Far. Søn. And
Bibelselskabets HĂĽndbibliotek
Lars Sandbeck Rikke Vanggaard
At Gud er treenig betyder derfor ogsĂĽ, at Gud er dybt forviklet med den tid, vi lever i og erfarer. Den treenige Gud holder sig ikke uden for tiden; hans vĂŚsen er at gĂĽ ind i den for at bruge tid sammen med os.
Far. Søn. Ånd
Far. Søn. Ånd
Lars Sandbeck Rikke Vanggaard Bibelselskabets Forlag
Far. Søn. Ånd © 2019 Lars Sandbeck, Rikke Vanggaard og Det Danske Bibelselskab Omslagsdesign og grafisk tilrettelægning: Bjørn Ortmann Sats, tryk og indbinding: Tarm Bogtryk A/S Forlagsredaktion: Mathias Anker Kure Korrektur: Jan Masorsky Bogen er sat med Founders Grotesk Text og trykt på Munken Print White 15 90 g 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7523-933-7 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk Denne bog er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Indhold
9
Indledning: Giver det mening?
15
Guds virkelighed
41
Guds nærvær
59
Bibelens treenige mønster
69
Guds skikkelse
83
Guds klang
Til Karen og Marie, Sophia og Elias
INDLEDNING
Giver det mening?
”Hvorfor skal det være så svært?” Sådan lyder det ofte, når en samtale kommer ind på kristendommens forestilling om den treenige Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Andre almindeligt forekomne reaktioner er: ”Det giver jo ingen mening!” Eller: ”Det er da ikke til at forstå!?” Reaktionen er forståelig. For det er virkelig ikke til at forstå, hvorfor eller hvordan forestillingen om Gud som Fader, Søn og Helligånd tilsammen kun skulle give én Gud og ikke tre guder. Det lyder som et paradoks eller måske bare som vrøvl. Men det er ikke desto mindre det helt centrale postulat i kristendommens lære om Gud, at troen på Faderen, Sønnen og Helligånden ikke er en tro på flere guder, men et sammenfattende og sandt udtryk for troen på den ene og eneste Gud. Gud er i sit væsen treenig; et fællesskab dannet af Faderens, Sønnens og Helligåndens gensidige forhold til hinanden. Og hvordan i alverden skal man dog kunne forstå det?
9
FA R . SØ N . Å N D
I Det Nye Testamente befaler Jesus sine disciple, at de skal gøre alle folkeslag til hans disciple, idet de døber dem i ”Faderens, Sønnens og Helligåndens navn” (Matthæusevangeliet kap. 28 vers 19). Desværre glemmer Jesus lige i forbifarten at fortælle, hvordan Faderen, Sønnen og Helligånden nærmere bestemt skal forstås, ligesom han heller ikke redegør for, om der er tale om tre forskellige guder eller blot om et ”navn” for den ene og samme Gud. Det må altså være op til læseren selv at finde ud af. I det hele taget gælder det, at de bibelske tekster kun yderst sjældent forklarer sig selv til bunds. Det gør de heller ikke, når det drejer sig om forståelsen af Gud. Man finder derfor ikke nogen treenighedslære i Bibelen. Det vil sige, der foreligger ikke i Bibelen, end ikke i Jesus’ egen forkyndelse, nogen udfoldet teori om Guds væsen eller noget forsøg på nærmere at forklare, hvordan alt det med Faderen, Sønnen og Helligånden præcist hænger sammen. Så i udgangspunktet synes Bibelen ikke at være den helt store hjælp, hvis man ønsker at forstå, hvad der menes med den treenige Gud. Forarget over treenigheden Ikke nok med at det treenige gudsbegreb kan synes svært at forstå. Treenigheden har op gennem historien også flere gange vakt stor forargelse og givet anledning til religiøse protester. Muslimernes helligskrift, Koranen, som blev til i løbet af 600-tallet, kan således i nogen henseende læses som én stor protest imod de kristnes tro på den treenige
10
I N D L ED N I N G: GI VER D ET M ENING?
Gud. Muhammed og hans tilhængere opfattede denne tro som en tilbedelse af flere guder og dermed som en krænkelse af Guds enhed og suverænitet. Med følgende, advarende ord henvender Koranen sig derfor direkte til de kristne: ”I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Gud! Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: ’Han er tre!’ Hold inde! Det vil være bedst for jer. Gud er én gud. Lovet være Han, højt hævet over at have en søn” (Sura 4 vers 171). Som en tilbagevendende kritik af de kristnes guds tro støder man i Koranen på adskillige udsagn om, at Gud ”ikke avler nogen søn”, og at man ikke må sætte noget ”lige med Gud”. Der findes kun én Gud, og denne Gud er højt hævet over alt andet. Koranen anerkender ganske vist Jesus som en profet, en af Guds vigtige udsendinge, og som sådan må man ære og respektere ham. Men han er stadig blot et menneske og dermed klart underordnet Gud i både rang, værdighed og væsen. Han er absolut ikke ”lige med Gud”. Og selvom Gud inden for islam måske nok i en eller anden forstand kan betragtes som en ”fader”, er det et tilbagevendende motiv i Koranen at benægte, at han skulle have en søn. Men det er så nøjagtig, hvad kristendommen hævder. Kort efter Jesus’ død begyndte flere af hans tilhængere at opfatte og omtale ham som ”Guds Søn”. Og da biskopper og teologer på et kirkemøde i byen Nikæa i år 325 vedtog, at Guds Søn er ”af samme væsen som Faderen”, gjorde de netop det, Koranen trehundrede år se-
11
FA R . SØ N . Å N D
nere skulle fordømme på det kraftigste: De gjorde Jesus ”lige med Gud”. De ophøjede noget lavt og jordisk – et kødeligt og dødeligt menneske – til Gud. Ifølge Koranen er dette indbegrebet af blasfemi, gudsbespottelse. En tilsvarende protest opstod i 1500-tallet i Europa, da flere kristne i kølvandet på reformationen begyndte at stræbe efter at udrense kristendommen for alt det, de opfattede som fornuftsstridigt. Det drejede sig blandt andet om spædbarnsdåben og arvesyndslæren, men i særdeleshed drejede det sig om troen på den treenige Gud, hvorfor bevægelsen meget bevidst kaldte sig ”unitarisme” (af latin: unitas, ”enhed”, unus, ”en”). I dagens Danmark kalder trosretningen sig Unitarisk Kirkesamfund. Et af unitarernes argumenter for at afvise treenighedslæren var og er, at den er ubibelsk, altså at Bibelen ikke kender til, at Gud skulle være treenig. Men selvom det er korrekt, at Bibelen ikke indeholder en egentlig treenighedslære, er det ikke helt rigtigt, at der ikke skulle være bibelsk grundlag for at tale om Gud som treenig. Og det vil vi se nærmere på i denne bog. Om bogens indhold Man kan læse Bibelen på mange måder. Vi har valgt at læse den som en kristen tekstsamling. Det betyder, at vi ikke er interesserede i at pege på alle de forskellige forestillinger om Gud, Bibelen indeholder. Bibelen er et sammensat værk, der stritter i mange retninger. Men når man læser Bibelen med kristne briller, er det muligt at få øje på nogle fællestræk, at få øje på en rød tråd i
12
I N D L ED N I N G: GI VER D ET M ENING?
Bibelens gudsforståelse. Den røde tråd, vi vil følge, er de steder i Bibelen, som lægger op til en forståelse af Gud som treenig. Vi har delt bogen op i fem kapitler. I det første kommer vi med et bud på, hvad der i det hele taget kan menes med ordet ”Gud” i Bibelen og den kristne tradition. Det tænker vi er et godt sted at starte, for mennesker har det med at mene noget meget forskelligt med det ord. De tre næste kapitler ser nærmere på de tanker og ideer i Bibelen, der har kunnet give anledning til, at kristne begyndte at forstå Gud som treenig. Vi skriver blandt andet om, hvordan troen på, at der kun findes én Gud, truede med at gøre Gud fjern og ligegyldig, og vi prøver at vise, at treenigheden repræsenterer en begavet og afgørende løsning på det problem. Derefter trækker vi nogle af de fortællinger fra Bibelen frem, der på forskellig vis rummer treenige træk i gudsbilledet. Også selvom forfatterne til teksterne nok ikke selv ville have forstået dem trinitarisk, altså som tekster, der forudsætter troen på, at Gud er treenig. Dernæst skriver vi om de ældste kristne tekster fra Det Nye Testamente, hvor Jesus bliver gjort ligeværdig med Gud, fordi det skridt gør tanken om Guds treenighed meget nærliggende. Bogens sidste kapitel samler trådende og giver et selvstændigt bud på, hvordan vi i dag kan forstå, hvad det vil sige, at Gud er treenig.
13
Lars Sandbeck (f. 1974) – er ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter, hvor han bidrager til den teologiske efteruddannelse af kirkens præster. Han er desuden forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede og en aktiv deltager i den offentlige kirkedebat.
Rikke Vanggaard (f. 1967) – er sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.
Tre eller én? Treenigheden har et forklaringsproblem. For er det ikke diffus tågesnak, når det påstås, at Gud på én gang er både Fader, Søn og Helligånd? Far. Søn. Ånd tager udfordringen op og viser, at det gamle dogme fortjener en chance. Fortjener at blive forklaret og forstået. Forfatterne trækker både på bibelske tekster og hverdagsnære eksempler, når de pointerer, at vejen til et meningsfuldt begreb om Gud går via treenigheden.
Bibelselskabets Håndbibliotek er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.
978-87-7523-933-7