1 minute read

Ross 308 - Danmarks hidtil mest brugte kylling

Kyllingetypen Ross 308 er Danmarks mest brugte kylling. Op mod 4 ud af 5 af slagtekyllinger produceret i Danmark i 2021 har været Ross 308. Det er samtidig den kylling, der har været udsat for den mest omfattende kritik fra blandt andet dyreværnsorganisationer.

Ross 308 er en såkaldt hurtigtvoksende kylling og omtales i medierne som “turbokyllingen”. Den hurtige vækst er resultatet af et mangeårigt avlsprogram, der sigter på at minimere omkostninger og øge afkast forbundet med kyllingeopdræt. Dette gøres ved at avle kyllingerne til at vokse stadigt hurtigere, samtidig med at øge størrelsen på eftertragtede dele af kyllingen, såsom brystet. I dag varer en produktionscyklus omtrent 5 uger. Resultatet er en kylling, som i udseende og vækst er meget forskellig fra almindelige kyllinger, vi kender fra baghaven, samt fra avlede langsommere voksende racer.

Advertisement

Avlsprogrammet har muliggjort et lavere prispunkt, men den intensive avl haft en række negative konsekvenser for kyllingernes sundhed. Listen af avlsrelaterede problemer er lang. Af de mest alvorlige kan nævnes vejrtrækningsbesvær, muskelmisdannelser, varierende grad af unormal til besværet gang, og en øget risiko for organsvigt.5 Kyllingerne er udmattede, når de når til slutningen af produktionscyklussen, nogle studier tyder på, at de har kroniske smerter og betændelse, og deres forringede immunforsvar disponerer dem i højere grad for sygdomme.5

Hovedparten af aktørerne i detailsektoren har taget stilling til Ross 308 og medgivet at brugen af kyllingetypen er dyrevelfærdsmæssigt problematisk. Dette har fået en stor del af aktørerne til at påbegynde en gradvis udfasning af denne kylling. Nogle har været hurtigere ude end andre, og flere aktører mangler at sætte deadline for den fulde udfasning.

Brugen af Ross 308 er, sammen med pladsforholdene, et af de mest problematiske aspekter ved konventionel kyllingeproduktion. Derfor vægtes aktørernes grad af stillingtagen til brugen af denne fugl højt i denne rapport.

This article is from: