I løbet af 24 timer – den 11. og 12. juni – forvandlede Arkitema Architects en rå industrihal i det gamle Kockumsområde i Malmø til en kreativ arbejdsplads. Målet med projektet var at skabe nye løsninger til at udvikle det historiske industriområde Varvsstaden i Malmø og ikke mindst skabe sammenhold og etablere nye sociale såvel som faglige bånd mellem kontorerne.
I alt deltog 360 ansatte i Arkitema Change. 49 designteams, der arbejdede med temaer som integration, bæredygtighed, æstetik og mangfoldighed. Og der var masser af plads til innovation! I løbet af 24 timer skabte medarbejdere 49 modeller, der hver især udgør bud på Varvsstadens fremtid.