Uddrag: Møder med Gud

Page 1

Møder med Gud

Bibelselskabets Håndbibliotek

Jesper Tang Nielsen


d

ng n

Selvfølgelig er det Bibelens opfattelse, at Guds ord i sidste ende bliver virkelighed uanset menneskets tilslutning. Men indtil da er det menneskets tro, der er afgørende for, om ordet får betydning.


Møder med Gud



Møder med Gud

Jesper Tang Nielsen Bibelselskabets Forlag


Møder med Gud Af Jesper Tang Nielsen © 2021 Det Danske Bibelselskab og forfatteren. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Al bibeltekst er fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab. Forfatter: Jesper Tang Nielsen Redaktion: Mathias Anker Kure Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Bjørn Ortmann Sats, tryk og indbinding: Tarm Bogtryk A/S Bogen er sat med Founders Grotesk Text og trykt på 90g Munken Print White 15 Forfatteren ønsker at takke Vartov og Københavns Valgmenighed for gode arbejdsvilkår, imødekommenhed og velvillighed. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-7232-231-5 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk


Indhold

7

Indledning

11

Guds tale

31

Guds herlighed

51

Guds visdom

69

Jesus

93

Ånden

121

Ordet blev kød

141

Afslutning


Til Stine


FORORD

Indledning

I Bibelen møder Gud mennesker, og mennesker møder Gud. Det møde kommer der et forhold ud af. Det er det vigtigste i Bibelen. For forholdet mellem Gud og men­ nesket har betydning for, hvordan man forstår alting: Hvordan man forstår sig selv som menneske, hvordan man forstår sine medmennesker, og hvordan man for­ står sine omgivelser. Bibelen behandler disse spørgsmål i historien om, at Gud kommer mennesker i møde. Det begynder ved ver­ dens skabelse og videreføres gennem historien, indtil det ultimative forhold opstår på den nye jord. Det er forløbet i Bibelen fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Undervejs sættes forholdet på prøve. Par­ terne fortryder i perioder relationen, og de glider fra hinanden for at finde sammen igen. På de afgørende punkter kommer Gud menneskene i møde. Selvfølgelig handler Bibelen ikke kun om det, og enkelte dele handler næsten slet ikke om det, men Guds

7


MØDER MED GUD

møde med mennesker er bogstaveligt talt grundlæg­ gende for hele Bibelen. Det samler alle Bibelens skrifter. Til gengæld er det svært at sige noget samlende om mø­ det selv. Det fremstilles på forskellige måder i de forskel­ lige bøger. Det gælder ikke kun forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, for inden for hver del af Bibelen er der flere forståelser af forholdet. Ja, selv in­ den for de enkelte skrifter kan der være delte meninger og modstridende synspunkter. Derfor er det umuligt at lave en fuldstændig gen­ nemgang af alle møder og forhold mellem Gud og men­ nesker i Bibelen. Det er nødvendigt at udvælge de mest centrale og indflydelsesrige. Man kan dele dem op i grupper. For det første kan man tale om relationen i historien. Den begynder ved skabelsen og fortsætter gennem udvælgelsen af et bestemt folk, som får lov at stå i en særligt forhold til Gud. Forholdet oprettes, når Gud møder dem i sit ord. Det skal vi behandle i det første kapitel. For det andet gør der sig noget særligt gældende, når Gud udvælger et bestemt sted, hvor han vil være nærværende for mennesker. Det sted er tem­ plet, hvor Gud kan mødes og forholdet til ham kan dyr­ kes. Det er temaet i det andet kapitel. Det tager ud­ gangspunkt i den fremtrædelsesform, som Gud benytter for at være til stede for mennesker, nemlig hans herlighed. For det tredje er der i Bibelen forskel­ lige spekulationer om en særlig visdom, som Gud har givet til kende i skabelsen. Gennem den finder der også et møde med Gud sted. De mennesker, der finder hans visdom, kommer i relation til ham. Det tredje kapitel

8


I N D L E DNING

handler om visdomslitteraturen og de forskellige opfat­ telser af, hvordan Gud kan eller ikke kan mødes i sin skabelse. Som et fjerde og revolutionerende møde med Gud optræder Jesus. Gennem ham oprettes et nyt for­ hold til Gud eller i det mindste en ny forståelse af for­ holdet til Gud. I Det Nye Testamente er Jesu liv og virke et møde med Gud, fordi han forstås som Guds søn. Et udvalg af de vigtigste opfattelser af Jesus Kristus og det forhold, han etablerer til Gud, udgør kapitel fire. For det femte kommer Gud mennesker i møde gennem sin Helligånd. Ånd er det, der er imel­ lem os. Helligånd er det, der er mellem os og Gud. Men­ nesker står i forhold til Gud, når de har del i ånden. Det har grundlæggende betydning for, hvordan de skal leve deres liv. Kapitel fem behandler nogle af de vigtigste skrifter i Det Nye Testamente og deres opfattelse af ånden. For det sjette kan man se, hvordan mange af alle disse forestillinger om Guds møde med mennesker samles i prologen til Johannesevangeliet. Den fremstil­ ler forholdet til Gud gennem ordet, der blev kød og åbenbarede Guds herlighed. I det ord kommer Gud mennesker i møde. Det skaber det tættest tænkelige forhold til ham. De mennesker, der møder ham, bliver hans børn. Det er emnet for det sidste kapitel. Til slut en vigtig indledende bemærkning: Som man ser, omtaler jeg Gud som han. Det er der flere årsager til, men der er også alvorlige problemer – teologiske og an­ dre – forbundet med det. De skal ikke forties. Men alle forsøg på at løse problemet ville ikke blot gøre teksten uskøn, men også tilsløre det forhold, at Bibelen faktisk

9


MØDER MED GUD

opererer med en maskulin guddom med alle de konse­ kvenser, som det har. Det er bedst, at det kommer frem i lyset.


Andre bøger i serien ”Dalgaard er en god formidler, der på den korte plads formår at give en samlet og sammenhængende historie om Guds søn.” Jørgen Bartholdy, DBC

”… oplagt at bruge til en studiekreds, hvor der kan indledes enten med fælles madlavning eller i hvert fald fælles spisning … man kan ikke undgå at blive klogere.” Cæcilie Jessen, kirke.dk

”Dette er kort sagt en meget vellykket bog … Der er både alvor, oplysning og inspiration … En kort og pædagogisk flot bog om et vanskeligt emne.” Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad ”Bøckers bog animerer til fornyet bibellæsning.” G. R. Pedersen, Præsteforeningens Blad

11


”… et stort emne er udfoldet på 100 sider og i et sprog, hvor mange kan være med. Forfatterne og Bibelselskabet har stor ære af denne udgivelse.” Lars Mandrup, Præsteforeningens Blad ”… fortrinligt skrevet. Den er skarp, præcis og usentimental.” Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

”… velskreven udgivelse … en god gennem­ gang af både positioner og vanskeligheder ved at oversætte.” Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad ”… overskudsladede, overbliksfyldte og ofte humoristiske refleksioner om at ny­ oversætte Bibelen. ” Christen Bonde, Bogmarkedet

”Holt skriver i et flydende og lettilgænge­ ligt sprog, som åbner de bibelske tekster med kærligheden som tema.” Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad ”… giver en god, solid gennemgang af et vigtigt emne … Bogen kan absolut anbefa­ les både nye og gamle bibellæsere.” Lisbeth Smedegaard Andersen, Weekendavisen


”Dejligt fri for klare og entydige svar ... En flot, uforudsigelig og kaotisk bog, der er svær at komme uden om.” Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad ”Man fornemmer, at forfatteren har erfa­ ret lidelsen, og at erfaringen har vaccine­ ret ham mod teologiens værste floskler … glimrende og tankevækkende.” Martin Ravn, kirke.dk



Jesper Tang Nielsen (f. 1971)

– 190 mm –

– er cand.theol. og ph.d. med forskningsspeciale i Johannesevangeliet. Fra 2003 til 2020 ansat på Københavns Universitet. Bidragyder til flere bøger og forfatter til en lang række artikler om Det Nye Testamente og Bibelens aktualitet i dag. Siden 2020 præst i Vartov og Københavns Valgmenighed.


Hvad er det vigtigste i Bibelen? Møder med Gud er en guide til det vigtigste i Bibelen. Bogen viser, at de bibelske tekster handler om møder med Gud. Om at Gud på forskellige måder kommer mennesker i møde. Forfatteren argumenterer for, at dette møde kan hjælpe os til at forstå os selv og vores rolle i verden. Bogen introducerer læseren til berømte og mindre kendte tekster ved at udvælge det allervigtigste. Læs den som en teologisk indgang til det bibelske univers.

Bibelselskabets Håndbibliotek er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.

978-87-7232-231-5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.