DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD
VINTER 2019, ÅRG. 19 #3
AFSLØRING:
HJÆLP PETRAS HESTE OG ÆSLER REDNINGSAKTION:
RÆVE REDDET FRA PELSFARM
KATTELOV:
HJEMLØSE KATTE HAR BRUG FOR HJÆLP
LEDER & KAMPAGNESEJR • FOIE GRAS
Californien viser vejen Det siges, at en stor del af denne verdens trends har deres udspring i Californien. Tænk bare på Hollywood-film og teknologigiganter som Apple og Facebook, der alle har hjemme i staten. Så verden gør klogt i at spidse ører, når Californien går foran, for snart vil andre sikkert følge efter. Og nu rykker den store stat virkelig for at inspirere resten af verden til at respektere dyr.
SEJR: Ukraines si
Første eksempel er, at staten har forbudt foie gras. Loven måtte gennem et omfattende juridisk tovtrækkeri. Men i 2019 fik staten Højesterets ord for, at et forbud var helt lovligt, og der kan nu ikke sælges foie gras på nogle restauranter. Og hvad skete der så? Jo, kort tid efter, så fulgte New York det gode eksempel, og pludselig ser vi igen Califor niens positive indflydelse sprede sig i verden. Måske helt til Ukraine som du kan læse om til højre for denne leder. Men Californien vil ikke kun be kæmpe tvangsfodring. I 2018 valgte storbyerne San Francisco og Los Angeles at stoppe alt salg af pels. Det blev så i år til et forbud for hele staten, og snart vil der ikke være pels på hylderne i en eneste af de mange luksusforretninger i Hollywood. Nu er spørgsmålet kun, hvor længe det vil tage, før vi ser ringene brede sig i vandet, og forbud mod pels og foie gras bliver lige så udbredte i verden som iPhones og Facebook.
Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF
ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2
35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK
KAN DU HUSKE MEDIESTORMEN om foie gras fra i sommers? Animas afsløringer af foie gras produktionen i Ukraine, og vores efterfølgende kampagne blev dæk ket massivt i både TV, radio og dagblade. Kampagnen blev lanceret på baggrund af en måned lang undercover undersøgelse, hvor en modig dyreven arbejdede på en foie gras farm og filmede forholdene med et skjult kamera. Han kunne blandt andet afsløre, hvordan dyrene fik tvunget en lang slange ned i halsen og blev tvangsfodret op til tre gange om dagen. For at slangen skulle glide lettere ned, blev han instrueret i at smøre slangen i maskinolie.
Efter Anima lancerede afsløringerne, løb debatten som en steppebrand gennem soci ale medier. Flittige dyrevenner greb hurtigt til tasterne og bad både Torve hallerne og en lang række restauranter
om at bandlyse foie gras for altid. Samtidig skrev tusinder af forbrugere under på ald rig mere at købe foie gras. Og det virkede! En lang række restauranter og vinhandlere droppede i løbet af få dage den kontro versielle delikatesse. Men historien stopper ikke her. Animas team i Ukraine brugte den store opmærk somhed og kritik mod produktionen til at få bragt et stort kritisk indslag på nationalt TV om den ukrainske producent. Kort tid efter meddelte virksomheden der drev farmen, at den nu vil afvikle foie gras produktionen, da foie gras ikke længere er i overensstem melse med virksomhedens værdier. “Hjælper det virkelig at skrive under på underskriftsindsamlinger og skrive til virk somheder?” Det spørgsmål får vi ofte. Døm selv! DYRENES STEMME, VINTER 2019
INDHOLD & KAMPAGNESEJR • FOIE GRAS
idste foie gras farm lukker
Indholdsfortegnelse
8
NYHEDER 4 Ny dyrevelfærdslov 5 Lande forbyder buræg DYR I UNDERHOLDNING 6 Dyremishandling afsløret i Petra FAMILIEDYR 8 Ingen fortjener at være hjemløs
PELS 10 Redningsaktion på rævefarm REDNING 14 Macieks nye liv
10
16
LANDBRUG 16 Briannas julemirakel LIVSSTIL 18 Grøn jul DYRENES STEMME, VINTER 2019
3
NYHEDER
Ny dyrevelfærdslov DANMARK FÅR MÅSKE EN NY dyrevelfærd slov. Fødevareministeren har offentligg jort et forslag til en ny lov, der skal udgøre rammerne for, hvordan dyr skal behandles i landbruget og i danskernes hjem. Lovfors laget byder på fremskridt for dyrene, men også nye bekymringer. Der er tale om en omstrukturering af dyreværnsområdet, for di regeringen foreslår, at kravene til dyre beskyttelse nemmere skal kunne ændres, også uden at inddrage folketinget.
I Anima er vi bekymret for, om det kan betyde, at landbrugets brancheorganisa tioner i nogle sager bliver hørt undeom dyreværnsorganisationerne. Vi mener al tid, der skal være nogen til at tale dyrenes sag, når der skal laves regler og love på dyreværnsområdet, fordi det altid vedrører forhold, der har betydning for dyrene. Med det nye lovforslag er der også fremskridt for dyrene: Blandt andet lyder det, at loven skal varetage dyreetiske hensyn og fremme re spekten for dyr. I Anima vil vi fortsat kæmpe for, at lovgivningen bliver mere dyrevenlig.
Nyt håb fra EU DER ER BLEVET LÆNGERE mellem slagteri
erne, og det har betydet længere tid på landevejene for millioner af dyr, der i for vejen er i dårlig fatning. For eksempel er der fundet overtrædelser af loven i 32,3% af de danske grisebesætninger i 2018, hvor for mange dyr lider af ledbetændelse, brok og halebid. Der blev således registreret 117 indskærpelser og 154 politianmeldel ser under kontrol af sygdom og skader på grisetransporter i 2018. Det skal være helt slut med, at Danmark sender dyr til opfedning og slagtning i andre lande. Der er brug for politiske stemmer til at sige fra. Derfor er vi glade for, at Niels Fuglsang, EU-parlamentariker og næstformand i EUs dyrevelfærdsgruppe, står fast på, at dyr ikke skal udsættes for udmattende og livs farlig transport mellem lande. Vi glæder os til at følge hans arbejde. 4
DYRENES STEMME, VINTER 2019
NYHEDER
Lande forbyder buræg DE SENESTE OTTE ÅR HAR LINA Lind Chris
tensen og hendes mand Stefan reddet flere end 1500 burhøns fra burægsindu strien og bragt dem hjem til deres parcelhus i Odense. Deres redninger blev starten på Animas arbejde for at få stoppet burægs industrien i Danmark. Nu kan man ikke købe hele buræg i supermarkederne mere, og antallet af høns, som skal leve hele deres liv i små bure, er faldet markant. Lige nu sidder der omkring 700.000 høns i danske bure. Det er ikke kun her i landet, at kampen mod burene udspilles. Flere sted er er den blevet vundet. Hele USAs vestkyst har forbudt produk tionen, og det samme har Luxembourg, Schweiz, Østrig og Tyskland. Flere lande følger trop, og vi mener, det er tid til, at Dan mark gør det samme. Snart udkommer vi med en international rapport, der skal vise politikere i hele Europa, hvilken enormt vig tig forskel de kan gøre med et forbud mod buræg!
Lina med tidligere burhøne Ria i armene.
3 HURTIGE FRA ANIMA
Stop fiksering
Fremtid uden bure
DET ER KUN 2,3% AF DANSKE SØER, der går i løsdrift. 97,7% af søerne er fastspændt i staldene, og det er til trods for, at landbruget undgik forbud ved at love, at 10% ville være i løsdrift inden 2020. Anima arbejder lige nu sammen med DOSO for få et forbud mod fiksering.
DET ER SVÆRT AT FORESTILLE SIG at leve et
I ESTLAND SØSATTE VI ET BORGERINITIATIV
helt liv i et bur. Som en del af initiativet ’End the Cage Age har vi samlet 1,5 millioner underskrifter fra borgere, der alle beder EU skabe en fremtid helt uden burhøns eller burgrise. Underskrifterne er nu afleveret, men kampagnen fortsætter.
for at forbyde opdræt af dyr i bur for deres pels. Det blev det mest underskrevne initia tiv i landets historie, og nu skal der være en debat i parlamentet. Med den store op bakning bliver Estland måske det 16. land i Europa, der lukker sine pelsfarme.
DYRENES STEMME, VINTER 2019
Pelsforbud på vej
5
DYR I UNDERHOLDNING
Dyremishandling afsløret i Petra AF: NANNA CAPION
Under et besøg i Petra kunne Anima dokumentere, at de cirka 1300 æsler, heste og kameler, der arbej der på turistattraktionen, lever under ubarmhjertige forhold. Som en del af arbejdet for at skabe bedre forhold for dyrene har vi krævet handling fra Jordans kongefamilie og startet dialog med rejsebureauer.
6
DYR I UNDERHOLDNING DET ER TYDELIGT AT SE HVORFOR PETRA, også kendt som den rosafarvede klippeby, er et populært turistmål. Byens skønhed har betydet, at stedet både er optaget på UNESCOs Verdensarvliste, og siden 2007 er udpeget som et af verdens syv nye vid undere, der hvert år tiltrækker hundred tusinder besøgende.
Problematisk turistmål
Men dyrene i byen arbejder hver dag hårdt for den turismeindustri, som de er blevet en fast del af. Vores dokumentation fra i sommers er et klart bevis på den brutale hver dag, som dyrene må udholde, hvor de mangler mad og vand og bliver nægtet hvile. Ifølge Camilla Olesen, som dokumentere de forholdene, er det dybt problematisk, at turister - blandt andet fra Danmark - er uvid ende om, at de støtter dyremishandlingen på stedet. Dyrene får dækket deres dybe sår med sand, så de ikke er tydelige for turisterne, og når turisterne bliver fortalt, at dyrene på stedet har det godt, så tror de ofte på det. “Jeg vidste godt, at situationen med dyrene ikke var god, men jeg blev alligevel chok eret over at se, hvor slemt det står til, og hvordan administrationen gør alt, hvad de
kan, for at bilde turisterne ind, at dyrene har det godt”, fortæller Camilla fra Anima, der selv har set, hvordan dyrene behandles.
Opråb til Jordans kongefamilie
Selvom både internationale og lokale organisationer er opmærksomme på pro blemet, sker forandringerne for langsomt, og der mangler konkrete tiltag, der skal beskytte dyrene på stedet. Sidste år love de blandt andre Ministeriet for Turisme og Antikviteter og den Saudiske kronprins, at der ville ske markante forbedringer for de mange dyr, men dyrene lider fortsat. Det er ikke hver dag, Anima rækker ud til en kongefamilie. Men det er vi blevet nødt til for dyrene i Petra. Vi har sendt tusindvis af underskrifter afsted til Jordans konge og dronning samt Ministeriet for Turisme og Antikviteter for at vise, at turister ikke tole rerer mishandlingen af dyrene, og at der kræves handling nu. “Vi har valgt at henvende os til Jordans kongefamilie, fordi vi kræver, at der bliver taget et langt større ansvar for at forbedre vilkårene for dyrene på landets mest po pulære turistmål. Det er enormt vigtigt, at vi skaber mere synlighed om problemet, så der kan ske ændringer for de mange hårdt arbejdende dyr i Petra,” forklarer Camilla.
Dyrevelfærd på rejsen
For at vi kan forbedre dyrenes levevilkår, er vi afhængige af hjælp fra rejsebranchen, der arrangerer turene til Petra. De har nem lig mulighed for at vejlede deres kunder, så de kan begå sig dyrevenligt. Derfor er vi nu i dialog med danske rejsebureauer for at in formere dem om situationen i Petra. De kan guide deres kunder og undgå at støtte op om udnyttelsen af dyr ved deres rejsedes tinationer.
HVAD KAN DU GØRE? Ser du udnyttelse af dyr på din ferie så skriv en mail på info@anima.dk, og send gerne billeder og video med. Så kan vi sammen skabe opmærksomhed på dyrene i turistindustrien.
DYRENES STEMME, VINTER 2019
7
FAMILIEDYR • KATTELOV
INGEN FORTJENER EN TILVÆRELSE SOM HJEMLØS
AF: CAMILLA OLESEN
Lige nu udspilles en kamp for kattenes velfærd i Danmark. For selvom katte er populære kæledyr, bliver de ikke behandlet sådan. Anima har slået sig sammen med landets største internater og hundredvis af danske borgere, der ikke længere vil finde sig i, at katteejere konsekvensløst kan forsømme og smide deres katte ud hjemmefra. Vi har en løsning, som vil gavne alle danske katte, og den er nu nået frem til Miljø- og Fødevareministeriet. 8
FAMILIEDYR • KATTELOV I SEPTEMBER KOM THYGE til Inges Katte
hjem. Thyge blev fundet i Nationalpark Thy. Han var udmagret, syg og alene. Da han blev indleveret til internatet, var han ikke ID- eller chipmærket. Efter flere forsøg lykkedes det ikke Inges Kattehjem at finde den ejer, der havde smidt ham ud hjemme fra. Det er nemlig næsten umuligt, når kat ten ikke er mærket og registreret. Mens de forsøgte at finde hans ejer, sad Thyge i et bur og ventede sammen med de mange andre hjemløse katte, der var blevet fundet forskellige steder i landet.
Vi drukner i katte
99,8% af de katte, som Inges Kattehjem får ind, er ikke mærket, og mange har været igennem det samme som Thyge. Samtidig er burene hele tiden fyldt op, og internatet har næsten ikke råd til at pleje de mange katte og killinger, der ankommer: “Vi har brug for politisk hjælp til at gøre danskerne til mere ansvarsfulde kat teejere. Alle internater melder om, at de ‘drukner’ i katte. Flere internatsmedarbejd
ere brænder ud. Dette er midt i tidspunkt et, hvor de mange sommerhus-katte efter lades, og de har også brug for husly.” Det er ikke ualmindeligt, at det første syn, der møder Inges Kattehjem om morgenen, er en flyttekasse med katte, placeret uden for deres hovedindgang. Nogle gange er der et brev fra ejeren eller den person, som har fundet dem. Tit er det killinger, som er mere døde end levende, og de skal der for igennem en længere behandling for at blive sunde og raske.
Nyt fremskridt for kattene
Det bliver snart vinter og koldt for de mange hjemløse katte og killinger, der venter på politikernes hjælp. Sammen med DOSO, og især Inges Kattehjem, Kattens Værn og Dansk Dyreværn Århus, har vi derfor bedt politikerne handle. Det skal ikke længere være muligt at forsømme eller smide sin kat ud uden, det får konsekvenser. Flere lande har allerede indført obligatorisk mærkning og registrering, og det kan også blive en realitet i Danmark.
Vores rapport “Herreløse katte: En folkes ag der kræver handling” er blevet over draget til landets dyrevelfærdsordførere, Miljø- og Fødevareudvalget samt Fødevare ministeren. Dette fremskridt kommer vi til at arbejde videre med de kommende måneder, og det kan kun gå for langsomt.
SKRIV UNDER Du kan også læse den rapport, vi har sendt til politikere. Find den på vores hjemmeside, hvor du med din underskrift også kan vise, at du støtter op om kattene:
ANIMA.DK/KATTELOV
Thyge som blev fundet i den store Nationalpark Thy. DYRENES STEMME, VINTER 2019
9
PELS
STOR REDNINGSAKTI
AF: JOH VINDING
Vi har gennem flere år reddet ræve fra den rene elendighed på pelsfarme. Redningerne er fyldt med risiko og fare. Både for dyrene og for de modige mennesker, der tager den direkte konfrontation med avlere for at sikre dyrenes liv. I år vendte vi igen, sammen med organisationen Ekostraz, tilbage til farmene klar til at stå ansigt til ansigt med rædslen og igen at redde de mest desperate dyr.
ION PÅ RÆVEFARM
PELS
PELS BAG HEGNET KAN VI HØRE SKRIGENE og vi mærker spændingen. Om lidt bliver det alvor og vi kommer til at stå ansigt til an sigt med vores værste mareridt, og med mennesker, der kæmper for det aldrig skal slutte. Det kommer til at kræve alle vores kræfter, og vi vil give alt, hvad vi har for at redde dyrene. Der er total stilhed, alle er forenet i dyb koncentration om opgaven vi står overfor. Når vi ser på farmens ram ponerede hegn, kan man skimte nogle af dyrene. Vi kan se dem kradse mod deres bure i dyb frustration. Pludselig får vi øje på en hvide ræveunge med et meget tydeligt sår på benet. Da vi så nærmere så det ud som om knoglen stak ud af benet. Så vidste vi, at det ville blive slemt.
Vi har tidligere reddet ræve, som var i så sørgelig forfatning, at det var lige ved at koste dem livet, og i dag gentog historien sig. Men det skulle ikke blive det eneste, der chokerede os.
Hunde i rævebure
Inde på farmen kunne vi ved første øjekast se, at det tip om dyr i nød, som vi havde modtaget, var sandt. I faldefærdige bure var der både syge og sultende ræve. Nogle af dyrene havde opgivet kampen for deres liv, og deres kroppe lå nu livløse tilbage.
12
Nu så vi også noget, som chokerede os. For i en del af farmens bure var der ikke ræve. Burene var præcis de samme, men i stedet for ræve stod der hunde, og hel ler ikke de fik god pleje. Mange havde ikke engang adgang til vand og de havde ikke nogen hvileplads, hvor de kunne gemme sig fra elementerne. Når solen bagte ned på deres bur, var der ingen skygge til dem, og når regnen piskede havde de intet læ.
midt i hans nød. Pelsavleren tænkte ikke på ham som en hvalp, der var i stor lidelse. Han tænkte kun om han kunne h olde ham i live længe nok til at flå hans pels af og sælge den. Måske troede pelsavleren ikke engang på det han selv sagde. Måske ville han bare have os til at gå, så ingen ville få at vide, hvad der foregik på farmen, og hvordan et dyr kan få lov til at lide i stilhed og glemsel bag farmens høje mure.
Vi ved ikke, hvorfor hundene var der, men vi har tidligere set, at pelsfarme og hvalpe fabrikker opererer fra den samme adresse. Uanset hvad formålet var, så viser det, at de som står bag salg af pelse ikke tøver med at sætte hverken hunde, mink eller ræve bag tremmer for at tjene penge på dyrenes lidel ser. Dyrene er forskellige, men smerten ved at tilbringe et helt liv i et bur, er den samme.
Dyrene har kun os til at tale for dem, og vi kunne ikke overlade hvalpen til den skæbne. Så vi traf hurtigt en beslutning om at tage ham med os, og i sidste ende lykkedes det med hjælp fra politiet. Loven giver os nemlig mulighed for at redde dyr i Polen, hvis deres liv er i fare. Uanset hvad pelsavleren sagde, så var vi ikke i tvivl om, at det var tilfældet.
Kan I gøre ham rask for mig?
Da vi går igennem farmen udpeger vi den skadede unge for avleren, der ejer pelsfarmen. Han kan godt se, at den havde det dårlig, men mener nu ikke, at det var så slemt. „Jeg skal nok få ham rask igen, det er ikke et problem“, sagde han. Men vi kigger ungen i øjnene og tænker, nej. Vi ville ikke kunne se os selv i spejlet, hvis vi forlod ham
Da avleren kunne se, at vi tog ungen med, spørger han os, om han kunne få ham til bage, når vi havde helbredt ham. Men han skal aldrig tilbage til det helvede, som vi trak ham ud af i sidste øjeblik. Så snart vi havde ham, hastede vi til dyrlægen. På vej i bilen besluttede vi at kalde ham Maciek.
DYRENES STEMME, VINTER 2019
PELS
EUROPA:
Pelsforbud i Europa
I Slovakiets hovedstad Bratislava kunne de lade champagnepropperne springe, da landets parlament d. 17. oktober stemte for at pelsdyravl i fremtiden skal være forbudt. Det første land i Europa, der indførte et sådant forbud var England, og det skete i 1999. 20 år senere blev Slova kiet det 15. land, der fulgte deres eksempel, og det skete med eftertryk. 107 af 150 stemte for og der var støtte fra hele det politiske spektrum.
Med livet hængende i en tråd
Vi holdt alle vejret, da Maciek ankom til dyrlægen, for vi frygtede om ham ville klare den og tilstanden var værre end forvent et. Han havde høj feber, og fra det åbne knoglebrud løb betændelsen ud af såret. ”Det er umuligt for mig at acceptere, at en hvalp på 5 måneder har skullet lide så meget. Og så tænker jeg på, hvor mange andre hvalpe som Maciek der er, men som vi aldrig finder. Hvalpe der lider ihjel på pelsfarmen”, siger Bogna Wiltowska der har plejet Maciek siden hans redning. Men den kærlige pleje virker og Maciek er nu ved at komme sig. Nu kan han smage på det liv, som blev nægtet ham på farmen. Vi kæmpede så længe det var muligt for at han kunne bevare sit ben, men i sidste ende var det nødvendigt at amputere for at redde hans liv. Men efter at have helet løber han nu afsted som den hvalp han er. Han undersøger og snuser til alt og er forelsket i sine nye frihed. DYRENES STEMME, VINTER 2019
Resten af sit liv vil han tilbringe på et dyre hjem med tryghed og kærlighed.
Løsningen er politisk
Men på pelsfarmene sidder dyrene stadig i hver deres lille celle. Række efter række i store skure. Alt for mange til at vi kan tage dem alle med os og give dem de liv, som de fortjener. Denne gang fik vi 12 ræve og 9 hunde ud, der var så elendige, at loven gav os ret til at redde dem. Men vi måtte efterlade mange flere. Derfor er løsningen i sidste ende, at politik erne handler og sætter en stopper for indu strien. For ingen dyr fortjener et liv i bur for at blive til et stykke tøj. Polens regering har netop udtalt, at de vil arbejde for et forbud mod farmene. Vi har en hård kamp foran os for at gøre målet til virkelighed. Men for Ma ciek og de andre dyr, så skal vi vinde den.
LETLAND:
Kæmpe minkfarm lukker Pels er på vej ud og industrien oplever en stor økonomisk krise, hvor den pris pelse sælges for ikke kan dække avler nes omkostninger. Det måtte Letlands største minkfarm erkende, da den i oktober indgav konkursbegæring. På farmen blev der holdt 180.000 mink i bure, hvilket var næsten 1/3 af hele industrien i landet. Farmen selv angav som årsag til konkursen, at der har været stærkt faldende efterspørgsel på pels.
13
Macieks nye liv
Efter sin redning og en lang periode, hvor han igen kom til kræfter, så nyder Maciek i dag livet og sin frihed. Nu kan han udfolde sig og smage på livet, som alle ræve for tjener at gøre.
Han er nysgerrig som en hvalp og udforsker alle de ting, som han får mulighed for. Ræve er altædende og her tager Maciek en ordentlig bid af et græskar. 14
Ræve lever i familiegrupper og Maciek har hurtigt besluttet at de andre dyr på gården er hans flok. Nu løber han rundt og leger med sin venner hver dag. Fang mig hvis du kan.
Når Maciek tager et hvil fra at undersøge den store verden, så elsker han at putte sig med et stykke legetøj. Det giver ham tryghed og han falder til ro ovenpå dagens anstrengelser. Men snart er han klar til at springe videre.
15
LANDBRUG
BRIANNAS JULEMIRAKEL
AF: MATHIAS MADSEN
Julen er som bekendt miraklernes tid, så hvad kunne være mere passende end at bringe historien om et ægte julemirakel? Her kommer en hjertevarm fortælling om en mors viljestærke kamp for frihed, og om hvor lykkeligt det kan ende, når gode mennesker møder et dyr i nød.
Mike hjælper Brianna, mens politiet ser til.
DET VAR EN KOLD DECEMBERNAT og last bilen kørte afsted gennem mørket på route 80 i den amerikanske delstat New Jersey. Dyretransporten i to etager havde retning mod slagteriet og var tætpakket med ud tjente malkekøer, som mælkeindustrien ikke længere kunne bruge. Blandt dem var Brianna. Men ikke meget længere.
været hendes sidste timer, er der ingen, der ved. En ting er dog sikkert: Hun ville væk derfra! Desperat sparkede hun til bagsid en af transporteren, og døren fløj op. Bri anna vovede et spring, der let kunne have kost et hende livet. Fra lastbilens anden etage styrtede hun to en halv meter ned på motorvejens kolde asfalt.
Flugten
På mirakuløs vis slap hun stort set uden skrammer, men da hun fortumlet kom på benene, var hun langt fra i sikkerhed.
Præcis hvad der gik gennem Briannas ho ved dér på lastbilen, i hvad der kunne have 16
Redningen
Forvirret og bange trippede Brianna nu rundt på vejen til fare for både sig selv og trafikanter. Heldigvis ankom politiet hurtigt og fik stoppet trafikken, før det gik galt. Men at indfange køer på motorveje er ikke nog et, man lærer på politiskolen, og betjent ene på stedet stod nu over for en usæd vanlig udfordring. En af betjentene, Brian, ringede derfor til sin ven, Mike, som driver dyrefristedet Skylands Sancturary and Ani mal Rescue. Mike, som er vant til at være på pletten, når et dyr har brug for ham, tøvede DYRENES STEMME, VINTER 2019
LANDBRUG ikke et sekund med at komme Brianna til undsætning. Efter en kort kamp lykkedes det ham at lægge et reb om hovedet på den skræmte og udmattede malkeko. Nu kunne han forsigtigt trække hende ombord på en trailer og tage hende med til hendes nye hjem. Til et nyt og bedre liv.
Overraskelsen
Men historien ender ikke her, for Brianna bar på en hemmelighed. I maven havde hun et lille liv, som var klar til at se dagens lys. Kun to dage efter sin flugt fødte Brian na med Mikes hjælp den dejligste lille pige. Kviekalven fik navnet Winther, og aviserne skrev om vidunderet og den nybagte mors fantastiske flugt. I New Jersey var folk naturligvis oprevede over, at man kunne finde på at sende en højgravid ko til slagt ning, og politikerne diskuterede et forbud mod slagtning af gravide køer. Desværre er forbuddet endnu ikke blevet til noget. Men historien om Briannas julemirakel lyser sta dig i mørket og bliver ikke glemt foreløbigt. Brianna og Winther har det stadig godt den dag i dag, og de har mange gode år foran sig på Skylands.
Lille Winther 1½ måned gammel.
Blå himmel over Brianna og Winthers nye hjem. DYRENES STEMME, VINTER 2019
17
LIVSSTIL
GRØN JUL MED LÆKRE OPSKRIFTER AF: THOMAS EREX
Du kan være med til at gøre julen mere klima- og dyrevenlig. Den traditionelle julemad kan sagtens klare et grønt twist, som når du sætter mere grønt på bordet til vinterens hyggelige julefrokoster og andre arrangementer. Her får du to enkle og populære opskrifter, som passer godt til vinterens hygge. Op skrifterne er fra bogen ”Vegansk julemad – plante baserede opskrifter til jul og julefrokost” af Thomas Erex.
Sundere dadelkugler
Prøv en spændende udgave af de klassiske havregrynskugler lavet med dadler og mandelmel. Det er en lækker og lidt sund ere julegodte. Lav dem store eller små, som du bedst kan lide dem.
Ingredienser • • • • • • • •
200 g dadler 1 dl vand 100 g mandelmel (blendede mandler) 20 g kakaopulver 20 g kokosmel 1 knivspids salt Evt. dråber af smagsessens Pynt: hampefrø, sesamfrø, græskarkern er, mandelmel eller lignende
Fremgangsmåde Blend dadlerne med vandet til en ensart et masse. Bland massen med de øvrige ingredienser i en skål og kom evt. peber myntedråber, appelsinessens eller lign ende i. Du kan opdele massen i to eller tre og tilsætte forskellig smag til hver del. Rul herefter til kugler og rul dem i din foretrukne pynt. Hvis massen er lidt for klistret at arbejde med, kan du sætte den på køl en halv time. Opbevar de færdige kugler på køl. 18
DYRENES STEMME, VINTER 2019
LIVSSTIL
Krigsfisk – panerede pastinakker Krigsfisk blev til under Anden Verdenskrig, hvor det var for farligt at tage ud for at fange fisk. Man begyndte derfor at bruge panere de fileter af pastinakker i stedet, og det var bestemt ikke nogen dårlig idé. Panerede pastinakker smager fantastisk; de er sprøde, de er fedtede, og de pas ser perfekt ind på julefrokostbordet. Vælg store pastinakker, så du kan udskære store fileter i den trekantede form.
DYRENES STEMME, VINTER 2019
Ingredienser
Fremgangsmåde
(til ca. 14 krigsfisk)
Skær pastinakkerne i ½ cm tykke skiver på langs. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 5-7 minutter. Pastinakfileterne skal være elas tiske uden at blive for bløde. Imens blander du de resterende ingredienser undtagen rasp til en dej.
• 500 g pastinakker • 2 dl hvedemel (eller kikærtemel for en glutenfri udgave) • 2 dl vand • 1 tsk. sennep • 1 spsk. løgpulver • 1 tsk. karry • ½ tsk. paprika • ½ tsk. muskatnød • 1-2 tsk. havsalt • Evt. finthakket tang (for havsmag i dejen) • Friskkværnet peber • Rasp til panering (evt. glutenfri)
Lad pastinakfileterne køle lidt af. Dyp så hver filet, først i dej og så rasp. Steg krigs fiskene ved middel-høj varme i rigeligt raps olie og/eller smørbar til de er gyldne. Server krigsfisk på rugbrød med smørbar, grønt og remoulade. 19
Vil du være rævenes ven? Støt vores arbejde med at sikre bedre forhold for Europas ræve. Ingen ræve fortjener et liv i bur.
SMS VENNER til 1245 og støt med 75 kr.*
* Almindelig SMS-takst
Du kan også støtte med et valgfrit beløb på MobilePay til 90 33 43.
Læs om vores arbejde for rævene i bladet eller på anima.dk/ven