2022

Kyllingevelfærden i danske supermarkeder

Hvert år opdrættes over 100 millioner slagtekyllinger på danske gårde. Det gør slagtekyllinger til det mest anvendte landbrugsdyr i Danmark. Uden sammenligning er den største aftager af disse kyllinger den danske detailsektor.

Flere virksomheder på tværs af brancher er de seneste år blevet opmærksomme på dyrevelfærdsproblemerne for den mest brugte slagtekylling i Danmark, Ross 308. Mange har som følge heraf påbegyndt en udfasning af denne kyllingetype. Ross 308 har i daglig tale fået tilnavnet “turbokylling”.

Målet med denne rapport er at foretage en vurdering af niveauet af dyrevelfærd for slagtekyllinger solgt og markedsført i detailsektoren. Rapportens datagrundlag bygger på data delt med Anima af virksomhederne samt offentlig tilgængelig information. For at sikre gennemsigtighed vil al inddraget data samt anvendte metode fremgå i rapporten.

Dyrevelfærd har i løbet af de sidste 20 år i stigende grad fået offentlighedens interesse. Der har været tiltagende fokus på dyrenes forhold på tværs af brancher, herunder i produktionen af pels, gris, mælk og æg.1, 2 Den øgede opmærksomhed har medført en række initiativer fra både staten og brancherne for at imødekomme de problemstillinger, som har været i fokus. Specifikt i relation til fjerkræ har den øgede bevågenhed på forholdene for burhøns resulteret i en udfasning af buræg fra detailsektoren, hvilket både er blevet bifaldet af forbrugerne og anerkendt af dyreværnsorganisationer som et væsentligt skridt. Dog er der stadig meget plads til forbedring i æggesektoren, og her har detailkæden Irma taget et godt skridt ved også at udfase skrabeæggene.3

I forlængelse af denne udfasning af buræg er opmærksomheden blevet rettet mod slagtekyllingernes forhold. Flere dyreværnsorganisationer, både hjemme og internationalt, har i en årrække søgt at øge bevågenheden på de stærkt kritisable forhold for konventionelle slagtekyllinger.4 Kritikken har som oftest været rettet mod to hovedområder: avlsrelaterede problemer (der skyldes kyllingens genetik) og miljø- og pladsproblemer.

Kyllingerne lider under en række alvorlige produktionssygdomme, der i høj grad er en følge af avlsprogrammet, og vil i slutningen af en produktionscyklus som oftest befinde sig op til 20 kyllinger på en kvadratmeter i en konventionel produktion, hvilket også er medvirkende årsag til en række alvorlige velfærdsproblemer.5 Medierne har vist stor interesse for sagen, der har resulteret i flere end 250 artikler på to år om Animas kampagner for kyllingerne, foruden diverse radio- og tv-indslag.

Danskerne har klart taget stilling til den konventionelle produktion. I efteråret 2021 foretog YouGov en forbrugerundersøgelse for Anima, der viste en klar tendens:

8 ud af 10 danskere synes at dyrevelfærd er vigtigt.

57% mener at supermarkedernes markedsføring af turbokylling ikke er retvisende.

7 ud af 10 danskere vil gerne have at supermarkederne viser forholdene frem.

54% af danskerne er parate til at fravælge et supermarked, som ikke gør nok for dyrevelfærden.

2 ud af 3 mener at supermarkederne bør droppe turbokylling.6

Der er således en klar holdning hos forbrugerne om, at det nuværende niveau af kyllingevelfærd på det laveste velfærdsniveau, det konventionelle, ikke er godt nok.