FORORD
En ophævelse af Newtons tredje lov Foråret 2020. Ud af det blå meldte en dødelig virus sin ankomst, eroderede virkeligheden, som vi kendte den, og lukkede det meste af samfundet ned. Også i Danmark – og med store konsekvenser for det sociale område. Krisen og de deraf følgende krav og restriktioner ramte vores mest udsatte medborgere med den største kraft. Ensomheden blandt i forvejen udsatte borgere steg. Volden mod kvinder i hjemmet eskalerede. Og mange udsatte familier, der var tvunget til at blive hjemme, havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig lurede uvisheden om virussens dødelige potentiale i de mest udsatte hjemløse- og stofmisbrugsmiljøer. Men coronakrisen bragte ikke kun nye udfordringer med sig. Den blev også katalysator for frisættende fornyelser og problemløsning af hidtil uset innovativ karakter. Borgere gik sammen om at hjælpe deres naboer på nye måder. Virtuelle mødesteder og digitale løsninger blev udviklet som værn mod ensomhed og isolation. Og partnerskaber og samarbejdsformer, som førhen ville være mislykkede, kunne pludselig lade sig gøre med største fleksibilitet og selvfølgelighed. Alt sammen for at få os alle sammen bedst muligt igennem krisen. Newtons tredje lov siger, at al aktion medfører en reaktion af tilsvarende styrke. Men den lov synes ophævet under coronakrisen. De innovationer og partnerskaber, som førhen mødte modstand fra snæver lovgivning, trægt bureaukrati, fastfrosset organisationskultur og indbyrdes konkurrence i den sociale sektor, kunne pludselig lade sig gøre. På blot 10 uger. Så hvad var det egentlig, der skete? Det har vi i Tænketanken Mandag Morgen og Bikubenfonden sat os for at undersøge – imens pandemien har raset. Vi har spurgt mere end 2.500 frivillige sociale foreninger og sociale tilbud om deres arbejde med innovation under coronakrisen, og hvad der har hæmmet eller drevet den. Vi har talt med flere end 30 eksperter, fagfolk og ledere fra socialområdet. Og vi har zoomet ind på de nye indsatser rundtom i landet, der har gjort en konkret, positiv forskel for udsatte borgere under krisen. Det har vi gjort for at forstå, hvad vi kan lære om innovation på socialområdet af coronakrisen, og hvilke positive forandringer vi skal videreføre i tiden efter. Resultaterne rummer mange positive budskaber. En fjerdedel af de sociale organisationer har samarbejdet mere med aktører uden for deres organisation end normalt. Knap halvdelen har været mindre bange for at begå fejl. Og 85 pct. svarer, at de vil fortsætte med deres innovationer på den anden side af krisen. Men publikationen maler ikke kun et rosenrødt billede. Til trods for coronakrisens skelsættende betydning har blot 13 pct. af organisationerne involveret deres bestyrelse mere, end de plejer. Og så har relativt mange organisationer endnu ikke knækket koden til at engagere erhvervslivet i partnerskaber omkring innovation. Med publikationen ønsker vi at kaste lys over innovation på socialområdet og de væsentlige forandringer, der har taget form under coronakrisen. Det er vores håb, at vi dermed kan levere kritisk indsigt og læring samt ny viden og nye perspektiver, som bidrager til både at fastholde socialområdets væsentlige landvindinger og samtidig fremmer gode betingelser for innovation fremover. Til gavn for vores udsatte medborgere og vores samfund.
God læselyst!
Sine Egede Eskesen, Chef for socialområdet, Bikubenfonden Jonas Keiding Lindholm, Direktør, Tænketanken Mandag Morgen
7
