BYG 02 2015

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 2 2 0 1 5

BYGGEPLADS: SILKEBORGMOTORVEJEN Vejarkitektur, landskabsbroer og vandrensning

DEBAT: Kobber og bæredygtighed PROCESS: Bohr-byggeriet BYGGETEKNIK: Facadeteknologier ARKITEKTUR: Havnehusene METODE: Big Bim

1

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

2

Nyhed! DK, designet af danske Morten Voss og Stinne Knudsen. Skab dit kombination på svedbergs.dk

VORES HYLDEST TIL SK ANDINAVISK FORMGIVNING. For os er formgivning lig med hårdt arbejde, spændende diskussioner, skitser, prototyper, tests af forskellige materialer, praktiske detaljer og smarte funktioner. Ofte sammen med formgivere vi synes om, blandt andre danske Morten Voss og Stinne Knudsen.

3

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

B Æ R E D Y G T I G T B Y G G E R I 2 , 2 0 1 5

HVAD ER BÆREDYGTIGT BYGGERI OVERHOVEDET?

Parametrene for bæredygtigt byggeri er for tiden tekniske, æstetiske, sociale, økologiske, filosofiske, politiske, planlægningsstyrede, økonomiske, energiorienterede, naturvenlige, historiske og meget diffuse. Det gør det svært at klassificere og oplagt at diskutere. Heldigvis, for bæredygtighed må aldrig blive en statisk model, som vi ikke kan optimere.

Derfor er det en fornøjelse at kunne åbne dette nummer af BYG med en debat afledt af forrige nummers historie om Mærsk Bygningens 2.245 kobbervinger. Her har projektholdet stillet på de tekniske parametre for at bygge et tårn af kobber, der forholder sig til Københavns historiske kobberspir og bidrager smukt til byens skyline.

I praksis er der fare for at blive paralyseret af bæredygtighedsparametrien. Men hvis vi fordyber os og fokuserer på få parametre ad gangen, kan resultaterne blive filtersystemer til rensning af vejvand (side 8), optimeret tværfagligt samarbejde (side 14 og 28), bioreaktorfacader (side 18), smukke efterisoleringssystemer (side 20) og nye biokompositmaterialer (side 22). Men man kan også slippe godt fra at sigte efter den brede bæredygtighed, som Aarhus' nye havnehuse repræsenterer. De får det sidste ord i dette nummer.

DEBAT 4 Kan en kobberfacade være bæredygtig?

Sammendrag og svar fra Rambøll og Københavns Kommune BYGGEPLADS 8 Silkeborgmotorvejen Vejdirektoratet

PROCESS 14 Sammen fra starten Rambøll, Christensen & co, Vilhelm Lauritzen Arkitekter NY BYGGETEKNIK Fotosyntese i facaden Strategic Science Consult, Arup & Colt

18

NY BYGGETEKNIK Smuk efterisolering Faraneh Farnoudi, Andreas Hild & Sto

20

NY BYGGETEKNIK Biokomposit GXN Innovation , Arup & Colt

22

METODE 26 Big Bim Moe & Big ARKITEKTUR Havnehusene Adept & Luplau Poulsen

28

msl

Redaktion Marie Sofie Larsen msl@arkfo.dk Adrian Täckman (grafisk design) Cornelius Holck Colding (oversættelser og korrektur) Annoncer Morten Herforth, salgschef Lone Andersen, produktionsstyring (+45) 32 83 69 69 Annoncelevering: la@arkfo.dk Forside: © Preben Skaarup Landskab

Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, InnoBYG, Teknologisk Institut Mikael Koch, Danske Ark og Green Building Council Lasse Lind, GXN, Green Innovation in Architecture Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri

Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør BYG udkommer sammen med tidsskriftet Arkitekten, der modtages af medlemmer af Akademisk Arkitektforening og af Danske Ark. BYG sendes også til medlemmer af Bygherreforeningen og IDA Byg.

Fremtidens byggemateriale hedder nu:

KALK – Build lasting culture

KALKMØRTEL ER FREMTIDENS BYGGEMATERIALE

I SKANDINAVISK JURA-KALK har vi ændret navn til KALK og

Ud over at være let at arbejde med har vores kalkmørtler en ræk-

strammet design, hjemmeside og priser. Vores virksomhed på

ke fordele i forhold til den cementmørtel, der har været domine-

Stevns har siden 1976 været eksperter inden for bygningsbeva-

rende i byggebranchen i mange år.

ring og stået for levering af kalkprodukter til både almindelige boliger og nogle af Danmark største og vigtigste kulturarvsbyg-

Kalkmørtel giver et kapillær-åbent murværk. Når du bygger med

ninger.

kalkmørtel, skaber du en bygning med et selvregulerende indeklima, hvor du vil have færre problemer med fugt og svamp, end

I KALK ønsker vi at bringe kvalitet og varighed ind i dansk bygge-

hvis du bygger med cementmørtel.

kultur. Skal vi have en sund, varig og bæredygtig byggekultur, skal vi skabe bygninger, der er stærke, fleksible, åndbare, ressource-

Boliger bygget med kalkmørtel er langt mere holdbare og lette-

effektive og lette at reparere.

re at reparere. Hvor cementmørtel bliver så hårdt, at det kan få murstenene til at knække, når bygningen sætter sig, er kalkmørtel elastisk og lader murværket arbejde. Med kalkmørtel kan du derfor både undgå sætningsskader og mindske antallet af dilatationsfuger.

Selve produktionen af kalkmørtel er langt mere miljøvenlig end produktionen af cementmørtel. Når man producerer cementmørtel, er man nødt til at brænde kalken ved væsentlig højere temperaturer, end når man producerer kalkbaserede mørtler. Det betyder, at der anvendes ca. 30 % mindre CO2 pr. m2 muret væg med kalkmørtel i forhold til cementmørtel.

Kalkmørtel er stærkt nok til at møde kravene for langt de fleste nybyggerier.

Der anvendes ca. 30 % mindre CO2 pr. m2 muret væg med kalkmørtel end med cementmørtel.

KALK bliver leverandør af verdens første C2C-certificerede kalkfunktionsmørtel.

MED KALK FÅR DU:

• • • • • •

VERDENS FØRSTE C2C-CERTIFICEREDE KALKFUNKTIONSMØRTEL

En miljøvenlig mørtel

I KALK er vi i gang med en større innovationsproces, der både

Et hus der ånder

indebærer C2C-certificering af hele vores produktsortiment og

En elastisk og selvhelende fuge

udvikling af nye produkter, hvor alle materialer er sunde og na-

Færre eller ingen dilatationsfuger

turlige. Produkterne skal i fremtiden være kendetegnet ved gen-

Mulighed for at genbruge dine mursten

nemsigtighed og skal kunne indgå i en lukket cyklus, hvor alle ma-

Verdens første kalkfunktionsmørtel

terialer kan genanvendes.

Blandt andet har vi i samarbejde med virksomheden ‘Gamle Mursten’ taget initiativ til at udvikle kalkmørtler lavet af brugte kalkmørtler fra nedtagne huse. I sommeren 2015 får vi tilknyttet en funktion til alle vores tørkalkmørtler, der samtidig bliver C2C-certificeret.

Læs mere om KALK og vores arbejde med varig bygningskultur på www.kalk.dk, hvor du også kan købe vores produkter i vores nye webshop.

Vi har fra 2015 sænket prisen på vores tørmørtler med 20%.

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

6

Foto: Adrian Täckman

KAN EN KOBBERFACADE VÆRE BÆREDYGTIG? Lise Mansfeldt, bachelor i kulturformidling og bygningsingeniør med speciale i bæredygtighed, Henning Larsen Architects: Facaden på den nye Mærsk-bygning på Blegdamsvej er lavet med dynamiske, kobberbeklædte vinger, som skal sikre husets samspil med Københavns skyline og en ambitiøs bæredygtighedsprofil.

Men er kobber bæredygtigt som byggemateriale?

Kobbers elektriske og termiske egenskaber reducerer spild af energi. Antimikrobielle egenskaber ødelægger sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og muligheden for kontinuerlig genanvendelse uden tab af ydeevne gør materialet til en værdifuld ressource, især lige nu, hvor prisen for kobber til genanvendelse er høj. Kobber er som mikronæringsstof nødvendigt for både planter og menneskers trivsel. Men i store mængder kan det være giftigt for begge, og når rent kobber udsættes for vand, vil en række kobberioner nedvaskes og indgå i vandkredsløbet.

I Københavns Kommune har man vedtaget, at ved etablering af faskiner til vandrensning nær kobber og zink skal der gives tilladelse baseret på en konkret vurdering fra kommunens side. Om der er faskiner på Panum-området, ved jeg ikke, men alt andet lige vil nedvaskninger fra kobberfacaden blande sig med byens øvrige økologiske kredsløb og enten aflejres i jorden eller på et tidspunkt ramme grund- eller drikkevand.

“Hvordan er det lige med kobber og bæredygtighed?” Sådan åbnede Lise Mansfeldt en debat på www.arkfo.dk efter artiklen om Mærsk Bygningen i BYG 01 2015. Dette er et sammendrag af debatten, efterfulgt af svar fra Rambøll og Københavns Kommune Der er naturligvis ikke et øjebliks tvivl om, at Mærsk Bygningen er udført efter alle retningslinjer. Men alligevel undrer det mig, at man vælger kobberfacade til en bygning, der beskrives som bæredygtig.

Men andre har måske andre associationer?

Mads Mandrup Hansen, partner, arkitekt MAA, C.F. Møller Architects: Tak for dine nuancerede, men kritiske standpunkter om brugen af kobber på den nye Mærsk-bygning. Standpunkter, der på mange måder også har været en del af vores tilgang – bare med omvendt fortegn. Frem for at ‘fjerne’ kobberet fra arkitektens palette så har vi med Mærsk Bygningens facade bestræbt os på at bruge kobber på en langt mere innovativ og bæredygtig måde, simpelthen ud fra ideen om at vise, at kobber og miljørigtig projektering godt kan gå hånd i hånd – også i en tid med øget krav til bygningernes livscyklus, såvel som deres påvirkning af miljøet omkring dem. Kortfattet kan man vel sige, at vi valgte at se dilemmaet i øjnene og at gøre det muligt at ‘beholde’ et fantastisk bygningsmateriale i arkitekturens og ikke mindst bæredygtighedens tjeneste – samtidig. Alt sammen underbygget af følgende gode facts: Facadebeklædningen er fremstillet af genanvendt

kobber – kobberforbruget er minimeret til et absolut minimum. Gennem en til formålet nyudviklet tyndvalsningsteknik, hvor kobbermaterialet presses tyndt og samlamineres med en kompositplade, er det lykkedes os at skabe en kobberfacade med et tre til fire gange mindre materialeforbrug end en traditionel kobberfacade. På facadens bevægelige dele (den eksterne solafskærmning) har vi halveret brugen af kobber ved at lade denne udføre som et finmasket strækmetal.

Der er installeret faskineopsamling med rensningsfilter omkring hele byggeriet, der sørger for filtrering af nedsivende partikeludvasket regnvand, inden vandet genbruges til vanding af den omkringliggende natur i området. Måske unødigt at påpege – men så skulle det hele også gerne holde i rigtig mange år!

Lise Mansfeldt: Den arkitektoniske værdi af kobber vil jeg slet ikke komme ind på her – den er vi alle sammen rørende enige om!

Bæredygtighedsbegrebets styrke OG svaghed er dets favnende definition, og det er umuligt at vægte alle aspekter lige meget hver gang. I tilfældet med Mærsk Bygningen er et arkitektonisk valg blevet bæredygtigt ved en innovativ tilgang.

Nogle gange er det omvendt: Et bære-

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

dygtigt valg bliver gjort arkitektonisk ved en kreativ tilgang. I den konkrete diskussion om kobber ift. det lokale miljø vurderede projektteamet, at problemet med nedvaskning var underordnet ift. de øvrige – især arkitektoniske – gevinster, som en kobberfacade har. Og så løste I problemet med faskiner og filtre. Det er en velovervejet beslutning, og det har jeg ekstremt stor respekt for!

Søren Gabriel, udviklingschef Klima og Bæredygtighed i Orbicon, civilingeniør: I Orbicons arbejde med klimatilpasning støder vi jævnligt på problemet med at skulle håndtere forurenet regnvand fra kobbertage. Og ofte fra relativt nye prestigebyggerier som domiciler, kulturhuse og biblioteker.

En af udfordringerne er, hvor vi skal gøre af regnvandet fra kobbertagene.

Regnvand fra et kobbertag (der var helt rent, før det ramte taget) overskrider recipientkravene (vandkvalitet i søer) med en faktor 10.000. Udvaskningen fra et kobbertag er i størrelsesordenen 20 g/ m2 om året for nye tage og ca. en tiendedel af dette for irrede tage. Sagt lidt anderledes, kan bare en kvadratmeter frisk kobbertag hvert år forurene 20.000.000 liter rent søvand, så det overskrider grænseværdien for kobber. Vælger man derimod at nedsive vandet, vil indholdet af kobber hurtigt resultere i forurening af store mængder jord (i praksis vil man dog ikke få en nedsivningstilladelse).

Alt det er gammel viden for miljøkemikere, og derfor er kobber og kobberforbindelser da også prioriterede stoffer i forbindelse med EU's vandrammedirektiv og i OSPAR og HELCOM-konventionerne om beskyttelse af det marine liv. Kobber er desuden omfattet af Basel-konventionen og EU-kommissionens PRTRforordning og PRTR-protokollen under Århus-konventionen. Heldigvis har flere kommuner efterhånden fået øjnene op for problemet, og i København er zink, bly og kobber bandlyst i offentligt og offentligt støttet byggeri.

Så jeg er ikke enig i, at man kan forsvare at bruge kobber i et bæredygtigt byggeri. Og det gælder i øvrigt uanset, hvor tyndt kobberet er valset ud. Det kan måske give lidt besparelse på de anvendte mængder, men udvaskningen er den samme, uanset om den sker fra en tyk eller en tynd plade.

Mht. rensning af kobberholdigt vand i faskiner betyder rensning i denne sammenhæng, at man flytter forureningen fra en vandforurening til en jordforurening.

Og så skal I have styr på, at jeres rensning virker, hvis I vil vande med vandet.

Kobber er nemlig en potent plantegift.

300

Copper Zinc Steel Aluminum

250

200

150

100

50

0

kg CO2-Equiv.

mj

mj

GWP

non-ren. PEr

en. PE

Dette studie fra Henning Larsen Architects, hvor fire typiske metalfacadematerialer er analyseret, viser, hvordan kobber klarer sig i sammenligning med lignende metalfacadematerialer.

Lise Mansfeldt: Kobber og vand er et tvivlsomt bæredygtigt makkerpar. Bæredygtighedsbegrebets holistiske karakter betyder, at man som projekterende må vælge sine kampe. Hvornår bliver en konsekvens af et materialevalg, her kobber, til et knockout-kriterium? Det er ekstremt svært at vægte, hvad der er vigtigst. Jeg hælder selv til, at kobber er et no-go, med mindre der er ekstraordinært tungtvejende argumenter for at bruge kobber; det kunne fx være ved renovering af historisk byggeri. Men i nybyggeri – og ikke mindst i det her omfang – skulle man have fundet et alternativt materiale med samme æstetiske kvalitet – eller reduceret kobberforbruget til udvalgte steder.

BYG har spurgt Rambøll, som er ingeniører på Mærsk Bygningen, om hvordan man filtrerer regnvandet fra kobberfacaden: Henrik Møller Andersen, ingeniør, Rambøll Vand: Når rent kobber udsættes for regnvand, bliver kobberioner nedvasket og indgår i de regnvandskredsløb, som er skabt på grunden. Dette er der taget fuld højde for på Mærsk Bygningen, hvor alt regnvand opsamles eller afledes lokalt på grunden.

Regnvand fra alle overflader lige under kobberfacader opsamles således i separate afløbssystemer og ledes til faskinen på grunden.

For at sikre, at der ikke nedsiver en

7

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

8

Der vil, når anlægget tages i brug, løbende blive udtaget vandprøver for kontrol af, at grænseværdierne overholdes.

Københavns Kommune stiller krav om, at der skal være under 100 mikrogram kobber per liter, og dette krav har de nye filtre dokumentation for at overholde.

Ud over kobberfiltreringen er der taget flere initiativer for at sikre, at anvendelsen af kobber foregår så bæredygtigt som muligt. Facadebeklædningen er således fremstillet af genanvendt kobber, og forbruget er minimeret til et absolut minimum gennem en til formålet nyudviklet tyndvalsningsteknik, hvor kobbermaterialet presses tyndt og samlamineres med en kompositplade.

Alt i alt har det ført til en kobberfacade, hvor forbruget er tre til fire gange mindre end det typiske forbrug til en traditionel kobberfacade, og som ingen negativ påvirkning har på det nedsivende regnvand.

I Københavns Kommune har man vedtaget, at ved etablering af faskiner til vandrensning nær kobber og zink skal der gives tilladelse baseret på en konkret vurdering fra kommunens side. Hvordan hænger det sammen med mængden af kobber på Mærsk Bygningens facade?

Eksempler på kobberfiltre fra 3P Hydrosystem.

mængde af kobberioner, der overstiger de tilladte grænseværdier i Københavns Kommune, er der installeret nogle særlige filtre på afløb fra kobberfacader.

Disse ‘kobberfiltre’ sørger for filtrering af nedsivende partikeludvasket regnvand, inden det ledes til den store faskine under pladsen foran den nye hovedindgang ved Blegdamsvej.

Der er installeret to filtre til decideret at håndtere udfordringerne omkring kobber. Derudover er der installeret fem tilsvarende filtre i forbindelse med varegården på grunden, hvor Københavns Kommune ligeledes stiller særlige krav til rensning før nedsivning.

Filtrene er af typen 3P Hydrosystem 1000 Metal og 1000 Heavy Traffic fra producenten 3P Technik, og de er hver især 1000 mm i diameter. Når vandet har

været igennem filtrene, har det så god en kvalitet, at det uden problemer kan sive længere ned og indgå i det omgivende miljø. I selve filtrene foregår der følgende processer: aflejring, adsorption (den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer), filtrering samt nedfældning. Kobberioner opsamles i filterelementer, som udskiftes med ca. tre års mellemrum. Brugte filtre behandles som tungmetalholdigt affald.

Filtre med tungmetaller vil enten blive kørt til forbrænding hos Nord (tidl. Kommunekemi) i Nyborg eller kørt til anlæg for genindvinding af metaller, sandsynligvis i Tyskland. Hvis indholdet af tungmetaller i filtrene er under grænseværdierne for farligt affald (pt. 2500 ppm), vil det blive brændt på et almindeligt forbrændingsanlæg (Amagerforbrændingen).

Tøger Nis Thomsen, arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen i København: Fra den nye Panum-bygning ledes vand til faskine bl.a. fra tagflade og facader (beklædt med Tombak). For at nedsivningen ikke skal medføre forurening, skal vandet passere et filter af typen 3P Hydrosystem 1000 eller tilsvarende. Entreprenøren kan selv vælge producent, men filteret skal opfylde rensekravene stillet i tilladelsen, og skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse. Der er i tilladelsen vilkår om, at udløbsvandet fra filterenheden skal moniteres. Hvis indholdet af hhv. kobber og zink i udløbsvandet fra renseenheden overskrider grundvandskvalitetskriteriet, skal renseenheden udbedres eller optimeres. Desuden skal der også udtages vandprøver før indløb til renseenheden, således at rensningseffekten kan dokumenteres over for kommunen. Hvis grundejer ikke kan udbedre renseenheden, således at grundvandskvalitetskriteriet overholdes, kan der stilles krav om at lede vandet til kloak i stedet for nedsivning.

Center for Miljøbeskyttelse har vurderet, at påvirkningen af jord og grundvand vil blive minimal, eftersom vandet renses før nedsivningen.

På Mærsk Bygningen er C.F. Møller arkitekt, Rambøll ingeniør og SLA landskabsarkitekt.

Når bæredygtig

arkitektur skal

dokumenteres

Schüco parametric facade i aluminium

Schüco er som førende trendsetter inden for klimaskærme på forkant med udviklingen. Derfor er vi den eneste systemleverandør, der kan dokumentere bæredygtighed. Vi har udarbejdet miljøvaredeklarationer (EPD) i henhold til EN 15804 for vores produkter for på den måde at kunne dokumentere, hvordan produktet påvirker miljøet.

Kontakt os for mere information om projektrådgivning og partnere. schueco.danmark@schueco.com - Tlf. 36 34 22 00 - www.schueco.dk

Vinduer. Døre. Facader.

Tak til de rekordmange besøgende på vores stand på BAU 2015.

Vi ses i 2017!

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Rampe-bro over spunsvæg. Rampe-broen skal sikre, at trafikken fordeles korrekt ift. det omkringliggende kommunevejsnet.

SILKEBORGMOTORVEJEN Silkeborgmotorvejen skærer sig igennem sart natur og Silkeborg by. Et hårdt indgreb for mennesker og miljø, men vejarkitektur, landskabsbroer og vandrensning skal gøre det gigantiske byggeri lidt mere bæredygtigt

S

ilkeborgmotorvejen er et af de største byggerier i Danmark siden Storebæltsbroen. 29,2 kilometers vejarkitektur, som strækker sig fra Funder i vest til Låsby i øst. I byen er motorvejen gravet ned og foret med rustrøde spunsvægge, og på landet kører man skiftevis højt hævet over skove og lavt hen over søer og vandløb.

VEJARKITEKTUR Vejarkitektur er hverdagsarkitektur, som starter i det store landskabelige greb og ender i autoværn, broer, belysning, støttevægge, støjskærme, rastepladser, trafiktavler, faunapassager og frakørsler. Arkitekturen opleves i høj hastighed og skal forene den dynamiske køreoplevelse med de statiske elementer.

Silkeborgmotorvejens arkitektur er beskrevet i en designmanual, som dækker alt fra det store hovedgreb til den nære skala. Det er landskabsarkitekt Preben Skaarups tegnestue, som har udviklet designmanualen, der skal sikre den overordnede arkitektoniske sammenhæng for hele vejanlægget, som omfatter mere end 50 bygningsværker inklusive godt fire kilometer støttemure og støjskærme.

SKÅR GENNEM SILKEBORG Strækningen gennem Silkeborg by står i kontrast til den lange landskabsscene, som resten af turen er. Gennem byen lukker vejen sig om bilisterne og lejrer sig i et nedgravet forløb med spunsvægge, der indrammer motorvejen, indtil den åbner

op mod Gudenåen 2,25 km senere. Langs hele skåret gennem byen læner væggene sig bort fra vejbanen med en hældning på 1:8. Spunsen får lov til at ruste på overfladen og vil over tid patinere i forskellige rustrøde toner. Pointen i at lade spunsen stå frit er æstetisk, men samtidig sparer man den beton, som ellers typisk ville dække støttemurenes rå jern. Tanken er, at toppen af spunsvæggen skal have et værn i en klar kontrastfarve, som tegner en lysende streg gennem byen. Hvor betonbroer krydser spunsskåret, får broernes kantbjælkeinddækninger integreret LED-lys, der svagt vil oplyse broernes underkanter og give bilisterne en fornemmelse af, hvor de er, og hvor langt de er nået, når det er mørkt. Broerne bliver fikspunkter, der giver bilisterne en fornemmelse for hastighed og sted.

Motorvejen går gennem Silkeborg, fordi denne løsning ifølge Vejdirektoratet bevarer mest mulig natur. Det var en borger, der fandt på at kombinere forslaget om en ringvejslinje gennem Silkeborg og Resendallinjen, der førte motorvejen nord om Silkeborg gennem 1400 hektar fredet natur.

TVILLINGEBRO PÅ TUSIND PÆLE Lige nord for Silkeborg passerer motorvejen Gubsø på en 335 meter lang tvillingebro. Gubsø er levested for beskyttede dyrearter, og motorvejsbyggeriet skulle derfor ske så nænsomt for naturen i området som muligt. Oprindeligt skulle der anlægges en dæmning på stedet, men det

10

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Indrammet motorvej; ved tilslutningsanlægget Søholt krydser en ‘rampe-bro’ spunsskåret © Bjørn Kock Sørensen

11

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

viste sig, at jorden er for blød. En motorvej med fire spor vejer ca. 55 tons for hver meter, og hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Det kunne jorden ikke klare.

Men en bro på over tusind pæle kunne godt finde fodfæste og samtidig give naturen fri passage under motorvejen. En dæmning ville have virket som en barriere. Entreprenøren pælefunderer broen i det våde moseområde. Ca. 10.000 m3 sandpuder er blevet lagt ud som adgangsveje til anlægget, inden byggeriet af selve broen går i gang i denne måned. Uden sandpuderne havde man ikke kunnet få adgang til den sumpede byggeplads.

11-1200 betonpæle og 12-1400 træpæle udgør nu pælefundamentet, som står på fast grund 15-26 meter nede i mosebunden. Betonpælene støtter de 13 bropiller, der bærer brodækket, mens træpælene bærer stilladset til brodækkets ‘støbeform’. Alle pæle bliver stående, når broen er bygget færdig, men træpælene bliver skåret af under jordoverfladen og forgår langsomt. Broen skal stå klar omkring foråret 2016, og de store sandpuder bliver fjernet, så snart byggeriet er overstået.

FILTRERER VEJVAND Ved Låsby, omkring 15 kilometer fra Silke-

12

borg, møder motorvejen naturvandløbet Korskær Bæk, som biologer kendetegner som et særdeles rent og værdifuldt vandløb omgivet af et meget alsidigt dyre- og planteliv. Derfor har Vejdirektoratet sammen med forskere fra Aalborg Universitet udviklet et særligt filteranlæg, der skal rense forurenet vejvand fra motorvejen, hvor asfalten og materialer fra bilernes bremser, dæk og udstødning forurener det vand som ledes ud i naturen.

Filteranlægget er det første af sin art til rensning af vejvand fra motorveje, og det skal binde opløste tungmetaller og nedbryde andre miljøfremmede stoffer.

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Anlægget består af fossilt kalk fra Faxe, tørv og den norske bjergart Olivin – materialer, som er fulde af kalk, aluminium og jern og derfor er effektive over for tungmetaller og fosfor. Undersøgelser af materialernes evne til at rense vandet viser, at værdierne for samtlige stoffer bringes ned under de værdier, der er i vandløbet i dag.

Miljøfremmede stoffer som PAH fra forbrænding af brændstof vil i vidt omfang blive omsat i filteret og nedbrudt.

Tungmetaller derimod kan ikke omsættes, men ophobes i filteret. Her bliver de bundet fast til filtermaterialet og er

dermed ikke tilgængelige for biologiske processer. Over årene kan filtermaterialet komme op på koncentrationer, der gør, at det skal slutdeponeres som forurenet jord.

Anlægget er klar til brug til sommer, hvor vejvand fra motorvejsstrækningen mellem Hårup og Låsby bliver ledt ind i anlægget, men allerede nu planlægger Vejdirektoratet at bruge løsningen i nye vejprojekter, fordi det er mere effektivt end almindelige metoder til rensning af vejvand. Prisen er højere, men effektiviteten, opvejer ekstraudgiften, når vejvandet løber til følsomme naturvandløb. msl

13

Foto: Funderingen af tvillingebroen over Gubsø. © Bjarne Sig Jensen Bygherre: Vejdirektoratet Bygherrerådgiver, broer og konstruktioner: COWI Æstetisk konsulent: Preben Skaarups Landskab Væsentlige tilknyttede brorådgivere: Grontmij, NIRAS, Rambøll, Væsentlige tilknyttede entreprenører: MJ Ericsson, MT Højgaard, Arkil, CG Jensen, Gustav Christensen, Jorton Aarsleff

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Forurening på vejene stammer fra: Slitage på vejen (PAH, Cr) Autoværn (Zn, Cu) Udstødning (Kulbrinter, PAH) Dæk (Zn, Cd, Cr, Cu, Ni) Bremser (Cu, Ni, Fe, Cr)

Motorolie/brændstof (kulbrinter, PAH) Korrosion (Cu, Ni, Fe, Cr, Pb) Atmosfærisk nedfald (pesticider, støv med fosfor/kvælstof/tungmetaller) Pesticider (marker) Spild og uheld

14

Modsatte side: Korskær Bæk og rasteplads med filterbassiner til opsamling og filtrering af vejvand nederst til højre for vejen. © Bjarne Sig Jensen

Principskitse af filterbassin nr. 33, tværsnit.

© Jes Vollertsen

byg bĂŚredygtigt byggeri 2 2015

15

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

16

NIELS BOHR BYGNINGEN Bohr-byggeriet er et komplekst puslespil af tekniske installationer og laboratorieudstyr. BYG har talt med Bjarke Curtz Jansen, Rambøll, Vibeke Lydolph Lindblad, Christensen & Co og Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen om et udfordrende samarbejde mellem arkitekter og ingeniører

B

ygningsstyrelsens til dato største byggeri, Niels Bohr Bygningen, giver de fysiske, kemiske og datalogiske naturfag på Københavns Universitet nye bygninger til forskning, formidling og uddannelse. De godt 52.000 m2 tvinger arkitekter og ingeniører til at stå sammen fra starten.

Hvornår kom ingeniørerne på banen i projektet?

BCJ: Vi har været med fra starten og var ansvarlige for konkurrencen, så vi har hele tiden været ét hold. Samarbejdet mellem parterne og specielt mellem ingeniør og arkitekt har vist, at fagene ikke er i modsætning til hinanden.

VLL: Det er en meget meget vigtig pointe, for på et så teknisk projekt, der skal præstere så komplekst og funktionelt, så skal alle mand på dæk fra dag ét; ikke kun arkitekterne, men alle ingeniørfagene. Og brandmanden. Vi taler om et hus, der danner rammen om forsøg med grundforskning inden for kemi med kemikalier og laboratorieopstillinger, som udgør en stor brandfare. Og så må dette hus under ingen omstændigheder ryste.

Magnetismen fra den nærmeste S-togslinjer er ting, vi er oppe imod. Så man kan ikke udvikle det her projekt i dispositionsforslaget eller projektforslaget, uden at ingeniørerne og arkitekterne arbejder meget tæt sammen. Løsningen findes i den tværfaglige dialog.

Hvordan arbejder I sammen?

BCJ: Vi har delt opgaven lige, og når vi går til møder, præsenterer vi vores funktion og ikke vores virksomhed. Det er projektet, som tæller.

VLL: I det daglige har vi fordelt de ansvarsfulde roller, hvor man har hånden på den varme plade - der hvor der er et stort ansvar forbundet med at tegne laboratorier, lede projektet eller holde kontakt til bygherren - imellem firmaerne.

Hvordan er samarbejdet lykkedes?

BCJ: Samarbejdet har været en succes.

Selvfølgelig opstår der gnidninger undervejs, men vi har kommunikeret me-

get målrettet. Jeg har prædiket, at vi er utroligt fintfølende; at vi ikke accepterer en sur tone. Så hvis nogen har hakket på hinanden, har vi håndteret det lynhurtigt.

Hurtig kommunikation er løsningen.

TS: Vi har en bygherre med brancheerfaring, og administrationen er enkel og bliver holdt på et minimum, så vi her kan koncentrere os om at arbejde med konkrete løsninger i projektet uden at skulle bruge for meget tid på rapporter og mødeaktivitet.

VLL: Og så har vi respekteret hinandens fagligheder; vi arkitekter har accepteret, at huset ikke kan svæve og skal have søjler, og ingeniørerne har kæmpet for vores æstetik.

Hvad kan man gøre for at forbedre samspillet mellem arkitekter og ingeniører?

TS: Vi skal samles meget mere. Det nytter ikke noget, at specialisterne sidder spredt. Med 3D-projekteringen kommer vi tættere på hinanden.

VLL: Den fælles globale dagsorden omkring bæredygtighed har også samlet os. Lige om lidt skal vi alle sammen opfylde energiramme 2020, og det kan man kun løse i samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og producenter. Det kan godt være, at facaden på Bohr-huset er æstetisk krystallinsk, men den er udviklet i samarbejde med indeklimaeksperter og ventilationsteknikere fra Rambøll, og den genanvender den varme luft til ventilationen og skærmer for solen. Hvis man tager bæredygtighed alvorligt, skal samspillet ske fra start.

Når man ser på tegningen af installationerne i projektet, får man indtryk af, hvilke tekniske krav og benspænd byggeriet står overfor. Hvordan arbejder I med den kompleksitet?

BCJ: 3D-projektering og kollisionskontroller er uundværlige i arbejdet med at sikre, at geometrierne hænger sammen. Alt skal aftales, for vi er afhængige af hinanden, og projektafklaringer og leverancer er potentielle stopklodser og afgørende for andres fremdrift. Derfor er der intet fag, der er vigtigere end et andet. Projektet og

fælles beslutninger kommer først, samtidig med at vi hele tiden bliver klogere igennem vores projektering. Projektet er som et stort puslespil, der ændrer sig, samtidig med at det bliver lagt.

VLL: Installationsmæssige krav og høj teknisk performance af konstruktioner, ventilation og køling, særligt til højspecialiserede laboratorier, er en præmis, man må lære at elske i stedet for at bekæmpe.

Hvilke armvridninger har der været?

BCJ: Økonomiske stramninger eller byplanmæssige udfordringer. Fx det at forskerkælderen skulle klare NIST-A, den strengeste norm for vibrationsdæmp-

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

ning, som indebærer, at frekvenser over 20 Hz skal holdes under et vibrationsniveau på tre mikrometer pr. sekund, kom som benspænd under udarbejdelsen af projektforslaget. De vibrationer, som hovedstadens nye metrolinje, Cityringen, busserne og renovationsvognene skaber i området, er slemme for de mest følsomme instrumenter i laboratorierne; scanningselektron-mikroskoper og transmissionselektron-mikroskoper.

Hvad har hjulpet jer konkret?

TS: Noget, som er nyt på projektet, er, at det er 3D-projekteret i BIM. Vi har prøvet det før på mindre projekter, men ikke hid-

til i denne skala. Og den digitale arbejdsmetode har hjulpet samarbejdet. Selv om det har været udfordrende og har krævet en ny form for samarbejde.

VLL: Rent praktisk er det foregået sådan, at materialer og konstruktioner har været delt mellem faggrupperne.

Når arkitekterne har skullet placere døre og lette vægge, har vi hentet modeller fra konstruktørerne og ingeniørerne. Så vi hele tiden er sikre på, at konstruktionerne var rigtige, og alt er kun blevet tegnet én gang.

Illustration: 3D-model uden de vægge og dæk, der normalt tegner en bygningsstruktur. Tilbage står ‘kun’ ventilation og laboratorie-inventar.

Bygherre: Bygningsstyrelsen Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Christensen & Co Arkitekter A/S Landskabsarkitekt: GHB Ingeniør: Rambøll DK/Ramboll UK/ Rambøll SE, Colin Gordon & Associates

17

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen

18

Niels Bohr Bygningen, facadeudsnit, byggeprincip for opbygning af dobbeltfacade Kassette 3000 x 2100mm Solafskærmning

Pudserist

BBP Arkitekter

Facadestål med bøjler til bæring af kassetterne

Facadeelement 3000 x 4200mm 300mm isolering 2-lags termoglas

Betonkonstruktion

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

Niels Bohr Bygningens facader Facaderne på Niels Bohr Bygningen er udformet som dobbeltfacader med et ydre lag af præfabrikerede kassetter af hærdet enkeltlagsglas over den indre primære klimaskærm af glas og aluminium.

Mellemrummet mellem den ydre og den indre facade vil i den kolde del af året sikre, at klimaskærmen bliver skånet for vinden og dermed mindre afkølet. Den forvarmede luft fra mellemrummet indgår i varmegenvinding.

Det yderste lag beskytter solafskærmningen og bidrager til at reducere støjgener fra trafikken. De asymmetriske kassetter kan roteres for at skabe variation i facadens krystallinske mønster.

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Facadeudsnit, princip for dobbeltfacade

Facadeelement Bøjler og pudsebro Kassette 3000 x 2100mm

Vestfacade

189 ALMENE BOLIGER OG UNGDOMSBOLIGER PÅ ÅRHUS NORDHAVN:

HAVNEHUSENE – ÅRHUS Ø Vidste du, at Dansk Boligbyg a/s siden 2010 har opført 330.000 m2 etageareal – fordelt på 70 projekter, som omfatter almene boliger, plejehjem, institutioner og skoler?

Kontakt os på telefon 76 27 50 00, via mail på info@dbb.as – eller besøg os på dbb.as

19

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

20

1: Eksternt panel 2: Beslag med termiske brydere for overførsel af laster til den primære underkonstruktion 3: Rør til vand 4: Underramme, u-profil 5: Pivothængsel, som tillader rotation af panelet 6: Metalbeklædning 7: Tilførsel af trykluft styret af magnetventiler

FOTOSYNTESE I FACADEN Bioreaktor-facade: SolarLeaf er det første bygningsintegrerede system som reducerer CO2-udslip og producerer vedvarende energi af solvarme og algebaseret biomasse

D

et bobler grønt fra de lodrette glaspaneler, som indeholder vand, næringsstoffer og alger, der omdanner dagslys og CO2 til biomasse ved hjælp af fotosyntese. Solen varmer vandet op, og den biomasse og varme, som genereres i facadeelementerne, føres i et lukket kredsløb til husets teknikrum, hvor energien udvindes med en separator og en varmeveksler.

BIOMASSE VERSUS SOLCELLER Bioreaktor-facaden er det første eksempel på et bygningsintegreret system, som producerer biomasse. Fordelen ved biomasse sammenlignet med solcelleanlæg er, at den genererede energi let kan lagres og ikke kræver batterier eller anden kostbar teknologi.

At konvertere lys til varme er en fysisk proces, vi kender fra solvarmeanlæg.

Konvertering af lys til biomasse er derimod en biokemisk proces, som bittesmå mikroalger sørger for. Ligesom planter bruger mikroalgerne sollyset til fotosyntese, og også CO2 indgår i omdannelsen til organisk materiale. Mikroalgerne er dog langt mere effektive end andre planter, da de hver især kun består af én celle, og alle celler dermed genererer fotosyntese.

Algerne kan dele sig op til to gange om dagen og på den måde forøge deres biomasse med en faktor fire.

Selve biomassen indeholder 23-27 kilojoule (energi) pr. gram og kan efter endt energiproduktion anvendes som råmateriale til kosmetik og lægemidler eller bruges direkte som dyrefoder og kosttilskud.

HVORDAN FUNGERER DET? I en dobbeltfacade danner bioreaktor-elementerne et skærmende ydre lag. Ved at

ændre celletætheden i kulturen kan man variere transparensen i facaden mellem 10 og 80%.

De lodrette elementer er 250 x 70 cm og kan om nødvendigt spænde over en hel etage. De kan desuden rotere om deres lodrette akse og på den måde følge solretningen. Når de er lukket helt til, danner panelerne en tæt, sammenhængende klimaskærm.

Hvert element er udformet som en flerlags glaskonstruktion. De to indvendige lag danner et 18 mm bredt hulrum med plads til 24 liters vandcirkulation og dyrkning af alger. Af hensyn til sikkerheden og isoleringsevnen er bioreaktoren omgivet af lamineret sikkerhedsglas.

Bioreaktorerne tilføres trykluft med jævne mellemrum i bunden af panelet.

Luften stiger op som store bobler, der skaber bevægelse i vandet og stimulerer algernes optagelse af CO2 og lys. Samtidig bliver elementernes indersider vasket rene af væsken og luftboblerne, som kan ses med det blotte øje. Hele rørføringen til væske og luft er integreret i elementernes konstruktion og kan indgå i et lukket kredsløb, som er forbundet med husets teknikrum.

Et centralt kontrolsystem styrer alle de processer, der skal til for at drive bioreaktorfacaden og samkøre den med bygnin-

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

gens energistyring. Systemet regulerer temperaturen på væsken og algernes celletæthed. Den genererede varme er ca. 40 grader, og den varmer vand eller bliver lagret i terrænet via et geotermisk system.

Konverteringen af lys til biomasse har en effektivitet på 10%, og fra lys til varme er den 38%. Til sammenligning har solcellesystemer en effektivitet på 12-15% og solfangere 60-65%.

SolarLeaf modtog en Zumtobel Group Award i 2014 og det blev markeret ved Zumtobels Year Of Light i Bregenz, hvor BYG talte med Jan Wurm, Arup: HVAD ER STATUS PÅ PROJEKTET? Facadesystemet er afprøvet i et pilotprojekt i Hamburg, hvor det viste sig, at teknikken holder. Det næste skridt bliver at optimere økonomien og at udvikle produktet til at kunne indgå i en større skala.

Samtidig ser vi på, hvordan vi kan bringe teknologien ind i en enkeltlagsfacade for at forsimple konstruktionen og optimere økonomien. Det er en udfordring, fordi der er højere risiko i at arbejde med væsken i en enkeltlagsfacade i forhold til lækager.

HVORDAN ARBEJDER I MED DESIGNET? Indtil videre har vi kun fokuseret på de funktionelle aspekter, og nu kommer tiden til at udvikle designet. De forskellige farver og den varierende transparens vi opnår med forskellige glastyper er én måde at arbejde med elementernes karakter på.

HVAD MED EN KOMPOSIT­RAMME I STEDET FOR ALURAMMEN? Vi arbejder lige nu med en slankere kompositramme, som yder bedre end aluminiumsrammen og bidrager med et mere æstetisk udtryk.

OG INDHOLDET VIL FORTSAT VÆRE GRØNT OG BOBLENDE? Selve indholdet vil formodentlig altid være gønt og boblende, men det visuelle udtryk kan ændres, alt efter om vi bruger klart, opalt eller matteret glas.

SolarLeaf er udviklet i samarbejde mellem tre partnere: SSC Strategic Science Consult i Hamburg, Arup og Colt International. msl

21

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

22

SMUK EFTERISOLERING Efterisoleringen står ofte for skud, når bygninger bliver renoveret på en uheldig måde, men Faraneh Farnoudi og Andreas Hild har givet energibesparelsen sin egen arkitektur

I

EU-forskningsprojektet "Modulation options for the building envelope with the aid of heat-sensitive phototopography" (Klimaskærmens moduleringsmuligheder med varmefølsom fototopografi) har projektgruppen i samarbejde med Sto SE & Co. KGaA udviklet en digital proceskæde, som samler processen fra designfasen til den industrielle fremstilling af isoleringssystemer.

Siden september 2011 har man udforsket, hvordan en tredimensionel modulering af det isolerende lag kan skabe karakterfulde og energioptimerede facader. Projektet tager udgangspunkt i de forskellige bygningsdele i en eksisterende facade og deres vekslende evne til at lede varmen. Ved at afpasse tykkelsen på isoleringen efter de forskellige U-værdier kan man omstrukturere hele fladen ud fra princippet “form follows function”.

Når isoleringens funktion på den måde kommer til at afspejles i udformningen, får energibesparelsen sin egen arkitektur.

Moduleringen af isoleringssystemet tager altid udgangspunkt i en bygningsspecifik analyse. I starten af den digitale proceskæde bliver tegningsmaterialet digitaliseret og tilpasset den aktuelle situation. Når dimensioner og krav er fastlagt, følger derefter en termisk analyse, som foretages vha. termografi eller

en simulering af varmestrømmen. Derved opnår man et digitalt relief, som er et tredimensionelt billede af bygningens varmeoverførsel. På den måde finder man frem til designet. Så moduleres facaden, og formerne fra 3D-modellen skæres ud i isoleringsmaterialet med en multiaksial fræser. Herefter bliver alle pladerne mærket i forhold til tegningerne, pakket i den rigtige rækkefølge og afleveret på byggepladsen. Til sidst bliver de modulerede isoleringspaneler monteret, armeret og pudset.

Forskningsprojektets omsætning til industriel produktion er forankret i den digitale proceskæde. Med denne arbejdsmetode kan de oplysninger, der kræves for at designe moduleringen og planlægge og styre produktionen, hele tiden redigeres og udveksles digitalt.

Den industrielle produktion er udfordrende, fordi den inkluderer individuelt design, men resultatet er modulerede udvendige isoleringssystemer som med individuelle løsninger optimerer isolering og bringer ornamenter tilbage på facaden. msl Snit og opstalt på denne side: Hild & K, facadeeksempel, Abgeordnetenhaus Ismaninger Strasse, München. Bygherre: Bayerischer Landtag. Arkitektur: Hild & K

© Fotograf

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Modulationseksempler. © Michael Heinrich. Projektet er støttet af “Zukunft Bau” under det tyske ministerie for byggeri og transport, samt Bayerische Hausbau GmbH.

23

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Biokompositter reducerer indeholdt energi i BioBuilds facadesystem med 50% i forhold til konventionelle byggematerialer. Bag designet står GXN Innovation og Arup Deutschland

BIOKOMPOSIT

F

24

acadepanelet er primært udviklet til kommercielle kontorbyggerier.

Det måler 4 meter i højden og 2,3 meter i bredden, holder et vindue, og er sammensat af to ydre biokompositskaller, af hør og harpiks, med et centralt lag af isoleringsmateriale. Panelet leveres til byggepladsen som en fuldt præfabrikeret letvægtsenhed.

Den facetterede geometri følger en parametrisk tilgang for at optimere energieffektiviteten i byggeriet, og elementet er udviklet til at opfylde de krav til brandmodstandsevne, holdbarhed, mekanisk ydeevne og termisk ydelse, som stilles af bygningsreglementet i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Spanien.

Alle elementets dele kan skilles fra hinanden, og enten genanvendes eller genbruges ved afslutningen af deres livscyklus.

Biokompositter er fiberforstærkede polymerer, hvor armeringen eller matrix eller begge stammer fra biologiske kilder.

Kompositterne kan omfatte naturlige fibre som hør, jute eller hamp i en polymermatrix afledt fra landbrugets affald, vegetabilske olier eller majsstivelser. Den lave indeholdte energi i biokompositmaterialer giver muligheder for at reducere de miljømæssige konsekvenser af byggeprodukter.

De specifikke mekaniske egenskaber af naturlige fibre er konkurrencedygtige med glasfibre, og hør og andre naturfibre er modstandsdygtige og har gode vibrations- og arkustikegenskaber sammenlignet med glas- og kulfibre.

Men selv om biokompositter tilbyder mange egenskaber, som ligner konventionelle kompositmaterialers egenskaber, er deres holdbarhed i øjeblikket for lav. BioBuildprojektet har behandlet dette ved at udvikle fiberbehandlinger og bio-resinformuleringer, som yder modstand mod fugtabsorption og andre skader. Disse behandlinger virker også brandhæmmende.

Facadesystemet er udviklet i et forskningsprojekt under EU. msl

BioBuild Bygherre: Europa-Kommissionen Design: GXN & Arup Samarbejdspartnere: NetComposites Ltd, Acciona Infraestructuras S.A. TransFurans Chemicals BVBA Arup GmbH Katholieke Universiteit Leuven Amorim Cork Composites SA Institut für Verbundwerkstoffe GmbH Nederlandse Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek – TNO Laboratório Nacional de Engenharia Civil SHR B.V, Exel Composites Ltd Fiber-Tech Products GmbH

byg bĂŚredygtigt byggeri 2 2015

OphĂŚngning af facadeelementet, detaljeudsnit

Opbygningen af elementet

Facadeudsnit

25

’Vi kalker’ er en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på det gamle håndværk kalkning. Det er bevaringsforeninger over hele landet, der i samarbejde med virksomheden KALK, søsætter en række lokale initiativer, som skal få danskerne til at kalke. Kalkning er en både miljøvenlig, billig og fornuftig måde at bevare sit murværk på. Kalk, det mest kapillær-åbne af alle overfladebehandlinger, lader muren ånde, så fugt kan passere gennem den. Det betyder bedre indeklima og færre problemer med fugt og svamp i huset. Kampagnen kulminerer d. 17. maj, der er udpeget til at være national kalkdag.

TAG DEL I KAMPAGNEN HJÆLP OS MED AT SÆTTE FOKUS PÅ KALKNING I DANMARK www.vikalker.dk

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

28

BIG BIM Hvad er udfordringerne, når man samarbejder i BIM? MHC/Moe: Udveksling af modeller kan være tungt. Moe arbejder på Ø4 i Revit, mens Big arbejder i ArchiCAD. I de tidlige faser, hvor mange geometriske forhold ikke er fastlagt, kan det være tidskrævende at arbejde for langt med modellen, da mange elementer skal ændres i det videre forløb. Og så anvender mange udførende stadig traditionelle værktøjer, så vores intelligente modeller bliver ikke altid brugt af entreprenørerne. Udviklingen går mod, at også de udførende skal have implementeret BIM, så de kan bruge alle de informationer, der er i modellerne.

JA/BIG: For at vi for alvor kan høste det fulde udbytte af de nye værktøjer, bør vi se på samarbejdsformerne i branchen generelt. Bedre kommunikation, bedre koordinering imellem fagmodeller og mere effektiv projektering er nogle af de fordele ved brugen af BIM, vi allerede gør brug af i dag. Men BIM rummer stadig store uudnyttede potentialer, særligt når vi ser på simulering og koordinering ikke kun i projektering og udførelse, men også til drift og vedligehold. Den store udfordring de næste år ligger i at udvikle vores samarbejdsformer og arbejdsgange, så de bedre kan udnytte de potentialer, de nye værktøjer indeholder, for at skabe værdi for alle parter.

I har brugt forskellige BIM-programmer.

Hvordan udveksler I? JA/MOE: Udvekslingen sker i IFC-formatet. Det gør det muligt for alle frit at vælge det værktøj og den BIM-platform, der passer bedst til deres behov.

Hvordan har I brugt modellen?

MHC/MOE: Fra starten og indtil nu, hvor vi arbejder med projektforslaget, har vi primært anvendt BIM til at sikre konsistens mellem arkitektens og vores bygningsdele. Vi har brugt vores respektive modeller til tværfaglig granskning med henblik på at sikre, at der er harmoni mellem konstruktionstyper og placeringer i vores og arkitektens model.

Hvorfor har I brugt BIM på Ø4?

MHC/Moe: Ø4-projektet er godt 100.000 m2 og har en meget høj kompleksitetsgrad, som BIM hjælper os med at håndtere.

Hvad får I ud af at bruge BIM? JA/BIG: Der er mange parametre, arki-

Der var ingen krav om, at Bassin 7 i Aarhus skulle skitseres eller projekteres i en bygningsinformationsmodel (BIM). Men Moe og Big kunne ikke lade være. BYG har talt med Morten Harbøll Christiansen, Moe og Jakob Andreassen, Big.

tekten skal have øje for, og som man ikke kan klare på mavefornemmelsen alene.

Med de krav, der er til byggeriet i dag, er det utilstrækkeligt at stole på de traditionelle tommelfingerregler. BIM giver os et værktøj til tidligt at samle informationer, så vi kan begynde at skyde os ind på de tekniske og miljømæssige udfordringer, samtidig med at arkitekturen tager form.

På det grundlag kan vi tidligt gå i dialog med vores samarbejdspartnere med henblik på at projektoptimere og i samarbejde med bygherren og øvrige rådgivere at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag.

MHC/MOE: I forhold til bygbarhed er BIM et meget væsentligt redskab. Modellerne giver os overblik over installationer og konstruktioner gennem kollisionskontrollerne og reducerer vores tidsforbrug i opfølgningsfasen. Modellerne kan give os hjælp til at få et overblik over mængder som eksempelvis beton, stål, ventilationskanaler, rørlængder mv.

bringe ind i samarbejdet med ingeniørerne. Ud over at skabe de bedste rammer for et mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt projekt giver det os bedre forudsætninger for at realisere vores arkitektur.

Hvad gør BIM for byggeriet?

JA/BIG: BIM viser, hvor de indledende arkitektoniske skitser støder sammen med tekniske og økonomiske krav, giver os overblik og argumenter, som vi kan

Bassin 7 Bygherre: Aarhus Kommune, Kilden & Mortensen Rådgivere: Big, Gehl Architects, Kilden & Mortensen, Casa, Moe Sted: Aarhus Havn Illustration: BIM-modellen i 3D-studie. © BimEquity

Kunne I skabe den samme arkitektur uden BIM? JA/BIG: Ja. Men det ville tage længere tid at tackle de tekniske udfordringer. Med de krav, der er til bygninger i dag, skal vi have simulering i gang så hurtigt som muligt. Vi kan ikke lave god nutidig arkitektur uden simuleringer, for så ender det med, at vi skal lave alt for meget om i sidste øjeblik med fare for ærgerlige afvigelser fra den arkitektoniske idé. Kravene til byggeriet bliver kun mere komplekse, så jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne bygge effektivt uden BIM. MHC/MOE: Ja, men BIM er et væsentligt redskab, som vi særligt har gavn af i et projekt som Ø4.

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

architect meets innovations

SKRÆDDERSYEDE KONTAKTDAGE MED FOKUS PÅ INNOVATION FOR ARKITEKTER, INDRETNINGSARKITEKTER OG ANDRE KONSULENTER

ARCHITECT @WORK DENMARK

Forum København 3.-4. juni 2015

1. udgave - kl. 13:00-20:00 EKSKLUSIVT ERHVERVSARRANGEMENT med mere end 200 innovationer af producenter og forhandlere

STRENGE UDVÆLGELSESKRITERIER sikrer en uovertruffen kvalitet

r istré Reg for fri e onlin ng med a g ad kode 21 AK1 ORGANISATION Xpo Danmark T +45 33 86 06 00 denmark@architectatwork.eu

NETVÆRKSARRANGEMENT i en eksklusiv atmosfære FORPLEJNING gratis drinks og snacks i lounge-områderne.

SIDELØBENDE EVENTS < SEMINARER af Stylepark < SÆRUDSTILLING af raumPROBE < BILLEDER af DAPh < KUNST af Renato Nicolodi @ATW_INTL #ATWDK WWW.ARCHITECTATWORK.DK

BELGIUM

ARCHITECT @WORK

THE NETHERLANDS

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

GERMANY

AUSTRIA

LUXEMBOURG

SWITZERLAND

Mediepartnere

Sponsorer

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

ARCHITECT @WORK

FRANCE

ITALY

UNITED KINGDOM

DENMARK

29

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

30

BRED BÆREDYGTIGHED

H

avnehusene er selvforsynende med energi. Det betyder, at de kommende beboere som udgangspunkt slipper for varmeudgifter, hvis de ellers opretholder et normalt forbrug. I starten skal beboerne dog betale godt 150 kr. aconto om måneden, fordi de kommende to år skal bevise, at forbruget bliver som forventet, og at regnskabet holder.

SELVFORSYNENDE De nye huse i Aarhus Ø er nulenergihuse. Det betyder, at det samlede energiforbrug til varme og varmt vand svarer til mængden af den energi, husene selv skaber på stedet.

Varmen kommer fra jordvarmeanlæggets 21 lodrette boringer i 150 meters dybde, fem varmepumper, hybridpaneler, som er en kombination af solfangere og solceller, og fem energibrønde.

Når de første beboere flytter ind 15. maj 2015, vil det grå spildevand i stedet for at ende direkte i kloakken med en gennemsnitstemperatur på 20 grader først blive opsamlet i energibrøndene, inden det løber videre ud i kloakken. Herfra får Havnehusene ca. 60% af energien.

DET BETALER SIG Brabrand Boligforening er de første i Danmark, som gør brug af netop denne energiløsning. Boligforeningen skal selv stå for at måle, aflæse og administrere energien i Havnehusene, men trods det ekstra arbejde fortsætter arbejdet med energien,

Havnehusene på Aarhus Havn favner flere former for bæredygtighed og byder på nye tekniske løsninger, bløde sociale værdier og stilfærdig, men stærk arkitektur

for boligforeningen vil gerne give beboerne den ‘flade’ husleje.

Det rammebeløb, som Brabrand Boligforening fik at bygge for, var på 20.000 kr. pr. m 2 for familieboligerne og på 23.000 kr. pr. m2 for ungdomsboligerne.

Hertil kom en totaløkonomisk merinvestering på 14 mio., som blev brugt på energiløsninger. Brabrand Boligforening forventer, at denne investering vil tjene sig ind på få år.

KOMPAKT TEGLKARRÉ Husene er så kompakte, at transmissionsarealerne er små sammenlignet med det opvarmede etageareal. Det betyder, at varmetabet bliver mindre. Klimaskærmen er isoleret med et transmissionstab på 5,4 W/m2 og ligger dermed under de 5,7 W/m2, som er kravet for opfyldelse af lavenergiklasse 2020. De moderate mængder af glas i facaden består af trelags-energivinduer med en U-værdi på maksimalt 0,8 W/(m2K) og en g-værdi, som kun tillader godt halvdelen af den solvarme, der rammer glasset, at trænge igennem til bygningen.

BLANDEDE BEBOERE Alle tagene har terrasser og drivhuse.

På de højeste tage samler grønne flader

regnvandet, som skal bruges til at vande beboernes fælles tomater med. Hvert tag har en dobbeltfunktion, som tager højde for energirammen eller det socialt bæredygtige liv, der snart skal leves her.

Det bliver en blandet beboerskare, som kommer til at spendere sommeraftnerne sammen i og omkring drivhusene på Havnehusenes tage, for de 262 almene boliger består af 103 ungdomsboliger og 83 familie- og seniorboliger. I sæsonerne med omskifteligt opholdsvejr vil væksthusene på tagene formodentlig blive Aarhus' mest eftertragtede vinterstuer.

STILFÆRDIGT Havnehusene består af ni blokke, som er iklædt tegl i fire forskellige forbandter.

Vinduerne har forskellige størrelser, og altanerne er beklædt med glas i forskellige farver. Blokkene varierer i hver sin højde, og drivhusene på tagene bidrager til arkitekturen, som står stilfærdigt, men stærkt i forhold til de ikonbyggerier, som ellers præger Aarhus Ø.

Heldige lejere kan se frem til to altaner og en treværelses lejlighed for ca. 8.300 kr. pr. måned eller en ungdomsbolig med to værelser til 4.000 kr. pr måned. msl

© alle fotos af Helene Høyer Mikkelsen

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

31

32

3-rums bolig

3-rums bolig

2-rums bolig

4-rums bolig

Ungdomsboliger

Havnehusenes fire forbandter: Løberforbandt Lys fuge Mørk tilbageliggende fuge

Løberforbandt Hver 4. skifte trukket ud

Munkeforbandt Lys fuge Mørk tilbageliggende fuge

Flamsk løberforbandt Fremtrukken kop

© Helene Høyer Mikkelsen

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

33

34

© Helene Høyer Mikkelsen

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Havnehusene Program: 262 nulenergi almene boliger Areal: 13.200 m² Beliggenhed: Århus Ø Bygherre: Brabrand Boligforening, Steen Thomsen Energiklasse: 2020 Arkitekter: Adept & Luplau Poulsen Periode: 2012/2015 Byggesum: 150 mio.

Aftaleform: Totalentreprise Totalentreprenør: Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard Ingeniør: Niras Landskabsarkitekt: Niels Boldt MAA Armaturer: Vola A/S Altaner: Hedensted Maskinfabrik A/S Bade-units prefab: Modulbad – CRH Concrete A/S Belysning, inde: Luminex A/S Belægninger, ude: Petersen Tegl Betonelementer: CRH Concrete A/S Altandøre: Idealcombi A/S Elevatorer: Otis A/S Facader: Petersen Tegl Glasværn: Hedensted Maskinfabrik A/S Installationer-ventilation: Nilan A/S Køkkener: JKE Køkkener Vinduer: Idealcombi A/S Væksthuse: Drivadan A/S Ingeniør: Niras A/S Bygherrerådgiver: Viggo Madsen A/S Totalentreprenør: Boligbyg as VVS: Brædstrup VVS Teknik ApS

Snit, ungdomsboligerne

35

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

36

Situationsplan

Karréstruktur

6 energitiltag i Havnehusene: 1. 21 x 150 meter dybe boringer. Boringerne benyttes primært som energilager.

2. 240 stk. 327Wp vandkølede solceller.

Ved at vandkøle solcellerne kan man opnå en forøget årsproduktion af strøm med op til 20%. Den energi, der fjernes fra solcellerne, bruges til opvarmning af bygning, varmt vand samt energilagring i joden til senere benyttelse.

3. 5 stk. spildevandsbrønde. Der energigenvindes energi fra spildevandet.

Det er vigtigt, for i et lavenergibyggeri bliver op mod 80% af det samlede energiforbrug skyllet ud med spildevandet. Man forventer

at kunne energigenvinde op mod 80% af denne energi.

4. Der etableres et Hypoklorid-system til legionella-bekæmpelse. Dette gøres for at kunne holde varmtvandstemperaturen nede på ca. 50 grader. Når temperaturen sænkes til 50 grader, øger det virkningsgraden på varmepumpen væsentligt. Det energitab, der er i forbindelse med cirkulationstab på varmt vand, sænkes ligeledes med op mod 40Mw/h om året.

5. Varmepumperne er frekvensregulerede.

Det hjælper til, at de kun laver den temperatur, der er behov for, og ikke skal lave en højere temperatur end nødvendigt,

da dette ville betyde, at virkningsgraden falder.

6. Temperaturkompensering: I et normalt byggeri kompenserer man for fremløbstemperatur i forhold til udetemperatur, men Havnehusene har returtem­peraturkompensering. Andre byggerier viser, at det er muligt at sænke fremløbstemperaturen væsentligt i forhold til det beregnede, da der her ikke tages højde for egen opvarmning i bygningen, mens dette sikres ved at bruge returregulering i stedet.

Kilde: Poul Svendsen, Geo Heat Ex.

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

Nogle gange er man nødt til at isolere indefra

KEIM iPor system til indvendig efterisolering

KEIM Scandinavia A/S

Tel. 46 56 46 44 • www.keim.dk • kundeservice@keim.dk

37

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

38

ER PÅ LINKEDIN OG FACEBOOK!! ...holdbart, let, formbart

En verden af muligheder med facader

+45 56 16 80 08 - info@bbfiberbeton.dk - www.bbfiberbeton.dk BB Fiberbeton_Lone_200115.indd 1

20/01/15 09.55

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

39

membran-erfa bidrager til effektiv anvendelse af membraner i bygninger.

Se bygbare bygningsdetaljer og udførelsesforløb for fx fugt-, dampog radonspærrer på din smartphone, tablet og computer via 3D-illustrationer, anvisninger og videoer – klik ind på byg-erfa.dk og membran-erfa.dk

Udarbejdet af BYG-ERFA med økonomisk støtte af

Belysningen gør en forskel . . .

byg bæredygtigt byggeri 2 2015

40

Superlight Compact Nano Siden 1986 har Superlight Compact serien fra Willy Meyer sat standarder inden for design, kompakthed og kvalitet. Det er stadig i dag den mest kompakte og effektive LED projektør til udendørs applikationer.

Den håndværksmæssige høje standard og de bedste materialer sikrer pålidelig drift, år efter år.

Nano1: 1 x 3W 60 x 60mm.

Nano2 : 4 x 1,5W 76 x 76mm.

Nano3 : 9 x 3W 115 x 115mm. www.deluxdk.com www.meyer-lighting.com

DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com