BYG 04 2015 by ....

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 4 2 0 1 5

ANNE SKOVBRO Det mest bæredygtige byggeri jeg kender

SILKEBORGMODELLEN Constructa, Silkeborg Kommune og Vitani

SKOLEN I SYDHAVNEN JJW Arkitekter

BÆREDYGTIGT SKOLEBYGGERI Johanna Rossbach og Anders Bay Holm

DGNB OG SKOLEN I SYDHAVNEN Jørn Kiesslinger

BAMBUS – FREMTIDENS GRØNNE STÅL Lasse Fenhann Lind og Emilie Fenhann lind

FRAME IC

NATION IC

GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE ... Du kender designet - vi præsenterer nye, innovative vinduesløsninger ! Vi er glade for endnu engang at kunne lancere innovative vinduesløsninger. Denne gang er det de velkendte karm/ ramme produkter Frame og Nation, der har gennemgået en konstruktionsoptimering. Du kender designet - det er i kernen af konstruktionen de nye fordele skal findes. Vi kalder dem FRAME IC og NATION IC. Med de smukke udvendige alu-profiler og den indvendige varme træ-del har vi bevaret det originale træ-alu vindue, som du har kendt det i tre årtier. Den nye konstruktion med en kerne af PUR og dobbelt tætningsplan sikrer vinduerne optimal energiperformance, øget styrke og en nemmere vedligeholdelse. Kort sagt, en traditionel karm/ ramme konstruktion, der opfylder kravene til BR15 og med 3-lags lavenergiruder også de forventede krav til BR20. Læs meget mere i vores brochure vedlagt dette nummer af Arkitekten eller på vores hjemmeside.

info@idealcombi.dk • idealcombi.dk

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

B Æ R E D Y G T I G T B Y G G E R I 4 , 2 0 1 5

SKOLER: FRA SILKEBORG TIL SYDHAVNEN København har fået en helt ny profilskole i Sydhavnen, og temperaturen er gloende hed, når man måler på den sociale bæredygtighed med DGNB-termometeret. Til gengæld er temperaturen faldet i klasseværelserne på en stor håndfuld skoler i Silkeborg. Her er der blevet luft til læring og bedre indeklima, efter at kommune, ingeniører og producenter sammen har skabt en model, som kan puste liv i det eksisterende byggeri. Der er langt mellem budgetterne i Sydhavnen og Silkeborg, og det at bygge socialt bæredygtigt kan gribes an på utallige måder. Man kan gentænke den eksisterende bygningsmasse og skabe trygge og indbydende læringsforhold med et godt indeklima. Hvis der er penge nok, kan man bygge luksusmodellen efter tidens og fremtidens pædagogiske trends. Ligegyldigt hvad er der nok at tage fat på, og BYG 04 stiller sig hermed til rådighed med inspiration og opmuntring til at bygge så socialt bæredygtige skoler som overhovedet muligt – med de midler, der er til rådighed. Det er ikke altid, at gode rum er dyre. msl Danmark har 1312 skoler. Næsten hver femte er mere end 65 år gammel, og 72% er bygget for mere end 40 år siden. Kilde: Dansk Byggeri.

Redaktion Marie Sofie Larsen msl@arkfo.dk Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer Morten Herforth, salgschef og research Lone Andersen, produktionsstyring Annoncelevering: la@arkfo.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J Oplag: 15.400 Forside: Adrian Täckman

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Social bæredygtighed og drøn på skolen Anne Skovbro

PROJEKT 8 Skolen i Sydhavnen Marie Sofie Larsen METODE 16 DGNB og Skolen i Sydhavnen Jørn Kiesslinger PROJEKT 19 Ventileret atmosfære Marie Sofie Larsen BYGGETEKNIK 20 Silkeborgmodellen Marie Sofie Larsen METODE 24 Bæredygtigt skolebyggeri – DGNB og folkeskolereformen Johanna Rossbach og Anders Bay Holm BYGGETEKNIK 28 Bambus – fremtidens grønne stål Lasse Fenhann Lind og Emilie Maria Lind Fenhann BYGGEJURA Få styr på aftaler om tilbud Henrik Schütze og Asbjørn de Roepstorff

Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, Danske Ark Lasse Lind, GXN Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri Mikael Koch, Træinformation

Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør BYG udkommer sammen med tidsskriftet Arkitekten, der modtages af medlemmer af Akademisk Arkitektforening og af Danske Ark. BYG sendes også til medlemmer af Bygherreforeningen og IDA Byg og udgives digitalt på Issuu.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

På Fjordskolen i Nakskov er byens voldruin og bastioner brugt som afsæt for at lave et grønt bevægelsesforløb, der løber ind gennem skolegården og tager udgangspunkt i byvoldens historie og bastionernes markante trekantede forsvarsværker. Bastionerne er udviklet til læringsrum, og på sigt skal også voldruinen renoveres og synliggøres. En ny multibane giver mulighed for bevægelse, samtidig med at boldspillernes behov bliver tilgodeset. Et udekøkken og en ny amfi-scene giver mulighed for ophold, ude-undervisning, trampolinhop og skøjteløb. Foto: Dansk Bygningsarv

De fysiske rammers betydning for den sociale bæredygtighed er et vigtigt element i Realdanias arbejde – uanset om foreningen arbejder i byerne eller i yderområderne. Filantropidirektør Anne Skovbro skriver her bl.a. om de to skolekampagner Drøn på skolegården og Skole+.

SOCIAL BÆREDYGTIGHED OG DRØN PÅ SKOLEN

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

I Haderslevs StreetDome er der både indendørs og udendørs anlæg til den selvorganiserede ungdomskultur med faciliteter til bl.a. skating, klatring, BMX, rulleskøjter, streetbasket, parkour, koncerter og meget mere. Parken er en vigtig del af de kommende aktiviteter på havnen. Forventningen er, at StreetDome skal tiltrække skatere ikke bare fra Haderslev, men fra et stort opland. Bag byggeriet af StreetDome Haderslev står Haderslev Kommune i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden og Realdania. Foto: Lene Esthave

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER

ørnene skal ikke gå – de skal løbe. Skolen er ikke kun for eleverne – den er for alle. Bygningerne er ikke skolens – de er lokalsamfundets. Sådan lyder meget kort fortalt nogle af hovedpointerne bag de to skolekampagner, som Realdania har igangsat sammen med partnere som Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Idrætsforbund og Lokale og Anlægsfonden. En tarzanrute, en skov af boksepuder, bevægelseslandskaber, omveje, genveje, udekøkkener og skolegårds-landsbytorv er blandt de mange ideer, som er vokset frem i et samarbejde med skoler, foreningsliv og lokalsamfund. Nogle er allerede taget i brug, mens andre stadig er på tegnebrættet. Målet er at omdanne en række af landets skoler og skolegårde/områder, så de indbyder til leg og bevægelse – for både store og små. Vi vil have flere skolebørn til at bevæge sig, så de på langt sigt får et bedre helbred og her og nu bliver bedre til indlæring i den mere boglige afdeling af skoledagen. Samtidig skal projekterne være med til at åbne landets skoler ud mod lokalsamfundet, så de i bedste fald bliver en slags ‘community centre’, hvor der er aktivitet hele dagen og aftenen i stedet for kun mellem 8 og 16. Derfor arbejdes der også med,

at skolens faciliteter skal have mere end ét formål. Målet er, at lokalområdet med de gentænkte skolerammer får et endnu stærkere sted at være sammen. Vore tanker blev fostret inden folkeskolereformen, som er kommet til sideløbende. Heldigvis viste det sig, at projekterne var som skræddersyet til den nye heldagsskole med mere bevægelse og aktivitet – og en større inddragelse af foreningslivet i skoledagen. Det er de færreste kommuner, som har mulighed for at bygge en helt ny skole modelleret efter den nye skoledag sådan som fx skolen i Sydhavnen, der er omtalt andetsteds i dette magasin. Derfor har vi og de øvrige parter valgt at tage fat i den eksisterende bygningsmasse og igangsætte en række projekter på udvalgte skoler, som efterfølgende kan fungere som eksempler og inspiration for andre kommuner og skoler. Der har over hele landet været meget stor interesse for at nytænke de rammer, som i dag møder skolebørn og andre brugere af vores folkeskoler. 106 skoler bød ind med gode ideer til projekter under kampagnen Drøn på skolegården. 17 skoler fik penge til at udvikle og kvalificere deres koncept på skitseniveau, og syv projekter har hver modtaget op til 2 mio. kr. til realisering

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

StreetDome i Haderslev er blevet havnens nye byrum og samlingssted for børn og unge, der kan mødes og bevæge sig på tværs af alder og sociale vilkår. Foto: Lene Esthave

af deres projekt. Efter en lignende proces er seks skoler udvalgt i kampagnen Skole+ og er nu i gang med at udvikle og senere realisere byggeprojekter. Realdanias mission er at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø. Og skolekampagnerne er blot ét eksempel på, hvordan vi – sammen med andre – arbejder med social bæredygtighed ved at skabe fysiske rammer, der understøtter den sociale sammenhængskraft. Også når vi går ind i byudvikling i både større og mindre byer, er målet ofte at skabe nogle rammer, der inspirerer til aktivitet og møder mellem mennesker på tværs af alder og forskellige grupperinger. Som fx Superkilen på Nørrebro i København, som med sine tre forskellige delrum (streetkultur, byrummet og det grønne rum) inspirerer til mange typer af brug for den mangfoldighed af mennesker, der bor i bydelen. I den anden ende af landet har vi sammen med kommunen skabt et skatermiljø af international standard, StreetDome i Haderslev, som allerede kort tid efter sin indvielse er blevet et af byens nye samlingspunkter. I samme boldgade er kampagnen Underværker, hvor Realdania sammen med lokale ildsjæle over hele landet tager hånd om hensygnende bygninger og andre rammer og omdanner dem til lokale samlingssteder for aktivitet og fællesskab. Arbejdet med social bæredygtighed kræver, at man tør eksperimentere og tænke nyt, men også at man har det lange lys på. Fx følges kampagnen Drøn på skolegården af forskere på Syddansk Universitet, og først i 2018 vil deres undersøgelser vise, om projekterne har haft den ønskede virkning på skolebørn og lokalsamfund. Jeg er dog ikke i tvivl om, at byggeri og byudvikling kan være med til at skabe social forandring. De fysiske rammer gør det ikke alene. Men vores erfaring er, at når de lokale og brugerne, der er eksperter i deres egen hverdag, går sammen med fagfolk

som arkitekter og andre, der har forstand på at omsætte brugernes ønsker og ideer til helt nye rammer, så kan vi opnå en effekt. Som når Arresø Skole gerne vil skabe mere bevægelse i skoletiden, og den lokale bokseklub mangler et sted at træne – og resultatet bliver en ‘boksepudeskov’ midt i skolens åbne gangarealer. Skoler i kanpagnerne: Drøn på skolegården Fjordskolen Byskoleafdeling, Nakskov Halsnæs Lilleskole, Halsnæs Nørre-Snede Skole, Ikast-Brande Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Kolding Skørping Skole, Rebild Stolpedalsskolen, Aalborg Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, København Skole+ Arresø Skole, Halsnæs Haarby Skole, Assens Mosedeskolen, Greve Stokkebækskolen, Svendborg Søndervangskolen, Aarhus Virring Skole, Skanderborg Læs mere på www.realdania.dk Alle kampagneprojekter kan ses på: www.droen.dk og www.skole-plus.dk

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Målet for Superkilen har været at skabe et bredt favnende, fantasifuldt og aktivt byrum, der binder området på Nørrebro i København sammen, skaber stolthed blandt beboerne og lokker andre københavnere og turister til at kigge forbi. Parken, der er indrettet med byinventar fra 57 forskellige lande, er et af Københavns mest markante byrum og bliver brugt af en mangfoldighed af borgere til mange forskellige formål. Foto: Bjarke Ørsted

I de kommende numre af BYG bidrager danske aktører i byggebranchen med essays under temaet “Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender”. Dette nummers forfatter er Anne Skovbro. Anne Skovbro (født 17. januar 1969) er filantropidirektør i Realdania. Hun har tidligere i en årrække været direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, afbrudt af en kort periode som konstitueret adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Hun er oprindeligt uddannet civilingeniør i planlægning fra Aalborg Universitet og har en ph.d.-grad fra Institut for Arkitektur og Design samme sted. Realdania er en filantropisk forening, som har til formål at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Foreningen arbejder inden for fem programmer: Rum for alle, Mulighedernes Danmark, Innovation i byggeriet, Den levende bygningsarv og Byer for mennesker. Foto: Leif Tuxen

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

kolen i Sydhavnen er Københavns nyeste folkeskole, og den 10. august 2015 åbnede skolen for de over 800 elever og lærere, som nu har taget godt 9.500 m2 i brug. Skolen har været ni år undervejs, fordi den skulle tilpasses kommunens nye energikrav og et øget elevtal. Og så blev der sat ild til byggepladsen, bare tre måneder inden skolen skulle stå klar. Før branden var kommunens entreprisebudget 180 mio. kr. Den samlede bevilling til etableringen af skolen, inklusive en særskilt gymnastiksal og en daginstitution, er ifølge Københavns Kommune 438 mio. kr. Som et bjerg Skolen ligger som et bjerg mellem to af Sydhavnens kanaler og Teglholmens boligbebyggelser, og om få år får skolen sin egen havn, som skal bruges i undervisningen. Fra vandoverfladen fører trætrapper og ramper med pauseplateauer, træer, hængekøjer og klatrestativer til skolens øverste etage, som slutter med en tagterrasse og en basketballbane på femte etage. Ud til Teglholmens boliger tager skolen imod med et fem etager højt atrium.

Gå på opdagelse i facaden Facaden har to synlige lag på ydersiden. Inderst et lag af mineraluldsplader, som kunstneren Peter Holst Henckel har givet maritime farver og grafiske sætninger. Hen over facadepladerne er der monteret lameller af genbrugsaluminium med to forskellige profiler, der har former som tulipaner. Kombinationen af de to lag giver en facade, som hele tiden ændrer udtryk alt efter synsvinkel, afstand og tid på døgnet. En LED-tavle i tredjesalshøjde fungerer som en lysavis, der sender ord og sætninger til forbipasserende vha. specialprogrammeret software. Indbyggede skærme beskytter klasseværelserne bag facaden mod direkte sol og for høje sommertemperaturer og holder på varmen om vinteren. Vinduerne er af højstyrke-krydsfiner, og flere steder bliver de dybe karme til opholdspladser og møbler med rum til opbevaring. Dér, hvor vinduerne kan lukkes op, virker vinduesnicherne som lydsluser, der holder støj fra trafik og industri ude.

Skolen i Sydhavnen – Københavns nye profilskole – skulle ifølge konkurrenceprogrammet være et bæredygtigt foregangsprojekt. Nu – ni år senere – er skolen indviet. Her introducerer vi byggeriet i tekst, fotos og tegninger, og så skriver Jørn Kiesslinger, arkitekt MAA, DGNB-auditor og faglig leder af bæredygtighed hos JJW Arkitekter, om processen, resultatet og om, hvordan bæredygtigheden i projektet kan måles. Af Marie Sofie Larsen

BÆREDYGTIGHED I SYDHAVNEN

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Ren luft og dæmpet lyd Skolen bliver hver nat luftet igennem af et automatisk system, der åbner udvalgte døre og vinduer i facader og indervægge. Naturlig ventilation supplerer det mekaniske ventilationssystem og sikrer, at skoledagen starter med frisk luft. Vinduer dæmper støjen udefra. Væggenes trælister, opslagstavler med lydabsorberende overflader og den trinlydsdæmpende gulvbelægning bidrager til et rart akustisk miljø sammen med loftets bølger af perforerede sinusplader. Systemloftet er udviklet i samarbejde mellem arkitekterne og loftsproducenten, og består af sinus 18-paneler med bølgemodul 76 x 18 mm i 0,5 mm tykt stål. De 1064 mm brede moduler hænger i loftet i i alt otte forskellige længder. Overfladen er perforeret med ø 3 mm huller i et areal på ca. 32%, lakeret i farven RAL 9006 sølv og monteret direkte på tilpasningsmodulerne med indfarvede skruer.

Et barn af tiden Skolen byder på rum i alle størrelser, fra det kæmpe atrium med godt 20 m høje søjler til små huler, som eleverne kan hygge sig i. Der er almindelige klasseværelser plus store og små generelt anvendelige rum, som imødekommer skiftende pædagogiske krav og undervisningsmetoder. Der er langt til undervisning i mørke lokaler med tung luft og lavt til loftet, men plads til, at eleverne kan løbe på opdagelse i de forskellige rum, som alle har luft, lys og udsigt, tæt på havnen, men alligevel som en del af byen.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Yderst er facaden beklædt med tulipan-profiler af genbrugsaluminium

Bag lamelbeklædningen består facaden af mineraluldsplader med grafik

byg bĂŚredygtigt byggeri 4 2015

Detalje, lofttype 01, nor,alsnit i overgang mellem nedhĂŚngt loft og facade (i 50 procent)

byg bĂŚredygtigt byggeri 4 2015

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Naturlig ventilation: WindowMaster A/S Facadebeklædning: Rockpanel Group, Alu Plus Lys: Fagerhult, Arkilux, Erco, Artemide, Flos, &tradition Inventar: JaKon A/S Faglokale tekniksystem: WALDNER Laboreinrichtungen GmbH & Co. KG Gulv: Eu Plast AB, Sika A/S Varmepaneler: Hudevad A/S Vinduer: Krone A/S Vindueskarme: Kerto Loft akustikplader: Rockfon A/S Loft bølgeplader: Mogens Rasmussen A/S Akustikmåtter: Mogens Rasmussen A/S Glasvægge: Skandibo A/S Grønt tag: Zinco Solafskærmning: Fischer-Danmark A/S Møbler: Fourdesign Møbler: Lervad, Højer Møbler A/S, Jensen Plus A/S, Verpan, Duba, Vitra, Holmris A/S, artek, Paustian A/S Akvarie: Klovnefisken Legeplads Abekatten: Virkelund Sport A/S Luftfoto: JJW Fotos dette opslag: AT

Detalje Lofttype 01. 1:10. Normalsnit i overgang mellem nedhængst loft og facade

byg bĂŚredygtigt byggeri 4 2015

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Skolen i Sydhavnen Projekt: Nybyggeri – folkeskole Sted: Støberigade 1, 2450 København SV Bygherre: Københavns Kommune, Børne- & Ungdomsforvaltningen År: 2006-2015 Areal: 9.500 m² Arkitekt: JJW Arkitekter (totalrådgiver) Ingeniør: Niras Landskab: JJW Landskab / PK3 Landskab Idrætskonsulenter: Keinicke & Overgaard Arkitekter Storentreprenører: B. Nygaard Sørensen A/S, Lindpro, Jakon A/S og G.V.L. Entreprise A/S Byggeledelse: Arkitektfirmaet Friis Andersen Kunstnerisk udsmykning: Peter Holst Henckel

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Skolen i Sydhavnen har været igennem et længere udviklingsforløb. Pga. en omfattende brand i 2012 er der gået ni år fra arkitektkonkurrencen frem til indvielsen af skolen. Hermed afspejler projektet den markante udvikling af bæredygtighedsbegrebet, der er sket i løbet af perioden. Af Jørn Kiesslinger, arkitekt MAA, DGNB-auditor og faglig leder af bæredygtighed hos JJW Arkitekter.

DGNB & SKOLEN I SYDHAVNEN

er man tilbage på de seneste 10 års bæredygtige udvikling inden for byggebranchen, kan man overordnet konstatere to ting: Der er sket meget, samtidig med at der stadigvæk er lang vej at gå, inden man kan sige, at bæredygtighed er en fuldt integreret del af byggebranchens arbejdsgange og projekter. I den seneste udgave af BYG skriver Lise Mansfeldt i “Certificeringer som designværktøj”, at vi har behov for en fælles bæredygtighedsforståelse. Dette er jeg helt enig i. Bæredygtighed er et meget bredt og komplekst begreb, og derfor møder vi i det daglige arbejde med bæredygtigt byggeri et bredt spænd af forskellige tolkninger, udlægninger og krav til bæredygtighed som begreb. Som Lise Mansfeldt peger på, kan den danske version af certificeringsordningen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen/Tysk selskab for bæredygtigt byggeri) tjene som platform for en holistisk fælles forståelse for bæredygtighed i byggebranchen. DGNB i Danmark Den første danske markedsversion af DGNB blev lanceret i starten af 2012. Sidenhen har DGNB etableret sig som en fast størrelse, de fire bogstaver – som ingen kunne huske rækkefølgen af i begyndelsen – er blevet et velkendt brand, og siden dengang er over 330 fagpersoner blevet certificerede DGNB-konsulenter. Den første danske ordning for kontorhuse er sidenhen efterfulgt af DGNB-standarder for boliger, hospitaler samt byområder, og aktuelt befinder et nyt system for skoler og institutioner sig i pilotfasen. Skolen i Sydhavnen og nye DGNB-krav Skolen i Sydhavnen har været igennem et længere udviklingsforløb. Der er gået ni år fra arkitektkonkurrencen i 2006 frem til indvielsen af skolen i forbindelse med skolestart 2015. Konkurrenceprogrammet erklærede, at den nye profilskole skulle være et bæredygtigt foregangsprojekt. Men før vi kan besvare, om ambitionerne er indfriede, er vi nødt til at afdække den udvikling, der er sket i løbet af de ni år. I konkurrenceprogrammet var minimering af skolens energiforbrug et centralt bæredygtighedskriterium, der skulle opfyldes. Siden dengang er øgede energikrav til byggeri blevet et centralt fokusområde i Danmark. Gennem perioden er der løbende kommet stramninger i forhold til bygningernes energiforbrug: 25% reduktion i BR-10, 50% reduktion i lavenergiklasse 2015 og 75% reduktion i lavenergiklasse 2020. Under skolens design- og projekteringsfaser var ambitionen, at alle involverede parter fulgte med udviklingen og dermed løbende satte barren for bæredygtighed højere og højere. Hvis ikke Skolen i Sydhavnen var blevet udsat for en stor brand i november 2012, ville den have været det første 2015-lavenergiskolebyggeri i Danmark. Energikrav formede facaden Et konkret eksempel på, hvordan de øgede energikrav har haft indflydelse på det færdige byggeri, er skolens facadedesign.

proces teknik

social

miljø

økonomi

Skolen i Sydhavnen. DGNB–screeningresultat. Udarbejdet af JJW Arkitekter og Niras.

Overordnet set er Skolen i Sydhavnen tænkt som en dynamisk bygningskrop med en tagflade, som samler by og landskab på toppen af bygningen, mens de skiftende etagehøjder understreges af en horisontal lagdeling. Facadernes horisontale udtryk var oprindeligt tænkt som store vinduesbånd, der skulle skabe maksimal transparens imellem inde og ude. Et koncept, som skulle revurderes, da den hermed forbundne store glasandel i facaden ikke kunne forenes med den krævede optimering af skolens energi- og indeklimakoncept. I dag præger horisontale linjer stadigvæk skolens facade, men de gennemgående vinduesbånd er erstattet af vinduesåbninger kombineret med varierende bånd af aluminiumslameller. To specielt designede profiler af ekstruderet genbrugsaluminium skaber i samspil med den farvede og kunstnerisk udsmykkede mineraluldspladebeklædning et levende facadeudtryk. Et udtryk, der ændrer karakter afhængig af afstand, lys og blikvinkel, og som balancerer mellem åben- og lukkethed samt lethed og tyngde. Der blev arbejdet ihærdigt med opdateringer og tilpasninger

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Jørn Kiesslinger er en af de første DGNB-auditorer i Danmark og har i de seneste år arbejdet med udvikling og implementering af bæredygtige designprocesser i forskellige projekter. Tidligere var Jørn del af arkitektteamet på DTU’s nye Life Science & Bioengineering-projekt og varetog ansvarsområdet bæredygtighed. I 2012 blev Jørn uddannet til DGNB-konsulent igennem Green Building Council Danmark. Efterfølgende blev han ansvarlig DGNB-auditor for det nye miljøcenter i Nordhavn, Danmarks første DGNB-certificerede byggeri, efter pilotfasen. Jørn er del af Green Building Councils undervisningshold og indgår i teknikgrupperne, som bl.a. har arbejdet med tilpasningen af det nye certificeringssystem for boliger.

af skolen i tråd med den løbende udvikling i Københavns Kommunes krav til bæredygtig byggeri. Men er Skolen i Sydhavnen stadigvæk et bæredygtigt forgangsprojekt? Hvordan ser projektets bæredygtighedsprofil ud som holistisk billede? Nyt DGNB-system for skoler I forbindelse med pilotfasen af det nye DGNB-system for skoler og institutioner er JJW Arkitekter og Niras gået sammen og har testet de nye kriterier på det færdige skoleprojekt i form af en DGNB-screening. Et eksisterende projektmateriale – i form af tegninger, notater og beregninger samt overordnede erfaringsbaserede vurderinger af DGNB-specifikke kriterier som LCA- og LCC-beregninger danner grundlag for screeningen. Screeningens resultat frembragte især to resultater: Samlet set vil Skolen i Sydhavnen som minimum opnå en DGNB Bronzecertificering, på trods af at DGNB på alle områder var en ukendt størrelse i projektforløbet. Særlig godt performer skolen i de sociale kriterier, som sammenlagt ligger tæt på guldniveau. Andelen af den sociale kvalitet vægtes i alle DGNB-certificeringer med 22,5%, men den er afgørende for den gode, moderne og åbne skole, som skal være en aktiv dynamo i samspillet med de bymæssige omgivelser. Social bæredygtighed Skolen i Sydhavnen får toppoint for sin fleksibilitet og de åbne læringsmiljøer, den offentlige tilgængelighed til udearealerne, de udadvendte funktioner i stueetagen og det 100% aktiverede tagareal, som udvider skolens udendørs opholds- og læringsmiljø. Der kunne nævnes mange flere eksempler, men grundlæggende lever projektet i høj grad op til de centrale sociale og funktionelle krav i DGNB. Dette samtidig med at skolens særlige indsatsområder bliver tilgodeset i den nye certificeringsordning. Som skrevet baserer evalueringen sig på en projektscreening, som er overordnet og ikke repræsentativ. Men den giver ikke desto mindre en troværdig indikation af skolens bæredygtighedsniveau. To kriterier af den sociale kvalitet kunne ikke vurderes i screeningen: skolens akustiske forhold og implementeringen af bygningsintegreret kunst. Bæredygtigt indeklima Optimeringen af skolens akustiske indeklima har fra starten været et prioriteret fokusområde og kommer bl.a. til udtryk i de mange åbne undervisningsmiljøer. Fra Green Building Councils side er man bevidst om akustikkens særlige betydning for denne nye certificeringsordning, men kravene til kriteriet var stadig under bearbejdning, da projektet blev screenet. Kunst og bæredygtighed Anderledes forholder det sig med kriteriet om den bygningsintegrerede kunst, som i sammenligning med certificeringsordningen for kontor- og hospitalsbygninger i skoleversionen er taget ud – hvilket det umiddelbart er svært at følge logikken i. Især for skolebyggerier kan bygningsintegreret kunst blive et vigtigt

formidlende, identitetsskabende og ikke mindst inspirerende element, der fremmer børnenes læringsprocesser og sociale udvikling. Særligt er Skolen i Sydhavnens ydre et samspil imellem et kunstnerisk og et arkitektonisk lag, som hver dag på ny går i dialog med elever, lærere og skolens naboer. Efter dialog med Green Building Council er kriteriet om kunst derfor igen blevet indarbejdet i den kommende danske DGNB-ordning. Bæredygtighed i praksis Kunstkriteriet er et godt eksempel på den generelle udfordring, som ethvert certificeringssystem står overfor. En af DGNB’s hovedpointer er, at ordningen sætter “bæredygtighed på formel” for at kunne måle det enkelte projekt og for at skabe en metode til at sammenligne bæredygtigheden mellem forskellige byggerier. Men hvad er målbart, og hvad er ikke målbart? Kan vi opnå et helhedsbillede af den bæredygtige kvalitet i et byggeri udelukkende på grundlag af objektivt målbare parametre? Som arkitekter synes vi, at den arkitektoniske kvalitet og de bløde værdier kommer til kort i certificeringssystemer som DGNB. Men vil vi overhovedet låse disse værdier i fasttømrede rammer? Næppe, da det sandsynligvis skaber mere irritation end værdi. Derfor burde man i nuværende fase flytte fokus fra den endeløse diskussion om, hvad DGNB kan eller ikke kan, hen imod spørgsmålet om, hvordan vi bedst arbejder med DGNB eller rettere sagt den holistiske bæredygtighed – i praksis. DGNB er et styringsinstrument og værktøj, som kan danne den nødvendige platform for vores fælles bæredygtighedsforståelse. Men hvordan vi sammentænker de omfattende bæredygtighedskrav til helstøbte byggerier, er op til os selv. Er DGNB løsningen? Om DGNB kan blive til den danske platform for et fælles bæredygtighedsforståelse, afhænger ikke mindst af, om byggebranchen og det politiske system er tålmodige nok. Antallet af certificerede projekter i Danmark er få, og vi er stadig i gang med opbygge de nødvendige rutiner for at håndtere certificeringsprocesser. Faren er, at der drages for hurtige konklusioner, inden vi har samlet erfaringer i tilstrækkeligt omfang. På den anden side har DGNB etableret sig som en standard, men mange bygherrer har stadig svært ved at vurdere DGNB-systemets egentlige værdi: Handler det om markedsføring og bæredygtig kvalitetssikring eller om at skabe merværdi på baggrund af nye designprocesser? Skolen i Sydhavnen er efter en ni-års projekterings- og byggeperiode med opstart af det nye skoleår blevet taget i brug. Nu er det op til elever, lærere og brugere at være skolens hårdeste kritikere. Det er dem, som i sidste ende skal vurdere, om skolen lever op til sine intentioner, forventninger, løfter og krav. Om bygherre, arkitekter, ingeniører og entreprenører har leveret den nødvendige indlevelsesevne og den brede samfundsmæssige ansvarsbevidsthed, som et godt skoleprojekt kræver.

byg bĂŚredygtigt byggeri 4 2015

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

POLYESTER AKUSTIKBATTS

• • • • •

100% genanvendeligt materiale Brandklasse B-s1, d0 Valgfri tykkelse, densitet og dimensioner Fås i farverne sort, grå eller hvid Ingen behov for kantforsegling eller åndedrætsværn ved bearbejdning

VENTILERET ATMOSFÆRE Lyset og overfladerne på vægge, gulv og loft giver Ny Fredensborg Skole sin egen karakterfulde atmosfære. I loftet forener akustik- og ventilationsplader æstetik og indeklima. Ny luft lukkes ned igennem pladerne og fordeler sig i rummet uden støj eller træk. Ventilationen er baseret på lavimpulsindblæsning gennem loftets aktive og passive ventilationsplader. Et minimalt tryktab på maks. 2Pa gennem ventilationsloftet sikrer en jævn luftfordeling i lokalet og reducerer energiforbruget med op til 70%. Den aktive andel af den samlede ventilationsflade i loftet bestemmes af lokalets størrelse, indretning og anvendelse, men typisk vil de aktive plader udgøre ca. 10–20% af den samlede loftsflade. At ventilationslofterne er baseret på lavimpulsventilation betyder, at luftgen-

nemstrømningen fra ventilationsloft mod opholdszone er rolig og ikke river rumluften med. De passive ventilationsplader er tolagsplader, der består af et lag Troldtekt med et lag fuldforseglet mineraluld limet på bagsiden. De passive plader hindrer luftgennemstrømning. Samtidig virker loftet akustikregulerende. Arkitekt: Rubow Arkitekter Landskabsarkitekt: Lassen Landskab A/S Totalentreprenør: Byggefirmaet Brdr. Pedersen Ingeniører: Oluf Jørgensen A/S og Lars Ørtoft Bygherre: Fredensborg Kommune Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Østergade 40 - 5500 Middelfart - Tlf.: 64418033 mra@mras.dk - WWW.MRAS.DK

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

UDDRAG AF INDEKLIMADOKUMENTATION BSim – Building Simulation, Virklund Skole, Silkeborg Kommune. Lokale 12 – bygning 1 1.

PROJEKTGRUNDLAG

1.1

Bygværkets anvendelse Denne indeklimadokumentation omhandler Virklund Skole og lokale 12, som er placeret i bygning 1. Lokalet anvendes til klasselokale.

1.2

Beregningsforudsætninger Rummet skal overholde Arbejdstilsynets anbefalinger og BR 2010 (normalklasse) i forhold til indeklimaet.

1.3

Bygningens stamdata Rummets opvarmede etageareal er beregnet til: 49,0 m² Rummets volumen er beregnet til: 156,7 m3 Rumhøjde: 3,17 m Rummets højde over terræn: 0 m Husets rotation er: 0°. Vinduers placering: øst Vejrdata: Danmark-v2 DRY

1.3.1 Konstruktionsopbygning (beskrivelse af hvert lag) Terrændæk: 6 mm vinyl 100 mm armeret beton 100 mm singles Skillevæg: 228 mm mursten 1850 kg/m3 + puds Ydervæg: 108 mm mursten 1850 kg/m3 125 mm hulrum (modstand indsættes på 0,18 jf. tabel 6.4.1 DS 418) 108 mm mursten 1850 kg/m3 Tagkonstruktion: 8 mm loftplader 200 mm isolering Loftrum Eternittag 1.3.2

Vinduer og døre U-værdi ramme: 1,5 W/m2K U-værdi glas: 1,12 W/m2K g-værdi: 0,59 Sollystransmittans: 0,77

1.3.3 Afskærmninger Der opstår overtemperatur i bygningen, og der skal etableres afskærmninger. 2.

SYSTEMER

2.1

Ventilation Der anvendes et ventilationsanlæg fra AirMaster kaldet AMP 800 H. Anlægget har en maks. volumenstrøm på 650 m3/h ved 30 dB(A). Input: indblæsning 0,18 m3/s Output: udsugning 0,18 m3/s Recovery Unit: Maks. temperaturvirkningsgrad: 0,84 Heating Coil: maks. effekt på elflade: 1,0 kW

2.1.1 Regulering VAV-regulering Nedre grænse for indblæsningstemperaturen: 16 °C Øvre grænse for indblæsningstemperaturen: 22 °C Setpunkt for rumføler ved varmegenvinding og opvarmning: 20 °C Setpunktet af maks. CO2-indhold i indeluften: 1000 ppm 2.1.2 Tidsstyring og skema Skoletid + (mandag til fredag undtagen ugerne 27-32): 100% kl. 8-15 2.2 Solafskærmning Der monteres en udvendig vandret lamel-solaf skærmning, som derfor er aktiv året rundt. For at overholde kravene til overtemperatur kræves det, at den vandrette lamelafskærmning går mindst 1,1 m ud fra facaden. 3.

RESULTAT

3.1 Forudsætninger Resultaterne forudsætter at: – Bygningskonstruktionerne er udført jf. denne rapport. – Vinduer og døre har en bedre eller tilsvarende U-værdi, G-værdi samt glasandel – Systemerne udføres som tilsvarende eller bedre end i denne rapport 3.2

Overtemperaturer i brugstiden Normgivende BR 2010 (normalklasse): 100 timer Timer over 26 °C: 49 timer

Normgivende BR 2010 (normalklasse): 25 timer Timer over 27 °C: 32 timer

3.3 CO2 CO2-niveauet overstiger ikke 1000 ppm. 4.

KOMMENTAR TIL BEREGNINGEN Det vurderes, at det termiske indeklima er acceptabelt. I beregningen forudsættes det, at rumtemperaturen i de tilstødende rum er den samme, på nær i gangarealet, som har en fast temperatur på 22 °C. Brugstiden på hverdage antages at være kl. 08.00-15.00, dog er skoleferien i ugerne 27-32 fratrukket. Vinduerne kan åbnes i lokalerne, men dette er ikke medtaget i beregningerne. Den naturlige ventilation vil virke til gunst for simuleringen i forhold til overtemperatur. Den udvendige vandrette lamelafskærmning skal gå mindst 1,1 m ud fra facaden.

Grundprincippet i Silkeborgmodellen er, at varme, ventilation og lys skal spille sammen for at skabe det bedst mulige indeklima. Alle tre elementer samarbejder og går i dvale, når et lokale står tomt, og starter op, når lokalet bliver taget i brug igen. Sensorer i lokalerne registrerer automatisk, om der er bevægelse eller dårlig luft. Lokalerne er decentralt styret, men forbundet til centrale anlæg for brugsvand, hovedvarmekilder og ventilationsanlæg.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Mange danske kommuner trænger til at forbedre gamle skoler, og nu har Silkeborg Kommune, Constructa og Vitani udviklet en generelt anvendelig metode til renovering og miljøoptimering af skoler. Af Marie Sofie Larsen

SILKEBORGMODELLEN

Silkeborg Kommunne er Ulvedalskolen, og skolerne i Virklund, Hvinningdal og Bryrup blevet renoveret. Vestre Skole er under renovering, og Fårvang Skole følger snart. Fælles for alle projekterne er, at de udføres efter ‘Silkeborgmodellen’, som er et bud på, hvordan renovering og miljøoptimering kan løses på skoler landet over. Nye installationer i gamle klasseværelser Silkeborg Kommune har haft udfordringer med indeklimaet på flere af deres skoler, men nu har undervisningslokalerne på fire skoler fået energi- og miljøoptimeringer. Endnu to energirenoveringer pågår. En af forbedringerne er decentral mekanisk ventilation. Temperaturen i lokalerne styrer ventileringen og CO2-niveauet bliver reguleret automatisk, alt efter hvor mange der er i skole. Ventilationsanlægget er tilsluttet et CTS-anlæg – CTS står for central tilstandskontrol og styring – og anlægget bliver brugt til at spare på energiforbruget i større bygninger. Ved at automatisere lys og ventilation kan man spare 1015% med de mest enkle CTS-løsninger, og samtidig overvåges luftkvalitet, temperatur og drift centralt. Og netop simple CTS-løsninger er et mantra for modellen. Jo mere man kan styre i klasseværelset, desto bedre bliver brugeroplevelsen. Når timen er slut, går anlæggene over i en standarddrift. Det giver god driftsøkonomi og et fortsat godt indeklima. Valg af CTS-løsninger er afhængigt af forholdene på skolerne i øvrigt. Hvor der ingen CTSanlæg er, udføres anlæg med orbitstyring – ganske enkelt. At installere nyt ventilationsanlæg i gamle lofter er et stort indgreb. Derfor har klasseværelserne fået nye akustiklofter, som også er med til at forbedre indeklimaet. Lofterne har indbygget LEDbelysning, og det sparer energi og giver mere lys. Sådan renoverer man efter Silkeborgmodellen Generelt for alle skolerenoveringerne er, at skolerne skal kunne fungere i dagligdagen, samtidig med at renoveringen foregår. Det stiller store krav til tidsplaner og sikkerheden over for håndværkere, børn og skolens personale og kræver tæt dialog med skoleledelsen under projekteringen og byggeriet. På en typisk skole er

der 30-40 lokaler, der skal renoveres, så udførelsen bliver delt op i ca. 10 etaper, og så rokerer skolerne rundt på eleverne, sådan at de kan undvære de tre-fire lokaler ad gangen. Arbejdsgangen i en enkelt etape af en skolerenovering efter Silkeborgmodellen foregår ved, at den gamle belysning og lofterne bliver taget ned i et lokale ad gangen. Så bliver den eksisterende dampspærre repareret eller udskiftet, inden man går i gang med at montere de gipsplader, som brandsikrer loftet og samtidig udgør underlaget for el- og CTS-installationer. Ventilationsanlægget bliver monteret sammen med loftbeklædningen, hvorefter skinnesystemlofter følger. Til sidst bliver der malet og skiftet gulve efter behov, og så kan lokalerne gøres skoleklar med rengøring og indretning. Bedre trivsel og bedre økonomi Silkeborg Kommune ejer selv energirenoveringen og får udbyttet af energibesparelserne. Kommunen har fuld ejendomsret og handlefrihed over både bygninger og anlæg nu og i fremtiden. Det giver gennemsigtighed i ejerskab og enkelhed i fremtidig bygningsdrift og eventuelle ombygninger. Ifølge Constructa har det været meget individuelt og varierende, hvad renoveringerne har kostet, fordi de er udført i meget forskellige bygningsmasser, hvor konstruktionerne i bygningerne i nogle tilfælde har været simple at arbejde videre med og andre gange har været meget komplekse. Ens for alle skolerne er, at der igennem årene er blevet udført mange tilbygninger af forskellig karakter og kvalitet. Det stiller store krav til registrering og projektering, og øger omkostningerne i udførelsesfasen. Jo mere ensartet bygningsmasse desto billigere kostpris. De enkelte skolers niveau af eksisterende CTS-styringer afspejler sig også meget i kostprisen, og nogle skoler har kunnet nøjes med en udbygning af eksisterende CTS-anlæg. I andre tilfælde har det været nødvendigt at udskifte nedslidte anlæg. Derfor kan man ikke give en generel pris for skolerenovering efter Silkeborgmodellen, men typiske skoler med 30-40 lokaler kan ifølge Constructa renoveres for fra 4 til 5½ millioner kroner. Silkeborg Kommune estimerer energibesparelserne på varme til 350kWh/ lokale/år og på el til 485kWh/lokale/år.

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen BBP Arkitekter

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Med simuleringsprogrammer kan man teste effekten af renoveringer tidligt i planlægningsfasen. På Ordrup Skole gav det mere lys og bedre luft i klasseværelserne.

På konferencen BIM World 2015 vil BIM Aarhus præsentere arkitekter, ingeniører, entreprenører og organisationer fra Japan, Singapore, Australien, Brasilien og USA.

LUFT TIL LÆRING

BIM WORLD 2015

Hos Velux arbejder civilingeniør Peter Foldbjerg med simuleringsprogrammet Energy and Indoor Climate Visualizer (EIC), der kan teste forskellige indeklimaløsninger i bygninger.

Torsdag den 1. oktober 2015 kl. 9.00-16.30 inviterer BIM Aarhus til konferencen BIM WORLD 2015 på Arkitektskolen Aarhus. Konferencen er en opfølgning på tre foregående internationale konferencer: BIM Finland i 2012, BIM UK i 2013 og BIM EUROPE i 2014, som alle formidlede et billede af BIM-udviklingen på det europæiske kontinent.

Forebyg fejl “Når man bruger et beregningsværktøj, opbygger man en digital forsøgsmodel af bygningen. Modellen bruger man i simuleringsprogrammet, og så indtaster man, hvor mange brugere der er i bygningen, den ønskede temperatur, krav til luftkvalitet og andre parametre, som er afgørende for den renovering, som skal give bedre indeklima. Forsøgsmodellen kan man bygge i et 3Dtegneprogram som Google SketchUp,” fortæller Peter Foldbjerg. Det er ikke obligatorisk at bruge simuleringsværktøjer. Men beregningerne giver mulighed for at prøve forskellige løsninger af: “Helt generelt så er der ikke noget myndighedskrav om at anvende simuleringer ved den type renoveringer, som Ordrup Skole har gennemgået, men styrken ved beregningerne er, at de giver gode muligheder for at undgå de problemer, der plager mange moderne byggerier og nyrenoverede huse. Overophedning fx. For uddannelsesinstitutioner som Ordrup Skole er specielt CO2-indholdet i luften et problem,” siger Peter Foldbjerg. Mennesker i modellen

Modelberegningen af Ordrup Skole viste, at luftkvaliteten kunne forbedres, hvis tagene fik ovenlysvinduer med automatisk styring. Nu måler sensorer CO2-indholdet i klasselokalerne, så vinduerne åbner, hvis CO2-indholdet i luften bliver for højt. Vinduerne lukker automatisk igen, når der er luftet ud, eller hvis det begynder at regne. Peter Foldbjergs erfaring er, at en optimal modelberegning inddrager de mennesker, der færdes i huset: “Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor mange mennesker der er i lokalerne, og hvor længe de er der. I skolebygninger kan klasselokaler være i brug efter skoletid, hvis der er fritidsordning eller aftenaktiviteter. Man skal også være opmærksom på, hvilke temperaturer folk gerne vil have. Måske kan de nøjes med 20 grader om vinteren? Brugernes adfærd kan have betydning for luftkvaliteten. Ved skoler skal man overveje, hvor gode lærere og elever er til selv at lufte ud,” fortæller civilingeniør Peter Foldbjerg. Lyse yndlingspladser Ordrup Skoles tagetage blev udstyret med 27 sensorstyrede ovenlysvinduer. Ved knap halvdelen af dem er glasfladen udvidet ned til 20 cm over gulvhøjde, og det giver mere lys og lavere karme, som eleverne nu bruger til at sidde i. Den renoverede etages to klasselokaler blev taget i brug i sommeren 2015, og simuleringer viser, at den valgte løsning giver optimal luftkvalitet (ppm mellem 900 og 600) i 96% af brugstiden i det ene klasselokale og i hele brugstiden i det andet lokale. EIC-programmet kan downloades på http://eic.velux.com/ eic_visualizer/download Bine Iversen, journalist, cand.public., talte med Peter Foldbjerg. Teksten er redigeret af Marie Sofie Larsen.

Deltagelse i konferencen er gratis og kræver tilmelding på www. bimaarhus.dk/bimworld. Nye digitale krav og fremtidens processer Den digitale integration er i udvikling over hele verden, og det medfører nye krav til kompetencer, samarbejdsformer og faglighed. Konferencen demonstrerer, hvordan man håndterer de nye krav og identificerer tendenser og visioner for fremtidens digitale processer, både på det strategiske og på det operative plan. BIM-udviklingen er et globalt fænomen, så derfor vil BIM Aarhus i 2015 se globalt på aktuelle tendenser, fremtidige perspektiver og forventninger til BIM. På konferencen kan du opleve arkitekter, ingeniører, entreprenører og organisationer fra Japan, Singapore, Australien, Brasilien og USA. Sådan gør de i Singapore, Brasilien og Australien På konferencen fortæller Vivien Leong, CPG Corporation, Singapore, hvordan effektiv udnyttelse af naturressourcer er et afgørende aspekt i firmaets designarbejde, hvor BIM spiller en afgørende rolle i udviklingen af bæredygtigt byggeri. Joyce Delatorre, Head of BIM Department, Metodo Engenharia, Brasilien og Nathan Wood, DPR Constructions, USA, viser, hvordan man ved brug af BIM kan højne kvaliteten og produktiviteten i projekteringen og ude på byggepladsen. Og så fortæller de, hvad BIM betyder for samarbejdet mellem rådgivere. Wesley Benn, Chairman RTC Event Management, Australien, er initiativtager til RTC, Revit Technology Conference, der hvert år afvikles på stort set samtlige kontinenter i verden. Wesley Benn vil berette om BIM-udviklingen i byggeindustrien i Australien, og fortælle hvordan RTC arbejder. BIM på strategiske og operative planer i USA og Japan Mike Whaley, President of TURIS Systems LLC, USA, arbejder for amerikanske rådgivningsfirmaer og entreprenørfirmaer. Han vil præsentere fremherskende BIM-tendenser, fremtidsperspektiver for BIM-udviklingen og et bud på, hvad BIM vil betyde på det strategiske og operative plan. Tomohiko Yamanashi fra NIKKEN Sekkei – en af Japans største arkitektvirksomheder – vil demonstrere, hvordan BIM er med til at understøtte et dynamisk workflow mellem design, projektering og udførelse. Foreningen BIM Aarhus er et professionelt netværk med fokus på BIM, Building Information Modeling. Netværket er en nonprofit vidensdelende organisation med fokus på dialog, tværfaglighed og samarbejde. BIM Aarhus har mere end 500 medlemmer, alle med BIMfaglig baggrund og interesse. De repræsenterer rådgiverbranchen, entreprenørbranchen, offentlige og private bygherrer, offentlige myndigheder, producenter og undervisningsinstitutioner.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Copenhagen Business School Executive har, sammen med danske og internationale aktører fra byggebranchen, udviklet en ny lederuddannelse, som starter i november 2015. Uddannelsen skal give byggebranchen flere ledere, som har overblik over byggeriets processer og kompetencer til at lede specialister på tværs af alle branchens discipliner.

FLERE LEDERE TIL BYGGEBRANCHEN

Danmark har vi en rigdom af specialister og eksperter på byggeområdet, men der er kun få ledere, der er uddannet til at lede forskellige faggrupper som helhed. På de øverste poster er der behov for lederkompetencer, som specialisten ikke nødvendigvis har lært undervejs – eller fagspecifik indsigt, som lederen ikke nødvendigvis har lært undervejs. Ledere af byggeriet risikerer at løbe panden mod muren i den svære opgave, det er at lede flere forskellige faggrupper i de komplekse processer, som byggeri er. Der er brug for ledere, som både har specialistbaggrund og veludviklede lederkompetencer. Overblik over hele byggeriet Uddannelsen ‘Byg – ledelse af byggeri’ på CBS Executive vil give nuværende og potentielle ledere fra alle byggebranchens hjørner en mulighed for at uddanne sig til ledere, der har godt overblik over hele byggeprocessen. Uddannelsen vil have fokus på at give kursisterne værktøjer til at håndtere alle byggeriets faser både i teori og i praksis, og giver redskaber til at øge effektiviteten og til at sikre, at projektet og budgettet ikke løber af sporet. Byggeri fra start til slut Uddannelsen strækker sig over 23 undervisningsdage fordelt over seks moduler. Modulerne er struktureret efter et byggeris kronologiske rækkefølge og omfatter ledelseskompetencer, pro-

AKUSTIK Translucente Nanoperforerede Slidsede Mønsterperforerede Ribber Med krydsfinérkerne eller gipskerne Altid brandklasse B, s1- d0 VALGET ER DIT Skriv til info@in-sign.dk Ring til 4483 0208

jekteringsfasen, internationalisering, eksport, udførelsesfasen og driftsfasen. Desuden vil kursisterne gennem hele uddannelsen følge et konkret byggeri tæt. Internationalt samarbejde Uddannelsen foregår både på CBS Executive og i virksomheder og ledende erhvervsorganisationer, hvor der vil blive set på kendte og aktuelle byggesager. Kursisterne får indblik i international byggeledelse gennem en studietur til New York, hvor tiden fordeles mellem et kendt internationalt universitet og besøg hos førende danske virksomheders byggeprojekter, bl.a. hos Arup og Bjarke Ingels Group. Underviserne på studiet er forskere fra CBS, specialister, ledere i byggebranchen og offentlige og private udbydere af byggeprojekter samt managementspecialister. Der er uddannelsesstart i november 2015, og første hold forventes færdige i september 2016. CBS Executive udvikler og udbyder danske og internationale ledelses- og bestyrelsesuddannelser til virksomheder, offentlige organisationer og privatpersoner. CBS Executive tilbyder skræddersyede programmer til virksomheder og organisationer og åbne programmer til enkeltpersoner. Desuden driver CBS Executive en sommerskole, som hvert år i august måned samler godt 300 private og offentlige ledere til fem-dages-uddannelsesprogrammer.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Hver femte skole i danmark er mere end 65 år gammel, og 72% er bygget for mere end 40 år siden. Hvordan omdanner vi den eksisterende bygningsmasse til bæredygtigt skolebyggeri som består både DGNB og folkeskolereformens prøver? Af Johanna Rossbach og Anders Bay Holm, Kant Arkitekter

BÆREDYGTIGT SKOLEBYGGERI – DGNB OG FOLKESKOLEREFORMEN

t tag over hovedet – et rum til børn med skygge, lys og luft. Det er rammen for læringsmiljøet i Meti School, Rudrapur, Bangladesh. Skolen er bygget med lokalsamfundets håndkraft af lokale materialer – ler og bambus – og med global viden fra de tyske arkitekter Anna Heringer og Eike Roswag. Den er funktionel, nem at vedligeholde og har godt indeklima. Mere bæredygtigt undervisningsbyggeri findes ikke i Europa og Norden. Bæredygtighed i Norden I vores del af verden har begrebet bæredygtighed nu etableret sig med klare kvalitetsparametre – de sociale, miljømæssige og økonomiske kvaliteter, som vægtes på lige fod. Der fokuseres på processen, på hvad der sker med bygningen i driftsfasen, og på når den har udtjent sin levetid. Bæredygtighed er – endelig – i øget fokus overalt og hos alle – hos bygherrer, hos entreprenører, hos industrien, hos rådgivere og hos brugerne. Bæredygtighed er ikke en uhåndgribelig myte længere, for nu kan vi måle, sammenligne, dokumentere, sortere, verificere, validere, kontrollere og certificere bæredygtigheden. Den er blevet overvældende vigtig, kompleks og konkret – her i Europa og Norden – men pga. vores klima kan bæredygtighed desværre ikke kun udmønte sig i et tag over hovedet og vægge af ler og bambus. Men hvordan skaber vi så rum til undervisning og læring på en bæredygtig måde i vores del af verden? Genbrug En måde at tænke bæredygtigt på i Danmark er at tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse – gentænke den – og omdanne den til nutidens behov. Hvert år suppleres vores bygninger med 1% nybyggeri. Den eksisterende bygningsmasse udgør altså til enhver tid 99% af bygningsvolumenet. Det betyder, at den helt store energibesparelse på samfundsniveau ligger i indsatsen over for den eksisterende bygningsmasse. At fokusere på det eksisterende byggeri er derfor også både materialebesparende, energibesparende og kan understøtte social bæredygtighed. Find fleksibiliteten først Målene ved renovering er de samme som ved nybyggeri, nemlig at skabe trygge rammer med gode læringsforhold, et godt indeklima med lys, luft og gode lydforhold og rum til både fysisk og mental udfoldelse. Ved ombygninger drejer det sig om at optimere de indbyggede kvaliteter og samtidig udnytte mulighederne for variation i bygningernes brug. Alle eksisterende skoler rummer en indbygget fleksibilitet, som skal udfoldes, så vi kan optimere de eksisterende kvadratmeter, og skolerne kan bruges på nye måder. De skal bare findes først.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Meti School, Rudrapur, Bangladesh. Skolen er bygget med lokalsamfundets håndkraft af lokale materialer – ler og bambus – og med global viden fra de tyske arkitekter Anna Heringer og Eike Roswag. Foto: Anna Heringer

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Diagrammerne viser arkitekternes overvejelser under udformningen af Professionshøjskolen Metropol i Haraldsgadekvarteret i København. Hvor skolen tidligere vendte ‘ryggen’ mod byen og ’fronten’ ind mod sit eget centrum, får den med ombygningen ‘vendt vrangen ud’, så den fremover interagerer med den omgivende by og lokalmiljøet.

I Danmark er der bred enighed om, at når bæredygtigt byggeri skal certificeres, bruger vi DGNB-systemet. Og hvis man ser nærmere på DGNB’s sociale kvaliteter, kan man drage direkte paralleller til folkeskolereformen: – Længere skoledage kræver godt indeklima med fokus på lyd, lys og luft – Lærerarbejdspladser, inklusion, praktisk/kunstnerisk undervisning og lektie-café kræver fleksible indretningsmuligheder – Interaktion med nærmiljøet kræver, at bygningen skal være åben for lokalsamfundet – 45 minutters daglig bevægelse kræver, at udearealerne er indbydende og mangfoldige. Et eksempel på, hvordan de fleksible indretningsmuligheder i skolen understøtter både den sociale kvalitet og folkeskolereformen, kan ses i ombygningen af Dyvekeskolen i København. Her er gangene, som tidligere var mørke transportkorridorer, omdannet til åbne og lyse læringsmiljøer med god akustik. Nicherne, som har godt dagslys, og som er akustisk regulerede til efterklang på 0,4 sekund, giver den fleksibilitet, der er nødvendig for at understøtte inklusion. De kan bruges til lektieområder, pauseområder og til gruppearbejde. Se næste side og læs mere om Dyvekeskolen i BYG 4 2014. Udadvendt arkitektur Et andet eksempel på at blande byggeri og bæredygtighed sammen i undervisningsarkitektur er gentænkningen og ombygningen af Professionshøjskolen Metropol i Haraldsgadekvarteret i København, som skal stå klar til nye studerende i sommeren 2016.

Hvor skolen tidligere vendte ‘ryggen’ mod byen og ’fronten’ ind mod sit eget centrum, får den med ombygningen ‘vendt vrangen ud’, så den fremover interagerer med den omgivende by og lokalmiljøet. Foran skolen kommer der en ny plads – Agorapladsen – som vil byde på en ny form for semioffentligt rum: ‘spisescenen’, et plateau mellem inde og ude, der trapper ned mod gadeniveauet og danner overgang mellem ude og inde. Udekøkkenet vil til daglig blive brugt af ernæringsuddannelserne, og uden for skolens lukketid vil det være tilgængeligt for beboerne i lokalområdet. På den måde kan skolens udadvendte funktioner være til gavn for lokalområdets beboere, og skolens studerende kan præsentere deres kunnen for beboerne i lokalområdet. Sådan bliver gamle skoler socialt bæredygtige Når man skal opgradere en eksisterende undervisningsbygning, så den understøtter den sociale bæredygtighed, skal man altså tage fat i: Dagslys; godt dagslys er et virkemiddel til energioptimering, trivsel, visuel og optisk komfort – alle vigtige parametre for at opnå arkitektonisk kvalitet. God luftkvalitet; naturlig ventilation hvor muligt – teknologi, hvor nødvendigt. Sørg for sunde overfladematerialer med indbygget arkitektonisk kvalitet. God lydkvalitet; både når det gælder efterklang, luftlyd og trinlyd, men også når det gælder rummenes udformning, som i høj grad påvirker det akustiske miljø. Fleksibilitet og funktionsoverlap; ved etablering af ‘de kloge kvadratmeter’, som vi også kalder passiv fleksibilitet, imødekommer vi ønsket om mangfoldig brug hen over en udvidet skoledag. Praktisk og kunstnerisk undervisning; det kan man understøtte

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Dyvekeskolen i København. Før var gangene mørke transportkorridorer. Nu ser de sådan her ud. Se også BYG 04 2014. Foto: Tine Juel

ved at udføre undervisningsbygningerne med våde zoner og beskidte zoner i højere grad end kun at have faglokaler. Inklusion; skolens bygninger skal understøtte inklusion, så elever med særlige behov kan modtage undervisning på lige vilkår. Interaktion med nærmiljøet; der skal skabes synergi mellem lokalområdet og skolen. Bevægelsen; arkitekturen skal formidle lyst til bevægelse og plads til fysisk udfoldelse både inde og ude. Det handler ikke om at fylde vores bygninger med teknologi Når vi skal skabe bæredygtigt undervisningsbyggeri, som også understøtter folkeskolereformens elementer, er det en forudsætning, at vi forstår brugernes behov og efterlever dem i byggeprocessen. Som rådgivere skal vi kunne håndtere DGNB-certificering med LCC’er, LCA’er og forudsige bygningens GWP. Vi skal indarbejde SBi-anvisninger, Danske Standarder, ISO’er og reglementer. Vi skal have fokus på, at bæredygtighed er en kombination af miljø, økonomi, teknik og proces. Men først og fremmest skal vi huske, at bæredygtighed ikke drejer sig om at fylde vores bygninger med en masse teknologi. Det handler om at være snusfornuftig, tage ansvar og om at bygge i samspil med det lokalsamfund, vi lever i.

Og det er egentlig ikke så meget anderledes, end man gjorde det med Meti School i Bangladesh.

Dyvekeskolen Beliggenhed: Remisevej 16, København S Bygherre: Københavns Ejendomme Areal: 10.500 m2 + 5.140 m2 kælder Ingeniør: Cowi Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund År: 2011-2014 Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen Professionshøjskolen Metropol Beliggenhed: Sigurdsgade 26, København N Bygherre: Professionshøjskolen Metropol Nybygning: 3.300 m2 Ombygning: 8.300 m2 Ingeniør: OBH Gruppen A/S Landskabsarkitekt: Active City Transformation År: 2013-2016 Hovedentreprenør: Elindco Byggefirma A/S

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Bambus gror hurtigt, har en styrke som stål og binder CO2 fra atmosfæren, mens det vokser. Stjernearkitekter som Shigeru Ban, Kengo Kuma og Simón Vélez har allerede kastet deres kærlighed over fremtidens grønne stål, og her skriver arkitekterne Lasse Fenhann Lind & Emilie Maria Lind Fenhann om supermaterialet.

BAMBUS – FREMTIDENS GRØNNE STÅL

Bro i bambus, Green School, Bali. Foto: Lasse Fenhann Lind & Emilie Maria Lind Fenhann

ræsarten bambus har i århundreder været anvendt som byggemateriale i den tropiske og subtropiske del af verden. Fordelene ved bambus er enorme: Det gror hurtigt, har en styrke, der kan matche stål, og binder anseelige mængder CO2 fra atmosfæren, mens det vokser. Herudover er bambus et naturligt og genanvendeligt letvægtsmateriale, der er meget fleksibelt og bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtigt. Bambus kan således gro både i områder med midlertidige oversvømmelser og mere tørre egne, hvilket gør det til et bredt tilgængeligt og billigt materiale. Primitiv luksus I de senere år har bambus fået et gennembrud i moderne arkitektur, både i Asien og Sydamerika, og arkitekter som Shigeru Ban, Kengo Kuma og Simón Vélez har alle bygget markante bambusbyggerier. En anden tegnestue, der har opnået international opmærksomhed ved at genopdage bambus, er vietnamesiske Vo Trong Nghia. Tegnestuen har dedikeret en del af deres virksomhed til udelukkende at arbejde med bambusbyggeri. Det gør tegnestuen i et fast integreret samarbejde med entreprenøren Wind and Water House, der sikrer, at den specialviden, der er nødvendig for at bygge med bambus, er til stede i projekterne. Vo Trong Nghia er især kendt for den vietnamesiske pavillon til World Expo 2010 i Shanghai og udstiller i øjeblikket endnu en anden

markant bambuspavillon på World Expo i Milano. Herudover er tegnestuen ved at færdiggøre et bemærkelsesværdigt byggeri i Ho Chi Minh City, hvor de for første gang eksperimenterer med bambus’ fleksible kvaliteter i en fuldskala flettet kuppelkonstruktion. Byggeriet skal fungere som restaurant og park i forbindelse med et nybygget luksus-lejlighedskompleks. Arkitekturen kan minde om traditionelle hytter, blot i helt andre dimensioner, og brugen af bambus giver i dette tilfælde byggeriet en kvalitet, som består i, at materialets tektonik – konstruktionerne – bliver en ny regional ‘primitiv’ luksus som den, man også kan se på hoteller i Thailand og Indonesien. Lokal byggeskik genopfundet På Bali i Indonesien har Ibuku Arkitekter genintroduceret traditionel byggeteknik og konstrueret en række eventyrlige bambusbyggerier i klyngerne Green School og Green Village. Tegnestuen fungerer i en integreret symbiose med bambusfabrikken PT Bamboo, således at arkitekt, ingeniør, producent og udførende håndværkere er en og samme virksomhed. Dette betyder, at den viden, der udvikles i det kontinuerlige arbejde med komplicerede bambusbyggerier og konstruktioner, udvikles fra byggeri til byggeri. Bambusrørene høstes fra hele Bali og modtages og forarbejdes på fabrikken. Her behandles det imod insekt- og svampeangreb med en naturlig saltopløsning (boron), der lukker fibrene og

byg bĂŚredygtigt byggeri 4 2015

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Der er over 1400 forskellige bambusarter.Styrken på bambus er afhængig af arten og af bambusrørets tykkelse. Det yderste lag kan have en trækstyrke på op til 40kN/cm2, hvilket er sammenligneligt med stål. Miljø: Produktion af Bambus 300 MJ/m3 Træ 600 MJ/m3. Bambusarten Guadua angustifolia Kunth vokser 21 cm om dagen. Den maksimale højde er 30 m. Bambussen skal vokse fem til seks år, før røret kan anvendes til konstruktion. Th.: Tagdetalje fra Green Village, Ibuku, Bali. Foto: Lasse Fenhann Lind & Emilie Maria Lind Fenhann Tv.: Basale redskaber og materialer til bambuskonstruktioner. Foto: Lasse Fenhann Lind & Emilie Maria Lind Fenhann

gør bambussen anvendelig til byggeri. Denne naturlige behandling sikrer, at bambussen vil kunne returnere til det naturlige kredsløb efter endt brug. Ibuku arbejder med et maksimumspænd på 6 meter i konstruktionen af deres byggerier. Husene bygges i op til seks etager og er konstrueret med bambussøjler, der funderes i en stålsko og et punktfundament i beton. Bortset fra funderingsdetaljen samt enkelte tagmembraner i plastik er alt bygget af bambus. Søjler og bjælker tilskæres og samles med reb, hvorefter de forstærkes med dyvler. Gulve og vægge består af splittet og flettet bambus samt papir fra bambusfibre. Tagremme laves af splittede bambusrør, der bindes sammen for at give tilstrækkelig konstruktiv styrke. De bemærkelsesværdige huse udlejes som eksklusive hotelværelser eller midlertidige boliger, mens Ibukus hovedbygning, Green School, er bæredygtighedsskole for børn fra Balis store internationale miljø. Arkitekturen illustrerer, hvordan Balis lokale byggeskik kan nyfortolkes til byggerier, der tektonisk er langt mere komplekse end den traditionelle arkitektur. Et stort potentiale Den største befolkningstilvækst og urbanisering sker i dag i udviklingslandene omkring ækvator, og i mange afrikanske, asiatiske og sydamerikanske lande er der et enormt behov for at bygge nyt. I disse områder er bambus det hurtigst voksende og lokalt lettest tilgængelige materiale. På trods af det har man desværre i høj grad kopieret vestlig byggeskik uden at udvikle en regional tilgang til materialer og arkitektur. Med det stigende globale fokus på miljøudfordringerne ved eksempelvis stål- og betonproduktion er der dog en mulighed for, at et traditionelt byggemateriale som bambus kan blive genopfundet i en moderne global kontekst. Fremtidens grønne stål På Future Cities Lab i Singapore arbejder internationale forskere med at gøre bambus teknologisk og kommercielt anvendeligt som betonarmering. Her anvendes Wowen Strand Bamboo (WSB) – en teknologi, der er udviklet inden for de seneste år i Kina. Bambusrørene skæres i strips, karboniseres og tørres for derefter at blive nedsænket i en matrix og presset sammen til blokke. Dette skaber et stærkt kompositmateriale med en tæthed, der er ca. tre gange større end naturligt bambus, og som er modstandsdygtigt over for vejr og svampeangreb. Materialet kendes i Danmark især fra gulve, terrasseplanker, facadebeklædning osv. Future Cities Labs prøver har vist, at bambuskompositter i princippet overgår stål som armering, hvad angår styrken. Ud-

fordringen er at udvikle WSB-teknologien, så fibrene ikke ødelægges, og bambussens ekstreme trækstyrke bevares. Der arbejdes simultant på mekaniske tests samt ph.d.-projekter, der skal udvikle internationale standardiseringer for konstruktive bambusmaterialer. Man kan således godt formode, at bambus inden for en overskuelig fremtid vil være et reelt alternativ som konstruktivt materiale, også i en europæisk kontekst. Et europæisk perspektiv Bambus er på mange måder et uudtømmeligt mirakelmateriale. Det er ekstremt hurtigvoksende sammenlignet med hårdtræ og kan anvendes i mange lignende funktioner. Vækstperioden for bambus er fire til seks år, hvor den for et egetræ er omkring 50 år, og bambusplanten sætter oven i købet nye skud, når den bliver fældet. I en tid, hvor der er mangel på flere hårdtræsarter, kan materialet meget vel komme til at spille en større rolle i fremtidens byggeri, også i Europa. Selv om transporten af bambus koster penge og kræver energi, betragtes det miljømæssige fodaftryk generelt som lavere end eksempelvis træprofiler. Dette skyldes bl.a., at bambus er et letvægtsmateriale, der derfor, i modsætning til træ, kræver meget lidt energi at forarbejde og transportere. Hvorvidt bambus rent faktisk er et miljørigtigt materiale, vil naturligvis være et spørgsmål om lokale produktionsforhold, transport, samt hvilken lim der anvendes i lamineringsprocessen. Der skal således bruges forholdsvis meget lim til bambuskompositter, da de bambusstrips, der anvendes, er tyndere end dem, der anvendes til limtræ. Herudover mangler der stadig en lang række tests og standardiseringer, før bambus kan anvendes som konstruktivt materiale i Europa eller Nordamerika. Men med materialets enorme potentiale er det formodentlig kun et spørgsmål om tid, før vi ser bambus anvendt som et bæredygtigt og fornybart alternativ til velkendte materialer såsom stål. Artiklen er blevet til på baggrund af en studierejse til Indonesien, Vietnam og Singapore finansieret af Statens Kunstfond. Referencer: FCL Magazine no1, ETH Singapore SEC Ltd/FCL Minke, Gernot: Building with Bamboo – Design and Technology of a Sustainable Architecture. 2012 Birkhäuser Arce, O.A: Fundamentals of the Design of Bamboo Structures. Doctoral thesis. 1993 Eindhoven University of Technology.

byg bæredygtigt byggeri 4 2015

Alt for ofte mangler der klare indbyrdes aftaler, når rådgivere går sammen om at afgive tilbud. Usikkerhed og konflikter mellem projektets parter kan være resultatet, men meget kan forebygges med en god aftale. Advokat Henrik Schütze (H) og advokat Asbjørn de Roepstorff (L) fortæller, hvordan du gør.

FÅ STYR PÅ AFTALER OM TILBUD Når rådgivere går sammen om at afgive tilbud på en bygge- eller anlægsopgave, er det ikke altid, at de indgår en klar og skriftlig aftale om tilbudsarbejdet. Det kan der være forskellige årsager til. Man kender måske hinanden fra andre opgaver, som er gået godt. Man har måske en god, personlig kontakt til den projektansvarlige hos samarbejdspartneren. Eller man går blot ud fra, at man kan blive enige om samarbejdsvilkårene på et senere tidspunkt, når opgaven forhåbentlig er i hus. Og hvorfor skal man overhovedet lave aftaler, inden man vinder opgaven? Derfor bør du lave aftaler om tilbud Det skal man bl.a. for at afstemme forventninger og forebygge konflikter. Det er et projekt i sig selv at skrue et tilbud sammen, som er både konkurrencedygtigt og rentabelt. Det gælder navnlig ved større og komplekse projekter, hvor man på et tidligt stadie skal vurdere, hvilken bemanding og specialistviden opgaven forudsætter. Man skal altså investere ressourcer i tilbudsarbejdet. Endvidere bliver tilbuddet en del af fundamentet for bygge- eller anlægsopgaven, hvis man vinder. Forudsætningerne for tilbudsarbejdet forplanter sig på den måde til selve projektet. Og hverken Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR89) eller Danske Ark, PLR og FRI’s fælles ydelsesbeskrivelser – de standardbetingelser, som rådgiveraftaler typisk baseres på – regulerer tilbudsarbejdet. Der er altså ingen standarddokumenter at falde tilbage på. Risikoen ved at nedprioritere aftaleskrivningen er intern strid og ballade, når projektet tager fart. Det er skadeligt for ethvert samarbejde og projektforløb. Alle tvister kan ikke undgås ved at underskrive en aftale, men mange kan, og hvorfor egentlig lade være? Ethvert godt samarbejde forudsætter jo en fælles forståelse og erkendelse af den arbejdsopgave, man står over for, og problemer bliver sjældent mindre af at blive ignoreret eller udskudt til senere behandling. Det bedste for projektet, rådgiversamarbejdet i det hele taget og parternes retssikkerhed er at være enige om aftalens indhold fra starten. Så skriv det ned! Hvor opstår problemerne? Et eksempel på et typisk konfliktområde er honorarfordelingen mellem rådgiverne. Hvor meget skal fx gå til arkitekten, og hvor meget til ingeniøren? Det afhænger vel af, hvor meget arbejde arkitekt og ingeniør udfører? Ja, hvis det er aftalt. Og der er en række principper og detaljer, man bør have styr på fra starten i en sådan aftale. Man skal være enige om, hvor meget arbejde man forventer at skulle udføre hver for sig og i fællesskab, hvordan arbejdets omfang måles og vejes, hvornår der foreligger ekstraarbejde, og under hvilke betingelser ekstraarbejde giver ret til at ændre den oprindelige honorarfordeling. En klar dokumentation for rådgivertilbuddets honorarforudsætninger er også vigtig, hvis det kommer på tale at rejse ekstrakrav over for klienten. Efter voldgiftspraksis og ABR89 har rådgiver ret til ekstra honorar, hvis klienten “ændrer opgaven eller grundlaget for opgaven”, og ændringen medfører et “ikke uvæsentligt merarbejde”, eller “der i øvrigt sker ændringer i aftalens forudsætninger [og] ingen med rimelighed kunne forudse forholdet ved indgåelsen af rådgivningsaftalen”. Rådgiver skal

Henrik Schütze og Asbjørn de Roepstorff er advokater hos Lassen Ricard Advokataktieselskab og rådgiver løbende klienter inden for byggeriet om udbud, kontraktforhandling, risikoafdækning, forsikringsforhold og ansvars- og honorartvister. Begge holder endvidere løbende foredrag for klienter om aktuelle emner. Henrik er partner og advokat med møderet for Højesteret og har en LL.M. fra University of Chicago. Han har i en årrække beskæftiget sig med byggeriets forhold og har ført principielle sager for de danske domstole og EU-Domstolen samt danske og internationale voldgiftssager inden for bl.a. entreprise-, energi-, konkurrence- og immaterialret. Asbjørn er advokat med møderet for Landsret og beskæftiger sig med generel erhvervsret og entrepriseret navnlig med fokus på retsog voldgiftssager samt kontrakter.

både føre bevis for det arbejde, tilbuddet var baseret på, og det (ekstra-)arbejde, som faktisk blev udført. Hvordan gør man bedst det? Via en skriftlig samarbejds- og rådgiveraftale. Sådan gør du Aftal, hvem der skriver/tegner hvilke dele af tilbuddet/bygningerne, og udpeg én projektleder, som har ansvaret for at samle, koordinere og sætte tilbudsbidragene sammen til et hele. Forventningsafstem arbejdsindsatsen: Ligger der 20 eller 100 timer i tilbudsfasen? Lav en fælles tilbudstidsplan og en bemandingsplan over de medarbejdere fra hver rådgiver, der udgør teamet på sagen, med forventet timetal for hver medarbejder. Tænk honorarfordelingen sammen med tilbudspris og likviditetsstyring: Hvordan – og efter hvilke kriterier – skal honoraret fordeles mellem rådgiverne, hvis I vinder? Dette bør være klarlagt, allerede når tilbudsprisen udregnes/fastsættes. Skal den, der trak læsset under tilbudsfasen, belønnes særligt, og hvordan? Husk i den forbindelse, at rateplaner over for bygherre og imellem rådgivere skal koordineres, så der er styr på likviditeten. Der er en række yderligere forhold, som aftalen bør regulere. Her vil vi slå et slag for alternativ konfliktløsning, for det er gift for ethvert løbende samarbejde at havne i voldgift. Klausuler om forhandling og mediation kan forebygge og medvirke til at løse konflikter. Den tid, der går til at lave en aftale, er givet godt ud, og man kan med stor fordel have en standardaftale – også for tilbudsfasen – liggende klar i skuffen.

Tivoli Congress Center 2015

LEVENDE BYGNINGER Med den professionelle Bygherre som foretrukken partner udfører Arpe & Kjeldsholm A/S de opgaver, som Bygherren har behov for, hvad enten der er brug for Projektledelse, Bygherrerådgivning, Byggestyring eller Totalentrepriser. Arpe & Kjeldsholm A/S besidder kompetencen og er derfor den optimale partner for den velorienterede, professionelle Bygherre, der kender markedet, kan stille seriøse krav og forholder sig sagligt til hele byggeprocessen. Med udgangspunkt i den klassiske entreprisemodel har virksomheden opnået en overbevisende kundeportefølje - kunder, som har anerkendt de økonomiske optimeringsmuligheder i de regulære entreprise-samarbejder, som er Arpe & Kjeldsholm A/S’s speciale. Det er Arpe & Kjeldsholm A/S’s klare holdning, at optimering i materialevalg og byggeproces skal komme Bygherren til gode. Samarbejde indgås derfor i en fair balance, som sikrer ligelig fordeling af såvel risici som gevinster.

Totalentrepenør og Bygherrerådgiver

Arpe & Kjeldsholm A/S

ØSTERGADE 5, 4. SAL DK - 1100 KØBENHAVN K TLF.: +45 33 38 10 90 - ARPEKJELDSHOLM.DK

BAMBOO Architecture and Design Design Guide & 59 Case Study Pris: 439 kr Abonnentpris: 351 kr.

SCHOOLS Innovation and Design Pris: 596 kr. Abonnentpris: 477 kr.

WOOD INTERIORS Innovation & Design Pris: 349 kr. Abonnentpris: 279 kr.

Facades best of DETAIL Pris: 482 kr. Abonnentpris: 386 kr.

New Designs in Kindergartens Design Guide + 31 Case Studies Pris: 475 kr. Abonnentpris: 380 kr.

CONCRETE Pure - Strong -Surprising Pris: 625 kr. Abonnentpris: 500 kr.

Retail Architecture S-XXL Pris: 549 kr. Abonnentpris: 439 kr.

Building from Waste Pris: 562 kr. SĂŚrpris i Arkfo shop: 450 kr. KĂ¸b inden 1/10

Huse der har formet os Pris: 248 kr. Abonnentpris: 198 kr.

Nyheder og tilbud – www.arkfo.dk/shop Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget). Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere tilbud i webshoppen.

Det ny København Stadsarkitektens optegnelser 2001-2010 Det ny København – stadsarkitektens optegnelser 2001-2010 er en guide til de byområder og byrum, der i 00’erne skød op overalt i København – fra Nordhavnen til Sydhavnen, fra Carlsberg til Ørestad. Som stadsarkitekt fra 2001 – 2010 stod Jan Christiansen i spidsen for den fornyelse, der gjorde København til en moderne metropol med arkitektur i verdensklasse, samtidig med at byen bevarede sit særpræg og fik nye boliger og byrum som ramme om københavnernes daglige liv. Rigt illustreret. Fotografier af Laura Stamer. Strandberg Publishing Jan Christiansen Pris: 349 kr. Abonnementsrabat 20%: 279 kr.

SuperLux Smart Light Art, Design & Architecture for Cities SuperLux er den første monografi om de nyeste og mest opfindsomme projekter inden for Smart Light-lysdesign. En præsentation af mere end 120 offentlige kunstværker, designinstallationer og arkitektoniske elementer indenfor den nyeste lysteknologi. Bogens tre sektioner fokuserer på projekter, der bruger lys til at animere arkitektur og medieskærme; ny belysning i gamle industriområder og nye offentlige områder, herunder vejvisning og gadebelysning; og interaktive installationer i byrummet. Hvert af dem er fulgt af essays af førende eksperter og designere indenfor dette bemærkelsesværdige nye fænomen, herunder Mary-Anne Kyriakou, Vesna Petresin, Thomas Schielke, Peter Weibel og Peter Droege . Engelsksproget udgivelse. Rigt illustreret. Thames & Hudson Pris: 499 kr. Abonnementsrabat 20%: 399 kr.

LED TIL DANMARKS STØRSTE PSYKIATRIBYGGERI I 100 ÅR DELUX DENMARK har leveret belysningen til Danmarks største og mest moderne psykiatribyggeri i 100 år. Det nye Psykiatrisygehus i Slagelse er på 44.000 kvadratmeter, og leverancen har bestået af mere end 10.000 stk. custom made LED armaturer, til inden- og udendørs brug. Lyset i byggeriet er et særligt kapitel for sig selv og kan gavne både patientbehandlingen og personalets velvære. LED er nemlig den eneste teknologi, som gør det muligt at regulere farvetemperaturen og intensiteten automatisk efter det naturlige lys hen over døgnet. Forskningen peger på, at det giver bedre søvn, mindre forvirring og hurtigere heling. For personalet vil det samtidig kunne mindske helbredsgenerne ved natarbejde.

D E N M A R K

LED teknologien gør forskellen . . . > Dynamisk lys fra 2.200 til 6.500 K > Farvet belysning med LED RGBWW > Brugervenlige betjeningsflader > LED-projektør med indirekte reflektorteknik

DELUX DENMARK er specialister i belysning inde og ude. Andre kompetenceområder indenfor hospitals sektoren: Sengestuepaneler Intensivrum Operationsrum (Operations lamper samt søjler)

DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 VallensbækStrand Strand - Tlf.: 53 53 - Mail: - www.deluxdk.com DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Tlf.:4343 533553 35 mm@deluxdk.com - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com