Pædagogikken efterår 2011

PÆ D A G O G I K KA DEENN B U P L

H O v E D S T

#3

E FTE RÅR 201 1

GENERALFORSAmLING 2011 FOLKETINGSvALG 2011: INvESTER I BØRNENE! – et godt valg

Info om generalforsamlingen Al information, materiale samt tilmelding til generalforsamlingen 2011 finder du på www.bupl.dk/gf

Dagsorden for generalforsamlingen 2011

Vær med i bestyrelsen Det er muligt at stille op til fagforeningens bestyrelse helt frem til selve generalforsamlings-aftenen.

0. Velkomst

Tid og sted 7. oktober kl. 17 på KRUNCH - Øresundsvej 14 - 2300 København S Spisning med kollegaerne Der serveres vand/øl og mad fra kl. 17.00 Det er en hyggelig mulighed for at spise sammen med kollegaerne ikke bare fra din egen institution, men med pædagoger fra hele hovedstadsområdet. Baren åbner efter generalforsamling - husk penge.

Tilmelding er nødvendig på bupl.dk/gf – du kan også ringe til os på 3546 5750. Tilmelding senest den 29. september.

Adgang til generalforsamlingen Kun medlemmer af BUPL Hovedstaden har adgang til generalforsamlingen. Af samme grund vil der være indskrivning i døren. Indtegning kan ske fra kl. 17.00 Indkomne forslag Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være fagforeningen i hænde senest den 29. september 2011 med morgenposten eller pr. mail.

Du kan altid skrive til os på hovedstaden@bupl.dk

Forslag til bevillinger Generalforsamlingen bevilger kr. 10.000,til hver af følgende organisationer.

International Børnesolidaritet Organisationen arbejder med at give børn i den 3. verden en stemme, således de bliver i stand til at stille krav om rettigheder, f,eks om skolegang, mindre arbejde, frihed fra vold og overgreb. Derfor arbejder organisationen med projekter for socialt dårligt stillede børn. Arbejdet foregår primært i grupper, hvor børnene gennem leg, sport, undervisning, børneråd, børneradioer og demonstrationer bliver så stærke, at de kan blive aktører i deres eget liv.

I Danmark arbejder organisationen med oplysning om levevilkår i den 3. verden for at fremme aktiv solidaritet med børnene. I arbejdet indgår bl.a. aktivitetstilbud til institutioner, undervisningsmaterialer, udgivelser af bøger, film og diasserier, udstillinger og foredragsvirksomhed, samt indsamlinger af aktivitetsmaterialer til børn i den 3. verden.

2

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

1. Formalia a) Valg af dirigent og referent b) Konstatering af lovlig indvarsling samt godkendelse af dagsorden 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 2010 til godkendelse 4. Behandling af indkomne forslag a) Fremtidigt arbejde b) Eventuelt forslag til udtalelse c) Forslag til to bevillinger d) Øvrige indkomne forslag 5. Behandling af forslag til budget for 2012 6. Valg af: a) Et hovedbestyrelsesmedlem b) Suppleant for ovennævnte c) Formand ansat som faglig sekretær d) En faglig sekretær e) Øvrige bestyrelsesmedlemmer udover de under punkt 6 a) - d) valgte f) Tre suppleanter for disse g) To kritiske revisorer h) Suppleant for de kritiske revisorer i) Fanebærer j) Suppleant for fanebæreren 7. Afslutning

Ghassan Kanafanis Kulturfond Fonden støtter bl.a. socialpædagogisk arbejde for børn i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Endvidere driver fonden for indsamlede midler en børnehave med 250 pladser. Børnehaven har endvidere end afdeling for blinde børn, et center for mentalt handicappede, et børnebibliotek og et kunstprojekt.

Fonden er oprettet af den danske pædagog Anna Kanafani i 1974 – 2 år efter at hendes mand, forfatteren og journalisten Ghassan Kanafani, blev dræbt.

Forslagstiller: Bestyrelsen

LEDER

3 Leder 4 Kort nyt 8 Præsentation af bestyrelsen

Kære medlem Med denne september-udgave af Pædagogikken vil vi gerne indkalde dig til generalforsamling.

Som pædagoger i hovedstadskommunerne står vi overfor mange udfordringer, og vi har derfor masser af vigtige politiske sager at drøfte på generalforsamlingen. Sager, som vi gerne vil høre din mening om.

12 Beretning 2011 14 Fremtidigt arbejde 31 Regnskab 32 Budget for 2012 4 Fritidshjem og KKFO’er 3 – to gode organiseringsformer

Kampen for vores fritidshjem og klubber, der nok engang er truet på deres eksistensgrundlag, Socialministerens anklager om 'hippiepædagogik’ og for meget ’fri leg’ i vuggestuerne eller indførelsen af hele faste lukkeuger i flere af vores kommuner. Alt sammen er det faglige udfordringer, der er på dagsordnen i vores kommuner, og det er udfordringer, vi som fagforening skal være klar til at møde.

På de følgende sider kan du læse om, hvordan bestyrelsen har oplevet det forgangne år i fagforeningen. Du kan se vores forslag til, hvad BUPL Hovedstaden skal arbejde med fremadrettet, og fra side seks kan du få sat ansigt på os, der sidder i bestyrelsen.

Vi vil gerne opfordre dig til at møde op til generalforsamlingen, der i år finder sted på Amager den 7. oktober. På bupl.dk/gf har vi samlet alt materialet. Det er også her du lettest kan tilmelde dig.

Igen i år vil der være mulighed for at spise sammen med kollegaerne fra din institution og for at få en hyggelig aften med underholdning og fest efter generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne, Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden

Udgiver: BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion: Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers (redaktør) Erik Steppat / Flussi Gunn Brejnholdt Falck Forsidefoto: Morgenhygge på Møllegade Fritidshjem i København. Foto: Yvon Brandstrup Deadline for næste udgave: Mandag fredag den 18. november 2011

Foto: Torben Kastrup

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 5.600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

3 3

KORT NYT

Folketingsvalg 2011: Invester i børnene!

Under overskriften: »Invester i børnene – Danmarks vej til vækst«, går BUPL Hovedstaden aktivt ind i folketingsvalgkampen med følgende budskaber til partierne: • Det betaler sig at investere i det pædagogiske arbejde – både menneskeligt og økonomisk.

Stop besparelserne og foretag i stedet investeringer.

• For mange børn marginaliseres socialt.

Udviklingen skal vendes gennem øget fokus på tidlig forebyggende indsats i daginstitutionerne.

• Vi skal leve af børns kreativitet – Invester i børnene, det er Danmarks vej til vækst.

Hvert tiende barn er i risiko for senere i livet at ende som socialt marginaliseret – og hver femte unge får ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig gør vi som samfund ikke nok for at udvikle den kreativitet og evne til innovation, som Danmark skal leve af i en globaliseret verden. Udviklingen skal vendes – og vores budskab til politikerne er, at her kan og vil pædagogerne bidrage.

På bupl.dk/valg har vi samlet alt relevant materiale om folketingsvalget.

Læs om de forskellige partiers målsætninger og ambitioner på børneområdet, eller test din viden om partiernes politik.

Temamøder for ledere Faglige temamøder for ledere er et nyt tilbud til medlemmerne i BUPL Hovedstaden.

Vi vil løbende tilbyde møder, hvor der sættes fokus på lederen som personaleleder. Det drejer sig både om det

4

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

grundlæggende overenskomst- og aftalestof, om ændringer og administration af forskellige lovgivninger, sagsgange og procedure osv. Men vi vil også løbende behandle de dilemmaer der opstår, når lederen er arbejdsgiverens repræsentant i personalesager.

Vi lægger ud med to møder; et om ansættelse af medarbejdere i støttet beskæftigelse den 25. oktober og et om afskedigelsessager den 2. december.

Læs mere om møderne på bupl.dk/hovedstaden – Det er også her du kan tilmelde dig.

Hovedstadens unge vil være pædagoger Det er populær som aldrig før at blive pædagog. Ansøgningerne er i år væltet ind til pædagogseminarerne, ikke mindst i hovedstadsområdet. Flere steder må man for første gang afvise unge med pædagogdrømme.

For et år siden var der jubel på professionshøjskolerne i København over det høje ansøgertal, men det brøl ser altså ud til at kunne blive højere i år. Det skriver JyllandsPosten.

Professionshøjskolerne Metropol i København og UCC i København melder begge om flere ansøgere end sidste år – og det især på pædagoguddannelsen.

Alene på Professionshøjskolen UCC i København har man således en fremgang på mere end 20 pct. på pædagoguddannelsen. Dermed ser pædagoguddannelsen ud til at blive landets største videregående uddannelse i år.

PÆDAGOGISK TRÆF

4. NOVEMBER 2011

ODENSE CONGRESS

CENTER

DU KAN BL.A. MØDE:

CHARLOTTE HØJHO LT LARS GEER HAMMERS HØJ TINE BASSE FISKER og TINA NIELSEN PETER MOSS (UK), GÖSTA ESPING ANDE RSEN BENT MADSEN INGRID PRAMLING PERNILLE HVIID SE HELE PROGRAMM ET OG TILMELD DIG til Pædagogisk Træf 201 1 på bupl.dk/traef

FOREBYGGELSE FÆL LESSKABER INKLUSIO N TIDLIG INDSATS BØR LIVSCHANCER BØR NS FREMTID UDVIKLI NENES NGSRUM EKSKLUSION DIAGNOSER TVÆRFA BØRN MED GLIGHED SÆRLIGE INDSATSER KREATIVITET POTENT IALE INNOVATION FAN TASI KAPACITET VÆK UDVIKLINGSRUM PÆD ST AGOGISK BIDRAG LEG MEDSKABERE LÆR SOCIALISERING STIM ING ULERING DANNELSE LØSNINGER NYTÆNK NING

Hvor mange klodser kan der fjernes før tårnet vælter?

Foto: Flussi/Erik Steppat

Sådan lyder det spørgsmål, SFO-pædagogerne på Frederiksberg for tiden stiller sig selv.

Frederiksberg Kommune skal spare, og som en del af de besparelser bliver SFO’er og skoler ramt. Dette har mange konsekvenser for pædagogerne og dermed i høj grad også for børnene på Frederiksberg.

Det var på den baggrund, at pædagoger og medhjælpere i Frederiksberg Kommune sidst i august afholdt en happening på Frederiksberg Rådhusplads.

Bag initiativet stod TR-netværket på SFO-området, der på vegne af pædagoger og pædagogmedhjælpere i Frederiksbergs SFO’er, gjorde kommunalpolitikkerne opmærksomme på nedskæringernes pris.

Hvem bliver klodsmajor? SFO-tillidsrepræsentanterne på Frederiksberg indkaldte med stort engagement til happening mod nye nedskæringer på SFO'erne.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

5

KORT NYT

En god børnehave giver gode karakterer

Nyt nyhedsbrev i luften

Foto: Eva Hallberg

Vi har sendt de første udgaver af vores nye elektroniske nyhedsbrev på gaden.

Man kan let tilmelde sig på bupl.dk/nyhed – hvor det som noget nyt er muligt at angive, hvilke pædagogiske områder man interesser sig for.

På den måde får vi mulighed for at sende dig lige præcis de nyheder, vi ved du vil finde interessant.

Børns karakterer i folkeskolens 9. klasse afhænger af, hvor mange uddannede pædagoger, der er i barnets børnehave ti år tidligere, og hvor tit de blev skiftet ud dengang.

Det viser en undersøgelse blandt 30.000 børn, der er født i 1992 og afsluttede 9. klasse i 2008.

Ifølge Ugebrevet A4 er det første gang, at forskere kan dokumentere, at børn opnår bedre karakterer ved 9. klasses afgangseksamen, hvis de i starten af livet har gået i en såkaldt højkvalitetsbørnehave.

Undersøgelsen viser endvidere, at især drenge og børn af indvandrere klarer sig bedre ved folkeskolens afgangseksamen, hvis de har gået i en børnehave med relativt flere mænd og lav udskiftning blandt personalet.

Kalder på politisk opmærksomhed – Nu har vi igen fået et entydigt bevist for at kvalitetsinstitutioner med en høj andel af uddannede pædagoger, er af kæmpe betydning for børns udvikling- og liv senere hen.

Det er tvingende nødvendigt, at politikerne en gang for alle anerkender dette faktum, og handler derefter, mener Henriette Brockdorff, der er formand for BUPL Hovedstaden.

6

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

Pædagoger i pressen BUPL Hovedstadens politikere udtaler sig jævnligt i pressen. Her er tre at de historier, vi har sat på dagsordenen siden sidste udgave af Pædagogikken.

Københavnske forældre privatiserer af nød I juli måned deltog formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff i debatten om det stigende antal af private daginstitutioner. Til Politiken sagde hun bl.a.: »Den tendens til privatisering, vi ser nu, kan desværre være et resultat af manglende lydhørhed hos politikerne. Det snigende offentlige omsorgssvigt gør, at forældre og pædagoger overvejer, om privatisering er en mulighed. Det egentlige problem er, at kommunen gerne vil have de små institutioner, men ikke vil sikre et driftsgrundlag, så de kan overleve.« Frederiksberg Kommune sparer på pædagoglønnen I juli måned problematiserede næstformand for BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen det faktum, at Frederiksberg Kommune har genåbnet budgettet for 2011, med henblik på at spare på pædagogernes lønramme.

Til Arbejderen.dk sagde hun dengang: »Man kan ikke bare sætte folk ned i løn. Personalet er omfattet af overenskomster og opsigelsesvarsler, som skal respekteres«.

Foto: Colourbox

Færre lukkedage kræver flere ressourcer Selvejende daginstitutioner kan holde åbent selvom kommunen har besluttet lukkedage, udtalte Socialministeren i juli måned. Det fik formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff til at udsende en pressemeddelelse, hvor hun understregede, at ministeren må sikre, at der følger ressourcer med til den øgede service: »Både forældre og personale er voldsomt generede af lukkedagene og tvungen sommerferielukket i særdeleshed. Derfor er BUPL Hovedstaden i øvrigt positiv over for, at selvejende institutioner kan vælge at have et højere serviceniveau.«

Forældre begejstrede for Københavns daginstitutioner Når de københavnske forældre skal vurdere deres barns daginstitution, er tilfredsheden helt i top. Det viser to nye undersøgelser fra you Gov Zapera om børns sundhed og trivsel i København. Blandt andet svarer 97 procent, at de er glade for det sted, deres børn bliver passet.

Her er forældre til børn i byens vuggestuer og børnehaver blevet bedt om at svare på, i hvor høj grad deres barn er glad for det sted, det bliver passet. Og hele 97 procent vender tommelfingeren opad. Det skriver DR København.

Også blandt de ældre børn over 6 år, vurderer 96 procent af forældrene, at deres barn er glad for at gå i skole og efterfølgende fritidstilbud.

Otte millioner til Dragør Kommune Politikerne i Dragør Kommune er i fuld gang med at budgetlægge for 2012. Midt i processen har kommunen fået tilskud fra puljen der omfatter »kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder«.

Tilskuddet er på 8 mio. kroner med mulighed for yderligere at kunne låne op til ca. 17 mio. kroner. Med de nye midler bør der være mulighed for at daginstitutionsområdet i kommunen ikke endnu engang skal lægge ryg til kraftige nedskæringer. SBKU skal finde18,5 mio. kroner ud af en omkostningsreduktion på 25 mio. kroner. Udvalget har for nuværende fundet ca. halvdelen af besparelsen, svarende til godt 10 millioner kroner i 2012.

Arrangement:

Revisortankegangen truer professionerne New Public Management og den neoliberale tankegang har stor indflydelse på organiseringen, finansieringen og administrationen af det danske uddannelsessystem - fra vuggestue til ph.d.-niveau.

Hvilke konsekvenser fører New Public Management med sig og hvilke alternativer kan vi stille op? Det sætter Danske Underviserorganisationers Samråd fokus på med tre fyraftensmøder i efteråret.

Her i hovedstadsområdet er det tirsdag den 4. oktober 2011, kl. 17.00 - 20.00 på Københavns Tekniske Skole, Julius Thomsens Gade 5,1974 C. Her kan du bl.a. møde Rasmus Willig og Katrine Mølgaard.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

7

MØD FAGFORENINGENS BESTYRELSE

Bestyrelsen for BUPL Hovedstaden Generalforsamlingen er omdrejningspunktet for fastlæggelsen af BUPL Hovedstadens politik og handlinger det kommende år. Men det er også på generalforsamlingen, at du som medlem vælger fagforeningens bestyrelse. Hvert år er halvdelen på valg, og du kan også stille op.

Henriette Brockdorff, er på valg i år.

Kim Lohse, er ikke på valg i år.

Nina Hemmingsen, er på valg i år.

Jeg er formand for BUPL Hovedstaden. Inden jeg blev valgt som formand, arbejdede jeg som pædagog og leder i blandt andet i Taarnby og Københavns Kommuner. Til daglig arbejder jeg med politisk ledelse af fagforeningen og interesserer mig bredt for pædagogik og medlemmernes tilknytning til BUPL.

Jeg er valgt som kasser i BUPL Hovedstaden. Jeg er uddannet pædagog, og har tidligere arbejdet i klubber i Skovlunde, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og senest i Københavns Kommune i en selvejende klub. Udover kassererarbejdet arbejder jeg med løn- og overenskomstforhold.

Jeg er valgt som faglig sekretær i BUPL Hovedstaden. Jeg har arbejdet som fritids- og ungdomsklub på Nørrebro igennem 27 år. Her beskæftigede jeg mig meget med den pædagogiske indsats i integrationsarbejdet. Jeg interesser mig for den pædagogiske profession og muligheden for at udøve den bedst muligt i vores institutioner og klubber.

Mia Skou Jørgensen, er ikke på valg i år.

Jan Poulsen, er ikke på valg i år.

Erik Steppat (Flussi), er ikke på valg i år.

Jeg er valgt som næstformand for BUPL Hovedstaden. Jeg blev uddannet som pædagog i 1996 og har primært arbejdet på vuggestueområdet først i København, senere Kokkedal, og senest i en vuggestue på Frederiksberg. Jeg har været aktiv i BUPL siden 2001, og siddet i Hovedbestyrelsen de seneste 4 år.

Jeg er valgt som faglig sekretær i BUPL Hovedstaden. Tidligere har jeg arbejdet i Tårnby og Dragør Kommune som pædagog og souschef i børnehave og fritidshjem. Jeg arbejder særligt med pædagogernes løn- og overenskomstsforhold samt tillidsrepræsentanterne Dragør og Taarnby Kommuner.

Jeg er valgt som fællestillidsrepræsentant i BUPL Hovedstaden. Inden jeg blev det, har jeg arbejdet som pædagog på Vesterbro og i Valby. Udover at være fællestillidsrepræsentant er jeg næstformand i hovedsamarbejdsudvalget i børneog ungeforvaltningen i Københavns Kommune og medlem af BUPL's hovedbestyrelse.

8

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

består af…

Stine Aksnes, er ikke på valg i år.

Bjarne Benda, er ikke på valg i år.

Peter e Abbondio, er ikke på valg i år.

Jeg er valgt som fællestillidsrepræsentant i BUPL Hovedstaden. Jeg har arbejdet både i børnehave, i vuggestue og som »hjemme hos pædagog«. Herudover har jeg arbejdet 22 år som pædagog på et fritidshjem.

Det var i høj grad kampen for fritidshjemmene, der gjorde mig fagligt aktiv og engageret i BUPL Hovedstaden.

Jeg arbejder i fritids- og ungdomsklubben HUSET, der ligger i Frederiksberg Kommune. Her har jeg været siden 1989, og været leder siden 1996. Jeg har arbejdet med arbejdsmiljø og ledelse i mange år, har siddet i bestyrelsen først for LDK siden valgt ind i bestyrelsen i BUPL ved fusionen. Det faglige arbejde har interesseret mig i alle mine aktive år som pædagog.

Jeg er 54 år, og til daglig ansat som souschef i Louis P. Klubber i Frederiksberg Kommune. Jeg har været medlem af BUPL Hovedstadens bestyrelse siden 2002, med særlig interesse i fritids- og klubpædagogik, budgetproblematik og klubbernes forhold. Som souschef gennem 30 år interesserer jeg mig selvfølgelig også for souschefens rolle og vilkår, både nu og i fremtiden.

Winnie Svendsen, er på valg i år.

Hanne Paarup Christensen, er på valg i år.

Ulla Mathiesen, er ikke på valg i år.

Frem til 2008 var jeg ansat som vuggestuepædagog og arbejdede desuden med forskellige poster i ledelsesteam på Frederiksberg. Fra 2008 har jeg været ansat som vuggestuepædagog på Tårnby Kommune, hvor jeg er arbejdsmiljørepræsentant og er valgt som suppleant til børne- og kulturforvaltningens arbejdsmiljøudvalg. Jeg interesserer mig for etik, pædagogisk udvikling og internationalt arbejde, og har siddet i BUPL Hovedstadens bestyrelse siden 1983.

Jeg arbejder som pædagog i Børnehuset Nyelandsgården på Frederiksberg. Jeg har arbejdet som pædagog i 41 år, heraf 32 år som pædagog i Frederiksberg Kommune. Jeg er næstformand i Børne- og Ungeområdets medudvalg, og interesserer mig bredt for pædagogernes arbejdsvilkår.

Jeg hedder Ulla Mathiesen og har siddet i bestyrelsen for BUPL Hovedstaden i en del år. Til dagligt er jeg leder af Skolefritidshjemmet og klubben ved Katrinedals Skole i Vanløse. En institution som jeg selv har været med til at starte, og gennem årene har udviklet fra 40 til 240 børn og unge. Herudover sidder jeg i bestyrelsen for Albahus, der er en selvejende institution, som arbejder med seksuelt misbrug af børn og følgerne af misbrug. Jeg er desuden suppleant til PBU pensinskassen.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

9

MØD FAGFORENINGENS BESTYRELSE

Alice Bergstein, er på valg i år.

Jeg er pædagog på SFO Søstjernen på Frederiksberg, hvor jeg har været tillidsrepræsentant i 8 år, og nu er suppleant. Jeg interesser mig særligt for pædagogernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og for det fritidspædagogiske arbejde i alle vores kommuner. Jeg er i øvrigt suppleant i område MED på Frederiksberg, delegeret i PBU og medlem af TR-netværksgruppen for SFO pædagoger på Frederiksberg.

Hanne Gald Gregersen, er ikke på valg i år.

Jeg har været ansat på fritidshjem siden 1992 og har været fagligt aktiv lige siden jeg blev uddannet pædagog. Til daglig er jeg leder af et fritidshjem i Dragør. Fagligt interesser jeg mig ud over fritidspædagogikken særligt for forbedringen af pædagogernes løn- og overenskomstforhold.

Sus Dreyer, er på valg i år.

Jeg har de sidste 32 år arbejdet i Københavns kommune, og har i de sidste 21 år har været leder. Mine mærkesager er ledelse, pædagogik og arbejdsmiljø. Jeg har i mange år deltaget aktivt i repræsentantskabet på Østerbro og har på den måde kunnet koble det fagpolitiske til det lokale samarbejde.

Bo Morthen Petersen, er ikke på valg i år.

Elisabeth Lunding, er ikke på valg i år.

Til daglig er jeg leder af en 0-6-års institution i Kongens Enghave. Jeg mener, at det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på det pædagogiske og faglige arbejde og på, hvad det er for en kerneydelse der politisk tilbydes. Jeg er udpeget til at sidde i HSU på ledersiden og vil her gøre min indflydelse gældende i forhold til kerneydelsen og arbejdsmiljøet i de københavnske instituioner i det udstækning, der er mig muligt. Jeg har siddet i BUPL Hovedstadens bestyrelse siden 1996.

10

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

Jeg er ansat som pædagog på Præstekær Fritidshjem og klub i Brønshøj hvor jeg primært er tilknyttet fritidshjemmet. Her er jeg også tillidrepræsentant. Jeg har som uddannet pæ­dagog siden 1994 arbejdet på fritidshjem, SFO og klub i Københavns og Frederiksberg Kommune. Jeg har været medlem af BUPL Hovedstadens bestyrelse siden 2010 samt medlem af BUPL’s etiske råd. I relation til pædagogfaget interesserer jeg mig overordnet for samfundsmæssige og kulturelle forhold samt kommunikation og dannelse. I det praktiske arbejde ligger jeg vægt på nærhed, dialog, formidling og ansvar.

Walter Zeballos, er ikke på valg i år.

Jeg er leder af et fritidshjem og en klub på Amager med børn fra 0 til 14 år. Jeg har været pædagog og leder igennem 23 år, og arbejder for at forbedre pædagogernes arbejdsvilkår.

Jeg interesser mig for international politik, og jeg mener, at det er vigtigt at vi som pædagoger engagerer os i kampen mod nyliberalismen.

I bestyrelsen sidder også Lone Jørgensen og Nina Hein. De ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen.

Den øvrige bestyrelse vil gerne takke Anette Ploug, Nina Hein og Lone Jørgensen for deres arbejde for hovedstadens pædagoger.

Bjarne Kofoed, er på valg i år.

Anette Ploug, ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen.

Jeg er ansat som afdelingsleder i et fritidshjem og en klub på Amager, og har tidligere arbejdet 10 år på et fritidshjem på Nørrebro. Jeg er delegeret i vores pensionskasse PBU og er suppleant til BUPLs Hovedbestyrelse. Pædagogisk interesserer jeg mig særlig for integration, internationalt arbejde og fagbevægelsens forhold til EU.

Jeg arbejder som pædagog og tillidsrepræsentant i fritidsklubben Impulsen i Tårnby Kommune. Jeg har et bredt pædagogisk interessefelt, men brænder allermest for klubarbejdet; det daglige arbejde og vores berettigelse. Jeg besidder en stor portion faglig stolthed, og mener dette er vigtigt at have samt at kunne formulere - det gælder ikke mindst i overenskomstperioder.

Alle kan stille op • BUPL Hovedstaden er et de­mokratisk fællesskab, der udtrykker medlemmernes samlede vilje og aktivitet.

• Du bestemmer som medlem, f.eks. på generalforsamlingen, via bestyrelsen og gennem tillidsrepræsentanterne, hvad vi skal kæmpe for.

• Vi lytter til dig som medlem, fordi vi er til for netop dig.

Uddrag fra BUPL’s vedtægter § 2. BUPL er en fagforening for pædagoger. BUPL’s formål er at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen.

Eva Hallberg, sidder i bestyrelsen som repræsentant for BUPL Hovedstadens lederforening.

Til daglig er jeg leder i Bryggehuset, som er en integreret institution med 92 børn fra 3 til 10 år på Islands Brygge. Jeg er uddannet pædagog i 1974.

Før jeg i 1988 blev leder i Bryggehuset har jeg arbejdet i to børnehaver på Amager. Jeg er valgt som bestyrelsesformand for Lederforeningen i BUPL Hovedstaden og sidder som repræsentant herfor i bestyrelsen. Jeg har siddet i lederrådet senere bestyrelsen for Lederforeningen siden 2005. Jeg er aktiv i mit lokalområde og sidder i Repræsentantskabet og i ASU i Område Amager.

Stk. 2. BUPL skal varetage medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre. Det er BUPL’s formål at påvirke den styrings- og ledelsesmæssige udvikling på børne- og Ungeområdet* og at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling af det pædagogiske fag, og medlemmernes professionelle forudsætninger og muligheder. Det er ligeledes BUPL’s opgave at påvirke samfundsudviklingen ud fra pædagogisk viden, nationalt såvel som internationalt.

Stk. 3. BUPL skal på medlemmernes vegne forhandle og indgå overenskomster og aftaler og administrere disse, herunder forhandle opståede konkrete tvister om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 4. BUPL arbejder ud fra følgende målsætninger: 1. BUPL er en åben, gennemsigtig og kommunikativ organisation.

2. BUPL sikrer, at medlemmerne har indflydelse på foreningens aktiviteter.

Stk. 5. BUPL løser sine opgaver i samarbejde mellem forbundet og de lokale selvstændige fagforeninger. * formuleringen gælder for alle pædagoger også de, der arbejder med voksne

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

11

BERETNING 2011

Bestyrelsens beretning 2011 Det forgangne år har været præget af mange forandringer for pæda­gogerne i hovedstadskommunerne. Vel­færdssamfundet er udsat for et kraftigt pres, der smitter af på det offentlige pædagogiske arbejdsmarked, bl.a. med voldsomme omorganiseringer af det pædagogiske arbejde til følge. Det har betydning for pædagogernes hverdag og for vilkårene for det pædagogiske arbejde.

De mange krydspres pædagogerne i hovedstadskommunerne oplever, understreger samtidig betydningen af, at vi i BUPL Hovedstadens arbejde går på to ben – det faglige og det politiske.

Fortsat stigning i børnetallet I modsætning til tendensen i resten af landet har hovedstadskommunerne, med København som lokomotiv, igennem det sidste år oplevet en markant stigning i antallet af børn.

Ikke siden 2. Verdenskrig, har der været et voldsomt børneboom som dét, særligt København og Frederiksberg Kommune oplever.

Hos BUPL Hovedstaden har vi gang på gang understreget, at det er tvingende nødvendigt, at kommunerne ikke går på kompromis med kvaliteten i jagten på stadigt flere og større institutioner. Pladsudvidelserne og overholdelsen af pladsgarantien må ikke ske på bekostning af den pædagogiske kvalitet eller normeringen på kommunernes allerede eksisterende institutioner.

I beretningsperioden har vi i BUPL Hovedstaden høstet en vigtig sejr på den konto, da vi i forbindelse med budgetforhandlingerne i Københavns

Kommune var med til at overbevise politikerne på Københavns Rådhus om at ændre demografitildelingsmodellen i kommunen. Således følger der fremover penge med til at dække merudgiften forbundet med kapacitetsudvidelser og stigningen i antallet af børn. Det er en afgørende triumf, fordi der nu krone for krone tages høje for, at der er fuld afregning for nye børn, hvad enten det er vuggestuebørn, børnehavebørn eller fritidshjemsbørn.

Børneinvesteringer betaler sig I flere af vores kommuner har pædagogerne i det forgangne år været presset af en politisk tankegang, der primært synes at tage høje for kortsigtede økonomiske udfordringer i den kommunale økonomi, på bekostning af pædagogisk kvalitet. Det økonomiske pres på daginstitutionsområdet har nået nye højder – en tendens, der har ført til en række uhensigtsmæssige beslutninger i kommunalbestyrelserne, med en forringelse af børneinstitutionerne og pædagogernes arbejdsvilkår til følge.

Symptomatisk for forringelserne er, at lokalpolitikerne tillægger den økonomiske effekt overdreven be-

Symptomatisk for forringelserne er, at lokalpolitikerne tillægger den økonomiske effekt overdreven betydning og ser helt bort fra den betydning, besparelserne har for institutionernes pædagogiske kvalitet.

12

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

tydning og ser helt bort fra den betydning, besparelserne har for institutionernes pædagogiske kvalitet.

Eksemplerne på de negative omkostninger af de kortsigtede besparelser er mange: forringelsen af muligheden for pædagogisk udvikling i Frederiksberg, indførelsen af SFOer i Dragør eller afskaffelsen af udflytterbørnehavernes opsamlingssteder i København, for bare at nævne tre, ud af en række.

I beretningsperioden har vi derfor i BUPL Hovedstaden, i samarbejde med forældrene i de ramte kommuner, igen og igen advaret mod kommunernes nedskæringsstrategi og de negative følger, den risikerer at få for børn og unges udvikling. Som samfund har vi ikke råd til en politik, der alene baserer sig på politiske fornemmelser og kortsigtet økonomisk tænkning. Vi har derfor med glæde kunne konstatere, at forældre og pædagoger i stigende grad bakkes op af fagkundskaben, forskere og fagpersoner, der med belæg i international og dansk forskning pointerer, at der er store gevinster at hente på pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Det gælder både set fra et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv.

Strukturændringer presser pædagogerne I en række af vores kommuner er der i det forgangne år sket betydelige strukturændringer. Der er tale

Vi er ikke sure. Det lykkedes i beretningsperioden aktive pædagoger i Dragør at få begrænset en række varslede nedskæringer på det pædagogiske område.

om store ændringer, der i betydelig grad griber ind i institutionernes hverdag med dertil følgende usikkerhed blandt vores medlemmer. Institutionerne fortsætter med at vokse, men reformerne sker ikke ud fra pædagogiske hensyn.

Det, der driver udviklingen, er økonomien. Fælles for de mange reformer syntes at være et ønske om fokus på den økonomiske styring. Målet for kommunerne er stadigt større og mere komplekse økonomiske enheder. Kommunens ambition handler om at kunne binde og styre institutionerne økonomisk. Og argumenterne for forandringerne er de samme på tværs af kommunerne: Effektivisering, målbarhed, økonomisk bæredygtighed og stordriftsfordele, er de mantraer, der går igen. I København kommer disse tendenser tydeligst til udtryk i oprettelsen af klynger og netværk. Politikernes rationale bag oprettelsen af klynger og netværk handlede nok engang om kroner og ører.

Usikkerhed hos pædagogerne Mange af de besparelser, vi har set i beretningsperioden, kamufleres bag fine ord om »rationalisering af ledelse,« »afbureaukratisering« og »mindre administration«. Dermed efterlades borgerne med det indtryk, at man godt kan fortage besparelser på ledelsen i daginstitutionerne, uden at det får betydning for børnenes liv og udvikling. Men forandringerne kan i høj grad mærkes helt ude på blå stue, da vilkårene for pædagogisk ledelse naturligvis har stor betydning for både børn og pædagoger. Souscheferne og afdelingslederne i flere af vores kommuner er blevet fjernet

Vi er ikke sure …

- bare pressede De foreslåe de bespare lser på børn ungeområd e og et i Dragør gør de at fastholde et pædagogis t umuligt svarligt tilbud k fagligt fortil Dragørs bø rn og unge.

Til Dragør kommunalb

estyrelse

• Hvorfor har vi fået mun dkurv på? Har Dragørs forældre ikke ret til at kend sandheden om deres børn e s dagligdag i institution er og klubber i Dragør?

• Hvordan vil I tage ansv ar for Dragørs børne- og ungepolitik, når I med neds omstruktureringer forhi kæringer og ndrer os i at udføre det pædagogiske arbejde?

• Hvordan vil I undgå yder ligere stress og en forrin gels e af det psykiske arbejdsm som en konsekvens af nedskæringerne? iljø • Kan I forsvare, at 1-2 personaler skal tage ansv aret for 12 vuggestuebør daglige pædagogiske arbe n i det jde?

Med venlig hilsen, Det pædagogiske pers onal

e på Dragørs daginstitution

er, fritidshjem og klubber.

STOP NEDSKÆRINGERNE i drag ør

med et pennestrøg uden hensyntagen til den opgave de løste, og den tilbageblevne leder forventes nu at løse opgaverne alene.

Når institutionsmassen ændres markant, som vi senest har oplevet i både København og Dragør Kommune, skal den enkelte pædagog forholde sig til en ny ledelse, nye kollegaer og måske også nye lokaler.

Denne voldsomme omstillingsproces gør den enkelte sårbar, og hun vover måske ikke – til trods for ellers fagligt velbegrundede pædagogiske argumenter – at sige fra, fordi hun føler, at hun risikerer at sætte sin stilling på spil, hvis hun gør det. Det fører til et pres på det pædagogiske fællesskab i institutionerne.

For den enkelte pædagog kan det være en stor belastning, der kan gøre

kommune!

det svært eller ligefrem umuligt at udføre arbejdet på en pædagogisk, fagligt tilfredsstillende måde, ganske enkelt fordi de ydre rammer ikke giver plads til det. For den enkelte kan det være en negativ og personligt opslidende oplevelse, der i værste fald kan betyde, at hun til sidst vælger helt at forlade faget.

Strukturændringerne fører samtidig til nye opgaver, og en ny form for pres, med praktiske og administrative opgaver, der ligger udover arbejdet med børnene. Det fører til nye opgaver for tillidsrepræsentanterne på institutionerne og til nye udfordringer for fagforeningskontoret. På den baggrund har vi i beretningsperioden ansat en ny personsagsbehandler på fagforeningskontoret. Ansættelsen skal sikre, at kontoret samlet set

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

13

BERETNING 2011

pædagogerne kun har ringe mulighed for med deres faglige, professionelle tilgang, at komme med indvendinger til beslutningerne. Der opereres med en form for decentralt ansvar for politikernes centrale styring: politikerne foretager nok strukturændringerne, men lader det derefter være op til den enkelte pædagog selv at sikre, at hverdagen hænger sammen for børnene.

At der langtfra er tale om reel inddragelse ved strukturændringerne er undergravende for MED- og samarbejdsudvalg. Kommunernes strategi er samtidig uforståelig, fordi den, når kommunerne insisterer på at gennemtrumfe strukturforandringer uden reelt at inddrage dem, der i sidste ende skal føre ændringerne ud i livet, risikerer at møde en masse modstand, der måske kunne være undgået. Megen modstand mod de konstante forandringer kunne ellers forebygges ved at inddrage dem, det hele handler om, for derigennem at skabe mere kvalificerede løsninger byggende på faglig

får mulighed for at imødekomme og varetage de nye og forandrede rådgivningsopgaver, vi har set i forbindelse med strukturændringerne.

Med fagligt og demokratisk underskud Beslutninger presses ned over hovedet på pædagogerne, uden at vi reelt har mulighed for at blive hørt. Det er et udtryk for fagligt underskud, når vi ikke oplever respekt for vores faglighed i omstruktureringsprocesserne.

Det betyder, at vi står over for en større udfordring, da vi ikke i tilstrækkelig grad får mulighed for at kunne videregive vores erfaringer og faglige ekspertise om børns liv og udvikling i forandringsprocessen. I sidste ende fører det til et dårligere resultat af strukturændringer, når pæda-

gogerne ikke inddrages. De bedste og mest velkvalificerede løsninger opnås kun, hvis man inddrager dem, der ved, hvad det handler om.

Beslutningerne om strukturændringer træffes i lukkede rum, hvor

R ALLE BØRN FORTJENE

N E G A D Å P T R A T S D EN GO

- BEVAR FRITIDSHJEMMENES MORGENÅBNING

Kære forældre

ing om at fl indeholder en beslutn budgetforslag for 2011 Børne- og Ungeudvalgets giske fritidstilbud. kvaliteten af det pædago fatale konsekvenser for e

Morgenåbningen skal * * * * * * * *

ytte morgenåbningen

fra fritids-hjemmene til

skolen – vedtages dette,

men fordi:

bevares på fritidshjem

på dagen tninger for en god start børnene de bedste forudsæ og roligt miljø, der giver Fritidshjemmet har et hjemligt r til at lave morgenmad Fritidshjemmet har facilitete begynder kontinuitet og tryghed t måltid før skoledagen skaber voksne, hvilket barnet får spist et ordentlig Barnet mødes af kendte bedre betingelser for, at ‘tidlige startere’ og giver om eftermiddagen r en rolig morgen for de være sammen med det En lille børnegruppe muliggø der kender barnet og skal cerede pædagoger barnet til de pædagoger, og fastholde fagligt kvalifi om e r rekrutter beskede at re for g Forældrene kan overleve hvilket har afgørende betydnin t en for fuldtidsstillinger, det kan opbevares forsvarlig mmene sikrer mulighed n på fritidshjemmet, hvor Morgenåbningen på fritidshje etc. kan afleveres om morgene er meget begrænset tasker, penge, skiftetøj at besparelsespotentialet atorisk gevinst ved, at om morgenen, hvilket betyder Der er en praktisk organis mmet alligevel være åbent de 1. maj-børn skal fritidshje nystarte de med I skoleferier og i perioden

erne din utilfredshed med

Skriv under her og vis politik

14

vil det få

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

beslutningen!

indsigt i området. I stedet forplanter det manglende samspil sig som en usikkerhed hos pædagogerne. Økonomisk undlader kommunerne nærmest systematisk at afsætte tilstrækkeligt med midler til at sikre en fornuftig forandringsproces, og pædagogerne lades dermed tilbage med alle dilemmaerne. Der er ikke tilstrækkeligt med midler til sammenkøring af forskellige personalegrupper, hvilket kan slå igennem i samarbejdsproblemer og et dårligere arbejdsmiljø ude på institutionerne.

Alt for ofte oplever vi, at strukturforandringerne ikke lader til at være politisk interessante efter forvaltningen først har gennemført dem på papiret og »solgt« dem i pressen. Det er ellers her, det egentlige implementeringsarbejde skal begynde.

Klubber og fritidshjem truet I Dragør har strukturforandringerne ført til afskaffelsen af kommunens ellers velfungerende fritidshjem. Kommunen har i årets løb – på trods af omfattende protester fra forældre, pædagoger og borgere i Dragør – nedlagt fritidshjemmene for at erstatte dem med SFO’er. Kommunens incitament til afskaffelsen handler nok engang om økonomi: Ved at oprette SFO’er på bekostning af fritidshjemmene, får kommunen mulighed for at hæve forældrebetalingen, og sænke serviceniveauet. I BUPL Hovedstaden mener vi at det er vigtigt at vi sikrer en mangfoldighed i institutionsmassen, og at der skal være plads til både fritidshjem og SFO’er.

Fritidshjemmenes selvstændige status samt det faktum, at de hører under dagtilbudsloven, er i høj grad det, der hidtil har sikret, at de har haft mulighed for at prioritere pædagogikken højt. Det er vigtigt, for ellers

Skriv under for morgenåbning på »fritten«. Aktionen lykkedes – og morgenåbningen blev bevaret.

BUPL Hovedstaden arbejder for at fastholde selvstændige fritidshjem og klubber. De er truede af den nye KL-aftale.

Se side 35

risikerer vi, at skoletænkningen bliver den dominerende på bekostning af netop pædagogikken. Og på den måde er der fare for, at ligeværdigheden mellem de to faggrupper – lærere og pædagoger – går tabt, og der sker en ensretning af institutionstilbuddene på bekostning af mangfoldigheden.

Det er ikke kun i Dragør, at fritidshjemmene trues eller direkte afskaffes. KL-aftalen fra juni måned mellem regeringen og kommunernes landsforening åbner op for, at fritidshjem skal overgå til folkeskoleloven, som det kendes fra SFO-ordningerne.

Det samme forestiller man sig skal ske med hele klubområdet, som flyttes til folkeskolelovens og ungdomsskolelovens område.

Sker det, ser en lang række af vores institutioner ud til at miste deres selvstændighed. Umiddelbart vil institutionerne blive lagt ind under skolens ledelse, hvilket også kan betyde, at selvejende institutioner må opgive deres driftsoverenskomst. Særligt de københavnske fritidshjem og klubber, der har ført en årelang kamp for at bevare deres selvstændighed og tilknytning til det øvrige daginstitutionsområde, vil i så fald blive ramt hårdt. De ser selvstædigheden som en nødvendig forudsætning for, at kunne udvikle et ligeværdigt samarbejde med skolen til gavn for børnene.

Kommuneaftalen risikerer ikke kun at ramme fritidshjem og klubber. I København synes det sandsynligt, at klynge- og netværksstrukturen som alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber er midt i, bliver ramt. Netværks- og klyngeledelse bygger netop på tanken om samspillet mellem hele 0-18 års institutionernes

Fritidshjem & klubber – et godt valg

Børn, de unge og deres forældre vælger positivt fritidshjem og klubber til.

BUPL Hovedstaden satser på fritidshjem og klubber i København, som et godt afsæt for samarbejdet mellem pædagoger og lærere.

– mangfoldighed er et plus! område. Der har været lagt utroligt mange kræfter i at arbejde med at udvikle en ny ledelses- og institutionsstruktur. Et arbejde præget af særdeles svære økonomiske vilkår og meget store nedskæringer i nogle institutioner. Hele den struktur ser nu ud til at komme i en lovgivningsmæssig klemme.

Fra BUPL Hovedstadens side er der sat gang i en flerstrenget strategi for at påvirke beslutningstagerne, frem mod udmøntningen af den endelige aftale. Vi ved af erfaring, at det godt kan betale sig at protestere, og insistere på at blive hørt. Vi tilslutter os aftalens intention om et styrket

samarbejde mellem lærer og pædagog med det mål at styrke børnenes og de unges trivsel. Men et sådan samarbejde kan med fordel opnås ved at tænke i nye og mere fleksible løsninger, hvor daginstitutioner, fritidshjem og klubber kan tilføres ressourcer til at gå ind og støtte skolerne mere aktivt i forhold til børn med særlige behov.

Første sommer med lukkeuger Med til ændringerne i institutionernes styringsvilkår hører også at flere kommuner, herunder både København, Taarnby og Frederiksberg, i årets løb har indført nye forringelser i forhold til

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

15

BERETNING 2011

Lukkedage som besparelsesinstrument skal ikke stå i vejen for den pædagogiske udvikling.

lukkedagene. For Københavns Kommunes vedkommende nåede man i beretningsperioden op på 17 lukkedage, mens tendensen om tvungne lukkedage i Taarnby Kommune kom til udtryk i, at kommunen for første gang valgte at tvangslukke institutionerne mellem jul og nytår.

De mange lukkedage og sommerferielukket i særdeleshed presser pædagogernes mulighed for selv at planlægge deres ferie. Da pædagogerne har ret til tre ugers sammenhængende sommerferie, betyder de nye lukkeuger (i tillæg til de eksisterende lukkedage), at kommunen fastlægger op imod fem uger af ferien.

Tilbage er efterhånden kun at vælge, om den sidste uge skal ligge på den ene eller på den anden side af uge 29 og 30.

BUPL Hovedstaden har vi gjort meget for at påpege det uacceptable og urimelige i at kommunen de facto fratager pædagogerne indflydelsen på planlægningen af egen ferie ved at lukke institutionerne. Samtidig er der betydelig usikkerhed om den konkrete besparelse ved lukkeugerne.

Vi finder det pardoksalt, at er det er de selvsamme politikere, som indfører lukkedage, der er med til at afmontere muligheden for at afholde pædagogiske udviklingsdage. Det sker med den begrundelse, at forældrene ikke skal lastes med lukkedage, som det senest er sket på Frederiksberg.

BUPL Hovedstaden mener, at det er uhensigtmæssigt, at loven om lukkedage har indflydelse på i hvilket omfang institutionerne må holde lukket til pædagogisk udvikling. Lukkedage som besparelsesinstrument skal ikke stå i vejen for den pædagogiske udvikling.

I januar måned og i løbet af foråret lykkedes det os at få sat nogle af pro-

16

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

blemstillingerne i forbindel­se med sommerferielukket på dags­or­de­nen i en række medier. Samtidig fik vi med en aktion på Københavns Rådhus og via vores underskriftsindsamling, hvor godt 10.000 forældre, pædagoger og københavnere tilkendegav, at de er modstandere af tvungen sommerferie, gjort politikerne på rådhuset opmærksom på det urimelige i at bestemme pædagogernes ferie.

Alle vores aktiviteter til trods, er det som bekendt endnu ikke lykkedes os at få politikerne i Borgerrepræsentationen til at ændre beslutningen om tvangslukkede institutioner. Tendensen til stigende antal lukkedage i institutionerne har dog fået en del bevågenhed på landspolitisk plan, hvor der fra flere sider – blandt andet fra Socialministeren – påpeges det uacceptable i udviklingen, så det sidste er bestemt ikke sagt i denne sag og BUPL Hovedstaden vil fortsat arbejde målrettet mod afskaffelse af lukkeugerne.

Fagforeningen for alle pædagoger De mange ændringer sker som nævnt ud fra et ønske om stordriftsfordele og besparelser, men i det forgangne år har vi set, at forældrene og pædagoger i tiltagende grad svarer igen med privatiseringer af institutionerne i frustration over besparelserne.

I BUPL Hovedstaden er vi dybt bekymrede overfor privatiseringer af daginstitutioner, fordi vi mener, at institutionsområdet er en del af velfærdssamfundets kerneopgave. Men vi skal samtidig gå imod den tendens, der forsøger at gøre debatten om private institutioner sort-hvid, rigtig og forkert.

Hvis vi ønsker at forstå, hvorfor flere og flere forældre føler sig nødsaget til at arbejde hen mod en privatisering af

deres institution, må vi også forholde os til virkeligheden ude på institutionerne, og forsøge at nuancere debatten om kommunale og selvejende overfor private institutioner.

I BUPL Hovedstaden må vi i samarbejde med BUPL Forbund analysere, hvad det er, der gør at denne udvikling foregår, og hvad der skal til, for at få det politiske niveau til at lytte. Det sker bl.a. ved at rejse kritikken af de eksisterende institutioners driftsvilkår, hvilket ofte er baggrunden for ønsket om at oprette private institutioner.

I debatten mellem selvejende og kommunale institutioner i forhold til private, er det vigtigt at understrege, at BUPL Hovedstaden er en fagforening for alle medlemmer. Vi anser der for en nødvendighed, at tegne overenskomst med det privateinstitutionerne således, at de private institutioner sikres ordnede forhold.

Men når man er medlem af BUPL Hovedstaden har man lige ret til hjælp, service og assistance fra fagforeningen, uagtet hvilken driftsform ens arbejdsplads i øvrigt hører under. Det enkelte medlem, der er ansat på en privat institution, er derfor sikret fuld repræsentation af fagforeningen.

Pædagoger, ledere og tillidsrepræsentanter på private institutioner har også behov for fagforeningen.

Det er derfor vigtigt, at vi har plads til den type institutioner, så også medarbejdere på private institutioner har mulighed for at skabe netværk og deltage i vores aktiviteter.

Hippiepædagoger og fri leg Socialministerens udfald mod den samlede pædagogprofession i Politiken i august måned aktualiserede det store behov for at få pædagogfaglige værdier og argumentation på banen i samfundsdebatten. Og ministeren fik

Foto:Christian Ehlers

da også svar på tiltale i diverse medier, hvor forskere, forældre og særligt pædagoger har kritiseret ministerens nedsættende, usaglige og virkelighedsforvrængende udmeldinger.

Benedikte Kiærs budskab udstiller endnu engang regeringens forældede og meget ensidige syn på læring, som noget der kun foregår via voksenstyrede aktiviteter, hvor udviklingen kan måles og vejes. Men leg har en afgørende betydning for børns udvikling og læring og bruges som et vigtigt pædagogisk redskab, hvorfor det bliver meningsløst at konstruere en modstilling mellem leg og læring.

Der foregår læring både i strukturerede pædagogiske aktiviteter og i børnenes egen spontane leg, der opstår ud fra børnenes lyst og initiativ – det er vidt forskellige afsæt for læring, og børn har brug for begge dele.

Vi er i BUPL Hovedstaden altid interesserede i nye forskningsprojekter

på det pædagogiske område og har da også længe været bekendt med Ole Henrik Hansens ph.d.-projekt, som Benedikte Kiær læner sig op ad.

Vi har tilmed i beretningsperioden afholdt et medlemsarrangement, hvor over 100 medlemmer mødte op for at diskutere med Ole Henrik Hansen og høre hans konklusioner og bud på udviklingspotentialer – som var noget anderledes end Socialministerens udlægninger. Vi mener, det er essentielt at være i dialog med et bredt spektrum af pædagogiske forskere i udviklingen af det pædagogiske felt, og vi vil naturligvis gerne diskutere og undersøge, hvorvidt andre organisationsformer vil kunne bidrage til det, alle pædagoger ønsker i dagligdagen: nemlig mere tid til nærvær med børnene.

Men det ændrer ikke på det faktum, at der er behov for bedre pædagognormeringer i vores institutioner.

Fagligt sammenhold. Vores organisering i et fagligt fællesskab for at skabe ordnede forhold i arbejdslivet og styrke den pædagogiske profession, er fundamentet for, at vi som pædagoger har de rettigheder, vi har.

En undersøgelse bragt i Ugebrevet A4 viser, at normeringen på landsplan er faldet støt fra, at der i 1986 var 7,5 børnehavebarn pr voksen til hele 11,6 i 2011 – desuden bruger pædagogerne nu kun halvdelen af deres tid med børnene, hvor det tidligere var to tredjedele. Denne udvikling er bl.a. en følge af øgede krav til dokumentation og andet administrativt arbejde. Ole Henrik Hansens undersøgelser peger netop på, at nærværet, den tætte kontakt og omsorgen er det altafgørende for det lille barns udvikling. Socialministerens svar er læringsmål og flere

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

17

Foto:Christian Ehlers

BERETNING 2011

Gadeaktiviteter. I året der gik, har hovedstadens pædagoger ved flere forskellige lejligheder offentligt sagt fra overfor nedskæringer på det pædagogiske område.

udviklingsplaner – det strider mod al sund fornuft.

Anerkend den pædagogiske faglighed Med den nuværende politik og prioritering bliver målet med kommunernes børne- og ungepolitik barberet ned til et spørgsmål om at score højt i den næste PISA-undersøgelse.

I BUPL Hovedstaden mener vi, at det er fattigt, og et meget uambitiøst mål, der vil få fatale konsekvenser for fremtidens samfund.

Skal vi ændre på dette, kræver det, at vi pædagoger i højere grad anerkendes for de faglige kvaliteter,

18

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

vi besidder og bidrager med. At det accepteres, at vi er en central del af løsningen på de udfordringer, vores fire kommuner befinder sig i, og på velfærdssamfundets udvikling. Derfor har vi i den forgangne generalforsamlingsperiode arbejdet for i den offentlige debat at synliggøre værdien af pædagogernes professionelle arbejde med børn og unges liv og udvikling.

I alt for lang tid har det været økonomiske rationaler, der har været accepteret og fremført på bekostning af de pædagogiske argumenter. Vi har forsøgt at gå en ny vej ved at lægge vægt på pædagogiske rationaler, ikke på bekostning af, men sammen med de mere økonomiske ræsonnementer. Med OECD-rapporten i hånden har vi understreget, at det betaler sig at investere massivt med offentlige midler i daginstitutionerne, der bl.a. har stor betydning for børnenes se-

nere succes i uddannelsessystemet.

Senest har vi eksempelvis set, at børn der har gået i kvalitetsinstitutioner med høj pædagognormering som små, får højere karakterer ved folkeskolernes afgangseksaminer.

Vi har kæmpet for at give pædagogikken et nyt liv i offentligheden, og vi har indprentet, at den pædagogiske profession i høj grad er en af hjørnestenene, når det handler om at bibeholde et stærkt velfærdssystem i Danmark. Derfor understøtter vi forskningen i det pædagogiske område. Ved hele tiden at kunne levere ny og brugbar viden i den offentlige debat, vil vi tvinge politikere og meningsdannere til at tage os alvorligt.

I årets løb har vi på den baggrund styrket vores professionsarbejde i fagforeningen. Det har mest af alt handlet om at styrke hinanden som pædagoger på fagligheden, hvorfor vi har afholdt en række velbesøgte fagli-

Vores fagforening er aldrig stærkere, end vi medlemmer gør den. BUPL Hovedstaden består i kraft af medlemmerne, er til for medlemmerne og er ledet af medlemmerne. Jo flere medlemmer vi er, des stærkere en stemme har vi overfor arbejdsgiverne og i offentligheden.

ge arrangementer. Indsatsen handler om vores fag og om at få højnet respekten for pædagogerne i offentligheden og blandt beslutningstagerne.

En styrket faglighed: Respekt og anerkendelse Hvis vi vil have anerkendelsen og anseelsen af vores pædagogiske faglighed styrket – og det vil vi – må vi også fremadrettet, fortælle de positive historier om vores fag og faglighed. At vi som pædagoger bidrager til, at alle børn får gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og sociale kompetencer, de skal bruge resten af livet. At vi bidrager til, at børn opbygger et højt selvværd og styrker deres samarbejdsevner, nysgerrighed og empati. At vi som pædagoger har blik for det enkelte barn og den udvikling, barnet er i. At vi rummer børn, unge og voksne, når andre ikke kan, og at vi kan skabe sammenhæng mellem politiske målsætninger og daglig, pædagogisk praksis.

Vi har igen og igen understreget, at den pædagogiske profession og uddannelse gør, at pædagogerne er eksperter i relationer, og at vi arbejder for at alle børn – uanset baggrund – får en god start på livet med dannelse, læring, tryghed, omsorg og udvikling.

At vi understøtter fællesskabet, demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. At vi arbejder med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger, og at vi skaber spændende, læringsfyldte, udviklende og trygge rammer om børn, unge og voksne.

Når politikerne i kommuner og Folketing laver nye regler og love på det

pædagogiske arbejdsområde, gør vi derfor, hvad vi kan for at spille ind med den pædagogiske faglighed og med vores unikke viden om børn og unge. Vi blander os aktivt i debatten i medierne og gennem lobbyarbejde, og vi sidder med i en række udvalg, hvor der træffes vigtige beslutninger med betydning for institutionerne.

Kun sådan får vi styrket respekten for den pædagogiske faglighed.

Medlemmernes BUPL Hovedstaden Solidaritet og fællesskab har ikke den samme klang for alle. For nogle er det gammeldags, antikverede forestillinger, og for andre er det dyrebare, dybfølte begreber. Men uanset om man forbinder det ene eller det andet med ordene, er det værdier, som har haft enorm betydning for udviklingen af det moderne danske velfærdssamfund, fordi de er kernen i fagbevægelsen og dermed i den organisering af arbejdsmarkedet, der kendes som ’Den danske model’.

At være med i et fagligt fællesskab har kæmpe værdi. Pædagogernes organisering for at skabe ordnede forhold i arbejdslivet, og for at styrke den pædagogiske profession, er fundamentet for, at pædagogerne har de rettigheder, de har. Det er langtfra en naturgiven ting, at der er ordentlige forhold på institutionerne, at der er en god overenskomst, eller at der sker en udvikling af pædagogfaget.

Det faglige fællesskab er nødvendigt for at opnå forbedringer i det enkelte medlems løn- og arbejdsvilkår.

I BUPL Hovedstaden har vi stærkt engagerede medlemmer, men også

medlemmer med mange forskellige holdninger. Det fælles er, at de gerne vil deltage i den samhørighed, som sikrer ordnede forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. Vi er et fællesskab med engagerede medarbejdere, der stiller deres mange kompetencer og faglig specialviden til rådighed for medlemmerne. Og mest af alt er vi en organisation, der har stor viden om vores fag, den pædagogiske profession. Som fagforening varetager vi ikke kun dine lønog ansættelsesvilkår. Vi sikrer også, at det enkelte, individuelle medlem har adgang til specialviden, juridisk assistance og bistand, hvis den enkelte bliver afskediget, syg eller kommer ud for en arbejdsskade.

I beretningsperioden har vi haft visse omstruktureringer på fagforeningskontoret, der bl.a. kommer til udtryk i oprettelsen af Sekretariat for ledere, samt i ansættelsen af en ekstra jurist på kontoret. Der er samtidig afsat midler til et kompetenceløft af de ansatte og valgte på kontoret.

Samlet set kommer ændringerne til at betyde en styrket service overfor det enkelte medlem og en stærkere interessevaretagelse generelt set.

Aktive pædagoger skaber forandringer Vores fagforening er aldrig stærkere, end vi medlemmer gør den. BUPL Hovedstaden består i kraft af medlemmerne, er til for medlemmerne og er ledet af medlemmerne. Jo flere medlemmer vi er, des stærkere en stemme har vi overfor arbejdsgiverne og i offentligheden. Aktive medlemmer og tillidsrepræsentanter er

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

19

BERETNING 2011

Kampagner og synlighed. BUPL og FTF satte i store annoncer fokus på, at Danmarks vækst starter med pædagogerne. Her er det Maria fra Ønske Øen På Amager.

Maria tjener kassen...

Hovedstaden har oplevet en stigning i medlemstallet. Mange medlemmer er ikke kun af stor betydning, når vi skal tale pædagogernes sag i offentligheden og overfor politikerne, det har også stor betydning for den enkelte.

...statskassen.

Danmarks vækst starter med Maria. Både den menneskelige og den økonomiske.

Som pædagog arbejder hun på at styrke dine børn i de kreative og sociale kompetencer, der skal til for at klare sig godt i skolen, på arbejdsmarkedet - og i livet.

Det offentlige og det private er hinandens forudsætninger.

Styrker vi den offentlige sektor, styrker vi vilkårene for den private sektor.

Sammen skaber vi vækst 2.

Det offentlige x det private = Vækst2 FTF repræsenterer 450.000 danskere både i det offentlige og det private.

Læs vores forslag på www.vaekst2.dk og på Facebooksiden “Jeg tjener kassen”.

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF_BUPL_ANNONCE190x230_FINAL_indd 1

vigtige for vores fagforening, fordi de sikrer, at vi som fagforening har fodfæste i kommunerne, og det anerkendes og accepteres, at vi taler på pædagogernes vegne.

I BUPL Hovedstaden har vi heldigvis mange medlemmer, der er aktive og involverer sig i vores fagforenings forskellige råd og udvalg. Her er tillidsrepræsentanterne omdrejningspunktet for kontakten mellem fagforeningen og medlemmerne. De sikrer, at informationer og holdninger flyder fra institutionerne til fagforeningen, og fra fagforeningen og til institutionerne. Det er i høj grad tillidsrepræsentanternes arbejde og de aktive medlemmers engagement i udvalg og i forbindelse med aktiviteterne i alle vores kommuner, der skaber

20

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

04/05/11 16.20

de forandringer, vi ønsker skal ske.

I det forgangne år oplevede således igen, at det lykkedes aktive pædagog i Dragør Kommune, at overbevise kommunen om at fjerne en lang række planlagte besparelser, alene ved en aktiv indsats med læserbreve, demonstrationer og protester.

På dette område, giver de gamle dyder om solidaritet og fællesskab mening, og gør det attraktivt, at være en del af det pædagogiske sammenhold. Bestyrelsen vil derfor gerne takke tillidsrepræsentanter og frivillige medlemmer af alle fagforeningens råd og udvalg for deres store arbejde for faget og kollegaerne i det forgangne år.

I beretningsperioden har vi med glæde kunnet konstatere, at BUPL

BUPL Hovedstaden er også ledernes fagforening I det forgangne år har vi opprioriteret arbejdet for ledermedlemmerne.

BUPL Hovedstaden skal fortsat være det naturlige valg af fagforening for pædagogfaglige ledere i hovedstadskommunerne. Det er vigtigt for lederne, for professionen og for det faglige fællesskab med pædagogerne.

Med udgangspunkt i anerkendelsen af, at de pædagogfaglige ledere har særlige arbejdsvilkår, et særligt ansvar og en særlig lederfaglig identitet har vi i BUPL Hovedstaden valgt at organisere lederne i en selvstændig politisk struktur i Lederforeningen. I beretningsperioden har lederforeningens bestyrelse med stor energi påtaget sig opgaven at repræsentere lederne i BUPL Hovedstaden.

Den nye organisering er en del af udmøntningen af BUPL’s nye Platform for Ledere, der blev vedtaget på seneste kongres. I den forbindelse har vi lokalt oprettet et selvstændigt Sekretariat for Ledere. Formålet er at styrke fagforeningens direkte arbejde for lederne. Det gælder både, når det handler om ledernes ansættelsesforhold, og om selve den konkrete ledelsesopgave. Én indgang for lederne Med etableringen af sekretariatet samles fagforeningens kompeten­

Med udgangspunkt i anerkendelsen af, at de pædagogfaglige ledere har særlige arbejdsvilkår, et særligt ansvar og en særlig leder­faglig identitet har vi i BUPL Hovedstaden valgt at organisere lederne i en selvstændig politisk struktur i Lederforeningen. I beretningsperioden har lederforeningens bestyrelse med stor energi påtaget sig opgaven at repræsentere lederne i BUPL Hovedstaden.

cer ét sted for at sikre, at ledermedlemmerne får den bedst mulige rådgivning, støtte og synlighed. I Sekretariat for Ledere kan vores ledermedlemmer let få information om f.eks. lov- og aftalestof, bidrag til refleksion og afklaring, f.eks. i håndtering af samarbejdsproblemer. Sekretariatet trækker på hele BUPL’s specialviden f.eks. om arbejdsmiljø og professionen og vil her have til opgave at sikre en særlige ledelsesfaglig optik på hjælpen. Rådgivningen sker med udgangspunkt i indsigt i ledelsesopgavens særlige kompleksitet, men også i ledernes særlige tilgang til ledelsesopgaven som pædagoguddannelsen bidrager med. Sekretariat for Ledere er blevet opnormeret og er bemandet med faste medarbejdere, som også får til opgave at understøtte de nye ledertillidsrepræsentanter (LTR), der i det forgangne år er blevet valgt i alle fire kommuner.

Endelig understøtter fagforeningens nye Sekretariat for Ledere, at personalesagsbehandlingen af ledermedlemmerne sker selvstændigt og uafhængigt af den sagsbehandling, fagforeningens øvrige medlemmer modtager. Dermed imødegår vi den problemstilling, at en og samme person både rådgiver lederne og varetager pædagogernes interesse i konkrete sager.

Et styrket samarbejde Hos BUPL Hovedstaden har vi mange samarbejdspartnere, og den løbende dialog med dem er vigtig for os, når det handler om at fastholde debatten om velfærden og vilkårene

for de offentligt ansatte. Fagforeningen har derfor i den forgangne generalforsamlingsperiode styrket samarbejdet med en række interessenter og alliancepartnere.

Vi er i dialog med kommunerne, forældreorganisationerne, paraplyor­ ganisationerne og den øvrige fagbevægelse ud fra ønsket om at forbedre og styrke det pædagogiske arbejdsområde. I særdeleshed har vi i det seneste år haft behov for vores gode samarbejde med vores alliancepartnere, senest i forbindelse med det igangværende arbejde for at lægge pres på lovgiverne, for at redde fritidshjemmenes selvstændighed. Men også i et bredere perspektiv, hvor vi i år har været engageret i og aktivt støtter op omkring »Kan det virkelig passe-konferencerne.« »Kan det virkelig passe-konferencerne« er et tværfagligt netværk af fagforeninger, der ønsker at sætte tre påstande i den herskende økonomiske politik til kritisk debat. Det er spørgsmålet om, hvorvidt øget arbejdsudbud fører til flere arbejdspladser, om hvorvidt det er rigtigt, at en slankekur for offentlige sektor løser den økonomiske krise, og endelig spørgsmålet om hvorvidt de frie markedskræfter i sig selv kan sikre social fremgang og bæredygtig beskæftigelse. »Kan det virkelig passe?« For fagforeningen er det brede landsdækkende velfærdssamarbejde som »Kan det virkelig passe-konferencerne« vigtige for på langt sigt at kunne imødegå de nedskærings-dagsordner regeringen og kommunerne i de kommende år har lagt op til. Det dan-

ske samfund har under de seneste ti års borgerligt styre oplevet en social og økonomisk polarisering uden sidestykke.

Hvis velfærden skal genoprettes og den sociale skævvridning stoppes, kræver det et stærkt samarbejde i fagbevægelsen og et opgør med eksisterede myter – og etablering af et andet idegrundlag og en anden måde at anskue problemerne på.

I BUPL Hovedstaden ser vi sammenhold og fællesskab som en styrke. Det gælder også i vores internationale samarbejder. Vores kamp for bedre arbejdsvilkår og højere løn til pædagogerne er en den af en større international kamp. Derfor tog vi i BUPL Hovedstaden i beretningsperioden igen aktivt del i Concrit, et europæisk netværk der er blevet til på grundlag af den fortsatte debat om børn, pædagogik og politik. Flere medlemmer deltog i konferencen og bidrog til at få udviklet alternative og kritiske ideer og tanker om pædagogik og uddannelse, og fagforeningen fik samtidig udbygget og skabt vigtige kontakter i fagforeningens internationale netværk.

Faglige uenigheder Når man taler om samarbejde med andre fagforeninger, bliver vi også nødt til at nævne, at vi i beretningsperioden har haft visse konflikter med LFS i Københavns Kommune.

Det har været konflikter, hvor vi har været fagligt og strategisk uenige om retningen, eksempelvis i forløbet omkring indførelsen af klynge- og netværksbesparelserne og i inklusionsspørgsmålet.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

21

BERETNING 2011

Hos BUPL Hovedstaden har vi i det forgangne år påpeget, at det faktum, at pædagogfaget er et lavtløns­ område ikke kun er et overenskomstproblem, men at det er et problem, der også kræver, at de politiske partier på Christiansborg går ind i sagen.

Hos BUPL Hovedstaden valgte vi fra starten at lytte til vores medlemmer i spørgsmålet om klynger og netværk. Vi har derfor fulgt en anden linje end den, LFS-ledelsen valgte. Vi har i forløbet omkring indførelsen af klynge- og netværksledelse samtidig måtte erkende, at vi har et andet syn på professionsstrategi og på, hvordan daginstitutionsområdet bør udvikle sig fremadrettet, end det, der synes fremherskende hos den øverste ledelse i LFS. Hos BUPL Hovedstaden fastholder vi os retten til at insistere på ikke at pege på – endsige udvælge – de nedskæringer, en kommune har et ønske om at foretage. Det er klart, at der er altid nogle nedskæringer, der gør mere ondt end andre. Vi forholder os derfor løbende til alle spareforslag, men vi fastholder samtidig, at det aldrig kan blive en fagforenings ansvar og opgave at anvise velfærdsnedskæringer og besparelser. Hverken på eget eller på andres områder Disse uenigheder til trods anser BUPL Hovedstaden det fortsat som en højt prioriteret opgave at samle alle faglige kræfter i København til gavn for pædagogerne.

Kampagner og synlighed Som fagforening skal vi kommunikere målrettet og med de rigtige budskaber til medlemmer, forældre, beslutningstagere og meningsdannere.

Vores kommunikation er mangeartet, og vi har flere forskellige budskaber afhængigt af, hvem vi henvender os til. For at kommunikere effektivt, anvender vi derfor en bred palet af kommunikationsredskaber, der dækker

22

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

over alt fra den personlige kontakt, til pressearbejde, web, arrangementer, plakater, annoncer og events.

Nye kommunikations- og dialogredskaber er samtidig hele tiden under udvikling, og vi arbejder løbende med at bruge disse muligheder på hjemmesiden, via nyhedsbrev, sms og facebook. I beretningsperioden har vi opstartet et nyt elektronisk nyhedsbrev, der i endnu højere grad end tidligere giver os mulighed for at målrette informationer ud fra de områder, der interesserer det enkelte medlem.

I det forgangne år har vi gennemført en række kampagner, der har været bemærket, og som har bidraget til at få sat de pædagogiske arbejdsvilkår på dagsordenen. I efteråret gennemførte vi en kampagne, der med succes var med til at sikre, at morgenåbning på fritidshjemmet blev bevaret i Københavns Kommune.

Samtidig er vi i øjeblikket i gang med en længerevarende kampagne, der skal sætte fokus på det urimelige i, at pædagogerne med lukkedage- og uger, kun har ringe mulighed for at planlægge egen ferie.

I maj måned deltog vi i en større BUPL/FTF kampagne med det budskab, at pædagogerne er afgørende for at skabe vækst og finansiere velfærden. Kampagnen blev blandt andet eksponeret i aviserne og på nettet, og den landsdækkende kampagne blev prydet af et billede af et af vores medlemmer. Endelig stablede vi i starten af året en kampagne på benene til fordel for, at pædagoger også i fremtiden skal have ret til at gå på efterløn.

Pædagogerne bruger efterlønnen Med vores efterlønskampagne ville vi understrege, at det er BUPL Hovedstadens klare holdning, at efterlønnen skal bevares. Det skyldes, at vi kan se, at pædagogerne i høj grad gør brug af ordningen og er glade for at have mulighed, for at gå på efterløn. Og det gælder både unge og ældre pædagoger. Faktisk er ligeså mange pædagoger mellem 30-34 år tilmeldt efterlønsordningen, som gennemsnittet af pædagoger, nemlig 72 procent.

Når så mange pædagoger benytter efterlønsmuligheden, hænger det sammen med den høje grad af belastning mange pædagoger udsættes for. Arbejdsvilkårene på det pædagogiske arbejdsmarked betyder, at mange ikke klarer at arbejde på fuld kraft frem til folkepensionen – og efterlønnen bliver derfor en nødvendighed for at kunne afslutte arbejdslivet på en værdig måde.

Skal pædagogerne klare flere år på arbejdsmarkedet, er det derfor tvingende nødvendigt, at man satser på at skabe et godt arbejdsmiljø på institutionerne med rimelige arbejdsvilkår, nem adgang til opkvalificering og favorable seniorordninger. Vi skal afskaffe årsagen til at folk må gå på efterløn – og ikke efterlønnen!

Overenskomsterne faldet på plads Overenskomstforhandlingerne ved årets begyndelse var en svær opgave af den enkle grund, at der ikke var mange økonomiske midler at forhandle om, bl.a. som følge af finanskrisen. Den smalle økonomiske ramme betyder, at der i 2011 ingen centralt aftalte lønstigninger er. Det skyldes, at lønstigningerne i den foregående overenskomstperiode har ligget væsentligt over lønstigningerne på det private arbejdsmarked.

På grund af reguleringsordningen, som binder de private og offentlige

»Vi skal fjerne grunden til at folk går på efterløn – ikke efterlønnen«

Bevar efterlønnen. I foråret satte BUPL Hovedataden gang i en kampagne for bevarelse af pædagogernes ret til at gå på efterløn.

lønninger til hinanden, skulle de kommunalt ansatte, herunder pædagogerne, derfor have været sat ned i løn. Denne lønnedsættelse blev ved forhandlingerne undgået – og i stedet er 2011 blevet til et 0-år.

I 2012 vil der være generelle lønstigninger på i alt 2,65 procent, der kommer til udbetaling af to omgange fra den 1. januar 2012. Herudover vil der også være en række pensionsforbedringer, som er aftalt i BUPL’s forlig, og de pædagogstuderende får et lille lønløft ud over de generelle lønstigninger. Endelig noterede vi os en vigtig sejr, idet vi fik arbejdsgivernes opbakning til vores forslag om at fastholde seniordagene, således at pædagoger over 58 år også fremadrettet har ret til fem årlige seniordage.

De beskedne lønstigninger til trods, kan vi alligevel notere en positiv tendens i resultat af forhandlingerne, idet pædagogerne ved forhandlingsbordet faktisk fik lidt mere end de andre organisationer i KTO-forhandlingsfællesskabet. Der er dog fortsat langt, til vi når en situation, hvor pædagogerne får lige løn sammenlignet med andre fag med samme uddannelseslængde.

Hos BUPL Hovedstaden har vi i det forgangne år påpeget, at det faktum, at pædagogfaget er et lavtlønsområde ikke kun er et overenskomstproblem, men at det er et problem, der også kræver, at de politiske partier på Christiansborg går ind i sagen.

Vi vil ikke acceptere, at pædagoger skal aflønnes op imod 30 % ringere, end andre fag med samme uddannelseslængde.

På positivsiden tæller også, at det i forhandlingerne lykkedes BUPL at

Modelfoto

Styrk pædagogernes arbejdsvilkår! forhindre, at arbejdsgivernes forslag om bl.a. fritvalgsordninger og plustid blev realiseret.

Aftalte forbedringer skal realiseres Et andet af de forslag vi højt prioriteret havde sendt til forhandlingsbordet handlede om sammenhængen mellem institutionernes budgetter og resultatet af overenskomstforbedringerne. I den verden vi befinder os i, skal de ting man aftaler ved forhandlingsbordet centralt naturligvis også føres ud i livet, når forhandlingerne er afsluttet. Vi har igennem nu flere

Layout og tryk: Eks-Skolens

Trykkeri ApS

overenskomstperioder kunnet konstatere, ikke nødvendigvis er tilfældet. Aftaler lavet mellem de centrale parter, er ikke blevet udmøntet i den enkelte institution.

Derfor havde vi rejst krav om, at den enkelte arbejdsgiver skulle være forpligtet til at dokumentere, hvorledes de fornødne økonomiske ressourcer til de aftalte overenskomstmæssige forbedringer blev afsat til de enkelte institutioner og klubber.

Desværre afviste arbejdsgiverne i KL vores krav om at dokumentere, at forbedringer også reelt var finansierede ude på den enkelte institution.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

23

Fremtidigt arbejde

Fremtidigt arbejde For det kommende års arbejde er det BUPL Hovedstadens højeste målsætning at fremme pædagogprofessionen og medlemmernes interesser – herunder løn og arbejdsvilkår – samt at skabe de bedst mulige betingelser for udviklingen af det pædagogiske fag.

BUPL Hovedstaden skal arbejde for at imødegå besparelsesdagord­nen.

Det skal vi gøre ved på alle pla­ner at modarbejde de ændringer, der giver dårligere betingelser for udøvelsen af vores profession. Vi skal dokumentere, analysere og kommunikere, at pædagogikken og den pædagogiske indsats spiller en afgørende rolle for udviklingen af vores samfund og for udviklingen af det enkelte individ.

Vilkår for budgetarbejdet Der er økonomisk knaphed i kommunerne, og betingelserne for de kommunale budgetforhandlinger har ændret sig over de seneste år. Budgetforhandlingerne foregår derfor ikke længere i en afgrænset periode.

I dag spreder kommunernes budgetforhandlinger sig over hele året, og forhandlingerne om den fremtidige økonomi åbnes og lukkes kontinuerligt. Således har både København, Frederiksberg, Taarnby og Dragør kommuner haft genåbninger af allerede vedtagne budgetter inden for det seneste år. Hver gang med forringelser til følge.

Udviklingen har stået på igennem flere år og stiller fortsat krav til BUPL

Hovedstadens arbejde. Betingelserne for budgetarbejdet gør det vanskeligt at planlægge større samlende og mobiliserende aktiviteter over for medlemmer og forældre. Arbejdet med økonomien skal ske løbende og hen over hele året. Udviklingen betyder samtidig at forhandlingerne om kommunernes økonomi i stigende grad flyttes til andre mere uformelle rum, hvor BUPL Hovedstaden ikke nødvendigvis automatisk inviteres med ved bordet. Af samme grund er fagforeningen afhænig af de informationer, vores medlemmer og ledere melder ind. Endelig oplever vi, at der i budgetforhandlingerne i dag er mere end spørgsmål om økonomi på dagsordenen. I stigende grad inddrages også strukturelle og de ideologiske spørgsmål i forhandlingerne.

I den kommende budgetperiode, vil fagforeningen fortsat søge at anskue økonomi- og budgetforhandlingerne i vores kommuner, således at vi vedvarende lever op til kravet om når som helst og med meget kort varsel at kunne træde ind i en budgetkamp, når den enkelte kommune pludselig genåbner budgettet, som det skete, da Frederiksberg Kommune i juli gen-

åbnede budgettet med henblik på at spare 14 millioner på bl.a. pædagogernes lønramme.

I vores arbejde for at sikre pædagoger de bedste økonomiske rammer i en budgetaftale er det samtidig væsentligt, at BUPL Hovedstaden fungerer som en troværdig sparringspartner og seriøs modpart overfor såvel kommunalpolitikere som embedsmænd i forvaltningerne.

Det gælder både i den formelle og den uformelle kontakt fagforeningen måtte have.

Vores arbejde med den kommunale budgetpraksis kræver derfor, at fagforeningen netværker på kryds og tværs og agerer mest muligt på den politiske scene for på den måde konstant at profilere betingelserne for professionsudøvelsen og dermed påvirke kommunernes budgetter i en for pædagogfaget gunstig retning. Vi skal med andre ord have fokus på lobbyarbejdet for på den måde at styrke vores dialog med – og pres på – lokalpolitikerne.

Skal vi kunne det, kræver det bl.a., at vi har den langsigtede strategi parat, og at vi har vores beredskaber klar på forhånd. Vi forventer, at denne

Vi mener derfor i BUPL Hovedstaden, at inklusion som pædagogisk metode er en rigtig og nødvendig vej – men inklusion kan ikke opfattes som en spareøvelse. Det er en kæmpe udfordring at få vendt den negative udvikling, og det kræver ressourcer både til bedre normering, videreuddannelse samt opkvalificering af pædagoger.

24

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

Foto:Christian Ehlers

indsats fremadrettet vil danne præcedens for den måde, BUPL Hovedstaden arbejder med påvirkningsarbejdet i forbindelse med aftalerne om de kommunale budgetter.

Faglighed og inklusion For at sikre de bedst mulige rammer for udførelsen af det pædagogiske arbejde, er det en forudsætning at omverdenen, herunder beslutningstagerne på rådhusene og i den til enhver tid siddende regering, respekterer det pædagogiske arbejde som andet og mere end bare pasning af børn og unge. Så længe de ikke gør det, vil kommunalpolitikerne alene vurdere følgevirkningerne af besparelser som et spørgsmål om ’forringet forældreservice’ og ikke som det, det er: et tilbageslag for det enkelte barns udviklingsmuligheder i livet. Den store udfordring for fagforeningens arbejde

det kommende år handler derfor om pædagogernes mulighed for at udøve deres faglighed.

I BUPL Hovedstaden er vi naturligvis ikke i tvivl om, at pædagoger i hverdagspraksissen med børnene har en indsigt og en professionel kompetence, der skal vægtes meget højt i vurderingen af, hvilke løsninger der er de mest hensigtsmæssige i de enkelte situationer. Det er af denne grund helt afgørende, at der i modellerne for løsningen af eksempelvis inklusionsopgaven skal skabes en øget vægt på de fagprofessionelle medarbejderes konkrete viden om det enkelte barn og om barnets institution og i nogle tilfælde skole.

På børneområdet i almindelighed, men i særdeleshed når det handler om børn i vanskeligheder og børn med specielle behov, er det meget problematisk at udarbejde statiske

Kampagner er vigtige, fordi det er sådan fagforeningen synliggør den pædagogiske hverdag overfor kommunale politikere og borgerne. Her er det fra budgetaktiviteterne i efteråret.

modeller ud fra devisen ’one size fits all’. Det er her af afgørende betydning, at der er plads til forskellige og fleksible løsninger, der kan imødekomme det enkelte barns behov. Det kan derfor ikke understreges nok, at systemet skal være indrettet således, at de pædagogiske faglige argumenter i de enkelte situationer bliver hørt og anerkendt – og går forud for overordnede principper.

Vi mener derfor i BUPL Hovedstaden, at inklusion som pædagogisk metode er en rigtig og nødvendig vej – men inklusion kan ikke opfattes som en spareøvelse. Det er en

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

25

Fremtidigt arbejde

Stadig større indholdsmæssige krav til arbejdet med børnene stiller krav til den professionelle ballast,den enkelte ansatte har, og som fællesskabet af fagpersoner har – i sidste ende for kvalitetens og dermed børnenes skyld.

kæmpe udfordring at få vendt den negative udvikling, og det kræver ressourcer både til bedre normering, videreuddannelse samt opkvalificering af pædagoger.

Vi vil i BUPL Hovedstaden forsøge at påvirke de politiske processer til at beslutningerne om inklusion bygger på viden om praksis, for at skabe mest muligt kvalitet i løsningerne.

Dette vil vi blandt andet gøre ved i det kommende år at arrangere en dialogkonference med deltagelse af pædagoger, der arbejder med inklusion til daglig samt forskere og politikere. På denne måde kan vi indsamle praksiserfaringer og undersøge de dilemmaer, der ligger i forhold til inklusion, og herved sammen udvikle mere viden om inklusion i BUPL Hovedstadens kommuner, som grundlag til en stadigt mere kvalificeret pædagogfaglig indsats.

Genstart den pædagogiske diskussion Børn skal også have lov til at være børn. De skal have lov til at være til i nuet, til at leve og opleve, udfordre og blive udfordret. Det er vigtigt at kunne værdsætte børn, som de mennesker de er, og ikke kun som det de skal blive. Desuden skal disse børn jo vokse op og blive gode samfundsborgere, der er aktive og selvstændigt tænkende. Borgere, der kan handle udenfor rammer og forstår at bryde grænser og sætte nye standarter – og tør tage chancer og begå fejl.

Det ensidige fokus på at alt skal kunne vejes og måles presser pædagogikken. Den reduceres til politiske forhåbninger om, at vi skal nå

26

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

en stadigt højere placering på konkurrencelisterne, og pædagogikken må underordne sig politikken, da den tvinges til at arbejde efter de pædagogiske metoder, der fx mest effektivt kan forbedre danske børn og unges matematik- eller læsefærdigheder.

Det er et problem, for en meget stor del af pædagogikken handler om alt det, der ikke kan måles, vejes, kvantificeres eller formaliseres: Om evnen til at kunne tænke selvstændigt og træffe selvstændige beslutninger, eksempelvis. Vi må som pædagoger fastholde, at der findes nogle værdier, der er en indre del af den pædagogiske tradition, men som vi kan risikere at miste, fordi de ikke tjener et direkte, håndgribeligt og målbart formål i forhold til eksempelvis at styrke børnenes evne til at læse eller regne.

Derfor skal vi have genstartet en vedvarende diskussion om, hvordan et menneskeliv skal se ud. Om hvordan vi udvikler, uddanner, opdrager og styrker det enkelte menneske til at kunne tage del i samfundslivet og få et godt liv. Vi skal have genstartet diskussionen om, hvad det er for nogle borgere, vi gerne vi have i vores samfund – og hvilket samfund vi vil have.

Det er en demokratisk diskussion om hvilket samfund vi gerne vel have, og det er en diskussion, der aldrig holder op, og som altid må gå forud for diskussionen om midlerne til at opnå det, vi gerne vil opnå. Det kan være den demokratiske debat om hvad børnene skal læse, frem for, hvor hurtigt vi kan få dem op i top fem på PISA-læselisten. Og denne afklaring af målet for pædagogikken,

må nødvendigvis komme før diskussionen af midlerne til at nå målet.

Professionsstrategisk tilgang BUPL Hovedstaden støtter aktivt op om BUPL’s samlede bestræbelser for, via professionsstrategien, at højne befolkningens og i særdeleshed kommunalpolitikernes viden om og anseelsen af det pædagogiske arbejde. Strategien forfølges gennem kampagne- og lobbyaktiviteter, der understøtter professionsstrategien, og disse skal derfor ses som aktiviteter, der arbejder for at forbedre vilkårene, herunder de økonomiske rammer, for det pædagogiske arbejde. Indsatsen er højt prioriteret i fagforeningen, fordi vi ved, at medlemmerne bifalder, at vi forsøger at give status tilbage til faget.

Pædagoguddannelsen er forudsætningen for pædagogisk kvalitet i institutionernes arbejde med børnene. Derfor skal flertallet af de medarbejdere, der har deres daglige arbejde med børnene, have en pædagoguddannelse. Stadig større indholdsmæssige krav til arbejdet med børnene stiller krav til den professionelle ballast, den enkelte ansatte har, og som fællesskabet af fagpersoner har – i sidste ende for kvalitetens og dermed børnenes skyld.

At have professionsvinklen med i budgetarbejdet betyder langtfra, at vi skal opgive at sætte fokus på de økonomiske rammevilkår for daginstitutionerne. Helt konkret skal vi fremadrettet styrke kommunikationen omkring, hvad pædagogerne er gode til, og vi skal tilstræbe at koble økonomidiskussionerne sammen med kon-

sekvenserne for det pædagogiske arbejde. Dette kan bl.a. ske gennem et øget fokus på pædagognormeringerne, hvor vi eksempelvis gennem brug af cases der bygger på medlemmernes dagligdag, kan synliggøre hvilke konkrete konsekvenser for børn og personale forringelserne har i de enkelte institutioner.

Vi er samtidig bekymrede over den efteruddannelsespolitiske udvikling.

Det skyldes, at vi oplever, at akademiseringen af pædagoguddannelsen efterlader en gruppe medlemmer – der eksempelvis ikke er interesserede i en diplomuddannelse - uden efteruddannelsesmuligheder.

Analyse og dokumentationsarbejde Påvirkningsarbejdet skal samtidig understøttes af analyse- og dokumentationsarbejde. Valid analyser og dokumentation er en nødvendighed, hvis vi vil øve indflydelse på politikernes og forvaltningernes beslutninger. I påvirkningsarbejdet er der derfor behov for solid dokumentation blandt andet af gevinsterne ved dagog fritidsinstitutioner af høj kvalitet: kommunalpolitikerne må ikke være i tvivl om værdien af det pædagogiske arbejde med børn og unge.

Et nyt og helt konkret tiltag vil her være fremadrettet at fremsende vores fagblade med understregning af lokale vinkler til politikerne i børne- og unge udvalg, samt til udvalgte relevante topembedsmænd. Bestræberne handler for os om at være ’on-topof-mind’ hos vores lokale politikere og embedsmænd. Det skal ske ved at vi præsenterer dem for de forskellige pædagogiske temaer.

BUPL Hovedstaden skal sikre, at politiske mål for det pædagogiske arbejde og nye tiltag tager afsæt i pædagogprofessionens viden.

BUPL Hovedstaden skal samtidig sikre, at disse nye tiltag indføres med det formål at udvikle frem for at kontrollere. Pædagogers faglighed retter sig mod omsorg, dannelse, socialisering og læring – ikke kontrol.

BUPL Hovedstaden skal løbende eksponere eksempler på, hvordan dygtige pædagoger, gennem kreativt og forebyggende arbejde, skaber et samfundsmæssigt vigtigt fundament af livsduelige børn og unge.

Forebyggelse frem for symptombehandling Dokumentations- og analyseindsatserne hænger også sammen med – og skal ses i forlængelse af – det samlede BUPL’s satsning på forebyggelse og kreativitet. I dag har hvert tiende barn risiko for senere i livet at ende som socialt marginaliseret. Og hver femte unge får ikke en ungdomsuddannelse. Det udgør en reel trussel mod velfærdssamfundet – og besparelser i dag- og fritidsinstitutionerne forstærker truslen, idet samfundet dermed står uden effektive løsninger på udfordringen.

Med de nødvendige ressourcer og de rette kompetencer kan pædagogprofessionen bidrage til en løsning.

Der må investeres i forebyggelse på nye og anderledes måder, så vi mindsker de menneskelige katastrofer og forringede livsmuligheder. Det handler om at skabe chanceligheder for børn og unge. Fagforeningens mål skal derfor være at synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept

af, at forebyggelse starter i daginstitutionerne, at den tidlige indsats er afgørende, og at pædagoger spiller en nøglerolle. Men arbejdet skal ske samtidig med at vi værner om specialtilbuddene, og hensynet til det enkelte barn skal stadigvæk være styrende for det tilbud, barnet tilbydes.

Plads til ledelse Den professionsfaglige viden i ledelsesarbejdet får for lidt plads. Styringen af økonomien bliver til styring af pædagogikken efter økonomiske kriterier. Det præger ledernes arbejdssituation. Betydningen af ledelse af daginstitutioner, SFO’er, fritidshjem og klubber bygger på pædagogprofessionen, men underkendes ofte systematisk. For at skabe det nødvendige ledelsesrum må BUPL Hovedstaden arbejde for, at ledernes konkrete viden om, hvad der skaber pædagogisk kvalitet i hverdagen, bliver omdrejningspunktet for udviklingen og styringen af området.

Naturligvis skal der være styr på økonomien, men det pædagogiske argument må have en særlig vægt – og her er lederen eksperten.

Målsætningen understøttes ved et stadig tættere samarbejde med Lederforeningen, så foreningens bestyrelse forsat er et stærkt talerør over for de kommunale arbejdsgivere og politikere. Med etableringen af Sekretariatet for Ledere og valget af de første Leder-tillidsrepræsentanter er redskaberne til en øget satsning på det ledelsespolitiske felt på plads.

De mange ændringer i ledelsesog institutionsstrukturerne er en hård belastning for ledernes trivsel.

Pædagogers faglighed retter sig mod omsorg, dannelse, socialisering og læring – ikke kontrol. BUPL Hovedstaden skal løbende eksponere eksempler på, hvordan dygtige pædagoger, gennem kreativt og forebyggende arbejde, skaber et samfundsmæssigt vigtigt fundament af livsduelige børn og unge.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

27

Fremtidigt arbejde

Et sundt arbejdsmiljø er centralt, både af hensyn til den enkelte pædagogs helbred, men det er også afgørende for et sundt arbejdsmiljø, at pædagogerne kan udføre deres arbejde bedst muligt, til gavn for børnene. Det gode arbejdsmiljø afhænger både af det psykiske og af det fysiske arbejdsmiljø.

Ændringerne er i sig selv er en stor ledelsesmæssig opgave. Samtidig sættes der ikke ressourcer af til dette, og det forventes, at lederne kan holde fokus på drifts- og kerneopgaven. Når endemålet ofte er, at der bliver væsentligt mindre tid til decentral ledelse, uden at det et klart beskrevet, hvilke opgaver der ikke længere skal udføres, ender det med at være en alvorlig trussel imod ledernes arbejdsmiljø.

Nye stillingstyper som pædagogiske ledere og distriktsledere kræver tilpasning af lønstrukturen. Det er et særligt arbejde for BUPL Hovedstaden både at sikre en lønudvikling for lederne og en bedre og mere tydelig sammenhæng mellem opgave, ansvar og lønniveau. Når vi hertil lægger decentraliseringen af lønbudgetterne, kravet om, at der anvendes færre ressourcer til ledelse i den offentlige sektor og generel økonomisk smalhals i kommunerne, er det klart, at vi her må lægge en særlig indsats.

Lad kreativiteten blomstre Politikerne gør i dag ikke nok for at udvikle den kreativitet, Danmark skal leve af i en globaliseret verden. Derimod reduceres pædagogernes muligheder for at styrke børns kreativitet reelt disse år. Der er derfor et uudnyttet kreativt potentiale, som skal udvikles yderligere til gavn for børn og unge og det danske samfund i særdeleshed.

I det dominerende, snævre læringssyn reduceres kreativitet til noget der udøves som særlige klippe/klistre/ male-aktiviteter fjernt fra ’den rigtige’ læring. Kreativitet er dog meget mere end det. Kreativitet skulle gerne gennemsyre alt som en tilgang til opga-

28

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

veløsning – en metode hvorpå, man gennem opfindsomhed, fantasi og samarbejde kan udforske problemstillinger og finde nye (og mange mulige) løsninger. Men kreativitet kommer ikke af sig selv – kreativitet skal udvikles. Kreativitet skabes i miljøer, som inspirerer til at gøre ting anderledes, og det skabes i sociale sammenhænge, som hele tiden støtter den enkelte i at gøre sit bedste.

Kreativitet blomstrer ikke gennem kontrol, test og målbarhed, hvor kun ét forudbestemt svar giver accept og anerkendelse.

Her er det pædagogiske arbejde er en del af løsningen. Pædagoger skal være, der hvor børn og unge er. Og pædagoger skal være der i et antal og med viden og kompetencer, der modsvarer udfordringen. Der er værdier i det pædagogiske arbejde, som vi har brug for igen og igen at repetere overfor omverdenen. Det gælder kreativitet, og det gælder socialisering, omsorg, nærvær og dannelse. Vi har brug for at fremhæve legens værdi og tydeliggøre, hvor stor betydning legen har for børns udvikling. At barndommen er vigtig i sig selv – og ikke kun et forstadie til noget virkeligt betydningsfuldt. Det er løsningen, hvis målet er at sikre den bedste start på livet for alle og en udvikling af alle børns fulde menneskelige, sociale og kreative potentiale.

Hvis ikke vi som pædagoger er i front med argumentet for, at opdragelse handler om alle børns alsidige udvikling, og om at gøre børn livsduelige, er der andre der tager over og lægger planer for, hvad vi skal prioritere og gøre. BUPL Hovedstaden skal derfor i den kommende generalforsamlings-

periode aktivt støtte op om og sætte gang i egne aktiviteter inden for kreativitet. Målet er at synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept af pædagogernes helt unikke potentiale i forhold til udvikling af børns kreative evner og muligheder.

Et godt arbejdsmiljø Et sundt arbejdsmiljø er centralt, både af hensyn til den enkelte pædagogs helbred, men det er også afgørende for et sundt arbejdsmiljø, at pædagogerne kan udføre deres arbejde bedst muligt, til gavn for børnene. Det gode arbejdsmiljø afhænger både af det psykiske og af det fysiske arbejdsmiljø.

Vi er alle forskellige og har forskellige forudsætninger og dermed også alle forskellige ønsker og krav til vores arbejde. Evnen til at mestre eller håndtere de påvirkninger, vi udsættes for på institutionen, er både afhængig af arbejdsforholdene og af vores personlige beredskab. Det psykiske arbejdsmiljø er positivt, hvis det fører til trivsel, udfordringer, udvikling og arbejdsglæde, det er negativt, hvis det fører til dårlig trivsel, stress, sygdom og sammenbrud.

Arbejdsmiljøet i institutionerne er sat under pres. De senere års nedskæringer har i stor grad belastet det psykiske arbejdsmiljø, hvilket giver sig til udslag i samarbejdsproblemer, flere langtidssygemeldinger, samt en stigende tendens til flere afskedigelsessager, og til, at erfarne kollegaer vælger helt at søge væk fra faget.

Flere af vores kommuner har i årets løb fjernet timer til institutionerne for uhensigtsmæssige bygningsforhold, de såkaldte kompensationstimer. I

Foto:Christian Ehlers

den forbindelse har vi søgt og fået tildelt midler igennem forebyggelsesfonden til et arbejdsmiljøprojekt, som skal synliggøre og afhjælpe fysiske og psykiske belastninger ved arbejde i disse institutioner. Projektet starter op i efteråret 2011, og resultaterne forventes at kunne præsenteres i løbet af 2013.

I BUPL Hovedstaden arbejder vi med det udgangspunkt, at vilkårene for det pædagogiske arbejde og et godt arbejdsmiljø er tæt forbundne, og at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hænger sammen. Eksempelvis, at der skal være plads nok til børn og ansatte, og at et dårligt indeklima med for mange mennesker på for lidt plads påvirker vores psykiske arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at arbejdet i institutionerne kan blive optimalt. Støj, stress, osv. er med til at gøre arbejdet med børnene, de unge og voksne ekstra krævende.

Vi mener, at det at skabe og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø

er en fortløbende proces, der ikke kan overstås en gang for alle. Processen forudsætter både ledelsens og medarbejdernes engagement, og at man samarbejder om det. Derfor vil vi som fagforening fortsat påtages os opgaven med at støtte arbejdsmiljørepræsentanterne, stille os til rådighed med hjælp og rådgivning og også i året der kommer afholde ½-årlige møder for arbejdsmiljøgruppen, der spiller en afgørende rolle i udviklingen og koordineringen af fagforeningens arbejdsmiljøpolitik.

Medbestemmelse og medlemsinddragelse Medbestemmelse i forhold til centrale tiltag, lokalt handlerum, indflydelse over eget arbejde og metodefrihed har en central betydning for det pædagogiske arbejde og for pædagogernes trivsel og motivation.

Politikerne i vores fire kommuner har ansvaret for institutionsområdet, men dette ansvar bør udfoldes

Nej til tvungen sommerferielukning.

BUPL hovedstaden har igangsat en kampagne for at styrke pædagogernes mulighed for at kunne planlægge egen ferie.

i dialog med de fagprofessionelle, pædagogerne. Pædagoger kan og skal vurdere, hvad der er bedst i den konkrete situation. Større autonomi i form af medbestemmelse og indflydelse giver bedre kvalitet og større tilfredshed i arbejdet.

De kommunale politiske beslutninger er afgørende for vores medlemmers vilkår. Det er medlemmerne, der har det lokale kendskab og det er medlemmerne, der kan danne de faglige netværk, hvor påvirkningen af lokale politiske handlinger kan foregå. Fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledertillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er nøglepersoner for disse netværk. BUPL Hovedstaden skal derfor fortsat understøtte medlem-

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

29

Foto:Christian Ehlers

merne i de nye strukturer og opgaver i forbindelse med forandringer på institutionsområdet, herunder sætte fokus på arbejdsmiljørepræsentanters arbejde for at understøtte deres opgaver på arbejdspladserne.

Styrk organisationsarbejdet I Danmark kan man nyde goderne fra de kollektive overenskomster uden selv at være organiseret i den fagforening og det fællesskab, der har opnået resultaterne. Dette til trods, er langt de fleste pædagoger medlemmer af BUPL. BUPL forhandler overenskomster og vilkår for pædagogerne og for udøvelsen af vores profession.

Der er mange grunde til at være medlem af en rigtig fagforening.

BUPL har som fagforening en viden om pædagoger, pædagogik, profes-

30

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

sionen og de udfordringer, vores fag stiller den enkelte pædagog overfor.

Vi er tæt på den pædagogiske hverdag og kan derfor give den enkelte vejledning, sparring og juridisk støtte med udgangspunkt i de regler, der gælder for det pædagogiske område.

Selvom medlemstallet i BUPL Hovedstaden er stigende, har vi ikke tid til at hvile på laurbærbladene, når det handler om at styrke organiseringsarbejdet. I det arbejde er den personlige kontakt afgørende, og derfor ligger der fortsat en stor udfordring hos tillidsrepræsentanterne og kollegaerne om at få alle organiseret på den enkelte arbejdsplads.

Det er bestyrelsens ambition, at fagforeningen tilrettelægger det fagpolitiske arbejde således, at medlemmerne har en reel mulighed for at blive inddraget i politikudviklingen.

BUPL Hovedstaden skal med meget kort varsel være klar til at træde ind i en budgetkamp, når en kommune finder på at genåbne sit budget med besparelser for øje.

En fortsat udvikling af BUPL Hovedstadens politik- og professionsarbejde kræver, at vi hele tiden og på alle niveauer integrerer medlemmernes ønsker og behov i organisationens arbejde. Det forudsætter dialog mellem organisationen og de pædagoger, der er udøvere af professionen.

Derfor skal BUPL Hovedstaden kontinuerligt arbejde på at fremme medlemsdeltagelsen, interessevaretagelsen og de demokratiske processer ved løbende at tilpasse og ændre sine organisations- og dialogformer.

REGNSKAB 2010

BUPL Hovedstadens regnskab for 2010 Regnskabet er opstillet sammen med budgettet for 2010, således at der opnås overblik over forskydningerne. Medlemstallet udvikler sig i øjeblikket i stigende retning, hvilket umiddelbart er af positiv betydning for grundlaget for den

REGNSKABET i hovedtal

mulige aktivitet og service. Medlemstallet udgjorde i 2010 i gennemsnit 3938 medlemmer mod budgetteret 3918 medlemmer. Det aktuelle medlemstal (1.8.2011) er 4093 medlemmer.

3938 medlemmer

Indtægter regnskab 2010 Fagforeningstilskud m.v.

11.823.823 Lokalt TR-bidrag 84.921 Indtægter i alt 11.908.744

Omkostninger – Politisk Ledelse Generalforsamling, bestyrelse, kongres 364.517 Central Rejserefusion -65.939 Politisk ledelse i alt 298.578

Omkostninger – Aktiviteter Kommunalpol. aktiviteter og medlemsaktiviteter 436.552 Pædagogiske- og professions aktiviteter 23.529 Medlemsblad, information 227.160 Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter 134.786 TR-virksomhed 572.199 Pensionistaktiviteter 34.281 Aktiviteter i alt 1.428.507

Omkostninger administrative formål Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens, m.v.

953.465 Lokaleomkostninger, husleje og vedligehold 1.043.961 Administrative formål ialt 1.997.426

Gager og lønrelaterede omkostninger i alt 8.143.789

Renteindtægter m.v.

Renteindtægter – div. adm. udg.

-24.760 Diverse udgifter, 0 Ekstraord. indtægt, vor andel af fratrædelsesløn -111.066 Renteindtægter og ex.ord. indtægt i alt -135.826

Skat 4.999

Udgifter i alt 11.737.473

Årets resultat efter afrundinger 171.272

3918 medlemmer budget 2010 11.822.000 12.000 11.834.000 410.000 -90.000 320.000 380.000 70.000 400.000 160.000 550.000 50.000 1.610.000 1.011.000 1.250.000 2.261.000 8.053.000 -200.000 0 0 -200.000

12.044.000 -210.000

Noter til regnskab 2010: Regnskabet for 2010 udviser et overskud på 171.272 som overføres til egenkapitalen, der herefter udgør kr. 7.260.814.

Det revisorgodkendte regnskab og revisionsprotokol for 2010 kan rekvireres ved henvendelse til Fagforeningskontoret, tlf. 3546 5000

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

31

BUDGET 2012

BUPL Hovedstaden Forslag til budget for 2012 Forslaget til budget 2012 bygger på et af forbundet skønnet gennemsnitligt medlemsgrundlag på 3953 medlemmer. I skrivende stund (juli 2011) er der 4093 medlemmer i gennemsnit, og vi ligger dermed lige nu over det budgetterede gennemsnit for både 2011 og 2012. Udover det budgetterede medlemstal tager budgettet for 2012 udgangspunkt i erfaringerne fra regnskab 2010 og de fore-

32

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

løbige tal for 2011. Endelig har bestyrelsen i marts 2011 besluttet, at forstærke personsagsbehandlingen, samt ledersagsbehandlingen dels i lyset af BUPL´s arbejde med ledernes vilkår og dels i lyset af den kommunalpolitiske virkelighed med budgetbesparelser og efterfølgende afskedigelser, vilkårsændringer osv. Det betyder, at vi de næste år kan forvente årsregnskaber, der der går i minus, men vi har gennem en årrække opbygget en stor kapitalreserve, som bestyrelsen har vurderet, at vi skal bruge af, her hvor så mange medlemmer er truet og udsatte på deres stillinger. Bestyrelsen vil de kommende år have særligt focus på underskudbudgettet, således at der igen opnås balance mellem indtægter og udgifter.

Indtægtsiden bygger på det budgetterede medlemstal, selvom det lige nu kan se ud som om, at vi faktisk får flere medlemmer i gennemsnit i 2012, men af forsigtighedsmæssige grunde indarbejder vi det ikke i budgetforudsætningerne.

Udgifterne til politisk ledelse, dvs. til generalforsamling, bestyrelse og kongres er samlet set budgetteret på niveau med 2011, dog er der taget højde for, at 2012 er kongresår.

Rammen til medlemsrettede aktiviteter er i 2012 ligeledes budgetteret nogenlunde på niveau med 2011 ud fra erfaringerne med regnskabstallene i 2010 og 2011.

Udgifterne til administration, kontorhold, husleje m.v. er opjusteret en smule på baggrund af regnskabstallene i 2010 og 2011 Udgifterne til løn og pension er fremskrevet dels med den udvidelse, som bestyrelsen besluttede i 2011 og dels med overenskomstmæssige stigninger.

Som det kan ses af tallene, budgetteres med et underskud på kr. 818.000. Underskuddet dækkes af egenkapitalen. Egenkapitalen udgør pr. 31.12.10 kr. 7.260.814.

Fratrukket underskuddet kan vi dermed forvente at have en egenkapital pr. 31.12.12 på omkring kr. 6.400.000.

Dette skal sammenholdes med en anbefalet egenkapital i størrelsseordenen kr. 1.300.000, og vi ligger dermed fortsat pænt over den anbefalede egenkapital.

Budget 2012 er opstillet sammen med budgettet for 2011 for at give en fornemmelse af udviklingen i økonomien.

Budget i hovedtal Indtægter Fagforeningstilskud Lokalt tr-arbejdsgiver bidrag 1) Indtægter i alt

3953 medlemmer Budget 2012 12.287.000 12.000 12.299.000

3918 medlemmer Budget 2011 11.960.000 12.000 11.972.000

Omkostninger – Politisk Ledelse Generalforsamling 200.000 Fagforeningsbestyrelse 180.000 Kongres 5.000 Central Rejserefusion -70.000 Bestyrelses bevillinger 5.000 2) Politisk ledelse i alt 320.000

200.000 160.000 0 -80.000 20.000 300.000

Omkostninger – Aktiviteter Kommunalpolitiske aktiviteter – budgetarbejde 250.000 Arbejdsmiljø og sikkerhed, normering 50.000 Velfærds-og landspol. aktiviteter 30.000 Pædagogiske akt. og professions akt.

50.000 Internationale aktiviteter 20.000 Medlemsaktiviteter, div. små-aktiviteter, 1. maj, DHL-stafetten 100.000 Medlemsblad og information 240.000 Overenskomstaktiviteter 10.000 Leder- og souschef/afd.leder aktiviteter 180.000 TR-virksomhed 550.000 Pensionist aktiviteter 40.000 3) Aktiviteter i alt 1.520.000

250.000 35.000 15.000 30.000 20.000 80.000 280.000 40.000 180.000 550.000 50.000 1.530.000

Omkostninger administrative formål Afskrivninger IT, kopimask, kontorinventar 70.000 Revision 34.000 Personaleomkostninger – ikke løn 180.000 Rejse, ophold, fortæring – kontor 80.000 Kontorhold, faglitt., kontingenter, licens 500.000 Div. Adm. udgifter 3.000 Husleje og vedligeholdelse 1.080.000 4) Administrative formål ialt 1.947.000

60.000 34.000 150.000 80.000 500.000 15.000 1.050.000 1.889.000

Gager, pension m.v.

Gager og øvrige lønrelaterede omkostninger.

8.800.000 Lønsumsafgift m.v.

480.000 Barselsfond, ATP og AER 100.000 5)Gager, pension i alt 9.380.000

8.050.000 438.000 100.000 8.588.000

6) Nettorenteindtægter Udgifter i alt 7) Årets resultat incl. afrunding

-50.000

-100.000

13.117.000

12.207.000

-818.000

-235.000

Noter til budget 2012: 1) Beregnet tilskud fra forbund incl. A-kut midler og lokale TR-midler.

2) Anslåede udgifter til ledelse af BUPL Hovedstaden.

3) Aktivitetsudgifterne er omdrejningspunktet for det politiske arbejde. Det er fortsat muligt med et højt aktivitetsniveau, som kan suppleres med træk i egenkapitalen, hvis bestyrelsen finder det nødvendigt at træffe beslutning herom.

4) Kontordrift og husleje for lokalerne i Rosenvænget Alle.

5) Løn til 5 valgte, 10 sagsbehandlere og 2 administrative medarbejdere. Derudover medfinansierer vi 2 FTR’er 6) Den forventede renteindtægt af bankindestående i 2012.

7) Der budgetteres med et underskud på kr. 818.000, der dækkes af egenkapitalen.

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

33

Fritidshjem og KKFO’er – to gode organiseringsformer Guitarspil. Sløjdværksteder. Dansehold. Duften af hjemmebag. Det er altid en fornøjelse at besøge Københavns fritidshjem og KKFO’er. De handler om leg. Om livskvalitet.

Om læring. Om frirum. Om voksne, der vil ungerne.

Af Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester, børne- og ungdomsborgmester Københavns Kommune onstyper har deres berettigelse. Det gode fritidshjem og den gode KKFO er karakteriseret ved at udnytte de fordele, netop deres organiseringsform har – og ved at tænke over, hvordan der kompenseres for ulemperne.

Tag nu det integrerede fritidshjem med en børnehavedel. Der ligger store fordele i den organiseringsform. Skiftet fra børnehave til skole og fritidshjem kan være voldsomt for et barn – alt er nyt. I det integrerede fritidshjem arbejdes der med, at de store børnehavebørn kommer på besøg og får en tryghed med fritidshjemmet. Det er i sig selv også ret fantastisk at se, hvor meget de

Foto: Københavns Kommune, BUF.

Der er ingen tvivl om, at vores institutionsmasse er varieret. Nogle fritidshjem og KKFO’er har temmelig tunge børnegrupper, hvor den socialpædagogiske indsats spiller en stor rolle.

Andre fritidshjem og KKFO’er ligger i ressourcestærke boligområder, hvor udfordringerne er nogle andre. Udover den differentierede børnegruppe, er institutionerne væsensforskellige i sig selv. Nogle er integrerede institutioner med en børnehavedel, andre har en klubdel, nogle ligger helt for sig selv – og atter andre er en del af skolen. Efter at have besøgt temmelig mange af dem, er det min overbevisning, at alle vores instituti-

34

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

hungrer efter nye udfordringer, de store børnehavebørn. Det er min overbevisning, at samarbejdet mellem børnehave og fritidshjem giver store gevinster. Med de nye klynger er vores institutionsmasse organiseret således, at næsten alle kan drage nytte af de fordele.

KKFO’en har også fordele. Det tætte samarbejde mellem skoledel og fritidsdel giver et helhedssyn på barnet, der giver mulighed for både at lave spændende og sjove samarbejdsforløb og for at sikre trivsel hos ungerne. Hvis lille Frederik har haft en dårlig oplevelse i skolen, er det guld værd for fritidshjemsdelen at vide det, for at kunne være ekstra opmærksomme på ham, så dagen slutter godt. Og hvis 2. klasserne har et forløb om Afrika ovre i skolen – hvorfor så ikke bage afrikanske chapas i stedet for pandekager i køkkenet, så der er en sammenhæng, en leg og en lystfølelse forbundet med læringen?

Alle vore institutionstyper har fordele. Det gælder om at udnytte dem.

Ligesom det gælder om at kompensere for svaghederne. Hvis fritidshjemsdelen ikke har en børnehavedel, må der gøres en indsats for at samarbejde med omkringliggende børnehaver, så overgangen bliver tryg. Hvis fritidshjemsdelen ikke har en klubdel, må der gøres en indsats

Det er vigtigt at bevare selvstændige klubber og fritidshjem, mener Anne Vang.

for at få de unge til at rykke over. Og hvis man ikke er KKFO, så må der ydes en indsats fra både fritidshjem og skole for at samarbejde, så børnene får den bedst mulige udvikling.

Det kan handle om noget så simpelt som at gribe telefonen og tale om lille Frederiks trivsel – eller om at fortælle hinanden om temaforløb.

Jeg mener ikke, at der bør rippes op i vores overordnede institutionsstruktur. Slet ikke så hurtigt efter at have lavet en klyngestruktur, der – efter implementeringsperioden – vil give rigtig gode samarbejdsbetin-

gelser institutioner imellem. Vi skal organisere os således, at det giver størst mulig mening lokalt. Det er selvfølgelig i høj grad afhængigt af bygningsmassen. Tag nu en integreret institution med børnehave og fritidshjem under fælles ledelse og i fælles bygninger. Det giver ingen mening at tage alle fritidshjemsbørnene og lægge dem ind under en skoleledelse, der befinder sig en kilometer væk. Ligesom det ikke giver mening at have fritidshjemsbørn på skolens grund, der ikke hører under skolens ledelse.

Derfor skal vi have lov at bevare både fritidshjem og KKFO’er i København. Regeringen og Kommunernes Landsforening har varslet ny lovgivning på området. Hvis lovgivningen forholder sig til virkeligheden og nøjes med at tilvejebringe en harmoniseret takststruktur og øget fokus på samarbejde mellem skoledel og fritidsdel, behøver en sådan lovgivning ikke have indflydelse på vores overordnede organiseringsform i København. Det er min klare forventning, at der lyttes til os, når en sådan ny lovgivning skal udarbejdes.

Kommuneaftalen 2012 FAKTA: Fritidshjem og klubber truet

Kommuneaftalen er en aftale indgået den 4. juni 2011 mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012.

Under punktet om afbureaukratisering fremgår det, at klubber og fritidshjem skal overgå til hhv. ungdoms- og folkeskoleloven.

Inden for BUPL Hovedstadens område bliver mange medlemmer og institutioner omfattet, da hovedparten af fritidshjems- og klubtilbud drives på dagtilbudslovens grundlag.

En lang række institutioner ser dermed ud til at miste deres selvstændighed. Umiddelbart vil institutionerne blive lagt ind under skolens ledelse, hvilket også kan betyde, at selvejende institutioner må opgive deres driftsoverenskomst.

Aftalen skal følges op af en konkret lovændring, efter aftalen er godkendt i Folketingets finansudvalg. Det forventes, at forhandlinger om lovændringen og behandlingen heraf først vil blive gennemført efter det kommende folketingsvalg.

Det er aftalt imellem KL og Regeringen, at effektiviseringsgevinsten for aftalen om ’bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud’ udgør 143 mio. kr.

I samarbejde med forbundets ledelse forfølger vi en tre-strenget strategi, hvor der arbejdes på alle dele – men i følgende prioriterede rækkefølge:

Det står der i Kommuneaftalen 2012: »Bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud Reglerne for fritidstilbud for skolebørn forenkles, så rammerne for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere styrkes. Det styrker helheden i børnenes hverdag, og giver samtidig kommunerne mulighed for en mere effektiv brug af blandt andet leder- og medarbejderressourcer.

Reglerne for de yngste børn i skolealderen samles i folkeskoleloven, mens reglerne for de større børn og unge overordnet samles i ungdomsog folkeskoleloven. Dagtilbudsloven omfatter fremover alene børn indtil skolestart.«

• At få fjernet hele aftaletekste

Hvad gør vi i BUPL Hovedstaden?

BUPL’s udgangspunkt for det videre arbejde er at forsøge at fastholde selvstændige fritidshjem og klubber – også selvom de kommer under folkeskole- og ungdomsskoleloven.

• At få ført fritidshjem og klub-teksten fra dagtilbudsloven over i folkeskoleloven • At få indhegnet København som særligt område, der fritages for aftalen.

Gennem aktiviteter og lobbyarbejde med politikere, forvaltninger og paraplyorganisationer arbejdes der i BUPL Hovedstaden på mange planer for at påvirke beslutningsprocessen.

BUPL Hovedstaden har bl.a. fået lavet nogle plakater i forskellige formater til ophængning i institutioner og strategiske steder i gadebilledet.

De skal bruges i dialogen med forældre, politikere og andre om behovet for mangfoldighed i det pædagogiske arbejde.

Læs mere på bupl.dk/forsvar_frit_og_klub

PÆDAGOGIKKEN E FTE RÅR 2011

35

KOM TIL

GENERALFORSAMLING

HOS BUPL HOVEDSTADEN

\ D OP MO

•

OG FA

POLITISK

INDFLYDELSE

!

FREDAG D. 7. OKTOBER PA• KRUNCH - AMAGER

•

N FOR KU

MED

ER

VALG TIL BESTYRELSEN FAELLESSPISNING STAND-UP FEST & LIVE MUSIK

LEM

TILMELDING PA BUPL.DK/GF

M