Move On Magazine 2012

Studieliv der inspirerer

THOMAS SKOV GAARDSVIG Fra praktikant til programvært ØKONOMI Din personlige finanslov KARRIERE Mød Suitable for Business

Oktober 2012 Annoncetillæg

Billige øl betaler ikke sig selv Vi har altid 100 studiejob.

Søg pü moment.dk

22 4 Iværksætteri »Iværksættere er ikke kun supermænd og supernørder«

6 Initiativ Afrovaganza

10 Karriere Erhvervslivet lærer af studerende

14 Karriereportræt

14

6

Velkommen til MoveOn Du sidder lige nu med det allerførste nummer af MoveOn Magasinet. Et nyt magasin til dig, der er studerende, om studerende og af studerende.

Uanset om du sidder i Odense, Aarhus eller København, byder vi dig velkommen til et magasin, der omhandler studie og karriere, men med overbevisningen om, at det skal være sjovt, at være ambitiøs. Derfor vil vi ikke kun skildre det gode cv eller give de bedste eksamenstips, men derimod fortælle om alle studielivets facetter: fra trends til transport, økonomi til karriere samt rejser, mad eller bolig.

Det første nummer er dedikeret til temaet gejst. For mennesker med gejst inspirerer og motiverer os. Du kan for eksempel læse om Thomas Skov Gaardsvig, som efter svære overvejelser fulgte sin gejst, der førte ham fra praktikstilling til eget program. Du kan også læse om den frivilligdrevne studenterorganisation Suitable for Business, møde seks festglade drenge, der arrangerer fester med et godt formål eller komme med i køkkenet hos frivillige, der bruger timer på at lave lækker mad til studievenlige priser. Og så kan du selv få mulighed for at få den gode idé, når professionelle idemagere giver deres råd til ideudvikling. Alt det og mere til.

God læselyst!

eks-Praktikanten

18 Mad Spis ude og få luft i budgettet

19 Økonomi Din personlige finanslov

20 Rejser & kultur Råd til rejser

21 Interview Bliv ven med A-kassen

22 Bolig Boligjagten

24 Værktøjskasse Sådan får du den gode idé

26 MoveOn ! »Nu kan jeg skabe mirakler hver dag«

Udgiver Move On Communications A/S / Christians Brygge 28, 2 tv / DK–1559 København V / info@moveon.dk / moveon.dk Ansvh. redaktør Allan Bliss ab@moveon.dk / Salgsanvarlig Anders Boye Jacobsen abj@moveon.dk Redaktion Tomas Karlsson, Lotte Mathilde Nielsen, Sarah Piil, Line Zachariasen / redaktionen@moveon.dk Layout Bart Dabrowski bd@moveon.dk / Foto: Bart Dabrowski, Jesper Egelund Hansen, Jacob Frølund, Francois David Rey Copyright Kopiering kun tilladt efter skiftlig aftale med Move On Communications A/S

Annoncetillæg /

Iværksætteri

Tekst: Lotte Mathilde Nielsen

»Iværksættere er ikke kun supermænd og supernørder« Iværksættere er langt mere end supermænd og supernørder.

Og det er ikke kun studerende med iværksætter drømme, der kan bruge de nye iværksætterfag på universitetet.

Det mener to iværksættere og studerende fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet

»V

elkommen til det nye universitetsfag Iværksætteri. Vi skal i dag høre om, hvordan du bliver den næste Dyne-Larsen eller Steve Jobs.« Sådan er forestillingen oftest om klasseundervisning i iværksætteri. Men de nye iværksætterfag på universiteterne har meget mere at byde på. Og hvis universiteterne vil have fyldt klasselokalet til de nye fag, skal det gøres klart. Sådan lyder det fra to studerende fra SDU og AU, der begge har haft undervisning i iværksætteri.

Inspiration i øjenhøjde »Jeg tror, det er vigtigt, at man kan identificere sig med de iværksættere, man hører om. Det jo nok de færreste, der kan identificere sig med Martin Thorborg, som startede Jubii, eller mangemillionæren Donald Trump. Jeg synes selv, det er interessant at høre om nogle på min egen alder.

Det inspirerer mig,« siger 24-årige Christian Olesen, der studerer til civilingeniør på SDU.

»Jeg synes overhovedet ikke, at det kun er studerende, der drømmer om at blive iværksættere, der kan bruge faget. Faget klæder folk på til at komme ud i erhvervslivet, men det giver også et gåpåmod og en lyst til at turde stræbe lidt højere, end man havde drømt om før,« siger Nils Kähler.

Nils er selv en studerende med iværksætterdrømme. Han har i løbet af sin studietid lavet virksomheden Cast.li, som har fremstillet en digital overstregningstusch til nettet, samt været med til at starte et kursus, hvor man lærer at blive iværksætter på 54 timer. Men det var de nye opdagelser om Nils’ personlige styrker og svagheder, han kunne tage med fra iværksætterfaget. »Jeg har egentlig altid troet, at jeg var god som en ’all-arounder’ i virksomheden, men jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til at planlægge og få ting puttet i kasser. Jeg var i en gruppe på kurset, hvor de andre gerne ville bruge lang tid på at finde på nye og flere ideer, hvor jeg i stedet gerne ville lægge en plan for ideerne og sørge for, vi blev færdige til tiden,« siger Nils.

I Nils’ firma Cast.li, som han har ved siden af studiet, er de nu begyndt at lægge planer for, hvordan de kan strukturere virksomhedens udviklingsforløb. »Og det er jeg så blevet tovholder for,« siger Nils Kähler grinende. »Vi fandt jo ud af på kurset, at jeg havde nogle styrker, vi ikke havde udnyttet ordentligt.«

»Det jo nok de færreste, der kan identificere sig med Martin Thorborg som startede Jubii eller mangemillionæren Donald Trump.

Jeg synes selv, det er interessant at høre om nogle på min egen alder.«

Christian har sammen med tre studiekammerater startet virksomheden www.framor.dk. Det er en hjemmeside, hvor forældre kan sende pakker med blandt andet mad, slik, rengøringsmidler og en personlig hilsen til deres børn, der er flyttet hjemmefra.

Christian oplevede selv, at når han kom hjem fra en weekend hos sine forældre, havde han altid en plastikpose fyldt med makrel i tomat, pasta og slik, som hans mor havde pakket til ham. Det var derigennem ideen opstod. Hjemmesiden er nu en realitet og succes. »Jeg tror, universiteterne motiverer studerende til iværksætteri ved at vise nogle bredere facetter af faget. Iværksættere er ikke kun supermænd og supernørder, som de oftest bliver fremstillet som. Det er alt for firkantet. Mange af de iværksættere, jeg kender, har også job ved siden af. Man åbner jo ikke bare en virksomhed, og så kan man leve af det,« siger Christian Olsen og uddyber, at det er historier som hans egen, der skal frem i lyset, hvis man vil have flere studerende til iværksætterfagene.

Hvad er du dygtig til?

Fag om iværksætteri har meget at byde på.

Det er ikke kun for dem med en iværksætter i maven, mener 27-årige Nils Kähler, der læser ITproduktudvikling på AU.

/ Annoncetillæg

»Show it – Don’t tell it« »Det er vigtigt at understrege, at iværksætteri og entreprenørskab er cool. Iværksættere er ikke kun en flok fyre i en kælder, der laver hjemmesider. Der er for eksempel en af vores studerende, der har lavet en portal for musikundervisning, og andre, der har lavet rådgivning inden for eksamensangst. Det er ikke kun dem, der vil lave egen virksomhed, det er også dem, der gerne vil handle med deres viden, altså for eksempel tilføre ny viden og værdi til en eksisterende virksomhed,« siger Ole Frank Nielsen, der arbejder som kommunikations- og markedsføringskonsulent for Aarhus Universitets Center for Entreprenørskab og Innovation. Han mener ligesom de to studerende, at det er vigtigt at vise på en sjov og inspirerende måde, hvad entreprenørskab går ud på, hvis flere studerende skal vælge fagene.

fot. Jesper Egelund Hansen

4

Christian Olesen fra SDU Ole Frank Nielsen, der blandt andet står for at rekruttere nye studerende til entreprenørskabsfagene, er klar over, at studerende møder hundredvis af tilbud, de frit kan vælge imellem. Derfor har Aarhus Universitet taget andre midler i brug. Helt konkret gav Center for Entreprenørskab og Innovation nogle af deres studerende mulighed for at komme ud af universitets rammer til den årlige Northside Festival i Aarhus. Her blev der stablet en innovations-bar på benene, hvor de studerende mod en indgangsbillet skulle lange drinks, øl og gode ideer over baren til andre unge og studerende. »De studerende har meget at vælge imellem, og ofte føler vi, at vi står med en megafon og råber sammen med alle de andre: „Bliv foretagsom på Aarhus Universitet!!!“. Derfor fulgte vi den gamle tommelfingerregel fra journalistikken med „Show it - Don’t tell it, og lod nogle af de studerende, der selv har sat nye ting i gang, være rollemodeller for de studerende, der var med som gæster på Northside. På den måde fik de forhåbentligt smag for hvad Aarhus Universitet også kan tilbyde,« siger Ole Frank Nielsen.

Nils Kähler fra AU

»Faget klæder folk på til at komme ud i erhvervslivet, men det giver også et gåpåmod og en lyst til at turde stræbe lidt højere, end man havde drømt om før.«

Bliv selv iværksætter. Du kan læse gode råd på www.so.dk under temaet Iværksætter.

Læs også hvordan du selv får den gode idé på side 24.

Sorte tanker og dårligt selvværd er almindeligt, men kan også udvikle sig til psykisk sygdom.

Ta’ fat i hinanden! Hjælp fra venner, familie, behandlere eller andre betyder rigtig meget for at få det godt igen.

Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt.

For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. Uanset hvad, så er de en af os.

Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på www.en-af-os.dk

6

Initiativ

Tekst: Lotte Mathilde Nielsen

AFROVAGANZA Den 29. september blev den 7. velgørenhedsfest AFROVAGANZA afholdt. Målet for festen er at have det sjovt og samle penge ind til Afrika. Vi har besøgt de otte studerende, der står bag initiativet

A

FROVAGANZA. En ekstravagant fest der støtter Ideen til AFROVAGANZA Afrika. Målet er at have det sjovt og skabe en fest, Der bliver budt på en kop kaffe i stuen, hvor to af drensom du sent vil glemme. Dernæst kommer målet om at gene fortæller om, hvordan ideen opstod. samle omkring 50.000 kroner ind, der går ubeskåret til »Jeg har været frivillig hos Mellemfolkeligt Samvirke i en skole i Uganda og et børnehjem i Ghana. Over 1.000 Uganda, hvor jeg boede hos en familie, der ejede en mennesker kom til den 7. AFROVAGANskole i Uganda, som vi også arbejdede ZA i rækken, og cirka 55.000 kroner blev på. Vi blev ret rørt over skolelederens samlet ind. »Dengang aktio- historie,« siger Mikkel Riis og fortæller, nen var ude i ude- hvordan en afrikansk kvinde startede en Fest med formål og betalte lærerne af sin egen løn, stuen, startede bu- skole De otte drenge bag AFROVAGANZA har plus hun betalte skolepenge for en stor dene med ”70… sikret mad til børnehjemmet i Ghana. del af skolens børn.

Og de har sørget for, at skolen i Uganda 80.. 100.. 130. Og har fået cementgulve og sat hegn op. I Drengene fra kollektivet ville gerne så holdte vi den øjeblikket er skolen i gang med at få sat hjælpe. Mikkel fortæller, at de var gode på 130 kroner. Nu til at arrangere fester, og det lige så godt døre og vinduer i, så der også kan undervises, uden at lærerne og eleverne er det beløb i stør- kunne kobles sammen med at sende skal klappe tænder. relsen af 1000… nogle penge ned til skolen i Uganda.

Ideen startede i 2008 med et fadølsanDet var startskuddet til AFROVAGANZA. 2000…3000« læg, en DJ-pult og en indsamling på Martin Fehr Therkildsen nikker over til 14.000 kroner i et kollektiv på Amager. I Mikkel og siger: »Det var svært for os dag er festen rykket til en 700 kvadratmeter stor hal på otte mand at give noget, der kunne rykke noget. Derfor Vesterbro, og beløbet er femdoblet. holdt vi en privat fest, hvor vi bare sørgede for at tage De otte drenge skriver på deres hjemmeside, at forlidt ekstra for øllene og så sende det ned til velgørende målet med AFROVAGANZA er at holde gode fester og projekter.« Martin havde selv besøgt et børnehjem i derudover skabe et overskud til velgørende projekter Ghana, som også er blevet et af de projekter, de otte til Afrika. Og rækkefølgen er ikke tilfældig. drenge støtter. »Det er en vigtig pointe, at det står i den rækkefølge. »Vi var dernede sidste efterår. Det var totalt rørende at Det har altid været formålet først og fremmest at lave se, hvor godt pengene kan blive brugt. Men det handen god fest og så derudover at samle penge sammen. ler mest af alt om at lave gode fester,« siger Martin Fehr Det står vi stadig fast på. Det er slet ikke for at underTherkilsen. vurdere vigtigheden af det velgørende aspekt. Det skal »Det er også en afvejning af, hvad vi er gode til. Vi er bare være sjovt og vi skal glæde os til festen,« siger ikke uddannet til at lave udviklingsarbejde. Men vi er 25-årige Martin Fehr Therkildsen, der studerer retorik efterhånden uddannet til at lave feste. Vi er i hvert fald på Københavns Universitet. »Det tror jeg også er grunbedre til det end at lave udviklingsarbejde,« siger Mikden til, at vi kan køre med Afrovaganza 7. Det er fordi kel Riis grinende. udgangspunktet har været, at det skulle være sjovt,« tilføjer 25-årige Mikkel Riis, der studerer statskundskab Første... Anden... Tredje... SOLGT på Københavns Universitet. De har begge været med til AFROVAGNZA er særlig kendt for er deres midnatsakat starte AFROVAGANZA. tion. Folk donerer inden festen ting til aktionen, og så er det ellers højst bydende til festen.

Kollektivet på Amager »Dengang det var ude i udestuen, startede budene med Ugen op til den 7. fest i rækken er vi ude i villaen på ”70… 80.. 100.. 130. Og så holdte vi den på 130 kroner.

Amager, hvor seks af drengene bor. Det var her, ideen til Nu er det beløb i størrelsen af 1000… 2000…3000. Det AFROVAGANZA startede, og de første fester blev holdt. går meget stærkt,« siger Martin Fehr Therkildsen.

Seks drenge-navne står skrevet på postkassen. I haven »Det var en god måde at samle folk på. Og så endte vi med ligger et par væltede cykler. I entreen er knagerækken at tjene penge på det, som vi kunne sende videre til Afrika. sat på prøve af de mange jakker. Forskellige sneakers Så det er et fast indslag til hver fest,« siger Mikkel Riis. ligger i en dynge på gulvet, og radiatoren er brugt som Med årene er midnatsaktionen vokset, og det er tingeophæng til to skateboards. På væggen hænger et forne, der doneres også. En afrikansk tromme lavet af en størret fotografi af en afrikansk pige. I den brune 70’eraf deres kenyanske venner, en cykel bygget fra bunden inspirerede udestue er forberedelserne til årets store og en bondegårdsferie hos en af drengenes forældre. fest allerede i gang. Seks piger maler rislamper i gul, Vi spørger til det vildeste og sjoveste, som er gået på grøn, rød og blå. Vi bliver taget imod af Jeppe Wojcik, aktion . De to drenge begynder at remse op. der kommer fra udestuen med en King-øl i hånden. Vi »Vi har solgt tre Finn Nørbygaard VHS’er for 500 kroner. prøver at balancere pladsen i den smalle entre, hvor der Vi har også solgt en af vores venner. Han spillede tromer en gennemstrøm af mennesker. »Det er lidt utroligt, mer i det band, der vandt det danske Melodi Grand Prix vi har kunnet være her. Da vi holdt de første fester her, sidste år. Man kunne få 24 timer med ham. Vi fik 1.800 var vi jo 100-200 mennesker. Så der var ret lang kø for kroner for ham,« siger Mikkel Riis. Martin griner: »Det at komme ind,« siger 24-årig Jeppe Wojcik, der studerer var faktisk min søster, der købte ham. De tog sammen journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole. til Melodi Grand Prix i Tyskland.«

/ Annoncetillæg

Initiativ

7

»Vi var i Afrika sidste efterår.

Det var totalt rørende at se, hvor godt pengene kan blive brugt. Men det handler mest af alt om at lave gode fester«

Campingvognen De to drenge er dog enige om, hvad det vildeste var: ”Campingvognen!”. »Det vildeste må være campingvognen til AFROVAGANZA 6. Vi solgte Martins forældres gamle campingvogn, som de ikke havde kunnet komme af med i Jylland for 1.000 kroner. Den endte med at gå for 8.000 kroner. Det var fire drenge, der købte den sammen,« siger Mikkel Riis. »Det var virkelig vildt. Og mine forældre var jo helt vildt stolte og glade over, at den gik for så mange penge,« siger Martin. Campingvognen var også i puljen til AFROVAGANZA 7 og gik for 7.500 kroner.

AFROVAGANZA 8? »Ja der kommer en 8’er…nok også en 9 og en 10’er. Vi gør det jo fordi det er sjovt. Og den dag det ikke er sjovt mere, så tror jeg ikke, at vi ville have noget problem med at stoppe det,« siger Mikkel Riis.

De otte AFROVAGANZA bagmænd

• Martin Fehr Therkildsen, 25 år, studerer retorik på Københavns Universitet.

• Christian Lildholdt Jensen, 23 år, studerer

engelsk og virksomhedskommunikation på CBS. • Mikkel Riis, 25 år, studerer statskundskab på Københavns Universitet.

• Thomas Thy Ladefoged Christensen, 24 år, studerer historie på Københavns Universitet.

• Mik Stampe Fogh, 25 år, arbejder som freelance filmklipper.

• Jeppe Wojcik, 24 år, studerer journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole.

• Martin Borup Mogensen, 27 år, studerer journalistik på Danmarks Journalisthøjskole.

• Andreas Lunn, 26 år, studerer statskundskab på Københavns Universitet.

Graduate Online GO.dk Hav altid jobbene ved hånden

Tjen lidT eksTra Til sTudieT! Tilbyd din arbejdskraft på HappyTown.dk – det er gratis lige nu!

Søger du en ekstra indtægt som supplement til din SU? Så opret en profil på HappyTown.dk og fortæl, hvilke type opgaver, du kan løse for andre.

Vær herre din egen selv, h og planlæg vor vil arb når du ejde

Hvad kan du hjælpe med?

/GraduateOnline Babysitter

Download GO.dk’s app Scan QR-koden og hent den til Android eller iPhone.

Hundelufter

Rengøring

så Det kan og noget n a k være, du t! de n a lt he

Se mere på HappyTown.dk

Vinduespudser

It & teknik

Havearbejde

8

Dette opslag er sponsoreret af Region Syddanmark Tekst: Thomas Elmegård

Ansvar til nyuddannede Hos Region Syddanmark er de nyuddannede i høj kurs. Her går man efter at finde de bedste talenter og give dem ansvar og udviklingsmuligheder. Abdul Dezkam er et af dem, og han har til sin store overraskelse fundet sit drømmejob

»J

eg kalder det drømmejobbet, fordi det omfavner alle de aspekter, jeg har lært i min uddannelse.«

Sådan lyder 29-årige Abduls umiddelbare reaktion, når han skal fortælle om sit job som webkoordinator hos Region Syddanmark. Her han fået et job, som både giver ham ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Et godt råd til nyuddannede I øjeblikket er der hård kamp om de ledige job. Ikke mindst hvis man ikke har andet end sin specialetitel og et studiejob at skrive på sit cv. Abdul har dog et godt råd til nyuddannede jobsøgere. For han mener, at man har et par gode kort på hånden, når man kommer direkte fra universitetet. »Der var 120, som søgte denne stilling, og jeg tror, det var afgørende, at jeg kom med nogle løsningsmodeller, som de ikke kendte.« Abdul kunne nemlig bruge meget af den viden, han har fra sin uddannelse, og det er ifølge ham vigtigt at kunne præsentere denne viden for arbejdsgiverne. »Det budskab, man skal have ud til arbejdsgiverne, er, hvordan man kan anvende sin akademiske viden.

Et område jeg har brugt rigtig meget fra min uddannelse, er informationsarkitektur, altså hvordan mennesker forstår og søger information på en stor og kompleks hjemmeside.«

vedparten er læger og sundhedspersonale, er der også job til mange med en samfundsvidenskabelig, eller som Abdul, en humanistisk baggrund. Og de nyuddannede akademikere spiller en vigtig rolle. »Jeg føler, at jeg kan bruge rigtig meget af min uddannelse i mit job. Jeg får lov til at byde ind med min viden om webgenren, informatik og digital kommunikation.

Jeg underviser, holder oplæg, laver teknisk arbejde, producerer elektronisk kommunikation og rådgiver kolleger i området. Jeg har fået masser af ansvar, og jeg udvikler mig meget«, fortæller han begejstret.

Stort ansvar På trods af at Abdul ikke har mange års erfaring på sit cv, har han hurtigt fået ansvarsfulde opgaver. »Jeg sidder som eneansvarlig for det område, der har med webkommunikationen på Sydvestjysk Sygehus at gøre, og generelt med sygehusets online tilstedeværelse. Jeg er ind over kommunikationen på intranettet, den eksterne hjemmeside, de digitale medier og den elektroniske patientinformation. Det er en god kombination af mange kommunikationsopgaver.«

»Jeg føler, at jeg kan bruge rigtig meget af min uddannelse i mit job. Jeg får lov til at byde ind med min viden om webgenren, informatik og digital kommunikation.«

Han understreger, at man som nyuddannet har de mest moderne teorier, samtidig med man endnu er på de nederste trin på lønstigen. Den cocktail er et slagkraftigt argument over for arbejdsgiverne. Især når de som hos Region Syddanmark hele tiden er på jagt efter de dygtigste talenter.

Brug for akademikere Region Syddanmark dækker Fyn og den sydlige del af Jylland helt op til Vejle. Abdul arbejder i Esbjerg på Sydvestjysk Sygehus, men hans opgaver strækker sig rundt i hele regionen. Her er han både ude at vejlede personalet på Sydvestjysk Sygehus’ to matrikler og til møde med den overordnede webgruppe i regionshuset i Vejle.

Med en uddannelse i Humanistisk Informationsvidenskab fra Syddansk Universitet er han langt fra den eneste akademiker, som er ansat i regionen. De beskæftiger til daglig ca. 4.000 akademiske medarbejdere. Selv om ho-

/ Annoncetillæg

Det er hans ansvar at udvikle sygehusets online tilstedeværelse. Han kan selvfølgelig ikke nå at opdatere alle hjemmesiderne alene, så derfor oplærer han sundhedspersonalet i at kommunikere via web og generelt anvende digitale løsninger.

»Jeg underviser i at skrive til nettet, og hvordan man bruger webredskaber og webteorier til at optimere den interne og eksterne kommunikation. Jeg har undervist både sygeplejersker, administrationsmedarbejdere og mellemledere på sygehusene. Jeg betjener mange forskellige målgrupper både patienter, uddannelsesfolk og ansatte på sygehuset.« Ideerne skaber værdi En vigtig del af Abduls job er at effektivisere processer.

Han har derfor centraliseret en masse procedurer, så lægesekretærer, sygeplejersker og læger ikke længere skal tænke på alt det tekniske, hvis de vil lægge indhold på hjemmesiden. Når ledelsen kan se, at personalet sparer tid, er det med til at føre hans ideer videre ud i regionen. »Man har typisk haft en proces baseret på noget manuelt arbejde, der tager meget lang tid. Her er jeg kommet med en teknisk løsning, der sparer personalet tid, er mere

effektivt og mere præsentabelt. Det sparer os tid og penge, og derfor har det stor værdi for organisationen.« Som eksempel på en opgave han har løst, nævner han, at han har reorganiseret sygehusets intranet ved at bygge en hel ny struktur for de knap 800 undersider. Han har især haft fokus på at gøre det lettere for personalet at finde lige præcis den information, de søger, så de sparer tid i deres hverdag.

Mange af de tiltag Abdul laver kan også bruges andre steder i regionen. Dermed føler han, at han har indflydelse, ikke bare på sin dagligdag, men på udviklingen i hele regionen. »De ideer og løsninger jeg har implementeret lokalt, kan jeg få lov til at forankre i hele regionen. Jeg kan mærke, at jeg får lov til at bruge min moderne og nye viden. Der er selvfølgelig regler for, hvad man må ændre i systemerne, og det har jeg lært at have forståelse for. Jeg føler dog, at jeg bliver hørt, og der er muligheder for at komme igennem med mine løsninger.« Fra Aarhus til Esbjerg For at hverdagen kunne fungere rent praktisk var Abdul nødt til at flytte fra Aarhus til Esbjerg. Det var en beslutning, han tøvede lidt med, men i dag har han helt ændret syn på at bo i det vestjyske. »Da jeg søgte stillingen, tænkte jeg godt nok, at Esbjerg lå forfærdeligt langt væk fra min familie. I starten var jeg skeptisk, men jobbet sagde mig rigtigt meget. Siden er jeg blevet vild med at bo her. Jeg synes, det er en smuk by, og der er mange ting at se og opleve.« Ud over at nyde naturen i den traditionsrige fiskerby er han også begejstret for sammenholdet med kollegerne. »Det sociale miljø er utroligt godt. I kommunikationsafdelingen laver vi arrangementer med de andre i administrationen. Selv om Region Syddanmark er en stor organisation, hilser vi alle på hinanden og joker sammen. Her er en god omgangstone, og jeg føler, at folk kender mig. Vi har det virkeligt godt med hinanden«, slutter han.

På GO.dk kan du læse mere om, hvordan du kan få en karriere hos Region Syddanmark.

Du kan bl.a. se HR-chefens svar på, hvordan du skriver en god ansøgning til dem.

Søg på ”Region Syddanmark” i menuen ”Arbejdspladser”

Region Syddanmark

»De ideer og løsninger jeg har implementeret lokalt, kan jeg få lov til at forankre i hele regionen. Jeg kan mærke, at jeg får lov til at bruge min moderne og nye viden.«

Abdul Dezkam 29 år Uddannet i Humanistisk Informationsvidenskab, Syddansk Universitet

• Beskæftiger 25.000 medarbejder – heraf ca. 4.000 akademikere.

• Varetager drift af sygehuse samt psykiatriske og sociale institutioner i regionen.

• Derudover tager de sig af at skabe udvikling og vækst i regionen.

• Læs mere på www.regionsyddanmark.dk eller job.regionsyddanmark.dk

9

10

Karriere

Tekst: Sarah Piil

Erhvervslivet lærer af studerende »Behind every successful business is a human idea«. Det er budskabet hos studenterorganisationen Suitable for Business. Mød idemagerne bag og to deltagere; en virksomhed og en studerende

Matias Søndergaard (tv) og Kenneth Salomonsen.

Matias, 26, skriver speciale i ’Filosofi og Erhvervsøkonomi’ på CBS. Kenneth, 26, tager sin kandidat i Socialvidenskab og Virksomhedsstudier på RUC.

Fra blaffer til business Hvordan bringer en filosof værdi til erhvervslivet?

Dét spørgsmål ville Matias og Kenneth besvare på en blaffetur til Göteborg.

I dag lever Suitable for Business på sit tredje år

fot. Jacob Frølund

år virksomheder skal sikre overskuddet, kommer antropologer og filosoffer sjældent med på råd. Men det skal være slut, bestemte studiekammeraterne Matias Søndergaard og Kenneth Salomonsen sig for i forsommeren 2010. Dengang var de på deres bachelor i Filosofi og Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. Matias omtaler sig selv og sin kompagnon som handelshøjskolens sorte får og fortæller, hvordan de ønskede at vise også deres relevans for erhvervslivet. Startskuddet til Suitable for Business lød, mens de rejste på tomlen til Volvos hovedsæde i Göteborg. Matias og Kenneth deler nemlig fascinationen af virksomhedshistorie og dens mastodonter som Toyota, Ford og Volvo. »Så lå vi der og så ud over landskabet og de her kæmpe fabrikker.

Vi begyndte at brainstorme over, hvordan vi kunne komme ud til Volvo og løse udfordringer for dem,« refererer Matias fra, hvad der skulle blive begyndelsen på Suitable for Business.

Sagen skal tale Med hjem fra det svenske bragte idemagerne et nyt koncept, som skulle få erhvervslivet og humanister til at arbejde sammen: en såkaldt case-competition med et humanistisk twist. »Humaniora skal lære erhvervslivets vokabularium, som bare er et andet sprog.

Og så skal vi tale sammen. Dét vil kvalificere virksomheders forretning,« uddyber Matias.

Herfra tog tingende fart. En »lang, lang, lang« ansøgning blev sendt til globaliseringspuljen på CBS, hvilket gav 200.000 støt-

/ Annoncetillæg

tekroner. Med semesterstart blev den første arbejdsgruppe nedsat. I marts 2011 gik Suitable for Business i luften med den amerikanske sociolog Steve Fuller som hovedtaler og Dansk Røde Kors som case.

Halvandet år senere er armbevægelserne stadig store. Om fremtidsplanerne siger Matias: »Vi vil skrive undervisningsmateriale og vende måden at lære på 180 grader. Vi vil lade sagen tale for sig selv«.

Nye horisonter I øjeblikket planlægger et nyt hold af frivillige den tredje konference og case-competition, som traditionen tro løber af stablen i marts. Det er en pointe, at Suitable for Business hvert år skifter hænder. På den måde får flere kendskab til organisationen - eller rugekassen, som Kenneth omtaler den: »Jeg har tit tænkt på det som en rugekasse for dygtige humanister inden de skal ud i det rigtige erhvervsliv, hvor de har mulighed for at prøve kræfter med udfordringer, som alle andre virksomheder står overfor til dagligt«. Udfordringer som kan være alt fra strategi over rekruttering til juridiske og skattemæssige sager.

Kassen udklækker akademikere parate til at iklæde sig forretningslivet. Suitable for Business har ifølge Kenneth åbnet nye horisonter for studerende, »som lige pludselig kunne se dem selv tilføre værdi til felter, de før anså som fremmede, uhåndgribelige, uetiske og mystiske«.

»Vi har været med til at åbne nye horisonter for mennesker, som lige pludselig kunne se dem selv tilføre værdi til felter, de før anså som fremmede, uhåndgribelige, uetiske og mystiske« Fakta • Suitable for Business er en frivilligt drevet studenterorganisation.

• I Suitable for Business dækker ’humanist’ over både human- og socialvidenskabere.

• Som studenterorganisation adskiller Suitable for Business sig ved at arbejde på tværs af Danmark såvel som Nordens universiteter.

• Hvert år i marts afholder Suitable for Business en konference over fire dage, hvor en case-competition spiller en central rolle. Her deltager hold af studerende for at løse en virksomheds udfordring.

Karriere

»Det var guld værd« I rosende vendinger beskriver Troels Thorn, brandmanager i Dansk Røde Kors, samarbejdet mellem virksomheden og Suitable for Business

A

t indtage rampelyset som case var for Røde Kors interessant på flere fronter, udtaler brandmanager Troels Thorn: »Det var et privilegie at få kloge hoveder med forskellig baggrund til at analysere vores organisation. En fantastisk gave at få et sådan idekatalog«. Røde Kors så et godt match mellem at støtte en relevant dagsorden - hvordan human- og socialvidenskabere bringer værdi til erhvervslivet. Og at Suitable for Business er i tråd med Røde Kors’ plan om at nå alle danskere, heriblandt unge og studerende.

Troels Thorn uddyber, hvordan de studerende var særligt værdifulde for Røde Kors. En virksomhed med fokus på medmenneskelighed går godt i spænd med humanog socialvidenskabere: »Det er klart, at deres kompetencer i, hvad der sker mellem mennesker, kunne rykke vores organisation,« siger Troels Thorn.

Jord under neglene Troels Thorn roser ikke bare Suitable for Business for at belyse en relevant dagsorden. Han slår også et slag for, at organisationens »meget unikke og seje, unge mennesker« bringer deres viden i spil i praksis og på den måde forlader elfenbenstårnet.

Onsdag den 30. marts 2011 kl. 11 blev Røde Kors-casen skudt i gang. De tilmeldte hold havde nu 40 timer til at udvikle en idé, som skulle løse en udfordring med afgørende betydning for Røde Kors’ økonomi. Med ideen om Røde Kors-ambassadører stod hold G fra Lund Universitet øverst på sejrsskamlen – en idé Røde Kors konkret har taget til sig. Blandt finalisterne var også cykelprojektet ReCykler, der siden har inspireret Røde Kors til at søsætte et integrationsprojekt formet som cykelværksted i Brønderslev.

»Det var et privilegie at få kloge hoveder med forskellig baggrund til at analysere vores organisation. En fantastisk gave at få et sådan idekatalog«

Marie er rykket frem i skoene Suitable for Business har udstyret RUC-studerende Marie Thorsager Bjerre med gåpåmod. Og så har hun fået øjnene op for, at erhvervslivet har interessante ting at tilbyde

F

ør forbandt Marie erhvervslivet med produkter og profit, som ikke var hendes kop the. Men efter Suitable for Business finder Marie det spændende at sætte sine kompetencer i spil over for erhvervslivet: »Jeg er blevet meget bevidst omkring at sætte ord på, hvad det er jeg kan,« siger hun. Sammen med tre veninder fra Roskilde Universitet var Marie blandt casedeltagerne, der tog udfordringen op med Røde Kors i marts 2011. Deres hold endte i finalen med ideen om ReCykler. »Det var rigtig fedt at få et stort netværk. Og at Suitable bygger bro mellem universiteter er utroligt positivt,« siger Marie. For hende var mødet med de andre studerende afgørende for, at hun i dag er mere bevidst om egne kvaliteter. I samme tråd kalder Marie det en »kæmpestor« fordel, at hendes holdspillere kom fra hver deres fag og på den måde bragte forskellig viden i spil.

Galoperende puls Successen begrænser sig ikke til det udvidede netværk og den større faglige selvindsigt. At Marie er rykket frem i sine sko viser sig også ved et større gåpåmod, som særligt finalen krævede. Her skulle holdet fremlægge deres idé foran juryen på otte mand, mens det resterende publikum talte over 100. »Man kunne hurtigt få en galoperende puls, lige inden man skulle på,« fortæller Marie.

Men oplevelsen har gjort, at hun ikke længere tøver med at stille sig foran en stor forsamling og sælge sin idé.

Erfaringerne fra Suitable fra Business tog Marie med til en jobsamtale. Og det bar frugt. I februar 2012 gjorde Marie entré som studiemedarbejder i Ministeriet for Børn & Undervisning.

»Jeg er blevet meget bevidst omkring at sætte ord på, hvad det er jeg kan«

Marie, 27, læser sin kandidat i Forvaltning

På GO.dk kan du læse mere om, hvordan du styrker dit CV. Se temaet Sælg dig selv.

Få gode råd til hvordan du netværker på SO.dk

Annoncetillæg /

11

12

Dette opslag er sponsoreret af SimCorp Tekst: Thomas Elmegård

Finanshajer i en it-verden Kasper og Kheyam arbejder begge som konsulenter hos it-virksomheden SimCorp. Ikke fordi de er it-eksperter, men fordi de kan bruge deres finansielle viden og får masser af udfordringer og læring.

»M

an behøver ikke at være en it-haj. Det frygtede jeg rigtigt meget i starten, for det er jeg overhovedet ikke«, fortæller Kheyam Mazhar Mirza smilende om sin start i jobbet som business consultant hos SimCorp.

Den følelse nikker Kasper Bøgh Larsen genkendende til. Begge har de en business-uddannelse og var derfor lidt nervøse for, om jobbet i en stor it-virksomhed krævede, at de skulle være på fornavn med diverse programmeringssprog og koder. »Jeg kommer med en revisorbaggrund, så jeg er stærk til at lave beregninger, men jeg kunne ikke noget programmering. Men alt det har vi jo dygtige udviklere, som klarer«, siger han.

Deres frygt blev derfor med det samme skudt i sænk. For hos SimCorp får de rig mulighed for at bringe deres finansielle kompetencer i spil, og sideløbende sørger SimCorp for, at de gennem kurser og opgaver hele tiden lærer nyt.

Kheyam Mazhar Mirza 26 år Cand.merc. i Applied Economics & Finance

Konsulenter uden standardløsninger Kheyam og Kasper arbejder begge i SimCorps Nordic Consulting-afdeling, hvor de rådgiver investeringsvirksomheder. Med en baggrund som hhv. cand.merc. i applied economics og revisor er de på hjemmebane, når de bevæger sig rundt blandt regnskabstal, skatteregler og finansielle produkter.

SimCorp er en global virksomhed med hovedsæde i København. De har udviklet it-programmet SimCorp Dimension, som gør det let for finansvirksomheder at beregne og holde styr på deres finansielle transaktioner. De to unge konsulenter hjælper derfor investeringsvirksomheder som banker og pensionsselskaber med at implementere systemet.

»Man skal være rigtig god til at tænke analytisk og gå nye veje. Det er jo komplekse løsninger rent finansierings- og programmæssigt, som vi skal have til at hænge sammen. Derfor skal vi være gode til at kommunikere og skabe et godt samarbejdsmiljø med kunden«, siger Kheyam, og Kasper tilføjer: »Man skal kunne holde hovedet koldt, for kunderne har ofte en meget kort deadline. Det er vigtigt, at vi ikke stresser over deadlines, for så risikerer man at træffe en forkert beslutning«.

Når de er ude på opgaverne, arbejder de tæt sammen i teams og kan derfor altid sparre med hinanden. Som nystartet hos SimCorp får man desuden tilknyttet en mentor, som er en mere erfaren kollega, man kan spørge til råds.

Ryk til udlandet Ved siden af den daglige sparring sørger SimCorp for konstant at tilbyde deres medarbejdere kurser, så de hele tiden opgraderer deres viden. De første tre uger får de en allround introduktion til SimCorp Dimension, og derefter har de mulighed for at tage kurser inden for deres specialist-område. Her kan de blive certificeret på tre niveauer; basic, specialised og expert.

Da SimCorp er en virksomhed, som er i vækst på globalt plan, er der også gode muligheder for at blive udstationeret.

»Det er spændende at finde de løsninger, som passer til kundens behov, og så selvfølgelig at få dem til at fungere i systemet.«

»Som konsulenter kommer vi ud til kunden og undersøger, hvad deres behov er, og så tilpasser vi SimCorp Dimension efter deres ønsker. Derefter sørger vi for at overdrage systemet til dem og træne dem i at bruge det.« Da det ikke er en standardløsning, de leverer, er det ofte en udfordrende opgave at implementere systemet. Men de er enige om, at det samtidig er det, som gør jobbet sjovt. »Der er ikke kun én løsning. I samarbejde med vores udviklere kan vi selv være med til at udvikle SimCorp Dimension og dets funktioner.

Det kan jeg godt lide«, siger Kasper. »Det er spændende at finde de løsninger, som passer til kundens behov, og så selvfølgelig at få dem til at fungere i systemet. Man løser næsten en form for puslespil”, tilføjer Kheyam.

Det er med til at give dem en meget varieret arbejdsproces, hvor der hele tiden dukker nye udfordringer op.

Overblik og finansviden For at kunne udfylde konsulentrollen kræver det, at Kheyam og Kasper har styr på deres finansielle kompetencer.

Kasper Bøgh Larsen 25 år Stud.merc.aud.

»Jeg bruger min viden om finansiering, bogføring og regnskab og min forståelse af de finansielle instrumenter. Vi arbejder med Swaps, CDS, futures og optioner, og for at afgøre om alt fungerer korrekt i systemet, er du nødt til at forstå, hvordan de forskellige redskaber fungerer«, siger Kheyam. »Jeg har især kunne bruge min bogføringsmæssige viden og det rent regnskabstekniske«, supplerer Kasper.

Ud over at have den finansielle viden gælder det om at være god til at finde de rette løsninger og kunne kommunikere de komplekse resultater til kunden.

/ Annoncetillæg

»Der er rig mulighed for at komme ud, især til USA og Canada, hvor der er mange nye projekter. Hver måned bliver der slået et par stillinger op på intranettet«, forklarer Kasper. »Jeg tror, at alle konsulenter, der har været her i et stykke tid, har været ude. SimCorp hjælper dig rigtig meget med at flytte, så det er nemt for dig at komme ud«, siger Kheyam, mens de med et hastigt blik ud på oktoberregnen bliver enige om, at Miami kunne være et godt sted at komme til.

En ægte SimCorp’er Som konsulent tilbringer man meget tid ude hos kunderne, og derfor tager SimCorp en masse initiativer for at skabe et godt socialt sammenhold. Desuden har konsulenterne en aftale om at mødes på hovedkontoret hver fredag. Ud over det sociale samvær kan de vidensdele på tværs af projekterne. »Jeg synes, det er godt at mødes om fredagen, så kan vi holde interne møder og diskutere vores løsninger med de andre teams«, siger Kasper. »SimCorp arrangerer både seminarer og teambuilding. Vi har en fremragende fredagsbar, som folk hænger ud i, og vi har det sjovt sammen med vores kolleger«, siger Kheyam, og Kasper tilføjer: »Vi har en personaleforening med en masse underafdelinger. Jeg er fx med i løbeklubben, hvor vi har fællestræning to gange om ugen, og vi deltager i forskellige løb.« De fremhæver, at der er en speciel SimCorp-ånd, som bliver en del af ens identitet, også selvom man ikke længere arbejder der. Både Kheyam og Kasper søgte ind hos SimCorp i sin tid, fordi de blev anbefalet at arbejde der af nuværende og tidligere ansatte. Selv lyder deres anbefaling til slut: »Der er mange muligheder her, hvis man er karrieremindet og vil udvikle sin viden. SimCorp støtter vores kompetenceudvikling, de prioriterer at udvikle os og lærer os en masse.«

Sim Corp

»SimCorp støtter vores kompetenceudvikling, de prioriterer at udvikle os og lærer os en masse.«

På GO.dk kan du læse mere om, hvordan du kan få en karriere hos SimCorp.

Du kan bl.a. møde flere unge talenter, som fortæller om deres arbejdsdag i SimCorp.

Søg på ”SimCorp” i menuen ”Arbejdspladser”.

13

14

KarriereportrĂŚt

Tekst: Line Zachariasen

eks-

Praktikanten

/ AnnoncetillĂŚg

Karriereportræt

Han blev kendt som stik-i-rend-dreng i Anders Lund Madsens talkshow.

I dag, bare tre år senere, er det hans navn, der står på programtitlerne.

Alligevel vil 26-årige Thomas Skov Gaardsvig ikke betegne sig selv som en klassisk karriererytter. Nærmere som »passivt ambitiøs«

»I

en guide til hvordan man tager en god uddannelse, der er jeg nok et rigtigt sort får.« Thomas Skov Gaardsvig taler langsomt og med jysk accent. Det er knap tre år siden, vi lærte ham at kende som praktikanten i ‘Det Nye Talkshow’. I dag er han ikke længere praktikant, ej heller færdiguddannet journalist. For efter to orlovsperioder fra journalisthøjskolen gik det op for Thomas, at gejsten lå i arbejdet. »Så jeg droppede ud af journalisthøjskolen og blev i DR. Og der har jeg været lige siden.« Det er også her, MoveOn møder ham. Vi sidder i et moderne loungeområde foran et åbent glaskontor. På ruden der ind til hænger en stor plakat for bilprogrammet, hvor Thomas er vært. Her poserer han med et fjollet smil, mens han holder to store plysterninger op foran skridtet. Samme Thomas sidder overfor med korslagte ben, iklædt en blå striktrøje og et par sorte jeans – dog uden det fjollede smil. Han har været nødt til at rykke interviewet, for ud over bilprogrammet, har han travlt med optagelserne til ’Zulu Djævleræs’ og DR2’s kommende programserie ’Høflighed på 100 dage.’

fucking christ, du får da aldrig nogensinde et job – du kan flytte hjem til Dovne Robert, og så kan I spille Playstation.’«

Den 23 år ældre læremester, Anders Lund Madsen, er nu ikke i tvivl om, at Thomas har noget at byde på: »Thomas var et friskt pust. Det var han! Og nu har jeg jo kendt ham i snart 4 år og han er stadig et friskt sommerpust,» fortæller han metaforisk, da MoveOn støder på ham i DR-Byen. Og med Anders som sin mentor har Thomas netop styrket dét at tænke anderledes og ikke tage alting så alvorligt. »Jeg har lært, at man kan tage pis på meget, hvis man netop gør det med et smil,« forklarer han om læringsprocessen.

Mange vil måske blive skræmt over at være i praktik hos Anders Lund Madsen, der er kendt for at have en særpræget karakter og en »kringlet hjerne«, som Thomas siger. Men for ham selv var det lidt en drøm, der gik i opfyldelse. Allerede fra barnsben var Thomas fascineret af Anders Lund Madsen.

Og på den 13-årige Thomas’ hjemmeside rangerer læremesteren da også under fanen ’idoler’ sammen med Pamela Anderson og figurerne fra South Park. »Jeg kan huske første dag, jeg kommer ind på P3, og han (Anders Lund Madsen, red.) står helt lille ved sit hæve-sænkebord, som han har hevet op. Jeg var helt starstruck. Jeg var nødt til at knibe mig selv i armen nogle gange i løbet af det første halve år,« fortæller han om det første møde.

I begyndelsen var Thomas også meget forsigtig. »Jeg ville jo gerne ha’ , han kunne lide mig, men jeg gad heller ikke være stalkeragtig og irriterende.« Faktisk lægger ekspraktikanten vægt på, at der ikke er noget værre end irriterende praktikanter. »Det er altid godt at have lidt situationsfornemmelse. Og jeg vil vove at påstå, at det kan man godt lære at få,« siger han og tilføjer: »Situationsfornemmelse og selvironi. Det er jeg simpelthen så glad for, jeg har. Hvis bare man kunne give alle folk det, så tror jeg verden ville blive et bedre sted.«

»Det vigtigste er at smile og ikke synes, at alle andre er lort«

Thomas’ karriere har især været præget af to ting: at have det sjovt og at være rette sted på rette tid. »Da jeg startede i praktik på P3, var det meningen, jeg skulle lave programmet ‘Køter’. Men fire timer efter kom de og sagde ’hov, vi har allerede en anden praktikant. Kan du ikke lave ‘De Sorte Spejdere’? Og det har jo nok gjort, at jeg sidder, hvor jeg gør i dag. For havde jeg lavet ‘Køter’, havde jeg ikke mødt Anders Lund Madsen, som ikke havde taget mig med i fjernsynet, som ikke havde givet mig mulighed for at lave det her,« siger Thomas, men tilføjer hurtigt: »Der havde i hvert fald været længere vej derhen.« Med praktikpladsen hos ‘De Sorte Spejdere’ fulgte også valget mellem at være den seriøse journalist eller ham ’den skøre’, som Thomas selv formulerer det. Men for Thomas var det ikke et svært valg. »Hvis journalisthøjskolen føltes rigtigt, så føltes ‘De Sorte Spejdere’ dobbelt så rigtigt. Det var simpelthen så fedt. Det var skidesjovt, og jeg fik lov til at være kreativ og lave en masse dumme indslag. Så jeg tænkte: hvis det er sådan, det er at gå på arbejde, så er det jo fantastisk.« Den følelse har Thomas stadig, når han hver morgen stempler ind i DR-Byen. »Det er jo fantastisk, at jeg kan gå på arbejde og lave noget, jeg synes er så sjovt. Hvis jeg indimellem vågner om morgenen og tænker ’argh, jeg kunne godt bruge et par timer mere’ giver jeg lynhurtigt mig selv en lussing og siger: ’Hold nu op, hvor er du uforskammet.

Du har verdens bedste job, kan du så komme af sted.«

Var det så bare held, der fik den unge praktikants fod inden for døren til den populære mediebranche? Thomas selv lægger ikke skjul på, at han har været meget heldig. »Men når det er sagt, så tror jeg, at held er én ting. For havde jeg været en kæmpe stor lort, så var det nok også stoppet dér,« siger han og uddyber: »Det vigtigste er at smile og ikke synes, at alle andre er lort. Og derfra kan du begynde at bygge på, få en masse evner og blive dygtig.

Hvis bare man smiler – altså i overført betydning, man behøver ikke rende rundt og smile hele tiden, så tror folk man er psykopat – men smil, det tror jeg hjælper meget.« Det lune smil og Thomas’ lette tilgang til tilværelsen var også det, der hjalp ham på vej i karrieren: »Min ansøgning til P3 var nok mere fjollet end den var god. Hvis en jobkonsulent havde set den, ville han nok have tænkt ’Jesus

Genert eller ej. Når man stiller sig på scenen foran et publikum, får man både hug og hyldest. Det har Thomas mærket på egen krop. Hvor talkshowets seerantal var på cirka én million, faldt det til under 8.000 på DR’s ungdomskanal DR Mama, hvor Thomas fik sit eget program ‘Verdens Bedste Tv-program’. »Mama var sådan en so-so succes.

Altså den er lukket, så så stor en succes har det ikke været.

Men det har været lærerigt, er det ikk’ det man siger?« Thomas er heller ikke bleg for at indrømme, at det bare er sjovere at arbejde, når seerne ser med bag skærmen. »Det lyder sådan lidt klamt at sige, men anerkendelse er lidt et drug. Uanset hvad man laver, kan man bare skidegodt lide ros,« siger han, men uddyber hurtigt: »Man skal bare lære at holde benene lidt på jorden.« Dét har Thomas ifølge ham selv intet problem med. Både hans jyske opvækst og kæresten er gode til at holde ham fra de høje luftlag. »Hvis jeg for eksempel er sådan lidt ’uh, jeg er så fed’, så siger Emilie altid ’så er du heller ikke federe’, og så sender hun mig ned med pant. Jeg ville ønske, jeg havde folk til at gå ned med pant.« »Jeg er passivt ambitiøs,« lyder Thomas’ egen forklaring på spørgsmålet, om hans albuer er i angrebsposition. Han uddyber: »Jeg er ikke ham, der render rundt og netværker og sparker døre ind for at pace min egen karriere frem. Jeg vil da gerne prøve en masse nyt og opnå noget større. Men på sådan en passiv måde. Jeg prøver også at nyde, hvor jeg er.«

De to egenskaber

brugte Thomas meget på ’Det Nye talkshow’. For pludselig stod han på skærmen i, hvad nogle vil kalde sjove og tåbelige situationer. Som da han lænkede sig fast til Den Lille Havfrue eller troppede op i ‘Vild med Dans’-studiet med skiltet: ’Juhuuu Lisa Lents – du gør mig våd’.

At være genert er derfor ikke, det første man vil forbinde Thomas med. Men netop sådan beskriver kæresten, Emilie Gershøj Bruhn, ham. »Han er kærlig, betænksom og genert.

Det er han faktisk. Hvis ikke han er fuldstændig på hjemmebane, kan han blive meget genert. For eksempel syntes min familie, at han i starten var så stille.« Emilie er dog ikke i tvivl om hans evner, og hun har også et bud på, hvorfor den generte tv-vært føler sig tilpas foran kameraet: »Han har en gave. Man kan give ham en mikrofon i hånden og så kan han bare få ting til at ske. Han fungerer helt sikkert bedst, når han ikke bliver instrueret for meget.«

Thomas Skov Gaardsvig Født 29. april 1986 Opvokset i Sdr. Felding, nær Herning Bor i dag på Frederiksberg med kæresten gennem 4 år Emilie Gershøj Bruhn

Har været journalistpraktikant på radioprogrammet De Sorte Spejdere og i Anders Lund Madsens Det Nye Talkshow Tidligere vært på Verdens Bedste TVprogram på DR MAMA og i Thomas Skovs Bilprogram på DR HD Vært på DR2’s kommende programserie Høflighed på 100 dage

15

16

Karriereportræt

Tværtimod synes Thomas, at for meget forandring kan være skræmmende. »Jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Hver gang jeg kommer ud af komfortzonen, er det altid lidt uhyggeligt, for hvad sker der nu?« Alligevel tvinger Thomas sig selv ud i forandringer, for som han understreger, kan de også være sunde.

Det seneste projekt, ‘Høflighed på 100 dage’, er også meget anderledes fra hans andre programmer. Ifølge Thomas er det noget af det mest seriøse TV han har lavet. »Det er jo nødvendigt at udvikle sig, så man ikke kun er ham ’praktikanten’. Det er vigtigt at vise, at jeg også kan fortælle rigtige historier og lave rigtige programmer, hvor det ikke kun er det dér ’badumtish,’« forklarer han, mens han lader hænderne tromme i luften.

Praktikant eller programvært – der er ingen tvivl om, at Thomas har fået mere end foden indenfor i medieverden. Men spørger man ind til fremtidens drømme, er det slet ikke sikkert, at de skal realiseres i DR-byen. Eller inkluderer medier for den sags skyld. »Nogle gange leger jeg med tanken om at prøve noget helt andet. For alt det her fjernsyn og medier er lidt et hamsterhjul. Det vokser sig ikke større.« Thomas ser lidt eftertænksom ud og supplerer så: »Det ku’ være fedt at skabe noget. Lidt ligesom Andrea Elisabeth Rudolf laver creme, så skal jeg finde min egen creme - altså i overført betydning. Jeg skal ikke lave hudprodukter.«

Vil du i praktik?

Søg blandt hundredevis af praktikstillinger på GO.dk.

Når Thomas skal finde inspiration og ideudvikle, er det ofte på toilettet, det sker.

Læs om andres praktikerfaringer og få gode råd til ansøgningen på SO.dk

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

It’s not what you do for a living It’s what you live to do We want people for a life in the heart of climate and energy

Turning

my ideas into real-life products

that help reduce CO2 emissions is every bit as satisfying as is sounds

Engineering energy-efficient technology

at the age of 26 just makes people raise their eyebrows

Put your will to work at jobs.danfoss.dk

vivienne m c kee'S

with

david bateson norman bates dr. bent van helsingor bennet thorpe andrew jeffers Julie Steincke henrik Lund

aLSo i N g pLayi N

S aaruhaury

JaN 18th 16th

design

kirsten brink

teach iN mater g avaiLa iaL bLe at www .LoNdo

NtoaS

t.dk

c r azy c h riStmaS cabar et 20 1 2 Novem be r 1 3t h 2 0 1 2 J aN uary 1 2t h 2 013 tic k et S: 3 3 1 5 1 0 1 2 o r b i LLetLu g e N.d k

30 year aNNiverSary Show w w w. LoN d oNtoaSt. dk

St i LL c r az y aft e r 30 y e a rS !

yo uth of f e r: ti c k et iNc L . e NtraNc e fe e for tivoL i: 3 5

Mad

18

Tekst: Tomas Karlsson

Spis ude og få luft i budgettet

S

Foto: Francois David Rey

Tag i byen og spis med vennerne uden at det koster kassen.

MoveOn giver en Danmarks tour til billige spisesteder, hvor gode råvarer og fællesskab er i højsædet

om studerende er mad ofte en af de udgifter, som bliver sparet på, når måneden er ved at være omme. Men efter en lang dag på studiet eller læsesalen, er det forløsende at gå ud og spise med vennerne. Det behøver nemlig ikke at være dyrt at spise sundt, lækkert og sammen med andre.

Mad til krop og sind i Aarhus

Indbydende vegansk fællesskab i Odense

Et kulinarisk talerør i København

Folkekøkken og Soirée er Aarhus’ eneste faste folkekøkken. Hver søndag byder det fem år gamle folkekøkken i Trøjborg Beboerhus på fællesspisning og underholdning i hyggeligt selskab.

David Francois Rey, som oprindeligt er fra Marséille, er en af koordinatorerne for folkekøkkenet. Hans gejst for folkekøkkenet skinner igennem, når han med sin charmerende franske accent på engelsk beskriver ideologien bag folkekøkkenet: »Vi er tilbøjelige til, at fokusere på de ting, som gør os forskellige. Men mad er en af de ting, som kan bringe folk sammen. Her får folk mulighed for at bidrage med det de kan, så nogen kan godt underholde med at spille guitar imens andre skræller kartoflerne.« Hver weekend indsamler David råvarerne til folkekøkkenet på sin ladcykel. Det gør han for at gøre maden så CO2-venlig som mulig. »Folkekøkkenet er baseret på humanitære ideer; et forsøg på at minimere udledningen af CO2 og et forsøg på at gøre folk bevidste om omfanget af madspild.« Selvom maden er gratis, er der ikke sparet på kvaliteten. Frugt og grønt kommer fra lokale landmænd og brødet er fra Emmerys bageri i Aarhus. Men det kræver også store mængder mad at bespise de op imod 80 gæster, så aftaler med lokale madproducenter er vigtige. »Jeg inviterede de lokale landmænd og producenter til at være gavmilde og donere til folkekøkkenet, og det har de nu gjort i tre år,« siger David.

Udover de gode økologiske råvarer, så bydes der på underholdning efter spisningen. »Vi viser ofte en film eller dokumentar efter maden, men nogle gange arrangerer vi også foredrag,« siger David og fortsætter: »Folk kommer ikke fordi det er gratis, men fordi det er socialt og hyggeligt.«

I ungdomshusets café i Odense kan man i skoleåret spise lækker vegansk mad hver torsdag fra klokken 18. Køkkenet sætter med sine levende lys en hyggelig, næsten romantisk ramme, om aftenens vegetariske buffet.

Man har kunnet spise sig mæt for 20 kroner her hver torsdag siden 2008. Forhåbningen var i starten, at folkekøkkenet i Odense kunne blive et fristed for unge. Og selvom undergrundskulturen er trådt i baggrunden ved folkekøkkenet i Odense, er det stadig ideologien bag, der driver og motiverer de frivillige: »Det er først og fremmest for fællesskabet, men også for at vise folk hvad vegansk mad er og kan være,« siger Maja Lindberg Schwaner, som har stået for folkekøkkenet imens klubmedarbejder Helle Vølund Spange var på barsel. »Det er jo også smart, fordi når det er vegansk mad, er der flest mulige, der kan være med. Det er lige meget om man er muslim, vegetar eller veganer,« supplerer Helle.

Antallet af spisende gæster varierer meget, men folkekøkkenet plejer at kunne tiltrække imellem 30-60 spisende gæster per gang.

Og selvom arrangementet bliver afholdt i ungdomshusets café, betyder det ifølge Helle ikke, at gæsterne udelukkende er unge: »I starten udsprang det af de unge menneskers netværk.« Hun bliver suppleret af Maja: »Men der er også børnefamilier, så det er meget forskelligt hvem der kommer.« Selvom man ikke nødvendigvis har lyst til, at bidrage direkte til madlavningen, så kan det ifølge Maja stadig være en god idé at komme tidligt. Specielt i vinterhalvåret. »Det er tit en god idé at komme når vi åbner, fordi hvis der er mange gæster, så forsvinder maden hurtigt.«

På Støberiet i København inviterer man hver onsdag borgerne på Nørrebro og omegn til en billig, men lækker middag. Målet er ikke bare, at man skal gå mæt hjem, men også at man er blevet kulturelt oplyst.

Folkekøkkenet i Støberiet på Nørrebro er tre et halvt år gammelt, og blev ifølge koordinator Lisbeth Bryhl startet som et kulturinitiativ, for netop at komme den negative stemning i bydelen til livs: »Folkekøkkenet startede på grund af skyderierne i området.

Der var meget utryghed på det tidspunkt,« siger hun og fortsætter: »Målet var at få folk samlet, for at de ikke skulle være så bange for at være på Nørrebro.« Selvom Nørrebro ikke længere er præget af samme usikkerhed, består folkekøkkenet stadig. Nu er det i stedet muligt for grupper at stå for det frivillige arbejde ved at lave maden, for til gengæld at få taletid for gæsterne. »Det er en platform for folk, som gerne vil formidle noget kultur. Det er i sig selv også en ugentlig kulturel begivenhed,« siger Lisbeth og fremhæver Sjællandsbadet som den seneste gruppe, der stod for folkekøkkenet, for at rekruttere frivillige.

Og det er et omfattende talerør, for de op imod 300 ugentlige gæster til folkekøkkenet er en meget blandet målgruppe med både studerende, familier og ældre iblandt. Men selvom det er omfattende at have 300 til spisning, så oplever Lisbeth altid stemningen som varm og velkommende. Også selvom man kan komme til at stå i kø.

Mødet imellem kulturer er vigtigt, og på det multikulturelle Nørrebro er det en vigtig overvejelse for folkekøkkenet. Derfor bliver der både serveret halal-kødretter og vegetariske retter. »Det er for at respektere det område, som vi er i,« siger Lisbeth.

For Lisbeth er folkekøkkenets tema klart: »Temaet er fællesskab.« Og for hende er det ikke et problem, at kommunen betaler lidt for at binde bydelen sammen: »Det giver økonomisk underskud hver gang. Men det giver overskud på kultur og socialt.«

Soirée er fransk og betyder direkte oversat aften, men bruges ofte om et selskab eller en fest.

Veganere bruger ikke animalske produkter i mad, tøj, smykker og møbler. Animalske produkter omfatter alle ting som kommer fra dyr. Det kan for eksempel være kød, skind, mælk eller æg.

Lokalerne på Støberiet blev tidligere på året vurderet for små til folkekøkkenet, så det flyttede til ny adresse.

Det foregår nu i Korsgadehallen på Korsgade 29, 2200 København N. Børn koster 25 kr., vegetarer må slippe 35 kr. og kødspisere 40 kr.

» Folk kommer ikke fordi det er gratis, men fordi det er socialt og hyggeligt.«

Folkekøkkenet ligger i Trøjborg Beboerforenings lokaler på Tordenskjoldsgade 31 i Århus N og holder åbent hver søndag, hvor man kan være med til madlavningen fra klokken 15.

Det er gratis at spise på folkekøkkenet.

» Det er først og fremmest for fællesskabet.«

Folkekøkkenet i Odense er støttet af ungdomshuset og har derfor ikke åbent i skoleferierne. Ungdomshusets Café ligger i stuen på Nørregade 60 tæt ved Odense Banegård.

Vil du vide mere om hvordan du kan spare penge på dit madbudget uden at gå på kompromis med kvaliteten?

På SO.dk er der opskrifter, guides og vejledninger til, hvordan man kan få mest ud af et magert madbudget.

/ Annoncetillæg

Tekst: Tomas Karlsson

Din personlige finanslov M

ed et årligt budget på lidt mere end 25.000 kroner, når faste udgifter er betalt, skulle de fleste studerende have råd til andet end pasta og ketchup hver aften. Men er kontoen allerede overtrukket i midten af måneden, kan gode råd være dyre. Derfor tilbyder vi et, som er helt gratis: Tænk dit personlige budget som en finanslov i lille skala.

Det første du skal gøre, når pengene skal fordeles, er at liste de faste årlige udgifter som husleje, forsikring, transport og lignende. Årsbudgettet skal derefter inddeles i tolv. Det kan ofte give klarhed for dig selv, når du ser sort på hvidt, hvad der økonomisk er råd til.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har givet et par råd med på vejen. Hun anbefaler, at man klarer de store faste udgifter som det første i måneden: »Det er vigtigt, at de udgifter som skal betales hver måned, de bliver tilmeldt PBS. Det kan være husleje, mobilregning eller kontaktlinser. På den måde bliver de automatisk betalt, så længe der er penge på kontoen.«

Økonomi

• I finansloven fremgår alle statslige udgifter

og indtægter, som man regner med på et år.

• Finansloven indeholder også et overslag over udgifterne for de næste tre år.

Læg et budget for årets udgifter og undgå bankerot og dyre lånepakker Fordel pengene

Undgå grimme overraskelser

Herefter starter de politiske forhandlinger med dig selv.

Ligesom med politikerne er det her konflikterne opstår.

Du skal gøre op med dig selv, om du vil prioritere økologi, fitness, ture i biografen eller noget helt fjerde. Ifølge Ann Lehmann Erichsen er fordeling på poster som mad, tøj, bøger, shampoo og deodorant de sværeste udgifter at vurdere: »Selvom det er faste udgifter, så varierer de i størrelse,« siger hun og tilføjer: »Det er for eksempel vigtigt at få defineret, hvor meget man vil bruge på at spise sig mæt hver måned.« Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup TNS for Nordea i 2012, har studerende i gennemsnit 2.118 kroner til rådighed om måneden, når huslejen er betalt.

Når du har forhandlet dig frem til, hvad pengene skal gå til, er det vigtigt, at man holder øje med udgifterne hver måned. På den måde kan du være på forkant med udsving i budgettet. »Mange af de udgifter man har, de kommer ikke hver måned, de kommer måske kun to gange om året,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Det kan derfor være smart for eksempel at fordele licensen ud på alle årets tolv måneder, så du undgår at blive overrasket, når regningen ligger i postkassen.

19

20

rejser & Kultur

Tekst: Sarah Piil

Arbejd’ dig til landlig (øko)logi

Få råd til rejser

Pengene var få, men rejselysten stor. Derfor valgte Shirin Ørberg sammen med sin kæreste at wwoofe i Spanien hos en familie på dens økologiske landsted.

»J

eg husker især de spændende samtaler om aftenen med rødvin og fuldmåne,« fremhæver 22-årige Shirin som et af minderne fra hende og kæresten Mortens wwoofing i Spanien. Samtalerne var mellem hende, Morten og en catalansk familie, der bestod af en far, mor og deres 3-årige søn. Hos familien tilbragte Shirin og Morten ni dage som wwoofere og blev en del af hverdagen på familiens økologiske landsted Peace Ranch »ved en meget smuk, lille dal midt ude i ingenting syd for Barcelona,« fortæller Shirin. Familien levede efter en filosofi om bæredygtighed, uafhængighed og anti-materialisme.

For det unge, danske kærestepar, begge statskundskabere på Aarhus Universitet, var wwoofing en oplagt måde at tilbringe sommerferien på, nu hvor mønterne på lommen var få: »Man kommer virkelig ind på livet af nogle interessante mennesker, man kommer ud i naturen, og det er 100 procent gratis,« siger Shirin.

Hende og Morten arbejdede fire-fem timer dagligt.

Blandt andet med at bygge et gedeskur. »Selve arbejdet var faktisk enormt hyggeligt. Vi følte os langt fra som gratis arbejdskraft. Sådan var det overhovedet ikke,« slår Shirin fast. Snarere fik hun et indtryk af, at familien var motiveret af et ønske om selskab.

Her er et par unikke og budgetvenlige måder at rejse på

ting, som står i Lonely Planet ligesom alle de andre backpackere,« siger hun. Efter tre dage i Barcelona var Shirin mæt af attraktioner blandt horden af andre turister. Heldigvis var kontrasten nær: »Man kommer virkelig ned i gear, særligt når man ender et så primitivt sted som Peace Ranch. Familien havde ikke TV, radio, aviser eller internet«. Bruseniche og træk-og-slip var der heller intet af. Og Shirin og Morten overnattede i telt. »Det var tankevækkende at blive sat helt af forbrugerræset og opleve, hvor lidt der egentlig skal til for at have det fremragende. De dyrkede virkelig „the simple life“ ren kliché, men idyllen var ikke til at tage fejl af,« udtrykker Shirin.

Det er ikke sidste gang, Shirin har rejst på den måde.

Både Canada, Columbia og Thailand står på listen over steder, hun gerne vil wwoofe.

»Man kommer virkelig ind på livet af nogle folk, man kommer ud i naturen og det er 100 % gratis«

Andet end Lonely Planet Shirin fremhæver særligt naturoplevelsen fra wwoofing-ferien. Det simple liv tiltaler hende, når det samtidig erstatter storbyturismen: »Jeg bliver meget hurtigt mæt af at gå rundt og være turist og lave alle de

Wwoof, hvad og hvordan?

• wwoof står for World Wide Opportunities on Organic Farms. Det er et internationalt netværk af økologiske gårde og hussteder, der giver rejsende kost og logi mod arbejdskraft.

• Netværket består af selvstændige organisationer, der dækker mere end 50 lande.

• Hvert land har sin egen wwoof-organisation. Herigennem finder du din vært.

• Gennem wwoof.org finder du vej til hjemmesiden på dit wwoofingmål.

Bo billigt i private rammer At nyde byen på en ny måde. Når medicinstuderende Stine Lunding rejser med Airbnb, giver det hende en følelse af både hjem og frihed

»D

et var en vildt fed lejlighed. Hér gad jeg godt at bo!« Sådan beskriver 26-årige Stine den følelse, ferielejligheden i berlinerkvarteret Neukölln gav hende. Stine fortsætter: »Der var rigtig hyggeligt. Der var planter, som om der rent faktisk boede nogen. Hvilket også gjorde det hjemligt«. Og som ekstra bonus hang i køkkenet et stort kort over Berlin. Som en visuel guide havde værterne - et ungt, smart par bosat i London - markeret sjove og mere lokale steder at tage hen i den tyske metropol.

For Stine og veninden Louise, studerende på IT-Universitet, gik turen i september til Berlin Festival 2012. Derfor var et kriterium, da de skulle vælge lejlighed, at den lå tæt på Flughafen Tempelhof, hvor musikfestivalen foregår. Desuden var de på udkig efter et lyst og rart sted, de kunne identificere sig med. Og med et funktionelt køkken, så de kunne lave mad.

Større frihed »Selvom du er i en anden by og skal opleve noget, er du i en lejlighed, som gør, at du oplever noget anderledes alligevel.

Den her lejlighed har sjæl og atmosfære i stedet for et hotelværelse, hvor du ikke har lyst til at opholde dig mere end højest nødvendigt,« siger Stine om fordelen ved check-in i private hjem.

For Stine er det en større frihed, når hun ikke skal tænke på hverken morgenbuffeten eller receptionens åbningstid: »Det er sjovere at udforske byen på egne præmisser,« siger hun.

Samtidig oplever og værdsætter Stine, at hun med Airbnb bliver en del af det lokale miljø: »I en lejlighed bor du et sted, hvor turister ikke er stuvet sammen på samme måde, som boede du på hostel eller hotel«.

Hver især betalte Louise og Stine 175 kroner per overnatning. Oven i det kom et mindre rengøringsgebyr.

»Det var en vildt fed lejlighed.

Hér gad jeg godt at bo!«

Luft, seng og morgenmad • Airbnb er et netværk af private hjem, du kan leje.

• For booking skal du oprette en (gratis) profil på airbnb.com • Du indtaster rejsemål, tidsperiode og antal gæster.

Herefter lister Airbnb ledige boliger op.

• Du aftaler selv med udlejeren, hvordan du får nøglen.

/ Annoncetillæg

• Du finder den ideelle indkvartering ved at tilpasse søgningen efter, om du ønsker en hel lejlighed eller blot et værelse.

• Med Airbnb kan du også tage på camping, hyttetur eller leje et designerhjem.

• På hjemmesiden kan du læse andres omtaler af værterne.

Få flere gode råd på SO.dk til, hvordan du rejser på studievenligt budget. Se eksempelvis artiklerne Gode råd og sparetips til din sommerferie og Sådan finder du sommerens billigste ferie.

Tekst: Line Zachariasen

Interview

Bliv ven med A-kassen A-kassen er den ven, der har din ryg, når ledigheden viser sig.

Læs med og lær A-kassen bedre at kende

»J

a man er jo ikke helt ung længere,« bemærker den trekantede figur, mens den stiller kaffen frem og placerer sig i sofaen. Det er en svær proces, for de brede ben er i vejen og støder konstant mod sofabordets kant.

Den 105 år gamle A-kasse har inviteret MoveOn indenfor i privaten. »Der er sket rigtig meget med samfundet, siden jeg kom til verden» fortæller A-kassen og rækker småkagefadet frem. »Men selvom vi har haft forskellige regeringer og økonomiske op- og nedture, så er jeg her endnu. Jeg har måske ændret mig i tidens løb, men kernen i mig er den samme. Jeg bygger stadigvæk på en tanke om solidaritet.« Hvad vil det sige? »Jo altså, når du har afleveret speciale, så venter der ikke altid brus, bobler og arbejde på den anden side. Derfor må de, der er i arbejde være med til at sørge for, at der også kommer mad på dit bord. Omvendt må du, når du er kommet i arbejde, hjælpe dem uden job. På den måde hjælper vi hinanden.« Er du så en slags forsikring? »Man kan vel godt kalde mig en arbejdsløshedsforsikring. Når et akassemedlem mister sit job, så udbetaler jeg arbejdsløshedsdagpenge til ham eller hende. Altså det vi til daglig kalder dagpenge. Pengene kommer fra medlemmernes indbetalinger og fra den store statskasse,« siger A-kassen og tager en tår kaffe, inden den fortætter: »Men mit mål er helt forskelligt fra et forsikringsselskabs. Hos et forsikringsselskab handler det om at tjene penge. Mit mål er, at ingen medlemmer sulter eller bliver sat fra hus og hjem.«

Er der tidspunkter, hvor jeg ikke kan få udbetalt dagpenge? »Som udgangspunkt må du ikke være skyld i din ledighed, hvis du er det, så kommer du i en karantæneperiode, hvor du ikke vil få nogen penge. Får du tildelt et job, er det altså om, ikke at være kræsen. Man skal kunne tåle at få lidt jord under neglene og huske på, at jobbet måske kun er for en kort periode.« A-kassen ser op og fortsætter med et fast tonefald: »Nok er jeg solidarisk, men det skal du også være.« Hvornår bør jeg så melde mig ind i en A-kasse? »Så hurtigt som muligt« – A-kassen griner og peger ned på lokalavisens forside, der omhandler den stigende arbejdsløshed – »Ej, uden at være for sortseende, vil jeg sige, at det er en god idé, hvis du melder dig ind i en A-kasse, mindst ét år før du afslutter din uddannelse. Så er du sikret dagpenge allerede dagen efter du har været til den afsluttende eksamen. Hvis ikke du er medlem, går der én måned før du kan få udbetalt dine dagpenge. - Og så kan du også bruge alle medlemsfordele, mens du studerer.« Hvilke fordele er det? »Alle A-kasser har forskellige tilbud til deres medlemmer. Det kan være lige fra juridisk rådgivning til oplæg om at blive en dygtig leder eller kurser i at lære din personprofil at kende. Som regel kan studerende deltage i alle arrangementer på lige fod med andre medlemmer. – Og så er der gratis kaffe.« To kopper kaffe er drukket, og interviewet er ved at være slut.

Men et sidste spørgsmål trænger sig på:

»Det er en god idé, hvis du melder dig ind i en A-kasse, mindst ét år før du afslutter din uddannelse«

Hvad sker der så, hvis jeg ikke er medlem af en A-kasse og bliver arbejdsløs? »Ja, så får du jo ikke nogen penge. I hvert fald ikke af mig,« siger A-kassen i et tonefald, som man kunne forvente at høre fra sin far. »Hvis du så har brug for økonomisk støtte, skal du søge kontanthjælp. Men for at få det, må du ikke have nogen form for formue. Du kan for eksempel ikke have penge på en bankkonto eller eje en andelslejlighed.« A-kassen fortæller også, at dagpengesatsen er på cirka 14.000 kroner om måneden mod de cirka 6000 kroner, man får i kontanthjælp, hvis man er under 25 år og udeboende.

Læs mere om de forskellige A-kasser i A-kassen hjælper, hvis jobbet svigter på so.dk Læs Niels Bjerres, forsikringschef i Akademikernes A-kasse, råd til at komme fra studie til A-kasse i A-kasse, fagforening og dagpenge på jobbank.dk.

Hvorfor hedder du egentlig A-kasse?

Et smil breder sig i toppen af A-silhuetten: »Mit navn er oprindeligt arbejdsløshedskasse. A-kasse er faktisk bare et øgenavn.

Men jeg er efterhånden blevet kaldt det så tit, at det er det, jeg hedder.« A-kassen ser lidt eftertænksom ud: »Det andet er også så langt.«

Om A-kassen • Der er 29 forskellige A-kasser. Nogle er fagbundne og andre tværfaglige. Alle A-kasser udbetaler den samme dagpengesats, da satsen hvert år bliver indskrevet i finansloven.

• Som studerende er det gratis at være medlem af en A-kasse. Efter uddannelsen koster det månedlige kontingent omkring 400 kroner. Kontingentet er fradragsberettiget.

• A-kasserne er støttet af staten, men privat administreret. Det er frivilligt at være medlem af en A-kasse.

• A-kasserne bliver ofte forbundet med fagforeninger.

Men der findes mange selvstændige A-kasser, så du behøver ikke være medlem af en fagforening, for at være medlem af en A-kasse.

Annoncetillæg /

21

Bolig

22

Tekst: Tomas Karlsson

Boligjagten

Marie i sit værelse, som også gør det ud for stue, når der er for mange gæster til at være i køkkenet.

D

et er ingen hemmelighed, at der er bolignød i de fleste store studiebyer. Alene i København er der udsigt til, at der i 2020 kommer til at mangle op imod 30.000 studieboliger. Her er to studerende, som har grebet bolignøden anderledes an.

Afbetal lejligheden med SU-lånet Da Marie Mørch som 20-årig kom ind på Roskilde Universitet, lå det i kortene, at hun skulle bo på Østerbro. Hun havde været skrevet op til en andelslejlighed siden hun blev født, og en af hendes veninder fra gymnasiet ville gerne flytte sammen med hende. Banken var grundige med at gennemgå både Maries og ejendommens økonomi. Det så Marie en god sikkerhed i: »Jeg syntes, det var meget rart at få en ekstern part på. Så ender man ikke i de der situationer hvor huslejen lige pludselig stiger, fordi man ikke har tjekket økonomien.« TTre år senere har hun stadig lejligheden. Bofællen er en anden, men det samme er renten på boliglånet desværre også. Marie fandt dog en måde, hvorpå boliglånet ikke ville komme til at vokse sig uoverskueligt højt. »Der skete det, at renten steg rigtig meget. Så snakkede jeg med min økonomi-

lærer på RUC om mit lån, fordi han havde sagt, at alle burde tage SU-lån. Med SU-lån kan man spare renter op, da lånerenten er på nul procent.« Det var der god fidus i, da Marie dermed kunne afbetale sit dyre andelsboliglån. »Nu har jeg så to lån i stedet for,« konkluderer hun smilende.

Selvom Marie som udgangspunkt havde udset sig lejligheden som en studielejlighed, er hun i dag glad for, at hun valgte en, der var beregnet som delelejlighed. Den ekstra plads gør, at hun ikke ser grund til at flytte efter studiet, og hun er derfor mere motiveret til at holde den i stand. »Jeg har selv slebet gulvene og lakeret dem, og det ville jeg jo ikke gide, hvis det bare var en lejlighed, som jeg havde lejet. Det er fedt, at jeg kan investere i min lejlighed, når jeg ved, at jeg skal bo her i lang tid. Nu har jeg for eksempel også lige fået vaskemaskine,« siger hun.

Marie var dog ikke altid sikker på, at andelslejligheden var det rigtige valg, men hun følte, at det var det sikreste valg: »Alternativet var at gå ud på lejemarkedet, som ikke så fantastisk ud. Men det med at bo et sted et halvt år, for så at blive smidt ud imens man er studerende, det kunne jeg ikke overskue.«

» Med SU-lån kan man spare renter op, da lånerenten er på nul procent .«

/ Annoncetillæg

Gode råd fra Marie »Man skal have styr på sin økonomi, og jeg tror, det er en fordel, at man kan lægge nogle af pengene med det samme. Så kan banken se, at man kan finde ud af at spare op.« »I forhold til at have en lejer boende - selvom det er en god ven - så skal man altid have en kontrakt! Vi fik lavet en rigtig kontrakt, fordi så kan man undgå eventuelle tvivlsspørgsmål.«

Bolig

Som studerende i en af de store studiebyer kan det være svært at finde rundt i boligjunglen. Her er to alternativer til de lange boligkøer

Teresa i lejligheden med sine bofæller Anders, Ariane og Maria. Indretningen af stuen er et fælles projekt, hvor Anders ejer stuebordet, Teresa ejer sofaen og resten er fællesindkøb.

Flyt sammen med vennerne Teresa Lee var godt klar over, at det var svært at finde bolig i København, da hun skulle starte på danskstudiet på universitetet tilbage i 2009. Hun gik derfor sammen med fire veninder fra gymnasiet om at leje en 147 kvadratmeter stor herskabslejlighed på Vesterbro. Lejligheden fandt de på boligportalen. »Lejligheden var egentlig tiltænkt familier, men det blev simpelthen for dyrt for en familie at være i den,« siger Therese, som dog ikke havde tænkt på bofællesskabet som sit førstevalg: »Jeg prøvede også at skrive mig op i forskellige boligselskaber, men der var lang kø og ventetid. Så vi slog bare til, da vi fandt lejligheden.« Selvom det ikke oprindeligt var tanken, at Teresa ville være i et bofællesskab, så er hun i dag blevet rigtig glad for det. »Det er fedt at bo sammen, især fordi jeg bor sammen med mine gode veninder og venner,« siger hun og understreger endnu en af fordelene ved at bo sammen med sine venner: »På min fødselsdag er jeg de to sidste år blevet vækket med morgenmad på sengen.« For Teresa er der én vigtig egenskab, hvis man overvejer at flytte i bofællesskab: »Man skal kunne gå på kompromis.« Hun understreger samtidig, at man skal vænne sig til, at der ofte er selskab i lej-

ligheden. »Det er ikke fordi, det er noget negativt, men det er noget, man lige skal vænne sig til. Ellers kan man jo bare lukke døren til sit værelse. Det er folk gode til at respektere.« Når vi møder op i lejligheden for at møde Teresa, er der et mylder af både gæster og beboere. Da vi får en snak med beboerne om den fælles lejlighed, er der enighed blandt dem alle om, at det ikke er et kollektiv. Anders, som er den eneste mand i bofællesskabet, fortæller: »Når jeg tænker på et kollektiv, så tænker jeg på folk, der deler deres kærester og har store bagedage.« De griner alle, og han slutter: »Ej, men der er nok flere fællesting i et kollektiv, og de har stærkere politiske holdninger end her.« Bofællesskabet har ifølge dem selv en struktur, som er løs nok til, at de ikke kommer til at påvirke hinandens hverdag med unødvendige regler.

Lejligheden er med sin store altan, fællesstuen, samtalekøkkenet og elevatoren direkte til lejligheden ikke normen for et bofællesskab i hjertet af København. Det er de alle godt klar over. »Vi ved godt, at vi er ret privilegerede,« siger Maria. Men lejligheden er ifølge Teresa stadig kun en ramme, om det sammenhold, bofællesskabet har. »De der weekender med tømmermænd bliver altid lidt sjovere med roomies,« siger hun og slutter: »Fælleskabsfølelsen betyder rigtig meget.«

Gode råd fra Teresa »Rengøring kan godt blive et problem, så man skal aftale nogle ting fra starten af. Fordi man lærer jo hinanden at kende på en helt anden måde, når man flytter sammen.«

Fakta Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup for Nordea bor langt størstedelen af studerende enten på kollegie eller i lejebolig (61%).

Har du brug for råd eller inspiration til boligjagten? Læs artiklen Få billig bolig på SO.dk, som guider dig til billige boliger i nærheden af dit studiested. Har du allerede et sted at bo, kan du få hjælp til indretningen i artiklen Gem rodet væk.

Annoncetillæg /

23

24

Værktøjskasse

Tekst: Lotte Mathilde Nielsen

Sådan får du den gode idé Nye tanker og ideer er i høj kurs i dag. Det er ofte ideerne og viljen til at forny sig, der afgør, om du får succes. MoveOn giver dig her nogle metoder til at få flere og bedre ideer

V

i har talt med kommunikationsrådgiver og journalist Palle Steffensen, som i bogen ‘Flere og bedre ideér’ giver 12 konkrete værktøjer til at udvikle kreative idéer. »Jeg har forsøgt i bogen at sætte ord på idéteknikker og gjort dem enkle, så de er nemme at bruge. Så jeg vil sige, at du kan bruge dem uanset, hvad du sidder og idéudvikler på,« siger Palle Steffensen. MoveOn har udvalgt fire værktøjer:

Metode 1 Brug din undren aktivt

Metode 2 Tænk parallelt

Metode 3 Vend idéen om

Metode 4 Klar på at følge nye ideer

Mange gode idéer opstår ved en hverdags undren.

• Spørg dig selv: ”Hvordan kan det være, at…?”

• Noter din undren, når du oplever den • Lyt efter, når andre fortæller dig historier

Brug et emne eller en idé, som du kender i forvejen. Giv det et twist – eller flyt det til et andet univers.

• Stil dig selv spørgsmålet ”Hvis det foregår i …., hvordan ser det så ud i …?

Find modsætningen til det du er i gang med. Når du tænker nye ideér, er det ofte det mest indlysende, der falder dig ind.

Vend den idé om.

• Spørg dig selv, hvad er det modsatte af det, jeg først tænkte?

Når du arbejder med nye ideér, kan de nemt falde til jorden. I stedet for at låse dig fast på en idé, så følg nye veje.

• Vær meget åben for nye input i alle faser af din idéudvikling • Vær klar til at tænke i nye baner, også selv om du har lagt dig fast på en kurs

Idemagernes egne råd Martin Brygmann er en succesfuld idemager inden for musik, teater og satire.

Undgå forstyrrelser

Tag dig tid

»Når jeg skal finde på, er det vigtigt, at jeg giver mig selv lov til at ‘ryge ned’ til dér, hvor tankerne er. Og det sker bedst uden forstyrrelser.

Jeg er ekstremt let at distrahere, så derfor tager jeg gerne i sommerhus nogle dag eller går en tur alene ved vandet eller i skoven.«

»Jeg er på ingen måde typen for hvem idéer bare falder ned i turbanen. Det kræver at jeg sætter mig det for.

Idéerne skal inviteres, ellers kommer de ikke.

Man kan sige at mine idéer er en smule fine på den. De skal nødes skal de.«

Mette Lykke er medstifter af den populære sportstjeneste til mobiltelefoner Endomondo, som har 10 millioner brugere.

Ja-hatten på »Det allervigtigste er, at man har ja-hatten på.

Der er altid ti grunde til, at en idé måske ikke ligger lige til højrebenet, typisk fordi den er svær at implementere.«

/ Annoncetillæg

Vent med de praktiske udfordringer »De praktiske udfordringer er man bare nødt til at gemme til anden runde - i første runde handler det om at tænke frit og kreativt.«

Er stress altid usundt?

Kan gode kolleger beskytte mod stress?

Bliver alle stressede af de samme ting?

Få svarene. Scan koden og test din viden om stress.

Stress opleves individuelt, men skal løses i fællesskab.

Se mere på

Moveon !

26

Tekst: Sarah Piil

»Nu kan jeg skabe mirakler hver dag«

Louise Fredbo-Nielsen, 28, realiserer iværksætterdrømmen med en webshop for kunsthåndværk. Som direktør møder hun på job med følelsen af, at hvad som helst kan ske

»V

i har muligheder for at nå himlen. Og muligheder for at crashe rigtigt hårdt. Det at der er mulighed for at gøre vilde ting, tiltaler mig rigtig meget,« udtaler Louise om at drive virksomheden.

For Louise er det en drivkraft at gøre, hvad hun er passioneret omkring. ArtDistrict gør det muligt for hende både at være forretningskvinde og kreativ i kunstnerisk forstand. »Nu kan jeg skabe mirakler hver dag, sagt sådan lidt stort,« siger Louise.

»Vi vil skabe opmærksomhed om at få mere kreativitet, glæde og inspiration ind i hverdagen. Det er det, der giver os gnist og energi i dagligdagen,« siger Louise. Derfor er det også afgørende for Louise, at de kunstnere, hvis produkter udgør webshoppen, brænder for deres håndværk. Her er et hobbyprojekt ikke nok. Louise skal kunne mærke hos andre, hvad hun selv lægger i sit arbejde: hjerte og sjæl. »Ja, det er godt nok lidt hippieagtigt,« bemærker Louise.

Nok er ordene store. Men karakteristisk for Louises karrierevej er netop, at ord og passion bliver til handling. Selv siger hun, at hun ikke kan lade være.

Sommerferier er gået med kurser, blandt ekstrafag er ’kreativ ledelse’ og listen af frivilligt arbejde er lang. »Jeg har altid proppet mit program med aktiviteter, der kunne give mig kvalifikationer på CV’et,« fortæller Louise.

»Det ligger mig meget på hjerte at skabe gode rammebetingelser for kreative iværksættere og ildsjæle. Der bliver fokuseret meget på innovation, men vi mangler et støttesystem for unge iværksættere,« siger Louise.

Art up your life »Det er bare federe at drikke kaffe af en fantastisk håndlavet kop,« siger Louise og fortsætter: »Der skal være passion, kærlighed og tanke bag produktet. Vi vil have bedre og ikke mere. Art up your life«.

Sådan beskriver Louise sin egen og partneren Tina Moes vision. De to kender hinanden fra Innovationshøjskolen, som de begge var med til at starte.

/ Annoncetillæg

Smid frygten væk Innovationspolitik var netop omdrejningspunktet i Louises speciale. Med det deltog Louise i Forskningsog Innovationsstyrelsens prisopgave om fremtidens innovationspolitik. Sejren hev hun hjem i november 2010, og hun fører med ArtDistrict i dag specialet ud i livet. At Louise er kommet hertil tilskriver hun en læresætning, som pryder oplagstavlen til evig påmindelse: »Lad ikke frygten forhindre dig i at nå guldet,« citerer Louise og supplerer: »Frygten for at springe ud i noget. Gør op med tvivlen og lad være at sammenligne dig med andre«.

MoveOn’s faste portræt af en nyuddannet, som skiller sig ud ved sin gejst og karrierevej

Louises CV 2012 - I år er jeg blevet bestyrelsesmedlem af Djøf Selvstændig.

2012 - Jeg blogger om kreativt iværksætteri hos bloggerkollektivet We Unite.

2012 var året hvor jeg endelig tog springet. Jeg sagde mit job op og blev medstifter og direktør af ArtDistrict. Her er jeg sammen med min partner Tina til lanceringen den 14. juni.

2011 Billedet er fra Indien, hvor jeg rejste ned for at overveje, om jeg var klar til at tage iværksætterspringet.

2011 Da jeg gik på Innovationshøjskolen startede jeg et magasin om innovation og arbejdede frivilligt som skrivende redaktør.

2010 Jeg har en kandidat i ’International Business & Politics’ fra Copenhagen Business School.

2010 Jeg repræsenterede CBS ved ’Rubicon Contest’, en stor international case-competition i Tyskland.

2010 I løbet af min uddannelse har jeg deltaget i sommerskoler. En af dem var ’From Innovation to Enterprise to Succes’ ved CBS. Blandt mine ekstrafag er ’Innovation Management’ ved Ernst & Young University.

2009 Jeg har læst et halvt år ved Peking University. ArtDistrict er inspireret af Beijings kunstdistrikt ”798”. Her står jeg ved et installationskunstværk fra distriktet. Under opholdet var jeg frivillig for TEDx Beijing.

2008 Jeg har en bachelor i Business, Language & Culture ved CBS. 2008 Jeg har i mange år arbejdet frivilligt for C3, som er en organisation for ledelse og økonomi (nu DJØF). Her er jeg projektleder for SICEF karrieremesse og står sammen med teamet.

2007 Jeg var på udveksling i ’Paris ved Institut d’Etudes de Sciences Politiques de Paris’.

2006 - 2011 I løbet af min studietid har jeg arbejdet ved Mediehuset Ingeniøren. Blandt andet som konkurrent- og markedsanalytiker og researcher. Her var jeg 20 timer om ugen.

Nu kan du søge job på farten!

Nu kan du finde de bedste job indenfor marketing på din mobil.

Nemt og enkelt.

Markedsforing.dk har de bedste jobs og de fleste kandidater i databasen. Her har du både karrierejobs, studiejobs og udenlandske jobs at vælge imellem.

Se om der er noget for dig i dag.