De første 40 år fra Arkitektgruppen i Aarhus til Arkitema 1969-2009 by Arkitema

NILS-OLE LUND & OLAF LIND

Nils-Ole Lund & Olaf Lind

DE FØRSTE 40 ÅR – FRA ARKITEKTGRUPPEN I AARHUS TIL ARKITEMA 1969-2009

ISBN 978-87-991419-2-0

DE FØRSTE 40 ÅR ARKITEMA

Omslag.indd 1

14/08/09 18:53:26

Tegnestuens medarbejdere gennem 40 år: Agnete Kirstine Grøn, Aleksandra Folkmann, Allan Habekost Jensen, Allan Jørgensen, Allan S. Kristiansen, Alvin Skovgaard Jensen, Amélie Francoise Yvette Baurens, Anders Bak, Anders Bergmann, Anders Broieu Danø, Anders Byrge, Anders Bæhring, Anders Emil Ottosen, Anders Gert Wede, Anders Halgren Sørensen, Anders Haugaard, Anders Høyer Toft, Anders Johansen, Anders Kjeldsen, Anders Maqving Kjeldsen, Anders Rasmussen, Anders Rønnau, Anders Sanderbo, Anders Vestergaard Christoffersen, Anders W. Mikkelsen, Anders Warmdahl Mikkelsen, André Vallinas, Andrea Lindenger, Andreas Rüsz Brink, Ane Tilma, Anett Brøgger, Anette Bjerring Gammelgård, Anette Fjeldberg, Anette Leidersdorff, Anette Orth, Angelo Angarelli, Anita Morelli, Anita Vårbo Berglund, Ann Mette Ravnaa, Anna Katrine Bisgaard Sørensen, Anna Magdalena Sissela M. Andersson, Anne Dahl Hansen, Anne Dorthe Vestergaard, Anne Elsvaag, Anne Emilie Jensen, Anne Friis Madsen, Anne Guldhammer, Anne Helene Hornhaver, Anne Lundager, Anne Marie Ebdrup, Anne Marie Poulsen, Anne Mikkelsen, Anne Qvist, Anne Strandgaard Hansen, Anne Strange Stelzner, Anne Yoon Fomsgaard Nielsen, Anne-Marie Ebdrup, Anne-Mette Lassen Madsen Nissen, Anne-Sophie Lahme, Annette Mastrup, Anni Bryld, Ann-Mette Krogsager, Arno W. Andersen, Asbjørn Christoffer Haugerud, Asbjørn Lykke Gregersen, Asger Frederik Anderskouv, Asger Halberg Hansen, Astrid Bach Gregersen, Astrid Buus-Nielsen, Bendt Almvig, Benedicte Billeschou Temple, Benjamin B. Meredin, Benny Ernlund Jørgensen, Bent Strand, Bente Ulrikke Weinreich, Berit Noer, Bianca Victoria Larsen, Birgit Jensen, Birgit Kann, Birgitte Gade-Kristensen, Birgitte Henningsen, Birgitte Villadsen, Birthe Kalsbøll, Birthe Kndusen, Birthe Konnerup Madsen, Bitten Nielsen, Bjarke Elling, Bjarne Bach Pedersen, Bjarne Hammer Rasmussen, Bjarne Winje Præstiin, Bjarni Heidar Geirsson, Bjørk Tryggvadottir, Bjørn Løbner, Bjørn R. Mortensen, Bjørn Troelsen, Bo Lautrup, Bo Lidberg, Bo Rasmussen, Bo Voigt Andersen, Brian Sejer Würtz Bendsen, Britt Krenk, Britta Bolius Møllenbach, Britta Mahnecke, Bruno Helboe Pedersen, Børge Motland, Camilla Hostrup Gustavson, Camilla Wulff Gottlieb Hansen, Carina Munch Ohlsson, Carsten Gjørtz, Carsten Holst Iversen, Carsten Jensen, Carsten Lambæk, Carsten Primdah, Carsten Rasmussenl, Casper Mammen, Casper Pind, Cecilie Buemann Løwenstein, Cecilie Schantz, Chalotte Ellen Vad, Charlotte Andrée Nielsen, Charlotte Blidegn, Charlotte Darre, Charlotte Idskov Høg, Charlotte Møller, Charlotte Teilmann Thomsen, Christian Holtegaard Christensen, Christian Nielsen, Christian Pasbjerg, Christian Restorff-Liliegreen, Christian Stenbro Eriksen, Christian Wamberg Rasmussen, Christina Holm Møller, Christina Jepsen, Christina Jørgensen, Christopher Ketil Dehn Carlsen, Claus Høeg Olsen, Claus Kjærsgaard, Claus Pedersen, Crawford John Irvine, Dan Enkelund, David Babul Mikkelsen, David Claes Ingemar Gryth, David Sommer Christensen, Dennis Brenøe, Diego Cubillo Nielsen, Dorte Harmsen, Dorte Jepsdatter Gram, Dorthe Keis, Ebbe T. Væhrens, Edward John Barsley, Eigil Nybo, Einar Olafsson, Elin Pedersen, Elin Sjöstrand, Emil Carstens, Emil Nørgaard Gissel, Emma Hansson, Enrico Fratesi, Erik Drachmann, Erik Luplau, Erik Weiling Nielsen, Erling Stadager, Ermin Krupic, Ernst Christiansen, Esben Havbro Nielsen, Ethel Kruse, Eva Holm-Jørgensen, Eva Vejbæk, Evald Bech, Fahim Habib, Fin Pugholm, Finn Lund Henriksen, Flemming Rathcke, Flemming Søjdis, Flemming Sørensen, Francesco Matucci, Frederik Bengård, Frederik Carl Felding, Frederik Godtfredsen Laursen, Frederik Siekmann, Frederik Tauber, Freja Bange Nyboe, Freja Kreutzfeldt, Gerti Susanne Axelsen, Ghita Lauth Graafland, Gitte Højrup Nielsen, Gitte Skov Andersen, Glenn Elmbæk, Gry Nielsen-Jexen, Gudjon Kjartansson, Gunnar Sigurdsson, Gøsta Knudsen, Halligrimur Thor Sigurdsson, Hanne Lauritzen, Hanne Ohrt Johansen, Hans Bjerregaard, Hans Kragh, Hans Lassen, Hans Schwartz Sørensen, Hans Willehader, Hans-Henrik Kierkegaard, Hans-Ulrik Krogh, Heidi Hjort Thuesen, Helene Bang Nielsen, Helene Koch, Helene Møller Jensen, Helge Davidsen, Helge Gottfredsen, Helge Skovsted, Helge Tindal, Helle Fonseca Brøcker, Helle Katborg, Helle Ludvigsen, Helle Starch Lauritsen, Henning Birkbak Thomsen, Henning Edvardsen, Henning Riskjær Svendsen, Henrik Boes Brølling, Henrik Hansen Bjerre, Henrik Hansted Jensen, Henrik Mehlsen Sørensen, Henrik Mulvad, Henrik Strand, Henrik Thomas Faurskov, Henrik Thrane Holtz, Hilkka Troelsgaard, Holger Dahl, Hong Pham, Ib Seier Petersen, Ib V. Nielsen, Ida Rasmussen, Inge Almvig, Inge Lykke, Inge Vetergaard, Ingegõrd Gustafsson, Ingelise Hemmingsen, Inger Johansson, Inger Margrethe Jensen, Inger Støvring Johansson, Inger-Sofie Sæther, Irma Munk Nielsen, Isabelle Creutsberg Johansen, Jacob Bang Nielsson, Jacob Blak Henriksen, Jacob Hansen, Jacob Østerløw Andersen, Jakob Hastrup Clausen, Jakob Jensen, Jakob K. Sand, Jakob Lind Pedersen, Jakob Lindberg Wad, Jakob Meyling, Jakob Rung, Jakob Wolff Helmer, Jakob Østergaard, Jákup Olsen, Jan Ammundsen, Jan Damgaard, Jan Dickow Danielsen, Jan Eli Gravad, Jan Luxhøj Støvring, Jan Nielsen, Jan Printz, Jan Rune Slang, Jan W. Hansen, Jane Elisabeth Jørgensen, Jane Strandkvist, Janni Creutsberg, Janni Degn Andersen, Jaron Brender, Jeanet Lemche, Jeanette Grud, Jens Balle Christensen, Jens Erik Espersen, Jens Henrik S. Birkmose, Jens Jeppesen, Jens Kert Wagner, Jens Kvorning, Jens Riise Kristensen, Jens W.Ø. Larsen, Jens Aaberg-Jørgensen, Jeppe Kjærsgaard Jørgensen, Jeppe Kleinheinz, Jesper Bang Marcussen, Jesper Bo Jensen, Jesper Krarup, Jessica Hanne M. Bjørklund, Jette Wilhelmsen, Jette Berg Christensen, Jette Dam, Jette Hansen Nielsen, Jette Rix, Jette Schwartz von Oettingen, Jimmy Richter Lassen, Jing Gu Erichsen, Johan Grud Bjerregaard, Johan Møller Dybro, Johan Staarup, Johan Thorsted-Christensen, John Lassen, John Lynggård Pedersen, John Pries Jensen, John Øe Nielsen, Jonas Lehmann Nielsen, Jonas Linderoth Hansen, Jonas Wissendorf Møller, Joos Jerne, Jose Antonio Juan Marin, Judith Furu, Julie Huang Jahn, Julie Linke Bank, Julie Majlund Buschardt, Julie Reinau Larsen, Julie Schmidt-Nielsen, Julie Skov, Jørgen Bach, Jørgen Bjerregaard, Jørgen Nielsen, Jørgen Ravn, Jørn Lindinger, Jørn Frøsig Johansen, Jørn Lyager Poulsen, Jörn Peter Kiesslinger, Jörn Simonsen, Kaj Buch, Kamilla Sloth, Karen Irene Kristiansen, Karen Jelnes, Karen Marie Steensgaard, Karima Andersen, Karin Elisabeth Bjørn, Karin Højsgaard, Karin Rasmussen, Karin Tjerrild, Karl Jakob Osa, Karl Kjærgaard Thorsen, Karoline Bakke Knutsen, Karsten Bro, Karsten Jørgensen, Kasper C. Guldbrandt Hansen, Kasper Lorentzen, Kasper Maxwell Nørgaard, Kasper Mose, Kathrine Hegner Stærmose, Katja Engel Zapernick, Katrine Guldbrandsen, Keld Holse, Kenn Hoff Lassen, Kent Laursen, Kika Krista Kjærside, Kim Bendt Moltke Svenstrup, Kim Risager, Kirsten Horup Rasmussen, Kirsten Sølling, Kirsten Vestergaard Nielsen, Kirstine Vestergaard Høj, Knud Fladeland Nielsen, Kristian Bartholin Holm, Kristian Hestbech, Kristian K. Gundersen, Kristian Langkilde Larsen, Kristian Olesen, Kristian Rasmussen, Kristian Skovhus Varisbøl, Kristiina Kesaaro Jensen, Kristina Benedikte Dam Larsen, Laila G. Berntsen, Lars Anders Bange, Lars Bonde, Lars Buus-Nielsen, Lars Christensen, Lars Dithmer, Lars Due, Lars E.W. Jespersen, Lars Frank Nielsen, Lars H. Nielsen, Lars Juhl Christensen, Lars Juul Thiis Knudsen, Lars Kirkeby, Lars Kvist, Lars Møller Andersen, Lars Rohde, Lars Tambour, Lars Tomas Byskov, Lars Weilgaard Christensen, Lasse Munk Madsen, Lasse W. Netterstrøm, Leif Ganderup, Leif Hovvej Pedersen, Leif Poder Andersen, Lena Friis Christiansen, Lena Kondrup, Lena Kverneland Hagen, Lene Burmann Christensen, Lene Bøgh Sørensen, Lene Flyvholm, Lene Hammer Pedersen, Lene Haulund Hansen, Lene Lottrup, Lene Nørgård Rasmussen, Lene Tychsen, Li Liu, Lillian Bruhn, Lina Birgitte Nørgård, Lina Gotfredsen, Lindy S. Degn, Line Fjordside, Line Mikkelsen, Line Ørum Rasmussen, Linnea Schmidt, Lisbeth Kruse Bjerregaard, Lisbeth Møller Nielsen, Lisbeth Richard, Lise Jacobsen, Lise Laurberg, Lise Lotte Wissing, Liv Kirkeby, Liv Nanna Hansson, Lone Fenger Albrechtsen, Lone Franker Geyer, Lone Jensen, Lone Sand Koch, Lone Winther Nielsen, Lotte Bendix Mikkelsen, Lotte Hald, Lotte Wissing, Louise Bjørk Nielsen, Louise Buus, Louise Due de Fønss, Louise Haugsted Kongsted, Louise Madsen, Louise Marquart, Louise Mosegaard, Louise Schønherr, Louise Steen Nielsen, Louise Stenholt, Louise Tougaard, Louise Undall Vrou, Lulu Grønlund, Lærke Marie Nelson, Mads Birk Nielsen, Mads Carlsen, Mads Ellemose Sørensen, Mads Emil Bisgaard, Mads Herbøl, Mads Marquard Markersen, Mads Næsgaard Schmidt, Mads Panfil Jeppesen, Mads Peter Jensen, Mads Riis, Mads Valentin, Mai Kjeldsen Hestbek, Maiken Højgaard Nielsen, Maiken Schmidt Nielsen, Maj Bastholm Petrin, Majbritt Lerche Madsen, Malene Berner-Nielsen, Malou Rubens May-Olsen, Malte Gröner, Malte Paulli Juul Andersen, Malte Timm, Maria Winther Ørts, Mariann Lyshøj, Marianne Birkelund Zielke, Marianne Brandt Bundgaard, Marianne Bregnhøj, Marianne Kjær Danielsen, Marie Hesseldahl Larsen, Marie Klintrup, Marie Kaarøe, Marie Nybo, Marie Ørsted Larsen, Mark Hoffmann-Holst, Mark Minick Vonsild, Markus Penner Grønlund, Marte Strømsnes Larssen, Martin Christian Koch, Martin Froeshøj, Martin Horsager Clausen, Martin Normann Jensen, Martin Ringstrøm, Martin Weihe Esbensen, Mathias Bagger Poulsen, Matilde Marling Kiib, Merete Brun Ejlers, Merete Kinnerup Andersen, Merete Pedersen, Merete Straube Boe, Merete Zielinski, Mette Abrahamsen, Mette Drost Christensen, Mette Elkjær Pedersen, Mette Gosmer, Mette Greve Pedersen, Mette Holm Ventzelsen, Mette Julie H. Skibsholt, Mette Kjærsgaard, Mette Mogensen, Mette Nygaard, Mette Nymann Nielsen, Mette Rødtnes, Mette Schmidt, Mette Skakkebæk Jensen, Mette Susanne Hansen, Mette Særkjær, Mette Søndergaard, Mia Bertelsen, Mia Løvkvist, Mia Natasja Nørlund Jensen, Mia Silberbrand, Michael Bech, Michael Blikdal Erichsen, Michael Damberg, Michael Forde Bradley, Michael Frandsen, Michael Harrebek, Michael Hedegaard Andersen, Michael Køhrsen, Michael Lange, Michael Måns Noll, Michael Riis Hørsted, Michael Royal Petersen, Michael Thomsen, Michael Vielsted Berntsen, Michael Walther Laungaard, Michael Aaby Mønsted, Michaela Weisskirchner, Mick Kibenich Hansen, Mie Jensen, Mikael Vollbrecht Sørensen, Mikkel Ask Rasmussen, Mikkel Bahr, Mikkel Bøgh Malling, Mikkel Stagis Aagaard, Mikkel Stensgaard, Mikkel T. Martinussen, Mikkel Thorsager, Mireia Sala Font, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mogens Husted Kristensen, Mogens Riis Laurbjerg, Morten Boe, Morten Dalsgaard Jensen, Morten Dam Feddersen, Morten Dam Thrane, Morten Giver, Morten Kjer Jeppesen, Morten Koch Jensen, Morten Marcker Stubgaard, Morten Mygind Petersen, Morten Najbjerg, Morten Nymann Nielsen, Morten Nøhr Frandsen, Morten R. Thomsen, Morten Schmidt, Morten Stahlschmidt, Morten Stubgaard, Morten Toft, Morten Wiwe Rauff, Muyuan Sun, Naja Hoffmeyer, Naja Dichmann Groht, Naja Netschajew Petersen, Naja Tolsing Aakjær, Nanna Feldthaus, Nanna Katinka Suddek Nielsen, Nanna Steenberg Meyer, Nicolai Fløjgaard Pedersen, Nicolas Gregersen, Nicolas Tai Harrison, Nicoline Gotschalk Sørensen, Niels Boldt, Niels Christoffersen, Niels Kjelstrup, Niels Klim, Niels Nedergaard Jensen, Niels Povlsgaard Jensen, Niels Strange, Niels Virum, Nikolaj Borgwardt Schmidt, Nils Grunnet-Jensen, Nina Alberg Arge, Nina Bundgaard, Nina Grud Mulvad, Noah Danø Whitehorn, Olaf Kunert, Olaf Rask, Ole Bruhn Pedersen, Ole Egholm Pedersen, Ole Jørgensen, Ole Kiilerich, Ole Langvad Wessby, Ole Lind Pedersen, Ole Madsen, Ole Nielsson, Ole Plass Jensen, Ole Øster Madsen, Otto Exner Carstens, Ove Holm, Palle Bo Rasmussen, Peder Ewald Hansen, Peder Hauch, Peder Schjødt Worm, Pelle Olsen, Per Asmussen, Per Christensen, Per Dybro, Per Feldthaus, Per Fischer, Per Horup Sørensen, Per Lybæk, Per R. Christensen, Per Svop, Per Søndergaard Sørensen, Per Worm Thomsen, Pernille Christoffersen, Pernille Haslund-Christensen, Pernille Møllenberg, Pernille Uglvig Jessen, Pernille Weiss Terkildsen, Peter Becht, Peter Dahl Larsen, Peter Dalsgaard, Peter Ebling, Peter Ender Madsen, Peter Feltendal, Peter Fischer, Peter Grønlund Nielsen, Peter Hartmann Berg, Peter Hoffmann, Peter Lindberg Christensen, Peter Møller Jensen, Peter Reinhold, Peter Westergaard, Petur Ørn Eujolfsson, Pia Olesen, Pia Storm Hansen, Poul Henning Sørensen, Poul Krogsdal Jørgensen, Poul Lysholt Hansen, Poul Madsen, Poul Schack Lundsgaard, Poul Schülein, Rachel Charlotte Smith, Ralf Wagner, Rasmus Bolvig Hansen, Rasmus Fredsted, Rasmus Grønbæk Hansen, Rasmus Graakjær, Rasmus Ledet Kristoffersen, Rasmus Lisborg Jørgensen, Rene Køngsdal, Rikke Elisabeth Nielsen, Rikke Elisabeth Suddek Nielsen, Rikke Hecht-Pedersen, Rikke Jensen, Rikke Jeppesen, Rikke Knold Christensen, Rikke Krarup Hansen, Rikke Rønnov Sølvsten, Rikke S. Laustsen, Robert Lau, Robin Sharon Lund, Roger H. Taylor, Rolf Kjær, Rose Borgkvist Nielsen, Ruben Salvador Torres, Rudi Birkedal, Runa Johannessen, Rune Christian Bach, Rune Hvarre Brouer, Rune Kirt, Rune Knudsen, Rune R. Schaffalitzky de Muckadell, Rune Udi Jørgensen, Samál Ímundarson Hansen, Sara Guldager Clausen, Sara Nestén, Sarah Louise Heiberg Hansen, Sebastian Bro, Sebastian Schroers, Sharon Givskud, Signe Abrahamson, Sigrid Thorvildsen, Simon Gaardsdal, Simon Hjermind Jensen, Simon Skriver, Simon Tornby Møller, Sine Rauff Schultz, Sirkku Singer, Sisi W. Møller, Sofia Helene Maria Lind, Sofie Abildtrup, Sofie Bygholm Risager, Sofie Feldthaus, Sofie Kjærsgaard Jørgensen, Sofie Peschardt, Sofie Vilstrup Palm, Solveig Madsen, Steen Buch Jensen, Steen Gissel, Steen Hestbek, Steen Jastrup, Steen Rask Sørensen, Steen Trudsøe Larsen, Steffán Magnússon, Steffen Olesen, Stig Ammitzbøll Jørgensen, Stig Billing Christensen, Stig Vesterager Gothelf, Stine Gade Christensen, Stine Nygaard, Stine Trebbien, Sune Oslev, Susan Honoré Nielsen, Susan Schack, Susanne Jensen, Susanne Manniche, Susanne Ohmsen, Susanne Winther, Susie Sønderhøj Nielsen, Sven Ole Pedersen, Svend T. Rasmussen, Svend Torngaard Rasmussen, Søren Baunsgaard Thiesen, Søren Bisgaard, Søren Christian Madsen, Søren Grud Mulvad, Søren Haugsted, Søren Møller Grønfeldt, Søren Oskar Duvald, Søren Parrot, Søren Rehardt Bech, Søren Sebastian Toft Sørensen, Søren Øllgaard, Søren Aabling, Thea Bech-Petersen, Theis Bjerrum Reeckmann, Thomas Bond, Thomas Bonde-Hansen, Thomas Carstens, Thomas Fenger Olsen, Thomas Friis Hansen, Thomas Grave-Larsen, Thomas Grønbæk Hvid, Thomas Hjortlund Svendsen, Thomas Kirchhecker, Thomas Larsen, Thomas Meldgaard Pedersen, Thomas Møller Lassen, Thomas Rosenberg Rasmussen, Thor Dissing Pedersen, Thorkil Gürtler, Thorsten Ole Rasmussen, Tim Nørlund Jensen, Tina Bottolfs, Tina Christensen, Tina Hien Thu Thi Diep, Tina Lykke Ladefoged, Tina Skibsted Sønderskov, Tina Zaber, Tine Fonnesberg Poulsen, Tine Karen Bottrup, Tine Lindhardt, Tine Ottesen Stride, Tine Overgaard, Tine Werner Hansen, Tinna Rita Andersen, Tinne Søndergaard Christensen, Tobias Theil Konishi, Tom Holst, Tony Minh Van Diep, Torben Hermansen, Torben Juul, Torben Klitgaard, Torben Lodberg, Torben Nedergaard Nielsen, Torben Schønherr, Tore Banke, Tore Brøcker, Trausti Skulason, Troels Østergaard Jørgensen, Tue Kappel, Tue Kjærgaard Bystrup, Ulla Bertelsen, Ulrik Dybro, Ulrik Jensen, Ulrik Lauenbach, Ulrik Sludekilde Rasmussen, Ummar Arshed, Vibe Skouenborg, Vibeke Bang, Vibeke Ensted, Vibeke Ingemar, Victoria Lightowler-Stahlberg Solari, Wilhelm Berner-Nielsen, Wim van den Berge, Yin Shen, Yisha Wei, Yongchun Liu, Yvonne Nielsen m.fl. Arkiverne rækker desværre ikke helt tilbage til tegnestuens begyndelse, så listen her beror til dels på hukommelsen.

ForsatsCS3.indd 2-3

07/08/09 10:17:52

ForsatsCS3.indd 2-3

07/08/09 10:17:52

Nils-Ole Lund & Olaf Lind

DE FØRSTE 40 ÅR – FRA ARKITEKTGRUPPEN I AARHUS TIL ARKITEMA 1969-2009

Arkitema 1969-2009.indb 3

14/08/09 18:25:42

De første 40 år – fra Arkitektgruppen i Aarhus til Arkitema 1969-2009 Udgiver Fotografer

Graﬁsk tilrettelæggelse Korrektur Oplag Tryk

Arkitema Fra bogen: ”Maleri – skulptur – arkitektur”. Portrætter af fotograf Børge Venge, s. 4 Arkitektskolens arkiv, s. 8 ø, s. 9, s. 10, s. 13, s. 38 Nils-Ole Lund, s. 16 ø, n, m Arkitema, s. 16, s. 21, s. 28, s. 33, s. 34, s. 41, s. 44, s. 47 ø, s. 51, s. 63, s. 74 v Fra Nils-Ole Lund ”Arkitekturteorier siden 1945”, s. 20 ø th og m th, s. 23, s. 27 Henning Larsens Tegnestue, s. 21 n Karin Munch, s. 31 th, s. 32 tv, s. 34 n, s. 56 Klaus Bang, s. 35 ø tv og th, s. 36 ø, s. 45 ø og n th, s. 68, s. 69, s. 54, s. 57 Lars Gundersen, s. 36 tv, portrætter s. 85 Bjarne Lippert, s. 39, s. 42 Poul Ib Henriksen, s. 45 n tv, s. 46, s. 47 n, s. 51 th, s. 52, s. 64, s. 65 th Henning Thygesen, s. 49, s. 50 Photographie Aps., s. 53 tv Mike Devlin, s. 53 th Asbjørn Haslov, s. 60, s. 61 th, s. 62, s. 65 tv og m Torben Eskerod, s. 66, s. 68, s. 70 David Trood, s. 67 Vi har så vidt muligt krediteret de bidragende fotografer. Hvis vi på grund af hullet hukommelse eller fremskreden alder skulle have overset nogen, beder vi hermed om forladelse og opfordrer samtidig eventuelle forbigåede fotografer til at melde sig, så de kan blive behørigt krediteret i fremtidige udgaver af bogen. Kenn Hoff Lassen, Bente Ulrikke Weinreich Tina Lykke Ladefoged, Jacob Lund Første udgave, august 2009, 2.000 eksemplarer Narayana Press Svanemærket tryksag 541-562 Denne publikation er udgivet med støtte fra KAB Fonden

ISBN 978-87-991419-2-0

Arkitema 1969-2009.indb 4

14/08/09 18:25:43

INDHOLD 7

Arkitema 1969-2009.indb 5

Forord af Gøsta Knudsen

8 8 12 18 22

LÆREÅRENE af Nils-Ole Lund Begyndelsen Studieårene De tidlige konkurrenceprojekter Det arkitektoniske klima i 1960’erne og 1970’erne

30 30 33 35 37

TEGNESTUERNE af Olaf Lind Fortiden Mellemtiden Nutiden Fremtiden

38 38 41 42 48 56 60 64 72 74 77

VÆRKERNE af Olaf Lind Oprøret To konkurrenter Tæt og lavt Etagehuset Enkelt- og gruppeboliger Renoveringer Erhvervs- og institutionsbyggerier Nye tider Bæredygtighed Bygbarhed

Efterord af Lars Due

Vundne arkitektkonkurrencer og EU-udbud

Priser og præmieringer

Om forfatterne

14/08/09 18:25:43

DE FĂ&#x2DC;RSTE 40 Ă&#x2026;R

Karrikatur, Michael Harrebek

Arkitema 1969-2009.indb 6

14/08/09 18:25:57

FORORD

FORORD GULDDRENGENE – stifterne af den hæderkronede tegnestue Arkitektgruppen i Aarhus og medejere af koncernen Arkitema – drosler kraftigt ned fra august 2009. Det er naturligvis i de fem gråsprængte herres selvforståelse en skelsættende beslutning. Så grænseoverskridende at beslutningen følges til dørs med en bog om deres bedrifter på den arkitektoniske scene. Det vil med garanti af nogle af arkitektfagets unge hedsporer og himmelstormere blive opfattet som endnu et bevis på den forkælede 1968-generations selvfede anglen efter forståelse og anerkendelse. Denne hang til et femdobbelt fadermord må de have for sig selv!

når han i lange perioder fungerede som fast inventar i skiftende boligministres kontorer, Lars Dues tunge røgslør fra den daglige ration af 20 Kings og Ole Nielssons indlevede fortællinger om barndommen i Horsens og den bronzemedalje, han ﬁk ved svendeprøven som tømrer, var Arkitektgruppen i Aarhus et livgivende sted at arbejde. Her var der højt til loftet, rum til arkitektoniske eksperimenter og plads til den enkelte medarbejders personlige udvikling. Det gav et meget produktivt miljø, der ud over at fremme god bygningskunst også fungerede som en rugekasse for stifterne af velkendte århusianske arkitektﬁrmaer som Cubo, SHL og 3×Nielsen.

For den store skare, der interesserer sig for arkitekturhistorie og glæder sig over god arkitektur, er bogudgivelsen værdifuld. Men ikke nok med det. Når fem talentfulde bidragsydere til dansk bygningskunst, efter 40 år i front, sætter tempoet ned, er det på sin plads at trække nogle linjer op og gøre status. Det gør bogen om “gulddrengenes” 40 år på bedste måde. Redegørelsen for studietiden på Arkitektskolen i Aarhus, 1960’ernes og 1970’ernes arkitektoniske klima samt den omfattende produktion af velfungerende bygninger er både grundig, inspirerende og velskrevet.

I en periode, længe før business- og management-teorierne for alvor vandt fodfæste i de danske arkitektﬁrmaer, praktiserede “gulddrengene” med deres faglige åbenhed og talent for at tiltrække økonomiske midler en arkitektfaglig proces, der kombinerede udviklingen af ny arkitektur med praktiske eksperimenter og forskningsaktivitet. Denne evne til at kombinere forretning og arkitektur på en måde, hvor fagets kerne stod uantastet, er prisværdig. Det vil jeg, som tidligere ansat, gerne kvittere for med et velfortjent tillykke med bogen og et skyhøjt GODT GÅET!

Kunne man forlige sig med Pings virile, motoriske aktivitet, Michael Harrebeks Mies Van Der Rohe-ske perfektion, Helge Tindals fravær

Arkitema 1969-2009.indb 7

Gøsta Knudsen Stadsarkitekt

14/08/09 18:25:58

DE FØRSTE 40 ÅR

Nils-Ole Lund, karrikatur af Preben Hanberg

Nørreport 20, 1965 Collage af Nils-Ole Lund

LÆREÅRENE Af Nils-Ole Lund

BEGYNDELSEN Den 4. oktober 1965 begyndte undervisningen på Arkitektskolen i Aarhus. Lokalerne var ikke færdige, så starten var blevet udskudt et par dage. Men heller ikke den 4. var mere end et par rum færdigmalet og møbleret, så alle studerende og lærere drog ud i det åbne land ved Skanderborg, for som første opgave at planlægge et stykke motorvej. Selv om opgaven således var betinget af omstændighederne, var den typisk for den samarbejdsånd, der herskede i skolens første år. Alle sider af faget skulle inddrages for at belyse samtlige aspekter af et problem. Ved skolens start var der i det hele taget ikke ret meget besluttet, når det gjaldt vedtægter, anordninger, undervisningsplaner og kommende lærere. Som en midlertidig ordning disponerede man over Nørreport 18 og 20, og den kgl. bygningsinspektør C.F. Møller havde fået opgaven med at ombygge købmandsgården og beboelsesbygningen, der stødte op til den. Det var meningen, at skolen efter nogle år skulle ﬂyttes ud i nye bygninger

Arkitema 1969-2009.indb 8

tegnet til formålet. 44 år efter ligger arkitektskolen stadig i området ved Nørreport. Den er blevet integreret i Århus, og denne situation er sandsynligvis den optimale, både når man tænker skole og by. Sin vane tro tillagde C.F. Møller tilfældighedernes spil, at der kom en arkitektskole til Jylland. Et lokalt initiativ havde i 1962 rettet henvendelse til Undervisningsministeriet. Samme år blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Kunstakademiet, Arkitektforeningen og Kulturministeriet. Udvalget var af den opfattelse, at uddannelsen i Århus skulle udformes efter de samme retningslinier, der var gældende i København, og at den efterhånden skulle udvikles til at blive et helt kunstakademi. Før skolens start havde udvalget udpeget de toneangivende lærere, tre professorer (kaldet undervisningsledere de første år) og fem lektorer. I august, et par måneder før skolens start, blev der afholdt møder i C.F. Møllers have på Stadion Allé, hvor de udnævnte lærere diskuterede situationen. Der blev ikke taget mange beslutninger, for det hele var temmelig kaotisk. Man vedtog at ændre navnet Den

14/08/09 18:26:07

LÆREÅRENE

Lærerkollegiet og administrator på trappen til svalegangen ved arkitektskolens bagbygning

Jyske Arkitektskole til Arkitektskolen i Aarhus og som nævnt, at den første opgave skulle være fælles for alle og være planlægningen af et stykke motorvej, et meget aktuelt tema idet geografen Johannes Humlum havde foreslået, at den nye jyske motorvej skulle løbe gennem Midtjylland. Navneskiftet passede til lærernes ønske om at give skolen et internationalt præg. Med hans høje status i Århus var udnævnelsen af C.F. Møller til rektor naturlig. Han skulle give den nye skole prestige. Andre lærere valgt fra det lokale, faglige miljø blev Søren Abrahamsen, der stod for undervisningen i byggeteknik og Johan Richter i sin egenskab af at være ung og håbefuld. Den tredje undervisningsleder ud over Møller og Richter, var Nils-Ole Lund, der blev hentet fra det tekniske universitet i Trondheim, hvor han var docent. Af undervisningslederne var han således den eneste med undervisningserfaring. Arkitektfagets øvrige specialer blev dækket af Johannes Exner, der tog sig af restaurering og arkitekturhistorie, Sven Hansen der dækkede landskabs- og havekunst, Arne Karlsen med

Arkitema 1969-2009.indb 9

ansvar for møbel- og rumkunst samt industriel formgivning, Hans Bondo med den svære opgave at lære arkitektstuderende om byggeriets administration og økonomi og endelig amerikaneren Ray Okamoto. Den sidste var utvivlsomt den smukkeste i lærerkorpset. Han bevægede sig efter Erik Chr. Sørensens udsagn “som en gazelle”. Men Okamoto opholdt sig mest i sit hjemland, og hans fag byplanlægning blev snart overtaget af Knud Svensson, der havde stået for planlægningen af bydelen Albertslund Syd med de mange atriumhuse. De tanker, som man havde gjort sig i det forberedende udvalg, var noget i retning af at skabe en lillebror til Akademiets bygningsskole i København. Der var tale om en enhedsuddannelse, hvor specialerne havde en støttende rolle. Studiets længde på fem år for elever med studentereksamen og tre år for konstruktører skulle også ligne København, men størrelsen skulle være mindre, i alt maksimalt 135 studerende. Nogle år efter skolens start var der næsten 1000 elever. Ministeren Kresten Helweg Petersen indførte fri adgang i 1969. Men selvom de ﬂeste af lærerne var

uddannet på Kunstakademiet og var meget præget af den danske arkitekturtradition, der endnu levede stærkt i 1960’erne, så var de ikke tilfredse med at skabe en kopi. I kataloget for festugeudstillingen Maleri – skulptur – arkitektur i 1965 skrev Nils-Ole Lund et par sider om hensigten med den nye arkitektuddannelse i Århus. Han begyndte med at skrive, at der var stor usikkerhed om byggeriets fremtidige vilkår og derfor også om behovet for arkitekter. Han fortsatte: “Der er ingen tvivl om, at vi vil få en mere og mere industrialiseret produktion. Dette vil medføre et ændret administrationsapparat inden for byggebranchen, hvor arkitekten vil finde sin plads i et team, helst som leder. Ud over at være involveret i byggeriprocessen vil arkitekterne i stadig større omfang blive optaget af alle former for planlægning, fra landsplanlægning ned til bebyggelsesplaner. Arkitekternes indflydelse vil også ekspandere på design-området, inden for forskningen, i de private firmaers salgsorganisationer, samt i den kommunale og statslige administration.”

14/08/09 18:26:14

DE FØRSTE 40 ÅR

Lærerkollegiet og administrator foran Nørreport 20. Bagerst fra venstre: Søren Abrahamsen, Johan Richter, Arne Sørensen, Hans Bondo. Forrest fra venstre: Sven Hansen, Nils-Ole Lund, Johannes Exner

Konsekvenserne for en arkitektuddannelse ville derfor for Nils-Ole Lund blive: En optagelsesprøve, der tillod en bedømmelse af elevernes modenhed og skabende evner. En undervisning, der i hovedsagen var baseret på arkitekturøvelser af kompleks natur, som steg i sværhedsgrad gennem årene. Parallelt med arkitekturøvelserne skulle eleverne bibringes evner til analyse, metodeanvendelse og formning ved en undervisning i eksakte, grundliggende fag. Ved siden af arkitekturøvelserne burde der være rene formgivningsøvelser, hvor perceptionspsykologien og gestaltpsykologien kunne komme ind. Endelig burde der også være enkle øvelser, der vænnede de studerende til at lede og informere om deres ideer. Alt var afhængigt af lærernes evne til at skabe dynamik og initiativ. “For i en verden i rivende teknisk udvikling er lærerne lige så afhængige af eleverne, som eleverne er af lærerne. Kun ved at samarbejde kan man klamre sig til udviklingens vogn uden at falde af!” Det nye var først og fremmest, at der blev lagt vægt på metodiske og teoretiske fag, f.eks. funktionsanalyse og rene formøvelser, hvor perceptionsteorier kunne spille en rolle. Dette indslag blev importeret fra Norge med arkitekten Terje Moe som underviser. Perceptionspsykologien på Arkitektskolen i Aarhus var en spæd start på et fag, der begyndte at vokse sig stort i 1960’erne, environmental psychology. Denne gren af psykologien løb hurtigt ind i metodiske problemer og kom aldrig til at stå stærkt i danske arkitektkredse, selvom Jan Gehl blev internationalt berømt for sin bog Livet mellem husene fra 1971.

Arkitema 1969-2009.indb 10

14/08/09 18:26:23

LÆREÅRENE

Portrætfotos fra “Maleri. Skulptur. Arkitektur”, 1965 Werner Kjær & Johan Richter, C.F. Møller, Sven Hansen, Inger & Johannes Exner, Knud Friis & Elmer Moltke, Arne Karlsen

Det høje ambitionsniveau kombineret med en dynamisk og uforudsigelig samfundsudvikling gjorde, at skolen i løbet af få år fik sit eget præg i en sund konkurrence med Akademiets arkitektskole. Århus var i 1965 stadig en provinsby med et etableret borgerskab. Når nye tanker kom til Danmark, var København stedet, hvortil de blev importeret. Herfra bredte de sig videre til Århus for måske at ende op i Struer og Thisted. Men det var ved at ændre sig. Byen havde således fået flere tegnestuer, og universitetsarkitekten C.F. Møller var ikke alene om at sætte præg på byen. De unge arkitekter Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen havde ligefrem skabt en selvstændig stil, hvor husenes fik hvide ledemure, store vinduer, flade tage og sortmalet træ. I en artikel, “Det jyske gennembrud”, skrev Arkitektens redaktør Poul Erik Skriver nogle år senere om den regionale bevægelse i Jylland, som ikke måtte forveksles med provinsialisme. “Særpræget ligger ikke i, at man skaber noget specielt jysk, men at der ud fra regionens egne forudsætninger skabes noget nyt, tænkes nye tanker, formuleres nye udtryk, udvikles nye egenskaber. Derved kan regionen bidrage til det større fællesskab, til nationens fond af kulturelle kvaliteter.” “Det er ikke svært at dokumentere, at der i 60’erne skete en slags gennembrud for jysk arkitektur, måske tydeligere end på andre områder af jysk kunst og kultur. Det kan måske bedst ses på, hvor udenlandske arkitekturtidsskrifter henter deres eksempler på dansk bygningskunst. Det er i lige så høj grad fra Jylland,

Arkitema 1969-2009.indb 11

som fra hovedstadsområdet, ja i perioder har det markant været overvejende byggeri i Jylland, der har repræsenteret dansk bygningskultur i udenlandske tidsskrifter.” “De 5”, der senere dannede tegnestuen Arkitektgruppen i Aarhus, mødte op med 47 andre den 4. oktober 1965 for at begynde studierne på Arkitektskolen i Aarhus. “De 5” var Lars Due, Michael Harrebek, Ole Nielsson, Erling Stadager (kaldet Ping) og Helge Tindal. Den sidste var født i 1940, de andre et eller to år efter. De var alle udlærte tømrersvende og bygningskonstruktører. Det var en gammel tradition i Danmark, at man kunne blive arkitekt uden at have en studentereksamen. En kom fra Aalborg, en fra Odense og tre fra Horsens Tekniske Skole. I Horsens havde Nielsson, Stadager og Tindal haft arkitekten Ove Boldt som lærer. Boldt var begyndt at undervise på den tekniske skole under krigen i 1943, og hans mål var at hæve bygningskonstruktøruddannelsen op til at være en slags arkitektuddannelse. Han tog således med sine studerende på studietur til Firenze og holdt arkitekturhistoriske forelæsninger. Hans store interesse for bygningskunsten – han var elev af Kaj Gottlob og Ivar Bentsen – påvirkede de tre, så de valgte at studere videre i Århus. Alle fem blev anbragt på 2. studieår, hvor Johan Richter var undervisningsleder. Studerende med studentereksamen kom på 1. år, medens overﬂytterne fra København kom på 3. studieår, hvor C.F. residerede.

14/08/09 18:26:41

DE FØRSTE 40 ÅR

STUDIEÅRENE Det var relativt garvede folk, der mødte op for at studere på Arkitektskolen i Aarhus ved dens start i 1965. Som nævnt var “De 5” både udlærte tømrere og bygningskonstruktører, men de havde også praksis på tegnestuer bag sig. Og tegnestuerne havde så kendte chefer som Kay Fisker, Arne Jacobsen, C.Th. Sørensen, Friis og Moltke og Gravers og Richter. Så man må gå ud fra, at de var fortrolige med danske arkitekters værdisystem, sådan som det var omkring 1960, baseret på sammensmeltningen mellem kunst og håndværk. Den undervisning, som “De 5” mødte, var en slags kopi af den på Akademiet i København. Næsten alle lærerne var uddannet på hovedstadens arkitektskole og præget af de holdninger, der herskede der. Lærere som Arne Karlsen og Johannes Exner var elever af Kaare Klint og Mogens Koch og videreførte i Århus tankegange fra disse toneangivende aktører i den danske arkitekturtradition. Da man som omtalt ikke var færdig med ombygningen af Nørreport 20 og 18 ved studieårets begyndelse i oktober, måtte den første opgave ﬂytte ud i fri luft ved Skanderborg. Alle lærere og studerende arbejdede sammen om at planlægge et stykke motorvej. Selv om omstændighederne omkring øvelsen var atypiske, var tilrettelæggelsen og den pædagogiske mening karakteristiske for undervisningen på arkitektskolen frem til den frie adgang i 1969. Motorvejsopgaven blev da også en fast del af undervisningen af førsteårsstuderende frem til det omvæltende årstal 1969.

Arkitema 1969-2009.indb 12

Meningen med motorvejsøvelsen og alle de andre arkitekturøvelser var at relatere alle fagets specialer til de overordnede hensyn, funktion og form. Statikken blev således relevant ved at blive brugt til udformningen af en fodgængerbro over motorvejen. Broen blev udført i model og belastet til brud. Vinderen af “konkurrencen” fik en flaske whisky af Søren Abrahamsen, der havde ansvaret for undervisningen i byggeteknik. Den hovedansvarlige for motorvejsopgaven var havearkitekten Sven Hansen. Han havde haft en større virksomhed i det nordlige København, men var nu flyttet til Århus, hvor han havde købt en ældre villa og anlagt en have med både dam og klippede hække med dyreformer. Sven Hansen var en stærk personlighed med en klippefast tro på kompromisløs formgivning. Han talte for, at den jyske motorvej skulle gå i en lige linie fra den tyske grænse til Skagen og tværs gennem Ejer Baunehøj “ligesom inkaerne, det vil fandeme blive flot”. Indvendinger, som at bilisterne ville falde i søvn på den lige vej, blev fejet til side. Som eksemplet med fodgængerbroen viser, var ideen gennem hele studiet at motivere de studerende til at interessere sig for vidensfagene, for at have en base at stå på. En anden karakteristisk opgave var udformningen af et beboelsesrum for én person. Efter studier af menneskets mål og bevægelser skulle de studerende opmåle møbler og øves i projektionstegning af komplicerede former. Til sidst skulle udvalgte forslag til rum opbygges som holdarbejde i model i fuld størrelse.

14/08/09 18:26:42

LÆREÅRENE

Model af motorvejsbro. Fra venstre: Nils-Ole Lund, C.F. Møller, Johan Richter, Arne Karlsen, Sven Hansen

Arkitema 1969-2009.indb 13

14/08/09 18:26:49

DE FØRSTE 40 ÅR

Borgå og Skt. Petersborg, skitser, Ole Nielsson

Senere i studiet var kontorhuset en typisk øvelse. Her skulle de studerende, ligesom i næsten alle de andre arkitekturøvelser, “gennemarbejde et problem til en helhed i teknisk og arkitektonisk henseende”. Kontorhuset, der hørte hjemme i 3. studieår (2. år for konstruktører som “De 5”), gav mulighed for at øve en mere kompliceret projekteringsmetodik ved at arbejde med konstruktions- og installationssystemer, solafskærmning og belysning. Valget af øvelser og opgaver kan altså ikke siges at være revolutionært, hverken indholdsmæssigt eller pædagogisk. Det afgørende var imidlertid, at skolen fungerede som en helhed og ikke var opdelt i indbyrdes stridende fraktioner, der konkurrerede om stillinger og penge. Skolen i København var således stærkt præget af stammekrige.

Arkitema 1969-2009.indb 14

Et par år efter Århusskolens oprettelse blev den oprindelige enhedsuddannelse i de sidste to studieår erstattet af ﬂere faglige forløb. Dette var også sket i København. Påvirkningen fra Kunstakademiet var således tydelig. De to danske arkitektskoler adskilte sig fra de andre nordiske skoler ved at tillade de studerende at specialisere sig i bygningskunst, design, restaurering, byplanlægning og havekunst. Straks fra skolens start forsøgte lærerne at kompensere for den provinsielle placering dels ved studieture, dels ved forelæsninger af internationalt kendte ingeniører og arkitekter. Også lærerkorpset blev suppleret af arkitekter udefra. I 1969 var der således en englænder Adrian Heath, en skotte Alasdair Nairn og en græker Yannos Politis blandt skolens undervisere. Samme år voldte en anden englænder,

Balcombe, problemer. Balcombe levede sammen med en irsk forfatter i et værelse i tagetagen på Nørreport. Her skrev ireren pamﬂetter, som den stakkels englænder skrev under. De kaldte Arne Karlsen, der var rektor i disse år, for “cirkusdirektør” og hævdede, at lærerne kun kom på skolen, fordi maden i kantinen var subsidieret. Det hele endte med en fyring af Balcombe, efter at sagen var kulmineret med et slagsmål mellem den irske forfatter og Nils-Ole Lund. Meget givende og inspirerende var forelæsningerne af “de store navne”. Allerede i 1965 besøgte Erwin Sigrist Århus for at tale om Siedlung Halen. I 1966 besøgte både Louis Kahn og Shadrack Woods skolen. I 1967 kom M.L.J. Abercrombie fra Bartlett i London. Han kunne ikke se, at der var

14/08/09 18:27:00

LÆREÅRENE

Borgå og Skt. Petersborg, akvareller, Erling Stadager

byplanproblemer i Århus. R.G. Hopkinson, der også kom fra Bartlett, talte om environmental design. Endvidere kom Frei Otto, Cedric Price og fra A.A. i London John Lloyd. Kjell Lund fra Oslo og James Stirling forelæste i 1968. 1969 var et år med mange besøg: Ove Arup, Reimä Pietilä, Charles Moore og Aris Konstantinidis. Samme år holdt desuden en russisk professor Youri Savytsky en forelæsning om den sovjetiske revolutionsarkitektur i 1920’erne. Han var den første russer, der havde fået lov til at forelæse om et emne, der under Stalin havde været forbudt at berøre. Savytsky havde kun fået fem kroner med, så han kunne betale for bussen fra Tirstrup. I 1967 arrangerede arkitektskolen en udstilling om Le Corbusier i rådhushallen og i 1968 en udstilling om Sigurd Lewerentz’ arkitektur. To studieture til udlandet ﬁk stor betydning for “De 5’s” eksempelsamling. I maj 1966 rejste hele klassen til Finland via Stockholm. De 25 studerende var ledsaget af ikke mindre end seks lærere: Johan Richter, Sven Hansen, Johannes Exner, Thyge Thygesen, Wilhelm Sørensen og Hans Bondo. I Stockholm besøgte de naturligvis Stadshuset af Östberg, stadsbiblioteket og skovkirkegården, begge af Asplund, kapellet på samme kirkegård af Lewerentz og som den største af oplevelserne Markuskirken i Björkhagen af samme Lewerentz. Her gjorde “strejﬂyset over de groft murede vægge”, at der opstod “en særegen stemning”, citeret fra bogen om rejsen, der blev udgivet året efter med blandt andet tegninger og akvareller af Erling Stadager og Ole Nielsson.

Arkitema 1969-2009.indb 15

Fra Stockholm gik det med skib til Åbo, hvor man så Bryggmans kapel. Herfra gik turen videre til Rauma med den gamle træhusbebyggelse. På vejen blev stenkirken i Masku inspiceret. Hovedmålet i Finland var Borgå, hvor der skulle opmåles. Denne by var stadig præget af 1700-tallets bebyggelsesformer. Studierne i Borgå var omfattende og inkluderede de to kirker, pladsen ved dem, de almindelige træhuse, stenlægningen, træbeklædninger og sokler. Besøget i Borgå blev afsluttet af et møde med bystyret, stadsingeniøren og stadsarkitekten, hvor byens bevaringsproblemer blev diskuteret. I Finland blev det selvfølgelig også til en visit i Helsinki med havebyen Tapiola samt en ﬂyvetur til Jyväskylä, hvor man besøgte Aaltos universitet samt det berømte lille rådhus af samme arkitekt i Säynätsalo 25 km syd for. Jernbanen bragte også rejseholdet til Leningrad, hvor en gevaldig fest i søfyrbødernes klub stærkt reducerede de danske deltagere. Trods denne voldsomme hang-over blev Leningrads arkitektur “måske rejsens største oplevelse”. Besøget og opmålingerne i Borgå blev om efteråret 1966 fulgt op af en opgave, hvor de studerende skulle projektere en kollegiebygning placeret på Kirketorvet. Den anden store studietur foregik året efter og var meget anderledes. Her var det de nyeste ideer i byplanlægning og arkitektur, der skulle udforskes. De engelske arkitekter var i 1960’erne toneangivende, og rejsen i maj 1967 gik derfor til de britiske øer. De to lærerguider på denne omfattende rejse til nyere engelske byggerier var Knud Svensson og Nils-Ole Lund.

14/08/09 18:27:07

DE FØRSTE 40 ÅR

Universitetet i East Anglia, Dennis Lasdun, foto 1967

Economist building, London, Alison & Peter Smithson, foto 1967

Ingeniørfakultetet i Leicester, Stirling & Gowan

Churchill College af Streppard og Robson i Cambridge. I Leicester var ingeniørfakultetet af Stirling og Gowan højdepunktet. Denne bygning i en slags nykonstruktivisme var i begyndelsen af 1960’erne nok det mest beundrede hus i Europa. Fra Leicester gik det nordpå mod Skotland med de nye byer Livingstone og Cumbernauld som mål. Det voldsomme slagskib af et butikscenter i Cumbernauld både overvældede, imponerede og forskrækkede danskerne.

Efter at have løskøbt et par studerende på en bar i Edinburgh, drog holdet med tog tilbage til London, hvor besøgene gjaldt bygningerne i den zoologiske have, Roehampton og huse tegnet af Stirling og Gowan, Smithsons og G.L.C. Bagefter er det tydeligt at konstatere, at de engelske erfaringer smittede af på “De 5’s” første konkurrenceprojekter. De sidste år på skolen blev der yderligere foretaget studierejser til Holland og Tyrkiet.

Butikscenter i Cumbernauld, Hugh Wilson & Dudley Leaker, foto 1967

Efter sejlturen til Harwich studerede man universitetet i East Anglia, tegnet af Dennis Lasdun med dets præfabrikerede terrassehuse og streets in the air. Herfra gik turen videre til Cambridge og Oxford. I Cambridge gik der ild i sengetæppet i lærernes hotelrum, hvad der førte til en imponerende og destruktiv indsats af det lokale brandvæsen. I England foregik der i dette tiår en imponerende udbygning af universiteterne med kollegier af Arne Jacobsen i Oxford og

Arkitema 1969-2009.indb 16

14/08/09 18:27:28

LÆREÅRENE

Da de unge arkitekter i 1969 startede egen tegnestue, døbte de den “Tegnestuen Søndergade”, som nogle år senere blev ændret til “Arkitektgruppen i Aarhus”. De ønskede på denne måde at vise, at de optrådte som et kollektiv. Dengang var det almindeligt, at arkitektﬁrmaer var opkaldt efter deres ejere. Ofte var der to: Krohn og Hartvig Rasmussen, Friis og Moltke, Gravers og Richter osv. Tegnestuerne var bygget op om personer med bestemte arkitektoniske holdninger. Hvis man bestilte et Friis og Moltke-hus, vidste man, hvad man ﬁk. Skulle der skrives om en arkitekt, kunne man beskrive hans personlige udvikling og skildre hans huse på basis af denne udvikling. Når De 5 unge arkitekter i 1969 dannede et kollektiv, var det et opgør i tidens ånd. En anden tegnestue, der fungerede som et kollektiv, var Vandkunsten. Kollektivtanken var ikke ny. I 1930’erne var der både i Sverige og Danmark kooperative tegnestuer, og Walter Gropius startede også Architects Collaborative i Harvard efter Anden Verdenskrig. Men denne samarbejdstanke, hvor arkitekter søgte sammen, fordi de havde samme holdning til faget og supplerede hinanden i viden og færdigheder, gjorde det selvfølgelig vanskeligt at fortsætte med at bruge den individuelle kunstner som motor i faget. Efterhånden som tegnestuerne voksede, og de oprindelige ejere uddøde, var der ikke mere sammenhæng mellem navn og personer, og det blev mere og mere uklart, hvem der egentlig var ansvarlig for arkitekturen i et projekt. Tegnestuerne blev til virksomheder og chefen til direktør, og muligvis var han slet ikke arkitekt.

Arkitema 1969-2009.indb 17

At skrive om arkitektur blev ikke en form for kunsthistorie, men en slags virksomhedshistorie, hvor personer stadig spiller en rolle, men hvor økonomi, markedet og personalepolitik var vigtigere. Bøger om arkitektur er ikke mere kunstnerbiografier, men bliver let en form for markedsføring. Arkitemas daværende direktør sagde for et par år siden, at virksomheden ikke tegnede “værker”, men byggede huse. Efter at have været på arkitektskolen i to år valgte alle fem at gå på Knud Friis’ afdeling. Erling Stadager havde ganske vist sammen med Leif Johannesen bestemt sig for at studere havekunst under Sven Hansen, men da afdelingen kun bestod af to, blev de fleste opgaver delt med de studerende under Friis. Stadagers afgangsprojekt, der blev afleveret i januar 1970, var et skitseprojekt til en afdeling af Københavns Zoologiske Have, som man ønskede at opsætte i Sydsjælland. Det tog kun 14 dage at tegne afgangen, for samtidigt var gruppen i gang med 2. fase af konkurrencen om et nyt universitet i Trondheim. Helge Tindal tog også afgang i januar 1970 og havde samme problem: sammenfaldet med Trondheim-konkurrencen. Her var afgangsprojektet en boligbebyggelse ved Strandvejen og Marselisborg Skov i Århus. Michael Harrebek, der ikke deltog i Trondheim, tog også afgang i 1970, og opgaven var ligeledes en boligbebyggelse ved Marselisborg Skov. Ole Nielsson og Lars Due valgte at koncentrere sig om universitetskonkurrencen, og deres afgangsprojekter blev udskudt til

1971, hvor opgaverne var henholdsvis center i Horsens og hovedbibliotek i samme by. “De 5’s” studieår faldt som sagt sammen med arkitektskolens start. Begejstringen og samhørigheden, der prægede skolen i disse år, nød de derfor godt af. Der var også et tæt forhold mellem praksis og studier. Således arbejdede alle fem på et eller andet tidspunkt hos Friis og Moltke, hvad der mærkede dem for livet. Det gjaldt først og fremmest om at koncentrere sig om terræn, snit og en enkel byggeteknik. De ﬁre, fem år på skolen blev brugt til studier, praksis og konkurrencer i en ubønhørlig veksling. Og lærere og studerende arbejdede sammen både inden for og uden for skolen. Studenteroprøret begyndte i slutningen af 1960’erne, men selvom “De 5” havde sympati for det politiske indhold, f.eks. kollektivtanken og beboerdemokratiet, så koncentrerede de sig om fagets professionelle sider.

14/08/09 18:27:29

DE FØRSTE 40 ÅR

Vejlby-Risskov, bebyggelsesplan

Skitse af terrassehusene Knud Friis lykønsker sine studerende ved tildeling af 1. præmie ved VejlbyRisskov konkurrencen

DE TIDLIGE KONKURRENCEPROJEKTER Allerede i deres sidste studieår begyndte “De 5” at deltage i arkitektkonkurrencer, og som nævnt arbejdede de under tiden sammen med deres lærere, under tiden for sig selv, alle fem eller kun ﬁre. Nu om dage kan unge arkitekter kun undtagelsesvis medvirke i konkurrencer. Man skal nemlig i mange konkurrencer prækvaliﬁcere sig, dvs. bevise at tegnestuen har udført tilsvarende byggerier, før man kan blive indbudt til at sende et forslag. Under sådanne omstændigheder ville Arkitektgruppen næppe have vundet konkurrencen om udvidelsen

Arkitema 1969-2009.indb 18

af Køge Rådhus i 1970. Men dengang var det anderledes, og de unge kunne uhindret tilføre faget vitalitet og nye ideer. “De 5” ﬁk øjeblikkelig succes og navnet “gulddrengene” knyttet til sig. I 1968 udskrev Vejlby-Risskov kommune en idékonkurrence om bebyggelsesplan for en større boligbebyggelse. Lars Due, Erling Stadager og Helge Tindal ﬁk 1. præmie for et forslag, der kombinerede terrassehuse, atriumhuse og rækkehuse. Boligerne var samlet om et grønt område, og alle fællesanlæg var lagt ud mod dette friholdte areal. Bilerne blev ledt ind udefra, og parkeringen skete i nederste etage af terrassehusene. Bebyggelsen var konstrueret

som “et simpelt byggesystem med bærende lejlighedsskel”. Udformningen var tænkt ﬂeksibel i forhold til ændrede ønsker og kommende nye behov. 1. præmien var meget tidstypisk med dens traﬁkadskillelse, terrassehuse og byggesystemer. Fællestegnestuens Farum Midtpunkt blev bygget i årene 1970-71, og Knud Blach Petersens Holmstrup-bebyggelse er fra 1976. Begge er forsøg på at kombinere etagehusets fordele med rækkehusets adgang til det grønne. De tre, Ole Nielsson, Erling Stadager og Helge Tindal havde forinden (1968), sammen med Erik Andersen og Preben Hanberg,

14/08/09 18:27:37

LÆREÅRENE

Vejlby-Risskov, konkurrence, planudsnit Holmstrup-terrasserne, Knud Blach Petersen, snit og planudsnit

der var undervisningsassistenter på skolen, deltaget i en konkurrence om en folkeskole i Gjellerup ved Herning. Ligeledes i 1968 deltog holdet, nu suppleret med lektor Arne Karlsen, i en konkurrence om et kollegium i Flensborg. Holdenes forslag til de to konkurrencer opnåede dog ingen præmiering. Samme år som de tre af gulddrengene begyndte at tegne på Vejlby-Risskov-konkurrencen, havde de fået 3. præmie i idekonkurrencen om renovering af en del af bykernen i Århus. Programmet var meget åbent, og besvarelserne spredte sig fra komplet fornyelse af området fra domkirken til Nørreport

Arkitema 1969-2009.indb 19

Idékonkurrence om Århus Bykerne, Sven Allan Jensen, Hans Hartvig Skaarup og Jens Marius Jespersen

Idékonkurrence om Århus Bykerne, Ole Nielsson, Erling Stadager, Helge Tindal, Erik Andersen og Preben Hanberg

til forsøg på bevaring af de vigtigste gader og huse. 1. præmie blev givet til et forslag af Sven Allan Jensen, Hans Hartvig Skaarup og Jens Marius Jespersen, tidens førende byplanlæggere. De havde lavet en butiksarkade gennem hele bydelen med parkering nedenunder. Gulddrengene, der her samarbejdede med lærerne Preben Hanberg og Erik Andersen, ønskede også at totalforny den gamle bebyggelse, men de tog større hensyn til det eksisterende miljø. De foreslåede nye bygninger skulle overvejende være 3-4 etages terrassehuse, og parkeringen skulle ske i et toetages anlæg under hele bebyggelsen.

De tanker, der lå bag både Vejlby-Risskovkonkurrencen og idékonkurrencen om det centrale Århus, var præget af 1960’ernes fremtidsoptimisme og tro på store, nye og radikale indgreb. Den økonomiske krise, der satte ind i begyndelsen af 1970’erne, satte en stopper for overmodet, og området mellem domkirken og Nørreport ﬁk så nogenlunde lov til at leve videre med sine butikker og cafeer. Totalfornyelsen var også afhængig af, at indfaldsvejene til Århus blev omdannet til motorgader, hvad der heldigvis heller ikke skete. I det hele taget var mange af tidens projekter utopiske set med nutidens øjne.

14/08/09 18:27:43

DE FØRSTE 40 ÅR

Amtsgymnasiet i Risskov, Friis & Moltke, 1967

Køge Rådhus, idékonkurrence

Kursus- og kongrescenter ved Grenaa, konkurrenceforslag

Universitet i Berlin, konkurrenceforeslag, Candilis, Josic & Woods, 1963 Universitet i Bochum, konkurrenceforeslag, Candilis, Josic & Woods, 1963 Universitet i Odense, konkurrenceforeslag, Krohn og Hartvig Rasmussen ved Knud Holscher, 1967

I 1970 udskrev Køge kommunalbestyrelse en arkitektkonkurrence om et nyt rådhus, men denne gang var ønsket at opnå en tilpasning mellem det nye hus og den gamle bykerne, så der blev genskabt en forbindelse til havnen. Dommerkomiteen talte da også om “sårbare facader”, og at de nye bygninger i rådhusanlægget skulle “gives et beskedent og lidet påtrængende arkitektonisk udtryk”.

Arkitema 1969-2009.indb 20

“De 5” deltog som samlet gruppe i konkurrencen, og de vandt 1. præmie, hvad der betød, at de skulle bygge, og at der var grundlag for at oprette en tegnestue. Det præmierede forslag underordnede sig karreens struktur. Det bestod af ﬁre længer adskilt af glasoverdækkede gader. Den ene udformet som offentligt strøg, der leverede den ønskede forbindelse mellem

torv og havn. I denne gade var der tænkt restaurant, udstillinger og kiosk. Motivet med de glasoverdækkede korridoragtige gader var anvendt af Friis og Moltke i gymnasiet i Vejlby-Risskov et par år før og stammede oprindeligt fra Londons zoologiske have, hvor bygningen for natpattedyr har samme dagslys oppefra og udendørsmaterialer indendørs.

14/08/09 18:27:54

LÆREÅRENE

Erling Stadager, Yannos Politis, Søren Abrahamsen, Lars Due, Helge Tindal og Ole Nielsson omkring modellen til Universitetet i Trondheim Universitet i Trondheim, konkurrenceforeslag Universitet i Trondheim, vinderforslag af Henning Larsens Tegnestue

Da tiden som sagt krævede, at bygninger kunne tilpasse sig kommende og nye behov, var det i Køge igen kommunikationssystemet og byggemetoden, der optrådte som organiserende elementer. Det præmierede projekt til rådhuset i Køge var utvivlsomt det mest modne af Arkitektgruppens tidlige arbejder. Det var både idérigt og gennemarbejdet, både moderne og hensynsfuldt. Samme år som gruppen vandt i Køge, ﬁk den indkøbt et forslag i en konkurrence om et kursus- og kongrescenter ved Grenaa. Der var tale om et meget ambitiøst program, hvor de meget store bygningsanlæg skulle placeres i en skov. Arkitektgruppens projekt var baseret på en gentagelse af hvælvet både som overdækningskonstruktion og som arkitektonisk motiv. Igen en aktuel reference, men denne gang til Le Corbusier, Mogens Lassen og Sigurd Lewerentz. Gruppens mest omfattende forsøg på at vinde var alligevel konkurrencen om et universitetsanlæg i Trondheim. Fire fra gruppen, Lars Due, Ole Nielsson, Erling Stadager og Helge Tindal arbejdede her sammen med Yannos Politis, der underviste på Arkitektskolen i Aarhus. I 1960’erne blev der rundt omkring i Europa afholdt en række arkitektkonkurrencer om nye universiteter. Overalt blev der eksperimenteret med nye formprincipper, der ikke låste brugen til traditionelle former for undervisning og forskning. Det blev almindeligt at tale om struktur i stedet for form. I Storbritannien blev der bygget en række nye universiteter i grønne områder tæt på byerne. I Tyskland var konkurrencerne i Bochum

Arkitema 1969-2009.indb 21

og Berlin vigtige for idéudviklingen. En af de tre der vandt i Berlin, Shadrach Woods, besøgte arkitektskolen i 1966. I Danmark havde der i 1967 været en konkurrence om et nyt universitet i Odense. Det vindende projekt var meget inspireret af de tyske forsøg på at tænke nyt, og en af de sejrende arkitekter, Knud Holscher, blev dommer i Trondheimkonkurrencen. Det meget store anlæg i Trondheim skulle ligge på Dragvoll uden for byen. Konkurrencen blev udskrevet i slutningen af 1968 og blev afgjort i 1970. Den blev afviklet i to faser, og seks hold fra 1. fase fik lov til at gå videre. Henning Larsens tegnestue fik 1. præmie, medens tre andre, heriblandt gruppen fra Århus, fik ligestillede præmier. Deres projekt var ligesom 1. præmien mere et bygge- og kommunikationssystem end det var bygninger med en karakteristisk arkitektur. Det bebyggede areal var enormt, næsten 200.000 m², og dommerkomiteen kritiserede forslaget for dets skitsemæssige udførelse, men roste det for den gode tilpasning til det kuperede terræn tæt på Trondheimfjorden. Universitetet på Dragvolls 1. byggetrin blev opført efter Henning Larsens tegninger i 1974-78. En udvidelse er sket i 1991-93, men det endelige omfang af universitetsanlægget er blevet meget mindre end oprindeligt planlagt. Det er endog blevet diskuteret, om ikke institutterne burde flyttes tilbage til det gamle Trondheim, som det var foreslået af den amerikanske arkitekt Seth Seablom allerede i 1. fase af konkurrencen.

14/08/09 18:28:05

DE FØRSTE 40 ÅR

DET ARKITEKTONISKE KLIMA I 1960’ERNE OG 1970’ERNE I 1959 mødtes omkring 40 arkitekter i den hollandske by Otterlo for at diskutere arkitektur. Arrangørerne kaldte sig Team 10, og meningen med mødet var at revidere det gamle CIAM’s grundlag (Congrès International d’Achitecture Moderne), sådan som det var blevet formuleret på møder siden grundlæggelsen i La Sarraz i Schweiz i 1928. De tidligere dominerende ﬁgurer i CIAM, Le Corbusier og Sigfried Gideon, var ikke med i Otterlo, og det var den nye generation, der førte sig frem. Blandt de nye var Aldo van Eyck, Peter og Alison Smithson, Oscar Hansen, Louis Kahn og fra Skandinavien Arne Korsmo, Geir Grung og Ralph Erskine. Også de tre arkitekter, der i 1962 kom til at vinde konkurrencen om en ny bydel, Toulouse-le-Mirail, Candelis, Josic og Woods, deltog. I modsætning til tidligere CIAM-møder var arrangementet i Otterlo et arbejdsmøde, hvor medbragte projekter blev diskuteret, hvad der undertiden førte til en heftig debat. F.eks. blev Erskines forslag til en subarktisk by kaldt for Mickey Mouse-styling af Peter Smithson, som også anså Torre Velasca i Milano som værende umoralsk. Gideon havde været sekretær for CIAM, og han havde også skrevet den moderne arkitekturs historie Space, Time and Architecture i 1941. Det var Gideons håb, at den moderne arkitektur kunne hele splittelsen i vor kultur mellem fornuft og følelse og blive en slags ny barok, en ny stil der samlede den vestlige kultur.

Arkitema 1969-2009.indb 22

I senere udgaver af bogen tilføjede han kapitler om Aalto og Utzon. Oprindeligt var Mies van der Rohes arkitektur slutstenen på vejen mod en moderne bygningskunst, men efterkrigsårene havde fået ham til at nuancere sine synspunkter. Han var også begyndt at tale om et folkeligt behov for en ny monumentalitet, noget den tidlige modernisme havde overset. På Arkitektskolen i Aarhus var Gideons historiesyn, som det blev formuleret i Space, Time and Architecture, udgangspunktet for Nils-Ole Lunds forelæsninger om arkitekturhistorien, men de blev udvidet med stof om jugend, ekspressionisme og russisk konstruktivisme. Otterlo-mødet gav et billede af den nye generations syn på samfundsudviklingen og dens indﬂydelse på samtidsarkitekturen. Efter Anden Verdenskrig kom der nogle genopbygningsår, hvor materialemangel og restriktioner satte grænser for arkitekters og bygherrers udfoldelser. Den genopblussen af nationalfølelsen, som krigen havde fremkaldt, bidrog til en tilbagevenden til traditionelle former, i Danmark f.eks. til det teglstensbelagte sadeltag. Det nordiske udslag af denne snusfornuft blev af englænderne benævnt the Scandinavian Empiricism. I slutningen af 50’erne begyndte de europæiske økonomier at vokse stærkt. Bilantallet voksede, og familier begyndte at ﬂytte ud i forstæderne. 60’erne blev derfor et årti, hvor man tænkte i forandring, vækst og dynamik. Regeringer forsøgte at rationalisere og industrialisere det stadigt håndværksbaserede byggeri. Resultatet blev derfor tit meget store boligbebyggelser konstrueret af ensartede

14/08/09 18:28:06

LÆREÅRENE

Ny bydel, Toulouse-leMirail, Candilis, Josic & Woods, 1961

Berlin centrum, konkurrenceforslag, Peter & Alison Smithson, 1958

elementer. Gellerup-planen i Århus er således planlagt, så den kunne aftage produktionen fra en betonelementfabrik. Otterlo-diskussionerne drejede sig derfor i høj grad om, hvordan man beherskede dynamikken og den voldsomme produktion. Når behovene for byggeri og kravene til det forandrer sig, kan man som arkitekt reagere på to måder. Man kan bygge åbent dvs. acceptere, at et hus forandrer sig i sit livsforløb, eller man kan søge bagom det øjeblikkelige og stræbe efter former, der er basale og derfor uforanderlige. Den polske arkitekt Oscar Hansen fremlagde i Otterlo sine synspunkter på det, han kaldte “den åbne form i arkitekturen – det store antals kunst”. Han vendte sig mod den sterile funktionalisme, der var baseret på

teorier om gennemsnitsmennesket. I byggeriet skulle der være plads til spontanitet og individuel udfoldelse. En bolig skulle være tegnet for at opfylde individuelle behov, ikke for at tilfredsstille gennemsnitsmenneskets krav. Den skulle også tegnes, så den ikke hurtigt blev forældet, dvs. være åben for skift i behov og teknologi. Endelig skulle, ifølge Oscar Hansen, huset gives en form, der ikke var fastlåst, og som ikke hindrede nye tiders tilføjelser. Det endelige projekt skulle således beriges af beboernes individuelle påhit, men også af familielivet og levestandarden, tilbygninger og almindelig patina. Kunstværket, et hus, ﬁk derved collagens karakter, det blev sammensat af uforudseelige hændelser, Det, som Oscar Hansen formulerede om den åbne form på mødet i Otterlo i 1959, blev

Arkitema 1969-2009.indb 23

synspunkter som mange arkitekter kom til at dele i 60’ernes store projekter og i 70’ernes lav-tæt-bevægelse. I 60’erne ytrede åbenheden sig først og fremmest som konstruktiv og funktionel tilpasningsevne, i 70’erne ved ønsket om beboernes involvering i byggeprocessen. Men den virkelighedserkendelse, som Team 10-folkene lagde for dagen i deres fremlæggelser og diskussioner, rummede også begreber som struktur, identitet og sted. I alle forandringerne burde der ligge et ønske om permanens, om at høre til. En dør er ikke bare en træﬂade, der dækker et hul, der er stort nok til at en person kan passere, den er en invitation til at komme hjem. Der havde blandt arkitekter i efterkrigsårene været stor interesse for det såkaldte anonyme byggeri i Middelhavslandene og

14/08/09 18:28:14

DE FØRSTE 40 ÅR

Mellemamerika. De besøgte bebyggelser, hvor der var variation og sammenhæng i materialer og former. Endog moderne arkitekter som Sverre Fehn og Jørn Utzon fandt inspiration til deres meget nutidige huse ved at deltage i “det simple liv i ørkenen”. Til mødet i Otterlo havde man da også inviteret en antropolog til at holde foredrag om livet i Sahara. Han hævdede, at man ved at studere en primitiv kultur, bedre kunne forstå, hvad der i vor egen kultur var basale behov. Aldo van Eyck støttede dette synspunkt ved at sige, at den menneskelige naturs arkaiske principper skulle genopdages. På Otterlomødet var der talsmænd for både åbenhed og permanens, og kombinationen af disse to krav til et moderne byggeri dominerede tidens vigtigste konkurrencer, også Arkitektgruppens i slutningen af 60’erne. Denne retning eller tænkemåde fik navnet strukturalismen knyttet til sig, fordi de arkitekter, der tænkte i disse baner, var mere optaget af relationen mellem en bygnings elementer end af dens arkitektoniske former. En struktur er ikke afhængig af tid og sted og derfor velegnet, hvis man søger det stabile, som det foranderlige så kan fylde ud og lægge til. Oprindeligt var strukturalismen en sprogteori fra omkring 1900, men den havde spredt sig til andre fag og i 1950’erne næsten endt som modefilosofi. Omdannelsen fra en kulturel analysemetode til arkitektonisk praksis førte naturligvis til mange synspunkter på, hvad “struktur” var for noget i byggeriet. I byplanlægningen spillede således den hierarkiske struktur en stor rolle, når vejsystemer og centre skulle

Arkitema 1969-2009.indb 24

fastlægges. Her skete der en overlapning med de biologiske forbilleder, når det f.eks. blev hævdet, at trafiknettet burde organiseres som et træ. Et eksempel på den strukturalistiske debat var den amerikanske arkitekt Christopher Alexanders artikel “A City is not a Tree” fra 1965: “Jeg tror at en naturlig by har en halvgitterkonstruktion, men at vi, når vi organiserer en by kunstigt, organiserer den som et træ.” Nettænkningen blev udslagsgivende for udformningen af mange projekter i 1960’erne og årtiet derefter. Her valgte arkitekterne ofte at bruge konstruktionssystemerne som den styrende faktor, men også kommunikationsvejene var i mange tilfælde bestemmende for, hvordan planerne blev organiseret. Den strukturalistiske tænkning førte derfor tit til modulbyggeri, medens arkitekter som Louis Kahn, Jørn Utzon og Sverre Fehn, i deres stræben efter at møde fundamentale behov, kom nærmere til kernen i strukturalismen. For Jørn Utzon skulle en fysisk form udtrykke menneskets forhold til jorden, horisonten og himmelen. I konkurrencen om Toulouse-le-Mirail fra 1962 havde Candelis, Josic og Woods lagt flere net oven på hinanden. Et net for gående, et net for kørende og som sidste net boligerne. Nettene skabte forskellige grader af tilgængelighed og dermed varierende bebyggelsestæthed. Allerede i 1958 havde Peter og Alison Smithson anbragt fodgængerne på et hævet stisystem i konkurrencen om Berlin centrum. Bilens fremmarch gjorde trafikadskillelse til et dogme i disse år, som det også ses i Arkitektgruppens hjemlige arbejder.

Afgørende for planlægningen af nye bydele var to engelske bidrag: Buchanan-rapporten Traffic in Towns fra 1968 og forslaget til en ny by, Hook, fremsat i 1965 under titlen The Planning of a New Town. I begge tilfælde medførte bilismen radikale ændringer i de tidligere modeller for nye bydele. På Otterlo-mødet optrådte der også en amerikansk arkitekt, Louis Kahn, der netop havde bygget et medicinsk forskningscenter på universitetet i Philadelphia. Denne bygning, der skulle blive et udflugtsmål for arkitekter de kommende år, kombinerede hensynet til forandring, der var laboratorieafsnit, der kunne opdeles efter behov, med en arkitektur, der gav mindelser om middelalderlige borge. I Richards Medical Research Building kombineredes altså tidens drøm om permanens med behovet for tilpasning til skiftende krav. Kahn var inviteret til at holde den afsluttende forelæsning. Han redegjorde for forskellen mellem design og form. Design er en øjeblikkelig tilfredsstillelse af aktuelle behov, at give form er mere basalt. Det, som man som arkitekt skal stræbe efter, “er hvad en bygning ønsker at være”. I tingene er der en iboende eksistensvilje, som arkitekten skal udtrykke. En skole er ikke et antal klasselokaler med et hegn omkring, men et sted, hvor det er godt at lære. Det var derfor for Kahn naturligt at hævde, at Pæstum-templet var smukkere end det af Corbusier foretrukne Parthenon. Louis Kahn var imidlertid ikke alene om at søge efter det arkaiske. Som nævnt var flere af deltagerne ude på det samme, selvom deres søgning førte til andre resultater. Også Le Corbusier, der jo slet ikke deltog i Otterlo,

14/08/09 18:28:15

LÆREÅRENE

The Planning of a New Town, 1965

Medicinsk Forskningscenter, Universitetet i Philadelphia, skitse af Louis Kahn

Medicinsk Forskningscenter, Universitetet i Philadelphia, 1957-62, plan

havde forladt den hvide, kubistiske arkitektur til fordel for en ekspressiv og tung, materialebevidst bygningskunst. Marseilles-blokken fra 1947-52 fortalte om dette skifte, og Maison Jaoul-husene i Paris fra 1955-57 blev med deres hvælvinger i beton og mure i upudsede teglsten inde og ude inspiration for en hel række arkitekter rundt om i Europa: Sterling og Gowan i England, Knut Knutsen i Norge, Mogens Lassen i Danmark og Sigurd Lewerentz i Sverige. Klostret La Tourette uden for Lyon ﬁk samme betydning og Lund og Slaatto’s franciskanerkloster i Oslo viste en lignende længsel efter oprindelighed og ægthed. I de sidste tiår har der været megen kritik af 1960’ernes omfattende brug af den

upudsede beton, men denne “beton brut” var et bevidst valg af materiale for at gengive en “rå” virkelighed. Man talte nærmest om en sociologisk bygningskunst. Denne retning i den moderne arkitektur blev som begreb skabt af den engelske arkitekturskribent Reyner Banham, der døbte den brutalismen. Den var en slags antistil, der med Peter Smithsons ord ﬁk “enhver diskussion af brutalismen til at være mislykket, hvis den ikke tager i betragtning, at brutalismen forsøger at være objektiv i forhold til virkeligheden – samfundets kulturelle kendsgerninger, dets drifter, dets teknik og så videre. Brutalismen forsøger at leve op til det masseproducerende samfund og at trække en kraftfuld poesi ud af de forvirrede og stærke kræfter, der er i aktion.”

Selvom de brutalistiske bygninger skræmte danske arkitekter ved deres ekspressionisme, så var de med deres værdier om ærlighed og ægthed åbne over for den rå beton og den ubehandlede murstensﬂade. I Danmark blev det Århus-tegnestuen Friis og Moltke, der kom til at stå for oversættelsen til lokale forhold. I de to sommerhuse på Helgenæs fra 1962 er materialevalg og detaljering bevidst gjort grov og primitiv: græs på taget, ru beton i murene, rundtømmer som bærende bjælker, bræddedøre og stalddørsbeslag. Denne moderne oprindelighed videreudviklede de to arkitekter i Hotel Lakolk på Rømø fra 1965 og i Hotel Stavrby Skov ved Strib fra 1968. Den landskabelige placering spillede en stor rolle for husenes

Arkitema 1969-2009.indb 25

14/08/09 18:28:18

DE FØRSTE 40 ÅR

Typiske Friis & Moltkesnit: Odder Rådhus, Ikast Gymnasie, Entreprenørskolen i Ebeltoft, Morsø Rådhus og Hotel Stavrby Skov, Middelfart

opdeling, hvor den vandrette rytme trækker bygningerne ned i terrænet. I efteruddannelsescentret Scanticon ved Århus fra 1969 var bygningen blevet en del af bakketoppen og det robuste indslag så stærkt, at der næsten er tale om fortificationsarkitektur. Overdimensioneringen, når det gælder detaljer som vindueskarme, håndlister og belysningslegemer, skabte, sammen med de faste møbler og de solide materialer i lofter, vægge og gulve, en følelse af soliditet og tidløshed. I en række kursuscentre, rådhuse og gymnasier op igennem 1970’erne fortsatte Friis og Moltke dette formsprog, hvor de ligesom i diskussionerne i Otterlo forsøgte at kombinere kravet om permanens med ønsket om foranderlighed. Det blev i det fleste bygninger gjort ved at lade “snittet” løse programmets problemstillinger. Snittet bringer løsningen, medens planen bliver åben, ved at de enkelte længer kan udvides. Særligt ses denne kombination i gymnasiet i Vejlby-Risskov fra 1969. Det er altså ikke nok at opnå orden ved systematiske gentagelser; et projekt skal, som en dommerkomite sagde i 1969, tilgodese kravet om udtalt fleksibilitet med en fast arkitektonisk opbygning. 1960’ernes fokusering på trafikløsninger, når det gjaldt byernes vækst, førte naturligvis til en reaktion i form af et forsvar for den oplevelsesrige by. I 1961 udkom en lille bog The Life and Death of Great American Cities skrevet af journalisten Jane Jacobs. Hendes bog var et svar på nogle af de spørgsmål, der var rejst et par år før i en anden bog, The Exploding Metropolis. En række forsvarere for de store amerikanske byers variation og

Arkitema 1969-2009.indb 26

14/08/09 18:28:20

LÆREÅRENE

Townscape, Gordon Cullen. En ældre mand tegner på fortovet den by, han har forladt

koncentration forsøgte i hver deres kapitel at beskrive den folkeforflytning til forstæderne, der foregik i disse år. Denne “drøm om en strålende provinsialisme” vil aldrig give os rigtige byer med heterogenitet, specialisering, spænding, koncentration og energi. En ny slags person The Organization Man vil vokse frem i denne tynde, flydende type by. Jane Jacobs argumenterede for en by, der havde høj bebyggelsestæthed og stor funktionsblanding. Selvom hendes kritik af udviklingen først og fremmest gjaldt USA, hvor byen aldrig havde været elsket hverken af planlæggere eller filosoffer, så var den et forvarsel om en kommende tendens også i Danmark. Reaktionerne på udvandringen fra byerne gik to veje. Den ene studerede først og fremmest byens form som et drama. Den engelske arkitekt og tegner Gordon Cullen tegnede byen som en række af oplevelser samlet i en komposition. Hans serial vision i bogen Townscape også fra 1961 blev en standardmetode, når arkitekter havde brug for at beskrive en bys karakteristika. Gordon Cullens metode var relevant i Vesteuropa, hvor der stadig er pladser, kirker, alleer og kajer, men den kunne ikke bruges i den almindelige amerikanske by, med Boston som undtagelse. Den amerikanske arkitekt og byplanlægger Kevin Lynch valgte derfor at se byen som et landskab, i hvilket folk orienterede sig. Byen var altså ikke mere et kunstværk, og en gastank var lige så god som en kirke, hvis folk kunne finde vej ved hjælp af dens karakteristiske størrelse og form. Cullens måde at registrere byen på blev meget anvendt i de byregistreringer, der

Arkitema 1969-2009.indb 27

senere fandt sted i danske kommuner. Lynchs metode derimod fik kun indflydelse i teorierne om stedets betydning. I praksis var det en hel anden bevægelse, der kom til at påvirke bebyggelsesformerne. Denne strømning var pragmatisk ved at kombinere folks behov for at få en have og større plads med ønsket om større tæthed, så fællesskabet ikke led skade ved at flytte ud. Den større tæthed ville også lette betjeningen trafikalt. Rækkehuset er en gammel boligform, hvor disse behov tilgodeses. I 1920’erne forsøgte man at genoplive dette byggesystem. Både Steen Eiler Rasmussen med hans kærlighed til den engelske måde at leve på og den kulturradikale Poul Henningsen anså rækkehuset som den optimale måde at bo på, og begge propaganderede for typen. I 1950’erne og 1960’erne blev der opført flere store rækkehusbebyggelser, bl.a. Utzons gårdhuse ved Helsingør og Fredensborg og Albertslund Syd som den største med både række- og gårdhuse. Men det var først med ungdomsoprøret, oliekrisen og kritikken af den internationale arkitektur, at der blev lagt ideologi ned over dem. Man begyndte at tale om tæt-lav-bevægelsen, der kombinerede kollektivtanken med energibesparelser og “folkeligt” udseende. En inspirationskilde var Siedlung Halen nær Bern i Schweiz. Det var tegnet af Atelier 5 og opført 1955-61. Ligesom hos Le Corbusier var det den rå beton, der blev dyrket, men rækkehusene samlede sig om en plads med butik og fælleslokaler. Bebyggelsen var også fælles om et svømmebad.

14/08/09 18:28:23

DE FØRSTE 40 ÅR

Sea Ranch, Moore, Lyndon, Turnbull & Whitaker, 1963-65

Et andet forbillede blev Sea Ranch ved stillehavskysten i Californien. Arkitekterne var her Moore, Lyndon, Turnbull og Whitaker, og byggeårene var 1963-65. De ti træhuse er alle lidt forskellige, men de udgør en samlet bebyggelse, hvor tage og beklædning skaber det samlede udseende. Vinduer, døre og karnapper skifter placering efter, hvor der er udsigt og sol. Også et super-møbel med bad og køkken ﬂyttes efter behov. Sea Ranch viste

Arkitema 1969-2009.indb 28

SBI-konkurrencen, viderebearbejdning af vinderprojektet, Tegnestuen Vandkunsten

således, at man kan skabe en karakteristisk arkitektur, selvom man arbejder med repetition af enkeltelementer. Variationen var ikke et resultat af vilkårlige påhit, men fremtvunget af de lokale omstændigheder. Samspillet mellem behov, ideer og lokale betingelser skabte en nuanceret arkitektur. Der var ligheder med amerikansk landbrugsbyggeri, men ikke med traditionelt amerikansk enfamiliehusbyggeri.

De tæt-lave bebyggelser, der voksede frem efter oliekrisen og SBI’s konkurrence om alternative boformer i 1971, blev naturligvis påvirket af tidsånden. Vinderprojektet af Tegnestuen Vandkunsten var dynamisk, foranderligt og styret af beboerne selv. Den færdige bebyggelse ﬁk nogle af ideerne fra konkurrencen realiseret, men den påhængte arkitektur idylliserede husene. En bog, der var meget vigtig for udviklingen af teorier om

14/08/09 18:28:31

LÆREÅRENE

Plug-in City, Archigram, 1964

udformningen af de nye tætte bebyggelser, blev udgivet af Alexander og Chermayeff i 1963. Den hed Community and Privacy og var en opvisning i systematik. Ved siden af at være arkitekt var Christopher Alexander matematiker, og hans evne til systematisk analyse var overvældende. Mulighederne for at leve privat og dog involveret i sociale aktiviteter ﬁk ham til at opstille ikke mindre end 33 designelementer, der igen blev samlet til 7 sæt

Arkitema 1969-2009.indb 29

af gensidigt afhængige elementer. Alexander åbnede for en kulturel analyse af det at bo, som senere førte til et helt mønstersprog, der dog viste sig svært at håndtere i praksis. Men der var også unge arkitekter, der mente, at det var nødvendigt at træde helt ud af det traditionelle byggeri. I stedet skulle man lade sig inspirere af avanceret teknologi og skabe billeder på, hvad forbrugersamfundet kunne

føre til, hvis mulighederne blev udnyttet. Den kendteste af 60’ernes utopigrupper var den britiske Archigram. Den udgav et blad af samme navn, hvori den publicerede projekter som Plug-in City og Walking City, begge fra 1964. Som navnet antyder, var det første projekt et forsøg på at konstruere en by, hvor det at bo var en midlertidig foranstaltning. Byen lignede ikke nogen almindelig samling huse, men bestod af fabrikslignende konstruktioner, hvorpå boligelementerne blev hægtet. Det andet projekt, Walking City, var endnu mere futuristisk, idet hele byen kunne bevæge sig, ikke på ben, men på en luftpude. Byen kunne krydse Atlanten og koble sig til de mere traditionelle byer på begge sider af havet. Arkitekturen var altså ikke mere stabil, men bogstaveligt talt under forandring, en provokation der kunne ophidse både arkitekter, kunsthistorikere og beundrere af den gamle, vesteuropæiske bykultur. Archigram-gruppens medlemmer var Peter Cook, Warren Chalk, Dennis Crompton, David Green, Ron Herron og Michael Webb. Inspirationen kom i høj grad fra den amerikanske konstruktør og arkitekt Buckminster Fuller, der i sine kupler eksperimenterede med minimalistiske konstruktioner. En bygning skal ikke ses som et hus, men som et overdækningsproblem. Arkitektur bliver i den tankegang problemløsning uden formmæssige bitanker. Den bliver uformel, midlertidig og foranderlig. Allerede Cedric Price havde i 1961 med sit projekt Fun Palace taget stilling til disse principper, der blev så typiske for 1960’ernes dominerende byggeri.

14/08/09 18:28:34

DE FØRSTE 40 ÅR

Olaf Lind, tegning af Michael Harrebek

TEGNESTUERNE Af Olaf Lind

FORTIDEN Selvom det skyldes tilfældigheder, er det tankevækkende, at adressen for “De 5’s” to første tegnestuer tidligere havde været tegnestuer for to velrenommerede ingeniørfirmaer. Allerede i 1969, da de knapt havde forladt Arkitektskolen, installerede de sig på 3. sal i Fiskergade 1, hvor firmaet Abrahamsen & Nielsen havde holdt til. Søren Abrahamsen var en af Arkitektskolens mest farverige og inspirerende lærere, der var rådgiver for “De 5” også efter skoletiden. Året efter flyttede de om hjørnet til tagetagen i Søndergade 1, “Ankerhus”, der indtil da havde været tegnestue for firmaet Steensen & Varming. I betydningen ingenium (latin: medfødt begavelse, talent) har “De 5” fra deres første konkurrenceforslag – ligeværdigt med deres arkitektoniske talent – haft en ingeniørmæssig tilgang til byggeriet. De har været optaget af husenes struktur, organisation og teknik i lige så høj grad som af husenes formgivning. Det er en afbalanceret holdning til arkitekturen, der har været usædvanlig i perioder med flygtige strømninger som postmodernisme, dekonstruktivisme og andre formalismer, og endnu mere usædvanligt er det, at holdningen stadig kan spores i det store arkitektfirma, som “De 5” overlader til fremtiden – 40 år efter at de begyndte. Den strukturalisme, som Nils-Ole Lund i sin artikel beskriver som den dominerende arkitekturstrømning i efterkrigstiden, havde fra begyndelsen også et godt tag i de fem unge arkitekter. På de to første, ydmyge adresser havde den unge tegnestue en flad ledelsesstruktur,

Arkitema 1969-2009.indb 30

sikkert i erindringen om den revolutionære ånd i 1968. I Fiskergade havde “De 5” således kun tre medarbejdere, som i Søndergade blev forøget til 12. Under disse omstændigheder blev der arbejdet med bl.a. konkurrencen om udvidelse af Køge Rådhus i 1970 og SBI-konkurrencen om tæt-lave boliger i 1971. På baggrund af 1. præmien i Køge og den følgende projektering af rådhusudvidelsen fandt stiftelsen af anpartsselskabet “Tegnestuen Søndergade” således sted, mens tegnestuen havde til huse der. Dokumenterne blev underskrevet den 1. juli 1969. Navnet “Arkitektgruppen i Aarhus” kom til i 1980. Det blev i 1989 ændret til “Arkitektgruppen Aarhus”, og sådan var det, indtil navnet “Arkitema” blev opfundet i 2003. I 1972 blev pladsen åbenbart for trang i tagetagen på Ankerhus. Tegnestuen blev udstyret med en ﬁlial, som ﬁk adresse i kollegaen Knud Blach Petersens tidligere tegnestue, en stor lejlighed på Kystvejen 49. Her var 4 medarbejdere beskæftiget med bl.a. boligbebyggelsen Gjesing Nord, og her oprettedes tegnestuens første afdeling for landskabsplanlægning. Årene omkring 1970 var ellers en givtig og munter tid i arkitektfaget. Ikke mindst kommunalreformen dette år kastede mange opgaver af sig i form af nye rådhuse og andre offentlige institutioner, og kommunerne skulle opfylde nye forpligtelser om bl.a. dispositionsplaner. Der var overskud i faget til spas og overgivenhed, der også kunne omsættes til byggeopgaver. Således stod Arkitektgruppen i 1972 for indretningen af værtshuset “Den Høje” i Skolegade, der dengang var det nye vandingssted for den tørstige, århusianske ungdom, og lige ved siden af havde

14/08/09 18:28:35

TEGNESTUERNE

Den Høje, Skolegade i Århus

“Vienge” I Lystrup, bebyggelsesplan

På taget i Søndergade 1

kollegerne Friis & Moltke indrettet værtshuset “Hvalrossen”, der med sit rustikke interiør i typisk F&M-stil især var kultsted for byens yngre arkitekter. Denne lykketilstand varede dog kun kort, og mens ulykkerne væltede ind over landet i form af oliekriserne fra 1972 og fremefter, holdt tegnestuen stand i Søndergade og på Kystvejen med opgaver som projekteringen af rådhusudvidelsen i Køge og Gjesing Nord, der stod færdige 1978 og 1979. I denne periode

Arkitema 1969-2009.indb 31

projekterede tegnestuen også på kollektivbebyggelsen “Vienge” i Lystrup for “Boligfonden for unge under uddannelse”. Bebyggelsen skulle indeholde ca. 700 boliger, hvoraf 1. etape bestod af 220 kollegieboliger. På grund af “jordskredsvalget” i 1973 (der blev udskrevet, fordi Erhardt Jacobsen angiveligt løb tør for benzin og derfor kom for sent til en afstemning om udskrivningsloven) blev projektet opgivet, da 1. etape lå klar til licitation. Ved den affære gik tegnestuen glip af halvdelen af

sit tilgodehavende honorar. Oveni dette kom projekteringen af udvidelsen af Køge Rådhus, på grund af byggestop og andre offentlige forhindringer, til at strække sig over seks år. Tegnestuens økonomi var med andre ord stram, og derfor supplerede nogle af “De 5” i denne periode indtægterne som timelærere på Arkitektskolen og som medhjælpere på de mere etablerede tegnestuer, hvor de også havde arbejdet som studerende. Og tre af “De 5” ﬁk dengang aftjent deres værnepligt.

14/08/09 18:28:52

DE FØRSTE 40 ÅR

Sommerhus på Mols

Finn Monies overrækker Træprisen Speciallægernes Hus, Morten Børupsgade i Århus

Store begivenheder i denne periode var det, at tegnestuen i 1973 ﬁk Træprisen, der her for første gang blev uddelt til en ung tegnestue og ikke til et enkelt værk (Knud Friis var blandt dommerne), og at man i 1974 vandt LN-konkurrencen om tæt-lavt boligbyggeri, der var udskrevet af Larsen & Nielsen Entreprise A/S. Vinderforslaget var udarbejdet sammen med “Tegnestuen Vestergade 6b” og

Arkitema 1969-2009.indb 32

er beskrevet nærmere i afsnittet “Værkerne”. “De 5’s” ﬁrma underskrev sig her stadig som “Tegnestuen Søndergade” med Niels Vium som medarbejder. Et byggeri, som man lagde mærke til i Århus, var Speciallægernes Hus i Morten Børupsgade, som stod færdigt i 1975 efter Arkitektgruppens projekt. Det var en ombygning af et tidligere kafferisteri, som med sin facade af lysegrå eternitplader i et

varieret mønster var noget nyt og provokerende. Den vellykkede udvidelse af rådhuset i Køge skabte andre opgaver i byen og omegnen. Derfor åbnede Arkitektgruppen i 1979 en ﬁlial på adressen Brogade 7 i Køge. Her projekterede 10 medarbejdere boligbyggerier for DAB i bl.a. Køge og Herfølge.

14/08/09 18:29:08

TEGNESTUERNE

Badstuegade, interiør

“De 5”, Badstuegade

MELLEMTIDEN Efter 10 år på samme adresse var pladsen blevet for trang, så tegnestuen flyttede i 1980 til mere plads i huset Badstuegade 5-7. Blandt de mange gamle huse omkring torvet Pustervig skiller huset, som Arkitektgruppen flyttede ind, sig ud som en 3-etages, modernistisk bygning i rødt murværk. Den blev opført efter planerne om et aldrig gennemført busgadeprojekt i 1960’erne og ligger lidt tilbagetrukket for de gamle huses facadeflugt. Det passede nok den stadig unge tegnestue godt, at dens adresse signalerede noget moderne. Ekstra moderne blev den, da der i 1981 blev opstillet et par gamle marmorsøjler ved indgangsdøren. Det var et af tegnestuens få flirterier med postmodernismen, og søjlerne var honoraret for et projekt, som tegnestuen havde lavet for en mindrebemidlet stenhugger. Huset i Badstuegade rummede ca. 60 medarbejdere, men der var stadig pladsnød. En filial blev oprettet i Volden nr. 10, hvor fem medarbejdere tog sig af især DSB-sager, en filial i Guldsmedgade 34 arbejdede bl.a. med den dengang nye EDB-teknik, og i en filial i det tidligere petroleumslager i Nordhavnen var fem medarbejdere beskæftiget med bl.a. enfamilieshuse og privathospitalet “Mermaid” ved Ebeltoft, som var det første af sin art i Danmark. Bygningen blev senere indrettet til rådhus for Ebeltoft Kommune. Opgaven “privathospital” fremkaldte en moralsk debat mellem “De 5”. Man var enige om, at tegnestuen ikke ville beskæftige sig med atomkraftværker og kaserner, og et brud med det traditionelle, offentlige sygehusvæ-

Arkitema 1969-2009.indb 33

sen var på grænsen af, hvad man ville være med til. Men det viste sig jo at være en forgæves betænkelighed. De fem stiftere af firmaet var og er meget forskellige personer. Det kom tidligt til udtryk i firmaets ledelsesstruktur. Allerede i Badstuegade, hvor antallet af opgaver og medarbejdere voksede, blev tegnestuen mere eller mindre spontant opdelt i afdelinger med fire af “De 5” som ledere, mens Helge Tindal mest tog sig af administration og repræsentation. Denne struktur gav stor frihed for hver af “De 5” til at beskæftige sig med de opgaver, som de hver især havde mest interesse og evne for. Trods de personlige forskelligheder mellem “De 5” blev der ikke brugt mange kræfter på at diskutere ledelsesstruktur eller arkitektoniske holdninger. Man handlede intuitivt og betragtede forskellighederne som en styrke. Valget af navnet “Arkitektgruppen” var ikke tilfældigt. På adressen i Badstuegade, midt i Midtbyens opblomstrende cafémiljø omkring pladsen

Pustervig, var Arkitektgruppens tegnestue en magnet for byens unge arkitekter. Ifølge partneren Kim Risagers hukommelse var Gulddrengene dengang “bare seje og deres tegnestue var det hotteste sted man kunne være”. Siden stiftelsen i 1970 havde den da også været den første og eneste “unge” tegnestue i Århus, dvs. med indehavere, der var oplært hos og udgået fra de gamle, etablerede tegnestuer som C.F. Møllers, Friis & Moltkes, Gravers & Richters og Exners. Denne ungdommelige status ændrede sig i 1986, da to nye tegnestuer etablerede sig i Århus med indehavere, der for en dels vedkommende sprang ud fra Arkitektgruppen i Badstuegade. Det var tegnestuerne Schmidt, Hammer & Lassen og 3¬Nielsen, som begge ret hurtigt markerede sig med opsigtsvækkende og solidt mediedækkede byggerier både lokalt, nationalt og internationalt. I 1992 etablerede også Tegnestuen Cubo sig med indehavere, der havde været hos Arkitektgruppen. Herefter måtte de fem guld-

14/08/09 18:29:19

DE FØRSTE 40 ÅR

“De 5”, Møllegade “De 9”, Møllegade

drenge derfor indstille sig på rollen som en del af byens etablerede arkitektmiljø – om ikke ligefrem som nogle af “de gamle”. Arkitekturens stamtræ i Århus var kommet i kraftig vækst og skød adskillige grene og kviste. Efter ni år i Badstuegade skiftede tegnestuen i 1989 igen adresse, og da til Møllegade 9-13, en 4-etages industriejendom der tidligere havde huset Nielsen og Sørensens guldrammefabrik. Nu var antallet af medarbejdere steget til ca. 80 foruden landskabsafdelingens 10 medarbejdere, der holdt til i filialen Vestergade 47. De fire etager i Møllegade var en naturlig baggrund for den ledelsesstruktur, der var vokset frem i Badstuegade. Således havde fire af De 5 indehavere hver sin afdeling på én etage med et “værkførerbur” til lederen, mens Helge Tindal som en slags direktør havde sit eget kontor på 1. etage. Den status, som Helge gradvist havde opnået, efter at tegnestuen havde virket 10-15 år, var heller ikke resultat af en stor, fælles beslutning, men var vokset naturligt frem af en praksis, som han efterhånden befandt sig godt med. Den betød, at Helge tog sig af administrative opgaver både på tegnestuen og udenfor og af den livsvigtige akkvisition blandt potentielle bygherrer. Han blev efterhånden tegnestuens ambassadør, der kunne optræde i ministerier, på konferencer og i byggebranchens inderste cirkler, f.eks. var Helge i en længere periode medlem af PAR’s bestyrelse. De første år i Møllegade var imidlertid, hvad “De 5” har kaldt kriseår med kulmination i 1990. Krisen var bl.a. fremkaldt af, at de daværende VK-regeringer i sidste halvdel af

Arkitema 1969-2009.indb 34

1980’erne havde reduceret støtten til den almene boligsektor ved nedskæringer i rammebeløb og kvoter. Det var også i denne periode, at “Ølgaard-udvalget” – opkaldt efter formanden, økonomiprofessor Anders Ølgaard – barslede med sine betænkninger, der argumenterede for, at Danmark havde boliger nok, og at danskerne i det hele taget boede for billigt. Der blev desuden vedtaget en realrenteafgift, som betød, at pensionskasserne holdt igen med investeringer i boligbyggeri. “Det store dyk” foretog tegnestuen, da medarbejderstaben i 1992 blev halveret fra 80 til 40. Krisen gav bl.a. anledning til, at der – inspireret af større industrivirksomheder – blev oprettet “resultatcentre”, der fik selvstændigt ansvar for økonomien i deres opgaver. Krisen blev dog ikke langvarig, og i midten af 1990’erne var firmaets økonomi igen stabiliseret. På den baggrund blev ledelsen udvidet i 1995 med arkitekterne Jørgen Bach, Thomas Carstens, Per Feldthaus og Per Fischer, der blev optaget i kredsen af partnere. Sammen med “De 5” omfattede partnerkredsen da ni personer. To år senere, i 1997, blev Per Feldthaus valgt som administrerende direktør for Arkitektgruppen Aarhus. Herefter blev ledelsen af kommanditselskabet, der var etableret i 1991, efter at tegnestuen havde været både et I/S, et ApS og et A/S, mere formel med en bestyrelse bestående af fem medlemmer, heraf tre indehavere og to eksterne med advokat Jan Ankjær Sørensen som formand. Senere – og igen i pagt med tidens strømninger – fik “Arkitektgruppen Aarhus K/S” en såkaldt professionel bestyrelse med fire eksterne medlemmer og kun to indehavere som medlemmer.

14/08/09 18:29:29

TEGNESTUERNE

Arkitemahuset, Frederiksgade i Århus

Arkitemahuset

“De 11”, Frederiksgade

NUTIDEN Gennem 14 år holdt tegnestuen til i Møllegade, nemlig indtil firmaet i 2003 kunne flytte ind i nyt, eget hus, Arkitemahuset i Frederiksgade 32. Selve huset er beskrevet i afsnittet “Værkerne” som et af tegnestuens væsentligste erhvervsbyggerier, hvor der ved indflytningen var beskæftiget ca. 120 medarbejdere.

Arkitema 1969-2009.indb 35

Men i årene lige før og efter indflytningen foretog firmaet desuden flere store, organisatoriske ændringer med virkning for både dets indre struktur og dets image udadtil. I 2002 fik firmaet yderligere to partnere, arkitekterne Kim Risager og Poul Schülein, og pr. 1. januar 2003 skiftede firmaet navn fra “Arkitektgruppen Aarhus” til “Arkitema”. I 2004 fusionerede Arkitema med det århusianske firma AA

14/08/09 18:29:45

DE FØRSTE 40 ÅR

“De 13”, Frederiksgade

Mikado House, Ørestaden i København Tegnestuen på Forbindelsesvej, Søndre Frihavn i København

Arkitekter, hvorved Bendt Almvig og Wilhelm Berner-Nielsen blev optaget i partnerkredsen, som derefter talte 13 personer. Ved fusionen steg også antallet af medarbejdere fra ca. 180 til ca. 250, et antal der blev fastholdt indtil 2008. Huset i Frederiksgade viste sig således allerede i 2006 at være for småt. Derfor fik Arkitema bygget tre nye etager på et sidehus ved ejendommen på Åboulevarden, som har adgang fra gården til Frederiksgade 32. Her er der plads til ca. 50 medarbejdere. Som følge af et voksende antal opgaver i København blev tegnestuens afdeling i Køge i 1994 flyttet til hovedstaden, hvor den fik adresse i nogle fine, gamle pakhuse i Søndre Frihavn. Fra 2010 flyttes adressen imidlertid til det nye Mikado House i Ørestads universitetskvar-

Arkitema 1969-2009.indb 36

ter. Huset, der er tegnet af Arkitema, skal med sine ca. 18.000 m² rumme flere firmaer, som organiseres omkring et stort fælles atrium med lounge, restaurant, cafe, minimøde-zone, touch down zone m.v., intentionen er at skabe et netværksmiljø, hvor firmaerne kan benytte fællesområdet som en ressource og mulighed for at skabe synergier. En ny organisationsstruktur, der i 2007 blev indført i Arkitema, opererer med job- og people-managers, prejekt- og projektledere og kreative ledere (udtrykket “prejektforslag” svarer til fortidens dispositionsforslag). Firmaet markerede samme år også sine interesser i Sverige med et nyt kontor i Stockholm. Det ledes af partneren Jørgen Bach og har p.t. fire medarbejdere. Ligeledes i 2007 indgik Arki-

tema et strategisk partnerskab med det tyske arkitektfirma GRS/Reimer und Partner, som er baseret i Hamburg. I Beijing, Kina, oprettede Arkitema allerede i 2005 et kontor med fem medarbejdere og 15 freelancere tilknyttet. Den kinesiske arkitekt Tracy Cui er daglig leder med Bendt Almvig som hovedansvarlig. I efteråret 2008 fik den globale finanskrise imidlertid også indflydelse på Arkitema, der på den baggrund foretog ændringer i ledelsen. Den hidtidige administrerende direktør for Arkitema, Per Feldthaus bosatte sig i Beijing som CEO (Chief Executive Officer) for afdelingen i Kina. Samtidig blev den hidtidige kommercielle direktør, Peter Berg udnævnt til ny administrerende direktør for Arkitema, og Per Feldthaus er senere udtrådt af firmaet.

14/08/09 18:29:53

TEGNESTUERNE

FREMTIDEN Selvom den omtalte finanskrise 2008-09 har medført en intern omstrukturering, en reduktion af medarbejderstaben og en mindre tilgang af ordrer, har tegnestuen med sine 40 år på bagen tilstrækkelig robusthed til at modstå krisen og holde sig parat til tiden derefter. Thomas Carstens, der er en af flere kreative ledere, beskriver situationen sådan, at den management-struktur, som tegnestuen indførte omkring årtusindskiftet, var nødvendig alene som følge af firmaets størrelse. Nogle af de mere ambitiøse mål herfra har man dog måttet neddæmpe, men især begrebet people-management, der på dansk vil sige, at ledelsen skal være meget opmærksom på, hvordan medarbejderne trives fagligt og personligt, har stadig en høj prioritet. Den voksende specialisering, der foregår i byggebranchen, må Arkitema nok deltage i, men de meget ressourcekrævende dele heraf må man overlade til de store ingeniørfirmaer. Alligevel fortsætter Arkitema udviklingen af f.eks. et nyt byggeelement, som har stået på i nogle år. Det drejer sig om en byggesten af højstyrkebeton, der kan anvendes som både isolerende og bærende konstruktion. Historisk skal den nuværende situation ses på baggrund af nogle få store skift i byggeteknikken i nyere tid. I midten af 1900-tallet voksede antallet af nye materialer og konstruktioner eksplosivt, hvilket medførte mange senere byggeskader. Efter oliekriserne i 1970’erne fik man større opmærksomhed på og krav til bygningers isolering, og i nutiden er disse krav skærpet betydeligt, samtidig med at

Arkitema 1969-2009.indb 37

man stiller større krav til individualiseringen af bebyggelser og bygninger. Som en aktiv og markant deltager i den danske byggesektor gennem det meste af denne periode på et halvt århundrede har tegnestuen nogle naturlige forudsætninger for også at kunne møde de udfordringer, som fremtiden måtte byde på. Måske netop fordi disse forudsætninger går på tværs af den aktuelle tendens til specialisering I Arkitema vil man håndtere situationen med nogle af de værktøjer, der blev udviklet gennem de senere år. Forretningsområder som sundhed og læring (hospitaler og skoler) er væsentlige for det danske marked, fordi de offentlige bevillinger hertil vil være betydelige i den nærmeste fremtid. Desuden har tegnestuen nogle “strategiske fokusområder”, bl.a. bæredygtighed og restaurering som ligeledes sigter på det danske marked. Det primære udenlandske marked ligger i Norden, dvs. for tiden i Norge og Sverige, med bl.a. et stort hospitalsbyggeri i Oslo og en tegnestue i god vækst i Stockholm. De store projekter til bybygning og boligbyggeri, som Arkitema beskæftiger sig med i Kina, er endnu ikke realiseret, men alene deres størrelse har ﬂyttet grænsen for tegnestuens virkefelt. I den anden ende af skalaen kan man nævne et helt aktuelt projekt til elementer, der skal anvendes til squatter-huse i Sydafrika, dvs. byggeri til absolut lavpris. Boligbyggeriet, der tidligere var tegnestuens hovedopgave, ligger for tiden underdrejet – ikke alene som følge af ﬁnanskrisen – men den store kompetence, som tegnestuen besidder på dette område, er en kapital, der

kan tæres på, når boligbehovet igen vokser. Spændvidden i tegnestuens produktion af boliger markeres – foruden af de talrige almene og private byggerier, hvoraf mange er skoleeksempler for branchen – af et projekt til boliger for hjemløse i Århus Kommune, der dog endnu ikke er realiseret, og af den igangværende restaurering af Frederik VIII’s palæ på Amalienborg, der skal være bolig for kronprinsparret. På baggrund af de aktiviteter, der er nævnt ovenfor, må man sige, at Arkitema går imod strømmen, dvs. den aktuelle tendens til yderligere specialisering i byggebranchen. Derved fortsætter tegnestuen en gammel tradition inden for arkitektfaget i Danmark, der har haft et ideal om, at dets udøvere skulle være generalister, dvs. folk der skal kunne det hele inden for faget. Den tradition har tegnestuen selv bidraget væsentligt til gennem sine 40 år, og om ikke andet har Arkitema derfor en lang og solid referenceliste at henvise til i fremtiden.

14/08/09 18:29:54

DE FØRSTE 40 ÅR

Demonstration foran Nørreport 20

VÆRKERNE Af Olaf Lind

Selvom “De 5” fremhæver, at de har arbejdet procesorienteret frem for værkorienteret, så er der efter deres og tegnestuens projekter gennem 40 år opført en overvældende mængde bygværker. Blandt disse værker beskriver det følgende et mindre udsnit, som skal tegne det karakteristiske ved tegnestuens holdning, metode og arkitektur.

OPRØRET

Arkitekten 2005/10, 12

Arkitema 1969-2009.indb 38

Efter vinderforslaget til udvidelsen af Køge Rådhus, der er omtalt i Nils-Ole Lunds artikel, havde “De 5” opnået et sådant ry som vindere i arkitektkonkurrencer, at kollegerne gav dem det anerkendende tilnavn “Gulddrengene”, en hæder der nok talte mere end skolens afgangsbeviser. Det var sikkert med tanke på disse tidlige resultater af undervisningen på Arkitektskolen i Aarhus, at Politi-

kens arkitektur-journalist, Henrik Sten Møller senere beskrev den som “Den gode Skole”1 – måske også som et hib til forholdene på Charlottenborg. I bagagen fra “Den gode skole” havde “De 5” – ud over solide kundskaber om arkitektfaget – stærke inspirationer fra de urolige år 1968-69, som ﬁk afgørende betydning for arbejdet i deres nye ﬁrma. De unges oprør dengang var rettet mod autoriteter i almindelighed. Det var en følge af den første efterkrigstids nødvendigvis spartan-

14/08/09 18:29:59

VÆRKERNE

Køge Rådhus, plan

ske og tilknappede livsformer, 1950’ernes småborgerlige snæversyn, og ikke mindst af 1960’ernes økonomiske overskud til at tænke mere frit. Det var et oprør mod konservatisme i både politisk og almindelig forstand. Derfor hentede oprøret overvejende sine aktivister på den politiske venstreﬂøj, og de oprørske paroler var i princippet venstreorienterede. Alligevel indeholdt parolerne så megen almen fornuft, at de i praksis kunne bruges næsten uden partipolitisk drejning.

Arkitema 1969-2009.indb 39

Køge Rådhus

Kravene om nærdemokrati, decentralisering og ﬂeksible strukturer kunne være overskrifter for arkitekternes arbejde i byplanlægning og byggeri – og især boligbyggeri – uden at arkitekterne derfor blev sat i en politisk bås. En vis grad af revolutionær ånd har jo altid hængt ved arkitekters renommé. Disse almene aspekter af ungdomsoprøret bragte “De 5” med ind i deres nye virksomhed, hvor de især blev en rød tråd i tegnestuens første boligbyggerier.

“Offentlig idékonkurrence om byggesystemer og bebyggelsesformer for tætte, lave boligformer”, der blev udskrevet af SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) i juni 1971, var en efterdønning af 1968-oprøret med noget nær tsunami-effekt på den danske arkitektverden – og især på boligbyggeriet. Konkurrencen og dens forslag var begyndelsen til den såkaldte “tæt/lav-bevægelse”, der dominerede dansk boligbyggeri gennem et par årtier. SBI efterlyste ikke blot teknologiske løsninger på

14/08/09 18:30:08

DE FØRSTE 40 ÅR

SBI Konkurrence

2 3

Arkitekten 1972/5, 85 Citat fra et oplæg til “Boligbogen”, dvs. en beskrivelse af boligbyggerier projekteret af Arkitektgruppen i Aarhus 1970-2000

Arkitema 1969-2009.indb 40

de nye tiders krav og behov, men også idéer om samfundets organisatoriske og økonomiske indretning – altså overordnede politiske idéer. Dette sidste var der ikke mange af de 90 bedømte forslag, der kom ind på. Politik er et minefelt i arkitektarbejdet og alligevel et uundgåeligt tema, så snart man har tegnet en streg på et stykke papir. Konkurrencens baggrund var et koncentrat af alt det, som ungdomsoprøret handlede om: demokrati frem for autoritet, ﬂade strukturer frem for hierarkiske, økologi frem for overforbrug, og helt konkret kunne man reagere mod 1960’ernes mange eksempler på åndløst boligbyggeri, hvor etagemetrene bare var stablet op efter kransporenes og økonomiens forgodtbeﬁndende. Hos SBI med direktøren Philip Arctander (1916-94) i spidsen var der ingen tvivl om, at der var brug for et paradigmeskift, og i den ånd blev “Tæt/lav-konkurrencen” udskrevet. Den besindige, daværende redaktør af Arkitekten, Poul Erik Skriver, der dog også kunne føre en særdeles skarp pen i særlige situationer, var enig med SBI og introducerede konkurrencens resultat i 1972 således, efter at have beskrevet fortidens synder: “På baggrund af denne viden må SBI’s konkurrence bedømmes som skelsættende. Det er den første konkurrence om byggeri og planlægning, hvor disse problemer er blevet berørt. Denne konkurrence er kun den spæde begyndelse

til en ny epoke, hvor stadig ﬂere kræfter sættes ind på at ændre vores livsform… Derfor må den nødvendige nytænkning forekomme utopisk, ekstraparlamentarisk eller endog revolutionær.”2 Der blev virkelig tænkt store tanker dengang både i det statslige institut og i DAL (Danske Arkitekters Landsforbund), som Arkitekten var talerør for. Arkitektgruppen i Aarhus deltog i konkurrencen, denne gang sammen med kollegerne Jan W. Hansen og Per Kruse, og deres forslag blev indkøbt for 17.500 kr. Dommerkomitéens bemærkninger til forslaget er interessante, fordi de på en vis måde var profetiske for Arkitektgruppens fremtidige arbejde med boligbyggeri: “Forslaget beskæftiger sig mest med byggesystemet rent teknologisk. Ved hjælp af systemet illustreres på iderig måde forskellige fysiske miljøer, herunder alternative udstykninger og sanering, hvilket fremhæves, fordi denne mulighed kun tages op i meget få af projekterne. Efter dommerkomiteens mening snubler projektets byggesystem over dets egne forudsætninger: selvbyggeri, medskabelse, decentraliseret byggeproces m.v., idet systemet nærmere forekommer velegnet for industriel produktion og montage i traditionel forstand. Projektets forhold til social organisation, administration og økonomi er traditionel eller uoplyst.”

14/08/09 18:30:21

VÆRKERNE

Boligorganisme fra SBIkonkurrencen, Tegnestuen Vandkunsten Håndværkerparken, model

TO KONKURRENTER Trods selvmodsigelsen, der indleder denne artikel, kan man godt karakterisere den store produktion af boliger, som Arkitektgruppen i Aarhus har stået for gennem de sidste tre årtier af 1900-tallet, som “procesorienteret frem for værkorienteret”3, og sådan har gruppen selv formuleret det. Gruppen har forsøgt med metodiske, teknologiske og logistiske løsninger at skabe rammerne for de nye livsformer, som man drømte om i årene efter 1968. Man kan kalde det en evolutionær tilgang til opgaverne i modsætning til den revolution, som Poul Erik Skriver og SBI mente var nødvendig. Det revolutionære, som konkurrencens udskriver egentlig efterlyste, var til gengæld klart udtrykt i vinderforslaget, som kom fra Tegnestuen Vandkunsten. Det var en gruppe af ﬁre arkitekter fra København, Svend Algren, Jens Thomas Arnfred, Michael Sten Johnsen og Steffen Kragh, der ligesom De 5 fra Århus sprang ud som ﬁrma i kølvandet af begivenhederne i 1968. Deres vinderforslag var en altomfattende vision, noget nær en landsplan for Danmark også med kritiske indlæg i debatten om den forestående afstemning i 1972 om landets tilslutning til EF. Forslaget var retorisk velformuleret som en prædiken, og tegningerne var forførende som en tegneserie i deres lette elegance. En af dem, planen af en boligorganisme i mål 1:4.000 har fået status som ikon blandt fagfolket. Forslaget som helhed var utopisk, ekstraparlamentarisk og revolutionært, netop som konkurrencen lagde op til. Og den rebelske, frejdige holdning til arkitektur

Arkitema 1969-2009.indb 41

har gennem alle årene været Vandkunstens vandmærke. Alligevel er der ligheder mellem den århusianske og den københavnske tegnestue. De har det samme kulturelt-politiske udgangspunkt i 1968, og hvad deraf fulgte, de har fastholdt en kollektiv, ﬂad ledelsesstruktur (dette gælder Arkitektgruppen indtil “systemskiftet” i 2002), selvom de to virksomheder er vokset betydeligt, og de er begge absolut førende som projekterende af dansk boligbyggeri både kvalitativt og kvantitativt. Som Jens Thomas Arnfred en gang har udtrykt det: “Arkitektgruppen og Vandkunsten er af samme indianerstamme.” Men mellem de to er der også forskelle, som allerede var synlige ved konkurrencen i 1971. Arkitektgruppen har fastholdt det analytiske, procesorienterede i sine arbejder, der i princippet bygger videre på “den funktionelle tradition”, mens Vandkunsten har eksperimenteret radikalt med hus-, konstruktions- og livsformer dog altid med en kultiveret fornuft i behold. Trods deres ligheder repræsenterer de to tegnestuer to forskellige, men ligeværdige strømninger ikke bare i dansk arkitektur, men generelt i bygningskunsten, nemlig den besindigt traditionsbevidste og den rebelsk eksperimenterende. Tegnestuernes kollektive ledelse sætter desuden deres værker i et særligt lys kunsthistorisk set, et aspekt som Nils-Ole Lund gør nærmere rede for i sin artikel.

14/08/09 18:30:24

DE FØRSTE 40 ÅR

Gjesing Nord i Esbjerg

TÆT OG LAVT

Jan W. Hansen: “Gjesing Nord – et bofællesskabs tilblivelse” i Arkitektur DK 1981/3-4, 111-113 5 Fortalt af Lars Due i notat fra 25.08.08 6 Karen Zahle og Peter Duelund Mortensen: “Fra Gjesing Nord til Chateau Future” i Arkitektur DK 1986/5, 230

Arkitema 1969-2009.indb 42

Den omtalte tsunami-effekt af SBI-konkurrencen i 1971 viste sig langsommere i konkurrencens egne resultater end i boligsektoren i øvrigt. Ikke før sidst i 1970’erne blev konkurrencens intentioner realiseret i form af “Tinggården I” (1978) i Herfølge, tegnet af Vandkunsten, og “Gjesing Nord” (1978-79) i Esbjerg tegnet af Arkitektgruppen. Men der lå også en langvarig og besværlig planlægningsproces bag de to byggerier, der begge havde almene boligselskaber som bygherrer. Intentionerne var, at byggerierne skulle projekteres i samarbejde med beboerne og med særligt henblik på de ressourcesvage blandt dem. Men både stærke og svage beboere mistede efterhånden interessen for den langvarige og tekniske samarbejdsproces, så de gode hensigter om demokratisering og brugerstyring af boligbyggeriet kunne ikke gennemføres. Det var arkitekterne og andre teknikere, der i sidste ende måtte tage beslutningerne.4 “Tinggården I” blev en billedrig collage inspireret af svensk landtradition, så man får associationer til Emil fra Lønneberg, mens “Gjesing Nord” er et mere nøgternt udtryk for drømmene om beboernes fællesskab, en robust bebyggelse der desuden er tilpasset det karske miljø og klima i det sydvestjyske. Den langvarige proces bag de to byggerier havde teoretisk baggrund i den human-politiske utopi Langelandsmanifestet fra 1973 skrevet af “Kløvedalerne” Ebbe Reich og

Henning Prins, og i dette rebelske miljø fik Arkitektgruppen tilnavnet “teknokraterne”.5 Man aner allerede her den pragmatisme, der blev kendetegnende for Arkitektgruppens mange boligbyggerier, og som i 1986 fik denne forklaring i artiklen “Fra Gjesing Nord til Chateau Future”: “Baggrunden er en dyb respekt for beboerne og den økonomi, der bliver deres hverdag.”6 Baggrunden for det konkrete byggeri i Gjesing var, at SBI havde opfordret alle præmievindere i tæt-lavkonkurrencen til at gøre noget for en realisering af deres forslag. SBI arrangerede bl.a. udstillings- og debatdage på Køge Torv og en konference på Brandbjerg Højskole for kommunalbestyrelser og boligforeninger – alt sammen med temaet “det tæt-lave byggeris fortræffeligheder”. Herefter meldte Esbjerg og Køge Kommuner sig som interesserede, hvilket var indledningen til bebyggelserne “Tinggården I” i Herfølge og “Gjesing Nord.” Entreprenører og leverandører mærkede hurtigt, at vinden blæste en anden vej i boligbyggeriet i begyndelsen af 1970’erne. Tiden var ikke mere til blokke af etagehuse opstillet efter kranspor. Nu var det tæt-lave boliger, det drejede sig om. På den baggrund udskrev entreprenørfirmaet Larsen & Nielsen i 1974 en konkurrence om tæt, lavt boligbyggeri, hvor man især efterlyste “økonomisk realiserbare boligtyper, som gennem anvendelsen af et fleksibelt byggesystem kan sammensættes til et bebyggelsessystem, der kan tilpasses grunde af forskellig form og størrelse.”

14/08/09 18:30:34

VÆRKERNE

Larsen & Nielsenkonkurrence. Konkurrencebesvarelsen var udformet som et værktøj, “boligspillet”, til brug ved beboerstyret planlægning. Fra venstre: råhuset, eksempler på modulkombinationer, fra byggemodning til beboelse, spilleplade/boligparcel, eksempel på ﬁkseret boligtype, fra boligtype til boliggruppe

Holdet bag Larsen & Nielsen-konkurrencen

Den konkurrence vandt Arkitektgruppen og medarbejderen Niels Vium i samarbejde med Tegnestuen Vestergade 6b, der bestod af Mogens Brandt Poulsen, Jan W. Hansen, Gøsta Knudsen og Per Kruse. Vinderforslaget var udformet omkring, hvad man kaldte “boligspillet”, dvs. en drejebog for byggeriet og for beboernes fremtidige brug af deres boliger.

Forslaget blev præsenteret nærmest som en tegneserie, der gennemgik alle processer i boligernes planlægning, opførelse og anvendelse. I forslagets tekst hedder det: “Bosætning og bosætningsplanlægning får karakter af en proces under stadig tilpasning til skiftende behov, og hvor alle grader af og former for fællesskab kan trives side om side.” Forslaget

Arkitema 1969-2009.indb 43

var en tydelig markering af den procesorientering, som tegnestuen gennem alle årene har påkaldt sig. Vinderforslaget førte for Arkitektgruppens vedkommende til et langvarigt samarbejde med Larsen & Nielsen, men i byggerierne, der kom ud af samarbejdet, blev de idealistiske tanker fra vinderforslaget kun realiseret i beskedent omfang.

14/08/09 18:31:08

DE FØRSTE 40 ÅR

Enfamiliehus, Elsdyrvej i Skåde

Bofællesskabet Drejerbakken, skitse

Boligspillet afprøves ved Bofællesskabet Drejerbakken Bofællesskabet Drejerbakken i Skalbjerg, bebyggelsesplan

Den overstående forholdsvis grundige beskrivelse af Arkitektgruppens første udspil med boligbyggeri skal belyse nogle særegne træk i tegnestuens baggrund og arbejdsmetode, som kan spores i næsten hele dens produktion. Der går en rød tråd af jordbundet rationalisme blandet med ungdommelig nytænkning gennem de mange byggerier. I tegnestuens arbejder fra de sidste tre årtier af 1900-tallet er der ikke noget glamourøst eller effektjagende. Det understreges af følgende anekdote fortalt af Helge Tindal, der i 1988 var i USA, hvor han besøgte kollegaen Frank Gehry. Helge fremviste stolt fotos af tegnestuens byggerier, hvortil Gehry bemærkede: “Very nice background architecture.” Det var næppe nogen ros i Gehrys mund, men fra et synspunkt uden for det internationale cirkus af stjernearkitekter var det netop en ros. Den respektfulde holdning til arkitektfagets håndværk og byggeteknikken understreges af, at gruppen gennem tegnestuens tidlige år holdt tæt kontakt til deres lærer i statik og byggeteknik på Arkitektskolen, ingeniøren Søren Abrahamsen. På samme vis ﬁk gruppen, især under projekteringen af Køge Rådhus, værdifuld byggeteknisk bistand fra en ældre kollega, Poul W. Skadhauge, hvis gode råd blev nedfældet på tegninger og papirer, der

Arkitema 1969-2009.indb 44

fylder adskillige ringbind. De opbevares stadig på tegnestuen som relikvier under navnet “Skadhauges bøger”. Det første hus, der blev projekteret af Arkitektgruppen, var et enfamiliehus på Elsdyrvej i Skåde. Bygherren var tegnestuens faste advokat, P.H. Lauritsen, der også var formand for virksomhedens første ApS. Der blev udarbejdet ﬂere meget forskellige forslag, hvoraf man valgte et vinkelhus i rødt murværk. Men ved siden af særlige opgaver som det første enfamiliehus og rådhuset i Køge, så var de større boligbebyggelser gruppens væsentligste opgaver gennem de første par årtier, og bygherrerne var overvejende almennyttige boligselskaber. Gruppens første bebyggelse af denne art var bofællesskabet Drejerbakken i Skalbjerg ved Odense, en opgave der blev indledningen til en lang række bofællesskaber i Arkitektgruppens produktion. Bygherrerne for Drejerbakken var personer, der havde mødt hinanden på en ø-lejr. Bebyggelsen, der blev opført 1975, består af 10 almene og 10 private boliger samt et fælleshus, og i projektet afprøvede man idéerne fra Larsen & Nielsen-konkurrencen året før – dog uden entreprenørfirmaets medvirken.

14/08/09 18:31:20

VÆRKERNE

Håndværkerparken i Holme, bebyggelsesplan

Håndværkerparken

Tæt/lav-bevægelsen ﬁk et af sine største og mest afklarede udtryk i Håndværkerparken, der blev opført i Holme 1981-84/2000 efter Arkitektgruppens projekt og med Højbjerg Andelsboligforening som bygherre for de i alt ca. 700 boliger. Bebyggelsesplanen afspejler tæt/lav-periodens ønsker om små, overskuelige enheder, men den har samtidig et stort greb om sammenhængen mellem bebyggelse og landskab, som bl.a. skyldes landskabsarkitekten Sven Hansen. Bebyggelsen er opdelt i fem enheder omkring hver sit blinde vejsystem. Hver enhed er opdelt i mindre grupper omkring parkeringspladser og nærlegepladser.

Arkitema 1969-2009.indb 45

Stærke farver på træværket og forskellene i byggestil afhængigt af opførelsestidspunktet giver desuden grupperne deres egen identitet. Mellem de tre enheder ﬂyder landskabet ind og danner to store friarealer. Dispositionen skaber grundlag for næsten landsbyagtige forhold i bebyggelsen og for en ret konsekvent adskillelse af kørende og gående traﬁk. De første huse blev opført, mens tæt/lavbevægelsen var på sit højeste. De 2-etages huse har facader af gule mursten, tage belagt med gule tagsten og en smal huskrop, homogene træk der viser tilbage til den danske funktionelle tradition. Men Håndværkerpar-

ken har desuden nyere indslag som de mange knæk i huskroppene, fremspring og karnapper, store porte og pudsede felter, som tilsammen skaber et livligt visuelt miljø. 1980’ernes leg med postmoderne dekoration har også sat sit præg. Desuden er der eksperimenteret med boformerne i et bofællesskab, der blev opført som 3. etape i 1985. Bofællesskabets særlige karakter fremgår bl.a. af et tårn i ﬁre etager med to små boliger og et fællesrum. I Håndværkerparken, der er en af de største almene boligbebyggelser i Århus-området, kan man aﬂæse det meste af bolighistorien fra slutningen af 1900-tallet.

14/08/09 18:31:33

DE FØRSTE 40 ÅR

Ved Branddammen i Søborg

De nævnte bebyggelser er alle omtalt i Arkitektur DK 1986/5

Arkitema 1969-2009.indb 46

Temaet fra Håndværkerparken blev gentaget med variationer i ﬂere af Arkitektgruppens bebyggelser gennem 1980’erne, opgaver der alle havde almennyttige boligforeninger som bygherrer. Ved Branddammen i Søborg, opført 1982-84, er således en variant i rødt med facader i rødt murværk og lave sadeltage belagt med røde vingetegl. De smalle og knappe huskroppe uden udhæng går igen, men grundtemaet er yderligere varieret

med enkelte huse i tre etager. Bebyggelsens største del snor sig omkring en branddam og to grønninger. Det skaber en idyllisk, landsbyagtig atmosfære, som også var et efterstræbt motiv i tæt/lav-bevægelsen. Noget lignende forekommer i Vejlbytoften i Vejlby fra 198385, men her er virkemidlerne mere dristige, som f.eks. facadernes forskellige krasse farver og forskellige udformninger af udbygninger og udvendige trapper. Huskroppenes knæk på

14/08/09 18:31:50

VÆRKERNE

Øverst: Vejlbytoften i Vejlby Nederst: Boskovparken i Køge

45° danner i denne bebyggelse et særlig varieret, landskabeligt forløb af have- og vejrum. I kontrast hertil har Boskovparken i Køge fra 1984-86 en mere kompakt, urban karakter. Det er bl.a. opnået ved en forholdsvis lille afstand mellem de huse, der afgrænser vejen gennem bebyggelsen, så den næsten får karakter af en bygade. Desuden er farver og former på altaner, trapper og hegn beherskede, ligesom husene selv er tegnestuens

Arkitema 1969-2009.indb 47

typehus-type med smalt, skarpskåret proﬁl, som her er i gul tegl på både facader og tage.7 Tegnestuens store produktion af tæt/lav-bebyggelser gennem 1980’erne – ca. 2.000 boliger frem til 1986 – fastslog ﬁrmaets position som en af landets førende boligarkitekter, der, i modsætning til mange samtidige kolleger, eksperimenterede med tæt/lav-formen inden for et enkelt og genkendeligt formsprog og med en gennemprøvet byggeteknik.

14/08/09 18:32:12

DE FØRSTE 40 ÅR

“Chateau Future”

Etagehuskonkurrencen, isometri Etagehuskonkurrencen, byggekomponenter

ETAGEHUSET

Arkitektur DK 1992/1-2, 30-32

Arkitema 1969-2009.indb 48

Allerede i 1983, dvs. mens tæt/lav-bølgen stadig var høj, udskrev Byggestyrelsen en konkurrence om videreudvikling af det danske etagehus. Den var en reaktion på det tætte og lave, som havde hersket i 1½ årti, og den skulle animere teknikerne til en mere kreativ udformning og brug af de forkætrede betonelementer. Efter en prækvalifikation blandt 40 grupper blev seks grupper udvalgt til at deltage i den endelige konkurrence. Her vandt Arkitektgruppen 1. præmien med et forslag, der var udarbejdet sammen med ingeniørfirmaet Viggo Michaelsen (senere Convisor) og entreprenørfirmaet Højgaard & Schulz. Forslaget havde en ambitiøs målsætning: “Projektet omfatter hele byggeproces-

sen fra planlægning over projektering og opførelse til ibrugtagning, drift og vedligehold” – altså endnu en markering af tegnestuens credo om at være procesorienteret frem for værkorienteret. Målsætningen, der blev illustreret med et væld af instruktive og graﬁsk fornemme tegninger – bl.a. et luftperspektiv kaldet “Chateau Future” der har fået ikonstatus i branchen – tog sikkert dommerkomitéen om hjertet. I dommerbetænkningen hedder det f.eks.: “… at forslaget indeholder en meget velformuleret og grundig analyse af udviklingens forudsætninger og ikke mindst af de fordele og boligmæssige kvaliteter, der kan opnås gennem en fornyelse af etageboligformen.” Med 1. præmien fulgte ressourcer fra Byggeriets Udviklingsråd (BUR) til modelfor-

14/08/09 18:32:29

VÆRKERNE

Etagehuskonkurrencen, konstruktionssnit

Engen i Rødovre, plan

Engen i Rødovre

og som skaber en rumlig variation med friere muligheder for placering af våde rum som køkken og bad. En nyhed var også begrebet “loggia”, dvs. en stor, indeliggende og afskærmet altan, der tjener både til ophold og som entré med adgang fra de brede altangange, der danner en privat/fælleszone næsten som forhaven ved et rækkehus – altså et forsøg på at indføre en tæt/lav-kvalitet i etagehuset. Bebyggelsen Engen8 i Rødovre stod som den første færdig i 1989 med Rødovre Almennyttige Boligselskab som bygherre. Det 100 m lange hus ligger på tværs af skråningen ned mod Damhusengen, så det har tre etager i den øverste ende og fem i den nederste. Det er en af de mange visuelle variationer i den store sydfacade, hvor det hele foregår. Herfra sker adgangen til boligerne via de

brede tilbagetrukne altangange og de lette, fritstående elevatortårne af stål og glas. Tilbagetrækningerne i op til de tre nederste etager i husets høje del og i én etage i den lave del gør, at det ellers så lange og store hus får en svævende karakter. De ﬂeste af de 51 lejligheder er 2-værelses, og som følge af de almennyttige restriktioner er de så små, at systemets muligheder ikke ydes retfærdighed. Alligevel har man fået demonstreret et stort antal forskellige lejlighedstyper med funktionelle indretninger og utraditionelle og visuelt spændende rumforløb. Engen blev udtænkt og opført, mens den store byggeudstilling på Blangstedgård ved Odense fandt sted i 1988. Sammenlignet med udstillingens overvejende artistiske eksperimenter repræsenterede Engen en mere original og fundamental forny-

Etagehuskonkurrencen, facadeopstalt

søg i 1:1 samt en kvote på 300 boliger over tre år, hvis gruppen kunne ﬁnde interesserede bygherrer. Det kunne den, og i perioden 1988-94 blev seks projekter opført efter konkurrencens principper, de sidste tre: Det grønne etagehus i Vejle, Fårehaven i Haderslev og Havnefronten i Aalborg blev dog noget udvandede som følge af rammebeløbets devaluering. De tre første, Engen, Søfronten og Odinsgård viste til gengæld regulære fornyelser af etagehuset. Det konstruktive system med kvadratiske betondækplader båret i krydspunkterne af runde betonsøjler åbnede for en stor variation af rumopdelinger. Systemet stabiliseres visse steder af betonvægge, der er sammenstøbt med søjlerne. Noget nyt var de diagonalt stillede installationskerner, der i sig selv bryder det retvinklede system,

Arkitema 1969-2009.indb 49

14/08/09 18:32:39

DE FØRSTE 40 ÅR

Søfronten på Frederiksberg i København

Arkitektur DK 1992/1-2, 33-35 Nils-Ole Lund: Bygmesteren C.F. Møller, 42-46 11 Arkitektur DK 1992/1-2, 36-38 10

Arkitema 1969-2009.indb 50

else af “boligen” ved bebyggelsens blanding af tæt/lav og etagehus. Situationen omkring bebyggelsen Søfronten9, der ligger langs stien “Svineryggen” ved Sct. Jørgens Sø på Frederiksberg, var og er uhyre kompleks, samtidig med at den er særdeles attraktiv for et boligbyggeri. Bygherren Frederiksberg Almennyttige Boligselskab opførte bebyggelsen 1989-90. Mod syd er Søfronten bygget sammen med et berømt stykke arkitektur, nemlig etagehuset fra 1929 tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller, et af modernismens tidlige hovedværker, der straks efter opførelsen blev døbt “lagkagehuset”. Det blev også kaldt “Strygejernet” på grund af sin planform. Dette hus er desuden interessant som et arnested for den danske modernisme, der blev til den funktionelle tradition, for det

var her, i Kay Fiskers lejlighed med tegnestue på øverste etage, at vinderprojektet til konkurrencen om Aarhus Universitet blev til i 1931.10 Og i nordenden af huset havde en anden af modernismens bannerførere, Vilhelm Lauritzen sin bolig og tegnestue. Mod nord støder Søfronten op til store villaer langs søen, og mod gaden, Vodroffsvej omgiver dens høje del i seks etager en lille plads. Bebyggelsens nordlige del består af to fritliggende meget dybe huse i tre etager, en slags byvillaer. Med de frie muligheder for facadeudformning der ligger i systemet for “Det nye etagehus” er der opnået en stor variation i det ydre, der ligesom de varierende hushøjder og -former skaber en ﬁn, arkitektonisk indpasning på det særprægede sted. Men man har også en fornemmelse af, at systemet her er

14/08/09 18:32:45

VÆRKERNE

Odinsgården i Holmstrup ved Århus

strakt til det yderste. Stedet er egentlig ikke til systembyggeri. Af lokalpolitiske årsager er Odinsgården11 fra 1990 placeret som det eneste etagehus i et stort kvarter af tæt/lav-bebyggelser i Holmstrup vest for Århus. Derved får Odinsgården lidt karakter af den solitære bebyggelse i et landskab, der var illustreret med tegningen “Chateau Future”, men kontrasten på stedet er ret voldsom. Bebyggelsesplanen er spændende med to U-formede blokke, der er forskudt for hinanden og forbundet af et fælleshus. Det nordvendte gårdrum er befæstet, mens det sydvendte er beplantet og i forbindelse med de omgivende fælles, grønne arealer. Den nordlige blok er i ﬁre etager, den sydlige i tre etager a.h.t. solen, og fælleshuset, der også rummer ungdomsboliger, rager

Arkitema 1969-2009.indb 51

op i hele fem etager. Arkitekturen i bebyggelsen er så sprælsk og varieret, at man ikke skulle tro, at der er tale om et systembyggeri endsige, at det er det samme system som i Engen. Pangfarver på Odinsgårdens elevatortårne og affaldsskakte, strit-kapitæler på de udvendige søjler og et stort buet ståltag på fælleshuset lader ane, at den postmoderne æra ikke var overstået. Men de daværende grænser for almene boligstørrelser var en hæmsko. De mindste boliger i Odinsgården er for små til det udmærkede byggesystem. Det burde være opfundet 30 år tidligere, da man med rund hånd byggede store lejligheder i desværre langt mindre kreative bebyggelser end de tre her nævnte. I 1990’erne var boligmarkedet blevet lukrativt for de såkaldte institutionelle

14/08/09 18:32:57

DE FØRSTE 40 ÅR

Østerfælled på Østerbro i København

Olaf Lind: “Dyrt byggeri er ikke det samme som bedst”, i Boligen 1995/4, 6-10 13 Arkitektur DK 1997/7, 398-403 14 Arkitektur DK 2001/8, 540-542

Arkitema 1969-2009.indb 52

bygherrer, dvs. bl.a. pensionskasser. De blev næppe en konkurrent for de almene bygherrer, i den forstand at de to bygherrer sigtede mod forskellige målgrupper, men boligkvaliteten i datidens nyopførte private og almene etageboliger er der ikke stor forskel på. Det blev registreret i en artikel i Boligen fra 199512, hvor fem nye, almene og private byggerier blev sammenlignet på boligkvalitet og arkitektur, deriblandt bebyggelsen Østerfælled på Østerbro i København tegnet af Arkitektgruppen Aarhus for Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) og opført 1993-95. Bebyggelsen ligger på den tidligere Gardehusarkasernes areal, hvor en del af kasernens mest værdifulde bygninger er bevaret – dog ikke en bevaringsværdig

fægtehal, der uden tilladelse blev revet ned en mørk nat, fordi den lå i vejen for nybyggeriet. Det talte man meget om den sommer. Kasernens bevarede bygninger ligger omkring en akse, der mod syd markeres af en ﬂot port ud mod Gunnar Nu-Hansens Plads. Ligeledes er nybyggeriet arrangeret symmetrisk omkring aksen i form af ﬁre karréer i 4½ og 5½ etager, der omgiver et diagonaltstillet grønt område. Bebyggelsesplanen hviler således på en meget gammel tradition for bybygning i forsøget på at tilpasse den til stedet. Karréerne udgør en ekstremt tæt bebyggelse med en bebyggelsesprocent på ca. 150, som dog svarer til tætheden i de omliggende kvarterer, f.eks. ved Ove Rodes Plads og Kanslergade, der i folkemunde hedder “Pamperly”. Her boede bl.a. statsminister Thorvald Stauning, da han i 1933 indgik det berømte “Kanslergadeforlig”, der førte til en ny lovgivning om socialt boligbyggeri. Også arkitektonisk er der forsøgt en tilpasning til de omgivende tunge rødstensbyggerier. Karréernes facader er opmuret i en lys rød teglsten, der signalerer nye, men også mere spartanske tider, fordi husene ikke har den detailrigdom, som de gamle har. Desuden har husene det såkaldte københavnertag, dvs. en slags mansardtag med kviste, der virker påtaget gammeldags og understreger den høje tæthed. Østerfælled har været en særdeles kompleks opgave, hvor hensynet til stedet og omgivelserne har vejet tungere end kvaliteten af den enkelte bolig. Udformningen af Skodsborg Sundpark13, der blev opført 1994-95 ved Skodsborg Badesanatorium, har nok været mindre problemfyldt. Her har Arkitektgruppen kunnet lege

14/08/09 18:33:06

VÆRKERNE

Skodsborg Sundpark på Strandvejen i København

Enhjørningens Gård på Christianshavn i København

med den hvide stil fra sanatoriets gamle bygninger. Bebyggelsen består af ﬁre 4½-etages blokke på vestsiden af Strandvejen samt en gruppe af 2-etages huse på østsiden. Begge bebyggelser har hvidt murværk i kubiske former, tagformationer og karnapper af zink og altanbrystninger med maritimt anstrøg. Det er et formsprog i slægt med den tidlige modernisme, der netop i 1990’erne ﬁk en renæssance, og som med sin lethed føjer sig

fint ind i kystlandskabet og i stedets finkulturelle baggrund. Flere etageboligbyggerier med private bygherrer blev tegnet af Arkitektgruppen efter årtusindskiftet, da boligbyggeriet generelt blev privatiseret. Enhjørningens Gård14 på Christianshavn blev således opført af entreprenørfirmaet Skanska Danmark A/S 2000-2001. Bebyggelsen udgør sammen med Elefantens Gård og Løvens Gård en

Arkitema 1969-2009.indb 53

eksklusiv boligenklave i det sydlige hjørne af Christiansbro, hvor bl.a. også Christianskirken ligger. Det eksklusive ved Enhjørningens Gård understreges – ud over af beliggenheden ved kanalerne – af penthouselejlighederne, der med høj tagrejsning har karakter af store parcelhuse. Alligevel føjer bebyggelsen sig naturligt ind i dette miljø af fornemt gammelt kirkebyggeri, havneerhverv og nutidens højproﬁlerede bank- og kontorbyggerier.

14/08/09 18:33:22

DE FØRSTE 40 ÅR

Kommandantens Gaard på Amager Boulevard i København

15 16

Arkitektur DK 2007/4, 234-239 Arkitema: Housing, 68-75; Olaf Lind: “Høj puls i Sydhavnen” i Boligen 2006/12, 26-27

Arkitema 1969-2009.indb 54

For I/S Kommandantens Gaard15, tegnede Arkitema bebyggelsen af samme navn, der blev opført 2006. Den ligger i Ny Tøjhuskvarteret ved Amager Boulevard, dvs. et lidt mindre eksklusivt område end selve Christianshavn. Det kan aﬂæses på bebyggelsen, hvis syv etager vidner om en betydelig tæthed. Med sin U-formede grundplan omgiver bebyggelsen et stort gårdrum, der åbner sig mod syd med et trappeanlæg ned til en af kvarterets kanaler.

Facadernes specialbrændte, grålige teglsten er et karakteristisk træk med reference til bydelens ældre huse og et følsomt islæt i denne arkitektur, der åbent vedkender sig præfabrikationens former og metoder. En form for etageboliger, der skal imødekomme tidens individualisme, er demonstreret i Sluseholmen16, en kanalby i Københavns Sydhavn. Den er opført 2004-08 med Arkitema som både ansvarlig for den overordnede

14/08/09 18:33:52

VÆRKERNE

Sluseholmen, kanalby i Københavns Sydhavn

planlægning – sammen med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters (Soeters van Eldonk Architecten) – som landskabsarkitekt, som arkitekt for retningslinier for facader og som arkitekt for enkelte huse. Flere forskellige arkitekter har designet facader til de meget forskellige huse, der er sammenbygget til karréer omgivet af kanaler. Der er noget anstrengt over den megen livlighed i karréernes facader. De kan minde om et ungdomsoprør, selvom det

Arkitema 1969-2009.indb 55

mest er modne folk, der har medvirket. På karréernes yderside virker forskellighederne bedst, fordi man her kan komme på afstand af dem, men i de forholdsvis kompakte gårdrum – der ellers har gode detaljer med bølgede græsplæner og cykelskure af teaktræ – hvor man er omgivet af facader på 4-7 etager, slår overdådigheden af forskellige detaljer sammen om én ligesom alt for høj musik i et lille rum. Den arkitektoniske ambition har tilsyneladende væ-

ret at planlægge tilfældigheder, hvilket logisk set er umuligt. Dette indtryk har jeg fået ved et besøg i slutningen af 2006, da bebyggelsen var delvist ufærdig. Indtrykket vil muligvis ændre sig, når området bliver mere befolket og bevokset. Men overﬂoden af indtryk, som man får på Sluseholmen, er et godt billede af nutidens høje puls. Den svarer til, hvad man oplever i byernes hektiske traﬁk, på stressede arbejdspladser og i mediernes væld af informationer.

14/08/09 18:34:12

DE FØRSTE 40 ÅR

Enfamliehus i Risskov

Lavenergihuset i Skive

ENKELT- OG GRUPPEBOLIGER

Arkitektur 213-216 18 Arkitektur 19 Arkitektur 20 Arkitektur

DK 1973/5, 208-212 og DK 1977/7, 266-269 DK 2001/8, 504-506 DK 2006/2, 102-103

Arkitema 1969-2009.indb 56

Den klassiske arkitektopgave, énfamiliehuset eller villaen har tegnestuen praktiseret med siden begyndelsen i 1970. Firmaets første opgave var, som nævnt ovenfor, et hus i Skåde for dets advokat, og ﬂere huse blev tegnet og opført med jævne mellemrum gennem årene – de seneste med eksklusiv placering og udformning. Et hus i Risskov17 fra 1971-72 viser datidens tegn på familiens opsplitning med tydeligt adskilte afdelinger for børn, voksne og fællesrum. Arkitekturen er tung og rustik med murværk af kulbrændte sten og

en kraftig sternbjælke af pladsstøbt beton. Brutalismen havde godt fat i de århusianske tegnestuer dengang. Kraftige materialer og farver er der også i et sommerhus på Mols også fra 1971-72, men her skaber facadernes rødmalede træbeklædning en mere uformel arkitektur. Et helt anderledes, men ligeså tidssvarende hus ﬁk tegnestuen opført 1977 på en udstilling i Skive med temaet lavenergihuse.18 Huset består af en tung del med opholds- og soverum og en let del indeholdende en solstue med stort glasareal i facaden. Solstuens stejle tag giver plads til en 30 m² solfanger,

14/08/09 18:34:24

VÆRKERNE

Villa Stisen i Vejle

rummet er udstyret med brændeovn, og huset har varmegenvinding fra aﬂøbsvandet. Angiveligt skulle de alternative energikilder kunne dække 50% af husets varmebehov. Arkitektonisk var huset det mest enkle og afklarede svar på udstillingens tema, der afspejlede oliekriserne i 1970’erne. Med velstandsbølgen sidst i 1900-tallet trådte den spartanske energibevidsthed i baggrunden, og der blev igen bygget stort og ﬂot som før energikriserne, men nu med mere avanceret isolation og varmeteknik. Et eksempel er Villa Stisen19, som blev opført i 2000 efter Arkitektgruppens projekt (man bemær-

Arkitema 1969-2009.indb 57

Villa Lindegaard i Fredericia

ker, at betegnelsen “villa” bruges igen – et tegn på den øgede velstand). Beliggenheden på en stejl skrænt med udsigt over Vejle Fjord er ypperlig, og huset understreger herligheden. Husets nederste etage er placeret på langs af terrænets koter, mens den øverste ligger på tværs af koterne som et traditionelt længehus med lavt sadeltag. Nederst ﬁndes indgangshall og børneafdeling, øverst et sammenhængende rum med opholds- og spisestuer, køkken samt de voksnes soveafdeling. Loftet i øverste etage følger tagformen, så rummene her er særligt lyse og luftige. Terrasser ved begge etager kobler naturligt huset

til terrænet. Huset er et helstøbt sammendrag af de bedste traditioner i nyere dansk villaarkitektur. Villa Lindegaard20 fra 2003 har en lignende ﬂot beliggenhed på en skrænt ved Fredericia med udsigt over Lillebælt, men arkitekturen er mere stram og nymodernistisk. Huset består af to parallelle blokke, som er adskilt af et indgangs- og trappeparti. I den ene blok er der børneværelser og et stort spisekøkken, i den anden opholdsstue og de voksnes soveafdeling. Spisekøkken og opholdsstue er forsænket i forhold til indgangsniveauet og får derved ekstra loftshøjde. I en mindre underetage er der værksted og

14/08/09 18:34:33

DE FØRSTE 40 ÅR

Åkrogen i Risskov

21 22

Arkitema: Housing, 8-15 Nils-Ole Lund: “Genoplivet modernisme”, i Tegl 2008/3, 6-7

Arkitema 1969-2009.indb 58

gildestue. De to kubiske blokke med ﬂadt tag og murværket af kulbrændte teglsten skaber en utraditionel spænding mellem en stram form og et rustikt materiale. En mere rendyrket nymodernisme ses i to rækkehusbebyggelser begge fra 2006. Åkrogen21 i Risskov består af 18 2-etageshuse placeret forskudt for hinanden i en U-form, hvorved husene beskyttes mod indblik fra naboerne på de store altaner med udsigt over vandet. Hovedindtrykket af bebyggelsen er de hvide rammer omkring disse altaner, der svæver over de lave underetager, men motivet gentaget 18 gange efterlader også indtrykket af en mekanisk repetition. En bebyggelse i Ebeltoft22 med otte lejligheder sammenbygget i tre blokke viser en mere dramatisk udgave af nymodernismen. I hver blok læner et 3-etages smalt og hvidt hus sig op ad en kraftig skive af mørkt murværk, der indeholder skorstene og aftræk. Samme mørke murværk danner en plint, som husene står på. Også i dette tilfælde ligger bebyggelsen på en skrænt, og der er udsigt over vand, dvs. Ebeltoft Vig, fra lejlighederne. Havudsigten – ideelt set over Middelhavet – er stærkt knyttet til den modernistiske boligdrøm om frigørelse og lethed. Om bebyggelsen i Ebeltoft har Nils-Ole Lund skrevet: “Når man ser bebyggelsen nedefra, har skiverne en dramatisk virkning, en frembrusende modernitet, som om man stod over for et pragteksemplar af russisk revolutionsarkitektur – meget langt fra atmosfæren i Ebeltoft… Men nu i 2007 er den hvide arkitektur ikke mere frigørende, den er blevet mode.”

14/08/09 18:34:46

VĂ&#x2020;RKERNE

Bebyggelse i Ebeltoft

Arkitema 1969-2009.indb 59

14/08/09 18:35:00

DE FØRSTE 40 ÅR

Toveshøj i Brabrand

RENOVERINGER

Arkitektur DK 1996/7, 430-433 Arkitektgruppen: “Referenceblad” 25 Arkitektur DK 1996/7, 434-437 24

Arkitema 1969-2009.indb 60

Mens “De 5” endnu gik på Arkitektskolen, byggede man på en af landets største og mest moderne boligbebyggelser, Gellerupplanen (senere -parken) i Brabrand, der blev tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen for Brabrand Boligforening. En del af bebyggelsen er Toveshøj, opført 1967-72 og bestående af ni 4-etages blokke af varierende længde. Som mange andre af den tids betonbyggerier måtte Toveshøj efter ca. 30 år (1994-96) gennemgå en omfattende renovering, som Arkitektgruppen stod for.23

Modsat hovedparten af boligproduktionen fra 1960’erne og 1970’erne rummer Gellerupparken og Toveshøj betydelige arkitektoniske kvaliteter, som renoveringen i størst muligt omfang tog hensyn hertil. En ændring af bygningernes udtryk har været uomgængelig, men et særligt udviklet lukningssystem til facadernes inddækning med glas har fastholdt og delvist fremhævet de oprindelige konstruktioner. En anden udløber af Gellerupparken, Holmstrupterrasserne24 i Brabrand Nord – umiddelbart øst for Odinsgård – blev opført 1976 ligeledes af Brabrand Boligforening og

14/08/09 18:35:12

VÆRKERNE

Holmstrupterrasserne i Brabrand Nord

Århus Svømmehal

med Knud Blach Petersen som arkitekt. Også denne bebyggelse måtte renoveres efter ca. 30 år, og arbejdet blev gennemført 1996-98 efter Arkitektgruppens projekt. Det omfattede en lignende inddækning af bygningerne som ved Toveshøj, men desuden en fuldstændig ændring af bebyggelsen hovedtræk, nemlig det overdækkede parkeringsareal midt i bebyggelsen. Overdækningen blev fjernet, og arealet blev omdannet til et langstrakt haverum med en slynget kørevej og en grøft, der opsamler tagvand. At netop Arkitektgruppen skulle renovere Holmstrupterrasserne, er

Arkitema 1969-2009.indb 61

pudsigt, fordi bebyggelsen har en betydelig lighed med “De 5’s” vinderprojekt til konkurrencen, som Vejlby-Risskov Kommune udskrev i 1968. Projektet blev ikke realiseret i Vejlby-Risskov, men blev det på en måde otte år senere i Holmstrup af Knud Blach Petersen. Ved renoveringen af Århus Svømmehal25, der blev forestået af Arkitektgruppen 199596, var der andre arkitektoniske kvaliteter at tage vare på. Bygningen blev opført 1932-33 som led i både fornyelsen af Århus Midtby og i indsatsen for en forbedret folkesundhed. Det fremgår også tydeligt af bygningens arkitek-

tur, der signalerer modernitet både ved sin funktionalistiske formgivning i røde mursten og ved sin avancerede teknik. Den blev tegnet af daværende stadsarkitekt Frederik Draiby og blev fredet i 1989. Renoveringen omfattede såvel facader som bygningens indre og ikke mindst selve svømmehallen, hvor bassinet var stærkt beskadiget af klor. Fire nye bassiner med forskellig størrelse, form, dybde og temperatur blev bygget inden for den oprindelige hal, hvis originale, tidstypiske farvesætning blev genskabt med assistance fra Den Gamle By’s konservator.

14/08/09 18:35:22

DE FØRSTE 40 ÅR

Hestgardekasernen, Frederiksholms Kanal i København

26 27

Arkitektur DK 1997/6, 358-363 Arkitema: “Referenceblad”

Arkitema 1969-2009.indb 62

Om muligt endnu større pietet måtte udvises ved renoveringen af Hestgardekasernen26 ved Frederiksholms Kanal i København, et arbejde som Arkitektgruppen stod for 1994-96 efter at have vundet en indbudt konkurrence i 1994. Bygningen blev opført 1792 under ledelse af hofarkitekt Andreas Kornerup. Den nedbrændte i 1798, men blev genopført og brugt til militære formål indtil 1925, da den blev overtaget af Undervisningsministeriet, som stadig har til huse her. Renoveringen skulle rense bygningen for misforståede om- og tilbygninger og skabe enklere funktionsgange for dens nuværende formål. Samtidig skulle bygningens oprindelige formål, konstruktioner og materialer være synlige, hvor det er muligt. Resultatet er et kontormiljø, hvor blandingen af gammelt og nyt skaber rigere visuelle oplevelser, end man opnår i mange helt nye, nok så avancerede kontorbyggerier.

Renoveringen af herregården Nørre Vosborg27 i Vestjylland, som tegnestuen sammen med Erik Einar Holms Tegnestue stod for 200608, var usædvanlig ved både at være en af landets største og mest krævende restaureringer i nyere tid og ved at omfatte et stort nybyggeri. Det drejer sig om en hotelfløj med 37 værelser udformet som en 118 meter lang længe med facader og tag af sortmalet lærketræ. I størrelse og form imiterer bygningen herregårdens gamle avlsbygninger, mens det dristige materialevalg og den enkle og raffinerede indretning skaber en helt ny og meget vellykket atmosfære på stedet. Realdania har som ejer af Nørre Vosborg været bygherre for renoveringen. Den ultimative renoveringsopgave fik Arkitema imidlertid overdraget i 2004 med istandsættelsen af Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Arbejdet varetages af firmaets afdeling i København ligeledes i samarbejde med Erik Einar Holms Tegnestue og vil stå på indtil efteråret 2009.

14/08/09 18:35:30

VÆRKERNE

Nørre Vosborg i Vemb

3 8

9 3

7 11 6 12

Situationsplan 1:2000 4 1 Hovedbygning 2 Lounge 3 Hotelværelser 4 Konference- og hotelværelser 5 Multisal 6 Gårdrum 7 Udstilling

5 10 3

8 Hotelfløj 9 Nyt gårdrum 10 Køkken 11 Reception 12 Portbygning 13 Ladebygning

Arkitema 1969-2009.indb 63

14/08/09 18:35:59

DE FØRSTE 40 ÅR

Vamdrup Rådhus

Færgeterminalen i Århus Havn

ERHVERVS- OG INSTITUTIONSBYGGERIER

Arkitektur Arkitektur 30 Arkitektur 31 Arkitektur 29

DK DK DK DK

1982/4, 1986/3, 1996/7, 1996/7,

Arkitema 1969-2009.indb 64

142-149 110-115 412-421 424-427

Boligbyggeriet har været en hovedopgave for tegnestuen siden begyndelsen, men en række byggerier af andre kategorier er blevet tegnet undervejs. Således var tegnestuens første store opgave udvidelsen af Køge Rådhus, og derefter fulgte Vamdrup Rådhus, et rent nybyggeri opført 1981-82. Dette lave 1-etages byggeri i det landlige Sydøstjylland kan umiddelbart og på afstand minde om et snusfornuftigt boligbyggeri, men tættere på byder det på overraskelser. Yannos Politis har oplevet det sådan: “Til trods herfor er der noget i karakteren, i atmosfæren i denne bygning som sædvanligvis ikke ﬁndes i såkaldt traditions-

bevidst byggeri. Det er en uventet friskhed, en duft af ungdom.”28 Denne vurdering svarer til, hvad jeg ovenfor har beskrevet som den røde tråd, der går gennem tegnestuens produktion i 1900-tallet. Færgeterminalen i Århus Havn29, som DSB opførte i 1985 med Arkitektgruppen som arkitekt, var et helt specielt stykke byarkitektur. Opgaven var at etablere en traﬁkkorridor for fodgængere mellem Europa Plads til kajen, hvor de to herostratisk berømte kæmpefærger “Niels Klim” og “Peder Paars” lagde til – en afstand på ca. 140 meter henover veje, p-pladser og jernbanespor. Løsningen blev en bro udformet som et ﬁrkantet rør inddækket med strækmetal og udspændt mellem

14/08/09 18:36:09

VÆRKERNE

Silkeborg Kraftvarmeværk

to trappetårne, et på Europa Plads og et på kajen. Budgettet var stramt, og løsningen var barsk og nøgtern i funktion og udtryk – ikke helt i overensstemmelse med DSB’s komfortmanual. “Sukkenes Bro”, som konstruktionen blev kaldt, havde også et midlertidigt præg, som viste sig at være funktionelt. Broen blev fjernet i 1992 som følge af et nyt traﬁkmønster på kattegatruterne mellem Jylland og Sjælland. Et endnu større eksempel på offentlig infrastruktur tegnet af Arkitektgruppen er Silkeborg Kraftvarmeværk30, som blev opført 1995-96. Det er en jættestor bygning med form som en skævt afskåret pyramidestub.

Arkitema 1969-2009.indb 65

Landsarkivet for Fyn i Odense

Bygningen er symmetrisk omkring en længdeakse, hvilket kan begrundes med anlæggets to lige store turbiner, men symmetrien understreges også af de to skorstene på bygningens højeste del. Symmetrien får bygningen til at ligne et dyreagtigt væsen med to horn, en animalisme der her er styret til en vellykket arkitektonisk helhed. I kategorien offentlige institutioner er Landsarkivet for Fyn31 i Odense efter min vurdering et særligt ﬁnt eksempel fra Arkitektgruppens produktion, fordi der er tale om nybyggeri i en krævende historisk sammenhæng. Den oprindelige arkivbygning opført 1892-93 med Martin Borch som arkitekt har

facader beklædt med kridtsten fra Stevns og er farverigt dekoreret, stilmæssigt i en slags italiensk renæssance. En planlagt pendant til denne bygning blev ikke opført, men den har et århundrede senere fået en nutidig udformning med bygningen, der blev opført 199395. Nybygningen har samme volumen som den oprindelige, dens facader er beklædt med kridtsten men uden dekorationer, og taget er krumt og belagt med metalplader. Nybygningen indeholder en dobbelthøj læsesal, hvis buede glasfacade giver udsigt til den gamle bygning, og de to bygninger er forbundet ved en skævt placeret forbindelsesgang. Det nye er i slægt med det gamle, men uden pasticher.

14/08/09 18:36:24

DE FØRSTE 40 ÅR

Hellerup Skole

32 33

Arkitektur DK 2003/2, 424-427 Arkitektur DK 2005/8, 533-537

Arkitema 1969-2009.indb 66

14/08/09 18:36:33

VÆRKERNE

Naturama i Svendborg

Helt uden bindinger til fortiden er til gengæld Hellerup Skole32, som Arkitema tegnede til opførelse 2002. Skolen er det største element i Gentofte Kommunes skoleudbygningsprojekt SKUB, der bygger på nye pædagogiske visioner. Bygningens tre etager er i princippet ét stort rum, hvor kun gymnastiksal (Forum), fagrum (Kulinarium, Kulturium, Naturium), grupperum (Tutorbiks) og administration er adskilt med vægge. Midt i det store rum er der et amﬁteatralsk podium (Colosseum) til forsam-

Arkitema 1969-2009.indb 67

linger og opførelser. Arkitektonisk er skolen et klart udtryk for den alternative pædagogik, hvis fortrin og ulemper stadig er til diskussion. Idéen med ét stort rum til alle funktioner går igen i Naturama33, Svendborgs zoologiske museum, der blev opført 2004 med Arkitema som arkitekt. Nybygningen, der er knyttet til en ældre museumsbygning, er en kasse med kvadratisk grundplan og med facader beklædt med kobber. Kassens tre etager, inkl. et kælderniveau, udgør det store rum, hvori et

system af cirkulære ramper og trapper giver adgang til alle niveauer. Nederst udstilles objekter knyttet til vand, i midten til jord og øverst til luft. Denne pædagogiske rundgang giver mulighed for talrige panoptiske oplevelser fra fremskudte balkoner og inde i udstillingerne, dvs. en mere aktiv museumsoplevelse end den traditionelle. Arkitektonisk er der en ﬁn og funktionel kontrast mellem nybygningens stilfærdige ydre og dens dramatiske indre.

14/08/09 18:36:39

DE FØRSTE 40 ÅR

CCI Europe i Højbjerg

34 35

Arkitektur DK 2002/2, 82-91 Arkitektur DK 2003/4, 262-268

Arkitema 1969-2009.indb 68

Store rum er der også i kontorbygningen for CCI Europe34 i Højbjerg opført 20002001 efter Arkitektgruppens projekt. Men alle kontorer i den meget store bygning er adskilte rum af forskellig, mindre størrelse. De store rum er dels et indendørs torv med et stort trappeanlæg og et plant område til kantine, dels et haverum. Midt på torvet står en vældig betonmonolit med skæve og runde former. Den indeholder teknik og auditorier og går gennem taget omgivet af taglys. Torvet er et både monumentalt og dramatisk rum, der placerer dette kontorhus i en særlig høj klasse. En del af gangarealerne langs kontorerne vender mod de to store rum, som derved visuelt samler den store bygnings indre. Kombinationen af små kontorer med store fællesrum forekommer i denne bygning særlig vellykket.

14/08/09 18:36:54

VÆRKERNE

Arkitemahuset, Frederiksgade i Århus

Storrummet i sig selv har gennem flere år været anvendt ved en del nyere kontorbyggerier. Det var en del af baggrunden for udformningen af Arkitemahuset35, tegnestuens eget hus i Århus, der blev opført 2003 efter et projekt udvalgt ved en intern konkurrence i firmaet. Man ville afprøve storrummet på sig selv, og huset er en særdeles konsekvent udgave af slagsen. Husets fire etager mod Frederiksgade skiller sig med zinkbeklædning og dybt indskårne vinduesbånd kraftigt ud fra de ældre nabohuse, men da huset er smalt og har en fri gavl mod nord, virker det mindre voldsomt. I stueetagen er der en butik, overdækket parkering og en gennemgang med indgang til Arkitemas øvre etager, som i princippet er ét stort rum. På 1. sals niveau er der reception og herfra strækker sig op gennem alle etager en foyer, der giver fornemmelsen at et vældigt

Arkitema 1969-2009.indb 69

volumen i det ellers kompakte byhus. Foyerens nordvæg er overalt beklædt med trælameller, mens møderum hænger som udkragede glasbokse på sydvæggen. I penthouseetagen er der kantine og store tagterrasser med udsigt over Århus by. Arbejdsområderne med tegneborde ligger mod øst, vest og nord, hvor facaderne af glas giver rigeligt dagslys. På alle etager ligger toiletter, småkøkkener og små “tænkebokse” langs husets sydside. Trappe, elevator og andre birum ligger langs foyerens nordside, og gangbroer krydser foyeren. Bygningens intelligent teknologiske grundidé er udformet med arkitektonisk rafﬁnement i rumforløb og i den minimalistiske detaljering. Lydniveauet i arbejdsområderne er behageligt, men spørgsmålet er, om ikke også dette i øvrigt glimrende miljø rammes af den senere tids generelle kritik af storrumskontorer.

14/08/09 18:37:25

DE FØRSTE 40 ÅR

Kobbertårnet i københavns Nordhavn

Arkitektur DK 2004/6, 446-453 Arkitektgruppen: “Referenceblad” 38 Arkitema 2002-2003, 106-119 39 Tegl juni 2008, 18-19 37

Arkitema 1969-2009.indb 70

Kobbertårnet36 i Københavns Nordhavn, der blev opført 2004 som domicil for advokatﬁrmaet Plesner, er i princippet et traditionelt kontorhøjhus med små arbejdsrum. Det begrundes bl.a. med den diskretion, der skal være omkring advokaters virke. Bygningens højde på 16 etager gør den til et vartegn for havnen, en status der understreges af kobberbeklædningen, som med tiden vil patinere til irgrønt. Idéen om et kobbertårn, der stammer fra den hollandske arkitekt Adrian Geuzes plan for Nordhavnen, er også en reference til Københavns mange ældre kobbertårne og -spir. Bygningens afrundede hjørner og gennemgående vinduesbånd gør den til en samlet

skulptur af lavt og højt. Den lave del rummer nederst reception, auditorium og kantine, og på næste niveau ﬁndes et tre etager højt atrium med bibliotek. På højhusets etager ligger reception, elevatorer, trapper og birum mod vest, mens kontorerne er orienteret mod udsigten over havnen. På sit traditionelle grundlag har bygningen fået en utraditionel og begavet udformning, der gør den til et af de bedste stykker arkitektur blandt Nordhavnens mange kontorbyggerier. De byggerier, der er omtalt foran i dette afsnit, synes alle at have en rod i Arkitektgruppens oprindelige arbejdsgrundlag, som var

14/08/09 18:37:41

VÆRKERNE

Egernsund Tegl i Kliplev

Linak på Als

Tankstation for Q8

præget af en uformel pragmatisme kombineret med ungdommelig friskhed og lyst til eksperimenter. Omkring årtusindskiftet, da firmaet undergik en større strukturændring med bl.a. navneskift og nye ledelsesformer, viste sig også tegn på en arkitektonisk nyorientering. Den kan f.eks. aflæses på et par nyere erhvervsbyggerier, hvor formalisme og bygherrens “branding” er væsentlige virkemidler. Tendensen var der allerede i tankstationerne for Q837, der blev opført flere steder ved danske motorveje i midten af 1990’erne. Her er bygherrens logo, en sejllignende figur, gjort til et meget synligt led i stationens

Arkitema 1969-2009.indb 71

overdækning. Det er en amerikanisering af arkitekturen, der må rette sig efter bygherrens designmanual ligesom hos McDonalds. Bygningen for Linak A/S38, der fremstiller aktuatorer (maskindel der aktiverer bevægelige dele i f.eks. møbler), blev opført 2002 på Als. Bygningens form som en lav, skråt afskåret cylinder er ramme om ét stort rum, hvis funktioner er disponeret som en H-form. Derfor må bygningens arkitektur kaldes formalistisk og altså et brud med den pragmatisk, eksperimenterende funktionalisme, der har karakteriseret tegnestuens arbejder i det meste af 1900-tallet. I 2008 vandt Arkitema 1. præmien i en konkurrence om et nyt domi-

cil for Egernsund Tegl39 i Kliplev. Bygningen er formet som en krum rød mursten, altså en klar henvisning til ﬁrmaets produkt og dermed et klart eksempel på “branding”. Bygningens funktionalitet i øvrigt skal lige som ved Linak-bygningen ikke diskuteres her, hvor disse eksempler alene fremhæves for deres arkitektoniske nyorientering, der følger nogle almindelige tendenser i nutiden, og som er væsensforskellig fra tegnestuens hidtidige kendetegn.

14/08/09 18:38:06

DE FØRSTE 40 ÅR

Fleksible boliger i Ørestaden, konkurrence

NYE TIDER

Arkitekten 1995/10, 324-326

Arkitema 1969-2009.indb 72

Tiden omkring årtusindskiftet var på mange måder et vendepunkt for den tegnestue, der i 1969 begyndte som et ungdommeligt gruppearbejde. Nye partnere, ny ledelsesstruktur, nyt navn og nyt eget hus var alt sammen tegn på et systemskifte, en ny slags virksomhed, der skulle strømlines til en ny og anderledes fremtid. Nye begreber som “videnregnskab”, “videndeling” og nye ord som “building sustainable” (bæredygtighed), “building smart” (effektiv projektering), og “building customized” (brugerinddragelse) er led i den verbalt angloﬁle oprustning til de nye tider. Heri følger Arkitema en almindelig tendens i dansk erhvervsliv, men ﬁrmaet var blandt de første arkitektvirksomheder, der vejrede tendensen. For sin kritiske indsats med spørgs-

målet “Byggeri med mening for hvem og for hvad?” modtog Arkitema i 2007 “Procesprisen”, der hvert år uddeles af Boligfonden Kuben. “Innovation” er endnu et af kodeordene i denne udvikling, der lægger vægt på miljømæssig bæredygtighed, tæt kontakt med brugerne og rettidig omhu i byggeprocessen. Interessant nok er det udtryk for holdninger, som også var et karakteristisk grundlag for tegnestuens produktion i 1900-tallet, blot brugte man andre ord dengang – hvis man overhovedet satte ord på. Eksempler på disse holdninger kan derfor ﬁndes i tegnestuens produktion fra både før og efter vendepunktet. Et udtryk for tegnestuens oprindelige interesse for byggeprocessen var deltagelsen i konkurrencen om “Proces- og produktudvikling i byggeriet” (PPU), som Boligministeriet udskrev i 1994.40

14/08/09 18:38:11

VÆRKERNE

Det ﬂexible hus i Ørestaden

Tegnestuens forslag, der var udarbejdet i et PPU-konsortium sammen med Højgaard & Schulz A/S og Rambøll, Hannemann & Højlund A/S, ﬁk bl.a. følgende skudsmål af dommerne: “Byggeprojektet viser et spændende konglomerat af hustyper i op til 4 etager. Både sammenbygning af de enkelte huses planer og facader er løst, så der på én gang dannes en ﬂot og oplevelsesrig og velfungerende ’miniby’.” Forslaget byggede i øvrigt på tegnestuens erfaringer med “Det nye etagehus”, og det blev indstillet til at indgå i det såkaldte erhvervsfremmeinitiativ, der skal fremme samarbejdet mellem byggebranchens parter, konkurrenceevnen samt eksporten og beskæftigelsen. I konsekvens af sin interesse for boligbyggeriets organisation og processer deltog tegnestuen i 1998 i en konkurrence om

Arkitema 1969-2009.indb 73

fleksible boliger i Ørestaden. Den var udskrevet af Bolig- og Undervisningsministerierne, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet. Tegnestuen vandt konkurrencen med et forslag, der byggede på erfaringerne fra “Det nye etagehus”, men som skabte fleksibilitet gennem rum med en generel størrelse og brugsværdi frem for gennem ændringer, der kræver fysiske indgreb. Udskriverne realiserede ikke forslaget, men Kuben Byg A/S fattede senere interesse for det og fik byggeriet opført 2006-07 – om end i modereret form – og det ligger nu i Ørestad City under navnet “Det flexible hus”. Processerne i det at projektere, at bygge og at bo har, som nævnt flere gange, været et konstant tema i tegnestuens virke, og i konkurrencer og eksperimenterende boligbyggerier har den kunnet kredse om temaet på et idémæssigt plan. Således

kan man se et kontinuert forløb af temaets udvikling gennem SBI-konkurrencen i 1971, Larsen & Nielsen-konkurrencen i 1974, Det nye etagehus fra 1989-90, PPU-projektet fra 1994 og Det ﬂexible hus fra 2007. Over tre årtier er boligbyggeriets systemer, strukturer, logistik, ﬂeksibilitet og ressourceforbrug blevet endevendt på tegnestuen, samtidig med at beboernes rolle og medvirken i processerne er blevet tilskyndet og organiseret. Det er en indsats, der i høj grad har karakter af forskning foruden af gedigent, traditionelt arkitektarbejde. Holdningen bag denne procesorientering er en del af baggrunden for, at tegnestuens arkitektur generelt hører til i det historisk lange forløb af “den danske funktionelle tradition”.

14/08/09 18:38:17

DE FØRSTE 40 ÅR

Boligbebyggelsen Hjulby Hegn i Trige ved Århus

BÆREDYGTIGHED

Arkitektur DK 1994/7, 368-371 Arkitektur DK 1994/7, 394-395 43 Arkitektur DK 1994/7, 438-439 44 Arkitema 2002-2003, 170-173 42

Arkitema 1969-2009.indb 74

Allerede med det tidligere omtalte lavenergihus på udstillingen i Skive i 1977 markerede tegnestuen en interesse i boligens energiforbrug. Fra 1980’erne er der ikke eksempler på projekter med særligt sigte på bæredygtighed, men en række af denne kategori byggerier blev projekteret i 1990’erne og omkring årtusindskiftet, f.eks., boligbebyggelsen Hjulby Hegn41 i Trige 1991, Det grønne etagehus42 i Vejle 1994, Det genanvendte hus43 i København 1995 og øko-huse i Andelssamfundet i Hjortshøj 2001-04. Med støtte fra Energi-

Det grønne etagehus i Vejle

styrelsen opførtes Solcellegården44 2000-01 i Århus efter projekt af Arkitektgruppen i samarbejde med Arkitektﬁrmaet Ole Dreyer. Byggeriet indeholder 84 ungdomsboliger og har Boligforeningen af 1983 og Boligforeningen Højbo som bygherrer. Der er tale om et udviklingsprojekt, der bl.a. skal undersøge den arkitektoniske virkning af bygningsintegrerede solcelleanlæg. Virkningen er især, at den ellers ret trivielle facade mod Silkeborgvej har fået et visuelt løft af felterne med blålige krystallinske solceller. I sammenligning med lignende forsøg andre steder i landet er denne diskrete facade ganske vellykket.

14/08/09 18:38:36

VÆRKERNE

Øko-huse i Andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus

Arkitema 1969-2009.indb 75

Solcellegården i Århus. Facaden fremstår enkel og graﬁsk, opdelt i solcellefelter og felter med klart glas.

14/08/09 18:39:07

DE FØRSTE 40 ÅR

Den økologiske daginstitution Stenurten på Nørrebro i København

45 46

Arkitema 2002-2003, 141-151 Byggeri 2007/8, 26-34

Arkitema 1969-2009.indb 76

Energi- og anden miljøbevidsthed er også dagsordenen for børneinstitutionen Stenurten45, der blev opført på Indre Nørrebro i København i 2002. Bygningen skiller sig da også tydeligt ud fra den bymæssige sammenhæng omkring Brorsons Kirke, hvis frie beliggenhed dog er sikret ved bygningens lave højde mod nord. Den skrånende glasfacade mod syd, de øvrige facader beklædt med træ og taget beplantet med grønne urter sender tydelige økologiske signaler. Institutionen er et pilotprojekt i “Miljøprogram for økologiske børneinstitutioner i Københavns Kommune”, som Arkitema også har medvirket til. Miljø-

målene har især været godt indeklima, miljøforståelse, minimering af energiforbrug og omhyggeligt materialevalg. Bag sydfacadens glas er der således en klimazone, der genererer passiv solvarme, til yderligere varmeproduktion og hygge er der en masseovn, huset har naturlig ventilation, og der er anvendt enten økologiske eller genanvendte materialer. Et lignende program ligger bag Samsø Energiakademi46, der blev opført 2006 som et informations- og forskningscenter for de mange initiativer, der er taget, siden øen i 1997 af Energiministeriet blev udnævnt til “Vedvarende energiø”. Byggeriets to sam-

14/08/09 18:39:18

VÆRKERNE

Informations- og forskningscenter Samsø Energiakademi

BYGBARHED

menbyggede længehuse er lidt hævet over terrænet som tegn på hensyn til landskabet, og bygningens øst-vest-orientering er en gammel lokal byggeskik. Med sin markante tagform er anlægget alligevel meget tydeligt i landskabet, men således opfylder det sit informative formål. Byggeriet er opført som et passivhus efter tysk koncept med højisolerede facader og en tagkonstruktion belagt med zink, hvori der er indfældet både et skjult og et synligt solvarmeanlæg. Ud over kontorer og tilhørende birum indeholder byggeriet større arealer til udstillinger, showroom og workshops.

Arkitema 1969-2009.indb 77

Tegnestuen er over 40 år transformeret fra fem unge arkitekters gruppearbejde, over ﬁrmaets vældige ekspansion – og reduktion – sidst i 1900-tallet med de samme fem som ledere, frem til Arkitemas store, managementorienterede virksomhed med engagementer i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og Kina. Den historie afspejler på den ene side nogle almene mønstre i udviklingen af arkitektur og samfund. På den anden side vidner tegnestuens historie om, at dens produkter har været værdsat af kunder og myndigheder. Der har været en kerne af både traditionsbevidsthed, fremsyn og teknisk indsigt i byggerierne, som har haft en bred appel. Det er en væsentlig forklaring på tegnestuens vældige produktion. I Byggeskadefonden opererer man med det nye begreb “bygbarhed”. Ordet har næppe været udtalt på tegnestuen gennem dens 40 år, men begrebet har været en naturlig del af arbejdsdisciplinen. I forhold til nutidige, ekstravagant eksperimenterende byggerier tegnet af yngre arkitekter, er der nok en vis forsigtighed i tegnestuens byggerier. Det var sikkert den, Frank Gehry hentydede til med sin vurdering “very nice background architecture”. I en dansk og nordisk sammenhæng bør Gehrys ord opfattes som en stor ros.

14/08/09 18:39:27

DE FØRSTE 40 ÅR

Sort Sol, Rømø

Eko2, Stockholm

Hostrups, Holstebro

SHiP, Århus Havn

Østfold Sykehus, Norge

Erhvervsområde, Vroldvej, Skanderborg

München Bostäder, Stockholm

Københavns Universitet Amager

PROJEKTER PÅ VEJ

Arkitema 1969-2009.indb 78

14/08/09 18:40:13

PROJEKTER PÅ VEJ

Falck, København

Denkfabrik Dräger, Hansestadt Lübeck

Wrist Group, Nørre Sundby

Lilla Essingen, Stockholm

Bellahøj Badet, Brønshøj

Molde Sygehus, Norge

Arkitema 1969-2009.indb 79

Postepu, Warszawa

14/08/09 18:40:58

DE FØRSTE 40 ÅR

Lars Due, Erling Stadager, Michael Harrebek, Ole Nielsson og Helge Tindal

Arkitema 1969-2009.indb 80

14/08/09 18:41:27

EFTERORD

EFTERORD 40 år er pludselig gået. Det har været travle og lærerige år i arkitekturens tjeneste. Vi har været beriget med mange varierede opgaver og er taknemmelige over, at så mange bygherrer og myndigheder har haft – og stadig har – tillid til vores rådgivning. Anledningen til udgivelsen af denne publikation er Arkitemas 40 års jubilæum, der ﬁnder sted i år. Samtidig med jubilæet vil vi fem stiftere af ﬁrmaet træde et skridt tilbage og overlade den daglige ledelse til de syv unge partnere. Vi forsøger i denne bog at foretage et tilbageblik på de 40 år, der er gået. Vi har altid gået til alle opgaver med den samme kærlighed og det samme engagement, så det er umuligt at fremhæve det ene projekt frem for det andet. På den anden side tillader omfanget af denne bog ikke en komplet oversigt over tegnestuens mange arbejder. Vi har derfor været nødt til at plukke nogle værker ud. Den røde tråd i denne udvælgelse har været et ønske om at præsentere tegnestuens alsidighed og udvikling over de forgangne 40 år. Udvalget skal således ikke betragtes som en kanon. I erkendelse af, at vi måske er bedre til at tegne end til at skrive, har vi bedt to af vore gamle lærere fra Arkitektskolen i Aarhus om at skrive bogens tekst. Da vi i sin tid startede på Arkitektskolen var vi så heldige at gå på en af skolens første årgange, hvor pionerånden og lærerkollegiets meget stærke personlighe-

Arkitema 1969-2009.indb 81

der – både som undervisere og som praktiserende arkitekter - kom til at præge vores virke i fælles arbejder både i og efter studietiden. Nils-Ole Lund har således skrevet om vore ”læreår” og dermed den baggrund, der til stadighed præger vores arkitekturopfattelse. Olaf Lind har skrevet om de udvalgte projekter og om tegnestuens organisatoriske udvikling gennem 40 år. Begge tekster har det været berigende for os at læse, og vi vil gerne her takke de to forfattere for det store arbejde, de har udført. Vi vil også her benytte lejligheden til at takke alle vore dygtige og talentfulde medarbejdere, der gennem tiden alle har ydet en kæmpe indsats. Det er med både glæde og taknemmelighed, at vi tænker tilbage på de mange medarbejdere, vi har lært at kende. Endelig vil vi gerne takke vores tidligere samarbejdspartner og medarbejder Gøsta Knudsen, der så venligt har forfattet bogens forord. På vegne af ”De 5” Lars Due

14/08/09 18:41:27

DE FØRSTE 40 ÅR

VUNDNE ARKITEKTKONKURRENCER OG EU-UDBUD

2009 2009

2009 2008 2008 2008 2008 2008 2008 2008 2008 2007

2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2007 2006 2006

Masterplan om et nyt 14,4 ha stort erhvervsområde ved Vroldvej, Skanderborg Konceptudviklingsopgave om Dräger Forsknings- og Tænketank i Lübeck – grundareal 13 ha, bygningsmasse op til 85.000 m² Henkels sæbefabrikker i Valby, 14.000 m² kontorbyggeri Ældreboliger i Thorshavn, Færøerne – 5.200 m² Renovering af Gentofte Hospitals sengebygning Multimediehuset og centralt havnebyrum i Århus, delt 1. præmie i 1. fase Nyt operahus i Kopavogur på Island, 8.000 m² Ny retsbygning i Roskilde, ca. 5.000 m² SHiP Spa- og Healthport – Wellnesscenter og hotel i Århus, ca. 18.000 m² Wrist Group A/S, nyt domicil og lager i Aalborg, 20.000 m² Nyt domicil til Egernsund Tegl, Sønderjylland Disponering og indretning af 22.000 m² bank/ callcenter, ICBC Electronic Banking Center i Beijing Ny bydel i Changsha, 422.000 m² stort boligområde med idræts- og kulturfaciliteter Masterplan, Hnodraholt på Island, i alt 63 ha Ny administrationsbygning for Kinas største olieudviklingsselskab CNOOC, 70.000 m² Lyngbygaard Golfcenter, Århus Landcross, 50.000 m² kontor og erhverv i Fredericia Nyt Call Center for China Mobile, 10.000 m², Beijing Tommelise, 37 gårdhavehuse i Holstebro Næstved Rådhus, udbygning af Rådmandshaven Globen Billund, kultur– og oplevelsesmekka i Grindsted Wegenersminde Wellness, helårs-, ferieboliger og livstilscenter ved Holbæk Ny bydel Thorgrunden i Randers, ca. 50.000 m² boliger, kultur, erhverv m.v. 90 boliger i Helsingør – Tretorngrunden Birkerød Bymidte Centerområde – boliger og butikker, 9.100 m² OPP–projekt om 7 nye skoler i Knowsley County, England

Arkitema 1969-2009.indb 82

2006 2006 2006

2006 2006 2006 2006 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2005 2004 2004 2004 2004

Presteheia Sygehus og omsorgsboliger, Kristianssand Crescendo, nyt domicil i Højbjerg Rammeaftaler for Slots– og Ejendomsstyrelsen – ombygning og tilbygning af administrationsbyggerier m.v. øst og vest for Lillebælt 80 boliger på Rømø Havn Plejeboliger Karensminde, nybyggeri af ca. 80 plejeboliger i København Fem boligtårne i Vejle Ådal, ca. 235 lejligheder Sommerhusbebyggelse ved Bønnerup Strand, 270 sommerhuse 49 boliger på Lillevangsvej i Fredensborg– Humlebæk Bellahøjbadet – Moderne svømmebad med internationale mål Fredericia Fodboldstadion – nyt stadion ved Fredericia Idrætspark Future Kollegiet på det tidligere kaserneareal i Viborg Ny indskoling Torsted Skole, Horsens Botilbud for senhjerneskadede, Ballerup – 40 alm. boliger Boliger for unge fysisk handicappede, Kirsebærallé, Hillerød Om– og tilbygning til Plejehjemmet Søglimt i Sunds, Herning Bebyggelsesplan, ca. 700 boliger “Godthåb” i Skanderborg Falkenberggård – Plejehjem og 72 ældreboliger i Ålsgårde Bygningssyn for Statens Forsknings- og Udd. bygn. i hele Danmark, i alt 2.000.000 m² Nimbusparken, erhvervsbyggeri på Frederiksberg, 14.800 m² Bebyggelsesplan i Mårslet, 26.000 m² boliger Om- og tilbygning til Plejecentret Marienlund i Odense Boliger Øster Hurup Havn – 35 fritidshuse Patienthotel og 30 almene boliger, Søndersøparken, Viborg Udbygning af Tranegårdsskolen i Gentofte Hillerød Port, 5.000 m² erhverv og ca. 100 boliger

2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003

Bebyggelsesplan Hasselager–Kolt for boligområde med 314 boliger Istandsættelse af Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg ‘Trekanten’ i Struer – 50 boliger ved HolstebroStruer Lystbådehavn Nyt kulturhus i Akureyri på Nordisland Storstrømmens Sygehus Næstved, ny tagetage Møns Bibliotek, om- og tilbygning. Esbjerg Rådhus, overdækning af atriumgård Møllevangskolen i Århus – nybygning og modernisering “Slotshusene” i Hørsholm; 104 gårdhavehuse og rækkehuse i 2 plan 47 boliger, Torup Bakker i Hedensted “Drejebog” for Landsbyggefonden vedr. renovering af boligbyggerier fra 40’erne og 50’erne Boliger på Birkevang, Værløse. P-kælder til 1.000 biler, Vesterbro Passage, København Botilbud for hjemløse, “Tornhøjgård” i Gladsaxe, i alt 20 boliger 38 boliger, Farvergårdvej i Herning 76 familieboliger, Søndergård i Ballerup Plejecenter Lystholm – 32 ældreboliger samt serviceareal, Fredensborg-Humlebæk Kommune Oksbøllejren – indkvarteringsfaciliteter til stampersonel, kursister m.v. Aktivitetshal Romalthave, Randers Bygherrekrav 3D Modeller – Erhvervsministeriet 80 pleje- og 24-36 visitationsboliger med tilhørende udearealer i Næstved Kjellerup Bibliotek og Aktivitetscenter – Kulturhus i Kjellerup Bymidte Luksusboliger på Enghaveskråningen i Holstebro 3 højhuse i Randers 108 boliger i Mosede Strandpark i Karlslunde 24 ejerboliger på Holmen Pakkecenter Vest i Taulov – nyt pakkecenter til Post Danmark Boliger og erhverv, Faaborg Havn. Masterplan for bykvarteret Tingbjerg-Utterslevhuse i Brønshøj.

14/08/09 18:41:28

VUNDNE ARKITEKTKONKURRENCER OG EU-UDBUD

2003 2003 2003 2002 2002 2002 2002 2002 2002 2002 2002 2001 2001 2001 2001 2001 2001 2001 2001 2001 2000 2000 2000 2000 2000 2000

Arkitema 1969-2009.indb 83

Regionskontor for Fødevare- og Levnedsmiddelkontrollen i Herning Opførelse af 500-700 boliger over de næste 5 år for PensionDanmark Ejendomme 26 rækkehuse, Jenriksbakke i Frederikssund 44 andelsboliger i Drejens Boligby i Kolding Stillinge Plejehjem i Slagelse – om- og tilbygning Plejehjemmet Skovvang i Slagelse – om- og tilbygning Vesterled – Plejeboliger og centerfaciliteter, Tirstrup Udbygning af Zoologisk Museum i Svendborg 130 seniorboliger Skovhøj, Hasselager Motalavej, Korsør, forskønnelse af boligblokke samt friarealer Ældreboliger og servicecenter Norgesvej/Islandsvej, Kolding Vollsmose, Odense – Renovering og forbedring af friarealer i Bøgeparken Grønnehave, 126 ældreboliger, center samt parkanlæg i Helsingør Linak, elektronikfabrik på Als. Domicil til IBM og EDB Gruppen, Erhvervspark Nord, Randersvej i Århus Renovering af fem skoler, tre idrætshaller samt rådhus, Stenløse Kommune 130 eksklusive ejerboliger på Nokken, Tuborg Nord, Hellerup Retsmedicinsk Inst. i tilknytning til Århus Universitet v/Skejby Sygehus Psykiatrisk sengeafsnit til Frederiksberg Hospital Multihal, Tre Falke Hallen, Frederiksberg Københavns Universitet, Amager, 2. byggeafsnit, 35.000 m² Plejecenter og 122 plejeboliger i Admiralparken, Jersie Strand, Solrød Domicil for Kommunernes Landsforening, Ny Tøjhusgrund, Kbh., 13.000 m² Domicil for HK-Danmark, Ny Tøjhusgrund, København, 14.000 m² Fensmark Ældrecenter, 63 ældreboliger + dagcenter Danish Crown, Svineslagteri i Horsens, 66.000 m²

2000 2000 2000 2000 2000 2000 1999 1999 1999 1999 1999 1999 1999 1999 1999 1998 1998 1998 1998 1998 1998 1997 1997 1997 1997 1997 1997 1997 1997 1996 1996 1996

Banestyrelsen, Ringbanen, 5 nye stationer samt renovering af 6 eks. Overbygningsskole, Tre Falke Skolen, Frederiksberg Omsorgscenter Dybbøl, Sønderborg 100 boliger Trekroner, Roskilde Gentofte Kommune, Hellerup Skoledistrikt, Ny folkeskole, 2-spor CCI Europe, Domicil, 17.000 m², Axel Kiers Vej, Holme Ny skole i Egebæk-Hviding, Ribe Carl Bro Vest, Nyt ﬁrmadomicil i Kolding Dansk Boligselskab – rammeaftale i perioden 1999-2002 Kontorhus, Avedøre Boliger, Østkajen, Frederikssund Boligbebyggelse, Hinnerup Nord Københavns Lufthavne A/S, Landside Butikscenter Terminal 2 Frilægning af Susåen, Havnegade, Næstved Fritidsordninger og multisal til Vallensbæk Skole Vejle Sygehus, renovering af psykiatrisk sengeafsnit Plejecenter og plejeboliger i Greve Byggemodning af grundareal 130.000 m², Greve Midtby Q8, Serviceanlæg Storebæltsforbindelsen, Korsør Søværnets Nyboder, renovering af De Gule Stokke Unimerco i Herning, erhvervsbyggeri Q8, Serviceanlæg Nord og Syd, Harte Plejecenter og ældreboliger i Kollund, Bov Vejle Sygehus, ny laboratoriebygning Boligbyggeri Søndermarksvej i Viborg Inst. for handicappede, Lindegårdsbyggeriet Herning 40 ældreboliger, Vallensbæk Kommune Middelfart Ældrecenter Ombygning/renovering af Remstruplund Plejehjem, Silkeborg Nyt plejehjem “Fjordly” i Kerteminde Statens Serumsinstitut, Lagerhal Tilbygn. til Plejehjemmet Dalvangen, Glostrup

1996 1996 1996 1996 1996 1996 1995 1995 1994 1994 1993 1993 1993 1992 1992 1992 1992 1991 1991 1991 1991 1990 1988 1988 1987 1986 1985 1985 1985 1984 1982 1982 1982 1981 1980 1979 1978 1974 1970 1968

Udvidelse ældrecenter Rosengården, Hornslet Udvidelse af Herning Rådhus Kongens Have, Odense Renovering af Hovedbiblioteket i Århus Kraftvarmeværk i Århus, Århusværket Servicebygning, Skagen Havn Seniorboliger i Middelfart Svømmehal, Faaborg Hestgardekasernen, København Proces- og produktudvikling, Erhvervsfremmestyrelsen Stykgodsterminal i Taulov Kraftvarmeværk i Silkeborg KOE, Kolding Områdets Energiselskab Boligbyggeri i Ringsted Sundhedscenter/ældreboliger, Gilleleje Boligbebyggelse i Dragør Tankstationer for Q8 Tagrenovering, Askerød Centerplanlægning, Horsens Bycenter Boligbebyggelse i Jelling Boligbyggeri i Tamba, Japan Byfornyelse, Boligministeriet Politigård og Arresthus i Helsingør Boligbyggeri i Hvidovre Projektkonkurrence, Spangsbjerg, Esbjerg Boliger og dagcenter i Dragør Boliger og dagcenter i Herning Boligbebyggelse og strukturplan i Hundige Bebyggelsesplan for Spangsbjerg, Esbjerg Fremtidens etageboligbyggeri, Boligministeriet Boligbebyggelse i Helsingør Boligbebyggelse i Allerød Boligbebyggelse i Gundsø Boligbebyggelse i Vejlby Risskov Boligbebyggelse i Gladsaxe Rådhus i Vamdrup Gundsø Rådhus Idékonkurrence om tæt-lavt boligbyggeri Køge Rådhus Bebyggelsesplan for et boligområde i Vejlby Risskov

14/08/09 18:41:28

DE FØRSTE 40 ÅR

PRISER OG PRÆMIERINGER

Arkitema har gennem årene modtaget ﬂere prisbelønninger for vort faglige og arkitektoniske niveau, blandt andet:

– Nørre Vosborg nomineret til Mies van der Rohe Award 2008 – Slotshusene præmieret af Hørsholm kommune som Årets Bygning i Hørsholm, 2008 – Retten i Hillerød præmieret til Årets Hus 2008 af Lokalhistorisk Forening i Hillerød – Horsens Kommunes Arkitekturpris 2008 for Landbrugets Rådgivning Østjylland – Viborg Kommunes Arkitekturpris 2008 for Alpha Beta Kollegierne i Viborg – Holstebro Kommunes Arkitekturpris 2008 for Nr. Vosborg – Farveprisen 08 for Alpha Beta Kollegierne i Viborg, maj 2008 – Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har præmieret Sluseholmen, november 2007 – ProcesPrisen 2006 tildelt af Boligfonden Kuben og Lean Construction’s for at nytænke arkitektens rolle og ydelser – Holstebro Kommunes Arkitekturpris 2006 for boligbebyggelsen Sct. Pouls Have – Danshøj Station har modtaget Valby Bydels Arkitekturpris 2005 – Danish Crown præmieret af Horsens Kommune for “Gode og smukke byggerier i Horsens fra 2005” – Sct. Josephs Hospital i Esbjerg præmieres i dec. 2005 af Esbjerg Byfond for god genanvendelse – Kobbertårnet i København nomineret til Mies van der Rohe Award 2005

Arkitema 1969-2009.indb 84

– Metrostation Frederiksberg præmieret af Frederiksberg Kommune 2004 – Børneinstitutionen Stenurten tildelt Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses diplom 2003 – Arkitemahuset præmieret af Århus Kommune 2003 – Villa Lindegaard præmieret af Fredericia Kommune – Hellerup Skole tildelt Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses diplom 2002 – Domicil til Deloitte & Touche, Kolding Kommunes Arkitekturpris 2002 – CCI Europe tildelt Betonelementprisen 2002 – Byplanprisen for omfattende rafﬁneringer af offentlige rum og pladser i Grenaa Kommune, indstiftet af DAL og Dansk Byplanlaboratorium, 1998 – Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning BKL’s Byggepris, 1996 – Nykredits Arkitekturpris, 1990 – Boligbebyggelsen Engen, Betonelementprisen 1990 – The Brunel Award, 1987 – Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening DAL/AA’s Æreskalejdoskop, 1979/1985 – Træprisen, 1973 – Præmieringer i følgende kommuner: Aalborg, Ballerup, Brønderslev, Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Grenaa, Greve, Hjørring, Holstebro, Hvidovre, Kolding, Korsør, Køge, Silkeborg, Skanderborg, Skodsborg, Viborg og Århus

14/08/09 18:41:29

PRISER OG PRÆMIERINGER

Og hermed overrækkes stafetten fra “De 5” til “De 7”.

Bendt Almvig

Arkitema 1969-2009.indb 85

Jørgen Bach

Lars Due

Michael Harrebek

Ole Nielsson

Erling Stadager

Helge Tindal

Wilhelm Berner-Nielsen

Thomas Carstens

Per Fischer

Kim Risager

Poul Schülein

14/08/09 18:41:41

DE FØRSTE 40 ÅR

OM FORFATTERNE NILS-OLE LUND er født i Ribe i 1930 og fik afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1953. I årene 1955-65 var han bosat i Norge og Sverige, de sidste to år som docent ved arkitektafdelingen på Norges Tekniske Højskole i Trondheim. I Norge har Nils-Ole Lund sammen med Leif Olav Moen været arkitekt for det historisk-filosofiske fakultet ved Oslo Universitet og sammen med arkitekterne Resen, Throne-Holst og Hultberg for Skjetten-byen ved Lillestrøm. I 1965 blev han professor ved den nye arkitektskole i Århus. I årene 1972-85 var han rektor. I perioden 1987-91 var han præsident for den europæiske arkitektskoleforening. Nils-Ole Lunds speciale har været den moderne arkitekturs historie, og han har virket som foredragsholder og skribent. Af bøger kan nævnes Teoridannelser i Arkitekturen, der er kommet i tre oplag, samt Arkitekturteorier siden 1945. Nils-Ole Lund er en kendt skikkelse i de internationale miljøer, og han har et indgående kendskab til de arkitektoniske strømninger, der har præget Norden i det 20. århundrede. OLAF LIND er født i Århus 1936 og fik afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1964. I perioden 1965-87 har han været praktiserende arkitekt og byplanlægger i Århus. Siden 1987 har han fortrinsvis arbejdet som forfatter, bl.a. som arkitekturskribent ved Jyllands-Posten 1987-2000 og ved tidsskriftet Boligen foruden som jævnlig bidragsyder til tidsskrifterne Arkitekten og Arkitektur DK. 2001-02 var han redaktør af tidsskriftet BYogLAND. Han har undervist ved Arkitektskolen i Aarhus, ved Ball State University i Indiana, USA og har holdt foredrag om arkitektur og planlægning i faglige og folkelige forsamlinger. Olaf Lind har skrevet flere bøger om arkitektur, bl.a. Folkebolig – Boligfolk (om det almene boligbyggeri, sm.m. Jonas Møller, 1994), Arkitekturguide København, Arkitekturguide Jylland og Arkitekturguide Øerne (sm.m. Annemarie Lund, 1996-2006), Bag hækken (om det danske parcelhus, sm.m. Jonas Møller, 1996), Tegn på energi (1999), Arkitekturfortællinger (om Aarhus Universitets bygninger, 2003) og Arkitekten Steen Eiler Rasmussen (2008).

Arkitema 1969-2009.indb 86

14/08/09 18:41:41

ForsatsCS3.indd 2-3

07/08/09 10:17:52

ForsatsCS3.indd 2-3

07/08/09 10:17:52

NILS-OLE LUND & OLAF LIND

Nils-Ole Lund & Olaf Lind

DE FØRSTE 40 ÅR – FRA ARKITEKTGRUPPEN I AARHUS TIL ARKITEMA 1969-2009

ISBN 978-87-991419-2-0

DE FØRSTE 40 ÅR ARKITEMA

Omslag.indd 1

14/08/09 18:53:26

De første 40 år ­ fra Arkitektgruppen i Aarhus til Arkitema 1969-2009

De første 40 år fra Arkitektgruppen i Aarhus til Arkitema 1969-2009