Sørgesange fra Ribe (uddrag)

Elof Westergaard

Sørgesange fra Ribe bibelselskabets forlag

131

Foto: Gitte Volsmann

Elof Westergaard (f. 1962), cand.theol. og siden 2014 biskop over Ribe Stift.

Han har skrevet artikler og bidraget til flere bøger med afsæt i en mangeårig interesse for forholdet mellem kirke og samfund, tro og liv, bl.a. tobindsværket Gudstjenestens bønner, 2012 og 2014.

Senest udkom han med den anmelder­ roste kortprosasamling Min byzantinske notesbog, 2017.

Af samme forfatter Opstandelsens billeder, 2005 Sten over muld, 2009 Det blændende lys, 2012 Min byzantinske notesbog, 2017

2

Elof Westergaard

Sørgesange fra Ribe

bibelselskabets forlag

3

4

Forord »Når jeg skrev, faldt jeg på plads. Sproget var mit værksted. I sproget blev jeg repareret.« Sådan lader den norske forfatter Lars Saaby Christensen sin hovedperson i romanen Blink (2013) sige om nødvendigheden af at skrive. Sproget, siger Saaby Christensens romankarakter, er det sted, hvor lindring og reparation kan finde sted.

Da Danmark og det meste af verden i foråret 2020 lukkede ned som følge af den globale COVID-19pandemi, fik jeg brug for en måde at give dagene form på. Jeg fik brug for et sted at finde ord til trøst, et sted, hvor dagene kunne falde på plads, og hvorfra jeg kunne skimte håb og åbning midt i alt det uvisse og lukkede.

Jeg fandt en samtalepartner i Bibelen. Nærmere bestemt i et lille skrift fra Det Gamle Testamente kaldet Klagesangene, eller som det benævnes i den nyligt udgivne oversættelse af Bibelen til nudansk, Bibelen 2020: Sørgesangene.

5

Traditionen tilskriver skriftet profeten Jeremias, hvorfor det også har fået sin placering i Bibelen lige efter Jeremias’ Bog. Det består af fem kapitler, som hver udgøres af en sørgesang, der knytter sig til babyloniernes erobring af Jerusalem i 587 f.Kr., hvor jødernes tempel blev ødelagt og folket sendt i eksil. Det er den ødelagte by, som begrædes, som er målet for Sørgesangerens klage.

Sørgesangene er altså historiske digte om afstand og tab, om ensomhed og liv, der er lagt i ruiner; evigt eksistentielle temaer, som også har noget at sige ind i nutiden. Digtene udtrykker alment menneskelige erfaringer i den verden og det liv, nutidsmennesker lever.

På trods af, at de indeholder mange dystre billeder, er Sørgesangene båret af et stille, underliggende håb. Grunden er, tror jeg, at den ensomme og klagende vover at give sin sorg en retning.

Sørgesangeren sidder ikke i sin egen boble, men er, om end livet synes øde og egne kræfter små, i en stadig samtale med Gud. På samme måde har jeg kunnet drage nytte af Sørgesangerens ord og sprog, som blev en følge­ svend for mig i de to måneder fra den 12. marts til 10. maj 2020, hvor Danmark – herunder også kirkerne – var lukket ned. Jeg læste skriftet fort­ løbende og skrev samtidig hver dag korte reflek­ sioner ned i en slags dialog med bibelskriftet.

6

Sørgesangerens ord kan hverken fuldt eller helt dække virkeligheden nu. Men i en tid, hvor cirklerne af gode grunde har måttet blive mindre og hvor afstandene mellem os mennesker rent fysisk har måttet være større, har Sørgesangeren været en vigtig samtalepartner. Hans ord blev en hjælp for mig til at holde samtalen med Gud levende.

Elof Westergaard Ribe, juni 2020

7

Se! Jerusalem er blevet forladt, byen, der var fuld af folk.

Nu er den som en ensom enke, byen, der var fuld af mennesker.

Kapitel 1 vers 1

8

Danmark lukker ned. Alvoren var tydelig, da stats­ministeren stod frem med både den ledende politi­direktør og lederen af sundhedsstyrelsen.

Alle offentligt ansatte er sendt hjem.

Det haglede udenfor, mens vi biskopper og stifts­ kontorchefer holdt skypemøder om, hvordan vi som kirke på en og samme gang kan hjælpe til, at smitten ikke spreder sig, og vi samtidig kan være kirke.

Hos bageren var stemningen dystopisk: Det bliver endnu værre.

9

Som en fornem kvinde, der nu må slide for andre.

Om natten græder og græder hun, hendes kinder er våde af tårer.

Ingen af hendes elskere kommer og trøster hende, alle hendes venner har svigtet hende, de er forvandlet til fjender.

Kapitel 1 vers 1-2

10

Jeg har været med til at lukke kirkebygninger.

Det troede jeg, aldrig skulle ske.

Lukningen kalder på en refleksion over forholdet mellem stat og kirke, om hvem, der har magt og myndighed til at lukke kirkerne, men de mere prin­cipielle drøftelser må komme senere. Nu handler det først og fremmest om, hvordan vi kan være til stede som folkekirke i det folk, vi er kirke for, og sørge for, at de kirkelige handlinger kan finde sted.

Vi har ikke grund til ikke at stole på den sundhedsmæssige fagkundskab, men vi har samtidig brug for den trøst, evangeliet bringer os. Hvor er vi, sådan som Sørgesangeren klager sin nød, hvis ingen trøster os og holder os fast på det, vi skal?

11

Efter elendighed og undertrykkelse, er Jerusalem i eksil, hun lever blandt fremmede, urolig og hvileløs, hendes forfølgere har omringet hende, hun kan ikke slippe vÌk.

Kapitel 1 vers 3

12

Solen skinner over Ribe, og jeg har hørt både solsorten og lærken synge.

Nedlukningen påvirker mig. Det er tungt at se skiltet på domkirkens dør: Lukket på grund af Corona. Men situationen er alvorlig, og vi er nødt til at sikre, at smitten ikke spredes.

Da jeg var ude at handle i formiddags, slog det mig, hvor væsentligt det er, at vi har øje for hinanden. Selvom vi nu skal holde afstand, så er det vigtigere end nogensinde, at vi giver os tid til at se op. Lad os hilse på hinanden og veksle et par ord. Nok skal vi holde lidt større afstand, men vi må aldrig blive fremmede for hinanden!

Eksilet gælder ikke vores øjne.

Jeg sætter pris på en urørlighedszone, men jeg dyrker ikke tanken om menneskets autonomi.

Mennesket er ikke selvberoende og uafhængigt.

Vi danner hele tiden former og bliver til i de relationer, vi har del i. Vi er knyttet sammen, og derfor byder det mig instinktivt imod, at jeg ikke kan tage din hånd, når vores øjne mødes i gaden.

13

Sørgesange fra Ribe Af Elof Westergaard © 2020 Det Danske Bibelselskab og forfatteren.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Al bibeltekst er fra Bibelen 2020 © Det Danske Bibelselskab 2020.

Forfatter: Elof Westergaard Forlagsredaktion: Mathias Anker Kure Omslag og grafisk tilrettelægning: Carl-H.K. Zakrisson Omslagsfoto: Anne Mortensen Tryk: Tarm Bogtryk A/S Indbinding: Centrum Bogbinderi A/S Sat med Mercury på 90g Munken Premium Cream 1. udgave, 1. oplag 2020 ISBN: 978-87-7232-176-9 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

132

131

» Sørgesangeren siger det så spagfærdigt: Måske er der håb. Det er godt at høre, når man på Skype drøfter, om arbejdsmiljø­ reglerne går forud for sundhedsmyndig­ hedernes krav. Jeg tænker specifikt på spørgsmålet om, hvorvidt man bør være fire eller seks til at bære en kiste. Fire af hensyn til afstandsreglerne eller seks af hensyn til, hvor meget den enkelte må løfte. «

131

» Gud er Gud, og en pest er en pest.

Jeg beder derfor dagligt mit Fadervor. « I Sørgesange fra Ribe går Elof Westergaard tæt på konse­ kvenserne af den store nedlukning som følge af Corona­virus i foråret 2020. Som en måde at give de flydende dage form, finder han et lille skrift fra Bibelen frem: »Klagesangene« eller »Sørgesangene«, et poetisk skrift om sorgen over at se sit hjem lagt i ruiner.

Sørgesange fra Ribe rummer Klagesangene i nudansk over­ sættelse fra Bibelen 2020. Bibelskriftet gengives i 60 dele, der hver følges af forfatterens personlige refleksion.

ISBN 978-87-7232-176-9

bibelselskabet.dk 978-87-7232-176-9 9 ISBN 788772 321769