En nat i Betlehem E n nat i Betlehem Af Bjarne Reuter illustreret af Kamilla Wichmann © 2017 Det Danske Bibelselskab, Bjarne Reuter og Kamilla Wichmann Forfatter: Bjarne Reuter Illustrator: Kamilla Wichmann Redaktør: Lisbeth Elkjær Øland Grafisk tilrettelæggelse: Kamilla Wichmann Tryk og indbinding: Tarm Bogtryk og Centrum Grafisk Sat med Garamond på Munken Pure Rough 150 gsm 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN 978-87-7523-866-8 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk
B J ARNE
REUTER
Illustreret af Kamilla Wichmann
J
eg vil fortælle dig om en nat, der begyndte som alle andre nætter, men som endte
som ingen anden nat, men først skal du se Betlehem for dig. I skumringstimen lignede byen et stjernebillede med de mange lysglimt fra ildstederne, der oplyste de små hvidkalkede huse, de smalle stræder og de mange handelsboder. Boaz boede i Betlehem, hans forældre havde en kro i udkanten af byen. Det var ikke nogen stor kro, og den var ikke altid velbesøgt, men på denne aften var den fyldt med gæster. Nogle var kommet for at spise, men de fleste var kommet for at overnatte, så der var brug for al den hjælp, man kunne få. Boaz var vant til at hjælpe til i køkkenet, men da hans mor begyndte at lede efter ham, kunne hun ikke finde ham. Hun gik rundt i hele huset og endte ude i stalden, hvor han somme tider gemte sig, når han ville være alene, men i stalden var han heller ikke. Boaz var som sunket i jorden. Det var han nu ikke, for han var på vej gennem byens smalle stræder, som han kendte ud og ind. Boaz elskede sin by, navnlig på dette tidspunkt, hvor lyset var blåt, og hvor der var en vidunderlig duft af aske, stegt lammekød, sød honning og stærke krydderier. Betlehem summede af liv, og stræderne var fyldt med fattigfolk, fine damer, barfodede beduiner, skræddere, soldater og etbenede tiggere, ja, det var næsten som om alverdens mennesker havde besluttet sig for at mødes i Betlehem. Det havde selvfølgelig en forklaring, for normalt var Betlehem en fredelig lille landsby, men når folk var kommet i hundredvis, var det fordi, kejser Augustus havde bestemt, at alle mennesker i Romerriget skulle tælles, og et af stederne, hvor man blev skrevet ned og talt op, var i Betlehem. Boaz havde dog andet at tænke på, for han var i gang med en eftersøgning, og den, han ledte efter, var en kat ved navn Jetro.
Den tykke Jetro var meget glad for mad og blev helst hjemme ved kødgryderne, så det var sjældent, at han forsvandt, men nu var han væk. Boaz havde haft sin kat lige så længe, han kunne huske, og selv om Jetro altid fulgte sin egen næse, havde han aldrig haft svært ved at finde hjem, men når Boaz var bekymret, var det på grund af menneskemængden. Var man lille og buttet, kunne man nemt fare vild, og Boaz ville ikke have, at hans kat fór vild. Boaz var standset på et torv, da han hørte en fanfare og lyden af heste. På ingen tid blev torvet tømt for mennesker for at gøre plads til en fornem bærestol, som gjorde holdt foran en bod med vindruer. Boaz kendte konen, der solgte druerne. Hun plejede at give ham en lille klase og sagde altid, at han skulle huske at spytte stenene ud. Boaz havde dog ikke tid til at spise vindruer, for han var optaget af sin eftersøgning, og pludselig fik han øje på sin kat, som havde lagt sig lige så lang han var under den fornemme bærestol.
Jesu fødsel Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Lukasevangeliet kap. 2 vers 1-12
De vise mænd Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. (…) Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Matthæusevangeliet kap. 2 vers 1-3; 9-12
En nat i Betlehem gendigter også Lukasevangeliet kap. 2 vers 13-20, Matthæusevangeliet kap. 2 vers 4-8; 13-16, Esajas’ Bog kap. 9 vers 1-6 og Esajas’ Bog kap. 11 vers 1-9.
D
rengen Boaz er ude at lede efter sin tykke kat Jetro. Men i skumringstimen
er Betlehem fuld af soldater og fremmede mennesker. Boaz finder katten, der har gemt sig under den onde kong Herodes’ bærestol, og skynder sig væk. I den gådefulde nat møder Boaz tre stjernetydere på kameler. De har fulgt et mærkeligt lys på himlen helt fra Østerland til Betlehem. Han tager de fremmede med hjem til sin fars hus, hvor også en ung mand og hans gravide kone har fået lov til at overnatte i stalden. Det bliver en nat som ingen andre nætter. Bjarne Reuters stemningsfulde gendigtning af juleevangeliet er illustreret med vidunderlige akvareltegninger af Kamilla Wichmann.
www.bibelselskabet.dk