Pædagogikken, sommer 2012 by BUPL Hovedstaden

PÆ D A G O G I K Ka dEeNn b u p l

h o v e d s t

# 2

SOM M E R 201 2

»Invester i pædagogers arbejdsmiljø, og få en gevinst på 800 millioner kr«, siger forsker

• Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE • Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE • Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig om DIN PENSION

LEDER

En mere nuanceret vuggestuedebat, tak!

Foto: Torben Kastrup

Sanseløse pingviner, apatiske børnezombier og vuggestuepest. Det er ord vuggestuepædagogerne har måtte lægge ører til den sidste måned. »Frode« fra Ole Henrik Hansens PH.D. projekt er i medierne blevet til ‘fem høns,’ og studier fra ni storkøbenhavnske vuggestuer er blevet brugt til at fremsætte påstande om, at »flere institutioner er så elendige, at de burde lukke.« Det er ærgerligt når en undersøgelse på et så spinkelt grundlag fremkommer med så bombastiske udmeldinger. Når resultaterne, gyldigheden og validiteten senere miskrediteres, så er det ikke længere bare ærgerligt, men en smagsløs ansvarsplacering af skyld til pædagogerne i en unuanceret vuggestuedebat. En saglig og faglig debat stiller vi pædagoger ellers meget gerne op til. Vi vil meget gerne i dialog om vores profession og pædagogiske praksis. Den faglige dialog fordrer dog et nuanceret blik på den kompetente vuggestuepraksis, der foregår hver dag i hovedstadens vuggestuer. En debat hvor pædagogernes visioner for det pædagogiske arbejde får taletid og bliver hørt. En debat der har øje for, at udviklende pædagogisk arbejde altid sker under særlige betingelser – betingelser som gode normeringer, tid til planlægning, efteruddannelse og indflydelse på eget arbejdsliv. Så når medierne er færdige med sensationsoverskrifterne, de forhastede konklusioner og de populistiske udsagn, vil jeg opfordre dem til at komme ud på institutionerne i hovedstadskommunerne. Gør de det, vil de opdage, hvordan pædagogerne hver dag bidrager til, at alle børn får gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og sociale kompetencer, de skal bruge resten af livet. Når den hårde retorik skiftes ud med nuancer, vil de passende kunne skrive historier om, at pædagogerne er eksperter i relationer, og at vi arbejder for at alle børn får en god start på livet med dannelse, læring, tryghed, omsorg og udvikling. At vi understøtter fællesskabet, demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. Et arbejde der hele tiden kan udvikles, men det gøres også under særlige betingelser. Jeg frem til en indholdsrig dialog om faglighed og pædagogik, hvor alle pædagogerne kommer på banen og hvor vi bruger alle anledninger til at snakke med vores forældre, politikere og institutionsbestyrelser om de vilkår, vi tilbyder vores børn og unge.

Med venlig hilsen Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden

3 Leder 4 Kort nyt 6 TEMA: Arbejdsmiljø 18 Tid og vilje – til udvikling af pædagogikken 20 Kærlighed fra hjertet 23 Pædagoger indsender høringssvar om skolen 24 Frederiksbergpædagoger protesterer 26 Flere pædagoger med i fælleskabet 28 LEDERHJØRNET: Livet er ikke for de knækkede 30 Når institutionen får en frivillig

Udgiver BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers (redaktør) Erik Steppat / Flussi Sigrid Borup Bojesen Foto Christian Sophus Ehlers (med mindre andet er angivet) Forside Rasmus Meisler, Spild af Tid Deadline for næste udgave Onsdag den 15. august 2012 Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 6.050 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

KORT NYT

Pædagoger i pressen Sociale normeringer i København Vuggestuer og børnehaver i socialt udsatte områder skal have pædagoger og flere ressourcer til rådighed end de mere velstillede institutioner i byen, foreslog Børne- og Ungdomsorgmester Anne Vang i starten af maj. På TV2 Lorry forsøgte formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff at nuancere debatten ved at foreslå en kombination af grundnormeringer og sociale normeringer til udsatte institutioner. Til TV2 Lorry sagde hun bl.a. »Vi er nødt til at have noget som er mere nuanceret end nogle fordelingsmodeller der lige pludselig tager udgangspunkt i rig og fattig.«

København dropper forhadte lukkeuger Sidst i marts blev de tvungne lukkeuger afskaffet i København. Det gav massiv taletid i pressen til BUPL Hovedstaden, der har kæmpet hårdt for pædagogernes ret til selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferie. Til avisen Berlingske sagde formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff dengang: »Vi synes, at det er en af de mest fornuftige beslutninger, som politikerne på rådhuset har taget i lang tid. Vi har stor respekt for politikere, som kan se, når de har truffet en forkert beslutning, og som mestrer at lave den om. Denne beslutning vil have en stor betydning for mange pædagoger og forældre.« Ipad-feber En rundspørge fortaget af Søndagsavisen blandt 20 daginstitutioner i hovedstadsområdet viste, at 3 børnehaver allerede havde anskaffet sig en tablet-computer til børnene, samt at 13 institutioner gerne ville have dem.

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff kommenterede Børne- og Ungeborgmester i København Anne Vangs udspil på TV2 Lorry.

Foto: Colourbox

Rør ikke pædagogernes frokostpause I forbindelse med trepartsforhandlingerne, understregede formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff, at det er uaktuelt hvis regeringen planlægger at møde op med krav om at øge arbejdsudbuddet i en tid med arbejdsløshed blandt pædagoger. Til Politiken sagde hun bl.a.: »I en tid, hvor vi ikke har fuld beskæftigelse, virker det fuldstændig obskurt, at man går ind og siger, at folk skal arbejde mere«.

Er du souschef- eller afdelingsleder?

Deltag i DHL-stafetten sammen med dine kollegaer

Så kom til træf om souschefens og afdelingslederens særlige rolle og muligheder i arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Vi har sammensat et spændende program med en kombination af korte oplæg med vidensformidling, fokuseret gruppedrøftelse og erfaringsudveksling.

Igen i år er det muligt at løbe DHL-staffet sammen med andre pædagoger. Vi har reserveret 200 løbspladser og stiller et telt op torsdag den 30. august 2012.

Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelder dig og dine kollegaer på bupl-hovedstaden.dk

Illustration: Mikkel Henssel

Succesfuld kampagne mod sommerlukket Politikerne på Københavns rådhus har som bekendt afskaffet tvungen sommerferielukket på børneinstitutionerne i København. Den forhadte ordning blev indført sidste år, og var ellers vedtaget igen ved forhandlingerne om budgettet for 2012. Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff lægger ikke skjul på, at fagforeningen har kæmpet hårdt for at få ændret beslutningen om sommerlukkede institutioner. Sejr for pædagoger i København »Afskaffelsen af lukkeugerne er en vigtig sejr, fordi lukkeugerne var en forringelse af de Københavnske pædagogers arbejdsvilkår. Sommerferielukningen gik ud over balancen mellem arbejds- og privatlivet, og betød reelt, at mange pædagoger ikke kunne holde ferie sammen med deres egen familie,« siger Henriette Brockdorff. »Sejren tilfalder først og fremmest pædagogerne i København. Vores kampagne for pædagogernes mulighed for selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferie har varet mere end et år,« siger Henriette Brockdorff. »Det her er beviset på, at vedholdende kampagner betaler sig. Det betaler sig at stå sammen i arbejdet for bedre arbejdsvilkår.«

En evaluering blandt de københavnske pædagoger foretaget af BUPL Hovedstaden viste, at beslutningen om at tvangslukke børneinstitutionerne i uge 29 og 30 var en stor belastning for børn, forældre og pædagoger, samt at lukkeugerne havde ført til højere udgifter til vikarer end normalt.

Sommerferien står for døren, men kender du feriereglerne?  Som

pædagog har du ret til at holde seks ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse.  Optjening af ferie med løn sker løbende. Når man har været ansat et helt kalenderår, har man optjent ret til ferie med løn i seks uger i det ferieår, der begynder 1. maj året efter.  Der er ret til at holde mindst tre ugers sommerferie i perioden fra 1. maj til 30. september.  Du skal fortælle, hvornår du ønsker at holde ferie, men det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastlægger, hvornår fem af de seks ugers ferie holdes. Den 6. ferieuge er der nogle særlige regler for.  Den særlige feriegodtgørelse er på 1,95% af din ferieberettigede løn det foregående kalenderår. Særlig feriegodtgørelse udbetales samtidig med lønnen i april måned.  Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet for at holde ferie med løn. Før et optjeningsår begynder, kan du kræve at få feriegodtgørelse med 12,45% af lønnen, i stedet for at få din sædvanlige løn, når du holder ferie.  Pædagogstuderende i lønnet praktik, får ikke ferie med løn, men i stedet feriegodtgørelse  Feriereglerne er fælles for alle kommunalt ansatte og er fastlagt i en aftale, der træder i stedet for ferieloven.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

p æ t e d a d g å p t o p s t æ S

tio

u Ill

R n:

sle

ogiske arbejdsmiljø! Arbejdsmiljøet på hovedstadens pædagogiske arbejdspladser er grundlaget for, at arbejdspladsen fungerer og den enkelte trives. Et godt pædagogisk arbejdsmiljø er med til at sikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbejde og vilkårene for at udføre dette. BUPL Hovedstadens arbejdsmiljøarbejde tager derfor sit afsæt i, at vilkårene for det pædagogiske arbejde, og et godt arbejdsmiljø, er tæt forbundne. Fagforeningen ønsker at sikre, at vilkårene for det pædagogiske arbejde

fremmer muligheden for at udøve professionen: Arbejdsmiljøet skal være en væsentlig del af det pædagogiske arbejde. På de følgende sider sætter vi fokus på det pædagogiske arbejdsmiljø i hovedstadskommunerne. Læs fx vores lynguide til arbejdsmiljøreglerne på børneinstitutioner, eller læs, hvordan et børnehus på Frederiksberg fik hjælp til at forhindre at et dårligt pædagogisk arbejdsmiljø opstod.

Temaet er skrevet af Sigrid Borup Bojesen, Marie Varming og Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dk

Pædagogernes arbejdsmiljø er guld værd Alt for ofte vil hovedstadskommunerne spare først og derefter se et udbytte. Men med arbejdsmiljøet skal det gå den anden vej, hvis det skal have effekt, advarer arbejdsmiljøøkonom. Kommunerne skal investere i pædagogernes arbejdsmiljø, men så er den store gevinst også inden for rækkevidde. 800 millioner kroner om året. Så meget kan kommunerne spare, hvis de nedbringer sygefraværet blandt pædagoger, så det kommer på niveau med de bedste institutioner med et fravær på 4,5%. Opskriften ser egentlig nem ud på papiret, men alt for mange institutioner går alligevel galt i regnearket, når de skal have økonomien til at gå op. »Alt for mange bruger en procedure med at forudsætte, at sygefraværet falder, når de lægger budgettet,

og så tager de besparelsen med det samme. Men de høster, før de sår,« siger arbejdsmiljøøkonom Per Tybjerg Aldrich fra COWI. »I stedet skal de lære at investere, inden de høster. Eksempelvis viser undersøgelser, at hvis man har et helt almindeligt ventilationsanlæg i en institution, er sygefraværet 10 til 20 pct. højere, end hvis man købte markedets allerbedste. Sådan et ventilationsanlæg tjener faktisk sig selv hjem i løbet af et års tid,« forklarer Per Tybjerg Aldrich.

Ny luft på Rød Stue Netop indeklimaet et af midlerne til at nedbringe sygefraværet. Manglende rengøring, kulde, varme, træk, dårlig udluftning og den type problemer har en del af skylden for, at der hver dag mangler op i mod syv pct. af pædagogerne på arbejdspladserne. De ligger syge derhjemme, og for manges vedkommende er det ikke en banal influenza men en arbejdsbetinget sygdom, som gør sig gældende. 

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Sådan kommer Per Tybjerg Aldrich frem til 800 mio. kr. Man sammenholder pædagogers løn med hvor meget fravær, de har. Det var i 2010 på landsplan mellem fem og syv pct. afhængigt af overenskomstområde. Der er cirka 80.000 pædagoger og lignende ansat i danske kommuner. Ifølge forskere på området er cirka 30 pct. af fraværet arbejdsbetinget. Man skal medregne skjulte omkostninger (eksempelvis lederens tid, som bruges på at hyre en vikar og omfordele arbejdet, når en pædagog melder sig syg) og de er cirka to kroner, hver gang de synlige omkostninger er en krone. Resultatet er, at hvis institutioner med f.eks. seks procents fravær kunne komme op på niveau med de bedste, som har et fravær på cirka 4,5 pct., så ville besparelsen være 800 mio. kroner på landsplan.

Men miljøet skal tænkes ind allerede, når institutionerne grundlægges. »Når der etableres en ny institution, har kommunerne en tendens til at spare allerede i projekteringsfasen. De sparer eksempelvis på antallet af kvadratmeter og ventilationsanlæg. Men de kommer altså til at mærke konsekvenserne i driftsfasen,« advarer han. Derudover minder han om, at de gode initiativer, som mange institutioner allerede har sat i sving, skal vedligeholdes. »Mange pædagogiske arbejdspladser sætter store skibe i søen for at reducere sygefraværet. Det kan for eksempel være et kursus i ergonomi. Det kan give en stor effekt på sygefraværet. Men varer det ved? Når man for hurtigt drejer opmærksomheden væk fra det, høster man heller ikke hele effekten,« siger han. Han anbefaler derfor, at pædagoger bliver bedre til at minde hinanden om de gode initiativer, og at ledelsen husker at have arbejdsmiljø på dagsordenen til alle personalemøder. »Det skal ikke kun være et punkt på dagsordenen. Det skal være indbygget i hvert enkelt punkt på dagsordenen,« siger han. Shhhhh … Specielt kvadratmeterne er et ømtåleligt emne i københavnske insti-

tutioner, hvor børnene er mange og pladsen lille. Jo flere børn der er på et område, desto højere er pædagogernes sygefravær og personaleomsætning også. Det skyldes især den faktor i arbejdsmiljøet, der hedder støj. »Det gælder om at give plads til børnene og give forskellige aktiviteter forskellig plads. Når børnene skal lege noget, der larmer, skal de hen til et sted, hvor akustikken tillader det, så der er larm et sted og stille et andet sted. Så er det vigtigt, at pædagogerne veksler mellem disse steder,« siger Per Tybjerg Aldrich, som dog også opfordrer pædagogerne til at have en løbende dialog med børnene om støjniveauet. Når personalet lægger sig syge eller helt forsvinder fra faget på grund af dårligt arbejdsmiljø, så har det også konsekvenser helt andre steder i samfundet. »Betyder ringere institutioner ikke også flere utilpassede børn? Bliver de så kriminelle? Det er de virkeligt skjulte omkostninger, men det er altså de samme borgere, der skal betale omkostningerne, ligegyldigt om det er en investering i et bedre arbejdsmiljø for pædagogen, eller om det er til kriminalforsorgen. Investeringer i en kasse, kan sagtens give gevinst i en helt anden kasse,« siger han. Y

Temamøde for arbejdsmiljørepræsentanter på Frederiksberg Vi kender det alle sammen: Børnene hoster, nyser og rutinerne omkring håndvask sidder ikke altid lige fast. Bakterierne flyver rundt og gør både børn og voksne syge. En undersøgelse har vist, at børn, der passes i daginstitutioner, har op til syv gange flere infektionssygdomme om året end børn der passes hjemme. Og selvom der ikke findes tilsvarende undersøgelser for pædagoger kan man nok roligt gå ud fra, at også de ansatte i institutioner bliver smittet. Men er der noget at gøre ved det?

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Kom til temamøde for BUPL’s arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere på Frederiksberg. Fredag den 22. juni kl. 9-12 i Frederiksberghallerne Jens Jessensvej 20, Frederiksberg. Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk

Børnehus afværgede dårligt arbejdsmiljø Det gik rigtig godt i Børnehuset på Amalievej på Frederiksberg, og det gør det sådan set stadig. Men det kunne være gået rigtig galt, hvis ikke institutionens leder havde grebet ind, da kommunen ville spare. »Jens er derinde,« råber et par piger højt på trapperne op til første sal i Børnehuset på Amalievej. Det gamle hus er i tre etager plus kælder, så der er trapper nok at muntre sig på, hvis man er tre-fire år og fuld af energi. »Det er et mareridt med alle de trapper,« siger Jens Jørgensen opgivende på sit kontor på første sal. Netop på grund af de mange trapper fik børnehuset i sin tid et antal ekstra timer af Frederiksberg Kommune for at kompensere for al den tid, personalet brugte på at hente ting i kælderen, løbe op igen, gå ned og hente et barn og så videre. Men så en dag forsvandt de ekstra timer. »De ville have ens forhold for alle institutioner, men vi er et gammelt hus i mange etager, så vi har måske brug

Her sidder to piger på Børnehusets vinkesten. Kort forinden har de vinket farvel til deres far.

for lidt flere timer end en institution, som kun er i et plan og har direkte adgang til legepladsen,« siger han. Jens Jørgensen tog derfor kontakt til BUPL Hovedstaden, som henviste ham til firmaet Sund Trivsel. Det betød en ny epoke i børnehuset med fysioterapi, motion i arbejdstiden, BMI-målinger, fokus på det psykiske arbejdsmiljø og ergoterapi. Hele pakken blev betalt af Forebyggelsesfonden, som gav 1,5 mio. kroner til projektet. Her går det godt Og netop forebyggelse var nøgleordet, da Jens Jørgensen og BUPL råbte Forebyggelsesfonden an. »Vi havde sådan set ikke nogen problemer med arbejdsmiljøet. Vi har en fraværsprocent, som ligger under fire, og vores gennemsnitlige anciennitet er 14 år,« siger Jens Jørgensen, der selv har været leder på stedet i 22 år. »Men de seneste to år er der blevet sparet, hvad der svarer til to fuldtidsstillinger. Den slags går altså ud over arbejdsmiljøet. Men vi handlede før problemet dukkede op,« forklarer han. Det er de glade for i personalestuen, hvor blandt andre Gitte Jørgensen holder pause. Hun er endnu ikke kommet med på motionsholdene, men hun har allerede været på Anni Vindnæs’ ergoterapi-kursus. »Det var et godt kursus. Jeg bruger det meget i dagligdagen. For eksempel kravler børnene op på en taburat, når de skal have bundet sko, så vi ikke skal bøje os ned. Vi sidder endda ned og tømmer opvaskemaskinen,« siger Gitte Jørgensen med et stort smil. Hun synes heller ikke, at hendes arbejdsplads har haft nogen nævneværdige problemer med arbejdsmiljøet, derfor føler hun og de andre kolleger heller ikke nogen effekt af tiltagene endnu.

»På sigt vil vi nok kunne mærke det,« siger hun »Medarbejderne er i hvert fald blevet mere opmærksomme på bevægelserne. Vi ved jo alle sammen godt, hvad der er dårlige arbejdsstillinger og bevægelser. Men Anni hjælper os med at huske det,« siger Jens Jørgensen. Og en sund sjæl Også det psykiske arbejdsmiljø har institutionen kigget nærmere på med god hjælp fra Sund Trivsel. »I vuggestuen sagde personalet, at de manglede en daglig organisering af arbejdet,« siger Jens Jørgensen og peger på nogle pap-skemaer, som er hængt op på væggen i hans kontor. Her kan personalet skrive et problem op, og så arbejder de i fællesskab på at løse det. »På den måde konkretiserer vi problemet, og bare det at vi italesætter det, hjælper,« siger han. Men alle de mange timer, som personalet bruger på at blive sundere og bedre medarbejdere skal jo også bemandes. »Mange af de penge, som vi fik fra Forebyggelsesfonden, er brugt til at indkøbe vikartimer for, og vi skal jo også have bemandet de timer, som det faste personale bruger på at gøre gymnastik i arbejdstiden,« siger han. »Men det er en god investering, for vi har fået en langt mere motiveret medarbejdergruppe, og børnene har brug for topmotiverede pædagoger,« siger han. Pigerne på trappen er formentligt enige i det udsagn, selv om de nok ikke har bemærket, at de voksne pludselig er blevet mere opmærksomme på dumme løft og skæve vrid. De har travlt med at komme ud på den nye græsplæne, som netop er ved at blive anlagt i børnehuset. Y

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Godt arbejdsmiljø får pædagoger til at arbejde videre Arbejdsmiljøet er afgørende for, om pædagogerne bliver på arbejdsmarkedet. Derfor vil BUPL sammen med FTF arbejde for at få arbejdsmiljøet på dagsordenen i de igangværende trepartsforhandlinger. »Hvis regeringen vil have flere til at arbejde mere og i længere tid, er der behov for at styrke indsatsen for et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor

vil vi arbejde for, at arbejdsmiljøet er en vigtig dagsorden ved trepartsforhandlingerne,« siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey til ftf.dk FTF vil blandt andet arbejde for, at psykisk arbejdsmiljø bliver taget lige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø. Det bliver det ikke i dag, hvor for eksempel Arbejdstilsynets muligheder for at stille krav til virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø er langt dårlige end ved svigt i det fysiske arbejdsmiljø.

Noget til pædagogerne BUPL vil også kæmpe for at få gjort arbejdsmiljøet til et tema i trepartsforhandlingerne: »Der skal være noget i det for vores medlemmer. Noget, som giver dem en bedre trivsel på arbejdspladsen, så de kan få et lavere sygefravær og blive længere i jobbet. Men det vil jo også gavne arbejdsgiverne og samfundet, så for mig at se, vil det være en gevinst for alle parter,« siger BUPL’s formand Henning Pedersen til Børn&Unge. Y

Arbejdsskader for 35 millioner kroner BUPL’s medlemmer fik i 2011 flere end 35,7 mio. kr. i arbejdsskadeerstatning. 7 ud af 10 af arbejdsulykkerne anerkendes. Det viser ny statistik. Flere end 35 mio. kr. har BUPL’s medlemmer i 2011 hentet i erstatning for arbejdsskader. Det viser forbundets seneste opgørelse over omfanget af arbejdsskader, som rammer danske pædagoger. Pengene er erstatning for mén fra ulykker på arbejdspladsen og kompensation for mistet arbejdsevne. BUPL afsluttede i 2011 311 arbejdsskadesager, som fagforeningen havde hjulpet medlemmerne med. Ifølge de nye tal fik 93 medlemmer 5.073.932 kr. i godtgørelse for varigt mén og 28 medlemmer fik i alt 29.982.079 kr. i erstatning for erhvervsevnetab i 2011. Det svarer til mere end en million kroner i erstatning for erhvervsevnetab pr. sag. Dertil kommer ca. 700.000 kr., som BUPL har hentet hjem til medlemmerne via private søgsmål mod arbejdsgiverne. Hyppige rygskader Arbejdsskader anmeldes enten som arbejdsulykker eller som erhvervsbetingede lidelser. Alt efter, om de pludseligt er indtruffet eller har udvik-

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

let sig over længere tid eller flere år. 72 procent af arbejdsulykkerne, der anmeldes, anerkendes. Her er pædagogerne typisk kommet til skade med ryg, skuldre, arme eller nakke. For de erhvervsbetingede lidelser, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer

Pædagogerns fysiske arbejdsskader i 2011

afgørelserne, er anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker steget fra 65 % i 2004 til næsten 78 % i 2010. Y

Pædagogernes erhvervssygdomme i 2011  Psykiske

blandt pædagoger fører generelt til skader i bevægeapparatet eller psykiske skader.  De hyppigst forekommende arbejdsulykker er rygskader  De væsentligste årsager til arbejdsulykker blandt pædagoger i 2011 er faldskader, vold og trusler fra børn og unge, skader ved aktivitet og løfteskader  I perioden 2010-2011 er antallet af arbejdsulykker, hvor årsagen var vold og trusler fra børn og unge steget fra 24 til 44.

lidelser er den hyppigst forekommende erhvervssygdom blandt pædagoger.  De hyppigst forekommende følger i perioden efter længerevarende belastninger på arbejdspladsen er psykiske lidelser, bevægeapparat, hørelidelser, rygsygdomme, og hudsygdomme  De væsentligste årsager til erhvervssygdomme blandt pædagogerne i 2011 er samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere og uoverenstemmelse mellem krav og ressourcer, gentagne løft, problemer med kollegaer og vold og trusler fra børn og unge.

Kilde: BUPLs arbejdsskadestatistik 2011

 Arbejdsulykker

Annis opskrift på en sundere hverdag Når fysioterapeuten Anni Vindnæs skal hjælpe pædagoger i hovedstadskommunerne til en sundere ergonomisk hverdag, er hun grundig. Men et tre dages kursus er faktisk slet ikke nok, siger hun. Hun starter alle forløb med at filme pædagogernes dagligdag, hvorefter hun interviewer dem om, hvilke faktorer der påvirker dem i hverdagen. »Pædagoger er ikke opmærksomme nok på deres kroppe. Når der står et barn og græder på gulvet, går de bare hen og løfter det op,« siger hun. Det er blot en af de risikofaktorer, som Anni Vindnæs identificerer i de institutioner, som hun hyres til at hjælpe. Derefter tager hun hjem og designer et træningsprogram til holdet. Når Anni Vindnæs vender tilbage til holdet, skal de undervises i tre dage. Hun starter med at gennemgå deres dagligdag på film og vise dem, hvad der belaster dem. »De ved godt alle sammen, at der er nogle store bevægelser, som er belastende, men de færreste kender til de små bevægelser, som er skadelige på lang sigt,« siger hun. Bliv ved din krop Hun lærer blandt andet personalet at arbejde inden for sikkerhedszonen. »Det betyder, at man ikke arbejder højere end hovedet, ikke længere ude end skuldrene og ikke længere ned end knæene,« forklarer hun. Når de så har været igennem hele træningsforløbet, skal pædagogerne ud og træne i institutionen i praksis.

Løft rigtigt

Find alternativer til at løfte

Lad børnene bruge deres egne ressourcer

Illustration: BARSoSo

Men faktisk drømmer Anni Vindnæs om et meget større set-up. »Jeg kunne godt tænke mig at have en designer og en snedker med på hvert forløb, så vi kunne få indrettet arbejdspladsen godt med det samme. For eksempel burde enhver garderobe have et hæve-sænkebord. Det duer ikke, at pædagogerne skal sidde og snøre støvler på en lille bænk,« siger hun. »Vi ser jo, at selv de helt unge pædagoger går rundt med smerter. Det er ikke holdbart, at de bare skal have massage hele tiden for det samme problem, for de går jo bare tilbage til de gamle vaner igen. Vi skal ændre på deres tankegang,« siger Anni Vindnæs. Y

Annis tre trin 1. Indret din arbejdsplads til dig, inden du begynder at arbejde. 2. Sørg for at du har det rigtige arbejdsudstyr 3. Arbejd kun inden for din sikkerhedszone

Sådan gør du Få idéer til hvordan ergonomien kan tænkes ind i den pædagogiske praksis. Læs folderen »Lad dog barnet,« der kan findes på BUPL’s hjemmeside.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Foto: Marie Varming

TEMA: ARBEJDSMILJØ

»Jeg blev grebet i frit fald« At blive beskyldt for at stjæle er noget af det værste, man kan blive udsat for. Især når man ikke har gjort det. For københavnerpædagogen Dalia Safir førte beskyldningen til en trussel om en fyre seddel, men den hoppede BUPL ikke på. I dag er Dalia frikendt, fritstillet og meget taknemmelig.

»De gjorde sådan her,« siger Dalia Safir og griber ud i luften efter hvad der kunne være en usynlig fugl. Hun trækker armene til sig og sætter forsigtigt ‘fuglen’ ned på bordet og trøster den. »Såååhhhh … « siger hun venligt til fuglen. For bare en måned siden var Dalia Safir den lille fugl, der skulle samles op og trøstes. Det var BUPL der gjorde det. Hun havde igennem lang tid været udsat for, hvad hun i dag kan se er mobning. Dalia var støttepædagog for en gruppe elever på en skole, og om

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

eftermiddagen var hun det i deres fritidshjem, og det var hun god til. Så god at hun en dag fik at vide, at der var for mange forældre, som henvendte sig til hende om deres børn, og at hun fremover skulle henvise til ‘de rigtige pædagoger’. Det næste blev, at hun ikke måtte gå med til personalemøder. Hun skulle holde separate møder med en af de andre pædagoger. Men som støttepædagog var Dalia Safir ikke fastansat, og hun blev derfor genansat på en ny kontrakt hvert halve år.

»Jeg var en af dem, der råbte højt. Jeg var ikke så bange af mig, for jeg blev jo alligevel ‘fyret’ hvert halve år. Men alligevel fandt jeg mig i for meget, fordi jeg var bange for ikke at blive genansat.« Mobbet af leder Lederen ville ikke have Dalia med til møderne, fordi hun stillede sig kritisk over for mødeformen, hvor børnene fyldte alt for lidt på dagsordenen, syntes hun. »Derfor måtte jeg ikke komme med til møderne mere. På det tidspunkt

Grebet af BUPL På opfordring af sin søster kontaktede hun straks sin fagforening, som på det tidspunkt ikke var BUPL. Men her fik hun ikke meget hjælp. »De havde hele tiden lukket, og selv om jeg fortalte dem, at det var vigtigt og hastede, så havde de ikke rigtig tid til mig. På det tidspunkt var jeg helt psykisk nedbrudt, så jeg tog ind til fagforeningen og ventede. Jeg må have lignet noget, der var samlet

op af skraldespanden. Da min sagsbehandler dukkede op, gjorde hun det ret klart, at hun ikke havde tid til at hjælpe mig,« fortæller Dalia Safir. Men så gik det op for hende, at hun faktisk hørte til i BUPL. »Jeg ringede til BUPL og fortalte dem, at jeg skulle flyttes over til dem. I den anden ende af røret var Ella Grosman fra medlemsafdelingen, som fortalte mig, hvordan jeg skulle gøre det selv på nettet. Hun snakkede om faneblade, hjemmesider og klik. Til sidst måtte jeg afbryde hende. Jeg kunne slet ikke magte det. Hvis du havde bedt mig løfte denne her teske, så havde jeg sagt, at det kan jeg ikke,« fortæller Dalia Safir. »Men Ella var ligesom en engel. Hun sagde bare ‘jeg hjælper dig, og gør det for dig’. Og så var det gjort.« Da Dalia Safir formelt var blevet medlem af BUPL, fik hun nummeret til Erik Postelmans, som er jurist i BUPL Hovedstaden. »Da jeg ringede, kom jeg direkte igennem til ham. Han var fantastisk. Personlig, professionel, realistisk, vejledende og tålmodig. Han var virkelig min allierede,« siger hun. »Han fortalte mig straks, at det der med Netto-bonen, det var altså ikke

godt, og han kender til sager, hvor folk er blevet fyret for mindre. Men da jeg viste ham mine papirer, fandt han lynhurtigt en masse fejl i min kontrakt.« Erik Postelmans kontaktede straks arbejdspladsen og førte sagen for Dalia. Det næste, Dalia Safir hørte, var, at de var klar til at droppe det hele på grund af de mange fejl i kontrakten. Dalia blev fritstillet, og får derfor løn uden at skulle møde op på arbejde i tre måneder. På det tidspunkt syntes Dalia allerede, at hun havde brugt meget tid hos Erik. Men da hun sagde, at hun var ked af at forstyrre ham så meget i arbejdet, kiggede han venligt på hende: »Du er mit arbejde,« sagde han. Dalia er i dag meget i tvivl om, hvorvidt hun vil søge nyt arbejde som pædagog eller gå tilbage til sin beskæftigelse som skuespiller, hvor hun laver kurser i kropssprog og teamwork. Hun ved, at hendes stilling i fritidshjemmet ikke er blevet genbesat efter hendes fritstilling. »Så det gik, som jeg frygtede. I sidste ende var faktisk børnene, det gik ud over,« siger hun. Y

Foto: Marie Varming

skulle vi have en ekstern konsulent ud og undersøge arbejdskulturen. Jeg var den eneste, som ikke blev spurgt om min mening,« siger hun. Dalia lægger ikke skjul på, at det ikke var sjovt at gå på arbejde, men hun har et stærkt bagland, et smukt hjem og en 15-årig datter at holde af. Og hun gik jo på arbejde for børnenes skyld. Men så en dag blev hun bedt om at komme ned på lederens kontor. »Han fortalte mig, at han havde tænkt sig at fyre mig, fordi han ikke længere havde tillid til mig,« siger hun. Hvad der gjorde hende ekstra vred var, at hun sad uden mulighed for at få en bisidder med, mens hendes leder havde en anden fra ledelsen med sig. Episoden, der udløste denne mistillid, var en bon på sølle 400 kroner. Dalia havde lagt ud for noget lusemiddel, men hun havde mistet kvitteringerne. Da hun henvendte sig til lederen om de 400 kroners udlæg, sagde han, at han ikke ville refundere uden kvitteringer. Men så lagde Dalias en af sine private boner i fælleskassen. »Det var sådan en bon, som skulle vække opsigt. Der stod hundemad og den slags på. Men den var ikke engang på de 400 kroner, som jeg havde lagt ud,« siger Dalia Safir, som skrev sit navn på bonen og regnede med, at alt var i orden. Men tre uger senere sad hun på lederens kontor og kunne konstatere, at alting var langt fra i orden.

Dårligt arbejdsmiljø. Dalia Safir fik hjælp, da hun havde allermest brug for det.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Kender du

arbejdsmiljøreglerne

for børneinstitutioner?

Det er vigtigt at kende reglerne for arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Hovedstaden, Katrine Toft Mikkelsen. Der kan nemlig være alvorlig risiko for både børn og pædagogers helbred og trivsel, hvis reglerne ikke overholdes. Få her et overblik over nogle af de vigtigste fokuspunkter indenfor det pædagogiske arbejdsmiljø.

Hvilke love og regler skal man som pædagog være opmærksom på? Det overordnede mål med arbejdsmiljøloven er at sikre de ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så de ikke bliver syge af at gå på arbejde. I Danmark er børn ikke omfattet af arbejdsmiljøloven, så den eneste mulighed for at sikre at børnene ikke bliver syge af at være i institutionen, er at insistere på at reglerne for pædagogernes arbejdsmiljø overholdes. Grundlæggende er arbejdsmiljøet ordnet i et klart hierarki.  Arbejdsmiljøloven står øverst i hierarkiet og indehol-

der de generelle bestemmelser er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne  AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven skal fortolkes  Loven

Love og bekendtgørelser skal altid overholdes, og det kan medføre straf at overtræde dem. AT-vejledninger (fra Arbejdstilsynet) bygger på regler, der er bindende.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Arbejdstilsynet (AT) laver tilsyn (screeninger) i institutionerne med mellemrum, men kan også tilkaldes ved særlige problemer. AT kan påpege et problem, udstede et påbud om at det skal rettes op og/eller give en bøde ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven. »Men reglerne er et minimumskrav. Der kan derfor være gode grunde til at vælge en højere standard for fx pladsforhold, materialekvalitet, indretning, ventilation«, mener arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Hovedstaden Katrine Toft Mikkelsen.

Indeklima: Lys, luft og temperatur Børneinstitutioners indeklima påvirkes af pladsforhold, lys, luftfugtighed, temperatur og ventilation. Det er derfor vigtigt at sikre at disse forhold er på plads. For at sikre indeklimaet og luftkvaliteten skal institutioner indrettes så arbejdsrum/opholdsrum har et gulvareal på mindst 7m2. I dagog døgninstitutioner anbefaler SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) følgende arealer

Møbler og andet inventar skal være lavet af materialer, som ikke er sundhedsfarlige – fx ved at afgive skadelige dampe eller kemikalier Derudover har valget af inventar indflydelse på hvor let og effektivt der kan gøres rent. Fx er toiletter der hænger på væggene og møbler, der let kan flyttes, en fordel for rengøringen.

 Kvalitetsniveau

C (svarende til lovens minimumskrav): et frit gulvareal på mindst 3m2 pr. barn i vuggestue og 2m2 pr. barn i børnehaver  Kvalitetsniveau B: et frit gulvareal på mindst 4,5 m2 pr barn i vuggestue og 3,5 m2 pr. barn i børnehave  Kvalitetsniveau A: Som B suppleret med et aktivitetsrum Formålet er at sikre et godt indeklima og en god luftkvalitet. Kravene er derfor også afhængige af f.eks. kvaliteten af ventilationsanlæg og lignende. Rummene skal kunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden at det medfører generende træk. I børneinstitutioner bør der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst tre gange i timen.

»Børneinstitutioner skal have direkte tilstrækkeligt dagslys i rummene, hvilket typisk svarer til at vinduesarealet er minimum 20% af gulvarealet. Derudover kan der være brug for kraftigt lys fx ved læsepladser og værkstedsborde.« siger Katrine Toft Mikkelsen. Daginstitutioner skal indrettes så rumtemperaturen kan holdes på et passende niveau. Generelt bør temperaturen holdes mellem 20-22C, og den må ikke komme under 15C og over 25C. Varmekilderne bør placeres under vinduespartierne for at opnå en god varmefordeling i rummet og for at undgå kuldenedfald og træk. Gulvene skal være velisolerede mod kulde og fugt, fordi børn og voksne ofte sidder, ligger eller leger på dem.

Støj og akustik Støj påvirker både børn og voksne. Jo mere støj, desto vanskeligere bliver det at opfatte ord og sætninger korrekt. Det rammer i særlig høj grad børn med nedsat hørelse og børn med sproglige vanskeligheder, for slet ikke at tale om pædagogerne. Men støjgenerne kan reduceres både gennem de fysiske rammer og den pædagogiske praksis, forklarer Katrine Toft Mikkelsen. Det er vigtigt at tænke lyd og akustik ind, både ved valg af materialer og ved den øvrige indretning. Der er forskellige ting, man kan gøre, som f.eks.:  Vægge

og lofter kan beklædes med støjabsoberende materialer.  Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og madrasser dæmper også lyden.  Naturkurve, bløde plastkasser, filtdupper under stolebenene og mange andre tiltag kan også være med til at gøre inventaret mindre støjende.

 Indret bygningen så støjende og ikke-støjende pæ-

dagogiske aktiviteter bliver adskilt. kan opdeles med halvmure, mobile skillevægge, reoler, planter osv. Man kan også bruge belysningen til at opdele rum og adskille aktiviteter, f.eks. ved at hænge en spotlampe op over et tegnebord. Det bevirker at både børn og voksne ikke hæver stemmerne så meget  Planlæg de pædagogiske aktiviteter og rum, så I undgår flaskehalse og særligt trafikerede områder  Brug udearealerne mest muligt og hav faste regler for brug af radioer, stereoanlæg, computere mm.  Rum

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Institutionens indretning: Inventar, møbler og toiletter Det er vigtigt at institutionen er indrettet, så det er muligt at udføre de almindelige opgaver på en sikker og forsvarlig måde. Det gælder især opgaver, der betyder at personalet skal løfte, bære eller bøje sig som fx bleskift, spisning, af- og påklædning i garderoben, modtagelse og aflevering af børnene. »Helt grundlæggende er det vigtigt at lade børnene gøre mest muligt selv, som en del af den pædagogiske praksis,« mener Katrine Toft Mikkelsen. Men i de tilfælde, hvor børnene skal bæres eller hjælpes på anden måde, er det vigtigt at:  Arbejde

med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller arbejdsbevægelser undgås. Det betyder blandt andet at indretning og inventar skal hjælpe personalet til at undgå løft, foroverbøjede arbejdsstillinger, vrid, osv.

 Inventar og hjælpemidler skal være indstillelige hvis

arbejdsopgaverne kræver det, og de skal så vidt muligt passe til de personer, der bruger dem. Det betyder fx at arbejdsborde, pusleborde osv. skal kunne indstilles i højden, og at stole og andre møbler, som skal bruges af de ansatte bør være i voksenstørrelse.  Egnede og effektive tekniske hjælpemidler skal være tilgængelige på arbejdspladsen. At arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger gælder bl.a. i garderober, hvor der bør være plads nok til, at personalet kan sidde på en stol eller taburet, hvis de skal hjælpe børnene med at tage tøj af og på. Det gælder også på børnetoiletter, hvor der bør være plads til både højdeindstillede pusleborde og til at hjælpe børnene under og efter toiletbesøg.

Personalerummet »Personalets rum eller de såkaldte velfærdsfaciliteter kan være nogle af de forhold, der typisk bliver overset«, forklarer Katrine Toft Mikkelsen. Pædagoger og pædagogmedhjælpere har krav på et særskilt spiserum med vask, køleskab, mulighed for at varme mad, og med vinduer med udsigt til det fri. Spiserummet kan godt indrettes i fx mødelokale, det fælles personalerum e.l., men det skal sikres, at personalet kan holde pauser uden at blive forstyrret af andres mødeaktiviteter. Der skal være minimum ét toilet for hver 15 ansatte. Det anbefales, at der indrettes et bruserum og i de institutioner (vuggestuer, institutioner med værksteder,

byggelegepladser og lignende), hvor der er en risiko for, at man bliver snavset, skal der være baderum. Endelig skal gravide og ammende have mulighed for at hvile sig og ligge ned i et roligt rum. Institutionens køkken:  Skal være på mindst 12 m2 ekskl.

depot  Udstyr og

inventar skal være let at holde rent  Det skal være let at hente, tilberede og anrette maden  Der skal være effektiv ventilation

Det psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø består f.eks. af samarbejdet mellem kollegaerne, mellem ledelse og medarbejdere, tonen på arbejdspladsen og ikke mindst en balance mellem krav og ressourcer. »Som ved det fysiske arbejdsmiljø er det arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der er et godt psykisk arbejds-

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

miljø og arbejdstilsynet kan give påbud, hvis det ikke er i orden. Arbejdstilsynet kan ikke give påbud om, hvad arbejdsgiveren skal gøre, blot at der skal rettes op på forholdene. Ofte er det dog komplekse problemer, der er skyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø og løsningen vil som oftest involvere en længere proces med aktiv deltagelse fra alle medarbejdere,« siger Katrine Toft Mikkelsen.

Særligt for udflytterbørnehaver, skovbørnehaver og lignende Utraditionelle institutionstyper skal også tilbyde deres ansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mange skovbørnehaver og byggelegepladser har indrettet faste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise og gå på toilettet. For dem gælder de almindelige regler der er beskrevet i det foregående, og der skal være gennemført en byggesagsbehandling og udstedt en ibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsforhold, inventar, hjælpemidler osv. gælder også for disse institutionstyper: Der skal fx være lige så gode ergonomiske forhold i en skovbørnehave, som i en traditionel institution. Arbejdstilsynet forstår en udflytterbørnehave som et sted, som børnene transporteres til og fra morgen og eftermiddag, men hvor man ellers opholder sig fast på stedet, som enhver anden daginstitution. En udflytterbørnehave vil derfor falde ind under faste arbejdssteders indretning. Hvis en bus bruges både til transport og som børnehavens »hjemsted,« skal den i princippet indrettes som en bygning med de krav som bl.a. bygningsreglementet stiller.

En skovbørnehave forstås som et sted hvor børn og personale er udendørs det meste af tiden, og derfor vil skovbørnehaver falde ind under skiftende arbejdssteders indretning. De vigtigste krav er her, at de ansatte skal have adgang til toilet, passende spiseplads, håndvask, så vidt muligt med rindende vand, forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele, omklædningsfaciliteter, hvis der er brug for at skifte tøj og brusebad med omklædning, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende. »Vi ser af og til at nogle kommuner udover fortid, nutid og fremtid også opererer med et særligt tidsbegreb, nemlig ‘midlertid’. Men dette begreb eksisterer ikke i arbejdsmiljøloven og loven skal altså holdes, selvom der f.eks. er tale om en midlertidig udflytning i forbindelse med renovering eller andet,« understreger Katrine Toft Mikkelsen.

Hvem sikrer arbejdsmiljøet? Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos arbejdsgiveren, hvilket i dagligdagen ofte betyder lederen på institutionen. Hverken lederen eller arbejdsgiveren kan dog reagere på problemer som de er uvidende om. I den daglige praksis har alle på institutionen derfor et fælles ansvar for at gøre opmærksom på eventuelle problemer, og ligeledes være en del af løsningerne. Det er her, at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) sammen med lederen har en vigtig funktion. AMR er valgt af kollegaerne til at varetage ar-

bejdsmiljøet for hele personalet, hvilket i praksis vil betyde, at AMR skal inddrages i næsten alt. Ændringer i ansvarsområder, arbejdstider, personalesammensætninger, normeringer, ombygninger og meget andet har indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel på arbejdspladsen. »Fra BUPL Hovedstadens side er det vigtigt at pointere, hvor centralt AMR’s arbejde er og også vigtigheden af TRIO-samarbejdet, altså samarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen,« siger Katrine Toft Mikkelsen.

Kontakt fagforeningen om arbejdsmiljø Er du i tvivl om, hvorvidt I følger arbejdsmiljøreglerne på din institution, eller vil du bare have et godt råd med på vejen, så kontakt BUPL Hovedstaden på tlf. 35 46 57 50 eller hovedstaden@bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Tid og vilje

- til udvikling af pædagogikken Pædagogikken har talt med pædagog Chili Djurhuus, der arbejder på Frederiksberg, og cand. pæd. Signe Rekve, der arbejder som afdelingsleder i København, om deres syn på den aktuelle debat om det pædagogiske arbejde i vuggestuer. Tekst: Erik Steppat / Flussi, ers@bupl.dk

VUGGESTUEDEBAT Chili Djurhuus og Signe Rekve, er enige om, at det er fantastisk, at der er kommet så meget fokus på, hvordan vi som samfund behandler vores børn. De to pædagoger kunne godt have været de indledende provokationer og de sort/hvide overskrifter i kølvandet på Ole Henrik Hansens forskningsresultater foruden – for det er en enormt vigtig debat med mange nuancer, mener de. Brug stemmen Chili Djurhuus har to centrale pointer: At pædagogerne skal have tiden til at møde børnene og deres initiativer, kreativitet og energi. Og at de mange gode pædagoger skal bruge deres

stemme i den offentlige debat om pædagogik. For som hun siger, »Du har kun en stemme, hvis du bruger den!« »Jeg har arbejdet i vuggestue i 10 år og jeg har altid været optaget af børns udvikling og trivsel. Jeg synes Ole Henrik Hansen har fat i noget. Det er vigtigt at bryde det tabu, det er, hvordan vi som samfund behandler vores børn. Dem der skal være de bærende i vores kommende samfund«, siger Chili Djurhuus. »En ting er, at jeg en gang imellem kan gå hjem fra arbejde med dårlig samvittighed, fordi jeg ikke nåede, det jeg ville. Men hvad betyder det for børnene, at jeg ikke har tid til at møde dem, som jeg gerne vil? Hvad betyder det for vores samfund«, spørger Chili Djurhuus sig selv. »Der burde

være en børnemiljølov. Den vil kunne beskrive børns rettigheder, når de er i vuggestue eller børnehave. Børnene har jo ikke fri, de har et 8 – 4 job, hvor de hele tiden indgår i relationer. De har ikke mulighed for at trække sig. Det er kun når de skal sove«. Pædagogisk plan Chili Djurhuus har i hele sin pædagogkarriere søgt dialogen om pædagogikken med kollegerne i de institutioner hun har arbejdet i. Det er en sindssyg vigtig debat, der er afgørende for at vi i hverdagen kan møde børnene i deres egne initiativer, med deres egne energier. »Børn har brug for struktur, men de har også brug for leg, brug for at følge deres egne energier, følge deres kroppe, følge deres egne initiativer. Jeg skal ikke aktivere dem hele tiden. Det tror jeg ikke på«, siger Chili Djurhuus. »Jeg har en plan, men jeg kan ikke følge slavisk, når børnene selv skal have mulighed for præge aktiviteten med deres ideer. Det er vigtigt, at vi fordeler opgaverne, så jeg ikke skal Jeg har den provokerende pointe, at vi som samfund omsorgssvigter børnene. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er der ikke tid nok til, at se alle børn hver dag i den pædagogiske praksis,« mener vuggestuepædagog på Frederiksberg Chili Djurhuus.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

afbryde aktiviteten flere gange.« Bleskift er en vigtig pædagogisk aktivitet. »Bleskift er nærvær og omsorg for barnet, øjenkontakt, kropsbevidsthed. Det er i gåseøjne en lille ting, men det er samtidig en stor ting i kontakten med et barn. Der er rigtig mange ting i det at skifte en ble. Det er så vigtigt en kontakt der opstår under f.eks bleskift. Men med for mange børn og for få voksne, er der ofte ikke ordentlig tid under bleskift til den fordybelse, kontakt og interaktion et bleskift burde kræve og give barnet«. Chili Djurhuus fortæller videre, »Børnene vil rigtig meget selv. Det kræver også tid at lade dem finde ud af hvad de selv kan. Der ligger også en stor faglighed i at kunne give slip, at turde lade dem følge deres egne energier. Det kræver tid og det kræver ressourcer – og det er der ikke. Ole Henrik Hansen siger, at det pædagogiske arbejde ikke er organiseret godt nok, men vi kan ikke organisere os ud helt ud af behovet for tid«, slutter Chili Djurhuus. Unødig provokation Signe Rekve, cand. Pæd., afdelingsleder i en børnehave: Signe Rekve synes det er ærgerligt, at Ole Henrik Hansen åbner debatten med en provokation. »Det er en vigtig debat. Vi står i en proces, hvor vi bevæger os fra selvstyre, pædagogik som et personligt projekt, tavs viden og konsensus kultur, til samfundsmæssig forankring, pædagogik som en profession med fælles professionelle projekter, fagsprog og debatkultur. Denne proces foregår i en tid, hvor der bliver sparet meget

på området – dvs. vi står tilbage med høje krav til ledelse og organisering af de ressourcer vi har!« Signe fortsætter, »De nye pædagoger føler sig ikke klædt på efter seminariet, og oplever at løbe panden mod en mur ude i institutionerne, og de føler sig slået ned af nej og plejer. De garvede føler, at de ikke kan gøre noget rigtigt. De et måske lidt fortabt, da læreplaner blev indført samtidig med øget decentralisering og uden fælles implementeringsindsats. De garvede er blevet efterladt i et tomrum mellem teori og praksis. Distancen er simpelthen for stor mellem teori og praksis – vi skal samles om faglighed og det stiller krav til ledelsen«. Leg med dokumentation I forbindelse med sit kandidatspeciale om evaluering i praksis har Signe Rekve læst to kommuners pædagogiske læreplaner. Signes konklusion er, at læreplanerne ofte ikke er implementerede, men bare er pynt, der suser rundt i systemet. »Vi skal finde en anden måde at arbejde med dokumentation på. Vi skal lege med dokumentations- og evalueringsbegreberne i fællesskab. Vi skal beskrive den pædagogiske hverdag, de relationer og processer, vi er i med børnene, hvis dokumentationsarbejdet skal give mening for alle. Vi skal være fælles om at formulere formålet med skriftlighed, da der er forskel på måderne at forstå begreberne på«.

Signe Rekve er uenig med Ole Henrik Hansen i, at vi bare kan organisere os ud af problemerne. »Alle pædagoger løber stærkt – også de såkaldt ‘dovne’ (for de er dovne set ud fra vores akademiske synspunkt), og stresssymptomer er en fast del af institutionslivet – meget kan man organisere sig ud af, men ikke et håbløst budget og en sparsom vikardækning. Den brede skare af dybt engagerede pædagoger og fagligt ressourcestærke institutioner bliver af dårlig normering reduceret til blæksprutter og pasningstilbud«. Forskellige pædagoger Signe Rekve synes det er forkert, at Ole Henrik Hansen, skærer alle pædagoger over en kam. »Der findes flere slags pædagoger. Der er blandt andre den engagerede og energiske nyuddannede. Den usikre nyuddannede, der følger flowet. Den garvede pædagog, der elsker udfordring og blandingen af nytænkning og plejer. Og til sidst den trætte garvede pædagog, der ikke gider alt det dokumentation og organiserede aktiviteter. Det er enormt uhensigtsmæssigt at Ole Henrik Hansen skærer alle over en kam som den sidste gruppe«, slutter Signe Rekve. Signe har en ekstra pointe, »Jeg synes Ole Henrik Hansen underkender børnehavebørnenes evner til at få opfyldt deres behov. Børnene er selv rigtig gode til at søge den nærværende pædagog«. Y

Foto: Marcus Jessen

»Jeg er enig med Ole Henrik Hansen i, at der er tale om en »religionskrig« mellem fri leg og organiseret pædagogik. De nye og de garvede kæmper internt i landets daginstitutioner. De nyuddannede er gode til at se hvad der teoretisk set er godt, og de garvede er gode til at se hvad der fungerer i praksis. De to fronter har ofte svært ved at samarbejde,« siger Signe Rekve, der er afdelingsleder i en børnehave i København til debatten om vuggestuepædagogik.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Kærlighed fra Pædagogikken har sat pædagogerne Edith Jessen og Lisbeth Ørslev stævne. Tilsammen har de to mere end et helt livs erfaring fra Christianshavns Asyl. I år fejrer institutionen sit 175 års jubilæum i samme bygning, og er dermed en af Danmarks ældste børneinstitutioner. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

175 ÅRS JUBILÆUM »Det var kærlighed fra hjertet«. Sådan opsummerer Edith Jessen et helt liv i pædagogikkens tegn. Edith Jessen har altid elsket at arbejde med børnene i Christianshavns Asyl. Faktisk er det det eneste arbejde, hun nogensinde har haft. Inden hun gik på pension i 1995, havde hun da også nået at holde sit 40 års jubilæum som pædagog i Asylet. Ikke ligefrem en bedrift, der bliver overgået hver og hver anden dag. Edith Jessen og Lisbeth Ørslev nåede at arbejde sammen på samme stue på Christianshavns Asyl gennem mere end ti år. Men faktisk var Edith også pædagog på den stue på Christianshavns Asyl, som Lisbeth selv gik på som barn

fra 1969 til 1973, inden Lisbeth selv startede som medhjælper på Ediths stue 1. juni 1986. Siden da blev Lisbeth færdiguddannet som pædagog i 2008. 50 kroner om måneden Som ung pige startede Edith sit arbejde med børnene på Christianshavns Asyl, da hun bare var 13 år gammel. Det var 1. juni 1947. »Vi havde 60 børn i Asylet dengang og jeg kan huske, at jeg fik 50 kr. om måneden i hyre, men bare fem år senere var jeg steget til 80 kr. om måneden, og det var jo ikke helt dårligt,« fortæller Edith, der blev færdiguddannet som barneplejerske i 1955. »Børnenes dag i asylet startede kl. 7, og kl. 8.30 fik børnene mad. Det gjorde de også kl. 10.30, men her var Christianshavns Asyl er opført i 1837, hvilket gør den til en af landets ældste fungerende daginstitutioner. Som en af de få institutioner i København er den i dag bevaret som den så ud i 1837, dog med indvendige moderniseringer.

maden varm. Det var typisk fx kartoffelsuppe, mælkemad, kærnemælkssuppe, norsk øllebrød eller dykænder, som var varm mælk med rygbrødsstykker, beretter Edith Jessen. »I asylet fik vi mælken bragt i store mælkejunger. Det havde ungerne aldrig troet på i dag,« griner hun. »Senere på dagen gik vi tur med børnene. Vi var frk. Foght, som var vores leder, to uddannede og to unge piger til 60 børn på 3 til 7 år, så der var nok at se til, men det var en fantastisk tid,« husker Edith Jessen. »Når børnene om eftermiddagen havde spist deres frokostpakker, sov alle 60 børn til middag i samme rum. Jeg kan huske, at jeg sad midt i det hele og passede på dem. Dagen sluttede ved 17 tiden, men så havde vi selvfølgelig også åbent om lørdagen,« siger Edith Jessen. Frk. Foghts hemmelige skuffe I dag er Christianshavns Asyl en integreret institution med en vuggestuegruppe på 12 børn og en børnehavegruppe med 33 børn, hvoraf de 11 kører med bus på skift. Selvom huset i sin tid blev bygget som børneinstitution, bærer det præg af at være en gammel bygning, med skæve vægge og mange krumninger og kringelkroge, fortæller Lisbeth. »Spilder et af børnene et glas mælk, bliver mælken ikke liggende, for gulvet er skævt. Det har sine udfordringer, at det er et gammelt hus, men det

hjertet

Vi har oplevet så meget igennem årene på Christianshavns Asyl, fortæller Edith, der blev pensioneret som pædagog i 1995: »Jeg kan fx huske engang Anker Jørgensen kom gående ude på Amagergade. Han har gået hos os på asylet i 1920’erne, så jeg lukkede op spurgte, om han ikke ville ind og se institutionen. Det ville han gerne, og så kom Anker ind og hilste på. Det var en rigtig dejlig oplevelse, og han kom også til asylets 150 års jubilæum i 1992 – 65 år efter han selv gik her,« siger Edith, der her sidder foran et billede af Christianshavns Asyl.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Christianshavns Asyl var i sin tid nabo til optagelsen af Tv-serien Huset på Christianshavn, beretter Edith og Lisbeth: »Hver dag kom skuespillerne rendende ind på asylet for at tisse, alle de store stjerne som Poul Reichhardt, Kirsten Walther eller Ove Sprogøe, og vi så dem optage de berømte scener, hvor Meyer gik og fejede gaden,« fortæller Edith.

de mere en 60 år, der er gået fra Edith startede i asylet, er der også ting der ikke har ændret sig, påpeger de to pædagoger. »Vores kerneopgave er stadigvæk at være sammen med børnene og give dem udfordringer, samvær og udvikling,« mener Lisbeth. »Men jeg oplever, at der i dag er mange flere skriftlige opgaver. Et eksempel kan være, at hele personalegruppen i dag er involveret i papirarbejde og i dokumentationsopgaver,« siger hun. »Det var personalet ikke dengang jeg selv startede som pædagogmedhjælper, og slet ikke dengang Edith var barnepige i institutionen. Så vi skal have genskabt tilliden til pædagogerne, og vi skal væk fra dokumentation kun for dokumentationens egen skyld og i stedet kun lave den, når det giver mening,« mener Lisbeth. »For alt andet lige, vil det være tid der går fra kerneydelsen, tid der er væk fra børnene. Dokumentation kan være OK, men det skal være af den rigtige grund,« slutter Lisbeth, der lige har været med til at ansætte en ny medhjælper i Asylet. Han har som barn gået i børnehaven i Asylet, og det på samme stue som Lisbeth. Jo, historien om Christianshavns Asyl fortsætter. Y

Kort om Christianshavns Asyl Lisbeth sammen med nogle af sine børn på Christianshavns Asyl. Hver dag kører en børnehavegruppe på tur, og Lisbeth er chauffør på bussen.

har bestemt også sin charme. Huset er varmt og ikke sterilt, som jeg oplever, at nogle moderne og nye institutioner kan fremstå,« siger Lisbeth. I dag har Christianshavns Asyl for længst taget førstesalen i brug, men dengang Edith startede var første sal lukket land for børnene, for her boede bestyrerinden frk. Foght. »Frk. Foght var verdens bedste mor for børnene i asylet. Hun havde en puddelhund, en håndabe der underholdt børnene, en hejse-kran udenfor vinduet og en hemmelig skuffe med chokolade,« fortæller Edith.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

»Privat tog jeg hver søndag mine børn med på asylet, hvor de kom i bad. Det elskede de, for frk. Foght var også fortryllende godt til at fortælle historier.« »Og på lønningsdag gik frk. Foght i banken på Christianshavns Torv og hævede pengene kontant. Men der var ikke nogen, der kunne drømme om at røve hende, for hun var respekteret på hele Christianshavn,« siger Edith. Tid til kærneopgaven Selvom hverdagen i Christianshavns Asyl har ændret sig meget igennem

Christianshavns Asyl er opført i 1837. Der var dengang to stuer på omtrent samme størrelse. Den ene var en lærestue og den anden en legestue. I lærestuen var asyltrappen som var 2m lang, havde 5 trin og kunne rumme 150 børn – et effektiv »redskab«, som gjorde det muligt for en person at overvåge en stor børneflok. Den daglige undervisning bestod i »anskuelsesundervisning« dvs. første begreber om tal og bogstaver. Det var også et krav, at børnene skulle høre belærende historier, synge og strikke mm. I legerummet var der små borde og bænke, samt en madras til de der skulle hvile. I legestuen fandtes byggeklodser til de mindste. Bestyrerinden boede i privat bolig på første salen.

Pædagoger indsender høringssvar om skolen Kommunalbestyrelsen i Dragør har startet en proces, der skal forandre skolestrukturen i kommunen. Da ændringerne også påvirker det pædagogiske område, har BUPL Hovedstaden indsendt en række kommentarer til de planlagte ændringer. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

SKOLESTRUKTUR Politikerne på Dragør Rådhus har igangsat en proces, der skal forandre skolestrukturen. Forandringerne vedrører bl.a. antallet af klasser pr. årgang og antallet af afdelinger for de enkelte skoler. Men også det pædagogiske område vil blive berørt af ændringerne. Det vurderer Jan Poulsen, der er faglig sekretær hos BUPL Hovedstaden. Lokalefællesskaber »I høringsmaterialet taler kommunen konsekvent om at der »i første omgang« ikke vil ske en etablering af SFO’er på skolerne med dertilhørende lokalfællesskaber. Men vendingen »i første omgang« giver mig det indtryk, at Dragør Kommune på et senere tidspunkt vil oprette lokalefællesskaber mellem SFO og skolen. Jeg frygter, at denne beslutning i så fald vil gøre det af med de små trygge enheder med det stærke selvstændige pædagogiske miljø, der ellers er kendetegnet for Dragørs SFO’er,« siger Jan Poulsen. Ifølge Jan Poulsen har fagforenigen skrevet til Dragør Kommune, og påpeget, at lokalfællesskaber mellem SFO’er og skolen, ikke er foreneligt med Dragør Kommunes ambition om at have landets bedste SFO’er, som det ellers blev formuleret af politikerne i Dragør i forbindelse med beslutningen om at afskaffe Dragørs fritidshjem sidste år. »I vores høringssvar har vi netop lagt vægt på, at Dragørs SFO’er bør have

Synlighed. BUPL Hovedstaden har i læserbreve i Dragør Nyt påpeget, at Dragør Kommune af hensyn til børn og pædagoger bør bevare selvstændige lokaler til kommunens SFO’er.

selvstændige lokaler, der er indrettet til fritidspædagogisk praksis, hvor børnene kan udfolde sig kreativt og eksperimenterende i forskellige værkstedsaktiviteter, der giver mulighed for et alternativt læringsmiljø, der for mange børn kan være et yderst tiltrængt skifte fra skolen,« siger Jan Poulsen. Usikker økonomi En anden central brkymring for fagforeningen går på finansieringen af

de planlagte ændringer i Dragør. Kommunalbestyrelsen har afsat 45 millioner kroner til en udbygning på St. Magleby Skole, samt en økonomisk ramme på 5 millioner kroner til tilpasninger på henholdsvis Dragør Skole Nord og Dragør Skole Syd. Men da finansieringen af skoleudbygningerne er baseret på et ønske om at frasælge grunden for Vierdigets Skole, og dette har vist sig meget svært, da en køber har trukket

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

sit købstilbud tilbage, mener BUPL Hovedstaden, at Dragør Kommune bør skrinlægge planerne helt. »Vi har på baggrund af den usikre økonomiske finansiering direkte opfordret kommunalbestyrelsen til at droppe strukturændringsplanerne,« fortæller Jan Poulsen. »Vores vurdering er, at den politiske beslutning hviler på så usikre økonomiske forudsætninger, at projektet reelt ikke er gennemførbart. Og efter min mening vil en alternativ finansiering via et lån hos Indenrigsminsteriet, ikke reelt løse problemet omkring den manglende finansiering, men blot udskyde problemstillingen. Det er med til at skabe usikkerhed og SFO’ernes økonomi,« siger han.

Samarbejde med lærerne De selvstændige pædagogiske miljøer på SFO’erne i Dragør spiller ifølge Jan Poulsen en vigtig rolle som udgangspunkt for udviklingen af gode fritidstilbud til Dragørs børn og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Og netop samarbejdet mellem pædagoger og lærere bør ske på et ligeværdigt grundlag, forklarer Jan Poulsen. »At SFO’erne i Dragør har deres egne lokaler, og dermed en selvstændig faglig platform, er afgørende for pædagogernes samarbejde med lærerne. Det siger sig selv, at hvis man fratager pædagogerne den selvstændige rolle, og tvinger dem over i lokaler på skolen, vil den fag-

lige ligeværdighed have trange kår i Dragør Kommune,« mener Jan Poulsen. Ifølge Jan Poulsen skaber skolestrukturændringsplanerne i Dragør det hele taget massiv usikkerhed på det pædagogiske arbejdsområde i kommunen, fortæller han. »Det fremgår, at SFO’erne »ikke i første omgang« skal flytte, men hvad med fremtiden? Det bidrager til at skabe usikkerhed for den enkelte pædagog, der ikke ved, om hun er købt eller solgt, og om hun fremover skal have en ny arbejdsplads. Den vedvarende uvished er meget opslidende for pædagogerne i Dragør og medvirker til at skabe et dårligt arbejdsmiljø,« slutter han. Y

Frederiksbergpædagoger

protesterer

Et flertal på Frederiksberg Rådhus ønsker at gennemføre en lønbesparelse, der bl.a. rammer frederiksbergpædagogerne. En række fagforeninger har skrevet et fælles protestbrev til kommunalpolitikerne. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

LØNBESPARELSER En samlet skare af fagforeninger på Frederiksberg er rasende over en besparelse på lønnen, som kommunalpolitikerne har lagt op til. Fordi den samlede lønudvikling på Frederiksberg har været for høj, har kommunalbestyrelsen valgt at barbere lønbudgetterne med 14 millioner kroner. Heraf skal de 3,2 millioner kroner findes direkte på det pædagogiske område: Altså blandt vuggestuer, børnehaver og SFO’er.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Besparelse på pædagoger Lønreduktionen på pædagogerne er helt urimelig, fordi de ikke har været med til det overforbrug, kommunen mener der har været, forklarer næstformand i BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen. Hun er en af medunderskriverne på protestbrevet. »Dengang kommunalbestyrelsen besluttede denne lønreduktion, lovede man samtidig at man ville kigge på, hvem der rent faktisk har brugt flere penge, end de måtte. Det har man ikke gjort. I stedet har man nu valgt, at alle områder skal spare.«

»Men det er ikke pædagogerne, der har brugt for mange penge, og dermed skabt hullet i første omgang. Det er kommunen og cheferne selv,« siger hun. Lokal løndannelse Ifølge tillidsrepræsentanten rejser sagen spørgsmål om, hvorvidt Frederiksberg Kommune overhovedet er i stand til at håndtere den lokale løndannelse, der ellers er en aftale med KL. »Jeg forstår ikke, at det kan være pædagogernes problem, at Frede-

Protest. Frederiksberg Bladet beskrev pædagogernes kampagne mod forringelse af lønbudgettet i daginstitutionerne.

riksberg Kommune tilsyneladende har forhandlere, der ikke ved, hvad de har at forhandle med. Kommunen har jo skrevet under på overenskomsten. Så min nervøsitet går på, om man fremadrettet kan stole på de aftaler, vi indgår med Frederiksberg Rådhus i forhold til aftalen om lokal løndannelse«, forklarer hun. »Det er simpelthen så urimeligt, at institutioner der har overholdt de lønbudgetter, kommunen har meldt ud, alligevel oplever at få beskåret deres 2012-budget. Og det vel at mærke uden at de har skyld i det lønoverforbrug, der har været,« siger Mia Skou Jørgensen.

Institutionerne betaler På daginstitutionsområdet har forvaltningen besluttet at finde besparelsen på belægningsgraden – altså på antallet af voksne pr. barn. En manøvre, der ifølge Mia Skou Jørgensen kan ende med at gøre besparelsen permanent. Det skyldes, at man ikke kan være sikker på om kommunen vil rykke belægningsgraden tilbage, når der igen er kommet styr på lønudgifterne, forklarer hun. Flertal for besparelsen Formanden for børneudvalget på Frederiksberg, Pernille Høxbro (K), siger om besparelserne: »Vi har de penge, vi har på Frederiksberg. Det er rigtigt, at der er lavet en mindre lønreduktion. For at hjælpe daginstitutionerne har vi beregnet for dem, hvor mange færre timer de har, så daginstitutionerne har klare linjer for, hvor mange timer de har løn til. Vi er godt klar over problematikken, men vi skal passe på skatteborger-

Ifølge Mia Skou Jørgensen, der er næstformand for BUPL Hovedstaden, kan reduktionen i daginstitutionernes lønbudgetter betyde færre voksne pr. barn på Frederiksberg.

nes penge, og det ansvar har vi alle. Besparelserne er gennemført med et bredt politisk flertal, hvor socialdemokraterne også er med, så det er en bred politisk beslutning«, siger hun. Ifølge formanden for børneudvalget har de fleste daginstitutioner på Frederiksberg fint tjek på deres lønudgifter. »95% af daginstitutionerne holdt lønbudgettet sidste år, og det tror jeg også på, at de kan i år. Jeg er opmærksom på at der ikke kommer dårligere service i daginstitutionerne. Vi skal levere den optimale ydelse, men det er klart, at der er en grænse for, hvor meget vi kan reducere budgettet. Jeg er også opmærksom på, at daginstitutionerne ikke i fremtiden skal holde for. Der er grænser, og vi er tæt på«, slutter Pernille Høxbro (K). Y

Bag protestbrevet står en samlet medarbejdergruppe på Frederiksberg, repræsenteret ved: Frederiksberg Kommunelærerforening, BUPL Hovedstaden, Arkitektforbundet, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, Kost og Ernæring, DJØF-klubben, FOA 1, FOA 10, FOA/KLS, FKF, Dansk Socialrådgiverforening, SL, FOA/ SOSU og LFS.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Flere pædagoger med i fællesskabet Nye tal viser, at flere pædagoger melder sig ind i det pædagogiske fællesskab i BUPL Hovedstaden. Det giver bedre service for alle medlemmer. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

SAMMENHOLD Flere pædagoger melder sig ind i det faglige pædagogiske fællesskab i hovedstadsområdet, og stadigt færre melder sig ud. Det bekræfter en ny opgørelse fra BUPL’s medlemsafdeling. Fra december 2010 til april 2012 er medlemstallet i BUPL Hovedstaden steget fra 3.954 aktive medlemmer til 4.112. Og selvom kurven tager

et lille knæk henover efteråret 2011, er tendensen alligevel klar: Netto er der kommet godt 160 flere pædagoger med i fagforeningen over det sidste års tid. Højere service for alle Tilgangen af flere nye medlemmer gør det muligt for fagforeningen at tilbyde en bedre service til alle medlemmer, forklarer Mia Skou Jørgensen, der er næstformand BUPL Hovedstaden.

»Flere pædagoger i det pædagogiske fællesskab betyder, at alle medlemmer kan tilbydes en højere service. Helt konkret har vi sidste år kunnet styrke vores sagsbehandlerteam med en ekstra jurist. Styrkelsen af sagsbehandlerteamet betyder, at sagsbehandlingen bliver mere effektiv og målrettet den enkeltes behov i endnu større udstrækning end tidligere,« mener Mia Skou Jørgensen.

4.100

4.000

3.900

3.800 26

DEC 2010

JAN 2011

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

FEB 2011

MAR 2011

APR 2011

MAJ 2011

JUN 2011

JUL 2011

Udviklingen med stigende medlemstal er unik, da fagbevægelsen generelt oplever tilbagegang. Men altså ikke blandt pædagogerne i hovedstadsområdet. Stigende børnetal Ifølge arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen fra Københavns Universitet kan forklaringerne på det stigende faglige organisering blandt pædagogerne i hovedstadsområdet være mange, men bl.a. demografiske forhold spiller ind, vurderer han. »Det stigende børnetal i både København og Frederiksberg Kommune betyder større efterspørgsel på pædagoger til byens daginstitutioner. Og flere pædagogiske arbejdspladser betyder også flere indmeldelser i fagforeningen«, mener Carsten Strøby Jensen. »Det vil ofte være sådan, at lokale strukturelle ændringer indenfor fx pædagogernes arbejdsområde, vil få direkte betydning for antallet af medlemmer i en fagforening.«

Krisebevidsthed Ikke kun det stigende børnetal i hovedstadsområdet er ifølge Carsten Strøby Jensen forklaring på det stigende medlemstal i pædagogernes fagforening. Også krisebevidstheden kan tænkes at spille positivt ind på antallet af medlemmer, vurderer han. »Vi ved at der er en tæt kobling mellem A-kasse og fagforening. Derfor vil det ofte være sådan, at hvis flere melder sig ind i A-kassen, vil det have en afsmittende effekt på antallet af medlemmer i fagforeningen. I perioder med usikkerhed fx i forbindelse med omstruktureringer eller strukturelle ændringer på institutionsområdet, ser man et øget incitamentet til at være medlem af en fagforening og en A-kasse, der kan hjælpe en, hvis man møder udfordringer i sit arbejdsliv eller ligefrem bliver fyret,« forklarer forskeren. Et styrket mandat En styrket fagforening forbedrer ifølge Mia Skou Jørgensen ikke kun pædagogernes individuelle service – altså medlemmets adgang til specialviden, juridisk assistance og

bistand, hvis den enkelte bliver afskediget, syg eller kommer ud for en arbejdsskade. En styrket fagforening med flere medlemmer, stiller nemlig også pædagogerne som samlet gruppe stærkere, når BUPL forhandler med arbejdsgiverne eller udtaler sig i pressen. »Som fagforening kæmper vi ikke kun for det enkelte medlems løn- og ansættelsesvilkår, vi taler også pædagogernes sag i offentligheden, i pressen og overfor de kommunale politikere. Et stigende medlemstal betyder ganske enkelt, at vi står med et stærkere mandat, og det sikrer, at det anerkendes og accepteres, at vi taler på pædagogernes vegne, eksempelvis i forhandlinger med kommunerne.« »Helt grundlæggende er vores fælles fagforening jo aldrig stærkere, end vi pædagoger gør den,« slutter hun. I alt er der godt 55.000 pædagoger med i BUPL-fagforeningerne. Y

4.112

AUG 2011

SEP 2011

OKT 2011

NOV 2011

DEC 2011

JAN 2012

FEB 2012

MAR 2012

Foto: Torben Kastrup

Flere med i fællesskabet. Stadig flere pædagoger i hovedstadsområdet organiserer sig i BUPL. »Flere medlemmer giver pædagogerne et stærkere mandat i forhandlingerne med kommunerne,« mener næstformand Mia Skou Jørgensen.

APR 2012

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

LEDERHJØRNET

Livet er ikke for de Så hvordan undgår vi at knække? Måske er tillid vejen. Institutionsledere af alle slags, er under konstant beskydning fra alle sider for tiden. Det skorter ikke på ekspertudtalelser om fejl og mangler, og heller ikke på lovprisning af nye strukturer eller ideer som tilsyneladende kan fjerne alle problemer med et penselstrøg. Indimellem føles det som om vi befinder os midt i en nyfortolkning af H.C. Andersens klassiker, Kejserens nye klæder. Tekst: Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen

At være leder på en institution, stor eller lille, af en klynge, et område, en halv bydel, eller hvilken form den end måtte have, er en mangfoldig opgave. Vores vilkår som ledere er vidt forskellige, og det er som om alle andre end lederne selv, har fået retten til at fortælle hvordan ledelsen skal bedrives, og først og fremmest hvor vi fejler. Som leder har man ansvar, stort ansvar. Proportionerne og opgaverne er forskellige, nogle har ansvar for 3 ansatte og andre for 100, nogle har ansvar for 30 børn og andre for tusind. Så hvad er god ledelse på det pæda-

gogiske område? God ledelse må være en hyldest til mangfoldigheden, god ledelse må og skal kendetegnes på, at den ikke er éns to steder, i erkendelse af at opgaven er forskellig. Der er også dårlig ledelse derude. Dårlig ledelse som er afhængig af og kan være underlagt dårlig ledelse. Hvis du som leder har en bestyrelse som arbejdsgiver, og den bestyrelse ikke evner at se andre løsninger end de der tilgodeser egne behov, er dine forudsætninger for at træde i karakter som leder, også begrænsede. Hvis din ledelse er kommunal, og kom-

Vidste du at …

 Som leder og lokalt medlem af BUPL er du automatisk med i lederforeningen i

Hovedstadsområdet?  At erfaring viser, at jo mere kontakt ledere har med BUPL, desto gladere bliver

de også for at være med i lederforeningen?  At lederforeningen også er medspiller, når det kommer til lønforhandlinger?  At lederforeningen ofte har indflydelse helt oppe på borgmesterniveau?  At

BUPL Hovdstaden har et Sekretariat for Ledere, som er ledernes egen indgang til fagforeningen, og hvor der er en personsagsbehandler ansat der arbejder med personsager vedr. ledere?

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

munens interesser er økonomiske, forklædt som pædagogisk kvalitet, er dine vinger også stækkede, og din ledelse påvirket af dårlig ledelse. Løser vi problemerne med at indføre flere kontrolfunktioner, flere sanktioner, flere krav? Ved at bringe flere eksperter, med eget behov for at etablere sig, på banen? Eller kunne det tænkes at ledernes evner og dermed det de giver videre bliver bedre hvis de bliver mødt med tillid og forståelse? I bogen Tilliden og magten, kalder forfatterne det – »En tilvalgt risiko med forventet mergevinst«. Hvis nu staten viser kommunen tillid og kommunen fjerner kontrolfunktioner, regler og restriktioner på ledelsesområdet. Hvis kommunen vælger at sige; – »Nu har vi givet jer budgettet og kaldt det selvforvaltning, så nu stoler vi på at I forvalter selv, at I er dygtige, ansvarlige ledere, og at I kan tage vare på et budget og en pædagogisk ledelse. Vi beder ikke om prognoser, redegørelser og forklaringer på hvordan i selvforvalter, men stoler på at I kan det. Vi stoler på at I, hvis vi viser Jer tillid også kommer til os når I har brug for hjælp«. Hvad ville det gøre ved lederne på institutionerne? Måske

Foto: Klaus Sletting

knækkede

På disse sider vil en repræsentan t for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederfore ningen i hver udgave af Pædagogikken skriv e en klumme om pædagogfaglig ledelse. Klum men er alene udtryk for skribentens holdning .

Kirsten Nøhr Bergstrup er næstformand i BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen og suppleant i BUPL’s centrale lederbestyrelse, hun er 53 år og leder af den selvejende institution Saxoly på Vesterbro: »Jeg har været med i lederforeningen i fire år. Før sad jeg i et hav af udvalg, men jeg stillede op til lederforeningen, fordi jeg gerne vil bidrage til, at BUPL støtter lederne endnu bedre,« siger hun.

ville de tænke; »De stoler virkelig på mig, den tillid vil jeg da forsøge at leve op til«. Måske ville mergevinsten være, at lederne, når de bliver mødt med tillid og tiltro også bliver inspireret til at give det videre og lysten til at yde noget ekstraordi-

Kontakt din lokale lederrådgivning Er du leder og står du med en faglig udfordring eller et problem i dit arbejdsliv er du altid velkommen til at kontakte BUPL Hovedstadens Sekretariat for ledere. Lederansvarlig Henriette Brockdorff og sekretærene Lilli Petersen og Dan Lange er klar til at rådgive dig på tlf. 3546 5750.

nært vil vokse i styrke? Hvis min leder stoler på mig – ikke kun i ord men i handling, er det også lettere for mig at stole på mine medarbejdere. Hvis tillid er dagsordenen i en kommune – ikke bare på papiret – vil det så ikke forplante sig og blive bragt videre i hele systemet? Måske når personalet føler at de bliver mødt med tillid af deres leder, får de endnu større lyst til at yde en ekstraordinær indsats og vise tillid til lederen, til børnene og forældrene? Hvis det altid var under sådanne vilkår vi arbejdede, så ville eksperterne som lever og vokser af vores fejl og mangler måske blive stumme. Måske ville Vi blive eksperterne, og den lille dreng ville aldrig mere behøve at sige til os vi ikke har noget tøj på. Y

Bestyrelsen for lederforeningen i BUPL Hovedstaden Eva Hallberg, formand Bryggehuset, København Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand Saxoly, København Anja Johansen SFO Søstjernen, Frederiksberg Bjarne Edvin Benda Huset Fritids/Ungdomsklub, Frederiksberg Hanne Glad Gregersen Kirkevejens Fritidshjem, Dragør Henrik Thorup Højdevangens Fritidscenter, København Jens Overgaard Eriksen Børnehuset Bryghuset, Frederiksberg Jens Hastrup Kastrup Juniorklub, Tårnby Lis Brandt Johansen SFO Lindetræet, Frederiksberg Margit Lillian Huus Trekløveret, Frederiksberg Merete Liechti Vuggestuen Skottegården, Tårnby Minna Katrine Strei Børnehuset Fryden, Frederiksberg Ora Meyrowitsch Integr. Inst. Sundby Asyl, København Peter Vindt Hansen Solbakkens Vuggestue, København Signe Marie Eggert Larsen Børnehaven, Brønderslev Allé 1, Tårnby

Suppleanter

Katrine Værum Hellsten Thomas Møller Jensen

Børnehaven, Irlandsvej 131, Tårnby Kirkebjerg Fritidshjem, København

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

Når institutionen Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivillige indsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et mere bevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs her BUPL’s retningslinjer hvis det i din kommune kommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«. Tekst: Lasse Bjerg Jørgensen, pædagog, medlem af BUPL’s forretningsudvalg

FRIVILLIGE Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner: Forældre har stået for det praktiske i forbindelse med arrangementer. Frivillige kunstnere, musikere og andre har bidraget med deres viden og

to:

ung

n Tie

kunnen i projektforløb, og institutionerne har lånt lokaler af idræts- og spejderforeninger og hentet viden og materialer i landsdækkende hjælpeorganisationer. Nyt er det til gengæld, at den frivillige indsats i institutionerne og samspillet med lokalsamfundet også er blevet kommunalpolitisk interessant. For de pædagogiske ledere betyder det, at der er behov for et mere bevidst afsæt for samspillet med frivillige.

Skal frivillige dække hullerne? – NEJ! Det overordnede dilemma er til at få øje på: Skal vi i en tid med besparelser og personalereduktioner til at dække hullerne med frivillig arbejdskraft? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Frivillige kan og skal ikke træde i stedet for de professionelle, som har den faglige indsigt og dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet. Men omvendt bør vi heller ikke gå glip af de muligheder for vores børn og unge, der kan ligge i et samspil med forældre og andre frivillige kræfter. Det er vigtigt, at tænke samspillet med frivillige bredt: Både indenfor og udenfor matriklen og indenfor og udenfor åbningstiden. Frivillige med særlige kompetencer kan give børn og pædagoger adgang til ny viden, for eksempel musikere og kunstnere eller forældre, som kan fortælle om eller vise rundt på deres arbejdsplads. Det kan også være nyttigt at indgå en aftale med den lokale bank, så frivillige bankfolk

En række særlige problemstillinger knytter sig til pædagogers samarbejde med frivillige, skriver Lasse Bjerg Jørgensen. Han giver her sit bud på hvordan du som pædagog eller leder håndterer fx. forældre, der vil hjælpe til.

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012

får en frivillig kan holde et oplæg for unge om privatøkonomi og farerne ved alle de nye lånetyper og forbrugslån. Gode og mindre gode eksempler Vi har i BUPL udarbejdet et sæt af retningslinjer og opmærksomhedspunkter, som pædagogiske ledere kan arbejde efter/tænke ind, hvis det i ens kommune kommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«. (se faktaboks) Selv om langt de fleste erfaringer med samspillet med frivillige er gode, så kan det også indebære helt konkrete problemer. Lad mig komme med et par eksempler: En SFO har et samarbejde med en frivillig organisation om, at den står for en lektiecafé. Men oplevelsen er, at de frivillige lektiehjælpere taler til børnene på en måde, som ligger fjernt fra SFOpædagogernes værdier. I en daginstitution deltager nogle forældre frivilligt som ekstra øjne og hænder på ture. Men nogle af dem glemmer, at de har lovet at tage med, andre at de skal hjælpe med at se efter alle børn – og ikke kun lege med deres eget. I en daginstitution bruger man så lang tid på at planlægge afstemme

og tilrettelægge, at man lige så godt kunne have gjort det selv. I en daginstitution er pædagogen alene på legepladsen med en frivillig. Men skal et af børnene skiftes: kan den frivillige være alene på legepladsen i mens? I en klub, hvor der er mange socialt udsatte unge, springer de frivillige fra, når de har været der i kort tid. De unge oplever i første omgang en positiv kontakt, men føler sig så ‘dobbelt’ opgivet. Der er nogle særlige problemstillinger, som knytter sig til et samarbejde med frivillige. Typisk er frivillige en flygtig ressource. Frivillige kan have svært ved at forholde sig til børn med særlige behov, og der skal investeres personaletid i at afstemme forventninger og instruere. Lederens ansvar Det er lederen, der har ansvaret for institutionens samlede opgaveløsning. Derfor er det vigtigt på forhånd at overveje formålet med et eventuelt samarbejde og fastlægge nogle spilleregler. Lederen skal blandt andet sikre kontakten med de frivillige, at klargøre opgavefordelingen mellem frivillige og ansatte og sikre, at de ansatte ved, hvilken rolle de selv har i forhold

til de frivillige. Derudover er der naturligvis en række økonomiske og juridiske aspekter, som lederen skal være opmærksom på, såsom behovet for forsikringer, børneattester o.s.v. Lederne kan også have en opgave med at etablere et samarbejde med frivillige og frivillige organisationer på kommunens vegne. Også udenfor matriklen er der nemlig områder, hvor den frivillige indsats kan udgøre et vigtigt supplement. For eksempel kan et samarbejde med idrætsforeninger åbne døre for børn i idrætslivet, som ellers ikke kunne deltage. Familier til børn med diagnoser kan have gavn af erfarings- eller udvekslingsgrupper. Fivllige kontaktfamilier eller andre frivillige tiltag kan også være til gavn for børn og unge med en svag social baggrund som en støtte til at få kulturelle oplevelser. Samarbejdet med frivillige og frivillige foreninger kan være en vej til innovation og nytænkning i måden, vi løser opgaverne på. Fremmede nysgerrige blikke på vores dagligdag kan være med til at give nye idéer og inspiration til andre måder at løse opgaverne på. Når det forløber godt, kan samarbejdet med frivillige på den måde blive til gensidig nytte … Y

BUPL’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutioner BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden mellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapital og sammenhængskraften. Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andre fastansatte, fordi dis-se har den faglige indsigt og dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kon-tinuiteten og for at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan således kun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning.

BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde med TR på den enkelte insti-tution, der vurderer, hvorvidt de ønsker og har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige. Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionelle med andre kompetencer og viden. Herunder at et samspil mellem pædagogiske institutioner og frivillige for-eninger på nogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, unge og deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes for at skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejde

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2012