LAND MØDER VAND
Annemarie Lund
Redaktionsudvalget på Nordvästra Kungsholmen Editorial board at Nordvästra Kungsholmen
LANDSKAB 2 2011
Stockholm vokser og forvandler sig. Vi har bedt svenske kolleger om at præsentere seks projekter, alle beliggende i udviklingsområder tæt ved vandet. Hammarby Sjöstad, et meget omfattende bybygningsprojekt planlagt allerede fra 1990’erne, blev første gang vist i LANDSKAB 8-2003. Hammarby Sjöstad ligger i sydøst som en naturlig fortsættelse af den indre by, hvilket har sat sit præg på såvel bebyggelsesplaner som udformningen af de enkelte bebyggelser. Blandt områdets store kvaliteter er både den centrale beliggenhed og nærheden til naturområder. I tillæg hertil er der lagt vægt på udformningen af de offentlige byrum, der kendetegnes ved at have udsigter, lys, vand og grønt. Siden 2003 er Hammarby Sjöstad fortsat med at vokse. Bydelen er blevet overordentlig populær og, mod forventning, især hos børnefamilier. Kombinationen af nærhed til det centrale Stockholm, følelsen af både bymæssighed og grønne oaser er attraktiv for de, der ønsker at bo i byen med børn. De områder, der er bygget de seneste år, har en en høj bebyggelsesgrad, men alligevel forfølges intentionerne om at få mest muligt ud af den unikke nærhed til vandet, og der etableres moderne småparker, pladser og gangstrøg. Eksempler er Henriksdalshamnen med promenade, anlæg til småbåde og havnetorv og Lugnetterrassen, der både er park og plads og ligger beskyttet i en lille vig. Et andet byudviklingsområde er Liljeholmen, der ligger lige syd for den indre by, og som i fortsættelse af Hammarby Sjöstad kommer til at danne en slags ny ringby omkring inderbyen. Inden 2015 vil Liljeholmen forandre sig væsentligt. Der bygges og planlægges lige nu omkring 4.000 nye boliger og 7.000 nye arbejdspladser. Også her skal tæt bebyggelse kombineres med nærhed til natur. Beliggenheden ved vandet og baglandets kuperede, skovklædte terræn er en kraftfuld bybygningsfaktor, som giver ekstraordinære muligheder. En række byrum har fået hver deres identitet og udformning. Liljeholmstorget er et travlt butikstorv, mens Sjövikstorget og Sjövikskajen giver mulighed for at nyde solen, udsigten og vandet. Også i det nordvestlige hjørne af Kungsholmen er en omfattende byudvikling igang. Herfra viser vi endnu et par vandrelaterede eksempler: den nye Kristinebergs Strandpark og Hornsbergs Strandpark. Tilmed har redaktionsudvalget været på sviptur til Stockholm og skriver ud fra det korte besøg; registrerer, beundrer, sammenholder og funderer. Et fællestræk langs de transformerede havnefronter er store trædæk med siddemuligheder, brygger og piers, der skyder sig ud i vandet sammen med flere former for pontonanlæg. Alt sammen for at komme fri af land, ud i vandet og fange så meget som muligt af en ofte lavtstående sols stråler. Ulrik Kuggas skriver, at ’Det særlige ved den svenske hovedstad er naturligvis, at den overalt ligger omgivet af vand. Det bliver særlig tydeligt nu, hvor der er kommet så stort en fokus på det at bo tæt ved vandet og ikke mindst at kunne spejde ud over det. Derfor arbejdes der rigtig mange steder i byen med projekter, der bearbejder overgangen fra land til vand’. Jacob Fischer fremhæver, hvordan vandet er gjort nærværende: ’Flytbryggan’ ved Liljeholmskajen er et eksempel på et projekt, der er enkelt tænkt, enkelt udført og enkelt at anvende: en stor skulpturel tømmerflåde med et bølgende trædæk i hvis kurvatur, kroppen kan finde hvile’. Men der er også andet, der gør indtryk; svensk blomster- og planteglæde og evnen til at skabe unikke steder med atmosfære – befordrende for velværet. Steder som Norr Mälarstrand med Mälerpaviljongen, sivskove i Hammarby Sjöstad, legepladsen Blockriket, de moderne bosqueter i Kristinebergs Strandpark, Perennparken i Skärholmen. ’Den meste af den moderne arkitektur vil udtrykke sig for meget. Der er for meget at tage stilling til, og det kan til tider virke lammende’ siger Lulu Salto Stephensen og konkluderer, at det egentlige adelsmærke er, ’at man tager det til sig uden at tænke nærmere over det’. Stockholmsstilens kendetegnedes bl.a. af et socialt og funktionelt sigtende parkprogram, og parker som Norr Mälarstrand og Rålambshovparken har vist sig at være både slidstærke og omstillingsfähige. Charlotte Horn begejstres over den nye skaterpark i Rålis under Lilla Västerbron. Og Malin Blomqvist belyser en signifikant forskel fra det danske, nemlig den landskabelige bybygningsmodstand, som klippegrunden og dens voldsomme topografi giver: ’Härifrån öppnas en utsikt i 45 meters höjd ut över Årstaviken och omgivande stadsdelar, med ett, ännu en gång, dramatiskt fall ner till det tidigare hamnområdet. Se selv. AL
33