Carsten Bach-Nielsen
Carsten Carsten Bach-Nielsen Bach-Nielsen
Bibelen i Danmark
Bibelen Bibelen i Danmark i Danmark
ĂĽrsog kirke- og 500 ĂĽrs500 kirkekulturhistorie kulturhistorie
Bibelen i Danmark
Carsten Bach-Nielsen
Bibelen i Danmark 500 ĂĽrs kirke- og kulturhistorie
Indhold
9 Forord
1
13
BIBELEN I REFORMATIONS-
Størrelsens betydning
Det drypper med oversættelser
Det store projekt: en hel bibel på dansk
Målet nået?
2
85
BIBELEN
KAMPEN
Bogtrykket og kirken.
International baggrund
De ældste danske bibler
Erasmus af Rotterdam og
– EN ÅBEN ELLER EN LUKKET B OG?
bibelhumanismen
Luther, bogtrykket og Bibelen
Den tyske bibel
rette lære
Kursskifte i Danmark.
Hans Mikkelsens Nye
Bibelen indrettet efter den H.P. Resen, den rette læres mand
Testamente 1524
Kongens mænd
danske kirkestat
Et dansk Ny Testamente
tager form
med Bibelen i centrum
Et fremmed brev i Det Nye
Katekismen
Den tilgængelige skrift i den Reformationens konsolidering
Testamente
Prædiken mellem skrift og tale
At ringe for ordet
Modtagelsen
Salmer, sang og musik
En fejlslagen politik?
Hvordan kom bogen til landet? En ny stemme. Christiern Pedersens Nye Testamente 1529
Davids Salmer mellem
reformkatolicisme og evangelisme
3
5
129
BIBELEN I DET
205
FRIHED OG LÆNKER
OFFENTLIGE RUM
Bibelen i kirkerummet Genbrug og nye funktioner
Enevælden. Nyordning på skriftens baggrund
Frem mod statspietismen
Kalkmaleriet
Nye agenter: Missionskollegiet
Mellem ånd og bogstav
og Vajsenhuset
Skriften på væggen
Evangeliet og teateret
Scenen og det bibelske drama
Pietismen og dens scene
Kongelige valgsprog
Den nye andagtslitteratur
– kampen og Bibelen
Biblerne
Poesi og salmesang mellem det private og det offentlige
Kingo og det store
6
241
OPBRUD OG GAVNELYST
Skolen og bibelhistorien
Mellemspil om katekismen
I skole igen
Den oplyste religionskritik
familieværdier: hoffets
7
og adelens livsstil
257
I BIBELSELSKABERNES
salmebogsprojekt
4
171
KAMPEN OM DET PRIVATE RUM
Bibel, husstand og
En kongelig skæbne.
Leonora Christina
Præsterne og Bibelen
Borgerne
På købstadshjemmenes vægge
Bondens og sømandens verden
Andagtslitteraturen og
bogmarkedet
REGERINGSTID
Hvorfor læse Bibelen?
To veje: Møller og Mynster
Lad de 1000 bibelselskaber
blomstre!
Hvad var det med
apokryfstriden?
Er Bibelen egnet til skole undervisning?
Synspunkter på bibel oversættelse: Mynster, Grundtvig og Lindberg
Bibelbilleder mellem tekst og illustration
8
10
301
B ORGERLIG KULTUR
397
FARVEL TIL
OG VÆKKELSENS
GUTENBERG?
FORMER
Fra papir til celluloid Litteratur, læsere og
Følelseskultur mellem
teknologi og individ
digterpræster
Nye romaner om Bibelens
Den religiøse vending
verden
Bibeludgivelser
Det Hellige Land
Frem mod 1992.
Billedbibler
Kampen om den
autoriserede oversættelse
Billederne på væggen
Mannakorn
Bibeloversættelserne
Efterspil
Masser af alternativer
Marked og marketing
Vækkelsens nye former
Business as usual?
Det store spøgelse: bibelkritikken
På knæ!
Bibellæseren i realismens maleri
Joakim Skovgaard og det kultiske drama
9
347
LIVTAG MED DET MODERNE
Liberalismen – fejret og foragtet
Bibeloversættelserne
I liberalismens og de mange
spørgsmåls dage
Tendens og litteratur
Ny kunst på nye scener
Radiobølger
Size matters?
Billedbibler, børnebibler
og gendigtninger
Kalk eller bæger?
432 Noter 436 Litteratur
Forord
Jubilæer og runde fødselsdage har overraskende nok fået øget betydning i begyndelsen af det 21. århundrede. Reformationsjubilæet 2017 skulle ikke kun være en tilbageskuende markering, men startskud til en årtier lang periode med reformationen som ide og begreb som fortegn. Der varmes op til markeringer af det første Nye Testamente på dansk, af reformationerne i Malmø, Haderslev og Viborg, jubilæer for Den Augsburgske Bekendelse, De Københavnske Artikler – og før 500-året for den danske reformation i 2036 vil noget så perifert som kongevalget i Ry i 1534 sikkert endnu engang blive markeret. Denne bog fortæller Bibelens historie i Danmark og er ikke i egentlig forstand en jubilæumsbog. Bibelen har man jo kendt og lyttet til, lige siden kristendommen kom til Norden. Det nye er, at opfindelsen af blysatsen og trykpressen i 1400-tallet leverede mulighed for fremstilling af hidtil uset store oplag af identiske eksemplarer. Kannikken, humanisten og reformatoren Christiern Pedersen fra Lund udgav i 1515 sin Jærtegnspostillen i Paris, hvori perikoperne, de nytestamentlige tekster til gudstjenesten, var trykt på dansk med de nye udskiftelige typer. Mindre end ti år senere, i 1524, forelå en komplet udgave af Det Nye Testamente på dansk – trykt i Luthers Sachsen. Det er således perioden omkring Luthers første protest i 1517, der markerer den tid, da menigmand fik Bibelen i hænde. At det
9
skete, lærte generation efter generation i skolen, men spørgsmålet må jo stilles, på hvilken måde menigmand kom i kontakt med Bibelen på sit modersmål. I 1942 skrev kirkehistorikeren P.G. Lindhardt en lille bog, Bibelen og det danske Folk. Under krigen skulle det have en national klang, men pointen i bogen var, at ”det danske folk” først ret sent fik adgang til Bibelen. I flere hundrede år ansås den for en så farlig bog, at man ikke turde give folk den i hænde uden en række foranstaltninger, der kunne sikre, at den blev læst, forstået og brugt på den rette måde. Man skulle i hvert fald ikke gå forudsætningsløst til den. At enhver i dag kan gå på nettet eller ind i en boghandel og købe en bibel, er en selvfølge, men sådan har det ikke altid været. Det er historien om den lange vej fra bibelforbud til bibeludbud, der skal fortælles her. Det er også fortællingen om, hvordan danskerne, indbyggerne i de danske riger og lande, har mødt Bibelen; hvor og hvordan de har ønsket og kunnet komme i kontakt med den. Hvilke muligheder har der stået til rådighed: Har det nu altid været så ligetil at gribe ud efter Bibelen? Der har været flere parter, der har hævdet deres ret til at bruge, fortolke og administrere den bog, der af mange anses som kristendommens grundsten. Var den så ”hellig”, at den måtte beskyttes mod falske tolkninger og oversættelser, eller var den bare en bog, der selv i dårlige udgaver ansås for et kosteligt og skattet eje – selv for den, der ikke var i stand til at læse i den? For dem, der fik lukket den op, var den ikke bare linjer på papiret; dens tekst skabte forestillinger, indre og ydre billeder. Bibelen var nok en genstand – men meget mere end det; den indgik løbende som del i de nye medier, der blev opfundet. Bibelen har en brugshistorie. Den har en materiel historie. Den er med andre ord altid placeret i en social-, kultur- og mediehistorie, og det er disse historier, der vil udgøre baggrunden for fremstillingen. Bibelen er helt enkelt den konstante faktor, den bog, vi følger i de varierende kulturelle, historiske, teologiske og læremæssige kontekster. Hvilken status havde Bibelen i forskellige perioder og under givne strømninger? Kan man overhovedet meningsfuldt tale
10
Bibelen i Danmark
om Bibelen i ental, hvis den allerede i 1600-tallet spaltede sig i flere oversættelser, omskrivninger, gendigtninger og talrige typer af kristen selvhjælpslitteratur? I det 21. århundrede er Bibelen endnu til stede på en kampplads. I 2020 vil hele Bibelen foreligge på det, vi for tiden anser for nutidsdansk, men enhver ved, at en sådan oversættelse har en sidste salgsdato, fordi sproget, kristendommen og samfundet selv er en dynamisk faktor, der hele tiden nødvendiggør en fornyet formidling. I den forstand er der nok ikke så meget nyt under solen siden reformationstiden. Jeg har måttet vælge mit blik på 500 års historie. Der har måttet træffes valg. At skrive om alle bibelske spor i kunsten eller litteraturen ville sprænge alle rammer. Den brede kulturhistorie må fortælles i en anden bog. Her er det, så vidt det er muligt, kampen om Bibelen, det gælder. Ikke bare den åbenlyse kamp, men også den mere skjulte, ubevidste og måske endda subtile kamp om retten til Bibelen. Det er det styrende princip i fortællingen om den danske bibel gennem 500 år. Historien afsluttes omkring 1992, da flere århundreders bibelsyn ved den tid mødtes i en heftig debat om, hvad Bibelen var, og hvad den skulle være. Det danske sprog fra 1500-tallet er ikke så let læseligt. Derfor har jeg valgt at gengive citater fra 1500-tallet i en moderniseret retskrivning. Man vil dog i notehenvisningerne kunne finde frem til originalerne. Fra 1600-tallet bliver det lettere for os at læse dansk, skønt man i visse tilfælde gør klogt i at læse højt for sig selv for at få sprogtonen og meningen ind i øret. Citater fra efter 1600-tallets begyndelse bringes altså i original – med eventuelle forklaringer for nutidslæseren i parenteser. Ideen til bogen skyldes generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen, der ikke har blandet sig i det indholdsmæssige. Samarbejdet med redaktør Mathias Anker Kure har været en fornøjelse. Jeg vil foruden dem gerne takke venner og kolleger, der har diskuteret bogen, givet mig ideer, hjulpet med oplysninger og billeder. Det har været guld værd.
Forord
11
En varm tak skal også rettes til de fonde, der generøst har støttet udgivelsen. Uden de mange fonde, der findes i Danmark, var der meget, der ikke kunne lade sig gøre. Det er værd at huske, vigtigt at skønne på. En særlig tak skal rettes til Aarhus Universitets Forskningsfond, der i foråret 2018 stillede en lejlighed i Møllehuset på Sandbjerg Gods til min rådighed, så de første spor kunne lægges ud, et stort stof læses – i ro og fred med en af landets skønneste udsigter. Bering, Hasselager maj 2019.
BIBELEN I DANMARK 500 års kirke- og kulturhistorie Af Carsten Bach-Nielsen © 2019 Det Danske Bibelselskab og forfatteren Redaktør: Mathias Anker Kure Omslag og grafisk tilrettelægning: Bjørn Ortmann Tryk og indbinding: Tarm Bogtryk A/S Forside: ”Fru Brøndum læser i Bibelen”, Michael Ancher, 1909. Værket tilhører Skagens Kunstmuseer Forsats: Våbenskjold fra Hans Tausens oversættelse af de fem Mosebøger, 1535. Det Kongelige Bibliotek Fotos: Bogopslag på side 21, 37, 40, 42, 45, 49, 60, 76, 79, 80, 88, 91, 96 og 114 er fra digitaliseringsdatabasen Early European Books, mens Carsten Lundager har ophavsret til billederne side 92, 315, 317, 379, 380 og 384. Billeder side 24, 70, 338 og 345 er fra Wikimedia Commons. Alle øvrige billeder, der ikke krediteres i billedtekster, tilhører forfatteren Bogen er sat med Copernicus og Post Grotesk og trykt på 115g Arctic Volume Ivory Udgivelsen er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Carlsen-Langes Legatstiftelse og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond
1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-7523-939-9 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk
I dag er det ingen sag at få adgang til Bibelen på dansk. Men sådan har det ikke altid været – først i 1550 fik Danmark en hel bibel på modersmålet. Bibelen i Danmark giver en samlet fremstilling af Bibelens danske kulturhistorie, fra de første oversættelser til i dag. Hvad er det for en bog, danskerne i skiftende tider har kunnet læse? Hvor og hvordan er den blevet brugt? Med nedslag i brugskunst og boghåndværk, kalkmalerier og danske oversættelser fra før reformationen og frem til den senest autoriserede fra 1992 demonstrerer forfatteren, hvad det er for kampe, der har stået om Bibelen. Kampe om magt og teologi, om retten til at definere den hellige skrift. Bibelen i Danmark fortæller en 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. Bibelens danske kulturhistorie.
Carsten Bach-Nielsen (f. 1955) er lic.theol. og lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Han er forfatter til flere bøger om kirke- og kunsthistoriske emner.
ISBN 978-87-7523-939-9