Svanninge Bjerge - Kernen i UNESCO biosfærereservatet 'Det sydfynske bakkeland', 2016

Forord

Vore vurderinger, forslag til forbedringer og den reviderede vision bygger på studier i felten og ikke mindst på vore samtaler med personer der ejer, arbejder i, samarbejder med, eller bruger Svanninge Bjerge. I samtalerne har vi fået viden, synspunkter og inspiration, der i større eller mindre grad reflekteres i revisions- og visionsplanen. Ansvaret for fremstillingen er dog alene vor.

Vi takker Marianne Holmer, Johan Dahlgren, Kasper Reitzel og Per Grau Møller (SDU), Christian Tønnesen, Ole Tyrsted Jørgensen og Karin Skovhus (Faaborg – Midtfyn Kommune), Tina Aagaard (Naturturisme I/S), Søren Kirk Strandgaard og Jakob Harrekilde Jensen (Naturstyrelsen Fyn), Peter Thor Andersen (Øhavsmuseet), Lars Brorsen og Rikke Gudman Høyer (Høbbet), Thomas Bjørneboe Berg (Naturama), motionister (Faaborg Ski- og Motionsklub), Ditlev Berner, (Holstenshuus), Jacob Schaffalitzki De Muckadell, (Brobygaard), Ann og Henning Wiesinger, (Steensgaard), Catharina Reventlow-Mourier, (Brahetrolleborg) samt Henning Skovlund, Anders Pedersen, Susanne Frederiksen, Tessa Buchwald og Henrik Bertelsen (Bikubenfonden).

Sara Folvig har bidraget med tilrettelæggelse af kort og figurer samt opsætning af rapporten.

Frederiksberg den 15. januar 2016 Jørgen Bo Larsen, Jørgen Primdahl, Per Stahlschmidt

Foto side 25 er hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside og fotos på side 26 er hentet fra Arkitemas hjemmeside. Øvrige fotos er forfatternes.

Sammenfatning s. 5

Vurdering og behov for justeringer s. 6 Den rumlige disponering s. 6 Geologien s. 7 Forvaltning af de biologiske værdier s. 8 Forvaltning af de kulturhistoriske værdier s. 10 Infrastruktur og tilgængelighed s. 13

Formidling s. 15 Samarbejde med forskningen – forsknings- og feltstationen s. 16 Den interne organisation og samarbejde med omgivelserne s. 17

Vejen frem - den nye vision s. 18 Svanninge Bjerge: Kernen i UNESCO Biosfærereservatet ”Det sydfynske Bakkeland” s. 18 Svanninge Naturcenter s. 24

Svanninge Bjerge

Sammenfatning

I denne opdaterede vision for Svanninge Bjerge tages der afsæt dels i en tidligere vision udarbejdet for Bikubenfonden i 2007, dels i området som det fungerer og fremtræder i dag, ca. 9 år efter (fig. 1). Endvidere indgår områdets sammenhæng med den omgivende regionale landskab, ”Det Sydfynske Bakkeland” i vore overvejelser og den præsenterede vision

Den overordnede vision, som beskrevet i 2007, er for en stor del realiseret, hovedlinien følges i de igangværende initiativer, og visionen synes grundigt forankret i Bikubenfondens bestyrelse, direktion og ikke mindst hos de lokale medarbejdere.

Den foreslåede landskabsstruktur med relativt lukket afgræsning til omgivelserne og en indre mosaik med lukket skov, åbne overdrev og halvåbne græsningsskove fremtræder generelt set som vellykket. Der er samtidig skabt en infrastruktur (veje, stier), som nænsomt åbner op for de forskellige brugere af landskabet og samtidig muliggør en effektiv forvaltning og pleje af de forskellige habitater.

Forvaltningen og de forskellige landskabselementer er godt på vej til at realisere og formidle de tilsigtede geologiske, biologiske, rekreative, æstetiske og kulturhistoriske værdier, som visionsplanen definerede. Der er behov for opstramninger/korrektioner i forhold til den oprindelige vision, ligesom nye tiltag til fremme og formidling af landskabet vil være ønskelige.

Gennem vore samtaler med de lokale aktører har vi erfaret, at der er respekt for, og anderkendelse af Bikubenfondens indsats og resultater i Svanninge Bjerge. Og vi erfarer samtidig et håb og en forventning om at Bikubenfonden i fællesskab med de lokale aktører, yderligere vil tage initiativer til fremme af egnens natur- og landskabsværdier.

Området er gradvist blevet et kendt og værdsat område af friluftsfolk, formentlig især fra Faaborg og de omgivende småbyer. Nøjagtige besøgstal foreligger ikke, men det er næppe forkert at konstatere, at der stadig er et stykke vej til, at Svanninge Bjerge har opnået status som en nationalt kendt lokalitet.

Vi mener imidlertid at grundlaget herfor er til stede, ikke mindst når man anerkender formatet, kvaliteten og konsekvensen af de hidtidige arbejder. Samtidig er der gode grunde til at betragte Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker som et sammenhængende område lokaliseret i en regional kontekst af natur- kulturhistorisk meget sammensatte og værdifulde landskaber.

Vores opdaterede vision er derfor, at Bikubenfonden i samarbejde med andre lokale aktører starter en proces med det mål, at forankre Svanninge Bjerge i en national/international kontekst og skabe et formidlingscenter af internationalt format. Bikubenfonden kan således blive katalysator for etableringen af det første UNESCO Biosfærereservat i Danmark, hvor Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker vil udgøre kernen.

Den rumlige disponering

Områdets rumlige disponering med overdrev, lysninger, skovenge og skovtyper er gennemført med sikker hånd under hensyntagen til de eksisterende muligheder, herunder de rekreative og biologiske potentialer og de kulturmæssige levn. Det nye tiltag med at skabe overdrev/græsningsskov omkring Teglværkshusene og den retablerede sø Brændelung (fig. 2 og 3) tilfører klart området værdier og bør udvikles videre. Dog bør man revurdere græsningsarealets afgrænsning ved at inddrage færre arealer med gammel eg og bøg. Tilsvarende bør det tilkøbte areal omkring Høbbet visions- og funktionsmæssigt integreres i helheden. Som området fremtræder i dag opfattes Høbbet ikke umiddelbart som en del af Svanninge Bjerge. Høbbets godslandskab med åbne vidder og småbiotoper bidrager væsentligt til Svanninge Bjerges samlede natur- og kulturværdier og deres formidling.

I den rumlige, forholdsvis fastlåste strukturering ligger der en latent fare for at fastfryse landskabet med negative konsekvenser for den biodiversitet, som er afhængig af dynamik og succession (fx hasselmusen). Derfor anbefaler vi, at der indarbejdes en vis dynamik, herunder at støtte succession og udviklingsforløb i den langsigtede planlægning.

Fig. 2

Teglværkshusene set mod øst. Foran husene ses Lergraven og bag dem søen Brændelung. Parcellen med pyntegrønt til venstre for Lergraven foreslås inddraget i den store kvægfold omkring Teglværkshusene

Vurdering og behov for justeringer

Vurdering og behov for justeringer

400 m N

Fig. 3

Med skovkortet som baggrund er angivet forløbet af den gamle kirkesti og forslag til afgrænsning af ny græsningsskov.

Geologien

Landskabets opståen, inklusiv geologien og dens udvikling under og efter sidste istid, er tydeliggjort og bør udbygges yderligere. Det er således værdifuldt, at istidens efterladte store sten er fremhævet i landskabet, men dette geomorfologiske element bør synliggøres og formidles yderligere ved at etablere et egentligt sten-/ledeblok-samling i forbindelse med ”tundrahabitaten” (fig. 4). Herved vil denne noget specielle habitat få en ekstra dimension/værdi og dermed rationale. Omkring Brændelung kunne de store ledebloke, der er blevet samlet i et depot, lægges tilbage i overdrevet hvor de tidligere lå. Formidlingen af geologien og geomorfologien og deres betydning for vegetationen og arealanvendelsen historisk og aktuelt vil yderligere kunne synliggøres ved den foreslåede informations- og formidlingscenter (se senere) samt et formaliseret samarbejde med Øhavscenter Fåborg.

GL. KIRKESTI

TEGLVÆRKSHUSENE BRÆNDELUNG

OWEIHE PEJU

FORSLAG TIL NY GRÆSNINGSSKOV

HØBBET

Vurdering og behov for justeringer

Fig. 4

’Tundrabiotopen’ er led i fortællingen om vegetationshistorien i Danmark. Urtefloraen suppleres ved indplantning af krybende pil og tilsvarende, vedagtig tundravegetation. Desuden indlejres større ledblokke med angivelse af deres proveniens.

Forvaltning af de biologiske værdier Områdets biologiske værdier, herunder variationen indenfor og mellem de vigtigste habitattyper samt deres biologiske kvalitet og regionale sammenhæng, er et fundament for visions- og udviklingsplanen. Således har etableringen af de store overdrev og de mindre skovenge gennem rydning, hegning og afgræsning skabt grundlaget for udvikling af en stor artsdiversitet, ligesom skovgræsningen, de dynamiske successionsforløb forskellige steder, samt udlæggene af urørt skov, bidrager til dette. Tilsvarende repræsenterer genopretningen og udviklingen af de 50 identificerede vådområder i ”Bjergene” klare forbedringer. I forhold til disse tiltag har sikring af hasselmusens biotoper haft en hovedrolle, hvilket er forståeligt. Fremover bør man i areal- og biotopforvaltningen brede spektret af arter mere ud.

Et helt centralt element i biodiversitetsudviklingen, som hidtil ikke synes at have haft særlig fokus, er sikring af træers henholdsvis skovens sene udviklingsfaser, herunder habitattræer samt liggende og stående dødt ved (fig. 5). Selv om der ligger en god historie i at skabe de imposante ”egetræsmøbler” af eget træ, så er det ud fra et biodiversitetssynspunkt problematisk hertil at fælde en række store, gamle og sparsomt forekommende veterantræer. Her er der behov for en strategi, som gennem udlæg af urørt skov, samt sikring af livstids- og veterantræer, skal skabe og sikre kontinuitet af disse biotoper. En sådan strategi bør omfatte udlægning af specielle habitatgrupper med fokus på store og gamle træer, træer i forfald samt stående og liggende dødt ved.

Dels fordi sådanne habitatgrupper kunne skabe mere driftsmæssig fokus (bliver ikke så let overset) og vil være enklere at håndterer både ud fra et drifts- og sikkerhedsmæssigt synspunkt, dels fordi sådanne qua si ”urørte” områder vil fungere som trædesten i den dyrkede skov og dermed sikre habitatkontinuitet og den biologisk sammenhæng i skovlandskabet.

Fig. 5

Suserup Skov ved Sorø er eksempel på urørt skov. Stående og liggende dødt ved er stadier i dette modne økosystem

Store dele af Knagelbjerg Skov står med den oprindelige strategi i et vadested, med ønsket om både at tilgodese de naturmæssige værdier, og samtidig formidle skovdriftens historie helt op i nutiden. Her anbefales det fremover at koncentrere sig om naturindholdet ved at udfase den klassiske skovdrift, herunder pyntegrønt, som kan ses i de nærliggende skove. Derigennem kan man udvikle biodiversiteten ved at gennemføre en mere konsekvent omlægning til naturnær drift, herunder udlægge mere skov til naturlig succession (urørt skov), græsningsskov, løvenge og stævningsskov. Den planlagte udvikling af græsningsskov/overdrev omkring Teglværkshusene understøtter på bedste vis disse forslag. Desuden bør der udlægges arealer, hvor afgræsningen først sker efter afblomstring i august og kun i en begrænset periode for herved at skabe områder med eng-karakter. Som nyt element anbefales det på egnede steder at etablere egentlige løvenge med høslæt.

Landskabets vegetationshistorie, som beskrevet i den oprindelige vision, er blevet realiseret. Den bør dog tydeliggøres og udbygges yderligere og især tænkes ind i en ny formidlings strategi, da det er indtrykket, at den dertil konciperede vandrerute ikke fungerer. Fortællingen er unik, og det er enestående, at tiden umiddelbart efter isens afsmeltning (dryas-tiden) med stor indsats er blevet etableret. Selv om denne tilstand er meget svær at fastfryse, anbefales det af undervis-

Vurdering og behov for justeringer

nings- og formidlingsmæssige grunde at opretholde udtrykket med lav buskvegetation (dværgbirk, dværgpil) og supplere dette med en sten-/ledebloksamlingen, som tidligere beskrevet.

Den foreslåede plan for genopretning og udvikling af vådområderne i Svanninge Bjerge (Grontmij/Carl Bro) er central for udviklingen af biodiversiteten knyttet til vådområderne og bør følges op.

Forvaltning af de kulturhistoriske værdier Græsningsdrift er fundamental for udvikling og sikring af de lysåbne naturtyper. Kvæget er således ved at få en ikonisk status i ”Bjergene”. Med den store indsats der hidtil er gjort på dette område, og med den opbyggede in-house kompetence, kan Svanninge Bjerge fremover udvikles til at blive et nationalt kompetencecenter for naturpleje via græsning (fig. 6). Det leder hen til en vision for Svanninge Bjerge om ”dyr i naturplejens tjeneste”, hvor introduktion af andre nøglearter som bæver, vildsvin, heste og krondyr på længere sigt kunne komme på tale. En sådan re-wilding strategi bør dog forberedes nøje, herunder tages op til lokal/regional/national diskussion.

Fig. 6

Welsh Black køerne er et kendemærke for ”Bjergene” og en attraktion i sig selv. I græsningsskoven bliver terrænnets bevægelser let aflæselige fordi træopvæksten bliver afgræsset.

På Høbbet synes fordelingen af forpagtning og egen drift at være velfungerende. I dag er det kun på Høbbet at vedvarende græsarealer gødes. Af hensyn til biodiversiteten vil det være ønskeligt også her at undlade gødskning.

Kulturminderne bør fremhæves bedre i den løbende pleje. Stendigerne er væsentlige kulturspor som mange steder trænger til istandsættelse og til at blive mere synlige. Sognediget mellem Stensgaard Skov og Knagelbjerg Skov, som danner rygrad i hele området, er sine steder i dårlig forfatning og en bræmme neden for diget er under tilgroning. Med respekt for særlig vigtige habitater for hasselmusen, bør kvæghegnet flyttes ind til diget, så kvæget kan holde stendiget fri for træopvækst (fig. 7-9).

Fig. 7

Stendiget i ejendomsskellet øst for Brændelung er synligt og i god stand. Foldhegnet står tilstrækkelig tæt på diget til at træopvæksten holdes nedgræsset. Noget tilsvarende kunne gøres ved Sognediget

Fig. 8

Opvæksten skjuler mange steder sognediget.

Vurdering og behov for justeringer

Fig. 9

Sine steder er Sognediget mellem Stensgaard og Knagelbjerg Skov i så dårlig forfatning at en genopbygning fra grunden er nødvendig

De højryggede agre bør tilsvarende synliggøres bedre fx i området SØ for Lerbjerg. Med græsning eller højskov, uden busklag og med passende formidling, vil agrene kunne blive en tilgængelig kulturhistorisk attraktion.

Fig. 10

Rækken af avnbøg har oprindeligt været en hæk ved husmandsstedet Peju (fig. 3). Bøgene til venstre bør fældes, da de overskygger avnbøgene.

Svanninge Bjerge

Kirkestien gennem Knagelbjerg Skov er et kulturspor, der bør rutemarkeres. Også de tidligere husmandssteder i Knagelbjerg Skov (Oweihe og Peju) kan formidles og synliggøres. Stiforløbet med rækken af krogede avnbøgetræer, der oprindelig var en hæk ved Peju, er eksempel på et kulturspor, der for skovgæsten både kan tilføje rumlig identitet og tidsdybde. En tydeliggørelse af kulturhistorien kan ske i forbindelse med etablering af det planlagte græsningsområde omkring Teglværkshusene (fig. 3).

Området rummer desuden gode forudsætninger for at formidle historien om Reformlandskabet, dvs. om landskabet før og efter landbo- og skovreformerne omkring 1790. Det vil være nærliggende at demonstrere og formidle forskellen mellem de to slags kulturlandskab. På den ene side ’det gamle’ landskab med glidende, ”økokline” overgange mellem tæt skov og åben mark, med meget successionsdynamik men også med megen skovødelæggelse og irrational landbrugsdrift. Og på den anden side det afgrænsede, delvist fastlåste og monofunktionelle landskab med skarpe, ”økotone” rande.

Infrastruktur og tilgængelighed Vej- og stisystemet indenfor ejendommen er generelt velfungerende og tilpas finmasket. På Høbbet kan der dog være behov for supplerende stier. Grusvejene er velholdte og stierne er generelt også i god teknisk stand. På meget stejle stiforløb som op ad Lerbjerg er der dog erosionsproblemer. Her kunne et mere mageligt stiforløb og asfalt med grusoverflade løse en tilbagevendende driftsudgift. Endvidere giver store skovmaskiner og kvæget nogle steder problemer med opkørsel/optrampning af stier og veje i vinterhalvåret.

Den type af foldhegn, låger, færiste, afspærringskæder og tilsvarende udstyr som Bikubenfonden anvender, vurderer vi som funktionelle, enkle og landlige i deres udtryk (fig. 11).

Fig. 11

Låger og foldhegn overalt i Svanninge Bjerge er af samme type som her på Lerbjerg. Deres håndgjorte og rustikke præg understøtter landskabskarakteren.

Vurdering og behov for justeringer

Øhavs-stien og Riderute Sydfyn er vigtige regionale stiforbindelser med selvstændig afmærkning. Især Øhavs-stien bør forbindes bedre til Svanninge Bjerge, således at vandreturister på stien får tydelige muligheder for at opleve området undervejs på turen.

De nuværende 9 temaruter synes ikke at fungere efter hensigten. De er for teoretiske, der er fx ikke grund til at lukke øjnene for skovens rum, fordi man har valgt ruten for skovens drift eller for vegetationsudviklingen siden istiden. Desuden er temaruterne med de mange overlapninger for komplicerede at navigere efter. For det tredje er det forvirrende med et andet skiltningskoncept end Naturstyrelsen, når man færdes indenfor et område, de fleste brugere opfatter som en helhed.

Fig. 12

Ved vejvisningen er pælenes udformning og domænefarve tilstrækkeligt til at fortælle skovgæsten om ejerforholdet, hvis pælene forsynes med et lille skilt med Bikubenfondens navn og logo. Forslaget er derfor at fastholde princippet på det venstre foto hvor der på Bikubenfondens karakteristiske grå pæl er standardskilte for Riderute Sydfyn og ’cykling forbudt’. De orange skilte på det miderste foto udfases og i stedet bruges det skiltedesign, som Naturstyrelsen (højre foto) anvender

Bikubenfondens tilstedeværelse kan markeres på stedet med navn, logo og egne domænefarver på skilte, pæle og andet udstyr. Principper for stiruter, symboler, ikoner m.v. bør derimod følge Naturstyrelsens koncept og designmanual (fig. 12). Vandretursfolderen ”Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge” (revideret 2011) er eksemplarisk ved at bringe Bikubenfondens og Naturstyrelsens arealer på fælles, tilgængelig form. Folderen bør ikke suppleres med en folder alene om hhv. Bikubenfondens og Naturstyrelsens arealer. Kort til anvendelse af områdets brugere bør suppleres med angivelse af attraktioner som historiske skovtyper, urørt skov, højryggede agre, fugleskjul, udsigtsposter og lignende, så den besøgende selv kan sammensætte sit eget ruteforløb efter egen interesse. Stiruterne lægges så alle attraktioner ”fanges”.

Svanninge Bjerge

Folderen viser to røde stiruter i Svanninge Bjerge, overført fra temaruten kaldet ”Rundt i Svanninge Bjerge”. Ruten over Lerbjerg har udspring i P-pladsen SØ for Lerbjerg. Ruten over Troldekær har udspring i P-pladsen på hjørnet af Reventlowsvej og Knagelbjerg. Ruterne foreslås suppleret med to nye ruter: 1) en ”Brillesørute” med udspring både i P-pladsen i Sollerup, der ligger tæt på broen over Risle bækken (stiforbindelsen til broen bør under alle omstændigheder tydeliggøres) og i P-pladsen vest for Brillesøen; og 2) en ”Sandbjerggårdrute” med udspring både i P-pladsen i Gråbjergsand og Naturcenteret ved Tårnet. De to temaruter i Høbbet bør forenkles til én rute. Den gamle kirkesti gennem Knagelbjerg Skov fra Brændelung til ”Den gamle Planteskole” bør som nævnt indgå i stiruterne (fig. 3).

Der bør etableres pausesteder med en bænk ved alle stiruter.

Mange skovgæster har problemer med at orientere sig i Svanninge Bjerge. Et forenklet net af stiruter med mere detaljerede kort på info-standere og et skiltekoncept, der er velkendt fra Naturstyrelsens arealer, vil hjælpe. Mobildækningen er for dårlig til at QR-skannings-systemer o. lign. kan bruges effektivt. En model er derfor skiltning og information på stedet suppleret med digitale guider, der kan downloades før turen.

Folk knyttet til det organiserede friluftsliv bør være velkomne i Svanninge Bjerge på lige fod med den klassiske naturbruger, der er alment interesseret i landskabet. Udfordringen er, at orienteringsløbere, ryttere, cyklister på almindelig cykel bruger skoven på en sådan måde, at det ikke skaber problemer for andre interesser. Især mountainbikere kan virke forstyrrende for naturvanderen, derfor kan man overveje at indrette en bane for mountainbikes, evt. i Hesbjerg Skov med kort som det nuværende ridekort. En sådan kanalisering af behovet kan muligvis mindske denne konflikt.

Reglerne for adgang bør ændres, så det bliver som i offentlig ejet skov med adgang hele døgnet og færdsel til fods overalt, ikke som i dag efter reglerne i private skove med adgang mellem kl. 6:00 og solnedgang og færdsel til fods kun på veje og stier.

Med tilladelse til ophold og færdsel om natten, kan man overveje etablering af shelters og primitive lejrpladser. Hvis det også bliver lovligt at færdes uden for veje og stier, bør man – bl.a. af hensyn til orienteringsløbere - supplere de nuværende låger ind til foldene med simple træstenter.

Formidling

Formidlingen trænger til et serviceeftersyn. Der bør udvikles en egentlig formidlingsstrategi herunder oprettelse af et centralt beliggende Naturcenter, i forbindelse med en national/international satsning (se senere).

Naturformidlingen løftes godt med Tessa Buchwald og Susanne Frederiksen og udføres på forskellige niveauer afhængig af den konkrete målgruppe. Kultur- og landskabsformidlingen løftes derimod ikke tilstrækkeligt og savner en samlende figur.

Geologien formidles ikke. Her er der behov for et stort løft, hvor et formidlingscenter med en fysisk landskabsmodel givetvis ville hjælpe. Tilsvarende er der et udtalt behov for at formidle vådområderne bedre – herunder deres opståen, udvikling og biodiversitet.

Vurdering og behov for justeringer

Hjemmesiden indeholder et væld af information og illustrative kort og fotos. Susanne Frederiksen fortæller levende om området på videoer og Casper Tybjerg har bidraget med smukke og informative fotoserier gennem årstiderne. Hjemmesiden kan dog blive mere brugervenlig. Det bør fremgå af præsentationen på hjemmesiden at natur- og landskabsbeskyttelse er Svanninge Bjerges overordnede mål. På hjemmesiden bør de sociale formål som fonden har i området derfor nedtones, så de ikke fremstår som hovedformålet. For den almindelige besøgende er anvendelsen der udgår fra Knagelbjerghus sideordnet med andre brugergrupper. Det er i øvrigt vores indtryk at ’Natur til et godt liv’ for socialt udsatte børn og unge, der foregår I Knagelbjerghus, er et succesfyldt tiltag. Belægningsprocenten for huset er høj og Svanninge Bjerge har meget at tilbyde børnene, der ofte er uvante med at færdes i naturen.

Det vil lette på sammenhæng og overblik på hjemmesiden med et standardkort som sammenbindende element. Standardkortet bruges som grundlag for alle relevante stedsangivelser på hjemmesiden. Som standardkort suppleres det nuværende kort med naboområderne i nedtonede farver og en detaljeringsgrad a la kortet i vandretursfolderen ’Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge’. Høbbet skal angives som en del af Svanninge Bjerge og ikke som et naboareal.

Bjergende har alle former for besøgende. Man bør dog overveje om der skal gøres mere ud af at tiltrække det uorganiserede friluftsliv. Endelig bør man overveje mulighederne for at gøre hjemmesiden mere inaktiv, dvs. give muligheder for at man – enten autoriserede personer som formidlere, forskere, amatørornitologer og – entomologer m.fl. eller offentligheden generelt –kan indtaste observationer i tekst, på kort eller som uploadede billeder.

Samarbejde med forskningen – forsknings- og feltstationen Bikubenfonden har indgået et samarbejde med Syddansk Universitet og i den forbindelse bygget en feltstation med en kapacitet på 36 overnattende personer. Bikubenfondens eget personale får fast arbejdsplads i feltstationen. Den øvrige del er udlejet til SDU, som vil bruge stedet til biologiske feltkurser samt møder og workshops for universitet generelt. Denne anvendelse giver forankring til SDU´s ledelse (kontrakten med Bikubenfonden er på 10 år).

Med Feltstationens proportioner og skarpt skårne bygningskrop står arkitekturen i frugtbar kontrast til landskabets bløde, organiske former. Træfacaderne vil patinere og huset bliver et positivt tilskud til ’Bjergene’, også i æstetisk henseende.

Forsknings- og feltstationen skal kun bruges til forskning og undervisning på universitetsniveau, dvs. ikke til skole-, gymnasie- eller amatørkurser, men gerne til efteruddannelse, specialer og andre selvstændige studenteropgaver samt kurser for stud. fra andre universiteter. Biologisk institut står for booking af lokalerne. Instituttet kan formidle opgaveemner til specialer m.v., som kan opfylde faglige mål for instituttet. Også andre fagområder end biologi, fx historie og miljøøkonomi er muligheder.

Foreløbig ligger hovedanvendelsen på undervisning. For at sikre en god forankring og dermed den langsigtede anvendelse af Feltstationen vil det være afgørende, at der udvikles en forskningstradition på stedet. Her vil det være nærliggende at udvikle moniteringsprogrammer med henblik på ”climate change”, ”effective management” og ”ecosystem restoration”. I forbindelse med et sådant moniteringsprogram vil det være vigtigt snarest muligt at få dokumenteret den biologiske tilstand ved starten af de forskellige natur- og kulturrestaureringsprojekter – altså år 0. Det er ikke realistisk, at forskningsinstitutionerne (SDU, NATURAMA m.fl.) af egne midler

Svanninge Bjerge

vil kunne sikre dette, hvorfor Bikubenfonden her burde træde til med finansiering af en sådan basismonitering. En dokumentation af start-/udgangspunktet er afgørende for videnskabeligt at kunne bedømme effekten af de forskellige indgreb og plejetiltag og hermed bidrage til en evidensbaseret naturforvaltning.

Som vi har fået oplyst er der et – omend muligvis beskedent - potentiale i at anvende feltstationen til kurser indenfor landskabshistorie og kartografi, som der forskes og undervises i på SDU, ligesom der med udgangspunkt i feltstationen/Svanninge Bjerge kan skabes grundlag for aktiviteter indenfor lokalhistorie og topografiske studier - f.eks. omkring reformlandskabets kulturhistorie

Tilsvarende burde der også være muligheder for et samarbejde med andre biologiske, kulturhistoriske, geografiske og geologiske forsknings- og moniteringsaktiviteter i regionen (kursusaktiviteter mv.).

Undervisningslokalet i Høbbet bruges p.t. 3-4 gange om året. Det er velfungerende med plads til 60 personer og kunne bruges meget mere.

Den interne organisation og samarbejde med omgivelserne

Ansvarsfordelingen mellem drift af skoven (Susanne Frederiksen) og kvæget (Anders Pedersen) fungerer godt. Derimod synes fordelingen af formidlingsopgaverne mellem Susanne Frederiksen og Tessa Buchwald at være noget uklar. Der er ingen tvivl om, at de lokale medarbejdere vil få gælde af de fælles kontorfaciliteter – ikke mindst socialt.

De 5 mennesker i ”Bjergene” synes at have et velfungerende samarbejde med direktionen i København (ugentlige Skype-møder). Man udvikler i fællesskab initiativer, som herefter sendes til København til vurdering og godkendelse. Med yderligere ansættelser er der dog et behov for en mere formaliseret ledelse lokalt. Måske er det en svaghed for eksterne samarbejdspartnere, at der ikke er én person, der tegner firmaet lokalt?

Svanninge Bjerge bliver generelt betragtet meget positivt af omverdenen. Bortset fra Naturstyrelsen, enkelte større jordejere og Syddansk Universitet synes der dog ikke at være meget konkret samarbejde med de andre aktører i regionen. Der synes således at være et behov for en mere organiseret og inddragende dialog for herved at sikre større opbakning fra lokalsamfundet. Vi anbefaler derfor at man gennemføre en række informationsaktiviteter, der giver offentligheden et løbende indtryk af driften og de planlagte aktiviteter. Dette kunne ske i form af årlige åbne-hus arrangementer, som faktisk er blevet afholdt i 2010 som led i ”Skovens Dag”.

Bikubenfonden har i den forløbne periode med succes brugt en række eksterne konsulenter, hvis arbejde til dels har haft overlappende karakter. Dette har medført et tab af kontinuitet i forvaltningen og viden er ikke blevet systematisk dokumenteret og er til dels gået tabt. Fremadrettet bør dette løses dels gennem et mere formaliseret samarbejde med de lokale forskningsaktører (SDU, NATURAMA), dels via etablering af in-house naturforvaltningskompetence på et akademisk niveau (fast stilling/konsulent).

Vejen frem - den nye vision

Vejen frem - den nye vision

Med baggrund i Bikubenfondens gennem de sidste 10 års succesfuldt gennemførte udvikling af ”Bjergene” og regionens i øvrigt store landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier er vores vision:

1. At der påbegyndes en participatorisk proces, hvor alle områdets aktører og interessenter arbejder mod, at ”Det Sydfynske Bakkeland” udvikles til og godkendes som et UNESCO Biosfærereservat, hvor Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker vil repræsentere såvel kerneområder som randzoner.

2. At Bikubenfonden i samarbejde med Naturstyrelsen, Faaborg – Midtfyn Kommune, Øhavsmuseet og Naturturisme I/S udvikler og etablere et fælles naturcenter af internationalt format, hvis lokalisering foreslås at være i området ved tårnet og den nuværende restaurant Skovlyst.

Svanninge Bjerge: Kernen i UNESCO Biosfærereservatet ”Det sydfynske Bakkeland”

Hvad er et biosfærereservat?

Biosfærereservater etableres i regi af UNESCO´s program for Mennesket og Biosfæren (MAB). Missionen for MAB-programmet, som er etableret i 1974, er at opnå en bæredygtig balance mellem de til tider modstridende mål for at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme den økonomiske udvikling og opretholdelse af kulturelle værdier.

Biosfærereservatet er stedet, hvor dette mål testet, demonstreres og gennemføres. Det er et sted for samarbejde, uddannelse og afprøvning til bedre at forstå menneskets påvirkning af naturen, og hvor lokalsamfund, miljøgrupper og økonomiske interesser kan arbejde sammen omkring udviklingen af i et konkret kulturlandskab.

For at blive udpeget til biosfærereservat skal ”kandidaten” udpeges af den nationale regering og godkendes af UNESCOs Man and Biosphere Programme. For at opfylde UNESCOs program krav, skal biosfærereservatet indeholder tre elementer:

• Kerneområder: Disse områder er forsvarligt beskyttet for at bevare den biologiske mangfoldighed, overvågning af minimalt forstyrrede økosystemer, udførelse af ikke-destruktiv forskning og andre skånsomme anvendelser (såsom uddannelse).

• Randzoner: Disse områder skal være tydeligt identificeret, og som regel omgive eller støder op til kerneområderne. Randzoner kan anvendes til samarbejdsaktiviteter forenelige med en god økologisk praksis, herunder miljøundervisning, fritid, økoturisme og anvendt forskning og grundforskning.

• Overgangs- eller samarbejdszoner: Disse områder kan indeholde byer, gårde, fiskeri og andre menneskelige aktiviteter, og er de områder, hvor lokalsamfund, management agenturer, videnskabsfolk, ikke-statslige organisationer, kulturelle grupper, økonomiske interesser og andre interessenter arbejder sammen for at styre og bæredygtigt udvikle områdets ressourcer.

FAABORGFJORD

Fig. 13

Svanninge Bjerge er en central del af det Sydfynske Bakkeland (Kortkilde: Geodatastyrelsen, 2016).

4 km N

Der er i verden pt. 651 biosfærereservater fordelt på 120 lande. Det danske rigsfællesskab har kun et sådant reservat, som ligger i Grønland. Det foreslåede biosfærereservat vil således blive det første i Danmark, hvor Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker med et fælles formidlingscenter kunne danne et naturligt centrum.

Begrundelse:

Svanninge Bjerges beliggenhed midt i et regionalt istidslandskab med store natur- og kulturhistoriske interesser blev fremhævet i visionsplanen fra 2007, men blev i øvrigt ikke nærmere behandlet. Efter at Svanninge Bjerge er etableret og forvaltes som et sammenhængende naturog landskabsområde, finder vi der er lejlighed til at vurdere områdets fremtid i sin regionale sammenhæng.

Sammen med Svanninge Bakker er området central beliggende i Det Sydfynske Bakkeland, et regionalt randmorænelandskab, der nord for Fåborg forløber i et sydøstligt-nordvestligt strøg fra Jordløse til Holstenshuus (fig. 13). Det kuperede landskab blev dannet under sidste istid og er særdeles sammensat med hensyn til terræn, hydrologi og jordbund. Områdets koncentration af gamle skove betyder sammen med den store landskabsheterogenitet, at området har en særdeles righoldig natur ligesom områdets kulturhistorie med bl.a. godserne, de mange vandmøller, de historiske folkemøder i Svanninge Bakker og landskabsmalerne ’Fynboerne’ samlet set gør

FAABORG

LYØ

KORINTH

BRAHETROLLEBORG

HOLSTENSHUUS

VESTER ÅBY

MILLINGE

HORNE

ESPE

FALDSLED STEENSGAARD

ARRESKOV SØ

HAARBY

JORDLØSE

HELNÆS BUGT

SVANNINGE BJERGE

Vejen frem - den nye vision

Fig. 14

besøgstal reservatet har fået.

”Det Sydfynske Bakkeland” til et unikt område med et stort udviklingspotentiale, som både et værdifuldt naturområde og et eftertragtet besøgsområde for studerende, turister og friluftsfolk.

Området har i mange år været højt vurderet som natur- og landskabsområde fra de første natur- og landskabsprioriteringer i Naturfredningskommissionens betænkning fra 1967 over Miljøministeriets såkaldte 3-zonekort og de efterfølgende regionplanprioriteringer til aktuelle prioriteringer i bl.a. Faaborg-Midtfyns kommuneplan. Området har desuden været i spil som ny ’Nationalpark Det Sydfynske Øhav’ med Det Sydfynske Bakkeland som central del (se: www. nationalparksydfyn.dk/pdf/Ansgning_miljminister.pdf) (fig. 15). I ansøgningen fra de tre sydfynske kommuner i 2012 står der bl.a. om bakkelandet: ”Randmorænebakkerne fra Jordløse bakker, Svanninge Bakker og Bjerge til Egebjerg Bakker er et landskab med national værdi som samtidig rummer større sammenhængende naturområder med høj biodiversitet.”

Miljøministeren valgte ved sidste runde kun at godkende udpegningen af Nationalpark Skjoldungelandet ved Roskilde. Om Naturpark Det Sydfynske Øhav blev det i ministeriets pressemeddelelse anført at ”Forslaget med den nuværende afgrænsning uden Langeland og Ærø kommuner vurderes at mangle et væsentligt helhedselement, hvis der skal være tale om en nationalpark”.

Foruden de omtalte prioriteringer vedrørende bakkelandets samlede betydning skal nævnes, at en væsentlig del af området er udpeget til NATURA 2000 områder (fig. 16). Konkret drejer det sig om:

Besøgscenteret er centrum for ’Vattenriket’ i vådområderne syd for Kristianstad. Vattenriket er et eksempel på et succesrigt Unesco Biosfærereservat udpeget i 2005. Det meget fine besøgscenter har en stor del af æren for de høje

Fig. 15

Foreslået afgræsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav som det blev indstillet til Miljøministeren (http://www.nationalparksydfyn.dk/pdf/Bilag_1_Oversigtskort_nationalparkafgrnsning.pdf).

• Skove og søer ved Brahetrolleborg (vigtige fuglelokaliteter, vigtige løvskovstyper, højmose, vandløb, kalkoverdrev, rigkær, og arterne vandsalamander og sump-vindelsnegl)

• Arreskov Sø (vigtige sø-typer og fuglelokaliteter, rigkær og ferske enge med værdifulde botaniske lokaliteter, elle- og askeskov samt egeblandingsskov og arterne sum-vindelsnegl og bæklampret)

• Svanninge Bakker (vigtige insektlokaliteter, overdrev og løvskovslokaliteter samt arterne stor vandsalamander, spidssnudet mus, springfrø og hasselmus)

Arreskov Søområdet er fredet med en 824 ha stor fredningskendelse fra 1995 og området er desuden omfattet at et stort, såkaldt Life70-projekt der omfatter EU-støtte til rydninger, pleje og omlægninger af marker i omdrift til ekstensive græsarealer.

Tilsvarende er Brændegårds Sø og Nørresøområdet fredet af en 523 ha stor fredning fra 1986 ligesom en mindre del af Svanninge Bakker (16ha) er omfattet af en ændret fredning fra 1953.

Hertil kommer, at der i Svanninge Bjerge af Bikubenfonden er foretaget store forbedringer af natur- og landskabsværdierne ligesom Aage V. Jensens Fond ejer mindre naturarealer i området. Området spiller endvidere en central rolle i Kommunens Naturstrategi, der bl.a. omfatter indsatser indenfor beskyttelse og udbygning af værdifulde naturområder, opbygning af naturnetværk samt viden og formidling. Kommunen arbejder i øjeblikket med planer om at udvikle en ambitiøs korridor af sammenhængende overdrevslokaliteter, kaldet ’Sommerfuglestien’, der også omfatter rekreative stiforbindelser.

Vejen frem - den nye vision

Fig. 16

Natura2000

Der er udstrakte Natura2000 områder på Brahetrolleborg og omkring Arreskov Sø. Også Svanninge Bakker er Natura2000 område. Arealerne vest og nord for Svanninge Bjerge erejet af Naturstyrelsen. Aage V. Jensens Fond ejer et naturområde tæt på Faaborg (Kortkilde: Geodatastyrelsen, 2016).

Kommunens friluftstrategi fra 2008 samt organisationen Naturturisme I/S som Fåborg-Midtfyn kommune er medarbejder af, rummer en række mål omkring rekreativ adgang samt formidling, som er særdeles relevante for områdets fremtidige forvaltning.

Endelig skal det fremhæves at private skov- og landbrug i området spiller en central rolle for natur- og landskabsværdiernes fremtidige forvaltning, ligesom godset Steensgaard og fødevarevirksomheden Løgismose samt flere spisesteder i deres virksomhedsprofil lægger vægt på bæredygtighed og naturnærhed.

Sammenfattende kan vi konstatere:

• at Det Sydfynske Bakkeland er et højt prioriteret natur- og landskabsområde af national og Europæisk betydning

• at der de senere år er investeret meget betydelige ressourcer i beskyttelsen og udviklingen af natur- og landskabsværdierne

• at der er store muligheder i at udbygge området som et natur- og landskabsområde af international format

• at Svanninge Bjerge sammen med Svanninge Bakker udgør et naturligt kerneområde i et sådant regionalt område – både med hensyn til forvaltning, herunder især pleje af værdifulde græsningsskove, overdrev og enge

• at et sådant regionalt natur- og landskabsområde forvaltes i et formaliseret samarbejde med Naturstyrelsen og de involverede kommuner med et fælles besøgs-/formidlingscenter som områdets samlingspunkt

ARRESKOV SØ

BRAHETROLLEBORG

Bikubenfonden Naturstyrelsen Aage V. Jensens Fond

Svanninge Bjerge

En udpegning af Det Sydfynske Bakkeland som Unesco Biosfærereservat vil sikre områdets forvaltning og udbygning som et værdifuldt natur- og landskabsområde. Især vil udpegningen:

• Synliggøre Svanninge Bjerge som et væsentligt kerneområde i et regional natur- og landskabsområde af international format

• Bringe området ind i et internationalt netværk af biosfærereservater

• Fungere som en samlende ramme for områdets

• forvaltning, herunder koordinering af naturplejeindsats

• bæredygtige udvikling af naturrelaterede jordbrugs-, fødevare- og turistvirksomheder

• formidling og anvendelse som besøgssted for friluftsfolk og turister

• overvågning af natur- og kulturværdierne samt for undervisning og forskningen knyttet hertil

Med reference til planteorien kunne tre vigtige og overlappende dimensioner i en sådan udpegningsproces være: (1) Skabelse af bred interesse for og ejerskab til biofærereservatet, (2) formulering af visioner, mål og strategi (scoping og framing) og (3) mobilisering af viden og ideer.

En udpegning til UNESCO Bioreservat udelukker på ingen måde andre tiltag, f.eks. at området senere kan indgå i en nationalpark, en regional naturpark, en UNESCO Geopark eller lignende.

Fig. 17

Tårnet set mod nord. Med sin høje placering i knudepunktet for Svanninge Bjerge/Svanninge Bakker og karakteristiske profil, er tårnet både et vartegn og en landmærke for egnen. Foran det sted Feltstationen senere er bygget, anes taget af shelteret for kvæget. Naturlegepladsen i den tidligere grusgrav er beskyttet af en randplantning.

TÅRNET

ODENSEVEJ

NUV. KLUBHUS FOR MOTIONISTER

NATURLEGEPLADS

Vejen frem - den nye vision

Svanninge Naturcenter

Som led i etablering af et UNESCO Biosfærereservat for det sydfynske bakkeland, er det oplagt med et fælles naturcenter etableret af Bikubenfonden, Naturstyrelsen, Faaborg – Midtfyn Kommune, Øhavsmuseet og Naturturisme I/S. Centret foreslås lokaliseret i området ved tårnet (fig. 17) og den nuværende restaurant Skovlyst. Det er stedet for grundlovsmøder, det ligger ved Odensevej, udsigten over bakkerne til Lillebælt er mageløs, og man er tæt på attraktionerne Svanninge Bakker og Lerbjerg (Fig. 18).

Gråbjergsand, hvor naturlegepladsen ligger, er en alternative lokalisering, men har ikke tårnområdets kulturhistoriske dybde, og den lavtliggende placering her giver ringere mulighed for at forestille sig landskabets dannelseshistorie. Ved tårnet er i dag p-mulighed for 100 biler. Den bløde udformning af parkeringen, med spredt træ- og buskvegetation, og hvor kun de mest slidte arealer er gruslagte, betyder at området uden biler fremstår som del af naturen, ikke som en parkeringsplads. Ind- og udkørsel ved Odensevej samles i nord med svingbaner. Indkørslen syd for Skovlyst sløjfes.

Der bygges en bred, højloftet, lys tunnel under Odensevej. Tunnelen giver bekvem og sikker forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker. Mod øst

Fig. 18 Idéskitse for tårnområdet. Stien vest for tunnellen ligger sænket i terænnet. Skovlyst og Skovtrolden forslås erstattet af ny café og restaurant.

peger tunnelen direkte ud i det fri, i den østvendte bakkeside, præcis hvor den eksisterende skovvej mod Lerbjerg forløber. Der er kort og anden information på tunnelvæggene.

Tårnet, der er en tidligere hollandsk mølle, restaureres så det fremstår som et smukt vartegn og udsigtstårn. Stående på tårnets vandrette, vandtætte tag, med tårnets øverste væg som brystning, har man udsigt 360 grader. Vægbeklædningen kunne være træspån. Tårnet er, ligesom formidlingscenteret, ubemandet.

På en ny placering i bag skovbrynet, med udsigt over Svanninge Bakker, bygges en landsbyagtig klynge pavilloner med forskellig funktion og ejer (fig. 18 og 19). Der skal være cafe- og restaurant, klubhuse og evt. naturskole, spejderhytter, toiletter m.v. Husene placeres under hensyntagen til de eksisterende træer efter samme model som Naturcenter Amager, Dette ’landsbykoncept’ er mere fleksibelt funktionelt, ejermæssigt og landskabeligt, end et samlet, mere markant bygningsværk for disse funktioner ville være.

Traktørstedet er en kombineret cafe- og restaurant. I cafeen serveres bl.a. Welsh Black burgere og i restauranten bl.a. Welsh Black steaks. Traktørstedet erstatter Skovlyst og Skovtrolden, som begge foreslås nedlagt.

Et egentligt, bemandet besøgscenter kunne eventuelt etableres i tårnområdet. Til inspiration er vist billeder fra det planlagte besøgscenter ved Hammershus, hvor bygningen er indpasset i en bakkeside, og hvor udsigten fra besøgscenteret er den vigtigste informationskilde (fig. 20 og 21).

Fig. 19

Naturcenter Amager er et fleksibelt pavillonbyggeri med en landsbyagtig karakter (http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/undervisning/naturskoler/hovedstaden/naturcenter-amager/).

Vejen frem - den nye vision

Fig. 20

I Arkitemas projekt for besøgscenter ved Hammershus er bygningen indlejret i skræntkronen. Taget fungerer som udsigtsterasse (http://arkitema.com/da/projekter/kultur/bes%C3%B8gscenter-hammershus#!http://arkitema.com/ da/projekter/kultur).

Fig. 21

Besøgscenteret er orienteret så udsigten til Hammershus bliver optimal (http://arkitema.com/da/projekter/kultur/ bes%C3%B8gscenter-hammershus#!http://arkitema.com/da/projekter/kultur).

I Gråbjergsand fastholdes den populære og velfungerende naturlegeplads som et trygt sted for børnene. Derimod foreslås motionsklubberne flyttet til det nye Naturcenter. Af de to velfungerende foreninger er Faaborg Ski- og Motionsklub er den største og mest aktive, desuden er der Faaborg Orienteringsklub. Placering af nye faciliteter for disse foreninger i tilknytning til det nye Naturcenter vil bidrage til at skabe aktivitet (og omsætning) ved centret.