Domiciler by Arkitema

DOMICILER

Tekst & layout: Arkitema Kommunikation Foto:

Klaus Bang, Torben Eskerod, Ulrik Samsøe Figen, Asbjørn Haslov

Tryk:

Arco Graﬁsk A/S

Oplag:

1. oplag, juni 2007 – 500 stk.

Indhold 5

INDHOLD Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1.000-3.000 m² Arkitema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Aon Denmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 3.000-10.000 m² T&O Stelectric . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Fertin Pharma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Skanska . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 IBM & EDB Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Håndværkets Hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Linak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 10.000-20.000 m² HK & KL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Kobbertårnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Bang & Olufsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Tuborg Nord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 CCI Europe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

Arkitema proﬁl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Arkitema Sensemaking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

Forord 7

At bygge en organisation

Hvordan er det perfekte hus? Hvad er det perfekte domicil for en virksomhed? For at skitsere et holdbart svar, er vi nødt til at bevæge os rundt om og leve os ind i den organisation, huset skal rumme og understøtte. Hvordan arbejder virksomheden – hvordan vil den arbejde? Hvilke værdier og visioner har man i virksomheden? Hvilke eksterne og interne relationer vil man udvikle – nu og i morgen? Først ved at kortlægge virksomhedens og medarbejdernes behov kan man skabe meningsfuld byggeri og arkitektur. Ikke blot ud fra rene æstetiske værdier, men i samspillet mellem æstetiske, etiske, funktionelle og sociale værdier. Rum og fysiske rammer påvirker vores adfærd, arbejdsmetoder, kreativitet, helbred, præstationer, vores sociale liv osv. Når vi bygger et domicil, designer vi derfor samtidig en bestemt organisation – en bestemt kultur.

Et tydeligt eksempel er det åbne kontorlandskab, der som bekendt medvirker til at skabe en ﬂad og netværksbaseret organisation. Men storkontorer har også sine begrænsninger i forhold til f.eks. en foranderlig organisation med forskellige fagligheder og arbejdsprocesser – med varierende behov for rum. Et konkret behov kunne eksempelvis være et mødeværksted, som et projektteam kan “besætte og eje” over en rum tid – et sted, hvor innovationskraften kan få en særlig form for næring. Vi måler og vurderer medarbejdere på ﬂeksibilitet og forandringsparathed. Det må vi også gøre i forhold til vores huse. Bygningen bliver i stigende grad en dynamisk og foranderlig størrelse, der hjælper medarbejderne med at nå egne og fælles mål. Den bliver et middel til at omsætte visioner i konkret handling. På den måde fungerer huset som et strategisk ledelsesværktøj. Og vores overbevisning er, at vi med den dynamiske værkopfattelse på én gang

tilføjer mere værdi for bygherrer, brugere og samfund samtidig med, at den fungerer som afsæt for nye arkitektoniske udtryk. Arkitema har en lang tradition for at tegne domiciler. Den er vi naturligvis stolte af, og bogen her viser nogle af de domiciler, vi har tegnet over de seneste fem år. Afslutningsvis fortæller vi, hvordan vi arbejder med tilsvarende opgaver i dag – hvordan vi har opsamlet og udnyttet vores erfaringer til at udvikle byggerier med endnu mere mening.

1.000-3.000 m² 3.000-10.000 m² 10.000-20.000 m²

Frederiksgade 32, Århus, 2.800 m²

ARKITEMA

Tegnestuens hus ligger midt i Århus centrum, hvor byejendomme i forskellige aldre står skulder ved skulder. Huset er en nyfortolkning af den klassiske byejendom. Det forholder sig til gadebilledet ved at indordne sig de eksisterende byggelinier og bygningshøjder.

Arkitema 11

Styrende for husets udformning er ønsket om, at de fysiske rammer dels understøtter den projektorienterede arbejdsform, dels understøtter tegnestuens værdier om åbenhed og rummelighed. På alle tre etager ligger de åbne workshopområder ud til facaderne mod gården og gaden. Med husets åbenhed opstår også en tæt kontakt mellem byens liv og tegnestuens liv.

Arkitema 13

Arkitema 15

Foyeren er en del af det trippelhøje atrium, som forbinder huset vertikalt. Atriet ligger centralt i den dybe bygningskrop og gennem glastaget strømmer lyset ned i husets midte. Atriet synliggør husets dynamik og aktivitet og spiller en central rolle for bygningens funktionelle ﬂow i forhold til lys og luft.

Arkitema 17

Arkitema 19

Jupitervej 2, Kolding, 1.200 m²

AON DENMARK

Den enkle facade er udført i zink, glas med grå alurammer og hvid facadepuds. Taget er trukket ned om husets sydfacade som en kappe, der er med til at give huset en stærk identitet.

Aon Denmark

23 Aon Denmark

Aon er det første domicil i Company Park, Kolding. Aon’s hus anslår temaet for parken, nemlig et enkelt, tidløst og markant udtryk. Indenfor er huset lyst, luftigt og præget af en præcis og enkel detaljering. I bygningens midterzone er to åbne trappeforløb, der virker som traﬁkale og sociale forbindelser. De tilfører samtidig en stærk identitet til huset.

I den ene side af huset ﬁndes bl.a. reception og kantine. Omkring den dobbelthøje hovedtrappe, ligger kontorområder på begge etager. Disse kontorarealer er ﬂeksible områder, der efter behov kan indrettes som cellekontorer eller som åbne kontorlandskaber.

Aon Denmark

1.000-3.000 m² 3.000-10.000 m² 10.000-20.000 m²

Langelandsvej 6, Randers 3.900 mÂ˛

T&O STELECTRIC

T&O Stelectrics nye domicil er indpasset motorvejslandskabet. Den prĂŚsentative toetagers administrationsbygning er virksomhedens ansigt mod vejen, mens produktionsbygningen ligger bagved.

T&O Stelectric

Administrationsbygningens transparente glasfacade sikrer dagslys til hele huset. I stueetagen ligger reception og storrumskontorer; pĂĽ fĂ¸rstesalen er der kantine og mĂ¸delokaler.

T&O Stelectric

Kernen i bygningens midte indeholder printerrum, toiletter, kĂ¸kken m.m.

T&O Stelectric

Fertinvej 5, Vejle, 8.000 m²

FERTIN PHARMA

Den todelte facade afspejler bygningens hygiejnemæssige fokus og opdeling – med produktionsarealer nederst, teknik og administration øverst. Den nederste del af facaden er transparent med langsgående sollameller, mens den øverste del består af mørke sammenbundne glasskiver. Denne kontrast forstærkes om aftenen, når bygningen spejler sig i søen.

Fertin Pharma

Fabrikken ligger i et smukt kuperet terrĂŚn, og den langstrakte bygningskrop strĂŚkker sig langs en sĂ¸bred.

Fertin Pharma

Sødalsparken 20, Brabrand, Århus, 8.000 m²

SKANSKA

Skanska

Ankomst sker fra nord, hvor man ledes gennem g책rdrummet til hovedindgangen.

Skanska

Hovedtrappen rejser sig skulpturelt og danner en let opdeling mellem ankomstområdet på niveau 2 og søjlehallen på niveau 1. Bygningen har en indskudt parterreetage mod syd, der optager grundens terrænspring. Søjlehallen er indrettet med bl.a. kantine og “svævende” møderum i glas.

Skanska

Erhvervspark Nord, Randersvej, Århus N, 7.500 m²

IBM & EDB GRUPPEN

IBM og EDB Gruppen bor sammen i kontorbyggeriet, der ligger på første parket i erhvervsområdet langs Randersvej i Århus Nord.

IBM & EDB Gruppen

Kantinen er en af de funktioner, som de to virksomheder deles om.

IBM & EDB Gruppen

Islands Brygge 26, København, 4.000 m²

HÅNDVÆRKETS HUS

Håndværkets Hus

Domicilet i Havnestaden ligger på første parket ud til havnebassinet. Huset rummer et bofællesskab for paraplyorganisationen Håndværksrådet og 11 af dets medlemsorganisationer.

Huset er indrettet, så organisationerne bevarer deres selvstændighed og samtidig nyder godt af den synergieffekt, der opnås ved at bo i samme hus. Midt i huset spænder trapperummet på tværs som en naturlig opdeling af huset. De fælles og repræsentative funktioner er placeret i stue- og penthouseetagen. På penthouseetagen er der desuden tagterrasse med udsigt over vandet. I stueetagen er der udgang til opholdsarealer langs havnekajen, og de mellemliggende etager er kontoretager.

Håndværkets Hus

Smedevænget, Guderup, Als, 9.000 m²

LINAK

Linak

Linaks runde fabriksbygning danner ramme om et integreret miljø, hvor alt – administration, udvikling og produktion – forgår i ét rum.

Linak

Facaden er beklædt med skærmtegl, der changerer i sort og brunt. Solafskærmning er udført med tegllameller.

Linak ønskede en bygning i dialog med omverdenen – en genkendelig og skulpturel form. De ønskede en rund fabrik, hvor medarbejderne kunne færdes uden forskel på høj og lav; hvor ﬂeksibilitet, integration, teamwork og videndeling var nøgleord.

Linak

1.000-3.000 m² 3.000-10.000 m² 10.000-20.000 m²

Ny Tøjhusgrunden, København, 13.000 m²/14.000 m²

HK & KL

De to hovedsæder til henholdsvis HK Danmark og Kommunernes Landsforening har samme højde og drøjde og taler grundlæggende det samme sprog. Begge rejser sig på granitbeklædte baser, der er omgivet af vand.

Bygningernes udformning er i høj grad betinget af beliggenheden ved en af Københavns mest befærdede veje, Amager Boulevard. For at etablere et værn mod traﬁkstøjen er husene “pakket” ind i en “ekstra klimaskærm”, som reducerer støjgenerne og beskytter den indre facade mod vejrlige

påvirkninger. Samtidig er det muligt at åbne vinduer i den indre facade for at få frisk luft ind. Medarbejderne kan trække ud på altaner og terrasser, der danner brud i det ydre facadelag og lader den indre facade komme utilsløret til syne.

HK & KL

77 HK & KL

HK Huset består af to parallelle fløje, der forbindes af tværfløje. H-formen giver en høj grad af fleksibilitet på kontoretagerne, idet funktionerne så at sige

‘kan skubbes’ rundt, hvis en afdeling skal udvides eller indskrænkes. Midterzonen er udformet som et overdækket atrium.

KL De offentlige og udadvendte funktioner ligger i stueetagen, mens de øvrige er kontoretager. KL er indrettet med åbne og ﬂeksible kontorområder, der skærmes mod det centrale atrium af transparente mødebokse, toiletkerner m.m.

HK & KL

Pakhusvej 22, København Ø, 15.000 m²

KOBBERTÅRNET

Kobbertårnet 81

Kobbertårnet står ved indsejlingen til København og er det første byggeri, som passagerne på de store færger fra Oslo og Baltikum møder, når de ankommer til byen. Som vartegn og pejlepunkt må bygningen i sagens natur være genkendelig, og det er Kobbertårnet med dets karakteristiske runde hjørner og dets kobberbeklædning.

Bygningen er sammensat af to volumener i henholdsvis ﬁre og 16 etager. I bygningens stueetage er der butikker og café, mens den resterende del af huset er hovedkontor for advokatﬁrmaet Plesner Svane Grønborg.

Kobbert책rnet

Reception og mødelokaler er placeret på henholdsvis 15. og 16. etage, så gæster og besøgende kan nyde udsigten. Beklædningen i naturkobber, vil på grund af nærheden til Øresund patinere relativt hurtigt. Kort tid efter montagen bliver den ﬂammende kobberrøde farve mere afdæmpet mørkebrun; siden bevæger den sig fra brunt til sort. Herefter begynder facaden at antage den karakteristiske irgrønne kobberfarve. Beklædningen er udført som præfabrikerede kobberkassetter, der er opsat i et forbandt. Både forbandtet og de markante vandrette vandnæseproﬁler, bidrager til at give facaden karakter.

Kobbert책rnet

Koprivnice, Tjekkiet, 15.000 mÂ˛

BANG & OLUFSEN

87 Bang & Olufsen

Anlægget er placeret i et naturskønt område omgivet af marker og skov, som kan ses fra både kontorerne og produktionen.

Bang & Olufsen

I Bang & Olufsens nye byggeri i Tjekkiet viser adminstrationsbygningen et venligt og imĂ¸dekommende ansigt udadtil. Den mere profane produktionsbygning ligger bagved.

Tuborg Boulevard 12, Hellerup, 15.000 m²

TUBORG NORD

Tuborg Nord har en markant beliggenhed på Tuborg Havn med facader mod kanalen og mod to gader. Bygningen er et bofællesskab mellem Microsoft Danmark, Dan Ejendomme og Regus.

Tuborg Nord

Huset består af fire bygningsfløje omkring et overdækket atrium. Atriet danner ramme om de tre virksomheders fælles og repræsentative funktioner – bl.a. indgang, foyer og restaurant. Midt i atriet står spindeltrappen som et markant og skulpturelt element. Fra atriet er der overskuelige adgangsforhold til kontorområderne på de fire øverste etager, der benyttes af alle virksomhederne.

Tuborg Nord

Husets facade er af dobbeltglas med solafskĂŚrmning mellem de to lag glas. Desuden er mellemrummet ventileret, sĂĽ man undgĂĽr overophedning af kontorlokaler om sommeren.

Tuborg Nord 95

Axel Kiersvej, Højbjerg, Århus, 13.000 m²

CCI EUROPE

CCI Europe

CCI Europes hovedsæde er som en by med torve, pladser, haver, gader, gangbroer – en by med 375 faste “indbyggere” og omkring 8.000 besøgende årligt.

Monolitten er udsmykket af kunstneren Jes Fomsgaad, som har hentet sin inspiration i CCI Europes oprindelse i bogtrykkerkunstens og i ﬁrmaets arbejde med udvikling og kommunikation.

CCI Europe

Midt på torvet rejser monolitten sig som en kraftfuld skulpturel form i hele bygningens højde. Monolitten er indrettet med auditorium nederst og med mødelokaler øverst.

101 CCI Europe

Kontoretagerne ligger som frit disponible dæk omkring atrierne. Kontorområderne er ﬂeksible og kan tilpasses nye arbejdsformer. Det statiske er seks kerner med trapperum og installationsskakter, og syv kerner med tekøkkener, garderobe, toiletter og munkeceller. Alle kontorer ligger ud til facaderne med dagslys og udsigt – enten til omgivelserne eller til det grønne atrium.

CCI Europe

103

ARKITEMA

Arkitektur der skaber værdi Uanset om vi tegner kanalbyer i København, kæmpehospital i Kina eller kulturhus på Island er vores mål at skabe værdi. Værdi for de, der skal bo i kanalhusene; for personalet, patienterne eller de pårørende der bruger hospitalet; for publikum og personale i kulturhuset osv. Målet er også, at vores huse skaber værdi i forhold til det omgivende samfund. For os er nøgleordet tværfagligt samarbejde og indsigt i hvilken betydning og mening, arkitekturen skal have for de mennesker, der skal bruge den og påvirkes af den. Vi har derfor internt en række forskellige kompetencer som beriger og bidrager til projektet – udover arkitekter har vi designere, antropologer, landskabsarkitekter osv. Og så prioriterer vi at skabe gode rammer for samarbejdsrelationerne med brugere og bygherre.

Vi har bygget mange boliger og har gennem de sidste 35 år været med til at udvikle dansk boligbyggeri. Vi bygger også skoler, erhvervsbyggeri, hospitaler, kulturhuse, fabrikker, traﬁkanlæg osv. Vi bygger i Danmark, Norge, Island, Kina, Rusland osv. Uanset hvor og hvilken type byggeri går vi helhedsorienteret til værks. Arkitema blev grundlagt i 1969 af fem arkitekter, der allerede som studerende vandt ﬂere konkurrencer og blev kendte som gulddrengene. I dag er ejerkredsen udvidet til 13 og antallet af medarbejdere er vokset til cirka 275 – fordelt på tegnestuer i henholdsvis Århus og København. Endvidere har vi repræsentationskontorer i Stockholm og Beijing.

Arkitema Firmaproﬁ proﬁ l 105 l 105

delivering

designing

dreaming

discovering

deямБning

ARKITEMA SENSEMAKING INTEGRATED BUILDING AND ORGANIZATIONAL DESIGN

ARKITEMA SENSEMAKING INTEGRATED BUILDING AND ORGANIZATIONAL DESIGN Hvad er det?

Hvordan gør vi det?

Arkitema Sensemaking er en unik proces, der har til formål at integrere brugerinddragelse og organisatorisk udvikling i byggeprojektet.

· Systematisk inddragelse af brugere til afdækning af erkendte og ikke erkendte behov

Nye samarbejdsformer, innovation, tværfaglighed, højnede krav til effektivitet og kreativitet, globalisering er blot nogle af de faktorer, der stiller krav til rammerne omkring vores arbejde. De bygningsmæssige rammer påvirker arbejdsprocesser, trivsel, adfærd m.m., og det er bevist, at produktiviteten øges betydeligt med fysiske rammer, der understøtter speciﬁkke arbejdsprocesser, som eksempelvis fordybelse, samarbejde, kommunikation. En systematisk afdækning af behov gør det muligt at tilrettelægge de fysiske rammer, så de spiller en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til organisationens målsætninger.

deﬁning

discovering

dreaming

designing

delivering

Arkitema Sensemaking er opbygget i fem moduler. Hvert modul kan købes enkeltvis eller som samlet pakke. Inden for hvert modul, kan aktiviteter igen sammensættes efter ønske og behov.

· Unikke arbejdsmetoder hvor brugere og arkitekter sammen producerer nye erkendelser · Tværfaglige kompetencer – vi inddrager bla. arkitekter, antropologer, designere, etnografer og journalister i vores arbejde · Systematisk research og anvendelse af de nyeste forskningsresultater som basis for byggeprojektets anvendelighed · Bred viden om de fysiske rammers betydning for forskellige arbejdsprocesser, samarbejdsformer, videndeling m.m.

Hvad får du?

De tre beslutningsniveauer

· Udvikling af fælles målsætninger

Arkitema Sensemaking arbejder med behovsafdækning, brugerundersøgelser, brugerinddragelse og beslutningskompetencer på tre organisatoriske niveauer:

· Kortlægning af erkendte og ikke erkendte behov · Ejerskab i organisationen i forhold til forandring · Et byggeri hvor ledere og medarbejdere trives og arbejder produktivt · Et byggeri som bidrager til at optimere virksomhedens arbejdsprocesser, og som understøtter værdifulde samarbejdsformer, personlige relationer, videndeling og læring. · Et byggeri som er designet til at understøtte organisationens medlemmer i at virkeliggøre virksomhedens visioner og målsætninger · Et byggeri som repræsenterer virksomheden, så det understøtter virksomhedens brand · Såvel brugere som arkitekter deltager i behovsafdækning, analyse og udvikling og frembringer ”samme logik” · Implementering af forandring i nye rammer

Strategisk niveau eksempelvis: bestyrelse, ejerkreds, direktion m.v.

Taktisk niveau eksempelvis: ledere, område- chefer, samarbejdspartnere m.v.

Operationelt niveau eksempelvis: medarbejdere, myndigheder, forskere, konsulenter m.v.

· Overblik over beslutningsfaserne · Løbende kommunikation til brugere og øvrige interessenter

Sensemaking 109

· Overblik over hele byggeprocessen

ARKITEMA SENSEMAKING DE FEM MODULER

deﬁning

discovering

Afklaring og planlægning

Indsigt og forståelse

Planlægning:

Undersøgelse:

Målsætning

Proces og indhold

Tid

Organisation

Kommunikation

Økonomi

· Hvilke eksterne potentialer og udfordringer kan påvirke projektet? · Hvilke interne potentialer og udfordringer er repræsenteret i organisationen? · Hvilke værdier og traditioner er vigtige at holde fast i og styrke? · Hvad karakteriserer arbejdsprocesserne, samarbejdsformerne, måder at videndele m.m.? · Hvad karakteriserer kulturen?

dreaming

designing

delivering

Vision, ønsker og krav

Fastlæggelse og udarbejdelse

Implementering og videreførelse

Udvikling:

Konkretisering:

Aﬂevering:

Hvad karakteriserer organisationen i fremtiden?

Hvilke procedurer, strukturer og rutiner ændres?

Hvordan fungerer organisationen i de nye rammer?

Hvordan kan de fysiske rammer bedst muligt understøtte værdifulde arbejdsprocesser?

Hvordan organiseres de enkelte afdelinger og grupperinger i huset?

Er organisationsændringer forankret i organisationen?

Skal der gennemføres aktiviteter for at sikre optimal udnyttelse af de nye rammer?

Hvordan kan de fysiske rammer bedst muligt understøtte de fremtidige mål for forretningsudviklingen?

Hvordan skabes de fysiske rammer om en organisation, hvor alle ledere og medarbejdere har det godt?

Hvordan skabes et kontormiljø, hvor der er plads til både de individuelle og kollektive behov hos ledere og medarbejdere?

Hvordan skabes et hus, som udtrykker virksomhedens værdier?

Hvor og hvordan skal den enkeltes arbejdsstation være?

Hvem har brug for hvilke faciliteter?

111

Sensemaking

deﬁning

TRIN 1 Afklaring og planlægning

Formål

Output

Første fase deﬁnerer processens formål og de overordnede målsætninger. Her afklares og bestemmes, hvad der skal undersøges, samt hvilke temaer og aktiviteter processen skal omfatte – en planlægning fra start til slut.

· En målsætning for arbejdet og beskrivelser af forløb, undersøgelsesfelter og aktiviteter

Fasen omfatter envidere en organisering af arbejdet, planlægning af kommunikation og planlægning af inddragelse af beslutningstagere og brugere (både interne og eksterne).

· En oversigt over organisationens forventede interne tidsforbrug (på hver af de tre organisatoriske niveauer)

· En tidsplan

· Et økonomisk overslag over de eksterne udgifter (Arkitema Sensemaking + evt. inddragelse af eksterne konsulenter eller interessenter) · En organisationsplan · En kommunikationsplan

Planlægning: Tid

Planlægning: Målsætning, proces og aktiviteter

Metode

Planlægning: Organisation

Arbejdet udføres af medarbejdere fra Arkitema Sensemaking, og består først og fremmest af interviews med nøglepersoner fra det strategiske og taktiske niveau i organisationen. Fasen indeholder følgende aktiviteter:

Sensemaking

Planlægning: Kommunikation

113

Planlægning: Økonomi

discovering

TRIN 2 Indsigt og forståelse

Formål

Output

Trin 2 er en undersøgelsesfase, der skaber indsigt i og forståelse for virksomhedens aktuelle potentialer og udfordringer. Ved at afdække og synliggøre erkendte og uudtalte behov kan man bevidst imødekomme udfordringerne og udnytte potentialerne i udviklingen af det nye hus. Fasen sikrer, at individuelle behov og synspunkter udbygges med fælles forståelse og indsigt, så der hverken falder uopdagede problemstillinger eller værdifulde elementer ned mellem stolene.

· Løbende kommunikation og synliggørelse i hele organisationen af projektets stade og udvikling

I trin 2 er der desuden mulighed for at foretage research på relevante emner, som kan medvirke til at belyse problemstillinger og muligheder.

Afhængigt af fasens aktiviteter kan outputtet desuden bestå af: · Konklusion på omverdensanalysens betydning for projektet: Hvilke eksterne faktorer kan have betydning for projektet? Hvad har konkurrenterne gjort? Hvad ligger der i området, som har betydning? Og hvilken betydning har det?

· Omverdensanalyse

· Konklusion på analysen af virksomhedskulturens betydning for projektet: Hvilke udfordringer og potentialer i organisationen har betydning for projektet? Hvilken betydning?

· Intern analyse af virksomhedens kultur

· Tilrettelæggelse af studietur

Trin 2 kan indeholde:

· Research

Interviews

Observationer

Tilstedeværelsesanalyse

Metode

Arbejdsprocesanalyse

Eksternt møde 40-60% Andet 25%

Papirarbejde 2%

Arbejdet udføres af medarbejdere fra Arkitema Sensemaking i samarbejde med de formgivende arkitekter. Arbejdet involverer medarbejdere fra både det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau i organisationen. I nogle tilfælde er det relevant at involvere eksterne interessenter – klienter, samarbejdspartnere og lignende.

Telefon 2%

Computerarbejde 13%

Læse / skrive 3%

Tale 2% Internt møde 6%

Individuelt Fælles Ude

Workshops: Behovsafdækning

Fasen kan bl.a. bestå af følgende aktiviteter:

Sensemaking 115

Desk research

dreaming

TRIN 3 Vision, ønsker og krav

Formål

Output

Med udgangspunkt i erkendelserne i fase 2, retter trin 3 blikket mod fremtiden for at skabe et fælles fremtidsbillede af organisationen. Dette billede ligger til grund for en formulering af en vision for projektet.

· Løbende kommunikation og synliggørelse i hele organisationen af projektets stade og udvikling

Et vigtigt mål for denne del af processen er at skabe en kollektiv og koordineret forståelse i hele organisationen. Hensigten er at sikre bred opbakning til de prioriteringer, der vil skabe den mest ideelle fremtid for ﬂest muligt. Trin 3 kan indeholde: · Større og koordinerede workshops med brugere · Mindre arbejdsworkshops med brugergrupper · Arkitektonisk bearbejdning

· Opstilling af arkitektonisk vision og målsætning for byggeriet – projektet navngives. · Synliggørelse af hvor og hvordan den producerede viden (fra især fase 2) anvendes og prioriteres i projektet · Et detaljeret byggeprogram og idéskitser, der illustrerer, hvordan byggeriet overordnet disponeres og ser ud

Workshops: Visioner

Workshops: Overordnede fysiske rammer

Workshops: Nære fysiske rammer

Metode Arbejdet udføres af medarbejdere fra Arkitema Sensemaking i tæt samarbejde med de formgivende arkitekter, der nu starter med det egentlige tegnearbejde og kommer med forskellige idéer.

Workshops: Identitet og signalværdi

Med tegninger, træ- og papmodeller, computermodeller o.lign. visualiserer arkitekterne, hvordan brugernes behov, ønsker og visioner kan omsættes til konkrete muligheder. Fasen involverer brugerne i større og mindre workshops for at afklare, hvordan den fremkomne viden (Trin 2) skal anvendes og prioriteres i det nye byggeri. Medarbejdere fra alle organisatoriske niveauer deltager for at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Sensemaking

Workshops: Feedback-sessions med formgivende arkitekter

117

Arbejdet kan bl.a. bestå af følgende aktiviteter:

designing

TRIN 4 Fastlæggelse og udarbejdelse

Formål

Output

Trin 4 tager afsæt i de fremtidsvisioner, som Trin 3 udviklede. Der er nu fuld aktivitet på det hold, der projekterer byggeriet – arkitekter, ingeniører, entreprenører m.m. Projekteringen forløber som en selvstændig og parallel proces til det interne organisatoriske arbejde.

· Løbende kommunikation og synliggørelse i hele organisationen af projektets stade og udvikling

I denne fase beskrives, hvilke tiltag der skal bære visionen frem, og hvilke konkrete konsekvenser det har. Der tages stilling til, hvordan strukturer, procedurer og rutiner tilrettelægges, så de fungerer ideelt i de nye rammer. Og det afklares hvilke konsekvenser, projektets visioner og mål har i forhold til indretningen af arbejdspladser:

· Udbygning og detaljering af byggeprogram · Plan for ﬂytning: Hvordan organiseres de enkelte afdelinger og grupperinger i huset? Hvem skal sidde hvor? m.m. · Beskrivelse af indretningsprincipper: Hvilke typer af arbejdsstationer er der? Hvem har brug for hvilken type arbejdsstation? Hvilke faciliteter skal være tilgængelige for hvem? osv.

Trin 4 kan indeholde: · Oversigt over strukturer og rutiner, der ændres · Større og koordinerede workshops med brugere · Mindre arbejdsworkshops med brugergrupper

Interviews/workshops: Identiﬁkation og planlægning af organisatoriske ændringer

Interviews/workshops: Fordeling og organisering af afdelinger og grupperinger i huset

Metode

Interviews/workshops: Identiﬁkation og planlægning af faciliteter, individuel indretning af arbejdsplads m.m.

Mens der er fuld aktivitet på projekteringsholdet, fortsætter medarbejdere fra Arkitema Sensemaking deres arbejde med organisationen i form af interviews og workshops med personer og brugergrupper fra det taktiske og det operationelle niveau i organisationen. Trin 4 fokuserer på at konkretisere arbejdet fra de foregående faser ydeligere ved at iværksætte konkrete handlinger og ved at træffe beslutninger vedr. rumlig organisering og indretning. Med udgangspunkt i den foreliggende viden og visionerne designes bygningens udformning og indretning, så den imødekommer organisationens behov og ønsker – herunder så bygningen understøtter organisationens målsætninger.

Sensemaking

119

Fasen kan bestå af følgende aktiviteter:

delivering

TRIN 5 Implementering og videreførelse

Formål

Output

Når sidste fase indledes, er huset taget i brug, og fasen skal sikre, at organisationen kommer til at fungere bedst muligt i de nye rammer. Arkitema Sensemaking kan i denne fase facilitere, at ændringer i strukturer og rutiner formidles og forankres i organisationen.

· Kommunikation og synliggørelse i hele organisationen af ”den nye” organisation i de nye rammer

Der indsamles erfaringer fra arbejdet i de nye rammer, som kan anvendes til justering og optimering. Endvidere kan fasen proﬁlere organisationen gennem en ekstern synliggørelse og kommunikation af de opnåede resultater. Der tages stilling til, hvordan organisationen evt. vil dele sine erfaringer med andre.

· Dokumentation af arbejdsmiljøanalyse

Trin 5 kan indeholde: · Analyse af arbejdsmiljø · Interviews

· Kommunikationsplan, pressemeddelser, fotografering m.v.

· Planer for formidling og forankring af organisationsændringer

Metode

Analyse af arbejdsmiljø

Arbejdet udføres i et samarbejde mellem medarbejdere fra Arkitema Sensemaking og nøglepersoner i organisationen – primært fra det strategiske og taktiske niveau afhængig af, hvilke beslutninger der skal træffes. Arbejdet kan bestå af følgende aktiviteter: Kommunikation internt og eksternt

Sensemaking 121

Interviews

Frederiksgade 32 DK-8000 Århus C T +45 7011 7011 F +45 8613 7011 arh@arkitema.dk Forbindelsesvej 12 DK-2100 København Ø T +45 5858 2000 F +45 3543 4711 kbh@arkitema.dk www.arkitema.dk