25
documenta 15
Hvordan er den kuratoriske struktur for denne udgave af documenta opbygget? ISWANTO HARTONO: Så snart vi blev udpeget som Artistic Directors begyndte vi at undersøge mulighederne for at udvide invitationen til en håndfuld andre, som sammen med os skulle udgøre documenta fifteen’s Artistic Team. ruangrupa er et 22 år gammelt kollektivt, og vi ønskede ikke, at documenta fifteen udelukkende skulle reflektere vores ideer. Derfor var det logisk for os at dele både arbejdet og den kollektive proces med flere andre. Vi havde en række parametre for, hvordan vi ville udvide temaet, og mødtes første gang med alle på en campingplads udenfor Sukabumi, Vestjava i august 2019, hvor vi var sammen i fire dage. Der mødte jeg personligt også Frederikke første gang, og derfra startede arbejdet frem imod de 100 dage, som udstillingen i Kassel varer, men også får stor vigtighed i arbejdet med at bygge en lumbung, der fortsætter efter documenta.
Ud over Artistic Team har I tilføjet yderligere et lag af kuratoriske kræfter med de såkaldte lumbung-medlemmer, ikke?
FREDERIKKE HANSEN: Ja, det kan man godt sige. Ligesom ruangrupa udvidede deres invitation til os andre i Artistic Team, ligesådan har vi fortsat med at udvide invitationen – i første omgang til 14 lumbung-medlemmer og dernæst en lang række kollektiver og individer, som vi kalder lumbung-kunstnere. lumbungmedlemmer er kollektiver og organisationer, der har forpligtet sig på den lange bane, ikke kun til udstillingen. Da vi inviterede dem, bad vi dem eksplicit om at fortsatte med den praksis, de allerede havde, men også tænke over en måde at oversætte den på til udstillingen i 2022 i Kassel.
Ud fra hvilke kriterier har I udvalgt lumbungpartnere og -kunstnere? FH: På det første møde i 2019 fastlagde vi et sæt værdier, som vi som team deler og som guideline for denne documenta. Begrebet lumbung er den indonesiske betegnelse for en kollektivt organiseret rislade, hvor et landsbysamfund i fællesskab opbevarer årets høst og i den måde at organisere sig på, ligger der nogle kerneværdier, eksempelvis generøsitet, solidaritet, tillid, humor, uafhængighed, bæredygtighed, gennemsigtighed og lokal forankring. De værdier
har vi brugt som guide igennem hele den rejse, som documenta fifteen har været og fortsat er. Det er værdier, der er indbydes forbundne, for med humor kan man for eksempel punktere et opblæst ego og adressere svære problemstillinger eller konflikter på en konstruktiv måde, hvilket er nødvendigt for et kollektivs fungeren.
En af jeres kerneværdier er den lokale forankring. Hvordan bevarer man som lumbungkunstner en lokal forankring samtidig med, at man laver et projekt i Kassel? FH: Den lokale forankring handler om, at vi ønsker at understøtte de lokale processer, der ligger til grund for kunstnernes arbejde. Vi har ikke lyst til at udvinde kunst og kunstnere fra de lokalsamfund, som understøtter dem, og som de bidrager til, og så teleportere det hele til Kassel. Det er vigtigt for os at se documenta fifteen som en ressource, der kan være til gavn for kunstnerne og de lokale miljøer rundt omkring i verden, som projekterne udspringer af. Det vigtigste er, at vi kan lære af hinanden, så ressourcerne bliver omfordelt og fornyet. Kassel er en nyttig skueplads, men ikke den eneste lokalitet i lumbung , for
eksempel har et indonesisk lumbung-medlem været hos medlemmer i Columbia og Mali, mens en lumbung-kunstner fra Mexico City har besøgt et medlem i Jakarta for at arbejde direkte sammen. IH: Gudskul er et godt eksempel på, hvordan documenta i Kassel og det lokale økosystem, de fungerer i, interagerer. Gudskul er en uddannelses- og vidensdelingsplatform i Jakarta og i løbet af de 100 dage, vil de både være til stede i Kassel og lave lokale projekter i Jakarta. De kommer til at sende nogle af deres studerende til Kassel, og den udveksling håber vi bliver værdifuld både for Gudskul, for de studerende og for det lokale økosystem i Indonesien, de er rundet af.
Når jeg er så interesseret i den kuratoriske struktur, er det også fordi, at jeg har forstået det sådan, at lumbung og den måde at samarbejde på, som karakteriserer en lumbung, også bliver udstillingens tematiske omdrejningspunkt. Er det rigtigt forstået? FH: lumbung er ikke et tema, som udstillingen vil belyse fra en masse forskellige
