BYG 03 2015

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 3 2 0 1 5

JENS THOMAS ARNFRED Det mest bæredygtige byggeri jeg kender

GXN & SLA

LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER Malmö Högskola

LISE MANSFELDT

DORTE MANDRUP ARKITEKTER Kontorhus i Malmö

HENNING LARSEN ARCHITECTS

Cirkulær bæredygtighed Certificeringer som designværktøj Kastenfenster-facade

1

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

ARNE JACOBSEN URE Legendarisk dansk design siden 1939 Arne Jacobsens verdensberømte urdesigns kan nu købes i Arkfo Webshop Arne Jacobsen tegnede tre vægure til tre forskellige bygninger. Roman Clock er fra 1942, da Arne Jacobsen tegnede Århus Rådhus. Efterfulgt af City Hall Clock, der er tegnet til Rødovre Rådhus I 1956. Det sidste Bankers Clock tegnede Arne Jacobsen til Danmarks National Bank i 1971. I dag findes vægurene også som armbåndsure og bordure. Besøg Arkfo webshop og se mere.

A.J. BANKERS CLOCK vægur, dia 48 cm Tegnet af Arne Jacobsen til Danmarks National Bank i 1971 (findes også i dia 16, 21 og 29 cm ) Pris: 5.095 kr.

Særpris for abonnenter: 4.076 kr

Arkitektens Forlag | The Danish Architectural Press | www.arkfo.dk

2

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

1

B Æ R E D Y G T I G T B Y G G E R I 3 , 2 0 1 5

FOR 3,6 MILLIONER KRONER GRØNT STEMPEL, TAK I 2010 kostede en LEED-, BREEAM- eller DGNB-certificering af 40.000 m2 bæredygtigt kontorbyggeri fra godt 1,9 til 3,6 millioner kroner ifølge en rapport udarbejdet af SBi for Byggeriets Evaluerings Center. Men hvad får du for pengene som bygherre? Og hvad betyder de mange forkortelser overhovedet? Er certificeringerne grønne stempler eller redskaber? Ingeniør Lise Mansfeldt hjælper os på sporet på side 8 i dette nummer af BYG. Tegnestuen Vandkunsten modtog som de første nogensinde Nykredits Bæredygtighedspris 2015. Vi bad arkitekt og partner i Vandkunsten Jens Thomas Arnfred om at fortælle os om det mest bæredygtige byggeprojekt, han kender, og på næste side finder du hans historie om tegnestuens forslag til en ‘Ny Arktisk Byggeskik’ ‒ et projekt, som handler om uhøjtideligt håndbyggede boliger, der indordner sig under naturens præmisser på baggrund af opfindsomhed og snusfornuft og viljen til at få det bedste ud af de færreste ressourcer. msl

Redaktion Marie Sofie Larsen msl@arkfo.dk Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer Morten Herforth, salgschef og research Lone Andersen, produktionsstyring Annoncelevering: la@arkfo.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J Oplag: 15.400 Forside: Adrian Täckman

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Bæredygtige boliger under ekstreme forhold Jens Thomas Arnfred

2

METODE 8 Certificeringer som designværktøj Lise Mansfeldt

BYGGETEKNIK 10 Domicil til Nordea Henning Larsen Architects METODE 12 Ny renoverings-app SBi & Henning Larsen Architects METODE 12 AktivHus AktivHus Danmark PROJEKT 14 Cirkulær bæredygtighed GXN & SLA PROJEKT 22 Malmö Högskola Lundgaard & Tranberg Arkitekter BYGGETEKNIK 28 Kontorhus i Malmø Dorte Mandrup Arkitekter

Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, Danske Ark Lasse Lind, GXN Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri Mikael Koch, Træinformation

Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør BYG udkommer sammen med tidsskriftet Arkitekten, der modtages af medlemmer af Akademisk Arkitektforening og af Danske Ark. BYG sendes også til medlemmer af Bygherreforeningen og IDA Byg og udgives digitalt på Issuu.

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

2

BÆREDYGTIGE BOLIGER UNDER EKSTREME FORHOLD I de kommende numre af BYG bidrager danske aktører i byggebranchen med essays under temaet “det mest bæredygtige byggeri, jeg kender”.

Her indleder arkitekt og medstifter af Tegnestuen Vandkunsten Jens Thomas Arnfred med et bud på, hvad man stiller op, når ekstreme forhold udfordrer bæredygtigt boligbyggeri.

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER an man nyde økologisk kaffe herhjemme? Ja, vil Irma uden tvivl hævde. Men om økokaffen også er bæredygtig, er ikke lige til at svare på. Medregnes kaffens forarbejdning og transport, bliver regnestykket mere indviklet og spørgsmålet om bæredygtighed slet ikke så let at svare på.

Den toneart er vi nødt til at holde os til, hvis vi skal legitimere valget af vores forslag til Ny Arktisk Byggeskik – NAB – til et tidsskrift om bæredygtigt byggeri.

Produktionsfaciliteterne på Grønland er beskedne, og eftersom byggeriets komponenter skal transporteres over store afstande, har vi opgivet at beregne byggeriets CO2-aftryk, for i stedet at koncentrere os om at lade de særegne klimatiske vilkår bestemme de byggetekniske løsningsmodeller.

På mange niveauer er det ekstreme konditioner, der sætter dagsordenen på Grønland. Også byggeriets: Fjeldet er vanskeligt tilgængeligt, byggemodningen er kostbar, snelasten er voldsom. Det kan blæse uhyrligt. Afstandene er enorme og byggetiden kort. Der er sjældent en trælast i nærheden. Men scenografien er overalt storartet dramatisk, udsigterne fabelagtige og lyset fantastisk. Også i mørket.

Slut med krudt De ekstreme vilkår burde afføde radikale byggesystemiske løsninger og udfordre byggeriets logistik. Vores forslag til Ny Arktisk Byggeskik allierer sig med et antal ‘dogmer’, og et af dem siger, at krudt er forbudt. Det rimer med, at fjeldet er fælles ejendom på Grønland, og at der derfor ikke findes nogen boligspekulation i traditionel forstand. Det rimer også med, at vi gerne vil minimere byggeriets fodaftryk og sikre en uændret afvanding af byggefeltet. Men det rimer især med, at vi kun

har fjeldet til låns og derfor har satset på at gøre boligbyggeriets komponenter flytbare og reversible.

Vi rykker ikke kun boligen op på et stavær af tynde pæle, vi rykker tættere sammen og minimerer boligens forsyningsledninger, der føres serviceringsvenligt over terræn ophængt i isolerede rørtraceer under svævende adgangsdæk i træ. Vi forestiller os, at man kobler sig ubesværet til og fra den kommunale byggemodning, som etableres som lange lysende bånd forud for udstedelse af byggeretterne.

Uhøjtideligt håndbygget Vi kalder også vores forslag til Ny Arktisk Byggeskik for ‘Fire varme hænder’.

Dermed signalerer vi ikke kun en byggeskik, der kan samles af få hænder og har som mål at reducere brugen af det tunge maskineri. Vi siger samtidig, at de store afstande og de vanskelige terrænforhold gør det bydende nødvendigt at udvikle et byggesystem, hvis enkeltdele har en så beskeden egenvægt, at de kan samles på pladsen uden brug af avanceret montageudstyr. Klimaet og den korte byggetid gør det oplagt, at råhusets transparente klimaskærm bliver ‘byggepladstelt’ for den efterfølgende aptering.

De lange lyse somre og den mørke vinter kalder på transparens, og NAB anviser en boligform med uhøjtidelige, højloftede transparente volumener, hvor vi frejdigt påstår, at fangsten kan tilberedes, og påhængsmotoren kan repareres. Vi hævder tilmed, at der kan dyrkes tomater året rundt.

Tilpasser sig Byggesystemet kan tilpasses forskellige terrænforhold, og boligtyperne er mangfoldige, selv om de rumligt og funktionelt lægger trykket et andet sted end de gængse, syddanske familieboliger.

Boligen introducerer to klimazoner: den halvtempererede og den heltempererede, der regulerer boligens brug året igennem.

I de mørke måneder bidrager den transparente klimaskærm til, at snekrystallerne, tågen og nordlyset kan opleves inden døre. Om sommeren, når lyset skal dæmpes, sikrer de isolerede bokse rum til hvile og ophold.

Overordnet gælder det om at tydeliggøre det rumlige hierarki ved at gøre de store rum større og de mindre rum mindre. Der er under alle omstændigheder højt til loftet under den transparente klimaskærm, og planerne anviser plads til våde heldragter og åbner muligheder for en utvungen livsform i de halvtempererede, værkstedslignende zoner.

Klimaskærmens trædragere kan samles, afsværtes og momentafstives på stedet. De dobbelte lag af transparente

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

Visualisering af bebyggelsesplan © Vandkunsten

Tegnestuen Vandkunsten har gennem mere end 30 år udviklet visioner om planlægning og byggeri. Tegnestuen ser sig selv som en socialt og miljøbevidst engageret virksomhed. Og så deltager Vandkunsten gerne i den offentlige debat, når det gælder vilkårene for byggeri og planlægning, udfordrer byggeriets rutiner og udvikler byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arkitekterne har opfundet nye boligtyper fra 70ernes tæt-lav-byggeri, til de flere hundrede nye basisboliger, som skal stå klar i Københavns Sydhavn i 2016, og i 2017 får Grønland også glæde af boliger fra Vandkunsten.

Jens Thomas Arnfred (født 22. februar 1947 på Frederiksberg) er en dansk arkitekt og debattør, og en af partnerne i Tegnestuen Vandkunsten, som han var medgrundlægger af i 1970. Vandkunsten var blandt kritikerne af modernismens fremmedgørende montagebyggeri og var pionerer inden for tæt-lav-bebyggelser med bedre nærmiljøer og nye boformer.

Han har været censor ved Kunstakademiets Arkitektskole 1981, professor i byggnads-planering ved Chalmers Tekniska Högskola, Göteborg, 1986 og gæsteprofessor i Tuns, Halifax, Canada. Han optræder i arkitekturdebatten og har bl.a. udarbejdet projekter til fornyelse af Christiania, som han også har været rådgiver for. Foto © Philip Messmann

3

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

4

Snit og plan © Vandkunsten

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

5

Modelfoto © Vandkunsten

kanalplader kan monteres uden avanceret montagegrej. Det svævende terrændæk opbygges af lette, præfabrikerede elementer og samles på stedet. Også de indvendige, højisolerede opholdszoner, hvor der sigtes mod 20 grader året rundt, kan samles uden brug af specialværktøj.

Opfindsomhed og snusfornuft Det er langtfra første gang, at danske rådgivere skal spille kloge på byggeriet på Grønland. Denne gang har vi ladet opfindsomheden og snusfornuften gælde, når de ekstreme vilkår skal begave de byggesystemiske valg, og sammenfattet et forslag til et let, monteringsvenligt byggesystem, der replicerer fjeldterrænet og anviser brugbare, højloftede rumligheder for beskedne midler. DTU forstår projektets undervisnings- og forskningsmæssige potentiale, og Rambøll venter i kulissen på at komme i gang

med at verificere projektets mange tekniske postulater. Det er et succeskriterie, hvis vi sammen kan anvise en byggeskik, der kan blive et attraktivt alternativ til det tunge grønlandske betonbyggeri.

De skitserede monteringsprincipper skal selvfølgelig stå deres prøve, og erfaringer indhentes ved opførelsen af en række prøvehuse på Grønland. En bæredygtig arktisk byggeskik kan der jo først blive tale om, hvis den bliver omfavnet af alle inklusive dem, der bygger, og dem, der bruger den. Kommuneqarfik Sermersooq har reserveret en fantastisk byggegrund til opførelse af et pilotprojekt på 15 NAB-boliger, og et prøvehus forventes projekteret til efteråret og opført i foråret 2017. NABLAB har netop modtaget en glædelig oplysning om, at Den A. P. Møllerske Støttefond har bevilliget midler til at udvikle systembyggeriet og bidrage til at finansiere opførelsen af et prøvehus.

Projekt: Ny Arktisk Byggeskik (NAB) År: 2012-2017 Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Projektet er støttet af: Statens KunstfondGrønlandsbanken, Grønlands Selvstyre, Realdania og Den A. P. Møllerske Støttefond og udført i samarbejde med Qarsoq Tegnestue, Nuuk, og Clement & Carlsen, Nuuk.

Arkitektoniske elementer Š Vandkunsten

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

Skræntboligen kan tilpasses forskellige terrænsnit. Modelfotos © Vandkunsten

Interiør © Vandkunsten

7

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

CERTIFICERINGER SOM DESIGNVÆRKTØJ? Det sværmer med certificeringssystemer i byggebranchen. LEED, ­BREEAM, DGNB og HQE er bare et udpluk af bæredygtighedscertificeringerne, men de mange forkortelser og deres indhold kan forekomme tilfældige og forvirrende for det utrænede øje. Af Lise Mansfeldt dag er bæredygtighed både drømmen om en bedre verden og big business. Der er prestige og dermed penge i bæredygtighed, for hvem vil ikke være med til1 at gøre vores verden til et bedre sted at være? Den tendens har både været en gave til og udfordring i det store, seje træk hen mod en mere bæredygtig byggebranche: Både bygningsejere, rådgivere og producenter investerer i bæredygtighed på alle planer, men nogle gange overskygger hensigten et egentligt resultat, og så står vi med greenwashing. Greenwashing betyder slet og ret, at et byggeri eller et produkt lanceres som bæredygtigt med henvisning til enkelte tiltag, som er grebet ud af en sammenhæng.

Et klassisk eksempel er en bygning med solceller. Solceller producerer bæredygtig energi, så derfor kan ejeren brande bygningen som bæredygtig. Men hvis bygningen overordnet er designet uden hensyntagen til energieffektivitet eller er udført med materialer, som afgasser og forringer indeklimaet, så er de synlige solceller kun en afledningsmanøvre. Med andre ord: greenwashing.

Certificeringsjunglen For at undgå greenwashing begyndte det britiske Building Research Establishment allerede i slutningen af 1980erne at lege med tanken om at gøre bæredygtighed mere målbar, så det var nemmere at skille bukkene fra fårene, og opfordre til en mere ‘korrekt’ tilgang til bæredygtighed i det byggede miljø. I 1990 blev certificeringsordningen Building Research Establishment Environmental Assessment Methodology etableret – i dag kendt under den lidt mere mundrette forkortelse BREEAM (og tak for det!).

I kølvandet på BREEAM fulgte andre lande trop: Amerikanerne udviklede Leadership in Energy and Environmental Design (LEED), franskmændene Haute Qualité Environnementale (HQE) og tyskerne Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB). Forskellen? Hvis man kan acceptere store forsimplinger, så kan man sige, at BREEAM og HQE fokuserer meget på miljø og økosystemer, LEED på de økonomiske konsekvenser af bæredygtige tiltag, mens DGNB inddrager sociale faktorer og i øvrigt prøver at ba-

lancere de tre Brundtland-ben (miljø, økonomi, samfund). Derfor siger man også, at BREEAM, HQE og LEED med deres afgrænsede fokusområder er ‘førstegenerationscertificeringer’, mens DGNB er en ‘andengenerationscertificering’, fordi den prøver at favne et mere helhedsorienteret billede af bæredygtighed.

Lokal vs. global bæredygtighed Det er ikke kun i anciennitet og tilgang, at DGNB skiller sig ud: En afgørende pointe for ordningen er, at den er baseret på nationale standarder. Det betyder, at DGNB som udgangspunkt kun kan bruges i Tyskland – med mindre andre lande tager ordningen til sig og tilpasser alle kriterier og beregningsmetoder til egne nationale standarder. Både LEED og BREEAM bruges bredt over hele kloden og tager kun i begrænset omfang hensyn til det lokale klima og de nationale standarder. LEED har en række kriterier, som reguleres på basis af byggeriets placering, mens ­BREEAM bruges, som den er – eller i nationalt tilpassede udgaver som fx den norske BREEAM-NOR. Den ‘rigtige’ certificeringsordning?

I 2010 udførte Byggeriets Evaluerings

8

Center en analyse,2 hvor man kortlagde de forskellige certificeringsordningers styrker og svagheder. Rapporten var et stærkt argument, da det danske Green Building Council (GBC-DK)3 valgte at gå videre med det tyske DGNB-system som en ‘officiel’ dansk bæredygtighedsstandard. Valget var motiveret af DGNB’s helhedsorienterede bæredygtighedstilgang, men var også et tilvalg af et kæmpe stykke fodarbejde med at tilpasse de mange kriterier til danske standarder og værdier. Siden GBC-DK er en nonprofitorganisation, engagerede man et korps af fagfolk, som lagde frivillige timer i arbejdet med et dansk certificeringssystem til kontorbygninger – og fortsat gør det med de nye versioner af DGNB for byområder, hospitaler, undervisnings- og børneinstitutioner samt etageejendomme og rækkehuse.

I rapporten Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeriet udarbejdet af SBi i 2010 for Byggeriets Evaluerings Center havde forfatterne lavet en oversigt, hvor de fire mest toneangivende certificeringsordninger blev holdt op mod de tre bæredygtighedsben defineret i moderdokumentet, Brundtland-rapporten.

Selv om GBC-DK valgte DGNB som dansk bæredygtighedscertificering, så betyder det ikke, at den danske muld kun ser DGNB-certificerede bygninger skyde op. Det afhænger helt af bygherrens egen ambition med at certificere byggeriet.

Validering eller designværktøj I flere af certificeringsordningerne er der en række krav til, hvordan ordningen skal indgå allerede i designfasen, for at sikre,

I 2013 udgav World Green Building Council rapporten The Business Case for Green Building.

A Review of the Costs and Benefits for Developers, Investors and Occupants.4 Rapporten evaluerer en række certificerede bygninger (primært LEED), herunder også deres indeklima.

Illustrationen ovenfor viser, hvordan hhv. udsyn, dagslys og kvalitetsinstallationer påvirker bygningens drift og brugere positivt. Grafik: WGBC.

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

at det færdige byggeri lever op til kravene. På den måde skifter certificeringen rolle fra at være en validering – en blåstempling af målbar bæredygtighed i designprojekter – til at være et designværktøj, som bruges proaktivt i designfasen og kan være tungen på vægtskålen i mange designbeslutninger.

Det er netop deres egenskab som designværktøj, der gør certificeringssystemer spændende for rådgivere. Hvis man kan bruge bygherrens ambition om certificering til at drive designet, så inddrages bæredygtighed fra første skitse.

Men det kræver stor indsigt i de enkelte kriterier og stram projektstyring over hele linjen, for hvor får byggeherre mest bæredygtighed og certificering for pengene? Det er dyrt i mandetimer både at implementere certificeringskrav løbende i designprocessen og efterfølgende dokumentere, at de er implementeret. På den måde er vi tilbage ved sammenhængen mellem bæredygtighed og økonomi – dog uden greenwashing. I SBi-rapporten fra 2010 estimerede forfatterne udgifterne forbundet med dokumentation for certificering: LEED og BREEAM blev vurderet til at koste ca. 48 kr./m2 og 47 kr./m2, mens DGNB blev vurderet til 90 kr./m2. Næsten dobbelt så meget! Og estimaterne indeholder kun udgifter til tidsforbrug for designteam og konsulenter – ikke de mer­investeringer, som bygherre må forventes at foretage for at leve op til visse krav, fx komponenter med bedre ydeevne eller byggematerialer delvist baseret på genbrugsmaterialer. Estimaterne er 2010-tal, men ikke desto mindre et billede på det relative forhold mellem udgifterne til certificering. Det er ikke for sjov,

når en bygherre vælger at opføre 40.000 m2 certificeret kontorbyggeri. Så tror man på værdien af en certificering.

I 2013 udgav World Green Building Council rapporten The Business Case for Green Building. A Review of the Costs and Benefits for Developers, Investors and Occupants. Rapporten evaluerer en række certificerede bygninger (primært LEED), herunder også deres indeklima. Illustrationen nederst til venstre viser, hvordan hhv. udsyn, dagslys og kvalitetsinstallationer påvirker bygningens drift og brugere positivt. Grafik: WGBC. Fra studentergemmerne Da jeg i 2012 skrev afgangsprojekt på DTU, testede vi DGNB Urban Districts' egen ambition om at fungere både som certificeringsværktøj og designværktøj.

Undervejs fór vi flere gange vild i DGNBsystemets balance mellem kvalitativ og kvantitativ vurdering af bæredygtighed.

Som valideringsværktøj var balancen fin, men når vi var loyale over for kriterium 39 og 40, der beskrev vigtigheden af at bruge DGNB som designdrivende ramme om hele projektet, blev vi ofte vildledt af de mange kvantificerende krav i systemet. For hvordan håndterer man kravene til komplekse LCA-baserede beregninger (LCA er livscyklusvurderinger af produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus, red.) fra ordningens første kriterier, når man sidder med en flad mark og skal udvikle en fængslende fortælling for fremtidig byudvikling? Denne kvantificerende del af systemet måtte til en vis grænse sorteres fra for ikke at drukne inspirationen i Excel-ark.

9

Også den demokratiske og flade struktur, hvor hver af de 45 kriterier er lige vigtige, var i starten et interessant benspænd.

Starter man med at indtegne cykelparkering eller vælge facadematerialer?

Man begynder helt naturligt at sortere og strukturere kriterierne i et mere kronologisk forløb. Vi omsatte fx de 45 kriterier til 10 designstrategier, der var mere operationelle, og kom på den måde igennem.

Certificeringssystemer, deres sammensætning og deres relevans kan diskuteres herfra og ind i evigheden. Min personlige mening er, at de danner et godt afsæt for en standardiseret bæredygtighedsforståelse, så vi kommer lidt tættere på et fælles sprog og undgår green­washing. I øjeblikket bliver bæredygtighed i det byggede miljø brugt og omtalt på et hav af forskellige måder.

Certificeringsordningerne hjælper os til at være nogenlunde på samme bølgelængde. Derefter kan vi begynde at diskutere, om pærer eller æbler er mest bæredygtige. Men der stadig et stykke vej til den type mikrodiskussioner.

Lise Mansfeldt er ingeniør med særligt fokus på bæredygtighed i det byggede miljø og skrev i 2013 afgangsprojekt på DTU om DGNB Urban Districts som designværktøj.

Noter 1 www.arkfo.dk/da/blog/smart-eller-dumog-umoderne-……

2 www.dk-gbc.dk/media/19573/baeredygtighed_sammenligning_bec.pdf 3 www.dk-gbc.dk 4 www.worldgbc.org/ files/1513/6608/­0674/Business_Case_For_ Green_Building_Report_WEB_2013

I rapporten Bæredygtigt byggeri. Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeriet udarbejdet af SBi i 2010 for Byggeriets Evaluerings Center havde forfatterne lavet en oversigt, hvor de fire mest toneangivende certificeringsordninger blev holdt op mod de tre bæredygtighedsben defineret i moderdokumentet, Brundtland-rapporten.

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

10

Facade mod nordøst

Facade mod nordvest

Projekt: Domicil til Nordea i Ørestad Beliggenhed: Ørestad Nord, København, Danmark Bruttoareal: 40.000 m2 Byggeår: 2013-2016 Opgaveform: 1. præmie i indbudt konkurrence Bygherre: Nordea Ejendomme Bygherrer/Investorer: Pension Danmark, Lærernes Pension og Nordea Liv & Pension Landskab: SLA Indretning af arbejdsarealer: Signal Arkitekter Rådgivende ingeniører: Cowi Entreprenør: MT Højgaard

Kastenfenster-facade, vertikalt snit, princip for ventialtion og solafskærmning

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

11

KASTENFENSTER-FACADE enning Larsen Architects' facade til Nordeas nye domicil i Ørestad Nord er en kastenfenster-facade. Det betyder, at facaden er bygget op af kassettevinduer.

Princippet er opfundet i Tyskland og bygger på et tolags vindueskoncept med et hulrum i hvert vindueselement.

Hulrummet sikrer effektiv drift og giver bedre akustik, og despecialdesignede facadeelementer kan åbnes indefra, så der er mulighed for at vedligeholde hulrummet og den integrerede solafskærmning.

En af de største udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af Nordeas store glasfacade har været at holde solen ude, så medarbejderne undgår overophedning og direkte sollys ved skrivebordene. I det nye facadekoncept bliver solafskærmningen installeret i hulrummet mellem den indre og den ydre facade, så de hårde vinde fra Amager Fælled ikke ødelægger de lette elementer, som skal skærme mod solen. Med denne løsning bliver facadens levetid forlænget, samtidig med at omkostningerne til vedligeholdelse bliver holdt nede.

Sammen med solafskærmningen har glastyperne til den nye facade fået stor opmærksomhed. Glasset, der er brugt i fremstillingen af facadeelementerne, har et lavt indhold af jern. Det sikrer en naturlig gengivelse af dagslyset og omgivelserne udenfor.

Nordeas nye domicil skal opnå den højeste score i LEED, der er en international miljøcertificering. I LEED vægtes bygningen som helhed, og vurderingen spænder over program, effektiv behandling af vand, energi, materialer, indeklima og designproces.

Energiforbruget er løbende blevet simuleret gennem studier af volumener, materialer, rumhøjder, lys og skygge, støj, vind og anvendeligheden af inde- og uderum, og bygningens energibehov er blevet reduceret på baggrund af de informationer, som simuleringerne har givet. Denne metode forventes at bidrage til, at byggeriet kan opnå en LEED Platin-certificering og et energiforbrug på 41 kWh/m2 pr. år.

Kastenfenster-facade, vertikalt snit

Anja M. Kaspersen foran facaden bestående af blandt andet aflange mørkbrændte Sto facadetegl i forskellige nuancer.

Vores Sto Facade Anja M. Kaspersen, Arkitekt MAA hos KPF Arkitekter ”Vi gik efter at få et stærkt, skarptskåret udtryk for at under­ strege den monolitiske arkitektur”, udtaler Anja M. Kasper­ sen om erhvervsbebyggelsen på den gamle DSB grund i Viborg. ”Samtidig har vi priorite­ ret, at vi kunne arbejde med et komplet byggesystem, hvor alle elementer spillede sammen. Ikke kun udtryksmæssigt, med de store hvide pudsede flader kombineret med de aflange Sto facadetegl i forskellige nuancer. Også selve ar­ bejdsprocessen for håndværkerne har været både hurtigere og mere smidig, end vi normalt oplever”.

Yderligere info på: stodanmark.dk

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

NY RENOVERINGS-APP Energirenovering er efterhånden blevet et fast emne på byggebranchens dagsorden. Henning Larsen Architects og SBi har netop sendt en ny app på gaden, som med få indtastninger giver dig et bud på, hvor meget energi du kan spare ved simple renoveringstiltag.

Uanset om du er bygningsejer, rådgiver eller udførende, vil den nye app AER – Arkitektur Energi Renovering kunne hjælpe dig med at vurdere de mest bæredygtige renoveringstiltag. Efter få indtastninger om bygningens type, opførelsesår

og størrelse kan du vælge at vurdere bygningens energiforbrug før renovering eller tilvælge forskellige renoveringsstrategier og på den måde se, hvad der batter mest for husets samlede energiforbrug.

App'en er lavet til både smartphone, tablet og computer, så du altid har hjælpen ved hånden. Efter endt beregning kan du få resultatet samt dine indtastninger sendt til din email, så du kan sammenligne forskellige scenarier for energirenovering.

AKTIVHUS Siden januar har den internationale bæredygtighedsorganisation Active House bidraget til det danske marked med designværktøjer til bæredygtigt byggeri.

AktivHus Danmark tager udgangspunkt i den internationale Active House Alliances arbejde. Foreningen blev stiftet i januar, og Randers Arkitekten har som de første gennemført et AktivHus-kursus for tegnestuens medarbejdere og samarbejdende ingeniører. Et yderligere kursus blev afholdt i maj.

AktivHus Danmarks formand er arkitekt Brian Møinichen Wendin fra Velux Danmark. Han ser AktivHus-konceptet som et let tilgængeligt og økonomisk overkommeligt værktøj til design og klassificering af bæredygtige bygninger.

AktivHus-principperne omfatter ni parametre inden for energiforbrug, indeklima og miljøpåvirkning, og konceptet kan anvendes inden for både renoveringer og nybyggeri. Foreningen henvender sig til alle led i byggeriets værdikæde lige fra bygherrer over rådgivere til udførende virksomheder og materialeproducenter, som alle kan være medlem og få adgang til konceptet og efteruddannelsen bag.

De ni AktivHus-principper: Komfort: – Dagslys – Termisk komfort – Luftkvalitet Energi: – Energibehov – Energiforsyning – Primær energi-performance Miljø: – Miljøbelastning – Vandforbrug – Bæredygtige materialer

Se mere på www.aktivhusdanmark.dk Kontakt: formand for AktivHus Danmark, Brian Møinichen Wendin, telefon 40 20 60 38. Konsulent Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 54, mmr@danskbyggeri.dk

12

– App'en dækker enfamiliehuse, etagehuse og kontorhuse bygget i perioden 1850-1930 – Beregningerne er baseret på mere end 35.000 Be10-beregninger for bygninger landet over – App'en kan downloades gratis fra App Store og Google Play under navnet AER – Arkitektur Energi Renovering – App'en er baseret på en publikation af samme navn fra 2013, som kan findes på www.sbi.dk/ designguide

Nyhed! DK, designet af danske Morten Voss og Stinne Knudsen. Skab dit kombination p책 svedbergs.dk

ANLEDNINGER T I L EN GOD DAG. M책ske handler det om tradition, eller om evnen til hele tiden at udvikle sig. Uden tvivl en kombination. I mere end et halvt 책rhundrede har mennesker i Skandinavien valgt Svedbergs. Vi fremstiller ikke kun baderum, vi skaber anledninger til en god dag.

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

14

© Laura Stamer

CIRKULÆR BÆREDYGTIGHED I Rønne på Bornholm er det tidligere Hotel Ryttergården blevet bygget om til et ‘cirkulært bæredygtigt’ byggeri. Projektet omfatter energirenovering, nybyggeri og et landskabsprojekt og byder på en mangfoldighed af bæredygtige løsninger, som bidrager til projektets grønne kredsløb.

Af Marie Sofie Larsen Det er meningen, at projektet “Green Solution House” skal udvikle sig i takt med, at nye grønne teknologier kommer til, men allerede nu byder byggeriet på gulvtæpper, der renser luften for støvpartikler, akustiske overflader, som frigør luften for formaldehyd, og på hotellets ‘smart rooms’ kan du justere indeklimaet via en tablet. Energien kommer fra et nyt affaldssystem, som omdanner skrald og madrester til varme, elektricitet og gødning.

Nyt bæredygtighedsbegreb For at sikre en holistisk tilgang og for at demonstrere, at bæredygtigt byggeri handler om meget mere end valg af certificering, er projektet baseret på tre bæredygtighedsstrategier. Tretrinsraketten er inspireret af Cradle to Cradles kredsløbsprincip, certificeret efter den danske version af DGNB og udviklet efter Active Houses fokus på energi, miljø og komfort.

Projektgruppen kalder selv denne tilgang for ‘cirkulær bæredygtighed’: “Cirkulær Bæredygtighed handler om at se bygninger som økosystemer, som fungerer i kredsløb ligesom naturen. Det betyder i praksis huse, der baseres på vedvarende energi, og som samler regnvand, renser spildevand og konstrueres, så byggeriets materialer kan recirkule-

res uden at blive til affald,” siger Kasper Guldager Jensen, partner i 3XN og GXN, som stod for skitseringen og de bæredygtige strategier.

Genbruger mest muligt Hvorfor reparere eller udskifte noget, der stadig virker? Det spørgsmål har dannet grundlag for en omfattende genbrugstilgang i projektet. Derfor har de gamle bygninger, som stod på stedet, fået en energirenovering og en ny tilbygning der, hvor de gamle bygninger ikke længere kunne klare opgaven. Det oprindelige inventar er blevet genbrugt så vidt muligt, og møblerne er blevet ombetrukket med miljøvenlige tekstiler. Parkeringspladserne består delvist af byggeaffald fra ombygningen og rester af bornholmsk granit fra et lokalt granitbrud. 12 tons glasaffald, doneret af den bornholmske glaskunstner Pernille Bülow, er blevet tumblet i cementblandere, og nu ligger glasset med de runde kanter på de stier, der omgiver det nye hotel- og konferencecenter. Ønsket var at skabe en bygning, som genererer minimale mængder affald i byggeprocessen og den daglige brug, og når bygningen engang ikke skal bruges længere, kan den skilles ad, og materialerne kan genbruges som husets nye facadeelementer, der kan skilles komplet ad.

Naturlig teknologi Algegeneratorer renser vandet fra badeværelserne, som flyder gennem anaerobe biologiske filtre, der skal sikre, at vandet kan genbruges i husets egen cyklus. De første stadier af rensningen foregår under jorden, og senere bidrager LED- og sollys til algerensningen. Vandet løber gennem gennemsigtige rør med alger, der renser vandet og absorberer C02. Ambitionen er at blive selvforsynende med rent drikkevand gennem biologisk rensning af vand fra huset og parken omkring det.

Alle madrester og andet biologisk affald bliver omsat til naturgas og biokul i husets eget pyrolyseanlæg, der opvarmer materialet. Restproduktet bliver brugt til gødning. Biogasserne bliver omsat til elektricitet og varme, og overskudsvarmen bliver lagret i husets tidligere swimmingpool, der nu fungerer som termisk energilager. Den gamle pool er ombygget og indgår nu i husets nye energiprofil som et vandbaseret energilager, der skal lagre overproduktion af energi fra solceller og solfangere.

Ren luft og dagslys overalt Naturligt dagslys øger vores indlæring, holder os vågne i konferencelokalet og sikrer samtidig et lavt energiforbrug til kunstigt lys. Derfor er der ingen gardiner i konferencelokalerne, og LED-skærme har taget de konventionelle projektorers plads, så alle kan se hinanden og naturen udenfor og samtidig læse, hvad der står på skærmene. Taget over foyerens glasryttertage har transparente solceller, og konferencesalens gavle er store nordvendte glasflader, der trækker lyset ind. Dagslystunneler hjælper lyset ind til husets dybere rum vha. en roterende

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

© GXN

15

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

Glasaffald fra bornholmske glaspustere ligger nu på stierne i SLA's park omkring hotellet

16

De facadeelementer, der er brugt i projektet, kan skilles ad, så materialerne kan blive genbrugt

Alt biologisk affald bliver omsat til naturgas og biokul i husets eget pyrolyseanlæg, der opvarmer materialet. Restproduktet bliver brugt til gødning

reflektor på taget, der fanger sollyset og sender det ind til receptionsområdet.

Naturlig og mekanisk ventilation skal sikre et behageligt indeklima sammen med de støvabsorberende tæpper på gulvene og pladerne på væggene, som neutraliserer formaldehyd i luften. En grøn væg med bornholmske bregner renser luften yderligere ligesom tagets tagpap, som fanger luftbåren partikelforurening fra trafik ved at neutralisere nitrogenoxidpartikler (NOx). Processen sker, når solens ultraviolette stråler rammer taget og neutraliserer mere end 85% af partiklerne, før de skylles væk af regnen.

Miljøvenligt projekteret Samlinger, der let kan skilles ad, så materialerne kan blive genbrugt, er blevet prioriteret højt i projekteringen. Konstruktionstræ, limtræ og krydsfinerplader er FSC/PEFC-certificerede, og isoleringsmaterialerne er produceret af godt 80% genbrugsglas og har lave lambdaværdier. En lambdaværdi er et tal, der fortæller, hvor godt et materiale leder varmen. Dette angives med det græske bogstav lambda (λ). Alle lofterne består af akustikplader produceret med 70% genbrugsglas og med et plantebaseret bindemiddel, og gulvene er af trælamelparket i FSC-certificeret træ. Inddækninger, tagrender og

nedløb er af zink, der er langtidsholdbart og fuldt genanvendeligt.

Naturpark Restprodukter fra bornholmske granitbrud, fritvoksende træer fra Almindingen og lokale biotoper indgår i den naturpark, som omgiver bygningerne.

“Green Footprints” er Nordens første landskabsprojekt med cirkulær bæredygtighed. Det nye landskab er et studie i, hvordan man kan arbejde med løsninger, som er funderet i det lokale og designet på naturens og materialernes egne præmisser. Resultatet er en naturpark, hvor alle materialer og alle designløsninger er hentet på Bornholm og derfor er optimalt synkroniserede med det lokale kredsløb.

“Netop den lokale forankring har været helt unik i dette projekt. Vi har skabt synergi mellem planter, dyr, mennesker og ressourcer i en naturpark, som bogstaveligt talt er bygget af Bornholm, med bornholmere og til Bornholm – og resten af verden,” siger Rasmus Astrup, partner i SLA, som har stået for landskabsprojektet.

Et lokalt savværk har leveret alt træ til parken, og alt træet er ubehandlet.

Restprodukter fra lokale granitbrud – fra klippelignende klumper og store sten til skarpe skærver og stenmel – indgår i be-

lægningen på naturparkens parkeringsplads, og parkens 500 meter stier består af 75 tons bornholmsk affaldsglas. Det oliebaserede bindemiddel bitumen, som normalt binder asfalt sammen, er erstattet af et vegetabilsk bindemiddel. Normalt forurener bitumen det regnvand, der falder i landskabet, hvilket gør, at vandet ikke kan genbruges, men her bliver regnvandet samlet op på grunden vha. den jord, der var tilovers fra byggeriet og nu udgør det terræn, der skal være husets vandreservoir i fremtiden.

Projekt: Green Solution House Adresse: Strandvejen, Rønne, Denmark Bygherre: Hotel Ryttergården Areal: 4.500 m2 Byggesum: DKK 65 mio.

Koncept og skitsering: 3XN Arkitekter Totalrådgivning og projektering: Steenbergs Tegnestue Landskabsdesign: SLA Ingeniører: Rambøll Bygherrerådgiver: Cowi Bæredygtighed: GXN innovation Strategiske partnere: Realdania, VELUX Group, Autodesk Research, GXN Innovation samt Saint-Gobains danske selskaber: Weber, Isover, Ecophon og Gyproc.

© Laura Stamer

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

17

18

I konferencesalen foregår alle præsentationer i dagslys. © Laura Stamer

Algegeneratorer renser vandet fra badeværelserne, som flyder gennem anaerobe biologiske filtre, der sikrer, at vandet kan genbruges. © GXN

byg bĂŚredygtigt byggeri 3 2015

Hotellets nye tilbygning. Š Laura Stamer

Hotellets nye tilbygning, snit

19

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

20

Situationsplan

Grønt hotel Green Solution House er det nye navn for Hotel Ryttergården i Rønne, der er blevet energirenoveret og udbygget til et moderne konferencecenter på ca. 4.400 m2, omgivet af 65.000 m2 naturpark. Projektet omfatter bl.a. 36 hotelværelser, en restaurant og en konferencesal med plads til op til 350 deltagere. Huset åbnede i april i år.

Cradle to Cradle Cradle to Cradle er et system som vurderer materialer og designløsninger efter levetid og kredsløb. Kredsløbsdesign er en holistisk tilgang til bæredygtighed, som er inspireret af naturens egne processer og systemer. Kredsløbstanken gør op med de traditionelle, standardiserede metoder inden for bl.a. produktion af materialer, energi, byggeri og affaldshåndtering og erstatter dem med innovative, grønne løsninger, som har en selvforstærkende effekt og giver et positivt afkast.

Grønne løsninger – Altanværn med rustfri stålbeslag og brystninger i hærdet glas med indbyggede solceller – Glastage med indbyggede solceller – 220 m² solfangeranlæg i landskabet – Et biologisk renseanlæg, som gennem tankanlæg, rodzoner, jordlunger og algerør gør sort spildevand til drikkevand – Et pyrolyseanlæg, som producerer el af madrester og biologisk affald fra restaurantkøkkenet – Et varmelager i den tidligere swimmingpool, der lagrer overskudsenergi fra solceller og solfangere til centralvarme – Indendørs grøn væg, som giver bedre indeklima i den nye tilbygning.

Belysning, inde og ude: Iguzzini Danmark A/S Belægninger inde, fliser: Mosa og tæpper: Desso Terrasser: Østerlars Savværk Beslag og låse: D-line Betonelementer: Pl Beton Facadeelementer til tilbygning: Schüco Gelænder: Tejn Smedeværksted Isolering: Isover A/S Lofter: Ecophon A/S, Gyptone A/S Maling og lak: PP Mestermaling A/S Møbler foyer: Inhouse Bornholm Foldevæg: AB Consult Deko P/S Solceller: Gaiasolar A/S Tagbeklædning: Icopal A/S Glastag: Schüco A/S Trækonstruktioner: Lillieheden A/S Tagelementer: RBM Elementer A/S Trapper: Weland A/S Tagvinduer: Velux A/S Dagslys tunnel: Velux A/S Vinduesautomatik: Windowmaster A/S Vinduer og ovenlys: Velfac A/S Vægge: Gyproc A/S Grøn væg: Grønning A/S

Gyptone akustikvægsløsninger er anvendt i Green Solution House, Bornholms nye bæredygtige konferencecenter

Gyptone akustikløsninger Indeklima med god lyd og smukt design ®

Green Solution House er Bornholms nye grønne pejlemærke, et opsigtsvækkende konferencecenter med de bedste løsninger inden for bæredygtigt byggeri.

Her er alt sat ind på at reducere klima- og miljøpåvirkninger. Og genanvendelse er så vidt muligt tænkt ind i alle elementer. Byggeriet er inspireret af vugge-til-vugge-filosofien og er DGNB-certificeret.

Kontakt os for rådgivning om Gyptoneløsninger til dit projekt.

Jylland: Henning Lyng – 40 15 78 10 Fyn og Sjælland: Søren Rasmussen – 40 28 15 81 Ole Steen Hansen – 42 12 75 13 Læs mere på www.gyptone.dk

Fokus på godt indeklima og høj komfort: • Vægge og lofter er beklædt med Gyptone akustiske gipsplader der med sine enkle perforeringer giver et let udtryk.

• Gyptone akustikløsninger skaber et behageligt lydmiljø i store rum med mange mennesker.

• Gyptone akustikplader med Activ’ Air forbedrer indeklimaet.

22

© Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

MALMÖ HÖGSKOLA Malmøs nye universitetsbygning er gennemført i et samarbejde mellem arkitekter og entreprenører, hvilket er atypisk for byggeprojekter i Sverige. Svenske certificeringssystemer har været med til at forme byggeriet.

Af Marie Sofie Larsen Malmø højskoles nye bygning “Niagara” består af godt 24.000 m² fordelt på tre volumener på henholdsvis fem, syv og 11 etager. Bygningen ligger på en hjørnegrund i byen med direkte kontakt til havnen. Facadens bølger bryder vinden og giver læ omkring huset, og facadebånd af anodiseret aluminium i forskellige nuancer får bygningen til at skifte farve fra messingtoner til naturnuancer afhængigt af lys- og vejrforhold. Dybe relieffer frembringer skyggespil og bremser vinden yderligere.

Indenfor tager et godt 27 meter højt indre atrium imod. Hvert etagedæk buer forskelligt mod atriummet. Trapper, elevatorer og teknikrum er placeret i bygningens indvendige kerner, som også har bløde former og sammen med en skov af søjler bærer og stabiliserer huset. Studiepladser langs kanterne omgiver atriet på alle etager.

Dansk-svensk samarbejde Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem arkitekter og entreprenører, hvilket er atypisk for byggeprojekter i Sverige. Her er det mere almindeligt, at

man udfører projektet efter en model, der minder om den danske totalentreprise.

Samarbejdsformen blev valgt for at kunne imødekomme avancerede designkrav, der fordrede tæt samarbejde mellem arkitekter og entreprenører. De mange forskellige runde hjørner er et eksempel på designkompleksiteten, som har krævet ekstra præcision fra projektets leverandører og entreprenører, der i samarbejde med arkitekterne byggede en mockup af et af de runde facadehjørner i 1:1, inklusive to lige facader, gulve, lofter, installationer og belysning, for at teste det hele i sammenhæng.

Svenske certificeringssystemer Byggeriet har opnået sølv-klassificering i det svenske system Miljöbyggnad, som har fokus på energi, indeklima, byggematerialer, opfølgning og reducerede driftsomkostninger og er Sveriges hurtigst voksende miljøcertificering. Systemet giver en generel certificering plus klassifikationerne bronze, sølv og guld.

Brancheforeningen Green Building Council Sverige står for certificeringerne, og foreningen er en nonprofit-organisation

med 267 virksomheder og organisationer som medlemmer.

Huset har også en A-klassificering i Miljöbyggprogram Syd. Miljöbyggprogram Syd er er et kommunalt værktøj til at skærpe bæredygtigt byggeri, udviklet af Malmø og Lund og drevet i samarbejde med Lunds Universitet. Programmet omfatter en række fokusområder, som er opdelt i tre forskellige miljøklasser: A, B og C, hvor A er bedst, og C er lidt bedre end de lovmæssige krav. Programmet henvender sig til købere af kommunens byggegrunde, og gennem købet forpligter man sig til at bygge inden for miljøklasse C som minimum.

Langs lyset De tre volumeners rundehjørner giver godt lys og flere facademeter. Kurverne gør det muligt at placere samtlige arbejds- og undervisningslokaler langs lyset fra vinduerne med udsigt til alle retninger.

Vinduer i to niveauer gør, at dagslyset når langt ind i bygningen. Solbeskyttelsesglas holder direkte sol ude på sommerdage, og facaderelieffet skygger yderligere for solen.

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

23

Bygningen er disponeret med et gennemarbejdet fleksibilitetsprincip, som installationsmæssigt og arkitektonisk tillader en valgfri modulopdeling af rummene langs facaden. Man kan bygge cellekontorerne om til åbne arbejdspladser eller omvendt uden tekniske konsekvenser.

Energieffektivt indeklima For at sikre et optimalt indeklima bliver temperaturer og ventilation reguleret individuelt for hvert rum. Det øger også energieffektiviteten.

Sammen med en individuel regulering af lyset gør det, at bygningen bruger 40% mindre energi end byggenormens krav.

Alle byggematerialer er vurderet gennem “Byggvarubedömningen”, som sikrer, at man minimerer farlige stoffer i byggeriet. Samtidig er alle materialer blevet registreret i en database, som vil blive brugt, når huset skal vedligeholdes.

© Adrian Täckman

Studielyd Akustikken i det store atrium er dæmpet for at sikre ro i det store studiemiljø. Trods det enorme rum er akustikken næsten som i et lydstudie, fordi flere akustikoverflader regulerer lyden; lofternes akustikplader er lydabsorptionsklasse A, dækkanterne er akustikpudsede, og alle de bærende betonkerner er beklædt med trælister over akustikfilt og luftspalter. Tilsammen udgør de store lydabsorberende overflader og det asymmetriske rums uregelmæssige former et optimalt lydmiljø.

Situationsplan

byg bĂŚredygtigt byggeri 3 2015

Plan, studieplads mod atriet

Opstalt, vĂŚrn med sammenklappeligt studiebord

24

© Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

Projekt: Malmö Högskola Adresse: Beijersgatan, Malmö Funktion: Undervisningslokaler, kontorer, studiearealer, restaurant, auditorier og tagterrasse Areal: ca. 24.000 m² Bygherre: Akademiska Hus Lejere: Malmö Högskola Status: Opført Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Ingeniører: WSP Group, ÅF Consult, Cowi, Bengt Dahlgren AB, Soundcon Entreprenør: Thage i Skåne AB El: APQel AB Ventilation: Imtech AB VVS: Rörläggaren AB Sprinklere: C2M AB Facade: Uno Borgstrand AB Belysning: Fagerhult AB, Bega, Zumtobel AB Miljøcertificeringer: FmGeo AB Belægninger: Hesselberg, Forbo AB, Ege Tæpper A/S Døre: Jeld-Wen AB Stål/glas: HL-Facade AB Facader: Schüco Fliser: Villeroy & Boch Værn, gelænder, balustre: Østra Vrams Smede AB Glas: Interpane Glas Industrie AG, Schüco AB Isolering: Foamglass AB Lofter: Ecophon AB, Ruuki Paneler: Perssons træteknik Solafskærmning: Ljus & Comfort AB, Fischer Danmark A/S Stålkontruktioner: Peiko AB Tagbeklædning: Veidekke AB

25

Snit, facade

Opstalt og plan, hjørner i facaden

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen

© Adrian Täckman

BBP Arkitekter

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

28

© Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

SOM ET PAPIRKLIP Skrå vertikale glasplader og tynde horisontale metallameller skygger for solen og lukker diffust dagslys ind til arbejdspladserne i Dorte Mandrup Arkitekters nye kontorhus i Malmø. Facaden er med til at sikre projektets LEED Platin-certificering. Af Marie Sofie Larsen På hjørnet af Neptunigatan og Gibraltargatan har Dorte Mandrup givet Malmø en af byens fineste facader. Vandrette vinduesbånd af facadeelementer i dimensionerne 2500 x 3600 mm giver facadens hovedstruktur. Tynde vandrette lameller tegner bygningens horisontale linjer og skærmer for solen uden at lukke dagslyset ude. Bagerst sidder vinduer og hvide facadeplader, og imellem lamellerne fanger vinklede matte glaskiver lyset, genspejler himlen og folder facaden ud som et papirklip.

Den tredimensionelle facade trækker dagslyset ind, skærmer for solen og ændrer karakter, når himlen bevæger sig. På udvalgte steder skyder store glasbokse sig ind i facaden og åbner for direkte lys og udsigt.

Facadeelementerne er konstrueret som selvbærende rammekonstruktioner af profilsystemer i aluminium med felter af glas og facadepaneler med diffusions-

åbninger og isolering, og kom til byggepladsen som præfabrikerede moduler.

Fire bygninger i forskellige højder samler sig omkring en lysgård. Den højeste vender sine ni etager mod havnen, mens de lavere bygninger tilpasser sig et boligområde mod øst.

Efter tre års byggeri er det danskdesignede hus klar til brug sammen med resten af “Malmö Live”, som byder på koncerthus, hotel-, kongres- og erhvervscenter godt 500 meter fra Centralstationen. Schmidt Hammer Lassen har designet koncert-, kongres- og hotelbygningerne, og Vandkunsten bygger boliger sammen med Johan Celsing. Ud over Dorte Mandrups kontorhus rummer Malmö Live 1600 pladser i koncerthuset, en international kongressal til 1500 gæster, et hotel med 444 værelser, 158 lejligheder, butikker, caféer og restauranter.

Den samlede pris for Malmö Live bliver ca. 2,5 milliarder danske kroner.

Projekt: Kontorbygning Adresse: Neptunigatan/Gibraltargatan, Malmö, Sverige Bygherre: Skanska Öresund AB Størrelse: 11.900 m2 Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter Entreprenør: Skanska Sverige AB Energi: LEED Platin og Miljöbyggprogram Syd klasse A Status: Under opførelse, 2015

byg bĂŚredygtigt byggeri 3 2015

29

Facade, opstalt

byg bæredygtigt byggeri 3 2015

Perspektiv, facadehjørne

Snit og plan, facadehjørne

30

byg bĂŚredygtigt byggeri 3 2015

Snit, detalje

31

Energy Efficiency Solutions for Historic Buildings Pris: 549 kr.

Abonnentpris: 439 kr.

Beauty Redeemed Pris: 485 kr.

Abonnentpris: 388 kr.

Hotels Architecture & Design Pris: 712 kr.

Abonnentpris: 570 kr.

Solid Wood Case studies in Mass Timber Architecture – Technolgy and Design Pris: 656 kr.

Abonnentpris: 525 kr.

Timber in the City Design and Construction in Mass Timber Pris: 349 kr.

Abonnentpris: 279 kr.

TRÆ! WOOD! i en bæredygtig byggekultur?

Pris: 230 kr.

Abonnentpris: 184 kr.

Retail Architecture S-XXL Pris: 549 kr.

Abonnentpris: 439 kr.

New Trends in Micro-Architecture Pris: 259 kr.

Abonnentpris: 207 kr.

Design med viden Pris: 199 kr.

Sommertilbud: 150 kr. køb inden 1/8

Nyheder og tilbud – www.arkfo.dk/shop Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget).

Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere tilbud i webshoppen.

LE CORBUSIER Ideas and Forms (ny opdateret udgave) Ny og opdateret udgave af bogen om Le Corbusier (18871965), en af de dominerende kræfter i det 20. århundredes arkitektur og design. Bogen er skrevet af den eminente og prisvindende historiker William J. R. Curtis og anses som værende et af de bedste værker om Le Corbusier. Den rummer en komplet og fuldt oplysende opgørelse over arkitektens bygninger og urealiserede byprojekter, og samtidig åbenbares også vidtgående træk i hans kreative univers.

En kronologisk gennemgang af Le Corbusiers liv med en klar fortællende tekst illustreret af 350 illustrationer i form af fotografier, planer, originale skitser og farveillustrationer. Engelsksproget udgave.

PHAIDON William J. R. Curtis Pris: 1239 kr.

Abonnementsrabat 20%: 991 kr.

EXNER Inger og Johannes Exner Monografi om to af Danmarks mest originale arkitekter, ægteparret Inger og Johannes Exner (begge født 1926).

Parret er kendt for en lang række markante bygninger over hele landet, herunder 13 kirker samt restaureringen af Koldinghus. Netop restaurering og kirkebyggeri har udgjort hovedvægten af deres arbejde, som nu for første gang præsenteres i en samlet udgivelse. Exners arkitektur er kendetegnet ved en uhyre fin fornemmelse for lyset og rummet og for byggematerialernes og konstruktionernes stoflige og poetiske indhold. Indeholder bl.a. en gennemgang af 47 værker – en skatkiste af mere eller mindre upåagtede perler – præsenteret gennem et rigt varieret billedmateriale fra før og nu.

Ikaros Press Pris: 595 kr.

Sommertilbud: 446 kr. – køb inden 1. august

TIVOLI CONGRESS CENTER 2015

LEVENDE BYGNINGER Med den professionelle bygherre som foretrukken partner udfører Arpe & Kjeldsholm A/S de opgaver, som bygherren har behov for, hvad enten der er brug for projektledelse, bygherrerådgivning, byggestyring eller totalentrepriser. Arpe & Kjeldsholm A/S besidder kompetencen og er derfor den optimale partner for den velorienterede, professionelle bygherre, der kender markedet, kan stille seriøse krav og forholder sig sagligt til hele byggeprocessen. Med udgangspunkt i den klassiske entreprisemodel har virksomheden opnået en overbevisende kundeportefølje – kunder, som har anerkendt de økonomiske optimeringsmuligheder i de regulære entreprise-samarbejder, som er Arpe & Kjeldsholm A/S’ speciale. Det er Arpe & Kjeldsholm A/S’ klare holdning, at optimering i materialevalg og byggeproces skal komme bygherren til gode. Samarbejde indgås derfor i en fair balance, som sikrer ligelig fordeling af såvel risici som gevinster.

Totalentreprenør og bygherrerådgiver

Arpe & Kjeldsholm A/S

Østergade 5, 4. sal, DK-1100 København K • Tlf.: +45 33 38 10 90 • arpekjeldsholm.dk