Dyrenes stemme 20.2

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

SOMMER 2020, ÅRG. 20 #2

LANDBRUG:

NEJ TIL STØRRE GRISEFABRIKKER

CORONA:

FRIE VINGER:

PETRA: BURHØNEN SOM BLEV FRI

TID TIL HANDLING

LEDER • DYREMARKEDER

Tak til jer!

Tilbage i juni havde Anima fornøjel­sen af at aflevere 18.370 underskrifter til Den Kinesiske Ambassade i Danmark. Så mange dyrevenner havde skrevet under for at stoppe dyrenes lidelser på Kinas våde marked­ er.

Billeder af vilde dyr i små bure og frygten for nye, farlige vira har engageret mange danskere. Samtidigt har flere fortvivlet spurgt, hvordan deres underskrifter dog skulle kunne påvirke et land som Kina. Følelsen af magtesløshed er forståelig, men det er vigtigt at understrege, at underskrifterne faktisk nytter!

Vi ved, at det har en effekt, når tusinder presser på for at skabe forandring. Se fx hvordan hunde- og kattekødsfestivalen i Yulin skrumper år for år. Eller hvordan den kine­siske regering i foråret tilkendte katte og hunde status som kæledyr – en vigtig og symbolsk sejr, som tegner godt for det fremadrettede arbejde for hunde og katte i Kina.

Hvad angår markederne, er der sta­ dig langt igen, men også her går udvikling­ en den rigtige vej. I kølvand­ et på det internationale pres, som opstod efter, at corona-virussen spredte sig fra Kina, har regeringen nu bebudet en revision af loven til beskyttelse af vilde dyr, og eksempel­vis har de truede skældyr nu fået den højest mulige beskyttelsesstatus.

Kampen mo

Da coronakrisen indtraf, påvirkede den os alle og forandrede meget - nærmest fra den ene dag til den anden. Men arbejdet for dyrene gik ikke i stå. Tvært­ imod stod det klart, at krisen rummede et potentiale til at skrue op for indsatsen mod de berygtede dyremarkeder i Kina og andre lande.

MARKEDER SOM DET I WUHAN, hvorfra

Forandring er altså mulig. Men den tager tid og kræver et langt, sejt træk. Så tak til alle jer, der lægger kræfterne i sammen med os!

Thorbjørn Schiønning THORBJØRN SCHIØNNING KOMMUNIKATIONSCHEF

Covid-19 spredte sig, findes i rigtigt mange lande, og de udgør et globalt problem. Et problem, som må og skal løses af hensyn til både dyr og mennesker. Men netop fordi problemet er så omfattende og politisk komplekst, er det vigtigt at starte et sted.

Derfor har Anima især lagt kræfterne i at påvirke den politiske proces, som begyndte i Kina i kølvandet på corona-pandemien.

Og selvom Animas kontor blev tomt, da Danmark lukkede ned, blev der arbejdet hårdt fra hjemmekontorerne på at ud­ nytte det nye momentum for et opgør med marked­erne.

En åbning

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 2

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK

“Fordi Covid-19 opstod i Kina, har landet været under massivt pres, og den kinesiske regering har måtte sætte ind over for handlen med vilde dyr på de våde mar­ keder. Derfor har vi haft fokus på netop

de vilde dyr i Kina”, siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

Udover at indsamle 18.370 underskrifter, som blev afleveret til Den Kinesiske Ambassade i juni, har Anima i samarbejde med blandt andre Act Asia deltaget i høringsprocessen omkring en revision af Kinas officielle liste over anerkendte produktionsdyr.

Organisationerne havde gerne set, at alle vilde dyr, herunder pelsdyr, blev fjernet fra listen. Det skete desværre ikke - til trods for, at netop pelsdyr er velkendte bærere af corona-vira. Alligevel går udviklingen den rigtige vej. Lovgivningen til beskyttelse af vilde dyr er nu under luppen. Fire byer, herunder Beijing, har indført forbud mod at spise vilde dyr. Skældyr har opnået højeste fredningsstatus. Der er altså håb for fremtiden, men også et stort arbejde forude.

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

INDHOLD • DYREMARKEDER

od dyremarkederne Fortsat i fokus

“Vi er spændte på, hvordan den reviderede lovgivning kommer til at se ud, og om flere store byer beslutter at indføre et forbud. Så vi følger udviklingen nøje. Men uanset hvad må vi forvente os, at det store opgør med dyremarkederne bliver et langt, sejt træk”, siger Mathias Madsen.

Udover indsatsen for at lægge pres på Kina har Anima i samarbejde med andre organi­ sationer appelleret til FN’s Verdenssundhedsorganisation om at sætte markederne på den internationale dagsorden. Anima var én af over 300 afsendere på et åbent brev til WHO (World Health Organization), og vi arrangerede i maj måned en protest foran WHO’s europæiske hovedkontor i København sammen med Peta UK og Dyrenes Alliance.

På trods af at verden er ved at åbne igen efter nedlukningen, vil corona og risikoen for nye pandemier fortsat være genstand for politisk opmærksomhed og debat. Her er det afgørende, at dyremarkedernes centrale rolle ikke bliver glemt.

10

Indholdsfortegnelse NYHEDER 4 Nyt fra Anima FRIE VINGER 6 Petra: Burhønen som blev fri KAMPAGNE 8 Coronakrisen er et wakeupcall

GÆSTESKRIBENT 10 Sommeren udfordrer pindsvin LANDBRUG 12 Bogomtale af Husdyr

6

LANDBRUG 14 Nej til større grisefabrikker!

REDNING 16 Et opkald reddede grisen Gurli

14 3

NYHEDER

Skifte på vej for kyllingerne KONVENTIONELLE KYLLINGER I DANMARK

lever under forfærdelige forhold. I løbet af 2020 har Anima arbejdet hårdt for at skabe mere opmærksomhed omkring pro­ blemerne, og arbejdet bærer frugt. Særligt turbokyllingen Ross 308 er kommet frem i pressen. Kyllingen har fået meget omtale og kom blandt andet på forsiden af sektionen “Lørdagsliv” i Politiken. Det er sjældent, at en kylling kommer på forsiden.

Efter dialog med Anima er flere virksomheder begyndt at bakke op om bedre forhold for kyllingerne. Lidl har droppet turbokyllinger, og 7-Eleven samt restaurantkæderne Letz Sushi og Halifax har forpligtet sig på både langsommere voksende kyllinger og bedre pladsforhold.

Konventionelle kyllinger er avlet til at vokse så hurtigt, at deres kroppe ikke kan følge med. Størstedelen har gangproblemer, og fuglen er blevet så tung, at den ikke læng­ ere kan flyve. De mange tusinder kyllinger går så tæt sammen, at de dårligt kan strække vingerne, og flere af dem får sår på benene af det miljø, som de går i.

45.000 underskrifter

ONSDAG DEN 20. MAJ KUNNE ANIMA og en række internater, heriblandt Kattens Værn og Inges Kattehjem, omsider overrække fødevareminister Mogens Jensen over 45.000 underskrifter fra danskere, som ­ønsker mærkning og registrering af katte.

I årevis har Anima i tæt samarbejde med internaterne arbejdet hårdt for at få indført en lov om mærkning og registrering, men der 4

behøves også politisk handling, for at loven kan blive en realitet.

at mærke og videreformidle katte, der ikke er registreret.

Med godt 45.000 danskere i ryggen har Anima og internaterne knoklet for at skabe politisk opbakning til sagen, og alt tyder nu på, at fødevareministeren vil lytte til os. Mogens Jensen har nemlig fremlagt et udkast til et politisk udspil, som læner sig meget op ad Animas ønske om øget bemyndigelse til

Anima har nu været med til at stille tre stærke ønsker til regeringens kommende forslag. Det har været en lang kamp at få kattene på den politiske dagsorden, og vi kæmper, indtil vi er i mål.

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

NYHEDER

Maciek - den trebenede ræv SIDSTE ÅR VAR VI MED TIL AT REDDE MACIEK

fra en berygtet rævefarm i Polen. Og det var på et hængende hår. Han var syg med betændelse i hele kroppen og havde store smerter på grund af et åbent brud på hans pote, som måtte amputeres.

Men selvom han lever et liv på tre ben, er der godt gang i ham. Han elsker at spille frisbee og løbe og lege i den store have i det dyrehjem han bor i. Her har han fået en bedste ven - hunden Klara - som han hver dag tager på eventyr med.

For nyligt var Maciek med i et populært tvshow i Polen, hvor vores polske kollegaer fik mulighed for at fortælle historien om Macieks redning og de forfærdelige forhold, som dyrene i pelsindustrien må udholde.

Maciek er en af de heldige ræve, der nåede at blive reddet fra pelsindustrien, og selvom han lever et godt liv, så er det ofte nødvendigt at få ham til dyrlægen for at holde øje med hans udvikling. Ræve, der reddes fra industrien, kan nemlig ofte være syge efter deres liv på farmene, hvor de lever under stressede og dårlige forhold

3 HURTIGE FRA ANIMA

Farvel Honey

Godt nyt

KlimaUdfordringen

DELFINEN HONEY, DER LEVEDE ALENE i en lukket og tom marinepark i Japan, er død.

Trods massive protester fra hele verden blev hun aldrig fjernet fra parken. Men hun vil aldrig blive glemt! Honey er blevet et symbol på den hjerteskærende virkelighed, som mange dyr i underholdningsindustrien lever under.

ENDNU EN MODEGIGANT vender ryggen til

FLERE END 16.000 DANSKERE, kendisser,

eksotisk skind. Denne gang er der tale om det britiske modehus Mulberry, som i årtier har været kendt for blandt andet deres tasker og accessories. Men fremover vil eksotisk skind ikke længere være en del af Mulberrys kollektioner – det er en fantastisk nyhed for dyrene!

virksomheder og politikere har deltaget i KlimaUdfordringen i år. Her spiser de plantebaseret i 22 dage, mens der sendes et klart signal til politikerne om at gøre det lettere at ernære sig klimavenligt. Til efteråret kan du også være med, når KlimaUdfordringen ruller ud på ny!

5

FRIE VINGER

AF: MARIE CAPION

Petra: Burhønen som blev fri 6

FRIE VINGER

Petra, tre måneder efter hun flyttede ind hos Frie Vinger

Petra, dagen hun blev reddet af Frie Vinger.

“Jeg har en trist nyhed at dele med jer. Petra er desværre død” Sådan indledte vi en opdatering på Frie Vingers Facebook-side den 18. maj i år. I dagene efter strømmede det ind med søde beskeder, likes og hjerter fra følgere og fans af eks-burhønen Petra. For Petra var nemlig ikke nogen helt almindelig høne, og hun havde en særlig plads i manges hjerter.

Giver burhøns en ny chance

Lina Lind Christensen har i ni år drevet Ani­ mas redningstjeneste Frie Vinger, der redder udtjente burhøns fra ægindustrien.

“Jeg fik et chok, første gang jeg reddede høns. De manglede deres fjer, havde store sår og var generelt enormt medtagne efter et år i bur,” husker Lina tilbage.

Burhøns lever ca. 13 måneder i produktionen. De lever under hårde forhold på meget lidt plads, hvorefter de kasseres – ofte ender de som minkfoder. Men med kærlig pleje og et trygt miljø kan de fleste af dem leve gode liv i mange flere år.

Siden 2011 har Frie Vinger reddet flere end 1500 høns. Størstedelen er blevet bortadopteret til folk, som har givet hønsene kærlige hjem, mens nogle få har fået lov til at blive boende i baghaven hos Lina. En af dem var Petra.

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

Superstjernen Petra

Petra blev reddet i 2014, da hun sammen med resten af en burhønsebesætning skulle kværnes til minkfoder. Hun var en af ca. 200 burhøns, som blev reddet den dag.

Kort efter lavede Anima og Frie Vinger en film om Petras redning – med Petra i hoved­rollen. Filmen med titlen “Mit Liv som Burhøne” omhandler den hårde behandling af hønsene i burægsproduktionen. Den gik viralt i Danmark og fik mange mennesker til at tage afstand fra buræg. Med tiden er filmen blevet oversat til mere end 20 sprog (blandt andet en sydkoreansk version), og Petra har været med til at tale hønsenes sag i hele verden.

Men det er ikke det eneste, for Petra har haft en del oplevelser, som de færreste høns får: Hun har haft besøg af politikeren Dan Jørgensen, af Linse Kessler og været i fjernsynet sammen med Familien fra Bryg­ gen.

Farvel til Petra – og buræg

De fleste høns lever typisk tre-fire år, efter de er blevet reddet fra industrien. Derfor er det ikke helt forkert at sige, at Petra blev en gammel dame. Hun fik mere end seks år i frihed. Seks år med vind i fjerene, sol på kroppen og græs under fødderne. Kort sagt: Hun fik muligheden for at leve et rigtigt hønseliv.

Selvom vi kommer til at savne Petra, så står hendes liv som et stærkt vidnesbyrd om hønsenes oftest oversete egenskaber.

Hun har givet hundredtusindvis af mennesker indblik i sit liv og sin personlighed og har været med til at ændre manges syn på høns.

Buræg er for alvor ved at være fortid i Danmark, og vi ved, at Petra har haft en fjer med i spillet for at få det til at ske. Produktionen er blevet mere end halveret på blot få år og er fortsat faldende.

Og det bur, Petra var spærret inde i, da hun levede som burhøne, er for længst kasse­ ret, for producenten er nemlig en af de mange, der har lagt sin produktion om og sagt farvel til buræg.

FØLG FRIE VINGER Du kan følge Frie Vingers arbejde og møde alle de søde beboere på vores facebookside: FACEBOOK.COM/FRIEVINGER

7

KAMPAGNE • CORONA

Coronakrisen er et wakeupcall Da corona ramte verden med enorme følger, blev det hurtigt klart, at smitten udsprang fra dyr i tæt kontakt med mennesker. Under nedlukningen blev vi konfronteret med, hvor meget vi mennesker fylder her på planeten, og derfor kalder krisen på refleksion over vores forhold til dem, vi deler den med.

8

AF: NANNA CAPION

KAMPAGNE • CORONA

I TAKT MED AT DEN NYE CORONAVIRUS

spredte sig til det meste af verden, blev opmærksomheden i første omgang rettet mod dyremarkederne med vilde dyr i Kina, hvor smitteudbruddet blev identificeret.

Det helt store spørgsmål er, hvordan vi for fremtiden kan sikre os imod nye vira, og hvordan specielt den tætte kontakt med mange forskellige vilde dyr øger risikoen for smitsomme sygdomme.

Opgøret med dyremarkederne og udnyt­ telsen af vilde dyr er ekstremt vigtigt og nødvendigt, hvis vi vil undgå lignende udbrud i fremtiden og beskytte mennesker mod sygdomme. Men coronakrisen har samtidigt kastet lys over mange andre ­aspekter af samspillet mellem mennesker og dyr. Det giver os muligheden for bredt at reflektere over vores forhold til dyr og vores indflydelse på deres liv og velfærd.

Er vi problemet?

Flere forskere og dyrevelfærdsgrupper peger på, at det er menneskets udnyttelse af og tætte kontakt til dyr, som må ændres.

Studier viser, at tre ud af fire nye smitsomme DYRENES STEMME, SOMMER 2020

sygdomme hos mennesker kommer fra dyr, som blandt andet kan opstå gennem ødelæggelsen af naturen og de vilde dyrs levesteder, hvor vi trænger os tættere ind på livet af arter, som vi tidligere har holdt afstand til. Det samme gør sig gældende, når vi opdrætter, sælger og indfanger vilde dyr, der udnyttes som fødevarer, medicin eller til underholdning.

Når mennesker forsvinder

Coronakrisen har også vist os, hvordan dyrene påvirkes ved fravær af menneskelig aktivitet. De seneste måneder har vi set adskillige eksempler på, hvordan dyr flere steder i verden har fået ro fra menneskers forstyrrende indtrængen i deres liv.

Fra truede havskildpadder, som uforstyrret lægger æg på strandene, til delfiner, der svømmer tættere på havne og til vildsvin, bjørne, bjerggeder, og andre vilde dyr, der indtager mennesketomme byer og har fået lov til at opleve en sjælden verden uden mennesker.

dyr, som er afhængige af os, eksempelvis de dyr, som lever i reservater eller bruges i turisme og til underholdning, også har været ramt af krisen flere steder.

Både reservater og zoologiske haver har oplevet store økonomiske vanskeligheder blandt andet grundet de manglende turist­ er. Dyreparker i Afrika har oplevet flere episoder med ulovligt krybskytteri, mens visse zoologiske haver også har berettet om mangel på mad og medicin til dyrene.

Nu har vi chancen

De mange forskellige historier, som er kommet frem - fra udnyttelsen af vilde dyr på dyremarkeder til dyrene, der får ro og fred, samt naturreservater, som har svært ved at beskytte dyrene - bør få os til at kigge ind­ ad og genoverveje, hvordan vi ønsker at sameksistere med resten af den naturlige verden, og hvordan vi omgås og behandler dyr. Det gælder både domesticerede såvel som frie dyr. Men det er vigtigt, at vi griber muligheden for at skabe forandringer nu.

Både for vores egen og dyrenes skyld.

Samtidigt har vi desværre også set, hvordan 9

GÆSTESKRIBENT

Sommeren udfordrer pindsvinet AF: PINDSVINEVENNERNE I DANMARK

I løbet af marts vågner de første pindsvin af vinterdvalen, og så er vand og mad noget af det første, de leder efter. Samtidigt melder en lang række udfordringerne sig for de små, stikkende dyr. Foreningen Pindsvinevennerne i Danmark giver her en række råd til, hvordan du er en god pindsvineven.

10

GÆSTESKRIBENT

Stil mad og vand frem

Pindsvin er natdyr og er kun fremme om dag­ en i særlige tilfælde. Møder du et pindsvin ved højlys dag, er det ikke ensbetydende med, at det er i nød. Men det er et sikkert tegn på, at der kan være noget galt, hvis pindsvinet ligger helt stille – enten på ryggen eller på siden, hvis det er meget passivt, eller hvis det ikke ruller sig sammen eller løber væk, når nogen nærmer sig. Så bør man reagere med det samme.

Du kan forebygge dehydrering ved at stille vand frem i en skål, som ikke vælter, og eventuelt støttefodre med kattetørkost. En håndfuld vil som regel være nok. Stil det frem ved skumringstiden og husk at holde fodringsstedet rent.

Pas på med havearbejdet

Når vi griber fat i greb, spade og hakkejern for at sprede kompostbunken, fjerne en bunke grene, grave noget jord væk eller hakke ind under hækken, er det om at være forsigtig. For her kan ligge et pindsvin gemt – måske endda med unger, som kan komme frygteligt til skade eller måske endda blive slået ihjel. Det samme gælder, når DYRENES STEMME, SOMMER 2020

vi kører græsslåmaskinen ind under buske, stauder og hække eller endnu værre, går i gang med buskrydderen. Maskinerne kan flænse et pindsvin eller skære benene af det. Robotplæneklipperen er særligt pro­ blematisk. Om natten går pindsvinene rundt og søger efter føde, og her kan robotten gøre frygtelig skade på pindsvin og deres unger.

Undgå utilsigtede fælder

Pindsvin er meget nysgerrige og uforsigtige. De kravler gerne gennem små åbninger – også for små åbninger. Derfor hænger de ofte fast i bl.a. børnefodboldnet, trådhegn og jordbærnet. Desuden kan snore og tråde af enhver art snøre sig omkring deres ben og stoppe blodcirkulationen. De kan falde ned ad kældertrapper, i lyskasser, udgravninger, havedamme og swimmingpools m.m. Hold gerne øje med de steder.

Vores kæledyr kan også udgøre en fare for pindsvinet. Man skulle tro, at pindsvinene er godt beskyttet af de mange pigge, men hunde kan bide dem alligevel. Hunde bliver tit så ophidsede, at de ikke mærker

smerten. Og selvom du tror, at hunden kun har leget, kan en hjørnetand alligevel være trængt ind.

Skab et godt miljø

Pindsvin er mest tiltrukket af vilde haver, hvor der er andet end bare græs og fli­ ser, så lad blade blive liggende og plant mange bede med forskellige blomster og andre planter. Pindsvinet føler sig ikke tryg i områder, hvor det ikke har mulighed for at gemme sig imellem planterne. Derudover kan de visne blade, hække og andet haveaffald bruges af pindsvin til at bygge deres reder og skjulesteder, som de kan overnatte eller overvintre i.

Pindsvin etablerer mere end én rede og flyt­ter rundt. Både sommer og vinter. Derfor kan det ikke garanteres, at dine pindsvin bor hos dig hele tiden. Men en mere vild have vil tiltrække regnorme, snegle, larver, bænkebidere, edderkopper, biller og andre insekter, som pindsvinet primært lever af at spise. Og jo flere af disse insekter, der er i din have, des flere pindsvin vil også tiltrækkes til din have for at jage dem.

11

LANDBRUG

Bogomtale af Husdyr AF: CHRISTIAN DEICHMANN

I bogen Husdyr behandler Inger Anneberg fra Aarhus Universitet en masse af de dilemmaer, som findes i forholdet mellem mennesker og dyr. Samtidigt tager hun læseren helt med ud i staldene. Anima har talt med forfatteren, og her kan du læse om både bogen og hendes forskning.

12

LANDBRUG INGER ANNEBERG BESKÆFTIGER SIG først

og fremmest med landbrugsdyr og de sociale relationer mellem landmænd og deres omgivelser. Hun har i en årrække besøgt utallige landbrug, og bogen er derfor rig på episoder, som belyser konkrete forhold i landbruget. Hun belyser også i bogen, hvordan forbrugerne forholder sig til de dyr, der bliver slagtet, for at de kan spise dem. Det står tydeligt for hende, at vi mangler noget. Gennemsigtighed. For selv­ om eksempelvis slagteriet Danish Crown viser det meste af slagtningen frem, så får vi stadig ikke lov at se, når grisene bedøves med gas. Og det er der en grund til: “Jeg tror ikke, vi får det at se, fordi det er en voldsom kvælningsdød. Dyrenes liv er utroligt barsk de sidste 24 timer. Det burde man fokusere mere på. Det kunne øge presset for at skabe forbedringer”, forklarer Inger Anneberg i telefonen.

Ukendeligt i køledisken

På spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis folk fik hele slagtningen at se, svarer Inger Anneberg, at “der ville være folk, som stod af kødforbruget. Alene i væmmelse over hvordan det foregår”. Men den mulighed mangler, vurderer hun. Inger Anneberg er overbevist om, at der er brug for optimal åbenhed omkring landbruget. “Og så skal man altså også spise den der aflivning”, som Inger Anneberg siger. Hvis man spiser kød.

I bogen skriver hun desuden om, hvordan dyret er blevet fremmedgjort: “Når grisen kommer ud i køledisken, er det i udskæringer så neutrale og ubestemmelige, at vi ikke genkender dem som tidligere dele af et dyr. (…) De fleste af os forbliver kød­ ædere, men ønsker ikke at forbinde vores spisevaner med levende dyr eller deres aflivning”.

Dyr og domesticering

Inger Anneberg kommer også omkring konsekvenserne ved, at mennesker har underlagt sig dyrene. “I dag imødekommer vi kun dyrenes behov i et meget begrænset omfang, og domesticering er et konstant problem, for vi kan jo ikke avle dyret ud af dyret”, forklarer hun. Det gælder i øvrigt også kæledyret, som Inger Anneberg i bog­ en foreslår, at vi i stedet tænker på som en ledsager.

Men selvom vi altså skal undgå at betragte hunden som et barn i pels, spørger hun i bogen, om ikke vi bør vedkende os samhørigheden: “Alle dyr er beslægtede, og den variant, vi mennesker udgør, er ganske ny. Forbløffende meget af menneske­ dyrets energi bliver brugt på at adskille sig fra ’­dyret’. (…) Men omvendt kan det måske også føles befriende og opmuntrende at indse, at mennesket er en del af en stor, farverig familie?”.

“De er ikke kæledyr, det er noget, de bli­ ver gjort til (…)”. Hun har tilmed et løsningsforslag: “Måske skal vi i vores relation til kæledyr være bedre til at anerkende dyrets integritet. For eksempel se hunden som sig selv, og ikke som et barn i pels”.

Bogen er udgivet på Aarhus Universitetsforlag som en del af serien ‘Tænkepauser’, hvor forskere fra universitetet over 60 sider formidler deres viden om det, de ved mest om. Den findes både trykt, som e-bog og lydbog.

OM FORFATTEREN Inger Anneberg er master­ uddannet i medicinsk antropologi på Aarhus Universitet og har skrevet sin ph.d. ved Institut for Husdyrvidenskab.

Hun er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

13

LANDBRUG AF: MATHIAS MADSEN

Nej til større grisefabrikker!

Trods folkelige protester og opråb fra borgmestre forkastede Folketinget i juni et forslag om at give kommunerne ret til at sige nej til udvidelser af grisefabrikker. Men intensiveringen af den danske svineproduktion må og skal have en ende af hensyn til dyr, mennesker og miljø.

14

LANDBRUG

DE FLESTE DANSKERE er udmærket klar over, at det står slemt til med dyrevelfærden i den danske, konventionelle svineproduktion. Derfor er det ikke så overraskende, at der efterhånden findes en stærk, folkelig bevægelse imod svinefabrikkerne, som bliver mere og mere intensive. Men der er også andre årsager til modstanden; svineproduktionen belaster miljø og klima samt påvirker de mennesker, der lever omkring fabrikkerne.

Nabo til en svinefabrik

Sidste år dokumenterede miljøorganisationen Greenpeace i filmen “Nabo til en svine­ fabrik”, hvordan borgere i Holbæk kommune i årevis har døjet med symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré samt opsvulmede øjne og svælg. Symptomerne melder sig, når stanken fra nærliggende svinefabrikker er værst, og internationale forskningsprojekter har beskrevet, hvordan naboer til svinefabrikker andre steder har samme oplevelser.

Flere kommuner herunder Middelfart, Es­ bjerg, Holbæk og Skanderborg har forsøgt DYRENES STEMME, SOMMER 2020

at råbe politikerne op om problemet. Som det er i dag, har kommunerne nemlig ikke mulighed for at sige nej til udvidelser af eksisterende svinefabrikker og må blot acceptere en stadig mere intensiv produktion med den miljøbelastning og de gener, der følger med.

lidelser er en del af hverdagen. Fødevare­ styrelsen dokumenterede i 2018, hvordan producenter alt for ofte forsømmer at tage sig ordentligt af syge og tilskadekomne dyr.

Et nej til større svinefabrikker er et nej til mere af alt det.

Verdensmester i svineri

Flertallet svigter grisene

Og så er der konsekvenserne for grisene.

Danmark bliver af og til italesat som “verdensmester i svin”, fordi vi producerer i omegnen af svimlende 30 millioner grise om året. Men man burde nok snarere sige, at vi er verdensmestre i svineri, hvis ellers ikke udtrykket var så misvisende, da grisene aldrig har gjort sig fortjent til at blive associeret med modbydelig behand­ ling af andre. I hvert fald er den konventionelle svineproduktion én lang række af kritisable forhold: Søer tilbringer mere end to måneder om året fastklemt i små båse på 0,65 kvadratmeter, og sodødeligheden er høj og stigende blandt andet på grund af unaturligt store kuld, mens halebid, skuldersår, brok, ledbetændelse og andre

Alligevel mener et flertal i Folketinget ikke, at kommunerne skal have ret til at sige nok er nok til svineproducenter, som ønsker at udvide produktionen. Blandt partierne bakkede kun SF, Radikale Venstre og Alternativet op om Enhedslistens forslag. Der er dog et spinkelt håb forude. Miljøminister Lea Wermelin igangsatte i foråret en under­ søgelse, som skal belyse helbredsrisici forbundet med luftforurening relateret til husdyrbrug. Bekræfter undersøgelsen, at forurening fra svinefabrikker giver helbredsproblemer hos dem, der bor og lever omkring dem, kan det måske give anledning til politisk handling. Og måske hensynet til menneskers sundhed så også kan komme grisene til gode.

15

REDNING

Et opkald redded Nogle gange kan en enkelt telefonopringning gøre en verden til forskel. Det gjorde den i hvert fald for grisen Gurli. Hun stod til at miste livet, allerede før hun rigtigt havde fået det. Men i dag lever hun lykkeligvis på et fristed for dyr i Valby.

16

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

REDNING

de grisen Gurli 17

REDNING GURLIS HISTORIE STARTER I NORDJYLLAND. Her boede en ældre mand med en masse grise. Men da manden gik bort, stod hans kone pludselig tilbage med alle grisene, og hun var ude af stand til at tage sig af dem.

Hun magtede dem simpelthen ikke.

Hegnene gik i stykker, og mange af grisene løb vilde rundt i lokalområdet til stor gene for egnens beboere. De formerede sig, og på ingen tid var der flere end hundrede grise løs i området.

De grise, som ikke var undsluppet folden, blev ikke fodret og døde derfor af sult eller endte med at spise hinanden. Det hele endte ud i en kæmpe dyreværnssag, hvor ordensmagten blev inddraget.

Skulle skydes

Politiet blev sendt ud for at skyde de undslupne grise, men heldigvis besluttede en lokal griseven ved navn Johnny sig for at prøve at redde så mange af grisene som muligt. Blandt andre Gurlis mor, som var høj­ gravid, men desværre på tragisk vis havde brækket ryggen. Hun måtte aflives og efter­lod sig 10 små pattegrise, som Johnny forsøgte at flaske op.

Han tog kontakt til Anima for at få hjælp, og den vej igennem fik en masse af grisene nye, trygge hjem.

Nogle af dem flyttede ind på Dyrenes Frie Farm, og Gurli kom til et lille og hyggeligt kommunalt fristed for dyr i Valby.

Tillid tager tid

Selvom rammerne på fristedet er varme og trygge, tog det alligevel tid at vinde Gurlis tillid. Men i dag er hun en ualmindelig glad og tryg gris, som bringer masser af glæde til børnene i københavnsområdet, der ellers kun møder grise i køledisken.

Der er i virkeligheden ikke særlig langt fra Gurli til andre af vores firbenede bekendtskaber. Eksempelvis har Gurli lært forskellige tricks som at sitte, stille sig på to ben og hoppe gennem en hulahopring.

Gurli har masser af personlighed og er enormt kærlig og intelligent. Hun har for nyligt fået en lillebror, som hun passer utroligt godt på, selvom hun er 15 gange så stor som ham. Derudover har Gurli også fået en masse gode venner i Valby, hvor hun hænger ud med fristedets får, geder, høns, kaniner og katte.

18

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

REDNING

DYRENES STEMME, SOMMER 2020

19

OPSKRIFT

Balsamicoglaseret Tofu Ingredienser 450 g ekstra fast tofu, drænet og presset Marinade: 1,1 dl balsamicoeddike 2 spsk. sojasauce 1/2 - 1 spsk. agavenektar alt efter hvor sødt du kan lide det 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie 2 knuste fed hvidløg En kvivspids timian, oregano, rosmarin og merian

Fremgangsmåde Tofuen kan skæres i alle former - fx trekanter.

Skær tofuen over diagonalt og skær de to stykker i tre skiver hver.

Bland alle ingredienserne til marinaden. Mariner tofuen og lad den trække i mindst en time.

Fjern tofuen fra marinaden, og si den for at fjerne hvidløget. Varm marinaden op i en gryde, og lad den simre i 10 min. til den begynder at tykne.

Tofuen grilles i 2-3 min. på hver side. Pensl løbende med glaseringsmarinaden under stegning.

Velbekomme!

GRILL GRØNT Sensommerens lyse aftener er perfekte til grillhygge.

Hvis du har lyst til at byde dine gæster på grønne og lækre retter, så har vi opskrifterne klar til dig. På vores hjemmeside kan du hente vores gratis grill-kogebog “Grønt på grillen”.

Her finder du spændende opskrifter på alt fra sprøde grillspyd med BBQ-marinade og farverig salat til grillede desserter med frugt og forfriskende drikke.

WWW.ANIMA.DK/GRØNTPÅGRILLEN