Katalog 2023 BATZER & CO

Page 1

nyheder 2023


jon fosse hvidhed En rastløs kedsomhed får fortælleren til at sætte sig bag rattet i sin bil og køre afsted uden et mål. Han drejer på må og få når vejen deler sig og havner til sidst langt inde i en skov hvor han kører fast på en lille skovvej. Det begynder at sne, dagen går på hæld og han aner ikke hvor han befinder sig. Han går efter hjælp imens sneen dækker hans spor og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger hvem det er og får til svar: Jeg er den jeg er. Og den hvide skikkelse bliver ikke det eneste han møder i vinterskoven den aften. Jon Fosse har skrevet en lysende lille roman om grænsen mellem liv og død.

NOBELPRISEN I LITTERATUR 2023

»Jon Fosses tro på hvad sproget er i stand til kender ingen grænser, og han er en enestående skikkelse i moderne skandinavisk litteratur.« – weekendavisen »... en læseoplevelse fra en forfatter, der hører til verdenslitteraturen.« – litteratursiden

roman | isbn: 978-87-93993-36-5 60 sider. 200 kr. oversat af jannie jensen og arild batzer

jon fosse (f. 1959)

Jon Fosse har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. Modtog i 2010 Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Modtog i 2023 Nobelprisen i litteratur for “sin nyskabende dramatik og prosa som giver stemme til det uudsigelige”.

2

»Det føles meningsløst at skul­le give Fosses hvidhed stjerner. Det ville være som at smide stjerner efter Bi­be­len. Men skal jeg, så skal jeg: 6.« – stavanger aftenblad 


auður ava ólafsdóttir eden Eden er fortællingen om lingvisten Alba, der er opkaldt efter en person i et af Federico García Lorcas teaterstykker fordi hendes mor, en berømt skuespillerinde, var en stor beundrer af den spanske dramatikers værker. Alba køber et stykke jord hvor der intet vokser, med det formål at plante træer og omdanne en ødemark af sort sand og lava til en paradisisk have. Det er ikke kun naturen der er truet af udslettelse, men også det sære ældgamle sprog, islandsk. Bogen udforsker sprogets kraft, men stiller samtidig påtrængende spørgsmål om menneskets ansvar og hvad det vil sige at være menneske.

»... en uovertruffen roman ... man er fuldstændig opslugt.« – jyllands-posten 

Eden vandt i 2022 Den islandske boghandlerpris som gives for årets bedste islandske roman.

»En roman med en sjælden magisk gen­­ nemslagskraft« – berlingske  »Audur Ava Ólafsdóttir har skrevet en lakonisk, uimodståelig og mesterligt fortættet fortælling.« – weekendavisen »En roman der lyser og lever i hænderne på læseren.« – litteratursiden

roman | isbn: 978-87-93993-40-2 268 sider. 300 kr. oversat af erik skyum-nielsen

auður ava ólafsdóttir (f. 1958)

Islandsk forfatter. Debuterede i 1998, har siden udgivet seks romaner, hvoraf de fem er udkommet på dansk: Stiklingen (2009, ny rev. udg. 2019), der var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svaner bliver ikke skilt (2016), Ar (2018), som indbragte hende den store islandske litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris, Miss Island (2019) og Dyreliv (2021).

3


judith hermann vi ville have fortalt hinanden alt I 2022 blev Judith Hermann bedt om at holde den legendariske Frankfurter poetikforelæsning, noget som kun tilfalder de største tyske forfattere. Resultatet blev en overraskende åbenhjertig beretning om hendes liv og forfatterskab. Judith Hermann skriver om en opvækst i det delte Berlin. Om en barsk familiehistorie og mange år i psykoanalyse. Om mennesker hun har mødt og som har præget hende, og dermed litteraturen hun skriver. Og lange lykkelige somre ved havet. Sandhed, fiktion og hemmeligheder – hvor begynder en historie, og hvor ender den? Hvor pålidelig er vores erindring, hvor tæt er vores drømme på virkeligheden? Vi ville have fortalt hinanden alt handler om både litteraturen og livet og det der holder skrivningen og livet sammen og forbinder dem. Som i sine romaner og noveller indfanger Judith Hermann en hel livsholdning: Med en klar, poetisk stemme fortæller hun om den følsomme midte i livet, om venskab, opbrud og frihed.

essays| isbn: 978-87-93993-46-4 194 sider. 250 kr. oversat af jørgen herman monrad og judyta preis

judith hermann (f. 1970)

Under sin opværkst i Berlin oplevede Judith Hermann som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.

4

»Årets bedste bog. Brutalt, genialt, smukt og bevægende.« – information »Bogen … har en utrolig energi og skønhed og brutalitet og tiltrækningskraft. På hver side mærker man tekstens nådesløshed og ærlighed og nødvendighed.« – die zeit »Det personlige og det æstetiske går op i en højere enhed når Judith Hermann fortæller historien bag forfatterskabet … Hun har skrevet sit livs fortælling både i overført betydning og i bogstavelig forstand.« – nrk 

jyllands-posten


tomas espedal lyst (en forfatters selvbiografi) Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring. Om rejser og kærlighedsforhold. Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København. Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstiderne. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab. Om penge og god og dårlig økonomi. Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det? »Espedal er først og fremmest et skrivende menneske. Råstoffet er hans liv, det liv han lever for at skrive litteratur. Virkelig god litteratur. … han skriver så smukt og eksistentielt nærværende at det altid er en glæde at læse ham.« – dagbladet

Lyst er en roman i to dele. Første del har titlen: Frugterne af et arbejde. Anden del titlen: Læsefrugter.

»Detaljerigt og rammende om forfatterblikket … Der er noget udtalt proustiansk i den måde det nutidige blik knyttes til glimt fra fortiden i denne udgivelse, hvilket får den til at række ud over det biografiske.« – vårt land

»Tomas Espedals litterære projekt er at væve liv og litteratur sammen. Denne gang blander han selvbiografi og dannelsesroman på en interessant og tvetydig måde.« – bergens tidende

roman | isbn: 978-87-93993-41-9/978-87-993-42-6 390 sider. 300 kr. oversat af jannie jensen og arild batzer

tomas espedal (f. 1961)

Tomas Espedal, debuterede i 1988 og har siden udgivet en lang række romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for romanerne Gå, Bergeners og Mod kunsten, sidstnævnte fik han Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for Mod naturen.

5


katja kettu rose er væk Den midaldrende Lempi vender hjem til det indianerreservat i USA hvor hun voksede op, for at få klarhed over hvad der skete dengang for femogfyrre år siden hvor hendes mor, ojibwa-indianeren Rose, forsvandt sporløst. Lempis finske far Ettu mistede hukommelsen da Rose forsvandt og har siden også mistet forstanden, men da datteren vender hjem, begynder han langsomt at kunne huske, og Ettu og Roses smukke kærlighedshistorie med dens bratte slutning bliver gradvist stykket sammen. En mørk skikkelse, Wendigo, lurer i periferien og spiller muligvis en rolle i både fortidens og nutidens forbrydelser. Rose er væk handler om kærlighed, uopfyldte drømme og om at finde sine rødder. Det er en vild og lyrisk fortælling som myldrer med sanselige beskrivelser af natur, menne­ sker og dyr. I begyndelsen af 1900-tallet emigrerede mange finner til Amerika. Den bedste landbrugsjord var allerede fordelt, så nybyggerne bosatte sig i de oprindelige folks territorier. Katja Kettu har selv forfædre blandt finner der emigrerede, og for at skrive romanen har hun gennem fem år tilbragt længere perioder hos ojibwa-indianere.

roman | isbn: 978-87-93993-29-7 314 sider. 300 kr. oversat af birgita bonde hansen.

katja kettu (f. 1978)

Katja Kettu er en af Finlands mest fremtrædende forfattere og virker derudover som klummeskriver, film­­instruktør og sanger i punkbandet Confusa. Kettu fremhæves for sin unikke, modige og lyriske fortællestil. Hendes bøger er oversat til 20 sprog, og gennembrudsromanen Jordemoderen er filmatiseret med titlen Vildøje. Rose er væk er hendes femte roman.

6

»Rose er væk er lyrisk og lysende skrevet på en begsort baggrund, fuld af sanselighed og bevægelser mellem en mytisk og en virkelig verden. Forlaget Batzer er altid garant for enestående læseoplevelser, og heller ikke Rose er væk skuffer.« – femina ªªªªªª »Når hun lader sin magiske realisme tage farve af Nordamerikas oprindelige befolknings myter og legender, bliver teksten nærmest selvlysende.« – yukiko duke, svenska dagbladet »Spændende som en thriller, magisk som en myte og benhård som virke­ligheden.« – frizz magazin


saša stanišić herkomst Herkomst er baseret på Saša Stanišićs egen historie som flygt­ ning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. Det er en universel fortælling om at måtte forlade det sted man hører til og være tvunget til at finde sig til rette i nye omgivelser. Om at være barn og teenager i et fremmed land, hvor man endnu ikke behersker sproget og måske til tider kan føle sig uvelkommen, men alligevel formår at slå rødder. Samtidig er romanen en smuk og kærlig fortælling om demens da forfatterens bedstemor mister sin erindring og bliver rodløs og forvirret i sin nutid. Bedstemorens erindringstab og forfatterens eget tab af hjemlandet flettes elegant sammen. »Prægtig roman er sprælsk og original, sjov og fantasifuld, skarp og sørgelig.« – politiken ªªªªª »Saša Stanišić har skrevet en underfundig og humoristisk erindringsroman om fortidens Jugoslavien, nutidens Tyskland og en dement bedstemor..« – jylands-posten  »Hvis den findes, den gyldne generation af tysk samtidslitteratur med migrationsbaggrund, så er Saša Stanišić dens libero.« – die zeit

Herkomst handler også om grandtante Zagorka der rejser til Sovjetunionen for at blive kosmonaut. Om en marxistisk professor der har glemt Marx. En bosnisk politimand som gerne vil bestikkes. En værnemagtsoldat med et særligt mælkeritual. Og om ildspyende, talende drager og en dra­ belig slange. DEUTSCHER BUCHPREIS

roman | isbn: 978-87-93993-30-3 358 sider. 300 kr. oversat af maj westerfeld

saša stanišić (f. 1978)

Saša Stanišić blev født i Višegrad, Bosnien-Hercegovina som søn af en bosnisk mor og en serbisk far. I foråret 1992 flygtede han sammen med sin familie til Tyskland fra den bosniske krig. Hans fortællinger og romaner er oversat til mere end 30 sprog. Han har fået en række priser, bl.a. Leipziger Buchmesse-pri­sen, Eichendorff-prisen og Hans Fallada-­prisen, og for Herkomst fik han i 2019 deutscher buchpreis.

7


ilja leonard pfeijffer grand hotel europa En forfatter lejer et værelse på det udsøgte, men forfaldne Grand Hotel Europa for at tænke over hvad der gik galt mellem ham og italienske Clio, hans livs store kærlighed. Derved skrives en smuk fortælling frem om kærlighed i masseturismens tid, om deres rejser til Malta, Palmaria og Portovenere i deres jagt på Caravaggios sidste maleri. I løbet af skriveprocessen bliver han fascineret af det gamle hotels mysterier og bliver stadig mere involveret i de gæster der bor på hotellet – markante personligheder der virker som om de stammer fra mere elegante tider. Men hotellets fremtid er truet af globaliseringen, som finder vej selv derhen hvor tiden synes at være gået i stå. Grand Hotel Europa er hollandske Ilja Leonard Pfeijffers mesterlige roman om det gamle kontinent hvor fortiden dyrkes i en grad så der knap er plads til en fremtid, og hvor det mest realistiske fremtidsperspektiv er at udnytte fortidens kulturskatte til hvert år at tiltrække millioner af turister. Det er en spektakulær og lyrisk bog om europæisk identitet, nostalgi og slutningen på en æra – en storslået kærlighedserklæring til Europa.

roman | isbn: 978-87-93993-43-3 704 sider. 350 kr. oversat af lise bøghsørensen

ilja leonard pfeijffer (f. 1968)

Ilja Leonard Pfeijffer er født i Rijswijk, Holland, og er i dag bosat i Genova. Pfeijffer har udgivet mere end 40 titler og er blandt Hollands mest anerkendte forfattere. Han kombinerer en kraftfuld stil og klassisk formbeherskelse med et socialt engagement i sine værker, hvor han ofte udforsker grænsen mellem fantasi og virkelighed. Med sin intense forestillingsevne og musikalske sprogbrug har han vundet en lang række litteraturpriser.

8

»En skøn bastard af en roman.« – politiken ªªªªª »Forførende Europa-nostalgi … Ilja Leonard Pfeijffers Grand Hotel Europa vil helt sikkert charmere og beruse mange læsere.« – nrk »Sprudlende, klog og til tider infam.« – süddeutsche zeitung »Pfeijffer fanger tidsånden og serverer den på uimodståelig vis. Dette er årets roman.« – nrc handelsblad »En stor europæisk roman« – berlingske 


eva menasse dunkelblum august 1989. Jerntæppet er ved at falde. Dunkelblum er en søvnig lille by i Østrig. Bag den idylliske facade blomstrer årtiers tavshed, som bliver brudt da en ung kvinde forsvinder, en mystisk besøgende stiller mærkelige spørgsmål og man finder et skelet fra krigen på en mark i udkanten af byen. dunkelblum er en spændende og skelsættende ro­man om histo­risk skyld, om skeletter i skabet og fortielsens øde­læggende kraft.

»Dunkelblum er stor, stor litteratur.« – jyllands-posten  »En fænomenal roman.« – kristeligt dagblad  »... en mesterlig roman i Paul Klitnæs sikre oversættelse.« – weekendavisen »Eva Menasse har med Dunkelblum ­skabt et mesterværk.« – die zeit »Mørkt og komisk, perspektivrigt og særegent om skeletter i skabet og sår der aldrig heler … Det her er et impone­rende stykke litteratur, om historisk ­skyld og om hvordan man forholder sig til den …« – sigmund jensen, stavanger aftenblad

roman | isbn: 978-87-93993-45-7 512 sider. 350 kr. oversat af paul klitnæs

eva menasse (f. 1970)

Østrigsk journalist og forfatter. Hun har studeret historie og tysk litteratur og har arbejdet for Frankfurter Allgemeine Zeitung, herunder som avisens korrespondent i Prag og Berlin. Hun forlod journalistkarrieren for at skrive sin første roman, Vienna, og bor i dag i Berlin hvor hun arbejder som forfatter. Af hendes bøger er novellesamlingerne Dyr for viderekomne (2019) og Tilgivelige dødssynder (2021) udkommet på dansk.

9


olga tokarczuk & joanna concejo

hr. tydelig

Der var engang en mand som var meget tydelig. Man behøvede blot at betragte hans ansigt et øjeblik, så glemte man det aldrig igen. Alle smilede og vinkede til ham, så snart han trådte ud på gaden blev han genkendt. Hr. Tydelig var også særdeles tilfreds med sit udseende og så sig tit i spejlet. Og han anskaffede sig en supertelefon med et meget avanceret kamera og tog et utal af selfies. Men en dag da han ser sig selv i spejlet opdager han pludselig at hans ansigtstræk er begyndt at falme. Hans før så tydelige ansigt er nu mere eller mindre udvisket. På nettet læser han at folk der tager mange billeder af sig selv ender med at miste deres oprindelige ansigtstræk. Så han indleder jagten på et nyt ansigt, det tydeligste ansigt man kan få, men det er ikke nogen billig fornøjelse. Hvordan det ender kan du læse i Olga Tokarczuk og Joanna Concejos beretning om Hr. Tydelig, en repræsentant for vores tids grænseløse individualisme og søgen efter popularitet.

grafisk roman | isbn: 978-87-93993-47-1 55 sider. 300 kr. ib. oversat af judytapreis og jørgen herman monrad.

olga tokarczuk (f. 1962) har fået et stort internationalt

gennembrud med sine romaner. I 2018 fik hun Nobelprisen og som den første polske forfatter the Man Booker International Prize. JOANNA CONCEJO (f. 1971) er uddannet på the Academy of Fine Arts in Poznan. Har siden 1994 boet og arbejdet i Paris. Hun har vundet en række priser for sin kunst og sine bogillustrationer.

10

»... et lille kunstværk hvor den knivskarpe tekst og de smukke billeder rammer læseren hjerteskærende ... Anbefales varmt.« – bibliotekernes lektørudtalelse »Tankevækkende grafisk fortælling om moderne menneskers higen efter anerkendelse og tendens til at hylde fantasiløs, kunstig ensartethed ... Historien bliver magisk gennem Joanna Concejos illustrationer, som er subtile og melankolske.« – litteratursiden


peter handke en forfatters eftermiddag Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. »Genistregen En forfatters eftermiddag udkom i 1972, da han var 30 år. Allerede da var han en mester.« – politiken ªªªªª »Jeg læste bogen – koncentreret, hen­ revet, indimellem chokeret – som om Handke med bogen havde sat sig for at forklare mig, hvordan det er at være ham, altså hvordan det er at være forfatter.« – information »Lille bog med forunderlig ind­ holds­ værdi for tænksomme læsere.« – bibliotekernes lektørudtalelse

En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af men­neskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

roman | isbn: 978-87-93993-33-4 82 sider. 200 kr. oversat af paul klitnæs

peter handke (f. 1942)

Østrigsk forfatter og dramatiker. Fik Nobelprisen i litteratur 2019 "for et indflydelsesrigt forfatterskab, der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes kon­krete erfaringer".

11


jon fosse morgen og aften Morgen og aften er en varm, poetisk og filosofisk roman om livets morgen og aften, om fødsel og død og den sidste rejse. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor vi hører om den første og den sidste dag i fiskeren Johannes’ liv, fortalt i Fosses særegne musikalske stil. Jon Fosse har skrevet en lysende lille roman om grænsen mellem liv og død.

»I Jon Fosses sprog er rytmer og intervaller så mesterligt gennemarbejdede at man må tænke på bestemte stykker af Bach.« – libération

»Noget af det smukkeste der er skrevet om et menneskes ankomst til og farvel med verden.« – kristeligt dagblad »Fosse vil skildre det uudsigelige, det vi ikke har ord for. Ingen i Danmark skriver i denne spænding mellem det højstemte og det dag-ligdags ... og som med et godt stykke musik lytter man opslugt efter mens det varer.« – politiken

roman | isbn: 978-87-90524-40-1 120 sider. 200 kr. oversat af karsten sand iversen og arild batzer

jon fosse (f. 1959)

Jon Fosse har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. Modtog i 2010 Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Modtog i 2023 Nobelprisen i litteratur for “sin nyskabende dramatik og prosa som giver stemme til det uudsigelige”.

12

»Der er skønlitteratur som er dygtig, ambitiøs, underholdende – derudover er der den litteratur hvor man mærker nødvendigheden.« – dagens nyheter


NOBELPRISEN I LITTERATUR 2023

Jon Fosse har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. Modtog i 2007 Det Svenske Akademis nordiske litteraturpris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. For det kritikerroste syv­bindsværk Septologien modtog han Brageprisen og Kritikerprisen, og bøgerne blev nomineret til Bookerprisen og National Book Award for oversat litteratur. Modtog i 2023 Nobelprisen i litteratur for “sin nyskabende dramatik og prosa som giver stemme til det uudsigelige”.

13


morten a. strøksnes lumholtz' gjenferd Carl Lumholtz (1851-1922) var Norges eneste opdagel­ ses­rejsende i troperne, verdensberømt i samtiden for sine ekspeditioner til Australien, Mexico og Borneo. Han blev overøst med æresbevisninger og ordener og nævnt i samme åndedrag som Nansen og Amundsen, Stanley og Livingstone. Hans ekspeditioner resulterede i fire store bogværker og flere enorme samlinger, som i dag findes på museer i både i hjemlandet Norge og i udlandet. Det drejer sig om knogler og kranier, udstoppede dyr og et femcifret antal genstande han indsamlede fra de oprindelige folk, han levede sammen med i årevis ad gangen. Fra Lumholtz' hjemby, Lillehammer, følger Morten A. Strøksnes i den glemte opdagelsesrejsendes fodspor ud i verden, til regnskove, ørkener og bjergmassiver. Den verden Lumholtz blev født ind i, fremstår i dag som temmelig fremmed. I løbet af hans levetid udviklede verden sig til at være mere eller mindre som vi kender den i dag. I dette spændingsfelt mellem det ukendte og det velkendte har Strøksnes boltret sig i et usædvanlig rigt materiale. Derigennem afdækker han ikke bare Lumholtz' liv og hans samtid i al dens pragt, vildskab og voldsomhed; han bruger også Lumholtz' tid som et mørkt spejl for vores egen tid.

fagbog | isbn: 978-87-93993-42-6 816 sider. 300 kr. teksten er på norsk

morten a. strøksnes (f. 1965)

Morten Strøksnes blev født i Kirkenes i 1965. Han er idéhistoriker, journalist og forfatter. Havbogen (2015) er prisbelønnet seks gange i Norge, bl.a. Brageprisen og Kritikerprisen, og er oversat til 27 sprog. Lumholtz' Spøgelser er Strøksnes' tiende bog.

14

»Eventyrligt god, skrevet af en af mine yndlingsforfattere."« – dagbladet »Det her stykke historieformidling er et glansnummer ... simpelthen en strålende bog.« – adresseavisen »Imponerende ... Strøknes´ pen sprudler af journalistisk glæde og overskud.« – dag og tid »En fremragende bog om en svunden tid med opdagelsesrejsende og eventyrere.« – dagens næringsliv KÅRET SOM EN AF ÅRETS BEDSTE BØGER 2022 I ADRESSEAVISEN, KLASSEKAMPEN OG DAGBLADET


bøger på vej Jón Kalman Stefánsson: Den gule ubåd Knut Hamsun: Under høststjernen Tarjei Vesaas: Broerne Kathrine Nedrejord: Forbryder og straf Maryse Condé: Jeg, Tituba, heks Peter Handke: Forsøg over den vellykkede dag Patrick Modiano: Lille Bijou Khalid Khalifa: Døden er hårdt arbejde Tarjei Vesaas: Tusten og andre udvalgte noveller Tarjei Vesaas: Det forunderlige og andre udvalgte noveller Tarjei Vesaas: Den vilde rytter og andre udvalgte noveller Merethe Lindstrøm: Arkitekt William Blake: Jobs bog Maria Parr: Oskar og mig Günter Grass: Levende statuer Herta Müller: En flue flyver gennem den halve skov

15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.