Viljen til sejr 2 - Arne Nielsson og Bjarne Lellek // Læseprøve by ArtPeople a/s

215mm

90mm

141mm

“

21,9MM

141mm

ARNE NIELSSON OG BJARNE LELLEK

Hvis liget nogensinde blev fundet, måtte det i hvert fald ikke kunne identificeres, tænkte han og slog af al kraft på underansigtet med den allerede blodige hammer. Bagefter kunne han ikke med sikkerhed sige, hvor mange slag han havde uddelt, men de små, spredte tandstumper røbede, at slagene havde ramt, hvor de skulle. Han satte sig til rette på førersædet. Selv i kabinens dårlige belysning kunne han se, hvordan blodet havde fundet vej ind under neglene. Påpasselig med ikke at efterlade pletter, satte han forsigtigt i første gear og kørte ud mod den store vej.

ISBN 9788771081671

VILJEN TIL SEJR 2 COPING

VIDEN OG VÆRKTØJER, DER GØR DIG BEDRE OG STÆRKERE

9 788771 081671

90mm

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Arne Nielsson og Bjarne Lellek

VILJEN TIL SEJR 2 Coping – viden og værktøjer, der gør dig bedre og stærkere I samarbejde med Jan Løfberg

People’sPress

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Viljen til sejr 2. Coping – viden og værktøjer, der gør dig bedre og stærkere © Arne Nielsson, Bjarne Lellek og Jan Løfberg, 2011 Denne udgave: © Arne Nielsson, Bjarne Lellek, Jan Løfberg og People’sPress, København 2011 Sats: BookPartnerMedia Produktion: P.J. Schmidt, Vojens Omslag: Rasmus Funder Omslagsfoto: © Flemming Gernyx Illustrationer: Louise Neimann – www.designatura.dk, © Arne Nielsson & Bjarne Lellek ISBN: 978-87-7108-146-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2011 Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress · Ørstedhus Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V www.artpeople.dk

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

PROLOG

Vi har biler. Vi kan flyve verden rundt. Vi har computere, smarphones og iPads. Vi har vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Vi har aldrig været så mange mennesker i verden, og alligevel har aldrig så mange følt sig så ensomme. Det fortæller noget om den verden, vi lever i, og de udfordringer, vi står overfor. I hverdagen har vi også alle mulige former for hjælpemidler, der skal gøre livet lettere, men paradoksalt nok oplever mange mennesker, at dagligdagen føles mere problemfyldt. Vi har en følelse af, at vi skal magte mere, men vi føler samtidig, at vi ikke er klædt godt nok på til at klare flere udfordringer. Midt i hurtigheden har vi glemt at få os selv med. Vi opdaterer programmerne på computeren, men glemmer at opdatere os selv. • Hvornår har du for eksempel lavet et mentalt serviceeftersyn på dig selv?

Måske tænker du lige nu: “Ja, det kan da sikkert være en god idé at få lavet et mentalt serviceeftersyn – men hvornår skal jeg overhovedet få tid til det?” Men fat mod! Du vil få anvist en række arbejdsredskaber og værktøjer, der kan hjælpe dig med at få kigget dig selv efter i sømmene og skabe rum for eftertænksomhed.

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Når travlheden har slået en klo i dig, er effekten selvforstærkende: “Jeg skal nå det og det, inden vi skal spise til aften. Og i aften skal jeg også lige have svaret på nogle mails, og i morgen tidlig ...” Der er ikke så megen tid til refleksion i hverdagen. Dengang det religiøse havde en langt større betydning i vores liv, koncentrerede vi os om at gøre det godt i denne verden. Vi gjorde os umage, så vi kunne få et bedre “liv” bagefter. Det gav mening for folk. For mange i dag gælder det om at få noget ud af tilværelsen her og nu. • Men husker du at få noget ud af livet i dag og ikke i morgen? • Hvor mange gange siger du til dig selv: “Det kan vente til i morgen”?

Visse personer er meget ambitiøse. Deres holdning går på, at de kun lever én gang, så hvorfor ikke få det maksimale ud af det her og nu? Viljen til sejr blev skrevet for otte år siden. Bogen ramte tidsånden og beskrev de værktøjer og teknikker, der var brug for på det tidspunkt, og den form for coaching, der dengang blev udøvet. Viljen til sejr var en bog båret på de praktiske eksempler. Nu er tiden inde til en radikal opdatering. Det globale vidensamfund er væltet ind over os. Det har ført til større krav og udfordringer i hverdagen for os alle. Vi mødte hinanden under et certificeringsforløb inden for kognitiv coaching. Kemien imellem os var der med det samme, og det førte til, at vi sammen skrev bogen Viljen sidder i hjertet. En konkret historie blev udfoldet af teoretiske modeller. Vi coacher og rådgiver begge en række idrætsudøvere og erhvervsfolk og har stor glæde af at udveksle ideer og erfaringer. Dette samarbejde gav os ideen til, at vi kunne binde praktik og teori endnu stærkere sammen i Viljen til sejr 2. I denne bog kombinerer vi vores teoretiske og praktiske viden til et endnu stærkere fælles tredje. Vi har udviklet en række metoder og

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

modeller, der skaber klarhed og giver en større forståelse for, hvordan du kan opfylde dine drømme og mål. Efterhånden står det os mere og mere klart, at det, du træner i, bliver du bedre til – og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det lyder såre logisk, men det pudsige er, at vi har set, at mange mennesker reelt træner i noget, der gør dem dårligere! De har en afhængighed af de forkerte ting. Vi kan coache dig nok så meget, men hvis du ikke lærer at cope dig til selv at arbejde og træne med det, der gør dig stærkere og får dig til at lykkes, så bliver du ikke sundere. Derfor introducerer vi begrebet coping for dig. Vi uddyber naturligvis begrebet, men ganske ultrakort står det for selvtræning. Gennem coping lærer vi dig, hvordan du oparbejder en større modstandskraft og er i stand til at finde flere ressourcer. Og det kan allerede ske nu! Al forskning viser nemlig, at hvis du allerede nu kan starte en forandring – uanset hvor lille den end synes – så vil der ske noget for dig. Derfor vil vi opfordre dig til, at du allerede starter, imens du læser bogen. Du skal ikke vente: “Jeg skal lige have læst bogen færdig, så starter jeg!” Prøv hele tiden at være bevidst om, at du skal skabe ændringen under læsningen. Vores spørgsmål vil hjælpe dig på vej, hvis du helst vil vente med forandringen, for vi kommer til at udfordre dig undervejs. På et tidspunkt var vi usikre på, om vi var i stand til at rykke menneskers indstilling i løbet af et foredrag på to og en halv time. Nu ved vi, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, at vi tænder folk så meget, at de straks starter en ændring. Reaktionerne, vi har modtaget, afslører, at du skal have et mål samtidig med, at ændringen skal have værdi for dig. En af årsagerne til, at du læser denne bog, kan meget vel være, at du har et ønske om en forandring. Du har måske spekuleret på, om du kan gøre op med nogle rutiner eller vaner. Du sidder ikke med bogen, fordi du ikke har flere mål i livet. Du er søgende og forsøger at finde svar på, hvorfor du vil fremad. 13

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

For at få dig på rette vej beskriver vi en række selvtræningsstrategier – copingstrategier. En af strategierne går på, at du skal se efter, hvad der giver dig energi – alternativt hvad der dræner dig for energi. Du skal træne i, hvad der giver dig overskud og energi. Du skal forsøge at tænke over, om du træner i det, der gør dig bedre, eller om du træner i det, der gør dig dårligere. Uanset om du er bevidst om det eller ej, så har du en copingstrategi. Alle mennesker har en copingstrategi. Det kan være på hjemmefronten, på arbejdet, i fritiden eller i forbindelse med deres helbred. Det helt afgørende er imidlertid, om strategien er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. I din omgangskreds kender du sikkert nogle par, der i forbindelse med et skænderi har udviklet nogle strategier. Nogle går deres vej, andre bliver stædige og stamper i gulvet, og nogle helt andre råber, skriger og kaster med ting og sager. Uanset hvordan mennesker reagerer under skænderiet, så ligger der en copingstrategi bag deres reaktion. Men er de ovennævnte strategier hensigtsmæssige? Er du overbevist om, at alle dine copingstrategier inden for de forskellige områder af livet er fornuftige? Hvordan tackler du kollegaen, som du ikke forstår? Den svære samtale med partneren? De store udfordringer i livet? Denne bog hjælper dig til at få nogle hensigtsmæssige copingstrategier, så du er i stand til at cope med situationerne. Det har været vores hensigt at skrive denne bog i samme tone som Viljen til sejr. Det betyder, at du på en letforståelig måde får værktøjer, der er lige til at gå til. Men samtidig er vi optaget af ikke bare at blæse varmluftsballoner op. Der er videnskabelig dokumentation for vores påstande. Med en lang række af eksempler vil vi gennemgå copingstrategierne, så de får værdi for dig. Det vil gøre dig bedre i stand til at lykkes og klare de situationer, du måtte komme i. Efter hvert kapitel anbefaler vi, at du skriver tre ting ned, som har givet værdi for dig. Forskning har dokumenteret, at denne enkle metode er med til at sikre dig markant bedre resultater, end hvis du blot går videre og læser næste kapitel. Vi håber, at denne bog kan gøre en forskel i dit liv, fordi du får sat 14

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 15 SESS: 29 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

nogle ting i perspektiv. Den skulle meget gerne tage dig med ud på en rejse, hvor det i sidste ende gør dig til et sundere menneske.

● +

Du skal forsøge at tænke over, om du træner i det, der gør dig bedre, eller om du træner i det, der gør dig dårligere.

Jeg, Arne Nielsson, vil gerne dedikere bogen til alle jer – kunder, klienter, foredragsholdere, familie og venner – som har været med til at give mig input, der har gjort mig klogere på livet. En særlig tak til Peter Svendsen, Henrik Sparup, Linda og Allan Spork, Nina Frimodt-Møller, Thomas Bendixen og Maybritt Toft Bisp for konstruktive bidrag under bogens tilblivelse. En speciel tak til kvinden i mit liv, min hustru Dorthe, for altid at være klar til at sparre med mig, og for at have læst denne bog igennem et utal af gange, og hver eneste gang kommet med konstruktiv feedback. Du gør en forskel i mit liv, ved at være den du er. Til mine to drenge Marc og Oliver, tak fordi jeg som jeres far, også har fået lov til, at være jeres ven og legekammerat, det var min største drøm da jeg fik jer. I har været med til at gøre mig til den jeg er. Jeg, Bjarne Lellek, vil takke mine faglige chefer på University College Syddanmark, Søren Vang Rasmussen og Ove Outzen, for at få mulighed for at udvikle noget uden for mit sædvanlige virkefelt. En tak til min kollega Carlo Grevy for at gennemgå og kommentere materialet. Endvidere en tak til mine studerende, sportsudøvere, klienter og kunder for det løbende med- og modspil til udvikling af en del af de redskaber og værktøjer, som optræder i bogen. En ultimativ tak til min kone Lene og vores tre børn Martin, Anders og Karen Lellek med et håb om, at vi sammen kan fortsætte denne rejse. Jeg vil gøre mit ypperste for, at I får en følelse af, at jeg har været den far og den mand, der har givet kærlighed og omsorg, så I har muligheder for at leve jeres liv. Arne Nielsson og Bjarne Lellek

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 16 SESS: 29 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

DET, DU SER EFTER

Du kan allerede nu afprøve en interessant og tankevækkende øvelse. Kig efter alle de blå ting i det lokale, som du sidder i. Kig rundt i rummet. Er der flere end ti blå ting? Er der tyve blå ting? Hvor detaljeret er du i din definition af blå? Tager du både kongeblå og lyseblå med i regnskabet? Jo mere du kigger efter blå ting som for eksempel den blå skrift på vandflasken og de blå stik til computeren, desto flere blå ting får du øje på. Luk øjnene i et kort øjeblik og tænk på, hvor mange gule ting du så. Formentlig ikke nogen, fordi du koncentrerede dig om de blå ting. Du får altså øje på det, du ser efter! På samme måde fungerer det, hvis du møder på arbejde og udelukkende tænker over, hvad der dræner dig for energi. Hvad får du så “øje” på? • Hvad ser du efter i dit liv? • Det, der gør dig bedre eller dårligere? • Det, der gør dig glad og optimistisk, eller det, der gør dig trist og pessimistisk? • Når du kommer hjem til familien, hvad kigger du så efter? Hvis du lærer at kigge efter, hvad du kan lide hos din partner, så stiger kærligheden. Irritationen bliver til gengæld større, hvis du ser efter det, du ikke kan lide. Mange kan sikkert sætte sig ind i den

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 17 SESS: 29 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

situation, at man spørger til, hvad ens barn ikke har nået i stedet for at fokusere på, hvad barnet rent faktisk har nået. Hvis man er jaloux, og partneren skal alene til fest: “Nu håber jeg ikke, at du laver ballade.” Partneren tænker måske: “Nåh ja, det kunne jeg selvfølgelig også gøre.” I stedet kunne man sige: “Hvor ser du godt ud. Jeg håber, at du får en hyggelig aften, og jeg glæder mig til, at du kommer hjem.” Der er stor forskel på, om man sender partneren af sted med positive eller negative vibrationer. Arne: Når jeg skal parkere, har jeg vænnet mig til at kigge efter de ledige parkeringspladser. Jeg får at vide, at jeg altid er så heldig, fordi jeg ofte finder en parkeringsplads tæt ved indgangen. Mange andre kigger imidlertid kun efter de optagede pladser – eller hvad de tror, der er optaget. De har en negativ forventning. Jeg skulle holde et foredrag som en af de sidste på en konference. Der var mange mennesker, og de måtte anvende en nærliggende mark som P-plads. Jeg kørte til indgangen og fandt en plads. En dame kom gående nede fra marken: “Hvor var du heldig!” “Ja, jeg kørte herop!” Hun så underligt på mig. Men hun kunne jo ikke få pladsen, når hun fra start valgte at parkere på marken. Hun opdagede derfor først, at der var plads, da hun nåede frem til indgangen. Du kan overføre det til andre af livets områder. Hvis din kone er gravid, så begynder du at lægge mærke til mange andre gravide kvinder. Hvis du har fået en bil, så lægger du mærke til, at mange andre kører i samme bil. Heldige mennesker har det med at kigge efter muligheder. Uheldige mennesker leder efter problemer. Begge parter får, hvad de ser efter. Filosofien er, at vores forventninger afgør, hvad vi opnår eller lykkes med. Pointen med disse historier er at få dig til at kigge efter det, der kan give dig et bedre liv. Bjarne: Hvis du fylder en flaske halvt med vand og halvt med sand, så falder sandet efterhånden mod bunden, og vandet lægger sig oven på. Når det sker, ser alt roligt ud. 17

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 18 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Problemer du ikke vil cope med, kan du gemme på samme måde som sandet, men vil du have sandet ud af flasken – have problemerne belyst – bliver du nødt til at vende flasken på hovedet. Hvad sker der, når du vender flasken? Indholdet bliver grumset. Men har du overhovedet lyst til at vende flasken? Mange har den holdning, at når sandet befinder sig nede på bunden, så er alt godt på overfladen. Netop: Overfladen. Men hvis vi vil udvikle os, bliver vi nødt til at vende flasken. Spørgsmålet er, om vi tør. En midaldrende mand har taget blodtryksmedicin i seks år. Han tager sine piller hver dag. Han har fået at vide af lægen, at han skal tage sin blodtryksmedicin resten af livet. Det har han affundet sig med. Til gengæld får han ikke tjekket sit blodtryk regelmæssigt. Er blodtrykket, som det skal være? Sandheden er, at han ikke ved det. Og han ønsker heller ikke at vide det, for han har ikke lyst til at gøre vandet grumset. Så længe han tager pillerne, føler han, at blodtrykket er i orden. Derfor undlader han at få målt blodtrykket. Han vælger at lade sandet blive på bunden af flasken. Han vælger ydre kontrol ved at lade sandet blive i bunden. Hvis han skal have indre kontrol, så kræver det i første omgang, at vandet bliver grumset – altså at han starter med at få målt blodtrykket.

● +

Heldige mennesker har det med at kigge efter muligheder. Uheldige mennesker leder efter problemer. Begge parter får, hvad de ser efter.

Arne: Flaske-metaforen står for, at når noget er på spil inde i os, så har vi en grundlæggende base. Men vi skal stadig finde ud af at udvikle os, og det gør vi ved at gå bag om følelserne. Så bliver vi nødt til at vende flasken på hovedet, og når vi gør det, kan følelsen af kontrol i dit liv komme på spil. Det minder om essensen af et Søren Kierkegaard-citat, der er tillempet til: “At vove er at miste fodfæste for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Træn i det, der gør dig bedre

GRU VAND

SAND

MSE

VAND

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

● +

Vores forventninger afgør, hvad vi opnår eller lykkes med.

For at forstå metaforen bedre bør du selv fylde en flaske med vand og sand. Når sandet bundfælder sig, så kan du sige til din partner: “Nu har vi det godt, skat! Der er ro på. Hvorfor skal vi vende flasken?” Tør du vende flasken? Vi vil give dig en række redskaber, så du ikke frygter, at vandet bliver grumset i et stykke tid.

Du er nu blevet opmærksom på, at du får øje på det, du ser efter. Dine forventninger er med andre ord afgørende for, hvad du opnår eller lykkes med. Du kan sagtens lade dine problemer bundfælde sig som sand i en flaske. Selv om vandet er roligt på overfladen, er det dog ikke ensbetydende med, at du har klaret de udfordringer, du står overfor. Derfor vil vi nu uddybe begrebet coping, så du kan lære at cope med en situation og opstille hensigtsmæssige copingstrategier.

DIN PUSLE BRIK

● Hvilke tre ting giver dig værdi? Skriv dem ned.

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 21 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

COPING

Vi har valgt at introducere det engelske ord coping, fordi det ligesom så mange andre fremmedord nærmere er et begreb end et decideret synonym for et dansk ord. Coping står for flere forskellige ting, men med et enkelt dansk ord dækker selvtræning nok bedst. Men der er naturligvis langt flere aspekter i det: Coping udtrykker endvidere, at du håndterer, mestrer, tackler og bearbejder bevidste og ubevidste oplevelser og stressfaktorer. Den gode coping medfører, at du kan tåle modgang uden at gå helt til bunds og håndtere en situation, og hvad der er nok så væsentligt, at du kan lære at optimere dine præstationer. Det er vigtigt, at du bemærker, at den gode coping ikke kun er rettet imod det negative – altså på at komme ud af modgangen. Den gode coping går i lige så høj grad på, at du bliver endnu bedre til det, som du kan. Du skal være opmærksom på, at du kan cope med en situation på en både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig måde. Den uhensigtsmæssige coping kalder vi for et negativt træningsmønster – i psykologiens verden hedder det surrogat coping. En alkoholiker er måske startet med at drikke spiritus, fordi han fik en stærk lykkefølelse. Derfor fortsætter han med at drikke, selv om hans liv falder mere og mere fra hinanden. Det vil sige, at alkoholikeren gør det modsatte af, hvad der vil være hensigtsmæssigt i forhold til den følelse, han har netop nu. Her kommer det negative træningsmønster ind. Udover alkohol kan man bruge stoffer, powershoppe eller dyrke sex. Reelt lukker personen nogle følelser ned. 21

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 22 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Eller hvis man er i en glædesrus, gør man endnu mere af det samme i stedet for at sige stop.

● +

Den gode coping går i lige så høj grad på, at du bliver endnu bedre til det, som du kan.

• Er du i stand til at vurdere, om du coper hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt med specielle følelser? Vi synes ofte selv, at vi er gode til at cope med forskellige situationer, men mange gange tager vores følelser over, og så er det langtfra sikkert, at vi coper hensigtsmæssigt. Mange mennesker har oplevet, at en lille misforståelse i parforholdet skaber et skænderi, der er helt ude af proportioner. Næste morgen glemmer den ene måske at give et farvelkys eller at sige: “God arbejdslyst, skat”. Da man i forvejen er ramt, spekulerer man resten af dagen på at returnere en sur aflevering. Det er uhensigtsmæssigt at cope på den måde. Det er betydelig mere hensigtsmæssigt at sige: “Hej skat, jeg skal på arbejde, får jeg et lille farvelkys?” Dermed får man med det samme mærket efter: “Er det her noget, vi kan slå en streg over?” Fra en virksomhed har vi et eksempel, hvor en medarbejder blev så irriteret på en kollega, at hun valgte at give kollegaen den kolde skulder. Hendes strategi gik på at lægge kollegaen på is ved enhver given lejlighed, indtil kollegaen logrede som en hundehvalp. Vedkommende skulle nok selv bestemme, hvornår hun igen ville tage kollegaen ind i varmen. Reelt blev hun selv drænet af denne strategi, fordi det var så anstrengende hele tiden at være afvisende og give den kolde skulder. Hun savnede samværet og samarbejdet med kollegaen, og det fik hende til at præstere dårligere på jobbet. Familielivet gik heller ikke for godt, fordi hun ikke var den, hun ville være. Vi fandt frem til, at når hun var usikker eller presset, lagde hun

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 23 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

modparten på is både på jobbet og i familien. Det viste sig, at hun havde lært copingstrategien af sin mor. Vi blev enige om en mere hensigtsmæssig copingstrategi. Hun skulle lære at give udtryk for, hvad hun savnede. I stedet for at give folk den kolde skulder, skulle hun tage udgangspunkt i sig selv. Det trænede hun, og hun fik en bedre udgave af sig selv. Hun sagde: “Det er sjovt, at da jeg ændrede copingstrategi på jobbet, fik det også positiv betydning for min familierelation.” Det er en væsentlig pointe, at når vi lærer hensigtsmæssige copingstrategier, får de ikke kun indflydelse ét sted – de giver også overskud på andre felter, fordi vi bliver stolte af os selv. I coping er du på banen med strategier ud fra træningstankegangen. Det, som du træner hensigtsmæssigt i, er afgørende for, hvor langt du når. Coping er derfor ved at vinde større og større indpas herhjemme, fordi mange mennesker har fundet de rette redskaber og værktøjer til at klare hverdagens udfordringer, som de hidtil har savnet. Jyllands-Posten havde en tankevækkende artikel om huleboerne, der var meget bedre til at opdrage deres børn, end vi er nu om dage. Huleboerne sad med deres børn og havde nærvær. Det er vores antagelse, at de var sunde voksne, fordi de fungerede som rollemodeller. Endvidere havde de voksne huleboere tid: “Prøv at sidde med dette skind og find ud af, hvad du kan bruge det til.” Huleboerne var så at sige forud for deres tid, for de praktiserede den form for coping, der kommer via menneskelige relationer. Det kommer ikke af sig selv. En engelsk opdagelsesrejsende mødte den samme tankegang, da han besøgte de australske aboriginals. Han lagde mærke til, at mormor havde sin datter og datterdatter med i bushen i tre måneder. Hun gav sine erfaringer videre til de næste generationer. Denne gode tradition er vi gået væk fra med børnehaver og skolefritidsordninger. Vores børn skal selv finde ud af det hele. Og det bliver ikke nemmere i den hurtige verden, vi lever i. Vi må erkende, at vi har mistet noget. Derfor kan det være så svært at cope. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på selvtræningsstrategier, fordi de er ved at gå tabt i vores kultur. 23

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 24 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

En afgørende strategi inden for coping går på, at du kan vælge at gøre lidt mere eller lidt mindre af noget. Det gælder om, at du finder dit rette spændingsniveau. Du har en krop og besidder tanker, følelser og fornemmelser, og de fleste er drevet af et ønske om at få et godt liv, der er harmonisk og velafbalanceret.

● +

Når vi lærer hensigtsmæssige copingstrategier, får de ikke kun indflydelse ét sted – de giver også overskud på andre felter, fordi vi bliver stolte af os selv.

I coping arbejder vi intensivt med en træningskultur. Når vi kommer rundt til foredrag, kan vi inden foredraget spotte, hvem der allerede har øvet nogle strategier, som går på: “De skal i hvert fald ikke lære mig noget!” Disse personer har en fast overbevisning om, at de med denne holdning beskytter sig selv. Men vi bemærker som oftest det modsatte, nemlig at andre glæder sig: “Wauw, her er en mulighed for mig.” Når du coper, bliver du bevidst om, hvad du skal øve dig i for at blive bedre til at lykkes. Psykologisk siger vi, at jo mere du coper med dine udfordringer, desto sundere en voksen bliver du. Hvad enten du er meget glad eller ked af det, vil du efter et stykke tid “falde” tilbage til dit grundniveau og komme videre derfra. Det har mange undersøgelser bekræftet. Hvis vi ser bort fra den kortvarige lykkefølelse, så bliver du ikke et lykkeligere menneske af at få et ekstra stykke lagkage. Men er du i stedet i stand til at finde frem til, hvordan du opnår at få endnu et stykke af den dejlige kage, vil det skabe en lykkefølelse hos dig. Der er en stor forskel på de to situationer. Pointen er, at det handler om måden, du coper på. Coping står for, hvordan du mestrer, bearbejder, tackler og håndterer en given situation. Når du opnår en følelse af lykke, fremgang eller glæde, er det af afgørende betydning, at du har copingstrategier for din tilstand. 24

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 25 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Dit selvværd øges, når du coper med det, du bliver sat i: “Aha, når jeg gør sådan, så får jeg et ekstra stykke lagkage.” Det er med til at løfte dit bundniveau.

● +

Jo mere du coper med dine udfordringer, desto sundere en voksen bliver du.

Hvis du derimod ikke gør noget og lader stå til, så vælger du ikke at cope med situationen. Det vil få dig til at forblive på dit niveau. Der er sågar videnskabelig dokumentation for, at du i visse tilfælde får det markant dårligere. Derfor er der god grund til at handle: at cope med situationen.

Copingstrategier For en halv snes år siden var coaching et nyt begreb for de fleste danskere. Sådan er det ikke længere. De fleste ved, hvad coaching går ud på. Der er intet i vejen med coaching, og vi benytter stadig arbejdsmetoden, men vi har bemærket, at mange ikke får det fulde udbytte, fordi de ikke har lært at cope. De bliver godt nok coachet, men i nogle tilfælde forstår de ikke de redskaber, de har fået. Det er i denne situation, at vi har noget at tilbyde dig. Vi kan lære dig at opstille en copingstrategi, så du selv kan cope med de input, som du får i livet. Vi beskriver, hvordan du forøger dine ressourcer, så du kan cope i hverdagen. Det kan lære dig at skille skidt fra kanel. Men det er også sådan, at en del mennesker bevidst har fravalgt coaching. De har deres egne strategier og føler ikke et behov for at blive coachet. Hvis du hører til denne gruppe, så kigger vi på, om du har de rigtige strategier, og om det er muligt, at du kan få nogle hensigtsmæssige copingstrategier, så du udnytter en større del af dit potentiale. I en del år har fokus været rettet mod færdigheder og teknikker, der skal hjælpe dig med at regulere tanker, følelser og impulser, så du 25

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

kan håndtere stressreaktioner. Mange har haft glæde af disse værktøjer, mens det for andre ikke har haft samme positive effekt. Det har givet os den idé, at vi vil samle, pakke eller forbinde disse færdigheder på en ny og anden måde, så du kan udvikle sundere strategier. Dem kalder vi også for copingstrategier. Et meget enkelt, men smart trick er at tage en ganske almindelig husholdningselastik om håndleddet. Når du er blevet bevidst om, at du er ved at gøre noget uhensigtsmæssigt, trækker du i elastikken. Det kan for eksempel være, at du mister besindelsen i situationer, hvor du skal bevare roen. Hvad er det, elastikken gør? Når du slipper elastikken, gør det lidt ondt. Dermed bliver du bevidst om: “Hallo, jeg er i virkeligheden ved at gøre ondt på mig selv.” Flere har fortalt os, at de nærmest bliver røde om håndleddet, fordi de slipper elastikken så mange gange: “Nu var den der igen!” Den fysiske bevægelse og det lille smæld sørger for, at du husker bedre på, at du har gjort noget uhensigtsmæssigt. Når du har sluppet elastikken, skal den positive tanke tage over: “Hvad er det, jeg vil? Hvad skal jeg sige til mig selv i stedet for?” I løbet af ganske få dage vil du opdage, at du trækker mindre og mindre i elastikken, fordi du nu er opmærksom på, at du for eksempel skal bevare roen. En simpel copingstrategi med stor effekt.

● +

Vi kan lære dig at opstille en copingstrategi, så du selv kan cope med de input, som du får i livet. Vi beskriver, hvordan du forøger dine ressourcer, så du kan cope i hverdagen.

Et andet eksempel for en sund copingstrategi går på, at du skal lære at udtrykke følelser:

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 27 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

• Vær opmærksom på de triggere/udløsere, der fører til en bestemt følelse. Skriv på et stykke papir, hvilke afvigelser der er på det, du føler i forskellige sindstilstande – det kan for eksempel være irritation, jalousi, håbløshed eller glæde. Følelser skaber sindstilstande. • Øv dig i at håndtere følelsesmæssige tilstande, selv om du ikke er sikker på, hvordan du skal klare en situation. For eksempel ved at sige højt: “Jeg har brug for tid til at tænke over, hvad jeg skal gøre.” • Drøft følelser med andre. • Brug afslapningsteknikker til at nedbringe dit indre spændingsniveau, når følelserne bliver for intense. • Hold øje med dine overbevisninger omkring de situationer, du er i. Se på hvad der sker med de overbevisninger, som fører til følelsesmæssige reaktioner. Prøv at udfordre og ændre disse overbevisninger. Der er mange forskellige afslapningsteknikker. En af de teknikker, som vi anvender med stor effekt, er pusteankeret. Selv om du måske sidder i en afslappet tilstand, mens du læser dette, så prøv alligevel at anvende dit pusteanker. Du finder dit pusteanker ved at lægge hånden på punktet lige over skridtet og under navlen. Når de fleste mennesker tager en dyb indånding, udnytter de kun op til 80 procent af deres lungekapacitet. Når du tror, at du har fyldt lungerne, så tag lige et nøk til og træk mere luft ind. Luk øjnene og tag fem dybe vejrtrækninger. Hold vejret i nogle sekunder og pust langsomt ud. Hold en lille pause. Gentag øvelsen fire gange. Husk at fylde lungerne helt. Formentlig kan du allerede nu mærke en forskel. Hvis du senere i løbet af i dag kommer i en situation, hvor noget er på spil, eller du er anspændt, så find dit pusteanker og træk vejret dybt fem gange. Med det samme vil du opleve en effekt. Dit hjerte slår langsommere. Du får ro på. Du får et større overskud. Du tænker klarere. Alt efter hvor meget, der kommer på spil i en situation, skal du tage mellem fem og ti dybe vejrtrækninger. Jo mere der er på spil, desto flere vejrtrækninger. Prøv det! 27

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 28 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Vi er i færd med at lære dig at sætte forskellige værktøjer sammen, så du kan cope med besværlige, udfordrende og nødvendige situationer. Det gør du ved at indarbejde nye rutiner. De måder, som du coper på, bliver til vaner. Du får et adfærdsmønster med bestemte vaner, der med den sunde copingstrategi gør dig bedre. Det gælder om, at du ændrer de uhensigtsmæssige vaner og får skabt nogle nye copingvaner, der understøtter dig i at få en harmonisk og balanceret tilværelse. Det er nyttigt for dig, at du bruger hele arsenalet af de færdigheder, du allerede kender, og de nye, som vi giver en række anvisninger på. Jo flere teknikker du bruger i svære situationer, desto større er sandsynligheden for, at én af metoderne hjælper dig. Vi vil føre dig frem mod en positiv mental coping. Det sker ved, at du gennem en række overvejelser udvikler positive tankemønstre. Du kan blandt andet gøre dig overvejelser om: – Dig selv og andre. Hvad tror du om dig selv? Er det positivt eller negativt? Hvad tror du om andre? Det bedste eller værste? – Din fremtid. Ser du positivt eller negativt på den? Hermed får du en sundere, mere “voksen” og konstruktiv indre dialog. I tillægsgevinst medfører det en forståelse af dig selv i relation til andre mennesker, således at du: – Mærker og kender egne følelser. – Erkender og forstår andre menneskers følelser. – Føler empati. – Forstår meningen af og fortolker dine egne og andre menneskers hensigter og handlinger. – Reflekterer over følelser og oplever dem som indre fænomener. – Skelner mellem dine egne og andre menneskers følelser – oplever grænsen mellem dig selv og andre.

Træn dine copingfærdigheder Vær opmærksom på, at du er ene om at bestemme, hvilke øvelser der virker for dig. Selv om det er nyttigt at øve sig i de fleste af dem, så virker øvelserne ikke ens på alle mennesker. Men vi tilbyder nogle retningslinjer og kommer med nogle forslag, som har virket for tu28

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 29 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

sindvis af mennesker. Hver enkelt person har derefter selv justeret øvelserne, så de passer til vedkommendes behov. Underkend ikke, at du er autoriteten i forhold til dig selv. Stol på din intuition og dine instinkter og brug de øvelser, der føles bedst for dig.

● +

De måder, som du coper på, bliver til vaner. Du får et adfærdsmønster med bestemte vaner, der med den sunde copingstrategi gør dig bedre. Det gælder om, at du ændrer de uhensigtsmæssige vaner og får skabt nogle nye copingvaner, der understøtter dig i at få en harmonisk og balanceret tilværelse.

Når du træner, indebærer det samtidig, at du ikke er bange for at fejle eller “dumme” dig. Hvis du skal blive bedre til noget, bliver du nødt til at øve dig. Jongløren er startet med at tabe boldene, og linedanseren er faldet ned i sikkerhedsnettet. Hvad der sker om morgenen i et cirkus er ikke så interessant, men om aftenen, når musikken spiller, lyset dæmpes og projektørerne rettes mod artisten, så gælder det. Her skal de mange træningstimer udløse publikums begejstring. En klog mand har sagt: Learn to fail – and fail to learn (lær at fejle – og fejl for at lære). Fiasko kan være en succes, hvis du lærer af den. For at sætte udsagnet på spidsen siger vi: Du skal være villig til at blive skudt, ellers bliver du skudt. Altså: Hvis du frygter at fejle, så fejler du. Når der er negative tanker, bliver slutresultatet meget ofte negativt. Har du derimod ikke en frygt for at begå fejltagelser, kan du bruge det positivt i læringsprocessen.