Mærkningsordninger

Staten lancerede i 2018 et dyrevelfærdsmærke for kylling7, der skal hjælpe forbrugerne til lettere at kunne træffe beslutninger på baggrund af niveauet af dyrevelfærd i de enkelte produkter. På samme vis har Dyrenes Beskyttelse lanceret en mærkningsordning, der hjælper forbrugerne til at kunne identificere, hvad organisationen vurderer er det højest tilgængelige niveau af dyrevelfærd i nogle animalske landbrugsprodukter. Alle aktører i detailsektoren gør enten brug af et eller flere af de ovenstående mærker. Coop gør som eneste aktør brug af et eget mærke i tillæg til Dyrenes Beskyttelses mærke.

Selvom mærkerne har forskellig vægtning af forbedringer, er der mange ligheder at spore på de områder, der ønskes forbedret. Således bliver avlsrelaterede problemer, problemer med plads og problemer med kyllingernes miljø adresseret. Den forskellige vægtning til trods, forekommer dyreværnsorganisationer dog at være enige om, at de væsentligste problemområder er de avlsrelaterede problemer og de pladsmæssige problemer. Denne vurdering bakkes også op af flertallet af forskere i kyllingers velfærd5 .

Problemerne i konventionel produktion - kort

• Konventionelle kyllinger (turbokyllinger) slagtes efter ca. 5 uger. Den hurtige vækst medfører en lang række problemer, såsom besværet gang, vejrtrækningsbesvær og risiko for organsvigt m.v..

• Forholdene i hallerne giver fortsat anledning til sår på haser og trædepuder.

• Kyllingerne produceres ved 40 kg pr. kvadratmeter, hvilket svarer til 19-20 kyllinger, når de nærmer sig slagtevægten på ca. 2 kg.

Det Statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke