Pladsforhold i konventionel produktion

I en konventionel produktion indsættes kyllingerne som små fugle på cirka 50 g og indsamles til slagtning, når de når en vægt på lidt over 2 kg.

Ifølge en bekendtgørelse, med hjemmel i dyrevelfærdsloven8, er der fastsat en maksimal tæthed på 33 kg levende vægt pr. kvadratmeter. Det vil sige, at loven fastsætter, at der maksimalt må være ca. 15 kyllinger ved slagtevægt pr. kvadratmeter.

Imidlertid dispenserer man i vidt omfang for dette, hvilket gør, at de fleste konventionelle kyllinger holdes ved 40 kg pr. kvadratmeter. Det vil sige, at der i praksis ved slagtevægt er 19-20 store kyllinger på lidt over 2 kilo samlet pr. kvadratmeter i en konventionel produktion.

Den høje tæthed har konsekvenser for kyllingernes sundhed, og er en medvirkende årsag til blandt andet sår på fødder og ben, misdannede knogler, halthed og stress.

Tætheden medfører også, at kyllingerne har svært ved at udleve deres naturlige adfærdsmønstre, såsom at strække vingerne og rense fjerdragten. Med 19 andre kyllinger omkring sig bliver det desuden sværere for kyllingerne at komme til foder og vand, samt at hvile uforstyrret.5