BIBLIANA 2016/2 by Bibelselskabet

BIBLIANA #2 / 2016 Bibelselskabet

12 berømte bibeltekster + 12 kendte kunstnere = 12 Lydspor fra Bibelen

BiBliAnA

I dette nummer af BIBLIANA s

greatest hits – på alle de særligt skattede eller ve

skabelsesberetningen, fortællingen om de ti bud, jul

den barmhjertige samaritaner, kærlighedens højsang

der for langt de flestes vedkommende vil være gamle k

måske netop fordi teksterne er kendte, forbliver fortolk

Læs med og se hvordan de gamle slagere bliver n

Bibelens greatest Hits 3 6

8 12 8 mm mm mm

150,5 mm

LYDSPOR FRA BIBELEN

LYDSPOR

SYS BJERR

NELSO CAN

DICTE

ESS SHAKA LOVEL PANAM AH JONAS PETER H. SEN ANNET LINNE

LYDSPOR FRA BIBELEN 12 danske kunstnere har hver især fortolket en berømt bibeltekst. Det er der kommet 12 dramatiske, smukke og tankevækkende sange ud af. Albummet rummer bibeltekster, sangtekster og CD med de 12 Lydspor fra Bibelen.

bibelselskabet.dk BIBELSELSKABETS FORLAG

LYDSPOR FRA BIBELEN XANDER • PER VERS • BASIM • EIVØR • SYS BJERRE SHAKA LOVELESS • PETER A.G. • PANAMAH • NELSON CAN JONAS H. PETERSEN • DICTE • ANNE LINNET

CD med 12 sange inkl. hardback 88 sider kr. 159,95 ISBN 978-87-7523-759-3 Kan købes på www.bibelselskabet.dk eller med bestillingskuponen

Kirsten Nielsen

Herren er MIN hyrde? Kasper Bro Larsen

Christina Solmunde Michelsen

Johannes Nissen

Finn Damgaard

Trine B. Hasselbalch

BIBELEN

EIVØR

Else K. Holt

Etik for begyndere: De ti bud

VERS

160 mm

PETER A.G.

PER

LYDSPOR FRA BIBELEN

BASIM

Søren Holst

Dengang mennesket ikke havde brug for pr

FRA

XAND

Forord

Konfliktmægling per korrespondance: Kær

Ydmyghed og inkarnation i Lukas’ Juleeva

Verden vendt på hovedet: Om Den barmhje

Sorg klæder Judas

Har du set skriften på væggen?

Bib_oms

Bibelen i det dansk-norske imperium

#2/ 2016 Bibelselskabets Forlag

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dans k-norske imperium

BIBLIANA # 2/2016. 17. årgang

Tekstredaktører af dette nummer FLEMMING A.J. NIELSEN OG GERTRUD YDE IVERSEN Billedredaktør TRINE BJØRNUNG HASSELBALCH Art director ANN KARINA DEGEN Forlagsredaktion SIMON HANSEN Biblianas redaktion KASPER BRO LARSEN, TRINE BJØRNUNG HASSELBALCH, KASPER DALGAARD, MARTIN FRIIS, TILDE BAK HALVGAARD, GERTRUD YDE IVERSEN, LEJLA MRGAN, LINE BONDE, KRISTIAN MEJRUP, FLEMMING A.J. NIELSEN, RASMUS NØJGAARD, FREDERIK POULSEN OG FINN DAMGAARD (ANSV.RED.) Biblianas redaktion Københavns Universitet, Afd. for Bibelsk Eksegese, Købmagergade 44-46, 1150 København K ben@teol.ku.dk www.bibliana.dk Udgiver Bibelselskabets Forlag, Frederiksborggade 50, 1360 København K bibliana@bibelselskabet.dk www.bibelselskabet.dk Forside: Koloreret kobberstik af kong Frederik IV afbildet sammen med en af sine eksotiske undersåtter. Müllers Pinakotek. © Det Kongelige Bibliotek Sat med Times og Bookman Old Style Papir: Arctic Volume White FSC. Omslag: Maine Club Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s ISSN 1399 1361 © 2016 Bibelselskabets Forlag og forfatterne Udgivet med støtte fra Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter Bibelteksterne er citeret efter den autoriserede oversættelse fra 1992, udgivet af Det Danske Bibelselskab.

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dansk-norske imperium

Fra vikingetid til rigsfællesskab (800-2016)

Det danske imperium Fra gammel tid har Danmark været centrum for ambitiøse imperiedannelser, som i skiftende formationer har underlagt sig fremmede lande og folk. Imperiets værdipolitiske grundlag var ideen om Danmark som en kristen nation, der skulle fremme Guds Rige. Thorkild Kjærgaard Dr. phil., lektor em. ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie, Grønlands Universitet I kraft af sin gunstige geopolitiske beliggenhed ved Østersøens udløb har Danmark helt tilbage fra de tidligste ansatser til statsdannelse været centrum for ambitiøse og i perioder forbløffende succesrige imperiedannelser. Først efter 1814, hvor Danmark mistede Norge, sank landet ned til sin nuværende status som en afklædt og udsat småstat på kanten af det europæiske kontinent – og så dog aldrig helt. Som et minde om vor imperiale fortid har vi stadig Grønland og Færøerne, der tilsammen repræsenterer ikke mindre end 98% af Det Danske Riges nuværende territorium.

Tre faser af det danske imperium

Kronologisk falder det danske imperium i tre faser: en vestvendt (8001100), en østvendt (1100-1720) og en nordvendt (1720-1814).

Begyndelsen til det vestvendte imperium blev gjort i slutningen af 700-tallet med spredte og efterhånden mere organiserede vikingetogter over Nordsøen til England og Frankrig. I år 1013 erobrede den danske konge Svend Tveskæg England. Det var den ultimative triumf – og begyndelsen til enden i den forstand, at det store anglo-danske rige styredes fra England, hvor både Svend Tveskægs søn, Knud den Store, og dennes søn, Hardeknud, opholdt sig og blev begravet som engelske konger, mens moderlandet blev overladt til sin skæbne. Alt efter smag kan man sige, at det vestvendte danske imperium stadig eksisterer i bedste velgående som England, eller at det blev kvalt i sin egen overvældende succes. Fra cirka år 1100 genstartedes imperiet, nu vendt mod øst. Den danske kongemagt erobrede stykke for stykke de sydlige kystområder langs Østersøen, der dengang var beboet af vendere og andre slaviske og finsk-ugriske folkeslag, indtil Valdemar Sejr satte kronen på værket med erobringen af Estland i 1219. Ud over de nuværende svenske land-

5 Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dans k-norske imperium

Det dansk(-norske) imperiums kerneområde var Nordsøen, Østersøen og Nordatlanten. Søfart var det, der bandt riget sammen og skabte mulighed for at oprette danske kolonier i Indien, Afrika og Caribien. Kortet stammer fra værket The Treasure Collection at Rosenborg Castle. The Inventories of 1696 and 1718. Royal Heritage and Collecting in DenmarkNorway 1500-1900, bd. I, s. 3. © Jørgen Hein (forfatter) og Museum Tusculanum Press, 2009.

skaber Skåne, Halland og Blekinge omfattede det danske imperium det meste af Østersøens sydlige kystlinje fra Holsten i vest over Rügen og Pommern til Estland og dele af det nuværende Rusland samt alle øer i Østersøen bortset fra Gotland, som først blev erobret 1361. Noget af det store, vasalstyrede imperium gik snart tabt igen: vi mistede Estland allerede i 1345, bortset fra Øsel (Saaremaa), den store, strategisk vigtige ø i Østersøskærgården, som Danmark med afbrydelser kontrollerede indtil 1645.

Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

Kalmarunionen – en nordisk supermagt

Foreløbig blev tabene dog mere end opvejet af fremgang andre steder. Norge, der havde ligget uden for det danske interesseområde, blev i 1380 forenet med Danmark som konsekvens af en dynastisk tilfældighed. Unionen med Norge, der bestod indtil 1814, betød, at den østvendte dimension suppleredes med en skandinavisk, som inden længe også kom til at omfatte Sverige, hvor stærke politiske kræfter

arbejdede for at skaffe sig af med den regerende konge, Albrecht af Mecklenborg. Tanken var, at det skulle ske ved genetablering af en gammel union med Norge, som efter foreningen med Danmark var blevet en endnu mere attraktiv partner. I 1385 tog Oluf, den kun 15 år gamle dansk-norske konge, mod den fremstrakte hånd ved at antage titlen ”arving til den svenske trone.” Det blev der dog ikke noget af; han døde allerede to år senere, men hans endnu ikke 40 år gamle mor, den i særklasse politisk begavede danske kongedatter Margrete, gennemførte med overlegen dygtighed foreningen af de tre nordiske riger og grundlagde Kalmarunionen i 1397. Den bestod indtil november 1520, hvor Christian II henrettede mere end 80 svenske stor-

Kalmarunionen ” var et baltiskskandinavisknordatlantisk storrige og repræsenterede det danske imperiums stjernestund mænd og prominente storborgere ved det såkaldte Stockholmske Blodbad, selvom han et par måneder inden havde lovet dem amnesti, før han med pomp og pragt lod sig krone til konge over Sverige. Foruden det nuværende Danmark, Norge og Sverige omfattede Kalmarunionen Finland (indtil 1809 en del af Sverige) og hele Østersøen med tilgrænsende landområder inklusive Slesvig-Holsten ned til Elben, foruden de norske bilande i Nordatlanten (Grønland, Island, Færøerne,

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dansk-norske imperium

Shetlandsøerne og Orkneyøerne). Kalmarunionen var et baltisk-skandinavisk-nordatlantisk storrige og repræsenterede det danske imperiums stjernestund, hvor Norden nød anseelse og respekt i europæisk politik som aldrig før eller siden. Kalmarunionens konger blev behandlet som ligemænd med kejsere og paver, og én af dem, Christoffer III, antog den ellers ukendte titel ”ærkekonge”. Det Stockholmske Blodbad udløste en bølge af vrede i Sverige og blev begyndelsen til en 200-årig, næsten uafbrudt nordisk borgerkrig, der én gang for alle knækkede Norden som europæisk stormagt. Endnu Christian IV (konge 1588-1648) drømte om Danmark-Norges endelige sejr over Sverige og gjorde sig forestillinger om kejserværdigheden som leder af den førende protestantiske magt. Men da han prøvede at føre sine visioner ud i livet, gik det anderledes, og kun på et hængende hår blev det danske rige reddet i 1660 takket være hollandsk indgriben. Danmark-Norge måtte tåle store landafståelser til Sverige (Skåne, Halland, Blekinge og det norske Bohuslen, samt hele Østersøimperiet). Herefter forbedredes DanmarkNorges stilling gradvis, og ved afslutningen af Den Store Nordiske Krig i 1720 stod riget ganske stærkt, om end berøvet meget af sin fordums herlighed. Østersøimperiet var tabt for altid til Rusland, den nye rising star i øst, og de provinser og landsdele, man havde måttet afstå til Sverige, kom ikke tilbage.

1700-tallet genskabte en moderniseret version af det længe forsømte norske middelalderimperium, Norgesveldet. Begyndelsen blev gjort med kongelig missionær Hans Egedes landgang på Grønland torsdag den 3. juli 1721, der blev fulgt op af en massiv indsats op gennem resten af 1700-tallet i Island, men navnlig i Grønland: langs vestkysten ud mod Davisstrædet og de bagvedliggende britiske og franske kolonier i Nordamerika rejste man en mur af 14 befæstede byer (såkaldte kolonier) fra Upernavik højt mod nord i Baffin-bugten (72½ grader nordlig bredde) til Nanortalik i syd tæt ved Kap Farvel (60 grader nordlig bredde). På de nøgne klipper skabte man i løbet af få årtier den stadig eksisterende infrastruktur i Grønland; et udviklingsprojekt, der også i dag, tre århundreder senere, aftvinger respekt og beundring.

Bartholomäus Ziegenbalgs oversættelse af evangelierne of Apostlenes Gerninger var den første trykte oversættelse af Det Nye Testamente til tamilsk. Her titelbladet til bogen, som blev udgivet i Tranquebar 1714. © Franckesche Stiftung zu Halle (Miss: C 61)

Norges middelalderimperium genskabt

Efter 1720 orienterede det dansk-norske imperium sig mod Nordatlanten, hvor man under slagordet Dominium Maris Septentrionalis (”herredømmet over det nordlige hav”) i løbet af 7 Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dans k-norske imperium

Til trods for slaveejernes modstand gav kongen i reskriptet af 7. august 1739 missionærerne tilladelse til at arbejde ”på negrenes omvendelse til den kristelige tro.” De lokale myndigheder blev beordrede til at understøtte missionærernes virke. Laurids Fogtman (udg.): Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, del 4, bd. 1, 1730-1739. © Gyldendals Forlag, København 1788. 8

Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dansk-norske imperium

Det dansk(-norske) imperiums kerneområde var Nordsøen, Østersøen og Nordatlanten. I 1618 udrustede Christian IV dog en ekspedition til Indien, hvad der blev begyndelsen til en dansknorsk tilstedeværelse i Tranquebar på Indiens østkyst, 250 kilometer syd for Chennai (Madras), fulgt af støttepunk-

Efter 1720 ” orienterede det

Nicobarerne (1869). Dansk Vestindien blev efter lange forhandlinger overtaget af USA i 1917 for en sum af 25 millioner dollar. Herefter var imperiet reduceret til Danmark, Grønland, Færøerne og, indtil 1944, Island. De slesvigske krige havde i 1864 yderligere reduceret territoriet; for Nordslesvigs vedkommende dog kun midlertidigt indtil Genforeningen i 1920.

Realpolitik

Realpolitisk stod og faldt det danske imperium gennem sin mere end tusindårige eksistens med rigets sømilitære formåen. Så længe Danmark kunne præstere flådestyrker, der overgik konkurrenternes, kunne imperiet bestå. Den 200-årige konflikt med Sverige var en voldsom kraftanstrengelse, som riget dog overlevede. For alvor truet blev imperiet først fra midten af 1700-tallet, da de to store fløjmagter, Storbritannien og Rusland, indledte et flåderustningskapløb, som det meget mindre Danmark-Norge ikke havde nogen jordisk chance for at følge med ter (fra 1755) i Serampore (Frederiks- i. Dødsstødet kom med det britiske angreb på København i 1801 efterfulgt af nagore) i udkanten af Calcutta og på et nyt angreb i 1807 og en ydmygende Nicobarerne (Frederiksøerne) i Den bortførelse af flåden – tvillingerigets Bengalske Havbugt. I den atlantiske stolthed – til England. verden etablerede Danmark-Norge Ved Freden i Kiel i 1814 opløste sig 1658 på Guldkysten i Afrika (det Storbritannien og Rusland i fællesnuværende Ghana), hvor et handelsskab det dansk-norske dobbeltmofort, Christiansborg, blev opført; i Caribien erhvervede man tre øer, som narki. Siden har det danske imperium tilsammen blev betegnet Dansk Vest- kun været en skygge af sig selv. At Danmark beholdt Grønland, Færøerindien: Sankt Thomas (cirka 1670), ne og Island, skyldtes Storbritannien, Sankt Croix (købt af Frankrig 1733) der havde Royal Navys herredømme og Sankt Jan (1717-18). over Atlanterhavet som et højtranEfter Freden i Kiel i 1814, hvor gerende geopolitisk krigsmål. Dette Danmark mistede Norge, blev det mente London bedst kunne nås ved at uoverkommeligt at opretholde gøre Grønland, Island og Færøerne til besiddelserne i Det indiske Ocean, i Afrika og i Caribien. Det meste blev en del af småstaten Danmark, der forventedes altid at ville være i lommen overdraget til Storbritannien; først på England, frem for at lade dem Serampore og Tranquebar (1845), følge Norge ind i den nydannede, dernæst Guldkysten (1850), og sidst

dansk-norske imperium sig mod Nordatlanten, hvor man genskabte en moderniseret version af det norske middelalderimperium, Norgesveldet

9 Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dans k-norske imperium

Private handelskompagnier drev handel og skibsfart med kongelige privilegier. Ombord var typisk sukker, tobak, bomuld og krydderier. Orlogsskibet Oldenburg saluterer ud for Kronborg på vej til Indien i 1672. Tegning af skibslæge Johan Petersen Cortemünde, som var med på rejsen. Her gengivet efter Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010

potentielt magtfulde svensk-norske union. Der var i 1814 ikke noget dansk ønske om at overtage disse fjerne, tyndtbefolkede nordatlantiske områder, som vi med tabet af Norge ikke havde nogen mulighed for at forsvare militært.

Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

Værdipolitik

Vi ved ikke meget om det tidlige, vestvendte vikingeimperium, hvis sidste fase faldt sammen med Danmarks kristning og opførelsen af hundredvis af stenkirker. Der er derimod ingen tvivl om det senere danske imperiums værdipolitiske ståsted: Det var ideen om Danmark (1380-1814: DanmarkNorge) som en kristen nation, der skulle fremme Guds Rige. Den middelalderlige ekspansion under det rød-hvide korsbanner blev forstået som en nordisk forgrening af korstogene. De hedenske lande langs Østersøens kyst var ”vort nordiske Jerusalem”,

og krigerne fik remittio peccatorum (syndsforladelse) som andre korsfarere. Erobringerne blev fulgt op af klostergrundlæggelser, og der kom missionærer, som på slaviske og finsk-ugriske sprog underviste og missionerede blandt de undertvungne folk. Det danske imperium efterlod sig varige spor, selv i Estland, som det kun lykkedes at holde i godt 100 år. Dette værdipolitiske grundlag blev efter nogen vaklen fastholdt og i sidste ende styrket efter Reformationen. Herom vidner Christian IV’s drømme om sig selv som leder af den protestantiske verden, herom vidner tranquebarmissionen fra 1705 – verdens første lutherske mission – og herom vidner oprettelsen i 1714 af et Missionskollegium, et ”missionsministerium”, Europas eneste, med den fornemme opgave at bringe evangeliet ud i verden. Det danske imperium og kampen for Guds Rige var og blev to sider af samme sag. I reglen kom imperiet før evangeliet, således på Rügen, i Estland, i Tranquebar, på Nicobarerne og i Vestindien, men rækkefølgen kunne også være modsat. Det var tilfældet i Grønland, hvor det var Guds Rige, der kom først. Straks efter sin ankomst i 1721 igangsatte kongelig missionær Hans Egede og hans team et større undervisnings- og missionsprogram baseret på det lokale grønlandske sprog; imperiet manifesterede sig først syv år senere, 1728, med udsendelsen af en guvernør til Nuuk (Godthåb). Andre motiver end kampen for Guds Rige, først og fremmest drømme om økonomisk gevinst og strategisk-militære overvejelser, var naturligvis til stede. Der blev tjent store penge i og på Serampore, som sidst i 1700-tallet blev et vigtigt centrum for overførsel af illegale britiske formuer til Europa. Ligeså ved

BIBLIANA #2/2016 > Bibelen i det dansk-norske imperium

Man er på vild” spor, hvis man som mange moderne historikere tror, at det værdipolitiske udgangspunkt ikke var andet end et hyklerisk påskud for at vinde magt og penge de danske handelsstationer i Afrika, hvorfra der blev udskibet omkring 85.000 slaver til Amerika, og i Dansk Vestindien blev der produceret store mængder sukker af høj kvalitet til det europæiske marked. Strategiskmilitære projekter for ikke at tale om hævn, revanchisme og national og militær ære spillede hele tiden ind, ikke mindst i den forbitrede konflikt med Sverige (1520-1720). Men man er på vildspor, hvis man som mange moderne historikere tror, at det værdipolitiske udgangspunkt ikke var andet end et hyklerisk påskud for at vinde magt og penge. Sådan forholdt det sig ikke, og skulle der vælges, valgte man Guds Rige og imperiet frem for penge. Det kom på eksemplarisk vis frem i 1733, hvor den grønlandske mission var blevet en belastning for statsbudgettet, og en ung kong Christian VI kom under pres i regeringskredsen for at standse det grønlandske eventyr. Men som det sømmede sig for en kristen fyrste bundet af Kongeloven, valgte majestæten Guds Rige frem for det økonomisk ekspeditte, og det grønlandske projekt fik lov at fortsætte. Tilsvarende på Nicobarerne, der i en årrække efter 1768 blev opretholdt

udelukkende som en udgiftskrævende missionsstation. Det eneste, som styret måtte bøje sig for, var realpolitikkens ubønhørlige tvang. Hvis ikke Gud undte riget mulighed for at holde trit med konkurrenternes militære oprustning, så måtte selv den allerkristeligste dansk-norske kongemagt og dens heltemodige flåde give op, som det skete ved Slaget på Reden den 2. april 1801 og stadfæstedes med Freden i Kiel den 14. januar 1814. Men det kristne dansk-norske imperium døde med støvlerne på.

Her kan du læse mere:

Thorkild Kjærgaard: ”Danish Empire”, i: John M. MacKenzie (red.): The Encyclopedia of Empire, Chichester: Wiley Blackwell, 2016, s. 651-657 Michael Bregnsbo og Kurt Villads Jensen: Det danske imperium – storhed og fald, København: Aschehoug, 2005 (1. udg. 2004) Angelo Forte, Richard Oram og Frederik Pedersen: Viking Empires, Cambridge University Press, 2005 Thomas Riis: Das mittelalterliche dänische Ostseeimperium (Studien zur Geschichte des Ostseeraumes, IV), Odense: University Press of Southern Denmark, 2003 Göran Rystad, Klaus Böhme og Wilhelm M. Carlgren (red.): The Baltic in Power Politics, 1500-1990. Vol. 1: 1500-1800, Lund University Press, 1994 Eva Heinzelmann, Stefanie Robl og Thomas Riis (red.): The Oldenburg Monarchy. An Underestimated empire? Kiel: Ludwig, 2006 Thomas Riis (red.): Urbanization in the Oldenburg Monarchy, 1500-1800, Kiel: Ludwig 2012

11 Thorkild Kjærgaard > Det danske imperium

BIBLIANA #1/ 2017 Enhver religion kendes på sine ritualer og den kult der etablerer forholdet mellem Gud og mennesker. Bibelens skrifter lægger grunden til de ritualer som stadig praktiseres i de kristne kirker, og bibelsk praksis bruges ofte som legitimation. Det kommende temanummer undersøger hvordan de bibelske skrifter på højst forskellig vis beskriver den jødiske kult og den nye kristne forvaltning af den jødiske arv. Offerkult, pagtslutning og velsignelse er gennemgående temaer, men vi skal også undersøge hvordan den rituelle praksis var: Hvad ved vi egentlig om gudstjenesten i templet og synagogen, og hvordan fejrede de første husmenigheder gudstjeneste? Hvad læste de? Hvad betød måltidet for dem? Blev der prædiket og sunget salmer? Eksperter fra ind- og udland svarer på spørgsmålene.

Engang var lille Danmark meget større og centrum i et

lonier i Sydindien og Caribien, foruden handelsstationer i Vestafrika. Imperiet

bestod i mere end fire hundrede år (1380-1814) og blev fra 1660 styret af enevældige konger af Guds nåde.

I dette nummer af BIBLIANA undersøger vi Bibelens virkningshistorie i yder-

BIBLIANA #2 / 2016

BIBLIANA

imperium, der også omfattede Norge, Grønland, Island og Færøerne samt ko-

kanterne af dette imperium. Hvordan og hvorfor blev der drevet mission i det danske riges hedenske egne? Hvilke følger fik missionen blandt tamilerne i

Tranquebar, slavebefolkningen i Dansk Vestindien og rensdyrnomaderne i

Lapland? Læs også om begyndelsen til den grønlandske litteratur og de første grønlandske opdagelsesrejsende i Danmark.

Forord

Thorkild Kjærgaard Det danske imperium

Jens Glebe-Møller

Anders Nørgaard

Flemming A.J. Nielsen

Håkan Rydving

Flemming A.J. Nielsen og Gertrud Yde Iversen

Flemming A.J. Nielsen

Mission som en kongelig affære

BIbelen i det dansk-norske imperium

Bibelen i det dansk-norske imperium

Det begyndte i Tranquebar

Missionskollegiet

Det langvarige samiske religionsskifte

Bibelen og den tidligste grønlandske litteratur

Bibelselskabets Forlag

Herrnhuternes mission i Dansk Vestindien