Dyrenes Stemme 10.2 by Anima

ANIMA

DYRENES STEMME AKTIV Sommer 2010 - ÅRGANG 10 #2

AFSLØRING: SÅDAN KNÆKKES EN CIRKUS BABYELEFANT!

DU KAN HJÆLPE

ELEFANTER I CIRKUS BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk

Det er bare underholdning Dyr er blevet anvendt til at underholde mennesker så længe vi har delt denne verden. Det at observere vores medskabning her på jorden er en kilde til glæde og forundring for både børn og voksne. Det lærer os noget om os selv og giver os i bedste tilfælde en værdsættelse af at ingen af os er verdens midtpunkt. Selvom nogen er forskellige fra os, så kan vi værdsætte dyrene på deres egne præmisser og ikke kun som en sammenligning med menneskers evner. Når vi lader os underholde af dyr kunne man måske også sige, at vi lader os fascinere af dem. Ser man sådan på det kan underholdningen blot bestå i at observere vilde dyr i deres miljø, f.eks. for den ivrige ornitolog eller ved en naturdokumentar på tv. Vi stiller ikke krav til dyrene, men glæder os over, at kunne få et lille indblik i deres liv, som gør vores rigere. Men alt underholdning foregår ikke i en hyggelig og respektfuld sammenhæng. Nogen finder det f.eks. underholdende at se dyr kæmpe mod hinanden på liv og død i kampe. Her er underholdningen selvfølgelig ikke på vores forbindelse til dyrene på deres præmisser. Dyrene er ligeså kalkuleret som andre underholdningsprodukter og dyrene skal passe ind i formlen uanset, hvad de selv har lyst og behov for. De fleste af os har sikkert barndomsminder om dyr vi oplevede i cirkus. Dyr der fascinerede og underholdt os. Men hvor mange af os tænkte på dyrenes liv, når lysene blev slukket og cirkus skulle køre til en ny by, hvor ritualet gentages dag efter dag? Hvordan kan en elefant leve et godt liv i en transportvogn og foregår indlæringen altid med lyst og belønning? Svaret er desværre, at underholdning og vilde dyr er en dårlig sammenblanding og bag den cirkus glade facade, findes der mange triste dyreskæbner.

DETTE ER IKKE ET BLAD!

I dette blad kan du læse om elefanter i cirkus. Du kan se, hvad den nyeste forskning siger, høre hvordan elefanter trænes af en mand, der gjorde det i årevis og se hvad danske politikere vil gøre for at forbedre dyrenes forhold. Vigtigst af alt kan du selv handle og være med til at gøre en forskel.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Dette blad er ikke beregnet til at ligge på et sofabord eller stå og se flot ud på en hylde. Det meste af bladet kan skilles ad og bruges aktivt i kampagnen for at hjælpe pelsdyrene! Inde i bladet finder du 2 postkort og en plakat. Send postkortene, sæt plakaten op på din arbejdsplads, skole, bibliotek eller et andet sted hvor der kommer mange mennesker.

Med venlig hilsen

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

SKIL DET AD OG RED LIV

Redaktør: Joh Vinding

Layout: Anima

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Oplag: 15.000 eksemplarer

Skribenter: Tanja Krøyer Jørgensen Joh Vinding

Anima på nettet: www.forbydminkavl.dk www.anima.dk www.pelsinfo.dk www.anima2.dk www.designagainstfur.dk

Elefantungen stritter imod med alle kræfter som de fire mænd trækker i kæderne om dens ben - selv om ungen der allerede vejer over hundrede kilo er stærk, kan den ikke stille noget op mod mændenes kæder. Den kalder frygtsomt efter sin mor, men der kommer intet svar...

har som fast tradition givet dispensation år efter år til at lade elefanter og andre vilde dyr lide. Men er det fair at knække vilde dyr og lade dem leve deres liv i små bokse i omrejsende cirkus for et par grin og klapsalver til dressørerne?

Træningen af endnu en elefant til omrejsende cirkusser er igang og selv om der ligger måneders brutalt arbejde foran mændene går de målrettet til værks - en nedbrudt og veldresseret elefantunge er sin vægt værd i guld, når tusinde og atter tusinde mennesker betaler entré til cirkusmanegen.

Netop nu har vi heldigvis en unik mulighed for at hjælpe elefanterne! I stedet for at fortsætte den årlige dispensation arbejder justitsministeriet nu på en liste over hvilke dyr det vil være tilladt at bruge i cirkus. Anima vil arbejde for at den liste bliver så kort som mulig og at elefanter ikke kommer i nærheden af den.

Men det er de færreste der kender til de psykiske traumer og tragedier der ligger bag hver eneste elefant der går gennem den farvestrålende bue til manegen.

Har du lyst til at gøre en ekstra indsats for elefanterne kan du ud over at bruge postkortene i bladet støtte med en særlig kampagnedonation.

Det er da heller ikke et tilfælde at biologer og forskere er enige om at elefanter og andre vilde dyr ikke hører hjemme i cirkus - og at der findes forbud mod at holde vilde dyr i cirkus i flere lande. I Danmark havde vi da også i teorien et forbud helt tilbage fra 60’erne, men politikerne

Brug girokortet her i bladet til din donation g med din hjælp kan vi redde stoppe rv- o til a r o tf ner mishandling af elefanterne! atio s tage

fri on ag a er fgift. D er fradr gede. a ti e gav Anima berre

Anim

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

RED EN CI

RKUSELEF ANT

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

+16900532<

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

1-690-0532

ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

Øre

yreværnsforeninger og omrejsende cirkusser har ofte fremlagt helt forskellige historier, når de skulle forklare, hvordan elefanter lærer de kunster, som de underholder publikum med i manegen. Mens cirkus fremhæver, at de altid bruger positiv forstærkning og træner dyrene med ros og godbider, så har flere afsløringer fra cirkustræning vist, hvordan tørre tæsk også kan være grundlag for dyrenes underholdning. nye kunster indlæres uden publikum godt skjult fra offentlighedens årvågne blik og derfor er det et område, hvor der eksisterer meget lidt dokumentation. Dette er beretningen fra en mand, der ved mere end de fleste. Sam Haddock levede af at træne elefanter for det store amerikanske cirkus Ring-ling Brothers. I 2005 stoppede han sit arbejde for at passe sin syge kone, der døde i 2008. Hun havde aldrig brudt sig om hans engagement i cirkusset og som et løfte til hende valgte han at fortælle sin historie om, hvordan elefantunger bliver trænet til et liv i cirkus. når elefantungerne bliver 18-24 måneder tages de fra deres mødre. 6-7 ansatte lænker de voksne elefanter på alle ben og herefter indfanges ungen med reb og slæbes væk. ”Det kan tage fra en halv til en hel time at fange ungerne. nogle mødre skriger mere end andre, mens de ser deres unge blive fanget med reb”. Ungerne skal nu vendes til at blive håndteret af mennesker. De får 2 korte gåture om dagen sammen med en voksen elefant, der ikke er deres mor. Mødrene står lænket i den modsatte ende af stalden og, når elefantungerne ser dem blive ført ud, skriger de ofte. De står fastlænket i op til 23 timer de første 10 dage og mange får sår, når de forsøger at slide sig fri af deres reb. Elefanterne kommer aldrig udendørs for at lege. I stedet står de fastlænket og bliver taget på små gåture rundt i laden, altid i reb. Først når de stopper med at gøre modstand mod at være i lænker får de lov til at bruge tid, hvor deres bevægelser ikke er under menneskers kontrol. Denne proces kan tage op til et halvt år.

{

MAN SÅ LÆNGE M

SÅDAN TRÆNES ELEFAN

Elefanterne får nu lov til at komme udenfor og når de ikke længere forsøger at flygte, så er deres grundlæggende træning færdig. Herefter begynder den fulde træning, med træningsomgange på op til 2 timer. træningen ”lærer” elefantungerne grundlæggende kunster som at lægge sig ned, stå på bagbenene- og hovedet. Alt træning foregår ved at en stor gruppe trænere med reb eller lænker trækker elefantungen ind i positioner. træningen foregår i en manege, der er fuldstændig afskærmet fra snigende blikke og samtidig spilles høj rockmusik under træningen. Det skal dels vende elefantungerne til den megen støj og larm i cirkus, men også drukne lyden af deres skrig og hylen, når de gang på gang tvinges til at adlyde trænerne. Et eksempel er indøvelsen af et umiddelbart simpelt trick, som er få en elefant til at lægge sig ned.

”Først bliver den strukket ud ved alle sine 4 ben, så bliver den tvunget ned på knæ på bagbenene og så bliver den trukket ned. Et reb er forbundet til et andet reb om halsen, der også er forbundet til den venstre bagben og er som er fortøjret til en pæl i jorden. Når træneren råber ”træk”, så hiver ﬂere mænd i benene, hvilket hiver ungens venstre ben væk under den. Træneren trækker med en elefantstav fra toppen af ryggen og ungen bliver kastet ned på jorden, hvor den bliver holdt fast i 30-45 sekunder. Så bliver rebet løsnet den får en lille pause og herefter gøres det igen og igen. Under træningen kæmper og skriger ungen hele tiden. Nogle fotos viser ungerne med munden åben, fordi de skriger” Men selv når kunsterne er indlært fortsætter tvangen. Elefanter styres især med elektriske-stød og ele-

TYKHUDET SOM EN

ELEFANT?

}

LIDER MAN LÆRER

NTUNGER TIL CIRKUS fantstave. Sam Haddock beskriver, hvordan han konstruerede stavene. Der var to forskellige slags. En lille stav til manegen, hvor metallet er malet sort, så publikum ikke kan se krogen. De elefantkroge som bruges i træning er af en noget anden kaliber. Haddock forklarer hvordan han konstruerede dem: ”Jeg byggede dem, så de ikke kunne gå i stykker ligemeget hvor hårdt du slår elefanten. Den første test er at gå hen til et egetræ og afprøve den ved at slå så hårdt man overhovedet kan for at se om den kan gå i stykker og om krogen kan rystes løs.” Måske pga. den hårde træning og måske pga. elefanternes vilde natur kom det ofte til konfrontationer mellem trænere og elefanter. Flere gange så Haddock trænere, der blev angrebet af elefanter og i sin første tid i cirkusset slog en elefant ham ud med et slag fra sin snabel. Haddock

hævnede sig dog bagefter ”Jeg gik efter Vince ,[elefanten der slog Haddock] i transportvognen. Jeg tømte 2 strømpistoler på ham og stegte ham i 10 minutter. Han skreg og kastede vand op”. Hanelefanter blev slet ikke brugt i forestilingerne efter de blev 2 år, da de så var for stærke svære at håndtere. ”Hen mod slutningen af min karriere, når jeg skulle fortælle folk, hvad jeg lavede spurgte de mig altid ”Er det sandt at I slår elefanterne for at få dem til at udføre de kunster?”. Jeg stoppede med at fortælle folk, hvad mit arbejde var. Jeg skammede mig”. Du kan læse hele det edsvorne vidneudsagn fra Sam Haddock på vores hjemmeside.

Elefantens hud er på områder omkring ryggen og ved bagbenene tommetyk, men kun papirstynd rundt om munden og øjnene og inde i elefantens ører. Huden kan virke bedragerisk tyk hos en elefant, men I virkeligheden er den så sart, at en elefant kan opleve smerte, når den bliver bidt af et insekt. En elefantkrog kan let påføre elefanten smerte på de følsomme dele af huden. Elefanttrænere bruger ofte elefantkrogen på den bløde væv bag ørerne, inden i øret eller munden og de følsomme punkter under hagen og omkring elefantens fødder.

HVAD ER EN

ELEFANTKROG? Elefantkroge påståes ofte at være ligesom en snor til elefanter, men hvor mange ville have lyst til at erstatte en sele med denne stav? Elefantkrogen består af et skaft lavet af træ, metal eller fiberglas og i enden har den en krog, der minder om en bådshage. Krogen kan hage sig fast i elefanten, mens skaftet bruges til at tildele slag med. Cirkusser i Danmark bruger også elefantkroge og så sent som i 2009 politianmeldte Dyrenes Beskyttelse et omrejsende cirkus efter deres dyreværnsinspektører havde overværet meget hårdhændet behandling af elefanterne med elefantkroge.

OPSKRIFT PÅ AT K Se skjulte optagelser fra nordiske cirkussers elefantttræning på anima.dk

ELEFANT

Elefantungen holdes fastspændt i stalden i jernkæder, voksne dyr udfører stereotyp adfærd mange timer om dagen.

En elefantunge er lænket hals til hals med en voksen elefant

Elefantunge trænes i at gå i stalden med reb på sine ben.

Elefantunge trænes i at ligge ned

Elefantunge trænes i at ligge ned/ rejse sig

KNÆKKE EN

Det skal d er bruges :

TUNGE

• 8 voksne mennesker • 20 meter reb • 3 elefantk roge • Jernkæde r

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

Træner bruger strømpistol på elefantunges hoved

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

Elefantkrog bruges til at holde unges snabel oppe

3 elefantkroge bruges på en gang på en elefantunge

2 elefanter i træning

I sidste ende har elefanterne lært nok til at kunne optræde i manegen - her tre voksne elefanter.

ELEFANTER HØRER TIL I NATUREN - IKKE MANEGEN

BOYKOT CIRKUS Rådet for hold af særlige dyr har anbefalet et stop for fremvisning af vilde dyr i cirkus. Her står elefanter lange dage i transportvogne og trænes brutalt til at udføre kunster.

Du kan gøre en forskel ved kun at besøge cirkusser, der bruger mennesker som artister og lader dyrene være, hvor de hører til – i naturen.

Danmark bør følge de andre nordiske landes eksempel og sørge for, at vilde dyr en gang for alle bliver bandlyst fra at skulle levere billig underholdning.

VIDSTE DU AT ELEFANTUNGER MISHANDLES FOR AT LÆRE TRICKS? Finland og Norge har allerede forbudt brug af elefanter i cirkus, fordi det ikke er muligt at dække de store dyrs behov for naturlig adfærd i omrejsende cirkusser.

ET VÆRRE

CIRKUS

En større undersøgelse udført af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slår endegyldigt fast, at vilde dyr ikke bør holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til. Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstaldning, hård daglig træning og udførelse af unaturlige øvelser og stillinger giver dyrene store problemer. Men også mangelfuld ernæring og stress grundet hyppig rejseaktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt menneskelig håndtering er blandt de mange årsager til den dårlige velfærd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige helbredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.

Af Tanja Krøyer Jørgensen, Cand. Scient. Dyr udnyttes mange steder i underholdningsindustrien. og dette er ikke en ny problematik. I årtusinder har mennesker moret sig på bekostning af dyr. Hanekampe, bjørnekampe, tyrefægtning og hundekampe er eksempler på voldsomme arrangerede kampe, hvor mennesker morer sig på bekostning af dyrs liv. Men også mere øjensynligt fredelige aktiviteter så som elefantridning, hestevæddeløb og bjørnedans rummer stor lidelse for dyrene. De trænes med slag og tvang og holdes ofte under kummerlige forhold. På samme måde er cirkus en ældgammel traditionel underholdningsform, hvor mennesker og dyr udstilles til publikums fornøjelse. På overfladen kan et cirkusnummer med smukt dekorerede elefanter, som står på bagben efter hinanden i dans, virke uskyldig. Men når man tager et nøjere blik på underholdningen, ser man store problemer. Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domesticerede dyrearter gennem flere tusinde års avl har fået et lavere aggressions- og angstniveau. Domesticerede dyr som malkekvæg, tamhøns og hunde er derfor mere ”nervefaste” og kan således trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, såsom løver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget følsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjældent i fangenskab.

og det er, hvad en gruppe biologer ved Universitetet i Bristol har fundet ud af. De har gennemgået en lang række undersøgelser af vilde dyr i cirkus og zoologiske haver og sammenlignet deres velfærd her med vilde dyr i naturlige omgivelser. og konklusionen er ikke til at tage fejl af! De ikke-domesticerede dyr, som i dag anvendes i cirkusser, herunder elefanter og søløver, er dårligt egnet til livet i cirkus og lider af dårlig velfærd.

og følsomme over for omskiftelige og stressende omgivelser. og uroen er ikke kun knyttet til selve forestillingerne. også før og efter forestillingerne er der larm og uro omkring dyrene, idet publikum ofte kan besøge dyrene, der hvor de opstaldes eller er indhegnet. Herudover er der forbundet megen uro med den megen rejseaktivitet, der uundgåeligt er tilknyttet omrejsende cirkusser.

Der er altså bred viden om, at vilde dyr ikke egner sig til det stressende cirkusliv. Hold og fremvisning af eksotiske dyr i cirkusser er således også som udgangspunkt forbudt i Danmark og mange andre europæiske lande.

Dyrene bliver læsset på vognene i en by, opholder sig i larmende vogne mange kilometer på vejene, læsses af i en ny by og skal her igen vænne sig til nye lugte, lyde og omgivelser. Alt sammen forhold, som gør hverdagen stresset for dyrene.

Alligevel gives der fortsat dispensation i forhold til denne lovgivning i Danmark, så cirkusser ud over at kunne fremvise heste, hunde, grise og kaniner også kan træne og fremvise store eksotiske dyr. Det er særligt elefanter og søløver, der gives dispensation i forhold til. Forskerne fra Bristol slår fast, at der er mange grunde til den dårlige velfærd blandt vilde cirkusdyr.

Cirkussæsonen går i Danmark hen over sommerhalvåret fra forår til efterår (i andre lande er cirkus aktivt hele året) – og i denne periode afholdes der forestillinger i en lang række forskellige byer. nogle danske cirkusser tager videre til varmere sydeuropæiske lande, efter sæsonen er slut i Danmark, mens andre har ”ferie” i en vinterresidens. I begge tilfælde er dyrene “on the road” i mange dage om året.

De strålende farver, de hujende mennesker, klovnene og de elastiske trapezkunstnere, klapsalverne og de mange sanseindtryk gør måske cirkusoplevelsen spændende for publikum. Men for dyr, som ikke ved, hvad det er, der foregår, er cirkus en skræmmende oplevelse. Især for vilde dyr, som af natur er frygtsomme

Et liv i cirkus er i rejseperioden også lig med et liv i små vogne og trange indhegninger. Søløver har behov for daglig svømning og udfoldelse i vand og elefanter har behov for store arealer, hvorpå de kan bevæge sig frit og søge efter føde. Ingen af disse basale behov kan tilfredsstilles i cirkus.

Livet i et cirkus omfatter også daglig hård træning, og ofte bruges der hårdhændede metoder med pisk og slag. træningen er både fysisk og psykisk belastende for dyrene, og ofte er den direkte skadelig, idet dyrene tvinges til at indtage unaturlige stillinger.

Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domesticerede dyrearter gennem flere tusinde års avl har fået et lavere aggressions- og angstniveau. Domesticerede dyr som malkekvæg, tamhøns og hunde er derfor mere ”nervefaste” og kan således trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, såsom løver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget følsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjældent i fangenskab.

I 2003 kom Rådet vedrørende hold af særlige dyr under Justitsministeriet med en generel udtalelse om hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus. Heri anbefalede rådet, at der fremover ikke gives dispensation fra forbuddet mod fremvisning af vilde dyr. Der burde altså efter rådets opfattelse fremover ikke fremvises vilde dyrearter som f.eks. elefanter og søløver i cirkus, men udelukkende domesticerede dyrearter. I 2007 nedsatte den daværende justitsminister en arbejdsgruppe, der havde til formål at gennemgå forholdene for cirkusdyr og udarbejde forslag til regler herom. Arbejdsgruppen mente ikke, at der var videnskabeligt belæg for et forbud uden dispensationsmulighed. En konklusion på baggrund af denne arbejdsgruppes anbefaling er imidlertid meget problematisk, når man ser nærmere på rapporten. Det viser sig nemlig, at de personer i arbejdsgruppen, som har størst viden om og interesse i dyrenes velfærd, ikke mener at elefanter og søløver kan holdes og fremvises på forsvarlig vis i omrejsende cirkusser. Det handler altså om økonomisk interesse og god gammeldags konservatisme, når der fortsat gives dispensation til at fremvise og holdes vilde dyr i cirkus. Kilde: Are wild animals suited to a travelling circus life? GIossa*, CD Soulsbury and S Harris. Animal Welfare 2009, 18: 129-140

HJÆLP ELEFANTERNE FRI! Anima arbejder fortsat på, at få politikkerne til at indse, at der ikke bør gives dispensation til hold og fremvisning af vilde dyr i cirkusser. Vil du hjælpe cirkusdyrene, så skriv en mail til dyrevelfærdsordførerne og fortæl at du ønsker de skal abejde for at stoppe brugen af elefanter i cirkus. Per Clausen fra Enhedslisten har allerede stillet dette forslag, så ham behøver du ikke kontakte. SF: kristen touborg tlf: 3337 4409 sfkrto@folketinget.dk

Venstre: Flemming Møller tlf: 33 37 45 10 fm@fm-mf.dk

Radikale: Bente Dahl tlf: 3337 4719 bente.dahl@ft.dk

Liberal Alliance: Villum Christensen tlf: 3337 4905 villum.christensen@ft.dk

Socialdemokraterne: Bjarne Laustsen tlf: 3337 4041 bjarne.laustsen@ft.dk

Konservative: tage Leegaard tlf: 3337 4298 tage.leegaard@ft.dk Dansk Folkeparti: Malene Harpsøe tlf: 33 37 51 30 dfmabh@ft.dk

Lav din egen protest, ved at tage et billede af dig selv med PEtAs “I’m an elefriend - I won’t go to the cirkus” inde fra siden: http://fiveprime.org/hivemind/tags/ elefriend,peta

Husk også at sende postkortene fra bagsiden af bladet. Det er i sidste ende Justitsminister Lars Barfoed der holder elefanternes skæbne i sine hænder - det skal du minde ham om!

Dumbo i Danmark - Hvad siger politikerne?

Folketinget tog i 2009 stilling til en ny lov for dyr i cirkus. Danmark var blandt de første lande i verden, der valgte at forbyde brugen af vilde dyr som løver og bjørne. I de årtier forbuddet har eksisteret har det dog været fast praksis at give en dispensation til visse vilde dyr. Bl.a. elefanter har til trods for forbuddet være anvendt alle år med den begrundelse, at elefanten er tam i de lande den stammer fra, hvor den bl.a. bruges som arbejdsdyr. Efter at have fungeret sådan i årtier ramte en bombe i 2003 cirkusser i Danmark, da Rådet for hold af særlige dyr pludselig anbefalede at forbyde hold af elefanter og søløver i cirkus. Lene Espersen ignorerede som justitsminister rådets forslag og i stedet nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle se på sagen. Men rådet blev bakket op af både dyreværnsforeninger og endda daværende direktør for Cirkus Benneweis Diana Benneweis udtalte til Fyens Stifttidende efter rådets forslag, at ”dybest set har jeg altid ment, at det var synd for dyrene, men konkurrencen inden for branchen er hård, og så længe de andre har, er jeg også nødt til det. Samtidig er det svært at få elefantdomptører, som jeg moralsk kan stå inde for. Dem er der kun få af tilbage i Europa … og søløverne er svære at give ordentlige forhold. De ville have det bedre i et bassin med mange tusinde liter vand, men det kan vi ikke slæbe rundt på og har ikke tid til at fylde og tømme det.” Arbejdsgruppen var delt i spørgsmålet, men et flertal anbefaede at ophæve forbuddet mod at have vilde dyr i cirkus Det førte til at Lene Espersens arvtager på posten som Justitsminister Brian Mikkelsen fremsatte et forslag om i stedet at lave en liste over dyr som var tilladt og samtidig skulle dyrenes forhold forbedres, så man sikrede at bl.a. elefanter og søløver ville få det godt. Herefter fulgte en diskussion af om det i det hele taget kan lade sig gøre, at sikre gode forhold til elefanter, når cirkus rejser fra by til by og derfor skal være i transportvogne gennem lang tid.

Per Clausen så gerne at vilde dyr i cirkusser blev fortid Per Clausen fra Enhedslisten stillede et forslag om at netop de omrejsende cirkusser, der alene i Danmark kan besøge 4060 byer om året blev forbudt at holde elefanter og søløver, som man ikke ville kunne give tilstrækkeligt gode forhold, når de brugte meget tid i en dyretransport. Diskussionen i Folketinget var dog ikke ligefrem hed og der var nærmest ingen opbakning til Per Clausens forslag og heller ikke meget diskussion. Vi spurgte Per Clausen, hvorfor forslaget ikke blev bakket op, selvom alle dyreværnsforeninger støttede det: ”Jeg tror det primært var af kulturelle årsager. Man tænkte at elefanter hænger sammen med cirkus og at det nok ville være upopulært at forbyde det. Der er desværre en tilbøjelighed til koncentrere sig om det populære hos dyrevelfærdsordførere. Det er helt ubegribeligt for mig, at partier der siger de bekymrer sig om dyrevelfærd ikke valgte at støtte forslaget.” Dansk Folkeparti var blandt de partier, som valgte at støtte, at elefanter og søløver stadig skal kunne fremvises i cirkus. Vi spurgte dyrevelfærdsordfører Marlene Harpsøe, hvilke overvejelser partiet havde gjort sig ”Vi mener, at det kun er elefanter som er opvokset i fangenskab, som må benyttes i cirkus i Danmark.Det skal ikke være muligt at indfange vilde elefanter til brug for cirkus. Dansk Folkeparti har tillid til at de cirkuser, som f.eks. har elefanter i deres varetægt, kan sikre dyrene gode vilkår og at dyrenes naturlige behov tilgodeses.” Internationale perspektiver Flere lande omkring os har valgt at stoppe for brug af elefanter i cirkus. Det gælder bl.a. Finland og Norge, mens den tyske dyrlægeforening netop har fremlagt en holdning, der kraftigt opfordrer landets regering til at forbyde både elefanter og søløver. Mange lande er med andre ord på vej i den modsatte retning af Danmark. Så der er behov for fortsat debat om dyr i cirkussers liv og velfærd. Spørgsmålet er om Per Clausen har ret i, at der ikke er politisk vilje til at sætte dyrs velfærd før traditioner og der derfor er en uvillighed til at se i øjnene, at vilde dyr i cirkus aldrig kan få gode forhold. Særligt ikke når cirkus rejser fra sted til sted og dyrene udsættes for både hård træning og lange transporter med dårlige pladsforhold. Anima vil fortsat sætte fokus på dyrenes forhold.

Malene Harpsøe støtter fortsat brugen af opdrættede elefanter i cirkus

250.000 SÆLER REDDET Efter EU havde indført et forbud mod import og handel med sælprodukter holdt verden vejret for at se om Canada alligevel ville gennemføre sin barbariske sæljagt, der var årsagen til forbuddet. Flere gange havde Canada spillet med musklerne, bl.a. ved at servere sælkød til officielle topmøder, tvinge deres atleter til at bruge sælpels ved vinterolympiaden og at hæve kvoten for det antal sæler som må jages hvert år. Tomme tønder buldrer som bekendt mest og Canadas regering har følt sig presset til at handle efter EUs forbud, der var et svidende nederlag for de som håbede at kunne fortsætte dyremishandlingen. Sæljagten i 2010 blev mindre end tidligere års nedslagtning. Alle de globale anstrengelser der er gjort for at redde sælerne fra en inhuman jagt, reddede livet på mere end 250.000 sæler. Det bør være utrolig tilfredsstillende for os alle at vide, at vores arbejde redder dyrs liv, men kampen er ikke slut og selvom jagten er blevet meget mindre, så er den ikke mindre grusom af den årsag. Det nådesløse klima i New Foundland gjorde det vanskeligt at dokumentere forholdene, men det som blev set vidnede om, at jagtens skånselsløse mishandling af dyr fortsatte. Rebecca Aldworth fra organisa-

tionen Humane Society International har observeret jagten i over 10 år og det hun så i år vidner om forfærdelig grusomhed. Fra sin helikopter rapporterer Aldworth: Foran os lå to sælunger på en isflage, lykkeligt uvidende om at en fangsbåd nærmede sig dem. En af babysælerne blev skudt for an os, men døde ikke. Han vred sig i smerte og løftede sit hoved. Kun få meter fra ham blev den anden sæl skudt sekunder senere og lå blødende på isen. Den første sæl fortsatte sin lidelse, den hævede og sænkede sit hoved i en pøl af sit eget blod. Da jægeren endelig nåede frem slog han den sårede sæl med en kølle inden han jog en metalkrog ind i den og slæbte sælen væk – uden at sikre sig, at sælen havde mistet bevidstheden. - Rebecca Aldwort, Newfoundland 2010

Til trods for alle Canadas hårde udmeldinger, trusler og fortsatte dyremishandling er det dog umiskendeligt sandt, at jagten kan være på vej mod at blive stoppet en gang for alle. Derfor skal vi fortsat lægge pres på Canada og sikre, at ingen sæler bliver massekreret for modeindustrien. Sæljagten for 2010 er slut og tusinder af sæler har måttet lade livet, selvom den tilladte kvote langt fra blev brugt. Samtidig viser meningsmåling efter meningsmåling, at befolkningen i Canada ikke støtter den sæljagt, som deres regering holder i live med massiv statsstøtte. Vi foreslår i stedet, at Canadas regering bruger pengene på at tilbagekøbe licenser så der ikke længere kan drives sæljagt. Dette gør vi bl.a. ved at opfordre til en boykot af fiskeriprodukter fra Canada, da de som jager sæler lever af fiskeri og man derved kan lægge pres på deres primære indtægtskilde og bede dem anbefale et endeligt stop for jagten.

Bed Lars Barfoed sætte elefanter og søløver på listen over dyr, som det ikke er tilladt at fremvise for underholdning, ligesom flere lande vi sammenligner os med allerede har gjort det.

Justitsministeren har mulighed for at stoppe tilladelser til at bruge elefanter og andre vilde dyr i cirkus.

Hvorfor skal du sende dette postkort?

Kære Justitsminister Lars Barfoed Jeg skriver for at bede dig sikre, at elefanter og søløver ikke kan fremvises i omrejsende cirkusser. Finland og Norge har allerede taget dette skridt og Danmark bør følge deres eksempel.

Justitsminister Lars Barfoed Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K

Alt tilgængelig forskning viser, at dyrene har velfærdsproblemer i omrejsende cirkusser og med hyppige transporter og stærkt begrænsede fysiske rammer. Derfor bør du som minister sende et tydeligt signal om, at vilde dyr i cirkus er et fortidslevn, der ikke kan accepteres.

Venlig hilsen

Du kan sende dette postkort til firmaet og bede dem stoppe med at promovere cirkusser, der tvinger vilde dyr til at optræde.

telia har i år samarbejdet med Cirkus Arena om at give cirkusbilletter væk til deres kunder. Anima tror ikke de har tænkt sig grundigt om, når det gælder dyrenes forhold og derfor har telia brug for at høre fra dig.

Hvorfor skal du sende dette postkort?

Kære Jesper Brøckner Jeg skriver for at bede jer stoppe Jeres samarbejde med cirkusser, der bruger vilde dyr i deres forestillinger. Elefanter og søløver vantrives i cirkusser, der konstant udsætter dem for dyretransporter, hårdhændet træning og tvinger dem til at leve under forhold, der aldrig kan tilgodese deres naturlige adfærd. Det er ikke foreneligt med det billede jeg har af Telia at støtte underholdning på bekostning af dyr og jeg håber I vil ændre jeres politik, så den bliver mere dyrevenlig.

Med venlig hilsen,

TELIA Att: Jesper Brøckner Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

id: 42695