Fagbladet Billedkunstneren #2 2022

Page 34

34

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER Billedkunstnernes Forbund er dit billedkunstfaglige fællesskab. Vi har kurser særligt udviklet til dig. Vores kurser understøtter og styrker kunsten og din rolle som kunstner i samfundet, ligger tæt på din kunstneriske praksis, styrker din faglighed og indtjeningsmuligheder og bidrager til, at du som kunstner får et godt arbejdsliv gennem hele din karriere. Få ny viden og udvid dit faglige netværk uanset hvor du er i din karriere. Kursusprogrammet afspejler metoder og tendenser inden for fire områder: Karriereudvikling, kunstnerisk udvikling, pædagogik og teknologi.

KUNSTEN AT LANDE EN GOD KONTRAKT — ET KURSUS I TO MODULER FOR PROFESSIONELLE I KUNSTERHVERVET DATO 24. september 2022, kl. 10-15.00 (Modul 1) & 1. oktober 2022, kl. 10-15.00 (Modul 2) STED København På kurset vil du tilegne dig viden om grundelementerne i en kontrakt, og hvordan du kan bruge en kontrakt og forskellige kontrakttyper aktivt og kommercielt i dit professionelle virke. Gennem teori, praksis og rollespil vil du også tilegne dig elementær forhandlingsteknik på kurset. Har du en konkret kontrakt du forholder dig til, eller en kontrakt du vil opnå, vil du blive opfordret til at lave en forhandlingsplan ud fra et analyseværktøj udarbejdet til kurset. Bemærk venligst at det er muligt at deltage i et eller to moduler. UNDERVISER Catja C. Gaebel EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST 15. august 2022

DEL DIN KUNSTFAGLIGHED MED BØRN OG UNGE DATO 29. september (1. modul), 13. oktober (2. modul), 27. oktober (3. modul), gennemførelse af undervisningsforløb i perioden fra d. 28. oktober til d. 23. november (4. modul), 24. november 2022 (5. modul), kl. 10-16 STED Høje-Taastrup Hvordan udvikler og gennemfører man et godt undervisningsforløb undervisningsforløb med udgangspunkt i ens egen praksis? Høje-Taastrup Billedskole udbyder i samarbejde med BKF et praksis-orienteret kursus for billedkunstnere, der ønsker at få mere viden om og erfaring med det at lave kunstprojekter for børn og unge. På kurset præsenteres du for en række forskellige cases af andre billedkunstnere, og du får en indføring i forskellige teoretiske (kunst)pædagogiske positioner. Som en del af kurset vil du skulle udvikle og realisere et kort undervisningsforløb på maks. fire timers undervisning. Forløbet vil afprøves enten hos Høje-Taastrup Billedskole eller hos SFO’en på Ole Rømer-skolen. I løbet af kurset vil der være mulighed for sparring – både i grupper og individuel vejledning samt opfølgende evaluering. UNDERVISER Gæsteundervisere samt Berit Nørgaard EGENBETALING 750 kr. inkl. forplejning TILMELDINGSFRIST 15. august 2022

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.