Innovation på socialområdet - læring i en krisetid

Page 44

CASE

Kommune og civilsamfund i kædedans Aarhus Kommune og det lokale civilsamfund arbejdede tæt sammen for at forhindre de værste følger for de ensomme århusianere under nedlukningen. Det førte til nye måder at samarbejde på, hvor kommunen i højere grad er blevet facilitator for både borgere og civile organisationer. Det kan revolutionere måden, vi organiserer velfærdssamfundet på, siger Knud Aarup, formand for Røde Kors i Aarhus.

“Vi kunne se, at mange tøvede, når de skulle omlægge aktiviteter som f.eks. bestyrelsesmøder online. Her kunne vi som kommune se et behov, vi kunne hjælpe med at opfylde ved at oprette et kursus. På samme måde manglede Ældre Sagen et coronasikkert sted at mødes, når de ældre skulle skrive sig op til årets aktiviteter. Her kunne vi hjælpe med et telt og værnemidler, så det kunne lade sig gøre i trygge rammer.” Ifølge Maj Morgenstjerne var en stor del af indsatsen at turde etablere nogle løsninger og hele tiden holde øje med, om behovet ændrede sig, og så hjælpe hinanden med at opfylde det. Ofte på helt nye måder og mere fleksibelt end til daglig. “Det var afgørende, at vi tog udgangspunkt i både foreningernes og borgernes behov. Rigtig mange mennesker tilbød deres hjælp, men vi fandt ud af, at man ikke bare kunne kaste sig hovedkulds ud i det. Behovet for hjælp til indkøb var f.eks. ikke så stort. Til gengæld var der et enormt behov for at kunne have kontakt med andre mennesker. Vi ringede til flere end 3.000 borgere, for man kan ikke bare regne med, at de er på sociale medier eller tjekker deres e-boks.”

Når Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune udvikler indsatser til ældre og ensomme, sidder flere af civilsamfundets chefer med ved bordet. Vel at mærke inden der skal skabes grundlag for politiske beslutninger. Resultatet er et langt mere ligeværdigt og smidigt samarbejde, der kan rykke hurtigt på udfordringer som dem, vi har mødt under coronakrisen. Det betyder, at Aarhus Kommune nu kan sikre en mere samlet og sammenhængende indsats. Det blev i særdeleshed tydeligt, da det stod klart, at tusindvis af svært ensomme århusianere risikerede at blive endnu mere isolerede, da hverdagsaktiviteter og tryghedsskabende besøg forsvandt under nedlukningen. En kædedans, kalder Maj Morgenstjerne, kontorchef i Strategi og Udvikling i Aarhus Kommunes magistrat for Sundhed og Omsorg, det. Alle var nødt til at danse med og huske deres trin – ellers gik dansen i stå. Og kommunen måtte indtage en ny rolle. “Det stod hurtigt klart, at her var en markant ny situation, som kunne blive meget alvorlig. Men som Frivillighovedstad i 2018 havde Aarhus Kommune allerede et godt og tillidsfuldt samarbejde baseret på dialog og ligeværdighed med de civile organisationer og kunne række ud til dem,” siger hun.

Kommunen som facilitator

Undervejs i samarbejdet opstod der en deleøkonomisk tænkning, siger Maj Morgenstjerne. Kommunen og foreningerne fandt ud af, at de kunne hjælpe hinanden. Selv om kommunen havde en pulje til bekæmpelse af ensomhed, kunne der være områder, hvor kommunen ikke kunne træde økonomisk til. “Men så kunne foreningerne tilbyde deres ressourcer, f.eks. med frivillig IT-support, ligesom de kunne hjælpe hinanden med at udveksle erfaringer og med det lavpraktiske som transport eller lokaler til aktivi-

En fælles ensomhedsplan

Røde Kors, Ældre Sagen, Folkekirken i Aarhus og en række andre organisationer og foreninger lagde med kommunen som initiativtager i fællesskab en ensomhedsplan, der skulle modvirke de ældres isolation og ensomhed. Hver især havde organisationerne mange tilbud, men det viste sig hurtigt, at flere af dem også havde behov for hjælp til at omlægge dem til den nye virkelighed.

44


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.