Bibelen og Verden, juni 2024

MIN FØRSTE BIBEL

BIBELEN OG VERDEN

16. ÅRGANG · NR. 2 · 2024

BIBELSELSKABET

Frederiksborggade 50 1360 København K Tlf. 33 12 78 35 bibelselskabet@bibelselskabet.dk bibelselskabet.dk

ANSV. UDGIVER

Johannes Baun

REDA KTØR

Thomas Godsk Larsen

LAYOUT: Ribergård Munk TRYK: Nofoprint - Helsingør

FORSIDEFOTO

Pablo Gonzales

Bibelen og Verden udsendes fire gange årligt til alle, der ønsker information om bibelarbejdet.

GAVER TIL BIBELARBEJDET

Reg.nr.: 3001

Kontonr.: 9 00 04 88

Giro: 9 00 04 88 MobilePay: 62903

SPØRGSMÅL OM DONATIONER indsamling@bibelselskabet.dk

Bibelselskabet arbejder for at oversætte og formidle Bibelen.

Bibelselskabet modtager ingen offentlig driftstøtte og er derfor afhængig af indsamlede midler og salgsindtægter.

GENERALSEKRETÆREN

Min første bibel

Tænk tilbage. Langt tilbage. Helt tilbage til din første bibel. Husker du, hvordan den så ud, hvordan den føltes mellem hænderne, hvordan du brugte den? Måske har du den stadig? Bibelen findes i flere udgaver, men for mange mennesker er den første bibel noget helt særligt. I hvert fald har de fleste meget svært ved at skille sig af med den, også selv om den måske hænger i laser eller er overhalet af nyere oversættelser.

Jeg har mødt præster, der efterhånden var nødt til at skifte en bibel ud, men var afhængige af, at den nye bibel skulle have samme opsætning på siderne, for de havde hukommelsen siddende i fingrene: Det og det vers står på en højreside i anden spalte, lidt over midten.

Jeg har mødt andre, som har ment, at deres bibel nok skulle holde deres tid ud. Når man så den, tænkte man, at de i så fald nok blev nødt til at stoppe med at læse i Bibelen, hvis den skulle hænge sammen.

Og så har jeg mødt mennesker, der er enormt glade for Bibelens indhold, men ikke har et nævneværdigt forhold til Bibelen som genstand. Deres fingre husker ikke bestemte steder, ja, faktisk står Bibelen næsten uberørt på reolen. Men sagen, den har de sans for.

Sådan er det med Bibelen. Den er en brugsbog – og en sagsbog. Den er noget ganske særligt, en bog som ingen andre – og den kan være den mest slidte bog i et hjem, fyldt af små noter, kaffepletter og æselører.

Herhjemme har vi haft adgang til Bibelen i århundreder. Enhver læser af dette blad har derfor potentielt haft ”min første bibel”. Det samme gælder heldigvis mange steder rundtomkring i verden. Seks milliarder mennesker med 743 forskellige sprog har adgang til hele Bibelen på deres modersmål, og hvert år kommer flere til.

Men der er stadig mennesker, der ikke har så meget som et enkelt bibelskrift på deres eget sprog. Heldigvis gør bibelselskaber kloden rundt hver eneste dag et stort og omfattende arbejde for at afhjælpe behovet. Alene i 2023 blev dele af Bibelen for første gang tilgængelig for 100 millioner mennesker, blandt andet i Venezuela og Vietnam (se side 8 og 1415). Den slags lader sig alene gøre med hjælp fra kristne fra andre lande, der støtter bibelsagen. Det er præcis det, vi samler ind til i Bibelselskabet.

Og så er der alle de steder, hvor Bibelen oversættes på ny. Det er det, vi herhjemme nu er gået i gang med (se side 10-13). Det betyder, at vi i 2036, 500-året for reformationen herhjemme og dermed for den bevægelse, der gav os Bibelen på folkesprogene, igen kan udgive en ny autoriseret oversættelse.

Det er lidt af en opgave og kommer til at kræve en stor indsats fra teologer, sprogfolk og mange andre. Men det er i endnu højere grad en gave. For en dag bliver dén oversættelse den allerførste bibel for nogen. Det er et tankevækkende, forpligtende og nådefuldt perspektiv at gå til arbejdet med.

Seks milliarder mennesker med 743 forskellige sprog har adgang til hele Bibelen på deres modersmål, og hvert år kommer flere til.

Johannes Baun

FOTO:

Bibelselskabets protektor er H.M. Kong Frederik X.

TEMA:

KAN DU HUSKE DIN FØRSTE BIBEL?

Over hele verden får mennesker stadig Bibelen i hånden for første gang. Børn får deres første børnebibel, minoritetsgrupper får Bibelen på deres eget sprog, og lokale bibelselskaber bærer Bibelen ud i fjerne egne og til mennesker, der lever i isolation. Også herhjemme skal Bibelen rækkes videre til nye generationer: En ny bibel er på vej, og oversættelsesarbejdet kan nu gå i gang.

SIDE 8

”Gud mindede mig om, at mit folk virkelig har brug for evangeliet.”

SIDE 10-13

Mød dem, der skal oversætte de første skrifter i en ny, dansk bibel.

SIDE 19

Særligt ét vers fra Bibelen følger jesuiterpræst Daniel Nørgaard i hans tjeneste.

Foto: Pricilla Du Preez / Unsplash.

Hvad var din første bibel? Og hvad

VIGGO, 11 ÅR

Børnebibelen - Genfortalt af Johannes Møllehave (1996)

Om aftenen læser Viggos mor nogle gange højt fra Børnebibelen. “Det er hyggeligt at få læst højt, og det er sjovt at høre mere om det fra Bibelen. Jeg synes, at David og Goliat er en af de bedste historier,” siger Viggo og uddyber: “Det er fedt at høre om, at en, der er lille, godt kan nedkæmpe en, der er meget større end ham. Goliat kunne sagtens have slået ham, men han gjorde det ikke.”

Viggos yndlingssted er Davids triumfsang efter besejringen af Goliat. “Det er en god sang med nogle gode rim.” Han peger på teksten og læser højt: “Kæmpen kom med krigere i klynge. Men han faldt for stenen i min slynge.”

Han bladrer tilbage til illustrationen af David og Goliat. “Jeg kan godt lide den måde, det er tegnet på - det er en god tegnestil, synes jeg. Det er nogle gode farver, og jeg synes, det ser sejt ud med planterne og naturen og de små dyr. Der er nogle flotte detaljer. Men jeg synes godt, at Goliat kunne se endnu større ud, så det passer mere til teksten.”

Viggo har arvet Børnebibelen - Genfortalt af Johannes Møllehave efter sine ældre søskende. I 2016 udkom en ny udgave med illustrationer af Charlotte Pardi – og denne gang ser Goliat større ud.

ELVIRA, 24 ÅR

Den autoriserede bibeloversættelse 1992

Da Elvira var barn, sad hun ved et lille rundt bord bagerst i kirkesalen og farvelagde tegninger, der passede med dagens prædikentekst. “Nogle bibelvers gjorde særligt indtryk. For eksempel, når præsten citerede ‘Lad de små børn komme til mig’. Som barn spidser man jo lige ører, når man hører, at noget handler om børn.”

Senere begyndte Elvira til konfirmationsforberedelse, og her tog hun næstekærlighed til sig som en central værdi. Hun mindes, da hun fik sin egen bibel: “Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide, at jeg fik mulighed for selv at undersøge det, vi hørte om. Det betød også meget for mig, at vi selv kunne vælge vores konfirmationsord. Så kunne jeg slå op i Bibelen og gå på opdagelse efter mit helt eget vers.”

Når Elvira i dag vil undersøge noget, bruger hun Bibelen Online: “Søgefunktionen gør Bibelen til et opslagsværk, hvor man hurtigt kan finde en masse konkrete ting. Det gør Bibelen meget tilgængelig.” Det får hende til at tænke over betydningen af den kommende autoriserede 2036-oversættelse: “Når sproget opdateres, bliver Bibelen også mere tilgængelig. Og det er vel egentlig idéen med kristendommen – at sørge for, at alle er velkomne.”

betyder den for dig?

ANDERS, 42 ÅR

Den autoriserede bibeloversættelse 1992

“Så vidt jeg kan huske, har jeg haft en bibel på mit værelse, siden jeg var helt spæd,” siger Anders. Han fortæller, at der blev føjet tre bibler mere til samlingen, da han blev konfirmeret: “Jeg fik for eksempel en ret tyk og tung sort bibel af mine morforældre. Den satte jeg mig for at læse fra ende til anden, men det lykkedes aldrig. Jeg var ikke så gammel på det tidspunkt, men jeg ville gerne undersøge mit eget forhold til kristendommen og min egen tro.”

I dag får Anders genopfrisket bibelfortællingerne, når han læser sammen med sine børn: “Vi kan altid få gode snakke ud af lignelserne fra Det Nye Testamente. Og vi vender ofte tilbage til fortællingen om tolderen Zakæus. Den kommer for eksempel op, når der har været bøvl i skolen – pointen om, at man ikke skal hænge sig fast i det, der er sket, men prøve at slå en streg i sandet og komme videre derfra sammen. På den måde ser jeg Bibelens fortællinger som billeder med moraler om, hvordan man kan leve som den bedste version af sig selv.”

Bibelen står stadig fremhævet på Anders’ bogreol. “Jeg synes, at det er rigtig rart at have den stående fremme. Måske fordi jeg på den måde kan vise omverdenen, at den er en del af mig.”

INGE, 73 ÅR

Den autoriserede bibeloversættelse 1931/48 og 1992

Inge husker, at hun som lille fik læst højt fra hjemmets store, gamle bibel. Da hun fik sin egen første bibel, følte hun, at hun var blevet voksen. “Den betød meget for mig, og det var jo en dyr gave dengang. Jeg noterede i den og fyldte den med små papirlapper. Men desværre mistede jeg den, og det var sorgfuldt efter at have haft den med mig i næsten 30 år.”

Da den nye autoriserede bibel udkom i 1992, fik Inge den i en lille udgave, som hun kunne tage med sig rundt. “Jeg har mange minder med Bibelen, men et af de stærkeste er fra engang, hvor min mand var meget syg. Han var lige kommet hjem fra en rejse, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad han fejlede. Han var næsten bevidstløs. Men jeg sad ved ham og læste højt fra Guds ord i flere timer. Jeg læste Salme 23 mange gange,” fortæller Inge. “Der gik kun nogle timer, fra jeg kom hjem igen, til min mand ringede og sagde, at han gerne ville hjem, fordi han altså ikke fejlede noget. Vi tror på, at det var Gud, der havde virket gennem sit ord.”

Inge fortæller, at Bibelen får endnu større betydning for hende, som årene går: “Jeg bruger den i alle situationer, og jeg oplever at få ord til trøst, glæde og vejledning. Jeg ville slet ikke kunne leve uden den.”

Egypten: Familier læser Bibelen

Af

Lois Nagieb, Det Egyptiske Bibelselskab, oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen

Børnebibler med aktiviteter, opgavehæfter, bibel-apps og meget mere. Det Egyptiske

Bibelselskab inspirerer skoleelever til at åbne Bibelen – og forældrene læser med.

”Jeg har stadig den bibel, som jeg fik af jer i 4. klasse, og jeg læser den stadig.”

Myrna går i 7. klasse i en fattig landsby i Egypten, og ordene falder, da medarbejdere fra Det Egyptiske Bibelselskab besøger skolen. For tre år siden delte de børnebibler ud til alle børnene i klassen.

Myrna fortæller videre:

”Jeg læser tit i den. Jeg får virkelig meget ud af min bibel. Men da jeg havde mange lektier, læste jeg ikke så meget.”

Den første bibel i familien

Fabrina, en anden pige i klassen, fortæller, at det var den første bibel, som hendes familie havde i deres hjem. Hun fortæller, at hendes mor er begyndt at læse en historie fra børnebibelen for hende hver aften, før hun skal i seng. En aften blev Fabrina så optaget af fortællingen om Bebudelsen, at hun og hendes lillebror opførte et lille skuespil om dengang, Maria fik at vide, at hun skulle blive gravid med Guds søn.

Da medarbejderne fra Det Egyptiske Bibelselskab taler med nogle af eleverne fra de yngre klasser, fortæller Karen, 9 år, om dengang hun fik en illustreret bibel ved en af Bibelselskabets lokale bibeluddelinger:

”Da jeg læste den, blev jeg meget klogere. Jeg lærte en masse om Bibelen, som jeg ikke vidste før. Min yndlingshistorie er, da Gud skabte den smukke verden.”

Børnene forstår Bibelen

Mary er søndagsskolelærer for 3. og 4. klasserne i den lokale kirke. Hun fortæller til Bibelselskabet, at de er meget taknemmelige for bibelmaterialerne til børn, som både tæller illustrerede børnebibler, opgave- og aktivitetshæfter og bibel-apps:

”Børnene forstår Bibelen, fordi budskaberne er klart og enkelt formidlet, og fordi den er skrevet på det sprog, de bruger til daglig.”

En del af materialerne og opgavehæfterne er skrevet på et forenklet arabisk, der skal gøre det nemmere for børn og læsehæmmede at læse dem:

”Vi håber, det vil stimulere lysten til at lære de bibelske fortællinger at kende og opbygge troen på Gud, både for børnene og for deres familier,” fortæller Mary.

Og noget tyder på, at bibler og hæfter bliver hele familier til gavn og glæde. En mor, Sara, fortæller:

”Jeg elsker at læse i Bibelen om natten. Opgavehæftet er det, der opmuntrer mig til at åbne min bibel. Før læste jeg og forstod ingenting. Men når jeg besvarer spørgsmålene i hæftet, hjælper de mig med at forstå, hvad fortællingerne handler om.”

De stille stunder med bibel og opgavehæfte har inspireret Sara til at engagere hele familien i Bibelen:

”Så sidder vi sammen og læser i Bibelen og løser opgaver i hæftet. Jeg elsker virkelig denne familietid. Min mand er også kommet med, da han også godt kan lide at sidde med familien. Nogle gange arbejder vi på hver vores

sammen

opgave, og når alle så er færdige, går vi svarene igennem sammen.”

Brug for hjælp til at styrke kirker og familier

For Det Egyptiske Bibelselskab er det helt afgørende, at både børnene og deres familier får glæde af bibler og bibelsk materiale. Og lige så vigtigt er det, at forbindelsen mellem lokale kirker og familierne styrkes. Derfor foregår uddelingerne ikke kun i skoler, men også i kirker, som samtidig står klar med gudstjenester og andre aktiviteter for familierne.

Men Bibelselskabet og kirkerne står, ligesom resten af landet, i svære økonomiske vanskeligheder. Inflationen er enorm netop nu, over 30 procent i det seneste år, og kirker og enkeltpersoner må først og fremmest sørge for de mest basale behov. Derfor har Det Egyptiske Bibelselskab brug for vores støtte og bønner for, at de fortsat kan dele bibler og bibelsk materiale ud i skoler og kirker.

FAKTA OM EGYPTEN

• Styreform: Republik

• Hovedstad: Cairo

• Befolkning: Cirka 111 millioner

• Officielt sprog: Arabisk

• Religion: Cirka 90 procent af den egyptiske befolkning er muslimer. Cirka 10 procent er kristne, og de fleste er koptisk kristne.

VIL DU HJÆLPE?

MOBILEPAY: 62903, MRK. ’EGYPTEN’

BANK: REG.NR.: 3001, KONTONR.: 9000 488

MRK. ’EGYPTEN’

Drengen der ville tælle stjernerne

Gendigtet af Louise Langhoff Koch. Illustreret af Birgitte Ahlmann. NYHED

Det Gamle Testamente er fuld af dramatiske fortællinger lige til at læse højt for familien. Nu er de gamle historier blevet gendigtet efter Morten Pontoppidans klassiske Bibelske historier fortalt for børn og udgives i en helt ny udgave.

● 160 SIDER, INDBUNDET MED L ÆRREDSRYG OG LÆSEBÅND.

● PRIS 299,95 KR.

● KØB BOGEN HOS DIN BOG HANDLER ELLER PÅ BIBELSELSKABET.DK/NETBUTIK.

Gud mindede mig om, at mit folk virkelig har brug for evangeliet

Mød Lucy*, en af de utrættelige bibeloversættere for verdens minoritetssprog.

Et besøg på en træningsworkshop for bibeloversættere i Thailand blev starten på vietnamesiske Lucys årelange arbejde for at oversætte Bibelen til minoritetssproget Tai Dam, som hun selv taler:

"Muligheden kom som en overraskelse, da jeg under en rejse i Thailand hørte om Det Vietnamesiske Bibelselskabs workshop for oversættere i Thailand. Først ville jeg ikke deltage, da jeg ikke taler særligt godt engelsk. Men jeg blev overtalt og deltog i workshoppen, som blev begyndelsen på det oversættelsesprojekt, jeg siden blev involveret i.”

”Selv om mit engelsk ikke var godt nok til at kunne forstå alt, hvad professorerne underviste i, lærte jeg om, hvordan sprogs grammatiske strukturer er forskellige.

Det hjalp mig til at forstå de grammatiske strukturer i Tai Dam, så jeg kan oversætte på den mest fleksible og forståelige måde,” fortæller Lucy.

”På workshoppen hørte jeg også vidnesbyrd om mennesker, der under vanskelige og ofte farlige vilkår aldrig holdt op med at sprede evangeliet. Havde de ikke taget opgaven på sig, hvordan kunne vi så have hørt om Jesus? I dag har folk som mig meget mere gunstige vilkår. Gud mindede mig om, at mit folk virkelig har brug for evangeliet, og at jeg selv havde muligheden for at bidrage. Og når først Bibelen på Tai Dam er tilgængelig, vil missionsarbejdet og væksten i Tai Dam-kirken accelerere.”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn.

Af Quan Phan, oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen

Børn i det centrale højland i Vietnam læser billedbøger om Jesus skrevet på Tai Dam.

TAI DAM

Tai Dam er en etnisk og sproglig minoritet overvejende fra Kina, det nordvestlige Vietnam, Laos og Thailand. Rundt regnet 760.000 mennesker har Tai Dam som deres modersmål.

Lucy har arbejdet på oversættelsen af Bibelen til Tai Dam siden slutningen af 2019.

Bibeloversættelser i verden

1.200 bibeloversættelser (mål 2018-2038)

160 færdige

442 undervejs 598 mangler

Vidste du, at De Forenede Bibelselskaber i 2018 satte et mål om at lave 1.200 oversættelser inden 2038?

Her kan du se, hvor langt man er nået efter 2023. Tallene omfatter både oversættelser på nye sprog og til sprog, der allerede har en oversættelse af Bibelen eller dele af Bibelen.

Der findes 7.386 sprog

En hel bibel: 743 sprog

Det Nye Testamente: 1.682 sprog

Dele af Bibelen: 1.261 sprog

Ingen: 3.710 sprog

En stor andel af de 7.386 sprog tales kun af meget små befolkningsgrupper. Disse har ofte begrænsede ressourcer, og der er derfor et stort behov for ekstern støtte, hvis de skal have en bibeloversættelse på deres eget modersmål.

Vidste du, at der ikke findes bibeloversættelser på halvdelen af verdens sprog?

75 procent af verdens befolkning har en hel bibel på deres eget sprog, men det udgør kun 10 procent af alle verdens sprog. Der findes 7.386 sprog, og en stor andel af dem tales kun af meget små befolkningsgrupper. Disse har ofte begrænsede ressourcer, og der er derfor et stort behov for ekstern støtte, hvis de skal have en bibeloversættelse på deres eget modersmål. Her kan du se, hvor meget af Bibelen der er oversat til verdens sprog pr. 1. januar 2024.

”Den kommende bibeloversættelse vil blive til i spændingsfeltet mellem kildetekst, dansk sprog, tradition og anvendelse,” fortæller generalsekretær

kickoff-seminaret den 31. maj.

Ny bibeloversættelse skudt i gang

2036 er 500-året for reformationen i Danmark og dermed for den bevægelse, der har givet os Bibelen på dansk. Derfor er det en oplagt fejring af jubilæet at udgive Bibelen i en dugfrisk oversættelse.

Af Thomas Godsk Larsen

Bibeloversættelse tager tid, og det skal gøres ordentligt. Det gælder både den grundige planlægning, sammensætningen af oversættergrupper, selve oversættelsesarbejdet, udgivelsen af prøveoversættelser, offentlige debatter – og meget, meget mere.

I 2022-23 afdækkede Bibelselskabet behovet for en ny, autoriseret bibeloversættelse, og i december 2023 tog chefredaktionen hul på opgaven. Siden er der blevet arbejdet intensivt med at formulere principperne for oversættelsesarbejdet, sammensætte redaktionsgrupper for Det Gamle og Det Nye Testamente og finde oversætterteams til de første oversættelser. Alle involverede blev præsenteret på et stort anlagt kickoff-seminar den 31. maj, hvor også princippapiret for oversættelsen blev offentliggjort:

”Den kommende bibeloversættelse vil blive til i spændingsfeltet mellem kildetekst, dansk sprog, tradition og anvendelse. Det er lidt som at hoppe på trampolin: Hvis du vil hoppe højt, må du hoppe på midten. Vi kommer derfor løbende til at balancere de fire hensyn, de fire hjør-

ner, i arbejdet,” forklarer generalsekretær i Bibelselskabet Johannes Baun.

Prøveoversættelser på vej

De første oversætterteams er nu gået i gang med arbejdet, og Bibelselskabet forventer at kunne præsentere fire prøveoversættelser i forbindelse med Himmelske Dage i maj 2025. De første tekster, der bliver oversat, er Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Paulus’ Brev til Filipperne.

Siden fortsætter det store arbejde med oversættelser, høringer og involvering af den brede offentlighed frem mod udgivelsen af Bibelen på en række platforme i 2036.

”Vi er glade for endelig at have præsenteret det stærke hold af teologer, oversættere, forfattere og andre fagfolk, der skal skubbe det store projekt i gang,” siger Johannes Baun. ”Og vi glæder os til om 12 år at kunne udgive en bibeloversættelse, der ligesom forgængerne holder fire-fem årtier.”

Fotos: Carsten Lundager.

Johannes Baun på

Chefredaktionen og hele holdet af redaktionsgrupper og oversætterteams, som nu tager fat på arbejdet.

’’

Vi er glade for endelig at have præsenteret det stærke hold af teologer, oversættere, forfattere og andre fagfolk, der skal skubbe det store projekt i gang.

JOHANNES BAUN

Adrian Hughes, Eva Skafte Jensen og et panel bestående af Sørine Gotfredsen, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Christoffer Emil Bruun var på forskellig vis med til at sætte bibeloversættelse til debat på seminaret.

BIBELSELSKABET.DK/ BIBEL2036

Følg arbejdet med den kommende bibeloversættelse på bibelselskabet.dk/ bibel2036, hvor du også kan finde principperne for oversættelsesarbejdet, læse mere om processen og møde chefredaktionen, redaktionsgrupperne og de første oversætterteams.

DE FØRSTE OVERSÆTTERTEAMS

FØRSTE MOSEBOG: Cand. mag., ph.d., lektor Martin Ehrensvärd, cand.theol., ph.d., adjunkt Christian Canu Højgaard og forfatter Ursula Andkjær Olsen.

HØJSANGEN: Cand.theol., ph.d., professor Anne Katrine de Hemmer Gudme, dr. theol., professor Elisa Uusimäki og forfatter Ursula Andkjær Olsen.

MARKUSEVANGELIET: Cand. theol., cand.mag., ph.d., lektor Jacob Bliddal Mortensen, cand.theol., ph.d. Louise Heldgaard Bylund og cand. mag., ph.d.-studerende Ea Lindhardt Overgaard.

FILIPPERBREVET: Cand. theol., ph.d. Martin Friis, cand.theol., ph.d., adjunkt Nicolai Techow og cand. mag., ph.d.-studerende Ea Lindhardt Overgaard.

BUDGET:

38,5 MILLIONER KR. Oversættelsesprojektet har et budget på 38,5 millioner kroner. Takket være bevillinger fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Ole Kirk’s Fond, Augustinus Fonden og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har Bibelselskabet indtil videre fået tilsagn om 26,5 millioner kroner.

Dagen bød på masser af grin, samtaler over kaffen, salmesang og – ikke mindst – faglige diskussioner og spørgsmål fra salen.

CHEFREDAKTIONEN

Chefredaktionen består af (fra venstre): Generalsekretær Johannes Baun, cand.theol., ph.d., lektor Jette Bendixen Rønkilde, cand.theol., ph.d. Søren Holst, redaktionsassistent Iben Gjesing, dr.theol., professor Morten Hørning Jensen og dr.phil., seniorforsker Eva Skafte Jensen.

DET GAMLE TESTAMENTE

Redaktionsgruppen for oversættelse af Det Gamle Testamente består af (fra venstre): Mag.art., ph.d. Adam Hyllested, forfatter Rakel HaslundGjerrild, cand.theol., ph.d., sognepræst Kasper Siegismund, dr.theol., lektor Frederik Poulsen, cand.theol., ph.d. Søren Holst, redaktionsassistent Iben Gjesing og cand. theol., sognepræst Julie Damlund. Katolsk præst Christian Noval var fraværende.

DET NYE TESTAMENTE

Redaktionsgruppen for oversættelse af Det Nye Testamente består af (fra venstre): Cand.mag., studielektor Mette Christiansen, ph.d., frikirkepræst Tonny Jacobsen, forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky, dr.theol., professor Morten Hørning Jensen, cand.mag. Katrine Støiholm, redaktionsassistent Iben Gjesing og cand. theol., sognepræst Ane Ørgård Bramstoft. Cand.theol., ph.d., lektor René Falkenberg var fraværende.

Venezuela var engang det rigeste land i Latinamerika, men de seneste 25 år har landet været igennem en dyb krise med fødevaremangel og hyperinflation. Manglen på bibler er stor, og landets bibelselskab kæmper en svær kamp for at sprede Guds ord om håb, trøst og tro på fremtiden.

Af Bernt Greger Olsen, oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen

Venezuela er et land i knæ – og det har sin historie: Social utilfredshed blandt befolkningen var en del af årsagen til, at Hugo Chávez kom til magten i 1999. Hans styre førte til et øget konfliktniveau med andre lande, især USA. Korruption og økonomiske fejlprioriteringer gav en enorm inflation, der stadig præger landet, og dets tidligere olieindtægter er gået i stå. Landet glider ind i stadig nye kriser, og hele otte millioner mennesker, cirka 25 procent af befolkningen, har forladt landet inden for få år.

Situationen i landet præger det arbejde, som bibelselskabet i Venezuela kan gøre. For mange koster det en hel månedsløn, hvis man skal købe sin egen bibel.

Kirkerne vokser

Men midt i krisen er der også håb. Et hidtil uset antal mennesker opsøger landets kirker, og mange nye mennesker kommer til tro. Der er en mangfoldighed af kirker i Venezuela, men særligt pinsekirkerne er i vækst. Mange andre evangeliske kirker er også vokset betydeligt. Og selv om den katolske kirke stadig er den største, har den mistet en del medlemmer i de senere år.

Mange kirker samarbejder med Venezuelas bibelselskab om undervisning i Bibelen. Landets bibelselskab samler også ind til at kunne dele bibler ud til den fattige befolkning, ligesom man er involveret i flere oversættelsesprojekter til landets minoritetssprog.

Flere bibler til den fattige befolkning

Den mest udbredte bibeloversættelse, Reina Valera, er på spansk, det sprog, næsten alle taler i Venezuela. Men landet rummer også en række minoritetssprog, primært indianske sprog. Og det er ikke altid nemt at give disse grupper bibler på deres eget sprog, for i skolen lærer eleverne normalt kun at læse spansk. Derfor skal folket først lære at læse deres eget sprog, men når det sker, er det en åbenbaring for dem at høre, at "Gud taler mit sprog".

I Bibelselskabets samarbejde med Venezuela er der fokus på at skaffe flere bibler til den fattige befolkning, både på spansk og på de andre sprog, der tales i landet. Og der er fokus på at få oversat Bibelen til minoritetssprogene. For som en sagde i Venezuela under et nyligt besøg: "Hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud!"

Lad os stå sammen med befolkningen i Venezuela i deres bøn om flere bibler. Sammen med dem beder vi også om en forandring i samfundet – så folk igen kan få adgang til deres mest basale behov, såsom mad og tøj, medicin og sundhedsvæsen.

Enormt behov for bibler

DIN ARV ÆNDRER LIV

Bibelens ord gives videre fra generation til generation. Ved at testamentere til Bibelselskabet hjælper du os med at bringe Bibelen ind i fremtiden og ud i verden.

Bibelselskabet tilbyder gratis advokatrådgivning, og vi er en del af Det Gode Testamente.

Scan koden, og få svar på dine spørgsmål.

HJÆLP MED AT BRINGE GUDS ORD TIL VENEZUELAS FOLK!

MOBILEPAY: 62903, MRK. ’VENEZUELA’

BANK: REG.NR.: 3001, KONTONR.: 9000 488

MRK. ’VENEZUELA’

Fotos: Pablo Gonzalez.

Foto: Pablo Gonzalez.

For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

MATTHÆUSEVANGELIET KAPITEL 25, VERS 35-36

Foto: Dan Aksel Jacobsen.

Bag murene i Bahrain

VIL DU HJÆLPE?

MOBILEPAY: 62903, MRK. ’BAHRAIN’

BANK: REG.NR.: 3001, KONTONR.: 9000 488

MRK. ’BAHRAIN’

Takket være fængselspræsten Tomas og Bibelselskabet i Golfen har foreløbigt 180 indsatte i Bahrains statsfængsel modtaget en bibel på deres eget sprog – for flere af dem var det deres første bibel.

Tomas møder os i Bibelselskabets lokaler tæt på det amerikanske missionshospital i hjertet af Bahrains hovedstad Manama: ”Min familie kommer fra Kerala i det sydvestlige Indien. Da min far var officer i det militære sanitetskorps, var vi ofte på farten, så jeg voksede op i det nordlige Indien,” fortæller Tomas.

”Udover Gud takker jeg også min far, som ville, at jeg skulle blive fængselspræst. Han havde en stærk tro på Gud og delte Guds ord med alle dem, han mødte på militærhospitalet. I 2000 flyttede jeg til Bahrain for at søge arbejde, og ikke længe efter startede jeg en bibelgruppe for malayalam-talende. Allerede det næste år blev jeg involveret i fængselsarbejdet,” fortæller han.

Med bibler i tasken

Malayalam er et sprog, der tales af 35 millioner mennesker i Indien. Dertil kommer malayalam-talende minoriteter i nabolande og en stor gruppe i Golf-landene, som er migrantarbejdere.

Nogle få er kommet på kant med den strenge lovgivning i Bahrain, og det er dem, Tomas begyndte at besøge i fængslet –med bibler i tasken. Det viser sig dog ikke altid at være lige nemt at få lov til at besøge de indsatte:

”Når der er ramadan, går der en hel måned, hvor jeg ikke må komme i fængslet. Så mødes vi online, noget, vi gjorde under Covid-19 og har fået lov til at fortsætte med. En fængselsbetjent er så til stede og styrer vores møde via sin pc,” fortæller Tomas.

Bibler på alverdens sprog

Efterhånden har Tomas fået kontakt med andre kristne i fængslet, som også efterspørger bibler på deres eget sprog. For ligesom befolkningen og særligt migrantarbejderne i Bahrain kommer de indsatte også fra hele verden:

”Jeg har delt bibler ud på engelsk, filippinsk, hindi, tamil, tysk og fransk. Det betyder meget for os at opfylde deres åndelige, fysiske og psykiske behov. Vi hjælper også med praktiske ting som medicin og skolepenge,” siger han.

Muslimsk pres

Nogle af de indsatte kommer også fra muslimske lande, men i Bahrain er Tomas foreløbigt ikke blevet forhindret i at dele evangeliet med dem – måske, fordi de som migrantarbejdere tilhører en befolkningsgruppe, som myndighederne ikke interesserer sig for.

Ikke desto mindre er missionsorganisationen "Opdag Islam" blevet opmærksom på det fængselsarbejde, som det lokale bibelselskab driver i Bahrain, og de har selv etableret et lignende arbejde. Organisationen er finansieret af myndighederne i de rige Golf-stater. I de senere år har "Opdag Islam" overtaget mange af de mødesteder, som pastor Tomas tidligere rådede over. Han bryder sig ikke om at tale om dem:

”Jeg skal passe på,” siger han.

For at fastholde arbejdet er Tomas og andre i det lokale bibelselskab helt afhængige af gaver, blandt andet fra danske bibelvenner.

Af Bjørn Håkon Hovde, oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen

Børnenes Bibelleksikon lukker Bibelens verden op

Hvor ligger Paradis, hvordan kunne Jesus vide, at det var hans sidste måltid, og hvorfor er der så mange æsler i Bibelen? Endelig får børnene deres eget bibelleksikon – og voksne må også læse med.

BØRNENES BIBELLEKSIKON

Børnenes Bibelleksikon er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl og illustreret af Anja Gram. Pris: 279,95 kr. Køb bogen i Bibelselskabets netbutik på bibelselskabet.dk/ netbutik eller hos din lokale boghandel.

MALENE FENGER-GRØNDAHL

Malene FengerGrøndahl er journalist og fast tilknyttet Kristeligt Dagblad. Hun står bag flere bogudgivelser for både børn og voksne, blandt andet ”Tobias & Trine”-serien, ”Håb er en overset superkraft” og ”Det er så yndigt”, som alle er udgivet på Bibelselskabets Forlag.

Af Thomas Godsk Larsen

Hvorfor har børn ikke deres eget bibelleksikon?

Det spørgsmål stillede journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl, sig selv, da hun for snart to år siden researchede til en artikel om bibelsk arkæologi: ”Vi voksne bruger opslagsbøger og leksika, når der er noget, vi gerne vil have forklaret. Hvorfor skulle det være anderledes for børn?” spørger hun.

Konkrete spørgsmål og store ord

Malene Fenger-Grøndahl har skrevet flere bøger til børn om kirke og tro og har mange års erfaring med, hvordan børn går til Bibelen, og hvilke spørgsmål de stiller til fortællingerne:

”De er ofte meget konkrete og sanselige og stiller spørgsmål som: Hvad spiste man dengang, hvorfor brændte man dyr, lugtede det ikke? Og hvordan rejste Jesus rundt –gik han bare? Samtidig er børn ofte optaget af det mystiske og fremmedartede og kan stille spørgsmål som ’hvordan kunne tornebusken blive ved med at brænde’ og ’hvordan kunne Jesus gå på vandet’,” forklarer hun.

”Vi må ikke snyde børnene for det svære”

For Malene Fenger-Grøndahl har det været afgørende i arbejdet med ”Børnenes Bibelleksikon” at ramme et sprog, som er klart og ligefremt, samtidig med at opslagene ikke gør Bibelen mindre, end den er, ved at forsimple centrale begreber eller harmonisere de ind imellem barske beretninger. Vi voksne undgår måske det, vi selv slår os på i Bibelen, når vi fortæller til børn, forklarer hun. For hvorfor bad Gud Abraham om at ofre sønnen Isak, og var Jesus ikke også indimellem vred? Men det er en fejl, når vi undgår det, der anfægter os, mener hun: ”Børn er ret insisterende på sandhed, og vi snyder dem, hvis vi sorterer i, hvad vi fortæller dem. Min oplevelse er, at børn ofte er rigtig gode til at være i de spændinger, der er i fortællingerne og i Bibelens mange gudsbilleder. De er nysgerrige, de stiller spørgsmål, og de har en fornemmelse for, at paradokser og dilemmaer hører livet til. Ofte har de nogle overraskende vinkler på det, der fortælles. Dén legende og undersøgende tilgang har jeg forsøgt at bevare i leksikonet, så børnene undrer sig og får lyst til at læse videre i Bibelen eller i deres børnebibel sammen med mor og far.”

Jesuiterpræst Daniel Nørgaard er særligt betaget af ord fra Paulus’ Andet Brev til Korintherne kapitel 4, der taler om ydmyghed.

Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.

PAULUS’ ANDET BREV TIL KORINTHERNE KAPITEL 4, VERS 7

Jeg er vildt betaget af kapitel 4 i Paulus’ Andet Brev til menigheden i Korinth!

Teksten taler nok så tydeligt til mig, fordi jeg kan spejle min identitet som gejstlig i den. Faktisk valgte min seminarieklasse i Rom vers 5 som motto til vores diakonvielse tilbage i 2006: ”For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren.” Det citat står på et mindekort for os 24 diakoner, der blev viet den dag. Det trøster mig at se, hvor ydmyg en tilgang vi alligevel havde til vores kald. Der var en bevidsthed om, at vi let kan komme til at sætte os selv i centrum gennem den tjeneste, vi havde fået. Også i dag skal jeg minde mig selv om, at jeg ikke står på prædikestolen for min egen skyld, men at det er Kristus, jeg skal forkynde.

I 2020, mens jeg var novice hos jesuitterne i Genova, gav vers 1 mig pludselig en dybere mening: ”Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed.” Indtil da havde jeg i høj grad set mit kald som en måde at være flink på over for Gud og mine medmennesker. Jeg havde sagt ja til at tjene andre og var ofte modløs, fordi jeg aldrig kunne nå at hjælpe alle mennesker nok. Men ved at understrege, at mit kald er noget, jeg har fået af barmhjertighed, oplevede jeg pludselig en forløsning. Jeg er blevet givet præstetjenesten, fordi det gør mig godt at være præst. Det var ikke længere et spørgsmål om

pligtskyldigt at udfylde min opgave, men en gave givet til mig.

Det gør, at jeg på en meget mere bevidst måde kan nyde mit virke som præst. Selvfølgelig kræver min tjeneste stadig ofre, men den må ikke gøre mig til et offer for andres forventninger. Den er en gave givet ud af Guds barmhjertighed.

Allerstørst opmuntring finder jeg i vers 7: ”Men den skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.” Det store budskab, som er mig givet at forkynde, må nøjes med en ydmyg beholder af ler: mig. Jeg er ufuldkommen, og det er ikke en tragedie, men en hjælp. Midt i min egen utilstrækkelighed bliver det tydeligt, at budskabet, jeg skal give videre, ikke er mit eget. Jeg oplever på egen krop det paradoksale at være trængt, tvivlrådig, i modgang og slået til jorden, men samtidig er jeg ikke forladt og desperat, for jeg erfarer, at jeg som en humlebis flyven, næsten naturstridigt, fortsætter min præstegerning.

Paulus forkynder den dybeste kristne mystik: at modgang og lidelse ikke er noget, der forhindrer Guds værk i mit liv, men at de er nødvendige, hvis jeg virkelig vil give plads til Gud. ”Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme” (vers 10).

Jeg bliver både rørt og begejstret af at læse disse ord, men ved samtidig også godt, at jeg resten af livet må kæmpe med at dø bort fra mig selv. Her trøster Paulus’ ord mig igen: Den kraft der, skal til for at gøre os fri af os selv, kommer slet ikke fra os: ”Den skal være Guds og ikke vores.”

Foto:

Henrik

Delfer.

MOBILEPAY: 62903

BANK: REG.NR. 3001 · KONTONR. 9000488 MRK. ‘BIBEL’

Kommer der flere midler ind, end der er brug for, bruges pengene, hvor behovet er størst.

Foto: Pablo Gonzales.