PÆ D A G O G I K Ka dEeNn b u p l
h o v e d s t
Unge mænd vil være pædagoger læs mere side 6
Biksen: Et pædagogisk tilbud for hele familien side 12 Stor utilfredshed med sommerlukket side 18
# 4
VI NTE R 201 1
Pædagoger i pressen BUPL’s politikere citeres ofte i pressen. Indenfor de sidste tre måneder har BUPL været nævnt i pressen 320 gange. Siden sidste udgave af pædagogikken har BUPL Hovedstadens politikere bl.a. været nævnt i følgende historier: Budgetaftale styrker ikke ungdomsklubberne I september måned blev der indgået budgetforlig i Københavns Kommune. Det gav anledning til presseomtale i flere forskellige medier. Til Berlingske Tidende udtalte formand for BUPL Hovedstaden bl.a. om oprettelsen af ekstra fritidshjemspladser i byen: »Det er positivt, at man får lavet flere fritidshjemspladser. Men vi savner, at man tager skridtet fuldt ud og også gør noget ved den mangel, der er på pladser i ungdomsklubberne. De pladser er vigtige, fordi de i virkeligheden holder børnene væk fra gader og stræder.«
Husk 0-6 års området i budget 2012 Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff glædede sig over den pladsudbygning, der er resultatet af budgetaftalen for 2012 i Københavns Kommune. Samtidig efterlyste hun øget fokus på vuggestue- og børnehaveområdet. Til Amager Bladet sagde hun: »Jeg føler grund til at minde politikerne om, at hvis de for alvor ønsker at styrke fagligheden blandt hovedstadens børn og unge, bør de satse på at styrke hele 0-6 årsområdet. Det er i vuggestuerne og i børnehaverne at børnene udvikler og styrker de personlige, sociale og kreative kompetencer, de skal bruge i skolen og i resten af livet«. 3.000 pædagoger nu! I november måned arrangerede BUPL Hovedstaden i samarbejde med en række andre organisationer
Viste du at… Næsten 2000 pædagoger i København, Frederiksberg, Dragør og Taa rnby er tilmeldt BU PL Hovedstaden pæ dagogfaglige SMS- og e-mailnyhedss ervice. Vi udsender politiske nyhede r og information om det pædagogiske fag, samt nyt om de pædagogiske akti viteter der foregår i din kommune. Tilm elding sker på bupl.dk/nyhed
en happening for at få 3.000 pædagoger tilbage til børnene. Til modkraft. dk sagde fællestillidsrepræsentant Erik Steppat i den forbindelse: »De 3.000 pædagoger løser ikke problemerne, men det er en lappeløsning for de massive nedskæringer, der har været i daginstitutionerne de seneste år. Skal minimumsnormeringerne respekteres, skal vi ansætte mange flere.«
Happening under finanslovsforhandlingerne I samarbejde med en række andre organisationer arrangerede BUPL Hovedstaden to happeninger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i slutningen af november. 3.000 pædagoger – var det en and? Ved en større happening satte BUPL sammen med flere andre organisationer fokus på, at regeringen endnu manglede at levere resultater i forhold til teksten fra regeringsgrundlaget, om at kvaliteten af dagtilbuddene skal øges. På den baggrund spurgte arrangørerne, om det løfte som flere partier var fremme med under valgkampen, om ansættelsen af 3.000 pædagoger blot var en and? Spørgsmålet blev markeret med bal-
2
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
loner, musik, udklædning, politiske taler og et stort banner på Christiansborgs Slotsplads. Bevar frit og klub under dagtilbudsloven Sådan lød det klare krav i forbindelse med en anden happening, der satte fokus på vigtigheden af at bevare fri-
tidshjem og klubber under dagtilbudsloven. Både fritidshjem og klubber er truet af den økonomiaftale, den gamle VKO-regering nåede at vedtage med KL. Med deres happening understregede arrangørerne, at fritidshjem og klubber historisk set været det fristed i børnenes hverdag, hvor de under trygge rammer har kunnet udvikle sig, f.eks gennem kreativ leg. Men vigtigst af alt, har de kunnet møde hinanden under sociale rammer, hvor alle med deres individuelle forskelle, har kunnet danne fællesskaber og forme deres egen nutid og fremtid, uanset deres skolemæssige færdigheder. Kravet om at beholde fritidshjem og klubber under dagtilbudsloven blev markeret med musik, taler og kreative indslag.
LEDER
3 Leder 4 Kort nyt
Et skridt på vejen Partierne i rød blok var under valgkampen enige om at arbejde for minimumsnormeringer i børneinstitutionerne. Det er jeg glad for, at de var. Siden da har den nye regering med finansloven for 2012 taget første skridt på vejen mod målet. Det er der grund til at rose den for. Finanslovens afsættelse af ekstra 500 millioner kr. til flere pædagoger, er en anerkendelse af det kæmpe arbejde pædagogerne hver dag yder. Og det markerer samtidig en vigtig sejr for BUPL. For år tilbage påbegyndte vi det lange seje politiske træk, der skal føre til minimumsnormeringer. Vores anbefalinger er en ganske konkret vision for fremtiden på de danske dag- og fritidsinstitutioner. Vi siger: Skal institutionerne fortsat være et velfærdsgode for alle børn, hvor vi som pædagoger kan sikre børnene udvikling, livskvalitet, kundskaber og kompetencer, må folketinget en gang for alle fastsætte minimumsnormeringer. Kommunerne har vist, at de ikke er i stand til selv at løfte opgaven. Fra BUPLs side foreslår vi helt konkret, at der bør være mindst tre uddannede pædagoger i en gruppe med 10 vuggestuebørn, mindst tre uddannede pædagoger i en gruppe med 20 børnehavebørn og mindst tre uddannede pædagoger til 30 børn i en SFO eller et fritidshjem. Både normeringen og andelen af pædagoger i institutionerne, og dermed kvaliteten af det pædagogiske arbejde, har været faldende. Det presser arbejdsvilkårene, og det går ikke kun ud over børnene, men øger også pædagogernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme. Ønsker man fra politisk hold en fagligt forsvarlig standart for det pædagogiske arbejde, må og skal der fastsættes et loft over antallet af børn pr. uddannet pædagog i vores vuggestuer, børnehave og fritidshjem og SFO’er. Derfor vores opfordring til regeringen: Gør arbejdet færdigt. For vores alle sammens skyld. Med venlig hilsen,
6 TEMA: Mænd og pædagogik 10 Nyuddannede pædagoger har svært ved at få arbejde 11 Brandbilen kom susende 12 Pædagog for hele familien 17 Netværksledelse 18 Stor utilfredshed med sommerlukket 22 Besparelser taget af bordet i Dragør 24 Børneinstitutioner lægges sammen på Frederiksberg 25 Børneområdet ramt af ny regnefejl 26 Samarbejdsudvalg giver plads til den pædagogiske dialog 28 Vi stoler – især på pædagoger Udgiver BUPL Hovedstaden Rosenvængets Allé 16, 3. sal 2100 København Ø @: hovedstaden@bupl.dk www.bupl-hovedstaden.dk Tlf: 35 46 57 50 Redaktion Henriette Brockdorff (ansvarshavende) Christian Sophus Ehlers (redaktør) Erik Steppat / Flussi Gunn Brejnholdt Falck Foto Christian Sophus Ehlers (med mindre andet er angivet) Deadline for næste udgave Torsdag den 16. februar 2012 Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.
Foto: Torben Kastrup
Henriette Brockdorff Formand for BUPL Hovedstaden
Oplag: 5.600 Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
3 3
KORT NYT
I starten af december modtager institutionerne i hovedstadsområdet en vægkalender for 2012. Kalenderen kan hjælpe med at holde styr på institutionens fødselsdage, lukkedage og ferier i 2012. BUPL Hovedstaden Ja n ua r s
1
m 2
Februar o
Nytårsdag
1
3
l
3
l
4
s
4
5
s
5
m 5
f
6
m 6
l
7
t
s
8
m 9
2
t 10 o t
13
l
14
s
15
l
17
Fagforeningens åbningstider i december Fra mandag den 19. december og til og med torsdag den 22. december er åbningstiden kl. 10-14. Kontoret er lukket fredag den 23. december. Fra tirsdag den 27. december til torsdag den 29. december har kontoret åbent kl. 10-14. Vi holder lukket fredag den 30. december.
Bliv mentor for udlændinge Københavns Sprogenter efterlyser pædagoger, der kunne have lyst til at blive mentor for en kollega med udlændingebaggrund. Sprogcentret tilbyder gratis deltagelse på det specialiserede mentorkursus i sprog og kultur. Hvis du har lyst til at høre mere, så skriv kursusleder Helen Munch-Petersen på hmp@kbh-sprogcenter.dk
Sæt
i kalenderen
Datoen for næste års generalforsamling er på plads. Det bliver torsdag den 4. oktober 2012. Få nyt om generalforsamlingen på bupl.dk/gf
4
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
6
f
7
o
8
l
8
l
8
t
9
s
9
s
9
8
f
8
s
8
f
9
l
9
m 9
s
t
17
8
1
14
t f
1
7 8
m 9
2. påskedag
t
15
o
o 14
l
14
m 14
t
15
s
15
t
f
16
m 16
l
17
t
12
t 20
t
22
f
23
m 26 t
27
17
f
18
t
19
13
m 18
19
t
s 20 m 21
19
t
21
f
22
l
23
t 24
s 24
f
25
m 25
t
17
l 26
t 26 f
27
l 28 s 29
f 30
m 30
18
s 27
Pinsedag
m 28
2. pinsedag
t 29 o 30 t
31
25
t
22
Fagligt fællesskab … Vi har meninger, visioner og viden om pædagoger, pædagogik, professionen og de udfordringer, vores fag stiller den enkelte overfor. Vi er tæt på den pædagogiske hverdag og kan give dig vejledning, sparring og juridisk støtte med udgangspunkt i de regler, der gælder for det pædagogiske område.
33
14
o 15
17
t f l
19
16 17
t
m 10
37
s
7
10
s
m 12
13
t
f
14
s 14
25
l
15
m 15
t 26
s 26
27
m 27
l 28
t 28
t
o 29
o 19
t 30
t 20
31
f
31
m 17
f
21
l
22
m 24 t
25
Hvis du kommer ud for en arbejdsskade, bliver fyret, ramt af sygdom, har samarbejdsproblemer på arbjedspladsen, ikke får korrekt løn, eller møder andre udfordringer i dit arbejdsliv.
46 t
18
16
f
16
t 20
l
17
f
21
s 18
l
22
t
18
f
19
m 19
21
43
m 22 t
23
47
s 23
t 20
m 24
o 21
t
25
t
22
o 26
f
23
t
l 24
f 28
25
s 25
l 29
o 26
f 26
o 27
t
l
t 28
f 28
s 28
f 29
l 29
m 29
l 30
s 30
t 30
m 26
27
t
27
48
Juleaften
52
Juledag
2. juledag
27
o 24 t
51
m 17
o 17
t 26
27
Vi står bag dig …
11
13
o 19
s
39
15
15
l 20
s 23
14
l
t
t
38
18
13
f
s 16
o 14
42
t
7
9
l
12
l
l
11
o 12
45
8
f
11
f
f 24
s 16
t
9
t
o 25
31
o
41
t
3
6
o 10
t 24
35
1 2
4
t
11
t
t
s
m 5
t
34
21
o 22 t
l Generalforsamling BUPL Hovedstaden
6
13
t
30
t f
3
5
l
t
m 23
40
1 2
4
f
o 12
21
s 22
m 30
26
o
m 8
18
s 19 m 20
t
23
l
50
m 10 m
11 12
m 13
s 29
o 20
21
22
o 23
t 29
31
l
21
s
29
f 20
f
Kristi himmelfartsdag
o 25
m 23
o 28
l
20
t 24
s 22
Sommertid starter
t
Det skaber tryghed at være en del af en professionel, stærk og solidarisk organisation, der træder til på din side, hvis der opstår en krise i dit arbejdsliv. Som medlem har du ret til faglig og juridisk hjælp af specialister, der har viden om din overenskomst, det pædagogiske område og de pædagogiske arbejdspladser.
o 16 t
l
l 24 s 25
16
17
l
12
o 18
I BUPL får du mere…
15
o 18
f 20
o 21
s
8 9
11
m 19
15
m 16
t 10
13
o 29
19
m 7 Påskedag
t 10
12
s 18
14
s
t
s
s
t 28
13
l
17
l
l
m 27
f
l
f 10
11
t
f
6
f
s 26
o
15
5
s
11
27
t 10
14
16
t
Bededag
24
12
o 13
t
3
l
Langfredag
13
l 28
m 11
Arbejdernes internationale kampdag
2
4
Skærtorsdag
6
12
13
t 26
9
o
5
f
f
t
25
t
Palmesøndag
3 4
t
t
11
m 12
23
o
o
21
o 22 t
s 10 s
11
m 2
18
m 20 t
10
Du har indflydelse … BUPL Hovedstaden er et demokratisk fællesskab, der udtrykker medlemmernes samlede vilje og aktivitet. Dem, der bestemmer i BUPL Hovedstaden, er medlemmerne. Du bestemmer på generalforsamlingen, via bestyrelsen og gennem tillidsrepræsentanterne, hvad vi skal kæmpe for. Vi lytter til dig, fordi vi er til for netop dig.
s 19
5
5
t
32
49
3 4
o
7
t
l
m
6
f
8
7
2
s
36
t
9
11
2
7
t
l
31
t
5
28
1
l
4
o
o
12
DeceMber
t
5
t
14
noveMber
m 3
4
s
t
m 6
16
oktober
1
s
3
l
5
7
t
l
f
4
t
6
Kvindernes internationale kampdag
septeMber
1
2
3
o
l
f 24
t
o
27
t
f
o 25
m 30
au g u st
1
m 2
23
7
l
s 29
5 6
t 24
f
t
t
f
4
s
3
m 4
o
o 15
21
2
s
7
t
19
m 23
1
l
6
m 13
s 22
f
o
s
f 20
Juli
Juni
10
t
l
3
o 18 t
6
MaJ
2
7
f 10
11 12
f
t
april
1
f
f
4
t
t
Vi får hvert år henvendelser om hvilke regler der gælder for Juleaftensdag og Nytårsaftensdag. Da begge dage i år 2011 falder på en lørdag er alle lokale aftaler som udgangspunkt uden betydning. Det er med andre ord "bare ærgerligt". Det er først i 2012, at de lokale aftaler får betydning, fordi Juleaftensdag og Nytårsaftensdag i 2012 falder på en mandag.
t
3
o
m 16
Er institutionen lukket juleaftensdag?
Marts
1
2
t
s 30 m 31
Nytårsaften
1
o 28
Sommertid slutter
44
t 29 f 30
o 31
bupl Hovedstaden • rosenvængets allé 16, 3. sal • 2100 københavn Ø • telefon: 35 46 57 50 • Fagforeningens åbningstid: Mandag – onsdag 10:00 – 16:00, torsdag 12:00 - 16:00, Fredag 10:00 - 13:00 • hovedstaden@bupl.dk • www.bupl-hovedstaden.dk
Parfume forbudt i børnehaven I Apostelkirkens Børnehave er det forbudt at bære parfume både i rengøringsmidlerne, i tøjet og på kroppen. Danmarks nok eneste helt parfumefri børnehave ligger på Vesterbro i København. Siden 2004 har den lille daginstitution Apostelkirkens børnehave haft retningslinier for brugen af dufte og kemikalier. Regler, der med tiden er blevet strammere og strammere. Det skriver avisen.dk Børnehavens forældre er lige nu i færd med at formulere en ansøgning til Københavns Kommune. De vil have lov til at sende børne hjem, hvis barnet dufter af vaskepulver, skyllemiddel, shampoo, balsam, creme eller røgelse. »Vi har et barn, der er decideret overfølsom, og mange børn med astmatisk bronkitis, og de kan altså ikke tåle parfume,« forklarer Lisbeth Cronberg Ipsen, der er leder af Apostelkirkens Børnehave og tilføjer: »For ikke at nævne pædagogerne. Kun en af dem har decideret overfølsomhed, men i gamle dage klagede de tit over hovedpine, fordi mange mødre var tungt parfumeret. Jeg håber, at politikerne vil gøre noget ved problemet. Der er regler for giftige stoffer i legetøj, men der er ingen regler for duftforurening, og det synes jeg er forkert,« slutter børnehavelederen.
Foto: Colourbox
BUPL hjælper. Et medlem, der var blevet afskediget, kontaktede BUPL Hovedstaden for at få hjælp og vejledning. BUPLs jurister gennemgik sammen med medlemmet samtlige skrivelser og dokumenter, medlemmet havde modtaget fra arbejdsgiveren, heriblandt gamle og nye ansættelsesbreve, som vedkommende havde fået i forbindelse med institutionssammenlægninger. Ved gennemgangen fandt BUPL Hovedstaden grundlag for på vegne af medlemmet at gøre krav på seks måneders løn + tre måneders lovpligtig godtgørelse i forbindelse med afskedigelsen.
Vægkalender til institutionerne i hovedstadsområdet
Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS • Tegninger: Kamilla Wichmann for BUPL Hovedstaden
Fyring gav ni måneders løn
Frederiksbergpædagog får hæderspris Frederiksberg Kommune har tildelt pædagog Nanna Hansen årets Columbusæg for sin store pædagogiske indsats som sorgpilot for børn, der fx har mistet en forælder. »Du har taget dét vigtige skridt at fortælle omverdenen om dit arbejde og dele ud af de gode erfaringer. Du støtter kolleger og »klæder dem på« til de svære samtaler, og du hjælper samtidig andre klubber med at opbygge kompetencer på feltet. Du er gennem dit arbejde med til at fastholde troen og håbet hos sårbare unge. Det er utrolig værdifuldt". Sådan sagde Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj, da han for nylig i Fritidsklubben Tempeltræet motiverede
En synligt berørt Nanna modtog sammen med en masse børn i Fritidsklubben Tempeltræet prisen.
Jorden er ikke giftig i københavnske institutioner Pædagoger i kommunerne i hovedstadsområdet kan trygt lade deres børn lege jorden er giftig på børnehaven eller vuggestuens legeplads.
Penge til uddannelse af pædagoger til sorgpiloter
I budgetaftalen 2012 for Frederiksberg Kommune står: »Baseret på de positive erfaringer fra Klub Tempeltræet afsættes der midler til uddannelse af flere pædagoger på SFO- og dagtilbudsområdet, som kan støtte og hjælpe børn, som er ramt af tab og sorg - eksempe lvis i forbindelse med dødsfald i familien eller forældres skils misse.«
hvorfor pædagog Nanna Hansen er vinder af årets Columbusæg 2011. Borgmesteren var mødt op for på vegne af kommunen at vise respekt for den store pædagogiske arbejdsindsats som Nanna og hendes kollegaer hver dag yder for børn der er ramt af sorg. Børn vil tale om døden Som pædagog og sorgpilot har Nanna de seneste to år taget sig af børn, der har haft døden tæt inde på livet. Hun mener, det er vigtigt, at børn har én bestemt person uden for hjemmet, som de taler med om deres sorg. »Børnene møder mange voksne i deres hverdag, som ikke har lyst til at tale med dem om døden, fordi de er bange for at gøre dem kede af det.« »Jeg ved, at jeg ikke kan gøre dem mere kede af det. De vil i bund og grund gerne fortælle om fx deres døde mor. Samtalen går meget naturligt både for børnene og for mig,« forklarer hun. Med prisen og æren følger 5.000 kroner, som Nanna glæder sig til at bruge. »Jeg har allerede inviteret min søster med i teatret i New York. Der skal vi nemlig en tur over«, griner hun.
skifte jorden. Lars Gaardhøj understreger, at ingen børn har været i decideret fare på grund af forureningen, men når det gælder børn, har man ikke villet tage nogle chancer. »Vi ved, at børn er mere modtagelige overfor nogen af de forurenede stoffer, der kan være i forurenet jord. I sådan en situation skal man være ekstra påpasselig, siger Lars Gaardhøj.
Foto: Colourbox
Flere års tjek af jordforureningen på de i alt 939 daginstutioner i Region Hovedstadens mange kommuner, er nemlig nu blevet afsluttet. Det skriver DR København. Og alle instutioner er nu uden for mistanke for jordforurening, siger formand for miljø og klimaudvalget i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj. »Når man afleverer sine børn, skal man være sikker på, at de kan lege sikkert og trygt. Det er nu imødekommet med denne indsats«, siger Lars Gaardhøj. Nødvendigt at udskifte jord Hos 50 af institutionerne har det været nødvendigt at ud-
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
5
Foto: Colourbox
TEMA: MÆND OG PÆDAGOGIK
Unge mænd vil være pædagoger Rekordmange unge mænd i hovedstadsområdet vil være pædagoger. Det er godt for børnenes udvikling, at der kommer flere mandlige pædagoger, mener forsker. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk
Stort optag i København
I fremtiden vil der være lidt bedre chancer for at møde en mandlig pædagog i børnehaven, vuggestuen eller på en anden af de mange børneinstitutioner i Hovedstadsområdet. På bare ét år er antallet af mænd på landets pædagogseminarier nemlig steget med 28 procent. Det skriver avisen.dk Pædagogfaget – der ellers blandt mange mennesker har ry for at være
Alene på Frøbel Pædagogseminarium på Frederiksberg er godt 100 mænd startet på pædagoguddannelsen i september 2011, mens andre 103 mænd er startet på pædagoguddannelsen på Strandvejen. 80 mænd har påbegyndt pædagogstudiet fra seminaret i Sydhavnen. En af de unge mænd, der er startet på pædagoguddannelsen er Charlie Pedersen, som begyndte på uddan-
6
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
et udpræget kvindefag – oplever i år en stor stigning i søgningen fra mænd, der ønsker at blive uddannet som pædagog. På landsplan har 1371 mænd har søgt ind på et af pædagogseminarerne, en betydelige stigning fra de godt 1000 mænd, der søgte ind sidste år, mens kun 575 mænd søgte ind i 2008. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding.
»Jeg vil gerne bruge uddannelsen som pædagog som et springbræt til at læse videre til psykoterapeut. Men min første tid som pædagogstuderende har bestemt vækket min interesse for at pædagogfaget i andre afstøbninger end bare »blebørn«, siger Charlie Pedersen, der er pædagogstuderende på Frøbel på Frederiksberg.
nelsen 1. september. Han var noget overrasket over sine mandlige venners reaktion på nyheden om at han ville være pædagog: »Imod mine forventninger, lavede mine venner ikke grin med faget som helhed, fordi de tilsyneladende godt var klar over, at det ikke kun drejer sig om at skifte ble, men at den pædagogiske profession rummer masser af faglige udfordringer,« siger han. På hans hold på seminaret er de 28 elever i klassen, 8 af dem er mænd. Det passer meget godt med tendensen på landsplan, hvor 27 procent af dem, der fik en plads på pædagogseminarerne er mænd. Feminin pædagogik Charlie Pedersen er 20 år gammel og har tidligere studeret til socialrådgiver et år, men stoppede sidste år, for i stedet at tjene nogle penge. Nu
er han så igen klar til at finde studiebøgerne frem, og han er ikke skræmt at pædagogfagets rygte som et kvindedomineret fag: »Jeg synes på mange områder, at både undervisning og pædagogik i nutidens Danmark har et feminint tilsnit. Der er ingen tvivl om, at der er kommet flere mandlige pædagoger og pædagogstuderende, men man bliver i høj grad oplært og vænnet til at udøve, hvad jeg vil betegne som en »feminin pædagogik«, mener Charlie Pedersen. Spørger man ham, hvad mandlige pædagoger er gode til, falder hans svar uden tøven: »Jeg oplever, at jeg som mand er mere legesyg og eksempelvis sportsinteresseret, hvor mine kvindelige medstuderende fremstår mere omsorgsfulde. Børnene forventer ud fra de »normale« kønsroller, at hvis man vil lege vildt, går man til den mandlige pædagog, og som udgangspunkt går man til den kvindelige pædagog, hvis man har slået sig.« God udvikling Udviklingen med flere mænd i børnehøjde glæder Karen Sjørup, som er lektor på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i køn og arbejdsmarked. »Det er opmuntrende, at så mange
mænd søger faget. Det er godt for børnene,« siger Karen Sjørup. Forskeren mener, at stigningen kan betyde, at børnene får lov at udfolde sig mere, når omgang og leg med børn også bygger på mandlige principper. »Det kan skubbe til, at børnene også får brugt grovmotorik. Samtidig er det godt for både drengene og pigerne, at mandeuniverset ikke bliver for fjernt«, siger Karen Sjørup. Faderskabet opvurderet Hun mener, at vi generelt er blevet mere bevidste om mændenes rolle i børnenes liv. »Det at være far er jo også kraftigt opvurderet i forhold til tidligere. I dag er børn i højere grad et fælles projekt for par,« siger Karen Sjørup. Mens hun er glad for udviklingen, er hun mere bekymret over lønnen. »Pædagogernes lønniveau ligger virkeligt lavt, og for mænd er der stadig meget selvfølelse forbundet med at være primær forsørger. Jeg tror, at den lave løn er med til at holde nogle mænd fra faget,« siger Karen Sjørup. Y
Populære pædagoger Pædagoger scorer højt på barometeret, når danskerne skal vurdere forskellige faggruppers popularitet. De faggrupper som danskerne har mest tillid til er i høj grad dem, som bærer velfærdsstaten. Det er dem, som vi betror vores børn i børnehaven eller skolen. Og her hører pædagogerne til de faggrupper, som danskerne har størst tillid til«, forklarer Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation, der står for de årlige popularitetsundersøgelser. Det fortæller dagbladet Politiken.
Han vurderer, at det er helt naturligt, at danskerne skubber de negative historier, som af og til kommer frem i pressen fra sig, og i stedet udviser stor tillid til pædagoger og andre ansatte i det offentlige. »Hvis vi var fulde af mistro, ville det jo være helt uudholdeligt at aflevere barnet i børnehaven eller på skolen«, forklarer Nicolaj Taudorf Andersen. Y
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
7
TEMA: MÆND OG PÆDAGOGIK
På bare ét år er antallet af mænd på pædagoguddannelsen steget med 28 procent. Alene på Frøbel Seminarium på Frederiksberg – et af de tre steder i hovedstadsområdet, hvor man kan læse til pædagog, er der startet 98 mænd på pædagogstudiet i år. En af dem er Casper Stenfelt.
»Jeg vil hjælpe andre mennesker« Casper Stenfelt er en af de yngre mandlige pædagogstuderende som der i disse år bliver flere og flere af på hovedstadens pædagogseminarer. Læs her, hvorfor han vil være pædagog.
Hvorfor har du valgt at starte på pædagogseminaret? Det har jeg gjort, fordi jeg altid gerne har villet være noget for andre. Det er vel det klassiske. Jeg har været politisk aktiv siden jeg var 13 år, og jeg har altid været optaget af at arbejde for, at mine medmennesker får det bedre. Jeg ser det som en livsopgave at kæmpe for dem eller de, som ikke nødvendigvis har eller får de samme gode muligheder, som jeg selv har haft. Jeg er gået direkte fra en uddannelse som pædagogisk assistent til
8
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
at læse til pædagog, blandt andet for at forbedre mine beskæftigelsesmuligheder. Jeg har brugt min uddannelse som pædagogisk assistent som springbræt til at komme ind på pædagoguddannelsen.
bet af de sidste 10 år er det blevet endnu mere »dem og os« med den borgerlige regering, vi har haft. Og det er bl.a. gået ud over de handikappede. Der har været et skred til det værre.
Hvad vil du arbejde med, når du er færdig som pædagog? Jeg brænder bl.a. for de handikappedes muligheder og stilling i samfundet, så jeg kan sagtens forestille mig at arbejde i et specialtilbud for udviklingshæmmede voksne. I lø-
Hvad var reaktionen hos dine mandlige venner, da du fortalte, at du skulle være pædagog? Min omgangskreds har kun haft rosende ord med på vejen, da jeg fortalte, at jeg vil være pædagog. De ved, at det i kraft af min opdragelse ligger
til mig at hjælpe mennesker, der har færre ressourcer end jeg selv. Så på den måde kom det naturligt. Hvad er dit bud på, hvorfor flere og flere mænd vil være pædagoger? I vore dages samfund er det blevet accepteret og i stigende grad også socialt respekteret, at man som mand også kan blive pædagog i stedet for at være begrænset af traditionelle kønsroller, der ellers betyder, at mænd typisk søger de mere mandsdominerede fag som fx håndværker. Men jeg tror også det skyldes, at det er begyndt at gå op for folk, at mænd i høj grad har nogle andre kompetencer at bidrage med som er anderledes end kvinders. Fx i forhold til en institutions drengegruppe, inden for sløjd, sportsaktiviteter osv. Har pædagogernes lønniveau haft indflydelse på dine overvejelser om at læse til pædagog? Overhovedet ikke. På en skala fra et til ti, så har det haft en halv i betydning. Jeg har altid – indenfor rimelighedens grænser – ment, at man skal lave noget, man har lyst til. Ellers kan det være lige meget. Man skal arbejde til man er 70 år efterhånden, så det er vigtigt, at man er glad for det, man laver.
Vil vi få flere mænd til at søge ind på pædagogstudiet, hvis vi højner vi pædagogernes anseelse yderligere? Jeg tror, at det i høj grad handler om at vi som pædagoger skal huske os selv på, hvor fedt vores fag er. Vi skal turde stå ved og have respekt for, hvorfor vi valgte at beskæftige os med pædagogik. Det handler om at have selvrespekt og vise overfor for eksempel forældrene, at vi faktisk har en stor viden, som kan komme dem til gavn. At vi har en faglighed og kan komme med bud på, hvad der i en given situation er bedst for lille Carl. Men det har i høj grad også noget at gøre med, hvordan det resterende samfund ser på pædagogerne og på velfærdsuddannelserne generelt. Hvis vi kunne have en større respekt om velfærdsfagene, som man f.eks. har i Finland, så ville det være fantastisk, og vi ville være nået langt. Hvad siger du dem, der mener at pædagogprofessionen er et kvindefag? Jeg mener, at man skal turde stå ved, at man er mand, og at man i kraft af maskuliniteten har nogle andre kvaliteter, man kan arbejde med og bidrage med i børnenes liv, end når man er kvinde. Det er fint, at der er kvinder i eksempelvis en daginstitution, men man er bare også nødt til at have mænd, hvis man også skal have nogle af de mere maskuline pædagogiske aktiviteter. Det ligger altså bare ikke i kortene for kvinder, at de skal gå på træværkstedet og lave noget med Peter og Andreas. Her kan jeg i
»Jeg har egentlig aldrig været i tvivl om at jeg ville læse til pædagog«, forklarer Casper Stenfelt, der er en af de mange yngre mænd, der i disse år bliver flere og flere af på hovedstadens pædagogseminarer: »For det er vigtigt for mig at have en faglig pædagogisk ballast til at være noget for mennesker, der har det svært«.
Vidste du at… Norge er det land i Norden, som har arbejdet mest systematisk og målrettet med at rekruttere og fastholde mænd i børneinstitutionerne. Det har vist sig at have en stor effekt: På 20 år har man firdoblet andelen af mænd i norske børnehaver. Man har ikke brugt lovgivning for at nå resultaterne – tiltagene har været af informerende og stimulerende karakter, og så har man brugt penge på at rekruttere mænd. Bl.a. har man oprettet demonstrationsbørnehaver, der skal fungere som gode eksempler, som kan demonstrere, informere og vejlede andre børnehaver i, hvordan man rekrutterer og fastholder mænd i børnehaverne.
højere grad bringe min maskulinitet i spil i arbejdet. Hvis det ender med, at vi har en verden, hvor vi i børnehaverne eller fritidshjemmene kun har kvinder, så ender det med, at vi får små piger og drenge, som kun får det kvindelige modspil. Og det tror jeg vil være et tab for børnene og for de voksne. Men ærlig talt, i det daglige arbejde abstraherer jeg helt fra om folk er mænd eller kvinder. Det er ikke noget jeg går og tænker over i forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde. Y
Vidste du også at… En ny undersøgelse fra AKF viser, at børn fra børnehaver med god, stabil bemanding og mange uddannede pædagoger får bedre karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. En af kvalitetsindikatorerne, der ifølge undersøgelsen har en positiv effekt for børnenes faglige resultater i skolen, er andelen af mandlige pædagoger i daginstitutionen.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
9
Nyuddannede pædagoger har svært ved at få arbejde For få år siden kom de fleste nyudannede pædagoger og andre mellemlangt uddannede i arbejde i løbet af et halvt år. I dag er op mod en fjerdedel af dem stadig uden job et halvt år efter studieafslutning.
Andel af ledige blandt nyudannede pædagoger i 2008 og 2011:
2008 2011
60 60% 50 50% 40 40%
ARBEJDSLØSHED Nyuddannede unge indenfor centrale velfærdsfag i den offentlige sektor, som eksempelvis pædagoger, har sværere og sværere ved at finde et job. Det viser de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, som hovedorganisationen FTF har set nærmere på. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, bl.a. pædagoger.
Færre pædagoger i kommunerne Fra 3. kvartal sidste år til 3. kvartal i år er der blevet 16.800 færre stillinger i kommuner og regioner. Heriblandt 1.399 færre pædagoger i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger.
Dermed får stadigt flere af dem, der om få år skal holde vores velfærdssamfund kørende med kompetent arbejdskraft, ikke afprøvet og vedligeholdt deres faglige kunnen. Det skyldes, at de ikke når at få fodfæste på arbejdsmarkedet, inden nye årgange af nyudannede melder sig på banen. Dimittendledighed stiger for pædagogerne Blandt de pædagoger, der afsluttede deres uddannelse i januar 2011, var over halvdelen (53 procent) ledige tre måneder efter. Et halvt år efter studieafslutningen, i juni 2011, var mere end hver fjerde (27 procent) stadig uden arbejde.
30 30% 20 20%
10% 10 0
0
Marts
Juni
Kilde: Danmarks Statistik / FTF
De nye tal er udtryk for en markant forværring fra 2008, hvor blot hver femte nyuddannede pædagog var arbejdsløs efter tre måneder, mens kun 7 procent af de nyklækkede pædagoger var uden arbejde seks måneder efter endt uddannelse. Også faggrupper som sygeplejersker og lærere er ramt af stigende ledighed blandt de nyuddannede. cse
(Det Fælleskommunale Løndatakontor/FTF).
Den gennemsnitlige ledighed for pædagoger ligger på 3,53 procent. På landsplan er den generelle ledighed i løbet af de seneste fire mdr. steget med 6.700 personer, så antallet af bruttoledige i august 2011 landede på 165.200. Kvinderne står for 76 procent af denne stigning. (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/FTF).
10
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
Foto: Colourbox
Ledigheden p.t.
Pædagoger skal bruge fagligheden som løftestang, for deres krav om anerkendelse og bedre vilkår for det pædagogiske arbejde, mener Rikke Gaard, der er leder af Vuggestuen Corneliusmindevej i Tårnby Kommune: »Fagligt stærke pædagoger vil gerne i dialog om fagligheden og deres egen indsats i hverdagen. Så bare kom an«, siger hun.
Brandbilen kom susende Tekst og foto: Erik Steppat / Flussi, ers@bupl.dk
FAGLIGHED I Vuggestuen Corneliusmindevej i Tårnby Kommune sætter leder Rikke Gaard fagligheden højt. »Det er vigtigt, at vi som pædagoger bruger fagligheden, vores viden og erfaringer, når vi forsøger at definere pædagogikken. Når vi forsøger at sætte dagsordnen for det pædagogiske arbejde«, siger Rikke Gaard og fortsætter, »Jeg kan godt se, at vilkårene for det pædagogiske arbejde er blevet forringet de sidste mange år, men vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre noget ved i vuggestuen, og hvad vi skal bede andre om at hjælpe os med«.
Rikke Gaard opfatter dialogen med forældrene i hverdagen som en del af indsatsen for at dagsordensætte betydningen af det pædagogiske arbejde. »Vi skal kunne gribe i egen barm og reflektere over, hvad der er det væsentligste i det pædagogiske arbejde. Når vi bliver presset på ressourcerne, kan vi jo ikke leve op til alle ambitioner hver dag. Så taler vi om nærværet sammen med børnene i vuggestuen, og hvorfor turen ud af huset må vente til i morgen, hvor vi er flere på arbejde«. Vi sidder på Rikke Gaards kontor og taler om fagligheden som løftestang for pædagogernes krav om
anerkendelse og bedre vilkår for det pædagogiske arbejde. Ikke underligt kommer vi i snakken også ind på Ole Henrik Hansens forskning. »Det er jo ikke nogen nyhed Ole Henrik Hansen er nået frem til. Det er vigtigt at være nærværende i relationen til børnene. Fagligt stærke pædagoger vil gerne i dialog om fagligheden og deres egen indsats i hverdagen. Så bare kom an«. Rikke Gaard er sikker på, at vuggestuen har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig videre i tilværelsen. »Det er det, jeg synes vi skal sætte fokus på. Vi skal slå på, hvad det er vi kan, at vi med vores uddannelse, viden og erfaring gør en forskel«. Rikke Gaard kommer i tanke om en episode, hvor seks toårige drenge leger sammen en hel formiddag. »Jeg synes, det er helt fantastisk, at de seks drenge kan få en leg til at fungere fra kl. 8 – 11. De legede brandmænd med brandbil, stige og det hele. Drengene samlede alle stolene på stuen, som de brugte til at bygge brandbilen af. Stigen var en træplade, de kunne kravle op ad. Legen blev afbrudt nogle gange, men de seks drenge var i stand til at fortsætte legen. At de seks toårige drenge kan opbygge en leg og fastholde den i flere timer, det kommer ikke af sig selv«. »Vi skal understøtte børnenes sociale kompetencer, deres nysgerrighed og deres lyst til at udforske deres verden. Og jeg synes, at vi pædagoger godt kunne lære af børnenes undersøgende måde at udforske verden på. Det gælder ikke mindst, når vi taler om at udvikle vores pædagogiske praksis i dialog med hinanden«, slutter Rikke Gaard. Y
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
11
HVAD ARBEJDER DU MED?
Pædagog for hele familien
Tekst: Gunn Brejnholdt Falck, gbf@bupl.dk Foto: Erik Steppat
På Vesterbro ligger Biksen, der driver fire alternative pædagogiske tilbud for bydelens familier. Pædagogikken har besøgt pædagog Bibbi Andersen, og bedt hende fortælle om det pædagogiske arbejde i Mødregruppen, i Familieværkstedet og i Lektieværkstedet. En knæskade betød, at Bibbi Andersen for 23 år siden måtte sige farvel til jobbet som leder af en vuggestue. Samtidig oplevede hun, at det med stiftelse af egen familie, var svært at få den nødvendige tid til at tage hånd om de børn og familier, der havde særligt brug for det – og dem var der mange af på Vesterbro på det tidspunkt. De forældre, der har brug for særlig omsorg og støtte henter ofte børnene lige inden lukketid – og så nytter det bare ikke, at man selv har frygteligt travlt for at komme hjem til sin egen familie, argumenterer Bibbi. Overvejelserne betød, at Bibbi søgte en stilling i et socialt projekt som en del af Settlementet Saxogården – og hun har aldrig siden fortrudt skiftet fra det sikre job i institutionen til den mere usikre tilværelse, hvor jobbet afhænger af løbende bevillinger. Forandringen skal ske i familien Biksen, som stedet hedder, giver Bibbi mulighed for at arbejde med hele familier. Hun oplevede som pædagog i en integreret institution, at indflydelsen på barnet og familien var størst i vuggestuen, men dalede støt op gennem børnehave og fritidshjem. Forandringen må ifølge Bibbi grundlæggende ske i familien, og derfor giver det stor mening for hende at arbejde på denne måde, som hun gør i Biksen. Settlementet Saxogården er en selvejende institution, der foruden
12
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
at drive en almindelig daginstitution med vuggestue, børnehave og fritidshjem også driver en række sociale projekter med omsorgsarbejde, for børn, familier og pensionister på Vesterbro. Dengang Saxogården opstod, var det beboere i området der ønskede at gøre en forskel for børn på Vesterbro – og det er stadig kræfter »indefra« der driver værket. »Vi bruger hele tiden af vores eget område – fx kommer vores frivillige alle her fra Vesterbro«, beretter Bibbi. Området er med tiden blevet pænt på overfladen, men de sociale problemer er der stadig – de er bare ikke så synlige i gadebilledet og institutionerne mere. Men »det gamle Vesterbro« er der stadig, og de sociale skel er store. Bibbi bruger Istedgade som eksempel: På den ene side af gaden er der skudt smarte cafeer og restauranter op – det er her, solen er, men på skyggesiden ligner gaden stort set sig selv med bodegaer og kiosker. Det er i denne mangfoldighed, Bibbi arbejder for at skabe bedre trivsel for familier og gensidig forståelse og relationer mellem de forskellige mennesker med hver deres historie og udfordringer. På neutral grund i mødregruppen Et af de projekter, hvor Vesterbroborgere mødes på tværs af sociale skel er Biksens mødregruppe.
Bibbi understereger, at der ikke er en særlig målgruppe for mødregruppen – kvinderne her har vidt forskellige problemstillinger, men én fælles platform, nemlig moderskabet. Det er i Bibbis øjne vigtigt at mødes på kryds og tværs af sociale skel og deltagelse i mødregruppen skal ikke medføre et stempel som socialt udsat. Noget af det helt essentielle ved denne mødregruppe er, at den foregår på neutral grund. Bibbi har erfaret, at netop de store sociale skel gør det problematisk med almindelige mødregrupper, hvor man mødes hjemme hos hinanden. Det giver mange præstationsangst for at skulle fremvise, hvordan man bor, hvis det måske ikke lige afspejler den gængse opfattelse af et »overskudshjem«. Her i Biksen kan mødre og gravide komme to dage om ugen ganske gratis og tale med hinanden og dele erfaringer om alt, hvad der rører sig i forbindelse med at blive mor. I kraft af Bibbi og hendes pædagog-kollegas tilstedeværelse sikres et pædagogfagligt fokus og ikke et sundhedsfagligt, som hos sundhedsplejersken. Her bliver børnene ikke målt og vejet og undersøgt, men det handler om børnenes udvikling og familiens trivsel, det at være forældre, barnets start i institution og meget andet. Mødregruppen i Biksen har et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne, og tjener som et supplement til deres arbejde – ikke som erstat-
æ
Hvad arbejder du med
?
Pædagogikken be søger i hver udgave en af hoveds tadens pædagoger, for at undersø ge mangfoldigheden i det pæda gogiske arbejde.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
13
HVAD ARBEJDER DU MED?
Et af mit vigtigste arbejdsredskaber er kaffe, siger Bibbi, der er pædagog i Biksen. Det er vigtigt at have noget at byde på. Vi har en kultur hvor det er betydningsfuldt for stemningen, at kunne drikke kaffe sammen. Efter de har fjernet denne mulighed i socialcentrene er møderne blevet sværere.
ning for det. Sundhedsplejerskerne anbefaler ofte nybagte mødre at komme i Biksen, men det sker også, at Bibbi henvender sig til mødre, der sidder på cafeen overfor »hvorfor betale tredive kroner for jeres kaffe, når I kan få den gratis lige herovre« argumenterer hun – og så får de tilmed pædagogfaglig ekspertise med i »købet«. Egocentrerede satellitter Som en udløber af mødregruppen i Saxogården udvikledes et nyt initiativ, kaldet Familieværkstedet, for at kunne følge familierne – også efter de ikke var nybagte mødre længere. Bibbi og hendes kolleger oplevede, at der var mange skilsmisser i familier, på det tidspunkt, hvor børnene gik fra børnehave til fritidshjem, og de besluttede at undersøge fænomenet nærmere. Bibbi forklarer det med, at det er børn af hippier, der selv er blevet forældre. De har aldrig lært, hvordan man er en familie, fordi de grundlæggende er opdragede som egoister, der fokuserer på egne behov og rettigheder. Derfor ender de ofte selv som forældre med at blive to egocentrerede satellitter, der kredser om barnet. Det er denne problematik Familieværkstedet forsøger at dæmme op for og hjælpe forældre med deres
14
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
rolle som far eller mor og som samlever og en del af en større enhed. 6Familieværkstedet er en klub, man melder sig ind i, og dette aspekt er meget vigtigt, påpeger Bibbi. Det er ikke et sted, man nødvendigvis kommer, fordi der er problemer i familien. Det er en fast familieaktivitet og et fælles samvær – lidt ligesom at gå til svømning eller fodbold, bare med fokus på fællesskabet i familien.
der virker uhensigtsmæssigt, og her kan Bibbi hjælpe dem med gode råd og vejledning – ofte er det ganske små ændringer, der gør en kæmpe forskel, og Bibbi oplever, at det i høj grad er håndgribelige ’opskrifter’, der virker hos forældrene. »Pædagogik er et håndværk«, mener Bibbi, »Sig mig hvilket barn du vil have – så kan jeg lære dig teknikkerne«.
Pædagogik som håndværk Omdrejningspunktet i Familieværkstedet er kreative aktiviteter, for som Bibbi siger, så sker der noget i den kreative proces, når man som mor og/eller far og barn skaber ting sammen. Dette betyder også, at Bibbi gennem samspillet kan se, hvordan samspillet er i familien og pege på mulige løsninger af problemstillinger. Det kreative arbejde har altså et helt andet sigte end det konkrete produkt. Børn lærer finmotorik som at klippe og klistre i deres daginstitution, men i familieværkstedet lærer forældrene at anerkende barnets ’forsøg’ og mere eller mindre vellykkede resultater. På den måde lærer børnene at tro på sig selv. Forældrene ved ikke, at de fratager barnet selvværd ved at gøre tingene for dem. I mange tilfælde er forældrene ikke selv klar over nogle af de ting, de gør,
»Kiosk-dansk« i lektieværkstedet Seneste skud på stammen i Biksen er et lektieværksted for børn fra 5. – 9. klasse, der startede i februar i år. Udviklingen og opblomstringen af nye projekter skyldes, at Bibbi hele tiden ser nye problemstillinger, som »nogen« bør gøre noget ved. I dette tilfælde bunder det i hendes forbavselse over, at der er børn, der har gået i dansk folkeskole i 9 år, som stadig taler »kiosk-dansk« – og hverken kan læse eller skrive. »Og det er ikke ment som en kritik af lærerne«, påpeger Bibbi, »men der må da kunne gøres noget, tænkte jeg.« Skolerne skal tilbyde lektiehjælp, men det er meget forskelligt, hvordan det er organiseret rundt omkring på de forskellige skoler – og hvor meget og hvem, der benytter sig af tilbuddet. Bibliotekerne har også nogle
tilbud om lektielæsning – men ofte er nogle af de børn og unge, der har hårdt brug for hjælpen også dem, der har karantæne fra bibliotekerne pga. af dårlig opførsel. Idéen med lektieværkstedet i Biksen er at skabe et sted, man kan komme og få hjælp til lektierne og hvor der også er kontakt til forældrene. »Vi ville som udgangspunkt gerne have børn allerede fra 0. klasse, men det blev for bredt i forhold til projektansøgningen – så nu er tilbuddet fra 5. klasse«, fortæller Bibbi. Mere end lektiehjælp Projektet bygger på to grundlæggende principper. For det første, at det er pædagoger, der er de gennemgående voksne, og børnene bliver bevidste om, at de kan bruge dem, hvis der er noget, der er svært. Lektieværkstedet skal også være et sted, hvor man kan få hjælp til sine problemer udover skolearbejdet. For det andet lægger Bibbi vægt på, at det er lærerstuderende, der varetager den skolefaglige hjælp til lektierne. Denne del foregår som frivilligt arbejde, men de studerende får dækket transportomkostninger etc. med 100 kr. pr. gang. Lige nu er der tre lærerstuderende tilknyttet projektet – men Bibbi vil gerne ’opdyrke’ flere, for at gøre mødefrekvensen mindre sårbar, da de studerende jo også skal have arbejdet til at passe med eksaminer og studier. Det hedder bevidst et lektieværksted og ikke en -café for at signalere, at det er et sted, man arbejder. Selve værkstedet starter kl. 15 – men der åbnes op allerede kl. 14, hvor der er mulighed for at spise frokost sammen – på den måde lærer pædagoger og lærerstuderende børnene bedre at kende. Fra starten var et af Bibbis mål med projektet at få fat i drenge med anden etnisk baggrund end dansk – og det er lykkedes. Bibbi oplever, at det er vigtigt at hjælpe børnene med lektierne her og
Eksempel fra lektieværkstedet To drenge i 9. klasse startede sidste år i lektieværkstedet, da det pludselig gik op for dem, at de snart skulle til eksamen. Alle prøveeksaminer er afskaffet på skolerne i dag, så de anede intet om det at gå til eksamen. I værkstedet brugte pædagoger og de lærerstuderende meget tid på helt konkret og praktisk at øve formen med dem – at komme ind ad døren, hilse på censor, præsentere sig, modtage prøvespørgsmål etc., samt på at gennemgå deres pensum. Drengenes eksamen gik rimeligt – og over forventning i de to fag, de havde øvet. Men dagen efter kom de tilbage til lektieværkstedet. Nu havde de lige fundet ud af, at de også skulle op i kristendom – blot en uge senere. Endvidere var alt deres materiale væk. Undervisningen var foregået ved hjælp af kopiark, og disse var forsvundet fra drengenes tasker næsten lige så hurtigt, som de var blevet udleveret. De havde aldrig skænket det en tanke, at de muligvis ville få brug for dem senere. Så nu blev der for alvor travlt i lektieværkstedet. Bibbi bestilte bøgerne fra drengenes pensum hjem fra biblioteket og lavede en mappe til dem med inddeling og overskuelighed over de forskellige emner. Derefter lærte drengene at lave noter i en særskilt mappe til hver tekst. Og de nåede det. Den ene fik karakteren 12 og den anden fik 7 – de havde begge 02 i årskarakter. Drengene går nu i 10. klasse og de arbejder begge med en mappe til kopiark / materiale og en mappe til noter. De har fra deres tid i Biksen fået nogle helt konkrete redskaber, der gør det nemmere for dem at få noget ud af undervisningen.
Eksempel fra familieværkstedet En mor i Saxogårdens børnehave er bekymret over sin søns raserianfald – det er en ellers rolig dreng, der pludselig kan bryde ud i voldsomme raserianfald. Moderen og sønnen begyndte at komme i familieværkstedet. Moderen var ikke-ryger i modsætning til de fleste andre forældre i værkstedet – det betød, at hun altid blev den, der blev indenfor og tog sig af børnene, ryddede op, hentede kaffe etc., når de andre var ude at ryge. Pludselig en dag fik hun nok og blev voldsomt gal over, at en eller anden bad hende om at hente noget – hun havde simpelthen gået og sparet op, og nu havde hun fået nok. Det viste sig, at drengen havde det på samme måde – efter observationer af ham, blev det tydeligt, at han i de fleste sammenhænge var meget eftergivende overfor de andre børn – men indtil en hvis grænse, hvor han til sidst eksploderede. Bibbi gik nu ind og begyndte at arbejde med moderen for at hun skulle lære at sige fra – og det samme gøres i institutionen med drengen. De bruger tid til at observere og lære ham at sætte sine egne grænser.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
15
HVAD ARBEJDER DU MED?
FAKTA OM »BIKSEN« Biksen har fire forskellige projekter, der er uafhængige og alligevel forbundne. Udgangspunktet er, at det er for voksne – men børnene fylder meget. Projekterne er: • • • •
Mødregruppen Familieværkstedet Lektieværkstedet Pensionistklubben
Lektieværkstedet
Lektieværkstedet er støttet af PUF, Augustinus Fonden, Ville Heises Legat og Vesterbro Lokaludvalg.
Sommerkolonien
nu – men det er endnu vigtigere at lære dem at lære. Desuden er planen at lave udflugter, hvor børnene lærer om det danske samfund. Bibbi vil gerne besøge Folketinget, domstolene og politiet sammen med dem, og arrangere møder med politikere, dommere og politibetjente med anden etnisk baggrund. Dette for at vise, at man kan blive, hvad man vil – også selvom man ikke har en etnisk dansk baggrund. Rækkefølgen i besøgene er vigtig, påpeger Bibbi. Lovene bliver lavet i Folketinget, og hun vi gerne vise børnene, hvordan lovene beskytter borgerne i samfundet og ikke er til for at genere dem – det samme med politiet som håndhævere af lovene. Noget andet end skole og klub Næste ben i projektet er at få fat i forældrene – at inddrage dem og få dem til at komme med i værkstedet. Det vil også give de lærerstuderende vigtige erfaringer med forældresamarbejdet og være med til at nedbryde berøringsangsten mellem profes-
16
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
sionelle og familier med problemer, mener Bibbi. De studerendes tilbagemeldinger er ovenud positive. De vurderer, at de har fået mere ud af at være i lektieværkstedet i 3½ måned end de har fået i deres samlede praktikforløb. På spørgsmålet om, hvordan lektieværkstedet adskiller sig fra en fritids-/ungdomsklub og fra skolen er Bibbi meget klar: »I klubben skal man have fri – her er der fokus på den sociale udvikling. Det er fint med tilbud om lektiehjælp, men det er ikke det primære«. I forhold til grænsefladen til skolen, mener Bibbi, at skolen kan lære noget af den måde, der arbejdes på i Biksen. Her er der tid til at vise, at det virker – hvis man har (og tager sig) tid til det, kan det godt lade sig gøre at rykke børnene. Når et barn starter i Biksen udfylder de sammen med en voksen en personlig logbog med mål for, hvad kunne de godt tænke sig at nå (fx inden sommerferien). Dette bruges til at evaluere indsatsen og finde
Biksen tager årligt på en sommerkoloni med alle, der vil med lige fra mødregrupper til pensionistklubben. Sidste gang var den ældste deltager 102 år og den yngste 6 måneder. »Det giver utroligt meget for alle at være sammen på tværs af aldre og generationer«, fortæller Bibbi. Saxogården bruger afkastet fra en arv på dette arrangement.
barnets forcer. Denne viden, mener Bibbi, er oplagt at dele med lærerne i børnenes klasser, men det har indtil videre været svært at få et reelt samarbejde op at stå med lærerne – det er dog erklæret som næste udviklingsskridt efter familiesamarbejdet, fortæller Bibbi med sin utrættelige entusiasme. »Jeg har en drøm for pædagogfagets fremtid«, slutter hun, »jeg ville ønske, at den måde, vi arbejder på i Biksen, kan blive praksis i institutionerne – at man i højere grad arbejder med hele familier, og at barnets institution også er forældrenes sted. Tænk hvis vi også havde et forældrerum på linje med et personalerum. Det ville virkelig være stort.«Y
Netværksledelse: Pædagogisk udvikling gennem netværk
Hvordan kan vi bedrive daginstitutionsledelse i netværk, så lederne og de enkelte institutioner ikke behøver at være eksperter på det hele, men kan trække på hinandens forskellige kompetencer? I København inviteres lederne i de nye netværk af selvejende institutioner til et udviklingsforløb, der skal styrke den pædagogfaglige ledelse i byens selvejende institutioner KOMPETENCEFORLØB Netværk – en dynamisk ramme for pædagogisk ledelse. Sådan lyder overskriften, når Børne- og Ungdomsforvaltningen inviterer til et udviklingsforløb, der er særlig tilrettelagt til lederne i byens nye netværk af selvejende institutioner. Forløbet skal give lederne nye indsigter og erfaringer i forhold til at være netværksleder i et spændingsfelt mellem pædagogisk kerneydelse, institutionsledelse og målrettet udvikling. Områdechef i Område Valby, Kate Obeid, håber, at så mange ledere som muligt prioriterer at deltage: »Vi kan glæde os over dygtige og kompetente ledere i byens selvejende institutioner. Men med de nye netværk får lederne nye roller. Et godt samarbejde i netværket vil være med til at styrke den pædagogisk faglige udvikling i egen institution, og øvelsen for lederne bliver at kunne bidrage til og udnytte de nye muligheder for samarbejde og udvikling.« Arbejder med egne udviklingsprojekter Uviklingsforløbet, strækker sig over et år og er tilrettelagt for at støtte lederne og give dem viden og værktøjer til at samarbejde i netværk. Samtidig skal det understøtte den udvikling, der allerede er i net-
værkene: »Forløbet er tilrettelagt, så netværkene kan træde vejen, mens de går. Lederne kommer til at arbejde intensivt med både institutionernes egne og institutionernes fælles udviklingsprojekter«, understreger Kate Obeid. Forløbet består af diplommoduler i ledelse kombineret med coaching og vidensskabelse. Efter et indledende kick off arrangement sidst i februar følger en periode, hvor deltagerne –med professionel bistand – sendes på feltarbejde: Lederne skal indsamle beskrivelser og fortællinger om de ledelsesmæssige vilkår, udfordringer og muligheder, der eksisterer hos dem. Derefter følger lederne undervisning på diplomniveau i henholdsvis netværksledelse og institutionsledelse. Deltagere, som er eller gerne vil være netværkskoordinatorer, tilbydes desuden modulet Ledelse og kompetenceudvikling. Faglig udvikling til gavn for børnene Samtidig løber et længerevarende coachingforløb med trænede coaches, der skal skærpe den nødvendige indsigt i selvejende institutioners hverdag og hjælpe lederne med at omsætte de fælles aktiviteter, som lederne ønsker at arbejde med i
FAKTABOKS: Forløbet involverer ledere af alle selvejende institutioner – dog ikke institutioner under Menighedernes Daginstitutioner, der er i gang med et andet forløb. BUPL Hovedstaden har været sparringspartner på projektet i samarbejde med repræsentanter for lederbestyrelsen. BUPL Hovedstaden overvejer i øjeblikket at give økonomi til følgeforskning. Cirka 180 ledere i 32 netværk er inviteret, og det enkelte netværk følges ad under hele forløbet. Sidst i februar afholdes kick-off møde. I april starter de første diplomforløb op. Der afholdes informationsmøde for ledere den 12. december 2011 kl. 10-12 hos Professionshøjskolen UCC - tilmelding senest den 7. december på sms til telefon 41 89 72 28 (angiv navn og antal) eller via en e-mail til ikr@ucc.dk.
hverdagens praksis, til virkelighed. Som tredje element i udviklingsforløbet ligger et såkaldt vidensska- b e l sesprojekt, der har fokus på at indsamle og systematisere den viden og erfaring, der opstår i løbet af det næste år, så den kan videndeles blandt netværkene. Det hele handler kort sagt om at skabe og distribuere ny viden om, hvordan de enkelte institutioner i netværkene og deres medarbejdere kan bruge hinanden til at virkeliggøre nye og gamle ideer – om pædagogisk faglig udvikling til gavn for børnene. Y
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
17
Sommerlukket
Stor utilfredshed med sommerlukket To nye evalueringer viser stor utilfredshed med tvungen sommerferielukning på børneinstitutionerne i Københavns Kommune. Omgør beslutningen, mener BUPL Hovedstaden. Tekst: Christian Sophus Ehlers Illustration: Mikkel Henssel Utilfredshed. Hele to undersøgelser viser, at sommerens forsøg med tvangslukning af de københavnske daginstitutioner i uge 29 og 30 har været en fiasko. I hvert fald hvis man spørger de københavnske forældre og pædagoger. Og det er netop hvad Københavns Forældreorganisation (KFO) og BUPL Hovedstaden har gjort i to individuelle undersøgelser.
omstændigheder omkring sommerlukningen. Blandt andet i det faktum, at de fleste københavnere ikke selv kunne bestemme, hvornår de ville holde deres ferie. Det har betydet, at mange familier ikke har kunnet holde ferie med resten af familien. Faktisk har ferielukningen for hver syvende forælder betydet, at familien ikke har kunnet holde ferie sammen, fordi det ikke var muligt for begge at få fri i de pågældende uger. De og deres partnere har derfor holdt ferie med deres børn hver sig. Samtidig har mange af forældrene valgt selv at passe deres børn, fordi de ikke ønskede deres børn passet i fremmede omgivelser i nødinstitutionerne af personale de og børnene ikke kendte.
lokalpolitikerne vil tage forældrenes holdninger og erfaringer til efterretning og afskaffe lukkedagene. »Som børnefamilie er det i forvejen svært at få enderne til at mødes i en travl hverdag, og de mange lukkedage i Københavns Kommune er med til at gøre ikke bare hverdagen, men også ferierne ekstra pressede,« mener Nina Reffstrup. »Vores undersøgelse viser, at langt størstedelen af forældrene tog fri eller holdt ferie under hele eller dele af ferielukningen. Det skader fleksibiliteten og skaber usikkerhed blandt forældre og børn. Vi opfordrer Borgerrepræsentationen til hurtigst muligt at afskaffe sommerlukket og skabe bedre betingelser for byens mange travle børnefamilier.«
1724 forældre svarer I en større spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 1724 forældre med børn i daginstitutioner i Københavns Kommune har KFO spurgt til forælderens holdning til tvungen sommerferie. Brev til politikerne Pædagogerne også utilfredse Undersøgelsen viser, at kun 5 % På baggrund af undersøgelsen har af forældrene valgte at benytte sig Ikke kun forældrene i København har forældreorganisationen derfor skreaf Københavns Kommunes tilbud om evalueret sommerens lukkeuger. Det alternativ nødpashar pædagogerne En særlig pædagogisk udfordring har været de børn, også. Og det med et ning, samt at 90 % der har skullet nødpasses i den vuggestue, hvor de har tilsvarende negativt af forældrene selv har passet deres gået som små. Nogle af de børn har protesteret meget vold- resultat. Det forklabørn i dele af eller somt og nægtet at ville derhen. Ikke fordi de ikke var glade for rer Stine Aksnes, under hele ferieder er fællestillidsrevuggestuen da de gik der, men fordi de har oplevet det som lukningen. Samlet præsentant for pæset er 75 % af for- en degradering at skulle tilbage til vuggestuen, nu hvor de er dagogerne i Købenældrene utilfredse blevet store børnehavebørn. havns Kommune. med sommerferi- – Stine Aksnes, fællestillidsrepræsentant BUPL Hovedstaden. Hun har sammen elukningen af dagmed tillidsrepræseninstitutionerne. vet til forvaltningen og politikerne i tanterne på institutionerne indsamlet Børne- og Ungdomsforvaltningen erfaringerne fra de to ugers tvangsFerie uden familien for at fortælle om resultaterne. Nina lukning. Det er der kommet flere inReffstrup fra KFO fortæller, at forÅrsagen til den udbredte utilfredsteressante iagttagelser ud af. Ikke ældrene med deres brev håber, at hed skal findes i en række forskellige mindst, at flere af institutionerne vur-
18
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
derer at have brugt flere vikarer end i en normal sommerperiode. Voksende vikarforbrug Over halvdelen af pædagogerne vurderer således, at der på deres institution er blevet brugt flere vikartimer end de plejer om sommeren. Det har især drejet sig om uge 31, hvor mange børn vendte tilbage, og de nye børn skulle bydes velkommen, vel at mærke mens halvdelen af personalet stadigvæk var på ferie, da de som alle andre har ret til tre ugers sammenhængende sommerferie. »De faste pædagoger føler ikke, at de havde tid til at tage ordentligt imod de børn, der vendte tilbage fra ferie i uge 31, og de føler heller ikke, at
de kunne lave en ordentlig indkøring af de nye børn. Alt for mange både gamle og nye børn vendte tilbage på samme tid,« mener Stine Aksnes. »Selv om der var vikarer, løste det ikke det pædagogiske problem det er, at det ikke bør være vikarer, der skal køre de nye børn ind. Det har været en dårlig oplevelse for både børn og voksne,« konstaterer hun. Institutioner mistede penge Herudover har en del institutioner mistet penge på, at de ikke har haft mulighed for at modtage nye børn i juli måned, samtidig med, at et større antal af de ældre børn end normalt har meldt sig ud af institutionen efter juni måned.
Andre institutioner igen har taget højde for den problematik ved at tage overbelægning i maj og juni. Og endelig er der de institutioner, hvor man har stået med et »i sidste øjebliks barn« og derfor har måttet inddrage en af kollegaernes ferie, hvilket er meget dyrt. »For ledelsen på institutionerne har det ikke været muligt at kende pasningsbehovet inden pædagogernes ferie skulle varsles, da mange institutioner får nye børn i maj og juni. Sommerferielukningen har derfor været rigtig bekostelig i vikartimer, bl.a. fordi det har været svært – og et stort administrativt arbejde – at få tilbagemeldinger fra forældre vedrørende deres pasningsbehov,« forklarer Stine Aksnes.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
19
æ
Sommerlukket
3,1 %
4,3 %
Hvad synes du generelt om, at dit barns institution var lukket i uge 29 og 30? 17,4 %
47,4 %
Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt
27,7 %
25,5 %
19,4 %
Hvordan har sommerferielukningen i uge 29 og 30 påvirket din families sommerferie? Det havde ingen betydning Det føltes begrænsende ikke selv at kunne bestemme sin ferie Det betød, at min partner og jeg holdt ferie hver for sig Jeg/vi kan ikke få ferie fra min/vores arbejdsplads i uge 29 og 30 i 2012 Andet (angiv venligst)
15,1 %
17,7 % 66,1 %
Krydspres på pædagogerne Mens institutionsledelserne har knoklet for at få ferieplanlægningen til at hænge sammen, har utilfredsheden blandt de pædagoger, der har fået pålagt ferie, været stor. Blandt pædagogerne er der flere der ikke har haft mulighed for at holde ferie som familie. Mange sidder også tilbage med oplevelsen af, at børnene på deres institution har holdt mindre ferie end de plejer, fordi mange af børnene kun har holdt de to uger. »Flere af pædagogerne beretter, at de har måttet lægge øre og skulder til utilfredse og frustrerede forældre, der har klaget deres nød til pædagogerne. Og selvom forældrene ikke har været direkte sure på pædagogerne, er det alligevel dem, der har skullet rumme forældrenes frustratio-
20
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
ner. Det giver et uhensigtsmæssigt krydspres på pædagogerne,« vurderer Stine Aksnes. Fantastiske normeringer Sommerferielukningen har ført til en voldsom overnormering på de nødinstitutioner, der har været åbne. Nogle steder berettes om 1 pædagog til 1 barn andre steder om 8 voksne til 12 børn. Overnormeringen skyldes dels, at man har prioriteret at sende en kendt voksen med, således at institutioner med flere afdelinger har sendt en voksen med fra hver afdeling og dels, at der har været flere børn tilmeldt end det faktiske fremmøde. »Selv om det også tidligere år har været sådan, at det faktiske børnefremmøde har været lavere end forventet ud fra tilmelding, så har man
tidligere kunnet udnytte tiden til oprydning på depoter, syning af gardiner og andre praktiske ting. Men da pædagogerne i år ikke har været på egen institution, har man ikke kunnet dette, hvilket igen betyder, at disse opgaver nu skal løses på andre tidspunkter. Det kommer i sidste ende til at betyde mindre tid med børnene,« beretter Stine Aksnes. »Vores evaluering blandt de københavnske pædagoger viser, at sommerferielukningen har været en stor belastning for børn, forældre og pædagoger. Lægger man dertil, at vurderingen er, at det også har været dyrere end normalt, lyder vores opfordringen til Københavns Kommune endnu engang: Omgør beslutningen« slutter tillidsrepræsentanten. Y
Hvis du eller din partner selv passede jeres barn/børn i uge 29 og 30, hvordan sørgede du/I så for det?
14,3 % 3,7 % 0,6 % 2,2 %
Jeg/vi tog fri eller holdt ferie Jeg/vi meldte mig/os syg(e) Jeg/vi meldte barn sygt Jeg/vi tog en omsorgsdag Jeg/vi passede ikke selv vores barn/børn
91,8 %
5,2 %
Hvem passede dit barn/børn i uge 29 og 30? Du og/eller din partner Familie og netværk Jeg/vi benyttede Københavns Kommunes tilbud om alternativ pasning (nødpasningen)
21,9 %
90,6 %
Forældreundersøgelsens hovedresultater • 75 % af forældrene i undersøgelsen er utilfredse med Københavns Kommunes sommerferielukning i uge 29 og 30. • 2/3 af forældrene oplevede det som begrænsende ikke selv at kunne bestemme deres ferie. • Kun 5 % af forældrene valgte at benytte sig af Københavns Kommunes tilbud om alternativ pasning. • 90 % af forældrene passede selv deres børn i hele eller dele af lukkeperioden. • 2/3 af forældrene var utilfredse med det alternative tilbud, fordi de ikke ønskede, at deres børn skulle passes i fremmede omgivelser af pædagoger, de ikke kendte. • 80 % af forældrene er lønmodtagere og afhængige af at kunne få fri under ferielukkeordningen. • For hver sjette forælder betød ferielukningen, at de og deres partner måtte holde ferie med børnene hver for sig. • Hver syvende forælder har ikke kunnet holde ferie i de berørte uger i 2012. Undersøgelsen blev foretaget af analysebureauet Haaland & Paulsen i perioden fra den 21. september til den 2. oktober 2011. 1724 forældre svarede på spørgeskemaundersøgelsen.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
21
Budgetforlig i dragør
Besparelser taget af bordet i Dragør En koordineret og veltilrettelagt påvirkningsindsats gav resultater i Dragør. Det nye budget for 2012 er helt uden besparelser på kommunens børne- og ungeområde.
Tekst:: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk
Da forvaltningen i Dragør Kommune lige efter sommer præsenterede det første udkast til husholdningsbudgettet for den lille kommune på Amager, var der lagt op til, at det pædagogiske område igen skulle spare. Navnlig to forringelser havde forvaltningen i støbeskeen til det pædagogiske område: Tvungen sommerferielukket og forringet åbningstid på institutionerne. Ingen sommerferielukning Begge forvaltningens spareforslag ville – på hver sin måde – gå hårdt ud over børn, forældre og pædagoger i Dragør. Det forklarer Jan Poulsen, der som faglig sekretær i BUPL Hovedstaden bl.a. arbejder med at gøre politikerne i Dragør opmærksomme på konsekvenserne ved nedskæringer på kommunens pædagogiske indsats. Overfor forvaltningen påpegede han, at institutionslederne i Dragør
i forvejen afstemmer personalebemandingen efter belægningen og har gjort det i årevis: »Den sommerferiebesparelse, som Dragør havde på tegnebrættet ville i sidste ende komme til udtryk i en kvalitetsforringelse fordelt over resten af året, bl.a. fordi tvungen sommerferielukket giver en ringere personaledækning i de uger, der ligger på hver sin side af lukkeugen, og samtidig besværliggør det muligheden for at modtage børnene ordentligt, når de vender tilbage fra ferie,« forklarer Jan Poulsen. Indsats gav succes Det var en velorganiseret påvirkningsindsats, blandt andet i form af dialog og møder med politikere, læserbreve samt tilstedeværelse ved kommunalbestyrelsesmøderne på Dragør Rådhus, der i sidste ende gjorde det muligt at øve indflydelse på budgettet og få forhindret forringelserne.
Var forslaget blevet til virkelighed havde det gået hårdt ud over pædagogernes arbejdsvilkår, fordi kommunen med ét havde forringet pædagogernes mulighed for selv at kunne planlægge deres ferie – til skade for balancen mellem arbejdsog privatliv
22
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
»De politikere, vi snakkede med i Dragør, blev ganske overraskede over at høre, at pædagogerne i Københavns Kommune har den oplevelse, at tvungen sommerferielukket faktisk har ført til et større forbrug af vikarer – ikke mindre,« forklarer Jan Poulsen.
Ovenpå sidste års brutale nedskæringer på børneområdet i Dragør, havde kommunens pædagoger ellers frygtet, at det endnu engang var det pædagogiske område, der skulle lægge ryg til de værste besparelser i forbindelse med det nye budget. Men bevæbnet med argumenter bl.a. hentet i erfaringerne med tvangslukkede børneinstitutioner i Københavns Kom mune, lykkedes det at ændre politikernes syn på spareforslagene. »De politikere, vi snakkede med i Dragør, blev ganske overraskede
over at høre, at pædagogerne i Københavns Kommune har den oplevelse, at tvungen sommerferielukket faktisk har ført til et større forbrug af vikarer – ikke mindre,« forklarer Jan Poulsen. »Var forslaget blevet til virkelighed havde det gået hårdt ud over pædagogernes arbejdsvilkår, fordi kommunen med ét havde forringet pædagogernes mulighed for selv at kunne planlægge deres ferie – til skade for balancen mellem arbejdsog privatliv«. Opgiver forringelse af åbningstiden Kommunens andet centrale spareforsalg vedrørte institutionernes åbningstider. Her havde forvaltningen lagt op til at reducere åbningstiden, så institutionerne fremover allerede skulle lukke kl. 16.30. En manøvre, som hvis den var lykkedes, ville have gjort det svært for forældrene at få hentet
børnene inden lukketid og samtidig skabt dårligere arbejdsvilkår for pædagogerne, mener Jan Poulsen. »Havde institutionerne skullet lukke allerede 16.30, som kommunen oprindeligt forslog, ville pædagogerne også have fri 16.30. Det havde så igen betydet, at oprydningen af institutionerne skulle påbegyndes endnu tidligere. Normalt er det sådan, at man bruger den sidste halve time til at samle børn og afslutte dagen i hyggeligt samvær. Var forslaget blevet vedtaget, havde det være sværere at afslutte dagen ordentligt, simpelthen fordi der så ville være flere børn.« Selv med de to store spareforslag af bordet, er der ikke grund til at hvile på laurbærbladene, mener Jan Poulsen. »Efter flere år med nedskæringer, er der brug for nye investeringer i det pædagogiske arbejde i Dragør. Samtidig har vi før set pludselige genåbninger af budgettet, så vi vil fortsat holde øje med udviklingen, og jeg tør
Effektive protester. »Når både forældre, pædagoger og BUPL koordinerer indsatsen, er vi i stand til at skabe resultater,« siger faglig sekretær Jan Poulsen. Billedet er fra protesterne i 2010.
godt love, at det ikke kommer til at gå stille af sig, hvis de forsøger sig med nye besparelser«, slutter han. Y
Dragør 2012: Penge til sprogstimulering Med det nye budget for 2012 afsætter den lille kommune kr. 200.000 til øget sprogstimulering i børnehaver. samt kr. 260.000 til en central pulje til de institutioner, der tager pædagogstuderende. Forældrebetalingen for SFO opskrives til børnehavetakst, hvilket indbringer 950.000 kr. i 2012. Bag budgetforliget står partierne Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og Venstre.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
23
Frederiksberg 2012
Børneinstitutioner lægges sammen på Frederiksberg Frederiksberg Kommune viderefører med budgettet for 2012 sin plan om færre og større institutioner. Kommunen vil også spare yderligere fem millioner på et lavere sygefravær til næste år. Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk
For børne- og ungeområdet betyder det nye budget på Frederiksberg først og fremmest, at strukturændringerne på daginstitutionsområdet fortsætter. Den forslåede klubstrukturændring blev ikke til noget, men en lang række andre institutioner slås sammen. Partierne besluttede også at indføre en sommerferielukkeuge i klubberne. Dog er én klub udset til at have åben, når alle andre klubber har sommerferielukket, ligesom man kender det fra Frederiksbergs SFO’er. Sammenlægger tre institutioner Det nye ved de kommende struktursammenlægninger er ifølge næstformand i BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen, at Frederiksberg Kommune fraviger sit hidtidige princip om, at institutionssammenlægninger skal ske mellem institutioner, der i forvejen ligger tæt på hinanden. »Det er kommet bag på mange af pædagogerne, at de her nye sammenlægninger også vedrører dem. Der er institutioner der troede at de var skånet for sammenlægninger, simpelthen fordi de lå fysisk place-
24
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
ret for sig selv. Eksempelvis Kærnehuset, der nu skal sammenlægges med to andre institutioner«, siger Mia Skou Jørgensen. At kommunen sammenlægger tre forskellige institutioner til én, er også nyt på Frederiksberg.
Mindre sygdom. »Jeg vil tillade mig at tvivle på, om Frederiksbergs pædagoger bliver mindre syge igen til næste år, blot fordi Frederiksberg Kommune har valgt at skære i budgettet til sygefravær«, siger Mia Skou Jørgensen.
Ledere presses Sammenlægningerne af mange små institutioner i få store enheder betyder ifølge Mia Skou Jørgensen, at Frederiksberg Kommune pludselig står med ny udfordring: Et antal
pædagogiske ledere, man ikke længere har plads til. Vurderingen er, at sammenlægningerne kan føre til regulære nedlæggelser af lederstillinger med deraf følgende afskedigelser.
Det går hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø blandt lederne på Frederiksberg, når den enkelte ikke ved, om hun er købt eller solgt
»Efter at vi har været vant til, at antallet af pædagogiske ledere kunne tilpasses ved naturlig afgang, er vi nu kommet i en situation, hvor ledelsen på flere institutioner er kommet i spil. Det er klart, at det går hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø
blandt lederne på Frederiksberg, når den enkelte ikke ved, om hun er købt eller solgt,« siger Mia Skou Jørgensen. Besparelser på sygefraværet Den politiske målsætning om et fald i sygefraværet i Frederiksberg Kommune blev nået allerede i 2011. Det har fået politikerne på rådhuset til at spare yderligere 5 millioner kroner på sygefravær med budgettet for 2012. »Hvis sygefraværet reelt er faldet er det da glædeligt« siger Mia Skou Jørgensen, der dog samtidig frygter, at nye den besparelse kan komme til
at give bagslag. Det skyldes, at kommunen igen i år vil trække besparelsen på det forventede lave sygefravær ud af institutionernes budgetter på forhånd, og det vel at mærke inden man ved, om sygefraværet også reelt bliver lavere. »Jeg vil tillade mig at tvivle på, om Frederiksbergs pædagoger bliver mindre syge igen til næste år, blot fordi Frederiksberg Kommune har valgt at skære i budgettet til sygefravær«, forklarer Mia Skou Jørgensen. Alle partierne på Frederiksberg Rådhus – på nær Enhedslisten – står bag budgettet for 2012. Y
København:
Børneområdet ramt af ny regnefejl En regnefejl i Økonomiforvaltningen betyder, at Københavns Kommune pludselig mangler 73 millioner til børnepasning i 2012. Fejlen får ingen betydning for pædagogerne, lover Anne Vang Politikerne på Københavns Rådhus mangler pludselig 73 millioner kroner til børnepasning i hovedstaden. Årsagen er banal og ærgerlig på samme tid: En medarbejder i økonomiforvaltningen har regnet forkert, da der skulle laves prognose for børnetallets udvikling, der i hovedstaden vokser eksplosivt. Konsekvensen er ikke bare et pro blem for økonomiforvaltningen, men betyder også, at der i fremtiden ikke er de penge til finansiering af daginstitutioner, som politikerne troede, da de lagde niveauet for børnepasning for næste år. Nye børn ikke medregnet Fejlen er opstået ved, at en ellers aftalt fremskrivning af børnetallet ikke var lagt ind i forudsætningerne for budgettet for 2012. Fejlen slår igennem i 2012 og frem og betyder, at ramme-
reguleringen af udvalgets budget for 2012 er 72,9 mio. kr. for lav. BUF har med andre ord ikke fået budget til de ekstra 887 børn, der ifølge den nyeste prognose skal starte i institution i løbet af 2012, selvom alle partierne på rådhuset ellers er enige om, at børneområdet skal have pengene for de ekstra børn. Ingen betydning for pædagogerne Ifølge Børne- og ungdomsbogmester Anne Vang, er der er tale om en menneskelig fejl, der desværre ikke er blevet fanget i de interne kontrolsystemer. »Det er naturligvis beklageligt, men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke går ud over serviceniveauet. Beregningsfejlen vedrører nemlig de børn, der først skal begynde i institution i løbet af 2012, og vi når at få
finansieringen på plads inden da. Så hverken de københavnske børn, deres forældre eller pædagogerne i institutionerne vil opleve forringelser som følge af denne her sag,« skriver hun i en kommentar til BUPL Hovedstaden. To måder at finde pengene Anne Vang ser umiddelbart to muligheder for at skaffe de 72,9 millioner kroner. Enten kan pengene tages fra kommunens pulje til uforudsete udgifter, eller også kan pengene findes når politikerne i løbet af første kvartal næste år afgør, hvad kommunens uforbrugte midler i 2011 skal bruges til: »Vi skal drøfte valg af løsning politisk den kommende tid. Men vi finder med sikkerhed pengene, inden institutionerne får brug for dem til de nye børn,« forklarer Anne Vang. cse
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
25
Samarbejdsudvalg giver plads til den pædagogiske dialog Samarbejdsudvalg er sat på dagsordenen i forbindelse med etableringen af klynger og netværk. Pædagogikken har spurgt leder Carsten Hansen og tillidsrepræsentant Martin Hardis fra den integrerede institution Samuelsgården på Nørrebro om deres syn på samarbejdsudvalget. Tekst og foto: Flussi / Erik Steppat, ers@bupl.dk
SAMARBEJDSUDVALG »Jeg synes, at samarbejdsudvalget (SU) har ført til, at der er mere tid til dialogen om og udviklingen af den pædagogiske praksis i afdelingerne. SU tager sig mere af vilkårene for arbejdet. Personalepolitikker. Relationen mellem leder/ledelse og medarbejdere. Afdelingsmøderne, de tidligere personalemøder, skal dog stadig drøfte de politikker, som SU lægger op til. Det er nemlig nemt at
26
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
sammenskrive tre personalepolitikker. Det er straks sværere at få den nye fælles personalepolitik til at slå igennem i praksis«, mener Carsten Hansen. Carsten Hansen fortæller, at det med indførelsen af SU er blevet tydeligere for medarbejderne, hvor de skal gå hen med deres ideer og problemer. Tidligere gik medarbejderne oftest til ham som leder eller til afdelingslederne. Nu gør de i stedet i højere grad brug af TR’erne.
SU i Samuelsgården har drøftet tid til andet arbejde. I den forbindelse er der afsat 66 timer pr. år. pr. TR (en for BUPL’erne og en for LFS’erne) til TR-arbejde udover møderne i SU og BUPL’s og LFS’s TR-møder. Ordningen skal evalueres om et halvt år. Etableringen af SU og tiden til TRarbejdet har ført til, at SU også drøfter de emner TR’erne, BUPL og LFS sætter på dagsordenen. Etablering af SU skaber et behov for at afklare, hvad det vil sige at re-
Leder Carsten Hansen og tillidsrepræsentant Martin Hardis fra den integrerede institution Samuelsgården på Nørrebro fortæller om deres syn på samarbejdsudvalgets rolle i forbindelse med etableringen af netværk i Københavns Kommune.
præsentere og ikke mindst hvad det vil sige at være repræsenteret. SU i Samuelsgården består af tre ledere og tre medarbejderrepræsentanter. SU formaliserer og kvalificerer samarbejdet og kanalerne for kommunikation bliver tydeligere. Samuelsgården har endvidere etableret et intranet, der giver lederen mulighed for at informere alle godt 40 medarbejdere om de forhold, der vedrører deres hverdag direkte og de tiltag, forvaltningen og politikerne lægger op til. Samtidig får medarbejderne de nødvendige informationer: »Jeg skal overveje hvad og hvor meget, jeg informerer om, men intranettet gør det nemmere at informere alle,« mener Carsten Hansen. SU har senest evalueret og drøf-
tet MUS-samtalekoncepter. Sidste gang kunne medarbejderne vælge mellem to modeller. Denne gang går man efter en model, der kan tilpasses i forhold til de konkrete behov. Netværket Samuelsgården er i netværk med Martahjemmet, Haraldsgården og Johannesgården. Samlet set har institutionerne ca. 900 børn og unge samt et godt stykke over 100 medarbejdere. Der er et SU for netværket, men der har endnu ikke været taget initiativer, der skaber behov for forpligtende drøftelser i netværkets SU. »Det kan jeg bekræfte« siger Martin Hardis, TR for pædagogerne. Carsten Hansen formulerer det således, »Graden af forpligtelse afspejles i SU«. Netværket har også etableret et intranet, hvor alle ledere, afdelingsledere, TR’ere og arbejdsmiljørepræsentant kan følge med i processen. Carsten Hansen har gjort sig nogle tanker omkring netværket. »Måske kunne der være en fælles TR for alle pædagoger i netværket. Det ville selvfølgelig kræve en aftale om
vilkårene for TR-arbejdet. Vi kunne også bruge hinandens særlige viden og kompetencer på tværs af institutionerne. Netværks-SU kunne også arbejde med fælles initiativer og fælles tolkning af aftaler, og hvordan de omsættes til handling i netværkets institutioner, men der er vi endnu ikke nået til«. Y
Fakta: BUPL Hovedstaden har i forbindelse med etableringen af klynger og netværk på institutionsområdet sat spørgsmålet om samarbejdsudvalg (SU) på dagsordenen. Nogle netværk har etableret et SU andre har ikke. Baggrunden for at BUPL kræver SU i netværk er spørgsmålet om medarbejdernes mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der kan og skal træffes med udgangspunkt i det forpligtende samarbejde ikke mindst i forhold til økonomien og vilkårene for medarbejderne.
Krise? Din PBU-pension klarer sig rigtigt godt. Aktuel status på din opsparing i PBU-året viser et plus i afkastet - på trods af aktiekrisens rasen. Det sidste stykke tid har det været svært at tænde for TV’et, surfe på nettet eller åbne en avis, uden at støde på store omtaler af de massive aktiefald på verdens børser. Pædagogernes Pensionskasse er da også blevet kontaktet af medlemmer, der er nervøse for deres pensionsopsparing – som jo netop bl.a. er investeret i aktier. Men rent faktisk kan PBU – på trods af krisen - konstatere et lille plus i investeringerne. Seneste opgørelse ved udgangen af
september viser et plus på ca. 2. pct. i afkast. ”Det skyldes fordelingen af investeringerne”, forklarer kommunikationskonsulent i PBU Jesper Tang Harpøth. Allerede før sommeren kunne PBU nemlig se, at aktiemarkederne stadig var meget usikre - og derfor skar vi ned på andelen af aktier, til fordel for bl.a. danske og tyske statsobligationer. Hvor aktierne som bekendt taber meget i værdi i øjeblikket, går det den stik modsatte vej for
statsobligationerne. Og da vi vinder mere på de andre investeringer end vi taber på aktier, så giver det alt i alt et lille plus, begrunder Jesper Tang Harpøth. Ifølge pensionskassen holder man skarpt øje med udviklingen på markederne. Strategien er at vurdere, hvornår aktierne rammer bunden - og så købe flere aktier billigt inden de stiger igen. For stige igen, det vil de. Det er bare et spørgsmål om hvornår, mener PBU.
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
27
Vi stoler – især på pædagoger I hver udgave af Pædagogikken giver vi ordet til en aktuel personlighed. Denne gang den nyvalgte Rosa Lund, der er daginstitutionsordfører for Enhedslisten.
KOMMENTAR UDEFRA Af Rosa Lund, (MF) Daginstitutionsordfører for Enhedslisten Efter folketingsvalget den 15. september skiftede min arbejdsplads fra Murergårdens integrerede daginstitution, hvor jeg har arbejdet som medhjælper og vikar, til Christiansborg. Noget af en omvæltning! Men jeg har ikke bare skiftet arbejdsplads, Danmark har fået et nyt flertal – en ny regering. En ny regering må og skal betyde en ny politik. En ny politik, hvor børneliv bliver taget alvorligt, og hvor der følger penge med til forbedringer. Vi har i den grad brug for en ny kurs indenfor dagtilbud og daginstitutioner. Det er på tide, at vi begynder at tænke vores daginstitutioner som en investering i fremtiden, frem for et sted, hvor børn parkeres mens forældrene arbejder. Det pædagogiske fag skal respekteres og pædagoger skal ikke reduceres til brandslukkere. Den nye regering skal tage et opgør med nedskæringspolitikken, med mistilliden og med unødvendig dokumentation. I alt for lang tid har pædagogikken været styret af andre end pædagogerne – det skal være slut nu! Politikerne skal ikke diktere pædagogernes arbejdstid eller tage tid væk fra børnene. Politikerne skal sætte rammerne for at pædagogerne kan gøre det, de er bedst til; nemlig at udvikle vores børn og skabe kvalitet i det pædagogisk arbejde. Det betyder, at arbejdsforholdene skal være i orden, at normeringen skal være god, så børnene har tid med pædagogerne. I Enhedslisten har vi fuld tillid til pædagoger
28
PÆDAGOGIKKEN VI NTE R 2011
og vi stoler på, at det er jer, der bedst ved, hvordan vores daginstitutioner skal indrettes. Men, for der er altid et men, det sker ikke af sig selv. Det kræver, at vi tager kampen op og slås for både økonomiske investeringer, mere personale og respekt for pædagogfaget. Enhedslisten har tænkt sig at kæmpe med næb og klør for forandringer, jeg håber I vil være med. Y
Hvad har du på hjertet? Læserbreve er meget velkomne i Pædagogikken. Du kan sende dem til hovedstaden@bupl.dk. Skriv så kort som muligt, og maksimalt 2200 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte yderligere. Anonyme læserbreve bringes ikke.