Dyrenes stemme 19.2

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

EFTERÅR 2019, ÅRG. 19 #2

FOIE GRAS:

MEDIESTORM MOD TVANGSFORDING

DYREPOLITI:

GODT NYT FOR DYRENE MED KALVEN I MAVEN:

HØJGRAVIDE KØER SLAGTES ULOVLIGT

LEDER & KAMPAGNESEJR • FOIE GRAS

Dyrene har brug for en minister for dyrevelfærd I Danmark er det ulovligt at tvangsfodre dyr. Det har bare ikke stoppet salget af foie gras, der kun kan fremstilles ved netop at tvangsfodre gæs og ænder. Problemet er, at importen af foie gras er beskyttet af europæiske regler, og derfor skal en politisk forandring også ske på EUniveau. Det bliver der kæmpet for, men resultatet er udeblevet indtil videre.

OPTAGELSER STORM MOD

Måske skyldes det, at dyrevelfærd ikke har den prioritet, som det burde.

I EU er der en kommissær for forbrugere og for landbruget, men ingen for dyrevelfærden. Når den samme person skal repræsentere både industriers og dyrenes interesser, så kommer dyrene sjældent i første række.

Findes der et alternativ som bedre kan beskytte dyrene i Europa?

I Belgien har de et godt bud på en løsning. Landet har fået en minister for dyrevelfærd; det vil sige en hel politisk organisation, der sætter dyrene i første række, og hvis politiske prestige afhænger af at opnå resultater for dyrene. Siden ministeren er kommet til, er der sket positive forandringer. Landet har bl.a. indført et forbud mod pelsfarme og fået en kattelov.

Jeg tror, vi har brug for at gøre det samme både i Danmark og EU. Når dyrene først får deres egen politiske spydspids, vil vi være et stort skridt nærmere at kunne stoppe dyrs lidelser i industrier som foie gras.

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

KØRER MAN FORBI DEN ANONYME STALDBYGNING, vil man aldrig gætte, hvad den

gemmer. Den ligner et landbrug som så mange andre omgivet af marker og et åbent landskab. Men inde i stalden er der ingen hygge. Ingen børn der leger gemmeleg bag halmballer, eller dyr som putter sig i høet.

I stedet er der rækker af ænder i små bure.

Her tvangsfodres de, indtil de bliver så syge, at deres lever svulmer op, for så kan den sælges som foie gras. Dette groteske billede vil industrien gøre alt for ikke at vise offentligheden.

Men baseret på en modig persons optagelser af sit arbejde på farmen, kunne vi vise dyrenes situation til danskerne og resten af verden. Afsløringerne er voldsomme, og det kunne mærkes i Danmark, hvor mange talte om vores kampagne denne sommer.

Virksomheder siger fra

Vi har arbejdet for at stoppe handlen i flere år, og heldigvis er salget af foie gras faldet kraftigt i Danmark. Importen er faldet med hele 7 tons på bare 5 år. Det er en reduktion på 30% fra udgangspunktet. Så vi er på rette vej, men fortsætter til foie gras er fortid.

I kampagnen er vi løbende i kontakt med virksomheder, og med de nye optagelser rakte vi igen en hånd frem til de, der stadig har foie gras på menuen. Desværre var ikke villige til at stoppe salget, selvom de kendte til dyrenes forhold.

Under kampagnen protesterede vi bl.a. mod Torvehallerne, der ønskede fortsat at tillade salg af foie gras. De stærke protester gav genlyd og snart havde omtale af kampagnen bredt sig til alle medier.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019 2015

INDHOLD & KAMPAGNESEJR • FOIE GRAS

SKABTE MEDIETVANGSFODRING Fremskridt på stribe

Christian Winther koordinerer kampagnen for Anima og har talt med hundredvis af restau­ranter, catere og andre der har haft foie gras på menuen.

- Når jeg taler med virksomheder, så er det helt klart, at kampagnen har haft en enorm synlighed. Vi har fået budskabet ud, og det skaber resultater. For når folk først forstår dybden af dyrenes lidelser, så er der mange, der slet ikke har lyst til at have det på menuen, siger Animas kampagne­ koordinator Christian Winther.

Blandt de mange nye tilføjelser på vores foie gras fri liste er prominente hoteller som Radisson og Arp-Hansen Hotel Group, der bl.a. driver Phoenix, Tivoli hotel, The Square og Gentofte Hotel.

Samtidig har flere større vinfirmaer og restau­ranter tilsluttet sig listen.

Kampagnen nåede også helt ind på Christiansborg, hvor SF annoncerede, at de nu vil arbejde for et forbud på EU-niveau.

SE OPTAGELSERNE PÅ

ANIMA.DK/FOIEGRAS

8

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 Nyt fra Anima MED KALVEN I MAVEN 6 Gravide køer slagtes ulovligt DYREPOLITI 8 Dyrene kommes til undsætning

DYREPOLITI 10 Politiarbejde i dyrenes tjeneste PELS 14 Dyrevelfærd i modebranchen

14

DYR I UNDERHOLDNING 16 Kampagnesejr for elefanterne LANDBRUG 18 Felix blev reddet DYRENES STEMME, EFTERÅR 2015 2019

6 3

NYHEDER

En sejr i kampen mod de lange dyretransporter

Anima har i længere tid lagt pres på Fødevarestyrelsen for at tage problemerne med danske dyretransporter seriøst. Hvert år bliver millioner af dyr transporteret ud af land­ et - blot for at blive opfedet og slagtet i udlandet, fordi det er billigere. Det synes vi ikke er i orden. Den her sommer skete der endelig forbedringer!

DANSK LANDBRUG EKSPORTERER LEVENDE DYR SOM ALDRIG FØR! For eksempel er

antallet af grise, som bliver kørt til udlandet blot for at blive slagtet steget med 7,5 millioner dyr på 10 år. De er blevet kørt i dage­vis i al slags vejr under ukontrollerede forhold, som især har betydet, at de er blev­ et berøvet hvile på køreturen. En af konsekvenserne er, at der dør flere end 8.000 grise om året allerede inden, de har forladt landet.

Tragisk og pinligt

Vores internationale kolleger har dokumenteret forholdene på dyretransporter med danske køer og kalve ombord. Dyr der er blevet transporteret fra Danmark til Tyrkiet er set lide i temperaturer, der over­stiger 30 grader. Vi har også set danske dyre­ transporter med slukkede vand- og ventilationssystemer, hvilket betyder, at dyrene risikerer at dø af tørst.

4

Den her sommer hørte vi godt nyt fra Fødevarestyrelsen! Endelig! Nu ville de stramme reglerne for, hvornår landmænd må sende deres dyr på de lange trans­ portere i ulidelig varme. Beskeden lød, at de ikke må transportere dyr, hvis de ikke kan holde temperaturen på under 30 grader i lastbilen. Det er regler der allerede var indført i lande som Frankrig, Tyskland, ­Irland, Ungarn, Tjekkiet og Østrig.

Skub fra organisationer

Kontrollen er blevet bedre efter, at­ politikere og Fødevarestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra danske dyreværns­ organisationer heriblandt Anima.

I juli måned blev der i år foretaget 257 kontroller af lastbiler med grise ombord, inden de forlod Danmark. Det er rigtig mange til sammenligning med 2018, hvor der kun

blev foretaget 100 kontroller på et helt år.

Faktisk er det en stigning på hele 157%.

Der er brug for et vågent øje med trans­ porterne. 10% af de kontrollerede lastbiler levede i juli måned ikke op til reglerne. Der var for varme transporter med for mange grise ombord, og nogle havde ikke sikret grisene tilstrækkeligt vand eller foder.

Tusindvis af underskrifter

I Anima er vi glade for denne lille sejr, og det kan være et skridt på vejen mod også at stoppe de meget lange transporter ud af landet. Vi mener ikke, at man bør trans­ portere dyr gennem flere lande - og flere end 20.000 danskere har indtil videre er­kendt sig enige via vores underskrifts­ indsamling. Vi bruger jeres stemme til at kæmpe videre for dyrene.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

NYHEDER

TUI, giv spækhuggerne deres frihed SKRIV TIL TUI

Du kan skrive din egen protest til TUI på deres facebook eller via vores hjemmeside:

Mens deres største konkurrenter Spies og Virgin Holidays har taget store skridt for at gøre det lettere at være en dyrevenlig turist, så halter rejseselskabet TUI bagefter.

De andre store rejseselskaber har sagt klart nej til delfinarier som SeaWorld, hvor dyrene tilbringer hele deres liv i små bassiner for at underholde turister.

ANIMA.DK/LOROPARQUE

Virgin Holidays har endda banet vejen for en positiv udvikling ved at co-sponsorere verdens første havreservat, hvor hvidhvaler fra delfinarier får mulighed for at leve resten af deres liv i fred. Reservatet vidner om, at vores vision for en fremtid, hvor delfiner og spækhuggere lever i havet, kan virkeliggøres.

På den internationale kampagnedag mod delfinarier holdt vi en stor protest ved TUIs hovedkontor for at opmuntre dem til at lytte.

Her overrakte vi sammen med Dolphin Project et brev til TUIs ledelse. I brevet opford­ rede vi TUI til at tænke på dyrene og lytte til deres gæster.

3 HURTIGE FRA ANIMA

Prada dropper pels

Kantiner viser vej

Politikere i tale

PRADA ER BLANDT DE NYESTE I RÆKKEN af

ANIMA HAR ARBEJDET med servicevirksom-

luksusbrands, der tager skridtet mod en mere dyrevenlig modebranche. Efter læng­ ere tids kampagne fra Fur Free Alliance, som Anima er formand for, har modehuset nu indført en pelsfri politik. Det gælder for hele Prada Group, der stopper salget af pels fra 2020!

hederne Sodexo, Compass Group og Aramark om at løfte dyrevelfærden for tusindvis af kyllinger, som ender på tallerkenen i de danske kantiner. Beslutningen indebærer bl.a. at de skal droppe turbokyllinger til fordel for langsomt voksende kyllinger og give kyllingerne mere plads.

ANIMA HAR I EN NY KAMPAGNE ITALESAT, at højdrægtige køer slagtes i den danske mælkeproduktion. Det har fået flere politikere i tale bl.a. Fødevareministeren og Anne Valentina fra SF, som begge finder slagt­ ningen af højdrægtige køer uacceptabel.

Nu har Dansk Folkeparti også krævet en redegørelse fra ministeren.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

5

MED KALVEN I MAVEN

Gravide køer slagtes ulovligt!

Anima kunne for nyligt afsløre, at danske mælkeproducenter ulovligt sender højgra­ vide malkekøer til slagtning. Med en landsdækkende annoncekampagne og hjælp fra en kendt skuespiller råbte Anima landbruget op med et krav om, at de ulovlige slagtninger må og skal stoppes.

DET ER SVÆRT AT TRO, men det er sandt: I

Danmark slagter vi højgravide malkekøer til trods for at dette er ulovligt. Det vurderes, at danske mælkeproducenter årligt sender over tusind højgravide malkekøer afsted til slagteriet. Det er ifølge Animas kommunikationschef fuldstændig uacceptabelt: „Der er en grund til, at det er ulovligt at sende en højgravid ko til slagtning. Transporten til slagteriet er utrolig hård for hende, og i værste fald kan hun risikere at gå i fødsel undervejs“, udtaler Thorbjørn Schiønning.

Med kalven i maven

De højgravide køer bliver slagtet med en nærmest fuldt udviklet kalv i maven. Kalven overlever ikke. Når moren dør, bliver kalven langsomt kvalt i maven. „Tanken om, at så mange ufødte kalve hvert år får så bru­ tal en død, er ubærlig“, udtaler Thorbjørn Schiønning. Derfor er Animas budskab til landbruget også, at de ulovlige slagtninger skal stoppes her og nu.

Utilstrækkelig lov

Udover kravet om, at danske mælkeproducenter selvfølgelig skal overholde loven, peger Anima også på, at gravide køer og deres ufødte kalve slet ikke er tilstrækkeligt beskyttet af den nuværende lovgivning.

I Tyskland har man forbudt slagtninger af gravide køer i hele sidste tredjedel af graviditeten, mens det i Danmark kun er forbudt i den sidste tiendedel. Hvis vi i Danmark vil sikre bedre velfærd for køerne og kalvene, bør vi som minimum gøre som i Tyskland. Anima opfordrer således land6

bruget til frivilligt at gå foran, men alternativt er der behov for en ændring af loven.

Hjælp fra skuespiller

Til at sprede budskabet om de ulovlige slagtninger af højgravide malkekøer har Anima fået hjælp fra skuespiller Mathilde Norholt. Som ambassadør på kampagnen

“Med Kalven I Maven“ taler hun køernes og kalvenes sag i en række videoer på sociale medier samt i pressen. „Vi er utrolig glade for at en dyreven som Mathilde gerne vil hjælpe os med at nå ud til så mange dansk­ ere som muligt med budskabet om, at der er noget helt galt med den måde, man be­ handler køer og kalve i mælkeindustrien“, siger Thorbjørn Schiønning.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

MED KALVEN I MAVEN

AF: MATHIAS MADSEN

Lys over skyggesiderne

“Med Kalven i Maven“ er endnu et led i Animas langsigtede indsats for at oplyse danskerne om mælkeindustriens skyggesider. I efteråret satte Anima fokus på, hvordan kalve i mælkeproduktionen bliver fjernet fra deres mor kun 12 timer efter fødslen. Det er helt afgørende, at få kastet lys over de mørke sider af mælkeindustrien, forklarer Thorbjørn Schiønning: „Vi mener, DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

at danskerne har krav på at kende til hele historien om, hvordan man i Danmark laver mælk. Så længe folk ikke kender til mælke­ industriens skyggesider, kan de ikke kræve bedre forhold eller handle som kritiske for­ brugere.“ Du kan hjælpe køer og deres kalve: Skriv under og kræv, at landbruget stopper de ulovlige slagtninger af højgravide køer.

SKRIV UNDER Du kan hjælpe Anima i kampen ved at give din underskrift på: ANIMA.DK/MEDKALVENIMAVEN

7

DYREPOLITI

Politiet kommer dyrene til undsætning AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Denne sommer blev der skrevet historie! Anima har længe arbejdet for at få oprettet et dyrepoliti i Danmark. Vi har indsamlet over 70.000 underskrifter, og det har givet pote. Siden juli har en lille del af politiet beskæftiget sig med kriminalitet begået mod dyr. Vi har snakket med sektionslederen i Nordjylland om den bane­ brydende start.

8

DYREPOLITI ET DYREPOLITI LYDER NÆSTEN FOR GODT

til at være sandt. Men for Henrik Taagaard er det en del af hans arbejde at bekæmpe forbrydelser begået mod dyr i Danmark.

Han er sektionsleder i den nordjyske enhed for dyrepoliti, og vi har spurgt ham, hvordan det går med dyrepolitiet: “Vi har været i gang siden 1. juli, og vores helt store fokus har været hvalpefabrikker.

Vi har fundet ud af, at der ikke er sådan nogle store steder, men i stedet bagmænd, som importerer hundene”, siger sektions­ lederen. Enheden har fundet flere røde tråde i forhold til, hvor hundene importeres fra, og mange af dem hentes herop fra Polen og Ukraine.

“Sælgerne påstår, at hundene er chippet og vaccineret. At der er styr på det. Men de her hunde har nogle sygdomme, para­ sitter eksempelvis, som de ikke ville have, hvis de var født i Danmark”, beretter Henrik Taagaard.

Fem fokusområder

Dyrepolitiet tager sig også af sager, som omhandler import og eksport af dyr, hand­ el med truede dyrearter, nye tendenser på området og forebyggende beskyttelse af dyr.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

Men de vil først og fremmest tage sig af de sager, som haster mest. “Vi tager det, der kommer ind. Det er ikke sådan, at vi siger, nu må vi hellere tage nogle sager med lev­ ende, truede dyrearter”, forklarer Henrik Taagaard.

Ofte får politiet et tip fra en borger, og hvis der en mistanke om, at forholdene ikke er i orden, så rekvirerer dyreværnsenheden en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrel­ sen. Det sker for, at dyrlægen kan vurdere, om der bliver begået overtrædelser af dyreværnsloven eller ej.

“Vi behandler sagerne lidt på to ben”, siger Henrik Taagard og uddyber: ”Vi kigger på, om der sker overtrædelse af dyreværns­ loven, og så går vi også ind og efterforsker i forhold til overtrædelse af andre lovgivninger. Det kan for eksempel være ved salg af hunde, hvor hobbyavlere kun må sælge to kuld om året”.

Tre afdelinger i landet

Udover Henrik Taagaards afdeling i Nordjylland er der oprettet en anden i Fredericia og en tredje i Greve. Tilsammen dækker de hele landet. I Henriks enhed er de ni be­ tjente med forskellig baggrund, som tager hånd om sagerne i hele Nordjylland, Øst-

jylland samt Midt- og Vestjylland. Flere af kollegerne i afdelingen har allerede arbej­ det med dyreværnssager i lokalpolitiet og sekretariatet, og en er tidligere landmand.

De har alle sammen været på et ugekursus i Glostrup med deltagelse af en dyrlæge og rigspolitiet. Derudover skal de mødes to gange om året til uddannelse og to gange om året for at udveksle erfaringer. ”Det er den uddannelse, der vil være. Men hvis kollegerne nu opsnuser noget rele­ vant, der vil kunne gavne deres arbejde, så sender vi dem afsted”, siger Henrik Taagaard.

Han er tydeligt begejstret for at have taget hul på enhedens fremtidige arbejde.

Og han ser frem til at gøre brug af politiets ­unikke efterforskningsmuligheder: “Nu skal vi bruge vores politifærdighed­ er på dyreværnsområdet, og det er ikke nog­et, der som sådan er blevet gjort før i forhold til ransagninger, beslaglæggelser og sikring af spor”, afslutter Henrik. Og der er nok at tage fat på, for alle dyr fortjener både beskyttelse og retfærdighed.

9

DYREPOLITI

Politiarbejde i dyrenes tjeneste Ann Elisabeth Svanberg er en af de særlige efterforsk­ ere i den norske politistyrke, som arbejder målrettet med at opklare kriminalitet begået mod dyr. Anima har mødt hende for at høre om de norske erfaringer, nu hvor dyrepoliti endelig er en realitet i Danmark

10

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

DYREPOLITI LIGE FØR ÅRSSKIFTET blev der afsat et to­

cifret millionbeløb til at oprette et dyrepoliti i Danmark. Det er noget, som Anima har arbejdet for i mange år, og derfor blev vi også enormt begejstrede, da det kom på finansloven for 2019.

I vores nordiske nabolande har dyrepoliti allerede været en realitet i adskillige år.

Allerede tilbage i 2011 blev der oprettet en særlig enhed i det svenske politi, som tager sig af sager om kriminalitet mod dyr. For fire år siden fulgte Norge trop og begge lande har haft stor succes med det, og Anima har mødt Ann Elisabeth Svanberg, der leder efterforskningen af sagerne om kriminalitet mod dyr i politidistrikt Øst, som befinder sig vest for Oslo.

Vokser sig større

“Vi er to efterforskere og én jurist ansat til at varetage sagerne her i distriktet. Det er et projekt, som løber indtil 2020. Derudover er der også lige nu identiske enheder i Sta­ vanger, Bergen og snart Innlandet omkring Lillehammer”, fortæller Ann Elisabeth, og fortsætter: “Vi modtager alle de alvorligste sager. Både det, der går på erhvervet, altså produktionsdyr, og sager, som vedrører familiedyr”.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

I øjeblikket arbejder hun på en stor sag om produktionsdyr, og det er faktisk den allergrummeste, som hun endnu har skulle efterforske. Men fordi efterforskningen sta­ dig er i gang, må hun nærmest ikke udtale sig om sagen. Hun fortæller dog lidt allige­ vel: “Matttilsynet, som er Norges svar på Fødevarestyrelsen, har arbejdet meget længe med en svinebonde i distriktet.

Sag­en begyndte for snart et år siden, hvor bonden blev anmeldt på grund af ulovlig kastrering af grise. Vi fik en ransagnings­ kendelse og var ude for at ransage, hvor vi havde Matttilsynet med som fagpersoner.

Vi har sidenhen også afdækket andre for­ hold, og netop den her sag har vi efterfor­ sket meget bredt. Vi må jo afhøre de per­ soner, som har noget med produktionen at gøre. Personalet som kører slagtebilerne, dem der står for afhentning af kadavere og så videre. Det handler jo om at finde alt det, der kan underbygge lovbruddet”, forklarer Ann Elisabeth.

begået noget strafbart. I Norge er det først og fremmest Matttilsynet som tager sig af alt, hvad der har med dyr at gøre. Det er dyrlæger, som varetager tilsynets arbejde, og kun hvis en sag har særlig grov karakter, bliver den videregivet til politiet.

Forskellige briller

Bedre behandlingstid

Hun siger samtidigt, at Matttilsynet gør en stor del af arbejdet, men at de to instan­ser har forskellige briller på, når de går ind i sagerne. Matttilsynet har fokus på dyrenes forhold, mens politiet har fokus på selve skyldsspørgsmålet. Altså om der er blevet

Oprettelsen af de særlige enheder, som efterforsker kriminalitet mod dyr, skal ud­ over at få opklaret flere sager også styrke samarbejdet mellem Matttilsynet og poli­ tiet. Ifølge Ann Elisabeth er samarbejdet i den grad blevet bedre: “Det er en stor succes, og nu samarbejder vi løbende. Det er vældigt frugtbart. Hvis vi vurderer, at en sag er så alvorlig, at den skal efterforskes, så rådgiver vi veterinærerne i forhold til at dokumentere og sikre spor. Vi sørger for at komme tidligt på banen. Så vi forsøger på en måde at spejle hinanden, og der er det vigtigt med god kontakt. Jeg har efter­ hånden fået et godt netværk, og jeg taler nærmest dagligt med Matttilsynet”.

Enhedernes hovedopgave er at etablere et tværfagligt samarbejde mellem Matt­ tilsynet, politiet selv, toldvæsenet og andre instanser. Projektet har arbejdet målrettet på at nedbringe behandlingstiden, altså fra at Mattilsynet opdager et tilfælde og til

11

DYREPOLITI det anmeldes. Tidligere kunne der gå op til et helt år, fra noget blev opdaget til det blev anmeldt. “Og det er klart, at i den tid forsvind­er nogle af mulighederne for det forebyggende arbejde og for at sikre bevis­ er. Det er utroligt vigtigt, at vi kommer tidligt ud sammen”, siger Ann Elisabeth.

Hun konkluderer, at behandlingstiden allerede er blevet væsentligt reduceret, at mange sager, som tidligere blev henlagt, nu bliver efterforsket, og at flere forhold bliver afdækket end tidligere. “Den grisesag som jeg arbejder på nu, den var eksempelvis aldrig blevet efterforsket tidligere. Ja, der er faktisk flere nuværende sager, som jeg ikke tror, ville være blevet efterforsket førhen”, fortæller hun.

Vold hænger sammen

Ann Elisabeth oplever også, at det er vigtigt at sætte fokus på sagerne internt i politiet, fordi hun ser en sammenhæng mellem vold og mishandling af dyr og vold og mishand­ ling af mennesker. “Min egen erfaring er, at hvor der er mennesker, er der dyr, og de steder hvor der er kriminalitet, er der også kriminalitet mod dyr. Der er en sammen­ hæng. Hvis du behandler dine børn dårligt, så behandler du også hunden dårligt.

Ofte hvis en ejer kommer hos dyrlægen med sin hund, som er mishandlet, så tør veterinærerne ikke at gå videre med det.

Men det er de nødt til, og det arbejder vi med, for det kan jo også afdække krimi­ nalitet mod børn. Det samme kan gøre sig gældende med sådan noget som seksuelle overgreb”, siger Ann Elisabeth.

Intern forandring

Hun gør meget ud af at orientere sine kolleger, der arbejder med mishandling af børn, om, at hunden eksempelvis kan afsløre mishandling af barnet. “Det er vig­ tigt, at vi betjente er opmærksomme på dyrene, når vi er ude på en adresse. Også for at kunne varsle Matttilsynet, hvis vi får øje på forhold, som er mistænkelige. Jeg skrev forleden internt om det der hedder midlertidig forvaring, altså at vi kan tage dyrene i midlertidig forvaring, og det blev mødt med et: “Oii, kan vi det? Kan vi tage dyrene med og så kontakte Matttilsynet, og så kommer de?”. Ja det kan vi godt”, siger Ann Elisabeth og smiler.

Hun er i det hele taget enormt venlig og imødekommende, og Ann Elisabeth lader ikke til at være videre mærket af de mange barske sager. Det er ikke længe siden, hun 12

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

DYREPOLITI

arbejdede med en sag om 38 katte, som havde været indespærret i et rum, hvor der var så meget ammoniak, at de havde fået svidninger på både poter og øjne. Hun har også haft sager, hvor hunde måtte aflives, fordi de var blevet så underernærede, at de ikke kunne reddes. “Det er jo mit job, så jeg har et professionelt forhold til det. Jeg har et grundlæggende engagement for dyr, men jeg kan jo ikke blive følelsesmæssigt engageret, for så laver jeg fejl. Og det hver­ ken kan eller vil jeg”, kommer det afklaret fra Ann Elisabeth.

Alle har en historie

Selvom hver sag er forskellig, ser hun al­ ligevel nogle fællestræk, når det drejer sig om, hvem der er tilbøjelige til at begå krimi­ nalitet mod dyr: “Uanset om du tiltalt eller mistænkt, så har alle mennesker en histo­ rie. Nogle har ikke kapacitet til at tage vare på dyrene. Og det kan jo udvikle sig over tid. Måske er der en årsag til, at det er blev­ et, som det er. De kan måske være havnet i en livskrise. Der kan være tragiske ulykker eller dødsfald. Den slags. Livet kan blive vanskeligt, og så har de ikke den kapacitet til at forstå dyr og tage vare på dem. Det handler også om, at mennesker, som begår vold mod mennesker, ofte har udøvet vold DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

mod dyr i barndommen eller er blevet mis­ handlet selv. Det er jeg ganske overbevist om”, beretter Ann Elisabeth.

Mangler anerkendelse

Selvom der nu er oprettet en særlig enhed i det norske politi, som tager sig af kriminaliteten mod dyr, oplever Ann Elisabeth stadig, at der kan mangle noget mere anerkendelse. Hun tror, at det kan skyldes en fraværende indsigt i arbejdet med sager, som omhandler dyr: “De fleste ser ikke vores alvorligste sager, og så tror jeg egentligt heller ikke, at de vil se. Det er lidt ligesom mishandling af børn, det er vanskeligt at forholde sig til for nogle.

Og jeg tror, mange stikker hovedet i sandet.

Måske forstår de ikke omfanget eller alvor­ en og tror fejlagtigt, at sagerne er banale.

Men omfanget af kriminalitet mod dyr er jo stort”, siger Ann Elisabeth.

Indtil videre er der ikke afsagt dom i nogen af de sager, som Ann Elisabeth har efterforsket, men hun er overbevist om, at når først det begynder at ske, vil vi se en præventiv virkning. “Det peger alt sammen i retning af et holdningsskifte, som blev sat i be­vægelse, da vi fik en ny lov om dyre­

velfærd i 2009. Den definerede, at dyr har en egenværdi. Før var dyr bare mad, men der har været en naturlig udvikling i sam­ fundet, hvor dyrene har fået flere rettighed­ er”, forklarer Ann Elisabeth.

Brug for beskyttelse

Og det er enormt vigtigt at give dyrene et statusløft, for ifølge Ann Elisabeth har de faktisk kun fået et større behov for beskyttelse.

“I dag er der utroligt mange mennesker, som anskaffer sig dyr. De køber småbrug og begynder at holde dyr, og mange tænk­ er, at det er let. Men før eller siden begynd­ er det at regne, eller vandet fryser til, og så gider de ikke mere, for det bliver ikke ved med at være ligeså hyggeligt, som det var om sommeren. Men som sagt, så er dyr heldigvis begyndt af få en anden status end for tyve år siden - også uafhængigt af race eller størrelse. Og det er kun rimeligt, for de skal behandles ordentligt. Det er jo levende væsner”, slutter hun.

13

PELS

Dyrevelfærd i modebranchen AF: NANNA CAPION

Da Julie og Marie Skall tilbage i 2013 etablerede sig i modeverdenen med deres tøjmærke Skall Studio var det først og fremmest med målet om at skabe et bære­ dygtigt og dyrevenligt mærke. Anima mødte de to søstre til en snak om dyrevelfærd i modebranchen, og hvorfor det er vigtigt for dem.

14

PELS

IRLAND:

Irland vil forbyde minkavl

Efter års debat, om indførelsen af et forbud mod minkavl i Irland, er der nu politisk opbakning til at udfase de sidste tre minkfarme i landet og samtidig gøre det ulovligt at opstarte nye pelsfarme!

“Vores håb for modebranchen

er, at der bliver meget mere fo­ kus på dyrevelfærd, og vi håber, at folk vil have mere respekt for dyrene!”

Sådan lyder det fra Skall-søstrene, der har taget et dyrevenligt valg om ikke at be­nytte pels eller skind i deres kollektioner. For dem står det klart, at de som designere har et stort ansvar, og derfor er det nødvendigt at være bevidste om de konsekvenser, som tøjproduktionen har.

Dyrevenlig mode

Det er ikke tilfældigt, at Julie og Marie skaber mode med omtanke for dyrene. De er dyrevenner, og har aldrig været i tvivl om, at deres tøj skal være dyrevenligt. Tanken om at udnytte dyr for fornøjelsens skyld ligger nemlig langt fra deres tankegang.

“Stadigvæk i dag er der et stort hul i marked­et i forhold til dyrevenlige produk­ ter, især i tøjbranchen”, fortæller Julie Skall.

Det er de - med Skall Studio - med til at ændre på, og de håber, at mange flere virksomheder vil tage skridtet og begynde at benytte sig af alternative materialer.

Farvel til pels

Udviklingen er nemlig allerede i gang, og et større fokus på dyrevelfærd finder vej blandt både forbrugere, designere og virksomheder, der finder det etisk forkert, at dyr skal lide for moden.

Hos Skall Studio mærker de også, at der DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

er en stigende efterspørgsel på produkter, der er lavet uden pels og skind, og at det er noget forbrugerne er blevet meget mere bevidste om.

Ser man på udviklingen i modebranchen, er det tydeligt, at pilen peger mod en mere dyrevenlig stil. Modegiganter som Gucci, Versace og senest Prada har indført pelsfri politikker og fokuserer på alternativer til pels i modeindustrien. Det sender et tydeligt signal til hele modeverdenen om, at pelsen er lagt på hylden. Og lige præcis de store modehuse kan være med til at gøre en rigtig stor forskel, mener Julie og Marie.

Det er helt fantastiske nyheder for de 110.000 mink, der hvert år vil blive skånet fra et liv i stor lidelse!

Forbuddet er blevet hjulpet godt på vej af Irlands dyrlægeforening, der vurderer, at opdræt af mink, og forholdene de lever under, ikke kan forenes med god dyrevelfærd.

“Det er altid godt, at de store modehuse går ind og tager et ansvar, fordi de kan nå ud til rigtig mange mennesker”.

Er fremtiden dyrevenlig?

Der eksisterer stadig store dyrevelfærdsmæssige problemer i modeindustrien.

Hvert år lider millioner af dyr i en industri, hvor der ikke tænkes på dyrenes levevilkår, og hvor der tjenes milliarder på dyrenes lidelser. Men i takt med, at forbrugerne i højere grad kræver mere fokus på dyre­ velfærd, og at nye alternativer udvikles, bliver flere bevidste om forholdene for dyr i industrien.

“For os er det gammeldags at bruge dyr til produktionen. Der er så mange andre muligheder til at producere i dag”, fortæller Skall-søstrene og fortsætter grinende: “Dyrevenlig mode behøver ikke være kedelig eller fodformet, det kan også være smukt!”

INTERNATIONALT:

Lacoste er officielt pelsfri Det verdenskendte mærke har officielt tilsluttet sig den pelsfri liste, Fur Free Retailer, og dermed skrevet under på, at de har en pelsfri politik.

Lacoste har længe sagt nej til brugen af pels i deres kollektioner, men med tilslutningen til den pelsfri liste, lyder det fra Lacostes chef for ansvarlighed: “Hos Lacoste har vi for længe siden droppet pels. Men vi følte, at det var vigtigt at føje vores navn til listen over pelsfri firmaer for at vise vores støtte til sagen over hele verden” 15

DYR I UNDERHOLDNING

Endelig kommer elefanterne på pension AF: JOH VINDING

Det har været en lang sej kamp for at stoppe brugen af vilde dyr i cirkus i Danmark.

I over 10 år har der været fokus på sagen, og i al den tid har dyrene levet sørgelige liv i transportvogne og små stalde.

16

DYR I UNDERHOLDNING

ENGLAND:

England vil forbyde vilde dyr i cirkus

Danmark var langt fra det første land, som har sagt nej til at lade vilde dyr unde­rholde i cirkus.

ELEFANTERNE HAR VÆRET SÅ NEDBRUDTE

og frustrerede, at de har angrebet deres trænere og publikum. Men nu tager vi et historisk skridt fremad og slår fast, at ingen underholdning er nok værd til, at dyr skal leve i elendighed.

Nu får vi endelig den lovændring, vi har arbejdet for, og de elefanter som tålmodigt har ventet får endelig et velfortjent otium.

Lang rejse mod nyt hjem

Inden sommeren blev det klart, at der ville komme et forbud mod at holde elefanter, søløver og zebraer i cirkus. Men præcis hvordan det ville blive udformet var stadig til forhandling. Nogle talte om, at det var bedst for elefanterne Ramboline, Djunga, Jenny og Lara, hvis de optrådte resten af deres liv i cirkus. For alle dyrevenner var det en uacceptabel løsning, da det ville dømme dyrene til at skulle vantrives i årtier.

Heldigvis fandt man en langt mere dyre­ venlig løsning, idet staten nu har købt de sidste 4 elefanter fri for 11 millioner kr.

- Vi er kommet frem til en rigtig fornuftig løsning, så elefanterne kan få det bedre.

Vilde dyr hører ikke til i hverken en stald eller en manege, udtalte Fødevareminister Mogens Jensen efter handlen var faldet på plads.

Hos Anima er vi rigtig glade over, at der bliver taget ansvar. Nu kommer der et udbud, hvor forskellige dyreparker kan byde ind på at give elefanterne det bedst mulige hjem og den højeste grad af dyrevelfærd. Meget tyder på at valget kan blive Knuthenborg, hvor man har planer om et anlæg på 15 hektar, som svarer til omkring 20 fodboldbaner.

Mens elefanterne er blevet brugt i cirkus, har loven tilladt, at de kunne holdes op til DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

22 timer i døgnet i en skurvogn. Så livet vil virkelig ændre sig for Ramboline, Djunga, Jenny og Lara, når alt er gennemført.

Det er en vigtig beslutning, at elefanterne får lov til at komme på pension, og vi skylder dem det for alle de år, de har måttet lide for underholdningens skyld. Når der nu bliver trukket en klar streg i forhold til, hvad man kan bruge vilde dyr til, så betyder det, at vi som samfund tager et betydeligt skridt frem og udvikler vores respekt for dyr.

England har efter et langt tilløb indført lignende lovgivning. Her vil loven ikke blot hjælpe elefanter, men også løver og tigre som stadig holdes i landets tilbage­værende cirkus.

Loven blev allerede lovet i 2012, men det skulle altså tage 7 år, inden den ende­lig blev vedtaget.

Nu skal hele Europa med

Vi får nu et forbud i Danmark, der betyder at der for fremtiden ikke vil skulle være flere triste elefanter. Så langt er man desværre ikke kommet alle steder i Europa, selvom mange lande kom før Danmark.

For at sikre at udviklingen fortsat spreder sig, er det næste logiske skridt, at der kommer et solidt og robust forbud som dækker hele EU. Det vil Anima kæmpe for, og vi er sikre på, at det kan lade sig gøre. Får vi først et forbud i Danmark, kan vi sende et endnu stærkere signal til resten af verden om, at vilde dyr slet ikke skal bruges til underholdning.

- Under hele kampagnen, har vi haft en enormt stærk stemme i ryggen til at læg­ ge pres på politikerne i kraft af de næsten 50.000 mennesker, der har givet os deres underskrift. Det har været fantastisk at mærke den opbakning, og det har været med til at skabe det historiske resultat. Der­ for er det også med en stålsat vilje, vi beder om fortsat opbakning til at tage kampen ud i resten af verden, hvor der fortsat er ele­ fanter, som må lide. Sammen kan vi også tage det næste skridt, det er jeg fuldstæn­ dig overbevist om, siger Animas direktør Joh Vinding.

SPANIEN:

Tyrefægtning tilbage på Mallorca Efter et forbud mod tyrefægtning på ferieøen var blevet underkendt af den spanske forfatningsdomstol, har der igen været afholdt kampe i hoved­ staden Palma.

Det er et tilbageskridt i kampen mod de brutale kampe, der havde været stoppet i 2 år. Heldigvis har ingen andre byer på øen endnu arrangeret tyrefægtning, og dyrevenner arbejder hårdt på en ny strategi for igen at få stoppet kampene.

På landsplan er antallet af kampe i Spanien næsten halveret fra 3651 kampe i 2007 til 1521 i 2018 ifølge den spanske regering.

17

LANDBRUG

Felix blev reddet af en betjent Forladt, forsømt og bundet fast til et træ i øsende regnvejr. Sådan blev Felix fundet af en betjent i bydelen Brooklyn i New York. Ingen vidste, hvordan han var havnet der, men Felix blev reddet, og i dag er han et meget bedre sted.

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

18

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

LANDBRUG SELV I STORBYER SOM NEW YORK er der

masser af markeder, som sælger levende dyr. Det er sandsynligvis sådan et marked, fåret Felix kommer fra. Han stod tøjret til et træ i en forfærdelig forfatning, da en betjent kom ham til undsætning i regnen.

Betjenten valgte at behandle Felix som alle andre i sin varetægt, nemlig som en der havde brug for hans hjælp og fortjente at få den. Det var ligegyldigt, at Felix gik på fire ben eller ikke var et kæledyr. Betjenten blev en sand redningsmand, der gennem sine handlinger understregede, at alle dyr fortjener omsorg og beskyttelse.

Byttedyrets frygt

Selvom han nu var blevet reddet, vidste Felix det endnu ikke. Får er byttedyr, og deres instinkter siger dem, at de skal maskere alle tegn på svaghed. Så derfor gjorde Felix alt, hvad han kunne for at fremstå stærk og uden smerter. Men virkeligheden var han rædselsslagen og havde utroligt ondt.

Felix formåede endda at skjule, hvordan hans forvoksede hove havde gjort, at han haltede. Hos dyrlægen fik Felix et helbreds­ tjek for at finde ud af, hvilken slags hjælp, han havde brug for.

DYRENES STEMME, EFTERÅR 2019

Intet særtilfælde

Kun få dage før Felix blev fundet, var en ged undsluppet et andet marked i byen. I dag er de begge flyttet ind hos Farm Sanctuary, som er et fristed for tidligere landbrugsdyr.

Her har Felix fået et trygt hjem, hvor alle vil ham det bedste. Hans beskidte og klump­ ede uld er blevet klippet, og det samme er hans overgroede hove, så han kan komme helt til hægterne igen og snart løbe fri­ stedets andre får i møde.

Tiltagende omsorg

Felix er stadig noget forsigtig og men­ neskesky, men genertheden forsvinder grad­vist, når han vænner sig til sikkerheden og trygheden i selskab med andre dyr, der er blevet reddet.

Flere er endda reddet af politiet i New York ligesom Felix selv. Og med tiden vil han forhåbentligt erfare, at de frivillige på fri­ stedet er der for at hjælpe ham og give ham det bedst tænkelige liv.

Hvor er det livsbekræftende at vide, at politibetjente også vælger at behandle dyr med respekt og omsorg. Og at vi i Danmark langt om længe har fået vores dyrepoliti.

19

OPSKRIFT

Pizza med artiskokker og oliven Ingredienser (1 pizza.)

Dejen (til to bunde): 10 g gær 2 – 2 ½ dl lunt vand ½ tsk. salt ½ tsk. sukker 350 g hvedemel

Tomatsaucen: Fremgangsmåde Start med at lave dejen. Denne portion giver to bunde, så kan du smide den anden bund i fryseren. Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt og sukker. Rør så melet i lidt af gangen og ælt dejen godt igennem. Den skal være sammenhængende og slippe dine hænder uden at være tør. Sæt dejen til side og lad den hæve mindst en halv time.

Læg din bagesten eller bageplade i ovnen og tænd den på højeste temperatur. Lav tomatsaucen ved at røre alle ingredienserne sammen. Kom evt. lidt vand i, hvis du vil have den lidt tyndere. Denne måde at lave tomatsauce til pizza på er virkelig smagfuld og meget hurtig.

Når dejen er hævet færdig, deler du den i to. Pak den ene ind i hus­ holdningsfilm og kom den i fryseren, så er den klar til næste gang, du vil lave pizza. Ælt dejklumpen lidt og rul den så ud til en stor cirkel, der lige akkurat kan være på din bageplade eller bagesten.

Læg den udrullede dej på et stykke bagepapir på en kold bageplade.

Fordel tomatsaucen på bunden og kom herefter ost artiskokker og oliven på. Dryp lidt olivenolie og drys lidt salt på toppen. Træk så bagepapiret med pizzaen over på den varme bagesten/bageplade og bag pizzaen i cirka 3-4 minutter ved højeste varme. Pynt den fær­ dige pizza med friske basilikumblade.

Velbekomme!

VEGANSK OST er en super tilføjelse til en dyrevenlig pizza. Der er flere mærker på det danske marked, bl.a. fra Spir, Violife, Simply V og Sheese Find vegansk revet ost i de fleste supermarkeder.

60 g tomatpuré 3 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg, presset 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum ½ tsk. salt

Fyld: Ca. 80 g artiskok fra glas (drænet vægt) Ca. 20 kalamata-oliven, udstenede 70 g vegansk ost, revet Lidt olivenolie Salt Frisk basilikum

AF: THOMAS EREX WWW.THOMASEREX.COM