Upraktisk håndbog i lysegrønt håb - uddrag by Bibelselskabet

Upraktisk håndbog i

LYSE GRØNT HÅB Mickey Gjerris

MICKEY GJERRIS (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.

Upraktisk håndbog i

LYSE GRØNT HÅB

INDH

HOLD VEJEN IND 8

ANSVAR 16

Etik og giraffer 19

Løgstrups foruroligende etik 27 Hvem betyder noget? 36

Kun mennesket har etisk betydning: Antropocentrisme 38

Dyr har også følelser: Sentientisme 43

Det levende har etisk betydning: Biocentrisme 47 Det hele hænger sammen: Økocentrisme 56

HÅBLØSHED 72 Dommedagsprofeter 77 Videnskabelig usikkerhed – og Poppers sorte svane 81 Enighed blandt forskerne 90 Paris-aftalen 2015 99 Dine udledninger 107 Villet blindhed 117

HÅB 150 Fra offer til mulighed 157 Det blomstrende liv 165 Mødet med vores ophav 176 Den nye dyd: Naturforundring 191 Det lysegrønne håb 197 Litteratur 200

VEJEN Han er i regn og hvor støv må tørste. I sandets rislen. I træets saft. I alt det mindste, i alt det største: Den mindste enhed. Den største kraft. Hør blæsten synger din sang, veninde! Se, træet blomstrer på barnets bud! Jeg tror, der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud. Halfdan Rasmussen: Noget om kraft. Lyriske installationer, 1958

N IND VEJEN IND

Klimaforandringerne kommer til at ændre den verden, som vores børn skal vokse op i, til det værre. Med klimaforandring erne følger mange former for ødelæggelse af den natur, som bærer vores liv: forurening af jord, luft og vand, masseuddø en af arter, stigende verdenshave og ødelæggelse af natur områder. Presset på naturen vil føre til social uro, stigende fattigdom, flygtningestrømme, kamp om svindende ressour cer som drikkevand og landbrugsjord, og de stigende tempe raturer vil føre til hedebølger, ødelæggende storme og andre naturkatastrofer, der vil gøre livsvilkårene endnu vanske ligere. Højtuddannede forskere har advaret os om det i årtier. Alligevel fortsætter vi stort set ufortrødent med at leve vores liv, som om vores livsstil ingen konsekvenser har. Den mest begavede art på planeten – i hvert fald hvis man spørger os selv – virker, som om den har lukket øjne og ører for virkelig heden, stukket hovedet i sandet og er på vej til at ødelægge sin egen fremtid. Jeg har beskæftiget med menneskets forhold til naturen i over 20 år. Skrevet og talt i utallige sammenhænge om, hvor dan den krise, vi står i, ikke kun er en utilsigtet bivirkning VEJEN IND

ved en ellers uproblematisk kultur, men et symptom på et grundlæggende problem i vores forståelse af forholdet mel lem mennesket og naturen. Ét spørgsmål dukker op igen og igen, hvad enten jeg holder foredrag på et gymnasium i Nordsjælland eller i en sogne gård i Sønderjylland: ”Men hvad hjælper det, at jeg gør no get?” Bag spørgsmålet lurer håbløsheden. En håbløshed, der hurtigt kan blive endnu en undskyldning for ikke at handle. En håbløshed, der kan suge livsmodet ud af selv den bedste, hvorfor vi har det med at prøve at glemme problemerne igen. Men spørgsmålet er for så vidt rimeligt nok. Hvorfor begynde på en omstilling af sit eget liv og en hel kultur, hvis det alli gevel ikke gør en forskel? Kan vi så ikke lige så godt bare nyde den sidste tid og lade fremtidens generationer slås med de problemer, som vi har skabt? Den franske filosof Albert Camus (1913-1960) skrev, at det før ste spørgsmål, enhver filosofi skal besvare, er, hvorfor menne sket ikke bare skal begå selvmord. Først når man kan vise, at det er meningsfuldt at fortsætte sin eksistens, kan man begynde at overveje, om verden har tre dimensioner, og om ånden består af 9 eller 12 kategorier. I den nuværende situa tion vil jeg, med en let omskrivning af Camus, hævde, at den vigtigste filosofiske opgave er at vise, hvor vi kan finde håb i forhold til de naturkriser, som vi står i. Vise, at der selv i det, der på mange måder er en håbløs situation, kan findes et håb, der kan give os mod til at handle. Alternativerne er en ten at stikke hovedet i sandet, håbe på, at forskerne tager fejl, eller mod alle odds håbe på, at teknologiske løsninger nok 10

LYSEGRØNT HÅB

skal blive opfundet i tide. Og det er hverken naturen eller vi selv tjent med. Denne bog er et forsøg på at formulere et livssyn, der rum mer sådan et håb. Ikke som en fiks & færdig pakkeløsning, der efter endt læsning vil gøre dig i stand til at stå op hver morgen med et smil på læben og tage fat på de mange opga ver. Håb og mod er ikke mentale evner, der kan overdrages som teknikker til at mestre livet. Det er fænomener, vi møder på vores vej og i glimt kan finde styrke i. Det kan være en sommerdag i skoven, hvor blade så grønne, at de er ved at briste, lader skyggerne spille på jorden. En venlig gestus fra en fremmed. Et kærtegn fra den elskede. Fugle i flugt over en regnvejrshimmel. Fornemmelsen af at være en levende krop, der hører hjemme netop her i denne smukke og tragiske ver den. Et kunstværk, der ordløst sætter ord på det ordløse. En tanke fra en for længst død poet, der giver en ny forståelse. En selvforglemmende handling, der for et øjeblik bringer mig på omgangshøjde med mine værdier. Det er således en upraktisk håndbog, du er begyndt at læse. Her er ingen lister over, hvad du konkret skal gøre: hvordan du genbruger dit plastik, bygger et muldtoilet, undgår mad spild eller tager toget på ferie. Her er ingen mentale tricks, du kan bruge, når du føler dig modløs og lige trænger til et skud håb. Hvad jeg kan tilbyde, er mit bud på, hvordan det at tænke etisk over problemerne kan pege hen mod et andet livssyn og natursyn, der kan give os håb om, at selvom det hele er ved at falde fra hinanden, så kan vi stadig leve gode og meningsfulde liv. VEJEN IND

Da jeg for mange år siden som ung teolog gik på Pastoral seminariet og skulle lære den svære kunst at skrive prædike ner, gav min underviser mig et godt råd: ”Du skal prædike om det, som du selv har brug for at høre. Ellers vil din prædi ken hverken interessere dig selv eller andre.” Det samme gæl der for livsfilosofiske overvejelser. Så i en situation, hvor jeg ofte har trang til at kravle ind under mit spisebord og lægge mig i fosterstilling i håb om, at de voksne snart kommer og løser problemerne, er der ikke andet at gøre end at prøve at dele de tanker, der gør, at jeg ikke bliver liggende. Dele de tanker, der gør, at jeg forstår, at jeg selv er en af de voksne, og som gør, at jeg undertiden tør bevæge mig ud i verden for at gøre en forskel, hvor lille den end er. Grundpåstanden i denne bog er, at klimaforandringerne først og fremmest er et etisk spørgsmål. Vi har hver især og sammen et ansvar for situationen. For at løfte det ansvar er vi nødt til at ændre vores forståelse af naturen og vores forhold til den. For at finde modet og håbet til at gøre det, er vi nødt til at ændre vores opfattelse af, hvad ’det gode liv’ er. Klimaog naturkrisen er med andre ord ikke blot et teknisk pro blem, som vi kan opfinde os ud af, men et etisk problem, der kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af vores rolle i verden. Bogen er inddelt i tre kapitler: Ansvar, Håbløshed og Håb. Kapit let Ansvar er mit bud på, hvad etik er for et fænomen, og hvil ken rolle etikken spiller og burde spille i vores liv med hinan den og naturen. Kapitlet handler også om, hvem og hvad vi som mennesker har ansvar for. Kapitlet Håbløshed skildrer 12

LYSEGRØNT HÅB

lvoren af de problemer, vi står over for, men også de mange a grunde, vi har til at lukke øjnene for problemerne. Kapitlet Håb beskriver den livsfilosofi, jeg mener, vi skal tænke ud fra, hvis vi på én gang vil se problemerne i øjnene, tage vores ansvar alvorligt og leve gode og meningsfyldte liv. Bagerst i bogen kan du finde en liste over den litteratur, som jeg har støttet mig til, hvis du har lyst til at fordybe dig. Men det er ikke en akademisk afhandling, som du er begyndt at læse, hvor alle forbehold tages og alle uenigheder vendes. Bo gen er skrevet, så også læseren uden filosofisk baggrund kan få glæde af den. Der er en del citater i bogen. Jeg har oversat langt de fleste til dansk, men enkelte gengives på engelsk for at bevare deres poetiske udtryk. Jeg vil gerne takke de mange mennesker, som gennem årene har været med til at forme mine tanker: Studerende og kolle gaer, filosoffer, teologer, kunstnere og alle andre, som gen nem tekster, diskussioner, sange og sandheder har skubbet mig videre. En særlig tak skal lyde til Mikael Bellers Madsen, Otto Lundgaard, Jesper Dalgaard Pøhler, Thomas Clausen og Mads Paludan Goddiksen, der alle har læst hele eller dele af manuskriptet og på utallige punkter forbedret det. Ligeledes en tak til Agnete Braad fra Bibelselskabets Forlag for at udfor dre mig til at skrive bogen og min redaktør Lisbeth Elkjær Øland for mange gode indspark og en uendelig tålmodighed. Endelig – og som altid – tak til de elskede i mit liv, særligt mine tre børn og to bonusbørn, hvis fremtid denne bog hand ler om, og min sjæls liv & lys Ulla for at støtte, lytte, modsige og få det hele til at hænge sammen. VEJEN IND

Denne bog er skrevet til mennesker, der som mig selv har brug for at holde fast i, at der er noget at håbe på, at der er et liv med glæder og sorger at leve – også midt i håbløsheden. Den er skrevet af en klimatosse til en anden. Den er båret af en tro på, at etisk refleksion kan hjælpe os til at forstå, hvor vi er, hvordan vi er havnet her, og hvordan vi kommer videre. Men først og fremmest er den skrevet, fordi jeg tror, at vi alle har et ansvar for at bidrage med det, vi nu engang kan, for at gøre verden til et bedre sted – og at det er under varetagelsen af den opgave, at det gode liv viser sig for os. Det er her, vi kan forelske os i livet med hinanden og med naturen. Få øjnene op for, hvor mageløs og smuk verden og tilværelsen er, selv om de begge er fyldt med uoverstigelige udfordringer. For i sidste ende er det den indsigt, der vil redde os fra os selv.

LYSEGRØNT HÅB

ANS As the cricketsâ&#x20AC;&#x2122; soft autumn hum is to us so are we to the trees as are they to the rocks and the hills Gary Snyder: Axe Handles, 1983

SVAR ANSVAR

Vi er gode mennesker. Sådan da. De fleste af os har sandsyn ligvis selverkendelse nok til at indse, at vi ikke er engle – ingen er perfekte. Men grundlæggende er vi sådan nogle, der står på det godes side. Det ligger dybt i vores selvforståelse som danskere. Som Tante Sofie i Folk og røvere i Kardemomme by tæn ker vi, at hvis bare alle var som os, så gik det nok til sidst.

Vi har demokrati og officiel ligestilling mellem kønnene. Der findes højtråbende ekstremister og tåber, der skælder ud over det, men for mange af os er det ikke interessant, hvilken hudfarve, religion, seksualitet eller politisk obser vans, de andre har. Vi vurderer hinanden på, om vi følger de fælles spilleregler og om vi – i det omfang, det er os muligt – hjælper til med at opretholde og udbygge et samfund, der for mange af jordens 7.6 milliarder af borgere må synes som et paradis på jord: gratis uddannelse og sundhedsvæsen. En velfærdsstat, der prøver at gribe dem, der en stund falder og ikke kan klare sig selv. Bevares, vi kan diskutere, om vi bru ger midler nok og bruger dem rigtigt på folkeskole, forebyg gelse, rehabilitering, bekæmpelse af social nød m.m., men grundlæggende er Danmark karakteriseret af frisind og ANSVAR

Redaktør: Lisbeth Elkjær Øland Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Imperiet v. Nete Banke Tryk: Tarm Bogtryk a/s Indbinding: Centrum Bogbinderi, Randers Bogen er sat med XX og trykt på Arctic Amber Graphic 240 gsm og Munken Lynx 120 gsm.

Bibelselskabets Forlag

Forfatter: Mickey Gjerris Frederiksborggade 50 Redaktør: Lisbeth Elkjær Øland Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Imperiet v. Nete Banke 1360 København K Tryk: Tarm Bogtryk a/s Indbinding: Centrum Bogbinderi, Randers Bogen er sat med Swift og trykt på Arctic Amber Graphic 240 gsm og www.bibelselskabet.dk Munken Lynx 120 gsm.

1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN 978-87-7523-862-0

190763_Kolofon.indd 1

Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

27/06/2019 09.10

CITATER FRA BOGEN

” ” ” ” ” ”

Magtesløs står man og ser til, mens verden forvandler sig til det værre Vi er ramt af villet blindhed Hvem er min næste? … Har vi ansvar for andet og mere end blot mennesker? På vejen mod idealet – som vi måske aldrig når – ligger muligheden for at gøre en meningsfuld forskel Det, vi bør, skal blive til det, vi har lyst til Er der dråber nok, bliver de til en bølge

Omslagsdesign: Nete Banke / Imperiet

”

Det er et urealistisk håb at have, at klima-problemerne vil forsvinde uden din indblanding

Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine person lige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er ud tryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og menings fuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden.

I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den. Bibelselskabets Forlag