Fremtidens Danmark 2030 - pas

Page 1

FREMTIDENS DANMARK

2030 PAS

1


Hvorfor fremtiden? Fordi det er nu, vi skal træffe de rigtige beslutninger, hvis vores børn og børnebørn skal have det lige så sjovt som os. Hvad vil vi med os selv som nation og som mennesker? Hvordan ser arbejdsmarkedet ud om 20 år, og hvilken uddannelse er det klogt at satse på? Hvem bor i Danmark i fremtiden, og hvordan vil vi gerne have, at Danmark skal se ud? Hvad skal vi være kendte for ude i verden? Innovation eller frikadeller? Og hvad med miljøet? Vi lever i en fuldstændig fantastisk tid, hvor vi har friheder og muligheder, vores forfædre ikke engang kunne drømme om! Hvad vælger vi at bruge dem til? Hvem i alverden er Lene Andersen? Min baggrund er økonomi og teologi, og mit arbejde er baseret på naturvidenskab og den seneste forskning. Jeg har bl.a. skrevet bøgerne Baade-Og, der handler om den teknologiske udvikling, vores historie, vores evolution, hvor vi er på vej hen, og nogle af de samfundsmæssige, politiske, kulturelle og menneskelige valg, vi er nødt til at træffe. Du finder bøgerne på www.andersenske.dk. Hvis du vil vide mere om fremtiden, så ring eller skriv. Mine forudsigelser har ramt plet siden 2001. 28 96 42 40 kontakt@andersenske.com

2

Lene Andersen Ebbe Kløvedal-Reichs Demokratistafet 2007 Medlem af Værdi­ kommissionen 2011 Døssingprisen 2012


3

Foto

Mand

Anden kønsidentitet

Ja, jeg har chip.

Nej, jeg har ikke chip.

Jeg behøver ikke pas, for jeg har en GPS-chip under huden, der kan identificere mig overalt.

Kvinde

Etnicitet

Alder 2030

Fornavn(e)

Efternavn


Danmark 2030 Der var engang, hvor næsten alle boede det samme sted fra fødsel til død. I dag flytter flertallet til en større by mindst én gang i tilværelsen. Mange af os flytter flere gange end dét, men de fleste af os lever i det samme land hele livet. Det kommer til at ændre sig i fremtiden. Hvis man vil have et godt job, må man studere i ud­ landet og være parat til at flytte rundt. Hvis Danmark fortsat er et af verdens rige lande, vil vi også blive ved med at tiltrække arbejdskraft fra resten af verden. Der bliver altså større både ind- og udflytning af Danmark, end der er i dag. Hvis klimaet forandrer sig, vil Danmark højst sandsynligt være et af de lande, folk flytter til. Danmark har i dag ca. 5,6 mio. indbyggere, ca. 61.000 udlændinge fik opholdstilladelse i 2012, og 3.267 skiftede til dansk statsborgerskab. 4


Mit fødeland

Statsborgerskab 2030

Opholdsland 2030

Lande, hvor jeg har boet mere end 1 år ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________

Fremtidsscenarie for Danmark 2030: Befolkningstal 6.400.000 Udvandrere pr. år 58.000 Opholdstilladelser pr. år 142.000 heraf klimaflygtninge 73.000 Nye danske statsborgere pr. år 12.000 Andel af befolkningen, som er født her 78% 5


Bolig og familie 2030 Vi flytter til København, Odense eller Aarhus, for her findes uddannelse, arbejde, institutioner og kulturliv. De er også blevet dejlige, grønne byer; på både tage og husvægge er der plantet græs og træer, og der bliver også dyrket grøntsager. Med mange ressourcestærke tilflyttere stiger boligpriserne, og samtidig bliver lejlighederne mindre; eksisterende lejligheder bliver simpelthen delt op. Uden at indregne inflation vil det ikke være urealistisk, at 25 kvm med eget køkken og bad i indre København kommer til at koste 7 mio. kr. I småbyerne bliver drengene hængende, mens pigerne tager væk og uddanner sig. Fortsætter udviklingen, bliver udkantsdanmark til rent slum. I Kina og Indien har man siden 90’erne raskt væk aborteret pigefostre, så der allerede i dag er ca. 40 mio. mænd i overskud. Hvis de skal 6


Min fødeby

Bopæl 2030

Min partner kommer fra

Vores børn skal helst gå i skole i

Antal kvadratmeter i vores bolig

finde sig en kone, tager de til Vesten. Og hvilken veluddannet dansk kvinde vil ikke hellere have en veluddannet indisk eller kinesisk mand frem for en dansk sut fra Vordingborg? Både i Danmark og resten af verden kommer der til at opstå en underklasse af uudannede, ugifte mænd, som ikke kan forsørge sig selv. Det kommer til at give en del uro. 7


Skolen 2030 Allerede fra 2020 er un­der­ visningen i alle danske skoler fuldstændig vendt på hovedet: Selve under­ visningen, altså det nye, man skal lære, har man selv ansvaret for derhjem­me. Sko­le­bøger findes ikke længere, til gengæld ser man små undervisningsvideoer på nettet. ”Lektierne” derimod, selve arbejdet, det laver man henne i skolen, hvor læreren og kammeraterne kan hjælpe med det, man ikke forstår. Traditionel klasseundervisning er altså afskaffet, og lærerne skal ikke ”undervise” længere. Med mindre de selv laver videoer til deres egne elever. I stedet skal lærerne hjælpe eleverne til at forstå og anvende det, de har set på videoerne. Når man ser en video derhjemme, kan man tage en test samtidig. Testen viser, hvor godt man har forstået indholdet. Når man møder i skolen næ8


De fem vigtigste fag i skolen 2030 ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________

ste dag, ved lærerne, hvilke elever, der har brug for hjælp, og hvem der kan arbejde selv. Læreren kan også sammensætte eleverne i grupper alt efter hvilke opgaver, de får mest ud af at løse. Halvdelen af timerne foregår på engelsk. Gamle fag i skolen: Matematik, engelsk, dansk, religion, natur & teknik, historie, samfundsfag, geografi, madlavning & sundhed, billedkunst, musik og idræt. Nye fag i skolen: Programmering & systemadministration, kinesisk, hindi, meditation, kulturel & social intelligens, økologi, filosofi & logik, retorik og håndværksfag. 9


Arbejde 2030 Arbejdsmarkedet bliver globalt og arbejdssproget bliver i høj grad engelsk. De bedste hoveder søger mod verdens største byer, og kan rejse hvorhen de vil. Akademiske uddannelser forældes hurtigt og skal opdateres mindst hvert femte år. Middelmådige akademikere og folk med mel­lem­lange, forældede eller kun én uddannelse kan som regel finde arbejde i deres eget land. Ikke mindst fordi de står forrest i køen til det ufaglærte arbejde, der er. Selv plejejobs kan dog ofte udføres billigere af robotter. Hvis man ikke er så god til engelsk, kan apps klare oversættelsen. De ringest ud­dan­ nede eller ufaglærte hutler sig igennem på sæsonarbejde eller uden arbejde overhovedet. Folk uden fast arbejde kan ikke længere rejse frit i Europa og bliver heller ikke lukket ind andre steder. 10


Min længste uddannelse 2030

Alle mine uddannelser ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________ ____________________________________________________ Modersmål

Arbejdssprog til daglig

En sandsynlig fordeling af arbejdsstyrken i Danmark år 2030 er: Internationalt arbejdende akademikere 10% Mellemuddannede med fast arbejde 25% Løsarbejdere 65% Den dårligst uddannede halvdel af befolkningen har 90 % arbejdsløshed. 11


Velfærd 2030 Ekstremerne bliver større i Danmark. Middellevealderen går op for de bedst uddannede og ned for de fattigste. I den øverste tred­jedel af samfun­det for­ventes folk at leve, til de er 105 år, i den neder­ ste tredjedel er middellevetiden 46 år. Den høje dødelighed skyldes usund livsstil, fattigdom, vold og farligt arbejde. Pensions­alderen er 77 år, og folkepension alene kan ikke dække leveomkostningerne i de 10 største danske byer. Den offentlige sygesikring omfatter alle, der er født i landet, og lovlige immigranter kan op­tjene ret til offentlig sygesikring. Alle, der har råd, foretrækker dog private forsikringer, fordi de giver mulighed for bedre behandling. Den sociale arv vejer endnu tungere end i dag. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 44 år i samfundets top og 16 år i bunden. Der er en 12


Så gammel bliver jeg nok

Alder, når jeg går på pension

Antal år på pension

Hvis jeg bliver 105, dør jeg år

Hvis jeg ikke kan betale en plejehjemsplads, skal jeg bo hos

direkte forbindelse mellem, hvor unge mødrene er, og risikoen for, at sønnerne dør i ulykker eller på grund af vold. Uden arbejde og med en middellevetid, der er markant lavere end i dag, søger underklassen mod familien, og pigerne får identitet gennem børn. De traditionelle kønsroller bliver mere og mere markante, jo nærmere bunden af samfundet man kommer, og volden følger med. Personer fra toppen og bunden af det danske samfund har ingen berøringsflader, som ikke involverer en transaktion af penge. Indbyggernes sygesikring i Danmark 2030: Omfattet af offentlig sygesikring 70% Kun dækket af private forsikringer 5% Ikke dækket 25% 13


Mad 2030 Overdanmark spiser sundt og grønt. Økologi fra lokalt landbrug, hvor man kender navnet på bondemanden, kombineres med sunde basisvarer og importerede delikatesser. Når man ofte flytter rundt på grund af sit arbejde, giver det altid sta­tus at have fundet en god, lokal farmer. Selve madretterne er dog ikke lokale, men er hentet fra hele verden og tilpasset globaliserede smagsløg. Middelklassen bruger i høj grad mad til at markere en afstand til det internationale overdanmark, man alligevel ikke har adgang til. Der spises traditionelle danske retter, men råvarerne er såkaldte functional foods: fødevarer beriget med vitaminer og mineraler og ofte gensplejsede. I 2030 er middelklassen vokset betydeligt i Afrika, Indien, Kina og resten af Asien, og de kræver protein! Derfor forskes der flittigt i alternative 14


Hvis jeg ikke har råd til kød, vil jeg helst have protein fra: Bønner og linser

Klonet kød, der er kunstigt groet

Mælkeprodukter

Hunde- eller hestekød

Insekter

Vandmænd og andre bløddyr

kødprodukter. Den teknik, som bruges til at klone og gro kunstige menneskeorganer til transplantation, er blevet så billig, at det kan betale sig at klone og masseproducere kød til fødevarer kunstigt. Det første groede, kommercielle kødprodukt er bacon – som naturligvis kun går under navnet ”facon”. For underdanmark bliver prisen altafgørende for det daglige valg af mad. Hvad der ligner en bacon-cheese-burger, er med stor sandsynlighed en kombination af hunde- og hestekød, benmel, soyaprotein og aromastoffer. Det såkaldte facon kommer man ikke udenom, og ”osten” er lavet af protein udvundet af bl.a. vandmænd og insekter. Pommesfritterne fremstilles af lige dele kartofler, roer og majs. Dagligt energi-indtag i gennemsnit: Overdanmark 2.100 kcal / 8.800 KJ Underdanmark 3.800 kcal / 15.900 KJ 15


Sundhed 2030 For de 10%, som har råd til de bedste sundhedsforsikringer, bliver der ufattelige medicinske muligheder i 2030. Med nanoteknologi bliver det muligt at bygge små ”robotter” i molekylestørrelse. Disse nanobotter programmeres, så de kan finde frem til bestemte typer celler i kroppen, og så afleverer de medicinen der og kun der. Det kommer til at give helt nye behandlingsmuligheder og medicin uden bivirkninger. Bioteknologien bruges især til at fremstille individuel medicin og bygge nye organer ud fra den enkeltes eget DNA. Dette gør medicinen langt mere effektiv, og donor-organer bruges slet ikke mere. Genetiske analyser bliver også i rigt omfang brugt til at fravælge fostre med for stor sygdomsrisiko, lav intelligens eller fysiske eller psykiske skavanker. Rige børn bliver raske børn. 16


I 2030 har jeg egne stamceller i en biobank til organer. Ja.

Nej.

Jeg ville vælge abort, hvis jeg vidste, at: Fosteret havde Downs Syndrom

Ja

Nej

Barnet ville have 80% risiko for kræft

Ja

Nej

Barnets intelligens lå langt under middel

Ja

Nej

Barnet ville være ordblind

Ja

Nej

Barnet ville være autist

Ja

Nej

Barnet ville være rødhåret

Ja

Nej

Jeg har nok ”pyntet” lidt på mine svar

Ja

Nej

Både nano- og bioteknologi bruges til at kurere aldersrelaterede sygdomme såsom knogleskørhed, hjerte-karsygdomme, Alzheimers og demens. 40% af befolkningen har mindre lukrative forsikringer, 25% har kun den offentlige sygesikring, og 25% er immigranter, som ikke har nogen sikring overhovedet. Det offentlige system er nedslidt og servicerer den del af befolkningen, som har de fleste helbredsproblemer. Omkring år 2060 er de nævnte teknologier kommet så langt ned i pris, at de er tilgængelige for alle, der er omfattet af sygesikringen. 17


Udvikling og politik ? 1993

2013 2030

Meget kan ændre sig på små 20 år. Den teknologiske udvikling følger sin egen logik og kan ikke styres politisk. Men vi kan sikre, at lovgivningen skaber de bedste rammer for udviklingen og for Danmarks og demokratiets fremtid. Hvis du gerne vil have indflydelse, så meld dig ind i et politisk parti. Jeg føler mig klædt på til fremtiden Ja Nej Ikke helt Jeg er medlem af et politisk parti Ja Nej Aldrig i livet! Mmmm det var måske en meget god idé...

18


Hvordan siger man noget om fremtiden? Når det nu er så svært at spå – og især om fremtiden – hvordan gør man det så alligevel? Den sikreste måde er at kigge på befolkningsstati­stikker og fødselstal, men det er jo en ret begrænset del af udviklin­ gen, de kan sige noget om. Eksempelvis kan de ikke sige noget om, hvorvidt folk kommer til at flytte meget rundt i frem­ tiden, og så kan befolkningstallene jo ændre sig totalt. En anden mulighed er at finde nogle mønstre i ud­viklin­gen, nogle mega-mønstre, som har det med at gentage sig, og så opstille scenarier for, hvad det vil betyde, når disse mønstre fortsætter. Det er det, mit arbejde er baseret på, og det er det, der er gjort i passet her. Tre af mønstrene er: • Globaliseringen: grænserne mellem nationalstaterne brydes ned; ikke blot i form af internationalt samarbejde og fx. vores medlemskab af EU, men fordi penge, infor­ mation, arbejdspladser og meget andet kan flyttes mere og mere frit rundt mellem landene. • Hastigheden i udviklingen generelt. Forandringerne sker med eksponentielt stigende hast, og det gør alting langt mere uforudsigeligt, end når hastigheden er lineær. • De kulturelle skift, som vi konstant skaber. Hvor fx. 70’erne var hippie-agtige, 80’erne karlsmart-konservati­ ve, 90’erne ironiske, og 0’erne materialistiske, så er det nuværende årti socialt. Men hvad kommer bagefter? I alt arbejder jeg med 13 mega-mønstre, der både kan sige noget om den overordnede udvikling globalt, og om udviklingen i enkelte brancher eller for vores samfund. Med venlig hilsen Lene Andersen www.andersenske.com

19


2030 er ikke så langt væk, og samtidig er der alligevel så længe til, at meget kan nå at ændre sig. Hvilket liv får du og dine børn i fremtiden? - Hvilket liv kunne I tænke jer? Udfyld passet sammen med familien, vennerne eller kollegerne og del jeres håb og drømme med hinanden. Jeg er sikker på, at I får rigeligt at snakke om, og vil anbefale, at I udfylder med blyant, så der er plads til at ændre mening undervejs... Med venlig hilsen Lene Andersen

20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.