Med rank ryg (uddrag)

Page 1

CHARLOTTE RØRTH

Med rank ryg

BIBELSELSKABETS FORLAG

En fortælling om tro og moderskab



Jeg skal ikke tie, fordi jeg er kvinde, fordi jeg ikke kunne holde min søn i live, fordi jeg er kristen, fordi jeg har brugt for meget tid på mit arbejde, fordi jeg ikke er perfekt, fordi jeg er mig. Jeg skal netop derfor tale og fortælle, at der er styrke og anerkendelse at hente et for mig helt uventet sted: i kristendommen. Citat fra bogen

CHARLOTTE RØRTH (født 1962) er forfatter og journalist, gift og mor til tre. Hun debuterede i 2015 med Jeg mødte Jesus, der blev en bestseller i flere lande. Hendes bøger er kendetegnet ved stort nærvær og journalistisk integritet, og hun har været med til at ændre betingelserne for den offentlige samtale om tro og kristendom.



MED RANK RYG


Af samme forfatter Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende, 2015 Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved?, 2017 Gud, du er jo lige her – sådan lever jeg med min tro, 2019


CHARLOTTE RØRTH

Med rank ryg En fortælling om tro og moderskab

Bibelselskabets Forlag


MED RANK RYG En fortælling om tro og moderskab Af Charlotte Rørth © 2021 Det Danske Bibelselskab og forfatteren. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Al bibeltekst er fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab. Digtet på side 49 er fra Ursula Andkjær Olsens Mit smykkeskrin (Gyldendal, 2020) og gengives med tilladelse. Bønnen på side 163, Bøn til de ufødte, er venligst stillet til rådighed af Suzanne Brøgger. Forfatter: Charlotte Rørth Redaktion: Mathias Anker Kure Korrektur: Henriette Houth Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Marie Hald Tryk: Tarm Bogtryk Indbinding: Centrum Bogbinderi Bogen er sat med Sabon og trykt på 90g Munken Premium White 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-7232-223-0

Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk


Denne bog er dedikeret til min mor, Lene Hallund.



Forord

J

eg var nervøs for at begynde at læse i Bibelen. Hvad nu, hvis det viste sig, at den ville bekræfte det fastlåsen-

de syn på kvinder, som mænd både i og uden for kirkerne igennem århundreder har udvist? Jeg lod bogen ligge. Først de senere år er jeg langsomt begyndt at gå rundt inde i Bibelens landskab. Det har gjort mig godt. Ja, mere end det. Det har styrket mig. Midt inde i nogle af de mest kendte fortællinger med Jesus og Maria har jeg fundet solid støtte til at være menneske med lige præcis de vilkår, jeg som typisk kvinde har i mit liv i dag. Fordi jeg vover at læse bogen med en moderne kvindes blik, finder jeg opbakning til at ranke ryggen, når jeg krumbøjes af nedrig behandling eller dyb sorg. Den kraft vil jeg gerne give videre. Jeg får styrke af at læse Bibelen, på samme måde som

7


kvinderne på Jesus’ tid fik, når han talte til dem – som frie mennesker. Det mod, han havde, gavner både kvinder og mænd. Det definerer kristendommen som et solidt grundlag for et mere ligeværdigt samfund, hvor både kvinder og mænd kan øge deres selvrespekt ved at se sig selv og hinanden som mennesker. Det synes jeg, vi skal tale meget mere om. Vi kan begynde med at være nysgerrige på, hvordan andre har det. Denne bog beskriver, hvordan det er at være troende, når man er kvinde. Den går tæt på, hvordan tro kan have betydning, når man bærer liv og mister det, og hvordan man som ung kan knuses ind i et køns rolle af en mand, der måske ikke engang var klar over, hvad han egentlig gjorde. Nok er bogen personlig, men meget af det, jeg oplever i mit liv, kender andre også til. Derfor tror jeg også på, at andre kan inspireres af, hvordan jeg læser Bibelen og får dens ord til at hjælpe mig med at klare svære stunder og se det mirakuløse i det lille bitte barn. Og derfor har jeg også et håb om, at både mænd og kvinder kan blive klogere af at læse med og bruge mine tanker og erfaringer til at finde en fælles vej videre. Det er jo ret enkelt, synes jeg. I Bibelens begyndelse kan vi læse, at Gud skaber alle mennesker i sit billede, og det billede består af både

8


mand og kvinde. Jesus tog sit tydelige opgør med det menneskeskabte kønshierarki. Nu prøver vi fra menneskets side at følge hans eksempel og kæmpe for ligeværd i vores ofte frydefulde forskellighed. Det glæder mig. God læselyst, Charlotte Rørth, Aalborg, maj 2021.


SAGT OM BOGEN

Med rank ryg er en smuk og meget personlig bog om tro og kvindeliv og bibellæsning. Lisbeth Smedegaard Andersen, teolog og forfatter

Fortællingen om voldtægt og død, om sorg og nedværdigelse, som er den sorte baggrund, vi sætter livets farver på, efterlader trodsigt en forestilling om fremtiden. Peter Skov-Jakobsen, biskop

Det, der engang hed »synd«, som de færreste vil vedkende sig i dag, aktualiserer Charlotte Rørth så smukt, som den byrde det er at bære det ubærlige. Suzanne Brøgger, forfatter

O M S L A G : H A RV E Y M A C A U L AY / I M P E R I E T F O R FAT T E R P O RT R Æ T: M A R I E H A L D



MED RANK RYG – En fortælling om tro og moderskab er en rå og tankevækkende bog om at være kvinde og troende i dag. Ærligt fortæller Charlotte Rørth om sit liv. Om overgreb, om at føde børn, være mor, miste sin søn og en dag at vove at læse i Bibelen med sit helt eget blik. Der finder hun – uventet for hende selv – at selve kernen i kristendommen giver hende styrke. Styrke til at leve med rank ryg. Bogens personlige fortælling rækker ud til aktuelle debatter om køn og ligeværd. Vi har brug for et sprog, der tager troen og kroppen alvorligt, argumenterer forfatteren, når hun peger på kristendommen som et fælles ståsted for gensidig respekt. MED RANK RYG er en smertefuld bog fuld af håb.

BIBELSELSKABETS FORLAG


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.