Dyrenes stemme 17.3

Page 1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

VINTER 2017, ÅRG. 17 #3

KAMPAGNESEJR:

GUCCI DROPPER PELS

STOR REDNINGSAKTION:

1.300 HUNDE REDDET AFSLØRING:

SKJULT RÆVEFARM


LEDER & KAMPAGNESEJR • GUCCI

Boblende medvind! Hvem kan ikke godt lide lidt medvind? Når man cykler, er medvind en kærkommen ven. Men når man knokler for en større sag, så er medvind snarere en boblende lykkerus. Sådan var det ihvertfald for mig, da det stod klart, at Gucci har slået op med pels, efter en mangeårig uværdig kærlighedsaffære.

DA GUCCI SKR

Jeg kan huske, da Anima for nogle år tilbage havde lavet en demonstration mod pels til Københavns modeuge på Rådhuspladsen. Ude i kulden stod vi med en stor flok modige frivillige og fortalte pressen om, hvorfor pels ikke hører hjemme i modebilledet. Inde i rådhuset blev Kopenhagen Furs daværende direktør interviewet. Journalisten ville gerne vide, hvordan han havde det med, at mange modefirmaer ikke ville bruge pels. Til det svarede direktøren, at det kun var nogle små firmaer, der ikke ville sælge pels. Det var selvfølgelig langtfra sandt, og efterfølgende er disse ord virkelig blevet gjort til skamme. Modevirksomhederne, inklusive de store spillere, skrotter pels i en jævn strøm. Og i dag har piben fået en anden lyd fra pelsbranchen. Når Gucci siger nej til pels, så siger branchen, at Gucci har misforstået noget og at virksomheden nok skal komme til fornuft igen. Vi kunne også bare kalde det en boblende, lykkelig medvind. God fornøjelse med dette nummer af Dyrenes Stemme!

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

Det sendte chokbølger gennem pelsindustrien, da Gucci for nylig gav pels den kolde skulder. Nu tegner fremtiden for pelsdyrene lysere end nogensinde før. DEN 11. OKTOBER 2017 var en skelsættende

dag for pelsdyrenes fremtid. Guccis topchef, Marco Bizzarri, annoncerede, at brandet ikke længere vil bruge pels. Samtidig tilsluttede Gucci sig det internationale program Fur Free Retailer, som drives af Fur Free Alliance, som Anima er formand for. Historisk set har Gucci været et brand, som har brugt store mængder pels, ikke mindst fra mink og ræve, men nu er det altså fortid. Bizzarri udtalte sig i skarpe vendinger under sit interview ved offentliggørelsen: ”Synes du, at det stadig er moderne at bruge pels i dag? Jeg synes ikke, det er moderne længere, og det er grunden til, at vi har besluttet ikke at bruge det længere. Det er lidt out-dated.” Forud for offentliggørelsen havde Anima sammen med sine kollegaer i Italien og USA været i en længere dialog med Gucci. Her var modegiganten blevet informeret om konsekvenserne for de dyr, der opdrættes og dræbes for pels, og dette har også gjort indtryk.

”Nu har jeg arbejdet med pelskampagner i næsten 20 år, og det her er en af de største game-changere for debatten. Havde du spurgt mig for et år siden om, hvilket mærke jeg helst ville have med på den pelsfri liste, ville Gucci være oppe på top 3 ønskelisten,” fortæller Animas direktør Joh Vinding. ”Vi kommer til at se mange flere luksusmærker følge denne beslutning, og det kan være begyndelsen til et kollaps i hele den globale pelssektor.” Anima sidder med i en arbejdsgruppe i Fur Free Alliance, som beskæftiger sig med at påvirke modevirksomhederne til at blive pelsfri. ”Lige nu er der omkring fem store modebrands på listen, som skal kontaktes, og i løbet af de kommende måneder vil vi have en bedre forståelse af, hvor de forskellige virksomheder står i forhold til at tage et kæmpespring for dyrene. Jeg glæder mig til at kunne komme med flere gode nyheder,” slutter Joh Vinding.

DYRENES STEMME, VINTER 2017


INDHOLD & KAMPAGNESEJR • GUCCI

ROTTEDE PELSEN 7 store pelsfri virksomheder 1

ARMANI

2

HUGO BOSS

3

CALVIN KLEIN

4

TOMMY HILFIGER

5

STELLA MCCARTNEY

6

H&M

7

BOOZT.COM

10

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 FDM dropper delfinarier 4 Otto reddet igen 5 Stryhn’s skraber bunden PELS 6 Endnu en succesfuld redning 8 Pelsforbud på vej i Polen 9 Ulovlig rævefarm afsløret KAMPAGNE

18

10 Historisk hunderedning i Kina

LANDBRUG 14 Lise fik en chance til UNDERHOLDNING 18 Tyrefægtning

14


NYHEDER

FDM dropper delfinarier I STARTEN AF ÅRET HAVDE FDM inviteret til

USA-rejsemesse på Docken i København. Messen bød på mange spændende udstillere, men et medlem havde tippet Anima om, at også SeaWorld havde fået lov at få en stand. SeaWorld er berygtet for at holde spækhuggere og delfiner under trange, lidelsesfulde forhold. Her presses dyrene til at optræde for et larmende publikum. Dyrene bryder sig ikke om at optræde, men fordi de er så sultne, bliver de nødt til det for at få deres mad-belønninger. Anima rettede henvendelse til FDM, og forklarede, hvorfor det er en rigtig dårlig ide at samarbejde med SeaWorld. FDM kunne godt se, at SeaWorlds forretning ikke harmonerer med FDM’s ønske om at sikre god dyrevelfærd, og derfor besluttede rejseselskabet at stoppe deres samarbejde fremover. Efterfølgende har FDM også bekræftet overfor Anima, at man i det hele taget ikke vil promovere delfinarier for fremtiden. Et skridt nærmere en verden uden delfiner og hvaler i fangenskab.

Otto reddet igen KAN DU HUSKE OTTO, den heldige julegris

fra DR3? Anima var med til at redde Otto og skaffe ham et nyt hjem på Ærø, hvor han kunne udfolde sig frit og gøre alle de ting, der gør en gris glad. Nu skulle han rode i jorden, udforske og hygge sig resten af sine dage. Men desværre greb menneskers skæbner ind i Ottos liv. De som havde lovet at passe Otto, blev nødt til at flytte, og pludselig manglede Otto et hjem. Nogen måtte træde til, og det blev de fantastiske Dyrenes Frie Farm, der med støtte fra Anima kunne tilbyde Otto det for-altidhjem, som han fortjente. Vel ankommet på farmen på Fyn er Otto kommet i godt selskab. Indtil videre har han været gladere for at have selskab af hunde, katte og høns, end de andre grise. Men mon ikke Svend og Trine, der begge er reddet fra industrigårde ender med at få ham tøet op, så de kan hygge sig sammen på rigtig grisemanér? Otto er reddet igen. 4

DYRENES STEMME, VINTER 2017


NYHEDER

Stryhn’s skraber bunden DER HAR VÆRET MEGET DEBAT om bedre

dyrevelfærd for grise i Danmark, og der er da også nok at tage fat på. Danmark er det land i verden, som har flest grise per indbygger og de fleste lever triste liv. I de kedelige og trange stalde får grisene mange problemer. De bliver syge, og de slås og mistrives. Desværre giver industrien ikke dyrene bedre plads og mere at beskæftige sig med. I stedet skamferer man dyrene. Fx får næsten alle grise brændt et stykke af deres hale, selvom det er ulovligt at gøre rutinemæssigt. Det gør man for at forhindre, at dyrene bider hinanden. Men en anden løsning er så simpel som at give dyrene mere halm og plads. Anima mener at virksomhederne må tage ansvar, når erhvervet ikke selv udvikler dyrevelfærden. Vi har bedt Stryhns, der laver leverpostej og pølser, om at stille krav om, at ingen grise må få klippet hale, slebet tænder eller kastreres. Ting, som firmaet, der selv siger, at de vil „hæve barren for dyrevelfærd“, nemt kunne gøre, hvis de havde viljen.

VIL DU VÆRE MED TIL AT LÆGGE PRES PÅ STRYHNS?

Tusinder har allerede reageret på vores kampagne. Vil du være med til at lægge pres på Stryhns, så besøg www.anima.dk/ griseliv

SÅ BESØG: WWW.ANIMA.DK/GRISELIV

3 HURTIGE FRA ANIMA

Billedskønne #Anima

7-11 uden buræg

Elefant-sejr!

VIL DU OGSÅ GERNE HAVE VERDENS DYR

EFTER DIALOG MED ANIMA har Reitangrup-

I SIDSTE NUMMER kunne vi fortælle om Let-

præsenteret i visuelt mundrette bidder, så følg med på vores Instagram-profil @animadk. Her kaster vi os over alt fra minigrise, der spiser vandmelon til spændende backstage insta-stories #AltidPåDyrenesSide

pen indført en burægfri politik. Koncernen ejer bl.a. alle 7-Eleven-butikkerne i Danmark, hvis bagværk og sandwiches fremover vil være burægfri. Den nye politik gælder i hele Skandinavien og i de baltiske lande, hvor Reitangruppen driver forretning.

land og Rumænien, der har forbudt vilde dyr i cirkus. Og nu er endnu et land kommet med på det gode landkort: Estland. Hvor længe mon der går, før Danmark følger trop? Anima er på sagen for at redde cirkuselefanterne! 5


PELS

Endnu en succesfuld redning AF: THORBJØRN SCHIØNNING

Da vi modtog et tip om en ulovlig pelsfarm, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle reagere. Farmen lå uhyggelig og skummel gemt af vejen lidt uden for Krakow i Polen. På ejendommen var der også en hvalpefabrik, og i et skur med alt for små trådbure blev rævene holdt fanget. Her skulle de tilbringe hele livet i fortvivlelse, indtil de ville blive slået ihjel og flået udelukkende for deres pels. Men sammen med vores polske partnerorganisation lykkedes det os at redde rævene.


PELS sig ovenpå den hårde start. Selv frygten for mennesker synes at være ved at forsvinde.

Polakkerne er klar

Det er ikke første gang, at Anima redder pelsdyr sammen med vores polske kolleger. Men redningen af de 17 ræve fra en enkelt farm er den hidtil største af sin slags. Rævene skal nu vise verden, at ingen pelsdyr hører hjemme i bur. Og det stopper ikke her, for sammen med vores partnerorganisation vil vi anmelde pelsavleren til myndighederne i Polen.

Et stort arbejde

Selvom det var en mindre pelsfarm, krævede det et stort arbejde at koordinere redningsaktionen. Transport, dyrlægehjælp og alene det at finde nye hjem til dem er ikke helt ligetil, da ræve har særlige behov. Men én efter en blev rævene taget ud af burene, undersøgt grundigt og givet beroligende medicin, så transporten ville være mindre stressende for dem. Nogle af rævene havde 400 kilometer til deres nye hjem. De var allesammen tydeligt mærket af den forfærdelige tilværelse i buret. De havde tilbragt årevis næsten uden at kunne bevæge sig, og man kunne se, at de næsten ikke turde tro på, at livet kunne tilbyde dem andet. Men ligeså snart de fik fast grund under poterne, var alt som forandret. De løber nu rundt, leger og undersøger den verden udenfor, som de fra starten af var blevet nægtet. Glæden er slet ikke til at

tage fejl af, og mange af de frivillige, som hjalp til med at redde rævene, fik tårer i øjnene, da de så, hvordan rævene reagerede på endelig at få deres frihed.

Hvert år i Polen slås omkring 100.000 ræve og mårhunde ihjel kun for at blive flået. Men meningsmålinger viser, at 67 procent af befolkningen nu stiller sig bag et forbud mod ræveopdræt. Så forhåbentligt går der ikke forfærdeligt længe, før Polen kan følge efter Tyskland og Tjekkiet, som begge forbød pelsavl i sommer.

Lave krav

I Polen har en ræv kun krav på 0.6 m2 plads. Den kan altså kun tage de samme få skridt frem og tilbage igen og igen. Men selv ved første øjekast kunne vi se, at burene brød med de allerede lave krav. Det var derfor, vi havde held med at overbevise pelsavleren om at lade os overtage rævene. En af dem, der var med til at redde rævene, er Pawel Rawicki fra Animas partnerorganisation i Polen. Han fortæller, at: “da vi fandt farmen blev vi mødt af en masse udpinte dyr, der tydeligvis havde tilbragt hele deres liv i bure, som nærmest gjorde det umuligt for dem at bevæge sig”. Han fortæller også, at mange af rævene havde svært ved at gå i starten, men at de efterhånden er kommet

Fotos: Andrzej Skowron DYRENES STEMME, VINTER 2017

7


PELS

Pelsforbud på vej i Polen POLEN ER P.T. VERDENS TREDJESTØRSTE

producent af pels. Det ønsker regeringspartiet dog at lave om på. Snart fremsætter det et lovforslag om forbedret dyrevelfærd, og her vil forbuddet af pelsavl være et springende punkt. Forslaget har allerede fået støtte af formanden for landets største parti, Lech Kaczyński, så der er i dén grad grund til optimisme.

Et sejt træk

Animas partnerorganisation i Polen har længe kæmpet pelsdyrenes sag. Sammen har vi reddet ræve, undersøgt forholdene i pelsindustrien og informeret offentligheden. Det har alt sammen peget på massive velfærdsproblemer. 8

Desværre er det svært at ændre på, da pelsindustrien i Polen laver masser af lobbyarbejde, bestikker magtfulde mennesker og spreder falske historier om dyrenes forhold. Inden længe vil det sandsynligvis være et overstået kapitel, så polakkerne kan spejde mod en fremtid, hvor ingen pelsdyr vil blive slået ihjel og flået.

Polen viser vej

Danmark er desværre stadig det land i verden, som slår flest pelsdyr ihjel. Det er lykkedes os herhjemme at få forbudt ræveopdræt, men vi mangler stadig at få minkavlen med. I dag kan vi så glæde os over, at Polen vil gå foran og vise vejen. Så er der forhåbentligt ikke længe til, at Danmark følger efter.

DYRENES STEMME, VINTER 2017


PELS

Ulovlig rævefarm afsløret SELVOM DET I 2009 blev vedtaget ved lov, at

ræveavl ville være forbudt fra udgangen af 2016, har Fødevarestyrelsen nu afsløret en farm med 300 ræve. Ejeren har forsøgt at føre styrelsen bag lyset ved at indberette rævene som en anden art, nemlig mårhunde. Det er ikke til at vide, hvor mange andre der på lignende vis forbryder sig mod loven.

Loven skal overholdes

Det er endnu uklart, om Fødevarestyrelsen vil anmelde ejeren af farmen, men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at pelsavlere på den måde kan begå lovbrud uden nogen juridiske konsekvenser. Vi har hårdt brug for et dyrepoliti, som vil tage hånd om rævenes rettigheder, nu hvor de endelig er blevet anerkendt. Anima kæmper videre for at få oprettet et dyrepoliti i Danmark.

RED POLENS RÆVE! Vi har brug for din hjælp til at redde Polens burræve. Skriv under her: ANIMA.DK/POLENSRAEVE

DYRENES STEMME, VINTER 2017

9


KAMPAGNE • KINA

Historisk hunderedning i Kina AF: JOH VINDING

Da Astrid kigger på sin telefon, kommer beskeden mildest talt bag på hende. De har netop fået færten af en lastbil, som i over 10 dage har samlet hunde op og bevæget sig fra den nordlige del af Kina mod hundekødsfestivalen i Yulin.


KAMPAGNE • KINA Sammen med andre frivillige forsøger Astrid at redde hundene fra en forfærdelig skæbne. Det er fire år siden, hun forlod Nordjylland og rejste ud i verden som lærer. Hun har siden arbejdet i Kina, hvor hun er aktiv hos Animas partnerorganisation, Animal Action Guangzhou. Selvom mange kinesere i dag fordømmer hundekød, er der stadigvæk nogle, som fortsætter med at spise hunde. Hundetransporterne foregår helt åbenlyst. Lastbilerne er sjældent dækket til, så alle kan se, hvad de kører med. Nogle tager billeder af nummerpladerne, som så sendes ud på de sociale medier. Denne gang kom der 400 frivillige for at stoppe transporten.

Må ikke hjælpe

- Vi tog direkte derud, da vi fik besked om, hvor lastbilen var. Men de første 12 timer fik vi ikke engang lov til at give hundene vand. Vi kunne høre, hvordan de græd. Efter mange forhandlinger fik vi endelig lov, men for mange af hundene var det allerede for sent. De bliver bare stoppet ind i hønsebure med to eller tre hunde i hvert. Mange af de levende hunde ender med at blive fanget i bure med andre, som er døde. Hundene var fuldstændigt rædselsslagne og stressede, fortæller Astrid. Nogle gange hjælper politiet og andre gange ikke. Men efter mange forhandlinger kunne politiet godt se, at det blev nødt til

BESKEDEN BLIVER STARTEN på den største

redning af hunde i hele Kinas historie. Lastbilen er stoppet undervejs i mindre byer, hvor kriminelle bander, som stjæler hunde og katte, har lastet dem på køretøjet og sendt dem til slagtning. Men nu har et netværk af dyrevenner altså opsnuset, hvor lastbilen befinder sig. - Det er jo helt vildt, at de stjæler kæledyr. Dyr som har et dejligt hjem. At de kan få sig selv til det, det forstår jeg simpelthen ikke, siger Astrid med dirrende stemme.

To hunde, der er flyttet fra hønseburene over i redningsburene. DYRENES STEMME, VINTER 2017

11


KAMPAGNE • KINA at træde til i dette tilfælde. I Kina kræves der en skriftlig tilladelse til at transportere dyr. Føreren af lastbilen havde kun papirer på én hund ud af de 1300. Så det var altså grunden til, det lykkedes at redde dem.

- Vi havde en hund, der desværre ikke klarede den. Først troede vi, at han var blevet skudt med et haglgevær. Men vi fandt ud af, at han faktisk var blevet stukket med en kniv 25 gange. På trods af det så stolede han stadig på mennesker. Det var jo helt vanvittigt, at han stadig stolede på mennesker og var glad for at se os efter at være blevet mishandlet på den måde. Han blev desværre syg, men han er et bedre sted nu, fortæller hun.

- Lastbilchaufførerne er ligeglade med, om hundene dør. For dem er det stadigvæk kød. Jeg tror, at de tænker, hvis hunden ikke har været død særligt længe, så kan den godt bruges alligevel, forklarer Astrid.

Han var den eneste af hundene, der havde en mikrochip. De scannede den, og det viste sig, at han sandsynligvis var en politieller militærhund, som ikke havde bestået sin træning.

Redningen begynder

- Forestil dig 1300 hunde på sådan en lastbil. Det er bare lag på lag. Når man skal have dem ud, så er det bare at starte fra en ende af. Vi lavede en lang kæde, hvor nogle rakte hundene langsomt ned, og så i slutningen af kæden blev de lukket ud af burene og fik mad og vand. Astrid var der 48 timer i træk og sov kun 2 timer. Der var bare bure så langt, øjet rakte. De lavede et særligt område for de hunde, som var syge og skulle behandles. Det er umuligt at forstå omfanget af det uden at være der selv. Nogle af hundene gør hele tiden. Andre nærmest græder, fordi de har været indespærret i flere uger. Det er fuldstændigt forfærdeligt at være vidne til, fortæller Astrid. Men selvom en lastbil bliver stoppet og dyrene reddet, giver hundemafiaen ikke så let op. - Hundekødsindustrien hyrer folk til at gøre det svært for os. Inden jeg ankom, havde de haft nogle folk ude for at demonstrere mod os. De var også direkte voldelige over for de kinesiske aktivister.

eller pistol, forklarer Astrid. Fordi banderne er så farlige, tør mange ikke kræve deres hund tilbage, selv hvis den bliver reddet. De er simpelthen bange for tyvene, og de konsekvenser, som det kan få for dem eller deres familier. Men nogle gange lykkes det alligevel at hjælpe en hund hjem igen. - Gennem de sociale medier fik vi efterlyst ejeren til en husky, som vi havde reddet fra lastbilen, og de blev genforenet. Så det var en skøn historie, husker hun.

25 stiksår

Men ikke alle er lige så heldige. For nogle af hundene har medfarten været så hård, at de ikke overlever, selvom redningsholdet kæmper bravt.

- Så han var bare blevet smidt ud og solgt til hundekødsindustrien. Vi kontaktede aldrig nummeret, fordi vi var bange for, hvad de ville gøre med ham. Det er så underligt at tænke på, at der er mennesker, som kan finde på at torturere hunde, siger Astrid med et trist blik.

Forandring fryder

I Yulin afholdes der hvert eneste år en stor hunde- og kattekødsfestival, hvor tusinder af dyr bliver slagtet i løbet af få dage. Her ville dyrene, som Astrid reddede, også være endt, hvis der ikke var blevet grebet ind. Men der sker fremskridt i Kina, og i størstedelen af landet spiser de slet ikke hunde og katte mere. - Det her foregår i de mindre byer. En lille by i Kina har måske 50.000 indbyggere. Men

De slog og råbte dem ind i hovedet, når nogen prøvede at hjælpe hundene. De kommer kun efter mørkets frembrud for at skabe ballade. De er ude på at gøre os bange og få os til at forlade hundene, så de kan tage dem igen og køre dem til slagtning, siger Astrid.

De stjålne dyr

Mange af dyrene i burene er kæledyr, som er blevet stjålet. De har halsbånd på og logrer af glæde, når mennesker nærmer sig dem. Hundene er blevet stjålet fra landsbyer, og bandernes metoder er nådesløse. - Du kan være ude at gå en tur med din hund uden snor, og så hugger de den. Hvis den er i snor, så kan du blive truet med en kniv 12

DYRENES STEMME, VINTER 2017


KAMPAGNE • KINA i en storby som Guangdong, hvor jeg bor med 18 millioner indbyggere, der har myndighederne simpelthen forbudt det. De har lukket udbuddet ned, og restauranterne har fået forbud mod at sælge hundekød. Det er sket på bare 7 år, beretter Astrid. Så der er grund til at tro, det bliver anderledes i fremtiden. Når 400 mennesker med lynets hast kan rykke ud og foretage en redningsaktion, så er der mange gode kræfter at bygge videre på. Astrid er også optimistisk. - Når du taler med den unge generation, så er det også dem, der er engageret i at redde de her hunde. Det kinesiske folk er nødt til at se kæledyrene som en del af deres familie. Det er blevet bedre, men der er lang vej endnu, siger hun med en fortrøstningsfuld mine. Hjemme venter hendes egen hund Zorro og en masse plejehunde, som skal hjælpes. Selvom der stadig er meget at gøre for hundene i Kina, er verden nu blevet et meget bedre sted for de hunde, som Astrid og de andre dyrevenner lykkedes at redde.

ZORRO

Astrid har selv adopteret en hund, Zorro, som hun var med til at redde fra slagtedøden i Yulin. Da var han 9 år. „Da vi overtog ham, havde han været længe i et bur. Han er en lille sort hund, som blev reddet fra et slagtehus i Yulin. Så jeg ved, at han har været meget, meget tæt på at blive slagtet, og det er dejligt at vide, at jeg har gjort en forskel for ham. Da jeg mødte ham første gang, havde han en stor tumor og ståltråd viklet om halsen, som havde skåret ham så dybt, at han blødte. Der var ingen, som havde forsøgt at gøre noget ved det, men jeg fik ham til dyrlæge i byen, hvor han omsider blev behandlet for sine skader. De første dage hos mig ville han slet ikke komme ud af sit bur. Jeg kunne godt røre ved ham og kæle ham, men han ville ikke komme ud af buret. Det tog en uge, før han første gang turde bevæge sig ud i friheden. Da vi så begyndte at gå ture med ham, lagde han sig ned, som det første, når vi forlod huset. Men i dag er han vendt tilbage til livet, og vi kan gå med ham i flere timer. Han har brækket benene flere gange, og de er ikke blevet sat ordentligt sammen. Så i dag går han lidt anderledes end andre hunde. Men han har det godt - og han er glad!

Zorro


LANDBRUG

Lise fik en chance Normalt ville et lam som Lise aldrig leve særligt længe i landbruget. Og faktisk skulle hun aflives. I dag avles dyr i landbruget så intenst, at mange af dem simpelthen bukker under, men Lises liv tog en heldig drejning, og nu lever hun et liv i sus og dus.

AF: CHRISTIAN DEICHMANN


LANDBRUG

til Fotos: Farm Sanctuary


LANDBRUG LISE KOM TIL VERDEN i en større søsken-

deflok, men det var der intet idyllisk over. Lise blev nemlig afvist af sin mor, der blot forsøgte at redde så mange af Lises søskende som muligt. Det er noget, som vi ser oftere og oftere, fordi industrien rutinemæssigt avler på de dyr, der får flest unger. Det kan tvinge mødrene til at forsømme nogle af ungerne, som Lises historie desværre vidner om.

Afvist og afkræftet

Selvom Lise var blevet afvist af sin mor, blev hun utroligt nok ikke taget ud af folden. Få af de andre får lod hende die en smule hos dem, men Lise fik slet ikke nok at spise, og hun blev hurtigt afkræftet. Mens hun kæmpede for sit liv i folden, satte landmanden en elastik om Lises hale, som skulle lukke for blodtilførslen og få den til at dø og falde af. Det kaldes tail docking og er meget smertefuldt for et får, men det sker som regel uden bedøvelse. Det er helt unødvendigt, og særligt hjerteskærende, når det bliver gjort mod et lam, som i forvejen kæmper for sit liv. Hvad der skete i de næste uger er uklart, men Lise brækkede benet og fik ingen dyrlægehjælp overhovedet. Hun humpede rundt i folden i flere uger og slæbte sit lille, brækkede ben efter sig. Døden ventede nu lige rundt om hjørnet.

16

Hjælp at hente

Der findes kun få fristeder for tidligere landbrugsdyr, og da Lises historie kom folkene fra Farm Sanctuary for ører, tog de afsted med det samme. De fik lov til at overtage hende, og tilbage på fristedet undersøgte de Lise grundigt. Alle var chokerede, da de fandt ud af, hun kun vejede knap to kilo, hvilket er mindre end de fleste nyfødte. Hendes ben var brækket hele tre steder, og selvom dyrlægen gjorde sit allerbedste, stod benet ikke til at redde. De var nødt til at amputere Lises lille ben. Hendes hale havde heller ikke klaret den hårde medfart, men da bedøvelsen var aftaget, kom Lise straks på benene, og blot få dage senere fór hun rundt over det hele, som om hun altid kun havde haft tre ben. Lises vilje til at leve imponerer alle på gården, og det er umuligt at sove i timen, hvis du vil undgå at blive overhalet af den lille hvirvelvind.

Sus og dus

Nu lever Lise det frie liv, hun tidligere kun kunne drømme om. Hun har masser af plads og mulighed for at udfolde sig. Det er slet ikke til at tage fejl af, når hun springer rundt i folden, Lise elsker det og er slet ikke til at stoppe. Og det er der heldigvis intet, som kommer til, for hun kan nu se frem til at tilbringe resten af sine dage i sus og dus på fristedet for reddede landbrugsdyr.

DYRENES STEMME, VINTER 2017


LANDBRUG

Lise som voksen klarer sig godt på tre ben.

INTERNATIONALT:

McVegan indtager verden Stadig flere skærer ned på kødet og udviklingen er ikke gået de store firmaer forbi. For salget af planteprotein stormer frem i alle lande. Det har fået McDonalds til at sætte sin første veganske burger på markedet. I første omgang testes og forfines McVegan i Finland, men resultaterne er gode, så mon ikke vi kan se frem til, at det bliver en hel naturlig del af kædens sortiment over hele verden. Indtil videre skal du lægge vejen forbi Tampere for at få en smag.

ENGLAND:

England vil videoovervåge slagterier Efter flere grimme sager med forfærdelige overgreb på dyr under slagtning, har Englands regering valgt at gribe ind. For fremtiden vil det blive et krav, at der skal installeres videoovervågning på alle slagterier. Meningen er at overvågningen skal forebygge, at dyr bliver slået, sparket og mishandlet i deres sidste stund. Samtidig vil den give dyrlæger og myndigheder mulighed for at kigge slagterne over skulderen og indhente beviser, når loven overtrædes. Da organisationen Animal Aid filmede i smug på 11 engelske slagterier, fandt de ulovlige forhold på 10 af dem, så det nye initiativ falder på et tørt sted. Også i Danmark er vold mod dyr på vej fra gård til slagterier et veldokumenteret fænomen. I 2013 blev der fundet slagmærker på grise fra næsten hver 5. besætning. DYRENES STEMME, VINTER 2017

17


UNDERHOLDNING

Tyrefægtning: Tortur forklædt som kultur AF: JOH VINDING

Aldrig har kampen mod de forhadte tyrekampe været mere intens. Dyrevenner vinder stadig flere sejre, men i takt med at dyrenes sag styrkes, så kæmper industrien og dens støtter med en hidtil uset kraft. Denne gang er det ikke dyrenes dødskamp, men industriens og vi må lægge alle kræfter i for at sikre, at de ikke overlever.


UNDERHOLDNING Konservative kræfter

Det traditionelt konservative parti PP har stor indflydelse i forfatningsdomstolen. Så der er også en politisk kamp, når partier forsøger at stoppe initiativer, der faktisk har enormt bred opbakning de steder, hvor forbuddene vedtages. Steder hvor PPs politiske modstandere ofte har magten. Nu venter et nyt retsopgør om Balearernes lov ved præcis samme domstol.

En elendig forfatning

I Spanien har der gennem en årrække været forbud mod tyrefægtning i 2 af landets regioner: De kanariske øer og Catalonien. Det var en hård kamp at komme hertil, og modstanderne kunne se, at især Cataloniens forbud var en dominobrik, der betød begyndelsen på enden for industrien. Derfor skyndte man sig, året efter det var indført, at erklære tyrefægtning for national kulturarv. Herefter startede man så en sag, der gik ud på, at en enkelt region som Catalonien ikke kunne forbyde noget, der var national kulturarv. 4 år efter forbuddet var trådt i kraft spændte landets forfatningsdomstol ben. Domstolen mente, at tyrefægtning var en national kulturarv og derfor ikke noget, der kunne forbydes. Regioner i Spanien har et vist selvstyre, og politikerne i Catalonien afviste også klart afgørelsen.

De seneste 10 år er antallet af tyrefægtninger i Spanien halveret.

Men domstolen forsvarer værdier, der hører til i fortiden, mener mange politikere og borgere. De seneste 10 år er antallet af tyrefægtninger i Spanien halveret. EuropaParlamentet har stemt for at stoppe økonomisk støtte til opdræt af tyrene, men endnu er Europas finansministre ikke forenet bag samme mål. Der er stadig meget arbejde foran os. Især må vi vinde turisternes hjerter, da det i høj grad er turister, der økonomisk holder industrien igang. Men vi er også tættere på end nogensinde for at kunne stoppe tyrefægtning for altid.

Kampen om Balearerne

Da regionen Balearerne, som bl.a. inkluderer Mallorca og Ibiza, ville forbyde tyrefægtning stod de med et problem, hvis de ikke ville rage uklar med forfatningsdomstolen. Løsningen blev en kreativ lov, der forbød ‘traditionelle tyrefægtninger’. Loven forbyder at dræbe eller skade tyre før, under og efter tyrefægtningen. Tyren ville efter en tyrefægtning skulle transporteres sikkert tilbage til den gård, hvor den kom fra. Samtidig blev det ulovligt at anvende heste under kampene og både tyre og tyrefægtere skulle underkastes dopingkontrol. Endelig må ingen under 18 år overvære tyrefægtning. Reglerne viser tilsammen, hvad tyrene normalt udsættes for. Med de nye regler ville tyrefægtning i praksis være umuligt.

DYRENES STEMME, VINTER 2017

Frankrig smider tyrefægtning ud af loven Frankrig har i mange år haft den samme lovgivning som Spanien, hvor tyrefægtning blev set som kulturarv. Men i 2016 vedtog man eftertrykkeligt at fjerne den beskyttelse. Tyrefægtning er hverken Eiffeltårnet eller Tarte Tatin. Endnu et skridt mod at stoppe tyrefægtning i Frankrig helt.


G N E A VE V I G D D E E R R R L E IV D LEDER DU EFTER EN JULEGAVE, DER GØR EN FORSKEL FOR DYR I NØD? VED AT KØBE ET ELLER FLERE KORT, STØTTER DU ANIMAS KAMPAGNER OG SAMTIDIG FÅR DU EN JULEGAVE MED MENING, DER BÅDE HJÆLPER DYR OG INSPIRERER MODTAGEREN.

BURHØNE

T R EM

MEGRIS

BURRÆV

GIV EN BURHØNE EN HAVE

GIV EN TREMMEGRIS VINGER

SÆT EN BURRÆV FRI

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

DET GÅR PENGENE TIL

Animas redningstjeneste “Frie Vinger” arbejder med at redde og rehabilitere burhøns. Når hønsene er så forpinte, at landmanden ikke kan bruge dem mere, bliver de slagtet. Her træder vi til og tilbyder i stedet at finde nye hjem til dyrene. På den måde får de flere gode år under gode forhold, hvor de endelig kan leve et naturligt liv.

Anima arbejder for at alle grise skal leve under naturlige forhold. Vi kæmper bl.a. for at grisene skal ud af fikseringsboksene , så de i det mindste kan bevæge sig og vende sig om.

Efter vi fik indført et forbud mod rævefarme i Danmark har Anima kæmpet for en hurtig udfasning af de sidste farme og at sprede dette forbud til vores nabolande. Vi har også overbevist over 200 modefirmaer om at indføre en pelsfri politik, så der ikke findes pels i deres butikker. Kampagnen er nu tæt på et forbud mod rævefarme i bl.a. Polen og Tjekkiet.

Frie Vinger har allerede hjulpet over 1400 høns til et bedre liv. Helt konkret fra et lille bur til en dejlig have. For 100 kr kan vi gøre alt det arbejde, det kræver at redde og omplacere en burhøne.

100 kr

Vi påvirker forbrugere og firmaer til at presse på for bedre forhold for dyrene. Vores kampagner og videoer når hvert år mange tusinde mennesker gennem sociale og traditionelle medier. Med din støtte kan vi tale grisenes sag og inspirere endnu flere til at handle for dyrene.

150 kr

Denne gave betyder at vi kan kæmpe for pelsdyr over hele verden, og sørge for at fremtidens mode ikke koster dyr livet.

200 kr

Find gavekortene på: anima.dk/livsgaver


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.