Moment magazine 2012

» Studier, job og karriere

1/2012 i marts - september

imnmedl V Hu sneaks

side

38

SÆLG DIG SELV Tema:

Få succes med din jobjagt

Mere motivation!

Er din undervisning for teoritung?

Christian Stadil Facebook

Sådan bruger du din profil professionelt

Anders Matthesen Midtvejs i livet – halvvejs i karrieren

Autentisk og atypisk anfører

Christina Hembo Udveksling i Kairo Sjippetovs-break Studiefest-quiz Oversælg ikke dig selv Karriereklumme 6 veje til ekstra studiepenge Jobkurser: Hvorfor?

Arbejde uden grænser – karriere med muligheder Ernst & Young søger ambitiøse kandidater, der har lyst til at gøre en forskel for vores kunder - lokalt og globalt.

Hos os er der ingen grænser for dine muligheder inden for vores fire forretningsområder: Assurance, Tax, Transactions og Advisory. www.ey.com/dk/karriere

Indhold

Anders matthesen

Find motivationen

Christina Hembo

Han er en af Danmarks mest succesfulde komikere. 18 år i branchen har budt på lidt af hvert. nu er han klar med et nyt show, hvor det er tid til at gøre status og finde sig selv.

gør uddannelserne mere relevante lyder det fra Steffen Thybo møller, der læser på ku. Se hvad universiteterne og ministeren siger til hans forslag.

Hun har sit eget cykelhold og har deltaget i ’vild med Dans’, men først og fremmest er hun designer. Læs hvordan Christina Hembo opnåede sin karrieredrøm ved ikke at lytte til alle andre.

Læs hvad han finder på side

18

6 Bag om moment

kom bag om produktionen af magasinet.

8 Klumme

Få mere ud af undervisningen på side

Tema

10

i Sælg dig selv

28 Få succes med din jobjagt

Læs om designeren på side

44 Kairo

Tag med på udveksling til egyptens hovedstad.

46 13 Rigtige

Lynge er træt af al den karrieresnak.

Få svaret på, hvordan du gør dig attraktiv over for arbejdsmarkedet.

10 Bliv motiveret af problemer

32 Efterlysning: Arbejde efter uddannelsen

13 Danske studerende er blevet svagere

34 Brug Facebook professionelt

50 Styrk din fremtid

36 Christian Stadil

52 Tips & tricks

Sådan bliver du mere motiveret i undervisningen.

er kvaliteten af din undervisning god nok?

17 Break

mød Helene, som er verdens- og europamester i sjipning.

18 Anders matthesen

efter et halvt liv i underholdningsbranchen er han kommet tættere på sin indre kerne.

Studerende stormer til jobkurser, læs hvorfor du bør være den næste.

er din facebook-profil klar til jobsøgningen?

mød hummel-ejeren, der forklarer, hvordan han bruger personlig branding.

40 Oversælg ikke dig selv

46

Christina Hembo om at forfølge sin designerdrøm.

49 Følg en vikar

Tag med en moment-vikar en dag på job.

Bliv en del af talentnetværket moment Talent.

6 måder at supplere din Su på.

53 Quiz

kender du de fedeste studiefester?

Hr-folkene gennemskuer dine salgstricks, læs hvordan du så klarer jobsamtalen.

udgiver move on Communications a/S i Christians Brygge 28, 2 tv i Dk–1559 københavn v i info@moveon.dk i moveon.dk ansvh. redaktør allan Bliss ab@moveon.dk i Salgsanvarlig anders Boye jacobsen abj@moveon.dk redaktør Thomas elmegård te@moveon.dk i Layout Bart Dabrowski bd@moveon.dk i Foto: Bart Dabrowski, Line Svenstrup Berger, Thomas møller Christensen Praktikanter Thomas møller Christensen, Line Svenstrup Berger i øvrig tekst niklas ingerslev, Line Dybdahl andersen i redaktionen@moveon.dk næste udgave af moment udkommer i uge 36, sep. 2012

Copyright kopiering kun tilladt efter skiftlig aftale med move on Communications a/S om magasinet Studie- og karrieremagasinet moment er et blad til studerende og nyuddannede. indholdet skrives af studerende, og magasinet udkommer to gange om året - i marts og september. magasinet udgives af move on Communications a/S, som er specialiseret i karrieremedier til studerende og akademikere. vi står bag studie- og karrieresiderne so.dk og go.dk og udgiver karrierevejviser, landets største karriereguide og driver akademikernes jobbank. Desuden samarbejder vi med landets universiteter om jobbank-netværket.

3

Redaktionen

jagten på de forsvundne job

E

r du i gang med at uddanne dig til kassedame eller postbud? mens politikere foreslår, at nyuddannede tænker alternativt i deres jobsøgning, begynder flere studerende at undre sig. For hvorfor skal man tage en lang uddannelse, hvis hver niende akademiker blot kan bytte sine fem år på Su ud med to år på dagpenge?

Trøsten på den lange bane er, at der fremover bliver brug for flere akademikere. Dels fordi de store årgange begynder at gå på pension, dels fordi de små- og mellemstore virksomheder i højere grad har fået øjnene op for, at de kan bruge højtuddannede. Det hjælper bare ikke på den korte bane, her og nu. For jobbene er få, og det kan selv den mest fleksible og alternativt tænkende politiker ikke lave om på.

Så derfor er det op til dig selv at gøre noget. i dette nummer af moment sætter vi i temaet ‘Sælg dig selv’ spot på, hvordan du allerede i studietiden kan gøre din profil skarpere i konkurrencen om de job, der er. Det gælder bl.a. om, at du altid kan besvare spørgsmålet, hvad du kan tilbyde virksomhederne med din baggrund og dine kompetencer.

men der er ingen lette løsninger eller hurtige shake and bake-opskrifter. Til gengæld får du en række forslag og inspiration til, hvordan du med få midler i din dagligdag kan gøre dig mere attraktiv over for virksomhederne. Du kan også bladre om på side 10, hvor rektorer, studiechefer og uddannelsesministeren debatterer, hvordan din uddannelse kan gøres mere relevant for samfundet. i løbet at vinteren er der også sket ændringer hos os. magasinet moment er fusioneret med move on Communications og kan derfor tilbyde dig endnu flere karrieremuligheder, som fx det største udbud af job til studerende og nyuddannede. Tjek Studerende online (So.dk) for studiejob og gode tilbud for studerende eller klik ind på graduate online (go.dk) for praktikpladser, studiejob og job for nyuddannede både herhjemme og i udlandet. vi håber, det kan være med til at gøre din jobjagt lettere. god læselyst. redaktør Thomas elmegård

Dette nummer af moment er blevet til med hjælp fra vores to dygtige praktikanter, Line og Thomas.

Line

Thomas

Har en Ba i kommunikation fra aau og læser cand.public. i analytisk journalistik på au. er jyde, bor på nørrebro og har en islandsk hest i Dragør.

Studerer virksomhedskommunikation med profil i integreret markedskommunikation og Pr på au.

Hvilken artikel vil du anbefale? ”Fokusartiklen på side 10. i produktionen af artiklen måtte jeg i en lille uges tid have spørgsmål og diktafon på mig, da jeg afventede et opkald fra uddannelsesministeren. Han ringede, mens jeg var ude ved min hest, hvorfor jeg måtte låse mig inde på toilettet for at interviewe ham. ja, så har man også været på wc med ministeren.”

Hvilken artikel vil du anbefale? ”karriereportrættet af anders matthesen på side 18.

Det er altid god underholdning at høre andens betragtninger om stort og småt.”

Hvornår og hvordan har du solgt dig selv? ”Da jeg var til samtale på mit nuværende studiejob, hvor jeg udover min faglighed samt politiske- og forandringsskabende interesse i høj grad lagde vægt på de kompetencer, som mit praktikophold har givet mig. og da jeg fik jobbet, må jeg jo have forstået at sælge mig selv ;-)” Hvad er din bedste oplevelse i forbindelse med praktikopholdet? ”Den tilfredsstillelse jeg sidder tilbage med efter at have produceret et helt magasin. grunden til at komme i praktik er jo netop at få brugt sine erhvervede redskaber i praksis – og det må man sige, at jeg har gjort.”

Hvad er din værste oplevelse i forbindelse med praktikopholdet? ”at der til den årlige julefrokost for virksomhederne på iTu ikke var noget jeg kunne lide at drikke i den ellers inkluderede frie bar – så må man jo gå i Scrollbar og købe shots i stedet ;-)”

4

Hvornår og hvordan har du solgt dig selv? ”jeg åbner mine øjne helt op og stirrer for fuld kraft på den, jeg vil overbevise. De store øjne har været en stor hjælp og skaffede mig bl.a. praktikpladsen.”

Hvad er din bedste oplevelse i forbindelse med praktikopholdet? ”Da jeg kunne hive armene i vejret efter en tur på bowlingbanen, hvor jeg endte som triumfator blandt syv spillere, inkl. redaktøren. min score undlader jeg dog at nævne.”

Hvad er din værste oplevelse i forbindelse med praktikopholdet? ”Da jeg troede, jeg havde skrevet århundredes artikel til magasinet og dernæst blev irettesat af redaktøren, fordi alle åbenbart ikke forstår definitionen af ’træls’. Det sårede min jyske stolthed.”

LĂŚs mere pĂĽ side 26

Bag om magasinet Hvert nummer af moment byder på sjove oplevelser, når vi producerer det. Her er et par af dem.

Tekst & foto

redaktionen

Andens grimasser Det var en fornøjelse at interviewe den på alle måder jordbundne anders matthesen på Cafe Sokkelund på Frederiksberg. Snakken kørte derudaf, og hverken han eller moments udsendte fik drukket ud, inden tiden var kommet til, at der skulle tages billeder. Her viste anders matthesen sig atter, som man kender ham, nemlig ved ikke at være bleg for at lave sjove grimasser.

18 6

Landets næste uddannelsesminister? vi skulle oprindeligt møde med Steffen Thybo møller på Studenterhuset, men da de i bedste studiestil ikke havde åbent kl. 10, slog vi os ned på et nyåbnet pandekagested, hvor Steffen kendte ejeren. og så begyndte han ellers at tale. Hans passion for at forbedre uddannelserne skinnede tydeligt igennem, og det vil ikke komme bag på redaktionen, hvis Steffen om nogle år er at se på Borgen.

10

Bag om

Stadils småkager

36

Christian Stadil bød på mors hjemmebagte brunkager til moments udsendtes store fornøjelse, da vi interviewede ham om personlig branding. Hummel-ejerens talestrøm var fyldt med anekdoter, og han kunne bl.a. fortælle, at han netop har fået et års forbrug af red Bull Sugarfree, fordi den administrerende direktør for red Bull Danmark tilfældigvis havde set ham drikke en. Det har visse fordele at være kendt.

46

Fra kager til design ”There’s a first time for everything.” i bedste ’Deadline’-stil prøvede moment for første gang kræfter med et Skype-interview, da vi interviewede Christina Hembo til 13 rigtige. Det blev til en interessant artikel om designerens karrierevej, der startede i en bagerbutik i aarhus, men hele tiden har haft ét formål: at kunne leve af at sit design.

7

Klumme

Tale er sølv...

D

u sidder med moment i hænderne og læser om studieliv og karriere. og det er godt. i moment kan du læse om, hvordan du får den bedste karriere i verden. intet mindre!

For selvfølgelig skal du have en fed karriere og et lækkert job. Du ved godt, at det er vigtigt: i alt for mange måneder har du slavet på et forfærdeligt telemarketingbureau lige efter gymnasiet. måske gør du det stadig for at redde dit skrantende Su-budget. Du ved godt, at det er rædselsfuldt. Du ved godt, at man lige så langsomt mister sin sjæl. at telefonsælgere ryger lige lukt i helvede, hvis de ikke siger op i tide. alle ved det.

Så du læser moment, fordi du bekymrer dig om din karriere og din fremtid, og det skal du blive ved med. karriere er fint at læse om. Det er, når man skal snakke om det, at man bevæger sig ind i et socialt minefelt. Der er så mange faldgruber! Du kan komme til at virke som en irriterende show-off. Der er ikke noget værre end folk, der ikke kan holde kæft om deres fantastiske karriere. Du kan også komme til at virke selvudslettende. og så er der den helt oplagte: Du kan komme til at virke som om, du ikke lige ved, hvad du ellers skal snakke med folk om.

Stop så al den karrieresnak!

Dette nummers klummeskribent anbefaler, at du tænker dig om, inden du hiver det sikre karrierekort op af lommen for at holde din næste samtale gående.

Tekst Foto

Lynge agger gemzøe Privatfoto

at snakke om arbejde er en formalitet, man skal have overstået, så man ved, hvor man har hinanden. Det er så forbandet dumt at stå og holde et imponerende foredrag til en pige om, hvordan man har skiftet sprinklervæsken i en bil, kun for senere at finde ud af, at hun er mekaniker (her antager jeg, at man kan imponere damer ved at skifte sprinklervæske – og at der findes kvindelige mekanikere). man skal selvfølgelig vide, hvem man taler til, så man ikke dummer sig. men når de indledende øvelser er overstået, så kan karrieresnakken let blive ligesom at snakke om vejret. Det er det, man snakker om, hvis man ikke har anDeT at snakke om. De værste samtaler i verden er dem, hvor man snakker arbejde, konstaterer at vejret også er for dårligt, og så dør samtalen efter det.

nej, vent. Det er ikke de værste samtaler.

De værste samtaler er dem, hvor man taler med en person, der ikke længere kan skille sit arbejde eller studie fra sit øvrige liv. Fx en psykologistuderende, der tror, at alle pinedød skal analyseres. ”Det virker som om, du gemmer på en dyb smerte inderst inde i dig selv.” Brrr. nej, det er Dig, der gemmer på en dyb smerte inde i dig selv. i øvrigt ligesom alle andre psykologistuderende, og nu vier i jeres liv til at projicere den smerte over på andre! ... okay, den var lige over grænsen. men pointen er bare, at engang imellem, så skal du lade dine elevatortaler, jobanekdoter og karrieresnakke blive derhjemme og bare tale om den fantastiske film, du så i går, at de laver forrygende kaffe på den der nye kaffebar, eller at du hader Thomas Blachman af et godt hjerte. Det er mit forslag til dig. Du kan jo prøve det. Hvem ved, måske begynder folk at kunne li’ dig så meget, at de giver dig et arbejde, som du ikke ender i helvede for at udføre.

Lynge Agger gemzøe • • • •

8

27 år Cand.mag. i Medievidenskab og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i medieanalyse og journalistik.

Har desuden arbejdet som højskolelærer og kommunikationsmedarbejder.

Blogger på www.sandhedomalt.blogspot.com om film, hipsters, togture, det celebre liv på Trøjborg i Aarhus og i det hele taget alt, han lige falder over på sin vej.

moments klumme skrives hver gang af en up coming profil – studerende eller ny i karrielivet. indholdet er udtryk for skribentens synspunkter og ikke nødvendigvis moments.

Den hurtigste knallert på havnen?

Kick-start din karriere med et praktikophold hos Rambøll Management Consulting Du har sikkert hørt om én, der ikke var den hurtigste knallert på havnen. Men hvem er så egentlig den hurtigste?

Det taler vi sjældent om.

Hvis det er dig, bør du sende os en ansøgning med det samme. Vi søger nemlig praktikanter til efteråret 2012, der er mere end almindeligt hurtige i optrækket.

Sus forbi og se mere på: www.denhurtigsteknallert.dk

Så kvitterer vi med en af Danmarks bedste praktikantordning, hvor du blandt andet får introprogram, læringskontrakt og løbende udviklingssamtaler.

Fokus

Bliv motiveret af problemer uddannelserne på landets universiteter skal have større fokus på konkrete samfundsproblemer.

Det vil øge de studerendes motivation, mener Steffen Thybo møller, der selv er studerende. uddannelsesministeren bakker op.

Tekst Foto

Line Svenstrup Berger Line Svenstrup Berger og Pr-fotos

E

r du nogen gange ved at gå død i al den teoretiske undervisning, eller har du svært ved at se, hvad du skal bruge din eksamensopgave til? Hvis svarene er ja, så har statskundskabsstuderende fra københavns universitet Steffen Thybo møller nogle interessante forslag til, hvordan de studerende bliver mere motiverede.

For Steffen handler det om, at uddannelserne og undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle samfundsrelevante problemstillinger. uddannelsesminister morten østergaard er positiv over for forslagene, mens man på universiteterne mener, at man allerede gør meget for at forbedre uddannelserne.

For lidt praktisk ifølge Steffen Thybo møller mister de studerende motivationen, fordi de ikke ved, hvad de kan bruge deres høje faglighed til som nyuddannede. i undervisningen bliver de ikke præsenteret for de samfundsproblemer og udfordringer, som deres uddannelse giver kompetencer til at løse. „Særligt de samfundsvidenskabelige uddannelser forholder sig ikke nok til, hvilke samfundsproblemer vi har, og hvordan vi kan løse dem. De fleste gør det, de altid har gjort og studerer teori for teoriens egen skyld. undervisningen går i tomgang, og de studerende mister motivationen”, siger han.

10

De seneste år har Steffen Thybo møller studeret på nogle af verdens bedste universiteter. Han har læst et semester på Sciences Po i Paris og senest to semestre på Harvard university. På sidstnævnte følger man termen ”ask what you can do”, og netop på det punkt mener han, at de danske universiteter, og især københavns universitet (ku), kunne lære noget. ikke fordi Harvard university er et eliteuniversitet, men fordi de har forstået at kombinere teori og praksis. „jeg tror i høj grad, at hvis studerende får at vide, ’at det her fag tager udgangspunkt i et konkret problem i samfundet´, eller ´at den her teori handler om virkeligheden, og i skal ud at arbejde med en konkret problemstilling og bruge den bagefter´, så er det meget nemmere for dem at føle sig motiveret”, siger han.

På Harvard blev de studerende eksempelvis opfordret til at få udgivet deres eksamensartikel for at kunne få topkarakter. Det resulterede i, at Steffen fik publiceret sin artikel på webavisen Huffington Post, hvor han efterfølgende blev tilbudt en tjans som blogger.

Forskel på AAU og KU Der er dog universiteter herhjemme, som lever op til Steffen Thybo møllers ønsker. På aalborg universitet (aau) gør man allerede brug af problemløsende læring, hvor de

studerende arbejder problemanalytisk og resultatorienteret og får mulighed for at samarbejde med erhvervslivet. ifølge rektor Finn kjærsdam er forskellen på aau og andre danske universiteter spørgsmålet om, hvorvidt man skal lære de studerende nogle teorier, og derefter hvor og hvorfor de skal bruges, eller om man starter med at se på problemerne for derefter at undersøge hvilke teorier, der kan løse dem.

„univerSiTeTerne ForHoLDer Sig ikke TiL, HviLke SamFunDSProBLemer vi Har, og HvorDan vi kan LøSe Dem. i STeDeT gør De DeT, De aLTiD Har gjorT.“ - Steffen Thybo møller „De studerende lærer at arbejde med åbne problemstillinger i samfundet, som hverken de eller deres vejleder kender løsningen til på forhånd. Det giver de studerende et meget større engagement”, siger Finn kjærsdam.

„De Lærer aT arBejDe meD åBne ProBLemSTiLLinger i SamFunDeT, Som Hverken De eLLer DereS vejLeDer kenDer LøSningen TiL På ForHånD.” - Finn kjærsdam

FINN KJÆRSDAM rektor AAU

Steffen Thybo møller • • •

28 år Læser Statskundskab på Københavns Universitet Formand for DANSIC, en ny, studenterdrevet, nonprofit organisation, der skal være med til at engagere ledere til social innovation og inspirere til skabelse af sociale virksomheder. En organisation han har stiftet sammen med to samboer fra kollegiet Regensen. Læs mere på www.dansic.org

På ku er man åben for at lære af andre og gøre det bedre, men sekretariatschef på uddannelsesstrategisk sekretariat, Peter Bøcher, holder fast i, at man gør mange ting på området og er inde i en god periode. gennem de sidste fem år er både gennemførelses- og frafaldsprocenter blevet forbedret. Fx var det for fem år siden kun 22 procent af de studerende, som gennemførte deres bachelor på normeret tid, mens det nu er 34 procent. For kandidater er antallet steget fra syv til 25 procent. „vi har rykket os markant på det område, men vi skal selvfølgelig blive ved med at kigge på det og gøre tingene bedre, men vi er inde i en god gænge lige nu”, siger han.

Det er de enkelte institutter, der tilrettelægger og bestemmer strukturen. På jura har de brugt de seneste tre år på at lave studieordningen om til at være mere problemorienteret og studenteraktiverende. Det er bl.a. sket ved at reducere antallet af forelæsninger markant og øge omfanget af holdundervisning. undervisningen er nu baseret på cases, som de studerende skal forholde sig til og løse, frem for en monolog fra forelæseren. et andet eksempel er indførelse af studiegrupper. „vi har kun fået positiv feedback fra de studerende.

Studiegrupperne har især været en succes, fordi der er kommet et meget bedre studiemiljø”, siger rasmus Feldthusen, studieleder på jura, og fortsætter:

Stor forskel på uddannelsesinstitutionerne Hvor sandsynligt mener du, det er, at du afslutter din uddannelse indenfor normeret tid?

88

AAU 56

SDU RUC AU

40 6 38

12

50

45

5

42

47

DTU

6

50

48

CBS

KU

5

34

„men det er stadig nyt, så vi går fortsat og holder vejret. Lykkes dette her, så har det været hele arbejdet værd.”

Nye metoder uddannelsesminister morten østergaard er enig i, at de studerende skal motiveres yderligere i deres undervisning. Han bakker op om Steffen Thybo møllers pointe i forhold til en mere problemorienteret tilgang til undervisningen: „Hvis vi får udviklet nye metoder, får rusket lidt op i de gamle undervisningsformer og får bragt dem tættere på den virkelighed, som de studerende skal ud og agere i som færdiguddannede, så kan vi forhåbentlig også skabe interesse hos flere og reducere frafaldet, sådan vi når vores målsætning om, at 60 procent af alle unge får en videregående uddannelse”, siger han. morten østergaard står netop overfor at skulle lave nye udviklingskontrakter med universiteterne: „jeg tror, det er vigtigt, at vi får gang i eksperimenterne på det her område. uddannelserne har ansvaret for at tilrettelægge undervisningen, men det, jeg kan gøre, er at sætte kvaliteten i undervisningen højest på prioriteringslisten i den kommende udviklingskontrakt for uddannelsesinstitutionerne.”

Sandsynligt eller meget sandsynligt Mindre sandsynligt Hverken eller/ Ved ikke

10

47

6

60

6

Kilde: Ugebrevet A4 i samarbejde med Userneeds.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 7.-13- oktober 2011. Antal respondenter: 535.

Universiteterne skal samarbejde et andet punkt ministeren vil prioritere højt i udviklingskontrakterne er samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne. De videregående uddannelser skal lære af hinandens viden og erfaringer. „universiteterne kunne lære noget af de korte- og mellemlange videregående uddannelser, som arbejder meget tæt på den praksis, de studerende skal ud i bagefter, og omvendt kunne disse lære af universiteterne, som har en tradition for at formidle teori”, siger morten østergaard. alle videregående uddannelser blev i oktober 2011 samlet under et uddannelsessystem i uddannelsesministeriet. Det er ifølge ministeren et godt udgangspunkt for vidensdeling. Her er Steffen enig. Han mener nemlig, der er stor forskel på, hvordan man underviser på henholdsvis ku kontra ruC og aau, og på hvordan eksempelvis erhvervsskolerne gør det. „Siloen skal brydes ned. man skal samarbejde på tværs af universiteterne, fakulteterne og professionsuddannelserne og anerkende og give point for det. Det skal gøres nemmere frem for at have forskellige eTCS-systemer, som man har nu”, siger han. en opgørelse fra universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at de studerende gennemfører langt hurtigere på aau med en gennemsnitlig studietid på 5,3 år modsat ku,

11

Fokus

hvor de studerende i gennemsnit er 7,1 år om at færdiggøre en kandidatuddannelse. noget kunne derfor tyde på, at aau har fat i den lange ende med sin problemløsende læringsmodel. ifølge Finn kjærsdam er det uomtvisteligt forklaringen på deres succes: „Det skyldes først og fremmest studieformen, hvor projektgrupperne betyder, at de studerende holder disciplinen oppe i gruppen og er med til at motivere hinanden.”

Peter Bøcher understreger igen, at tallene for ku er på vej ned. Samtidig er en del af forklaringen på den lange gennemførselstid ifølge ham, at ku har nogle uddannelser, der er længere end fem år, eksempelvis den seksårige lægeuddannelse og uddannelser med ekstra sprogundervisning, samt at flere studerende vælger at skifte til beslægtede uddannelser undervejs uden at få det hele meritoverført.

Han tilføjer, at universitetet er åben over for et øget samarbejde med andre universiteter. „vi vil selvfølgelig gerne hjælpe og inspirere de forskellige uddannelser med, hvad man har gjort andre steder. og her kan vi se, at aalborg har succes med den måde, de gør det på, og det kan da helt klart have relevans for nogle af vores uddannelser”, siger han.

Ask what you can do For at de studerende bevarer motivation og ikke dropper ud, er det ifølge Steffen Thybo møller også væsentligt, at uddannelsernes formål er klart defineret i forhold til virkelighedens samfund. „universitetet skal kommunikere deres formål klarere – hvad er formålet med uddannelsen? Hvad er visionen?

Hvorfor udbyder vi denne uddannelse? Hvad tilbyder vi?

De skal sælge uddannelsen til de studerende”, siger han.

„univerSiTeTerne kunne Lære nogeT aF De korTeog meLLemLange viDeregåenDe uDDanneLSer, Som arBejDer megeT TæT På Den PrakSiS, De STuDerenDe SkaL uD i BageFTer.“ - morten østergaard

På den måde hjælper universitetet de studerende til at vælge rigtigt og samtidig være topmotiverede i valget, fordi de så kan forholde sig til, hvad de som færdiguddannet kommer til at beskæftige sig med. „De studerende har selv et ansvar for at forholde sig til, hvad de vil. Svaret ligger hos én selv, men man behøver hjælp til at finde det. og det kunne universiteterne gøre ved at beskrive, hvordan en konkret uddannelse giver dig kompetencer til at løse en aktuel problemstilling i samfundet. i stedet for blindt at kæmpe om forskningsrankings, som ikke nødvendigvis fører til bedre undervisning for de studerende”, siger Steffen Thybo møller. morten østergaard er enig i den betragtning: „jeg synes, at det er gået lidt for vidt med den her indbyrdes kappestrid om at ligge højest på nogle rankingslister, så derfor er jeg enig i, at fokus bør være på den enkelte uddannelse. jeg enig i, at der de seneste år nok har været en tendens til at se på den enkelte uddannelsesinstitution som helhed og antal af publikationer i diverse magasiner i stedet for at se på den konkrete opgave, det er at være uddannelsesinstitution og se på kvaliteten i undervisningen.” ifølge Peter Bøcher sikrer aCe Denmark, som akkrediterer uddannelser på de danske universiteter, netop, at universitetets uddannelser har et samfundsmæssigt formål. Dette fordi de hele tiden bliver vurderet på, om uddannelserne har en arbejdsmarkedsrelevans. Han pointerer desuden, at ku laver uddannelser til arbejdsmarkedet, som det ser ud om fem, seks og syv år. „vi har aftagerpaneler, som vi løbende spørger, om der er noget, vi skal gøre anderledes for at vores uddannelser kan imødekomme arbejdsmarkedet til den tid”, siger Peter Bøcher og fortsætter: „Selvfølgelig skal vi også præsentere de studerende for en konkret problemstilling, men vi lægger også meget vægt på at give vores studerende nogle akademiske og videnskabelige apparater og metoder, så de kan finde ud af, hvad en problemstilling egentlig er.” ministeren håber på, at de forskellige elementer på uddannelsesområdet bliver sat i værk til optaget i 2013, noget som Steffen Thybo møller er positiv overfor. Han er ikke interesseret i at placere skyld, men derimod at fokusere på udfordringen og sammen finde nye fælles løsninger, der øger motivationen hos de studerende og dermed forhindre, at man farer vild i sine teoribøger.

PETER BØCHER Sekretariatschef, KU

„vi Har eT aFTagerPaneL, Som vi LøBenDe SPørger, om Der er nogeT, vi SkaL gøre anDerLeDeS For, aT voreS uDDanneLSer kan imøDekomme arBejDSmarkeDeT TiL Den TiD.” - Peter Bøcher

gennemsnitlig studietid i antal år 1999

2004

2009

AAU

5,5

5,4

5,3

AU

6,8

6,9

6,6

DTU

6,4

6,2

6,0

CBS

6,4

6,2

5,9

ITU

-

6,5

6,4

KU

7,1

7,0

7,1

RUC

7,2

7,2

6,7

SDU

6,9

6,7

6,4

Gennemsnit

6,7

6,7

6,5

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen

12

RASMUS KRISTIAN FELDTHUSEN Studieleder, Jura, KU

Danske studerende er blevet svagere universiteterne skal uddanne flere og bedre kandidater i fremtiden, men en undersøgelse tegner et helt andet billede af det faglige niveau. Bekymrende, mener uddannelsesministeren.

Tekst Foto

Line Svenstrup Berger nicky Bonne (Pr-Foto)

U

ddannelsesminister morten østergaard har fokus på kvalitet i undervisningen og ønsker at øge motivationen hos de studerende. og det kan resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Politiken research sidste år også tyde på, at der er et stort behov for. undersøgelsen, der er lavet blandt det videnskabelige personale på universiteterne, altså lektorer og forskere, peger nemlig på, at danske studerende er blevet fagligt dårligere. ifølge personalet forbereder de studerende sig ikke godt nok til undervisningen og er generelt blevet fagligt svagere i de sidste 5-10 år. 43 procent mener, der stilles lavere faglige krav til de studerende end for ti år siden, og 37 procent mener, at studiekompetencerne er blevet svækket i samme periode. regeringens målsætning er, at 25 procent af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse, og derfor bekymrer undersøgelsen ministeren.

Det forhold, at universiteterne skal optage flere, end de gør i dag, mener rektor fra aalborg universitet imidlertid kan være forklaringen på undersøgelsens resultater.

Uddannelser til eksamen „jeg er optaget af at øge kvaliteten på uddannelserne, så derfor er jeg selvfølgelig bekymret”, siger morten østergaard om undersøgelsens resultater men understreger dog, at resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og ikke selve uddannelserne.

„når FLere og FLere SkaL inD På univerSiTeTeT, Så kommer Der nøDvenDigviS ogSå FLere meD Sværere ForuDSæTninger.“ - Finn kjærsdam aCe Denmark, som akkrediterer uddannelser på de danske universiteter, er i gang med en screeningsundersøgelse, hvor de har fokus på, hvorvidt de videregående uddannelser lever op til kvalitetskravet. De har for nylig kigget på de samfundsfaglige uddannelser, og her fik ca. en fjerdedel af dem ifølge ministeren det, der hedder en ”positivt betinget godkendelse.” „Det er et udtryk for, at studiernes kvalitetstryk er for ringe, hvilket selvfølgelig er bekymrende. men det betyder samtidig, at trefjerdedel blev godkendt umiddelbart”, siger morten østergaard. Han tror desuden, at den diskussion, der har været om den svære økonomiske situation, har præget undervisernes opfattelse.

På københavns universitet henviser sekretariatschef

på uddannelsesstrategisk sekretariat, Peter Bøcher, til de forskellige former for kvalitetssikringsmekanismer, som de er underlagt – blandt andet aCe Denmark. De sidste fem år har universitetet været igennem ca. 70-80 krediteringer, hvilket svarer til cirka halvdelen af deres uddannelser, og der er ingen, der er dumpet endnu, forklarer han: „alle bliver vurderet til at leve op til både de faglige kvalitetskrav, der er på uddannelserne, men også til relevanskrav i forhold til arbejdsmarkedet behov. men det er jo ikke det samme, som at det nødvendigvis er godt nok”, siger Peter Bøcher og fortsætter: „Det er da klart, at når vi ser sådan en undersøgelse, så er det en huskeseddel til os om, at der er nogle ting, vi skal forsøge at gøre bedre.”

MORTEN ØSTERGAARD Uddannelsesminister

„arBejDSPLaDSer i FremTiDen viL være TiL FoLk meD uDDanneLSer.“ - morten østergaard

Kvalitet skal i højsædet ifølge rektor på aalborg universitet, Finn kjærsdam, hænger et øget optag nødvendigvis også sammen med et gennemsnitlig lavere fagligt niveau . „når flere og flere skal ind på universitetet, så kommer der nødvendigvis også flere med sværere forudsætninger. Det er klart, at når vi er oppe på, at snart 25 procent i dag får en universitetsuddannelse i stedet for de otte procent, så er det jo oplagt, at de sidste har sværere forudsætninger end for ti år siden”, siger han.

Det er en betragtning, som foruroliger morten østergaard. universiteterne fastsætter selv optagelseskravene, og de er ham bekendt ikke blevet slækket, men snarere skærpet. „Derfor er det da bekymrende, hvis rektor fra aau mener, at det faktum, at de får lov til at optage flere studerende, svækker kvaliteten”, siger han og fortsætter: „Flere skal have en videregående uddannelse, fordi vi i de kommende år får overskud af folk uden kvalifikationer og underskud af folk med kvalifikationer. Derfor skal vi øge kapaciteten på universiteterne, uden at vi svækker kvaliteten, og her håber jeg på, at rektorerne vil være deres ansvar voksent.”

Det mener Finn kjærsdam da også, at han er. Selv om der i dag er flere på universiteterne med svagere forudsætninger end for ti år siden, så har de ti procent dygtigste af dem, aalborg universitet uddanner, ifølge hans egen vurdering, aldrig været så gode, som de er i dag. „vores opgave er så at sørge for, at de er gode nok, og det mener jeg, de er hos os”, siger han. regeringen har et meget ambitiøst program på uddannelsesområdet, og her er kvalitet i højsædet, fortæller morten østergaard. „arbejdspladser i fremtiden vil være til folk med uddannelser. vi skal lave gode uddannelser til flere unge, end vi gør i dag, men det kræver, at vi sætter fokus på kvaliteten”, understreger han.

Regeringens målsætning

95 % 60 % 25 %

af alle unge gennemfører mindst én ungdomsuddannelse.

af alle unge gennemfører en videregående uddannelse.

gennemfører en lang videregående uddannelse.

13

Studerende Online Aldrig mere sidst på måneden

Med en profil på Studerende Online får du styr på økonomien.

Tjen penge: Søg blandt de bedste studiejob Over 1.000 legater for studerende

Spar penge: Over 1.100 studierabatter Gode råd til at spare penge og aktuelle tilbud

www.SO.dk

Opret en profil på

so.dk i dag, s책 er du allerede et skridt videre.

KAN VIRKSOMHEDERNE FINDE DIG? OPRET EN PROFIL PÅ JOBBANK.DK

Danmarks største jobbank [ KUN FOR HØJTUDDANNEDE ] Opret en jobagent og få relevante job på mail Opret et CV og lad virksomhederne finde dig

Break

VM- og EM- vinder i sjipning Til daglig læser 23-årige Helene Træholt jensen interaktive Digitale medier på aau, men fritidsinteressen fylder næsten mere end studiet. Hun sjipper nemlig 12 timer om ugen og ofte mere. ikke ligesom pigerne i skolegården, nej Helene dyrker sjipning på eliteplan og er både vm- og em-vinder.

Tekst og foto

Line Svenstrup Berger

Hvorfor begyndte du at sjippe? ”jeg syntes ikke lige, at badminton, håndbold og fodbold var så sjovt, så jeg prøvede noget andet. jeg kunne egentlig godt lide det der med, at det var specielt, og at der ikke var så mange, som gik til det. og så gik det derudaf, og jeg fortsatte, fordi jeg syntes, at det var sejt og sjovt.”

Hvad giver sjipning dig i hverdagen?

Se Helene lave kunster med sjippetorvet

”Det giver mig overskud. når jeg kommer hjem fra træning, har jeg pludselig energi til at gøre rent, skrive en opgave eller lignende, som jeg måske ikke orkede før. Det fede ved sjipning er også, at jeg møder en masse nye mennesker og rejser meget – jeg har fx været i uSa, Canada og det meste af europa. Derudover betyder det sociale sammenhold alt – vi er som søskende på holdet. man kan have mange veninder, men det er jo først, når man står i en presset situation, at man lærer hinanden rigtigt at kende.”

Hvad har du gjort for at opnå de store resultater? ”man ved, at man er god til en ting, og så vil man bare hele tiden være bedre. Der skal også en stor portion viljestyrke og selvtillid til, ellers kommer man ingen vegne. Som junior havde jeg aldrig troet, at jeg som senior skulle vinde vm og em, men efterhånden fandt vi jo ud af, at vi egentlig er ret seje. mit hold og jeg er gode til at samarbejde og motivere hinanden, det betyder rigtig meget for vores succes.”

Hvad siger din omgangskreds til din sportsgren? ”De starter med at være meget skeptiske, men når jeg viser dem en video eller nogle tricks, så bliver de sådan helt: ’Wow, det vidste jeg ikke, man kunne’, og så får de respekt for det. De fleste tror jo bare, at sjipning er sådan noget, man gør i skolegården, men ved ikke, at det faktisk er en sportsgren der kræver at man er gymnastisk og i god form.”

Hvad er det største, du har oplevet? ”Højdepunktet var helt klart, da vi vandt em. Det var ubeskriveligt. vi kommer op på podiet, og de spiller den danske nationalsang, og vi bliver simpelthen så rørte. Det her har du knoklet for i ti år, og at alt det hårde slid endelig bærer frugt – det var bare så dejligt at få den anerkendelse. Det var også stort at blive bachelor, men det kan ikke sammenlignes. en uddannelse er noget, man helst skal have – sjipning er noget jeg vil. Der er en helt anden motivation bag.”

Hvordan kan du bruge dine erfaringer i studiet? ”jeg er i hvert fald blevet meget mere selvsikker. at stille mig op foran en masse mennesker, det rører mig ikke længere. jeg er jo vant til at skulle på gulvet til nogle store konkurrencer, hvor bare en lille fejl kan betyde en hel masse. Sjipning er også en holdsport, hvor samarbejde betyder alt, og det kan jeg bruge i gruppearbejdet. jeg tror også, at jeg af den grund vil være attraktiv at ansætte for virksomheder – kompromisløsninger er en af mine klare styrker.”

Helene Træholt jensen • • • • • •

Begyndte at sjippe som 9-årig Er en del af Gug Rope Skipping Team Dansk- og jysk mester i samlet otte år Verdensmester og verdensrekordholder i disciplinen Double Dutch Speed i England 2010 Vandt EM i Ungarn i sommeren 2011 Næste mål: VM i Florida i sommeren 2012

Rope Skipping • • •

Rope Skipping startede på gaderne i USA og udviklede sig til en regulær sportsgren.

Sporten kom til Danmark sidst i 80’erne, hvor Gug GF og Ishøj GF startede de første hold.

Den første konkurrence blev afholdt herhjemme i 1995.

I dag er der regionale og nationale mesterskaber hvert år.

17

Karriereportræt

Anders Matthesen

aka. ”Anden” er en af Danmarks mest succesfulde komikere. Efter 18 år i branchen med udfordringer, udvikling og selvransagelse er det tid til at gøre status. Hans nye show ‘ANDERS’ handler derfor om at finde sit sande spejlbillede.

Tekst Foto

18

Line Svenstrup Berger Bart Dabrowski

”Jeg bliver hele tiden klogere på, hvem jeg er”

19

Karriereportræt

I

ndtil for få år siden havde anders matthesen en meget klar opfattelse af, hvordan hans liv var og skulle være.

Han ville ikke have børn, ville ikke bo sammen med nogen, og ”ville bare lave comedy ind til han ligesom døde af det.” og det var ikke bare en fiks idé. For sådan har han mere eller mindre levet de sidste femten år– og han har nydt det. Det har imidlertid ændret sig. „mit liv ændrede sig fra den ene dag til den anden. og det viser sig, at man godt kan have én livret i dag, og så ændrer den sig i morgen. men hvis man begynder at regne langt ud i fremtiden og planlægger sit liv efter, at man skal være en 80-årig komiker, der sidder og laver jokes om natten, så kan det godt være, at man ikke ser nogle af de åbninger, der måske er for én”, siger han.

På Cafe Sokkelund på Frederiksberg fortæller den 36-årige komiker om, hvordan han har udviklet sig gennem sin karriere. De seneste par år har han gennemgået et væld af personlige udfordringer og store omvæltninger, blandt andet det at blive far, som har fået ham til at se anderledes på livet.

Forny dit syn på dig selv

„jeg tror man gør sig selv en rigtig stor tjeneste ved en gang imellem at se på, om man faktisk begrænser sig selv ved den måde, man ligesom bare har vedtaget, at man er på.”

Sådan lyder det fra anders matthesen, når han fortæller om temaet for sit nye show, hvor omdrejningspunktet er spørgsmålet; ”hvem er jeg egentlig?” Hans tese er, at spejlbilledet ligesom cellerne i kroppen hele tiden fornyer sig. „mange af de temaer, jeg struckler med i mit liv for tiden, peger meget i retning af at kigge på, hvem man er.

Hvis man bliver præsenteret for det samme problem, og hvis mennesker kommer med de samme udfordringer til én, kan man vælge at sige, at verden er ret latterlig for tiden, eller spørge sig selv om man er blevet en gammel bitter nar. men man kunne også vælge at overveje, om det er ens egen virkelighed, der trænger til at blive fornyet.”

„man kunne ogSå væLge aT overveje, om DeT er enS egen virkeLigHeD, Der Trænger TiL aT BLive FornyeT.” anders matthesen har hele tiden udviklet sig, og hans fokus i comedy’en har ændret sig fra at være selvcentreret til nu at være mere ydmyg. „jeg startede for mit eget egos skyld, men det ændrede sig efterhånden, og nu har jeg fået en position, hvor jeg ikke er så sulten efter det længere. nu har jeg fået mættet mit ego og har på nogle punkter fået større ydmyghed af at være i det her game”, siger han.

Tilpas på scenen

gennem sin 18-årige karriere har anders matthesen haft mange forskellige måder at se sig selv på. Han fortæller, at hans første store show, ’Hvad snakker du om’, var meget ungt og rebelsk, hvor han skulle vise så meget som muligt på kort tid – med hans egne ord ”et egoshow”. Til sit 9-års jubilæum-show handlede det om at sige farvel til bagkataloget og kaste sig ud i noget nyt: „et ønske om at blive skabende igen i stedet for bare at hvile på laurbærrene”, siger han. ’Tal For Dig Selv’ var en analyse af, at det var svært for ham at finde ud af, hvad han egentlig syntes om ting alt afhængig af, hvem han var sammen med. og op til

20

”anden På Coke?” var han udsat for meget sladder i pressen, og temaet for showet blev derfor at bruge sladderen positivt. „at gøre citroner til limonade, at vende det negative mod sig selv i stedet for at pege fingre af andre”, som han udtrykker det. endelig havde komikeren i ’anders matthesen… vender Tilbage’ brug for at smide lidt af al seriøsiteten og ”begynde at lege lidt, gå tilbage i barndommen, tilbage til stand-up og at fejre comedy’en.” i dag føler anders matthesen sig mere voksen, og det nye show ”anDerS” handler om at se sig selv som stand-up-komiker.

Frem til showet får præmiere er der næsten gået tre år. Tiden er gået med at lade sig udfordre af livet – udfordringer som sammen med fraværet fra scenen gjorde, at han ikke kunne vente længere. Han måtte have et nyt mål. „jeg har aldrig været så klar før. Den måde det kommer til mig på, og som jeg snakker om det på, det er helt nyt for mig. Det er som om, at min stand-up også har taget et udviklingsskridt, og på en eller anden måde er blevet mere voksen. jeg føler mig meget bedre tilpas på scenen, jeg kan stadig lave gøgl og pjat, men det er en mere umiddelbar forlængelse af mig selv. ”

Halvvejs i livet

På ét punkt har anders matthesen dog ikke fornyet sit syn – nemlig, at han skulle gøre karriere på scenen. Lige fra første gang han fik ”det der klap og grin”, har han vidst, at det var det, han ville bruge sit liv på. Han har altid gerne ville optræde, og før stand-up’en var det rapmusik og skuespil på amatørplan, der fyldte hans verden. „mine bedsteforældre har også altid sagt; ´Den dreng, han bliver noget med skuespilleroptræden’”, siger anders matthesen og griner, idet han med en gammel dames klang og rystende stemme udtaler ”skuespilleroptræden.” og ”noget med skuespilleroptræden” kan man vist roligt sige, at han blev. karrieren startede tidligt, da han tilbage i 1993 som bare 18-årig blev nummer to til Danmarksmesterskaberne i Stand-up. nu har han rundet de 36 år, hvilket betyder, at han har tilbragt halvdelen af sit liv i branchen – og lige præcis den pointe fylder meget i temaet for hans nye show: „alle mine shows handler om, hvor jeg føler, at jeg er nået til i livet. Forskellen er, at det nye også er sådan en status, fordi jeg på en måde nu er nået midtvejs i livet. ifølge den der test, ’Så gammel bliver du’, er jeg sådan omkring halvvejs. jeg har lavet stand-up halvdelen af mit liv nu, så der er basis for at gøre status; hvad er der sket, og hvad skal der ske fremadrettet”, siger han.

”måske er jeg mere Anders nu”

efter et halvt liv som komiker præget af selvransagelse og udvikling, er spørgsmålet så, om anders matthesen har fundet sig selv. Til det svarer han: „nej, det har jeg ikke. jeg bliver hele tiden klogere på, hvem jeg er – der kommer hele tiden nye lag. i showet prøver jeg at komme mere på sporet af, hvad min essens og kerne er.” kaldenavnet ”anden” er også med i overvejelserne til det nye show – altså at han ikke bare ukritisk bliver ved med at hedde anden. „måske er jeg mere anders nu. Det kunne også være, jeg skulle skifte navn og blive morten eller blive Storken i stedet for anden. Det er nogle af de tanker, der skal vendes inden showet, men også helt klart på scenen – sige, hvem fanden er jeg, og hvad ville der ske, hvis jeg fik lyst til at skifte navn til Bruno? gider i gå ind at se et show med en, der hedder Bruno, hvis det er mit ansigt, der er på plakaten?”, siger han og griner.

Spørger jeg igen ind til, hvem vi møder i showet – om vi kommer tættere på, hvem anders matthesen egentlig er, giver han en mulig smagsprøve:

„DeT er Som om, aT min STanD-uP ogSå Har TageT eT uDvikLingSSkriDT og På en eLLer anDen måDe er BLeveT mere vokSen. ” „Det kunne da godt være, at jeg kunne nå frem til en 10-minutters klump af showet, der hed; ’det der følger nu er det tætteste, jeg er kommet på, hvem jeg selv er.’ Det kunne da være en vild stærk event til showet, i så fald har du lige givet mig en idé.”

vil holde sig langtidsholdbar

ifølge anders matthesen fornyer man sig hele tiden ligesom cellerne i kroppen, og spørger man ham, om der er noget, han trods alt har holdt sig fast på gennem hele sin karriere, svarer han efter nogle sekunders betænkningstid: „interessant spørgsmål, man kan i hvert fald sige, at jeg har holdt fast i, at comedy’en skal bruges til at udfordre mig selv og lære nye sider af mig selv. jeg prøver hele tiden at gå i nye retninger for at holde min egen eventyrlyst fanget. Det må gerne være nyt, ikke bare en 2’er af noget andet.”

Det er vigtigt for ham at holde hjernen frisk og blive ved at opleve livet og lære nye ting hver dag – at holde sig ”langtidsholdbar” og kunne skabe identifikation hos sit publikum. „ellers bliver det sådan noget ´han gentog sig selv nogle gange, og så da han ikke længere var ung, trak han sig tilbage og talte sine penge´, i stedet skal man kunne se, ´nu er han blevet gråhåret, nu er han blevet far, nu er han blevet skilt, nu er han blevet alkoholiker, nu er han blevet genfødt´, man skal da helst kunne fornemme, hvad der er sket siden sidst, vi var sammen – både psykisk og fysisk”, fabulerer han om mulige fremtidsscenarier.

„Hvem FanDen er jeg, og HvaD viLLe Der Ske, HviS jeg Fik LyST TiL aT SkiFTe navn TiL Bruno?” anders matthesen er ikke bleg for at tage imod nye udfordringer, og hvis der er noget på spil, så slår han til. To eksempler er, da han blev spurgt, om han i teaterstykker ville spille henholdsvis Dirch Passer og Simon Spies – begge roller, som han ikke umiddelbart kunne se sig selv i, men netop fordi det var interessante udfordringer, sprang han ud i det. et mere nutidigt eksempel er plakaten for det nye show, hvor han også har nytænkt designet: „jeg har lavet så mange mørke plakater, nu vil jeg i stedet lave en lys. jeg vil i en anden retning og friste mit eget øje, når jeg ser den - se noget andet end jeg plejer at se.”

På vej ud af cafeen ser vi også noget nyt, en lille dreng med en lyseblå hat med lange ører. anders bemærker, at drengen har en sjov hat på. jeg griner og siger, at det jo kunne være, at han selv skulle anskaffe sig sådan en, hvortil han med en kæk stemme siger: „ja, det kunne da være, at jeg skulle tage sådan en på i mit show.” om anders matthesen finder sit sande spejlbillede, skifter navn til Bruno eller ifører sig en lyseblå børnehat vil tiden vise. op til showet befinder han sig i en udviklende og udfordrende proces, hvor alt er åbent, og hvor selv en times interview inspirerer til nye comedy-jokes.

21

KarriereportrĂŚt

22

NYE

201

: S W O H S P U BOX”) D D V N D A E T G NDGÅELI ØRSTE S

2:

5 SDTEHOLDT PÅ ”DEN RUUDU OM?

SHO

AND

W:

ER

S E (IN K K A N S A’ 2001: HV JUBILÆUM ÅRS 2002: 9 L FOR DIG SELV DERUDO A T VER HAR : 4 200 KE? O M C U Å P S ICALS, S HAN LAVE EN . . .

D N N E A S : 2 E 6 0 KUESPIL T FILM, T 03: JUL P 200 ATTH M S R Å E V, O V D E G 2008: AN DER TILBAGE ROLLER – BL.A. STERBRO, HVOR HA MUSIK. BL.A .: N SPILLE STEWART VEN ARNE NO DE S STA

RDUST, D A 2004: TE UGATGREN. ANNY STA MTLIGE RKEL I K RDUST O NIBE, HV TIL G OR HAN LÆGGER SAMTLIGE STEMME PERSONE 2004: SIM R I FIL ON 2008: CO - SPIES, SKÆG MEN OG BALL MEDY KU ADE R E N HENRIK S O M M EN BR KROPSVÆ UHN, DER SKAL TOR FOR KOMIK EREN TABE HA GT OG B 2009: SO L L V I V D E E L RTE EN BEDR E E KOMIK N AF SIN 2011: KJ KUGLER ER ELD OG DI RCH: EN

KÆRLIGH

EDSHISTO

RIE

Anders matthesens tre gode råd til, hvordan man finder sig selv i karrieren:

1

gå efter plan A

2

Nul offermentalitet

3

gør livet til en leg og lær af det

„Man skal ikke have noget at falde tilbage på. Der er ingen grund til at gå efter noget, man ikke vil, man skal gå efter det, man gerne vil. Men du skal blive klar på drømmen inden, du starter, og så gå 100 procent efter den.”

„Man skal ikke se sig selv som et offer og sige: ’Åh nej, nu skal jeg lave lektier.’ Ingen tvinger dig til det, det har du selv valgt.”

„Se mulighederne og udfordringerne i det, man laver. Det er vigtigt at udvikle sig og spørge sig selv; hvad kan jeg lære af det?”

23

Dette opslag er sponsoreret af

vil du vide mere?

Se Telmores virksomhedsprofil på

so.dk

HØjT TEmPO I TELEBRANCHEN

Hos Telmore er mantraet “Kunden først.” Men medarbejdernes udvikling er mindst lige så vigtig. Dorte og Brian fortæller her, hvordan det er at arbejde i en af de mest hektiske brancher herhjemme, men hvor der også er tid til sammenhold.

24

D

er kører næppe en reklameblok på en tv-kanal, uden den indeholder mindst én reklame for et teleselskab, som lover dig lavere minutpriser eller højere dataforbrug. Branchen er præget af benhård konkurrence, og det smitter af på arbejdsdagen hos Telmore. ”Telebranchen er ikke et sted, der er præget af ordet ’plejer’. Det handler om, hvordan du kan sprænge rammerne og tænke nyt.”

Sådan lyder det fra Dorte Tandrup eilsø, marketingchef i Telmore, når hun beskriver hverdagen i telefirmaet. For alt hos dem går stærkt og forandrer sig hele tiden. Det gælder både, når det kommer til produkterne og opgaverne, men også den enkelte medarbejders faglighed, som er i konstant udvikling.

Tænk nyt og kreativt Det sidste er Brian michael vilms et godt eksempel på. Han begyndte i Telmore i 2008 som kundeservicemedarbejder og er i dag afdelingsleder samme sted. Han har ansvaret for at ansætte og udvikle de 80 medarbejdere i kundeserviceafdelingen. ”i bund og grund er det min opgave at fastholde vores position som Danmarks bedste kundeservice ved at sikre, at vi har de rette folk og et godt arbejdsmiljø”, forklarer han.

Dorte Tandrup eilsø har kun været i Telmore i et halvt år, men det er allerede hendes ansvar at håndtere marketingbudgettet og kampagnerne, som ofte løber op i millionbeløb. ”jeg leder marketingafdelingen og tager stilling til, hvordan vi præsenterer os, uanset om det er på tv, online eller i et andet medie.”

De er begge enige i, at det netop er tempoet og alle omstillingerne, som gør Telmore til et spændende sted at arbejde. ”Det er en sindssyg interessant branche, der sker noget hele tiden, man skal virkelig være omstillingsparat. man skal have mod på at tænke nyt og i kreative løsninger”, siger Brian, og Dorte supplerer: ”Det er et meget dynamisk sted, og det, synes jeg, er sjovt. jeg tror, der er en større stabilitet hos mange andre virksomheder, end vi oplever her. Både på godt og ondt, men jeg trives med, at der hele tiden sker nye ting man skal forholde sig til. ”

mål alt der kan måles For at kunne matche konkurrenterne er de ansatte nødt til at handle hurtigt og effektivt. Derfor bliver der sat mål på stort set alt, hvad de laver. ”vi har skærme i afdelingerne, hvor vi kan se, hvordan vores kundedatabase udvikler sig minut for minut. vi handler meget hurtigt på de målinger, for hvis der går en uge eller to, hvor vi ikke reagerer, kan det få konsekvenser for antallet af kunder ”, forklarer Dorte.

i Brians afdeling bliver der også sat mål på deres præstationer. Det kan fx være, hvor mange genkald de får fra kunderne. Han understreger, at jobbet dog også har elementer, som der ikke kan sættes tal på: “man skal også være en god people manager, altså vide hvordan man får skabt en god stemning og får folk til at stræbe efter de her mål.”

De mange målinger er ifølge Brian og Dorte kun med til at gøre arbejdet sjovere. men de slår fast, at man skal kunne lide at skabe resultater. ”konkurrencen er med til at holde os oppe. Det gør ikke hverdagen usikker, for vi er gode til at skabe tryghed i de rammer, vi lever under. Der bliver forventningsafstemt, når du bliver ansat, hvor vi gør meget ud at fortælle, at det er en hård branche. Der er knald på, og det kører derudaf. man skal trives i et miljø, hvor det går stærkt”, siger han. ”man skal være resultatorienteret og omstillingsparat. jeg kender ikke nogen herude, som ikke er typen, der kan lide at performe og skabe resultater for kunderne og forretningen”, siger hun. netop omstillingsparatheden betyder, at man skal være klar på, at de planer man vedtog på sidste møde kan være taget af bordet næste gang. For hvis konkurrenten har lavet et succesfuldt initiativ er de nødt til at reagere.

„DeT er en SinDSSyg inTereSSanT BranCHe, Der Sker nogeT HeLe TiDen, man SkaL virkeLig være omSTiLLingSParaT.” - Brian michael vilms De understreger, at den skarpe konkurrence kun gælder over for andre virksomheder, internt holder de sammen om at nå målene i fællesskab. ”vi vil vinde, men det er ikke individuelt, det er et fælles ‘vi vil vinde’. Det er en performancekultur, men man bliver bakket op, og der bliver ikke stillet urimelige krav”, siger Dorte. ”Det gennemsyrer kulturen, at vi er ’one team’, som står sammen”, tilføjer Brian.

Kundeservice er nr. 1 ”kunden er direktør.” Sådan står der på de grønne plakater, man ser overalt, når man bevæger sig rundt på gangene hos Telmore. Faktisk er kundeservicen et af de vigtigste parametre, de måler på. “vi tror på, at en høj kundetilfredshed skaber grobund for en sund forretning. vi tror grundlæggende på, at vi skal behandle vore kunder ordentligt”, forklarer Dorte.

”glade kunder er loyale kunder. Det er mantraet, og det har det altid været”, siger Brian.

Det giver selvfølgelig god mening, at man som virksomhed behandler sine kunder godt, men Dorte slår fast, at det ikke er en omgang varm luft fra marketingkontoret. ”Der er mange virksomheder, som siger det, men det er ikke mange virksomheder, hvor det gennemsyrer snakken på direktørkontoret. Det ligger dybt forankret, og det er virkeligt fedt. For grundlæggende så er det jo at opføre sig ordentligt”, siger Dorte. ”vi er en branche der generelt har lidt af, at vi har ry for at levere forfærdelig kundeservice”, forklarer Brian og tilføjer, at det fra start har ligget i Telmores Dna, at de ville levere en kundeservice, ingen andre gjorde - og det gør de stadigvæk.

Udvikling og grin kunden er først i alt, hvad de gør i Telmore. men det betyder ikke, at man glemmer medarbejderne. ”Der er meget fokus på ens udvikling, og det gælder i høj grad også for nyansatte. jeg har haft mentor og erhvervscoach, og alle har en udviklingsplan”, forklarer Brian.

Han startede i Telmore, fordi han gennem to venner havde hørt, at der var lagt stor vægt på udviklingen. Det har høj grad holdt stik. ”Der er fokus på at løfte alles kompetencer. Du får muligheden for at flytte dig fagligt og blive udviklet til næste niveau. jeg har bl.a. selv været en del af en række workshops for alle mellemledere, hvor fokus har været at gøre os til dygtigere ledere”, uddyber Dorte.

De har begge en akademisk baggrund, og dem er der mange af hos Telmore. ”vi er en broget flok. en god blanding af akademikere og andre typer - fx folk der har været selvstændige. Det giver en god dynamik og en forskel i input, hvor nogle har fokus på det kommercielle, andre på det menneskelige eller det analytiske”, beskriver Brian. ”jeg tror, gennemsnitsalderen er 31.

Det er meget ungt. Der ekstremt højt til loftet, og du kan komme igennem, hvis du har ideer til ting, der kan forbedre processer, eller nye produkter”, fortæller Dorte.

Den lave gennemsnitsalder er også med til at gøre det til en meget social arbejdsplads. ”vi laver meget sammen. vi er lidt en familie, selv om jeg godt ved, det lyder klichéagtigt”, smiler Brian, og Dorte tilføjer: ”Der er altid nogen, der griner. Her er høj faglighed, mange tal og et stort glimt i øjet.”

Det er da heller ikke kun strategiplaner og kundetal, som hænger rundt på væggene i hovedkontoret. De er også fyldt med fotos fra den seneste afdelingsfest eller udflugt. For selv i et hektisk tempo er det et af målene, at der skal være sjovt at gå på arbejde.

DORTE TANDRUP EILSØ Marketingchef

• 35 år • Cand.negot. fra SDu • Har arbejdet 10 år på reklamebureau, før hun kom til Telmore

BRIAN MICHAEL VILMS Afdelingsleder, Frontoffice

• 32 år • Ba i Tysk og engelsk erhvervskommu•

nikation. Cand.ling.merc. i engelsk og interkulturelle markedsstudier.

Startede som kundeservicemedarbejder i 2007, har derudover været teamleder af flere omgange og er i dag afdelingsleder.

Telmore • Danmarks største online teleselskab.

• Startet i år 2000.

• Har i dag 160 medarbejdere – heraf har ca. 60 en akademisk baggrund.

• Som medarbejder i Telmore kan du hur-

tigt få ansvar og dermed styrket dine kompetencer, hvis du gør det godt.

Telmore er en del af TDC-koncernen, hvilket giver dig karrieremuligheder i andre TDC-virksomheder.

25

Graduate Online GO.dk Hav altid jobbene ved hånden Hent app’en og få jobtilbud for studerende og nyuddannede på din mobil.

/GraduateOnline

Download GO.dk’s app Scan QR-koden og hent den til Android eller iPhone.

Tema

I

dette nummer sætter moment fokus på, hvordan du som studerende og nyuddannet sælger dig selv på det pressede jobmarked. Finpudsningen af salgsteknikken starter allerede på studiet, for når man ikke har den store erhvervserfaring, bliver det blot endnu vigtigere at kunne tricksene.

Tekst Foto

redaktion Colourbox

Hvordan kommer du først over målstregen i jobjagten, hvor går grænsen mellem god salgsteknik og løgn? Er jobkurser svaret på dine bekymringer, eller kan du udnytte Facebook bedre? Få svarene på de næste sider.

Få succes med din jobjagt

28

efterlysning: arbejde efter uddannelse

32

Brug Facebook professionelt

34

Christian Stadil: ”Livet er for kort til at være en anden end sig selv”

36

oversælg ikke dig selv

40

27

Få succes med din jobjagt Det trængte arbejdsmarked har øget konkurrencen om jobbene og selv med en lang videregående uddannelse har du ingen garanti for at få job med det samme. men fortvivl ikke, for moment har talt med to eksperter, der forklarer, hvordan du får succes med jobjagten.

Tekst og foto

Soulaima gouranis 5 råd til ansøgningen 1. Fokusér din søgning.

2. Brug dit netværk.

3. Gør dit hjemmearbejde og sæt dig ind i virksomheden.

4. Find ud af, om du kender nogen i virksomheden.

5. Tilpas din ansøgning.

Peter Horns 5 personlige branding-trin 1. Lav din personlige varedeklaration: Hvad består du af – og hvor skal du satse?

2. Lav din personlige markedsanalyse: I sidste ende er du, hvad andre anser dig for at være.

3. Sats på din suverænitet og skriv din plan ned.

Se dig selv om 10-15 år, så er det nemmere at finde vej tilbage.

4. Træn din personlige fremtræden og performance, så du virker sikker og kompetent.

5. Hold dig til din plan, med mindre der dukker noget nyt, spændende og bedre op: “Man har et standpunkt, til man vælger et nyt.”

28

Thomas møller Christensen

J

obsituationen er hård for mange nyuddannede akademikere, som har svært ved at finde et job på det pressede arbejdsmarked. Derfor er du nødt til at yde en ekstra indsats for at komme i betragtning til et godt job.

Peter Horn, ledelsesrådgiver og ekspert i personlig branding og forfatter til en række bøger om emnet, og Soulaima gourani, foredragsholder og virksomhedsrådgiver i karriereudvikling, forklarer dig her, hvordan du ved hjælp af personlig branding, salg og en veldefineret vision kommer foran i køen til drømmejobbet.

Find ud af, hvem du er Du er først og fremmest nødt til at se realiterne i øjnene. virksomhederne kræver i højere grad end tidligere, at du har gjort op med dig selv, hvad de kan forvente af dig.

Derfor skal du være afklaret om dine egne kompetencer. ”markedet er i disse tider enormt competitive. Derfor er det nødvendigt at være ret præcis og konkret mht., hvad du vil, og hvad du kan”, forklarer Soulaima gourani.

Personlig branding kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke personlige værdier du kan sætte i spil i din jobsøgning.

Du skal finde ud af, hvem du er, set såvel inde- som udefra. Det første skridt i den proces er at se på, hvilke egenskaber du har. ”Du skal starte med at lave en personlig varedeklaration og på en overskuelig måde finde ud af, hvad du indeholder. Find fx 10 emner, der repræsenterer dig, og find dernæst ud af, hvor meget du vægter dem hver især.

Det kan være emner som kommunikation, ledelse eller markedsføring”, forklarer Peter Horn og uddyber: ”Du skal finde ud af, hvor du er suveræn. Du kan være god til mange ting, men kun have én spidskompetence. men du kan selv definere den og dermed sætte to eller tre emner i spil.”

Den personlige markedsanalyse er også en vigtig del af personlig branding. Det er en analyse af, hvad an-

dre mener om dig. Ligesom når en virksomhed laver en markedsanalyse, må du finde ud af, hvordan du fremstår over for dine kolleger, medstuderende eller venner. ”Det vigtigste er, at du kan bruge deres vurdering i en professionel sammenhæng, for i sidste ende er det, hvad andre mener om dig, der betyder noget”, fortæller Peter Horn.

Find din drømmevirksomhed Hvis du er afklaret om dine styrker og svagheder, har du en større chance for at sælge din spidskompetence til virksomhederne. inden du begynder på salgstalen, bør du gøre op med dig selv, hvad der giver mening for dig at arbejde med. Spørg ikke dig selv, hvor du vil arbejde, men spørg, hvad du vil arbejde med. På baggrund af det kan du nemlig lægge den bedste strategi for, hvordan du lander drømmejobbet.

„markeDeT er i DiSSe TiDer enormT ComPeTiTive. DerFor er DeT nøDvenDigT aT være konkreT mHT., HvaD Du viL, og HvaD Du kan.”

- Soulaima gourani ”Du skal have en vision og en karriereplan, for så ved du, hvad en rigtig jobmulighed er og ikke bare, hvad en god jobmulighed er. jo mere specifik din vision er desto bedre”, forklarer Soulaima gourani. med en tydelig vision og karriereplan er det nemmere at tage næste skridt. når du ved, hvor du er suve-

Tema

„FinD 10 emner, Der rePræSenTerer Dig, og FinD uD aF, Hvor megeT Du vægTer Dem Hver iSær.”

„SeLvFøLgeLig SkaL Du Levere goDe reSuLTaTer På STuDieT, men i oTTe uD aF Ti TiLFæLDe, er DeT FakTiSk LigegyLDigT, HviLke karakTerer Du Får.”

- Peter Horn

ræn, og hvad der giver mening for dig at arbejde med, skal du caste den eller de virksomheder, hvor du kan udvikle dig bedst. Soulaima gourani begrunder: ”Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du fungerer bedst i. er det under trygge rammer i en traditionsrig virksomhed, eller er det i en nyere virksomhed, hvor du selv skal udforme dit job? vær kritisk i dit valg, så du kan skabe resultater første gang, du kommer ind i en virksomhed.”

Peter Horn understreger vigtigheden i, at du gør dig overvejelser om din fremtidige arbejdsgiver så tidligt som muligt. ”Du skal allerede under din uddannelse gøre en indsats for at komme ind i den virksomhed, du gerne vil arbejde for, når du færdiggør dit studium”, forklarer han og uddyber med konkrete eksempler: ”Du skal sætte dig ind i den virksomhed, du vil søge job hos. Hvis virksomheden modtager besøg, bør du udnytte den mulighed. alternativt skal du se virksomhedens hjemmeside grundigt igennem og især hæfte dig ved vision, mission og strategi, bestyrelses- og ledelsessammensætning, arbejdskultur og evt. dens CSr-politik.”

Udvid dit netværk en god vej ind i virksomheden er via dine netværk. Både Soulaima gourani og Peter Horn mener, at et godt netværk er blevet en uundværlig del af jobsøgningen. Derfor bør du også forsøge at opbygge et professionelt netværk, der rækker længere end dine studievenner. ”et vigtigt aspekt ved personlig branding er, at du er i stand til at lave relationer til andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at færdes i de rigtige kredse og hele tiden trykker de rigtige opinionsdannere og beslutningstagere i hånden”, fortæller Peter Horn.

Soulaima gourani lægger stor vægt på vigtigheden i at opbygge netværker i andre kredse end dem, du normalt færdes i. Du kan have et stærkt netværk inden

- Soulaima gourani

for studiemiljøet, hvilket er godt, men de er alle i samme båd som dig, og du skal være heldig, hvis jobbet kommer igennem dette netværk. Skab i stedet et professionelt netværk med folk, der har andre spidskompetencer end dig selv. ”Forsøg at bygge netværk ind i nogle professionelle relationer. Som studerende er det vigtigt, at du tænker over, hvordan du kan opbygge nogle relationer ind i nogle andre faglige miljøer, så du kan få adgang til komplementerende ressourcer. Frivilligt arbejde er fx en god måde at komme ind og få opbygget et netværk”, forklarer Soulaima gourani. men et godt netværk giver dig ikke jobbet alene. virksomheden ser også på, om du har den rette personlighed. en stærk personlighed spiller derfor en stor rolle for dine jobmuligheder.

„Du kan være goD TiL mange Ting, men kun Have Én SPiDSkomPeTenCe.” - Peter Horn ”Din personlighed er ekstremt vigtig. Det er vigtigt, at du passer ind i virksomhedens kultur, og du er ’likeable’, altså at folk kan lide dig”, forklarer Soulaima gourani.

Selv om flotte karakterer altid pynter på cv’et, så er relevant erhvervserfaring også vigtigt, hvis du vil optimere dine jobchancer. Derfor anbefaler Soulaima gourani, at du også forsøger at finde et relevant studiejob frem for at sidde med næsen langt nede i studiebøgerne: ”karakterer er overhovedet ikke det vigtigste. Selvfølgelig skal du levere gode resultater på studiet, men i otte ud af ti tilfælde er det faktisk ligegyldigt, hvilke karakterer du får.”

Tro på dig selv et godt netværk, stærk personlighed og relevant erhvervserfaring er gode ingredienser til opskriften på dit næste drømmejob. men det er også vigtigt, at du formår at sælge dine kompetencer rigtigt. Derfor bør du tage udgangspunkt i, hvordan virksomheden kan bruge din spidskompetence. Specielt hvis du søger uopfordret, bør du finde ud af hvilke opgaver, der interesserer dig og tilbyde det til virksomhederne frem for at søge en bestemt stilling. ”Du skal selv definere din stilling. 20 pct. af de titler studerende skal ud at have eksisterer ikke i dag. Social medie-strateg var fx ikke et udtryk, man brugte for bare halvandet år siden”, forklarer Soulaima gourani.

For at få drømmejobbet er det også vigtigt, at du tror på dig selv. Du må ikke frygte, at dine kompetencer er for dårlige til jobbet. Selv om du ikke har meget erfaring, så tro på, at du har en spidskompetence og personlighed, som virksomheden efterspøger. ”Du skal rette ryggen og tale sandt, men samtidig holde fokus på styrkerne. Du skal kende dine svagheder og nævne dem, hvis du bliver spurgt, men husk at forklare, hvordan du arbejder med dem”, råder Peter Horn.

Soulaima gourani er overbevist om, at mange studerende er mere kompetente, end de selv går og tror.

Hun ser masser af potentiale hos unge studerende og mener, de skal tro mere på sig selv. ”jeg hører mange unge, der mener, at de ikke har noget at tilbyde. jeg er fuldstændig uenig. alene det, at de er unge, er jo en kompetence. Derfor skal du ikke være ydmyg i forhold til, hvad du kan, fordi det du kan, det er at have forventninger. og jeg vil meget hellere have forventninger, end jeg vil have erfaring. Så du kan sagtens sælge dig selv på dine forventninger og din passion for arbejdet”, slutter hun.

SE 5 TRIN TIL AT KOmmE FREm TIL DRØmmEjOBBET

29

Altid 100 studiejob

moment.dk/students

Tema

vejen til drømmejobbet Hvordan ser karrierevejen mod drømmejobbet ud for dig? moment har med hjælp fra Peter Horn og Soulaima Gourani prøvekørt den. vi bringer dig her fem simple trin som inspiration til, hvordan du øger dine chancer for at hive drømmejobbet hjem.

Tekst Foto

Thomas møller Christensen Colourbox

5. jobsamtale: Hvordan hiver du jobbet i land?

• • •

Lav en kommunikationsstrategi for samtalen og forbered dig på forskellige scenarier.

Vær ikke ydmyg, men tro på dig selv og forsøg at sælge dig selv og dine styrker.

Vær ærlig. Ret ryggen og tal sandt, men hold fokus på dine styrker.

4. Netværk: Hvordan udvider du dine jobmuligheder?

• • •

Besøg karrieremesser og start en dialog med virksomheden.

Find ud af, om der er nogen i dit netværk, der kan bringe dig tættere på drømmejobbet.

Udvid dit netværk i andre professionelle sammenhænge end på studiet.

3. Drømmevirksomhed: Hvor vil du arbejde?

• • •

Find ud af hvilken virksomhed, der kan tilbyde dig det, du definerede i trin 2.

Sæt dig ind i virksomhedens vision, mission og værdier.

Find ud af, hvordan du kan få arbejde hos drømmevirksomheden.

2. Strategi: Hvad vil du arbejde med?

• • •

Lav en vision- og karriereplan, der tegner dine ambitioner.

Bliv afklaret om, hvilken type virksomhed eller branche, du vil arbejde i.

Afgør, om du bedst arbejder individuelt eller teamorienteret.

1. Afklaring: Hvad kan du?

• • •

Definér dig selv med tre ord.

Find din spidskompetence.

Find ud af, hvad andre i dit professionelle netværk synes om dig som person.

31

Efterlysning: Arbejde efter uddannelsen jobkurser er blevet det nye sort blandt studerende, der ønsker at ruste sig til arbejdsmarkedet.

Læs, hvorfor du bør være den næste i rækken, hvis du ikke vil komme for sent til kursustoget på vej mod et arbejde efter uddannelsen.

Tekst Foto

KRISTINA VIDERØ

i

studerer Politisk Kommunikations på CBS

Thomas møller Christensen Thomas møller Christensen og Colourbox

INGA NISSEN

i

studerer Landskabsarkitektur på KU

„nogLe kurSer er komPeTenCegivenDe og Ser goDe uD På miT Cv, menS anDre øger mine joBmuLigHeDer.” - kristina viderø

Derfor bør du melde dig ind i en a-kasse som studerende:

Studerende strømmer til a-kasserne:

•

A-kasserne tilbyder forskellige kurser og arrangementer flere gange om året, og som medlem er det typisk gratis at deltage og få gode råd og vejledning til jobansøgning, netværk og kompetenceafklaring.

•

Har du været medlem af en a-kasse i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, undgår du et indtægtsstab på 13.997 kr., der svarer til den første karensmåned i dagpengesystemet.

Antallet af unge mellem 16 og 24 år, der var medlem af en a-kasse i august måned: 2008: 69.783 2009: 74.337 2010: 93.377 2011: 106.949

32

Tema

U

middelbart ligner dagens kursus hos akademikernes a-kasse alle andre. To konsulenter giver en grundig vejledning i at skrive uopfordrede ansøgninger, og kursisterne laver øvelser i små grupper, hvor de forsøger at omsætte de gode råd i praksis. men på ét bestemt punkt adskiller kurset sig fra dem, der blev afholdt for et år siden. For lokalet står ikke længere halvtomt, men er fuld af spørgelystne studerende.

Stigning på 200 pct.

Situationen er langt fra enestående. kursuslokalerne fyldes stadig oftere med lige dele fortvivlede og nysgerrige studerende. Hos aak har de kunnet mærke en stor stigning i efterspørgslen. ”vi har op til 200 pct. flere studerende til vores kurser i dag, end vi havde for bare et år siden”, forklarer karen Plenge, der er konsulent hos landets største a-kasse for akademikere. i sit arbejde som konsulent taler hun dagligt med mange studerende og fornemmer, at flere har indset, at de er nødt til at arbejde hårdt for at få et job, når de er færdiguddannede. ”overalt bliver vi bombarderet med informationer om kriser og europæisk nedsmeltning, og jeg tror, der er en klar bekymring hos de studerende. De er blevet opmærksomme på nødvendigheden i at gøre sig interessante for arbejdsmarkedet langt tidligere på studiet end førhen”, svarer hun.

På trods af den stigende interesse er deltagelsesprocenten ikke lige stor blandt begge køn. uden at kunne understøtte det med konkrete tal vurderer karen Plenge, at størstedelen af kursisterne er kvinder. Hun tror, det skyldes, at mange kvinder har brug for at blive bekræftet i, at de er på rette vej. Samtidig tror hun, at mænd har sværere ved at indrømme, at de har brug for hjælp, hvilket i sidste ende giver den skæve kønsfordeling.

Øger kompetencer

Optimal forberedelse

ifølge karen Plenge opsøger de studerende typisk kurser inden for uopfordrede ansøgninger, kompetenceafklaring og netværk. kristina viderø, der studerer Politisk kommunikation og Ledelse på CBS, er blandt dagens deltagere. Hun har erkendt jobsituationens alvor og bruger derfor de mange kursustilbud til at bringe sig selv foran i jobkøen.

Både kristina viderø og inga nissen er i gang med det sidste semester af deres uddannelser, og de er langt fra de eneste, der opsøger kurser på denne del af uddannelsen.

Faktisk er de fleste kursister i gang med det afsluttende semester af kandidatuddannelsen. men der er ingen grund til at udskyde det, for der er meget hjælp at hente. ”Selv om det er superglædeligt, at de kommer, så ville jeg ønske, de var kommet i midten eller slutningen af bacheloruddannelsen. Det ville ruste dem på en anden måde, og vi har mulighed for at oplyse dem om de muligheder, de har, som de kan udnytte allerede under studietiden”, siger karen Plenge. aak’s konsulent indrømmer, at de ikke kan ændre ved den kriseramte jobsituation, og kurserne ikke automatisk afføder job. alligevel mener hun, at de studerende skal se kurserne som et effektivt redskab, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet. ”vi kan selvfølgelig ikke trylle job frem, som ikke er der. men vi kan forberede de studerende til tænderne på, hvad det vil sige at formidle sig selv til en arbejdsgiver. vi kan hjælpe dem til at forstå, hvad deres værdi er over for virksomheden, for det er virksomheden, de skal fokusere på. Det er hvad, de kan gøre for virksomheden, der er i centrum, og ikke hvad virksomheden kan gøre for dem”, forklarer hun.

„HviS Du er i TvivL om Dine egne komPeTenCer, og HvaD Du SkaL gøre, viL jeg HeLT SikkerT anBeFaLe aT Tage TiL DiSSe kurSer.” - inga nissen ”jeg vil gerne øge mine kompetencer og finde ud af, hvilke faldgruberne der er, så jeg er glad for, at nogle kurser er kompetencegivende og ser gode ud på mit cv, mens andre øger mine jobmuligheder”, forklarer hun. kurserne skaber også en stor tryghed hos nogle studerende, når de opdager, at de ikke står alene med deres bekymringer. inga nissen, der studerer Landskabsarkitektur på københavns universitet, er en af disse. Hun vil gerne blive bedre til at definere sig selv over for potentielle arbejdsgivere, og er glad for at se andre studerende på kurserne. ”Det giver en tryghed at vide, at der er nogle, som gerne vil hjælpe mig allerede, inden jeg er færdiguddannet, men det er også betryggende at se, at jeg ikke er den eneste, der er bekymret for jobsituationen. Desuden føler jeg mig bedre rustet, efter de har hjulpet mig til at indse, hvad min spidskompetence er. Så jeg er faktisk ikke så panisk mere, fordi jeg er mere bevidst om, hvad jeg kan”, fortæller hun.

karen PLenge: SER: „DeT er DeT, De STuDerenR U K B DE JO De kan gøre For virkSomN I F U HeDen, Der er i CenTrum, HER KAN D og ikke HvaD virkSomHeHK.DK .DK : K Den kan gøre For Dem.” LA DJOEF DJØF: CA.DK CA: AAK.DK DK AAK: MA-KASSE. MA: RR

SE KA

karen Plenge opfordrer endnu flere studerende til at opsøge kurser for at få gratis hjælp og vejledning, som kan vise sig at være uhyre værdifuld, når jobbet skal hives i land. og sådanne informationer er unikke, for du kan ikke bare google dig frem til dem. ”med meget få klik kan du få flere tusinde siders karriererådgivning, og det er til en vis grad brugbart. men hvor du på internettet bare får en masse oplysninger, giver kurserne dig en individuel refleksion. Du kan læse nok så mange informationer på nettet, men hvis du ikke ved, hvad du skal gøre med dem, er du jo lige vidt”, svarer karen Plenge, der støttes af kristina viderø: ”jeg kunne selvfølgelig godt prøve at finde den samme viden på nettet, men der har jeg ikke mulighed for at stille spørgsmål, ligesom overvejelser fra de andre kursister ofte har givet mig meget.”

Hun føler, at hun har fået meget ud af kurserne, fordi de indeholder en ekstra dimension af informationer, som hun ikke kan få andre steder. Hun bakkes op af inga nissen, der opfordrer andre studerende til at hoppe på kursusvognen. ”Hvis du er i tvivl om dine egne kompetencer, og hvad du skal gøre, vil jeg helt sikkert anbefale at tage til disse kurser. jeg har fundet ud af, at det virkelig hjælper at få vejledning og høre om andres erfaringer.”

.DK

GO EN PÅ

DER

ALEN IEREK

Bedre end internettet

Karen Plenge fortæller, hvordan studerende forbereder sig til arbejdsmarkedet KAREN PLENGE

i

konsulent hos AAK

33

Brug professionelt

Tekst Foto

Line Svenstrup Berger Bart Dabrowski

„når en arBejDSgiver SkaL anSæTTe en ny meDarBejDer, er Den PerSonLige SiDe minDST LigeSå vigTig Som De ProFeSSioneLLe reFerenCer.“

Mange studerende tænker ikke på Facebook i jobsøgningen, men det er en opfattelse, som vil ændre sig i fremtiden. Ifølge ekspert giver Facebook nemlig et mere ægte helhedsbillede af jobansøgeren end LinkedIn. Hvis du vel at mærke bruger din profil rigtigt.

Det kigger din kommende arbejdsgiver efter på Facebook • Har du en profil eller ej?

• Opsætningen – har du en åben eller lukket profil?

• Hvilke informationer deler du offentligt – hvad siger det om dig?

34

u dan d r r o v tte m, h ere o ook, Twi gt m s b æ ja e L r Fac i din job på e g u br In n nked etide og Li e i stud d allere

so.dk

Tema

S

tuderende og mange Hr-folk betragter ikke Facebook som et værktøj, de kan bruge i henholdsvis jobsøgningen og screeningsprocessen. Den opfattelse deler rasmus møller-nielsen imidlertid ikke. Han er administrerende direktør i komfo, som vejleder virksomheder i at bruge det sociale medie, og ifølge ham skaber Facebook et mere troværdigt billede af jobansøgeren end Linkedin. en rundspørge Studie- og karrieremagasinet moment har lavet blandt Hr-folk viser, at virksomhederne i langt højere grad tjekker jobansøgeres profiler på Linkedin end Facebook. årsagen er, at de opfatter Facebook som et privat område, mens Linkedin ses som et professionelt værktøj. enkelte overvejer dog, hvordan de kan bruge Facebook i fremtiden.

Samme opfattelse finder vi hos de studerende. i en undersøgelse moment lavede blandt 1.100 studerende på videregående uddannelser svarede 85 procent, at de ikke tænker på Facebook i jobsammenhænge, og kun fire procent bruger mediet til at skabe kontakt til virksomheder.

Det hele billede ovennævnte er imidlertid en tankegang, som inden længe er på vej ud. rasmus møller-nielsen tjekker altid jobansøgeres profil på både Facebook og Linkedin, og det er også hans klare erfaring, at hans kunder gør.

Sammenhængen mellem ansøgning og profil på de to sites skaber ifølge ham et helhedsbillede af jobansøgeren. „vi ser på, hvordan en jobansøgers cv, ansøgning og profil på Linkedin matcher med ens opsætning på Facebook. Skriver man for eksempel i ansøgningen, at man er et meget åbent menneske, så ville det være ret uoverensstemmende, hvis man så havde en helt lukket facebookprofil”, siger han. „når en arbejdsgiver skal ansætte en ny medarbejder, er den personlige side mindst ligeså vigtig som de professionelle referencer. Her er Facebook et rigtigt godt sted at danne sig et indtryk af, hvem jobansøgeren er som person – især når man som os i komfo ikke har råd til at lave personlighedstests”, fortæller rasmus møller-nielsen. uanset hvor få oplysninger du har på din profil, kan en kommende arbejdsgiver danne sig et billede af dig. „ofte er det jo ikke så meget, vi kan se, men det siger stadigvæk utrolig meget om, hvem personen er. altså om man overhovedet har en facebookprofil, om man har en lukket eller åben profil, og om man har mange eller få venner på Facebook”, siger han og fortsætter: „Der er jo ikke noget, der er rigtigt eller forkert, men det er bare med til at fortælle mere om, hvilken person vi har med at gøre.”

Optimér din facebook-profil

mere troværdigt Sammenligner man Linkedin og Facebook i jobsøgningsregi, så viser Facebook ifølge rasmus møller-nielsen et mere troværdigt billede af personen. „Facebook giver en mere hel og ægte fremstilling af personen, hvorimod Linkedin er en meget professionel fremstilling og meget cv-agtigt. af samme grund bliver den lidt mere utroværdig, fordi man jo godt ved, at der ligger alt muligt bag, som man ikke ser. På andre sociale tjenester, som ikke er lige så brugt som Facebook, vil man også typisk se, at det lidt mere er et glansbillede, man fremstiller”, siger han og uddyber efterfølgende, at det også var sådan på Facebook i starten, men at det har ændret sig: „Fordi man har så meget social interaktion fra ens rigtige liv på Facebook, er det blevet svært at skjule, hvem man er. Det, du lægger op på din profil, bliver verificeret af dine venner, hvorved det kan give arbejdsgiveren et ret godt billede af, hvem du er, noget som du alligevel gerne vil vise i din ansøgning.”

Tag stilling ifølge rasmus møller-nielsen skal du som jobsøger som minimum beslutte dig for, hvordan opsætningen af din profil skal være. men det er der rigtig mange, som ikke har gjort.

„inFormaTionerne BLiver mere vaLiDe På FaCeBook, ForDi Du Har DeLT DeT meD Dine venner og DiT neTværk.“ „Der er mange, der ikke har taget stilling, men som alligevel ubevidst har gjort det. når man, som mig, kender Facebook godt, kan man sagtens skelne mellem, hvem der har taget henholdsvis bevidst og ubevidst stilling – og det er ret interessant, når man skal ansætte folk.”

For rasmus møller-nielsen betyder det meget, at man er et åbent menneske, som har lyst til at dele nogle få, ufarlige oplysninger med omverdenen – for eksempel ens fritidsinteresser og uddannelsesbaggrund, som man måske alligevel oplyser på ens cv eller på Linkedin. „Skriver du, at du interesserer dig for fodbold på dit cv, virker det ofte ikke særlig troværdigt. Fremgår det derimod af din profil, at du er fan af de og de fodboldsider, så er det noget helt andet – for du ville jo ikke være fan, hvis du ikke oprigtigt gik op i det. informationerne bliver mere valide på Facebook, fordi du har delt det med dine venner og dit netværk”, siger han, men understreger samtidig, at man selvfølgelig ikke skal dele alt:

„jeg ville synes, det var underligt, hvis alle private billeder var frit tilgængelige for alle, og så ville jeg tænke, at vedkommende ikke har styr på sine facebook-indstillinger – hvilket jo igen siger noget om personen.” ens facebookprofil siger meget om én – men hvor stor betydning har den reelt for, hvorvidt man får jobbet? ifølge en australsk undersøgelse foretaget af det australske tele- og medieselskab Telstra bruger cirka 25 procent af australske arbejdsgivere sociale medier som Facebook og Twitter til at screene jobansøgere, og næsten halvdelen indrømmer at have kasseret ansøgere på baggrund af deres profiler på de sociale netværk. Der er imidlertid ingen undersøgelser, der tegner dette billede i Danmark, og selv ville rasmus møller-nielsen ikke fravælge en jobansøger på den baggrund. „når vi har brugt det hos os, så er det ikke for at gå ind og snage og finde uheldige billeder. Der er ikke noget enkeltstående billede eller information, der ville få mig til at fravælge en jobansøger”, siger han.

Profilen kan dog få betydning i tilfælde af, at han står med to på papiret lige kvalificerede ansøgere, hvor den enes profil giver et bedre helhedsindtryk end den anden. Han tror dog, at nogle virksomheder udelukkende bruger Facebook til at finde snavs. „jeg tror desværre, at der er mange virksomheder, der blot kigger på profilen for at finde en grund til ikke at ansætte en person. og det synes jeg, er en helt forkert måde at tænke det på.”

Trenden udvikler sig rasmus møller-nielsen fornemmer en stigende interesse for at bruge Facebook, som de gør hos komfo. „om nogle år, tror jeg, at det er naturligt at henvise henholdsvis til ens professionelle side på Linkedin og til den mere personlige på Facebook”, siger han og fortsætter: „jeg tror, at trenden bliver, at man om fem år har en onlineidentitet, som er mere hel, end den man ser på Linkedin. og den identitet bliver vigtig i alle mulige henseender – også når man søger arbejde, fordi den er mere ægte.”

Flere og flere virksomheder er også begyndt at benytte sig af trenden i at have adgang til en række fans af virksomheden via en Facebook-side. De lægger jobopslag op via Facebook, så deres fans kan dele dem med de venner, som de vurderer, kunne være interesserede. Denne tendens, som kan betegnes som ’social discovery’, dvs. at opdage informationer igennem sit sociale netværk, er ifølge det globale analysebureau ComScore, der har fokus på digital marketing, øget med 52 procent siden sidste år og overgår nu i absolutte tal den traditionelle søgning på internettet. „i dag ´opdager´ man i stigende grad interessante job igennem sit netværk i stedet for selv at skulle ´søge´ efter dem”, slutter rasmus møller-nielsen.

RASMUS MØLLER-NIELSEN RÅDGIVER VIRKSOMHEDER OM BRUG AF FACEBOOK

1. Sammenhængende helhed Der skal være en sammenhæng mellem dit cv, din ansøgning og din profil på Linkedin og Facebook.

2. Tag stilling Du skal som minimum forholde dig til opsætningen af din facebookprofil – altså hvordan du fremstiller dig selv.

Tænk over, hvilken konsekvens det kan have, hvis du opsætter den på en bestemt måde. Lukker du din profil, skal du også forholde dig til, hvad det fortæller om dig.

3. Del ufarlige informationer gør ufarlige informationer, fx uddannelse, fritidsinteresser mm., tilgængelige for folk uden for dit netværk på Facebook og henvis da til din facebookprofil i din jobansøgning.

35

Christian Stadil:

”Livet er for kort til at være en anden end sig selv” Christian Stadil er for mange kendt som den atypiske, buddhistiske og karismatiske frontfigur for hummel, hvilket har gjort ham til et stærkt brand. Selv tager han dog afstand fra at blive betegnet som et personligt brand; han er jo bare sig selv.

Tekst Foto

36

Thomas møller Christensen Bart Dabrowski

Tema

37

Tema

Få bl.a. svaret på, hvem der inspirerer Christian Stadil

Blå bog: Christian Stadil • • • • • • • •

40 år Student fra Herlufsholm Kostskole i 1989.

Sergent i Livgarden 1990-1992.

Opkøbte i 1999 hummel sammen med sin far, Thor Stadil.

Er i dag eneejer af Thornico-koncernen, som han har opbygget sammen med sin far.

Er medforfatter til bøgerne ’Company Karma’ og ’Personlig Karma’. Udgiver i marts 2012 ’I bad med Picasso’, der sætter fokus på, hvordan kreative hjerner arbejder med deres kreative sider og omsætter det i virksomheder og til økonomi.

Sidder i diverse eksterne bestyrelser og tænketanke og holder ofte foredrag.

Du kan følge Christian Stadil på www.facebook.com/ChristianNicholasStadil og www.christianstadil.com

38

vind et par superfede Hummel sneaks!

Klik her og se hvordan

Konkurrence

C

hristian Stadil inviterer indenfor i sin herskabslejlighed på Østerbro med et varmt smil. Velkomsten efterfølges af en rundvisning, men det, der skulle have været en kort tur, bliver til et mindre foredrag om hjemmets mange malerier, der er en af hans store hobbyer. Passionen for kunsten brænder igennem hvert ord, og man får hurtigt en forståelse for, hvordan hans talegaver formår at fænge hans omgivelser. En disciplin han tidligt opdagede, at han mestrer.

”I militæret fandt jeg ud af, at jeg godt kan lide at tale, motivere og inspirere andre. Som 18-årig blev jeg sergent i Livgarden, og nogle gange skulle jeg motivere 100 mennesker til at gå med mig, hvilket jeg elskede”, fortæller han.

Hirseboller og grøn te

Netop Christian Stadils talegaver har gjort ham til et kendt ansigt i det danske erhvervsliv. Mange kender ham som den hurtigsnakkede hummel-ejer, der henter inspiration i buddhismen og har en særpræget tøjstil. Alle kendetegn der gør ham til et stærkt personligt brand. Selv er han dog ikke meget for denne betegnelse.

”Hvis jeg har lyst til at skrive ’Hvad så bad boy’ i stedet for ’Kære Simon’ til vores salgsdirektør, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det?”

”Jeg har aldrig bevidst forsøgt at brande mig selv. Jeg har aldrig haft en strategi bag mine handlinger, og det har jeg heller ikke i dag. Jeg forsøger ikke at bruge for meget tid på det, for så bliver den måde, jeg agerer på for rigid og selvbevidst. Og når vi bliver for selvbevidste, så bliver vi ikke særligt gode til det, vi laver”, lyder argumentet fra den succesrige erhvervsleder, der bruger sin buddhistiske tankegang som eksempel:

”Jeg er meget inspireret af buddhismen, og hvis jeg tænkte for meget over mit eget brand, så vil det hæmme mig, når jeg snakker med dig, for så skulle jeg kun servere hirseboller og grøn te. Her bliver det netop for bevidst og manipulerende, og det tror jeg godt, folk kan gennemskue.”

Selv om ejeren af hummel ikke mener, han brander sig selv, er hans dagligdag alligevel præget af til- og fravalg, der bunder i et ønske om at vedligeholde sit brand. Som kendt person bliver han ofte tilbudt at deltage i forskellige tv-programmer, men han svarer typisk nej til dem, hvor han skal medvirke for andet end sit kompetenceområde.

”Selvfølgelig er jeg opmærksom på, hvad jeg siger ja og nej til at deltage i. Jeg takker normalt nej til programmer, hvor jeg skal synge, danse eller quizze.

Jeg er ikke popstjerne og skal også kunne sidde med vores finansdirektør mandag morgen og være nogenlunde seriøs. Det er et bevidst fravalg fra min side, og det er også personlig branding, for det er en måde at navigere igennem medielandskabet på”, fortæller han og går i gang med at forklare grunden til, at han er fast inventar i morgen-tv:

”Til gengæld vil jeg gerne deltage i karrierepanelet i Go’ morgen Danmark, fordi jeg synes, det rammer

en interessant krydsflade mellem seriøsitet og hverdags-tv. Jeg tænker ikke på det som branding af mig selv, men gør det, fordi jeg føler, jeg kan hjælpe mange mennesker med min ekspertise”, lyder forklaringen.

Mere end bare hummel

Christian Stadil er klar over, at selv hvis han forsøgte at brande sig strategisk, ville han få svært ved at lykkes 100 procent. Virksomheder og personer har i dag ikke samme mulighed for at styre deres brand, hvilket bl.a. skyldes de sociale medier. I stedet forsøger den karismatiske hummel-ejer at udnytte tendensen og har henover vinteren lavet flere tiltag på nettet.

”Sammen med mine kolleger har jeg lanceret et website for Thornico, der er et overordnet holdingselskab for virksomheder som hummel. Vi bruger sitet til at beskrive ’the what’ og ’the how’, dvs. fortælle, hvordan vi bruger virksomhedsfilosofien company karma i organisationerne. Derudover har vi introduceret christianstadil.com og en fanprofil på Facebook for at beskrive ’the why’, altså lidt om manden bag projekterne”, fortæller han.

Herefter giver han sig uden videre betænkningstid i kast med at forklare, hvorfor han har oprettet et personligt site og en fanprofil på Facebook, når han ellers ikke er meget for at tale om sig selv som et personligt brand.

”En af de vigtigste grunde til at være til stede på sociale medier er, at jeg kan indlede en dialog med folk, der interesserer sig for mig og mit arbejde. På den måde kan jeg lade mig inspirere til videreudvikling af vores produkter. I det hele taget er det godt med feedback, så vi og jeg selv kan blive bedre til det, vi laver. Desuden er der mange, der kun forbinder mig med hummel, men på Facebook og min hjemmeside har jeg platforme, hvor jeg kan fortælle, hvad jeg ellers beskæftiger mig med.

Jeg har trods alt at gøre med over 50 virksomheder i dag, så jeg laver en del andet end bare hummel”, lyder hans begrundelse.

Vil ikke overskygge virksomheden

Da snakken falder på Christian Stadils brand kontra hummels og de risici, det indebærer, når én person i så høj grad tegner en virksomhed, lægger han vægt på globaliseringen og den øgede konkurrence på makredet. Det er ifølge ham nødvendigt for en virksomhed

som hummel at skille sig ud og markere sig som et stærkt brand. En markant frontfigur er en af måderne at gøre det på.

”Konkurrencen er blevet rigtig stor, fordi alle kan lave tøj, og derfor skal vi finde en måde, hvorpå vi kan differentiere os selv. Det kan fx være at have en tydelig leder og ejer, som gør, at kunderne husker virksomheden og brandet bedre. Så jeg mener faktisk bare, at man tilfører værdi, når man har et stærkt personligt brand, som man forbinder med virksomheden. Specielt for en virksomhed som hummel, der kun er ejet af mig, og derfor ser jeg det egentlig ikke som et problem, at der er så mange, der ved, hvem jeg er”, forklarer han og uddyber efter en kort pause:

”Når det er sagt, så skal det personlige brand selvfølgelig ikke overskygge virksomhedens brand, så det er en hårfin balance. Der er en reel fare, når et personligt brand er så sammensmeltet med virksomheden. Hvis man opfører sig upassende, kan man rive virksomheden med sig ned.”

Vigtigt du bliver set

Christian Stadil mener, at hans brand blot er med til at differentiere hummel endnu bedre. Men selv om han er et stærkt personligt brand, er det vigtigste for ham stadigvæk, at han er troværdig som leder og person.

”Jeg prøver så vidt muligt at være autentisk i det, jeg laver. Tidligere var jeg mere selvkorrigerende i forhold til mine kolleger. I dag er jeg blevet mere loose, så hvis jeg har lyst til at skrive ’Hvad så bad boy’ i stedet for ’Kære Simon’ til vores salgsdirektør, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det?”, spørger han retorisk, inden han understreger, at selv om det lyder klichéfyldt, så er han dybest set bare sig selv:

”Livet er for kort til at være en anden end sig selv.

Jeg er den, jeg er i forhold til min påklædning, min retorik, og det gælder i det hele taget alt. Så forhåbentlig er min private person og den måde jeg agerer på privat meget lig den måde, jeg agerer på i det offentlige. Jeg håber, at den jeg er på arbejdet, og den jeg er i offentligheden, er den samme eller meget lig den person, som sidder derhjemme.”

”Hvis jeg tænkte for meget over mit eget brand, ville jeg kun servere hirseboller og grøn te.”

I dag er Christian Stadil så kendt, at medierne holder hans brand ved lige. Men han giver en afsluttende kommentar om personlig brandings vigtighed for dem, der ikke står med samme kendis-faktor som ham:

”Du kan have de bedste evner, karakterer og erhvervserfaringer i hele verden, men hvis ingen finder ud af det, er det lige meget. Derfor er personlig branding et rigtigt godt greb i forhold til at gøre opmærksom på sig selv og sine optimale kompetencer. Og det gælder alle - lige fra leder til arbejdssøgende.”

39

Tema

Det er dømt til at mislykkes, hvis du forsøger at oversælge dig selv til jobsamtalen. ifølge to Hr-eksperter må du som nyuddannet i stedet bruge andre taktikker for at få jobbet.

Tekst Foto

Line Svenstrup Berger Colourbox & Pr-fotos

Se flere gode råd om at få succes til jobsamtalen på

go.dk

v l e s g i d E K K I g l æ OvER s D

et kan være fristende at smøre lidt ekstra på dine kompetencer, når du er til en jobsamtale. men ifølge Carsten Lysdahl Søgaard, Hr-direktør i region Syddanmark, og kirsten jensen, rekrutteringskonsulent hos Siemens, får du ikke noget job ved at justere sandheden. Som nyuddannet har du ikke alverdens erfaring, og det skal du erkende fra start af.

Spot en snyder De to eksperter er enige om, at du skal være dig selv, når du søger job. Du skal undgå at fremstå som et glansbillede, for det afslører arbejdsgiveren dig i med det samme. „Det man skriver i sin ansøgning, skal man også kunne stå inde for, når man kommer til samtalen. ellers går det lynhurtigt op for os, at den her person faktisk ikke kan det, vedkommende har givet udtryk for, og så er det jo både spild af vores og ansøgerens tid”, siger kirsten jensen. oversælger du dig selv, vil virkeligheden, ifølge Carsten Lysdahl Søgaard, altid indhente dig. i sit job i regionen oplever han dog sjældent, at ansøgerne bevæger sig ud, hvor deres cv ikke kan bunde. Det gjorde han til gengæld i sit tidligere job i det private: „jeg har i allerhøjeste grad oplevet unge især inden for marketing og salg, der oversælger sig selv – tiltroen til egne 40

evner er fuldstændig overdrevet og ofte ikke faktuelt begrundet. Det er direkte utroværdigt”, siger han og fortsætter: „Det går galt, når personen hævder at have en masse evner, som er udokumenterede, så bliver jeg betænkelig. Så får man ikke jobbet.”

Carsten Lysdahl Søgaard er efterhånden så erfaren i at ansætte nye medarbejdere, at han kan mærke, når en jobansøger forsøger at udgive sig for at være noget, vedkommende ikke er. „Du kan mærke det på ordvalget, vedkommendes øjne og kropsudtryk. ansøgere der oversælger sig selv bliver ofte meget ivrige og nervøse. Du kan se de der ubevidste signaler.”

„vi er SeLvFøLgeLig oPmærkSomme På, aT man Som nyuDDanneT ikke Har Den STore erFaring meD aT gå TiL joBSamTaLer.” - kirsten jensen

vær realistisk og ydmyg grunden til at man måske giver sine erfaringer et ekstra lag fernis, er at man som nyuddannet ikke har den store erhvervserfaring at trække på. men netop det faktum er vigtigt at du accepterer, når du søger job. „Som nyuddannet kan du stort set ingenting. jeg er slet ikke i tvivl om, at den bedste måde, du som nyuddannet kan sælge dig på, er ved at være autentisk. at være så moden og ydmyg, så man erkender, at der er mange ting, man ikke kan i det job, man søger. at der er mange ting, man skal lære – og så acceptere ydmygheden i, at man skal lære det”, siger Carsten Lysdahl Søgaard og fortsætter: „Du skal ikke undersælge dig selv, men være realistisk omkring dine kompetencer. Du skal selvfølgelig være opmærksom på dine interesser og styrker, men også indrømme dine svagheder.”

Spørgsmålet er så, hvor grænsen går mellem at oversælge og undersælge sig selv i jobsøgningen. ifølge kirsten jensen kan nyuddannede meget nemt komme ud for begge dele. „Hvis man som nyuddannet skriver, at man er en verdensmand, så er der nok ikke nogen, der tror på én”, griner kirsten jensen og fortsætter:

Do’s and don’ts Carsten Lysdahl Søgaard og kirsten jensens råd til, hvordan du tackler jobsamtalen:

Do’S

Hvad vægter højest, når I udvælger den, der får jobbet?

Kirsten: Det vigtigste er, om de har de kompetencer, jobbet kræver.

Carsten: 1) Faglighed, 2) Kemi og 3) Drive

Skal jeg fremhæve min rolle i gruppearbejdet? ja, som nyuddannet skal du trække på faglige kompetencer fra dit studium, og her er din rolle i gruppearbejdet med til at danne et indtryk af dig i en konkret arbejdssituation.

Skal jeg være ydmyg?

Du skal være ydmyg i den forstand, at du er klar over, at der er mange ting, du skal lære – ydmyg i forhold til egne kompetencer, netop fordi du er nyuddannet og skal lære en masse. Dermed ikke sagt, at du skal ligne en stor undskyldning for dig selv. Du skal stå fast på dine kvalifikationer.

Don’TS

Kan det være en fordel i nogle situationer at smøre lidt tykt på? nej, det kan aldrig betale sig at oversælge sig selv. Sandheden vil altid vise sig. Den bedste råd er at være dig selv hele vejen igennem og være realistisk omkring egne evner.

Hvis jeg har skrevet én pressemeddelelse, kan jeg så sætte kryds ved den kompetence?

3 gode råd til jobsamtalen: Kirsten: 1. Forbered dig. Sæt dig ind i virksomhedens værdier og arbejdsområder.

2. Forbered nogle spørgsmål, således du viser, at du har sat dig ind i virksomhedens gøremål og viser interesse for jobbet.

3. Vær dig selv.

Carsten: 1. Vær velforberedt. Sæt sig ind i arbejdspladsen – hvilke strategier og værdier arbejder virksomheden efter, og spørg ind til det.

2. Hav en idé om hvilke arbejdsopgaver, du gerne vil beskæftige dig med og bredden heri. Du må gerne have en sund interesse for, hvad du gerne vil beskæftige dig med.

3. Optræd med lidt humor og autenticitet.

nej, så har du ikke den store erfaring med det. Har du skrevet nogle pressemeddelelser i forbindelse med dit studium, så nævn, at du har beskæftiget dig med det på studiet og syntes, det var interessant.

Må jeg ændre en jobtitel, så den lyder bedre? nej. Sig i stedet, hvad jobbet gik ud på – hvilke arbejdsopgaver du havde.

Må jeg selektere i de job, der fremgår på mit cv? nej, som udgangspunkt skal cv’er være rigtigt. noget af det allerførste kirsten jensen falder over er huller i cv’et. og ifølge hende er noget af det mest irriterende, når cv’et ikke hænger sammen.

„Det gør ikke noget, at man udstråler selvtillid, men man skal selvfølgelig også passe på, at man ikke overspiller eller omvendt kommer som én stor undskyldning for sig selv. Hvis man ikke tror på sig selv, hvorfor skulle andre så gøre det?”

Find erfaringer på studiet i jobsøgningen skal du undgå at tillægge dig kompetencer, du som nyuddannet helt naturligt ikke kan have. i stedet skal du trække på dine faglige kompetencer fra studiet – og her kan din rolle i gruppearbejdet være en fordel at nævne.

„jeg Har i aLLerHøjeSTe graD oPLeveT unge iSær inDen For markeTing og SaLg, Der overSæLger Sig SeLv.” - Carsten Lysdahl Søgaard

„Som nyuddannet kan du med fordel fremhæve, at du fx har haft en lederrolle eller andet i gruppearbejdet. noget af det, jeg spørger ansøgere, som ikke har erhvervserfaring, er fx hvilken rolle, de har haft i gruppearbejdet, og hvad de ellers har lavet på studiet”, siger kirsten jensen og uddyber, at du også kan slå på, at du kommer med den nyeste viden. en ledende rolle i gruppearbejdet nævner Carsten Lysdahl Søgaard også som et stort plus. Hertil tilføjer han frivilligt arbejde. „Den idealisme, man dermed viser, er kun til fordel for én selv.”

Det er også vigtigt at vise sine interesser. Det kan du gøre ved at fremhæve din studieretning. „De fag du vælger på studiet, siger meget om, hvor din faglige interesse ligger, så dem skal du fremhæve”, siger kirsten jensen. arbejdsgiveren har desuden fokus på, at det er en nyuddannet, der er til samtale. „vi er selvfølgelig opmærksomme på, at man som nyuddannet ikke har den store erfaring med at gå til jobsamtaler. og her prøver vi også at få frem i dem, hvad de egentlig kan. vi har en anden måde at gå til nyuddannede på end den garvede ingeniør”, slutter kirsten jensen.

KIRSTEN JENSEN Rekrutteringskonsulent hos Siemens

CARSTEN LYSDAHL SØGAARD HR-direktør i Region Syddanmark

41

Er du klar til næste skridt i karrieren?

Uanset om du er nystartet studerende, på vej ud på jobmarkedet, eller allerede har erfaringen, så har Move On Communications karrieremedierne til dig.

Du finder os på print, online, mobilen eller til karrieremessen.

Moment Magasinet

KarriereVejviser

Jobbank.dk GO.dk

facebook.com

/GraduateOnline

/StuderendeOnline

/KarrierevejViseren

/ITMatchMaking

Udland

Kairo –

et mekka af kaos og kultur

kairo har det seneste år været genstand for en del uroligheder, men egyptens hovedstad er andet end demonstrationer. Hvis du ikke opsøger optøjerne, er byen en fantastisk mulighed for at udnytte udvekslingen til at komme helt tæt på en anderledes og spændende kultur.

Tekst Foto

Thomas møller Christensen Privatfotos

Solopgang o Sinai-bjerg ver et

Sofie

Beverly Hills på arabisk

Førs valg te frie i 30 år

affiti r g k is Polit

27-årige Sofie læser Journalistik på Journalisthøjskolen i Aarhus og tog til Kairo for at opleve sin store lidenskab; Mellemøsten. En oplevelse, der på den ene side bød på konflikter og uroligheder, og på den anden side foregik sammen med rige studerende på Egyptens dyreste universitet.

J

eg har under hele min uddannelse været meget optaget af Mellemøsten, som jeg længe gerne har villet arbejde med. Derfor var Egypten og Kairo et meget oplagt valg for mig. Jeg vidste, at det forestående parlamentsvalg ville få en stor indvirkning på den udvikling, som landet gennemgår, og det var en fantastisk mulighed for at få lov til at opleve det.

Jeg studerede på The American University in Cairo, der er det absolut dyreste universitet i Egypten. Og navnet passer meget godt med den oplevelse, det var at gå der, for det mindede lidt om en amerikansk high school.

Der var et kæmpestort sportsområde til fri afbenyttelse for alle studerende, og så havde de også McDonald’s og Subway. Det var lidt som Beverly Hills på arabisk.

Universitetet har 9.000 studerende, og af dem er de 1.500 udvekslingsstuderende. Det var primært amerikanere, og af en eller anden grund var der også vildt mange nordmænd. Alle talte og skrev flydende engelsk, så jeg havde ingen problemer med at kommunikere med de egyptiske

studerende, og næsten al undervisningen foregik da også på engelsk.

At studere i Egypten er meget som at gå i gymnasium.

Vi havde fx ingen forelæsninger, kun undervisningstimer, som der i øvrigt var mødepligt til, og de karakterer vi fik, skulle afspejle, hvor aktive vi var i timerne. For en dansk studerende kan det virke som et meget striks system, men jeg tror, det var nødvendigt for at holde de egyptiske studerende til ilden.

Urolighederne blussede op igen, mens jeg var dernede, og som journalist kunne jeg ikke holde mig væk fra demonstrationerne på Tahrir-pladsen. Det var virkelig en intens fornemmelse at stå i en gade indhyllet i tåregas, hvor politiet skød med gummikugler. Det påvirkede mig naturligvis meget at tale med lægerne på pladsen, som på trods af deres professionalisme tydeligvis var chokerede. Samtidig var kontrasterne helt enorme. Kun 500 meter fra pladsen, hvor demonstranterne lå livløse på jorden, sad folk og hyggede sig på restauranter.

Se Sofie fortælle om det bedste ved Kairo

44

café Mette på

Junior med ti l demo

Fora n am bass aden

ste Den æld moske

Når vandpiben får en anden lyd mette Dreisler er 23 år og læser Statskundskab på aarhus universitet. Hun søgte en praktikplads på den danske ambassade i kairo for at udfordre sig selv, og opholdet lærte hende da også, at der ofte er andre spilleregler i en muslimsk kultur.

I

nden jeg tog af sted, havde jeg mange forventninger. På det personlige plan forventede jeg, at det ville blive en udfordring at bo i et muslimsk land og overholde deres sociale kodeks. Rent fagligt forventede jeg, at jeg ville lave utroligt meget og få mulighed for at omsætte mine teoretiske færdigheder til praktisk arbejde.

En af ambassadens opgaver er at give Udenrigsministeriet de nødvendige informationer om den politiske situation. Derfor skulle jeg holde mig opdateret på flere politiske parametre, hvilket jeg gjorde via de nationale og internationale medier, ligesom jeg ofte sad i møder med forskellige ngo’er. Dermed fik vi et godt indblik i den politiske tilstand, som jeg rapporterede tilbage til Udenrigsministeriet.

gskslin å e v d re u erden p m fle v Læs o d rundt i l o oph

Den egyptiske mentalitet adskiller sig meget fra den danske. Det er nogle helt andre spilleregler, der gælder hernede, og det er du nødt til at respektere. De har fx ikke en drukkultur, som vi har i Danmark. Til gengæld

so.dk

er vandpibe en meget stor del af kulturen, så når vi tog i byen, var det ofte på caféer, hvor vi delte en vandpibe, hyggede os og egentlig bare lod tiden gå.

Generelt var der ikke nogen problemer i at være dansker i Egypten, hvilket jeg ellers lidt troede på grund af Muhammed-krisen. Men alle var bare glade og gæstfrie, og mine egyptiske venner var meget interesserede i at høre, hvad vi laver i Danmark. De havde en utrolig iver efter at vide, hvad der sker udenfor Egypten.

Selv om det var en stor udfordring at bo der, gav opholdet mig rigtigt meget. Jeg lærte utroligt meget af, at mennesker fra andre dele af verden kan have en helt anden holdning, end vi har i Danmark. Jeg synes, det er enormt fedt, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved alt, hvad du synes og mener. Det oplever du kun, hvis du tager af sted. Og så fik jeg også et internationalt netværk, hvilket ikke er helt uvæsentligt, hvis jeg en dag gerne vil arbejde i udlandet.

Udveksling

Kairo

Kultur

gode råd

Kairos to vigtigste universiteter er Cairo University og The American University in Cairo.

Byen er Egyptens hovedstad og Afrikas mest folkerige by med godt 17 mio. indbyggere.

Cairo University har ca. 250.000 studerende inden for en bred vifte af studier, der bl.a. dækker Medicin, Humaniora, Fysioterapi og Ingeniørfag. cu.edu.eg/english/

Den er placeret i den nordlige del af landet ved Nilen, der er 6.650 km. lang og dermed verdens længste flod.

Midt i Kairos inferno af støv og støj finder du den islamiske bydel, der stort set ikke har ændret sig siden grundlæggelsen omkring år 969. Bydelen er en del af UNESCO’s verdensarvsliste og hjemsted for verdens ældste universitet.

Det er obligatorisk at anskaffe sig et turistvisum inden indrejse i Egypten. Det kan du enten gøre på ambassaden eller ved ankomst til landet.

Derudover skal dit pas være gyldigt mindst seks måneder efter datoen for indrejsen.

The American University in Cairo har ca.

9.000 studerende og tilbyder studier som Samfundsvidenskab, Journalistik, Matematik og Kemi. aucegypt.edu Har dit universitet ikke en udvekslingsaftale i Kairo, skal du betale for at studere. På Cairo University koster det ca. 7.500 kr. om året at studere, mens The American University in Cairo (som er det dyreste i Egypten) tager ca.

60.000 kr. per semester for et skema med 1015 timer ugentligt.

Byen er især kendt for Pyramidekomplekset.

Her finder du bl.a. Sfinksen og Keopspyramiden, der er det eneste af verdens syv vidundere, der stadig eksisterer i dag.

Tahrir-pladsen er byens samlingspunkt ved større demonstrationer. Det var også her egypterne sidste år demonstrerede mod Hosni Mubaraks styre og i sidste ende tvang den mangeårige præsident fra magten.

Bydelen huser også Khan el Khalili-basaren, der er et af de største markeder i den arabiske verden. I de omkring 900 forretninger kan du finde alt fra glas og parfumer til krydderier og smykker.

Det Egyptiske Museum, der har verdens største samling af egyptiske antikviteter, holder til i Kairo. Det er også her, du kan finde guldskatten fra graven til den bedst kendte farao, Tut Ankh Amon.

Al Azhar Park er en oase og tilflugt fra Kairos stressende storbylarm. Mange studerende udnytter parkens grønne arealer til at finde ro, når der skal læses op til næste dags timer.

cairo360.com er et online livsstilsmagasin, der fungerer som gå i byen-guide. Her kan du læse anmeldelser af restauranter, natklubber, cafeer m.m. og få inspiration til, hvordan du kan tilbringe fritiden i Kairo.

Inden afrejse kan du booke værelser via de fleste universiteters hjemmeside. Det er dog ofte meget dyrt, så hvis du kan vente, er der mange penge at spare ved at en finde en lejlighed eller et vandrehjem i udvekslingsperioden.

Hvis dit universitet ikke har en udvekslingsaftale i Kairo, er det en god idé at få et økonomisk tilskud til at betale for undervisningsgebyret. Til det findes der rigtig mange fonde og legater, og du kan finde et bredt udvalg af dem på so.dk.

45

Christina Hembo:

Diamanternes designerdronning Christina Hembo blev for alvor kendt i 2010, da hun opnåede en tredjeplads i Tv 2’s ‘vild med Dans’. Siden har hun bl.a. startet et cykelhold, men hendes største passion er og har altid været at designe ure.

Tekst Foto

Thomas møller Christensen Pr foto

Christina Hembo fortæller om fordelen ved at være iværksætter og afslører et par tricks fra ’vild med Dans.’

Se flere 13 rigtige til kendte karrierepersoner på

so.dk/karriere

46

Christina Hembo • 33 år • Har en mastergrad fra University of the Arts London.

• Startede Christina Design London sammen med sin mand i 2004.

• Har vundet priserne som Årets Kvindelige Iværksætter 2008, Årets Væksteventyr 2009 og Årets Kvindelige Virksomhedsejer 2010.

• Grundlagde i 2010 cykelholdet Christina Watches-Onfone Powered by Dana, der har den dobbelte vinder af bjergtrøjen i Tour De France, Michael Rasmussen, som sin stjerne.

13 Rigtige

1. Hvad var dit

allerførste job?

”jeg har haft småjob, siden jeg var teenager, men mit første rigtige job var, da jeg var 16, hvor jeg fik arbejde i en bagerbutik i aarhus. Her solgte jeg morgenbrød et par gange om ugen.

2. Hvad er den største

udfordring ved din branche?

”jeg har hele tiden mange spændende udfordringer, så det er svært at udvælge præcis én.

3. Hvem er dit forbillede?

”jeg ser op til flere af de store designere, der har formået at skabe en karriere. Designere som Stella mcCartney og jimmy Choo, der hver især laver fantastiske design, er meget inspirerende, da de har skabt sig flotte karrierer.”

4. Hvad er du mest stolt af i din karriere?

”Sammen med min mand har jeg formået at bygge en virksomhed op, der på trods af krisen fungerer rigtig godt. jeg er stolt over, at vi troede 100 pct. på vores projekt og turde gå egne veje, selv om mange ikke mente, vores strategi var den rigtige. og så er jeg egentlig også rigtig stolt af at have været med til at starte cykelholdet Christina Watches-onfone Powered by Dana op.”

5. Hvad er din største frygt mht. din karriere?

”jeg er designer, og det er mit drømmejob. Det ville være ærgerligt, hvis jeg pludselig skulle søge nyt job og ikke havde mulighed for at arbejde med mit design. men jeg fokuserer generelt ikke på negative ting som frygt, for jeg mener, det gælder om at tænke positivt. Det er farligt, hvis man begynder at frygte og tænke, at det ikke går, fordi så går det ikke. Hvis man derimod tror på, at det bliver stort, og man vil arbejde for det, så skal det nok blive det.”

6. Er der et karrieretræk, du har fortrudt?

”nej, det er der ikke. Der har været gode og dårlige træk, men de dårlige har vi lært af, så dem vil jeg ikke være foruden. Der er ikke noget, jeg ville have gjort anderledes, for vi lærte utroligt meget i starten. vi havde ikke så mange penge, og derfor var det hele meget primitivt, men jeg synes, den måde, vi har gjort det på, har været meget fornuftig og den rigtige vej at gå for os.”

7. Hvad er den mest grænseoverskridende oplevelse, du har haft i forbindelse med din karriere?

”jeg synes ikke, jeg har prøvet noget decideret grænseoverskridende, for jeg gør ikke noget, jeg føler overskrider min grænse. jeg ser meget positivt på tingene og kan godt lide at blive udfordret. men jeg har da haft dårlige oplevelser, og den mest ubehagelige var at fyre en medarbejder. På det mere positive plan var det en stor udfordring at starte cykelholdet Christina Watches-onfone Powered by Dana. Der kom en del mediebevågenhed omkring det, og det var meget udfordrende pludselig at få stukket en mikrofon i hovedet og skulle udtale sig om cykelsport, som jeg intet vidste om på det tidspunkt. men efterhånden har pressen også fundet ud af, at det ikke er mig, de skal spørge, hvis de vil vide noget teknisk, for det har jeg ikke forstand på.”

„man SkaL Tro På DeT, man Laver, være PoSiTiv og viLLig TiL aT kæmPe For aT oPnå DeT, Så Tror jeg På, aT DeT LykkeS På Den ene eLLer Den anDen måDe.”

8. Hvad vil du gerne opnå i din karriere?

”jeg er virkelig tilfreds med det, jeg har opnået indtil videre. jeg er designer i min egen virksomhed, så det er en drøm, der er gået i opfyldelse. jeg håber egentlig bare, at det vil fortsætte med at gå godt for virksomheden, så jeg kan blive ved med at leve af at designe ure.”

9. Hvis du ikke var designer, hvad ville du så lave?

”Så ville jeg nok arbejde med børn. jeg elsker børn, fordi de er så ærlige og siger tingene ligeud, hvor voksne ofte pakker det mere ind. Børn er ikke farvet på nogen måde, og det, synes jeg er skønt. jeg ville måske arbejde med børn, der ikke har det så godt, så jeg kunne hjælpe dem med at få et bedre liv.”

10. Er du nogensinde træt af at gå på arbejde?

”nej jeg elsker at gå på arbejde. jeg glæder mig til at komme på arbejde hver morgen, for jeg ved aldrig, hvad den næste dag byder på.”

11. Hvad er dit bedste karrieretræk?

”jeg gik fra at være studerende til at blive iværksætter, så mit bedste karrieretræk må være at have opbygget egen virksomhed sammen med min mand. Den første tid boede vi i en lille studielejlighed i London, og der var flere, der syntes, vi var vanvittige, fordi vi ikke gjorde som alle andre og tog en høj pris for vores ure. men vi troede på vores produkt, og jeg synes, det var et godt karrieretræk, at vi ikke valgte at gøre som alle andre, for det er det, der gør vores produkt unikt.” “at deltage i ‘vild med Dans’ viste sig jo også at være et godt karrieretræk, for det øgede kendskabet til vores produkter. men det var slet ikke derfor, jeg sagde ja, og jeg var meget i tvivl, da jeg blev ringet op af Tv 2. jeg skulle lige bruge et par dage til at tænke over det, for jeg vidste ikke, hvad pressen ville skrive om mig, og hvad det ville betyde for virksomheden. men samtidig kunne jeg mærke med mig selv, at hvis jeg afviste tilbuddet, ville jeg fortryde det resten af mit liv. i dag er jeg superglad for, at jeg sagde ja, for det var rigtig sjovt og et fantastisk forløb for mig, og jeg udviklede mig helt vildt i de tre måneder, det varede.”

12. Hvad driver dig i din karriere?

”Det er passionen for design. jeg arbejder med det, jeg altid har drømt om og altid har kunnet lide. Lige siden jeg var helt lille, har jeg siddet og tegnet ure og smykker, så inderst inde udlever jeg jo min drøm. jeg føler ikke, jeg går på arbejde. jeg føler, jeg lever af en hobby, der hele tiden udvikler sig mere og mere.”

13. Har du en bestemt

filosofi eller et motto, du arbejder ud fra?

”jeg har ikke et decideret motto, men jeg kan mærke på mig selv, at hvis jeg husker at tænke positivt, så gør det livet meget nemmere. jeg synes, det er vigtigt at vise sin glæde og stolthed over det, man har opnået. man skal tro på det, man laver, være positiv og villig til at kæmpe for at opnå det, så tror jeg på, at det lykkes på den ene eller den anden måde.”

Christina Design London Christina Design London er bedre kendt under navnet Christina Watches.

Konceptet er at sælge luksusure med de fineste ædelsten til konkurrencedygtige priser, så den almindelige dansker også har råd til det. Christina Hembo designer selv alle urene, der produceres i Schweiz.

47

100 virksomheder søger højtuddannede.

Hvor vil du helst arbejde? /KarriereVejviseren

k d . r e s i v j e V s e r d e a i l r p r s d j Ka e b r a e t s d e b n e d d Fin

Følg en vikar

Logistik på jobbet og økonomi på studiet Dårlig løn og et stort arbejdspres på sit tidligere job fik jeppe Højlyng til at søge et nyt gennem moment. allerede et par dage efter fik han studiejob som logistikmedarbejder hos ge Healthcare.

Tekst og foto

J

„DeT BeDSTe veD arBejDeT er HeLe kLimaeT. DeT er ikke For PjaTTeT, men HeLLer ikke For SeriøST.“ - jeppe Højlyng

niklas ingerslev

eppe kombinerer sit studie til finansøkonom på niels Brock med et job, der både er sjovt og fleksibelt. arbejdet består primært af lagerarbejde og logistiske løsninger. Han står for forsendelser af varer og hjælper de fastansatte med deres arbejdsopgaver. Selv om jeppe arbejder i et travlt miljø, hvor kollegerne har vigtige opgaver, oplever han en rigtig god stemning på jobbet. ”Det bedste ved arbejdet er hele klimaet. Det er ikke for pjattet, men heller ikke for seriøst. Det er sådan en god mellemvej hele tiden, hvor folk godt kan joke med hinanden og tage det meget stille og roligt, selv om de sidder med meget seriøse opgaver.”

Han fremhæver også de søde kolleger, der både har været imødekommende og hjælpsomme, som en af fordelene ved at arbejde hos ge Healthcare.

mulighed for at røre sig

godt supplement til studiet

ge Healthcare leverer blandt andet forskellige præparater og scanningsmaskiner til hospitalerne, og det er en del af den levering, som jeppe står for i sit logistiske arbejde.

På trods af at jobbet ikke er specielt studierelevant, så er han glad for at få mulighed for at røre sig i arbejdstiden. ”jeg får printet en masse sedler ud, og så løber jeg ned på lageret og finder varerne frem. Så sørger jeg for, at de bliver sendt af sted. Der kan hurtigt gå mange timer, for der er masser at tage fat på i løbet af en dag. Det er selvfølgelig også mig, der taler med vognmændene, når de kommer og sørger for at få tingene ud, og tager nye varer ind og sætte op på lageret.”

Dagene varierer meget, men der er altid noget at lave, fremhæver jeppe. ”Det er fedt. Det irriterer mig ret meget, hvis det er sådan et arbejde, hvor man bare kan sidde og kigge i en time uden at vide, hvad man skal lave.”

Selv om jobbet ikke byder på de helt store intellektuelle udfordringer, så føler jeppe, at han sagtens kan engagere sig i opgaverne. og i modsætning til sit tidligere job, så mener han, at han nu får den løn, han fortjener.

jeppe er selv med til at fastlægge sin arbejdstid, men det er ikke alle uger, hvor der både er tid til job og studium.

Han føler alligevel godt, at han kan få de to ting til at hænge sammen: ”Det handler bare om at tage sig sammen og få læst, når jeg kommer hjem”, fortæller han.

Han understreger, at studiet har førsteprioritet, og det er der forståelse for på arbejdet. ”jeg prøver at indstille mig på, at jeg er her tirsdag og torsdag. Hvis der så er nogle dage, hvor jeg har rigtig mange studietimer, kan jeg godt få det ændret”, slutter han af og griber den næste kasse, der skal sendes af sted.

Jeppe skal både bevare overblik og koncentration for at holde styr på leverancerne for GE Healthcare.

49

Moment Talent

Styrk din fremtid

– bliv en del af moment Talent Få styrket dit netværk, mulighed for et relevant studiejob, spændende foredrag og et plus på dit cv. Lad moment Talent klæde dig på til fremtiden.

Tekst Foto

Line Dybdahl andersen moment Talent & privatfotos

25

-årige mette Lindegaard er i gang med at læse sin kandidat i medicin og Teknologi på DTu. Hun er en målrettet ung kvinde med mange jern i ilden. interviewet med hende foregår derfor via Skype, da hun befinder sig i de koldere temperaurer i Canada, hvor hun tilbringer to af vintermånederne med ski under fødderne.

Da hun i sin tid søgte om optagelse i moment Talent, var det for at få et relevant studiejob, der kunne være med til at give hende en fod indenfor i branchen. ”Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg søgte om at komme ind. jeg så bare opslaget, da jeg søgte efter et studiejob og tænkte så: ’Det kan jeg da godt prøve at søge’“, fortæller hun. kort efter optagelsen fik mette via netværket et studiejob hos Lundbeck.

27-årige Christoffer vorre, der til daglig læser en kandidat i international Business på CBS, blev en del af moment Talent af en lidt anden grund. Han stod nemlig med det ene ben i københavn, da han efter endt Bachelor i aalborg ønskede at prøve noget nyt. Han var derfor meget interesseret i at få opbygget et nyt netværk både socialt og fagligt.

”For mig drejede det sig egentlig om at komme med til arrangementerne, så jeg kunne møde nogle nye mennesker”, forklarer han fra skipisten i østrig.

Christoffer er også på ski under interviewet, da han den pågældende uge er ude som skiinstruktør. Han lægger ikke skjul på, at han med optagelsen i moment Talent også håbede på at få et studiejob, hvilket da også skete, idet Dong energy tilbød sig.

Få foden indenfor For at blive en del af moment Talent, kræver det først og fremmest et fyldigt cv og et karakterbevis med mindst 8,3 i snit. Hvis disse dele er i orden, kommer du til en problemløsningstest, som kræver logisk, matematisk og sproglig viden. Består du denne, bliver du afslutningsvis interviewet af en rekrutteringskonsulent, som ud fra dine sociale og faglige kompetencer bedømmer, om du skal have en plads i netværket. Både mette og Christoffer er enige i, at måden, optagelsen i talentnetværket foregår på, er optimal. ”når man laver sådan et netværk, kræver det jo, at der er en vis standard af dem, der skal igennem”, siger mette.

med optagelsen i moment Talent følger en masse spændende arrangementer. kendte erhvervsfolk holder foredrag, og de virksomheder, der samarbejder med moment Talent, holder forskellige oplæg og workshops.

Herigennem får de mange medlemmer rig mulighed for at høre om, hvad der foregår i de store virksomheder samt en masse faglige input, de kan tage med sig videre.

Schneider electric har blandt andet givet et indblik i, hvordan man bedst muligt udnytter sit potentiale, og Danmarks nationalbank har inviteret medlemmerne indenfor for at høre om Danmarks økonomi og finanskrisen i forbindelse med denne. Derudover er arrangementerne også en oplagt mulighed for at netværke med de andre talenter.

Christoffer er meget begejstret for arrangementerne, og har igennem sin forholdsvis korte tid hos moment Talent allerede deltaget i en del. ”arrangementerne er virkelig på et højt niveau, og man kan mærke, at virksomhederne virkelig vil noget med det”, fortæller han, og mette er enig: ”Det er som om, at virksomhederne godt ved, at dem fra moment Talent er nogle kloge hoveder, og derfor gør de så meget ud af det.”

Der diskuteres og argumenteres lystigt i workshopgrupperne

Moment Talent-medlemmerne lytter interesseret til netværksarrangement hos Schneider Electric.

50

METTE LINDEGAARD læser sin kandidat i Medicin og Teknologi på DTU

„For mig DrejeDe DeT Sig egenTLig om aT komme meD TiL arrangemenTerne, Så jeg kunne møDe nogLe nye menneSker.“ - Christoffer vorre

CHRISTOFFER VORRE er i øjeblikket i gang med at læse en kandidat i International Business på CBS

Det er derfor ikke kun medlemmerne, der får udbytte af at være en del af moment Talent, det gælder også virksomhederne. De har nemlig rig mulighed for at profilere sig og vise cremen af dansk ungdom, hvem de er, og hvad de står for.

Indfriede forventninger Christoffer og mette har allerede fået indfriet de forventninger, de havde til moment Talent. Begge har fået studierelevante studiejob, og deres netværk er vokset betragteligt. jobbet som studiemedhjælper hos Lundbeck fik mette, da moment Talent præsenterede hendes cv til medicinalvirksomheden, som efterfølgende ringede og spurgte, om hun var interesseret i at arbejde hos dem. Det sagde mette selvfølgelig ikke nej til. ”Da vi har så meget undervisning på DTu, er der ikke så mange, som har et studiejob, men jeg er rigtig glad for, at jeg har fået dette job, da det gør, at jeg har fået en fod ind i branchen”, fortæller hun.

Christoffer er ansat som studentermedhjælper hos Dong energy, hvor hans job blandt andet indebærer at hjælpe med forretningsudviklingen. Han havde via moment Talent sendt sit cv ud til nogle af deres virksomheds-

partnere, og Dong energy kontaktede ham efterfølgende og tilbød ham stillingen.

Også for nyuddannede Selv om studiebøgerne er blevet lagt på hylden, daglige forelæsninger er fortid og dagene ikke længere foregår på universitetet men på en arbejdsplads, kan man stadig være medlem af moment Talent. netværket tilbyder nemlig, at man kan forblive medlem indtil fire år efter færdiggjort studium, hvilket både mette og Christoffer har tænkt sig at være.

På spørgsmålet om hvorvidt de kan anbefale andre unge at tilmelde sig, efterlades der ingen tvivl: ”jeg har fået et kæmpe drive med moment Talent, og netværket har givet mig motivation til at gøre ting, for nu ved jeg, at jeg virkelig kan noget,” fortæller mette med stolthed i stemmen. også Christoffer er glad for de muligheder, som netværket har givet ham. ”Det er meget det, jeg har kunnet drømme om og håbe på”, fortæller Christoffer tilfreds.

De kvalifikationer Christoffer og mette tager med sig fra moment Talent, vil de uden tvivl kunne bruge resten af livet. Hvad enten det er i forbindelse med studiet, jobbet eller på vej ned ad den sorte løjpe.

„DeT er Som om, aT virkSomHeDerne goDT veD, aT Dem Fra momenT TaLenT er nogLe kLoge HoveDer, og DerFor gør De Så megeT uD aF DeT.“ - mette Lindegaard

vil du også være et talent?

• moment Talent er et netværk med cirka 1100 unge • medlemskabet kræver, at man har et gennemsnit på mindst 9,0 (Den gamle skala) eller 8,3 (Den nye skala) • Du kan søge om optagelsen her: moment.dk

51

Tips & Tricks

6 måder at tjene ekstra penge på

1 3 5

Bliv fritidsfotograf

Bliv fritidsfotograf. Har du en lille fritidsfotograf i maven kan du via app’en Scoopshot uploade billeder, du tager med din smartphone.

Hvis billedet er godt, betaler aviser dig for at bruge det.

Bliv blogger

Start din egen blog og læg reklamer på den. Hvis du har noget interessant at dele og opdaterer bloggen hyppigt nok, er chancerne for bannerklik større. og alle klik er penge lige ned i din lomme.

Bliv sælger

Find ud af, hvad du ikke længere har brug for i klædeskabet og smykkeskrinet, eller overvej om du stadig skal bruge bøgerne fra fag, du har afsluttet. På sites som trendsales.dk og pensum.dk kan du sælge dit brugte tøj, smykker og bøger.

52

Har du problemer med at finde et studiejob, der kan supplere Su’en? vi bringer her alternative måder at tjene penge på, mens du venter på det perfekte studiejob.

Tekst Foto

Thomas møller Christensen Colourbox

På so.dk kan du se en oversigt over legater, du som studerende kan søge.

2 4 6

Bliv forsøgsperson

Tilmeld dig på forsoegsperson.dk og deltag i videnskabelige forsøg.

Det kan være lige fra at blive hjernescannet til at spise en bestemt type kost i en periode. Du får et honorar som tak for din deltagelse.

Bliv musikanmelder

interesserer du dig for ny musik, er dette en optimal mulighed for at tjene lidt ekstra penge. Tilmeld dig på slicethepie.com og anmeld nyt musik. Som tak betaler sitet dig for dine synspunkter.

Bliv panelist

Der findes en række internetpaneler, du kan tilmelde dig som fx epinion, megafon og norstat. Du bliver betalt alt efter hvor lang tid, det tager at besvare de spørgeskemaer, du modtager.

Quiz

FEST på studiet Tekst Foto

Studielivet byder ikke kun på tørre forelæsninger og tykke bøger. Der arrangeres også masser af fester på landets universiteter, hvor de studerende kan slå sig løs. men hvor godt kender du de forskellige studiefester? gæt med her.

1

Hvorfor hedder det en ’rus-tur’?

2

Hvad er præmien til vinderne af den årlige Kapsejlads over Universitetssøen på Aarhus Universitet?

Line Svenstrup Berger Colourbox

a. En rus er en virkning, som fremkommer ved brug af rusmidler. På rusturen befinder man sig ofte i en rus pga. et højt alkoholindtag. b. Rus er den sidste del af ordet ‘depositurus’, som henviser til, at man nu træder ind i det akademiske borgerskab. c. Rus-tur er en forkortelse af det tidligere ”russer-tur”, som kommer af, at man på rus-turen drikker vodka som russerne.

a. ”Det gyldne Bækken” b. ”Den gyldne Øl” c. ”Den gyldne Åre”

3

Hvad hedder fredagsbaren på IT-Universitetet?

4

Hvilken århusiansk fredagsbar har brugerne på aoa.dk kåret til byens bedste?

a. Scrollbaren b. Screwbaren c. Spambaren

a. medicinsk Fredagsbar b. Harrys Kælder (Ingeniørhøjskolen) c. Fredagsbar.dk (Informations- og medievidenskab)

5

Hvad hedder Nanoscience årsfest på Københavns Universitet? a. Alienfesten for jordboer b. Kæmpefesten for Dværge c. Abefesten for mennesker

6

Hvordan hylder man elefanten på arkitektstudiet på AU til den årlige Elefantbar? a. man kan kun købe elefantøl b. man klæder sig ud som elefanter c. man drikker af en ølbæller formet som en snabel

Svar og bonusinfo: 1:b ‘Depositurus’ betyder „Den mand, der skal til at aflægge...” og henviser til, at den førsteårsstuderende aflægger sine bondske vaner og forestillinger og træder ind i det akademiske borgerskab.

3:a Scrollbar er IT-Universitetets opfindsomt navngivet fredagsbar. Scrollbaren danner for mange rammen om studielivet på ITU, og det er her alle fakultetets studerende mødes og danner nye venskaber.

2:a I Kapsejladsen skal fem medlemmer fra hver af de udvalgte 12 festforeninger dyster om, hvem der hurtigst kan ro over Universitetssøen, bunde en øl, løbe ti gange rundt om flasken, ro tilbage og give stafetten videre til den næste. Kapsejladsens besøgstal har de senere år været i størrelsesordnen 10-12.000.

4:c På aoa.dk gav brugerne fredagsbar.dk 46 procent af stemmerne. Kaserne Baren (Institut for Æstetiske fag) blev nummer to med 38 procent, mens Harrys Kælder, Medicinsk Fredagsbar og Theos Bar fik henholdsvis 6, 4 og 6 procent.

5:b Kæmpefesten for Dværge er Nanosciences årsfest i maj for alle ansatte og studerende ved Nano-Science Center. Dagen løber af stablen med en konkurrence efterfulgt af spisning og livemusik leveret af Nanosciences helt eget nanoband.

6:a Arkitektstudiets festforening ARKIbal afholder hvert år Elefantbar, hvor der kun sælges elefantøl – de koster 15 kroner. Elefanten hyldes ifølge de studerende, fordi det er et stort og prægtigt dyr.

53

e r e t r o k j e v e r e i r r a k n i d t r o ar gj

Vi h

k d .

O S e n i l n O e d ren

Stude

? e d n e r e d Er du stu

e b e d s te d t e l m a har vi s og gode tilbud e n i l n O atter re n d e På Stude , legater, studierab studiejob til dig.

l og gør fi o r p n e t Opre nomi bedre. din øko

k d .

O G e n i l n O e t a Gradu

å p r e l l e t e n n a d d u y ? t e i d Er du nd u t s f a l e e t eva nte l e r g a sids f t fles ob i ve r d i g i nte r n at i o n a l e j g e n i l n O g G r a d u a t e , p ra k t i k p l a d s e r o studiejobandt. at søge bl

rofil ogen. p n e t e r p O karrier i g n a g t sæ

k d . k n a b Job E

? r e g ø s b o j n e r a f r e r du loade dit

an du op er. k k n a b b ernes Jo tive virksomhed k i m e d a k ttrak På A a f a t e s e cv og bliv

ofil og targen. r p n e t e r Op idt i karrie næste skr