samlet strategi for energirenovering i den eksisterende bygningsmasse.

Til sidst kan vi nævne store kommunale bygge- og anlægsprojekter med det såkaldte Urban Mediaspace på Aarhus Havn som det største til 1,9 mia. kr.

I rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst” fra 2010 vurderes det, at omsætningen i VVS-branchen i 2015 vil være steget til 25 mia. kr. I 2009 var omsætningen 19,7 mia. kr. En omsætning på 25 mia. kr. vil i givet fald være rekord i VVS-branchen.

Der er således afsat ca. 18 milliarder til fremrykning af offentlige investeringer i 2012 og 2013.

Det får ikke mindst betydning for renoveringer af de almene boliger, hvor der er afsat ekstra 5,5 mia. kr., og det betyder, at der er penge til at renovere omkring 30.000 boliger.

11

God forberedelse er afgørende

For at få det bedste resultat ud af din og kollegernes lokalforhandlinger, er det nødvendigt med en grundig forberedelse.

på Jeres resultater. Det kan være opgaver, som kun er blevet løst gennem en ekstraordinær indsats eller ved at videregive positive tilbagemeldinger fra kunder m.m.

Inden I sætter Jer til forhandlingsbordet skal I have afklaret: • Hvad I vil have i løn, og hvilke andre emner I også ønsker at forhandle om • Hvordan I prioriterer de forskellige krav og ønsker • Hvad I som minimum vil acceptere bliver resultatet af lokalforhandlingerne

Skriv de gode argumenter ned Mange af de gode argumenter til forbedring af lønnen og andre ting, som løbende bliver brugt, kan være glemt, når lokalforhandlingerne starter. Derfor kan det være en rigtig god idé at skrive dem ned, så I har en hel liste af argumenter klar, når forhandlingerne går i gang.

Det tager tid at forberede en god lokalforhandling. Begynd derfor i god tid med at indsamle materiale og forberede argumenter. Det kan være tal fra Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, de gode resultater som du og kollegerne har lavet i det forløbne år, få afdækket lønniveauet i lokalområdet og oplysninger om virksomhedens økonomi m.v.

Lønforhandlinger foregår hver dag Din og kollegernes løn bliver ikke fastlagt den dag, I forhandler løn. Den bliver fastlagt på baggrund af, hvordan I løser Jeres arbejdsopgaver i hverdagen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du og kollegerne løbende gør mester opmærksom

Vær ambitiøs Du og kollegerne skal ikke regne med, at I lander på det resultat, som I spiller ud med. Det kan derfor være en fordel at stille ambitiøse lønkrav, så der er noget at forhandle om.

Brug både tallene fra forbundets lønstatistik, lønnen fra andre virksomheder i lokalområdet og virksomhedens økonomi til at blive skarpere på jeres forhandlingsudspil.

Desuden er blandt andet erfaring, uddannelse, kompetencer, arbejdsopgaver, ansvar, arbejdspladsens beliggenhed og størrelse blandt de faktorer, som kan være med til at afgøre lønnens størrelse.

De lokale forhandlinger drejer sig ikke kun om løn Nogle arbejdsgivere i VVS-branchen har måske fortsat den opfattelse, at de årlige lokale forhandlinger kun kan dreje sig om løn. Det er forkert.

For nogle år siden fik Blik- og Rørarbejderforbundet Arbejdsretten til at tage stilling til rækkevidden af de lokale forhandlinger. Og dommen var klar: Alt kan forhandles.

12

Inspiration Det er som sagt ikke kun løn, der kan forhandles ved de lokale forhandlinger. Vi har set på lokale aftaler og plukket eksempler, som måske kan bruges til inspiration i de forestående forhandlinger.

Der udbetales fu ld løn under sygdom i op til 9 ug er for medarbejdere med min. 1 års anciennitet.

VV S-firma i Aalborg

Der udbetales ba rns 1. sygedag med gældende tim eløn.

altid e betales Overarbejd ste sats. med høje ro

VVS-firma i Hvido vre

i Holsteb VVS-firma

For medarbejdere, der er fyldt 60 år og med min. 2 års anciennitet. tildeles 22 timer frit disponibel hvert kalender år til timeløn uden personligt tillæg.

VVS-firma Viborg

g på de får tillæ vn. n e sv e ic Serv ordafsa time i akk e 32 kr. pr. sk o i R ild VVS-firma

2000 kr. ti

l lærlinge til hjælp ti l kørekort.

VVS-firma

ie er este famil rm æ n i ld a n.

Ved dødsf fri med lø der 1 dag ors M Nykøbing VVS-firma

ne

Kort ridset op kan de lokale forhandlinger udover løn f.eks. også dreje sig om:

Overtidstillæg for lærlinge 100% af svendebetalingen.

VVS-firma i Taastrup

Lærlinge skal ha ve skurpenge og zonepenge på lige fo d med svendene .

VV S-firma i Århus

Frugtordn ing – 2 stk . fr dagen til svende og ugt om lærlinge.

VVS-firma i Fr edericia

nsion, 3% ekstra på pe penge. rie fe SH-betaling og VVS-firma i Esbjerg

Lærlingeløn - Der udbetales et bonustillæg pr. time på 15 kr. for samtlige produktive timer.

VVS-firma i Valby.

r refusion firmaet få m so r, e time. e i kurs kr. 200 pr. d Deltagels e m s le ndby for, udbeta VVS-firma

i Hedehuse

i Brø

Efter endt læretid tilbydes lærlinge min. 3 måneders arbejde.

VVS-firma i Brøndb y

• Ekstra procenter til pension • Højere SH-procent • Højere ferieprocent • Ekstra betaling for transport af værktøj i egen bil • Mulighed for mere efteruddannelse end 2 uger • Højere betaling ved deltagelse på efteruddannelse • Fastholdelse af lærling efter læretid • ”Skurpenge” til lærlinge • En aftale om at stræbe efter, at alle er organiserede • Zonepenge til lærlinge • Personligt tillæg til lærlinge forhandlet vha. tillidsmand • Medarbejderlister til tillidsrepræsentant (TR) og arbejdsmiljørepræsentant (AMR) • Tid til velkomst for TR og AMR ift. nye medarbejdere • Tid til sikkerhedsinstruktion af AMR til nye lærlinge • Seniorordning med betalte fridage • Forhøjelse af betalingen for overarbejde • Forhøjelse af service-tillægget • Fritids-ulykkesforsikring til alle • Vinterdæk på alle biler om vinteren • Forsikring af bilen på turen hjem/arbejde og omvendt • Alt overarbejde skal afspadseres • Fuld løn ved barns sygdom • Fast tillæg for kørsel i servicebil • Fast tillæg for at virksomheden kan ringe uden for arbejdstiden • Frugtordning • Tilskud til firmaklubbens fodboldhold el. lign.

13

Gode tips Forud for de lokale lønforhandlinger kan det være en god idé at informere mester om, hvad du og dine kollegers forventninger er til lokalforhandlingerne. Det har den fordel at: • Det opfordrer mester til også at informere om, hvordan han forholder sig til lokalforhandlingerne • Det øger dine og kollegernes muligheder for en god forhandling, hvor begge parter er ordentligt forberedt

Når I har sat Jer til at forhandle er det en god idé at: • Stille mange spørgsmål som afdækker modpartens ønsker i forhandlingen. På den måde sikrer du og kollegerne, at alle ønskelige elementer bliver inddraget i forhandlingerne. Det øger muligheden for en god aftale.

Eksempel: I kan ikke nå til enighed om en lønfremgang. I spørger derfor mester, hvad der skal til for at få mere i løn. Hvis ikke I stiller spørgsmål til mesters overvejelser og begrundelser, er det svært at se de åbninger, der kan være. Spørg og lyt.

• B rug få argumenter. Din modpart vil altid angribe de svage argumenter. Brug hellere få gode argumenter frem for mange argumenter.

Eksempel: I synes, at I skal have mere i løn og fremfører tre argumenter. I har klaret en større opgave hurtigere end tidsfristen, I er altid villige til at arbejde ved akutte opgaver, I søger for at servicebilerne altid er rene. Alle tre ting kan være rigtige, men hvad tror du din mester vil anfægte?

• B live på din egen bane. Lad være med at sige ”Du synes jo også, at det er vigtigt at … ”Det kan være rigtigt, men det kan blive opfattet meget negativt, at du fortæller mester, hvad han skal mene.

14

• Undgå trusler! Trusler skaber distance og fremmer ikke muligheden for en god løsning.

Eksempel: ”Vi arbejder mindre, hvis ikke vi får opfyldt vores krav” eller ”Vi siger alle sammen op, hvis vi ikke får en højere løn”. Risikoen er her, at mester siger: ”Det er jeg da ked af, men held og lykke” eller bare bliver sur over din reaktion, hvorefter det bliver endnu sværere at blive enige om en aftale.

• Skriv resultatet ned, få det underskrevet og sendt det ind til kredsen, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad I har aftalt.

• Gå ud af forhandlingen på en positiv måde. Hvis du ikke har fået alt hvad du kom efter, så sig noget i retning af: ”Tak for denne gang – det var ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg ser frem til næste gang vi skal mødes”.

Brug for sparri ng?

Kon

takt din k reds, hvis du og kollegern e ønsker s p a rr ing før de lokale løn forhandli nger. Må det også ske vil være mu ligt at få regnskab fi rmaets kigget ig ennem.

Det skal du have for at sikre din realløn i 2012 Inflationen forventes i år at blive på 2,3%. Det viser en samlet skøn, når vi ser på vurderinger fra Nationalbanken, Finansministeriet, Danske Bank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre økonomiske supervægtere.

Bedre start på det nye år Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har i år fået en bedre start på det nye år, end de gjorde sidste år.

I 2011 var ledigheden for landets blikkenslagere og VVS’ere midt i januar nemlig på hele på 13,6 procent. Til sammenligning var ledigheden midt i januar i år på 8,4 procent.

Efter påske plejer ledigheden altid at falde. Forholdsvis kraftigt endda. Det gjorde den også sidste år. Så en ledighed i vinterkulden på 8,4 procent giver således plads til en god portion optimisme og gode forårsfornemmelser. Det er også værd at huske på, når man går i gang med de lokale forhandlinger.

2,3 % er altså et nøgletal ved de kommende lokale forhandlinger, hvis man skal undgå endnu et fald i reallønnen.

På landsplan var den gennemsnitlige timeløn for en VVS’er og en blikkenslager i 2011 på 178,27 kr., og med en sådan timeløn skal en svend altså have 4,10 kr. (= 2,3%) for bare at undgå at få udhulet sin løn mere end den er blevet de sidste tre år.

Holdt skindet på næsen Ikke alle VVS’ere og blikkenslagere har fået mindre i realløn i de sidste tre år. Den gennemsnitlige indtjening på akkord er steget en smule mere end inflationen.

I de sidste tre år er det opmålte akkordarbejde steget med 7,1 procent, mens inflationen er steget med 6,5 procent.

Dermed ser det ud til, at det opmålte akkordarbejde i trange tider er mere robust til at sikre, at real-lønnen ikke udhules.

I hvert fald viser statistikken, at man på akkordarbejde lige har holdt skindet på næsen.

15

Timeprisen er steget

langt over dobbelt så meget som timelønnen

4,3 %

Så meget er kunde-timeprisen i VVS-branchen steget de sidste to år.

1,8 %

Så lidt er timelønnen i VVS-branchen steget de sidste to år.

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 • 2650 Hvidovre www.blikroer.dk Telefon: 36 38 36 38 Mail: forbundet@forbundet