Den almene bolig

DEN ALMENE BOLIG

ARKITEMA ARCHITECTS

DEN ALMENE BOLIG

Redaktion

Bendt Almvig, Holger Dahl, Kenn Hoff Lassen, Anne Strange Stelzner

Tekst

Holger Dahl, Anne Strange Stelzner

Korrektur

Tina Lykke Ladefoged

Illustrationer

Alle fotos og visualiseringer af Arkitema Architects på nær: Kontraframe: Omslag, 2-3, 30B, 34-39, 48, 49B, 50, 51, 54, 55, 66C, 72-73, 89B, 96 Lars Gundersen: 6, 99 Klaus Bang: 31A, 40-43, 49A, 52, 53, 58, 60, 61, 66A, 68, 69 Tom Jersøe: 59B, 64 Simon Jeppesen: 93

Layout

Kenn Hoff Lassen

Tryk GP-Tryk Kilder

Nils-Ole Lund & Olaf Lind: De første 40 år – Fra Arkitektgruppen i Aarhus til Arkitema 1969-2009, ISBN 978-87-991419-2-0

www.arkark.dk

Oplag

1.000 stk.

© 2013 Arkitema Architects – www.arkitema.dk

ISBN 978-87-991419-7-5

INDHOLD

6 De første tæt-lav boliger 8 Gjesing Nord 12 Håndværkerparken 16 Vejlby Toften 20 Ved Branddammen 24 Præsteager

28 Private boliger med almene træk 30 Sluseholmen 34 De fem Søstre 38 Kommandantens Gaard 42 Skanderborg Bakker

46 Ungdomsboliger 48 Alfa Beta Kollegierne 50 Skejby Parken 52 Ungdomsboliger, Aarhus Havn

56 Ældreboliger 58 Christians Have 60 Presteheia Sykehjem 62 Falkenberg Plejecenter

64 Almen bæredygtighed 66 Andelssamfundet Hjortshøj 68 Skovhøj 70 Villa Vid 72 Lavenergiboliger, Hasselager 74 Bolig+

76 Renovering af den almene bolig 78 Rosenhøj 80 Bøgeparken 82 Holmstrup 86 Rammeaftale – renovering

88 Landskabet omkring de almene boliger 89 Den demokratiske proces 92 Brugerinddragelse 95 Nye bygge­­systemer og bygge­­komponenter 97 Fremtidens almene bolig 98 Kontakt 99 Om Arkitema

01

02

03

Gjesing Nord / side 8

Håndværkerparken / side 12

Vejlby Toften / side 16

DE FØRSTE TÆT-LAV BOLIGER

SIDE 6 / 7

04

05

Ved Branddammen / side 20

Præsteager / side 24

Arkitemas interesse for den almene bolig går som en rød tråd gennem hele tegnestuens historie. En social arv, kan man nærmest kalde den, hvor de oprindelige partnere med deres ideer om en kollektivt ledet tegnestue siden starten i 1969 har skabt social arkitektur med fokus på menneskelighed og brugerengagement.

I slutningen af 1960’erne var arkitekturen præget af en tidsånd, der så mere kritisk på det pragmatiske og industrialiserede byggeri, der havde domineret det almene boligbyggeri i et årti og som i dag ofte betegnes som ghetto-byggeri. Nu skulle der gøres op med storskalabyggeriet, der i andre vendinger betegnes som Kransporsarkitektur: Arkitektur der lod sit æstetiske udtryk bestemme af de store byggekraners behov og som havde som mål at opføre flest mulige boliger på kortest tid. I stedet skulle håret gro, tankerne og rummene få mere åben og human karakter.

I Danmark stod Arkitema (det daværende Arkitektgruppen i Århus) og Vandkunsten sammen med de mest progressive boligselskaber for en udvikling væk fra de store monotone blokke til det, der fik navnet tæt-lav boliger: Skalaen skulle ned, boligen skulle gøres mere menneskelig, fællesskabet skulle tilgodeses og haverne skulle tættere på beboerne. En udvikling hvor den almene bolig tilnærmer sig det private boligbyggeri. Hvor blikket vendes mod mere menneskelige og sociale aspekter, og hvor arkitekterne ønsker at skabe bedre steder at bo for ganske almindelige mennesker, der ikke selv havde økonomi til en ejerbolig. Ud af disse tanker blev anerkendte almene projekter som Gjesing Nord i Esbjerg (197879), Håndværkerparken i Holme (1981-84), Vejlby Toften i Vejlby Risskov (1983-85) og Ved Branddammen i Søborg (1982-84) født. Projekter der stadig på 30 års afstand er vellykkede eksempler på tæt-lave boliger, og som stadig fungerer som gode almene boliger for tilfredse beboere. Boliger med velproportionerede og brugbare inderum og et tilsvarende velfungerende socialt miljø omkring boligen.

01

GJESING NORD Adresse

Thulevej, Gjesing Nord, Esbjerg N

År 1978-1983 Omfang

17.295 m² – 218 boliger og 5 fælleshuse

Bygherre

AB Ungdomsbo, Esbjerg

SIDE 8 / 9

Gjesing Nord er et resultat af en langvarig og kompliceret planlægningsproces, hvor de kommende beboere blev inddraget i diskussionerne. Her var planlægningsidealerne meget ambitiøse, men de blev kun gennemført i begrænset omfang. Bl.a. blev der indføjet flere kollektive og sociale elementer i bebyggelsen så som fælleshuse og bofællesskaber med beboerdemokrati, men f.eks. vidtgående politiske tanker om at gøre boligsektoren til lokomotiv for omfattende samfundsforandringer blev helt skrinlagte.

SIDE 10 / 11

02

HÅND­VÆRKER­PARKEN Adresse

Håndværkerparken, Holme, Højbjerg

År

1. og 2. etape: 1981-1984; 3. og 4. etape: 1985-1988; 6. etape: 1993-1994; 7. etape: 2000

Omfang

Ca. 50.000 m² – ca. 700 tæt-lave boliger i en og to etager, to børneinstitutioner samt butik

Bygherre

Højbjerg Andelsboligforening

SIDE 12 / 13

Højbjerg Andelsboligforening var bygherre for de i alt 700 boliger. Boligbebyggelsen gav genlyd i hele landet – for sine nytænkende tæt-lave boliger. Små overskuelige enheder, der samtidig hænger sammen med hele den samlede bebyggelse og det omgivende landskab.

SIDE 14 / 15

”

Jeg har boet i Håndværkerparken i 23 år, og synes, at det er et dejligt sted.

Boligerne er bygget med stor omtanke for mennesker!

De fleste steder er de bygget i små enklaver, f.eks. bor jeg i en trekant med et lille grønt område i midten, hvor vi beboere mødes til en god nabosnak og grillhygge.

Mit lille rækkehus har store, lyse rum, og bygningen er vendt, så beboerne får mest muligt sollys – hos mig morgensol i forhaven og eftermiddags-/aftensol i baghaven.

Har man ikke nok i den have, der hører til boligen, kan man leje en urtehave på fællesarealet.

Overalt i parken er der grønne pladser med frugttræer eller frugtbuske, hvor alle må plukke

så meget, de ønsker. Det er genialt og en stor gave til beboerne.

Vi har også et dejligt fælleshus i min afdeling, der lejes ud for en næsten symbolsk betaling til familiefester og andre fester. Herudover har Håndværkerparken også det store, dejlige beboerhus P.4, hvor der foregår en masse gode aktiviteter. Desuden findes der i Håndværker­ parken flere gode gæsteværelser, som vi kan leje, når vi har overnattende gæster.

ALT I ALT: ET STED FOR MENNESKER! Inga, beboer i Håndværkerparken

03

VEJLBY TOFTEN Adresse

Vejlby Toften, 1. og 2. etape, Vejlby

År 1983-1985 Omfang

18.240 m² – Tæt-lave boliger, 228 stk. samt børneinstitution

Bygherre

Boligforeningen af 10. marts 1943

SIDE 16 / 17

Vejlby Toften broderer videre på tæt-lav temaerne præsenteret i Håndværkerparken. Her blot med mere dristige og iøjnefaldende virkemidler som facader i stærke farver og forskellige udformninger af udbygningerne og de udvendige trapper.

”

Vi har boet i Vejlby Toften siden 1988, hvor vi flyttede hertil fra en anden afdeling i boligforeningen. Vores børn var blevet teenagere og boligerne passede perfekt til vores behov.

Samtidig var vi tiltrukket af boligernes ge­ digne materialer – teglsten i både murværk og på taget.

Vores bolig er veldisponeret med mange gode og lyse rum – et venligt kvalitetsmiljø.

Samtidig har vi en egen lille vestvendt have, der grænser op til fællesområdet og som er godt placeret i forhold til solen.

Vi var også tiltrukket af boligformen med lejeboliger i gode materiale placeret op til fantastiske grønne fællesområder. Her er der altid

mulighed for et tæt fællesskab, der samtidig er uforpligtende. Du bestemmer selv hvor megen kontakt du vil have med dine naboer, men det sociale fællesskab er altid inden for meget kort rækkevidde.

I Vejlby Toften har vi også mulighed for at låne lokaler i det store fælleshus, i de decentrale beboerlokaler, eller at leje et gæstelokale, hvis vi har overnattende gæster.

Fællesområderne har mange fine kvaliteter med velfungerende gårdmiljøer og beskyttede områder.

Per, beboer i Vejlby Toften

SIDE 18 / 19

04

VED BRAND­DAMMEN Adresse

Ved Branddammen, 1., 2. og 3. etape, Gladsaxe

År 1982-1990 Omfang

16.640 m² – Tæt-lave boliger, 208 stk.

Bygherre

Gladsaxe Almennyttigt Boligselskab, v/DAB

SIDE 20 / 21

Ved Branddammen er en variation af tæt-lav temaet som blev slået an i bl.a. Håndværkerparken. Her i rød tegl og med lave saddeltage. Bebyggelsen snor sig omkring en eksisterende branddam og to grønninger.

”

Jeg har boet i Ved Branddammen i 22 år. Først tre år i et af de høje rækkehuse og siden 19 år i min nuværende bolig – et 5-rums rækkehus. Min bolig er meget veldisponeret med stue og køkken i stueplan samt badeværelse og fire reelle rum på 1. sal. Køkkenet er stort og åbent og alle fire værelser har en rimelig størrelse.

Jeg synes, at min bolig er placeret ideelt med sol i stuen og i to af værelserne fra tidlig formiddag til sen aften og alle rum er meget lyse.

Boligen er også placeret ideelt – midt i bebyggelsen, tæt på legepladsen, fodboldbanen og vaskeriet og ikke mindst med en fantastisk udsigt ud over søen. Vores have har en ideel størrelse og er placeret godt i forhold til solen.

Hele Ved Branddammen bebyggelsen er efter min opfattelse en meget smuk bebyggelse, der næsten har landsbypræg – vejene snor sig rundt om søen og husene varierer i størrelse og i højde. Vi har almindeligvis et godt naboskab, hvor man tager hensyn til hinanden og til helheden.

Der er mange og smukke grønne arealer i bebyggelsen, mange "kroge", hvor man kan slå sig ned. Her er også et godt og et trygt legeområde for bebyggelsens børn. Samtidig kan vi disponere over et godt – og billigt fælleshus til mindre sammenkomster og et godt og rummeligt selskabslokale til større sammenkomster.

Finn, beboer i Ved Branddammen

SIDE 22 / 23

05

PRÆSTEAGER Adresse

Afd. 24 / Afd. 25, Præsteager, Lisbjerg, Aarhus N

År 1989-1990 Omfang

Afd. 24: 2.150 m² – 25 boliger (tæt-lavt byggeri) / Afd. 25: 682 m² – 18 ungdomsboliger (etagebyggeri)

Bygherre

Boligforeningen Ringgården

SIDE 24 / 25

Præsteager er opført med udgangspunkt i konteksten. Med skråtvendte facader skyder elegante udsigtskarnapper sig ud i landskabet og giver beboerne flot udsigt ind over Aarhus nord og engsøen. De smukt svingende hække udgør en poetisk overgang mellem den private have og de grønne fællesområder.

”

Jeg har boet i Præsteager i 11 år og fik for 2½ år siden muligheden for at flytte i en af de attraktive endelejligheder med en karnap mod øst. Nu har jeg fået et ekstra værelse. Et værelse med en fantastisk panoramaudsigt mod tre verdenshjørner. Jeg kan se helt til Mols, til Egå Engsø, Aarhusbugten og vand­tårnet inde i Aarhus C. Lyset og udsigten gør rummet til et ideelt atelier, hvor jeg maler mange malerier. Andre gange fungerer rummet som læseværelse.

I det hele taget er min bolig charmerende med sine mange skæve vinkler og gode rum med

bl.a. glaskarnap i stuen mod syd og et åbent køkken. Der hører ikke terrasse til min lejlighed, da den er placeret på 1. sal, men jeg har fået en lille have på en strimmel jord, som kommunen stiller til rådighed, hvor jeg har en terrasse, havemøbler og blomstrende buske. Samtidig har jeg indtaget trappeafsatsen som altan – her er der skøn formiddagssol og flot udsigt.

Jette, beboer i Præsteager

SIDE 26 / 27

06

07

Sluseholmen / side 30

De fem Søstre / side 34

PRIVATE BOLIGER MED ALMENE TRÆK

SIDE 28 / 29

08

09

Kommandantens Gaard / side 38

Skanderborg Bakker / side 42

På baggrund af tegnestuens mere end 40 års erfaring med det almene boligbyggeri har Arkitema i 2000-tallet stået for en række anerkendte private boligbyggerier, der har almene træk. Projekter, der enten er modulbyggeri, eller som ligger inden for samme “stramme” økonomiske ramme som alment støttet byggeri. Sluseholmen, Kommandantens Gaard og en række af boligerne i f.eks. bebyggelsen Skanderborg Bakker

og De fem Søstre er eksempler på sådanne private boliger med almene træk. De fem Søstre er foreløbigt blevet til to boligtårne med i alt 48 ejerlejligheder, mens det tredje boligtårn skal opføres som 60 almennyttige lejligheder for Boligselskabet Domea. Dermed er De fem Søstre et skoleeksempel på hvordan samtidens almene og private boliger nærmer sig hinanden.

06

SLUSE­HOLMEN Adresse Sluseholmen År 2005-2012 Omfang

93.000 m². 850-1.000 boliger i 4-7 etager udlagt i en 'kanalby', hvoraf 250 boliger er støttet byggeri. Derudover erhverv og butikker, børneinstitutioner samt p-kælder.

Bygherre Sluseholmskonsortiet Præmiering

Præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, november 2007

SIDE 30 / 31

Arkitema er sammen med den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters ansvarlig for den overordnede planlægning. Derudover har Arkitema udviklet råhusene og de overordnede spilleregler for proportioner, materialer og farver. Disse spilleregler har været udgangspunktet for de mange arkitekter, der har udformet facaderne. Arkitema har også udformet nogle af facaderne.

Sluseholmen består af otte boligøer, hvor større og mindre byhuse står skulder ved skulder og danner sammenhængende karreer. Atmosfæren veksler mellem intime kanalmiljøer og områder præget af stor skala og åbent udsyn til de omgivende havneområder. Husene ligger mange steder helt ud til kanalen, og broer, brygger og vandtrapper giver mulighed for at komme tæt på vandoverfladen og dyppe tæerne i vandet.

”

Om sommeren vågner jeg ofte før alle andre. Jeg brygger en frisk kop kaffe, går ud på altanen, læner mig op ad gelænderet og kigger ud over vandet. Jeg er helt alene. Nyder roen. Så sker der ofte noget helt fantastisk: To kridhvide svaner og et kuld unger svømmer langsomt forbi. Knejsende med hovedet. Man tror det næsten ikke…

Om eftermiddagen tager jeg min søn Julius med ud at svømme. Vi har ikke langt. 15 meter.

Min kone Christina vinker fra vinduet.

Typisk spiser vi aftensmad på en af altanerne, gerne for at nyde udsigten ud over vandet eller for at se børnene, der leger i gården.

Noget helt usædvanligt er, at vores lejlighed er lyst op fra begge sider helt indtil kl. 22.

Ja, det er sandt! Selvom vi er sidst på aftenen, føles det et eller andet sted, som om vi er midt på eftermiddagen. De store vinduer, altanerne og alt lyset gør os bare glade. Mere end noget andet sted, vi har boet, giver rammerne os her et mentalt overskud.

Lasse, lejer i Sluseholmen

SIDE 32 / 33

07

DE FEM SØSTRE Adresse

Åbyen, Vejle

År 2007–2013 Omfang

Boliger i alt ca. 25.400 m², Landskabsplan 43.000 m². 240 boliger fordelt på fem fritliggende cylindriske huse i 13 etager

Bygherre

NCC Construction / Domea

SIDE 34 / 35

To af de fem søstre er opført som private boliger, mens den tredje er på vej som et alment boligprojekt.

De cylindriske højhuse i 13 etager giver et anderledes bud på et moderne bolighøjhus med en fantastisk udsigt til de skovklædte skrænter langs ådalen og til Vejle Fjord.

SIDE 36 / 37

08

KOMMAN­DANTENS GAARD Adresse

Kommandantens Gaard, København

År 2006 Omfang

17.800 m² – 186 præfabrikerede boliger

Bygherre

I/S Kommandantens Gaard

SIDE 38 / 39

Kommandantens Gaard er fortid og fremtid på samme tid. Med sin karakteristiske karréstruktur og sit bevidste materialevalg i tegl peger bebyggelsen tilbage på Islands Brygges mange karréer. De specialbrændte teglsten harmonerer således med nabolagets klassiske Københavnerhuse, mens brugen af præfabrikerede byggekomponenter peger frem mod en arkitektur, der bevidst bruger mulighederne inden for præfabrikation. Det moderne udtryk understreges i facadernes nutidige udtryk, der på dynamisk vis kombinerer stål, glas, trælameller og karakteristiske hvide altaner.

SIDE 40 / 41

09

SKANDER­BORG BAKKER Adresse

Skanderborg Bakker, Skanderborg

År 2005-2012 Omfang

Ca. 35 ha – 700–800 boliger

Bygherre

Sjælsø Gruppen A/S

SIDE 42 / 43

Skanderborg Bakker er private boliger, hvor de økonomiske vilkår er som i den almene sektor. Bebyggelsen strækker sig over et stort område med udsigt over Skanderborg sø og er opført som en helhedsplan, der ved at tænke i store helheder giver mulighed for at sikre et attraktivt boligområde med optimale sociale forhold. Med sin blanding af rækkehuse, punkthuse og etageboliger danner projektet skole for andre almene Arkitema projekter.

SIDE 44 / 45

10 Alfa Beta Kollegierne / side 48

UNGDOMSBOLIGER

SIDE 46 / 47

11

12

Skejby Parken / side 50

Ungdomsboliger, Aarhus Havn / side 52

Arkitema har en lang tradition for boligbyggeri – ikke kun som almene og private boliger, men i høj grad også andre typer boliger som f.eks. ungdomsboliger. Inden for dette felt tager vi udgangspunkt i at skabe de bedste rammer til alle typer af mennesker. Samtidig har vi fokus på at udvikle både brugen af materialer og integrationen af bæredygtige tiltag.

F.eks. er Alfa Beta kollegierne (2007) opført som almene boliger, der som de første byggerier i Danmark anvender Rodeca Facadepaneler. Senest har vi opført Ungdomsbolighøjhuset på Aarhus havn, der er et markant 12 etager højt lavenergiklasse 2025 hus. Med en solmark på taget og med solpaneler og solceller på facaden.

10

ALFA BETA KOLLEGIERNE Adresse

Tingvej og Prinsens Allé, Viborg

År 2007 Omfang

4.600 m² – 63 ungdomsboliger og 75 kollegieværelser.

Bygherre

Boligselskabet Sct. Jørgen

Præmiering

Farveprisen 2008 samt Viborg Kommunes Arkitekturpris 2008.

SIDE 48 / 49

Kollegierne er beklædt med facadepaneler i en polykarbonatplade, som er stærkere end glas og praktisk talt brudsikker, og som med sin transparens og mulighed for indfarvning giver helt nye muligheder for at skabe varierede facadeudtryk. Materialet er valgt for at ramme den unge målgruppe, der bor i de moderne boliger med super grafik på facaden. Kollegierne fik i 2008 Farveprisen.

11

SKEJBY­PARKEN Adresse

Skejbygårdsvej, Aarhus

År 2000 Omfang

4.300 m² – 150 ungdomsboliger og fælleshus

Bygherre

Kollegiekontoret i Århus

SIDE 50 / 51

Skejbyparken blev opført som nogle af de første ungdomsboliger i Danmark med eget bad og lille tekøkken. I Skejbyparken nedbrydes skalaen, så ungdomsboligerne fremstår som punkthuse i en menneskelig skala. Ungdomsboligerne fremstår i et enkelt design i materialerne tegl og beton.

12

UNGDOMS­BOLIGER, AARHUS HAVN Adresse

De bynære havnearealer, Aarhus Havn

År 2011-2012 Omfang

Ca. 5.000 m² – 90 ungdomsboliger i 12 etager

Bygherre

Boligforeningen Ringgården

SIDE 52 / 53

Ungdomshøjhuset omfatter i alt 90 ungdomsboliger i et punkthus på 12 etager, der er opført i lavenergi­ klasse 2025. Med højisolerede innovative facadeelementer, varmegenindvinding af de unges varme brugsvand samt solcelleanlæg på taget og som værn på altanerne mod syd, producerer højhuset nok energi til at dække både varme- og elforbruget for alle husets beboere. Et ungdomshøjhus der på én og samme tid integrerer bæredygtighed og æstetik og udgør sociale rammer for unge beboere, der her bor billigt, centralt og med flot udsigt over Århus Bugten. Bemærk: Billederne blev taget før ungdomshøjhuset vat helt færdigt. Det indskudte stillads hører til byggepladsen og ikke til arkitekturen.

SIDE 54 / 55

13 Christians Have / side 58

ÆLDRE­ BOLIGER

SIDE 56 / 57

14

15

Presteheia Sykehjem / side 60

Falkenberg Plejecenter / side 62

Mange af Arkitemas boligprojekter udgøres af ældreboliger, plejeboliger, plejecentre og beskyttede boliger. I disse boligtyper er der mange hensyn at tage: Boligen skal danne ramme om en almindelig hverdag. Her skal være rum for sociale aktiviteter, plads til besøg af pårørende og venner og samtidig fuldt tilgængelig for kørestolsbrugere. Derudover

skal boligerne være velfungerende som arbejdsplads for plejepersonalet og dermed være med til at lette arbejdet med den daglige hjælp og pleje af de mest omsorgskrævende beboere. Disse hensyn forenes bedst gennem en grundig programmering, hvor vi sikrer os, at det tredobbelte mål: hjem, tilgængelighed og arbejdsplads hele tiden er for øje.

13

CHRISTIANS HAVE Adresse

Niels Juels Allé 126, Solrød Strand

År

1. etape: 2002-2003 – 2. etpae: 2009-2010

Omfang

ca. 9.000 m² – 114 boliger (1. etape: 84 boliger – 2. etape: 30 boliger)

Bygherre

Solrød Kommune

SIDE 58 / 59

Christians Have er et moderne plejecenter, hvor der overalt er udsigt til grønne omgivelser. En landskabsplan med gode attraktive uderum.

14

PRESTEHEIA SYKEHJEM Adresse

Presteheia, Kristiansand, Norge

År 2008-2010 Omfang 11.600 m², plejecenter og omsorgsboliger Bygherre Kristiansand Kommune og Kristiansand Boligselskab

SIDE 60 / 61

Presteheia Sykehjem i Norge er plejecenter og ældreboliger, som er resultatet af en omfattende proces, hvor bygherre, brugere, eksperter og rådgivere gennem tværfagligt samarbejde har defineret erkendte og ikke-erkendte behov vedrørende det nye plejecenter. Det er de erkendelser, vi på et tidligt tidspunkt i processen i fællesskab har gjort os, der ligger til grund for bygningens disponering og arkitektur.

15

FALKENBERG PLEJECENTER Adresse

Falkenbergvej, Ålsgårde

År 2008-2010 Omfang 74 ældreboliger og plejecenter, 7.150 m² Bygherre

Helsingør Boligselskab

SIDE 62 / 63

Plejecenteret ligger på en bakketop omgivet af et smukt overdrevslandskab – et motiv der på flere måder har inspireret til bygningens H-form. H’ets ben – bygningens to langstrakte fløje – bugter sig med landskabet og fremhæver det kuperede terræn. Samtidig dannes en slugt mellem fløjene, som lader landskabet passere gennem bygningen.

16

17

Andelssamfundet Hjortshøj / side 66 Skovhøj / side 68

18 Villa Vid / side 70

ALMEN BÆRE­DYGTIGHED

SIDE 64 / 65

19

20

Lavenergiboliger, Hasselager / side 72 Bolig+ / side 74

I de sidste 10 år er der kommet stor fokus på, at boligerne ikke bare skal være socialt bæredygtige, men også miljømæssigt og økonomisk bæredygtige. Disse almene lavenergiboliger er fremtiden. Arkitemas netop indflyttede ungdomsboliger på Aarhus Havn er et eksempel på den almene boligs bæredygtige fremtid. Et byggeri der bringer den almene sektor videre mod mere grønne løsninger. Heldigvis er alle danske tegnestuer tvunget til at tænke bæredygtigt, når stats- og kommunalt finansieret byggeri skal efterleve 2015-krav. Bæredygtighed er blevet en naturlighed som Arkitema tænker på fra start til slut. Det er et must! De bæredygtige løsninger gavner ikke bare miljøet, de har også stor betydning for beboernes driftsomkostninger, der mindskes væsentligt. Arkitekten skal gøre de bæredygtige løsninger tydelige og lette at omsætte i sparede udgifter for den enkelte beboer.

I samtlige konkurrencer opfatter vi bæredygtighed som et væsentligt element, som vi også selv igangsætter. F.eks. er nedbørsmængder en helt ny og presserende faktor, vi som

arkitekter skal være bevidste om. Vi får mere regn, i større og pludselige mængder. Landskabsløsninger kan imødekomme denne nedbørsproblematik. Andre vigtige bæredygtige tiltag som Arkitema er særligt opmærksom på, er hvordan ny ventilation, nye energirigtige vinduer med lave u-værdier samt energirigtige facadeplader kan have stor betydning for et byggeris samlede energiforbrug. Erfaringer vi implementerer fra starten med ekspertise fra Arkitemas interne bæredygtighedsressourcer og med assistance fra Arkitema Concept Design (se side 94-95).

Som en af de eneste danske tegnestuer har Arkitema fem certificerede DGNB konsulenter. DGNB er i 2012 vedtaget som den danske certificeringsmodel, der sætter standarden for hvordan vi skal bygge bæredygtigt – på den mest holistiske måde. Modellen udspringer af den tyske certificeringsmodel DGNB – Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen – lanceret i 2008. I DGNB vægtes miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt.

16

ANDELSSAMFUNDET HJORTSHØJ Adresse

Hjortshøj Møllevej 96-148, Hjortshøj

År 2001-2002 Omfang 26 økologiske boliger, i alt 2.095 m² samt fælleshus 165 m² Bygherre Boligforeningen Ringgården

SIDE 66 / 67

Ord som fællesskab, selvforvaltning, arkitektonisk bæredygtighed, energibesparelse og miljøvenlighed er nøgleord for de økologiske klyngehuse i Hjortshøj. Den tæt-lave bebyggelse er en del af et nygroet øko­ logisk landsbysamfund, og planen er udformet i samråd med beboerne.

17

SKOVHØJ Adresse

Skovhøj, Hasselager

År 2002-2003 Omfang

64 boliger, ca. 5.100 m²

Bygherre

Brabrand Boligforening

SIDE 68 / 69

Skovhøj bebyggelsen er en forløber for anvendelse af træ i almene boligprojekter. Træet er brugt både til indvendige vægge og konstruktioner og på facader og tag og afspejler Arkitemas tradition for altid af afsøge muligheder for nye byggemetoder og -materialer.

18

VILLA VID Adresse

Ingerslevvænget 1, Tranbjerg

År 2012 Omfang 154 m² Bygherre Connovate Building ApS

SIDE 70 / 71

Arkitema har siden 2008 sammen med Ambercon og Contec arbejdet på at udvikle et nyt byggesystem i højstyrkebeton. Projektet er støttet af Byggeriets Innovation (Realdania) og har haft som mål at udvikle et modulært byggesystem, der er slankt, fleksibelt og rationelt i brug, stærkt og let og som integrerer høj­ effektiv isolering. Villa Vid i Tranbjerg er det første hus, som er opført i de nyudviklede, lavenergi betonelementer i højstyrkebeton.

19

LAVENERGI­BOLIGER, HASSELAGER Adresse

Kildeagervej, Hasselager

År 2011-2013 Omfang

7.585 m² – 75 almene lavenergiboliger i en og to etager i højstyrkebeton med solceller og geotermisk energi. Boligerne opføres i lavenergiklasse 2025

Bygherre

Brabrand Boligforening

SIDE 72 / 73

For Brabrand Boligforening opfører Arkitema 75 almene boliger som lavenergi-rækkehuse i en og to etager. Boligerne er superisolerede med elementer i højstyrkebeton. Elementer der mindsker vægtykkelsen til sølle 0,083 cm i vægtykkelse. I alt udgør væggene 35 cm, hvor almindelige betonvægge er 72 cm. På alle tage integreres solceller på de ensidede taghældninger. Boligerne producerer mere energi end de forbruger og de er samtidig opført inden for rammebeløbet.

20 BOLIG+ Adresse

Boligkvarteret Mejdal, Prins Burisvej, Holstebro

År 2013 Omfang

1.197 m²

Bygherre

Realdania Byg A/S

SIDE 74 / 75

I Holstebro opfører Arkitema for Realdania et Bolig+ bolighus i fem etager på en bar mark i nærheden af et parcelhuskvarter. Bolighuset opføres under almene rammebetingelser og skal efterfølgende lejes ud til beboere, der over en tre-årig periode vil få huset gennemtestet for sine bæredygtige kompetencer. Med opførelsen af bolighuset vil området i fremtiden forbindes med fremsynethed, kreativitet og bæredygtige energiløsninger.

21

22

Rosenhøj / side 78

Bøgeparken / side 80

RENO­VERING AF DEN ALMENE BOLIG

SIDE 76 / 77

23

24

Holmstrup / side 82

Rammeaftale – renovering / side 86

For Arkitema er det vigtigt at bygge nye almene boliger, men at det er mindst lige så vigtigt at sikre og fremtidssikre den eksisterende boligmasse. Det vil sige, at gøre den mere bæredygtig, sikre den billige boligtype, og for alt i verden at sikre de sociale forhold, så det fortsat er et attraktivt tilvalg at bo alment.

Renoveringen af den almene boligmasse er forbundet med landspolitikken. Der har i de sidste to regeringsperioder været stilstand, mens den nuværende regering åbner for flere renoveringsopgaver og samtidig ønsker, at den eksisterende boligmasse skal energioptimeres. Arkitema Concept Design (se side 94-95) har udviklet renoveringspaneler, der ­hurtigt og meget enkelt kan bruges som ny isolering af facaden. De nyudviklede renoveringspaneler afprøves i løbet af 2012/2013 på den omfattende renovering af Rosenhøj ved Aarhus.

Igen er det hos beboerne og dermed bygherren, at Arkitema tager fat. Hvilke specifikke ønsker har boligselskaberne? Og hvordan renoverer man med mindst mulige gener for beboerne? I renoveringsprojekter møder man om noget beboerne, som arkitekterne er i direkte forhandling med.

21

ROSENHØJ Adresse

Rosenhøj, Viby J

År 2011-2015 Omfang

200.000 m²

Bygherre

Boligselskabet Århus Omegn

SIDE 78 / 79

Helhedsplanen har fokus på at inddele området i en række mindre kvarterer, at gennemskære området med gennemgående veje og etablere to kvarterstorve som mulige mødesteder for lokalområdet. De nye veje og et rekreativt stisystem giver området mangfoldighed og pejlemærker.

På tagene af boligerne er der planlagt et omfattende solfangeranlægget, der bliver Europas største af sin art med solfangere og solpaneler svarende til 3 fodboldbaner. Vi forventer, at anlægget årligt kan producere ca. 5.680 MWh, hvilket svarer til forbruget i ca. 1.100 boliger. For indbyggerne i Rosenhøj betyder det, at anlægget vil producere al den energi, som forbruges til varmt vand og udgøre et væsentligt tilskud til det fælles elforbrug. Her forventes det, at beboerne slipper for at betale til f.eks. belysning af udeområder og kældre - det betaler tagenes energiproduktion! Samtidig vil der være en årlig CO²-besparelse på ca.

738 tons. Herudover vil det forsyne en mindre del af de øvrige fjernvarmeforbrugere i Aarhus med varme.

22

BØGEPARKEN, VOLLSMOSE Adresse

Vollsmose Allé, Odense

År 2004-2008 Omfang

567 lejligheder og 70.000 m² friareal

Bygherre

Odense Andelsboligforening

SIDE 80 / 81

For at skabe et nyt Bøgeparken etablerede vi et lag af nye funktioner, der understøttede forskellige beboerog aldersgrupper. Alle stueetager aktiveres med forskellige faciliteter som vaskeri, ejendomsfunktionær, bestyrelseslokaler og mindre erhverv som f.eks. grønthandler, købmand, frisør og caféer, der vender ud mod et nyt torveområde med en bymæssig karakter, og hvor der er muligheder for udeservering.

23

HOLMSTRUP Adresse

Jernaldervej 215, Brabrand

År 1996–1999 Omfang

402 boliger samt 68.000 m² friarealforbedring

Bygherre

Brabrand Boligforening

SIDE 82 / 83

I Holmstrup har vi i 1996-1999 udført en renovering, hvor vi bl.a. har etableret nye aluminiumstage med ensidigt fald og efterisolering af facader samt glasoverdækning af et stort antal af de meget store terrasser. Målet har været at give bebyggelsen et arkitektonisk løft med respekt for den oprindelige arkitektur, der var epokegørende for sin tid. Det har også været væsentligt at tilføre bebyggelsen nye kvaliteter i form af et bedre indeklima.

SIDE 84 / 85

24

RAMMEAFTALE – RENOVERING Adresser

Afd. 111 Langkærparken, Tilst; Afd. 110 og Afd. 310 Åbyhøjgården, Åbyhøj; Afd. 1 Fruerhøj, Herning; Afd. 12 Houlkærvænget, Viborg; Skovgården, Holstebro; Afd. 305 Egeparken, Bjerringbro; 03-630 Sønderparken, Ikast

År

4-årig rammeaftale, 2013-2017

Omfang

2.164 boliger

Bygherrer

Bomidtvest, Ikast; AL2bolig, Tilst; Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning; Boligselskabet Viborg, Viborg; Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro; Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, Boligkontoret Danmark, Viborg

SIDE 86 / 87

Arkitema har i februar 2013 i team med Enemærke & Petersen (totalentreprenør), Nova 5 og Rambøl vundet tilbud om energifacaderenovering og fremtidssikring af i alt 10 almene bebyggelser opført i perioden 1960-1976. Rammeudbydet er udtryk for ønsket om at accelerere og gennemtvinge en innovation i forhold til de meget store renoveringsopgaver, som den almene boligsektor står overfor i de nærmeste år. Nu er der valgt tre teams som bygherren vil indgå rammeaftaler med – og her er Arkitemas team blandt de tre vindere. De enkelte boligorganisationer kan efter en standstill periode benytte sig af rammeaftalerne i forbindelse med kommende renoveringsopgaver.

Øverst: Ishøj Stationsforplads, der i 2012 modtog årets arkitekturpris i Ishøj Kommune. Ved prisoverrækkelsen udtalte Ishøjs Borgmester, Ole Bjørstorp: "Der er lavet et flot landskab omkring stationen til vores bløde trafikanter, som giver vores borgere sikker og direkte adgang fra Ishøj centrum til Ishøj Station og videre ned til strandområdet”.

Nederst: Prästgården, Gustavsberg, Sverige. Prästgården ligger uforstyrret på toppen af et klippeområde med udsigt til et bølgende bjerglandskab og en fyrretræsskov til alle sider. Et særligt sted til nogle sted­specifikke boliger, der nænsomt er indplaceret i naturen og hvor områdets store højdeforskelle indarbejdes i boligerne og resulterer i en dramatisk variation af etagerne. Boligerne er bygget på pæle. Derved virker de visuelt lette og de synes nærmest at klatre op ad bjerget.

LANDSKABET OMKRING DE ALMENE BOLIGER I alment boligbyggeri har udemiljøet – rummet mellem husene – altid været det sammenbindende, sociale rum, hvor relationer mellem både bygninger og beboere blev skabt.

Denne tradition samt et mangeårigt arbejde med denne type boligopgaver betyder, at udemiljøet spiller en central rolle i alle Arkitemas almene boligprojekter.

Arkitema Plan & Landskab (P&L) har ansvaret for at udemiljøet omkring boligerne udfolder deres sammenbindende, sociale potentiale og samtidig er optimalt udformet i forhold til bygherrens behov. Afdelingens projekter bygger på viden fra medarbejdernes mangeårige erfaringer med denne type opgaver, fra forskning i hvordan uderum kan bruges til f.eks. sundhedsfremme, klimatilpasning og kriminalitetsforebyggelse, samt fra den uvurderlige viden, der indsamles i dialogen med brugerne. Vejlby Toften i Risskov ved Aarhus er et eksempel på en bebyggelse med landskabelige og byrumsmæssige kvaliteter, der stadig i dag – 30 år efter opførelsen – er attraktive boliger i trygge og indbydende omgivelser.

Undersøgelser viser en sammenhæng mellem adgang til attraktive grønne udemiljøer i forbindelse med boliger og øget sundhed og trivsel for boligernes beboere. Denne type udemiljøer påvirker også relationer mellem beboere – unge og

gamle, normaltfungerende og handicappede – i en ligeværdig og respektfuld retning. P&L har stort fokus på at virkeliggøre disse potentialer i de konkrete projekter ved at udforme udemiljøer, der motiverer til fysisk bevægelse, leg og socialt samvær og samtidig giver mulighed for både fysisk og mental restitution. Samtidig sikrer P&L, at disse udemiljøer har en høj grad af sammenhæng og kontakt med boligerne. Et eksempel på dette er helhedsplanen for Rosenhøj ved Aarhus, der i dag er ved at blive realiseret med høj grad af brugerinddragelse. Her er fokus på at skabe et tilgængeligt og oplevelsesrigt udemiljø, der netop motiverer til leg, bevægelse og socialt samvær og samtidig skaber fysisk, funktionel og mental sammenhæng i området.

Udover et fokus på hvordan udemiljøet påvirker menneskene i det og omkring det, har P&L lang erfaring i og stor interesse for at betragte udemiljøet som en bæredygtigheds- og klimatilpasningsressource. I den forbindelse er fokus f.eks. på lokal afledning af regnvand, på biodiversitet og på genanvendelse af materialer. I udformningen af uderummene integrerer vi altid et drifts- og vedligeholdelsesperspektiv, og ofte er boligforeningernes driftsafdelinger en væsentlig medspiller i processen.

SIDE 88 / 89

SIDE 90 / 91

DEN DEMOKRATISKE PROCES I de almene byggeprojekter er processen det vigtigste. I almen sammenhæng – den demokratiske proces. Og netop den involverende og demokratiske proces har Arkitema siden 1969 været anerkendt for. Boligselskaberne i Danmark husker stadig Arkitemas fem stiftende partnere, der op gennem 1970’erne og videre i 1990’erne var blandt de foretrukne rådgivere inden for det almene byggeri.

Til at sikre, at Arkitema fortsat er førende inden for det almene boligbyggeri, har arkitekt og partner Bendt Almvig en kompetent gruppe af medarbejdere omkring sig. I alt 25-30 medarbejdere, der dels fra Aarhus, dels fra København arbejder med almene byggeopgaver spredt over hele landet. For at være en dygtig almen arkitekt eller bygningskonstruktør skal man beherske hele regelsættet og alle cirkulærerne for den almene sektor. Man skal have et indgående kendskab til de såkaldte skema A, B og C. Samtidig handler det om,

at være god til at kommunikere og om at være åben. I boligbevægelsen kommer du tæt på det helt nære demokrati, som du skal gå i dialog med via en meget inddragende og åben proces. Derfor er den enkelte medarbejders kommunikative evner meget væsentlige. Men den sociale ansvarlighed vender både indad mod projektet og udad mod samfundet.

Arkitekterne skal opfylde beboernes ønsker og samtidig sikre holdbare og æstetisk velfungerende arkitektoniske løsninger.

Arkitekterne skal være et skridt foran i argumentationen. Arkitemas primære opgave er at få beboerne til at tage del i og få ejerskab for projektet. Det er ekstremt vigtigt, at beboerne forstår og er med til at udvikle projekterne. Så må arkitekterne til gengæld skrue ned for forventningerne om at skabe alment ikonbyggeri og i stedet fokusere på socialt bæredygtige løsninger, der kun etableres via en solid inddragelse af beboerne.

Bendt Almvig i dialog med Heidi Hjort Thuesen og Steen Gissel, der begge beskæftiger sig med Arkitemas mange boligprojekter.

I forbindelse med den omfattende helhedsplan for Viby Syd er der afholdt en række beboermøder. Hele 92% af beboerne stemte i sin tid ja til helhedsplanen. Billederne er taget til beboermøde i september 2012, hvor arkitekterne fremlægger status på projektet i Rosenhøj, og stemningen er fortsat meget positiv.

BRUGER­ INDDRAGELSE Den sociale ansvarlighed i boligbyggeriet hænger uløseligt sammen med brugerinddragelsen. Alle almene boligprojekter har et startmøde, hvor boligselskaberne fortæller arkitekten om deres ønsker og behov for det kommende byggeri. Her er det arkitektens fremmeste opgave at lytte til det, boligselskabets byggeudvalg og eventuelle beboere siger. Hvad er det for et landskab og område, boligerne skal ligge i? Hvilke boligtyper og antal lejligheder er der behov for? Samtidig er det også vigtigt, at være opmærksom på det, beboerne ikke siger. De såkaldte ikke-erkendte behov. Som f.eks. at sikre liv og mangfoldighed i boligområderne ved bl.a. at foreslå forskellige boligtyper, boligstørrelser, mere udbredt aldersspredning m.m. og dernæst at udforme bebyggelsesplanen herefter. I denne forbindelse er det vigtigt både at kunne fremlægge og formidle sine ideer og være meget lyttende.

Samtidig er det vigtigt, at arkitekten værner om projektets overordnede kvaliteter og beskriver den kommende hverdag for beboerne. Hvordan bliver det for fru Rasmussen. Vil hun lettere kunne åbne vinduet, har hun ubesværet adgang til attraktive grønne uderum, og vil hun kunne mærke på sin pengepung, at boligselskabet nu tænker grønnere? Små detaljer der er væsentlige for at sikre en sammenhængende og overbevisende helhed.

At arbejde med almene byggeopgaver har den fordel og udfordring, at beboer og bygherre er den samme. På den måde kommer du meget tæt på din bygherre og kan let afdække både behov og ønsker. Samtidig er brugeren meget aktiv igennem hele processen helt frem til sidste sten.

SIDE 92 / 93

Fremtidens Etagebolig i Horsens. Store fællesarealer i form af et "solhus" i forlængelse af boligerne fungerer som klimazone og giver grundlag for et godt socialt liv.

Connovate renoveringspaneler.

Xframe lavenergivinduer i komposit.

Ungdomsboligerne på Aarhus Havn er opført i Connovate højstyrkebeton og monteret med Xframe vinduer. Solcellerne på facaden fungerer som både altanværn og solafskærmning.

SIDE 94 / 95

NYE BYGGE­­ SYSTEMER OG BYGGE­­ KOMPONENTER Arkitema Concept Design er en afdeling hos Arkitema, der udelukkende arbejder med at udvikle nye forretningsområder og arkitektoniske byggekomponenter/byggesystemer.

Der er store fordele ved at have en afdeling som Concept Design i Arkitema. De undersøgelser og nye designs, som arkitekterne her udfører, er med til at udvikle den almene bolig og er samtidig med til at understøtte muligheden for det energirigtige byggeri. F.eks. har Concept Design sammen med Xframe udviklet fremtidens lavenergivindue, der i et elegant vindues­design med høj æstetisk standard opfylder passivhuskravene. Disse vinduer er brugt i ungdomsboligerne på Aarhus Havn samt i de 75 lavenergiboliger i Hasselager, og er i begge byggerier med til at sikre almene boliger med et meget lavt energiforbrug. Et andet vigtigt design, der som

bygningskomponent er med til at udvikle det almene boligbyggeri, er højstyrkebeton bygge­systemet som Arkitema har udviklet i Connovate regi, og som også bruges i ungdomsboligprojektet på Aarhus Havn og i Hasselager. Byggesystemet benytter super slanke og superisolerende byggeelementer, der introducerer ydervægge i passivhusstandard med en murtykkelse på næsten halvdelen af en traditionel ydervæg med samme U-værdi. Gevinsten med hensyn til vægt og håndtering – og dermed energiforbrug – er åbenlys. Desuden betyder den reducerede tykkelse populært sagt, at man i en traditionel lejlighed, hvor man altid arbejder med bruttoarealer, får et ekstra børneværelse foræret i forhold til det konventionelle elementbyggeri. Et byggesystem der skaber større nettoarealer i den almene bolig!

SIDE 96 / 97

FREM­TIDENS ALMENE BOLIG Den almene sektor går en ny digital tidsalder i møde, hvor alle parter har gavn af digitale styringsredskaber, der sikrer et bedre overblik over processen, bedre samarbejde i grænsefladerne, bedre styring af tid og økonomi, og et bedre beslutningsgrundlag – for bygherre, brugergrupper, rådgivere, entreprenører og leverandører – og i sidste ende et langt bedre produkt.

Arkitema har mange erfaringer med at arbejde med BIM (Building Information Modeling) fra store sundhedsbyggerier, omfattende domicilprojekter til komplicerede undervisnings- og skolebyggerier.

En gennemgang af en 3D-model er et godt alternativ til papirtegninger, forklarer Bendt Almvig. 3D-modellen kan f.eks.

T.v.: Interiør, Villa Vid. Højstyrke­betonen er anvendt på både lofter, gulve, som køkkenbordplade og i det store pejsemøbel midt i rummet.

anvendes til ”Walk-through” gennemgange af boligerne og som visualiseringer til vurdering af rumforløb og funktioner.

Samtidig kan man hurtigt foretage foreslåede ændringer i et projekt og analysere de økonomiske konsekvenser.

Når Arkitema ser frem i tiden, ser vi derfor både digitalt og grønt. BIM er et uundgåeligt redskab, der sammen med en bevidst satsning på bæredygtighed og innovative designløsninger er vigtige ledetråde for Arkitemas fremtidige almene bolig. Arkitema vil gøre alt for at bringe den sociale arkitekturarv fra firmaets stiftere videre i vores arbejde med den almene bolig. Vi ser lyst på fremtiden for den almene bolig. En fremtid hvor Arkitema fortsat vil være førende og meningsdannende, så fremtidens beboere er sikret bæredygtige almene boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

LEDENDE MEDARBEJDERE MED TILKNYTNING TIL ARKITEMA ALMEN ARKITEMA ALMEN

Bendt Almvig

Steen Gissel

Søren Haugsted

Anders Warmdahl Mikkelsen

Partner

Senior kreativ leder

Senior projektleder

Sagsarkitekt

Forretningsområdechef,

Arkitekt MAA

Arkitekt MAA

Arkitekt MAA

Arkitema Almen Arkitekt MAA

Bygningskonstruktør awm@arkitema.dk

sgi@arkitema.dk M +45 6155 0127

bal@arkitema.dk

sha@arkitema.dk

M +45 6122 7850

M +45 2191 6625

M +45 4018 4355

ARKITEMA PLAN & LANDSKAB

ARKITEMA CONCEPT DESIGN

Stig Ammitzbøll Jørgensen

Heidi Hjort Thuesen

Karsten Bro

Rolf Kjær

Forretningsområdechef,

Kreativ leder,

Senior kreativ leder,

Senior kreativ leder,

Arkitema Plan & Landskab

Arkitema Plan & Landskab

Arkitema Concept Design

Arkitema Concept Design

Senior kreativ leder

Arkitekt MAA

Arkitekt MAA

Arkitekt MAA

hht@arkitema.dk

kbr@arkitema.dk

rk@arkitema.dk

M +45 6120 7015

M +45 2264 2285

M +45 6155 1760

Arkitekt MAA saj@arkitema.dk M +45 5077 7242

ARKITEMA BÆREDYGTIGHED

KVALITETSSIKRING

Lars Kvist

Julie Linke Bank

Anette Orth Laybourn

Peter Lindberg Christensen

Projektleder

Projektleder,

Sagsarkitekt

Projektleder

Kompetenceleder, bæredygtighed

Arkitema Plan & Landskab

Arkitekt MAA

Kompetenceleder, ­

Bygningskonstruktør MAK

Arkitekt MAA

Certificeret passivhusdesigner

kvalitetssikring og projektledelse

Certificeret passivhusdesigner

DGNB-konsulent

DGNB-konsulent

Bygningskonstruktør MAK

jlb@arkitema.dk

ano@arkitema.dk

M +45 5077 7309

M +45 2679 6256

DGNB-konsulent Byggeøkonom lk@arkitema.dk M +45 6163 7403

Byggeøkonom plc@arkitema.dk M +45 6155 1815

SIDE 98 / 99

OM ARKITEMA Arkitema Architects har en lang historie, der rækker helt tilbage til 1969, hvor tegnestuen blev stiftet. I de mere end 40 år, der er gået siden dengang, har tegnestuen stået bag en lang række dagsordensættende boligbyggerier og derudover utallige skoler, rådhuse, rekreative faciliteter, kontorbyggerier, hospitaler, restaureringsprojekter, landskabs- og byplanlægning og meget mere. Gennem alle vores projekter går et ønske om at skabe en social og energimæssigt bæredygtig arkitektur, udformet i tæt dialog med bygherre og bruger. En arkitektur, der opleves som både smuk, unik og passende til formålet.

med særlig tilknytning til selskabet er arkitekter MAA Michael Harrebek, Erling Stadager samt Helge Tindal. Associerede partnere er arkitekter MAA Dorthe Keis, Niels Christoffersen og Glenn Elmbæk.

Vi er dansk forankret i henholdsvis Aarhus og København, men samtidig en stadig større ­aktør på det nordiske marked med tegnestue i Stockholm og projektkontor i Norge. Vi skaber vores projekter med brug af hele den brede ekspertise, tegnestuen råder over: Denne bredde og erfaring dækker ud over formgivning også bære­dygtig projektering, brugerinvolvering og en helhjertet satsning på 3D-teknologi.

Arkitema er SKI-leverandør. SKI kan forklares som arkitektydelser som stat og kommune kan rekvirere fra arkitektfirmaerne uden at sende opgaven i EU-udbud. Der kræves kun et mini-udbud blandt de tildelte 6-7 SKI-leverandører under hvert område. SKI-aftalerne har en varighed på 3 år, der kan forlænges et år yderligere. I 2012 modtog SKI 312 anmodninger om prækvalifikation fra Arkitekt- og Planlægningsvirksomheder i hele Danmark. Heraf blev 67 prækvalificeret og nu er rammeaftalen tildelt 31 leverandører på de forskellige arkitektydelser. Arkitema ansøgte om alle ydelsesområder – og har som den eneste arkitektvirksomhed fået tildelt dem alle!

Arkitema er et kommanditselskab ejet af arkitekter MAA Bendt Almvig, Jørgen Bach, Wilhelm Berner-Nielsen, T ­ homas Carstens, Per Fischer, Kim Risager, Poul Schülein samt administrerende direktør Peter Hartmann Berg. Seniorpartnere

Arkitema beskæftiger omkring 260 medarbejdere, der alle arbejder på at skabe de bedste arkitektoniske værker som arkitekter, landskabsarkitekter, bygherrerådgivere, byggeledere, bygningskonstruktører, byggeøkonomer, designere, tekniske assistenter, grafikere, humanister, kommunika­ tionsmedarbejdere og administrativt personale.

ARKITEMA ARCHITECTS WWW.ARKITEMA.DK

ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 DK-8000 AARHUS C ARH@ARKITEMA.DK T +45 7011 7011 ARKITEMA MIKADO HOUSE RUED LANGGAARDS VEJ 8 DK-2300 KØBENHAVN S KBH@ARKITEMA.DK T +45 7011 7011 ARKITEMA DOT ROSENLUNDSGATAN 29 A BOX 17114 S-104 62 STOCKHOLM STHLM@ARKITEMA.DK T +46 (0)8 545 856 00