Dyrenes Stemme 21.2

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD

SOMMER 2021, ÅRG. 21 #2

LANDBRUG:

SLUT MED DYR I BUR

FRIE VINGER:

10 ÅRS JUBILÆUM KATTELOV:

NU BØR KATTEN MÆRKES

INDHOLD

3

LEDER

MEGET MÅ MAN TÅLE...

4

6

POLITIK

FOKUS PÅ STRENGERE STRAF

6

KYLLLINGER

UDFASNING AF TURBOKYLLING

8

PELS

STATUS FRA PELSFRONTEN

10

FAMILIEDYR

NU BØR KATTEN VÆRE MÆRKET

11

HØNS

FRIE VINGER FULDER 10 ÅR

12

LANDBRUG

EU VIL NU FORBYDE BURE

14

LIVSSTIL

PLANTBRANCHEN BLOMSTRER

18

BOGOMTALE

MIT NAVN ER LAVA

19

10

LIVSSTIL

TOMMYS TESTAMENTE 2

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

INDHOLD • LEDER

Meget må man tåle...

„MIT INDTRYK ER DOG, at svin kan tåle rimeligt meget, når de ikke bevæger sig. Hvis lastbilen holder stille - eksempelvis i en kø - kan det dog virkelig komme til at koge inde hos dyrene“. Sådan sagde en medarbejder fra Fødevarestyrelsen til TV2, da han fortalte om, hvordan styrelsen stoppede dyre­ transporter, der ikke kunne holde temp­ eraturen under 30 grader. Når jeg hører sådan en udtalelse, så får jeg en dårlig smag i munden. For det handler jo ikke om, at dyrene kan tåle meget. Det handler om, at mennesker tvinger dem til at tåle meget.

Jeg har det selv svært, når temperaturen stiger. Så denne sommer i Danmark har været lidt af en prøvelse. De fleste kender nok følelsen af, at sætte sig ind i en bil som har stået i solen. Det kan være en ulidelig hede, og vi ved også, at der næsten intet skal til, før en varm bil kan blive dødbringende, hvis levende dyr efterlades i den.

Så når jeg har svedt i sommervarmen, har jeg tænkt på de dyretransporter, der kører over lange strækninger. Nogle til DYRENES STEMME, SOMMER 2021

Sydeuropa og andre videre til Mellemøsten eller langt ind i Rusland.

Der bliver dog grebet en del ind mod varm­en i Danmark. Men med tusindvis af transporter, hvor kontrollen er afhængig af myndigheder i andre lande, så tror jeg desværre, de danske initiativer forslår som en skrædder i helvede. I det hele taget har afsløring efter afsløring af regelbrud og fup med dyretransporter resulteret i, at tilliden er i bund. Det er eksempelvis ikke længe siden, de tyske myndigheder fandt ud af, at adresser, der påstod at være hvilesteder under transporter, slet ikke eksisterede.

For at skrue endnu en grad op for bekymringen, så bliver verden varmere i fremtiden.

Beregninger viser, at vi i løbet af de næste årtier kan risikere, at Rom vil få samme sommertemperatur som Riyad i Saudi Arabien.

I skrivende stund er det 44 grader midt på dagen. Problemet bliver altså kun værre, selvom det allerede er fortvivlende slemt.

Og Mellemøsten vil særligt gerne impor­ tere levende dyr, fordi området ikke selv

har vand til at opdrætte dem.

EU har nu annonceret, at man vil gøre nog­et.

Unionen har også spurgt til, hvordan vi mener, fremtiden på dette område skal være.

Vores svar er helt klart. Alle transporter ud af EU skal stoppes her og nu. De dansk­­e myndigheder kan passende lægge ud med allerede fra i dag, at nægte udstedelse af tilladelser til transporter som forlader EU.

Joh Vinding JOH VINDING DIREKTØR

3

POLITIK

Fokus på strengere straf AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Anima starter nu en kampagne, som skal sætte en tyk streg under, at det aldrig må kunne betale sig at begå forbrydelser mod dyr. I utallige sager står dyrene i dag tilbage som de store tabere, når dyremishandlere slipper med bødestraffe, korte betingede domme og midlertidige frakendelser af retten til at holde dyr.

4

POLITIK ALT FOR MANGE SLIPPER MED SMÅ BØDESTRAFFE og korte betingede domme, når

de begår forbrydelser mod dyr i Danmark.

Der er brug for, at forbrydelserne bliver ­tag­et alvorligt.

Derfor har Anima startet en kampagne, som skal arbejde for at udvide strafferammen og genindføre en bestemmelse i straffeloven, der kan benyttes ved grov dyremishand­ ling. Ligesom vores naboer i Sverige er ved at indføre.

“Jeg forudser, at det vil kunne give dyrene en anden status, hvis dyremishandling blev omfattet af straffeloven“, siger Søren Stig Andersen. Han er uddannet jurist og forsker i dyreret ved Københavns Universitet.

“Og i forhold til systematisk og organiseret kriminalitet som eksempelvis hvalpefabrikker burde det have en effekt med strengere straffe”, forklarer han.

Står slet ikke mål

De tusindvis af dyr, der årligt bliver ofre

for forbrydelser, har krav på, at gernings­ mændene stilles til ansvar. Men mange af sagerne er så grove, at de nuværende strafudmålinger slet ikke står mål med forbrydelserne. Hvordan kan en hestehandler i Haderslev slippe med 30.000 kroner i bøde for at mishandle 15 heste? De var alle udmagrede, og fem af dem havde ubehand­lede sygdomme.

I mange tilfælde koster forbrydelserne tilmed dyrene livet. Selv her er straffen oftest bøder, betingede domme og midlertidige frakendelser af retten til at holde dyr.

Eksempelvis vanrøgtede en landmand gennem flere år fire besætninger med grise. For fejlslagne aflivningsforsøg, ubehandlede sygdomme og hundredvis af dyr indsmurt i gylle blev han blot idømt 3 måneders betinget fængsel og en frakendelse af retten til at have med grise at gøre i fem år. Det yder nærmest ingen retfærdig­ hed for de stakkels grise, som led eller døde i landmandens varetægt.

Når naboerne kan • Sverige

I Sverige har regeringen fremsat et lovforslag, som skriver grov dyre­ mishandling ind i landets straffelov. Dertil ønsk­ er svenskerne, at grov dyremishandling som minimum straffes med fængsel i 6 måneder, samt at strafferammen udvides fra 2 til 4 år.

• Grækenland

I Grækenland har de udvidet strafferammen til 10 års fængsel for grov dyremishandling, mens bøderne i samme ombæring har fået et gevaldigt nøk opad.

• Storbritannien

I Storbritannien er strafferammen blevet udvidet til 5 år. Samtidigt har dyr i tjeneste fået bedre beskyttelse takket være en særlov kaldet Finn’s law.

Den er opkaldt efter en politihund, som blev stukket med kniv i både brystet og hovedet, da den forsøgte at fange en røver. Hunden blev slemt skadet, men røveren blev blot tiltalt for hærværk.

Et nødvendigt statusløft

Der er brug for, at vi sætter foden ned og hæver straffen, så den står mål med forbrydelsen. Samtidigt giver vi nemlig dyrene et nødvendigt statusløft. Og når så mange andre lande kan yde dyrene retfærdighed, så kan Danmark selvfølgeligt også gøre det. Vi håber, kampagnen vil kunne samle en masse dyrevenner under en fælles fane, for når vi står sammen, så kan vi beskytte dyrene og forhåbentligt forebygge frem­ tidige forbrydelser.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

5

KYLLINGER

Udfasning af turbokylling AF: ANDERS SKOU

Vi har vundet en historisk sejr i kyllingekampen. Salling Group, som ejer Netto, ­Føtex og Bilka påbegynder nemlig udfasning af turbokylling fra september i år. ­Kommunikationschef i Anima Thorbjørn Schiønning og Frie Vingers Lina Christensen fortæller her om, hvordan vi er nået så langt, hvad forandringen betyder for dyrene, og hvad du kan gøre for kyllingerne.

6

KYLLINGER ALLEREDE FRA SEPTEMBER I ÅR påbegynder Netto, Bilka og Føtex at fjerne den kontroversielle turbokylling fra deres faste sortiment.

Udfasningen sker efter samarbejde med Anima og vil nå i mål i løbet de kommende måneder. Det er en forandring, der kommer til at forbedre livskvaliteten væsent­ligt for omkring 20 millioner kyllinger.

Dyrenes Stemme har taget en snak med Thorbjørn Schiønning, som er kommunikationschef i Anima, og Lina Lind Christensen, der står for redningstjenesten Frie Vinger.

Vi møder dem på Animas kontor i sommervarmen. Det sidste halve år har budt på mange store opgaver, og her har arbejdet med Salling Group haft en fremtrædende plads.

“Der er ingen tvivl om, at det her er usædvanligt stort”, siger Thorbjørn Schiønning og supplerer: “Jeg har faktisk sjældent været med til noget i mine mange år hos Anima, som har haft konsekvenser for så stort et antal dyr.”

Lina Christensen stemmer i: “Det er meget specielt at have været med til at skabe den her forandring. Det kan jo gå hen og blive begyndelsen til enden på nogle af de værste forhold i det industrielle dyrelandbrug”.

Anima har siden 2017 aktivt ført kampagne for, at kyllingerne skal have bedre forhold.

Ligesom med kampagnen for at få hønsene ud af burene så har arbejdet med turbokyl­ lingerne været en lang rejse. Thorbjørn og Lina var selv de første til at tage møder med store virksomheder omkring turbo­

kyllingerne, og de husker begge det første møde med Salling Group for snart fire år siden.

“Dengang så det hele helt anderledes ud. Der var ikke rigtig bevidsthed om kyl­ lingernes forhold hos forbrugerne, og vi kunne godt se, at det ville blive virkeligt svært at få den her forandring sat i gang”, forklarer Thorbjørn. “Forandringer i den her størrelsesorden kræver, at en organisation som Anima er villig til at gå i dialog med både producenter, forhandlere og selvfølgelig forbrugerne, som i sidste ende skal træffe bevidste valg. Det er udfordrende, for vi står alle sammen forskellige steder, men vi har troet på, at dialog så vidt muligt måtte være vejen frem. Når dialogen så ikke har rakt, har vi trukket i kampagnetøjet. Her flere år efter kan vi se, at Animas tilgang har båret frugt. Salling Group er et stort skridt, det var Lidl og Aldi også. Nu skal vi have resten af branchen med, så turbokyllingen snart er fortid i Danmark.”

En historisk fejltagelse

Lina har i mange år arbejdet med at redde høns og kyllinger fra den industrielle produktion. Hun er med tiden blevet ekspert på de fjerklædte dyrs levevis, og er rigtig glad for, at turbokyllingens tid muligvis snart er forbi.

“De turbokyllinger, som vi hos Frie Vinger har reddet fra produktionen, har store helbredsmæssige problemer. De lever ofte ikke meget mere end et år, fordi deres organer simpelthen ikke kan magte mere. En naturlig kylling kan leve fem til otte år. Tur-

bokyllinger er fremavlet til at blive slagtet efter fem uger, så man tager ikke hensyn til, hvad deres kroppe kan og ikke kan efter den periode. Det er en forfærdelig skæbne at blive født som kylling i en turboproduktion, og det er en fejl, at man overhovedet har fremavlet dem i første omgang”, forklarer hun og fortsætter: “Men det ser faktisk allerede væsentligt bedre ud, når vi kigger på langsommere voksende kyllinger.

Det gode kyllingeliv kræver selvfølgelig mere end bare at vokse langsommere. Det kræver som minimum bedre plads, lys og luft. Men det her er altså virkelig et kæmpe hop opad”.

Thorbjørn istemmer: “Som Lina siger, så kræver det gode kyllingeliv flere forandringer. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål, når vi lykkes med udfasningen af turbokyllingerne i Danmark. Men med Nettos, Føtex’, Bilkas, Lidl’s og Aldis begyndende udfasning af turbokyllinger, hæver vi barren for, hvad man som forbrug­ er kan forvente af dagligvarebranchen, når det kommer til dyrevelfærd. Jeg er overbevist om, at andre kæder også kan se, hvilken vej det går”.

Lina og Thorbjørn kommer her til sidst med en opfordring til dig: Skriv en venlig e-mail til Rema 1000 eller Coop og bed dem om at droppe turbokyllinger.

“Virksomhederne reagerer på henvendelser fra forbrugerne. De er kun interesseret i at sælge varer, som forbrugerne vil købe.

Hvis nok forbrugere får sagt fra overfor salg­et af turbokyllinger, så skal de nok blive udfaset”, forklarer Lina og Thorbjørn.

Du kan gøre en forskel Bed dit supermarked droppe turbokyllinger. Du kan fx: • Sende en e-mail til Coop via forbrugerservice@ forbruger.coop.dk • Skrive til Rema 1000 via anima.link/rema1000 • Eller bare tage en høflig snak med butikschefen i dit lokale supermarked.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

7

PELS

STATUS FRA PELSFRONTEN

AF: MATHIAS MADSEN

Det har ikke skortet på gode nyheder i 2021, når det kommer til kampen mod pels­ industrien. Anima har med glæde kunnet berette om den ene sejr efter den anden.

Samtidig er der på grund af Covid-19 fornyet politisk momentum, som giver anled­ ning til at intensivere indsatsen i Danmark såvel som internationalt.

8

PELS

Stor sejr i Estland

I juni vedtog det estiske parlament et forbud mod alle former for pelsdyravl. Et forbud, som Animas afdeling i Estland Nähtamatud Loomad har knoklet utrætteligt for i årevis. “Det er en fantastisk dag for tusindvis af dyr, som den nye lov vil redde fra et liv fuld af lidelse”, udtalte en lettet og stolt Kristina Mering til pressen. Hun er leder i Nähtamatud Loomad.

Endnu engang blev det bekræftet, at forandring tager tid, men vedholdenhed betaler sig.

Fra Hawaii til Israel

NÅR FOLKETINGET ÅBNER IGEN d. 5. oktober venter et nervepirrende politisk efterår for os dyrevenner. Det skal nemlig besluttes inden årets udgang, om det midlertidige forbud mod minkavl skal ophøre, forlænges eller afløses af et permanent forbud.

Anima vil arbejde hårdt og ihærdigt for, at et permanent forbud bliver en realitet inden 2022. Sammen med allierede i form af Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, DOSO og Greenpeace indrykkede Anima i begyndelsen af sommeren en annonce i Politiken, hvor vi opfordrede regeringen til at lade de nedlukkede farme forblive lukkede. Det budskab kommer regeringen til at høre mange gange i de kommende måneder.

Stop dødbringende pels

Umiddelbart har Israel og Hawaii måske ikke meget tilfælles. Men både det lille land på Den Arabiske Halvø og den amerikanske ø-stat har vedtaget forbud mod handel med pels. I Israel er en særlig religiøs hovedbeklædning af pels, såkaldte shreitmels, desværre stadigvæk undtaget forbuddet. Hawaiis forbud kan føjes til listen over lokale forbud i USA, som udover flere storbyer tæller adskillige stater blandt andre Californien. Listen forventes at vokse i de kommende år.

SKRIV UNDER PÅ:

Også på internationalt plan bliver det et spændende efterår. I slutningen af oktober mødes ANIMA.DK/STOPlederne af de 20 største øko­nomier i verden DØDBRINGENDE-PELS til G20 topmøde i Rom. I den forbindelse retter dyreværnsorganisationer fra hele verden en samlet appel til verdenslederne: Stop dødbringende pels! I løbet af 2021 har Anima og de øvrige medlemsorganisationer i Fur Free Alliance indsamlet underskrifter for at få lukket pelsfarme verden over. Verdens­ lederne må indse, at pelsindustrien ud over at pine mere end 100 millioner dyr årligt udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, fordi eksempelvis minkfarme kan være arnested for nye farlige En række store modehuse og butikker har for virusmutationer. Der er i skrivende stund indsamlet op mod 600.000 underskrifter. Du kan give din underskrift på anima.dk/ nylig meldt sig under den pelsfri fane. Mest stop-dødbringende-pels. bemærkelsesværdigt - set fra et dansk pers­

Pels går af mode

pektiv - så meddelte ikoniske Birger Christensen, som i årtier har været verdenskendt for sine pelskollektioner, at flagskibsbutikken i indre København lukker, og at fremtidige kol­ lektioner vil være pelsfri. Det er intet mindre end en historisk milepæl i kampen for pelsdyrene herhjemme.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

9

FAMILIEDYR

AF: MATHIAS MADSEN

Nu bør katten være mærket DEN

LÆNGE

VENTEDE

LOVÆNDRING

vedrørende mærkning og registrering af katte trådte i kraft den 1. juli. Lovændringen er en sejr, men ikke alle har været lige begejstrede, og der har været en del debat om, hvordan den nye lovgivning skulle udlægges. Men kort fortalt indebærer den følgende: •

10

At den såkaldte fremlysningspligt for umærkede katte bortfalder. Det vil sige, at katte kan optages og videreformidles uden at ejerne efterlyses.

Hermed bliver det nødvendigt, at katteejere får deres kat mærket, hvis de ikke vil risikere at miste den.

•

At folk anspores til at tage mere ansvar.

Hvilket på sigt vil løfte kattens status.

•

At flere forhåbentligt kommer i kontakt med en dyrlæge og ved samme lejlighed får neutraliseret deres kat.

•

At presset på internaterne vil blive lettet, fordi de hurtigere kan videreformidle umærkede katte og lettere finde frem til ejerne af bortløbne katte, når de er mærket.

Det er altså ikke blevet lovpligtigt at mærke sin kat forstået på den måde, at man kan få en bøde for ikke at gøre det. Det har nogen været skuffede over, men baggrunden er,

at Rigspolitiet i et høringssvar gjorde det klart, at politiet ikke ville kunne håndhæve sådan en lov - og hermed ville den næppe have haft den store effekt. I stedet har man nu vedtaget en lovændring, som betyder, at det har en helt reel konsekvens, hvis man ikke mærker sin kat, nemlig at man risikerer at miste den.

Derfor giver det god mening, at et internat som Inges Kattehjem, allerede før lovændringen trådte i kraft, mærkede en øget interesse fra katteejere for at få mærket deres kat. Og alt i alt er der altså håb for, at den nye lovgivning på sigt vil nedbringe antallet af ejerløse katte.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

HØNS

Frie Vinger fejrer 10 år ANIMAS REDNINGSTJENESTE for burhøns

fyldte tilbage i juni 10 år. Det blev fejret med kage - også til hønsene som ivrigt kastede sig over en fuglevenlig lagkage med majs, salat, blåbær og plantebaseret flødeskum.

Frie Vingers mange trofaster følgere på Facebook blev inviteret med til fejringen via live-transmission fra haven i Odense N. Her fortalte en glad Lina Lind Christensen om den rejse, det har været at starte og drive Frie Vinger. Hun har grundlagt Frie Vinger, og i dag fungerer Lina som redningschef.

Sammen med sin mand Stefan har hun reddet og bortadopteret over 1500 burhøns til nye, gode hjem.

Enkelte er blevet hos Frie Vinger, hvor de har nydt friheden og vist verden, hvilke fantastiske skabninger de er, og hvor godt et hønseliv i virkeligheden kan være.

Til stede ved fejringen var en særlig gæst i form af EU-parlamentariker Niels Fuglsang

(S). Han var inviteret med på grund af sit engagement i dyrevelfærd på EU-plan, hvor han blandt andet har advokeret for et forbud mod burhøns. Et forbud som efter alt at dømme står til at blive en realitet takket være End the Cage Age-initiativet, som du kan læse mere om på næste side.

Herhjemme bebudede regeringen forrige år et dansk forbud mod burhøns, men foreløbigt er der ikke fremsat noget kon­ kret lovforslag, så dyrevenner må vente i spænding og håbe på et snarligt og ambitiøst udspil. For Danmark bør ikke vente på EU, når det handler om at få hønsene ud af burene!

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

11

LANDBRUG

EU VIL NU FORBYDE BURE

AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Europas dyrevenner er godt i gang med at sejre. EU-Kommissionen har nemlig i forlængelse af et europæisk borgerinitiativ forpligtet sig til at fremsætte et lovfor­ slag, som skal udfase brugen af bure i landbruget. Det er historisk. Samtidigt har EU-Parlamentet allerede tilkendegivet sin støtte til et forbud mod bure fra 2027.

12

LANDBRUG RUNDT OMKRING I EUROPA lider over 300 millioner landbrugsdyr lige nu i bure. Den gode nyhed er, at det med største sandsynlighed snart vil være slut. Inden udgangen af 2023 vil EU-Kommission nemlig fremsætte et lovforslag, som udfaser den udbredte brug af bure.

Sammen med 169 andre organisationer har Anima længe kæmpet for, at burene skulle udfases i landbruget. Nu bevæger vi os betydeligt tættere på en sejr, og udviklingen kan bedst beskrives som historisk. “Det er enormt glædeligt at se, EU-Kommissionen trækker i arbejdstøjet for at få Europas landbrugsdyr ud af burene. Ingen kan være tjent med et landbrug, hvor dyr bliver udnyttet i bure. Men der er desværre stadigvæk kræfter, som vil modarbejde udviklingen, og derfor er det vigtigt at holde fast - selv i medvind”, siger Joh Vinding, direktør i Anima.

Udviklingen er faktisk frugten af et europæisk borgerinitiativ, som blev søsat i september 2018. På blot et år samlede vi i fællesskab over 1,6 millioner underskrifter ind. Og når 1 million europæere skriver under, så skal EU-Kommissionen behandle emnet og eventuelt fremsætte et lovfor­ slag. Inden initiativet nåede frem til Kommissionen, passerede det gennem EU-Parlamentet. Her fik det en usædvanlig varm modtagelse, idet et stort flertal ønskede at udfase burene. Med 558 ud af 705 stemmer vedtog Parlamentet en erklæring, som bakker borgerinitiativet op.

Få forhindringer

En af de positive stemmer kommer fra Niels Fuglsang. Han er valgt for Socialdemokratiet, og så er han er næstformand i EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe.“Jeg ser ikke så meget modstand i Parlamentet lige nu.

Det havde jeg ellers forventet”, fortæller Niels Fuglsang og fortsætter: “Den her erklæring, som vi har vedtaget, den blev DYRENES STEMME, SOMMER 2021

først behandlet i landbrugsudvalget, og der var også et stort flertal, selvom det plejer at være Parlamentets mest sortsynede udvalg. Men de har stemt for det alle sammen.

Så der er jo en idé om, at det godt kan lade sig gøre”. Også blandt de andre danske parlamentarikere er der stor opbakning.

Det var kun lige Søren Gade, som undlod at stemme, men ellers støttede alle andre en udfasning af burene.

“Jeg havde forventet mere modstand. Og jeg havde forventet, at landbruget også ville mobilisere sig. For hvis vi gennemfører det her, så får det store konsekvenser for landbruget. Jeg synes jo, det får nogle gode konsekvenser, men jeg vil også tro, at der er nogen, som synes, de er dårlige. Det har landbruget ikke gjort, eller også har det ikke været i stand til at overbevise særligt mange af mine kolleger”, forklarer Niels Fuglsang.

Allerede alternativer

Han understreger desuden, at der allerede eksisterer alternativer til burene. “Så det er bare om at komme i gang med at udfase dem. Vi har jo anerkendt, at dyr er følende væsner, og hvis vi anerkender det, så sy­ nes jeg jo også, at vi må behandle dyrene ordentligt. Og det gør man jo ikke, når man indespærrer dyr i små bure”, siger Niels Fuglsang og supplerer: “Jeg stemte for at støtte initiativet, fordi vi har 300 millioner dyr, der lever store dele af deres liv i bure i det europæiske landbrug. Det er jo blandt andet burhøns, fikserede grise og kaniner, som lever på et A4-ark. Og det er jo ikke god dyrevelfærd”.

Importen skal inkluderes

I EU-Parlamentet blev importen også taget op til diskussion. Her blev det tilføjet, at et forbud mod burene ikke kun skulle gælde landmænd i unionen. De samme krav skulle også omfatte al import. “Når vi stiller nogle krav til vores egne landmænd, så synes jeg

også, det er rimeligt, at vi stiller de samme krav til dem, som vi importerer fra. Vi er jo ikke interesserede i, at europæiske landmænd bliver udkonkurreret af landmænd med dårligere dyrevelfærd”, lyder det fra Niels Fuglsang. Samtidigt ser han netop det aspekt som en styrke, og han tror, at det vil være med til at overbevise skeptikerne, idet han mener, at det vil kunne sikre fair konkurrence, samt forhindre at europæiske landmænd bliver underbudt af konkurrenter uden for EU. Niels Fuglsang håber også, at det kan være med til at hæve dyrevelfærden på et større plan. “Når EU stiller krav, kan vi også gøre en kæmpe forskel ved at påvirke andre lande, fordi vi

“Jeg vil gerne sige godt gået til Anima og de andre dyrevelfærdsforeninger, som har lavet den her kampagne„

er verdens største handelsblok. De fleste vil jo gerne sælge deres produkter til EU”, uddyber han.

Godt gået

Når EU-Kommissionen inden udgangen af 2023 fremsætter sit lovforslag, kommer det til at gælde for æglæggende høns, forældredyr til slagtekyllinger, søer, kalve, kaniner, hønniker, vagtler, ænder og gæs.

Selvom listen ikke er udtømmende, men­ er Niels Fuglsang alligevel, at europas dyrevenner har gjort et godt stykke arbej­ de.

“Jeg vil gerne sige godt gået til Anima og de andre dyrevelfærdsforeninger, som har lavet den her kampagne. Jeg håber, at vi er på vej mod et resultat, hvor vi kan sige, at borgernes krav og demokratiet bliver hørt i den her sag. Vi har taget et stort skridt på vejen, og vi er ikke i mål endnu. Men jeg og mine kolleger kæmper videre for sagen og glemmer den ikke”, slutter Niels Fuglsang.

13

LIVSSTIL

Plantebranchen blomstrer AF: CHRISTIAN DEICHMANN

Markedet for mad lavet på planter er i kraftig vækst, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Samtidigt er producenter, politikere og organisationer i færd med at finde fælles fodslag for at fremme de plantebaserede fødevarer og gøde den grønne omstilling af landbruget. Dyrenes Stemme ser nærmere på plantebranchen og taler med nogle af de mest centrale spillere i marken.

14

LIVSSTIL DYREVENNER KAN GLÆDE SIG OVER den voksende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer. For vi kommer ikke udenom, at der skal produceres færre dyr og spises flere planter, hvis dyrevelfærden skal forbedres. Men omstillingen er også bydende nødvendig af hensyn til klimaet.

Næsten en tredjedel af Danmarks klima­ belastning kommer fra landbruget, og her udgør produktionen af animalske fødevarer cirka 89%. For at reducere landbrugets klimabelastning skal vi i langt større omfang dyrke afgrøder til mennesker i stedet for dyrefoder. Vi skal så at sige gå “fra foder til føde”.

En spirende forretning

I dag anvender vi størstedelen af vores landbrugsareal til dyrkning af dyrefoder, som har en faldende produktionsværdi. Til gengæld er den stigende for eksempelvis kartofler, frugt og grøntsager. Det er altså ikke blot nødvendigt at flytte fokuset fra foder til føde – det er også en god forretning.

Når vi taler med brancheforeningen for producenter og importører af plantebaserede fødevarer, bliver billedet kun tegnet endnu tydeligere op: “Alle vores 39 medlemmer oplever vækst. Flere fordobler deres omsætning på årsbasis, og vi ser særligt nogle virksomheder, der laver plantedrikke, som simpelthen har svært ved at følge med efterspørgslen”, fortæller Casper Christiansen. Han er kommunikations­ medarbejder i Plantebranchen og arbejder blandt andet for at skabe mere ligestilling på området. Og sådan som markedet voks­ er, kan det virkeligt betale sig at få fjernet de blokader, som forhindrer grønne virksomheder i at konkurrere på lige vilkår og fortsætte deres vækst. “Nogle husker måske kakao-gate for to år siden, hvor det kom frem, at der i lovgivningen var en kæmpe afgiftsfritagelse på komælksbaserede kakaodrikke, mens der ikke var det på de plantebaserede. Sådan nogle undtagel­ ser og forældede lovgivninger, skal vi have gjort op med, så de ikke bremser branchen”, fortæller han.

Lokalt er bedst Fra 2018 til 2019 voksede salget af forarbejdet vege­ tarisk og vegansk mad her­ hjemme med 30%. Det fremgår af rapporten Fra foder til føde som blandt an­ dre Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling har udgivet i fællesskab.

I dag er mange af Plantebranchens medlemmer med vokseværk afhængige af importe­ rede afgrøder for at kunne fremstille deres produkter. Men sådan behøver det ikke at være i fremtiden. “Danmark bør blive bedre til at producere plantebaserede afgrøder til fødevarer, så vi ikke behøver importere

bønner, kikærter og havre eksempelvis. Vi kunne jo sagtens producere afgrøderne selv. Så selvom plantebaserede fødevarer stadig har et langt, langt lavere klimaaftryk, er der altså potentiale for at lette aftrykket yderligere”, forklarer Casper Christiansen.

Plantebranchen vil gerne i dialog med politikerne og deltog eksempelvis ved dette års folkemøde på Bornholm, hvor de arrange­ rede debatter. Faktisk er Plantebranchen så begejstret for samarbejdet, at de dårligt kan få armene ned ifølge Casper Christiansen: ”Fødevareministeren siger jo, at vi skal være verdensførende i plantebaseret mad. Det er helt vildt. Derudover har vi også nogle politikere, som er rigtigt progressive.

Eksempelvis Franciska Rosenkilde fra Alternativet”.

Ligesom Plantebranchen ønsker den politiske leder i Alternativet også et opgør med importen: “Et af problemerne er, at fødevaremarkedet er så globaliseret. Vi importerer foder fra Sydamerika, mens vi sælger pølser i Kina. Det skal vi simpelthen stoppe med, og i virkeligheden bør vi kun producere kød til vores eget forbrug i Danmark. Som i øvrigt bør ses, som en luksusvare og ikke en hverdagsvare”, forklarer Franciska Rosenkilde. Og det giver god ræson at begrænse antallet af dyr i landbruget og på tallerkenen, for så ville vi faktisk kunne producere mad til mange flere.

Hvis danskerne eksempelvis spiste 15%

Frem mod 2025 spår de lige­ ledes en årlig vækst på 30%.

Alene markedet for kødalter­ nativer lavet på planter vok­ sede med 900 ton fra 2014 til 2019, mens væksten for de plantebaserede alternati­ ver til mælk var endnu større.

Danske hestebønner er et godt alternativ til sojabønner.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

15

LIVSSTIL rundt med betændelse i klovene. Og stort set samtlige dyr i det intensive landbrug mangler muligheden for at udfolde selv ret basale dele af deres naturlige adfærd”, fortæller Mickey Gjerris. Løsningen skal ifølge fors­keren findes i en omlægning af kosten: “Helt grundlæggende skal vi skabe en fødevareproduktion, der sætter så lille et aftryk som muligt - for at give plads til menneskedyret, men så sandelig også til andre arter. Og den eneste måde at gøre det på, det er ved at omlægge vores diæt fra at spise animalsk til plantebaseret”. Den konklusion kan Plantebranchen sagtens tilslutte sig: “Det giver jo sig selv, at plantebaserede fødevare kan minimere udnyt­ telsen af dyr. Der er jo ingen dyr, som lider nød eller skade i den plantebaserede produktion”, siger Casper Christiansen.

kød og 85% plantekost, ville vores landbrugsjord, ifølge Fra foder til føde, på egen hånd kunne brødføde omkring 29 millioner mennesker.

For dyrenes skyld

Indtil videre er Danmark dog desværre sta­ dig indehaver af en ret kedelig rekord. Vi er det land i verden, som producerer allermest kød per indbygger. Ikke mindre end 330 kilo om året. Står det til Alternativet skal vi af med rekorden hurtigst muligt. Partiet er p.t. landets mest ambitiøse på området og skriver i sit landbrugsudspil, at “det er helt åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, og at produktionen må gå fra dyr mod planter”. Alternativet ønsker blandt andet en halvering af antallet køer og grise inden 2030 for at reducere landbrugets CO2-udledning. Også for dyrenes skyld.

“Landbruget propper levende dyr ind i et produktionsapparat i stedet for at tilpasse produktionen, så den passer til dyrene, og det er et stort problem. Så for at kunne skabe et naturligt liv for dyrene er vi altså nødt til at reducere antallet af dyr, så de kan få den plads og de forhold, som de har brug for. Derudover vil det jo reducere CO2-aftrykket noget så eftertrykkeligt og samtidigt understøtte en langt bedre økonomi”, siger Franciska Rosenkilde.

16

På Københavns Universitet forsker Mickey Gjerris også i landbrugets betydning for dyrene. Han er lektor i bioetik og har beskæftiget sig med emnet i en lang årrække. Mickey Gjerris ser mange gode grunde til at omstille landbruget, men und­ erstreger samtidigt, at det ikke per automatik vil forbedre dyrevelfærden. For landmændene kan jo vælge at fastholde de samme produktionssystemer, selvom antallet af grise eksempelvis halveres, som Alternativet foreslår. Alligevel er Mickey Gjerris ganske klar i mælet: “Vi bør i den grad omstille landbruget for dyrenes ­skyld, da rigtigt mange af dem ud fra den forståelse af velfærd, som jeg mener, er den mest overbevisende, har det ad helvede til.

Og her taler vi altså om mange millioner. De fleste af dyrene har dårlige liv, allerede ind­ en de bliver slået ihjel, og for nogle af dem er det faktisk en befrielse. Så selvfølgelig skal vi omstille landbruget”.

Kosten er nøglen

Ifølge forskeren er der nok af velfærdspro­ blemer at tage fat på i den animalske produktion. “Vi har kæmpestor patte­ grisedødelighed. Vi har et forbløffende stort antal søer, som ikke kan holde til presset i produktionen og derfor må aflives.

Omkring en femtedel af malkekøerne går

Udvikling - ikke afvikling

I debatten om den grønne omstilling af dansk landbrug, har blandt andre Venstres formand, Jakob Elleman-Jensen, advaret mod en “afvikling af landbruget”. Men danske landmænd bør ikke frygte omstil­lingen til et mere plantebaseret landbrug. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan et klimavenligt landbrug sagtens være en sund forretning: “Det ville ikke være særligt svært at omlægge dansk landbrug til et mere klimavenligt landbrug, hvis vi dels erstattede en stor del af kornmarkerne med græsmarker til dyrene og indskrænke­de landbrugsarealet”, fortæller Rikke Lundsgaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver. Hun supplerer: “I forhold til klimaet så er det ude på arealerne, at den store omlægning af landbruget skal ske.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

LIVSSTIL Der er ikke nogen staldteknologi, som kan løse problemerne og få os i mål. Her vil det gøre en enorm forskel at mindske arealet, som bliver dyrket. Vi vil sagtens kunne lave en model for et fremtidigt dansk landbrug, som er nogenlunde klimaneutralt og samtidigt producerer mad til 15-16 millioner mennesker, og som stadig udgør et solidt forretningsgrundlag for landbruget”. Hun foreslår desuden, at vi i stedet sætter en del af landbrugsarealet under vand samt rejser skov. På den måde får vi både en gevinst for naturen og miljøet på samme tid.

Prisbelønnet branche

I dag er markedet for planteprodukter blevet så stort, at det har fået sin egen prisuddeling. Den hedder PlantePriserne, og i år gik hovedprisen som årets virksomhed til 7-Eleven, hvilket vakte stor glæde hos kæden. “I løbet af de sidste par år har vi fordoblet vores udvalg, så vi nu har et større og bredere sortiment af plantebaserede kval-

itetsprodukter. Vi er ikke i tvivl om, at det er en udvikling, der er kommet for at blive. Vi kan både se, at kunderne efterspørger det, og at de køber det. Vores salgstal viser, at det virkelig har taget fart inden for det sidste halvandet år“, lyder det fra Per Dyhrehegn, som er kategorichef i 7-Eleven.

Prisuddelingen fandt sted i juni, og her blev der netværket blandt branchens mange små og store virksomheder, fortæller Thomas Erex, som er kampagnechef i Plantevækst. Og der er nok at snakke om.

Blandt andet supermarkedernes rolle men­ er han: “Vi er i en situation, hvor udbud og pris skal følge med efterspørgslen. Og her spiller supermarkederne en vigtig rolle.

Det koster ikke særligt meget at producere en liter plantedrik, og det er ikke fordi, at eksempelvis Naturli’ tjener styrtende med penge på det. Problemet er, at supermarkederne udmærket ved, at de kan have plantedrikke på hylderne til 20 kroner og stadig sælge dem. Vi vil derfor rigtigt gerne

have supermarkederne til at gå forrest og sænke prisen på plantedrikke, for lige nu kan de tjene omkring 10 kroner på en liter.

Til sammenligning tjener de stort set ingenting på salget af komælk”.

Hvad prissætningen angår, så arbejder tiden heldigvis for os. Og på Teknologisk Institut er centerchefen for Fødevare­teknologi optimistisk: “Lige nu er der høje fortjenester i det her felt, fordi det er svært at mætte markedet. Men når kapaciteten bliver øget, og der kommer flere spillere, så falder priserne“, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen. Hun uddyber: “Dertil kommer, at produktionsformen er mere enkel, da den ikke indbefatter brugen af levende dyr.

Derfor er min forudsigelse, at priserne på plantebaserede alternativer til kød vil falde til under prisen på kød om fem år. Og vi vil også se noget lignende, hvad angår alternativerne til mælk”.

Foto: Peter Steffensen.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

17

BOGOMTALE

Bogomtale: Mit navn er Lava

AF: MATHIAS MADSEN

Mit navn er Lava er en anderledes og anbefalelsesværdig ungdomsroman om dyre­ etik og aktivisme. Med sit empatiske og rørende portræt af pigen Lava fortæller Anne-Pia Jørgensen en unik men samtidig universel historie om at blive voksen i en verden som skuffer, om ensomhed og sorg, og om at forsøge at gøre en forskel.

MIT NAVN ER LAVA EFTERLOD MIG BEVÆGET. Jeg er også et følsomt mennesker, og det er kun blevet mere udtalt, efter jeg har fået børn. Men jeg tror nu, at de fleste læsere vil opleve at blive grebet om hjertet af AnnePia Jørgensens roman. Forfatteren tager os nemlig med derind, hvor livet gør ondt og mennesket står alene over for verden i al sin skrøbelighed. Det er et koldt sted, men romanen gennemstrømmes af en varme i form af forfatterens kærlighed til sine ka­ rakterer og deres kærlighed til hinanden.

Og en trodsig livsgnist oplyser mørket og driver romanen fremad.

Vi møder Lava som ung teenager, og er med i hendes hoved, da hun i forbindelse med en skoleudflugt til en mælkebedrift for første gang begynder at stille spørgs­ målstegn ved den måde, vi mennesker behandler dyr på. Hvordan kan vi fx retfærdiggøre, at adskille kalven fra dens mor, blot for at vi kan drikke den mælk, kalven skulle have haft? Vi følger hende, som hun over tid erkender præcis, hvor galt det står til i landbruget, laboratorierne, underholdningsindustrien m.m. og vi delagtiggøres i, hvordan hendes undren og chok afføder et brændende ønske om at åbne folks øjne for 18

realiteterne og stoppe grusomhederne.

Mit navn er Lava er en stille, men intens roman om styrken i at finde sig selv og stå fast på sin overbevisning, men også om den enorme byrde, det kan være at vide, og det nærmest ubærlige ansvar det er konsekvent at skulle gøre det rigtige. Og om hvor isolerende det kan være at tænke og handle anderledes end flertallet.

Heldigvis er der i dag stadigt flere som Lava, og ikke mindst i kraft af den forbundethed, som internet og sociale medier har medført, har det aldrig været lettere at finde og indgå i fællesskaber med ligesindede. Alligevel rummer romanen et vigtigt budskab om, at vi alle skal passe på os selv og hinanden og særligt de på én gang ukuelige og sårbare unge, som forbilledligt mønstrer modet til at gå ud i samfundet med kompromisløse krav om retfærdighed og forandring.

Mit navn er Lava er oplagt læsning for ef­ tertænksomme og idealistiske unge, såvel som de voksne, der er tæt på dem, og i øvrigt for alle med interesse for dyreetik og dyrerettigheder.

Anne-Pia Jørgensen har ud over Mit navn er Lava (2021) skrevet romanerne Ukrudt (2020), Rigtige kvind­er (2019) og Bidronningen (2016).

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

LIVSSTIL

Tommys testamente Har du nogensinde overvejet, at skrive dyrene ind i dit testamente? For dyrevennen Tommy var det en lettelse, da han omsider fik gjort sin sidste vilje juridisk gældende.

Her fortæller Tommy, hvorfor han valgte at betænke Anima i sit testamente.

“FRA EN HELT TIDLIG ALDER HAR JEG FØLT

en tilknytning til dyr og en stor glæde ved at være sammen med dem. I dag er det mest border collien Pluto. Han bliver så glad, når han kommer op i sofaen. Så ligger han der, kigger på mig og skal bare nusses lidt. Der er bare en hjertelighed og et nærvær, som er fantastisk. Der er ikke noget påtaget ved dyr. De accepterer alle som de er, og hvis man er sød ved dem, så er de også søde ved dig.”

Trygge hænder

“Det vigtigste for mig er, at de penge jeg ikke selv får brugt, de skal gøre gavn. Hos Anima ved man, at de er i trygge hænder, og at de bliver brugt godt. Det tvivler man slet ikke på.

DYRENES STEMME, SOMMER 2021

Jeg tror, at Anima kan blive ved med at udvide i de lande, hvor der er behov for en stor indsats og for at få alle med til at kæmpe for dyrene. For vi skal have både private, virksomheder og politikere til at se fordelene ved god dyrevelfærd”.

Testamente er ikke så svært

“Da jeg besluttede mig for at lave testamente, ringede jeg bare til Anima. De kunne så hjælpe mig med navnet på en advokat. Når man har fået professionel hjælp, så ved man, at tingene holder juridisk. Da testamentet var færdigt, tænkte jeg “pyha, det var dejligt at få det ordnet”. Tiden ender med at stikke af fra dig. Årene smutter afsted, og pludselig en dag, så har man sagt noget for sidste gang. Så det handler om at få det gjort”.

Vil du ligesom Tommy have hjælp til at betænke Anima i dit testamente?

Du kan altid kontakte vores rådgiver Joh Vinding på telefon­nummer 61710738 eller e-mailadressen fremtiden@anima.dk, hvis du vil høre mere og finde frem til en god løsning for dig.

19

OPSKRIFT

AF: THOMAS EREX

Foto: David Bering, Montgomery.

HønseFRIsalat med asparges Du vil elske dig selv for at lave den her hønsefrisalat, for den er virkelig skøn på en god skive rugbrød. Mere kompliceret behøver det sådan set ikke at være; rugbrød, hønsefrisalat, krydderurt og så bare godt selskab.

Man kan f.eks. bruge svampe eller plantebaseret kylling, som er et godt alternativ til turbokylling.

Ingredienser

*Vælg fx “Filet Stykker” fra Hälsans Kök (kan købes i Rema 1000 og på www.nemlig.com) eller “Like Chicken Bites” fra LikeMeat (kan købes i Kvickly, Føtex og på www.osuma.dk)

Fremgangsmåde Start med at optø sojakyllingen ved at give stykkerne et kort opkog. Hvis du vil bruge østershatte, skal de blot skæres i strimler og steges et par minutter i olie på en pande til de er gyldne. Lad dem derefter køle ned.

• 300 g plantekylling* eller østershatte • 5 spsk. mayo • 5 spsk. neutral soja-yoghurt • 1 tsk. sennep • Et bundt purløg (15 g)

I en skål blander du mayo, yoghurt og sennep. Snit purløgene fint og kom dem i blandingen sammen med løgpulver og ­asparges. Smag til med salt og peber. Rør så plantekylling eller svampe i og sæt hønsefrisalaten på køl i mindst en time, før du serverer den på rugbrød med purløg eller karse på toppen.

• 1 tsk. løgpulver • 150 g asparges fra glas (drænet) • Salt og peber • Karse eller purløg til pynt

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

Salaten egner sig ikke til at fryse ned, men den kan holde sig 3-5 dage på køl i en tætsluttende beholder. Velbekomme!

Fra “Vegansk julemad” af Thomas Erex, Turbine-Forlaget.

35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK