Når tro kommer på tværs (uddrag) by Bibelselskabet

JACOB BIRKLER

Når tro kommer på tværs Etiske dilemmaer mellem religion og samfund

Bibelselskabets Forlag

Indhold

Forord 7 INDLEDNING

Religionsfrihed fører til etiske dilemmaer 9 K APITEL 1

Når tro kommer på tværs bliver etikken synlig 15

Hvad er etik? 16 Hvornår og hvordan bliver etikken synlig? 17 Det etiske dilemmas DNA 20 Hvad er på spil, når religionsfrihed kommer på tværs? 23 Lynguide i håndtering af det etiske dilemma 29 K APITEL 2

Dilemmaer forbundet med seksualitet 39

Seksualitet, køn og dogmatisk fordømmelse 40 Omskæring af drengebørn 42 Konstruktion af kunstig »jomfruhinde« 50 Cølibat 56 Abortmodstand 65 Håndtering af aborterede fostre 71

K APITEL 3

Dilemmaer i sundhedsvæsenet 79

79 Religiøse rammer under indlæggelsen 83 Jehovas Vidner og blodtransfusion 92 Udsigtsløs behandling 98 Fravalg af vaccination 107 Healende evangelister K APITEL 4

Dilemmaer forbundet med familie og børn 113

113 Gift med min fætter, kusine eller flere på en gang 119 Svinekød i børnehaven og halalslagtning 129 Undervisning og indoktrinering 135 Familiegravsteder, kremering og frosne lig K APITEL 5

Dilemmaer i sociale sammenhænge 143

143 Håndtryk og tørklæde 150 Kvinder i svømmehallen 156 Faste i arbejdstiden 159 Støjgener fra kirkeklokker og minareter

Litteratur 167

Forord

Det var med tøven og forbehold, at jeg påbegyndte arbejdet med denne bog. Etik og religiøs praksis er lidt af et minefelt, hvor man let kan opleve både følelsesudbrud og anklager af værste skuffe. Fra min tid som formand for Det Etiske Råd husker jeg, hvordan vi ofte gik uden om de religiøse temaer, og hvis vi en delig tog dem op til debat, var det forventeligt, at nogen ønskede mig til Helvede, hvis jeg ellers læste min mailboks dagen efter. Jeg husker også en debat internt i rådet, hvor jeg havde inviteret to oplægsholdere, der skulle bidrage til drøftelserne vedrørende omskæring af drengebørn. De to debattører gik efter hinanden på en måde, så jeg blev oprigtigt bekymret for, at de ville ryge i totterne på hinanden, da de gik ud ad døren. Religion behandler livets mest grundlæggende værdier, og når disse værdier forsva res og angribes, bringer det sindene i kog. Tænk blot på debatten om tørklæder, håndtryk eller svinekød i børnehaven. Trods debattens stormfulde højder mener jeg, det er nød vendigt, at vi med åben pande erkender, hvordan troen skaber dilemmaer i vores samfund. Dermed lægger jeg ikke an til en religionskritik. Min motivation for at skrive denne bog handler om at styrke det grundlag, hvorfra vi kan tage stilling til de etiske dilemmaer, som opstår i vores samfund – især de di lemmaer, som opstår på grund af vores religionsfrihed, som jo er en af vores grundlovssikrede frihedsrettigheder. Bogens ide er derfor at præsentere og udfolde de etiske dilemmaer, som opstår i vores samfund, fordi vi som samfund respekterer den 7

enkeltes ret til at dyrke hver sin gud, herunder retten til ikke at dyrke en gud. Alt for ofte handler debatten om religionsfrihed om hurtige holdninger. Men arbejdet med etik handler om noget andet. Etik er besindelsens kunst. Det betyder ikke, at vi skal undgå holdninger, tværtimod. Men vejen til en holdning og derfra til en handling kræver, at vi får blik for mange hensyn og lytter til mange argumenter, inden vi tager stilling og kræver forbud eller påbud. Bogen præsenterer derfor en lang række konkrete eti ske spørgsmål i krydsfeltet mellem religion og etik. Spørgsmål, som ikke sjældent rummer etiske dilemmaer. Dilemmaer kan – i modsætning til problemer – ikke løses, men kræver at blive håndteret. Med andre ord kan vi ikke løse et dilemma ved at sige ja eller nej eller ved at være for eller imod. Modsat må vi prøve at forstå de mange perspektiver, sagen rummer, så vi ikke blindt lader os forføre af hurtige meninger og stejle holdninger. Denne bog rummer derfor ingen løsninger, men jeg har bestræbt mig på at optegne baggrunden for de forskellige dilemmaer og ind drage de relevante perspektiver, argumenter og hensyn, så læse ren kan danne sig sin egen holdning på et styrket grundlag. Jacob Birkler Januar 2021

INDLEDNING

Religionsfrihed fører til etiske dilemmaer

Danmark er et kristent land. I hvert fald på papiret. Samtidig hylder vi religionsfriheden. Men den kommer med en pris, som er etiske dilemmaer. På den ene side fastholder vi religionsfrihe den, som er en grundlovssikret rettighed, og på den anden side er der grænser for respekten og tolerancen, når gudsdyrkelsen kommer for langt væk fra samfundets normer og værdier. Det etiske dilemma bliver tydeligt allerede i selve grundlovsteksten, hvor der står følgende under § 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlig orden. Gudsdyrkelsen må derfor ikke stride mod sædeligheden eller den offentlige orden. Men hvilken sædelighed er der her tale om, og hvor går grænsen for friheden? Det er et etisk spørgsmål, som forfølges gennem denne bog. Mange etiske spørgsmål finder hurtigt svar. Må jeg bede af tenbøn? Må jeg lade mine børn indgå i religiøse ritualer og lade dem gå i en religiøs skole? Her vil de fleste finde svaret trivielt 9

og svare »ja, selvfølgelig«. Men ændrer vi spørgsmålene bare en lille smule, vil svarene ændre sig ganske hurtigt. Må jeg bede i arbejdstiden? Må jeg lade mine børn omskære og lade dem gå i en skole, der fornægter evolutionslæren? Her deles vandene, hvor nogle siger ja, andre siger nej, og hvor flertallet muligvis vil tilføje: »… men det kommer an på…« I alle tilfælde gør vi som samfund klogt i at betragte flere af disse etiske spørgsmål som etiske dilemmaer. Dilemmaer kan ikke løses, men kræver at blive håndteret og muligvis reguleret. Når vi ikke kan løse de etiske dilemmaer, skyldes det, at hvad enten vi gør det ene eller det andet, så vil der være nogle grup per i samfundet, som kommer i klemme. Arbejdet med etik er derfor besindelsens kunst, og den største fjende i arbejdet er ens egen skråsikkerhed. Netop det at finde blik for alle parter i sagen og indse kompleksiteten bundet til de mange etiske dilemmaer er denne bogs ærinde. Bogen handler ikke om religionernes etiske udtryk og be handler ikke religionernes syn på bestemte etiske spørgsmål. Det er altså ikke en bog om kristen eller islamisk eller anden religiøs etik. Den handler heller ikke om at tolke religionernes svar på etiske dilemmaer. Perspektivet er vendt rundt. Bogen handler om samfundets reaktion på de etiske dilemmaer, som opstår på grund af religionsfrihed. Etiske dilemmaer, som dukker op i vo res samfund, fordi vi netop respekterer den enkeltes ret til at tro og retten til at dyrke hver sin gud. For hvor går grænsen for denne respekt, og hvornår bør jeg, vi eller myndighederne gribe ind? Kort sagt handler alle de etiske dilemmaer i denne bog om, hvor vidt og hvordan der bør sættes grænser for den religiøse praksis. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at disse grænser ikke er værdifrie. Det handler om livets mest grundlæggende værdier, når der siges nej til blod, vaccination eller provokeret 10

abort og ja til omskæring, polygami eller cølibat. Fundamentale værdier, som knytter sig til tro og identitet, og som vi ofte ser forskelligt på. Der er meget på spil, når det gælder disse værdi baserede valg. Etik angår normer og værdier og den måde, vi navigerer mel lem værdier, der brydes og strides. Det handler om vanskelig heder, der opstår, fordi jeg på den ene side gerne åbent og til lidsfuldt vil respektere andres gudsdyrkelse, men samtidig ikke som et ansvarligt menneske vil kunne se til, imens nogen lider, krænkes eller dør på grund af deres tro. De færreste ønsker at betvivle retten til religionsfrihed i Dan mark. Den står skrevet i grundloven og er blandt de centrale frihedsrettigheder i vores demokrati. Ofte kategoriserer vi også religionsfriheden under menneskerettigheder som noget helt elementært, som vi ønsker udbredt i hele verden. Med etikkens ord taler vi om at respektere den enkeltes ret til at dyrke Gud på hver sin måde. Vi ønsker at respektere, hvad andre tror på og de res måde at udleve deres tro. Respekt handler i sin essens om at tage og vise hensyn. Respekt som etisk værdi handler derfor om accept og agtelse. Denne respekt går altid to veje. Hvis én person har en ret, vil der altid være mindst én person, der har en pligt. Hvis én patient eksempelvis har en ret til at fravælge blodtrans fusion, så vil der altid være mindst én person, som er forpligtet til at respektere dette fravalg. Religionsfriheden forpligter os altså til at tage hensyn. Etisk set er dette hensyn tæt forbundet med anerkendelse, legitimitet og tolerance. Men der er grænser for respekten og hensynet til religion. Trods religionsfrihed skal alle fortsat følge loven. Man kan ikke uden videre svinge den store kirkeklokke i baghaven eller kalde til bøn via en nybygget minaret. Nej, man skal både følge lokalplaner og krav om den offentlige ro og orden. 11

Ifølge grundloven er religionsfriheden også begrænset af sædeligheden. I denne sammenhæng angår sædeligheden sam fundets grundlæggende normer og værdier. Religionsfriheden er altså begrænset af etikken. I sin indledende og korteste form handler det om, at man er fri til at dyrke Gud, men denne praksis må ikke stride mod samfundets mest fundamentale normer og værdier. Man må for eksempel ikke skade sin ægtefælle eller sine børn, selvom troen forlanger det. Man kan heller ikke kræve, at andre skal fravige deres normer og værdier, alene for at man skal blive respekteret. For eksempel kan man ikke kræve at blive re spekteret for sin muslimske tro, ved at andre ligesom én selv skal undlade at spise svinekød. Som regel går vi langt i respekten for religionsfriheden i Danmark, men vælger ofte at sætte grænser, når troen bliver skadelig eller ligefrem livstruende for personen selv eller andre. Her begynder vi at tale om ansvarlighed. Ansvarlighed er knyttet til en opgave, som vi i reglen bærer for andre. Vi bruger udtrykket »at tage noget på sig« om det at tage et ansvar. Med ansvarlighed giver vi ikke slip, men holder fast i nogen eller noget. Med uansvarlighed vil vi derimod fri gøre os fra at handle eller svare på noget. Vi kan med andre ord fralægge os et ansvar. Bagudrettet kan vi stå til ansvar, drages til ansvar eller modsat fralægge os et ethvert ansvar, når regnska bet skal gøres op. Ordet ansvarlighed kan derfor også hentyde til vores respons eller svar til nogen eller noget. Ansvarligheden er dog ikke en abstrakt størrelse, men udmåles i det konkrete. Andres trospraksis vil derfor trykprøve vores ansvarlighed i mange konkrete sammenhænge. Eksempelvis kan lægen tvivle på, hvem der har ansvaret, hvis en patient fravælger en livsvigtig behandling alene med henvisning til sin tro. Respekten og ansvarlighedens grænser er ikke eksakte og flytter sig, i takt med at normer og værdier forandres i vores 12

samfund. Samtidig udtrykker disse grænser en lang række pa radokser og i værste fald dobbeltmoral. Denne bog præsente rer disse paradokser, udstiller dobbeltmoralen og analyserer desuden de mange vanskelige grænseskel. Baggrunden for de aktuelle debatter oprulles, og bogen behandler en række etiske spørgsmål og dilemmaer, som alene opstår, fordi vi i udstrakt grad håndhæver religionsfriheden i Danmark. Forhåbentlig vil læseren efter endt læsning være bedre rustet til at finde, vurdere og argumentere for sine egne etiske grænser.

Bogens opbygning Denne bog præsenterer religionernes etiske grænseland gennem en række aktuelle etiske spørgsmål og dilemmaer. Vi når ikke udtømmende igennem alle tematikker, men jeg har fokuseret på de etiske spørgsmål og dilemmaer, som fortætter sig i denne tid, og som har fyldt i den offentlige debat gennem de senere år. Bogens første kapitel beskriver, hvornår og hvordan etikken bliver synlig i forhold til det religiøse felt, og kategoriserer de eti ske dilemmaer. Kapitlet rummer desuden en lynguide til etikkens egenart og til håndtering af de etiske dilemmaer. Dernæst følger de mange etiske dilemmaer, som menneskers tro og religion af føder, kategoriseret under fire overskrifter: først de etiske dilem maer forbundet med seksualitet (kapitel 2), dernæst dem, som er forbundet med sundhedsvæsenet (kapitel 3), så dem, som er for bundet med familie og børn (kapitel 4), og til sidst behandles de etiske dilemmaer, som kommer til syne i en social sammenhæng (kapitel 5). Kategoriseringen af de etiske dilemmaer sker ikke ud fra de forskellige religioner, men tager derimod afsæt de steder, dilem maerne kommer til syne i vores samfund. Således vil der under 13

hvert kapitel være dilemmaer, som knytter sig til flere religioner, dog med hovedvægten lagt på kristendom og islam, som er lan dets største religioner. Bogens kapitler kan læses hver for sig, hvis det ønskes, for eksempel i sammenhæng med undervisning. Dog vil bogens første kapitel kunne fungere som indgang til hver af bogens øvrige kapitler.

KAPITEL 1

Når tro kommer på tværs bliver etikken synlig Etik befinder sig i spændingsfeltet mellem tro og viden, mellem religiøse dogmer og videnskab. For nogle bliver etik udstukket af religiøse skrifter, mens den for andre udspringer af tradi tioner, kultur og videnskab. I enhver religiøs retning kan man i mere eller mindre direkte form finde anvisninger til det gode liv. Et mere videnskabeligt arbejde med etik tilstræber at fundere etikken på et rationelt og empirisk grundlag. Mange af de etiske dilemmaer, som troen skaber i vores samfund, udtrykker netop denne dobbelthed. Troen, som på den ene side fastsætter det gode og det onde, og videnskaben, som på den anden side giver argumenter, der går på tværs af den religiøse praksis. Før vi betragter og behandler de mange etiske dilemmaer, som følger med religionsfriheden, skal etikkens egenart be handles. Dette kapitel vil derfor i kort form introducere etik kens domæne og de etiske dilemmaers særkende. Dernæst skal det klarlægges, hvordan der på forskellig vis kan navige res i troens dilemmaer. Undervejs skal også religionsfriheden og privatlivets fred trykprøves. Kapitlets sidste afsnit er en lynguide til håndtering af etiske dilemmaer. De muligheder, der gennemgås, bruges gennem bogens øvrige kapitler, hvor det er relevant. 15

Når tro kommer på tværs – etiske dilemmaer mellem religion og samfund Af Jacob Birkler

Forfatter: Jacob Birkler Redaktion: Lisbeth Elkjær Øland Korrektur: Philip Reitzel Layout: Ann Britt Smedegaard Nilsson Omslag: Imperiet ved Harvey Macaulay Tryk: Tarm Bogtryk A/S Indbinding: Centrum Bogbinderi A/S Bogen er sat med Minion Pro og trykt på Amber Graphic 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN 978-87-7232-213-1

Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

Hvad gør lægen, når patienten vil overlade helbredelsen til Gud? Skal menuen i børne‑ haven både leve op til dansk madtradition og tilgodese religiøse behov? Bør alle sygehuse have et kirkerum, eller kan det erstattes af et multi‑religiøst bederum? Det er centrale spørgsmål som disse, filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, undersøger i denne bog. Bogen fokuserer på aktuelle etiske dilemmaer i Danmark i krydsfeltet mellem religion og samfund, og den vil udfordre mange læseres holdninger og grænser. Samtidig er den vel‑ egnet til undervisningsbrug på for eksempel seminarier og sundhedsuddannelser.

NÅR TRO KOMMER PÅ TVÆRS er en debat‑ og

fagbog, der ruster læseren til at finde, vurdere og argumentere for sine egne etiske grænser.

Bibelselskabets Forlag