Katalog 2023 BATZER & CO

Page 7

saša stanišić herkomst Herkomst er baseret på Saša Stanišićs egen historie som flygt­ ning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. Det er en universel fortælling om at måtte forlade det sted man hører til og være tvunget til at finde sig til rette i nye omgivelser. Om at være barn og teenager i et fremmed land, hvor man endnu ikke behersker sproget og måske til tider kan føle sig uvelkommen, men alligevel formår at slå rødder. Samtidig er romanen en smuk og kærlig fortælling om demens da forfatterens bedstemor mister sin erindring og bliver rodløs og forvirret i sin nutid. Bedstemorens erindringstab og forfatterens eget tab af hjemlandet flettes elegant sammen. »Prægtig roman er sprælsk og original, sjov og fantasifuld, skarp og sørgelig.« – politiken ªªªªª »Saša Stanišić har skrevet en underfundig og humoristisk erindringsroman om fortidens Jugoslavien, nutidens Tyskland og en dement bedstemor..« – jylands-posten  »Hvis den findes, den gyldne generation af tysk samtidslitteratur med migrationsbaggrund, så er Saša Stanišić dens libero.« – die zeit

Herkomst handler også om grandtante Zagorka der rejser til Sovjetunionen for at blive kosmonaut. Om en marxistisk professor der har glemt Marx. En bosnisk politimand som gerne vil bestikkes. En værnemagtsoldat med et særligt mælkeritual. Og om ildspyende, talende drager og en dra­ belig slange. DEUTSCHER BUCHPREIS

roman | isbn: 978-87-93993-30-3 358 sider. 300 kr. oversat af maj westerfeld

saša stanišić (f. 1978)

Saša Stanišić blev født i Višegrad, Bosnien-Hercegovina som søn af en bosnisk mor og en serbisk far. I foråret 1992 flygtede han sammen med sin familie til Tyskland fra den bosniske krig. Hans fortællinger og romaner er oversat til mere end 30 sprog. Han har fået en række priser, bl.a. Leipziger Buchmesse-pri­sen, Eichendorff-prisen og Hans Fallada-­prisen, og for Herkomst fik han i 2019 deutscher buchpreis.

7


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.