50 bibeltekster du skal kende (uddrag) by Bibelselskabet

BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE Sørine Gotfredsen

Bibelselskabets Forlag

50 BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE

Sørine Gotfredsen

BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE

Bibelselskabets Forlag

50 bibeltekster du skal kende © 2023 Sørine Gotfredsen og Det Danske Bibelselskab 1. udgave, 1. oplag, 2023 ISBN 978-87-7232-301-5 Forlagsredaktion: Mathias Anker Kure Omslag og grafisk tilrettelægning: Bjørn Ortmann Collager frit efter Gustave Doré Tryk: Tarm Bogtryk A/S Indbinding: Centrum Bogbinderi A/S Bogen er sat med Roslindale og trykt på 100g Munken Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Al bibeltekst er gengivet efter Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab. Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 | 1360 København www.bibelselskabet.dk

INDHOLD

Forord — 9

Fra mørke til lys — 11 Altings begyndelse

Forsvar for synden — 17 Den forbudte frugt

Bibelens første onde handling — 21 Kain og Abel

Regnbuens dybeste betydning — 27 Noas ark og tegnet fra Gud

5 6 7 8

Gud giver sig ikke helt til kende — 53 Den brændende tornebusk

10 Om magt og

afguder — 57 Guldkalven

At turde give sig selv til kende — 63 David kæmper mod Goliat

Sprog og kærlighed uden ord — 33 Babelstårnet

Evnen til at føle skyld — 69 »Sæt Urias i forreste linje«

Den chokerende ordre fra Gud — 39 Abraham og Isak

Drømmen om de unges visdom — 73 Salomos kloge dom

Det hellige skal mærkes — 45 Jakobs drøm

Vi er fortsat slaver af skønheden — 77 Dronning Ester

Længsel efter mening i lidelsen — 83 Herren gav, Herren tog

Det selvretfærdige fangenskab — 87 Gud sætter Job på plads

Had og kærlighed mellem søskende — 49 Josef i Egypten

Den sidste protest mod døden — 91 Min Gud, min Gud!

Den blinde tillid — 97 Herren er min hyrde

26 Saligheden kan

Vi skal ikke forstå alle følelser — 101 Alting har en tid

27 Den forargelige

20 Frygten for at leve

25 Jesus har brug

for nogen at holde af — 131 Disciplene kaldes tage bolig i os — 135 Saligprisningerne prædiken — 139 Elsk din fjende

overfladisk — 107 Folket skal se et stort lys

28 At blive født

Det udvalgte folk — 111 Pottemagerens hus

29 At bære ordene i

22 Det er fornuftigt

30 Gennem lydighed

23 Gud giver sig til

24 Det onde er

32 Den rigtige

at tro — 115 I begyndelsen var Ordet

kende i en dreng — 119 Jesu fødsel personligt — 125 Jesu dåb og fristelse i ørkenen

på ny — 143 Jesus og Nikodemus sit hjerte — 147 Om bøn

besejres bekymring — 153 Om liljen og fuglen Din næste står lige foran dig — 157 Den barmhjertige samaritaner

gudsfrygt — 161 De betroede talenter

33 Man må bede om

mere tro — 167 »Jeg tror, hjælp min vantro.«

34 Den frygtelige

forfængelighed — 171 Peters bekendelse og fald

35 At vende hjem fra tusmørket — 175 Den fortabte søn

Nu bor loven i samvittigheden — 181 Kvinden, de ville stene

Jesus tænker ikke politisk — 185 Det største bud i loven

38 Barnet er billedet på afmagt — 189 Om næstekærlighed

At finde sin bestemmelse — 193 Indtoget i Jerusalem

40 Måltidet afslører hvem vi er — 197 Jesu sidste måltid

Tilgivelsen oprejser os til frihed — 201 Forræderi og fornægtelse

42 Jesus måtte dø så vi kan tro — 205 Korsfæstelsen

43 Der er ingen grund til at græde — 211 Jesu opstandelse

44 Skepsis og

tomhed — 215 Tvivleren Thomas

45 Vi er alle Jesu brødre og søstre — 219 »Jeg er med jer alle dage«

46 Nogle mennesker

er kaldet — 223 Saulus bliver kristen

47 Når kærligheden hører op — 229 Størst af alt

48 Lighedens

revolution — 233 Alle er én i Kristus

49 Åh, at være en hykler — 237 Ordets gørere

50 Hvad Bibelen

handler om — 243 Gud elskede først

FORORD Der er spor af Bibelen overalt. I sproget, i historien, i kunsten og i vores indre tankeverden, og uanset om vi er bevidste om det eller ej, tiltales vi hele livet af det bibelske univers. Jo mere man kender til Bibelen, desto bedre forstår man derfor både verden og sig selv. I denne bog har jeg udvalgt 50 bibeltekster, som det er særligt vigtigt at kende. Bibelen er så omfangsrig, at man naturligvis kunne vælge flere andre, men disse 50 tekster er i mine øjne uomgængeligt betydningsfulde. Som menneske og som præst indser jeg mere og mere, hvordan det bibelske løber som en rød tråd gennem både min selvopfattelse og min oplevelse af vores kultur. Mange af teksterne tolker jeg derfor gennem litteratur, film, dramaserier og andet fra det fælles kreative tankegods. Bibelens og kristendommens stemme ligger som en bund under så overvældende meget af det, vi hver dag lytter til, læser, ser, tænker og fortæller hinanden, og med denne bog vil jeg minde alle om, hvilken åndelig rigdom vi bærer med fra vores forfædre. Verden raser afsted, tempoet er ubegribeligt, og vi spørger os selv, hvad der mon sker med os i denne til tider helt uoverskuelige færd fremad. De bibelske tekster er det dybt forankrede omdrejningspunkt, der til alle tider og ganske uafhængigt af tidernes vilde skiften holder os fast på, hvem og hvad vi inderst inde er. Og ikke mindst disse 50 tekster hjælper os til at forstå det. Sørine Gotfredsen

FRA MØRKE TIL LYS

Altings begyndelse Første Mosebog 1 og 2,1-4

5 0 B I B E LT E K S T E R D U S K A L K E N D E

begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så,

1 . F R A M Ø R K E T I L LY S

at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

5 0 B I B E LT E K S T E R D U S K A L K E N D E

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.

SØRINE Jeg er vokset op på landet, hvor udsynet til stjernehimlen er overvældende og bjergtagende. Om aftenen, når jeg i mine træskostøvler løb hen over gårdspladsen på vej over i stalden for at se til min hvide pony, standsede jeg tit på halvvejen og kiggede op på alt det mageløse og spekulerede lidt over, hvorfra alting mon stammer. Tanken melder sig igen og igen hele livet igennem, for forundringen sidder dybt i os, og når man ret hurtigt opgiver at finde frem til et tilfredsstillende svar på den store gåde, giver man sig måske i stedet til at forestille sig, hvilken grundstemning der mon herskede i livets første tider. Jeg forbinder dem med en tilstand af forjættelse og endeløst håb, fordi alt i begyndelsen må have udgjort ét stort løfte om, at livet skulle være en magtfuld udfoldelse af kærlighed. Ellers kunne alt det skabte vel ikke være så smukt. Denne følelse af det vidunderlige ved altings begyndelse har taget bolig hos menneskene som en fortælling, man altid kan vende tilbage til. Vi finder den i Astrid Lindgrens roman Brødrene Løvehjerte. Her forsøger Jonatan i

1 . F R A M Ø R K E T I L LY S

fortællingens indledning at trøste sin lillebror, Carl, også kaldet Tvebak, ved netop at tale om de skønne indledende tider. Tvebak er uhelbredeligt syg, og fra sin plads på slagbænken i køkkenet hører han de voksne tale lavmælt om, at han snart skal dø. Men en dag fortæller Jonatan sin lillebror, at han efter sin død skal flyve til landet Nangijala, og han forklarer, at i Nangijala er det »stadig lejrbålenes, sagaernes og eventyrernes tid.« I Nangijala findes livet i sin smukkeste vorden, og mange af os bærer taknemmeligt Brødrene Løvehjerte med os i hjertet. Det skyldes sandsynligvis, at vi med dette eventyr tidligt i livet blev bekræftet i troen på, at livet virkelig er godt, at begyndelsen virkelig er smuk, og at den om og om igen kan fortælles som trøsterig påmindelse om, at det gode er stærkere end det onde. Man mærker den fortrøstning, når man som det første i Bibelen læser ordene om skabelsen, der udgør den dybeste urberetning om altings skabelse fra mørke til lys, fra intet til alt. Fordi det hele er indrammet i Guds vilje, minder skabelsesberetningen mig om, at også mit liv eksisterer af en årsag, og at det er båret af den dybeste velvilje. Det er ikke tilfældigt, at jeg lever, og inde i mig er det stadig sagaernes og eventyrenes tid. Vi bærer hver især den store begyndelse med os. Den udgør den konstante kilde til håb. For Gud så, at livet var godt. En dag ad gangen.

FORSVAR FOR SYNDEN

Den forbudte frugt Første Mosebog 3,1-13

5 0 B I B E LT E K S T E R D U S K A L K E N D E

langen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt

2 . F O R S VA R F O R S Y N D E N

at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

SØRINE Jeg har i mange år insisteret på at tale om det onde. Det skyldes, at jeg selv rummer kræfter, der modsiger det gode, og det tror jeg, at alle gør. Derfor bekymrer det mig, at vi generelt har svært ved at tage det onde alvorligt nok. Vi vil gerne forklare menneskesjælen i psykologiske og lidt rationelle vendinger, men jeg er overbevist om, at der er noget virkelig gådefuldt på spil, og under alle omstændigheder må man undres over, at vi ofte styres af det selviske og forfængelige og så nemt svigter barmhjertigheden og storsindet. Hvorfor gør vi ikke bare det gode? I Bibelens syndefaldsfortælling opdager mennesket alle disse lag af det selviagttagende og tvetydige i sit

5 0 B I B E LT E K S T E R D U S K A L K E N D E

eget indre. De to første mennesker på jorden, Adam og Eva, trodser Guds formaning og spiser af kundskabens træ, hvormed de vinder evne til at skelne mellem godt og ondt. Med ét ser de sig selv udefra, uskyldens tid er forbi, mennesket kan nu skue ned i sit eget dyb, og måske kan man ligefrem i sit liv huske en bestemt begivenhed, der udgør billedet på ens eget personlige syndefald. Et sådant beskrives i Albert Camus’ novelle Faldet. Historiens fortæller, den ensomme og selvcentrerede Jean-Baptiste Clamence, oplever det uafvendelige, da han en aften spadserer langs Seinen i Paris og pludselig bag sig hører et plask og et skrig og forstår, at et menneske må være faldet i vandet. Af en eller anden grund vender han ikke om, og der står: »Jeg ville løbe, men jeg rørte mig ikke. Jeg rystede, jeg tror af kulde og sindsbevægelse. Jeg sagde til mig selv, at jeg måtte handle hurtigt, og jeg mærkede en ubetvingelig svaghed brede sig i kroppen.« Jean-Baptiste Clamence negligerer den andens ulykke og går blot videre og kommer sig aldrig over skyldfølelsen. Syndefaldet kan ikke fjernes fra bevidstheden igen. Med dét erkender mennesket, at det ikke blot rummer det gode, men også kan føle kulde, afmagt og en uforståelig ligegyldighed over for andre, og ingen kan undvige den erkendelse. Beretningen om det bibelske syndefald viser os, at faldet er universelt, og at mennesket er syndigt. Vi blev skabt i Guds billede, ja, men faldt siden ud af den rene tilstand, og herfra begynder vores sammensatte færd gennem livet. Herfra begynder den egentlige fortælling om, hvem vi er, og under hvilke vilkår vi lever.

»Jeg vil gerne forstå meget i denne verden, men først og fremmest ønsker jeg at lade mig fylde med styrke til at leve, og det er det, Bibelen gør.« Ingen bog er vigtigere at kende end Bibelen. Det mener præst og debattør Sørine Gotfredsen, der ser spor af den overalt: i sproget, i historien, i kulturen, i vores indre tankeverden. Jo mere man kender til Bibelen, desto bedre forstår man derfor også verden og sig selv. Men hvordan får man hul på bøgernes bog – hvad er egentlig det vigtigste i Bibelen? I denne bog har Sørine Gotfredsen udvalgt 50 bibeltekster, der ikke er til at komme uden om. Hver bibeltekst danner grundlag for en kort, personlig refleksion, der åbner de gamle fortællinger på nye måder og spejler dem i vores fælles verden: film, dramaserier, litteratur, historiske begivenheder og genkendelige dilemmaer fra hverdagen. 50 BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE er en guidet indgang til det bibelske univers. Nye læsere kan begynde her, mens erfarne bibellæsere kan genopleve alt det, der gjorde Bibelen til så afgørende en bog at kende.

SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er præst, journalist, debattør og

forfatter. Hun har markeret sig som en af tidens vigtigste stemmer og har skrevet flere anmelderroste bøger, senest Livskraft (2023) og Som Sørine læser Bibelen (2020). Hun er desuden vært på podcasten

Sørine & Livskraften.

Bibelselskabets Forlag

ISBN 978-87-7232-301-5