Arkitektgruppen Aarhus 2001 by Arkitema

2001

arkitektgruppen aarhus

2001

arkitektgruppen aarhus

Årbogen omhandler væsentlige begivenheder og byggerier, der har præget og tegnet Arkitektgruppen Aarhus i år 2001. Også tidligere har vi lavet årbøger, men i klippe-klistre udgaver til intern brug, som blot var en oversigt over det forgangne års arbejder. Sådan vil det ikke være fremover. Antallet af projekter er voksende, og frem for en objektiv registrant ønsker vi i stedet at fokusere på enkelte projekter. At fokusere på få og udvalgte projekter muliggør en præsentation i en mere episk form – en mere læsevenlig form også for læsere uden arkitektbriller. Årbogen er derfor lagt i hænderne på tegnestuens nyoprettede Kommunikationsafdeling. Årbogen er inddelt i tre afsnit. Det første ’2001 – et år med vækst’ er et retrospektivt afsnit, der beskriver tegnestuens interne liv. I det andet afsnit ’Projekter indviet i 2001’ præsenteres et udvalg af projekter, der er indviet i løbet af år 2001; mens det tredje ’Projekter på vej’ peger fremad. Årbogens redaktion er et trekløver bestående af direktør Per Feldthaus, graﬁsk designer Kenn Hoff Lassen og informationsmedarbejder arkitekt maa, Lulu Grønlund. Redaktionen takker de mange, som har bidraget med tegninger, kommentarer – både positive og negative – og på den måde været med til at præge bogen.

© Arkitektgruppen Aarhus Februar 2002 Graﬁsk tilrettelæggelse: Kenn Hoff Lassen Tekster: Lulu Grønlund, Henriette Houth Sekretær: Tina Lykke Ladefoged Forsidefoto: Detalje fra CCI Europe, Torben Eskerod Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S ISBN 87-89796-43-8

Indhold

2001 – et år med vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vokseværket – nyt hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisatoriske ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Videnregnskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Historie og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Summa summarum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indviede projekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 CCI Europe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Enhjørningens Gård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Skanska . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fuglebakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Skejbyparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Greve Midtby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Projekter på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hellerup Skole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 HK Danmark og Kommunernes Landsforening . . . . . . 76 Linak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Canon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Danish Crown . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Ringbanen, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Arkitektgruppen Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

2001 – et år med vækst 2001 var året, hvor der blev knoklet for at realisere det foregående års succes – samtidig med at et væld af nye opgaver strømmede til huse. Det blev også året, hvor Arkitektgruppen Aarhus for alvor skulle vænne sig til at være en stor tegnestue. For det første har det betydet, at de eksisterende rammer – både i Århus og København er sprængt. For det andet har det affødt et ambitiøst efteruddannelsesprojekt, hvis sigte dels er at styrke tegnestuens sammenhold, dels at professionalisere samarbejdsformer både internt og eksternt.

2001 – et år med vækst 8

2001 – et år med vækst

Vokseværket – nyt hus Tegnestuens vokseværk fortsatte i 2001, og ved årsskiftet tæller Arkitektgruppen Aarhus 147 medarbejdere ud over de ni indehavere. Det har været nødvendigt at leje lokaler; i Århus har vi lejet os ind flere steder i nabolaget, mens københavnerne har kunnet udvide på den eksisterende adresse. Og sidst, men ikke mindst, er der 12 medarbejdere, som arbejder på Danish Crown fællestegnestuen i Randers, hvor de i et tæt samarbejde med ingeniører og procesteknikere udformer Nordeuropas største svineslagteri, der skal opføres ved Horsens. Det fortsatte vokseværk og den uholdbare lokalesituation betød, at den beslutning, der blev truffet sidste år om at bygge nyt hus i Århus, for alvor fandt sin form i begyndelsen af året. Først blev grunden fundet; en krævende grund beliggende i Frederiksgade i Århus Midtby. Dernæst lød startskuddet med udskrivelsen af en anonym arkitektkonkurrence blandt Arkitektgruppens medarbejdere. Trods travlhed på tegnestuen viste medarbejderne stor interesse for konkurrencen, og 13 forslag blev indleveret umiddelbart efter påske. Dommerkomiteen, der bestod af flere af tegnestuens indehavere, medarbejderrepræsentanter samt repræsentanter for entreprenørfirmaet KPC, havde stadsarkitekt Ole Østergaard

og bygningsinspektør Thorkild Kjær som rådgivere. Af dommerkomiteens generelle kommentarer fremgik at “... alle forslag ligger på et højt fagligt niveau og tilsammen giver de en bred og varieret belysning af de muligheder, grunden og den komplekse bymæssige kontekst giver.” En enstemmig dommerkomité fandt frem til vinderforslaget, som er tegnet af Per Fischer. Også tre andre forslag blev præmieret, og disse præsenteres på de efterfølgende sider, mens vinderforslaget præsenteres i afsnittet ‘Projekter på vej’. Efteråret har stået i nybyggeriets tegn. At bygge nyt til os selv er et stort arbejde, ikke mindst organisatorisk. På én og samme tid agerer vi køber/bygherre, arkitekt, udlejer og lejer. Projektet er nu efterbehandlet og tilpasset i både byggeudvalg og partnerkreds, og der er afholdt en række forhandlinger med KPC, som er totalentreprenør. Efter en nabohøring og byrådsbehandling ﬁk vi den 24. oktober 2001 endelig myndighedsgodkendelse. Og første spadestik fandt sted primo 2002. Byggeriet, hvis samlede pris løber op i ca. kr. 45 mio., er klar til indﬂytning ved årsskiftet 2002/03. Ejendommen på Møllegade i Århus er blevet godt solgt til fagforeningen PROSA, som overtager den 6. januar 2003.

2001 – et år med vækst

Plan, 2. sal 1:500

Facade mod øst 1:500

Konkurrenceprojekt om nyt hus til Arkitektgruppen Aarhus: 2. præmie, kr. 35.000,– – Stig V. Gothelf og Jakob K. Sand Hovedgrebet er en bevægelse, der starter i Frederiksgade og fortsætter via trapper og ramper op gennem huset og skaber en unik rumlighed og organisation. Husets etagevise terrassering gør, at huset opleves som en sammenhængende rumlighed – et hus uden hierarki. Den enkelte etage har karakter af et langstrakt landskab, hvor mulighed for innovation, spontan gruppering, fortætning og udstrakthed har rige betingelser. Sporadisk placerede huller i dækkene giver glimtvis kig til kollegaer på andre etager og skaber variation i arbejdsﬂaden.

2001 – et år med vækst

Plan, stue 1:500

Perspektiv ved indgang

Konkurrenceprojekt om nyt hus til Arkitektgruppen Aarhus: 3. præmie, kr. 25.000,– Thomas Bonde Hansen, Martin Kock, Jens W.Ø. Larsen og Poul Schülein “Som en Braun radio i Frederiksgade”, er dommerkomiteens kælenavn til forslaget, idet huset er formet som en selvstændig bygning, der tager sit afsæt i dualismen mellem Frederiksgades murede byhuse og Bødker Balles Gård. Huset har et tungt muret ansigt mod gaden. I denne del placeres møderum, undervisning, bibliotek m.m. I den lette svævende glasbygning mod gården ligger de åbne tegnesale.

2001 – et år med vækst

Konkurrenceprojekt om nyt hus til Arkitektgruppen Aarhus: 4. præmie, kr. 15.000,– Jørgen Bach, Ulrik Jensen, Marie Kaarøe Nordby, Tina Ladefoged, Ole Madsen, Louise Tougaard Huset rykker sig tilbage i forhold til torvet og nabobygningen mod nord, og har her sin hovedfacade, som trækker lys ind i hele husets længde. Husets facader mod Frederiksgade og Bødker Balles Gård har derimod mere karakter af gavle end facader. En ’grøn’ passage langs nordfacaden giver et ligeværdigt ankomstforløb fra gade og gård. Plan, stue 1:500

Snit 1:500

2001 – et år med vækst

Generalforsamling

Bestyrelse

Direktør Per Feldthaus

Administration/ økonomi Lindy Degn

Teknisk chef Jørn Lindinger

Kommunikation Lulu Grønlund

Bygningsafdeling (Randers) Jørgen Bach

Bygningsafdeling (Århus) Kim Risager

Bygningsafdeling (Århus) Erling Stadager

Bygningsafdeling (Århus) Ole Nielsson

Bygningsafdeling (Århus) Per Fischer

Bygningsafdeling (Århus) Thomas Carstens

CAD

Udviklingsafdeling (Århus) Jørgen Bach

Infotek

Landskabsafdeling (Århus) Thomas Carstens

Miljø

Bygningsafdeling (Kbh.) Jimmy R. Lassen

Bygningsafdeling (Kbh.) Poul Schülein

Bygningsafdeling (Kbh.) Henrik Hansted

Organisationsdiagram for Arkitektgruppen Aarhus

Organisatoriske ændringer Som følge af væksten og ud fra et ønske om en yderligere professionalisering har Arkitektgruppen Aarhus ændret organisationsstruktur. Tegnestuens bestyrelse var tidligere synonym med de ni indehavere. Den er nu ændret til en mindre og mere professionel bestyrelse, bestående af tre repræsentanter for indehaverkredsen, Jørgen Bach, Ole Nielsson og Thomas Carstens, samt to eksterne bestyrelsesmedlemmer, Jens Otto Kjær Hansen og Jan Ankjær Sørensen, der begge har særdeles stor erfaring med bestyrelsesarbejde. Tegnestuens vækst har for alvor haft en afsmitning på københavnertegnestuen, der på halvandet år har tredoblet antallet af medarbejdere. For at bevare de nære samarbejdsrelationer er tegnestuen opdelt i tre selvstændige afdelinger, som ledes af Henrik Hansted, Jimmy Richter Lassen og Poul Schülein. Også med hensyn til stabsfunktionerne er der sket ændringer. Jørn Lindinger fra københavnertegnestuen er udnævnt

som teknisk direktør og har ansvar for Infotek, IT-, CAD-, KSog miljøstabsfunktioner. Desuden har tegnestuen fået en kommunikationsafdeling, hvor Lulu Grønlund har ansvaret for intern og ekstern kommunikation samt graﬁsk produktion.

Videnregnskab At der i årets løb har været fokus på værdigrundlag og samarbejdsformer er nøje forbundet med, at tegnestuen har tilmeldt sig et projekt under Erhvervsfremmestyrelsen omkring udarbejdelse af videnregnskab. Formålet med videnregnskabet er at få en større bevidsthed om tegnestuens værdiskabelse i forhold til kunderne. Gennem denne proces fokuseres på hvilke kompetencer, der skal styrkes. Også evnen til at opsamle og videregive viden i organisationen er et af kerneområderne i videnregnskabet. Første udgave af videnregnskabet udgives 1. maj 2002.

2001 – et år med vækst

St. Restrup Herregaard var ramme om et semniar for hele tegnestuen.

Team building i Hammer Bakker og korsang under ledelse af kapelmester Vagn Egon Jørgensen.

Historie og værdier Det mest ambitiøse efteruddannelsesprojekt i tegnestuens historie er iværksat i efteråret – og vil fortsætte også i det nye år. Startskuddet var et seminar, hvor bestyrelse og indehaverkreds diskuterede tegnestuens værdier. Efterfølgende er der afholdt projektlederkurser, afdelingslederkurser m.m., hvor der ud over værdigrundlag også har været fokus på samarbejdsprocesser og partnering. Et storstilet seminar for hele tegnestuen med temaerne “Værdier & Partnering” blev af holdt på St. Restrup Herregaard i september. Udover det faglige og sociale sigte med arrangementet var et af målene at sikre, at vi på trods af den store medarbejdertilgang bevarer det særegne arbejdsmiljø og en uhøjtidelig atmosfære. Den første dag var alle medarbejdere, ansat inden for de sidste 16 måneder (ca. 65!), inviteret til en dag i kulturens tegn:

det handlede om anekdoter fra Arkitektgruppens 30-årige liv og tegnestuens værdigrundlag. Anden dag stødte de ‘gamle’ til. Dagens faglige emne, ‘partnering’, blev belyst af forskellige aktører fra byggescenen, men også af fremtidsforskeren Anders Bjerre, ﬁlmmanden Mads Egmont og ﬁlosoffen Ole Thyssen. Tredjedagen var handlingens dag; da skulle tegnestuens værdier afprøves via fysiske gruppeudfoldelser i Hammer Bakker, under kyndig ledelse af Team Support. Og på fjerdedagen satte Erik Clausen et underholdende punktum. Siden St. Restrup-dagene har alle afdelinger afholdt “Afdelingsværdidage”, hvor der med udgangspunkt i en ‘medarbejdertilfredshedsundersøgelse’, blev taget temperatur på værdier og samarbejdsprocesser i det daglige.

2001 – et år med vækst

Multikunstneren Erik Clausen underholdt med sit syn på ’arkitekter, værdier og samfund’.

Fysiske udfoldelser i Hammer Bakker.

Summa summarum Det har været et spændende år med mange nye udfordringer for tegnestuen. Samtidig har det været et godt år med en markant fremgang i omsætningen i forhold til år 2000. I årets løb har tegnestuen fået mange projekter i hus, hvoraf ﬂere præsenteres under ‘Projekter på vej’. Tegnestuen deltog også i en del konkurrencer og vandt ni indbudte af slagsen: • Domicil til IBM i Erhvervspark Nord i Århus • Nokken – 100 eksklusive boliger på Tuborg Nord • ‘Grønnehaven’ – ca. 100 plejeboliger samt plejecenter i Helsingør • Fabriksbygning til Linak på Als • Konceptkonkurrencen vedr. ombygning og renovering i Stenløse Kommune; fem skoler, ﬁre haller og rådhus

• • • •

Renovering af boligområde i Vollsmose i Odense Retsmedicinsk Institut på Skejby Sygehus Psykiatribygningen på Frederiksberg Hospital Idrætshal på Frederiksberg

Summa summarum, det går godt, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi tager derimod fat på nye markedsområder, ligesom vi fortsat tager initiativ til projekter, der omhandler tegnestuens faglige og arkitektoniske udvikling. Sluttelig skal nævnes, at vi igangsætter et udviklingsprojekt, der skal sikre, at Arkitektgruppen, der i mange år var kendte som boligbyggere, også er med til at sætte dagsordenen for fremtidens boligbyggeri. Det formes som internt boligprojekt, der udfoldes i første kvartal 2002 og er estimeret til et tidsforbrug på ca. 2000 timer.

Projekter indviet i 2001 Mange byggerier er indviet i årets løb; selvsagt er det vanskeligt at vælge ud. Målet er at vise et repræsentativt udsnit – det vil sige projekter, som afspejler tegnestuens bredde, spændende fra design, over landskab- og planlægningsopgaver til byggeri. Samtidig har vi ønsket at vise projekter, der fortæller om tegnestuens værdier og visioner – både på det arkitektoniske niveau og i forhold til samarbejdsformer. I mange år var Arkitektgruppen Aarhus først og fremmest kendte som boligbyggere, og de udvalgte projekter viser da også, at tegnestuen fortsat er med til at sætte dagsordenen på området. Blandt andet præsenteres et ungdomsboligbyggeri i Århus Nord, som er et forsøgsbyggeri med henblik på at udvikle tætte samarbejdsformer mellem rådgiver, håndværkere og bygherre. De seneste år er tegnestuen også blevet betydende inden for domicilbyggeriet, og ﬂere er indviet i løbet af 2001. Vi har bl.a. valgt at præsentere det nye hovedsæde til CCI Europe, som et eksempel på en opgave, hvor tegnestuens designafdeling i samarbejde med bygningsafdelingen har skræddersyet inventar og skiltning og herigennem skabt en helhed.

I løbet af 2001 er bl.a. indviet: • Domicil til Deloitte & Touche, Kolding • Domicil til Carl Bro, Region Vest i Kolding • Domicil til Ny Kredit, Åhavevej i Viby • Domicil til RTX Telecom, Erhvervspark Nord i Århus • Erhvervsdomicil på Amerikakaj, København • Frisko Bygn. A • Tre Falke Skolen, Frederiksberg • Renovering af psykiatrisk sengeafsnit, Vejle Sygehus • Hammel Neurocenter • Omsorgscenter Dybbøl, Sønderborg • Langeliniehuset – eksklusive boliger, København • Boligbebyggelsen Birkerød Søpark • Borupgårdbebyggelsen • Villa Dharma

Henrik Mulvad, Elin Pedersen, Jakob Lind Pedersen, Kim Risager, Mette Søndergaard, Jette Wilhelmsen

Anne Louise Due de Fønss, Asbjørn Lykke Gregersen, Robert Lau, Ole Madsen, Ole Øster Madsen,

Projekthold: Jacob Østerløw Andersen, Jørgen Bach, Søren Bisgaard, Jan Dickow Danielsen,

Konkurrence: Jørgen Bach, Mette Gosmer, Kim Risager Christensen, Kirsten Vestergaard Nielsen

CCI Europe

Projekter indviet i 2001 18

Projekter indviet i 2001

CCI Europe Adresse: Ringvej Syd / Axel Kiers Vej, 8270 Højbjerg Bygherre: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie Opførelsesår: 2001 Ingeniør: Carl Bro as Totalentreprenør: Skanska Danmark A/S Omfang: Ca. 17.000 m2 Fotografer: Claus Bang, Torben Eskerod, Ulrik Samsøe Figen

Førstepræmie i indbudt konkurrence

Det nye hovedsæde for IT-virksomheden CCI Europe er opført på moderﬁrmaet Aarhuus Stiftsbogtrykkerie’s grund i Højbjerg ved Århus. Grundens udstrækning indrammes af nyt og gammelt, og rummet imellem behandles som et grønt parkrum, hvor der er plads til, at fremtidige udvidelser kan relatere sig til enten CCI Europe eller Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Bygningen har form som et rektangulært toetages plateau, der fra grundens højeste niveau skyder sig vandret ud over et betydeligt terrænspring – og svæver hen over en let tilbagetrukket underetage, der er synlig fra den traﬁkerede Ringvej Syd. Det svævende understreges af et stort spejlbassin, der omslutter underetagens glasfacader.

Terrænspringet spiller også en væsentlig rolle i bygningens indre. De to centrale omdrejningspunkter, ‘torvet’ og ‘haven’, er udformet som atrier, og begge udspiller de temaer, der udspringer af terrænforskellen. På torvet omsættes terrænspringet til et stort trappeanlæg, mens det i haverummet viser sig som en jævnt skrånende ﬂade. CCI Europes hovedsæde er som en by – en by med 375 faste ‘indbyggere’ og omkring 8000 besøgende årligt – og med torve, pladser, have, gader, passager og gangbroer; med åbne og mere afgrænsede rum, offentlige og mere private zoner. Kort sagt: med al den variation, dynamik og oplevelsesrigdom, som kendetegner en by.

CCI Europe

Præmieret af Århus Kommune som bedste nybyggeri i 2001

Projekter indviet i 2001

Snit 1:500

CCI Europe

Øverst et snit der viser, hvordan det repræsentative trappetorv formidler forbindelse mellem indgang og kantine. På trappetorvet rejser monolitten sig og hæver sig over atriets overdækning. Omkring atriet ligger kontorarealer, der forbindes til monolitten via gangbroer. Nederst et snit gennem det uoverdækkede haverum, der både fungerer som et læfyldt uderum og som grønt skuerum fra de kontorområder, der omslutter atriet.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Projekter indviet i 2001 22

Projekter indviet i 2001

Skranken i foyeren er udført i ﬁberbeton og skræddersyet til CCI.

Allerede på vej mod hovedindgangen opleves det arkitektoniske hovedtema ved, at adgangsvejen former sig som en bro, der fører hen over en vandhave. Et kig ned i vandhaven, der strækker sig langs hele ankomstfacaden, afslører en underetage. Vandhaven bidrager med lys til underetagen, og dens enkle komposition af vand, belægning og beplantning med oplevelsesmæssige kvaliteter – både til rummene inde bag den transparente facade og til de, der er på vej ind og ud af bygningen.

(t.v.) Ankomstfacaden mod Axel Kiers Vej.

Foyeren er en kort pause, et intimt rum, hvor gæsterne bydes velkommen, inden de ankommer til trappetorvet, hvor bygningen for alvor folder sig ud.

CCI Europe

Ankomsten til bygningen er formet som en bro, der fører hen over en vandhave.

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Plan 1:750

Torvet er det offentlige og repræsentative rum. Det strækker sig i hele bygningens bredde, og det store trappeanlæg formidler højdeforskellen på en etage fra foyeren ned til kantinen. Via det store atrium åbner torvet sig vertikalt i hele bygningens højde. Straks man træder ind på torvet opleves, hvordan rummet folder sig ud. Trapperne vælder nedad mod kantinen, og der er udsigt til spejlbassinet og de grønne græsﬂader, der omslutter kantinens glasfacader. Atriet er omkranset af åbne balkoner, der giver kontakt til livet på kontoretagerne.

Midt på torvet rejser ‘monolitten’ sig som en kraftfuld skulpturel form i hele bygningens højde. At monolitten ‘bryder’ gennem atriets tag, markeres af et smalt ovenlysbånd, der tegner sig som en aura omkring monolitten; understreger dens tyngde og den organiske karakter i modsætning til rummets lyse og lette karakter. Det store areal neden for trappestrømmen er indrettet til kantine, hvor store glaspartier åbner for nærkontakt til spejlbassinet langs facaden.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

Projekter indviet i 2001 26

(t.v.) Monolittens øverste etage er indrettet med møderum, som via gangbroer forbindes med kontorområderne. (t.h.) Nederst i monolitten er ’Monolith Theater’ – et auditorium med plads til ca. 200 tilhørere.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

Frisen der omkranser monolitten er udført af kunstneren Jes Fomsgaard. Den er 1,5 meter høj og omkranser monolitten cirka 5 meter fra øverste kant. Jes Fomsgaard har hentet sin inspiration i CCI Europe’s oprindelse i bogtrykkerkunsten og i ﬁrmaets arbejde med udvikling og kommunikation. Frisen er en slags undersøgelse af monolitten, hvor kunstneren først afdækker, dernæst restaurerer frisen. Der er fremkommet et bælte af notater, bogstaver samt linier og punkter, der forbindes af forskellige metaller, samt enkelte relieffer i gips.

(t.h.) Monolittens tyngde skaber kontrast til de åbne og transparente kontoretager.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

Fra kantinen er der uhindret udsyn til spejlbassinet og de grønne græsﬂader.

Spejlbassinet danner et ﬂimrende væg-til-væg tæppe omkring kantinen.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Projekter indviet i 2001 32

(t.v.) Bygningens svævende karakter understreges af, at såvel søjlerne som den transparente underetage er tilbagetrukket, samt af det ﬂimrende spejlbassin.

I modsætning til trappetorvet er ‘haven’ uoverdækket – indrettet som en nordisk have med skovfyr og blåbær, og bunden er belagt med blågrå skærver. Atriet ligger i den østlige interne zone og er primært til glæde for virksomhedens medarbejdere, der har adgang via en udvendig trappe fra førstesalsniveau. Haven er et opholdsrum, men også et skuerum, idet medarbejderne er i tæt kontakt med haven gennem de transparente facader. I haven skråner terrænet fra nord mod syd – ligesom trappetorvet gør det.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

CCI Europe

Projekter indviet i 2001 34

Projekter indviet i 2001

Den ﬂeksible skiltning er indarbejdet i systemvæggene. Et stykke glas, der er sandblæst på afmålte områder, lægges hen over et print og skrues fast.

De lette kontorvægge sikrer visuel kontakt mellem arbejdspladser og fællesarealer.

Skiltningen i huset er bogstaver; et naturligt valg for et firma, som har rødder i den gamle bogtrykkerkunst. En type er store malede bogstaver – malet direkte på væggene. Bogstaverne fungerer som navigationspunkter, idet de er synlige over store afstande. En anden type er navneskiltene til de private kontorer, som er fleksible, og afspejler at medarbejderne flytter rundt for at indgå i nye samarbejdskonstellationer, eller at nye kommer til.

Medarbejdere færdes langs de centrale omdrejningspunkter, alt imens de er i kontakt med det liv, der ﬁnder sted på trappetorvet og i haven.

Alle kontorer ligger ud til facaderne, og alle får dagslys og har udsigt enten til omgivelserne eller til det grønne atrium. Mod syd, øst og vest er vinduerne smalle bånd, der giver udsyn og samtidig begrænser solindfaldet.

CCI Europe

Kontorarealerne er opbygget som ﬂeksible og foranderlige størrelser, der kan justeres alt efter virksomhedens måde at organisere arbejdet på. Det statiske er seks gennemgående kerner med trapperum og installationsskakter og syv kerner med tekøkkener, garderobe, toiletter og munkeceller. Ellers ligger kontoretagerne som frit disponible dæk omkring atrierne.

De lette kontorvægge er designet ud fra ønsket om at skabe transparens og dermed en ﬁn visuel kontakt mellem kontorarbejdspladser og fællesområderne. Omkring de gennemgående kerner udvider gangarealerne sig og danner små lokale pladser i forbindelse med tekøkkenerne – her kan medarbejdere mødes til mere uformelle møder.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

Atrierne samt centrale panoptiske trapperum i kontorafsnittet mod Ă¸st bryder kontorlandskabet op og udgĂ¸r vertikale visuelle forbindelser gennem husets etager.

CCI Europe

Projekter indviet i 2001

Birgitte Villadsen, Ebbe Wæhrens

Thomas Kirchhecker, Claus Kjærsgaard, Kirsten Vestergaard Nielsen, Poul Schülein, Heidi H. Thuesen,

Projekthold: Jørgen Bach, Jesper Martin Højris Hansen, Søren Haugsted, Anne Helene Hornhaver,

Enhjørningens Gård

Projekter indviet i 2001 38

Projekter indviet i 2001

Christianshavns Kanal

Enhjørningens Gård Boligbebyggelse på Christianshavn

Adresse: Overgaden neden Vandet, Wildersgade og Kanalgaden, 1414 København K Bygherre: Skanska Danmark A/S Opførelsesår: 2001 Ingeniører: Peter Lind (konstruktioner) og Carl Bro (VVS og el) Omfang: 10.000 m2 – 93 ejerboliger

Enhjørningens Gård er en af tre gårde, som tilsammen udgør det nye boligområde, Christiansbro, på Christianshavn. Ejendommen er en karrébebyggelse placeret på hjørnet af den gamle B&W-grund. På to sider ﬂankeres byggeriet af stedets eksisterende kanaler. Den store udfordring har været at tilpasse byggeriet til stedets karakteristiske miljø, både med hensyn til motiver og skala. De to ﬂøje, der strækker sig langs med kanalerne, udtrykker samhørighed med to forskellige bymæssige sammenhænge. Langs Wildersgade er bygningen opført i fem etager og afsluttes med en penthouseetage, der er trukket tilbage fra facadelinien. Langs Overgaden neden Vandet er penthouseetagen udformet med saddeltage, og facaden er opdelt i mindre enheder for at understrege sammenhængen med det klassiske christianshavnermiljø.

Enhjørningens Gård

Fotograf: Mike Devlin

Enhjørningens Gård

Projekter indviet i 2001

Det har været et ønske at inddrage kanalmiljøet som en kvalitet i boligerne. Derfor har de ﬂeste boliger opholdsrum med store glaspartier og balkoner mod kanalerne. Og fra penthouseboligernes store tagterrasser er der en uovertruffen udsigt over byens tage. Hovedadgang til boligerne sker fra gadesiden, men alle trapperum har gennemgang til det beskyttede gårdmiljø. Boliger i stueetagen har små private terrasser ud til gårdrummet, hvor der desuden er et stort fællesareal og en overdækket cykelparkering.

På grund af gårdrummets beskedne proportioner er alle elementer udført i lette og transparente materialer. Karréen rummer 93 ejerboliger, der varierer fra 78 til 168 m2. De er alle indrettet som ældrevenlige boliger med elevatorer og kørestolsegnede døråbninger. Arkitektgruppen Aarhus har stået for den overordnede styring omkring konceptudviklingen af hele Christiansbrobebyggelsen, hvor henholdsvis Vilhelm Lauritzens Tegnestue og Mangor & Nagel har stået for de to øvrige karréer.

Projekter indviet i 2001

(t.h.) Byggerier er opført i skalmur ﬁltset med lys mørtel med murkroner i granit. Vinduer er i hårdttræ, og taget er beklædt med falset zink. Altaner er udført i galvaniseret stål med dæk i hårdttræ.

Enhjørningens Gård

I penthouseetagernes boliger er relationen mellem ude og inde vægtet højt.

Projekter indviet i 2001

Enhjørningens Gård

Tværsnit 1:300

Plan, taglejlighed 1:300

Plan, 1.-3. sal 1:500

Skærmvægge ved cykelparkering og terrasser er udført som espalierer med klatreplanter. Halvtage ved cykelparkering samt trappehuset til parkeringskælder er opført i galvaniseret stål og hærdet silketrykt glas.

Enhjørningens Gård

Projekter indviet i 2001

Ulrik Jensen, Kirsten Vestergaard Nielsen, Hans Willehader

Projekthold: Morten Boe, Per â&#x20AC;&#x2122;Byggeâ&#x20AC;&#x2122; Christensen, Per Fischer,

Skanska

Projekter indviet i 2001 44

Projekter indviet i 2001

Skanska Adresse: Sødalsparken 20, 8220 Brabrand Bygherre: Skanska Danmark A/S Opførelsesår: 2001 Ingeniør: Carl Bro as Omfang: Ca. 8.000 m2 Fotograf: Claus Bang

Bygningens fire længer omkring et åbent gårdrum danner en kvadratisk form. Bygningen, der føjer det skrånende terræn, er opført i tre etager, men den sydlige del mod Silkeborgvej har yderligere en parterreetage, der optager terrænspringet fra nord mod syd. Den sydlige længe åbner sig med sin glasfacade mod Silkeborgvej, hvorved virksomheden viser et imødekommende og levende ansigt udadtil. Ankomst til bygningen sker fra nordsiden, hvor p-pladsen ligger. Gæster og medarbejderne ankommer gemmen den store åbning i nordfløjens nederste etage, der tegner et portmotiv. På vej til hovedindgangen i den sydlige fløj passeres det store fredfyldte gårdrum, hvor en birketræslund og flere vandorgler skaber atmosfære. At både den nordlige og sydlige fløj er opført i glas skaber en transparens, der understreger bevægelsen fra nord mod syd. Undervejs er der kig ind i og gennem bygningens hovedrum; den dobbelthøje søjlehal, der orienterer sig mod lyset, udsigten og gaden. Gæster og medarbejdere træder ind i sydfløjen, der rummer virksomhedens fælles og repræsentative funktioner, og hvor

foyer, reception og søjlehal udgør en dynamisk, oplevelsesrig og sammenhængende rumlighed. Fra foyeren fører trapper ned til den store søjlehal, der er indrettet med kantine, lounge, café og ‘svævende’ møderum i glas. Hovedtrappen rejser sig skulpturelt i sydfløjen og danner en let opdeling mellem ankomstområdet og søjlehallen. På vej op ad trappen til mødecenter og kontorer på de øvre etager er der udsyn til aktiviteterne i søjlehallen. Bygningens stadige vekslen mellem åbent og lukket, transparens og soliditet er baseret på et organisk forhold mellem ude og inde. Flere af udematerialerne er derfor rykket med indendørs – blandt andet er facadernes granit trukket med helt ind i bygningens midte, hvor det sætter dagsordenen for det øvrige materialevalg, fortrinsvist glas og aluminium. For at bløde op og skabe varme er der i hele kantineområdet udlagt asketræsgulve, som reflekterer lyset, der kastes ind gennem den transparente hovedfacade mod syd. Bygningens kontorområder er organiseret som en blanding af storrumskontorer og cellekontorer, der matcher de mange brugeres behov for henholdsvis teamwork og mere individuelle arbejdsformer. Alle kontorzonerne er rumligt forbundet til det store hovedrum, hvorved dette fungerer som pauserum og opholdssted for medarbejderne. Bygningen er endvidere udformet med henblik på, at sektioner kan udlejes, men disponeret, så alle lejemål har indgang via ‘portåbningen’ i nordfløjen.

Skanska

Skanska’s jyske hovedsæde i Brabrand er opført i en ny ‘grøn’ erhvervspark beliggende ved Silkeborgvej, som er en af indfaldsvejene til Århus. Fra den skrånende grund er der en enestående udsigt over Brabrand Sø og Århus Ådal, som Skanska-bygningen orienterer sig mod.

Skanska

Projekter indviet i 2001 46

Plan 1:500

Den nordlige ﬂøj hæver sig på søjler og åbner for gennemgang til gårdrummet og hovedindgangen.

Skanska

Projekter indviet i 2001

Skanska

Projekter indviet i 2001

Hovedtrappen danner en grĂŚnse mellem sĂ¸jlehallen mod syd og kontorbalkonerne.

Skanska

Projekter indviet i 2001

Snit 1:400

Skanska

Snit 1:400

VĂŚrn ved parterretrappe. Opstalt 1:50

Mødelokaler er udformet som hængende glasbokse i den dobbelthøje søjlehal.

Skanska

Projekter indviet i 2001

Fuglebakken Almen boligbebyggelse i Hinnerup

Adresse: Fuglebakken 61-123 samt 84, 8382 Hinnerup Bygherre: Aabyhøj Boligforening Opførelsesår: 2001 Ingeniør: Ivar Lykke Kristensen A/S Omfang: 1. etape 4.000 m2 – 40 lejligheder samt fælleshus og bofællesskab med 8 lejligheder Fotografer: Claus Bang og Ulrik Samsøe Figen

Asbjørn L. Gregersen, Dorthe Keis, Henrik Mulvad, Kirsten Vestergaard Nielsen, Elin Pedersen, Jette Wilhelmsen

Projekthold: Jørgen Bach, Per ’Have’ Christensen, Jan Dickow Danielsen, Lars Due, Leif Ganderup,

Konkurrence: Jørgen Bach, Per ’Have’ Christensen, Marie Kaarøe Nordby

Fuglebakken

Førstepræmie i indbudt konkurrence

Fuglebakken i Hinnerup Nord er placeret i et område med traditionelt boligbyggeri på den ene side og landbrugsland, så langt øjet rækker, på den anden. Den samlede plan består af i alt 100 boliger, et fælleshus og et bofællesskab. Bebyggelsen opføres i tre etaper, og hver etape tager udgangspunkt i de specielle landskabstræk, der naturligt deler området op, og forærer de tre bebyggelser hver deres særegne karakter: Engen, Bakken og Søbrinken. Bebyggelsens fælles ankomstrum og traﬁkale spilfordeler er Kirsebærlunden. En grusbelagt plads beplantet med fuglekirsebær i et stramt gridmønster. Fælleshuset er opført vest for Kirsebærlunden, og det vil fungere som fælleshus for hele bebyggelsen. Fælleshuset er indrettet med festlokale, mødelokale og faciliteter for ejendomsfunktionær. I tilknytning til Kirsebærlunden ligger også fællesfaciliteter som miljøstation, petangue-bane og legeplads. ‘Engen’, som udgør bebyggelsens første etape, er indviet i år, mens anden etape, ‘Bakken’, er under projektering. ‘Engen’ er en niveaumæssigt sammenhængende boligenhed. Bygningerne er udformet som toetages parallelle stokke omkring et gaderum, der indrettes med en præcist deﬁneret ‘offentlig’ midterzone til ankomst, nærophold og leg. Gårdrummet er desuden opdelt i tre mindre enklaver ved hjælp af lave luk-

kede pergolaer udført i træ, der indeholder depoter, cykler og renovation. Rummets stramme udformning danner en tydelig kontrast til de landskabelige omgivelser. Boligerne har adgang fra gadesiden gennem de halvprivate forhaver, mens der er mulighed for mere privatliv i de små haver på den anden side af husene. Boliger på førstesalen har adgang via udvendige trapper. Størstedelen af boligerne er i ét plan, dog er enkelte gavllejligheder i to plan. Grundlæggende er de enkelte boligtyper disponeret som zoneopdelte boliger, hvor alle primære opholdsrum, herunder køkkenområdet, orienterer sig imod sydvest, hvorimod værelser, bad m.v. vender mod nordøst. Bebyggelsen indeholder et bofællesskab med otte lejligheder til ‘åndeligt svage personer’, fællesområder til disse samt personalefaciliteter m.m. Bofællesskabet, der opføres i én etage, er placeret, så det lukker gårdrummet mod sydvest. Beboerne har dermed mulighed for udgang til friarealer på arealets sydside ud over opholdsarealer i det fælles gårdrum, som bofællesskabet også er en del af. Bebyggelsen ligger smukt på plateauet med udsyn til skovbrynet fra den eksisterende løvskov, der klimatisk beskytter bebyggelsen imod nordøst.

Fuglebakken

Projekter indviet i 2001

Fuglebakken

Projekter indviet i 2001 54

Boliger pĂĽ fĂ¸rstesalsniveau har adgang via udvendige stĂĽltrapper.

Fuglebakken

Projekter indviet i 2001

Tværsnit 1:200

Plan, 1. sal 1:200

Fuglebakken

(øverst) Bebyggelsen er opført i en kombination af moccafarvede teglsten og grå cementbaserede facadeplader. (nederst) Bofællesskabet er opført i én etage og placeret, så det afslutter gårdrummet mod sydvest.

Plan, stue 1:200

(t.h.) Bebyggelsens fælleshus er opført i første etape.

Projekter indviet i 2001

Skejbyparken Kollegium

Adresse: Skejbygårdsvej 3-11, 8240 Risskov Bygherre: Kollegiekontoret i Århus Opførelsesår: 2001 Ingeniør: Rambøll Totalentreprenør: MT Højgaard a/s Omfang: 4.300 m2 fordelt på 150 ungdomsboliger samt fælleshus (110 m2) Kunstnerisk udsmykning: Erik Heide (Skulpturen “På Vej”)

Bebyggelsen er en del af et større udviklingsområde, Skejbyparken i Århus Nord, som er planlagt i begyndelsen af 90’erne. Ideen var at skabe en ny bydel af såvel forskelligartede som fremadrettede bebyggelser, og undomsboligbebyggelsen er da også, som ﬂere andre byggerier, et pionérprojekt. Michael Harrebek, Kirsten Vestergaard Nielsen, Eigil Nybo

Projekthold: Lene B. Christensen, Per ’Have’ Christensen, Dan Enkelund,

Skejbyparken

Fotograf: Claus Bang

De 150 ungdomsboliger er et ‘forsøgsbyggeri’ udført af PPU-konsortiet (Produkt- og ProcesUdvikling), som er et konsortium af faste samarbejdspartnere, støttet af Erhvervsfremmestyrelsen. Skejbyparken er det sjette i rækken af konsortiets byggerier. Målet med forsøget er at rationalisere byggeprocessen. I ungdomsboligbyggeriet har man bestræbt sig på at effektivisere produktionen, forbedre kvalitet og pris ved at stræbe mod, at mest muligt i byggeriet leveres så nøgleklart som muligt. For at undgå de sædvanlige sparerunder og omprojekteringer har man på et tidligt tidspunkt udarbejdet et projektprogram med fastsættelse af priser. Det er lykkedes at få byggeriet opført for 2-3% under rammebeløbet og samtidig fastholde et højt kvalitetsniveau. Og budgettet har endda levnet plads til et fælleshus, hvilket de sam-

arbejdende parter tilskriver den tætte samarbejdsproces, og ikke mindst den rationalitet, der har præget denne. I fælleshuset er der fællesrum med køkken samt vaskeri. Processen er sket i et tæt samarbejde med bygherren, Kollegiekontoret i Århus, der er begejstret for PPU-principperne: “Vi kender både byggeri og pris til bunds efter den proces, vi har været igennem. Samarbejdet bygger på ærlighed og tryghed, og vi har tidligt i planlægningen haft mulighed for at finde de rigtige løsninger.” Ungdomsboligerne fordeler sig i fem minimalistiske kuber, placeret i et lettere kuperet terræn. Både materialer og udtryk spiller sammen med flere markante byggerier i området langs Randersvej, blandt andet TV2 bygningen og de nye domiciler i Erhvervspark Nord. Husene er opført som elementbyggeri med kulbrændte sten støbt ind i facadeelementet. De primære facader mod øst og vest består af fire vandrette bånd i glas og sort aluminium, der brydes af changerende hvide betonfelter. De øvrige facader har smallere og symmetrisk placerede bånd.

Skejbyparken

Projekter indviet i 2001

Skejbyparken

Projekter indviet i 2001

Kubernes sider, der er opdelt i felter af ﬂammet tegl, glas og mørke alupartier, udtrykker sig enkelt og graﬁsk. Murstenene danner et lineært mønster; de signalerer altså ikke et forbandt, men udtrykker derimod ærligt, at der er tale om et betonelementhus. De 150 boliger er etværelses lejligheder, hvor beboerne to og to deler køkken og bad. Lejlighederne er ens, kuberne er

ens – blot spejlvendte over en nord/sydgående akse. Hver af dobbeltlejlighederne består af to rum på hver 12 m2 og fælles køkken med spisekrog og bad. At indrette husene med dobbeltlejligheder (dubletter) er en form for fremtidssikring, idet boligerne nemt kan omdannes til små toværelses lejligheder. Arealkravet til kollegier kan under alle omstændigheder kun blive større fremover.

Projekter indviet i 2001

Snit 1:300

Plan, 1. sal 1:300

Plan, stue 1:300

Skejbyparken

Murstenenes lineære mønster sender klare siganler om, at byggeriet er opført som betonelementbyggeri – de kulbrændte sten er støbt ind i facadeelementet.

Design: Jørgen Bach

Byggeri: Søren Haugsted, Anne Helene Hornhaver, Thomas Kirchhecker, Poul Schülein

Britta Mahnecke, Elin Pedersen, Heidi H. Thuesen

Landskab: Søren Bisgaard, Thomas Carstens, Leif Ganderup, Inge Lykke, Mariann Lyshøj,

Greve Midtby

Projekter indviet i 2001 62

Greve Midtby Landskab, byggeri og lampedesign

Bygherre: Greve Kommune Opførelsesår: 1998-2002 Omfang: 130.000 m2 Fotograf: Mike Devlin

Projekter indviet i 2001

Greve Midtby er et projekt, der spænder fra stor til lille skala; fra byggemodning samt belægnings- og landskabsarbejde af et 130.000 m2 stort centerareal, til nybyggerier og renoveringsopgaver og udvikling af inventar til byrum, blandt andet en lampeserie.

Lyskilden gemmer sig i armaturets mast. Lyset kastes via en specialdesignet reﬂektor op i et diffust spejl i armaturets top. Lyset bliver usynligt, kun den smalle lysstribe i topspejlet afslører, at lyset på terræn stammer fra lyskilden gemt i masten. I tusmørket opleves armaturet transparent, og man ser himmelen gennem det klare glas. Ved både Greven og Baronen er masten udformet som et rektangulært aluminiumsrør. Armaturet placeres typisk vinkelret på gå- og køreretningen. Ved at anvende det rektangulære armatur bringes bygninger og belysning i terræn i tæt dialog med hinanden. Masterne er udført i kraftigt extruderet aluminium og armaturhovederne i støbt aluminium. Metaldelene er pulverlakeret i Louis Poulsens graﬁtalgrå standardfarve. Det seks meter høje vejarmatur er opbygget over samme læst. Lyskilden er dog her placeret i en spejloptik for at opnå en optimal belysning af vejene.

Greve Midtby

I forbindelse med opgaven har vi i samarbejde med Louis Poulsen udviklet tre armaturer: • Greven er en høj pullert med en lyspunkthøjde på 3 meter • Baronen en lav pullert med en lyspunkthøjde på 1 meter (Den lave pullert blev samtidig leveret i en udgave uden armatur, men med påsatte reﬂekser) • Vejarmatur i samme design, 6 meter højt.

Projekter indviet i 2001

Greve Midtby

Målet med de omfattende opgaver i Greve Midtby har været at skabe sammenhæng og en fortætning af oplevelser i det ellers åbne og usammenhængende eksisterende centerområde; at tilføje stedet en bymæssig dynamik. Lyset og belysningen indgår som et naturligt led i at skabe et område præget af enkelhed og overskuelighed. Mangfoldigheden er styrket med en del nybyggeri, der både rummer boliger, uddannelse og arbejdspladser, samt gennem etablering af varierede ude- og byrum. Området fremstår i dag som en helhed. De landskabsmæssige og traﬁkale løsninger binder de nye byaktiviteter sammen. Promenader, nyanlagte kanaler, broer, vandløb og endog et søområde, tilfører sammen med beplantningen området et grønt præg.

Et væsentligt landskabeligt element er en storladen skrånende terrænform, der danner basis for en ny hævet bebyggelse – her ligger bl.a. Greve Plejecenter, som er tegnet af Arkitektgruppen Aarhus. Tegnestuen har endvidere stået for renovering af Greve Rådhus, opførelse af Social- og Sundhedsskolen og er p.t. ved at opføre boligbebyggelsen ‘Kanalhusene’, udføre en overdækning af Greve Centeret samt opføre et nyt varehus til Føtex.

(t.h.) Greve Plejecenter hæver sig med de markante gavle over den armerede stenmur, der er et stærkt element i bybilledet.

Greve Midtby

Projekter indviet i 2001

Projekter på vej I det følgende afsnit præsenteres ﬂere af de projekter, der netop nu arbejdes med. Tre af disse, en ny skole i Hellerup, Ringbanen i København og et nyt storlagteri til Danish Crown, er vundet gennem konceptkonkurrencer, det vil sige vi har ‘skrevet’ os til opgaverne. I årets løb har vi derfor høstet mange erfaringer med at udvikle disse projekter i et tæt samarbejde med bygherre og interessenter.

‘På-vej-projekterne’ fortæller også om nye landvindinger for tegnestuen inden for industribyggeri. Danish Crown’s storslagteri er en udfordring i dimensioner langs motorvejen ved Horsens, og i en ny fabriksbygning til Linak på Als arbejdes med integreret arbejdsmiljø. Men udvalget viser også, at domicilbyggeriet fortsat er et vægtigt arbejdsområde. Fire domiciler præsenteres, og det er meget forskellige byggerier, hvor vi bestræber os på, at arkitekturen fortæller om de kommende beboeres værdier og visioner.

Projekter på vej

Hellerup Skole Adresse: Gl. Vartovvej, Tuborg Syd, 2820 Gentofte Bygherre: Gentofte Kommune Opførelsesår: 2001-02 Ingeniør: Balslev (el, IT), Søren Jensen (konstruktioner, VVS)

Omfang: 8.200 m2 – tre spor, 750 elever

Carsten Primdahl, René Køngsdal Pedersen, Pernille Uglvig

Peter Møller Jensen, Mariann Lyshøj, Mikkel T. Martinussen, Susan H. Nielsen, Jakob Lind Pedersen,

Projekthold: Bjarne Bach, Ulrik Dybro, Per Fischer, Leif Ganderup, Stig V. Gothelf, Michael Harrebek,

Konceptkonkurrence: Per Fischer, Lulu Grønlund, Lars Kvist, Peter Lindberg

Hellerup Skole

Hovedentreprenør: NCC Danmark

Hellerup Skole opføres på de tidligere fabriksarealer i Tuborg Syd-området og er det største enkeltprojekt i en omfattende udbygning og modernisering af det kommunale skolevæsen i Gentofte. Det storstilede skoleudbygningsprojekt, hvis mål er at udvikle et mønsterskolevæsen i Gentofte Kommune, blev igangsat i 1999 og forventes at løbe frem til 2006. Noget særligt ved Hellerup Skole-projektet er det intensive og dynamiske brugersamarbejde, der har præget projektet hele vejen igennem. Skolens fysiske udformning er resultatet af en konceptkonkurrence udskrevet i januar 2000 – en konkurrence hvis hovedsigte netop var udviklingen af en brugerintegreret samarbejdsform samt formuleringen af et overordnet arkitektonisk koncept baseret på de visioner, der allerede var deﬁneret af SKUB-gruppen (SKoleUdBygningsprojektet i Gentofte Kommune), men samtidig tilstrækkelig åbent til at sikre en fortsat dialog og videreudvikling parterne imellem. Byggeprogrammet er efterfølgende udviklet i tæt samarbejde og kreativ dialog mellem rådgivergruppen (bestående af Arkitektgruppen Aarhus og ingeniørerne Søren Jensen og Balslev), aktørerne i skoleudbygningsprojektet og de mange andre interessenter – elever,

forældre, lærere, pædagoger, bestyrelser, byråd osv. – som har været med til at udvikle visionerne for fremtidens skole i Gentofte Kommune. Skolen tages i brug i august 2002. Den bygges til 750 elever, fra børnehaveklasse til 10. klasse, og rummer desuden en fritidsordning for børnene fra børnehaveklasse til 3. klasse. Bygningen er ca. 60 m på hver led og tre etager høj og er disponeret med en stor rummelighed – godt 9 m2 pr. elev – og masser af lys og luft. Et karakteristisk træk ved bygningen er spillet mellem dens udadtil ret stramme kubiske form og den åbne, organiske indretning og frodige mangfoldighed, der kendetegner huset indvendigt. Skolens centrale funktioner er placeret omkring det store trappeområde i bygningens midte, kaldet Colosseum. Denne disponering giver en maksimal visuel kontakt samt naturlig interaktion mellem alle skolens miljøer. Colosseum med dens mange trappeforløb er skolens hjerte. Det er her, man mødes, og hvor der foregår et væld af forskellige aktiviteter, fra færdsel og ophold til undervisning og fremlæg-

Hellerup Skole

Projekter p책 vej

Projekter på vej

Hellerup Skole

Perspektiv set fra Gl. Vartovvej.

gelse for større forsamlinger, samvær, ophold og gruppearbejde til undervisning. Trappeformen er brugt mange steder i skolens fysik – og ikke bare til at bevæge sig fra et plan til et andet, men også til samvær, optrædender, gruppearbejde, undervisning og fritid. Trapperne medvirker desuden til at accentuere bygningens vertikale og horisontale forløb og understreger indtrykket af dynamik og bevægelse.

Hellerup Skole er ikke bare et undervisningssted og læringsmiljø, men også et sted hvor den sociale dimension er vigtig, og hvor faglig læring går hånd i hånd med oplevelse, udvikling og leg. Individuelle udfordringer og eksperimenterende arbejdsformer koblet med det fælles har derfor været bærende værdier i skolens fysiske udformning. Ligeledes er der lagt stor vægt på værdier som mangfoldighed og ﬂeksibilitet i det samlede arkitektoniske greb.

Plan, stue 1:500

Hellerup Skole

Projekter p책 vej

Snit 1:500

Projekter p책 vej

Hellerup Skole

Snit 1:500

Plan, 1. sal 1:500

Projekter på vej

Skolen er kendetegnet af en høj grad af rumlig og funktionel variation – og med en klar sammenhæng mellem de æstetiske rammer og skolens pædagogiske og etiske værdier. Der er markante, identitetsskabende fællesrum og mindre overskuelige enheder. Rum hvor eleverne kan udfolde sig såvel individuelt som i grupper. Rum som ikke er fastlåste, men som byder på sansemæssige oplevelser og kan indrettes i forhold til undervisningens og læringens aktuelle behov. Og så er der ikke mindst de store fælles fagområder: Kulturium med plads og faciliteter til kreativ, praktisk og musisk udfoldelse; Forum hvor der dyr-

kes idræt, og hvor der er plads til større arrangementer; Kulinarium hvor undervisningen i hjemkundskab finder sted; Univers, et oplysnings- og arbejdssted for børn og voksne, med bøger og IT-udstyr; Naturium der rummer de naturvidenskabelige fag samt skolens maritime center. Store, åbne og fleksible områder som rummer en nytænkning af de kendte skolebegreber og derved tjener til at udvikle og nydefinere indholdet. Samtidig indebærer denne struktur – uden den traditionelle skoles snævert afgrænsede faglokaler med kun én funktion – en langt bedre udnyttelse af kvadratmeterne.

Hellerup Skole

Skolens centrale funktioner er placeret omkring det store trappeområde i bygningens midte, kaldet Colosseum.

Hellerup Skole

Projekter på vej

Model fra udviklingsforløbet af skolegårdens legeområde.

Modellen viser det kulørte pukkellandskab, svævebanen, vandområdet med trædesten samt den forsænkede bane til hockey, cykelløb o. lign.

Den traditionelle skoles struktur med faste klasselokaler er på Hellerup Skole aﬂøst af et mere organisk princip baseret på hjemområder. Hjemområderne er børnenes base i hverdagen. Der er lagt vægt på, at det enkelte hjemområde, i sammenligning med tradtionel skoleindretning, er et stort område – fra 330-400 m2 – som giver plads til både større og mindre fællesskaber, individuel fordybelse og kreative aktiviteter. Hvert hjemområde rummer hjemsteder for ﬂere klasser og er udformet som en blanding af store og små rum, der ved hjælp af mobiler – i form af skabe, reoler og skærmvægge – løbende kan underopdeles eller lægges sammen, således at både grundplan og indretning kan tilpasses den aktuelle undervisningssituation. Indretningen er desuden afstemt efter elevernes alder, og klasserne kan i høj grad selv præge deres hjemområde. Denne udformning lægger op til samarbejde og tværgående aktiviteter mellem både lærerne og eleverne – samtidig med at klassen som funktionsenhed er bibeholdt.

Hjemområdernes ﬂeksible struktur gør dem anvendelige til både undervisning og fritid; dette betyder dobbelt råderum til begge funktioner, og hjemområderne står da også i vid udstrækning til disposition for eleverne efter skoletid. Skolen indgår i kraft af sin åbne struktur i et tæt samspil med omgivelserne og åbner sig mod verden udenfor. Nærmiljøets kvaliteter, herunder bl.a. vandet, havnen og de øvrige omkringliggende offentlige områder inddrages således som en pædagogisk ressource og bliver en naturlig del af skolens identitet. Eksempelvis er undervisningen i natur/teknik lagt an på delvis at foregå udendørs, ligesom også den udendørs “skulpturgård” i forbindelse med Kulturium fungerer som en integreret del af værkstedsfunktionerne og de kreative fag. På samme måde er også en del af Forum rykket udenfor – i form af den udendørs amﬁscene.

Projekter på vej

Uderummet på Hellerup Skole er afvekslende i struktur og indhold og mimer den oplevelsesrigdom og bevægelse, der kendetegner bygningens indre – alt udformet med henblik på at stimulere børnenes nysgerrighed og fantasi og give lyst til fysisk aktivitet. ‘Skolegården’ er placeret langs bygningens vest- og sydfacader og rummer en mangfoldighed af individuelle steder og aktivitetsmuligheder, der tilgodeser alle aldersklasser – her er bl.a. et pukkellandskab i livlige farver, et bassin med trædesten, en ‘hygge-have’ omkranset af buske foruden cykel-/mooncarbane, basketballbane, amﬁscene, sandkasser, terrasser, frugthegn, træer og områder med græs. Fra skolegården fører en trappe, der optager grundens terrænspring mod syd, ned mod et større idræts- og legeområde med bl.a. boldbane, løbebaner og springgrav samt lejrhytte, bålpladser, svævebane, bomme og en mindre skov. Endelig er der på toppen af idrætssalen i Forum en tagterrasse med en storslået udsigt over havnen og Øresund.

Mellem første og anden sal har trappen fået form af en stor hul hval og fungerer her som et overdækket auditorium med trinene som skuepladser.

Et af skolens i alt ni hjemområder, der erstatter den traditionelle skoles struktur med faste klasselokaler.

Hellerup Skole

Trappeformen er brugt mange steder i skolens fysik – og ikke kun til at bevæge sig fra et plan til et andet, men også til samvær, optrædender, undervisning og fritid.

Lisbeth Møller Nielsen, Einar Olafsson, Lene Hammer Pedersen, Hong Pham, Bent Strand, Steen Rask Sørensen, Heidi H. Thuesen, Peder S. Worm

Projekthold: Thomas Carstens, Jacob Hansen, Hans Kresten Lassen, Torben Lodberg, Stefan Magnusson, Britta Mahnecke, Esben Nielsen,

Torben Lodberg, Mariann Lyshøj, Marie Kaarøe Nordby, Jakup Olsen, Lene Hammer Pedersen, Thomas Hjortlund Svendsen,

Konkurrence: Jørgen Bach, Dan Enkelund, Per Feldthaus, Kasper Guldbrandt Hansen, Susanne Jensen, Ulrik Jensen,

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Projekter på vej 76

Projekter på vej

Stadsgraven

vandbassin

HK Danmark og Kommunernes Landsforening To domiciler på Ny Tøjhusgrunden, København

Adresse: Ny Tøjhusgrunden, København Bygherre: HK Danmark og Kommunernes Landsforening Opførelsesår: 2001-02 Ingeniør: Peter Lind samt Hansen, Carlsen & Frølund Totalentreprenør: Skanska Danmark A/S

De to nye hovedsæder til HK Danmark og Kommunernes Landsforening fornægter ikke deres nære slægtskab. De har samme højde og drøjde; taler grundlæggende det samme sprog. Begge rejser sig som glaskrystaller på granitbeklædte baser for at få et bedre udsyn over Amager Boulevard og drager herved fuldt udbytte af udsigten til Christianshavn, det fredede voldanlæg og Stadsgraven. Med baserne betones, at bygningerne ‘står’ i vand; at de skyder sig ud i vandbassinet, der bliver et stærkt og samlende element på Ny Tøjhusgrunden. Begge bygningerne er let opfattelige i deres form. De taler desuden et enkelt arkitektonisk sprog; forsøger ikke at overdøve de øvrige aktører på scenen langs Amager Boulevards sydside, men udviser tværtimod respekt over for den helhedsvirkning, man ønsker skal præge strækningen fra Langebro til SAS-hotellet. Bygningerne har begge ﬂade tage, og med de tilbagetrukkede penthouseetager opnås et karakteristisk motiv i den skyline, de fritliggende bygninger langs Amager Boulevard tegner.

De to bygninger udgør en sammenbindende forskellighed, der vil styrke områdets helhedspræg, og styrke hinanden i dialogen med det markante SAS-hotel. Med beliggenheden ved en af Københavns mest befærdede veje, Amager Boulevard, må der etableres et radikalt værn mod trafikstøjen. Det gøres ved at ‘pakke’ husene ind i en ‘ekstra klimaskærm’. Ikke blot reduceres støjgenerne markant, men også de indeklimatiske forhold forbedres, og det bliver muligt at åbne indvendige vinduer, for at få frisk luft ind. At husene hæves op på en base, betyder yderligere reducering af trafikstøjen. Husene fremstår enkle og klassiske i modulering og opbygning. De dobbelte facader skaber dybde, og der opstår et kontrastrigt spil mellem det ydre lags rationelle glas og alu og de indvendige facaders stoflige trærammer. Facaderne er åbne og transparente strukturer, der træder i karakter gennem brugen; lader de mennesker, som er i husene, farve det. De kan farve dem lysegrå med de solafskærmende screens.

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Omfang: (HK) 14.000 m2; (KL) 13.200 m2

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Projekter på vej

Bygningerne skyder sig ud i et spejlbassin, der bliver et markant og samlende element på Ny Tøjhusgrunden. De to bygninger taler grundlæggende samme sprog, men rummer også forskelligheder, der først og fremmest afspejler de forskellige funktionelle krav, der stilles til bygningerne.

Altaner og terrasser ’skæres’ ind i husenes facader og skaber et varieret facadeudtryk.

HK Danmark

Kommunernes Landsforening

Terrasser og altaner danner nicher, ‘brud’, i det ydre facadelag. Husene får på denne måde en rytme; en dagsrytme der afhænger af vejret; af hænger af årstiden. Og om natten fremstår de som lysende krystaller.

I begge huse trækkes lyset effektivt ind i bygningernes midte via de store atrier; lyset strømmer ned over foyerområderne fra ovenlyset fem etager oppe. Samtidig skaber atrierne vertikale forbindelser i bygningerne og herved en kontakt mellem livet i foyerområdet og kontoretagerne. I de centrale midterzoner styres ﬂowet dels af udsigten til Stadsgraven og vandbassinet mod nord, dels af kontoretagernes afgrænsning mod torvet. Besøgende ledes hen mod trappeanlæggene, der fører ned til husenes kantineområder, hvor man er i tæt kontakt med og på niveau med vandbassinet. Begge huses penthouseetager er indrettet med kontorer med udgang til tagterrasser, hvorfra der er en storslået udsigt over byen og de nære herlighedsværdier.

I begge bygninger er foyerområder udformet som torve, der hæver sig på baserne. Her udspilles organisationernes sociale liv i foyer og kantine, der danner sammenhængende rumforløb. Her er de oplevelser og arkitektoniske kvaliteter, der kan danne grundlaget for fælles identitet og fælles værdier. Samtidig er det også bygningernes repræsentative rum. Her ankommer de besøgende; her får de et indblik i det dagligliv, der udspiller sig i huset.

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Projekter på vej

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Projekter på vej

HK Danmark – Plan 1:500

HK-huset er opbygget af to parallelle længer forbundet af tværfløje. Tværfløjene opdeler midterzonen i tre atrier, der har hver deres identitet: et grønt ankomstrum mod syd, en central foyer og hængende haver mod nord. Atrierne forplanter sig op gennem huset; opdeler kontoretagerne i lokale enheder. Med udskæringerne maksimeres husets overflade; der opnås en planløsning, hvor alle kontorer ligger ud til de ydre facader. Alle medarbejdere får udsigt og kontakt til omgivelserne; får mulighed for at åbne et vindue.

Kontoretagerne er organiseret i ﬁre kvarterer, der kan indrettes som cellekontorer eller som åbne kontorer. I hvert område grupperer kontorerne sig omkring et lokalt torv. Midt på torvet ligger en kerne med stillekontorer, tekøkken og garderobe, og her er de afsidesliggende opholdspladser, hvor afdelingernes sociale liv udspilles. Serviceområder med arkiver, kopi- og edb-rum m.m. ligger centralt, så de betjener to lokalområder. Disse funktioner er placeret ind mod foyeren.

Projekter på vej

HK Danmark – Østfacade 1:500

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

HK Danmark – Længdesnit 1:500

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Projekter på vej

Kommunernes Landsforening – Plan 1:500

KL-huset er en kube, hvor kontorarealerne omkranser det centrale overdækkede atrium. Kontorarealerne på de øvre etager er indrettet med åbne kontorer langs de ydre facader. Stillerum, arkivrum og servicefaciliteter danner en beskyttende zone mellem kontorområder og ganglinier, så medarbejderne ikke forstyrres af gennemgående traﬁk. Mødelokaler danner en zone langs atriet, men både stille-

rum og møderum er udformet med gennemskinnelige vægge, som giver lys til gangarealerne. Etagerne indrettes som åbne sammenhængende miljøer, der naturligt opdeles af altanindskæringerne og de frodige haver. Planløsningen viser en indretning med storrumskontorer, men det er en ﬂeksibel og foranderlig struktur, der nemt kan ombygges til cellekontorer, eller til en kombination af cellekontorer og større kontorer.

Projekter på vej

Kommunernes Landsforening – Østfacade 1:500

HK Danmark og Kommunernes Landsforening

Kommunernes Landsforening – Længdesnit 1:500

Inger M. Jensen, Bjørn Løbner, Kirsten Vestergaard Nielsen

Projekthold: Morten Boe, Glenn Elmbæk, Per Fischer, Peter Fischer, Mette Gosmer,

Konkurrence: Glenn Elmbæk, Per Fischer, Morten Marcker Stubgaard

Linak

Projekter på vej 84

Projekter på vej

Linak Adresse: Smedevænget, Guderup, 6430 Nordborg Bygherre: LINAK A/S Opførelsesår: 2002-03 Ingeniør: Sloth Møller A/S Totalentreprenør: H. Hoffmann & Sønner A/S

Linak er en moderne værdibaseret højteknologisk produktionsvirksomhed, som producerer aktuatorer til verdensmarkedet. Den nye fabrik er skabt ud fra ønsket om at etablere en lærende organisationsstruktur, hvor ﬂeksibilitet, integration, teamwork og vidensdeling er nøgleord. Den runde fabriksbygning er rammen om en ﬂeksibel struktur og et integreret miljø, hvor alt foregår i ét rum, administration, udvikling og produktion. Rundt om i det åbne miljø placeres oaser, som medarbejderne selv præger. Her er plads for uformelle mødefunktioner og pauseopholdssteder m.v. Oaserne er væsentlige for opbygningen af et godt arbejdsmiljø med optimale muligheder for selvforvaltning. I den runde form er indskrevet en kvadratmoduleret struktur, som produktionsforløbet indordner sig. Infrastrukturen opbygges som en H-form, der klarer en hensigtsmæssig fordeling og sondring mellem funktionerne. Indgang, mødecenter og et attraktivt spiseområde placeres i H-strukturens ene bensæt,

hvor også administration og planlægningsfunktioner strækker sig ind mod bygningens midte. Herved opnås et område, hvor betingelserne for stillesiddende arbejde, fordybelse og dialog er optimale; og på samme tid er der nærhed til produktionen. Produktionen danner en ring omkring administrationen, mens lagerfunktioner udgør en tværgående zone i H-strukturens andet bensæt. Den runde form udtrykker et ønske om at signalere til og kommunikere med omverdenen. Linak er en innovativ virksomhed baseret på mennesker og viden, den runde form viser et mod til at udfordre konventioner og konstant søge nye udviklingsmuligheder. Den helstøbte cirkulære form er valgt, idet der ikke ønskes tilfældige knopskydninger. Den cirkulære form – eller rettere den cylindriske form – afsluttes med en skrå afskæring, hvorved bygningen bliver en skulpturel og genkendelig form i landskabet.

Linak

Omfang: Ca. 9.200 m2

Projekter p책 vej 86

Plan 1:600

Projekter på vej

Mødecenteret hæver sig som det eneste over gulvniveau, idet det former en bro hen over indgangene til spiseområdet. Spiseområdets særlige karakter understreges af, at den ydre ’skal’ skæres op i bånd, så området bliver ekstra lyst.

Et lavtsiddende vinduesbånd sikrer udkig til omgivelserne uden at skabe voldsomme lysindfaldsproblemer i produktionsområderne.

Det gennemgående lavtsiddende vinduesbånd sikrer udsigt for alle; og tæt på får man kig ind i virksomhedens indre. De smalle kantovenlys blødgør lyset og skaber en harmonisk overgang mellem ude og inde, mens nordvendte ovenlys giver et godt lysmiljø – også midt i den 104 m brede bygning. Bygningens facadematerialer, de aluminiumsindfattede glas og skærmtegl, er valgt for at sikre en blivende høj æstetisk kvalitet, og et lavt vedligeholdelsesbehov.

Linak

Bygningen er sammensat af fire grundlæggende elementer: • Basen skaber ‘afstand’ til facaden og holder trucks og andre køretøjer på behørig afstand • Facaden er en cirkulær ring beklædt med skærmtegl, der synes at ‘svæve’ på en ring af glas • Taget består af en ovenlysring, der friholder tagfladen fra facaden, samt en cirkulær tagflade med en formation af ovenlys, der er indskrevet i et kvadrat • Sluseelementer er indsat, hvor der er behov for adgang

Gitte Højrup Nielsen, Mette Rødtnes, Louise Schønherr, Tina Skibsted Sønderskov

Projekthold: Lene B. Christensen, Per Dybro, Per Feldthaus, Mariann Lyshøj, Morten Najbjerg,

Canon

Projekter på vej 88

Projekter på vej

Canon Adresse: Knud Højgaards Vej, 2860 Søborg Bygherre: Canon Opførelsesår: 2002-03 Ingeniører: Sycon Steensen & Varming; KLR rådgivende ingeniører; Birch og Krogboe Totalentreprenør: MT Højgaard a/s Omfang: 5.600 m2 samt 1.700 m2 kælder

De fælles og repræsentative funktioner danner et åbent og sammenhængende rumligt forløb; og samtidig åbner et atrium for vertikal forbindelse i huset. Fra foyeren er der visuel kontakt til kontorarealerne på de tre overliggende etager. Husets åbenhed og dynamik understreges yderligere af de frithængende trapper, der danner skulpturelle forløb på kryds og tværs af atriet. De besøgende i virksomheden får ﬁnt indblik i den dagligdag, der udspiller sig i virksomheden. De ser medarbejderne passere på gangbroerne højere oppe; de ser medarbejdere ved

deres arbejdspladser på de overliggende etager, der tegner sig som balkoner mod atriet. Udadtil signalerer bygningen en dynamisk virksomhed, der tør gribe til utraditionelle former. Men samtidig udsendes også signaler om kvalitet og miljøbevidsthed ved at anvende gedigne og naturlige materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og bliver smukkere med årene. Et væsentligt udgangspunkt for bygningens udformning er ønsket om et dynamisk og interaktivt arbejdsmiljø, der understøtter samarbejde på kryds og tværs af organisatoriske og funktionelle skel. At kontoretagerne er udformet som åbne dæk omkring atriet betyder dels korte afstande, dels visuel kontakt mellem afdelingerne og til den ‘offentlige’ zone i stueetagen. Medarbejdere har et fint overblik over atriet, når de færdes på kontoretagerne, og også fra gangbroerne, som er genveje afdelingerne imellem. De ser besøgende på vej ned mod auditoriet, og ser kollegaer holde frokostpause i kantinen. På de frit disponible kontoretager er det eneste statiske fire gennemgående kerner med trapper, tekøkkener, garderobe, toiletter m.v. Kernerne fungerer som rumskabende elementer på kontoretagerne og er placeret, så afstandene mellem arbejdspladser og servicefunktioner altid er korte. Denne disponering gør det nemt at ændre indretningen. Det er muligt at sætte skillevægge op for at opbygge mindre kontorenheder, ligesom det er nemt at adskille kontoretagerne fra det centrale atrium med glasskillevægge. Herved opnås en fleksibilitet, som kan imødekomme nye krav til organisation, kundeservice m.m.

Canon

I Canon-huset er det stærke identitetsskabende element en hvid mur, der i en glidende bevægelse favner både ude og inde. Muren tager imod ved indgangen, hvor den former et organisk volumen. Indgangen ligger beskyttet og tilbagetrukket mellem det organiske volumen på den ene side, og et kubisk volumen i mørkebrunt tegl på den anden. Henover disse og indgangen ligger et let toetagers volumen, opført i klart glas og satineret glas, der har et let grønt skær. Umiddelbart inden for former den hvide mur et auditorium; herfra fortsætter muren og danner en naturlig grænse mellem et offentligt foyerområde og sekundære funktioner i forbindelse med et kantinekøkken. I murens afsluttende bevægelse mod sydvest formes et stort kantineområde, der ligger på et højere niveau end foyeren. Muren er et markant element, der er synligt over alt i bygningens repræsentative stueetage, og deﬁnerer, hvor de besøgende må færdes. Samtidig kan muren mod det offentlige foyerområde anvendes som ‘lærred’ for digitale billeder og som udstillingsvæg.

Projekter p책 vej

Canon

Plan 1:500

Snit 1:500

Canon

Projekter p책 vej

Nikolaj B. Schmidt, Kirsten Sølling, Louise Tougaard, Jette Wilhelmsen

Ole Madsen, Britta Mahnecke, Esben Nielsen, Elin Pedersen, Flemming Rathcke, Jacob K. Sand,

Projekthold: Jørgen Bach, Søren Bisgaard, Per ’Bygge’ Christensen, Ulrik Jensen, Lars Kvist, Bjørn Løbner,

Konceptkonkurrence: Per ’Bygge’ Christensen, Lulu Grønlund, Lars Kvist

Danish Crown

Projekter på vej 92

93 Skanderborgvej

Projekter på vej

Motorvej E-45

Østbirkvej

Danish Crown Storslagteri ved Horsens

Adresse: Lykkesholmsvej, Horsens Nord Bygherre: Danish Crown Opførelsesår: 2003 Ingeniør: Cowi Omfang: 67.000 m2

nem komposition og materialer opnås et enkelt og markant bygningsanlæg, der indgår i dialog med landskabets kuperede former. Produktionsbygningerne, velfærdszonen og tekniketagen udgør bygningsanlæggets hovedelementer. Det vægtes, at elementerne udtrykker deres funktionelle forskellighed, og at de udsender signaler om godt arbejdsmiljø, høj dyrevelfærd og hygiejnisk standard. Produktionsenhederne er opbygget som et logisk østvestgående produktionsflow, der starter med indlæsningen af svin mod øst, hvor det ikke er synligt fra Skanderborgvej. Forskellige bifunktioner er placeret som sideskud på det primære flow, hvorved væsentlige af- og pålæsningsfunktioner kan ske langs sydfacaden, der orienterer sig mod de store færdselsårer. Tekniketagen er placeret som en selvstændig etage på bygningsanlæggets tagflade, hvorved der sikres en optimal fremføring og fordeling til de underliggende produktionsenheder.

Danish Crown

Fra motorvej E-45 vil bygningsanlægget, på grund af dets størrelse, opleves som et markant og monumentalt element i det bølgende landskab nordvest for Egebjerg ved Horsens. Derfor tilpasser hovedformen, placeringen og materialevalget sig landskabets kuperede karakter. Slagteriet placeres, så det spænder ud mellem motorvejen mod vest og Skanderborgvej mod øst. Der er lagt vægt på, at byggeriet er synligt set i den sydgående retning fra motorvejen, hvor præsentationen forstærkes af et højereliggende skovbælte, som danner et roligt baggrundstæppe for bygningsanlægget. Bygningsanlægget formes af de enkelte produktionsenheders ydre afgrænsninger og geometri. En velfærdszone i anlæggets midte udgør bygningsanlæggets rygrad, og samler bygningerne til en helstøbt komposition. De mange bygningsvolumener har forskellige størrelser og geometri, derfor bliver også facadematerialet et vigtigt middel til at give bygningen et homogent og harmonisk udtryk. Gen-

Danish Crown

Projekter på vej

Velfærdszonen er bygningsanlæggets funktionelle og arkitektoniske rygrad og indeholder alle primære velfærdsfunktioner: kantine, velfærdsrum, omklædning, administration, laboratorium, besøgscenter m.m. Med velfærdszonens placering centralt i bygningsanlægget opnås optimale og logiske ﬂow for både medarbejdere og besøgende. En forbindelsesgang binder hele velfærdszonen sammen og giver adgang til de forskellige produktionsenheder. Fordelingsgangen opføres som trippel- og dobbelthøje zoner, der skaber en rumlig sammenhæng og styrker dagslysindtaget. Forbindelsesgangens system af trapper, elevatorer og gangbroer, samt den visuelle kontakt afdelingerne imellem, sikrer overblik, overskuelighed og samhørighed.

Endvidere opdeles velfærdszonen af gårdrum, der er med til at opdele zonen i genkendelige og overskuelige enheder. Herved styrkes tilhørsforholdet til det afsnit, hvor den enkelte medarbejder hører til, ligesom gårdrummene sikrer lysindfald til både produktions- og velfærdsområder. Den centrale fordelingsgang på førstesals niveau fungerer som besøgsgang for de mange gæster fra nær og fjern, der hvert år besøger Danish Crown. Gennem en tilrettelagt tur har gæsterne mulighed for at få indblik i såvel processen som virksomhedens værdigrundlag. Det er ikke en tur, der fører ud i alle slagteriers hjørner og kroge, men en præsentation af det udvalgte og relevante.

Danish Crown

Projekter p책 vej

Danish Crown

Snit 1:1000

Stueplan 1:2500

Projekter på vej

Udsigt fra kantine til et af de gårdrum, der opdeler slagteriets velfærdszone i overskuelige og genkendelige afsnit, der sikrer den enkelte tilhørsforhold til det afsnit, medarbejderen er tilknyttet.

Danish Crown

Den centrale fordelingsgang på førstesals niveau er slagteriets rygrad, der både fungerer som besøgsgang for gæster og som adgang til de mange velfærdsfunktioner, der placerer sig omkring denne. Også adgangen til produktionsområderne sker herfra.

Jimmy Richter Lassen, Jørn Lindinger, Helle Ludvigsen, Britta Møllenbach, Mette Skjold Nielsen

Ghita Lauth Graaﬂand, Katrine Guldbrandsen, Rikke Krarup Hansen, Eva Holm-Jørgensen, Claus Kjærsgaard,

Projekthold: Jan Eli Andersen, Thomas Bond, Pernille Egedal Christoffersen, Martin Tørngren Froeshøj,

Konceptkonkurrence: Thomas Carstens, Leif Ganderup, Lulu Grønlund, Jørn Lindinger, Helge Tindal

Ringbanen, København

Projekter på vej 98

Projekter på vej

Hellerup

Ryparken

Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken

Ringbanen, København Stationer og forpladser

Grøndal Flintholm KB Hallen Ålholm

Bygherre: Banestyrelsen Opførelsesår: 2001-05

Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg

Trafikrådgiver: Via Trafikrådgivning Ingeniør: Kampsax Omfang: Opgradering af seks eksisterende stationer, opførelse af fem nye samt landskabs- og trafikgeometriske opgaver

nem de væsensforskellige storkøbenhavnske bylandskaber – uanset om banen løber på dæmning eller i grav. Indretning og udformning af såvel stationer som forpladser følger et fælles koncept, som først og fremmest skal skabe tryghed og overskuelighed for passagererne. Med hensyn til forpladserne ønskes derimod en lokal tilpasning. Ringbanen gennemløber væsensforskellige byområder, hvor stationerne bliver vigtige traﬁkale knudepunkter i nærmiljøerne. Forpladserne udformes som bindeled mellem omgivelserne og stationerne/perronerne; de ‘tager farve’ af den kontekst, hvori de indgår. Eksempelvis udføres belysning og beplantning, så der skabes en harmonisk sammenhæng mellem forpladserne og omgivelserne – og med øje for at sikre overskuelighed og tryghed.

Ringbanen, København

Den nye Ringbane er en S-togsforbindelse, der tegner en blød bue vest om København; fra Hellerup i nord til Ny Ellebjerg i syd. Langs den nordligste del, som er en eksisterende strækning, ligger seks stationer, der alle genanvendes og opgraderes. Cirka midtvejs ligger Flintholm Station; hvor Ringbanen og Metroen krydser hinanden. Af hensyn til Metroens tidshorisonter indgår Flintholm Station ikke i Ringbaneprojektet. Den sydlige strækning fra Flintholm til Ny Ellebjerg forløber i et gammelt godstracé. Her opføres fem nye stationer, hvoraf Danshøj og Ny Ellebjerg er de mest komplekse, idet de krydses af det eksisterende S-togsnet til Høje-Taastrup og Køge. Flere stationer opføres på denne strækning som brostationer, der knytter sig til en eksisterende hovedfærdselsåre. I den landskabelige behandling søges at skabe genkendelige træk, så det samlede Ringbaneforløb tegner et ‘grønt træk’ gen-

Ringbanen, KĂ¸benhavn

Projekter pĂĽ vej 100

Projekter på vej

101

Oversigtsplan, KB Hallen Station 1:750

Ringbanen, København

Opstalt,Ålholm Station 1:600

Tue Kappel, Eigil Nybo, Jakup Olsen, René Køngsdal Pedersen, Morten Marcker Stubgaard

Projekthold: Jan Dickow Danielsen, Per Fischer, Peter Fischer, Vibeke Ingemar, Susanne Jensen,

Konkurrence: Per Fischer

Arkitektgruppen Aarhus

Projekter på vej

102

Arkitektgruppen Aarhus’ nye hus udfylder et ’hul’ i facaderækken på Frederiksgade, hvor det står skulder ved skulder med aldrende byejendomme. Tegnestuens hus bidrager med et enkelt og nutidigt udtryk og understreger herved gadens mangfoldighed.

Projekter på vej

103

Arkitektgruppen Aarhus Nyt hus

Adresse: Frederiksgade 32, 8000 Århus C. Bygherre: Arkitektgruppen Aarhus Opførelsesår: 2002 Ingeniør: Cowi Totalentreprenør: KPC Byg A/S Bygherrerådgiver: Bascon Omfang: Ca. 2.800 m2

Tegnestuens nye hus udfylder et ‘hul’ i facaderækken på Frederiksgade og placerer sig her i et bybillede præget af byejendomme, der står skulder ved skulder og danner en sammenhængende byggelinie langs gaden. Det nye hus tilpasser sig dette motiv. Men med hensyn til husets sprog synes konteksten ikke at begrænse. Nok er de ﬂeste af gadens huse aldrende, de taler nogenlunde det samme sprog, men gadebilledet har en iboende

mangfoldighed, der giver plads til et absolut nutidigt hus. Ved at turde tegne et nyt kapitel vil Arkitektgruppen Aarhus’ nye hus bidrage med yderligere dynamik i gadebilledet, bidrage til den mangfoldighed, der vel nok er gadens egentlige styrke. Som en gestus til naboens lille torv, der danner en lomme i forhold til Frederiksgade, trækker det nye hus sin stueetage tilbage og giver rum til skulpturen, ‘Flodhesteunge ved bredden af en sump’, der knytter sig til torvet. Ligesom i gadens øvrige huse indrettes huset med en butik i stueetagen, mens tegnestuen får til huse på de øvre etager. Adgang hertil sker enten via en passage fra Frederiksgade, eller fra Bødker Balles Gård, hvor bygningens bageste del hæver sig på søjler over et parkeringsareal. Fra passagen er der adgang til det centrale trapperum. På førstesalen byder tegnestuen velkommen med et aktivt rum, der er indrettet med reception og foyerareal, hvor der udstilles projekter.

Arkitektgruppen Aarhus

“Forslaget tør være sig de klassiske begreber bekendt. Man kan påstå, at det i sin reelle tilbageskuen peger fremad og rækker ud over tidsåndens selvfølgelige lethed. Projektet er stedbundet i sin måde at forholde sig til den givne urbane kontekst. En stedbundethed af reﬂekterende karakter, der gør huset interessant, også over tid, med en vis portion klassisk poesi. En dristig fortolkning der afspejler Arkitektgruppen Aarhus’ evne til at kombinere erfaring og innovation”, sådan lyder en af dommerkomitéens bemærkninger til vinderforslaget.

Projekter p책 vej

104

Arkitektgruppen Aarhus

Plan, 3. sal 1:300

Plan, stuen 1:300

Projekter på vej

105

Længdesnit 1:300

‘Universet’ defineres langs den ene side af en tung murflade, der spænder vertikalt gennem huset og danner en rolig modflade til glasmødebokse langs rummets anden side. Workshopområder etableres på alle tre etager ud til facaderne mod gården og gaden. De er indrettet som fleksible om-

råder, der afspejler tegnestuens dynamiske samarbejdsformer; at medarbejderne ﬂytter rundt alt efter hvilke projektteams, de indgår i. I de åbne arbejdsområder placeres soloceller, som medarbejderne kan anvende, når de har behov for at fordybe sig. Tegnestuens kantine er placeret på tagetagen ud mod gaden, og herfra er der et storslået vue over byens tage. Glaspartier i facaden mod gaden kan skydes til side, så medarbejderne kan sidde og spise og få sol på næsetippen. Når vejret tillader det indtages frokosten i det fri på tagterrassen, der vender ud mod Bødker Balles Gård. Det er målet, at huset fortæller, at her har et arkitektﬁrma til huse. Huset er levende og uhøjtideligt – et eksperimentarium, en kreativ workshop, der inviterer til udfoldelser. Derfor anvendes robuste materialer, der tåler at blive brugt.

Arkitektgruppen Aarhus

Foyeren er en del af det centrale trippelhøje rum, ‘universet’, der forbinder huset med byens rum, idet bylandskabet trækkes ind og bliver en allestedsnærværende kvalitet. Foyerområdet er i rumlig forbindelse med kompetencecenter/ bibliotek og de åbne workshopområder, der ligger på samme etage. Samtidig er ‘universet’ det rum, der binder huset sammen vertikalt samt synliggør husets dynamik og aktivitet. Rummet spiller desuden en central rolle for bygningens funktionelle ﬂow og i forhold til både lys og luft. Tegnestuen har valgt at benytte et naturligt ventilationssystem, og i denne sammenhæng bidrager ‘universet’ med sin ‘skorstenseffekt’.

Medarbejdere pr. 31. december 2001 |

Alvin Skovgaard Jensen

Hong Pham

Johan Bjerregaard

Mette Særkjær

| |

Per Dybro

Rudi Birkedal

Thomas Carstens

Inge Lykke

Susanne Jensen

Ulrik Jensen

Katrine Guldbrandsen

Morten Boe

| |

Tina Lykke Ladefoged

Kenn Hoff Lassen

Lone Sand Koch

René Køngsdal

Ole Øster

| |

Jakob Sand

Lulu Grønlund

Per R. Christensen

Pia Olesen

Robert Lau

Mette Rødtnes

Niels Christoffersen

Stig Gothelf

Thomas Bond

Lene Hammer Pedersen

Mette Gosmer

Torben Lodberg

Henrik Hansted

Jimmy Richter Lassen

Peter Møller Jensen

Eigil Nybo

Kirsten Vestergaard Nielsen

Rikke Elisabeth Nielsen

Søren Parrot

Tine Lindhardt

Per Christensen

Stefán Magnusson

Jakob Lind

Louise Tougaard

Gitte Højrup Nielsen

Morten Stubgaard

Peter Lindberg

Søren Møller Grønfeldt

Kim Risager

Merete Zielinski

Jette Wilhelmsen

Louise Schønherr

Rikke Krarup Hansen

Tina Skibsted Sønderskov

Carsten Lambæk

Dorthe Keis

Henning Svendsen

Lene Burmann Christensen

Morten Najbjerg

Peter Fischer

Jacob Østerløw

Peder Schjødt Worm

Steen Rask Sørensen

Jacob Hansen

Morten Koch Jensen

Søren Haugsted

Ghita Lauth Graaﬂand

Jette Berg Christensen

Merete Straube Andersen

Ole Nielsson

Steen Hestbek

Søren Bisgaard

| |

Anne-Marie Ebdrup

Britta Mahnecke

Henning Birkbak Thomsen

Leif Ganderup

Pernille Uglvig Jessen

Dorte Jepsdatter Gram

Flemming Rathcke

Jens W.Ø. Larsen

Lone Franker Geyer

Helle Ludvigsen

Irma Munk Nielsen

Anne Marie Poulsen

Britta Bolius Møllenbach

Diego Cubillo Nielsen

Lars Weilgaard

Ole Madsen

Sebastian Schroers

Vibeke Ingemar

| |

Rasmus Grønbæk

Martin Weihe Esbensen

Pernille Christoffersen

Ralf Wagner

Janni Creutsberg

Mikkel Martinussen

Svend Rasmussen

Eva Holm-Jørgensen

Inger Johansson

Lars Tambour

Ole Langvad Wessby

Karsten Jørgensen

Lars Kvist

Thomas Hjortlund Svendsen

Ulrik Dybro

David Sommer

Anne Louise Due de Fønss

Bjørn Løbner

Helle Fonseca Brøcker

Lisbeth Møller Nielsen

Per Fischer

Poul Schülein

Jan Eli Andersen

Martin Froeshøj

Esben Havbro Nielsen

Inger Jensen

Michael Harrebek

Olaf Kunert

Helge Tindal

Bjarne Bach

Dan Enkelund

Jørn Lindinger

Samál Ímundarson Hansen

Susan Honoré Nielsen

Tue Kappel

Jan Danielsen

Lindy S. Degn

Per Feldthaus

Lars Kirkeby

Mia Løvkvist

Poul Schack Lundsgaard

Erling Stadager

Marie Kaarøe Nordby

Nikolaj Borgwardt Schmidt

Jørgen Bach

Lars Due

Lina Birgitte Nørgaard

Mariann Lyshøj

Heidi Thuesen

Jan Ammundsen

Kirsten Sølling

Anne Friis Madsen

Birgitte Villadsen

Claus Kjærsgaard

Elin Pedersen

Hans Lassen

Henrik Mulvad

Jákup Olsen

Einar Olafsson

Glenn Elmbæk

Anders Kjeldsen

Bent Strand

Cecilie Buemann Løwenstein

Anders Bak

Asbjørn Lykke Gregersen

Rolf Kjær

Stine Trebbien

Thomas Bonde-Hansen

Torben Nedergaard Nielsen

Arkitektgruppen Aarhus Møllegade 9-13 DK-8000 Århus C Tel +45 7011 7011 Fax +45 8613 7011 arh@arkitektgruppen.dk

Arkitektgruppen Aarhus Forbindelsesvej 12 DK-2100 København Ø Tel +45 3543 4111 Fax +45 3543 4711 kbh@arkitektgruppen.dk